Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelse)

I medfør af § 5, stk. 2, § 12, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, § 38, stk. 1-2, § 39, stk. 1-5, § 41, § 42, stk. 1 og 3, § 46 c, § 46 d, § 47, stk. 2, § 47 a og § 60, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Pas eller anden rejselegitimation

§ 1. Et pas gælder som rejselegitimation for en udlænding, når det opfylder følgende betingelser:

1) Passet skal være udstedt af en kompetent myndighed fra det land, hvor pasindehaveren er statsborger, og være forsynet med angivelse af den udstedende myndighed. Findes myndighedsangivelsen ikke på en lamineret side, skal angivelsen ske ved myndighedens stempel eller segl. Rettelser i teksten skal være påført af en kompetent myndighed.

2) Passet skal indeholde oplysning om dets gyldighedstid.

3) Passet skal være gyldigt for rejse til Danmark.

4) Passet må kun lyde på en enkelt person, jf. dog stk. 3 og 4.

5) Passet skal indeholde angivelse af pasindehaverens fulde navn, fødselstidspunkt, fødested, statsborgerforhold og køn.

6) Passet skal indeholde et vellignende fotografi af pasindehaveren. Er fotosiden ikke lamineret, skal fotografiet være forsynet med den udstedende myndigheds stempel eller segl, således at det er aftrykt delvis på fotografiet og delvis uden for dette.

7) Passet skal være forsynet med pasindehaverens underskrift eller lignende signatur.

8) Passet skal indeholde plads til afstemplinger.

9) Pas, der ikke er udfærdiget på engelsk, fransk, italiensk, hollandsk, norsk, portugisisk, spansk, svensk eller tysk, skal indeholde oversættelse af hele teksten til mindst et af disse sprog.

    Stk. 2. Passet gælder uanset stk. 1 ikke som rejselegitimation, hvis det er anført i passet eller på anden måde er oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

    Stk. 3. Pas, der er udstedt til en statsborger i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, gælder uanset stk. 1 og 2 som rejselegitimation for udlændingen.

    Stk. 4. Pas, som er udstedt til ægtefæller, gælder som rejselegitimation, når det opfylder kravene i stk. 1 og 2 eller 3.

    Stk. 5. Pas, hvori et barn under 16 år er optaget med angivelse af fulde navn, køn og fødselstidspunkt af en kompetent udenlandsk myndighed, gælder som rejselegitimation for barnet, når det ledsages af den voksne pasindehaver, og når passet opfylder kravene i stk. 1 og 2 eller 3.

§ 2. Legitimationsdokument, som er udfærdiget af en kompetent dansk eller udenlandsk myndighed til en person, der er statsborger i et andet land eller statsløs (fremmedpas eller rejsedokument for flygtninge), gælder som rejselegitimation for denne udlænding, når det i øvrigt opfylder de krav, der er nævnt i § 1, dog ikke kravet om angivelse af statsborgerforhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 5.

§ 3. Fælles legitimationsdokument (fælles- pas, kollektivpas) gælder som rejselegitimation for en gruppe af udlændinge, der med en rejseleder indrejser for sammen at opholde sig her i landet i kortere tid, når rejselederen er i besiddelse af eget pas eller legitimationsdokument, jf. §§ 1 eller 2, og hver enkelt rejsedeltager er i besiddelse af legitimation udstedt af en offentlig myndighed.

    Stk. 2. Fællespasset skal for at være gyldigt

1) være udstedt af en kompetent myndighed fra det land, hvor pasindehaverne er statsborgere, og være forsynet med angivelse af den udstedende myndighed. Findes myndighedsangivelsen ikke på en lamineret side, skal angivelsen ske ved myndighedens stempel eller segl. Rettelser i teksten skal være påført af en kompetent myndighed.

2) indeholde oplysninger om dets gyldighedstid,

3) være gyldigt for rejse til Danmark,

4) kun omfatte personer, som er statsborgere i udstederlandet, og som medmindre Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde tillader andet kan indrejse i Danmark på individuelt pas uden visum,

5) omfatte mindst fem og ikke flere end 50 personer,

6) indeholde angivelse af hver enkelt rejsedeltagers fulde navn, fødselstidspunkt, fødested, statsborgerforhold og køn,

7) indeholde angivelse af rejselederens navn samt af nummer og udstedelsesdato for dennes pas.

