Fremsat den 31. januar 2007 af
miljøministeren (Connie Hedegaard)
Forslag
til
Lov
om nationalparker
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Lovens
formål er ved oprettelse af nationalparker at
1)
skabe og sikre større
sammenhængende naturområder og landskaber af national og international
betydning,
2)
bevare og styrke
naturens kvalitet og mangfoldighed,
3)
sikre kontinuitet og
muligheder for fri dynamik i naturen,
4)
bevare og styrke de
landskabelige og geologiske værdier,
5)
bevare og synliggøre
de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet,
6)
understøtte forskning
og undervisning i områdernes værdier,
7)
fremme befolkningens
muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet,
8)
styrke formidlingen
af viden om områdernes værdier og udvikling,
9)
understøtte en
udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt
for
beskyttelsesinteresserne, og
10)
styrke bevidstheden om
områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers
etablering og udvikling.
§ 2.
Miljøministeren
kan oprette en nationalpark, hvis området har national eller international
betydning
på grund af de naturmæssige og landskabelige værdier i området, og hvis
oprettelsen
giver mulighed for på kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål.
Stk. 2.
Nationalparken skal sammen med andre danske nationalparker kunne repræsentere
de vigtigste danske naturtyper.
Stk. 3.
Oprettelse
af nationalparken skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en
koordineret
og langsigtet udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske,
kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier i samspil med nationale
interesser,
lokalbefolkningen og erhverv.
Stk. 4.
Nationalparker
kan oprettes på landjorden, på ferske vande og på havet.
§ 3.
Efter
gennemførelse af proceduren i §§ 4-7 kan miljøministeren fastsætte regler om
formålet
med nationalparken, målsætningerne for udviklingen heraf og afgrænsningen af
nationalparken. Bekendtgørelsen kan også indeholde regler om begrænsning af
kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for
nationalparken.
Kapitel 2
Nationalparkforslag
§ 4.
Miljøministeren kan udarbejde et forslag til nationalpark på grundlag af
undersøgelser,
der beskriver området og viser, at oprettelsen af nationalparken kan opfylde
lovens formål. Der skal være gennemført borgerinddragelse i forbindelse med
undersøgelserne.
Stk. 2.
De
kommunalbestyrelser, der vil kunne blive berørt af et forslag til
nationalpark,
skal meddele samtykke til, at ministeren udarbejder et forslag.
§ 5.
Før
miljøministeren udsteder regler om oprettelse af en nationalpark, skal et
forslag offentliggøres og udsendes til offentlig debat.
Stk. 2.
Miljøministeren
fastsætter en frist på mindst 16 uger for fremsættelse af kommentarer til
forslaget.
Stk. 3.
Et
nationalparkforslag sendes til de berørte lodsejere, de lokale og statslige
myndigheder,
hvis interesser berøres af forslaget, og de organisationer mv., som må
antages
at have en væsentlig interesse deri.
Stk. 4.
Forslaget
skal ledsages af supplerende information om hovedformålet med den foreslåede
nationalpark,
de overordnede beskyttelsesinteresser og udviklingsmuligheder for
nationalparken,
nationalparkbestyrelsens sammensætning og det økonomiske grundlag, som
oprettelsen og driften af nationalparken baseres på.
§ 6.
Hvis
der efter udløbet af fristen efter § 5, stk. 2, foretages
væsentlige
ændringer af forslaget til nationalpark, skal det ændrede forslag
offentliggøres med en ny frist.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter fristen for offentliggørelsen på mindst 8 uger for fremsættelse af
kommentarer til forslaget
§ 7.
Miljøministeren kan kun ændre
reglerne for en nationalpark efter at have gennemført proceduren i
§§ 4-6.
Stk. 2.
Hvis det er
en beskeden udvidelse, som de berørte lodsejere har anmodet om, og hvis
området
kan bidrage til, at formålet med nationalparken opfyldes, kan ministeren dog
ændre reglerne om afgrænsningen af en nationalpark uden at følge proceduren i
§§ 4-6.
Kapitel 3
Nationalparkfonde
§ 8.
Miljøministeren opretter en nationalparkfond for hver nationalpark.
Stk. 2.
Fonden er
et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
§ 9.
Fondens
formål er at etablere og udvikle nationalparken inden for de rammer, som er
fastsat ved oprettelsen.
§ 10.
Fonden står for udarbejdelse og
revision af nationalparkplanen, og fonden skal virke for, at planen
gennemføres.
Stk. 2.
Fonden skal
sikre, at der informeres om nationalparken, og at befolkningen inddrages i
beslutninger
om udviklingen og driften af nationalparken.
§ 11.
Fondens midler udgøres af en bevilling, der fastsættes på de årlige
finanslove og
af bidrag fra kommuner og andre bidragydere.
Stk. 2.
Fonden kan
modtage arv, gaver mv. og tilskud.
Stk. 3.
Fonden
aflægger regnskab og revideres efter de for staten gældende regler.
Ledelse og sekretariat
§ 12.
Fonden ledes af en bestyrelse (nationalparkbestyrelsen), der udpeges af
miljøministeren.
Stk. 2.
Bestyrelsen
skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer udpeget efter indstilling fra
berørte
organisationer, kommuner og staten. Når nationalparkrådet er nedsat,
tiltrædes
bestyrelsen af 1-2 medlemmer udpeget af miljøministeren efter indstilling fra
nationalparkrådet.
Stk. 3.
Bestyrelsen
udpeges for 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et
medlem
afgår i utide, udpeges afløseren for resten af perioden.
Stk. 4.
Bestyrelsen
fastsætter med bistand fra miljøministeren en forretningsorden for fonden.
§ 13.
Fonden afholder udgifterne til
sekretariatet, til honorering af de medlemmer af bestyrelsen, der skal have
vederlag, og til den øvrige administration.
Stk. 2.
Bestyrelsen
kan bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe beslutninger og
afgørelser
på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang.
Virkemidler
§ 14.
For at realisere nationalparkplanen kan fonden inden for formålet med
nationalparken
1)
indgå frivillige aftaler
om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af
kulturhistoriske
værdier og offentlighedens adgang,
2)
købe, forvalte og
sælge fast ejendom,
3)
afholde drifts- og
anlægsudgifter,
4)
afholde udgifter til
forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken, og
5)
yde lån og tilskud
til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private
ejendomsejere.
Stk. 2.
Fonden kan
erhverve landbrugspligtige arealer efter reglerne om fonde i landbrugslovens
§ 24.
Stk. 3.
Tilskud
efter stk. 1, nr. 5, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler som
nævnt i stk. 1, nr. 1.
Stk. 4.
Aftaler
efter stk. 1, nr. 1, kan tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er
bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset
hvornår
retten er stiftet.
Stk. 5.
Fondens
betaling i forbindelse med indgåelse af aftaler efter stk. 1, nr. 1, jf.
nr. 5, beregnes som udgangspunkt på samme måde som i forbindelse med
indgåelse
af aftaler til opfyldelse af Natura 2000-planen efter lov om
naturbeskyttelse,
dvs. svarende til det tab, som aftalen påfører lodsejeren.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om fondens administration af midlerne, herunder
generelle
tilskudsforudsætninger og om ændring og bortfald af tilskud.
§ 15.
Når
fonden har gennemført et naturforvaltningsprojekt på et areal, der er
erhvervet
af fonden, overdrages arealet til miljøministeren til videre drift, idet der
indgås aftale om driften i overensstemmelse med nationalparkplanen.
Tilsvarende
overdrages et areal til kommunalbestyrelsen, når dette har sammenhæng med
kommunens øvrige arealdrift.
Stk. 2.
Kravet om
overdragelse gælder ikke for arealer, hvor der er etableret anlæg eller
opført
større bygningsfaciliteter, der tjener informations-, formidlings-,
undervisnings- eller forskningsformål.
Kapitel 4
Nationalparkråd
§ 16.
Der
oprettes et lokalt nationalparkråd for hver nationalpark. Nationalparkrådet
er
rådgivende for nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om
principielle spørgsmål.
Stk. 2.
Nationalparkbestyrelsen
beslutter sammensætningen af rådet og nedsætter det for en periode, der
svarer
til bestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 3.
Rådets
medlemmer udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder og fra interesse-
og erhvervsorganisationer, erhvervsliv og foreninger med interesse i
nationalparken. Endvidere kan der udpeges særligt sagkyndige medlemmer.
Stk. 4.
Rådet
vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.
Kapitel 5
Nationalparkplanen
§ 17.
Nationalparkfonden
skal inden for en frist fastsat af miljøministeren udarbejde en plan for
etablering og udvikling af nationalparken som helhed og i de enkelte dele af
parken.
§ 18.
Nationalparkplanen
skal redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle
1)
naturværdier,
herunder væsentlige naturtyper og arter og
2)
landskabelige og
kulturhistoriske værdier.
Stk. 2.
Planen skal
beskrive
1)
hvordan
naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvide naturområder og ved at
sikre kontinuitet og fri dynamik i naturen,
2)
muligheden for at
skabe sammenhæng mellem naturområderne,
3)
udviklingsmuligheder
for friluftslivet,
4)
muligheder for
erhverv og erhvervsudvikling, og
5)
hvordan viden om
områdets værdier kan formidles.
Stk. 3.
På grundlag
af redegørelsen skal der i planen fastsættes mål for nationalparkens
udvikling
for så vidt angår de emner, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Nationalparkplanen
skal beskrive, hvordan de fastsatte mål kan opnås, hvordan den forventede
indsats prioriteres i planperioden, og hvordan befolkningen vil blive
inddraget
i arbejdet.
Stk. 5.
Nationalparkplanen
skal ledsages af en redegørelse for, om planens virkeliggørelse er afhængig
af
tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning.
§ 19.
Nationalparkplanen
må ikke stride mod følgende planlægning:
1)
vandplaner og Natura
2000-planer og handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven),
2)
Natura
2000-skovplaner efter skovloven,
3)
regionale udviklingsplaner,
kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning, og
4)
råstofplaner efter
råstofloven.
Nationalparkplanens tilvejebringelse og revision mv.
§ 20.
Forud
for udarbejdelsen af et forslag til nationalparkplan indkalder
nationalparkfonden ideer, forslag mv.
Stk. 2.
Indkaldelsen
skal indeholde en kort redegørelse for formålet med nationalparken og
grundlaget
for oprettelsen. Der redegøres endvidere for hovedspørgsmålene i forbindelse
med planlægningsarbejdet.
Stk. 3.
Indkaldelse
sker ved offentlig annoncering med angivelse af en frist på mindst 12 uger
for
afgivelse af ideer og forslag mv.
Stk. 4.
Nationalparkfonden
skal forestå en oplysningsvirksomhed til brug for en offentlig debat om
nationalparkplanen.
§ 21.
Når
fristen efter § 20, stk. 3, er udløbet, kan nationalparkfonden
vedtage et forslag til nationalparkplan.
Stk. 2.
Forslaget
offentliggøres med en frist for fremsættelse af indsigelser mv. på mindst 12
uger.
§ 22.
Samtidig
med offentliggørelsen af et forslag til nationalparkplan sendes det til
miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis
interesser berøres af forslaget.
Stk. 2.
Forslaget
sendes endvidere til
1)
ejere af ejendomme,
der berøres af forslaget og
2)
de foreninger og
organisationer, der er nævnt i § 30, som har bedt fonden om at blive
underrettet.
§ 23.
Efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, kan nationalparkfonden
vedtage planen endeligt.
Stk. 2.
Hvis der
efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, foretages væsentlige
ændringer af forslaget til nationalparkplan, skal det ændrede forslag
udsendes til
offentlig debat i mindst 8 uger, inden forslaget kan vedtages endeligt.
§ 24.
Nationalparkfonden
foretager offentlig annoncering af den endeligt vedtagne nationalparkplan.
Ved
offentliggørelsen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist.
Planen skal være offentligt tilgængelig.
Stk. 2.
Samtidig
med offentliggørelsen orienteres miljøministeren og de myndigheder, der er
nævnt i § 22, stk. 1, og enhver, der har gjort indsigelse efter
§ 21,
stk. 2, mod nationalparkplanen.
§ 25.
Nationalparkfonden
reviderer nationalparkplanen hvert 6.
år. Revisionstidspunktet skal tilpasses Natura 2000- planlægningen efter
miljømålsloven, således at nationalparkplaner revideres senest 2 år efter, at
Natura 2000-planen er vedtaget eller revideret.
Stk. 2.
Som
grundlag for revisionen udarbejder og offentliggør fonden en redegørelse for
udviklingen i nationalparken, herunder en evaluering af de opnåede resultater
i
den forløbne planperiode.
Stk. 3.
Ved
revisioner af nationalparkplaner finder reglerne i dette kapitel for
tilvejebringelse af nationalparkplaner anvendelse.
Stk. 4.
Der kan efter behov udarbejdes
mindre ændringer i planperioden. Ved mindre ændringer kan fonden undlade at
følge
reglerne i § 20 om indkaldelse af ideer og forslag mv.
Stk. 5.
Fonden kan
udarbejde tillæg til nationalparkplanen i planperioden, hvis der er behov for
det. Reglerne om tilvejebringelse af nationalparkplaner i dette kapitel
finder
anvendelse.
Kapitel 6
Administrative bestemmelser
§ 26.
Miljøministeren
kan træffe beslutning eller fastsætte regler om markedsføring af
nationalparkerne.
§ 27.
Miljøministeren
kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter
forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er henlagt til ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet
i
henhold til bemyndigelse, herunder at de ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden
statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver
bemyndiget
til at udøve efter stk. 1.
§ 28.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden
for
lovens område og om de nærmere vilkår herfor.
Klage mv.
§ 29.
Nationalparkfondens
vedtagelse af en nationalparkplan kan påklages til Naturklagenævnet, for så
vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Nationalparkfondens
øvrige afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med
de
afgørelser, der er nævnt i stk. 2, kan indbringes for Naturklagenævnet,
herunder regler om opsættende virkning af klage og om klageberettigelse.
§ 30.
Klageberettiget for afgørelser som nævnt i § 29, stk. 1, er
miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i afgørelsen.
Stk. 2.
Klageberettiget
er endvidere
1)
offentlige
myndigheder, hvis interesser berøres af afgørelsen,
2)
lokale og
landsdækkende foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i
nationalparkens udvikling og drift, og
3)
landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative
interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Stk. 3.
Naturklagenævnet kan kræve, at
foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved
indsendelse af vedtægter.
§ 31.
Klage efter § 29, stk. 1,
skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er offentligt
bekendtgjort. Klage over en afgørelse, som nævnt i § 29 stk. 3,
skal
være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis
klagefristen
udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Stk. 2.
Klage indgives til nationalparkfonden,
der videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede
afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
§ 32.
En klage har ikke opsættende
virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.
§ 33.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om klagegebyrer.
Tilbagebetaling og opsigelse mv.
§ 34.
Nationalparkfonden
kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvist skal bortfalde, at
tilskud
skal tilbagebetales eller lån opsiges, hvis tilskudsforudsætningerne eller
vilkårene ikke overholdes.
