Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Fremsat den 16. december 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Investeringsforeninger, dobbelt bundgrænse til ægtefæller og arveafkald)

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 d, stk. 1, 3. pkt., ændres: »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter«.

2. I § 2 d, stk. 1, 5. pkt. ændres »finder 1. pkt. anvendelse.« til: »finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog stk. 2. «.

3. Efter § 2 d, stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Hvis en forening, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som omhandlet i § 2 a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 2 a.«.

Stk. 2 - 6 bliver herefter til stk. 3 - 7.

4. I § 2 d, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ændres ( 2 gange) »bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter «.

5. I § 2 d, stk.4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres (tre gange) »stk. 1- 3« til: »stk.1-4«.

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

    »Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelsen efter 2. pkt.«

7. § 4, stk. 2, 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Beløbsgrænsen efter 3. pkt. udgør i dette tilfælde 166.600 kr. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

8. I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres »4. og 5. pkt.« til: »4.-7. pkt.«

§ 2

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: »Uanset 1. pkt. kan der dog foretages acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 A indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Gevinst fra aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes af en udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den skattepligtige indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der modsvarer avancen på aktier omfattet af § 2 a uden særlig forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6. Procentantallet udgør 100 med tillæg af én for hvert år, hvori foreningen har ejet aktien, dog mindst 110.«.

    Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

2. I § 16 C, stk.1, indsættes som 2. - 6. pkt.:

»En udloddende investeringsforening kan undlade at foretage udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal udloddes, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf der udloddes. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal udloddes, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører.«.

3. § 16 C, stk. 3, nr. 7, affattes således:

»7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.«.

4. I § 16 C indsættes som stk. 8 - 10:

»Stk. 8. Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission), forøges de indtægter og udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen.

    Stk. 9. Ved indløsning af investeringsbeviser, nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi af alle andele inden indløsningen.

    Stk. 10. Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt efter at emission eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selvom de hidrører fra ældre år.«.

§ 4

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 2. august 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1«: »,eller § 3«.

2. I § 4, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.: »Avance fra aktier omfattet af § 3, der udloddes, medtages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2, stk.1, nr.4, med et antal pct. af den del af udlodningen, der modsvarer avancen på aktier omfattet af § 3. Procenttallet udgør 100 med tillæg af én for hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst 110. «

3. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis en forening, der er omfattet af stk.1, erhverver en aktie som omhandlet i § 3 medfører denne erhvervelse først, at stk. 2 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 3.«.

    Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »ligningslovens § 16 B« til : »ligningslovens §§ 16 B eller 16 A, stk. 8, «.

2. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) den del af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6 , jf. stk. 4, 1. pkt.,«.

3. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.1, 3 og 4, samt § 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af denne bestemmelse. «.

    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: »Der skal indeholdes udbytteskat af tillægget efter ligningslovens § 16 A, stk. 8.«

2. I § 65, stk. 6, ændres »§16 A, stk. 4 og 8« til: »§16 A, stk. 4 og 9«

§ 7

I lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.), som ændret senest ved § 5 i lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 6, ophæves.

2. § 2, nr. 7, ophæves.

§ 8

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. § 1, nr. 2-3, og § 4 har virkning for aktier i foreningens besiddelse i indkomståret 2000 og senere indkomstår

    Stk. 3. § 1, nr. 7 og 8, har virkning for afståelser af aktier, der foretages fra den 1. juli 2000.

    Stk. 4. Såfremt anskaffelsessummen for en aktie i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, er opgjort til kursværdien på et tidspunkt, der ligger før den 1. juli 2000, anvendes denne anskaffelssessum ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktien.

    Stk. 5. § 2 har virkning på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 6. § 3, nr. 2, har virkning for udlodninger, der sker i indkomståret 2000 og senere indkomstår. § 3, nr. 1 og 3, § 5 og § 6 har virkning for udlodninger, der sker i indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Sammenfatning

    

A. Ved afståelse af børsnoterede aktier efter 3 års ejertid er avancen skattefri, såfremt den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier indenfor de seneste 3 år ikke har oversteget 113.300 kr. (1999-niveau). Ved opgørelsen af beholdningen medregnes en evt. samlevende ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier.

    Den daværende skatteminister gav i 1997 tilsagn om at fremsætte forslag, som giver mulighed for, at ægtefæller hver får en bundgrænse. Dette skulle ske som udløber af et forestående udvalgsarbejde om en systematisk gennemgang af aktieavancebeskatningslovens regler. Da udvalgsarbejdet om aktieavancebeskatningsloven uventet er trukket ud, er det ikke hensigtsmæssigt at afvente dets færdiggørelse.

    Det foreslås derfor at indføre en dobbelt bundgrænse for ægtefæller.

    

B. Efter gældende regler kan der ikke gives arveafkald med afgiftsmæssig virkning, efter at der er foretaget udlodning i boet. Det betyder, at der uanset afkaldet beregnes boafgift, som om arven var tilfaldet afkaldsgiver. Endvidere beregnes der gaveafgift eller evt. indkomstskat, som om afkaldsgiver har foræret arven til den, der begunstiges af afkaldet.

    Det foreslås, at reglen om, at der ikke kan gives afkald med afgiftsmæssig virkning efter en udlodning, begrænses således, at den ikke gælder, når udlodningen er en acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle. Det gør det muligt at udlodde til en efterlevende ægtefælles forbrug under bobehandlingen, uden at adgangen til at give arveafkald med afgiftsmæssig virkning fortabes.

    

C. Efter gældende regler skal gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der alene investerer i sædvanlige aktier, beskattes med samme sats, som gælder gevinst og tab på aktier. Det gælder dog kun, såfremt foreningen ikke ejer og heller ikke må eje finansielle aktier fra et lavskatteland. Hvis foreningen ejer så meget som én finansiel aktie fra et lavskatteland beskattes gevinst og tab på hele investeringsbeviset med en højere sats.

    Det foreslås, at såfremt foreningen ved en undskyldelig misforståelse har anskaffet en sådan aktie, indtræder beskatning med en højere sats i almindelighed først, hvis aktien ikke afhændes inden en frist, der fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. På denne måde gør forslaget det mindre risikofyldt for foreningerne at tage fejl af hvilke aktier, der er finansielle aktier fra et lavskatteland.

    

D. Det foreslås, at når den udlodning, som en udloddende investeringsforening skal foretage, er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende, kan den udskydes til det følgende år.

    Samtidig foreslås, at større udlodninger, som en udloddende investeringsforening skal foretage kan nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Det overskydende beløb udloddes i det følgende år. I tilfælde hvor investeringsbeviset udgør 100 kr. betyder forslaget, at udlodninger under 1 kr. kan udskydes til følgende år, og at alle udlodninger kan nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre.

    

E. Det foreslås, at der skabes sikker hjemmel til, at den regulering af udlodningerne, som investeringsforeningerne foretager på grund af medlemmers indtræden og udtræden, også lægges til grund skattemæssigt.

    

F. Det foreslås endvidere, at skatteministeren bemyndiges til påny at fastsætte de nærmere regler for pengeinstitutters anvendelse af fondskodeprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at videreføre gældende regler uændret.

Lovforslagets enkelte dele

A. Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller

    Forslaget findes i § 1, nr. 6-8.

    Fortjeneste ved afståelse af aktier er efter aktieavancebeskatningsloven som udgangspunkt skattepligtig. Efter lovens § 4, stk. 2, er personers fortjeneste og tab på børsnoterede aktier imidlertid skattefri henholdsvis ikke fradragsberettigede ved afståelse efter 3 års ejertid. Det er dog en betingelse, at kursværdien af personens samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget den såkaldte 100.000 kr.´s-grænse. Beløbet udgør i 1987-niveau 83.300 kr. og reguleres efter personskattelovens § 20. Grænsen er i 1999 på 113.300 kr.

    Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår imidlertid været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Med andre ord deles ægtefællerne om den skattefri bundgrænse.

    Det var en bevidst politisk beslutning, der blev truffet i forbindelse med skattereformen i 1993 om ikke at indrømme en dobbelt bundgrænse for ægtefæller, jf. lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af aktieavancebeskatningsloven. En dobbelt bundgrænse medfører eksempelvis, at en person, der ejer børsnoterede aktier for 200.000 kr., og som gifter sig med en person, der ikke ejer børsnoterede aktier, ved giftermålet i tilgift bliver skattefri af avancen, da man så at sige overtager ægtefællens bundgrænse.

    Det er i den forbindelse værd at mærke sig, at 100.000 kr. s-reglen ikke er tænkt som en egentlig regel om skattefritagelse. Den er snarere en administrativ regel, der medfører, at et overvældende flertal af de skattepligtige, der ejer aktier, ikke behøver at opgøre en avance ved salg af aktierne. Ved vedtagelsen af skattereformen i 1993 betød reglen således, at 90 pct. af skattepligtige, der ejer aktier, ikke skulle opgøre avance ved afståelse af aktierne.

    I skatteudvalgets betænkning af 27. maj 1997 til lovforslag nr. L 195 om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af kursgevinstloven) (lov nr. 440 af 10. juni 1997) gav regeringen imidlertid tilsagn om at ville fremsætte lovforslag, hvorefter skattepligtige ikke skal medregne ægtefællens aktiebeholdning ved opgørelsen af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier. Det fremgik af tilsagnet, at forslag herom ville blive stillet som udløber af et forestående udvalgsarbejde om en systematisk gennemgang af aktieavancebeskatningsloven.

    Da udvalgsarbejdet om aktieavancebeskatningsloven uventet har trukket ud, gav skatteministeren i sit svar til Skatteudvalget af 11. maj 1999 (Alm. del - bilag 486) på spørgsmål nr. 145 af 23. april 1999 (Alm. del bilag 444) tilsagn om at fremsætte forslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven vedrørende ægtefællers fælles bundgrænse, selvom udvalgsarbejdet ikke er afsluttet.

    Det foreslås i nærværende lovforslag at indføre en dobbelt bundgrænse for ægtefæller.

    Forslaget betyder umiddelbart, at hver af ægtefællerne vil kunne have en beholdning af børsnoterede aktier på op til 113.300 kr. (1999-niveau), uden at der indtræder skattepligt af en evt. fortjeneste. Tidligere kunne hver ægtefælle have en beholdning på op til 56.650 kr. (eller rettere måtte den samlede beholdning ikke overstige 113.300 kr.) På dette punkt vil lovforslaget betyde, at ægtefæller sidestilles med ugifte samlevende.

    Efter forslaget vil der dog i det hele taget ikke indtræde skattepligt, selvom den ene ægtefælles beholdning overstiger 113.300 kr., blot ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger den dobbelte bundgrænse, dvs. 226.600 kr. (1999-niveau).

    Forslaget ændrer således ikke ved, at der stadig skal ske en sammenlægning af ægtefællernes beholdninger. Dette skyldes de almindelige skattemæssige regler om, at overdragelser mellem ægtefæller ikke har skatte- eller gaveafgiftsmæssige konsekvenser.

    Sammenlægningen af ægtefællernes beholdninger betyder som nævnt, at det er uden betydning, hvem af ægtefællerne, der står som ejer af de pågældende aktier. Det betyder for det første, at det ikke vil være nødvendigt at foretage overdragelser indbyrdes mellem ægtefællerne for at opnå skattefrihed ved afståelse.

    Det betyder for det andet, at der heller ikke kan spekuleres i utilsigtet at opnå skattefrihed ved sådanne overdragelser. Såfremt hver ægtefælle i relation til aktieavancebeskatningen blev tildelt en bundgrænse, kunne der ske spekulation i samspillet mellem de generelle regler om ægtefællesuccession og en regel om, at ægtefællerne i relation til 100.000 kr. s reglen blev betragtet som enlige.