    Stk. 3. Fællespasset gælder uanset stk. 2 ikke som rejselegitimation, hvis det er anført i passet eller på anden måde er oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

    Stk. 4. Fællespas, der er udstedt til statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, gælder uanset stk. 2 og 3 som rejselegitimation for disse udlændinge.

§ 4. I forbindelse med afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal afvises ved indrejsen efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, afgør vedkommende politimester eller politidirektøren i København, hvorvidt udlændingens pas eller anden rejselegitimation opfylder betingelserne i §§ 1-3, jf. udlændingelovens § 48.

    Stk. 2. Rigspolitichefen bestemmer, hvilke pas og hvilken anden rejselegitimation der opfylder betingelserne i §§ 1-3.

    Stk. 3. Indenrigsministeren bestemmer, i hvilken udstrækning pas og anden rejselegitimation, herunder identitetskort, der ikke opfylder betingelserne i §§ 1-3, kan gælde som rejselegitimation.

    Stk. 4. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 3, offentliggøres af indenrigsministeren i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser.

    Stk. 5. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 2 og 3, gives til Udlændingestyrelsen, politimestrene, politidirektøren i København og Udenrigsministeriet. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 3, gives tillige til Rigspolitichefen.

§ 5. Statsborgere i et andet nordisk land er efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation ved indrejse her i landet fra et andet nordisk land, ved ophold her i landet og ved udrejse herfra.

    Stk. 2. Indenrigsministeren bestemmer efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 2. pkt., hvilke andre grupper af udlændinge der ved indrejse og ophold her i landet og ved udrejse herfra er fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation.

    Stk. 3. Udlændingestyrelsen eller politiet kan, når særlige grunde taler derfor, tillade, at en udlænding indrejser og opholder sig her i landet uden at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation.

    Stk. 4. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 2, offentliggøres af indenrigsministeren i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser.

§ 6. Rejsedokument for flygtninge udstedes efter ansøgning i overensstemmelse med reglerne i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 til en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 4, jf. stk. 1, eller § 8.

    Stk. 2. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, eller § 7, stk. 4, jf. stk. 2.

    Stk. 3. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, såfremt udlændingen er meddelt

1) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,

2) tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens § 9,

3) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller

5) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 eller 6.

    Stk. 4. Til en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes efter ansøgning, når særlige grunde taler derfor.

    Stk. 5. Udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas kan nægtes, når det skønnes nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde.

§ 7. Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes af Udlændingestyrelsen.

    Stk. 2. Udstedes rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til en udlænding, der er fyldt 18 år, og som har tidsubegrænset opholdstilladelse, fastsættes gyldighedstiden til ti år. For andre udlændinge, der er fyldt 18 år, fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til fem år. For udlændinge mellem 5 og 18 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til fem år. For udlændinge under 5 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til to år. Gyldighedstiden efter 2.-4. pkt. fastsættes dog således, at den senest udløber seks måneder efter opholdstilladelsens udløb.

    Stk. 3. Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter lovens § 7 eller 8, forsynes med påtegning om, at det ikke er gyldigt for rejse til det eller de lande, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse omfattet af lovens § 7. Rejselegitimation forsynes dog ikke med en sådan påtegning, hvis udlændingen anmoder herom.

    Stk. 4. En påtegning efter stk. 3 ophæves, når udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, eller når udlændingen anmoder herom.

    Stk. 5. Udstedelsen kan betinges af, at udlændingens tidligere pas eller rejselegitimation afleveres.

    Stk. 6. Ansøgning om rejsedokument for flygtninge og fremmedpas indgives til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

    Stk. 7. I øvrigt finder reglerne om udstedelse af pas til danske statsborgere tilsvarende anvendelse.

Kapitel 2

Indrejse- og udrejsekontrol

§ 8. Ind- og udrejse må kun finde sted ved de grænseovergangssteder, havne og lufthavne, der i henhold til udlændingelovens § 38, stk. 1, er godkendt hertil af indenrigsministeren. Indrejse- og udrejsekontrol udøves af politiet efter rigspolitichefens nærmere bestemmelse.