Stk. 2.
Tilsvarende
gælder, hvor der er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis
tilskudsmodtageren
har fortiet oplysninger af betydning for fondens afgørelse.
§ 35.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan inddrive fondens tilgodehavender efter § 34 med tillæg af renter og
omkostninger, jf. stk. 2. Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning og
ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens løn m.v. Inddrivelse sker
efter
kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 2.
Betales de
i § 34 nævnte beløb ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3
pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Der
er
udpantningsret for tilskrevne renter efter 1. pkt.
Kapitel 7
Nedlæggelse af en nationalparkfond
§ 36.
Nedlægges
en nationalparkfond, overgår fondens arealer, bygninger og anlæg og formue i
øvrigt til staten, som indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 37.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2007.
§ 38.
I
lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004,
som
ændret senest ved § 7 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 86, stk. 1,
indsættes efter nr. 3
som nyt nummer:
»4)
en berørt
nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
§ 39.
I
lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som
ændret senest ved § 9 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 25, stk. 1,
indsættes efter »forslaget«:
», og til den berørte nationalparkfond, oprettet efter lov om
nationalparker«.
2.
I
§ 28
indsættes som stk. 4:
»
Stk. 4
. Bestemmelserne
i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved indsigelse fra den berørte
nationalparkfond
efter reglerne i § 29 c.«
3.
Efter § 29
b indsættes:
»
§ 29 c.
Den
berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse efter § 28 over for
planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens
udvikling.«
4.
I
§ 59, stk. 1,
indsættes efter »udfald«:
», herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«.
§ 40.
I
lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004, som ændret
ved § 8 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 84, stk. 1, nr. 2,
ændres »sagens
udfald.« til: »sagens udfald og«.
2.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes som nr. 3:
»3)
en berørt nationalparkfond,
oprettet efter lov om nationalparker.«
§ 41.
I
lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, som
ændret senest
ved § 10 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes som nyt
nummer:
»3)
en berørt
nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker,«
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
2.
I
§ 15, stk. 2,
ændres »nr. 4 og 5,«
til: »nr. 5 og 6,«.
3.
I
§ 26 a, stk. 1,
indsættes som nyt
nummer:
»3)
en berørt nationalparkfond,
oprettet efter lov om nationalparker,«
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
4.
I
§ 26 a, stk. 3,
ændres »nr. 4 og 5«
til: »nr. 5 og 6«.
§ 42.
I
lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, som ændret senest ved § 14 i lov
nr.1571
af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 62, stk. 2,
indsættes som nyt
nummer:
»1)
en berørt
nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker,«
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.
2.
I
§ 62, stk. 3,
ændres »nr. 1 og 2,«
til: »nr. 2 og 3,«
3.
I
§ 62, stk. 3,
indsættes efter »organisationer«:
»mv.«
§ 43.
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Miljøministeren gav den 19. maj 2006 Folketinget en
redegørelse om nationalparker R 17 [Folketingstidende 2005-2006, FF s. 7381
og
7466] med regeringens overordnede bud på indholdet af det kommende lovforslag
og den videre proces. Redegørelsen blev forhandlet i Folketinget den 30. maj
2006. [FF sp. 7815].
Tanken om nationalparker i Danmark har været introduceret
flere gange og senest i 2001 af Wilhjelmudvalget. Wilhjelmudvalget var nedsat
af regeringen for at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for
biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. I udvalgets rapport blev det
blandt en række tiltag anbefalet at etablere nationale naturområder i Danmark
med den begrundelse, at der var behov for at sikre kontinuitet i
naturbeskyttelsen og for at etablere større, sammenhængende naturområder, der
kunne skabe sammenhæng mellem naturtyperne og styrke naturkvaliteten.
Endvidere
blev områdernes betydning for friluftslivet fremhævet.
Regeringen tog i efteråret 2002 med udgangspunkt i
Wilhjelmudvalgets rapport initiativ til at igangsætte 2-3 pilotprojekter for
nationalparker. Projekterne skulle være baseret på lokal forankring og
borgerinddragelse. Der blev senere i februar 2003 indgået en aftale mellem
Friluftsrådet og Miljøministeriet, hvormed der blev skabt økonomisk mulighed
for at øge antallet af pilotprojekter.
I Wilhjelmudvalgets rapport blev områderne betegnet som »nationale
naturområder«, mens de i dag kaldes »nationalparker« inspireret af den
almindelige internationalt brugte betegnelse. Begrundelsen for ændringen af
benævnelsen var især ønsket om at understrege et bredere formål, som ud over
naturværdier og friluftslivet også omfattede de kulturhistoriske værdier.
2. Hovedlinjerne
i lovforberedelsen
Der har været gennemført en række pilotprojekter og et
udvalgsarbejde i en national følgegruppe for at undersøge mulighederne for
etablering af nationalparker. Følgegruppens anbefalinger har ligget til grund
for miljøministerens redegørelse om nationalparker til Folketinget.
2.1
Pilotprojekter
ne
Der blev i perioden april 2003 til februar 2004 i alt
udpeget 7 pilotprojekter, som efter ca. 2 års arbejde blev afsluttet og
afrapporteret hen over sommeren 2005.
2.1.1 Udpegning af
pilotprojekter
Udpegningen af pilotprojekter blev startet ved at
gennemføre forundersøgelser for de 6 områder, der var peget på i
Wilhjelmudvalgets rapport. Dette førte til igangsættelse af pilotprojekter
for
5 områder (Lille Vildmose, Mols Bjerge, Møn, Thy og Kongernes Nordsjælland),
hvorimod der ikke var lokal opbakning til udpegning af Det sydfynske Øhav.
Der blev desuden igangsat pilotprojekter for Vadehavet og
Læsø på baggrund af henvendelser fra hhv. Sønderjyllands og Ribe Amtsråd og
Læsø Kommunalbestyrelse.
Der blev gennemført forundersøgelser til pilotprojekter for
Skjern Å og Roskilde Fjord. Pilotprojekterne blev dog ikke igangsat, da der
ikke var tilstrækkelig lokal opbakning. Friluftsrådet valgte senere selv at
støtte ikke statslige undersøgelsesprojekter for Skjern Å og Det
Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejreegnen og Åmosen-Tissø. Disse
undersøgelsesprojekter har afgivet rapport sa
mtid
igt med
de syv pilotprojekter og efter de samme retningslinjer.
2.1.2
Pilotprojekternes gennemførelse
Der har været nedsat en lokalt sammensat styregruppe for
hvert pilotprojekt, hvor formanden har været udpeget af ministeren. Det
lokale
statsskovdistrikt har fungeret som sekretariat i samarbejde med de berørte
amter og kommuner.
Formålet med pilotprojekterne var, at styregrupperne på
baggrund af undersøgelser og lokal debat skulle drøfte, hvordan en
nationalpark
kunne se ud i deres område og derefter udarbejde en vision med en plan for
afgrænsning og indhold af en nationalpark.
Styregruppernes arbejde skulle tage udgangspunkt i, at en
nationalpark måtte forventes at udvikles over et længere tidsrum, f.eks.
20-30
år, og at udviklingen i alt det væsentlige skulle baseres på frivillighed og
lokal tilslutning. Der blev lagt vægt på, at pilotprojekterne skulle pege på
løsninger, der afgørende ville styrke naturen og dens muligheder for
udvikling,
som ville styrke varetagelsen af de kulturhistoriske værdier, og som kunne
fremme befolkningens muligheder for at opleve naturen.
Pilotprojekterne fik endvidere ansvar for at gennemføre en
række undersøgelser, der kvalitetsmæssigt kunne udgøre et fyldestgørende
grundlag for selve pilotprojektarbejdet, og dermed også kunne indgå i
grundlaget
for en evt. senere beslutning om etablering af nationalparker af en kvalitet,
der også internationalt var overbevisende.
Pilotprojekterne er gennemført i dialog med
lokalbefolkningen og med en bred vifte af metoder til borgerinddragelse. De
gennemgående aktiviteter har omfattet åbne arrangementer og borgermøder og et
antal arbejdsgrupper, som over en møderække har haft til opgave at komme med
forslag til bl.a. målsætninger og handlingsplaner.
2.2 Den Nationale
Følgegruppe
I februar 2004 nedsatte miljøministeren en bredt sammensat
national følgegruppe, som fulgte og støttede arbejdet i pilotprojekterne, og
som afleverede sine anbefalinger til ministeren i marts 2006.
Følgegruppen har i sin rapport anbefalet, at der etableres
nationalparker med en styrkelse af naturen som det vigtigste formål.
Følgegruppen har givet forslag til, hvordan eksisterende
støtte- og tilskudsordninger kan målrettes, så de kan bidrage til udvikling
og
drift af nationalparker. Der er desuden stillet forslag om en række nye
ordninger inden for natur, kultur, friluftsliv og samarbejde og peget på en
række andre instrumenter og virkemidler til etablering og udvikling af
nationalparker, herunder jordfordeling, statslige arealerhvervelser og
rejsning
af fredningssager.
Det fremgår af rapporten, at følgegruppen har undersøgt en
række udenlandske nationalparker for at videregive internationale erfaringer
og
eksempler til pilotprojekterne. Der har været indsamlet oplysninger om
lovgivning og forvaltningsmodeller for 5 udvalgte lande (England, Holland,
Skotland, Sverige og Tyskland).
Efter en gennemgang og evaluering af pilotprojekternes
rapporter har følgegruppen vurderet, at rapporterne er meget
velgennemarbejdede
og giver en grundig belysning af de forskellige aspekter i forbindelse med
etablering af nationalparker.
Endelig har følgegruppen givet anbefalinger med hensyn til
formålet med at oprette nationalparker, procedure og kriterier for udpegning
og
etablering af nationalparker og modeller for deres forvaltnings- og
lovgivningsmæssige
rammer. Følgegruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at etablering af
nationalparker forudsætter bred lokal opbakning, og at udviklingen af
nationalparker skal være baseret på et hovedprincip om frivillighed, og at
evt.
tvangsmæssige restriktioner skal ske mod fuld kompensation.
2.3 Ministerens
redegørelse til Folketinget
Miljøministeren afgav i maj 2006 en redegørelse om
nationalparker til Folketinget med regeringens bud på de overordnede emner i
det kommende lovforslag om nationalparker og det videre arbejde med
nationalparker.
Redegørelsen byggede i alt væsentlighed på anbefalingerne fra Den Nationale
Følgegruppe. Det fremgår af redegørelsen, at:
·
Der udarbejdes en generel lov, som
skal fastlægge procedure og kriterier for udpegning af nationalparker,
beskrive
en model for forvaltningen af nationalparker og indeholde en hjemmel for
ministeren til at udstede en bekendtgørelse med fastsættelse af de retlige og
planlægningsmæssige rammer for udvikling af den enkelte nationalpark.
·
Hovedformålet med etablering af
nationalparker er at styrke og udvikle naturen, herunder ved etablering af
større og sammenhængende naturområder og landskaber, ligesom der er store
muligheder for at tilgodese en række andre formål inden for f.eks.
friluftsliv,
kulturhistorie og landdistriktsudvikling.
·
Det overordnede kriterium for
udpegning af et område til nationalpark skal være, at området har national
og/eller international betydning på grund af dets enestående naturmæssige og
landskabelige værdier.
·
Forslag til nationalpark med
angivelse af præcis områdeafgrænsning, vision, formål og rammer for
planlægning
af området og forvaltnings- og administrative forhold udsendes til offentlig
debat på mindst 4 måneder, og etableringen af nationalparker skal bygge på
bred
lokal opbakning.
·
Hver nationalpark får en decentral
forvaltning bestående af en nationalparkbestyrelse, et lokalt nationalparkråd
og et sekretariat, hvor bestyrelsen får til opgave at udarbejde en plan med
klare mål for nationalparkens drift og udvikling under inddragelse af
lokalbefolkningen.
·
Udviklingen af nationalparker sker
over en lang årrække og er baseret på et hovedprincip om frivillighed.
Gennemførelse af restriktioner sker kun undtagelsesvist og da mod fuld
kompensation.
3. Redegørelse for
hovedpunkterne i lovforslaget
Lovforslaget indeholder regler om oprettelse og udvikling
af nationalparker i Danmark.
3.1 Lovforslagets
formål
Lovforslaget fastlægger formålet med at oprette
nationalparker og de kriterier, som et område skal opfylde, for at det kan
udpeges som nationalpark.
Betegnelsen »nationalpark« er ikke en beskyttet titel.
Lovforslaget får derfor ingen betydning for områder, som allerede i dag
kalder
sig »national park«, som f.eks. Rebild National Park.
Efter forslaget opretter ministeren en nationalpark ved at
udstede en bekendtgørelse herom. Bekendtgørelsen vil indeholde de konkrete
regler
for den enkelte park. Da de områder, der udpeges som nationalparker, vil være
meget forskellige, vil også indholdet af bekendtgørelserne være forskelligt
på
en række punkter.
Reglerne skal indeholde en beskrivelse af formålet med
nationalparken, målsætningerne for udviklingen heraf og afgrænsningen af
nationalparken.
I bekendtgørelsen kan ministeren endvidere fastlægge rammer
for den kommunale planlægning efter planloven. Disse rammer kan omfatte
byudvikling, etablering af anlæg og infrastruktur mv.
3.2 Proceduren ved
oprettelse af nationalparker
Lovforslaget fastlægger den procedure, der skal følges ved
ministerens udvælgelse af områder, der kan komme på tale som mulige
nationalparker
med offentliggørelses- og debatfase for et nationalparkforslag og endelig
proceduren ved udpegningen af den enkelte nationalpark.
Proceduren består af flere trin, der på forskellig vis skal
vise, om der er bred folkelig opbakning, og om området i øvrigt opfylder
kriterierne
for at kunne udpeges som nationalpark. Der kan arbejdes med udpegning af én
eller flere nationalparker ad gangen.
Der er ikke fastsat formelle krav til udformning af et
nationalparkforslag, men det vil ske ved, at et forslag udsendes i form af et
udkast til bekendtgørelse med de regler, der skal gælde for området,
suppleret
med kortmateriale.
Lovforslaget indeholder regler om udsendelse af
nationalparkforslaget, herunder om underretning af de berørte lodsejere,
ligesom et nationalparkforslag skal ledsages af supplerende information om
hovedformål, overordnede beskyttelsesinteresser og udviklingsmuligheder,
nationalparkens organisatoriske opbygning, økonomiske vilkår og virkemidler.
Ministeren udpeger endelig nationalparker på baggrund af de
oplysninger mv., som offentlighedsfasen og debatten har givet. Udpegning sker
formelt ved, at bekendtgørelsen udstedes.
Hvis der sker væsentlige ændringer i forhold til udkastet,
skal der foretages en ny offentlighedsprocedure.
Hvis der senere skal gennemføres ændring af nationalparken,
skal de samme regler følges. Ministeren kan dog foretage beskedne ændringer
af
den geografiske udstrækning af parken uden at gennemføre
offentlighedsproceduren,
hvis de berørte lodsejere har bedt om ændringen, og forudsat at området kan
bidrage til at opfylde formålet med nationalparken.