B. Arveafkald

    Forslaget findes i § 2

Gældende regler

    En arving eller legatar kan give afkald på falden arv. I princippet kan afkaldet gives på et hvilket som helst tidspunkt, inden boet er delt. Efter den gældende regel i boafgiftslovens § 5, stk. 4, skal arveafkald dog være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes, såfremt afkaldet skal have afgiftsmæssig betydning. Hvis fristen i § 5, stk. 4, overholdes, får det den afgiftsmæssige konsekvens, at man anser personen til fordel for hvem, afkaldet er givet, for arving, når der skal beregnes boafgift. Den, der har givet arveafkaldet, skal således ikke betale boafgift. Hvis fristen ikke overholdes, anses personen, der giver arveafkald, alligevel for at være den retmæssige arving med de afgiftsmæssige konsekvenser, det medfører. Der skal så først betales boafgift af arven til arvingen, og derefter skal den person til fordel for hvem, afkaldet blev givet, enten betale gaveafgift eller indkomstskat af beløbet (arven) - afhængig af slægtskabet til arvingen, der giver arveafkald.

    Den gældende regel om den afgiftsmæssige virkning af arveafkald blev indført med virkning fra 1. januar 1997, jf. lov nr. 1222 af 27. december 1996. Reglen var en tidsmæssig lempelse i forhold til de tidligere gældende regler, hvorefter arveafkaldet skulle være givet, inden arvingerne i forbindelse med boets udlevering tog stilling til, om gælden skulle vedgås eller fragås. Efter de nye dødsboskifteregler skal gælden ikke vedgås ved boets udlevering, og arvingerne hæfter først personligt og solidarisk for gælden, når deling af boet er påbegyndt. Som følge heraf fandt man det rimeligt også at udvide den tidsmæssige betingelse for et gyldigt arveafkald i boafgiftsloven, således at arveafkald først skal være meddelt ved indsendelsen af boopgørelsen, dog senest inden der foretages udlodning i boet.

    Det har imidlertid vist sig, at de nye regler om fristen for arveafkald i særlige situationer kan medføre en utilsigtet stramning.

    Det gælder i de tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle har brug for straks at få penge fra boet til eksempelvis almindeligt forbrug. Dette vil normalt ske ved, at der hurtigt efter ægtefællens dødsfald foretages en acontoudlodning til den efterlevende ægtefælle fra boet. Hvis der efter de gældende regler skal meddeles arveafkald i boet med den virkning, at det er den person til fordel for hvem afkaldet er givet og ikke afkaldsgiveren, der skal anses for arving, når der beregnes boafgift, skal afkaldet være givet, inden der sker udlodning fra boet, herunder også acontoudlodning til ægtefællen.

    Der er her tale om en tidsmæssig begrænsning for meddelelse af arveafkald, som det kan være svært at overholde i praksis.

    Når acontoudlodningen har fundet sted, vil der således ikke kunne meddeles arveafkald, uden at det kan få særlige afgiftsmæssige eller indkomstskattemæssige konsekvenser for den person til fordel for hvem, afkaldet er givet. Dette er ikke tilsigtet.

Forslaget

    Som følge heraf foreslås det, at betingelserne for meddelelse af arveafkald ændres, således at en acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle ikke er til hinder for, at der efterfølgende kan ske arveafkald med afgiftsmæssig virkning efter de almindelige bestemmelser herfor. Tilsvarende gælder for en acontoudlodning til en efterlevende registreret partner.

    Forslaget vil typisk medføre en lempelse for den person, til fordel for hvem arveafkaldet er givet, i de tilfælde hvor der efter de gældende regler først bliver meddelt et arveafkald, efter at der er foretaget en acontoudlodning til den efterlevende ægtefælle. Forslaget betyder således, at afkaldsgiveren ikke som efter de gældende regler anses for arving, selv om afkaldet først gives efter, at der er foretaget en acontoudlodning til den efterlevende ægtefælle. Derimod anses den person, der har fået fordel af arveafkaldet, for arving, og der skal betales boafgift efter de almindelige regler. Til gengæld undgår den pågældende person (dvs. den »nye arving«) så at betale gaveafgift eller indkomstskat af det modtagne beløb.

C. Finansielle aktier i lavskattelande

    Forslaget findes i § 1, nr. 2 og 3; § 3, nr.1 og 3, samt § 4 nr. 1-3 og §§ 5 og 6.

Gældende regler

    De skattemæssige regler for udloddende investeringsforeninger indeholder et krav om, at foreningerne ikke må besidde finansielle aktier fra lavskattelande, hvis fortjeneste ved salg af investeringsbeviserne skal beskattes efter reglerne for investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger. ( Reglerne findes i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt. og pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1. Finansielle aktier fra lavskattelande er aktier i finansielle virksomheder, der er hjemmehørende i lavskattelande. De er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller pensionsafkastbeskatningslovens § 3).

    De pågældende regler på indkomstskatteområdet går ud på, at avancen ved afståelse af investeringsbeviset beskattes som aktieindkomst. Ellers beskattes avancen som kapitalindkomst.

    De pågældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven går ud på, at avancen beskattes med 5 pct. ligesom aktier i stedet for 26 pct., der gælder for obligationer.

    De pågældende regler vedrører kun beskatning af avancen. De vedrører ikke beskatning af udlodningen. En udlodning fra foreningen splittes nemlig altid op i overensstemmelse med fordelingen af foreningens indtægter på forskellige former for afkast. Den beskattes hos udlodningsmodtageren, som om den pågældende oppebar sin andel af foreningens indtægter direkte uden en mellemkommende forening.

    Baggrunden for kravet om, at en aktiebaseret investeringsforening ikke må investere i aktier fra et finansielt selskab fra et lavskatteland er bl.a., at det finansielle selskab kan være baseret på obligationer. Hvis selskabet samtidig er beliggende i et land uden selskabsskat, er beskatningen af avancen efter aktiereglerne for lav. Beskatning efter aktiereglerne har som forudsætning, at selskabet beskattes med en rimelig beskatningsprocent.

    Er det ikke tilfældet, bør avancen undergives en højere beskatning hos investeringsbevisets indehaver. Investeringsforeningen selv beskattes ikke.

    Retsvirkningen af, at en forening investerer i finansielle aktier fra et lavskatteland, er, at foreningen ikke længere anses for aktiebaseret. Den mister sin status som aktiebaseret nu og i al fremtid. Det gælder både indkomstskat og pensionsafkastbeskatning.

    Det betyder, at også den del af avancen på et investeringsbevis, der stammer fra investeringsforeningens øvrige aktier, undergives en højere beskatning. På indkomstskatteområdet beskattes avancen således som kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst. På pensionsafkastbeskatningsområdet beskattes med 26 pct. i stedet for 5 pct. Det gælder, selvom de øvrige aktier måtte være langt den største aktiebesiddelse hos foreningen.

    Den ændrede status får betydning for alle investeringsforeningens medlemmer, også selvom de kun har haft ringe indflydelse på investeringsforeningens drift.

Forslaget

    Der ændres ikke ved, at en aktiebaseret investeringsforening ikke må investere i finansielle aktier i lavskattelande.

    De foran beskrevne følger af, at en investeringsforening ved en fejltagelse anskaffer sig en finansiel aktie fra et lavskatteland, er imidlertid mere vidtgående end følgerne for den skatteyder, der kommer til at anskaffe sig en finansiel aktie fra et lavskatteland i den fejlagtige tro, at der er tale om en almindelig aktie.

    En investeringsforenings fejltagelse får betydning for beskatningen af hele avancen på investeringsbeviset, selvom foreningen i øvrigt udelukkende har investeret i almindelige aktier. Den kommer derved til at ramme avance, der stammer fra almindelige aktier. Den kommer også til at ramme alle investeringsforeningens medlemmer, selvom der er tale om småsparere uden reel indflydelse på de beslutninger, der løbende træffes i investeringsforeningen.

    Den skatteyder, der ved en fejltagelse kommer til at anskaffe sig en finansiel aktie fra et lavskatteland i direkte eje, bliver alene ramt på beskatningen af afkastet fra netop denne aktie. Beskatningen af skatteyderens øvrige aktier er uændret.

    Det forekommer rimeligt i en vis udstrækning at lempe vilkårene for investeringsforeningerne. Det foreslås derfor, at de foran beskrevne følger af, at en investeringsforening investerer i en finansiel aktie fra et lavskatteland, først indtræder fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at den overtræder kravet om, at den ikke må besidde en sådan aktie. Forslaget omfatter både indkomstskatteområdet og pensionsafkastbeskatningen.

    De finansielle aktier fra lavskattelande er i gældende lovgivning beskrevet som aktier i selskaber, der opfylder en række forskellige karakteristika. Det er selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det er endvidere selskaber, hvor selskabets og evt. datterselskabers virksomhed i væsentlig grad har været af finansiel karakter. Herudover kræves, at det samlede afkast er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler. Der har udviklet sig en administrativ praksis, hvorefter en udenlandsk beskatning anses for at være væsentligt lavere, hvis det udenlandske selskabsskatteniveau er under tre fjerdedele af det danske. De finansielle aktier fra lavskattelande omfatter også aktier i selskaber, der i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber af den foran nævnte karakter.

    I visse tilfælde vil foreningens besiddelse af en finansiel aktie fra et lavskatteland normalt altid være noget, som foreningen vidste eller burde vide, også selvom foreningen ikke har fået nogen meddelelser fra Told- og Skattestyrelsen. Det skyldes, at der er tale om tilfælde, hvor det er relativt let at foretage de nødvendige undersøgelser.

    Således vil foreningen normalt altid vide eller burde vide, at der er tale om en finansiel aktie fra et lavskatteland, når det selskab der investeres i, enten

1) har til formål at besidde eller drive handel med værdipapirer og er hjemmehørende i et land, hvis selskabsskattesats for sådanne selskaber er tre fjerdedele af den danske selskabsskattesats eller derunder (for tiden 24 pct. eller derunder), eller

2) er en bank, der er hjemmehørende i et land hvis selskabsskattesats for sådanne selskaber er tre fjerdedele af den danske selskabsskattesats eller derunder (for tiden 24 pct. eller derunder), eller

3) er et livsforsikringsselskab, der er hjemmehørende i et land hvis selskabsskattesats for sådanne selskaber er tre fjerdedele af den danske selskabsskattesats eller derunder ( for tiden 24 pct. eller derunder).

    De pågældende selskaber udgør kernen i den gældende definition af finansielle selskaber fra lavskattelande.

    Man kan imidlertid ikke altid afgøre om en aktie er en aktie i et finansielt selskab fra et lavskatteland på grundlag af ovenstående tre kriterier. En væsentlig lavere beskatning end efter danske regler kan således godt skyldes andet end skattesatserne. Det kan skyldes indkomstopgørelsesreglerne. Branchebetegnelser og vedtægter er heller ikke altid afgørende for kvalifikationen af en virksomhed som finansiel. Det er den faktiske aktivitet, der er afgørende. Endvidere indgår aktiviteten i datterselskaber også i vurderingen af, om en aktie er en finansiel aktie fra et lavskatteland.

    Det betyder, at der vil være tilfælde, hvor foreningen kan komme til at besidde en finansiel aktie fra et lavskatteland, uden at dette er noget, som foreningen vidste eller burde vide.

    Som eksempel, hvor man ikke normalt vil kunne sige, at investeringsforeningen burde vide, at der er tale om aktier i finansielle selskaber fra lavskattelande, kan nævnes flg.:

    Aktier i et udenlandsk finansielt selskab, hvor vurderingen af at det samlede afkast i det udenlandske finansielle selskab er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler ikke skyldes, at man sammenholder de skatteprocenter, der gælder i Danmark og det pågældende udland, men skyldes at man sammenholder komplicerede indkomstopgørelsesregler i de to lande.

    Endvidere kan nævnes aktier i selskaber, hvor afgørelsen af at selskabet er finansielt, beror på en vurdering af flere års regnskaber, og er i strid med, hvad der umiddelbart kan udledes af vedtægter eller branchebetegnelser

    Man kan også nævne de tilfælde, hvor investeringsforeningen besidder aktier i et udenlandsk produktionsselskab i et lavskatteland og det viser sig at produktionsselskabet besidder aktier i væsentligt omfang i en udenlandsk bank i det pågældende lavskatteland, uden at dette er fremgået af produktionsselskabets hidtidige regnskaber.