§ 9. Udlændinge skal ved indrejse fra et ikke-nordisk land melde sig til indrejsekontrol.

§ 10. Udlændinge, der som besætningsmedlemmer på skibe eller fly ankommer til dansk havn eller lufthavn, skal ikke melde sig til indrejsekontrol, medmindre de afmønstres.

    Stk. 2. Besætningsmedlemmer kan opholde sig på ankomststedet, så længe skibet eller flyet befinder sig dér, dog ikke ud over tre måneder. Med politiets tilladelse kan besætningsmedlemmer i kortere tid tage ophold uden for ankomststedet.

    Stk. 3. Politiet kan forbyde bestemte besætningsmedlemmer at forlade skibet eller flyet.

§ 11. Skibsførere og førere af fly skal

1) påse, at ikke-nordiske udlændinge, der ikke er besætningsmedlemmer, forbliver ombord, indtil indrejsekontrol har fundet sted,

2) underrette politiet om tilstedeværelsen af blindpassagerer ombord,

3) anmelde til politiet, såfremt et ikke-nordisk besætningsmedlem skal afmønstres her i landet,

4) anmelde til politiet, når et ikke-nordisk besætningsmedlem er rømmet eller har undladt at indfinde sig ombord,

5) på begæring af politiet afgive skriftlig erklæring om antallet af ankommende og afrejsende passagerer og besætningsmedlemmer og

6) på begæring af politiet aflevere et eksemplar af passagerlisten og besætningslisten.

Kapitel 3

Visum

§ 12. Udlændinge skal have deres pas eller anden rejselegitimation påtegnet (viseret) før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf. § 13.

§ 13. Følgende udlændinge er fritaget for visum:

1) Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, jf. udlændingelovens § 1.

2) Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. udlændingelovens § 2.

3) Udlændinge, der efter Det Europæiske Fællesskabs regler er fritaget for visum forinden indrejsen.

4) Udlændinge, der er statsborgere i et land, som Danmark har indgået aftale om visumfritagelse med, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2.

5) Udlændinge, der tilhører en særlig gruppe af udlændinge, som efter indenrigsministerens bestemmelse er fritaget for visum, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2.

    Stk. 2. Oplysning om aftaler eller bestemmelser efter stk. 1, nr. 3-5, offentliggøres af indenrigsministeren i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de grupper af udlændinge, der er nævnt i stk. 1, nr. 3-5.

§ 14. Visum udstedes af Udlændingestyrelsen eller af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, der efter udlændingelovens § 47, stk. 2, er bemyndiget hertil efter aftale mellem indenrigsministeren og udenrigsministeren.

    Stk. 2. Ansøgning om visum skal indgives til en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan, når særlige grunde taler derfor, udstede visum ved indrejsen her i landet eller tillade indrejse uden visum.

    Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan meddele tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark.

    Stk. 5. Politiet kan i helt særlige tilfælde udstede visum ved indrejsen her i landet efter stk. 3 eller meddele tilbagerejsetilladelse efter stk. 4.

§ 15. Et visum kan under udlændingens ophold her i landet, når særlige grunde taler derfor, af Udlændingestyrelsen forlænges til i alt tre måneders ophold.

    Stk. 2. Ansøgning om forlængelse indgives inden udløbet af det gældende visum til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

§ 16. Visum udstedes således, at det udløber senest to måneder før udløbet af udlændingens pas eller, hvis udlændingen ikke har pas, senest seks måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til det land, der har udstedt udlændingens rejselegitimation.

    Stk. 2. Har udlændingen fast bopæl i et andet land end hjemlandet, udstedes visum under de vilkår, som er anført i stk. 1, og således at det udløber senest to måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til bopælslandet eller, hvis udlændingen ikke har pas, senest seks måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til bopælslandet.

    Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 17. Udlændingestyrelsen kan inddrage et visum, hvis grundlaget for udstedelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, eller hvis det findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.

