Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Fremsat den 13. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven

(Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig, forhøjelse af bundfradrag for ydelser fra sociale fonde og skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud m.v.)

 

§ 1

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v. er undtaget fra boafgiftspligten, såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr., foretages følgende ændringer:

1. I § 7, litra z, 1. og 2. pkt., ændres »5.000 kr.« til : »10.000 kr.«.

2. I § 7 F, stk. 1, nr. 2, ændres »ydelsesstøtte« til: »ydelsesbidrag og ydelsesstøtte«,

3. Efter § 7 R indsættes:

»§ 7 S. Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

    Stk. 2. Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. Hvis der til foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller stk. 2.

    Stk. 4. Den del af udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.

§ 7 T. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v., såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 og ligningslovens § 7 T som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, har virkning for udbetalinger, som har fundet sted den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for ydelser, der udbetales fra og med den 1. januar 2000.

Stk. 4. § 2, nr. 2, har virkning fra og med 1. juli 1999.

Stk. 5. Ligningslovens § 7 S, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 2000. Ligningslovens § 7 S, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 1999.

 

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger.

Nærværende lovforslag indeholder dels erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig, forslag om forhøjelse af den skattefrie bundgrænse for ydelser til personer fra godkendte fonde m.v. og dels skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud.

Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig

Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at flere lande, organisationer, fonde m.v. udbetaler erstatninger m.v. til personer, der har været udsat for overgreb under Anden Verdenskrig. Det er fortrinsvis til jøder disse erstatninger m.v. udbetales. Udbetalingerne kan dog også tilfalde andre personer, som har lidt overgreb under Anden Verdenskrig. Som reglerne er i dag, vil nogle af disse udbetalinger være boafgiftspligtige eller indkomstskattepligtige for modtagerne. Regeringen finder ikke, at dette er acceptabelt, og foreslår derfor, at der skabes en generel hjemmel til, at sådanne udbetalinger er fritaget for boafgift og indkomstskat.

Gældende ret.

Erstatningers skattemæssige behandling afhænger af, hvad erstatningen træder i stedet for. Dette betyder, at såfremt der er tale om en erstatning eller kompensation for noget, der i forvejen er skattefrit, medregnes erstatningen ikke til den skattepligtige indkomst. Dette kan for eksempel være erstatning for tort, som er skattefri. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vil derimod være skattepligtig, idet lønnen, som erstatningen træder i stedet for, er skattepligtig. Tilbagelevering af konfiskerede værdier til den oprindelige ejer er ikke skattepligtig. Erstatninger m.v. vil efter gældende regler medføre boafgiftspligt, såfremt de udbetales til en arving i stedet for til den oprindelige modtager.

På nuværende tidspunkt er Skatteministeriet bekendt med følgende ordninger:

a) Engangsudbetalinger fra schweizisk fond til trængende ofre for Holocaust under Anden Verdenskrig.

b) Udbetalinger af »sovende konti« fra Schweiz.

c) Erstatninger fra fond stiftet af schweiziske banker og andre enheder som følge af erstatningsaftale mellem førstnævnte og ofre for Anden Verdenskrig.

d) Udbetalinger fra den norske stat til personer, som i Norge blev ramt af antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig.

Ovennævnte ordninger er til dels en kompensation for de lidelser, jøder og eventuelt andre personer blev udsat for under Anden Verdenskrig, og derudover er der tale om tilbagebetalinger af værdier, som blev konfiskeret under krigen.

Nogle af udbetalingerne er efter gældende regler og skatteretlig praksis skattefri for modtageren.

For eksempel har Ligningsrådet ved bindende forhåndsbesked svaret, at engangsudbetalinger som nævnt under pkt. a er skattefri for modtagerne i Danmark, idet de behandles efter den skatteretlige praksis vedrørende kulancemæssig torterstatning. Fonden, som udbetaler engangsydelserne, har fremskaffet midlerne ved bidrag fra schweiziske banker, erhvervsliv og nationalbank, og engangsydelserne udbetales primært til jøder, som er ofre for Holocaust, og som er født før 1945. Dernæst udbetales ydelserne til jøder, der levede i et land, der under Anden Verdenskrig var under nazistisk regime m.v. Et fælles krav er, at den ansøgende person skal være i økonomisk trang. Den danske nationalkomité, som er nedsat af Det Mosaiske Troessamfund, har defineret nærmere betingelser herfor. Ordningen anses ikke for at være en understøttelsesfond på trods af trangskriteriet.