3.3 Nationalparkfonde
Når ministeren opretter en nationalpark, oprettes der
samtidig en nationalparkfond for den pågældende nationalpark.
Fondens formål vil blive at udarbejde en nationalparkplan og
at udvikle og drive nationalparken i overensstemmelse med planen.
Det foreslås, at en nationalparkfond skal være et
selvstændigt organ inden for den statslige forvaltning. Efter forslaget skal
fonden
ledes af en bestyrelse (nationalparkbestyrelsen) med en formand og 6 til 12
medlemmer,
som udpeges af ministeren efter indstilling fra myndigheder, organisationer
og
det lokale nationalparkråd.
Efter forslaget afholder nationalparkfonden udgifterne til
sekretariatet, bestyrelsesmedlemmer og til den øvrige administration.
Nationalparkbestyrelsen skal arbejde for gennemførelse af
nationalparkplanen inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed.
Bestyrelsen skal have ansvar for den løbende drift og udvikling af
nationalparken,
herunder ved at igangsætte initiativer og drift af sekretariatet. Efter
forslaget skal nationalparkbestyrelsen kunne delegere ansvar til formanden og
til sekretariatet.
Efter § 14 i lovforslaget får nationalparkfonden mulighed
for at benytte sig af en række frivillige virkemidler for at gennemføre
nationalparkplanen, dvs. at fonden bla. kan købe og sælge fast ejendom. Da
der
er tale om en fond med almennyttigt naturbeskyttelsesformål, kan den erhverve
landbrugsjord. Den kan endvidere indgå aftaler og afholde drifts- og
anlægsudgifter, og den kan yde tilskud og lån.
Derimod giver forslaget ikke nationalparkfonden kompetence
til at træffe afgørelser, der begrænser grundejeres rådighed over den faste
ejendom, og den får ikke selv tvangsmidler, som f.eks. hjemmel til at
foretage
ekspropriation eller for at give påbud af ekspropriationslignende karakter.
Ved ændring af planloven giver forslaget dog nationalparkfonden
kompetence til at gøre indsigelse overfor planforslag, som har væsentlig
betydning for nationalparkens udvikling. Indsigelsen får samme retsvirkning
som
indsigelser fra berørte myndigheder.
Ved ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven og en
række andre love på miljøområdet får nationalparkfonden adgang til at klage
over afgørelser efter disse love.
Nationalparkfonden kan eje fast ejendom for at gennemføre
naturforvaltningsprojekter. Det er imidlertid ikke hensigten at opbygge en ny
arealdrift parallelt med den allerede eksisterende statslige. Når et projekt
er
gennemført, skal arealerne derfor overdrages vederlagsfrit til
Miljøministeriets
almindelige arealadministration. Et areal skal tilsvarende overdrages til den
pågældende kommunalbestyrelse, når det har sammenhæng med kommunens øvrige
arealdrift.
Når fonden overdrager et areal, skal der indgås en aftale
om den videre drift. Miljøministeriet henholdsvis kommunalbestyrelsen
afholder
udgiften til drift af arealer, som de har fået overdraget fra
nationalparkfonden.
Pligten til overdragelse gælder dog ikke for arealer,
hvorpå der er etableret større anlæg eller bygningsfaciliteter. For disse
arealer må det besluttes konkret, hvem der skal stå for den fre
mtid
ige
drift og på hvilke vilkår.
Når der er etableret to nationalparker, vil det være
hensigtsmæssigt, at der sker en koordinering eller erfaringsudveksling mellem
nationalparkerne, f.eks. ved at der etableres et årligt kontaktmøde mellem
bestyrelserne.
3.4 Nationalparkråd
Forslaget indeholder i § 16 bestemmelser om
nedsættelse af et lokalt nationalparkråd for hver nationalpark og om dets
sammensætning og opgaver. Rådet skal være rådgivende og kan derfor have en
bredere sammensætning end nationalparkbestyrelsen. Rådet nedsættes af
nationalparkbestyrelsen.
3.5
Nationalparkplanen
Når nationalparken er oprettet ved, at ministeren har
udstedt regler og nedsat en nationalparkbestyrelse, er det efter forslaget
bestyrelsens opgave at udarbejde en nationalparkplan for etablering og
udvikling af nationalparken. Planen er grundlaget for bestyrelsens arbejde.
Regler
om planernes indhold og tilvejebringelse findes i forslagets kapitel 5.
Lovforslaget opstiller krav til planens generelle indhold.
Planen skal efter forslaget indeholde status og mål for nationalparkens
udvikling og drift, og en plan for, hvordan man vil nå målene, og hvordan
befolkningen skal inddrages.
Planen skal respektere den kommunale planlægning inden for
de rammer for den kommunale planlægning, som vil blive fastlagt ved
ministerens
bekendtgørelse om oprettelsen af nationalparken. Planen skal endvidere
respektere vand- og miljømålsplaner, sektorplanlægning mv.
Lovforslaget indeholder bestemmelser om proceduren for
tilvejebringelse og revision af nationalparkplanen (frister, høring,
debatfaser
m.v.). Efter forslaget er der en planperiode på 6 år lige som for Natura
2000-planer.
Planen skal ikke godkendes af ministeren, men efter
forslaget kan retlige spørgsmål om planens tilvejebringelse m.v. påklages til
Naturklagenævnet.
4. Offentlige
økonomiske og administrative konsekvenser
4.1 Baggrund
De økonomiske og administrative konsekvenser vil overordnet
afhænge af antallet og tidspunktet for oprettelsen af de enkelte
nationalparker, hvor der i første omgang kan blive tale om 1-3
nationalparker,
og hvor den eller de første nationalparker forventes oprettet tidligst i
løbet
af 2008. Den offentlige finansiering vil afhænge af finansieringsbehovet for
den enkelte nationalpark og mulighederne for finansiering fra anden side. Det
vil blive tilrettelagt således, at incitamentet til medfinansiering ikke
fjernes.
Der skal afsættes statslige midler til nationalparkfondens
arbejde med etablering og udvikling for at sikre, at de nye nationalparker
får
et reelt indhold. Nationalparkfonden har mulighed for at tilvejebringe
supplerende
midler fra tilskudsordninger, kommunale bidrag, partnerskabs- og
sponsoraftaler
m.m., ligesom fonden kan modtage arv og gaver.
Nationalparkfonden har mulighed for at medvirke til
målretning af andre midler med henblik på at realisere nationalparkplanens
mål
for udvikling af nationalparken. Fonden kan således indgå aftale med private
lodsejere om at søge eksisterende ordninger inden for
landdistriktsprogrammet,
skovstøttemidler m.m. Skov- og Naturstyrelsen vil endvidere efter aftale med
nationalparkfonden indarbejde nationalparkplanens mål i styrelsens
driftsplaner
for arealer beliggende i nationalparker, således at de statslige driftsmidler
målrettes mod realisering af nationalparkplanen.
Skov- og Naturstyrelsen har på baggrund af de gennemførte
pilotprojekter vurderet, at udgiften pr. nationalpark vil beløbe sig til ca.
3-5 mio. kr./år til drift og 5-10 mio. kr./år til informationsvirksomhed og
udviklingsprojekter rettet primært mod private arealer.
Driftsudgifterne omfatter sekretariatets administration og
opgaver, herunder sekretæropgaver for nationalparkbestyrelsen, økonomistyring
og regnskab, udarbejdelse af nationalparkplan og andre dokumenter
(projektbeskrivelser,
projektansøgninger, tilbudsmateriale m.m.), behandling af henvendelser fra
borgere, sagsbehandling i forhold til myndigheder, tilsyn med indgåede
aftaler
osv.
Informationsvirksomhed omfatter information om og markedsføring
af nationalparken og gennemførelse af projekter til styrkelse af formidlingen
af nationalparkens værdier.
Udviklingsprojekter omfatter areal- og
rettighedserhvervelser og projekter inden for naturgenopretning, styrkelse af
kulturhistoriske værdier, friluftsliv m.m.
De anførte skøn over udgifter er foreløbige og vil variere
for den enkelte nationalpark afhængig af områdets status og potentiale for
naturbeskyttelse, friluftsliv, formidling m.m. ved nationalparkens oprettelse
og nationalparkfondens mål for udvikling af nationalparken. Der må desuden
forventes et mindre finansieringsbehov i forbindelse med nationalparker med
en
stor andel af statsejede arealer, da der på disse helt overvejende skov- og
naturarealer i forvejen typisk er etableret et højt niveau for
naturbeskyttelse, friluftsliv, formidling mm.
Den enkelte nationalparks finansieringsbehov vil variere
betydeligt fra år til år, da gennemførelse af udviklingsprojekter vil variere
i
antal og omfang. Det gælder ikke mindst gennemførelse af store
naturgenopretningsprojekter
eller eventuelt etablering eller udvidelse af besøgscentre.
4.2 Staten
Staten afholder udgifter til udarbejdelse og behandling af
nationalparkforslag efter bestemmelserne i kapitel 2, herunder udarbejdelse
og
udsendelse af forslag til nationalpark til offentlig debat. Det skønnes, at
udgifterne
i alt vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr. pr. nationalpark.
I forbindelse med oprettelsen af den enkelte nationalpark
afsættes en startkapital. Startkapitalen vil blive fastlagt konkret på
baggrund
af en vurdering af behovet i det enkelte nationalparkområde og under størst
mulig inddragelse af lokal medfinansiering, men under hensyn til, at
incitamentet til medfinansiering ikke fjernes. Startkapitalen vil omfatte
såvel
driftsmidler som midler til udvikling af området.
Startkapitalen skal dække udgifter til vederlag til nationalparkbestyrelsen,
etablering og drift af sekretariat, udarbejdelse af nationalparkplan og
informationsvirksomhed.
Startkapitalen skal endvidere efter den konkrete vurdering
af behovet i det enkelte nationalparkområde kunne finansiere eventuelle behov
for arealerhvervelse og igangsættelse af projekter, der støtter
nationalparkfondens
formål. Det skønnes, at startkapitalen vil udgøre ca. 5 mio. kr. om året og
maksimalt 10 mio. kr. i alt, idet nationalparkplanen forventes vedtaget inden
for en 2-årig periode.
Efter vedtagelsen af nationalparkplanen fastsættes en årlig
statslig bevilling på finansloven fordelt på drift og udvikling
(informationsvirksomhed, udviklingsprojekter mv.) med mulighed for overførsel
af uforbrugte midler til følgende år. Den statslige bevilling vil blive
fastlagt på baggrund af nationalparkplanen, statens midler til drift af egne
arealer inden for nationalparken og mulighederne for anden medfinansiering
men
under hensyn til, at det ikke begrænser incitamentet til medfinansiering.
Nationalparkfonden vil særskilt kunne søge
naturforvaltningsmidler til at gennemføre konkrete, store
naturforvaltningsprojekter.
4.3 Kommunerne
og
regionerne
Lovforslaget vil ikke få økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommunerne og regionerne. Kommunerne og regionerne er ikke
med
lovforslaget pålagt udgifter, og det er frivilligt, om de vil bidrage til
nationalparkfonden og deltage i samarbejds- og udviklingsprojekter med
nationalparkfonden.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at påvirke erhvervslivets
økonomiske interesser negativt. Nationalparkbestyrelsens erhvervelse af
arealer
til udvikling af nationalparken vil ske til markedspriser. Der har som led i
pilotprojekterne
været gennemført erhvervs- og velfærdsøkonomiske analyser af forslagene til
nationalparker for de enkelte områder.
Da der ikke har været taget stilling til valg af områder
eller deres afgrænsning kan resultatet ikke overføres direkte. Analyserne
viser, at der ikke vil være negative konsekvenser for landbruget, da det
forudsættes, at landbruget kompenseres for eventuel tabt fortjeneste ved
produktionen. Analyserne har desuden godtgjort positive konsekvenser for det
øvrige erhvervsliv i størrelsesordenen 10 - 300 mio. kr. pr. nationalpark -
primært
som følge af en forøget turisme.
Lovforslaget forventes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative
konsekvenser for borgere
Forslaget vil ikke have nogle direkte administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Oprettelsen af nationalparker har til formål at forbedre de
miljømæssige forhold inden for de områder, der udpeges som nationalpark.
Nationalparkplanerne vil være omfattet af reglerne om
miljøvurdering i lov om miljøvurdering af planer og programmer og visse af de
naturforvaltningsprojekter, som fondene gennemfører, vil være omfattet af
planlovens
VVM-regler.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Forholdet til
anden lovgivning
Der har ikke tidligere været lovgivet om nationalparker.
Lovforslaget erstatter derfor ikke hidtidige regler, men skal trods dette ses
i
sammenhæng med de eksisterende lovbestemmelser om naturbeskyttelse og
planlægning.
Lovforslagets regler om udpegning af nationalparker og om
planlægningen for nationalparkerne må således ses i sammenhæng med reglerne i
planloven og miljømålsloven.
Efter lovforslaget skal der etableres en selvstændig fond
for hver nationalpark. Fondene skal ikke overtage opgaver fra myndighederne.
Om den nationalparkplan, som fondene skal udarbejde,
fremgår det af lovforslaget, at den ikke må stride mod vand- og Natura
2000-planer, Natura 2000-skovplaner, råstofplaner og den regionale
planlægning.
Den skal endvidere respektere den kommunale planlægning inden for de rammer,
som vil blive fastsat i ministerens bekendtgørelse ved oprettelsen af
nationalparken.
Udgangspunktet er også, at udviklingen af en nationalpark
sker på frivillig basis ved indgåelse af aftaler. Reglerne om gennemførelsen
af
nationalparkplanerne og bestyrelsens virkemidler svarer til reglerne om
frivillige
naturgenopretningsprojekter i naturbeskyttelsesloven.
Da der er tale om fonde med almennyttigt
naturbeskyttelsesformål, vil de kunne erhverve landbrugsjord.
Fondene får ikke samme kompetence til at ekspropriere til
projekter, som miljøministeren og kommunerne har efter
naturbeskyttelsesloven.
Det betyder, at hvis gennemførelse af et projekt undtagelsesvist nødvendiggør
ekspropriation, må nationalparkfonden rette henvendelse til miljøministeriet
eller kommunen.
Fondene får kompetence til at klage over afgørelser efter
naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, skovloven og råstofloven,
og
de får ret til at komme med indsigelse i plansager.
Lovforslaget indeholder derfor de nødvendige konsekvensændringer
af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, skovloven og råstofloven
om klage og om veto i plansager.
10. Alternativ
regulering
Der er i dag ikke lovgivning om danske nationalparker.
Inden oprettelse af de første nationalparker, bør der derfor etableres en
samlet ramme for oprettelsen, udviklingen og administrationen.