    Told- og Skattestyrelsen foretager med mellemrum en gennemgang af de udloddende investeringsforeningers regnskab med henblik på, at kontrollere, at de overholder betingelserne for at være udloddende. Hvis Told- og Skattestyrelsen ved denne gennemgang opdager en aktie, som den mener er en finansiel aktie fra et lavskatteland, selvom der ikke er tale om et af de foran under 1) - 3) omtalte klare tilfælde, kan den altid meddele dette til investeringsforeningen, og give denne en frist til at afhænde aktien. Hvis denne frist overskrides, uden at aktien er afhændet, vil foreningen normalt altid være i en situation, hvor den burde vide at der er tale om en finansiel aktie fra et lavskatteland

    Revisors udtalelser i regnskabet o.l. om, at en aktie er en finansiel aktie fra et lavskatteland vil også normalt medføre, at foreningen burde vide at der er tale om en finansiel aktie fra et lavskatteland. Det samme gælder revisors udtalelse om, at aktien muligvis er en finansiel aktie fra et lavskatteland, såfremt foreningen ikke forsøger at afklare den rejste tvivl.

    Hvis foreningen ikke er enig med Told og Skat i, at en given aktie er finansiel og fra et lavskatteland, har foreningen altid mulighed for at anlægge anerkendelsessøgsmål imod Told og Skat ved de almindelige domstole. I den forbindelse kan den få domstolenes afgørelse af, hvornår foreningen vidste eller burde vide, at der forelå en finansiel aktie fra et lavskatteland. Hvis domstolene er enig med Told og Skat, men finder, at der er tale om en vanskelig afgørelse, er der intet i vejen for, at de samtidig bestemmer, at besiddelsen er undskyldelig, også med virkning for tiden efter Told og Skats afgørelse. Der er selvsagt heller ikke noget i vejen for, at Told og Skat selv vurderer, at en foreliggende sag er så tvivlsom, at fristen for afhændelse udstrækkes til efter domstolenes afgørelse.

    En eventuel avance ved afståelse af finansielle aktier fra lavskattelande skal udloddes. Det er kun selve avancen uden forhøjelser, der skal udloddes. Hos udlodningsmodtageren foreslås det, at den udloddede avance på en finansiel aktie fra et lavskatteland skal tages til beskatning på udlodningstidspunktet. Beskatningen kommer altså til at ske ved den første udlodning efter, at investeringsforeningen har realiseret den finansielle aktie. Beskatningen er altså knyttet sammen med det såkaldte realisationsprincip.

    På aktieavancebeskatningens område skal beskatningen hos personer ske som kapitalindkomst.

    Indenfor pensionsafkastbeskatningsområdet skal beskatningen ske med 26 pct.

    Det er dog ikke kun den udloddede avance, der skal beskattes. Der foreslås en forhøjelse af det beløb, der beskattes hos modtageren. Forhøjelsen er på 1 pct. pr. år, hvori investeringsforeningen har ejet den finansielle aktie fra et lavskatteland, dog mindst 10 pct. Det er samme forhøjelse som gælder ved direkte ejerskab af aktien, når den afstås, og avancen skal beskattes efter realisationsprincippet hos aktionæren.

    Forhøjelsen fjerner bl.a. en fordel, som foreningen har haft ved at eje aktier i det finansielle lavskatteselskab i forhold til at eje aktier i almindelige selskaber. Almindelige selskaber har kun kunnet spare op af indtægterne efter løbende at have betalt selskabsskat, mens et finansielt lavskatteselskab har kunnet spare op uden den løbende selskabsskat. Det sidste giver mulighed for en større værdistigning på den finansielle aktie, fordi det finansielle selskab kan opnå en forrentning af de beløb, der ellers skulle være betalt løbende i skat. Avanceskatten på den finansielle aktie, der først betales efter salg, skal altså i et eller andet omfang forhøjes, hvis den skal udligne fordelen ved, at der løbende ikke er betalt samme selskabsskat som i danske selskaber.

    Forhøjelsen skal også ses på baggrund af, at forslaget ikke ændrer på beskatningen af udbytter, som i tidligere år er udbetalt fra det finansielle lavskatteselskab til investeringsforeningen og videreudloddet af denne. På indkomstskatteområdet er de blevet beskattet som aktieindkomst, selvom udbytter fra de pågældende aktier i direkte eje ville blive beskattet som kapitalindkomst. På pensionsafkastbeskatningslovens område er udbytterne blevet beskattet med 5 pct., selvom udbytte fra aktierne i direkte eje beskattes med 26 pct.

D. Udlodning udskydes til det følgende år. Nedrunding

    Forslaget findes i § 3, nr. 2.

    En udloddende investeringsforening skal som minimum udlodde årets skattepligtige indtjening. Det foreslås imidlertid, at hvis indtjeningen har været meget lille, kan udlodningen udskydes til det følgende år. Herved sparer investeringsforeningen administrative udgifter. Ved meget lille forstås efter lovforslaget, at minimumsudlodningen kan udskydes og lægges til næste års minimumsudlodning, hvis den er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende.

    Samtidig foreslås, at større udlodninger, som en udloddende investeringsforening skal foretage kan nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Det overskydende beløb skal lægges til næste års minimumsudlodning.

    I tilfælde hvor investeringsbeviset udgør 100 kr. betyder forslaget, at udlodninger under 1 kr. kan udskydes til følgende år, og at udlodninger over 1 kr. kan nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre.

    100 kr. er den sædvanlige størrelse på andele, men den enkelte investor kan godt eje flere andele.

E. Udlodningsreguleringen

    Forslaget findes i § 3, nr. 4

    Det foreslås at skabe sikker hjemmel til, at den såkaldte udlodningsregulering, der sker ved indtræden og udtræden af medlemmer i en udloddende investeringsforening også lægges til grund skattemæssigt.

    Udloddende investeringsforeninger er karakteriseret ved, at de skal udlodde årets overskud.

    Overskuddet beskattes hos medlemmerne, principielt som om de havde oppebåret det direkte. Til gengæld er foreningen selv fritaget for skat.

    Der findes detaljerede regler om opgørelse af det overskud, som foreningen skal udlodde for at bevare sin skattefritagelse. Det er regler, hvis direkte indhold er, at de regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde, og hvilke beløb, der skal udloddes.

    Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i regnskabet over udlodningspligten. Udlodningsreguleringen foretages i forbindelse med at der bliver flere medlemmer, fordi nogle indtræder, eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle udtræder.

    Den fungerer således, at i forbindelse med at der bliver flere medlemmer, forøges det beløb, der ifølge regnskabet skal udloddes, tilsvarende. Det skyldes, at nye medlemmer som en del af anskaffelsessummen på investeringsbeviset, skal indbetale et beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede) overskud. Det er afpasset således at alle, både nye og gamle, kan få samme beløb udbetalt ved førstkommende ordinære udlodning. Og det vel at mærke uden at de nye medlemmer tager noget fra de gamle. Bliver foreningen mindre, fordi nogle udtræder, medtager de udtrædende medlemmer deres del af foreningens indtil da indtjente, men endnu ikke udloddede overskud. Den indgår i de udtrædende medlemmers avanceopgørelse som en del af afståelsessummen for investeringsbeviset. Det beløb, som foreningen herefter skal udbetale ved førstkommende ordinære udlodning til de tilbageblevne, nedsættes tilsvarende.

    Forslaget skaber sikker hjemmel til, at foreningen skal anvende udbyttereguleringen, og at den ikke bliver skattepligtig, hvis den gør det.

    Forslaget om at lægge udlodningsreguleringen til grund har også den indirekte virkning, at der skabes sikker hjemmel til, at udbyttet til de nye medlemmer beskattes hos disse på samme måde som udbyttet til de gamle medlemmer

    

F. Det foreslås endvidere, at skatteministeren bemyndiges til påny at fastsætte de nærmere regler for pengeinstitutters anvendelse af fondskodeprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier.

    De nuværende regler herom findes i bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier, som var udstedt med hjemmel i den tidligere gældende formulering af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2.

    Hjemmelen i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, blev imidlertid fjernet med virkning fra 1. januar 2000 ved objektiveringen, jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 166 af 24. marts 1999 (lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om visse fonde og foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justeringer af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.)).

    Som følge af den ændrede affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, og den ophævede hjemmelsbestemmelse, er bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier de facto bortfaldet fra 1. januar 2000.

    Da der imidlertid også efter 1. januar 2000 er pengeinstitutter m.m., som anvender fondskodeprincippet, foreslås det at genindføre hjemmelsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, med henblik på at udstede en ny bekendtgørelse svarende til bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier.

    Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at videreføre bekendtgørelsen, hvis regler er til gavn for de pågældende pengeinstitutter, uændret.

Høring

Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller

    Forslaget har været i høring hos flg. organisationer: Finansrådet, Realkreditrådet, InvesteringsForeningsRådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Håndværksrådet, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen og Københavns Fondsbørs.

Arveafkald

    De dele af lovforslaget, der vedrører arveafkald, har været til høring hos flg. organisationer: Forsikring og Pension, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Amtsrådsforeningen.

Investeringsforeninger

    

De dele af lovforslaget, der vedrører investeringsforeninger, har været til høring hos flg. organisationer: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes skattesekretariat, Finansrådet, Forsikring og Pension, Investeringsforeningsrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Oversigt over høringssvar

    I skemaer, der er medtaget efter bemærkningerne til de enkelte bestemmelser er i kort form gengivet organisationernes høringssvar samt skatteministeriets kommentarer hertil. Tekniske og redaktionelle bemærkninger i høringssvarene er ikke omtalt.

Provenumæssige konsekvenser

Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller.

    Det anslås, at forslaget om indførelse af dobbelt skattefri bundgrænse for ægtepar vil omfatte10.000 - 15.000 ægtepar.

    Forslaget vil medføre et provenutab, dels fordi skatten af optjente men ikke realiserede avancer (latent skat) på ægtepars beholdninger af børsnoterede aktier mellem den nuværende grænse på 113.300 kr. og den foreslåede på 226.600 kr.(1999-niveau) bortfalder, og dels fordi skatten af den fremtidige, løbende værdistigning på disse beholdninger bortfalder.

    Det anslås skønsmæssig, at den bortfaldne, latente skat udgør lidt over 100 mill. kr. Med en antagelse om, at aktierne sælges jævnt over de næste 5 år, medfører forslaget et årligt provenutab på godt 20 mill. kr. på helårsbasis.

    Provenutabet ved skattefritagelsen af skatten af den fremtidige, løbende værdistigning anslås til op mod 30 mill. kr. årligt, når det lægges til grund, at værdistigningen udgør 5 pct. årligt. Tabet realiseres imidlertid ikke straks, men først i takt med at aktierne sælges. Med realisering af avancen over 10 år bliver provenutabet ca 3 mill. kr. det første år stigende til knapt 30 mill. kr. efter 10 år.

    Samlet skønnes forslaget at medføre et provenutab i størrelsesordenen 15 mill. kr. for indkomståret 2000, hvor forslaget har virkning for afståelser fra og med 1. juli 2000, stigende til i størrelsesordenen 35 mill. kr. i 2004. Herefter bortfalder provenutabet vedr. den latente skat, således at det samlede tab herefter vedrører den løbende værdistigning.

    Det antages, at aktieindkomsten hos de berørte ægtepar helt overvejende ligger under progressionsgrænsen, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 4 (72.000 kr. i 1999-niveau), således at provenutabet i det store og hele vedrører staten.

    Finansårsvirkningen i 2000 skønnes at være ubetydelig, da skatten af sådanne aktieavancer i det store og hele vil fremkomme som restskat eller reduceret overskydende skat i det følgende finansår.

Arveafkald

    Den foreslåede ændring af boafgiftsloven medfører, at der gives afkald på et utilsigtet provenu, der skønnes at være af en yderst begrænset størrelse.

Investeringsforeninger

    Den foreslåede nedsættelse af sanktionsniveauet vedrørende § 2 a - aktier i investeringsforeninger skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Endvidere skønnes lovfæstelsen af den skattemæssige anvendelse af udlodningsreguleringen ikke at have provenumæssige konsekvenser.

