Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2007)

 

 

Miljøministeren (Connie Hedegaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om nationalparker.

(Lovforslag nr. L 131).

Lovforslaget skal styrke og udvikle naturen ved at gøre det muligt at oprette nationalparker i Danmark. Med nationalparker kan der skabes store sammenhængende naturområder og landskaber. Samtidig kan en række andre formål inden for f.eks. friluftsliv, kulturhistorie og formidling tilgodeses. En nationalpark kan endelig understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet.

Nationalparker vil give befolkningen bedre mulighed for at bruge naturen og landskabet og opleve nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Nationalparkerne vil medvirke til, at områdernes særlige værdier bevares og synliggøres, og undervisning og naturvejledning skal spille en central rolle. Vigtig bliver derfor den formidling, som skal fremme befolkningens forståelse for at tage vare på natur- og kulturværdier og den biologiske mangfoldighed.

Lovforslaget indeholder krav til de områder, der skal kunne udpeges som nationalparker. De skal bl.a. have national og/eller international betydning på grund af deres naturmæssige og landskabelige værdier.

Det er et gennemgående træk i lovforslaget, at befolkningen og ikke mindst lokalbefolkningen inddrages ved oprettelsen og udviklingen af de enkelte nationalparker.

Lovforslaget bygger på et stort forarbejde, der igennem flere år har involveret borgere forskellige steder i landet, erhvervs- og interesseorganisationer og myndigheder mv. De syv pilotprojekter for nationalparker, som regeringen igangsatte i 2002, var baseret på lokal forankring og borgerinddragelse. På baggrund af undersøgelser og lokal debat gav de deres bud på, hvordan en nationalpark kunne se ud i deres område.

Den Nationale Følgegruppe, som miljøministeren nedsatte i 2004, fulgte arbejdet i pilotprojekterne og anbefalede i sin rapport fra 2006, at der etableres nationalparker med en styrkelse af naturen som det vigtigste formål.

Den redegørelse om nationalparker, som regeringen gav Folketinget i maj 2006, fik stor tilslutning ved Folketingets drøftelse. Lovforslaget udbygger regeringens redegørelse.

Lovforslaget har de fælles regler for alle nationalparker. Det fastlægger, hvilke opgaver ministeren har ansvaret for ved oprettelsen af en nationalpark, og at det er bestyrelsen, der har ansvaret for planlægning og udvikling af nationalparken.

Bred lokal opbakning er et helt centralt krav i lovforslaget og en forudsætning for, at der kan oprettes nationalparker. Kommunalbestyrelser, der vil kunne blive berørt af et forslag til nationalpark, skal derfor give deres samtykke, før miljøministeren udarbejder sit forslag.

Efter lovforslaget opretter miljøministeren en nationalpark ved at udstede en bekendtgørelse om den enkelte nationalpark med regler om parkens formål og rammer for den kommunale planlægning af hensyn til nationalparken. Før dette vil borgerne, lokalt som nationalt, blive informeret om forslaget og få lejlighed til at deltage i debat om det.

Den enkelte nationalpark oprettes som en selvstændig fond med en nationalparkbestyrelse, der får ansvaret for udvikling og drift af nationalparken og for nationalparkens økonomi. Bestyrelsen er uafhængig af ministeren og medlemmerne vil så vidt muligt få lokal tilknytning.

Nationalparkbestyrelsen opretter Det Lokale Nationalparkråd, som er et bredt forum, der skal rådgive bestyrelsen.

Nationalparkbestyrelsen skal udarbejde en plan for nationalparkens drift og udvikling. Lokalbefolkningen og de berørte grundejere skal inddrages i nationalparkbestyrelsens udarbejdelse af planen og senere med udvikling af nationalparken.

Planen griber ikke ind i lodsejeres råden over deres ejendom i nationalparken, og den skal respektere anden planlægning efter bl.a. planloven og miljømålsloven. For at sikre, at den selvstændige bestyrelse også følger bl.a. offentlighedsreglerne i loven, kan retlige spørgsmål om planen påklages til Naturklagenævnet.

Nationalparkbestyrelsen får mulighed for at benytte sig af en række frivillige virkemidler som aftaler, tilskud og lån mv. for at gennemføre nationalparkplanen. Nationalparkbestyrelsen får ikke kompetence til at træffe afgørelser, der begrænser grundejeres rådighed over den faste ejendom, og den får ikke mulighed for at gennemtvinge planen.

Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.