11. Hørte myndigheder
og organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring til følgende
myndigheder og organisationer:
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske
Videnskaber, Amternes Vadehavssamarbejde, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Campingrådet,
Danmarks Cykle Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idræts-Forbund,
Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Danmarks
Turistråd, Dansk Aquakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening,
Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund, Dansk
Entomologisk Forening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk
Islandshesteforening,
Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Landbrug, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk
Rideforbund, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Sportsdykker Forbund,
Dansk
Vandrelaug, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,
Danske Grus- og Stenindustrier, Danske Landskabsarkitekter,
DANSKE MUSEER, DAVID, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske
Landinspektørforening, Det Økologiske Råd & Selskab, Dyrenes Beskyttelse,
Energinet.DK,
3F
Fagligt Fælles Forbund, FATCH, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Forbrugerrådet,
Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Naturfredningsformænd
i
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Regnskovsgruppen
Nepenthes, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Greenpeace
Danmark, Hedeselskabet,
HTSA Handel, transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Jagt- og
Skovbrugsmuseet, Kalk- og Teglværksforeningen, Kolonihaveforbundet, Kyst,
Land
& Fjord, Landbrugsrådet, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen Levende Hav, Miljøcenter Vestjylland,
Naturhistorisk
Museum Århus, Natur- og Ungdom, NOAH, Parcelhusejernes Landsforening, Rebild
National Park Society, Roskilde Universitetscenter, KVL Skov og Landskab,
Skovdyrkerforeningerne,
Småskovsforeningen Danmark, Teknologirådet, Verdensnaturfonden.
Lovforslaget er endvidere sendt til Amtsrådsforeningen,
Beskæftigelsesministeriet,
Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Finansministeriet, Foreningen af
kommuner
i Københavns Amt, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens
Udviklingsråd, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet,
Kommunernes
Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, Naturklagenævnet, Transport- og Energiministeriet,
Undervisningsministeriet,
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Lovforslaget er endelig sendt til medlemmer af de tidligere
styregrupper for nationalparkprojekterne, Foreningen For Borgere I
Nationalparktruede Områder, Vildmoseforeningen, Borger- og lodsejerforeningen
i
Lille Vildmose, Lille Vildmosecenteret, Støtteforening Nationalpark Thy,
Hyllested Jagtforening og til en række enkeltpersoner efter særlig aftale.
12. Virksomhedspanel
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på vurdering af,
om
forslaget var velegnet til test i et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har vurderet, at udkastet
ikke medfører negative erhvervsmæssige konsekvenser for erhvervslivet.
Sammenfattende skema
|
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
|
Negative konsekvenser/
merudgifter
|
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
|
Ingen
|
Stat: Udgiften til udarbejdelse, behandling og udsendelse
af nationalparkforslag skønnes til 1 mio.kr. pr. nationalpark. Det skønnes,
at startkapitalen for hver udpeget nationalpark vil udgøre ca. 5 mio. kr. om
året
og maksimalt 10 mio. kr. i alt. Efter vedtagelsen af nationalparkplanen
fastsættes
en årlig statslig bevilling på finansloven fordelt på administration og
projekter (informationsvirksomhed og udviklingsprojekter) med mulighed for
overførsel af uforbrugte midler til følgende år.
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
|
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
|
Staten: Ingen større positive konsekvenser.
Kommunerne: Ingen som direkte følge, da deltagelse i
bestyrelsen er frivilligt.
Regioner: ingen
|
Stat: For hver nationalpark, vil der være opgaver i forbindelse
med udpegning og oprettelse af nationalparker.
Kommuner: Ingen
Regioner: ingen
|
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
|
Ja, anslået positive konsekvenser for erhvervslivet på
10-300 mio. kr. pr. nationalpark
|
Ingen
|
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Miljømæssige konsekvenser
|
Ja. Oprettelsen af nationalparker har til formål at forbedre
de miljømæssige forhold inden for de områder, der udpeges som nationalpark.
|
Ingen
|
Administrative konsekvenser for borgerne
|
Ingen
|
Ingen
|
Forholdet til EU-retten
|
Lovforslaget indeholder ikke EU retlige aspekter
|
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Formål
Til § 1
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt at oprette
nationalparker.
Den Nationale Følgegruppe har i sin anbefaling til regeringen
peget på, at nationalparker i Danmark bør fremme en bred vifte af formål som
natur, landskab, kulturhistorie, friluftsliv, formidling, undervisning,
forskning og lokalsamfundets udvikling. Som det er fremhævet af følgegruppen,
er det vigtigste formål at styrke og udvikle naturen.
Følgegruppen har endvidere lagt vægt på, at en dansk
nationalpark både har et nationalt sigte, hvor nationale formål i forhold til
natur og internationale forpligtelser skal varetages, og et mere lokalt
sigte,
hvor befolkningens medejerskab anses for vigtigt for at få en velfungerende
nationalpark, og hvor der lægges vægt på befolkningens muligheder for fortsat
at bo og drive erhverv i områderne.
I overensstemmelse hermed indeholder den foreslåede bestemmelse
en beskrivelse af de formål, som søges fremmet ved oprettelse af
nationalparker. Formålet omfatter også marine områder.
Lovens formål, som de er beskrevet i lovforslagets
§ 1, er ikke prioriterede, men de skal ses i sammenhæng med de
kriterier,
der fremgår af lovforslagets § 2, at de naturmæssige og landskabelige
værdier og udviklingsmuligheder, har afgørende betydning for, om et område
kan
udpeges som nationalpark.
Det er forudsat, at oprettelse af en nationalpark skal
medvirke til afgørende at styrke og udvikle naturværdierne, herunder at sikre
og skabe større sammenhængende naturområder og landskaber af national og
international
betydning. Det er hensigten, at naturen skal have bedre plads til at udvikle
sig inden for større sammenhængende områder. Det vil kunne skabe større
sammenhæng, kontinuitet og dynamik i naturen. Udviklingen af nationalparken
vil
ske over en længere periode.
At et naturområde har lang kontinuitet betyder, at der har
været uforstyrret natur altid eller meget længe. Naturområder med lang
kontinuitet rummer flere plante- og dyrearter, herunder flere sjældne arter
end
naturområder, som blot kortvarigt har været omlagt til f. eks.
landbrugsmæssig
drift eller er blevet gødsket. Der kan også være tale om kontinuitet i
naturpleje, f. eks. ved fortsat afgræsning af et overdrev, hvor denne drift
har
fundet sted i en lang årrække.
Fri dynamik er en betegnelse for, at de økologiske
processer i et naturområde udvikler sig uregulerede af mennesker. Der kræves
naturområder af en hvis størrelse, for at det giver mening at tale om fri
dynamik. Vigtige dele af begrebet fri dynamik er de påvirkninger, som vind og
vand medfører. Dyre- og plantelivet i områder med fri dynamik må forløbe med
naturlige vandringer, fri konkurrence og naturlig succession, hvor
forskellige
arter og samfund afløser hinanden.
Oprettelsen af nationalparker skal også medvirke til, at
områdernes landskabelige, geologiske og kulturhistoriske værdier og
mangfoldigheden i kulturlandskabet bevares og synliggøres.
Undervisning og naturvejledning skal spille en central
rolle, ligesom nationalparkerne kan være med til at understøtte og styrke
forskning i områdernes værdier.
Nationalparkerne skal endvidere øge befolkningens mulighed
for at bruge og opleve naturen og landskabet i respekt for områdernes
beskyttelsesinteresser.
Et vigtigt middel hertil er formidling, herunder om de kulturhistoriske
værdier
og deres sammenhæng med natur og om kulturarvens store betydning for
befolkningen.
Formidlingen har også til formål at fremme befolkningens
forståelse for at tage vare på natur- og kulturværdier og den biologiske
mangfoldighed.
Forslaget indeholder ikke ændring i naturbeskyttelseslovens
regler om offentlighedens adgang til naturen. Men oprettelsen af
nationalparker
skal medvirke til at sikre tilbud til friluftslivet og give befolkningen
naturoplevelser,
der vil have særlige kvaliteter som eksempelvis at opleve store naturområder,
natur af særlig betydning, mere ureguleret natur og fri dynamik.
Nationalparker kan være med til at understøtte en udvikling
til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, hvor der især kan
forventes en forøget turisme. Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse,
skal dette ske med respekt for de forskellige beskyttelsesinteresser, dvs. de
beskyttelsesinteresser og værdier, der er nævnt i bestemmelsen, og som er
indeholdt i bla. naturbeskyttelsesloven.
Det er endelig forudsat, at der kun oprettes nationalparker
i Danmark i områder, hvor der er bred lokal opbakning til oprettelsen, og at
beslutninger om oprettelse eller udvikling af nationalparker sker efter
procedurer,
der inddrager befolkningen.
Inddragelse af lokalbefolkningen skal sikre lokal
forankring, hvilket kan bidrage til at styrke folks bevidsthed om
nationalparkens værdier. Kommunernes rolle i nationalparkbestyrelserne skal
ligeledes sikre lokal forankring. Endelig er lokalbefolkningens og ikke
mindst
lodsejernes medejerskab en vigtig forudsætning for at få velfungerende
nationalparker, hvorfor forslaget indeholder vidtgående krav om
borgerinddragelse i alle faser ved både oprettelse og udvikling af en
nationalpark.
Til § 2
Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til at oprette
nationalparker. Oprettelse af en nationalpark sker ved, at ministeren
udsteder
regler for den enkelte nationalpark, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 3,
efter den procedure, der fremgår af lovforslagets kapitel 2.
Bestemmelsen opregner de særlige kvaliteter, som et område
skal indeholde, for at det kan udpeges som nationalpark. De beskrevne værdier
og udviklingsmuligheder skal ses som en spejling af lovens formål og dermed
nationalparkområdets muligheder for at opfylde formålet.
Det overordnede og afgørende kriterium er, at området skal
have national eller international interesse på grund af dets særlige
naturmæssige og landskabelige værdier.
De enkelte krav vil ikke få samme vægt i de enkelte
områder, da disse vil være af meget forskellig karakter. Bestemmelsen er
udtryk
for, at kun områder, der indeholder ganske særlige kvaliteter, kan gøre sig
fortjent
til, at netop det område kan kaldes nationalpark, hvor der gøres en særlig
indsats for at sikre og udvikle disse værdier med de muligheder, som
nationalparkloven giver. Det er under alle omstændigheder en forudsætning, at
der vil ske en afgørende styrkelse af naturværdierne.
Forslagets krav om opfyldelse af lovens formål svarer
indholdsmæssigt til de kriterier for at kunne udpege et område som
nationalpark, som Den Nationale Følgegruppe har anbefalet.
Udvikling af en nationalpark vil ske over mange år.
Områderne skal derfor ud over de nuværende værdier også indeholde det
nødvendige potentiale for kunne udvikles i overensstemmelse med formålet og
forventningerne ved oprettelsen som nationalpark. Det vil typisk være, at der
er gode muligheder for, at der kan skabes større sammenhængende naturområder,
at
naturkvaliteten i eksisterende naturområder kan styrkes, at der er egnede
muligheder for fri dynamik, og at der er grundlag for at styrke befolkningens
muligheder for at opleve og bruge og få viden om naturen og landskabet eller
særlige kulturmiljøer i nationalparken.
Et område, der udpeges som nationalpark, skal sammen med
andre danske nationalparker kunne bidrage til at dække de vigtigste danske
naturtyper.
Oprettelsen af en nationalpark i et område, der rummer de
nævnte værdier, vil kunne medvirke til, at der kan ske en koordineret,
langsigtet udvikling af værdierne, såvel naturmæssige, landskabelige,
geologiske, kulturhistoriske som friluftsmæssige værdier, og at det navnlig
kan
ske i samspil med lokalbefolkningen og erhverv.
Efter den foreslåede bestemmelse kan en nationalpark
indeholde både områder med ferske vande og landarealer men også områder på
havet. Med havet menes søterritoriet og fiskeriterritoriet.
Til § 3
Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til at oprette
nationalparker. Efter den forslåede bestemmelse oprettes en nationalpark ved,
at ministeren udsteder regler for den enkelte nationalpark. Proceduren for
behandling af nationalparkforslag fremgår af kapitel 2 i lovforslaget.
Reglerne vil blive udstedt i form af en bekendtgørelse, der
fastlægger den præcise afgrænsning af nationalparken. Afgrænsningen vil blive
vist på et eller flere kort, der kan optages som bilag til bekendtgørelsen
eller offentliggøres på anden måde.
Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke være adgang til
at fastsætte regler, der regulerer de enkelte ejeres råderet.
I forbindelse med udstedelsen af regler for en nationalpark
opretter ministeren en fond (nationalparkfonden) for den pågældende
nationalpark og udpeger fondens bestyrelse (nationalparkbestyrelsen). Den
enkelte nationalpark bliver dermed et uafhængigt organ, der kan forvalte
nationalparkens økonomi og stå for planlægningen af nationalparkens
udvikling. Reglerne
om fondens opgaver og nedsættelse af bestyrelsen fremgår af lovforslagets
kapitel
3.
Ministerens udstedelse af regler for en nationalpark er
sidste led i den procedure om behandling af nationalparkforslag, der fremgår
af
forslagets kapitel 2.
Ministerens bekendtgørelse om oprettelse af en nationalpark
udarbejdes med udgangspunkt i lovens formål, den gældende overordnede
planlægning og på baggrund af den viden om området og den forudgående
offentlige og navnlig lokale debat, der har dannet grundlag for ministerens
beslutning om oprettelsen af nationalparken.
Reglerne skal indeholde bestemmelser om formålet med at
oprette den pågældende nationalpark, hvilke særlige værdier, der har været
bestemmende for udpegningen, og hvilke overordnede rammer der skal gælde for
nationalparkens udvikling.
Formålet med den enkelte park vil være forskelligt
afhængigt af områdets karakter, f.eks. om området er domineret af
skovområder,
moseområder eller klit og hede, om det er kystlandskab eller fjordlandskab,
er
marine områder inddraget, eller er området sammensat af natur, byer, skove og
landbrug mv.
Bekendtgørelsen udgør sammen med bla. Natura 2000-planer
og vandplaner efter lov om miljømål - rammen for nationalparkbestyrelsens
udarbejdelse af en nationalparkplan.
Miljøministeren kan fastsætte overordnede målsætninger for
udviklingen af nationalparken under hensyn til formålet med parken, f.eks. at
formidling, naturoplevelser eller friluftsliv skal prioriteres og udvikles
særligt
i nogle områder, eller at der skal arbejdes for, at bestemte områder søges
sikret som kerneområder, og at der skal arbejdes for at skabe en sammenhæng
mellem områderne. Målsætningerne for udviklingen vil have baggrund i de
undersøgelser mv., der viser, at områderne ved at blive udpeget som
nationalpark kan opfylde lovens formål, og at befolkningen har været
inddraget,
jf. lovforslagets § 4. Reglerne vil således tage deres udgangspunkt i de
forslag og projekter, der er udarbejdet lokalt.