Kapitel 4

Opholdstilladelse

Almindelige bestemmelser

§ 18. Et barn under 18 år, som har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for opholdstilladelse, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9, eller når barnet er født her i landet, og forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold her i landet i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9.

§ 19. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 8, § 9, stk. 1, og § 9, stk. 2, nr. 1, gives med henblik på varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.

    Stk. 2. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2-6, gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet. Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold, skal der navnlig tages hensyn til formålet med opholdet, jf. blandt andet §§ 26-28.

§ 20. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives for højst tre år ad gangen.

Stk. 2. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, gives for højst et år ad gangen og efter tre år for højst tre år ad gangen.

    Stk. 3. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, gives indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor en eller begge af forældremyndighedens indehavere har opholdstilladelse her i landet.

    Stk. 4. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, gives for højst tre år ad gangen.

    Stk. 5. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, gives for højst et år ad gangen og efter tre år for højst tre år ad gangen.

    Stk. 6. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, til forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger, specialister og ambassadepersonale gives for højst tre år og kan forlænges for højst fire år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives for kontraktsperioden.

    Stk. 7. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, til mindreårige udlændinge, der uledsaget er indrejst her i landet og registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, gives for højst tre år ad gangen.

    Stk. 8. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, til udlændinge under henvisning til, at udsendelse, jf. udlændingelovens § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder, gives for højst et år ad gangen.

    Stk. 9. Tidsbegrænset opholdstilladelse gives uden for de i stk. 1-8 nævnte tilfælde første gang for højst et år og kan, jf. dog §§ 26-28, forlænges for perioder på op til tre år. I særlige tilfælde kan tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold gives første gang for op til tre år.

§ 21. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 finder bestemmelserne i § 16 tilsvarende anvendelse.

§ 22. I forbindelse med en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 kan der fastsættes sådanne betingelser, som formålet med opholdet, udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger.

§ 23. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde forlænge udrejsefristen for en udlænding, der har opholdt sig her i landet i de i udlændingelovens §§ 3 og 4 nævnte tidsrum. Opholdet kan ikke forlænges ud over seks måneders samlet ophold.

§ 24. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 kan indgives her i landet, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 4, kan kun indgives til en dansk repræsentation i det land, hvor ansøgeren opholder sig.

    Stk. 3. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 skal indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste tre måneder, jf. dog stk. 4 og 5.

    Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 kan dog indgives her i landet,

1) når ansøgning om opholdstilladelse indgives efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller

2) når ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, nr. 1, 3 og 4, tillades indgivet her i landet efter udlændingelovens § 9, stk. 7.

    Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, kan efter udlændingelovens § 9, stk. 6, kun indgives af personer, der opholder sig her i landet.

    Stk. 6. Kan en ansøgning om opholdstilladelse indgives her i landet efter stk. 4, indgives ansøgningen til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

    Stk. 7. Ansøgning efter stk. 4 skal indgives inden udløbet af et gældende visum eller inden en måned, før pligten til at have opholdstilladelse indtræder.

    Stk. 8. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse kan tidligst indgives to måneder før tilladelsens udløb og skal senest indgives en måned før tilladelsens udløb. Ansøgning om forlængelse indgives til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Særlige bestemmelser

§ 25. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, til mindreårige udlændinge med henblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver gives til:

1) Adoption, hvor adoptionsansøgeren er godkendt som adoptant, hvor barnet ligger inden for godkendelsen, og hvor adoptionsansøgeren har samtykket i at modtage barnet.

2) Ophold hos barnets nærmeste familie, når der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet ikke kan bo hos forældrene eller andre nære slægtninge i hjemlandet.

3) Ophold hos andre, når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af kommunalbestyrelsen på grundlag af en tilsvarende undersøgelse som ved adoption af udenlandske børn, eller vedrørende børn over 14 år, når plejeforholdet på grundlag af andre oplysninger må anses for betryggende.

    Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, er betinget af, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig forsørgelsen af barnet.

    Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på adoption kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra Civilretsdirektoratet om, hvorvidt adoption vil kunne forventes gennemført.