    Forslaget om, at investeringsforeningerne må udskyde små udlodninger til det følgende år, skønnes kun at have yderst begrænset provenumæssig betydning, da den alene udskyder beskatningen 1 år i et meget begrænset antal tilfælde.

    Endelig vil forslaget om, at udbytteudlodninger kun kan nedrundes til 25 øres-beløb, indebære en skærpelse i forhold til investeringsforeningernes hidtidige udlodningspraksis. Hidtil har investeringsforeningerne med støtte i Ligningsvejledningen foretaget større nedrundinger. Nedrundingsadgangen har imidlertid ikke haft tilstrækkelig hjemmel i gældende lov. I forhold til hidtidig praksis indebærer forslaget en fremrykning af udlodninger, hvilket i indkomståret 2000 giver et engangsprovenu på ca 40 mill. kr.

    Af merprovenuet skønnes 15 mill. kr. at vedrøre de kommunale indkomstskatter i 2000

    Det kommunale merprovenu i de kommuner, som vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca halvdelen af beløbet, dvs ca 8 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger statsgarantien.

    For de selvbudgetterende kommuner vil forslaget isoleret set indebære et merprovenu på ca.7 mill. kr. i 2000, som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i forbindelse med den endelige afregning i 2002.

    De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med KL og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999, at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer m.v., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.

    Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har væsentlig betydning for det kommunale skattegrundlag, vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede kommunal økonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

    Finansårsvirkningen i 2000 skønnes til 20 mill. kr.

Administrative konsekvenser

    Forslaget om investeringsforeninger skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 100.000 til edb-tilretning i år 2000. Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

    Det må antages, at forslaget om dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller i meget begrænset omfang øger efterspørgslen efter børsnoterede aktier, hvilket bidrager positivt til virksomhedernes finansiering med egenkapital.

    Administrationen af investeringsforeninger lettes både gennem nedsættelsen af sanktionsniveauet vedrørende § 2a - aktier og minimumsreglen for udlodningernes størrelse.

    Derudover skønnes forslaget ikke at have erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

    Forslaget har ingen miljømæssige aspekter

Forholdet til EU-retten

    Forslaget skønnes ikke at indeholde EUretlige aspekter.

Fælles sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser af alle forslagets dele.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Investeringsforeninger (nedrundingsregler):

Indkomstårsvirkning:

Engangsprovenu i 2000 på ca. 40 mill. kr., heraf 15 mill. kr. vedr. de kommunale skatter.

For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 7 mill. kr. Dette merprovenu vil dog først påvirke den kommunale økonomi i 2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.

Finansårsvirkning:

Ca. 20 mill. kr. i 2000.

Dobbelt bundgrænse for ægtepar:

Indkomstårsvirkning:

Statsligt provenutab på 15 mill. kr. i 2000 stigende til ca 35 mill. kr. i 2004.

Finansårsvirkning:

Ubetydelig i 2000.

 

Investeringsforeninger:

Forslagene vedr. § 2a -aktier og udskydelse af små udlodninger skønnes at have meget begrænset provenumæssig virkning.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslagene skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Dobbelt bundgrænse for ægtepar:

Den dobbelte bundgrænse øger efterspørgslen efter børsnoterede aktier, hvilket bidrager positivt til virksomhedernes finansiering med egenkapital.

Investeringsforeninger:

Administrativ lettelse.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den del der vedrører investeringsforeninger giver lettelser for disse.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Ingen EU retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 4

    Bestemmelsen er redaktionel. Den fjerner nummeret på en bekendtgørelse, som lovteksten henviser til. Derved bliver formuleringen af henvisningen enslydende med formuleringen andre steder i lovteksten.

Til nr. 2 og 3

    Bestemmelsen indeholder forslaget på aktieavancebeskatningslovens område om, at en aktiebaseret udloddende investeringsforening først mister sin status som aktiebaseret, når foreningen vidste eller burde vide, at den ejer finansielle aktier fra et lavskatteland.

    Forslaget indsættes i aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Denne bestemmelse siger i stk. 1, at som hovedregel medtages avancer fra salg af investeringsbeviser i den skattepligtige indkomst. Den virkelige betydning af § 2 d, stk. 1, fremgår dog af personskatteloven, hvor det anføres, at avancen beskattes som kapitalindkomst. I det omfang investeringsbeviser ikke er omfattede af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, sidestilles de med aktier, jf. samme lovs § 1. Det betyder, ifølge personskatteloven, at avancerne normalt beskattes efter reglerne for aktieindkomst. Af gældende 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, sammenholdt med gældende 5. pkt. fremgår, at det er en betingelse for beskatningen som aktieindkomst, at foreningens aktier ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a (finansielle aktier fra lavskattelande). Forslaget betyder, at en avance på et investeringsbevis kun skal beskattes som kapitalindkomst, hvis afståelsen sker på et tidspunkt, hvor foreningen ved eller burde vide, at den ejer en finansiel aktie fra et lavskatteland.

    Der er altså to betingelser, der skal være opfyldt, for at avancen på investeringsbeviset beskattes som kapitalindkomst. For det første skal foreningen besidde en aktie, der er omfattet af § 2 a. For det andet skal foreningen vide eller burde vide, at aktien er omfattet af § 2 a. Der henvises til de almindelige bemærkninger med hensyn til, hvad der nærmere ligger i det sidste.

Til nr. 5

    Bestemmelsen er redaktionel. Den er en følge af ændringerne under nr. 2 og 3.

Til nr. 6

    Som følge af § 1, nr. 4, i lov nr. 166 af 24. marts 1999 (lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om visse fonde og foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justeringer af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.)), kan næringsaktionærer, som vælger at bruge lagerprincip, ikke længere gå tilbage til realisationsprincippet.

    Anvendes realisationsprincippet skal den skattepligtige anvende gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-3, jf. §3, stk. 3.

    Anvendes lagerprincippet, reguleres beholdningen ved hvert indkomstårs afslutning til dagskurs med virkning for indkomstopgørelsen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4. Lagerprincippet betyder endvidere, at man skal anvende aktie-for-aktie metoden.

    Finansrådet fremhævede bl.a. ved brev af 25. november 1992 til Skatteministeriet den uheldige betydning, som et aktie-for-aktie princip indebærer for pengeinstitutter, som anvender lagerprincippet, hvilket også er det mest almindeligt anvendte for pengeinstitutter o.lign.

    Tabsbegrænsningsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, 2. pkt., går ud på, at tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del at udbytterne ved indkomstopgørelsen, kun kan fradrages med det beløb, der overstiger det skattefri udbytte. Formålet er at forhindre, at der kan opnås fradrag for tab, der ikke er lidt i realiteten, fordi en del af tabet modsvares af skattefrit udbytte.

    Ved lagerprincippet kunne denne tabsbegrænsningsregel imidlertid medføre, at der det ene år skete en begrænsning som følge af kursfald på aktien, mens det efterfølgende år, hvor aktien blev afstået, var der en gevinst. Det ville således kunne forekomme, at der skete en begrænsning uanset, at der over ejertiden som helhed var konstateret en fortjeneste.

    Tabsbegrænsningsreglen ville desuden administrativt være besværlig, og beregningsmæssigt særdeles kompliceret. Fremførsel af tabsbegrænsningssaldoen skulle kombineres med modregning inden for hver enkelt fondskode, dels af beskattede kursgevinster, dels af korrektion for omsætningen i beholdningen.

    På denne baggrund og med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, og med virkning fra og med indkomståret 1991, udstedtes bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier. Herved åbnedes der mulighed for pengeinsitututter o.lign. at anvende fondskodeprincippet, således at kursgevinster og - tab kunne opgøres pr. aktiehandel efter aktie-for aktie metoden efter reglerne i denne bekendtgørelse.

    Men bemyndigelsesbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, er i henhold til § 1, nr. 4, i lov nr. 166 af 24. marts 1999 (lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om visse fonde og foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justeringer af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.)) ophævet med virkning fra 1. januar 2000. Derved er bekendgørelsen også ophævet.

    Da det imidlertid har vist sig, at der også efter 1. januar 2000 er behov for disse begunstigende regler, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herom i en ny bekendtgørelse, der svarer til reglerne i bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993.

Til nr. 7

    Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, er personers fortjeneste ved afståelse af børsnoterede aktier skattefri ved afståelse efter 3 års ejertid. Det er en betingelse, at kursværdien af personens samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. (1987-niveau) ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse. Under samme betingelser er tab ved afståelse af de nævnte aktier ikke fradragsberettiget. Grænsen reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør i 1999 113.300 kr.

    Er skatteyderen gift, medregnes en samlevende ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier ved opgørelsen af, om grænsen inden for de tre år er overskredet, jf. § 4, stk. 2, 4. pkt. Ægtefællens beholdning medregnes i de indkomstår, hvor ægtefællerne har været samlevende hele året, jf. kildeskattelovens § 4.

    Det foreslås at bundgrænsen fordobles fra 83.300 kr. (1987-niveau) til 166.600 kr., såfremt den skattepligtige hele det pågældende år var samlevende med en ægtefælle. Ægtefællernes beholdning vil dermed fremover stadig blive betragtet samlet, men i stedet i forhold til en beløbsgrænse på 166.600 kr. I 1999-niveau vil denne grænse svare til 226.600 kr.

    Såfremt den ene ægtefælle afgør ved døden, er betingelsen om samliv hele det pågældende indkomstår ikke opfyldt. Det foreslås derfor samtidigt, at samlivet i relation til bestemmelsen om skattefrihed først anses for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket dødsfaldet har fundet sted. Det betyder således, at den efterlevende ægtefælle også i den samlevende ægtefælles dødsår er omfattet af den dobbelte bundgrænse.

    For så vidt angår samlivsophævelse ved skilsmisse eller separation, vil den skattepligtige ikke være omfattet af reglen om den dobbelte bundgrænse i det år, hvor den pågældende separeres eller skilles.

    Ved afgørelsen af, om afståelsen af børsnoterede aktier er skattefri, er det herefter afgørende, om ægtefællernes samlede beholdning af aktier de seneste 3 år ikke har oversteget 226.600 kr. (1999-niveau). Det er i denne situation uden betydning, om den skattepligtiges egen beholdning af børsnoterede aktier isoleret set har oversteget 100.000 kr. s-grænsen i samme tidsrum.

    Ændringen medfører i mange tilfælde en betydelig skattelettelse for ægtepar, hvilket kan illustreres af følgende eksempel:

    Et ægtepar havde ultimo 1995 netop ejet deres beholdning af børsnoterede aktier i 3 år og opgjorde værdien til 100.000 kr. Der er ikke efterfølgende sket salg eller køb. Værdien af beholdningen har som følge af kursudviklingen udviklet sig som vist i oversigten nedenfor:

Eksempel. Beholdningens kursværdi og bundgrænser.

Kursværdi ult.

Bundgrænse,

gældende regler

Bundgrænse,

forslag 1)

kr.

kr.

kr.

1995

100.000

103.800

1996

130.000

106.600

1997

185.000

107.300

(214.500)

1998

200.000

110.200

(220.300)

1999

225.000

113.300

(226.600)

2000

117.300

234.600

1) Beløbene i parentes anvendes til afgørelse af, om der er skattefrihed ved salg af børssnoterede aktier den 1. juli 2000 eller senere.

    

Efter gældende regler ville en afståelse i 2000 udløse avancebeskatning, da beholdningen i en årrække har oversteget grænsen. Avancen opgøres som forskellen mellem kursværdien første gang beholdningen registreres at overskride bundgrænsen, dvs. 130.000 kr. og afståelsessummen. Er afståelsessummen f.eks. 230.000 kr. bliver den skattepligtige avance således 100.000 kr.

    Efter forslaget bliver afståelsen 1. juli 2000 eller senere skattefri, da værdien af beholdningen de seneste 3 år har ligget under den nye bundgrænse.

    Som tidligere nævnt vil den skattepligtige ikke være omfattet af reglen om den dobbelte bundgrænse i det år, hvor den pågældende separeres eller skilles. Følgende eksempel illustrerer anvendelsen af reglerne i denne situation:

    Et ægtepars beholdning af børsnoterede aktier har ved udgangen af 2002 en kursværdi på 200.000 kr. Hvis samlivet består ved årets udgang, gælder den dobbelte bundgrænse. K afstår den 1. marts 2002 en aktiepost, der har været ejet i 3 år eller mere. Evt. fortjeneste er skattefri, hvis ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste 3 år har oversteget den dobbelte bundgrænse.