Efter 2. pkt. bemyndiges ministeren til at fastsætte regler
for den kommunale planlægning efter planloven. Alle planlægningsspørgsmål,
der
vedrører byudvikling og anlæg af nye veje mv., afgøres af kommunerne gennem
kommuneplanlægningen. Dette ændrer lovforslaget ikke ved, men lovforslaget
giver ministeren hjemmel til at udarbejde rammer for og dermed begrænsninger
af
planlægningen i nationalparken af hensyn til varetagelse af nationale
interesser i nationalparken. Disse rammer kan omfatte byudvikling og
etablering
af anlæg og infrastruktur mv.
Bestemmelsen svarer til planlovens § 3, hvorefter
miljøministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser kan fastsætte
regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen
efter loven (landsplandirektiver). Selvom forslaget således svarer til
planlovens § 3, der sammen med reglerne efter nationalparkloven i
princippet kunne finde anvendelse i forbindelse med oprettelse af
nationalparker, er det fundet mest hensigtsmæssigt, at hele proceduren for
oprettelse af nationalparker findes i én lov, nationalparkloven.
Bestemmelsen har til formål at fastlægge de rammer for
planlægningen, som kommunerne skal respektere, for at formålet med
nationalparken kan opfyldes. Udgangspunktet for fastsættelse af sådanne
rammer
er den eksisterende overordnede planlægning i form af amternes og HUR´s
regionplaner for 2005, der pr. 1. januar 2007 vil få status af
landsplandirektiver,
og det særlige landsplandirektiv for Hovedstadsområdet.
Udover den sædvanlige offentliggørelse af en
bekendtgørelse, vil bekendtgørelser om oprettelse af nationalparker også
blive
offentliggjort lokalt.
Til kapitel 2
Miljøministeren opretter en nationalpark ved at udstede en
bekendtgørelse om oprettelse af nationalparken. Efter lovforslaget skal
udvælgelsen af områder og oprettelse af nationalparker ske efter procedurer,
der bl.a. sikrer en bred inddragelse af befolkningen. Det forudsættes
således,
at den endelige bekendtgørelse i videst mulige omfang tager hensyn til de
forslag og undersøgelser, der er udarbejdet lokalt både før ministeren
beslutter
at indlede en nationalparkprocedure efter kapitel 2 og i forbindelse med den
debat og offentlighed, der er foreslået i kapitel 2.
Det er forudsat, at ministeren kun peger på områder, hvor
der er gennemført undersøgelser mv., der viser, om området er egnet til at
blive nationalpark, og hvor befolkningen har været inddraget i forbindelse
med
undersøgelserne.
Efter afslutningen af debatfasen kan ministeren oprette
nationalparken ved at sætte reglerne i kraft.
Til § 4
Forslaget betyder, at miljøministeren kan beslutte at
offentliggøre et forslag om at udpege et område som nationalpark, når der
foreligger undersøgelser, der viser, at det opfylder kravene i lovforslagets
kapitel 1 til at kunne oprettes som nationalpark.
Miljøministeren kan udarbejde forslag til nationalparker på
grundlag af undersøgelser, redegørelser eller rapporter mv., der viser, om et
område vil kunne opfylde kravene i kapitel 1 for at kunne oprettes som
nationalpark.
Endvidere skal hvert potentielt nationalparkområde have gennemgået en fase
med
undersøgelser og planlægningsovervejelser og en grundig inddragelse af
lokalbefolkningen
i arbejdet hermed, f.eks. i form af borgermøder, åbne arbejdsgrupper eller
andet.
For de gennemførte pilotprojekter og undersøgelsesprojekter
er der udført et omfattende arbejde med undersøgelser og inddragelse af
lokalbefolkningen. I forbindelse med ministerens beslutning om, hvilke
områder
der skal gennemgå proceduren i lovforslagets kapitel 2, foretages en nærmere
bedømmelse af, om de forslag, der er beskrevet i projekterne, opfylder lovens
formål, og om det på forhånd vurderes, at der er bred lokal opbakning til at
etablere en nationalpark.
Også andre områder kan komme på tale som mulige
nationalparker, forudsat der gennemføres et projekt og sker inddragelse af
lokalbefolkningen, ligesom det er sket i pilot- og undersøgelsesprojekterne.
Der er ikke fastsat særlige procedurer for udarbejdelsen af denne
dokumentation
eller krav til hvem, der kan udføre dem. De undersøgelser, der ligger til
grund
for, at ministeren kan indlede en proces efter kapitel 2, vil dog normalt
være
foretaget lokalt, idet der i § 4, stk. 1, 2. pkt., stilles krav om, at der
skal
have været gennemført borgerinddragelse i forbindelse med undersøgelserne.
Både myndigheder og organisationer mv. kan foreslå
miljøministeren at oprette bestemte områder som nationalpark, men valget er
miljøministerens. Pga. nationalparkers størrelse vil det ikke være muligt at
forpligte ministeren, som det er tilfældet i fredningssager for
fredningsnævnene, til at påbegynde en oprettelsesprocedure for alle forslag.
For at sikre lokal opbakning til at der indledes en
oprettelsesprocedure, forslås det i stk. 2, at kommunalbestyrelserne i de
kommuner, der kan blive omfattet af et nationalparkforslag, giver deres
samtykke til, at ministeren igangsætter processen. Kommunalbestyrelsernes
samtykke vil være udtryk for, at der dermed er tilkendegivet lokal opbakning
til nationalparkprocessen.
Den efterfølgende debat- og offentlighedsfase, jf. §§ 5-6,
må så vise, om der også er lokal opbakning til oprettelse af en nationalpark,
når lokalbefolkningen er blevet gjort bekendt med ministerens udkast til
regler
for nationalparken..
Til § 5
Før miljøministeren udsteder reglerne om at oprette en
nationalpark, udsendes der et forslag til offentlig debat. Der er ikke
fastsat
formelle krav til forslagets udformning, men det vil ske ved, at ministeren
udsender et forslag til de regler, dvs. et udkast til den bekendtgørelse, der
skal gælde for nationalparken bl.a. suppleret af kortmateriale.
Proceduren er inspireret af reglerne i planloven om
offentlighedsprocedurer i forbindelse med planforslag.
De berørte kommuners holdning til oprettelsen af en
nationalpark vil have afgørende betydning for, om et område udpeges som
nationalpark.
Til debatfasen udsendes sa
mtid
ig
en supplerende, bredere information om hovedformålet med udpegning af det
pågældende område som nationalpark, de overordnede beskyttelsesinteresser og
udviklingsmuligheder for nationalparken. Materialet udarbejdes på grundlag af
de i § 4 nævnte undersøgelser mv.. Endvidere udsendes information om
ledelsen af nationalparken, om udpegning af bestyrelsen og af det lokale
nationalparkråd, om bestyrelsens og rådets opgaver samt oplysning om det
økonomiske grundlag for nationalparken, som oprettelsen og driften af
nationalparken er baseret på.
Debatfasen vil i praksis blive forestået af Skov- og
Naturstyrelsen og skal vare mindst 4 måneder (16 uger). Der skal sikres en
bred
inddragelse af lokalbefolkningen og af hovedinteressenterne, og debatten
søges
gennemført i samarbejde med den eller de berørte kommuner. Den offentlige
debat
vil også ske på nationalt plan, da nationalparker har en national interesse,
hvor alle skal have lejlighed til at ytre sig.
For at sikre en så bred debat som muligt, skal forslaget
udsendes både til de lokale myndigheder, dvs. kommunale og regionale
myndigheder,
og til statslige myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget. Endvidere
udsendes det til organisationer mv., som på baggrund af deres opgaver eller
formål må antages at have en væsentlig interesse i forslaget. Her tænkes bla.
på landsdækkende foreninger og organisationer med miljø- og natur- og
friluftsformål, men også erhvervsrettede organisationer mv. Der vil være tale
om en bred kreds, som der er tradition for at inddrage på naturbeskyttelses-
og
planområdet.
De berørte lodsejere orienteres individuelt, og det samme
gælder særligt berørte erhverv, som ikke er lodsejere, f.eks.
erhvervsfiskere,
hvor der er tale om en nationalpark, der omfatter havet eller ferske vande.
Til § 6
Erfaringen fra pilotprojekterne viser, at der er stor
offentlig og ikke mindst lokal interesse for tankerne om etablering af
nationalparker.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der gennemføres en
fornyet offentlig debat, hvis forslaget ændres væsentligt efter debatfasen.
Der
findes en tilsvarende bestemmelse i planloven. En væsentlig ændring kunne
f.eks. være begrænsninger eller udvidelser af nationalparken.
Til § 7
Bestemmelsen fastlægger kravene til ændring af en bekendtgørelse
om en nationalpark. Ændringer skal ske efter samme procedure, som ved
oprettelsen af nationalparken. Bestemmelsen skal sikre, at også ændringer,
herunder indskrænkninger i nationalparken eller ophævelse af reglerne for
dele
af området, sker under inddragelse af offentligheden. Lokalbefolkningen er
således sikret den samme debat- og offentlighedsfase som ved oprettelse af en
nationalpark. Ændringer kan ikke gå ud over lovens formål.
Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en forenklet
procedure for ændring af nationalparkens udstrækning. Ministeren kan undlade
at
gennemføre den offentlige debat, hvis der alene er tale om en beskeden
udvidelse, som de berørte lodsejere selv har ønsket, og hvor ministeren
vurderer, at området opfylder kravene efter kapitel 1.
Til kapitel 3
Dette kapitel indeholder forslag til bestemmelser om
oprettelse af en nationalparkfond for hver enkelt nationalpark.
Den Nationale Følgegruppe har drøftet forskellige
forvaltningsmodeller for nationalparkerne. I følgegruppens rapport indgår
overvejelser og anbefalinger om, at nationalparken ledes af en
nationalparkbestyrelse og et sekretariat for den enkelte nationalpark, men
den
juridiske konstruktion for den enkelte nationalpark og dens administration er
ikke beskrevet.
For så vidt angår bestyrelsen anbefales, at den skal have
besluttende kompetence for en række opgaver. Følgegruppen kommer med
anbefalinger om bestyrelsens udpegning, sammensætning og opgaver. For
sekretariatet
anbefales, at det skal stå for den daglige administration og forvaltning.
Også
overvejelser om sekretariatets organisatoriske tilknytning fremgår af
rapporten.
Det fremgår bl.a. af anbefalingerne, at bestyrelsen skal
træffe alle beslutninger med hensyn til ansættelse, anvendelse af bevilling,
udarbejdelse af forvaltningsplan og løbende prioritering af opgaver.
Bestyrelsen skal have adgang til at administrere arv, statslige midler,
tilskud
og gaver mv..
Lovforslaget bygger på disse anbefalinger. For at opnå den
ønskede selvstændighed og adskillelse fra den almindelige statslige drift og
samtidig at bevare det offentliges mulighed for at øve indflydelse foreslås
det, at der oprettes en fond for hver nationalpark. Nationalparkfondene vil
have et almennyttigt naturbeskyttelsesformål, og de vil blive oprettet i
henhold til loven om nationalparker. De vil derfor ikke være omfattet af den
almindelige lovgivning om fonde.
Til § 8
Efter forslaget skal ministeren oprette en nationalparkfond
for den enkelte nationalpark sa
mtid
ig med, at
nationalparken oprettes. Hver nationalparkfond vil være et uafhængigt organ
inden for den statslige forvaltning, der ledes af en bestyrelse. Det giver
mulighed for at tilrettelægge etableringen og udviklingen individuelt efter
forholdene omkring den enkelte nationalpark.
Nationalparkfonden vil, som en del af den statslige
forvaltning, være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler,
herunder forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere
ændringer, lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lov nr.572 af 19.
december
1985 med senere ændringer, lov om behandling af personoplysninger, jf. lov
nr.429 af 31. maj 2000, og lov om ligestilling af kvinder og mænd
(ligestillingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004.
Fonden vil også være omfattet af Budgetvejledningens regler
og de af finansministeren fastsatte regler om særskilt vederlæggelse, jf.
Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v., jf. cirkulære nr.186
af
2. november 1998.
Fondens uafhængighed betyder, at den ikke er underlagt
instruktionsbeføjelse i faglige spørgsmål, jf. forudsætningsvis § 29. Da
fonden vil være et organ inden for den statslige forvaltning, fører
miljøministeren tilsyn med fonden.
Til §§ 9-10
Efter forslaget er fondens formål at etablere og udvikle
den enkelte nationalpark. Formålet med den enkelte nationalpark og kravene
til
nationalparkens udvikling vil efter forslaget blive fastlagt i de regler, som
miljøministeren udsteder i forbindelse med oprettelsen af parken.
Når bestyrelsen er udpeget, og sekretariatet er etableret,
bliver den første større opgave for bestyrelsen at få udarbejdet
nationalparkplanen, som er beskrevet i lovforslagets kapitel 5. Sammen med de
rammer, som er fastlagt for parken ved oprettelsen, skal planen være
grundlaget
for fondens arbejde.
Informationsvirksomhed og borgerinddragelse er vigtige
opgaver for nationalparken og nævnes derfor i reglerne om formålet med
nationalparkfondene.
Om borgerinddragelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets kapitel 5
om
tilvejebringelse af nationalparkplaner.
Informationsvirksomhed i form af information og formidling
af områdets værdier og markedsføring heraf i samarbejde med turisterhvervet,
er
således afgørende for at styrke friluftslivet og for at understøtte den
lokale
udvikling. Det indgår derfor i formålet med fonden at sørge for, at der
bliver
informeret.
Samarbejde med skoler og aftaler med foreninger, selvejende
institutioner o. lign. om information, naturformidling, naturskoler mv. vil
være et led i denne opgave, f.eks. i form af samarbejdsprojekter med Skov- og
Naturstyrelsen og kommunen. Nationalparken vil herudover også have sine egne
opgaver med information og formidling i form af f.eks. udstillinger, guidede
ture og andre aktiviteter.
Sammen med information, formidling og friluftsaktiviteter
er borgerinddragelse, f.eks. i form af workshops, arbejdsgrupper, høringer,
debatter mv. afgørende for, at nationalparken kan fastholde og udvikle det
brede lokale engagement, som har ligget til grund for dens oprettelse, og som
vil være afgørende for at udvikle en velfungerende nationalpark.
Til § 11
Fondsmidlerne for den enkelte nationalpark udgøres af
statens indskud, som fastlægges selvstændigt i finansloven. Der vil i
forbindelse med oprettelsen af den enkelte nationalpark blive afsat en
startkapital, og efter vedtagelsen af den første nationalparkplan vil der
blive
fastsat en årlig bevilling. I forbindelse med fastsættelsen af den årlige
statslige bevilling, vil der blive fastsat en ramme for, hvor stor en del af
bevillingen der kan anvendes til administrative udgifter, herunder
sekretariat
og leje af lokaler. Herved sikres, at bevillingen ikke udelukkende bliver
anvendt på administration, således at der også er midler til drift og
udvikling
af nationalparken.
Fondsmidlerne kan endvidere udgøres af bidrag fra kommuner
eller fra partnerskabs- og sponsoraftaler med især det lokale erhvervsliv til
konkrete projekter på grund af nationalparkens positive indflydelse på
lokalområdet.