§ 26. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan gives med henblik på midlertidigt ophold for højst et år ad gangen,

1) når deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller

2) når deltagelsen i uddannelsen er et led i en af ansøgeren allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet.

    Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan forlænges indtil afslutningen af det pågældende studium, såfremt udlændingen er studieaktiv, og det antal måneder, den studerende har været indskrevet på studiet, ikke overstiger den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, med mere end 12 måneder. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan forlænges til højst to år, såfremt udlændingen er studieaktiv, og det antal måneder, den studerende har været indskrevet på studiet, ikke overstiger den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, med mere end 12 måneder.

§ 27. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, med henblik på at gennemgå et kursus på en folkehøjskole eller lignende kan gives med henblik på midlertidigt ophold for varigheden af det pågældende kursus, dog for højst et år. Tilladelsen kan forlænges til højst 18 måneder.

§ 28. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, kan gives med henblik på midlertidigt ophold i højst et år til elever i grund- og ungdomsuddannelser eller lignende uddannelser, medmindre særlige forhold taler derimod.

    Stk. 2. I særlige tilfælde kan en opholdstilladelse, der er givet efter stk. 1, forlænges i højst yderligere et år.

§ 29. Opholdstilladelse efter §§ 26-28 er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende.

    Stk. 2. For børn under 18 år er opholdstilladelse i disse tilfælde endvidere betinget af, at den pågældende uddannelsesinstitution afgiver erklæring om at ville være behjælpelig med at sikre barnet et forsvarligt ophold her i landet for varigheden af tilladelsen.

Kapitel 5

Arbejdstilladelse

§ 30. Udlændinge skal foruden i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen.

§ 31. Følgende udlændinge er fritaget for arbejdstilladelse:

1) De udlændinge, der er nævnt i udlændingelovens § 14, stk. 1.

2) Udsendte personer ansat ved udenlandske diplomatiske eller udsendte konsulære repræsentationer eller i organisationer og institutioner, der omfattes af loven om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m., samt udsendte medhjælpere, som er ansat i den personlige husholdning hos sådanne personer.

3) Personale i udenlandske tog og biler i international trafik.

4) Personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn højst 25 gange årligt, såfremt arbejdstilladelse kræves hertil, jf. lovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

    Stk. 2. Følgende udlændinge er for et tidsrum af tre måneder fra indrejsen fritaget for arbejdstilladelse:

1) Videnskabsmænd og foredragsholdere for så vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt.

2) Kunstnere, herunder musikere, artister og lignende, såfremt de har større betydning for en væsentlig kunstnerisk begivenhed.

3) Repræsentanter på forretningsrejse her i landet for udenlandske firmaer eller selskaber, der ikke har forretningskontor her.

4) Montører, konsulenter og instruktører, der er indrejst for at montere, installere, efterse eller reparere maskiner, udstyr, edb-programmer eller lignende eller for at informere om brugen heraf, såfremt den virksomhed, udlændingen er tilknyttet, har leveret maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende eller efter aftale med en sådan virksomhed har påtaget sig at montere, installere, efterse eller reparere maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende.

5) Personer, der er ansat i den personlige husholdning hos udlændinge, der opholder sig her i landet på besøg i indtil tre måneder.

6) Professionelle idrætsudøvere og -trænere for så vidt angår idrætsudøvelse og -træning.

§ 32. Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3.

    Stk. 2. Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, med henblik på virke som præst, missionær eller lignende inden for et trossamfund.

    Stk. 3. Arbejdstilladelse gives efter ansøgning til de udenlandske studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, der er nævnt i § 26, til beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil 15 timer ugentlig. Arbejdstilladelse gives endvidere efter ansøgning til de udenlandske studerende, der er nævnt i § 26, med ret til fuld beskæftigelse i månederne juni, juli og august.

    Stk. 4. Arbejdstilladelse kan i øvrigt efter ansøgning gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, der ikke er fritaget for arbejdstilladelse. Ved afgørelsen heraf skal der navnlig tages hensyn til formålet med ansøgningen.

§ 33. Arbejdstilladelse gives efter § 32 til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold. Tilladelsen kan af Udlændingestyrelsen ændres til beskæftigelse i et andet arbejdsforhold.