    Hvis ægteparret derimod bliver skilt den 1. juli 2002, får det derimod betydning for beskatningen af K, hvor stor K s beholdning af børsnoterede aktier var umiddelbart før afståelsen den 1. marts, hvilket tidspunkt er et relevant måletidspunkt ved afgørelsen af, om afståelse er skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

    Hvis K s beholdning umiddelbart før afståelsen ikke overstiger den ordinære bundgrænse, er afståelsen skattefri, ligesom fremtidige afståelser fra K s resterende beholdning af børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere tilsvarende er skattefri, så længe beholdningen ikke overstiger den ordinære bundgrænse.

    Hvis K s beholdning umiddelbart før afståelsen derimod overstiger den ordinære bundgrænse, vil K som udgangspunkt være skattepligtig af evt. avance, men den afståede aktiepost vil samtidigt efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, blive anset for anskaffet til kursværdien på tidspunktet umiddelbart før afståelsen. Den skattepligtige avance vil med andre ord udgøre 0 kr. K s resterende børsnoterede aktier, der har været ejet i 3 år eller mere, vil tilsvarende blive anset for anskaffet til kursværdien på tidspunktet umiddelbart før afståelsen.

    Ligesom 100.000 kr. s-grænsen reguleres den dobbelte bundgrænse efter personskattelovens § 20. På grund af de særlige afrundingsregler i denne bestemmelse, vil den dobbelte bundgrænse ikke altid udgøre nøjagtigt det dobbelte af den almindelige bundgrænse. I indkomstårene 1997 og 1998 udgør den dobbelte bundgrænse således 214.500 kr., henholdsvis 220.300 kr., mens den almindelige bundgrænse udgør 107.300 kr., henholdsvis 110.200 kr. I indkomståret 1999 er den dobbelte bundgrænse derimod lige præcis dobbelt så høj som den almindelige. Det samme er tilfældet for grænserne for 2000.

Til nr. 8

    Hvor kursværdien af en beholdning af børsnoterede aktier overstiger 100.000 kr.´s-grænsen ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse, er der i aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, fastsat en særlig regel om tildeling af såkaldte syntetiske indgangsværdier til de af beholdningens aktier, der har været ejet i tre år eller mere. Ved afståelse af de pågældende aktier, anvendes som anskaffelsessum således aktiernes kursværdi på det tidspunkt, hvor beholdningen overstiger grænsen. Dette sikrer, at der ikke sker beskatning af den del af en fortjeneste, der vedrører perioden, hvor beholdningens kursværdi har ligget under grænsen, og hvor fortjenesten således ville have været skattefri, såfremt aktierne var solgt på et tidspunkt, hvor de havde været ejet i tre år eller mere. Det bemærkes, at det kun er børsnoterede aktier, der ved overskridelsen har været ejet i tre år, der tildeles indgangsværdier efter bestemmelsen.

    De syntetiske indgangsværdier tildeles således, når den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier overstiger grænsen. En evt. samlevende ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier medregnes.

    Med den skitserede ændring tildeles en aktiepost først syntetisk indgangsværdi, når beholdningen overstiger det dobbelte grundbeløb på 166.600 kr., såfremt den skattepligtige hele det pågældende indkomstår har været samlevende med en ægtefælle. Ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier medregnes stadig.

Til § 2

    Det foreslås at ændre boafgiftslovens § 5, stk. 4, således, at der fremover kan ske acontoudlodning fra et bo til den efterlevende ægtefælle, uden at dette får afgiftsmæssige konsekvenser for et eventuelt arveafkald.

    Den foreslåede ændring betyder, at hovedreglen fortsat er, at afkald skal være meddelt skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, eller udlodning påbegyndes. Dog kan der ske acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle indtil indlevering af den endelige boopgørelse, uden at det får afgiftsmæssige konsekvenser for et eventuelt arveafkald. Senest på dette tidspunkt skal et afkald være meddelt over for skifteretten.

Til § 3

Til nr. 1

    Forslaget vedrører aktier i finansielle selskaber i lavskattelande, der ejes af investeringsforeninger. Det indeholder de indkomstskattemæssige bestemmelser om den forhøjede beskatning af udlodningen. Den gennemføres på den måde, at man forhøjer den del af en given udlodning, der stammer fra evt. avance ved afståelse af den finansielle aktie

    Det indebærer, at investeringsforeningen i henhold til skattekontrollovens § 10 A skal afgive oplysning til modtager af udlodningen og skattemyndigheder om, at denne del er kapitalindkomst og samtidig oplyse modtager og skattemyndigheder om forhøjelsens størrelse.

    Selve udlodningen er kapitalindkomst efter gældende regler

    Forhøjelsen er ligeledes kapitalindkomst, jf den foreslåede ændring til personskatteloven.

    Forhøjelsen udgør 1 pct for hvert hele år, hvori investeringsforeningen har ejet de pågældende aktier. Den udgør dog altid mindst 10 pct.

    Udlodninger, der er kapitalindkomst, skal efter gældende regler altid selvangives, også selvom udlodningerne ikke overstiger grænsen for selvangivelsespligt efter aktieindkomstreglerne.

    I henhold til gældende kildeskattelovs § 65 skal investeringsforeningen indeholde udbytteskat af selve udlodningen.

    I henhold til forslaget til kildeskattelovens § 65 skal investeringsforeningen endvidere indeholde udbytteskat af forhøjelsen.

    Den indeholdte udbytteskat vil aldrig være endelig, men skal altid senere modregnes i den skat, der beregnes af skatteyderens kapitalindkomst.

Til nr. 2

    Bestemmelsen indeholder forslaget om, at små udlodninger kan udskydes til det følgende år.

    Forslaget giver også ret til at nedrunde de større udlodninger, der rent faktisk foretages. Således at udlodningen af det beløb, der omfattes af nedrundingen også udskydes til næste år.

    Det foreslås, at udlodninger på under 1 pct kan udskydes til det følgede år. Endvidere kan udlodninger nedrundes til nærmeste beløb, der fuldt ud kan deles med 0,25 pct. Det overskydende beløb udskydes derefter til det følgende år.

    Forslaget virker på følgende måde:

    I år 1 opgøres en minimumsudlodning på 1,11 pct. Den kan nedrundes til en udlodning på 1 pct. der skal udloddes. Udlodningen på 1 pct. kan ikke udskydes. De overskydende 0,11 pct kan fordeles forholdsmæssigt på foreningens forskellige indkomstarter efter forholdene i år 1 og lægges til minimumsudlodningen året efter. Det kan være, at 0,06 pct er kapitalindkomst og at 0,05 pct. er aktieindkomst i år 1. Ved opgørelsen af minimumsudlodningen i år 2 lægges de 0,06 pct. til kapitalindkomsten og de 0,05 pct. til aktieindkomsten . Hvis minimumsudlodningen i år 2 herefter er 1,26 pct., kan foreningen nøjes med at udlodde 1,25 pct. De overskydende 0,01 pct. fordeles forholdsmæssigt mellem foreningens forskellige indkomster i år 2 og lægges på ganske samme måde til minimumsudlodningen i år 3. De overskydende 0,01 pct. lægges altså ikke til indkomsten i år 2, men opdeles efter de forhold, der gælder i år 2, hvorefter komponenterne overføres til år 3. Evt. omkostninger i år 3 kan godt fradrages i den således overførte del, hvis der er tale om omkostninger, der er fradragsberettigede efter lovens almindelige regler.

Til nr. 3

    Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende regler, hvorefter der ikke ved udbytte af finansielle aktier fra lavskattelande, der videreudloddes fra en investeringsforening, sker nogen forhøjelse af selve det beløb, der udloddes. Tydeliggørelsen står i sammenhæng med forslaget under nr. 1, hvorefter det er det beløb, der derefter tages til beskatning, der forhøjes.

Til nr. 4

    Forslaget indeholder bestemmelserne om udlodningsreguleringen.

    Det foreslås at skabe hjemmel til, at reglerne om emisson og indløsning i udloddende investeringsforening også lægges til grund ved de skatteretlige opgør

    Emission betyder, at antallet af medlemmer i investeringsforeningen udvides. Investeringsforeningen udsteder altså nye medlemsbeviser. Indløsning betyder at antallet af medlemmer i investeringsforeningen formindskes. Foreningen indfrier altså nogle investeringsbeviser.

    Ved emission og indløsning sker der en udlodningsregulering.

    Udlodningsregulering ved emission og indløsning medfører en forholdsmæssig ændring af foreningens indtægter og udgifter, således som disse indgår i regnskabet over, hvor meget foreningen skal udlodde til medlemmerne.

    Primært er udlodningsreguleringen slet ikke noget skatteretligt fænomen. Den er udtryk for en privatretlig regulering af retsstillingen mellem foreningens medlemmer indbyrdes.

    Det foreslås også at lægge udlodningsreguleringen til grund skattemæssigt og ved pensionsafkastbeskatningen.

    Udlodningsreguleringen kan illustreres med forholdene ved emission. Ved emission kan der f. eks. være et udlodningspligtigt overskud i foreningen på 9 kr. pr andelsbevis på 100 kr., der er indtjent af de gamle medlemmer. Hvis kursen herefter f. eks. er 109, skal der indbetales et indskud på 109 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100. Overkursen på 9 kr. lægges til foreningens indtjening i udlodningsregnskabet og indgår i førstkommende udlodning, således at alle medlemmer - både ny og gamle - modtager samme udbytter af deres beviser. Den enkelte kan ikke på det udbetalte udbytte se, om noget af det stammer fra en evt. tidligere indbetalt overkurs.. Hvis der er tab på emissionstidspunktet forholder man sig på samme måde, blot med modsat fortegn. Det betyder, at nye medlemmer betaler mindre for investeringsbeviset end de ellers skulle, svarende til tabet. Hvis overskuddet på 9 kr. i eksemplet havde været et tab på 9 kr skulle nye medlemmer betale 91 kr for nye medlemsbeviser med pålydende 100 kr. Hvis tabet er fradragsberettiget jf. nærmere ndf., forhøjes det i foreningens regnskab over udlodningspligten, således at der, når tabet engang er indvundet, sker udlodning samtidigt til gamle og nye medlemmer.

    I ovennævnte eksempel på overskud ved emission betyder forslaget om at lægge udlodningsreguleringen til grund for de skattemæssge opgør, at de 9 kr, der udbetales til de nye beviser som udbytte ved emission, beskattes på samme måde som de gamle deltageres overskud. Består de gamle deltageres overskud af aktieindkomst, er de 9 kr. således også aktieindkomst. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst skal halvdelen af de 9 kr. beskattes som kapitalindkomst. Den anden halvdel skal beskattes som aktieindkomst.

    Hvis der i forannævnte overskudssituation foregår indløsning, udbetaler foreningen 109 til de udtrædende medlemmer . Den enkelte kan ikke se, om der foregår indløsning eller ej. Den enkelte oplever det blot, som om beviset sælges til tredjemand for 109, således at der opstår en avance. Overskuddet, som investeringsforeningen skal udlodde den efterfølgende 1. april, nedsættes samtidig med 9 for hvert bevis, der er indløst. Består de gamle deltageres overskud indtil indløsningen af aktieindkomst, skal nedsættelsen med 9 også foregå i aktieindkomsten. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst indtil indløsningen kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst, skal halvdelen af nedsættelsen (d.v.s. 4½) ske i kapitalindkomsten. Den resterende nedsættelse på 4½ foregår i aktieindkomsten.

    Hvis der har været tab i en udloddende forening, vil tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi. Foreningens tab på f. eks. aktier er fremførselsberettiget i fem år i foreningens regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er opstået ved salg indenfor tre år efter anskaffelsen. Tabet kan kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab udvides ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange nye som gamle beviser fordobles foreningens tab. Tabet er ikke et underskud, der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et tab, der regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til nye og gamle medlemmer.