Til stk. 2
Nationalparkfonden kan modtage arv og gaver fra private og
fra offentlige myndigheder mv. Nationalparkbestyrelsen skal forinden
modtagelsen af arv og gaver sikre sig overblik over eventuelle medfølgende
driftsudgifter eller særlige tilknyttede vilkår, der pålægger fonden
forpligtigelser i relation til disponering af fondsmidlerne.
Nationalparkfonden har herudover mulighed for at søge om
tilskud eller medfinansiering af drifts- og udviklingsopgaver fra andre
private
eller offentlige fonde, landdistriktsmidler eller anden EU-finansiering.
Til stk. 3
Som en del af den statslige forvaltning, jf. forslagets § 11,
stk. 3, vil fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de
almindelige
statslige regler herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov
nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil, og lov om
revision af statens regnskaber m.m. jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar
1997, og regler udstedt i henhold hertil.
Til § 12
Efter lovforslaget oprettes en fond for den enkelte
nationalpark. Det foreslås på den baggrund, at fonden skal ledes af en
bestyrelse, en nationalparkbestyrelse. Bestyrelsen skal bestå af en formand
og
6-12 medlemmer, der så vidt muligt skal have lokal tilknytning. Alle
medlemmerne skal have stemmeret.
Nationalparkbestyrelsen udpeges af ministeren. Hvilke
organisationer, der skal repræsenteres, vil afhænge af områdets karakter.
Valget af organisationer skal således afspejle interesserne i den enkelte
nationalpark, og der vil i den forbindelse blive tilstræbt en balance mellem
naturbeskyttelses- og benyttelsesinteresser. Dette vil fremgå af det
materiale,
der offentliggøres i forbindelse med offentliggørelsen af miljøministerens
forslag til oprettelse af en nationalpark.
Sammensætningen besluttes af ministeren i forbindelse med
oprettelsen af den enkelte park, således at valget af repræsentanter fra
myndigheder og interesseorganisationer kan afspejle den konkrete
nationalpark.
Ud over organisationsrepræsentanter skal der være
repræsentanter for stat og hver af de kommuner, der er beliggende i
nationalparken. Kommunerne får dermed en væsentlig rolle i forhold til
nationalparkens udvikling og til den lokale forankring.
Miljøministeren udpeger formanden for bestyrelsen. De
øvrige medlemmer udpeges ligeledes af ministeren, men efter indstilling fra
de
organisationer og myndigheder, der skal have plads i bestyrelsen.
Bestyrelsen skal endelig bestå af et til to medlemmer
udpeget efter indstilling fra det lokale nationalparkråd. Disse medlemmer
tiltræder derfor først bestyrelsen, når det lokale nationalparkråd er nedsat.
En nationalpark kan berøre en eller flere kommuner, hvilket
vil få betydning for antallet af kommunalt udpegede medlemmer. Det samme
gælder
miljøministeriets lokale forvaltninger, hvorfra de statslige repræsentanter
vil
blive indstillet.
For nationalparker, der omfatter større områder på havet,
må det overvejes at udpege bestyrelsesmedlemmer fra Transport- og
Energiministeriet
af hensyn til statens højhedsret over søterritoriet og
Fødevareministeriet
- af hensyn til fiskerireguleringen og VisitDenmark af hensyn til turisme.
Følgende organisationer vil blive bedt om at indstille hver
et medlem: Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.
Landbrugets, skovbrugets og evt. fiskeriets organisationer
vil blive bedt om at indstille et til tre medlemmer i alt.
Valget af organisationer vil som nævnt afspejle
interesserne i den enkelte nationalpark. Eksempler på organisationer, som
kunne
komme på tale til at indstille et medlem til bestyrelsen kunne f.eks. være
Dansk
Ornitologisk Forening, WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks
Idrætsforbund, og Danmarks Sportsfiskerforbund, men der er alene tale om
eksempler. Det lokale kulturmiljøråd eller museum vil blive bedt om at
indstille et medlem, i det omfang dette vil være begrundet i forholdene i den
konkrete nationalpark.
Det lokale nationalparkråd skal udpege yderligere et til to
medlemmer af nationalparkbestyrelsen. Disse kan ikke komme fra de
organisationer, der i forvejen er repræsenteret i den konkrete bestyrelse, og
de vil først kunne udpeges, når bestyrelsen har nedsat det lokale
nationalparkråd.
Det forudsættes, at alle medlemmer af bestyrelsen, såvel
myndighedsrepræsentanterne som repræsentanter fra organisationerne i videst
mulige omfang har lokal tilknytning.
Til § 13
Efter lovforslaget skal nationalparkens daglige drift og
betjening af bestyrelsen forestås af et sekretariat.
Sekretariatets opgaver vil omfatte sekretariatsbetjening af
bestyrelsen, udarbejdelse af udkast til nationalparkplan, forhandling med
lodsejere om driftsomlægning og naturpleje, magelæg, arealerhvervelser,
koordination
med myndigheder, regnskab og økonomi mm.
Beslutningen om, hvor sekretariatet skal placeres, og
hvordan det skal organiseres, er nationalparkbestyrelsens. Det forudsættes,
at
bestyrelsen i den forbindelse tager hensyn til, hvor det ud fra
administrative
hensyn er mest hensigtsmæssigt at placere sekretariatet. I nationalparker,
hvor
staten ejer væsentlige dele af arealerne, vil det ofte være hensigtsmæssigt,
at
sekretariatsopgaverne løses af det lokale statsskovdistrikt. Ligesom det i
tilfælde, hvor størstedelen af arealerne i en nationalpark ejes af en
kommune,
vil være mest hensigtsmæssigt at placere sekretariatet i den kommune.
Som det er beskrevet i bemærkningerne til § 11 skal
fonden følge de almindelige regler om vederlæggelse til bestyrelsesmedlemmer
mv., som er nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 11.
Lovforslaget giver mulighed for, at nationalparkbestyrelsen
bemyndiger bestyrelsesformanden og sekretariatet til at træffe afgørelser og
beslutninger på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang. Det kan være
daglige spørgsmål i forbindelse med den almindelig drift, f.eks. indsendelse
af
projektansøgninger, personalespørgsmål, indgåelse af aftaler med lodsejere
eller erhvervsdrivende mv., krav om tilbagebetaling af tilskud ved
misligholdelse af aftaler, kontakt med myndigheder eller besvarelse af
henvendelser fra borgere.
Til § 14
Forslaget fastlægger de virkemidler, som fonden har til
rådighed for at realisere nationalparkplanen. En nationalpark, der oprettes
efter lovforslaget, vil omfatte både offentligt ejede og privatejede arealer.
Hverken selve udpegningen af nationalparken eller vedtagelsen af
nationalparkplanen vil have umiddelbar retsvirkning for lodsejerne.
Det er frivilligt for den enkelte lodsejer at deltage i
drift og udvikling af nationalparken. Fondsbestyrelsen har ingen
tvangsbeføjelser overfor lodsejerne i nationalparken.
Alle de beskrevne virkemidler er således frivillige, og
aftaler mellem fonden og ejere om særlig drift og pleje vil derfor være et af
de vigtigste midler til at gennemføre planen.
Som det fremgår af forslaget, kan fonden købe og sælge fast
ejendom inden for formålet med nationalparken. Fonden kan herunder opkøbe
arealer, inden for som udenfor nationalparken, som den kan bruge til magelæg
eller jordfordeling, med henblik på senere gennemførelse af f.eks.
naturgenopretningsprojekter i nationalparken.
Der vil være tale om aftaler med forskelligt indhold for de
enkelte ejendomme, men typisk vil det være aftaler om, at tåle eller
opretholde
en bestemt tilstand eller aftaler om, at arealet skal drives på en bestemt
måde.
Andre aftaler kan indeholde særlige bestemmelser om offentlighedens adgang på
arealer, hvor offentligheden ikke ellers har ret til at færdes efter
lovgivningens almindelige regler. Der kan ikke indgås aftaler, der begrænser
offentlighedens adgang i forhold til naturbeskyttelseslovens regler.
Den betaling, der vil kunne gives ved indgåelse af varige
aftaler, vil svare til det tab, som ejeren vil have ved den aftalte drift
eller
foranstaltning. Som udgangspunkt må det beregnes på samme måde som
engangserstatninger
ved påbud efter naturbeskyttelseslovens regler om gennemførelse af Natura
2000-planer. Disse erstatninger beregnes som nedgangen i ejendommens
handelsværdi
før og efter projektets gennemførelse.
Det er forudsat, at der i forbindelse med indgåelse af
sådanne aftaler stilles vilkår om, at fonden får de oplysninger om
ejendommen,
som er nødvendige for at påse, om aftalen opfyldes, og at fonden uden
retskendelse
får adgang til ejendommen for at føre tilsyn.
Det forudsættes, at fonden ikke skal indgå aftaler, som
kunne være gennemført via eksisterende ordninger, men at den primært skal
kunne
indgå varige aftaler om naturpleje, som ikke ville være blevet gennemført med
støtte fra eksisterende ordninger.
I lighed med de aftaler, som indgås efter reglerne i
naturbeskyttelsesloven om opfyldelse af Natura 2000-planen, kan fonden lade
aftaler tinglyse på den pågældende ejendom uden ejerens medvirken. Med
tinglysningen
sikres, at kommende erhververe af ejendommen vil være bekendt med aftalen og
de
heri indeholdte betingelser, herunder for modtaget tilskud.
Fonden kan alene benytte sig af frivillige virkemidler.
Fonden har imidlertid mulighed for at foreslå, at der rejses fredningssag for
et areal, hvis det er hensigtsmæssigt for at opnå et bestemt formål. Staten,
kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening, der er repræsenteret i
bestyrelsen, kan alle hver for sig eller sammen - rejse fredningssag.
Det er
imidlertid fredningsnævnet og i sidste ende Naturklagenævnet, der afgør, om
et
areal skal pålægges fredningsbestemmelser.
Der kan være behov for, at ministeren kan fastsætte de
nærmere regler for de generelle tilskudsforudsætninger og støttevilkår.
Lovforslaget
giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om fondens
administration af midlerne, f.eks. om ansøgningers indhold, tidsfrister,
bortfald af afgivne tilsagn, regnskaber og revision mv.
Til § 15
Som det fremgår af lovforslaget, kan nationalparkfonden
bl.a. købe og sælge fast ejendom og gennemføre naturforvaltningsprojekter til
opfyldelse af nationalparkplanen. Regler om at indgå aftaler om
naturforvaltningsprojekter
findes også i kapitel 8 i naturbeskyttelsesloven.
For at undgå, at der opbygges en parallel arealdrift med
den statslige arealdrift, indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at når
der
er gennemført et naturforvaltningsprojekt på fondens arealer, skal det
overlades til det lokale statsskovdistrikt at drive arealet. Bestemmelsen
vedrører alene fondens arealer. Arealet overdrages vederlagsfrit, idet der i
forbindelse med overdragelsen indgås en aftale mellem fonden og ministeriet
om
den fre
mtid
ige drift i overensstemmelse med
nationalparkplanen. Efter overdragelsen afholder ministeriet udgifterne til
drift af arealerne. Det forudsættes, at aftalen om overdragelse vil indeholde
nærmere bestemmelser om den fremtidige tilstand og anvendelse. En sådan
aftale
vil eventuelt kunne sikres ved en servitut med fonden som påtaleberettiget.
Et areal skal tilsvarende overdrages til den pågældende
kommunalbestyrelse, når det har sammenhæng med kommunens øvrige arealdrift.
Kravet om overdragelse gælder ikke for arealer med større
anlæg eller bygningsfaciliteter, som f.eks. besøgscentre og naturskoler. Her
må
der tages konkret stilling til den videre drift, afhængig af hvilket anlæg,
der
er tale om. Et besøgscenter kunne eksempelvis oprettes som en selvejende
institution, og en naturskole kan drives af kommunen i samarbejde med Skov-
og
Naturstyrelsen.
Til kapitel 4
Til § 16
Efter forslaget skal nationalparkbestyrelsen oprette et
lokalt nationalparkråd, der får til opgave at bistå bestyrelsen. Derved kan
det
sikres, at der er en bred lokal indflydelse på parkens drift og udvikling.
Herved vil også en større kreds af organisationer end de, som udpeger
medlemmer
til bestyrelsen, kunne deltage i etableringen og udviklingen af
nationalparken.
Ud over de organisationer, som er nævnt i bemærkningerne
til § 12 om udpegning til bestyrelsen, vil også f.eks. Levende Hav,
Kyst,
Land og Fjord og Landdistrikternes Fællesråd kunne indstille medlemmer, men
der
er alene tale om eksempler. Som ved udpegningen af medlemmer til bestyrelsen,
vil også valget af organisationer til det lokale nationalparkråd, skulle
afspejle interesserne i den enkelte nationalpark.
Da hovedformålet med det lokale nationalparkråd er at skabe
en endnu bredere lokal indflydelse på nationalparken end det er muligt gennem
en bestyrelse, der har en begrænset størrelse, er det det klare udgangspunkt,
at medlemmerne skal have lokal tilknytning.
Der vil dog også kunne udpeges medlemmer uden lokal
tilknytning, f.eks. medlemmer med særlig sagkundskab om forholdene i den
konkrete nationalpark. Hvis f.eks. geologiske eller kulturhistoriske værdier
har haft betydning for oprettelsen af nationalparken, kan der udpeges
medlemmer
med en sådan særlig sagkundskab. Der kan også være tale om relevante
organisationer, som ikke har lokale personer til at repræsentere sig.
Formålet med de lokale nationalparkråd er ikke at give
nationalparkbestyrelsen faglig rådgivning, men at sikre en bred lokal
indflydelse på nationalparkens drift og udvikling.
Med forbillede i de brugerråd, som er oprettet på
statsskovdistrikterne, vil der også kunne udpeges interesserede,
uorganiserede
borgere som medlemmer.
Efter forslaget er det bestyrelsen, der nedsætter rådet.
Det eller de medlemmer af bestyrelsen, som skal udpeges efter indstilling fra
det lokale nationalparkråd, vil derfor først kunne udpeges, når det lokale
nationalparkråd er oprettet. Lovforslaget indeholder ikke regler om, hvordan
udpegningen skal foregå, det er bestyrelsens afgørelse. En måde kunne være,
at
bestyrelsen forinden udpegningen afholder et offentligt møde om
sammensætningen.
Til kapitel 5
Til § 17
Da nationalparkplanen vil danne grundlag for fondens
arbejde, bør planen udarbejdes hurtigst muligt efter nationalparkens
etablering. Fastsættelsen af tidsfristen vil ske under hensyntagen til
opgavens
omfang, borgerinddragelse og offentlig høring. Det forventes, at en
nationalparkplan kan foreligge senest to år efter oprettelsen af
nationalparkens sekretariat.
Til § 18
Efter lovforslaget udarbejder nationalparkfonden en plan
(nationalparkplan), der omfatter mål og visioner for nationalparkens
udvikling,
prioriteringen af de forskellige mål for nationalparken og beskriver, hvordan
målene kan nås.