    Stk. 2. I forbindelse med en arbejdstilladelse kan der fastsættes sådanne betingelser, som formålet med arbejdet, udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger.

§ 34. Arbejdstilladelse efter § 32 til udlændinge under 18 år kan kun gives, såfremt der foreligger en skriftlig ansættelsesaftale, og arbejdsgiveren over for Udlændingestyrelsen erklærer, at betingelserne i arbejdsmiljølovgivningen er overholdt.

§ 35. En arbejdstilladelse efter § 32 har gyldighed i samme tidsrum som udlændingens opholdstilladelse, medmindre andet fremgår af tilladelsen.

§ 36. Har udlændingen opholdstilladelse her i landet, indgives ansøgning om arbejdstilladelse eller om forlængelse af arbejdstilladelse efter § 32 til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Amt, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

    Stk. 2. Har udlændingen ikke opholdstilladelse her i landet, skal ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse indgives i overensstemmelse med § 24, stk. 3, 4, 6 og 7.

§ 37. En arbejdstilladelse efter § 32 kan inddrages, når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt eller ikke længere er til stede.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser om opholdstilladelse i forbindelse med adoption

§ 38. Afgørelse om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelse efter § 25, stk. 1, nr. 1, træffes af statsamtet på det sted, hvor adoptanterne bor eller opholder sig. Har adoptanterne ikke bopæl eller ophold her i landet, træffer statsamtet på det sted, hvor det på grundlag af den indgivne ansøgning må antages, at adoptanterne vil tage bopæl eller ophold her i landet, afgørelse i sagen. Kan det ikke på grundlag af den indgivne ansøgning fastslås, hvor adoptanterne vil tage bopæl eller ophold her i landet, træffer Københavns Overpræsidium afgørelse i sagen. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde bemyndige et andet statsamt til at træffe afgørelse i de nævnte sager.

    Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse indgives til det statsamt, der efter stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen. Har adoptivbarnet ikke bopæl eller ophold her i landet, indgives ansøgningen til en dansk repræsentation i adoptivbarnets hjemland eller i det land, hvor adoptivbarnet lovligt opholder sig. Ansøgningen sendes af repræsentationen til Københavns Overpræsidium, der videresender ansøgningen til det statsamt, som efter stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen.

§ 39. Det statsamt, som efter § 38, stk. 1, skal træffe afgørelse i sagen, kan fravige bestemmelserne i § 16, stk. 1 og 2, jf. § 21.

§ 40. Statsamtets afgørelse efter § 38, stk. 1, kan påklages til Udlændingestyrelsen.

    Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 41. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om behandlingen af de sager, der er nævnt i § 38, stk. 1.

Kapitel 7

Udveksling af sagsakter mellem statsamterne og Udlændingestyrelsen

§ 42. Et statsamt kan til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf uden udlændingens samtykke til Udlændingestyrelsen videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i statsamtet om opholdstilladelse efter § 25, stk. 1, nr. 1, vedrørende

1) den udlænding, sagen vedrører, eller

2) andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

§ 43. Udlændingestyrelsen kan til brug for et statsamts afgørelse efter § 25, stk. 1, nr. 1, uden udlændingens samtykke til statsamtet videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i Udlændingestyrelsen om en afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, vedrørende

1) den udlænding, sagen vedrører, eller

2) andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

§ 44. Et statsamt kan til brug for et andet statsamts afgørelse efter § 25, stk. 1, nr. 1, uden udlændingens samtykke til statsamtet videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag om opholdstilladelse efter § 25, stk. 1, nr. 1, eller efter bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, vedrørende

1) den udlænding, sagen vedrører, eller

2) andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

Kapitel 8

Færøerne og Grønland

§ 45. Et visum, en opholdstilladelse og en arbejdstilladelse gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 9

Kontrolbestemmelser m.v.

§ 46. En udlænding, der er fyldt 18 år, og som ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal under ophold her i landet til stadighed medføre sin opholdstilladelse.

    Stk. 2. Er der ikke udstedt opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal udlændingen under ophold her i landet til stadighed medføre sit pas eller anden rejselegitimation. Er udlændingens rejselegitimation afleveret til Udlændingestyrelsen eller politiet, skal udlændingen i stedet medføre dokumentation herfor.