Andre ydelser, der udbetales, kan dog være skattepligtige for modtagerne og andre boafgiftspligtige for efterkommerne.

Fra Schweiz udbetales nu de såkaldte »sovende konti«, jf. pkt. b. Disse konti er bankkonti, der er oprettet før den 9. maj 1945, og som har stået urørt siden da. Udbetalingen kan opdeles i to summer, nemlig den oprindelige hovedstol og de påløbne renter. Hovedstolen er naturligvis skattefri for den oprindelige ejer. Såfremt denne person er død, og kapitalen udbetales til én eller flere arvinger, er kapitalen boafgiftspligtig. Renter, som er påløbet de sovende konti, er principielt skattepligtige, og modtageren skal som følge heraf medregne beløbet til sin skattepligtige indkomst. Hvis den oprindelige ejer af kontoen er død, udbetales pengene til den nærmeste arving, som efter gældende regler er boafgiftspligtig af det fulde beløb, d.v.s. både af den oprindelige hovedstol og renter.

Derudover vil der formentlig fremover blive udbetalt erstatninger fra den under pkt. c nævnte fond. Der er endnu ikke opnået enighed om den egentlige udbetaling af disse erstatninger. Fondens midler er indbetalt af bl.a. schweiziske banker. Personerne, der kan modtage erstatninger herfra, er overlevende eller pårørende til ofre for Holocaust, som havde indestående i banker eller andre tilgodehavender i Schweiz. Derudover kan andre berørte personer eller deres arvinger få erstatning, såfremt de har været udsat for andre overgreb nævnt i den bagvedliggende aftale. Dette er eksempelvis slavearbejde eller nægtet indrejse i Schweiz på trods af, at de var forfulgte. Udbetalingernes endelige karakter kendes endnu ikke, men det må formodes, at der er tale om en form for torterstatning, som er skattefri. Udbetales erstatningen til en arving, udløser dette efter de gældende regler boafgift.

Endvidere udbetaler den norske stat for tiden et standardbeløb til personer, som i Norge blev ramt af antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig, jf. pkt. d. Udbetalingerne sker til personer født inden udgangen af 1942, som blev ramt af antijødiske tiltag, såsom at få konfiskeret ejendele eller formue. Disse udbetalinger vil efter gældende regler formentlig ikke være skattepligtige for den person, der var udsat for overgrebet. Hvis personen ikke er i live i dag, udbetales beløbet til den eller de nærmeste arvinger. Udbetalingen vil være boafgiftspligtig, såfremt den udbetales til en arving.

Derudover sker der nu tilbageskødning af ejendomme, som blev konfiskeret af det nazistiske styre under Anden Verdenskrig. Disse tilbageskødninger sker til den oprindelige ejer, såfremt denne lever i dag, og tilbageskødningen er derfor hverken afgiftspligtig eller skattepligtig. Sker tilbageskødningen til en arving, kan værdien af ejendommen være boafgiftspligtig, såfremt afdøde havde hjemting i Danmark, og hele afdødes formue derfor blev omfattet af boafgiftspligten (arveafgiften) i Danmark.

Foreslåede ændringer.

Indkomstbeskatning eller boafgiftspligt af disse udbetalinger m.v. er efter Regeringens opfattelse ikke acceptabel set i lyset af baggrunden for udbetalingerne.

Det foreslås, at der skabes generel hjemmel til skattefritagelse og boafgiftsfritagelse for beløb, incl. renter, der udbetales fra ordninger som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig samt boafgiftsfrihed for ejendomme m.v., som tilbageskødes til de oprindelige ejeres arvinger.

Der skal således ikke søges om fritagelse. Det er ligningsmyndighederne og skifteretterne, der skal påse, at betingelserne for skattefritagelse henholdsvis fritagelse for boafgift er opfyldt.

Ved afgørelsen af, om en udbetaling m.v. vil være omfattet af den foreslåede ændring i boafgiftsloven og ligningsloven, lægges der vægt på følgende:

- Ordningen har objektive kriterier i forhold til modtagerkredsen. Det vil sige, at ordningen ikke favoriserer personer ud fra tilhørsforhold alene, men at der lægges vægt på, hvad den pågældende person har været udsat for under Anden Verdenskrig. Sådan som ordningerne er sammensat, vil det fortrinsvis være jøder, der har mulighed for at ansøge om at få udbetalt engangsydelser m.v. på grund af overgreb under Anden Verdenskrig. Det kan dog også tænkes, at andre personer har mulighed for at få udbetalt en tilsvarende erstatning m.v., fordi den pågældende person har lidt overgreb under Anden Verdenskrig på grund af religion, hudfarve, seksuel orientering m.v.