Nationalparkplanen skal danne grundlag for fondens arbejde
med at etablere og udvikle nationalparken. Nationalparkplanen vil indeholde
en
samlet plan for hele området og en beskrivelse af status, målsætning og
indsats.
Bekendtgørelsen om oprettelsen af nationalparken vil sammen
med bla. Natura 2000-planen danne ramme for planen.
Udarbejdelsen af planen vil ske med udgangspunkt i det
materiale, der er udarbejdet som grundlag for behandlingen af forslaget til
oprettelse af nationalparken. For de gennemførte pilot- og
undersøgelsesprojekter er der gennemført undersøgelser, og der foreligger
rapporter med forslag til vision, mål og handleplaner på kort og langt sigt.
Der kan være behov for at gennemføre yderligere undersøgelser, hvilket kan
betyde detaljering eller ændring af rapporternes forslag.
Nationalparkplanen skal udarbejdes på baggrund af en
offentlig debat. Der skal ske en inddragelse af lokalbefolkningen og ikke
mindst de berørte lodsejere i forbindelse med planens udarbejdelse for at
sikre
et lokal engagement og en lokal opbakning og for at udnytte viden, ideer og
forslag fra lokalbefolkningen.
Der fastsættes ikke krav til planens præcise udformning.
Efter forslaget til § 18 skal planen indeholde en redegørelse for
områdets
nuværende og potentielle naturværdier mv. Denne statusdel vil omfatte en
kortfattet beskrivelse af en række udvalgte emner med oplysninger om status,
trusler, udviklingsmuligheder m.m. Statusdelen vil især fokusere på de
særlige
værdier og udviklingsmuligheder, som har ligget til grund for oprettelsen af
nationalparken.
Efter forslaget skal statusdelen give et overblik over »nationalparkens
tilstand«. Den bør under hensyntagen til nationalparkens brede formål og
store
geografiske udstrækning være kortfattet. Der vil i vidt omfang kunne henvises
til andet planmateriale, rapporter m.m. for mere detaljerede oplysninger. Det
vil dog være relevant at fokusere på de særlige værdier og potentialer, som
har
ligget til grund for oprettelsen af nationalparken. Det samme gør sig
gældende
for emner, der ikke er beskrevet i anden sammenhæng.
Planen skal indeholde en samlet overordnet målsætning med
en vision for, hvordan nationalparken kan udvikles, og hvordan de forskellige
formål vil blive vægtet i forhold til hinanden. Som nævnt i bemærkningerne
til
lovforslagets kapitel 1, bør naturhensyn prioriteres højt.
Ved udarbejdelsen af en målsætning skal det lægges til
grund, at nationalparken skal udvikles over en lang årrække på 20-30 år eller
mere. Med hensyn til målsætninger for styrkelse af naturen vil det i flere
tilfælde være relevant med en væsentlig længere årrække, som f. eks. ved
genskabelse af naturtyper, hvor der kan gå op til hundrede år eller flere
inden,
der er opnået den for naturtypen karakteristiske tilstand.
I planen skal der særlig lægges vægt på at opstille mål
for, hvordan naturområderne og de tilknyttede arter skal udvikle sig,
herunder
ved at udnytte områdernes økologiske potentiale, forbedre sammenhængen inden
for og imellem områderne og sikre kontinuitet og naturlig dynamik. En
inddeling
af nationalparkområdet i zoner med forskellige mål for naturbeskyttelse,
friluftsliv og erhvervsaktiviteter, herunder landbrug, kan indgå som en
central
del af planen. Inddelingen kan f.eks. omfatte kerneområder for eksisterende
og
potentielle naturværdier, korridorer for etablering af sammenhæng mellem
naturområder og kulturlandskaber med jordbrugsdrift, bysamfund m.m.
Der skal fastsættes klare målsætninger for de angivne
emner. Det kan herudover være aktuelt at medtage andre emner som f.eks.
trafikforhold, hvis de har indgået i formålet med nationalparkens oprettelse,
eller hvis fonden finder dem centrale for nationalparkens udvikling.
Ved beskrivelsen af udviklingsmulighederne for
friluftslivet bør det fremgå, i hvilket omfang der kan tages særligt hensyn
til
handicappede. Via planen kan det endvidere sikres, at der sker en samlet og
koordineret formidling af viden om områdets værdier.
Efter stk. 4 i den foreslåede bestemmelse, skal planen
indeholde en beskrivelse af, hvordan fonden vil nå de fastsatte mål
(indsatsplan). Det lægges til grund, at nationalparkens udvikling skal
baseres
på et hovedprincip om frivillighed. Samarbejde og indgåelse af aftaler,
partnerskaber m.m. med lodsejere og myndigheder og foreninger, stiftelser og
institutioner med interesse i nationalparkens udvikling, jf. kapitel 3 om
virkemidler,
vil derfor være afgørende for gennemførelse af de fastsatte mål.
Indsatsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den
forventede indsats prioriteres i perioden med angivelse af forslag til
projekter og aktiviteter, hvis forberedelse eller gennemførelse fonden vil
arbejde for. Indsatsplanen vil kun, i det omfang der foreligger aftaler med
lodsejere, omfatte konkrete arealrelaterede aktiviteter.
Det forventes ikke, at de enkelte forslag i alle tilfælde
vil kunne beskrives detaljeret med angivelse af indhold og økonomi. Det
gælder
ikke mindst arealrelaterede projekter, hvor gennemførelse og indhold vil
afhænge
af myndighedstilladelser og indgåelse af aftaler med berørte lodsejere.
Nationalparkplanen skal beskrive, hvordan fonden vil følge
udviklingen af nationalparken, og hvordan resultater vil blive fulgt op.
Dette
følges op i forbindelse med revisionen af planen, idet fondene ved
planrevisoner
skal udarbejde en redegørelse for udviklingen i nationalparken og en
evaluering
af resultaterne i løbet af planperioden.
Efter forslaget skal nationalparkplanen ledsages af en
redegørelse for, om der kræves tilladelser eller dispensationer fra anden
lovgivning til gennemførelse af projekter m.m. Det kan f.eks. være
dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper
eller fra fredninger.
Til § 19
Kommunerne og regionerne er ikke bundet af
nationalparkplanen, og kommunalbestyrelsen kan ændre sin planlægning uanset
indholdet af nationalparkplanen.
Nationalparkplanens målsætning og indsatsprogram må ikke
stride mod vandplaner, Natura 2000-planer, råstofplaner og planlægning efter
planloven.
Planen må på denne baggrund forholde sig til disse og
øvrige rammer og bindinger, der gælder for nationalparkplanens udarbejdelse.
En
beskrivelse heraf må bl.a. omfatte EU-direktiver og tilhørende vandplaner og
Natura 2000-planer, regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner
efter lov om planlægning, råstofplaner efter råstofloven, fredninger,
reservater og bestemmelser efter naturbeskyttelsesloven. Der vil desuden være
tale om rammer for kommuneplanlægningen, der er fastlagt i forbindelse med
nationalparkens oprettelse.
Da nationalparkplanen kan have betydning for den regionale
udvikling, vil der naturligt kunne ske et samarbejde i forbindelse med
udarbejdelse af den regionale udviklingsplan og nationalparkplanen.
Det forventes, at større eller mindre dele af
nationalparkerne vil være udpeget som internationale
naturbeskyttelsesområder.
For disse områder vil der i medfør af bla. miljømålsloven blive udarbejdet
særlige målsætninger, indsatsprogrammer og kommunale handleplaner for at
sikre
og genoprette gunstig bevaringsstatus for særlige naturtyper og arter.
Der er derfor allerede skabt et grundlag for at opretholde
eller genskabe de internationale naturværdier inden for området. Målsætningen
for styrkelse af naturværdierne vil derfor i videre omfang skulle fokusere på
styrkelse af Natura 2000-områdernes kvalitet gennem en indsats i tilgrænsende
områder eller ved etablering af korridorer eller på andre naturtyper og arter
end de, der er omfattet af Natura 2000-planen. Det kan også komme på tale, at
målsætningen vil være at sikre et højere beskyttelses- eller kvalitetsniveau
end Natura 2000-planen. Målsætningen vil endvidere fokusere på øvrige
naturområder, herunder muligheden for at skabe større sammenhængende områder.
Til § 20
Efter lovforslaget skal fonden indkalde ideer og forslag
til planen og i den forbindelse give relevant information om
planlægningsarbejdet, herunder om nationalparkens formål og
udpegningsgrundlag,
hovedspørgsmål i forbindelse med planlægningsarbejdet og tidsplan for
arbejdet.
Fonden skal forestå en oplysningsvirksomhed for at sikre en
bred offentlig debat om nationalparkplanen. Oplysningsvirksomheden kan f.eks.
omfatte
information på internet-hjemmeside, annoncering i lokalaviser, udarbejdelse
af
plakater og pjecer, udstillinger, ekskursioner og offentlige møder.
Fonden kan nedsætte arbejdsgrupper o. lign. med henblik på
at få tilvejebragt ideer og forslag eller få viderebearbejdet modtagne ideer
og
forslag.
I forbindelse med planlægningsarbejdet bistås fonden af det
lokale nationalparkråd, f.eks. med etablering af arbejdsgrupper, udtalelse om
særlige temaer m.m.
Til §§ 21-22
Nationalparkfonden vedtager et forslag til nationalparkplan
på baggrund af de modtagne bidrag og den gennemførte
borgerinddragelsesproces.
Forslaget skal være udarbejdet efter bestemmelserne for nationalparkplanen.
Forslaget til nationalparkplan offentliggøres med en frist
for fremsættelse af indsigelser mv. på mindst 12 uger. Forslaget sendes til
miljøministeren, relevante myndigheder, lokale foreninger, stiftelser m.m.
med
interesse for nationalparken og klageberettigede landsdækkende foreninger og
organisationer.
De berørte lodsejere modtager en særskilt orientering om
forslagets hovedindhold sammen med planforslaget..
Reglerne svarer i vidt omfang til andre regler i
miljølovgivningen om udarbejdelse og vedtagelse af planer.
Til §§ 23-24
På baggrund af de modtagne bemærkninger fra høringsperioden
vedtager nationalparkfonden en endelig nationalparkplan.
Hvis de modtagne bemærkninger har givet anledning til
væsentlige ændringer i forslaget, udsender nationalparkfonden det ændrede
forslag til offentlig debat i mindst 8 uger, inden forslaget kan vedtages
endeligt. Nationalparkfonden afgør, hvorvidt der er tale om så væsentlige
ændringer, at forslaget skal sendes til fornyet offentlig høring.
Nationalparkfonden offentliggør herefter den endelige plan
og orienterer myndigheder, foreninger og personer, der har fået tilsendt
forslaget, og de, der har gjort indsigelse til det udsendte forslag.
Til § 25
Efter forslaget synkroniseres revisionen af
nationalparkplanen med vandplanen og Natura 2000-planen, da disse planer har
afgørende betydning for nationalparkplanens udformning. Derfor betyder
forslaget, at nationalparkplanen revideres med et tidsinterval på 6 år.
Revisionen bør ske senest to år efter revisionen af Natura 2000-planen, for
at
nationalparkplanen bliver så aktuel som mulig.
Før revisionen af nationalparkplanen skal
nationalparkfonden udarbejde og offentliggøre en redegørelse om udviklingen i
nationalparken og en evaluering af de opnåede resultater gennem den forløbne
planperiode. Redegørelsen skal dække de emner, som der er opstillet
målsætning
og indsatsplaner for i nationalparkplanen. Revisionen af nationalparkplanen
følger herudover den procedure med hensyn til information, borgerinddragelse,
høringsfrister m.m., som gælder for selve nationalparkplanens udarbejdelse.
Efter behov kan fonden udarbejde mindre ændringer af
nationalparkplanen i planperioden. Ændringer kan både være mindre geografiske
og materielle ændringer af foreslåede projekter inden for nationalparken.
Hvis
fonden skønner det hensigtsmæssigt, kan ændringerne gennemføres uden
gennemførelse
af idefasen i lovforslagets § 20.
Efter forslaget kan nationalparkfonden udarbejde tillæg til
nationalparkplanen i planperioden. Der skabes hermed mulighed for at
igangsætte
eller gennemføre projekter, som kræver ændringer af nationalparkplanen, uden
at
skulle afvente planrevisionen.
Til kapitel 6
Til § 26
De enkelte nationalparkfonde bliver selvstændige organer,
der som udgangspunkt selv markedsfører nationalparken.
Bestemmelsen bemyndiger dog ministeren til at beslutte
eller fastsætte regler om en fælles markedsføring af nationalparker. Der kan
f.eks. være tale om udvikling og brug af logo, der er fælles for alle
nationalparker i Danmark, og om fælles informationsmateriale, en fælles
hjemmeside mv.
De enkelte nationalparker vil kunne benytte sig af dette
fælles markedsføringsmateriale, men der vil blive mulighed for, at
nationalparken sa
mtid
ig kan markere, at den
enkelte nationalpark er en selvstændig enhed.
Til § 27
Bestemmelsen bemyndiger miljøministeren til at delegere
sine opgaver efter loven til en styrelse inden for Miljøministeriet eller til
andre statslige myndigheder udenfor Miljøministeriet.
Bestemmelsen er i lighed med tilsvarende bestemmelser i
Miljøministeriets lovgivning neutral med hensyn til, hvilke myndigheder inden
for ministeriet, som ministeren kan delegere kompetencen til. En tilsvarende
bestemmelse er indeholdt i den øvrige lovgivning på Miljøministeriets område
med en revideret formulering, der fremgår af lov nr. 1571 af 20. december
2006
om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og
forskellige andre love.
Det er hensigten, at Skov- og Naturstyrelsen bemyndiges til
at udøve en væsentlig del af de opgaver, der efter forslaget er tillagt
ministeren. Der tænkes bla. på opgaver i forbindelse med ministerens
udpegning
af de enkelte nationalparker, f.eks. bedømmelsen af de undersøgelser mv., der
forudsættes gennemført for at et område kan behandles efter reglerne om
nationalparkforslag. Der tænkes især på opgaver i forbindelse med
gennemførelse
af proceduren for behandling af nationalparkforslag, med udsendelse af
forslag
til regler for de enkelte nationalparker, om underretning af lodsejere,
foreninger, myndigheder mv., og om gennemførelse af den information og debat,
der efter lovforslaget er en del af proceduren for behandling af
nationalparkforslag.
Det vil være Skov- og Naturstyrelsens lokale
statsskovdistrikter i samarbejde med kommunerne, der står for indsatsen i
forbindelse med den lokale debat.
Efter forslaget skal arealer, som nationalparkbestyrelsen
har erhvervet med henblik f.eks. på naturgenopretning, overdrages til
miljøministeren, når projektet er gennemført. Et areal kan tilsvarende
overdrages til den pågældende kommunalbestyrelse, når det har sammenhæng med
kommunens øvrige arealdrift.
I forbindelse med en overdragelse til miljøministeren, skal
der træffes aftale mellem bestyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen om
vedligeholdelse og pleje af arealerne med henblik på opfyldelse af
nationalparkplanen. Skov- og Naturstyrelsen udfører i dag vedligeholdelse og
pleje af ministeriets ejendomme.
