Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004)

 

 

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om skove.

(Lovforslag nr. L 145).

Lovforslaget er et led i regeringens opfølgning på det nationale skovprogram fra juni 2002 samt på en række internationale aftaler og anbefalinger, som berører skovene.

Forslaget erstatter den hidtidige skovlov fra 1989, som blev revideret i 1996. De væsentligste ændringer er friere rammer for skovdriften på fredskovspligtige arealer samt beskyttelse af skovnaturtyper og levesteder for dyr og planter indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder. Hertil kommer en række opdateringer samt en sproglig modernisering.

Sammen med forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse m.v. (Lovforslag nr. 146) og med Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven -   Lov nr. 1150 af 17. december 2003) skal lovforslaget sikre et retligt grundlag for gennemførelse af EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Naturtyper og levesteder   indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder kortlægges, og der skal udarbejdes planer og opstilles mål for områderne. Beskyttelsen gennemføres hovedsagelig ved indgåelse af aftaler, men lovforslaget giver også hjemmel til om nødvendigt at sikre områdernes gunstige bevaringsstatus gennem påbud for at opnå de målsætninger, der fastsættes for områderne. Herudover indføres en pligt til indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder at anmelde bestemte aktiviteter, så der kan ske en forudgående vurdering af, om aktiviteterne kan true en gunstig bevaringsstatus for de relevante naturtyper og levesteder. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at miljøministeren kan registrere andre naturmæssigt særligt værdifulde skovarealer også udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder.

Ifølge forslaget kan der frit udlægges 10% af det fredskovspligtige areal til åbne naturarealer, 10% til stævningsskov og græsning, og som hidtil 10 % til juletræ og pyntegrønt. Der stilles ikke længere detaljerede krav til, hvordan skoven skal etableres eller dyrkes. Fristen for reetablering af skov, hvor denne er ryddet, er i forslaget 10 år mod den nuværende praksis på 2 - 4 år. Regeringen vurderer, at disse ændringer vil fremme naturnær skovdrift og samtidig give mere fleksibilitet til den erhvervsmæssige drift.

Tilskuddene til eksisterende skove, og skovrejsning videreføres og målrettes. Endvidere videreføres tilskud til konsulentvirksomhed, produktudvikling, og produktionsafgiftsfond. I forslaget er fleksibiliteten mellem de forskellige ordninger øget, og det giver bedre mulighed for at understøtte aktuelle skovpolitiske mål. Det forventes, at en væsentlig del af   tilskudsmidlerne i de kommende år vil blive brugt til at indgå aftaler om beskyttelse af naturtyper og levesteder i de internationale naturbeskyttelsesområder.

For at tilgodese børns og unges friluftsliv tillades spejderhytter og skovbørnehaver etableret i fredskov indenfor visse rammer.

Som hidtil kan der opføres bygninger, som er nødvendige for skovdriften. Som noget nyt anses arbejdsskure på højst 10 m 2 til brug for opbevaring af redskaber mv. som nødvendige for driften. Dog kun i skove over 20 ha, hvor der ikke i forvejen er driftsbygninger. Skurenes udseende og beliggenhed skal godkendes af miljøministeren.

Derudover fastholdes en restriktiv linie overfor byggeri i fredskov .

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.