- Overgrebet kan eksempelvis være

- personlig forfølgelse,

- konfiskation af ejendom m.v.,

- personen har udført tvangsarbejde,

- personen har deponeret penge eller andre værdier inden krigens slutning, som efterfølgende ikke er tilbagebetalt, eller

- personen har været frarøvet andre personlige rettigheder.

Alle ovennævnte udbetalinger a-d vil på grundlag af de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt, være omfattet af de foreslåede regler.

Bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.

Formålet med denne del af lovforslaget er en opjustering af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v.

Ligningslovens § 7, litra z, blev indsat ved lov nr. 839 af 18. december 1987, jf. Folketingstidende 1987-88, 1. saml., tillæg A 335, og Folketingets forhandlinger, 527.

Det skattefrie bundfradrag i § 7, litra z, har ikke været underlagt nogen form for regulering siden vedtagelsen for 12 år siden.

Efter bestemmelsen skal ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis formål det er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Formålet med bestemmelsen var at fritage visse mindre ydelser, der udbetales af godkendte fonde til sociale formål og sygdomsbekæmpelse.

Den skattefri beløbsgrænse blev i overensstemmelse med bestemmelsens formål fastsat til 5.000 kr.

Ordningen er udformet således, at foreninger og fonde m.v., der foretager uddelinger til sociale formål, sygdomsbekæmpelse og sygdomsforebyggende formål, kan søge socialministeren om godkendelse til at foretage skattefrie uddelinger.

Ydelserne fra disse godkendte organisationer er skattefrie i det omfang, de ikke overstiger 5.000 kr. årligt. Hvis modtageren får mere end én ydelse fra samme organisation, sammenlægges indkomstårets ydelser. Hvis værdien af årets samlede ydelser fra den pågældende organisation overstiger bundfradraget på de 5.000 kr., beskattes det overskydende beløb efter de almindelige regler. Der sker derimod ikke sammenlægning af årets ydelser fra forskellige organisationer.

Samtidig med indførelsen af skattefriheden blev indberetningspligten for fonde begrænset, således at der ikke fremover skulle foretages indberetning af skattefrie ydelser. Herved blev der bl.a. opnået en væsentlig administrativ lettelse for de uddelende organisationer.

En ren pristalsregulering ville kun begrunde en forhøjelse af bundfradraget til ca. 7.000 kr. (2000-niveau). Regeringen anser det for hensigtsmæssigt at fastholde bundfradraget som et fast beløb og har på den baggrund valgt at fastsætte fradraget til et beløb, der er noget højere end en ren pristalsregulering.

Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud

I regeringens trafikplan »Trafik 2005« er der opstillet en målsætning om, at højst 50.000 boliger er belastet med et trafikstøjniveau på over 65 dB(A) i 2010. Et af midlerne til at mindske antallet af trafikstøjbelastede boliger er statstilskud til facadeisolering.

Statstilskud til facadeisolering vil efter de almindelige skatteregler være skattepligtig indkomst for boligejeren. Dette følger af statsskattelovens § 4.

Siden 1987 har skatteministeren via de årlige finanslove været bemyndiget til at yde skattefritagelse for tilskud, der ydes af Banestyrelsen (tidligere DSB) til støjbegrænsende foranstaltninger langs jernbanenettet. I finansloven for finansåret 1999 blev skattebestemmelsen om disse tilskud ændret, således at der ikke længere er tale om en bemyndigelse, men om en egentlig bestemmelse om skattefrihed.

Denne skattefritagelse har sammen med opsætningen af støjskærme været medvirkende til, at antallet af støjbelastede boliger langs jernbanenettet er blevet reduceret mærkbart. Omkring 4.700 boliger er blevet tilbudt facadeisolering mod jernbanestøj, og mange har taget imod tilbuddet om statslig støtte til isolering af opholdsrum typisk i form af udskiftning af vinduer og døre. Med det nuværende indsatsniveau mod jernbanestøj vil alle boliger med et støjbelastningsniveau på mere end 65 dB(A) inden 2009 have fået tilbudt støjbegrænsning.