Styrelsens aftaler med bestyrelsen om vedligeholdelse og
pleje af de arealer, som bestyrelsen overdrager til styrelsen, vil blive
optaget i styrelsens driftsplan for de pågældende arealer med de krav og
forpligtelser,
som følger af aftalen.
Styrelsen vil i øvrigt som lodsejer ligesom andre lodsejere
kunne indgå aftaler med bestyrelsen om drift mv. af arealer i nationalparken,
således at de arealer, som styrelsen ejer, vil indgå og udvikles i
overensstemmelse
med målsætningen.
Ligesom i den øvrige lovgivning under Miljøministeriet foreslås
det, at miljøministeren fastsætter regler om klageadgangen, herunder regler,
der afskærer klageadgang til ministeren i de tilfælde, hvor ministeren har
delegeret sin kompetence til at træffe afgørelser.
Til § 28
Ligesom det er tilfældet i ministeriets øvrige lovgivning
kan ministeren fastsætte regler om muligheden for at anvende digital
kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.
Til § 29
Nationalparkfondens virkemidler vil være at indgå aftaler
mellem lodsejere og bestyrelsen om bl.a. gennemførelse af
naturforvaltningsprojekter og vedrørende spørgsmål om tilskud og lån, som
følge
af aftalen. Fonden er ikke underlagt instruktionsbeføjelse i faglige
spørgsmål,
og det vil være hensigtsmæssigt at afskære klageadgang i disse spørgsmål.
Det foreslås dog, at der kan fastsættes regler om at
etablere en klageadgang i retlige spørgsmål i forbindelse med fondens
afgørelser. Baggrunden er den ekstra retssikkerhedsgaranti, der ligger i det
forvaltningsretlige to-instansprincip. Et eksempel på sådanne afgørelser kan
være fondens krav om tilbagebetaling, hvis støtte f.eks. efter fondens
opfattelse er givet på urigtigt grundlag, eller hvis forudsætninger eller
betingelser ikke overholdes.
Klagerne skal behandles af Naturklagenævnet, der på flere
af Miljøministeriets lovområder behandler klager over retlige spørgsmål.
Den nationalparkplan, som fonden skal udarbejde, er ikke
retligt bindende for den enkelte lodsejer, men er udtryk for fondens
målsætninger og prioritering af indsatsen, som skal danne grundlag for
fondens
arbejde.
Det er en væsentlig forudsætning for regeringens ønske om,
at der oprettes nationalparker i Danmark, at befolkningen inddrages mest
muligt. Den formelle procedure, der gælder for tilvejebringelse og revision
af
nationalparkplaner, skal derfor følges. Med adgangen til at klage over
retlige
spørgsmål sikres det, at der kan ske en prøvelse af, om procedureregler
overholdes, og at planlægningen sker i overensstemmelse med lovens formål.
Dette svarer til reglerne på planlovens område.
Til §§ 30-31
Kredsen af klageberettigede svarer til planloven og den
øvrige lovgivning på Miljøministeriets område, der er udformet i forbindelse
med implementeringen af Århuskonventionen.
Efter forslaget skal der være tale om så bred en kreds af
klageberettigede som muligt, uden at klageadgangen dog gøres almen.
Klagebestemmelserne svarer i øvrigt til planloven,
hvorefter klagefristen er fire uger fra det tidspunkt, hvor planen er
offentligt bekendtgjort. Klage indgives til nationalparkfonden, der sender
den
videre til Naturklagenævnet med eventuelle bemærkninger og de relevante
sagsakter.
Til § 32
Efter forslaget har klage ikke opsættende virkning,
medmindre Naturklagenævnet bestemmer det.
Det betyder, at klage ikke afskærer bestyrelsen fra at
påbegynde arbejdet i nationalparken i overensstemmelse med planen.
Hvis der f.eks. er klaget over alvorlige procedurefejl,
eller hvis planen er i væsentlig uoverensstemmelse med nationalparkloven
eller
anden lovgivning, f.eks. at planen er åbenlyst i strid med planer efter
miljømålsloven,
kan Naturklagenævnet beslutte, at klage over en plan skal have opsættende
virkning.
Til § 33
Bestemmelsen svarer til gebyrbestemmelserne i Miljøministeriets
øvrige lovgivning, idet den dog kun vedrører klagegebyrer og ikke anden
omkostningsdækning.
Det er forudsat, at gebyret betales tilbage i de tilfælde,
hvor klagen imødekommes.
Til §§ 34-35
Bestemmelserne er udtryk for standardmæssige bestemmelser
om tilsyn med tilskud og indebærer, at bestyrelsen kan opsige lån og kræve
tilbagebetaling, hvis tilskudsforudsætninger eller vilkår ikke overholdes,
eller modtager har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortiet
betydende oplysninger.
Efter almindelige bevillingsmæssige principper kan en
tilskudsgiver kræve tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsforudsætningerne ikke
overholdes, eller hvis støtte er givet på urigtigt grundlag. Der kan f.eks.
være tale om, at der i en ansøgning er givet urigtige oplysninger, som kunne
have ført til en anden afgørelse, hvis oplysningen ikke var givet.
Bestemmelserne har derfor primært ordensmæssig karakter.
Det forudsættes, at nationalparkfonden i forbindelse med
indgåelse af aftaler med lodsejere bla. stiller vilkår om, at fonden kan
kræve
oplysninger hos tilskudsmodtager om opfyldelsen af aftalen og vilkår om, at
fonden uden retskendelse har adgang til de arealer, som aftalen vedrører, for
at påse, om aftalen overholdes.
Til kapitel 7
Til § 36
Miljøministeren opretter en nationalparkfond samtidig med,
at nationalparken oprettes. Dette vil fremgå af den bekendtgørelse, som
fastsætter regler for nationalparken. Ministeren kan nedlægge en nationalpark
og nationalparkfonden efter reglerne i kapitel 2 om nationalparkforslag om
ændring af regler om en nationalpark.
Hvis nationalparkfonden nedlægges, overgår fondens formue
til staten, som indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser.
Til kapitel 8
Til § 37
Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat, således at der
hurtigst muligt kan træffes beslutning om, hvilke områder, der vil kunne
behandles efter reglerne for udpegning af den eller de første nationalparker.
Til §§ 38-42
Lovforslaget baserer sig generelt på frivillighed og
aftaler. Fondene skal derfor ikke have kompetence til at beslutte
tvangsindgreb, som f.eks. at træffe afgørelser om fredninger eller
ekspropriere. Det må gøres af de myndigheder, som har kompetencen hertil
efter
lovgivningen i øvrigt, og fondene må derfor f.eks. henvende sig til Skov- og
Naturstyrelsen eller til den pågældende kommune, hvis det er nødvendigt at
gennemføre ekspropriation til henholdsvis et naturforvaltningsprojekt eller
et
stianlæg. Det er den pågældende myndigheds afgørelse, om projektet skal
gennemføres.
Forslaget indeholder imidlertid forslag til ændringer af
naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven,
som
skal gøre det muligt for fondene at være klageberettiget og efter planloven
at
kunne gøre indsigelser med vetovirkning.
Til § 38
Til nr. 1
Efter de gældende regler i naturbeskyttelseslovens § 86
om hvem, der er berettiget til at klage til Naturklagenævnet over
kommunalbestyrelsens, miljøministerens (i praksis Skov- og Naturstyrelsens)
og
visse af fredningsnævnenes afgørelser, er ud over adressaten og ejendommens
ejer, myndigheder og forskellige nærmere beskrevne foreninger og
organisationer.
Da en nationalparkfond ikke skal træffe
myndighedsafgørelser, vil den ikke være klageberettiget efter disse regler.
Ændringen betyder, at også fonden vil kunne klage over afgørelser, der
vedrører
nationalparken.
Til § 39
Bestemmelsen indeholder forslag til ændringer af planloven,
som vil gøre det muligt for en nationalparkfond at fremsætte indsigelser
overfor planforslag, der har væsentlig betydning for nationalparkens
udvikling,
og forslaget sikrer, at fondene kan klage over afgørelser.
Til nr. 1
Forslaget sikrer, at en nationalparkfond får underretning
om planforslaget sa
mtid
ig med
offentliggørelsen, hvis nationalparken bliver berørt af planforslaget.
Til nr. 2 og 3
Forslagene giver en berørt nationalparkfond samme mulighed
for at gøre indsigelse overfor et planforslag, der har væsentlig betydning
for
nationalparkens udvikling, som planloven i øvrigt giver de berørte
myndigheder.
Det betyder, at planen ikke kan vedtages, før der er opnået enighed eller
spørgsmålet er afklaret af ministeren.
Til nr. 4
Efter planlovens § 59 kan afgørelser påklages af bl.a.
»enhver med retlig interesse i sagens udfald«.
Forslaget til lovændring sikrer, at nationalparkfonden også
er klageberettiget, når der er tale om en afgørelse, der har betydning for
nationalparken.
Til § 40
Efter vandløbslovens § 84, stk. 1 kan alle
vandløbsmyndighedernes afgørelser påklages af den, hvem afgørelsen er rettet
til og af enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i
afgørelsen.
Ændringsforslaget betyder, at en nationalparkfond vil kunne
klage over afgørelser efter vandløbsloven i sager, der vedrører vandløb inden
for nationalparkens område, og i sager, som har betydning for vandløbs- og
afvandingsforhold inden for parkens område. Klageadgangen gælder både for
klage
til Naturklagenævnet i sager om vandløbsregulativer og klage til Skov- og
Naturstyrelsen i andre vandløbssager.
Til § 41
Ændringsforslagene betyder, at nationalparkfonden vil kunne
klage til Naturklagenævnet over afgørelser, der træffes efter råstofloven,
hvis
de har betydning for nationalparken. Efter forslaget gælder dette både for
afgørelser om råstofindvinding på landjorden og på havet.
Til § 42
Ændringsforslagene betyder, at en nationalparkfond vil
kunne klage over afgørelser efter skovloven.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende tekst
Gældende formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
|
|
|
§ 38.
I lov
om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004,
som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
|
§ 86,
stk. 1.
Klageberettiget er
|
|
1.
I
§ 86, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
|
1)
adressaten for
afgørelsen,
|
|
|
2)
ejeren af den ejendom,
som afgørelsen vedrører,
|
|
|
3)
offentlige
myndigheder,
|
|
|
4)
lokale foreninger
og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
|
|
»4)
en berørt
nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
|
5)
landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø, og
|
|
|
6)
landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
|
|
|
|
|
|
|
|
§ 39.
I lov
om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som
ændret senest ved § 9 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
|
§ 25,
stk. 1.
Samtidig med
offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget til miljøministeren og
øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af
forslaget.
|
|
1.
I
§ 25, stk. 1,
indsættes efter »forslaget«: », til den berørte nationalparkfond,
oprettet efter lov om nationalparker«.
|
|
|
|
§ 28.
Et planforslag kan ikke vedtages
endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29,
29 a, eller 29 b har modsat sig dette
skriftligt over for regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen
inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, eller § 27,
stk. 3. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed
mellem parterne om de nødvendige ændringer.
|
|
2.
I
§ 28
indsættes som
stk. 4:
|
Stk. 2.
Uafklarede spørgsmål efter stk. 1 kan
af parterne indbringes for miljøministeren.
|
|
|
Stk. 3.
Indsigelser efter stk. 1 skal være begrundede.
|
|
|
|
|
»
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse ved indsigelse fra den berørte nationalparkfond efter reglerne i §
29 c.«
|
|
|
|
|
|
3.
Efter §
29 b indsættes:
|
|
|
»
§ 29 c.
Den
berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse efter § 28 over for
planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens
udvikling.«
|
|
|
|
§ 59,
stk. 1.
Klageberettiget efter
§ 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens
udfald.
|
|
4.
I
§ 59, stk. 1,
indsættes efter »udfald«: », herunder
en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«.
|
|
|
|
|
|
§ 40.
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr.
882 af 18. august 2004, som ændret ved § 8 i lov nr. 1571 af 20. december
2006, foretages følgende ændring:
|
|
|
|
§ 84,
stk.
1, nr. 2,
|
|
1.
I
§ 84, stk. 1, nr. 2,
ændres »sagens udfald.« til: »sagens udfald og«.
|
2)
nhver, der må
antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
|
|
|
|
|
2.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes som nr. 3:
|
|
|
»3)
en berørt
nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker.«
|
|
|
|
|
|
§ 41.
I lov
om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, som ændret
senest ved § 10 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer:
|
|
|
|
§ 15.
Klageberettiget er
|
|
1.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes som nyt nummer:
|
1)
adressaten for
afgørelsen,
|
|
|
2)
offentlige
myndigheder,
|
|
|
3)
lokale foreninger
og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø,
|
|
»3)
en berørt
nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker,«
|
4)
landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
|
|
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
|
5)
enhver med
individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
|
|
|
|
|
|
§ 15,
s
tk. 2.
Ved klage efter stk. 1, nr. 4 og 5,
kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne
dokumenterer
deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.
|
|
2.
I
§ 15, stk. 2,
ændres »nr. 4 og 5,« til: »nr.
5 og 6,«.
|
|
|
|
§ 26 a.
Klageberettiget er
|
|
3.
I
§
26 a
, stk. 1,
indsættes som nyt nummer:
|
1)
adressaten for
afgørelsen,
|
|
|
2)
offentlige
myndigheder,
|
|
|
3)
lokale foreninger
og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
|
|
»3)
en berørt
nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker,«
|
4)
landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø,
|
|
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
|
5)
landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser,
|
|
|
6)
Foreningen af
Danske Ral- og Sandsugere,
|
|
|
7)
Danmarks
Fiskeriforening og
|
|
|
8)
enhver med
individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
|
|
|
|
|
|
§ 26a,
s
tk. 3.
Ved klage efter stk. 1, nr. 4 og 5,
kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne
dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på
anden måde.
|
|
4.
I
§
26 a
, stk. 3,
ændres »nr. 4 og 5,« til: »nr. 5 og 6«.
|
|
|
|
|
|
§ 42.
I lov
nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1571
af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
|
|
|
|
§ 62,
stk. 2.
Afgørelser, der er
truffet efter denne lovs §§ 4 og 6, § 15, stk. 2, § 17,
stk. 3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samt vilkår
fastsat for disse afgørelser efter § 39 kan endvidere påklages af
|
|
1.
I
§ 62, stk. 2,
indsættes som nyt nummer:
|
1)
landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø,
|
|
»1)
en berørt
nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker,«
|
2)
landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
|
|
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.
|
3)
lokale foreninger
og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
|
|
|
|
|
|
§ 62,
stk. 3.
Ved
klage efter stk. 2, nr. 1 og 2, kan Naturklagenævnet kræve, at
foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved
at indsende vedtægter eller på anden måde.
|
|
2.
I
§ 62, stk. 3,
ændres »nr. 1 og 2,« til: »nr. 2 og 3,«
3.
I
§ 62, stk. 3,
indsættes efter »organisationer«:
»mv.«
|