    Hvis der er tab i foreningen ved indløsning nedbringes det svarende til indskrænkningen i antallet af beviser.

    Ved emission og indløsning i en investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være indtægter og udgifter, der indgår i efterfølgende opgørelser over udlodningspligten. Ved emission/indløsning inden udlodningen, som f. eks. kan være den1. april, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Ved emission/indløsning efter 1. april er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Fremført tab fra tidligere år og overførsel af beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding o.l. sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden emissionen/indløsningen.

    Udlodningsreguleringen lægges også til grund for pensionsafkastbeskatningen m.v.

Til § 4

    Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, må en udloddende investeringsforening ikke besidde aktier omfattet af lovens § 3, d.v.s. aktier i finansielle virksomheder, der er hjemmehørende i lavskattelande, hvis investeringsbeviserne skal beskattes efter de regler, der gælder for udloddende investeringsforeninger, der investerer i aktier. Reglerne indebærer, at gevinst eller tab på investeringsbeviserne beskattes efter de for aktier gældende regler i lovens § 8, d.v.s. med 5 pct.

    Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, er retsvirkningen af, at en udloddende investeringsforening investerer i aktier omfattet af lovens § 3, d.v.s. aktier i finansielle selskaber, der er hjemmehørende i lavskattelande, at foreningen mister sin status som aktiebaseret nu og i al fremtid. En eventuel avance ved afståelse af investeringsbeviset er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 4, d.v.s. at avancen beskattes med 26 pct. Den realiserede avance opgjort med udgangspunkt i den oprindelige anskaffelsessum skal efter ligningslovens regler udloddes som udbytte af investeringsbeviset. Udbytte af investeringsbeviset anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, d.v.s. at den realiserede avance beskattes med 26 pct.

    Det kan, jf. de almindelige bemærkninger, have vidtgående følger, hvis investeringsforeningen tager fejl af, om en aktie er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Med henblik på disse tilfælde foreslås i den under nr. 4 foreslåede ændring af § 4, stk. 2, at retsvirkningen først indtræder fra det tidspunkt, hvor foreningen ved eller burde vide, at den besidder en aktie omfattet af § 3. Som nævnt i de almindelige bemærkninger kan Told- og Skattestyrelsen i de uklare tilfælde meddele foreningen en frist til at afstå en aktie, som den mener er omfattet af § 3. Overholdes fristen, anses foreningen fortsat for at være aktiebaseret.

    En eventuel avance ved afståelse af en aktie, som er omfattet af § 3 skal udloddes, jf. forslaget om indsættelse af et nyt nr. 7 i ligningslovens § 16 C.

    

Den under nr. 1 foreslåede ændring af § 4, stk. 1, indebærer, at udbytte i form af den udloddede fortjeneste ved afståelse af en aktie, der er omfattet af § 3, og et eventuelt udbytte af en sådan aktie i afståelsesåret frem til afståelsen skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct. skatten også i de tilfælde, hvor foreningen anses for fortsat at være aktiebaseret, fordi aktien afstås inden for fristen.

    Det gælder yderligere, at en evt. værdistigning på en aktie, der er omfattet af stk. 3, og dermed også på investeringsbeviset, i årene inden salg og udlodning beskattes med 5 pct. Denne beskatning udlignes imidlertid af, at den tvungne udlodning i forbindelse med realiseringen af aktien medfører at investeringsbeviset falder i værdi. Faldet giver en tilsvarende nedsættelse af grundlaget for betalingen af 5 pct. skat, således at den samlede effekt af værdistigning og fald er, at der ikke også betales 5 pct. skat

    

Den under nr. 2 foreslåede tilføjelse til § 4, stk. 1, indebærer, at udbytte i form af fortjeneste ved afståelse af en aktie, der er omfattet af § 3, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.s skatten medregnes med et tillæg på 1 pct. for hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet aktier, dog mindst 10 pct.

Til § 5

Til nr. 1

    Det følger af personskattelovens regler, at udlodningen af provenu fra investeringsforeningens salg af aktier omfattet af § 2 a (finansiel aktie i et selskab fra et lavskatteland) beskattes som kapitalindkomst. Efter nærværende forslag gælder det samme tillægget på mindst 10 pct. efter § 2 nr. 1.

Til nr. 2.

    Ændringen er redaktionel. Sidste og næstsidste led i den gældende formulering er overført til et nyt stykke stk. 3 i § 4 a. jf. bemærkningerne til nr. 3. Det muliggør en mere læsevenlig tekst.

Til nr. 3

    De første fire punktummer af forslaget er redaktionelt, idet sidste og næstsidste led. i stk. 1, nr. 3, er overført uændret til det foreslåede stk. 3. Der er alene sket en opdeling i nogle flere punktummer. Herudover indeholder forslaget en bestemmelse om, at så længe investeringsforeningen ikke ved eller burde vide, at den ejer en aktie, der er en finansiel aktie fra et lavskatteland, kan det aktieudbytte, der udloddes, beskattes som aktieindkomst. Ved at vide eller burde vide forstås det samme som i relation til forslaget om at begrænse følgerne af, at en investeringsforening ejer en finansiel aktie fra et lavskatteland, således som det omtales i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

    Ændringen indeholder forslaget om, at der skal indeholdes udbytteskat af både udlodningen og forhøjelsen på 10 pct. Forslaget gælder, selvom forhøjelsen ikke udbetales af foreningen. Hvis der altså udbetales et udbytte på 1000, og der samtidig skal ske en forhøjelse på 100, skal der af det udbetalte udbytte indeholdes 25 pct. af 1100.

    Forslaget letter Told og Skattestyrelsens praktiske administration, idet man slipper for en særskilt indberetning af forhøjelsen på 100, som ville have været nødvendig, hvis der ikke skulle indeholdes udbytteskat.

Til nr. 2

    Forslaget er redaktionelt.

Til § 7

    Efter forslaget præciseres af ordensmæssige grunde, at § 24, stk.1 og 2, i boafgiftsloven, som formuleret ved § 2, nr. 6 og 7, i lov nr. 166 af 24. marts 1999, ophæves som følge af omformuleringen af § 24 ved § 4 i lov nr. 386 af 2. juni 1999, der har virkning fra 1. juli 1999.

Til § 8

Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller

    Det foreslås, at ændringerne træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås at ændringerne får virkning fra den 1. juli 2000.

    Ændringen får ikke betydning for ægtefællers afståelse af børsnoterede aktier, hvor ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke indenfor de seneste 3 år før afståelsen har oversteget bundgrænsen på 83.300 kr. (1987-niveau). I disse tilfælde ville fortjeneste og tab under alle omstændigheder have været skattefri, henholdsvis ikke fradragsberettiget. Fremover er bundgrænsen blot fordoblet.

    Ændringen får heller ikke betydning i tilfælde, hvor ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier overstiger den dobbelte bundgrænse. I disse tilfælde vil fortjeneste og tab på børsnoterede aktier både efter de gældende regler og efter den foreslåede ændring være skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget.

    Ændringen får derimod betydning, hvor ægtefællernes samlede beholdning overstiger eller har oversteget bundgrænsen på 83.300 kr., men ikke har oversteget en dobbelt bundgrænse på 166.600 kr.

    Ved salg af børsnoterede aktier ejet i tre år fra en beholdning, der overstiger eller har oversteget bundgrænsen på 83.300 kr., vil gevinst og tab ved afståelser af de pågældende aktier fra og med 1. juli 2000 være skattefri henholdsvis ikke fradragsberettiget, såfremt ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier i dette tidsrum ikke har oversteget 166.600 kr. (1987-niveau).

    Ved afståelse før 1. juli 2000 skal man herefter være opmærksom på, at den dobbelte bundgrænse ikke gælder for sådanne afståelser, og altså ikke medfører skattefrihed ved afståelse fra beholdninger, der overstiger den ordinære bundgrænse, men ikke den dobbelte bundgrænse.

    For børsnoterede aktier beregnes der som nævnt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7, under visse omstændigheder såkaldt syntetiske anskaffelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1. Såfremt anskaffelsessummen for en aktie i henhold til § 7, stk. 1, opgøres til kursværdien på et tidspunkt, der ligger før 1. juli 2000, anvendes denne anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktien fra og med 1. juli 2000, jf. forslagets § 8, stk. 4. Anskaffelsessummen beregnes i dette tilfælde på det tidspunkt, hvor ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier har oversteget 83.300 kr. (1987-niveau). Dette illustreres af eksempel 3 nedenfor.

    Fra og med 1. juli 2000 tildeles indgangsværdier derimod først på det tidspunkt, hvor ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier overstiger 166.600 kr. Det vil samtidigt sige, at såfremt der på dette grundlag på dette tidspunkt beregnes syntetiske anskaffelsessummer, finder tidligere beregnede syntetiske anskaffelsessummer, jf. forrige afsnit, ikke anvendelse. Dette er også illustreret ved eksempel 2 nedenfor.

    Det bemærkes endvidere, at i tilfælde hvor ægtefællernes samlede beholdning på afståelsestidspunktet ikke har oversteget 166.600 kr. s-grænsen, får de syntetiske anskaffelsessummer beregnet på grundlag af 83.300 kr. s-grænsen ingen betydning, idet afståelsen er skattefri, jf. eksempel 4 nedenfor.

    Følgende eksempler illustrerer i hvilket omfang, den særlige regel om syntetiske anskaffelsessummer anvendes. Der er i alle eksempler tale om ægtefæller, der er samlevende hele året, og hvor ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier derfor medregnes ved opgørelsen af bundgrænsen, der tilsvarende er fordoblet. Aktiebeholdningen består af én aktiepost, erhvervet i 1995 for 100.000 kr.

Syntetiske anskaffelsessummer er kursiveret.

Værdi af ægteparrets

aktiebeholdning pr.:

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Eksempel 4

kr.

kr.

kr.

kr.

    

31.12.1996

    

100.000 kr.

    

100.000.kr.

    

100.000 kr.

    

100.000 kr.

    

31.12.1997

    

100.000 kr.

    

100.000 kr.

    

100.000 kr.

    

100.000 kr.

    

31.12.1998

    

100.000 kr.

    

100.000 kr.

    

150.000 kr.

    

100.000 kr.

    

31.12.1999

    

100.000 kr.

    

(150.000 kr.)

    

250.000 kr.

    

(150.000 kr.)

    

31.12.2000

    

250.000 kr.

    

250.000 kr.

    

250.000 kr.

    

200.000 kr.

    

Salg 1.7.2001

    

300.000 kr.

    

300.000 kr.

    

300.000 kr.

    

200.000 kr.

    

Skattepligtig avance

    

50.000 kr.

    

50.000 kr.

    

150.000 kr.

    

Avance

    skattefri

    

I eksempel 1 har beholdningen ikke på noget tidspunkt før den 31. december 2000 opfyldt betingelsen for tildeling af syntetisk anskaffelsessum, da den ikke har oversteget nogen beløbsgrænse. Først den 31. december 2000 overskrides den nu dobbelte bundgrænse, hvorfor der tildeles en syntetisk anskaffelsessum på 250.000 kr. Avancen på 50.000 kr. er skattepligtig pga. overskridelsen af beløbsgrænsen den 31. december 2000.

    I eksempel 2 overskrider beholdningen den 31. december 1999 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles imidlertid en ny syntetisk anskaffelsessum på 250.000 kr. den 31. december 2000, da kursværdien på dette tidspunkt overskrider den dobbelte bundgrænse, og da beholdningen ikke inden for de seneste 3 år har overskredet denne grænse. Den gamle anskaffelsessum anvendes derfor ikke. Som i eksempel 1 giver dette en skattepligtig avance på 50.000 kr.

    I eksempel 3 overskrider beholdningen den 31. december 1998 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles imidlertid ikke en ny anskaffelsessum den 31. december 2000, da beholdningen på dette tidspunkt inden for de seneste 3 år har overskredet den dobbelte bundgrænse, nemlig den 31. december 1999. Dette medfører en skattepligtig avance på 150.000 kr.