Der findes ikke en lignende skattefritagelsesbestemmelse for tilskud til støjbegrænsende foranstaltninger mod vejstøj. Støj fra vejtrafikken er imidlertid et langt større problem end støj fra jernbanetrafikken, idet vejtrafikstøj rammer omkring 10 gange så mange boliger. Med dette for øje har Vejdirektoratet siden 1992 gennemført støjbeskyttelse.

Arbejdet langs vejnettet har hidtil bestået af opsætning af støjskærme, hvorved ikke blot problemerne for de nærmeste boliger med en støjbelastning på over 65 dB(A) afhjælpes, men også problemerne for boliger med mindre støjbelastning og for de udendørs opholdsarealer. En støjskærm beskytter imidlertid kun mod støj i 1-2 etagers højde, desuden kan lokale topografiske forhold umuliggøre opsætningen af støjskærme. I disse tilfælde er der behov for at kunne facadeisolere for at kunne hjælpe de mennesker, der lever med støjbelastning.

Det skønnes, at man nu er nået til et punkt, hvor det er nødvendigt at gennemføre støjbeskyttelse i form af facadeisoleringer for at nå målene fra den trafikpolitiske handlingsplan »Trafik 2005«. Vejdirektoratet påtænker derfor at etablere en tilskudsordning, hvor alle ejere, hvis bolig er udsat for et lydtryksniveau på 60 dB(A) eller derover på mindst én facade, vil blive tilbudt et tilskud til facadeisolering. Tilskuddenes størrelse vil afhænge af støjbelastningen, således at der ydes et tilskud på 90 pct. af udgifterne til isoleringsarbejdet i boliger med mere end 70 dB(A), 75 pct., når støjbelastningen er mellem 65 og 69 dB(A) og 50 pct., når støjbelastningen er mellem 60 og 64 dB(A).

De faktiske støttebeløb vil være meget afhængige af boligernes kvalitet, størrelse og indretning. Vejdirektoratet påtænker imidlertid at fastsætte en øvre grænse for håndværkerudgifter på 75.000 kr. incl. moms, som der dog skal kunne dispenseres fra, såfremt det viser sig nødvendigt at foretage så omfattende isoleringsarbejder, at mekanisk ventilation må installeres.

Det vurderes, at det via Vejdirektoratets påtænkte tilskudsordning til facadeisolering vil være muligt at reducere antallet af boliger langs statsvejnettet med en støjbelastning på mere end 65 dB(A) med ca. 3.400. Det bemærkes i den anledning, at erfaringerne fra jernbanenettets ordning har vist, at der ikke kan forventes en 100 pct. tilslutning til en tilskudsordning med henblik på facadeisolering.

Det foreslås, at tilskud fra Vejdirektoratet eller andre offentlige myndigheder, f.eks. amtskommuner og primærkommuner, til begrænsning af vejstøj gøres skattefrie. En skattefritagelse for amterne/kommunerne er hensigtsmæssig, hvis amterne og/eller kommunerne etablerer tilskudsordninger på området.

Bestemmelsen om skattefritagelse for støjbegrænsende foranstaltninger langs jernbanenettet foreslås overført til ligningsloven.

Der vil med de foreslåede lovændringer blive tilvejebragt en ensartet skattemæssig behandling af støjbegrænsningstilskud fra offentlige myndigheder.

Det foreslås endvidere, at private tilskud, der ydes til støjbegrænsende foranstaltninger, hvortil der er ydet skattefri tilskud fra det offentlige, skattemæssigt behandles som de offentlige tilskud.

Provenumæssige konsekvenser

Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig

Det er på nuværende tidspunkt ikke endeligt opgjort hvor mange danskere, der vil modtage udbetalinger eller hvor store beløb, der vil blive tale om. Det forventes, at personkredsen bliver meget begrænset, og provenutabet som følge af skatte- og boafgiftsfritagelse skønnes at blive meget beskedent.

Bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde

Der findes ingen tilgængelige oplysninger om hverken antallet af personer, der har modtaget ydelser fra godkendte fonde til sygdomsbekæmpende eller sociale formål, eller om de samlede ydelser.

Pr. 1.000 personer, der kan udnytte forhøjelsen på 5.000 kr., skønnes provenutabet at udgøre ca. 2 mill.kr., hvoraf ca. 1,6 mill.kr. vedrører kommunerne.

Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud

Der er ikke forbundet et egentligt provenutab med den del af lovforslaget, der sikrer skattefritagelse for tilskud ydet gennem ordningen om tilskud til facadeisolering, idet skattefritagelsen er forudsat ved fastsættelse af de offentlige tilskuds størrelse. Skattefritagelsen, der er en skatteudgift, modsvares således af en mindreudgift for de offentlige kasser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige konsekvenser for skattemyndighederne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Skattefriheden af tilskud til støjisolering må antages at øge boligejernes interesse for at iværksætte støjisolering med deraf følgende øget omsætning i byggebranchen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Den omhandlede støjisolering, som skattefritagelsen understøtter, sker bl.a. i form af facadeisolering og må dermed antages at have såvel støjmæssige som varmeisoleringsmæssige positive effekter.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

I forbindelse med udarbejdelse af forslaget om erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig er følgende instanser og organisationer blevet hørt:

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Justitsministeriet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Told- og Skattestyrelsen, Mosaiske Troessamfund og Domsstolsstyrelsen.

De modtagne høringssvar har givet anledning til, at denne del af lovforslaget er ændret på visse punkter. Oprindelig var ændringerne affattet som bemyndigelse til skatteministeren, hvorefter han individuelt kunne træffe afgørelse om skatte- og boafgiftsfrihed. Forslaget indeholder nu en generel fritagelse, som herefter følger det almindelige ligningsmæssige system. Derudover har de modtagne høringssvar givet anledning til enkelte præciseringer i bemærkningerne.

Foreningen af Registrerede Revisorer finder, at bestemmelserne bør udvides til også at omfatte andre befolkningsgrupper, som f.eks. senest ofrene fra Balkanområdet, som i samme grad har været udsat for tortur og forfølgelse. Dette er ikke medtaget i lovforslaget, idet man ikke har kendskab til, at der sker lignende udbetalinger til f.eks. disse ofre, hvorved der kunne blive tale om, at beløbene enten er indkomstskattepligtige eller boafgiftspligtige.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af den skattefrie bundgrænse for ydelser fra sociale fonde, er der foretaget høring hos følgende organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Skattedirektoratet i Frederiksberg Kommune, Justitsministeriets Lovafdeling, Kommunernes Landsforening, Skatteforvaltningen i Københavns Kommune, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomiministeriet.

Der er ikke under høringen fremkommet væsentlige bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Der er for så vidt angår skattefritagelsen for støjbegrænsningstilskud foretaget høring hos følgende organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Banestyrelsen, By- og Boligministeriet, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Justitsministeriets Lovafdeling, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Miljø- og Energiministeriet, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Trafikministeriet, Vejdirektoratet og Økonomiministeriet.

Ingen af de hørte parter havde væsentlige bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig

Det skønnes, at provenutabet som følge af skatte- og boafgiftsfritagelse bliver meget beskedent.

 

Bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde

Pr. 1.000 personer, der kan udnytte forhøjelsen på 5.000 kr., skønnes provenutabet at udgøre ca. 2 mill.kr.

 

Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud

Der er ikke forbundet et egentligt provenutab med denne del af lovforslaget.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen nævneværdige for skattemyndighederne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Skattefriheden af tilskud til støjisolering må antages at øge boligejernes interesse for at iværksætte støjisolering med deraf følgende øget omsætning i byggebranchen.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Den omhandlede støjisolering, som skattefritagelsen understøtter, sker bl.a. i form af facadeisolering og må dermed antages at have såvel støjmæssige som varmeisoleringsmæssige positive effekter.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som reglerne er i dag, er ydelser m.v. boafgiftspligtige, når disse udbetales til en arving i stedet for til den afdøde person, som retteligt skulle have modtaget ydelsen. Eksempelvis skal der efter gældende regler betales boafgift af værdien af en »sovende konto« fra Schweiz, hvis denne udbetales til en arving i stedet for til den person, der oprindeligt oprettede kontoen. Endvidere vil en erstatning fra for eksempel en fond være boafgiftspligtig, såfremt en arving modtager ydelsen i stedet for den person, der led overgrebet under Anden Verdenskrig, men som ikke længere er i live.