    Stk. 3. Er der ikke udstedt opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, og er udlændingen ikke i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, skal udlændingen under sit ophold her i landet til stadighed medføre dokumentation for sit lovlige ophold her i landet, såfremt Udlændingestyrelsen eller politiet har udstedt sådan dokumentation.

§ 47. Politiet kan give udlændinge pålæg om at melde sig hos politiet til bestemte tider, når dette er begrundet i hensynet til statens sikkerhed eller opretholdelse af ro og orden.

§ 48. Den, der driver hotel, pensionat, herberg eller lejrplads, skal i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for førelsen af private registre, føre protokol eller kartotek, herunder edb-kartotek, over alle ankomne udenlandske gæster over 16 år, bortset fra statsborgere i et andet nordisk land eller i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

    Stk. 2. Protokollen eller kartoteket skal indeholde oplysninger om udlændingens fulde navn, fødselstidspunkt, statsborgerforhold, køn, faste bopæl, ankomstdato, forrige og næste opholdssted, og hvilken rejselegitimation udlændingen er i besiddelse af.

    Stk. 3. Udlændinge skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1 og 2. Udlændinge skal fremvise rejselegitimation til kontrol af rigtigheden af de givne oplysninger.

Stk. 4. Indførelsen af oplysningerne i stk. 2 skal finde sted straks efter udlændingens ankomst. Straks efter afrejsen skal datoen herfor ligeledes indføres i protokollen eller kartoteket.

    Stk. 5. De oplysninger, der er indført i protokollen eller kartoteket, skal bekræftes af udlændingen og af logiværten eller dennes repræsentant. For deltagere i fællesrejser kan politiet dog tillade, at de oplysninger vedrørende fællesrejsens deltagere, der er indført i protokollen eller kartoteket, alene bekræftes af rejselederen og logiværten eller dennes repræsentant.

    Stk. 6. Oplysningerne i stk. 2 skal opbevares i protokollen eller kartoteket i mindst et år efter indførelsen af den enkelte oplysning og må højst opbevares i to år efter denne indførelse.

§ 49. Politiet kan pålægge andre logiværter, der mod eller uden vederlag yder natlogi til udlændinge, at føre protokol eller kartotek efter reglerne i § 48.

§ 50. Politiet kan pålægge de logiværter, der er nævnt i § 48 og § 49, at meddele politiet oplysninger fra protokollen eller kartoteket.

§ 51. Rigspolitichefen bestemmer udformningen af de protokoller og kartoteker, der er nævnt i § 48.

    Stk. 2. Udgifterne til indkøb af protokoller eller kartoteker afholdes af de logiværter, der er nævnt i § 48 og § 49.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 52. Den, der overtræder § 8, § 10, stk. 2, § 46 og § 48, pålæg efter § 10, stk. 3, § 47, § 49 og § 50, samt forskrifter, der udstedes i medfør af § 51, straffes med bøde.

    Stk. 2. Den, der overtræder § 11, straffes med bøde eller hæfte.

Kapitel 11

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 53. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. maj 2000.

    Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 19 af 18. januar 1984 ophæves, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. § 24, stk. 4, nr. 2, har virkning for ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, nr. 1, 3 og 4, der indgives fra og med ikrafttræden af udlændingelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lov nr. 473 af 1. juli 1998.

    Stk. 4. Kapitel 6 har virkning for ansøgninger om meddelelse eller forlængelse af opholdstilladelser, der indgives fra og med den 1. oktober 1995. Kapitel 6 har endvidere virkning for afgørelser om inddragelse eller bortfald af opholdstilladelser, der træffes fra og med den 1. oktober 1995. Kapitel 6 har endelig virkning for sager, som Udlændingestyrelsen med henblik på en eventuel afgørelse om forlængelse, inddragelse eller bortfald har besluttet eller beslutter skal fremtages til fornyet behandling på et tidspunkt fra og med den 1. oktober 1995.

Indenrigsministeriet, den 4. maj 2000

Karen Jespersen

/Hans B. Thomsen