    I eksempel 4 overskrider beholdningen den 31. december 1999 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Denne anskaffelsessum er imidlertid uden betydning, da beholdningen ved salget den 1. juli 2001 ikke inden for de seneste 3 år har overskredet den dobbelte bundgrænse. Det betyder, at avancen er skattefri.

    Eksemplerne illustrerer således samlet set, at

hvis der tildeles en syntetisk anskaffelsessum efter 1. juli 2000, anvendes denne i alle situationer,

hvis der ikke tildeles en syntetisk anskaffelsessum efter 1. juli 2000, anvendes eventuelle anskaffelsessummer tildelt før dette tidspunkt på baggrund af 100.000 kr. s-grænsen

og at hvis en afståelse den 1. juli 2000 eller senere i øvrigt er skattefri, får tidligere tildelte anskaffelsessummer ingen betydning.

Arveafkald

    Det foreslås, at reglerne om arveafkald skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og have virkning på boer vedrørende personer, som afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

    Som nævnt under de almindelige bemærkninger, vil forslaget typisk medføre en lempelse for den person til fordel for hvem, arveafkaldet er givet. Da det ikke kan afvises, at der kan forekomme enkeltstående situationer, hvor forslaget kan medføre en skærpelse, foreslås det, at de nye regler først får virkning på boer vedrørende personer, som afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

    Forslaget betyder derfor, at de gældende regler i boafgiftslovens § 5, stk. 4, hvorefter et arveafkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af boopgørelsen, dog senest inden udlodning påbegyndes - og herunder også acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle - fortsat gælder i forbindelse med boer efter personer, der er afgået ved døden før den 1. januar 2000, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives før den 1. januar 2000.

Investeringsforeninger

    Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende.

    Reglerne om, at besiddelsen af finansielle aktier under visse omstændigheder kan være undskyldelig skal have virkning for aktier i foreningens besiddelse i indkomståret 2000 og senere indkomstår. Heri ligger, at en aktie der er omfattet af f.eks. aktieavancebeskatningslovens § 2 a (finansiel aktie i et lavskatteland)og som ejes af en aktiebaseret investeringsforening i både 1999 og 2000 er omfattet af den nye foreslåede regel om, at fortjeneste på investeringsbeviset i foreningen beskattes som om foreningen var obligationsbaseret fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 2 a.

    Hvis foreningen afhænder den finansielle aktie i år 2000, skal fortjenesten udloddes og forhøjes i det følgende år. Det sker i år 2001. Forslagets regler om forhøjelsen af udlodningen har derfor virkning for udlodninger i dette og følgende år. Forhøjelsen er undertiden afhængig af den tid, hvori foreningen har ejet aktien. Der lægges vægt på den faktiske ejertid, herunder den tid, der ligger før år 2000.

    Forslagets regler om nedrunding, ret til at undlade udlodning under 1 pct og udlodningsregulering træder i kraft med virkning for udlodninger, der foretages allerede i år 2000.

    Udlodningsreguleringen træder i kraft straks. Der er tale om at skabe sikker hjemmel for en praksis, der i forvejen følges af foreningerne.

Fondskodeprincippet

    Det foreslås, at ændringen skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, således at skatteministeren kan udstede den under § 1, nr. 6, nævnte bekendtgørelse med virkning fra 1. januar 2000, idet den indeholder regler til gavn for de pågældende pengeinstitutter.

Organisationernes høringssvar og Skatteministeriets kommentarer hertil

Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller.

 

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervenes

Skattesekretariat

Efter forslaget er det en forudsætning for at anvende den dobbelte bundgrænse, at ægtefællerne har været samlevende i hele det pågældende indkomstår. Kravet forekommer umiddelbart rimeligt, men der synes dog at kunne opstå nogle mindre heldige konsekvenser i forbindelse med samlivsophævelse. Det ville ikke være urimeligt at indføje en bestemmelse om, at den dobbelte beløbsgrænse også finder anvendelse i det år, hvori samlivet ophæves, dog kun for så vist angår værdien før et salg og efter et køb.

 

Den skattepligtiges skattemæssige situation kan udvikle sig i en uforudset retning, hvis den pågældende eksempelvis bliver skilt i løbet af indkomståret. Ved skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende således for at være ophørt på tidspunktet for skilsmissen, jf. kildeskattelovens § 4.

 

At indføje en bestemmelse om, at den dobbelte beløbsgrænse også finder anvendelse i det år, hvori samlivet ophæves, dog kun for så vist angår værdien før et salg og efter et køb, vil imidlertid i et ikke ubetydeligt omfang komplicere reglen. Som reglen er formuleret i forslaget, kan det indkomstår for indkomstår relativt enkelt afgøres, hvilken af beløbsgrænserne, der er relevant for hele indkomståret. Forslaget er derfor ikke imødekommet.

 

 

Bestemmelsen i § 8, stk. 4 om overgangsreglen vedrørende indgangsværdier efter aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, giver anledning til betydelige forståelsesmæssige problemer.

Bestemmelsen i § 8, stk. 4, er omformuleret, således at den tydeligere giver udtryk for anvendelsen af syntetiske anskaffelssummer opnået frem til lovforslagets virkningsdato 1. juli 2000. Meningen er at præcisere, at uanset at både den ordinære og den dobbelte bundgrænse på forskellige tidspunkter før den 1. juli 2000 er blevet overskredet, anvendes den syntetiske anskaffelsessum tildelt på tidspunktet for overskridelsen af den ordinære grænse. Med andre ord sker der ingen omberegning af syntetiske anskaffelsessummer, der er beregnet før 1. juli 2000.

 

   

I bemærkningerne til forslaget er der udarbejdet fire eksempler, der illustrerer håndteringen af syntetiske anskaffelsessummer. Det er blevet kritiseret som urimelig forskelsbehandling, at der er skattemæssig forskel på eksempel 2 og 3, selvom den børsnoterede aktiepost i begge eksempler er erhvervet for 100.000 kr. i 1995 og afstået for 300.000 kr. i 2001. I eksempel 2 udgør den skattepligtige avance 50.000 kr., i eksempel 3 150.000 kr.

 

   

Baggrunden for denne forskel er imidlertid, at der i princippet er tale om to væsensforskellige situationer. I eksempel 2 overskrider beholdningen den 31. december 1999 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles imidlertid en ny syntetisk anskaffelsessum på 250.000 kr. den 31. december 2000, da kursværdien på dette tidspunkt overskrider den dobbelte bundgrænse, og da beholdningen ikke inden for de seneste 3 år har overskredet denne grænse. Den gamle anskaffelsessum anvendes derfor ikke. Dette giver som nævnt en skattepligtig avance på 50.000 kr.

 

   

I eksempel 3 overskrider beholdningen den 31. december 1998 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles imidlertid ikke en ny anskaffelsessum den 31. december 2000, da beholdningen på dette tidspunkt inden for de seneste 3 år har overskredet den dobbelte bundgrænse, nemlig den 31. december 1999. Dette giver som nævnt en skattepligtig avance på 150.000 kr.

 

   

Skattepligtige, hvis beholdning af børsnoterede aktier ligesom i eksempel 3 inden 1.juli 2000 har oversteget den dobbelte bundgrænse, kan imidlertid ikke siges at være omfattet af beskyttelsesinteressen i aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1. Reglen sikrer, at der ikke sker beskatning af den del af en fortjeneste, som vedrører perioden, hvor beholdningens kursværdi lå under beløbsgrænsen. Hvad der herefter sker er i princippet reglen uvedkommende.

 

   

Med virkning fra 1. juli 2000 konsekvensrettes aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, i overensstemmelse med fordoblingen af bundgrænsen for ægtefæller. Fremover kommer reglen til at sikre, at der ikke sker beskatning af den del af en fortjeneste, som vedrører perioden, hvor beholdningens kursværdi lå under den dobbelte beløbsgrænse.

 

   

Med andre ord medfører overgangsreglen for så vidt angår syntetiske indgangsværdier, at aktionæren i alle tilfælde holdes skattefri af avancer, som ville have været skattefri, hvis ikke den pågældende havde oversteget bundgrænsen.

 

   

Alternativerne til den foreslåede overgangsregel er desuden ikke hensigtsmæssige. Man kunne forestille sig en regel, hvorefter de syntetiske anskaffelsessummer i alle tilfælde omberegnedes i forhold til den dobbelte bundgrænse. Dette ville imidlertid kunne medføre lavere syntetiske anskaffelsessummer efter en beregning med udgangspunkt i den dobbelte bundgrænse end i forhold til den ordinære bundgrænse. Der er nemlig ingen automatik i, at de syntetiske indgangsværdier bliver højere, og en evt. avance dermed lavere, blot fordi indgangsværdien beregnes på et (senere) tidspunkt, hvor aktiebeholdningen måtte overstige den dobbelte bundgrænse.

 

   

En alternativ regel måtte derfor nødvendigvis udformes som en regel om valgfrihed, således at den skattepligtige kunne vælge på hvilket grundlag - den ordinære eller den dobbelte bundgrænse - den syntetiske anskaffelsessum skal beregnes.

 

   

Dette ville imidlertid være yderst uhensigtsmæssigt. Man måtte rimeligvis konstruere valgfriheden således, at valget måtte foretages for samtlige aktier, der måtte være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, i den ene eller anden form. Hvis eksempelvis to aktieposter i 1996 med udgangspunkt i den ordinære bundgrænse måtte have fået tildelt en indgangsværdi på 50.000 kr. hver, mens samme aktieposter året efter måtte blive tildelt indgangsværdier på 20.000 kr., henholdsvis 80.000 kr. med udgangspunkt i den dobbelte bundgrænse, ville der være tale om overkompensation, hvis den skattepligtige havde mulighed for at anvende anskaffelsessummer på 50.000 kr., henholdsvis 80.000 kr. En regel om valgfrihed, men for samtlige aktier under ét, vil imidlertid ende med at være så kompliceret og så svært tilgængelig fra et kontrolmæssigt synspunkt, at den ikke er hensigtsmæssig.

 

   

Den oprindeligt foreslåede overgangsregel er derfor fastholdt, men af forståelsesmæssige grunde omformuleret.

 

 

Det fremgår ikke af forslaget, hvorfor virkningstidspunktet ikke er 1. januar 2000, men 1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000).

 

Forslaget indebærer først og fremmest en lempelse for ægtefæller. Lovforslaget betyder således, at en aktieavance fremover er skattefri, såfremt beholdningen ikke har oversteget den dobbelte bundgrænse. Forslaget betyder imidlertid også, at der ikke er adgang til at modregne tab på børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere, hvis beholdningen ikke har oversteget den dobbelte bundgrænse. Hvis en skattepligtig herefter i første halvår af 2000 afstår en børsnoteret aktiepost fra en beholdning, der overstiger den »almindelige« bundgrænse, men ikke den dobbelte bundgrænse, betyder det, at den pågældende efter de på dispositionstidspunktet gældende regler er berettiget til fradrag i gevinst på andre børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere. Hvis lovforslaget vedtages med den 1. januar 2000 som virkningstidspunkt, afskæres den skattepligtige fra tabsfradraget med tilbagevirkende kraft. Det er på den anden side klart, at man ved afståelse med gevinst før 1. juli 2000 skal være opmærksom på, at den dobbelte bundgrænse ikke gælder endnu, og altså ikke medfører skattefrihed ved afståelse fra beholdninger, der overstiger den gældende bundgrænse, men ikke den dobbelte bundgrænse. Dette er nu fremhævet i bemærkningerne.

Det bemærkes, at i det udkast til lovforslag, der har været i høring, var det foreslåede virkningstidspunkt den 1. marts 2000. Da det ikke er sikkert, at Folketinget vil kunne nå at færdigbehandle lovforslaget inden da, er virkningstidspunktet i nærværende forslag ændret til 1. juli 2000.

 

Redaktionelle bemærkninger

 

Finansrådet

Lovens virkningstidspunkt for den dobbelte bundgrænse - 1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000) - er uforståelig. Ikrafttrædelsen bør ske 1. januar 2000.

 

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats tilsvarende kommentar.

 

 

Det ville være hensigtsmæssigt at udarbejde eksempler, hvor ægtefællerne ikke opfylder betingelsen om samliv i hele året.