Det foreslås på denne baggrund, at udbetalinger fra stater, fonde, organisationer m.v., som er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig, er undtaget fra boafgiftspligten, når de udbetales direkte til arvinger, som modtager beløbet i stedet for den nu afdøde person, som led overgrebet under Anden Verdenskrig. Boafgiftsfritagelsen gælder ligeledes for f.eks. fast ejendom, som tilbageskødes til den oprindelige ejers familie, såfremt ejendommen blev konfiskeret som følge af nazistiske overgreb.

Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind under den foreslåede ændring af boafgiftsloven, lægges der vægt på de kriterier, som er nævnt i de almindelige bemærkninger. Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste, men der er tale om retningslinier i forhold til, hvilke ordninger man ønsker skal boafgifts- eller skattefritages. Afgørelsen er individuel. Falder en udbetaling ind under den foreslåede § 3, stk. 3, i boafgiftsloven, betyder det, at det beløb, en eller flere arvinger modtager, ikke er boafgiftspligtigt, selvom det kan anses for at være at sidestille med arv.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at det skattefri bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v, hvis formål det er at støtte socialt, sygdomsforebyggende eller sygdomsbekæmpende arbejde, forhøjes fra 5.000 kr. til 10.000 kr.

Formålet med bestemmelsen er at opjustere det skattefri bundfradrag for ydelser, som udbetales af sociale fonde. Bundfradraget har ikke været underlagt nogen beløbsmæssige justeringer siden bestemmelsens indførelse i 1987. Med forslaget om forhøjelse til 10.000 kr. føres fradraget op på et niveau, som af regeringen anses for passende og rimeligt bl.a. henset til baggrunden for skattefritagelsen.

Til nr. 2

Denne del af forslaget er en konsekvens af lov om ændring af lov om byfornyelse (lov nr. 279 af 12. maj 1999).

Ændringen af lov om byfornyelse indebærer, at ombygningstab og nedrivningsudgifter ikke længere skal finansieres med indekslån, men med et særligt realkreditlån. Lånetypen for det nye lån fastsættes løbende af by- og boligministeren. Den offentlige støtte til det nye lån bliver givet i form af ydelsesbidrag (mod tidligere ydelsesstøtte).

Den omtalte ændring af byfornyelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 30. juni 1999.

For beslutninger, hvortil der er meddelt kommunalbestyrelsen bindende tilsagnsramme om offentlig støtte før den 1. juli 1999, finansieres ombygningstab og udgifter til nedrivning efter kommunalbestyrelsens valg som hidtil med indekslån (med ydelsesstøtte) eller med den nye lånetype (med ydelsesbidrag), jf. § 2 i lov nr. 279 af 12. maj 1999.

Til nr. 3

Skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud (§ 7 S)

Tilskuddene, jf. akt. 140 af 12. marts 1986 om bl.a. støjskærme og tilskud til naboejendomme, der ydes til afholdelse af udgifter til beskyttelse mod jernbanestøj, ydes efter faste regler. Der ydes tilskud til støjisolering af opholdsrum, dvs. soverum, værelser, kamre og køkkener. Typiske eksempler på tilskudsberettigede aktiviteter er udskiftning af vinduer og døre, installation af ventilationsanlæg og vægisolering m.v.

Bestemmelsen, der gør disse tilskud skattefrie, foreslås overført fra den årlige finanslov til ligningslovens § 7 S, stk. 1.

Der foreslås desuden en skattefritagelsesbestemmelse svarende til bestemmelsen vedrørende jernbanenettet for så vidt angår tilskud til støjbegrænsende foranstaltninger til boliger langs vejnettet udbetalt af Vejdirektoratet.

Det foreslås desuden, at eventuelle tilskud fra andre offentlige myndigheder, f.eks. amtskommuner og primærkommuner, til begrænsning af vejstøj ligeledes gøres skattefrie. Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening har oplyst, at de ikke er bekendt med projekter eller planer om tilskudsordninger, hvor der ydes tilskud til private til begrænsning af vejstøj. En skattefritagelse er imidlertid hensigtsmæssig, hvis amterne og/eller kommunerne etablerer tilskudsordninger på området.

Der vil med de foreslåede lovændringer blive tilvejebragt en ensartet beskatning af støjbegrænsningstilskud fra offentlige myndigheder.

Det foreslås endvidere, at private tilskud, der ydes til støjbegrænsende foranstaltninger, hvortil der er ydet skattefrit tilskud fra det offentlige, skattemæssigt behandles som de offentlige tilskud.

Udgifter til støjbegrænsende foranstaltninger, som afholdes af skattefrie tilskudsbeløb, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger. Udgifter, der dækkes af det skattefrie tilskud, kan endvidere ikke medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig (§ 7 T)

Efter gældende regler og skatteretlig praksis vil nogle af de i denne del af lovforslaget nævnte ordninger allerede være skattefri for personen, der har lidt et overgreb under Anden Verdenskrig. Imidlertid er der også udbetalinger, som vil være skattepligtige for modtageren. Et eksempel herpå er »de sovende konti«. Disse konti har stået urørt hen siden krigen, og der kan være påløbet renter i denne periode. Disse renter er indkomstskattepligtige. Derudover kan det tænkes, at der fremover kommer andre former for engangsydelser, der kan være helt eller delvist skattepligtige alt afhængig af ordningens udformning.

Det foreslås derfor, at udbetalinger fra stater, fonde og organisationer ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb under Anden Verdenskrig, såsom personlig forfølgelse, tvangsarbejde eller konfiskation af økonomiske værdier. I den konkrete vurdering af, om en udbetaling er indkomstskattefri, lægges de samme kriterier til grund som nævnt i de almindelige bemærkninger. Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste, men der er tale om retningslinier i forhold til, hvilke ordninger man ønsker skal boafgifts- eller skattefritages. Afgørelsen er individuel, og såfremt en udbetaling falder ind under den foreslåede § 7 T i ligningsloven, medfører det, at udbetalingen ikke skal medregnes til modtagerens personlige indkomst. Såfremt der ønskes vished for, at en udbetaling er skattefri ifølge den foreslåede regel i ligningslovens § 7 T, kan der ansøges om bindende forhåndsbesked herfor hos Ligningsrådet i henhold til reglerne i skattestyrelsesloven.

Til § 3

Det foreslås, at indsættelsen af § 3, stk. 3, i boafgiftsloven samt ligningslovens § 7 T har virkning for udbetalinger, som har fundet sted den 1. januar 1998 eller senere. Det anses ikke for sandsynligt, at der er foretaget udbetalinger af den nævnte art inden den 1. januar 1998.

Såfremt udbetalingen allerede har fundet sted, kan skatteansættelsen for det pågældende indkomstår genoptages ved at rette henvendelse til den lignende kommune. Ligeledes vil der i tilfælde af allerede erlagt boafgift være grundlag for fornyet afgiftsberegning ved henvendelse til den pågældende skifteret.

Forhøjelsen af det skattefri bundfradrag i ligningslovens § 7, litra z, foreslås at få virkning for ydelser, der udbetales fra og med 1. januar 2000.

Ændringen af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2, foreslås at have virkning fra og med 1. juli 1999, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Skattefritagelsen i ligningslovens § 7 S, stk. 1, foreslås at få virkning fra og med 1. januar 2000, d.v.s. fra og med finansåret 2000. Disse tilskud er skattefritaget i henhold til finansloven for 1999 indtil afslutningen af finansåret 1999.

Skattefritagelsen i ligningslovens § 7 S, stk. 2-4, foreslås at få virkning fra og med 1. januar 1999.

 


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslag

   

§ 1

   

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages følgende ændring:

     
   

1. I § 3, indsættes som stk. 3:

   

»Stk. 3. Udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v. er undtaget fra boafgiftspligten, såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.

     
   

§ 2

   

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr., foretages følgende ændringer:

     

§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

----

z) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 5.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 5.000 kr.

---

 

1. I § 7, litra z, ændres to steder »5.000 kr.« til: »10.000 kr.«.

 

     

§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

----

2) ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og 2, erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte efter lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 145, stk. 3, § 148, § 149, § 150, § 151, stk. 2 og 5, og § 153, stk. 1 og 3, tilskud efter lov om byfornyelse § 154, stk. 1, og § 161, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 168, stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4,

----

 

2. I § 7 F, stk. 1, nr. 2, ændres »ydelsesstøtte« til: »ydelsesbidrag og ydelsesstøtte«,

3. Efter § 7 R indsættes:

»§ 7 S. Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

    Stk. 2. Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. Hvis der til foranstaltninger til begrænsninger af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller stk. 2.

   

    Stk. 4. Den del af udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.

     
   

§ 7 T. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v., såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.