 

I forslagets bemærkninger er indarbejdet et eksempel, hvor et ægtepar bliver skilt i løbet af indkomståret.

 

 

Situationen for så vidt angår dødsfald bør afklares.

 

Det er en betingelse for at være omfattet af den dobbelte bundgrænse, at ægtefællerne har været samlevende hele det pågældende indkomstår. Det er i forslaget præciseret, at ved dødsfald anses samlivet i denne henseende først for ophørt ved indkomstårets udgang.

 

 

Bundgrænserne for 1997 og 1998 bør indarbejdes i loven, da dette vil gøre loven lettere tilgængelig.

 

Beløbsgrænserne reguleres efter den almindelige reguleringsregel i personskattelovens § 20. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt ved siden heraf specifikt at fastsætte grænserne i lovforslaget. Bundgrænserne er derimod opgjort og fremhævet i lovforslagets bemærkninger.

 

 

Den dobbelte bundgrænse er pga. afrundingsreglerne ikke nødvendigvis præcist dobbelt. Det bør af forståelsesmæssige årsager ændres, således at den dobbelte bundgrænse altid er nøjagtigt dobbelt så høj som den »almindelige« bundgrænse.

Beløbsgrænserne reguleres efter den almindelige reguleringsregel i personskattelovens § 20. Det betyder samtidigt, at beløbsgrænserne afrundes i overensstemmelse med denne regels afrundingsregler. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at indføre en speciel § 20-regulering i aktieavancebeskatningsloven, hvilket Finansrådets forslag ellers ville fordre.

KL

Ingen bemærkninger

 

FSR

Der er ikke foretaget konsekvensændring af successionsregler ved overdragelse/udlodning af børsnoterede aktier. Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, om den manglende ændring er tilsigtet.

 

Den manglende ændring er tilsigtet, da det ikke er fundet hensigtsmæssigt at ændre successionsreglerne for så vist angår overdragelse og udlodning af børsnoterede aktier.

 

 

Det bør i øvrigt overvejes helt at afskaffe successionsbegrænsningen ved succession i levende live, da de overdragne aktier under alle omstændigheder skal udgøre 15 % af stemmeværdien.

 

Det indgår p.t. ikke i Regeringens overvejelser at afskaffe den nævnte successionsbegrænsningsregel.

 

 

Det fremgår ikke af forslaget, hvorfor virkningstidspunktet ikke er 1. januar 2000, men 1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000).

 

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats tilsvarende kommentar.

 

 

Overgangsreglen for syntetiske anskaffelsessummer giver ikke udtryk for at være en enkel løsning. Det ville være mere enkelt, hvis anskaffelsessummerne alene fastsættes på baggrund af det foreslåede dobbelte bundfradrag.

 

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats tilsvarende kommentar.

 

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger

 

Skattechefforeningen

Lovens virkningstidspunkt for så vidt angår den dobbelte bundgrænse - den 1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000) - virker uhensigtsmæssig. 1. januar 2000 vil være at foretrække.

 

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats tilsvarende kommentar.

 

Redaktionelle bemærkninger

 

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

 

FRR

Lovens virkningstidspunkt for den dobbelte bundgrænse - 1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000) - savner begrundelse.

 

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats tilsvarende kommentar.

 

 

Overgangsreglen for så vist angår syntetiske anskaffelsessummer kan føre til urimelig forskelsbehandling, alt efter hvordan kursværdien af aktiebeholdningen har bevæget sig op til lovens virkningstidspunkt.

 

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats tilsvarende kommentar.

Skatterevisor-foreningen

Lovens virkningstidspunkt for så vidt angår den dobbelte bundgrænse - den 1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000) - virker uhensigtsmæssig set ud fra en administrativ og kontrolmæssig synsvinkel. Der savnes en begrundelse for denne virkningsdato. 1. januar 2000 vil være at foretrække.

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats tilsvarende kommentar.

 

Redaktionelle bemærkninger

 

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger

 

Københavns Fondsbørs

Ingen bemærkninger

 

Københavns Kommune

Hvis der ikke er speciel grund til, at reglerne om den dobbelte bundgrænse først får virkning fra den 1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000), bør reglerne have virkning fra og med den 1. januar 2000.

 

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats tilsvarende kommentar.

 

 

Formuleringen af overgangsreglen vedrørende indgangsværdier efter aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, er meget vanskelig at forstå. Det samme gælder de i bemærkningerne anførte eksempler 2 og 3.

 

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats tilsvarende kommentar.

 

Redaktionelle bemærkninger

 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan støtte forslaget, men mener, at den generelle grænse for skattefrihed vedr. aktieavancer bør nedjusteres, således at man undgår et provenutab i forbindelse med forslagets gennemførelse.

Der er ikke grundlag for at nedjustere bundgrænserne. Forslaget er derfor ikke imødekommet.

Dansk Industri

De gældende regler for beskatning af personlige investorers aktieavancer lægger en betydelig dæmper på disse investorers interesse for aktier og udgør en barriere for et attraktivt aktiemarked for risikovillig kapital til især små og mellemstore virksomheder. Den danske beskatning af aktieindkomster er kompliceret og uigennemskuelig. Det forekommer stærkt hensigtsmæssigt at forenkle beskatningen af private aktieejere ud over det her foreslåede.

Der er af den tidligere skatteminister nedsat en arbejdsgruppe, der skal foretage en systematisk gennemgang af aktieavancebeskatningsloven, således at den bliver mere overskuelig og sammenhængende.

 

Arveafkald.

Præsidenterne for retterne i Aalborg, Odense, Roskilde og Århus

Det er ønsket præciseret, at det alene er afsluttede boer, hvori arveafkald er anmeldt til skifteretten, der kan genoptages, og afgiften omberegnes. Endvidere er det foreslået, at genoptagelse og omberegning af afgift sker efter begæring.

På baggrund heraf er ikrafttrædelsesbestemmelsen omformuleret, således at de foreslåede ændringer i boafgiftsloven kun har fremtidig virkning.

Investeringsforeninger.

IFR

Organisationens høringssvar

kommentar

(Investeringsforeningsrådet)

finansielle aktier i lavskattelande

Rådet er tilfreds med sigtet i det stillede forslag, og fremhæver specielt, at bemærkningerne betyder en objektiv afklaring af retstilstanden. Rådet mener imidlertid, at den grundlæggende definition af en finansiel aktie fra et lavskatteland, der er ens for alle investorer- også selvom de ikke er investeringsforeninger- er for snæver og urimelig vidtgående. Den hindrer investeringsforeninger i at kunne investere i ganske almindelige banker og forsikringsselskaber i lavskattelande.

 

Den grundlæggende definition af en finansiel aktie fra et lavskatteland sikrer, at avance på aktier i finansielle selskaber fra lande, hvor selskabet ikke er undergivet en rimelig selskabsskat, beskattes som kapitalindkomst og ikke blot som aktieindkomst. Ellers ville obligationsbeholdninger i de pågældende selskaber beskattes for lavt. Regeringen har ingen ønsker om at ændre i dette.

 

Investeringsforeningsrådet ønsker regler om at udlodningerne kan nedrundes til nærmeste 25 øre pr andel på 100 kr.

 

Ønsket er imødekommet i nærværende lovforslag

 

FSR

finansielle aktier i lavskattelande

(Forening af statsautoriserede revisorer)

Foreningen finder det besynderligt, at der efter lovudkastet skal foretages et tillæg til fortjenesten, når foreningen udlodder fortjeneste fra salg af finansielle aktier fra lavskattelande, som den ikke må beholde og udlodningen sker til en person, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. Foreningen er klar over, at tillægget svarer til det, der gælder, når en fysisk person skal indkomstbeskattes af fortjenesten ved salg af § 2 a aktier, men hæfter sig ved at det ikke gælder i pensionsafkastbeskatningsloven i øvrigt.

 

Forskellen i de gældende regler om tillæg til fortjenesten ved salg af finansielle lavskattelandsaktier i direkte eje knytter sig ikke til, at det ene regelsæt står i aktieavancebeskatningsloven og det andet regelsæt i pensionsafkastbeskatningsloven. Forskellen knytter sig derimod til, at fortjenesten på aktierne først indkomstbeskattes, når aktien realiseres, mens den beskattes løbende efter lagerprincippet i pensionsafkastbeskatningsloven

 

Efter det her foreliggende forslag sker der en særlig beskatning af disse specielle avancer, men først når de realiseres og udloddes. Det gælder både efter aktieavancebeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. Der er derfor intet mærkeligt i, at forhøjelsen sker i begge love. Det er konsekvent og ikke det modsatte.

 

Foreningen finder endvidere, at de gældende regler om beskatning af aktier i finansielle lavskatteselskaber i aktieavancebeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven bør være mere ensartede. Der peges på den ovenfor nævnte forskel i forhøjelse af avancen, og der peges på forskelle i begrebet »finansiel aktivitet«, der indgår i definitionerne.

 

De omhandlede forskelle ligger uden for sigtet med nærværende forslag, og jeg finder, at det vil føre for vidt at inddrage også disse problemer i lovforslaget.

Foreningen kritiserer, at det er anført i bemærkningernes beskrivelse af gældende ret, at en forening »nu og i al fremtid« mister sin status som aktiebaseret, hvis den investerer i en finansiel aktie i et lavskatteland. Foreningen mener ikke, at det anførte er en rigtig beskrivelse af retstilstanden, og at det bør stå i lovteksten.

 

Den gældende lovtekst er formuleret, således at den ikke er begrænset til kun at gælde i det indkomstår, hvor overtrædelsen sker. Den kritiserede fortolkning er i overensstemmelse med bemærkningerne til § 6 nr. 2 (om realrenteafgift) og § 7, nr. 2 (om indkomstskat) i lov nr.399 af 22. 05. 1996. Det fremgår af de to bestemmelser, at hvis placeringsreglerne overtrædes, bortfalder foreningens status som aktiebaseret. Formuleringerne i de to bestemmelser er parallelle og omfatter såvel finansielle aktier i lavskattelande som andre aktiver, som foreningen enten ikke må besidde, eller som foreningen kun må besidde en mindre del af. I bemærkningerne til § 6, stk. 2, anføres: »Ved overtrædelse af 25 pct.s grænsen indtræder afgiftspligten i overtrædelsesåret og de følgende afgiftsår«. »Indtræden af afgiftspligten« er en anden formulering af, at status som aktiebaseret bortfalder.

I bemærkningerne til § 7, nr. 2, anføres »Fra tidspunktet for en overskridelse af de grænser, der opstilles i placeringsreglerne vil investeringsbeviserne i den pågældende investeringsforening ikke længere kunne være omfattet af de regler, der gælder for rene aktieafdelinger«

Den kritiserede fortolkning er en del af baggrunden for nærværende lovforslag, der netop søger at lempe på den samlede virkning af de eksisterende stramme regler.

 

Minimumsudlodningen og nedrunding

Foreningen ønsker mere detaljerede regler for overførslerne af beløb til næste år

 

Ønsket er imødekommet i forslagets lovtekst og bemærkninger

 

I det udkast til forslag, som foreningen har modtaget, fandtes ingen afrundingsregler Det betød, at udlodningerne skulle opgøres i ørebeløb pr. andel på 100 kr. Foreningen ønsker afrunding således at udlodningerne kan opgøres i hele eller halve kr. pr andel.

 

I overensstemmelse med et ønske fremsat af investeringsforeningsrådet indeholder det foreliggende forslag regler om at udlodningerne kan nedrundes til nærmeste 25 øre pr andel på 100 kr. Man har herved imødekommet de hensyn, som foreningen peger på.

 

Udlodningsregulering

Foreningen mener, at forslaget er en klar forbedring af regelsættet, men mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at der - f.eks. som et supplement til regnskabsbekendtgørelsen - udarbejdes fælles retningslinjer for alle foreninger for, hvordan udlodningsregulering foretages.

 

En bekendtgørelse på dette område bør næppe udarbejdes i skatteretligt regi, og der er derfor ikke i det foreliggende forslag hjemmel til at udstede en sådan bekendtgørelse.

 

Endvidere stilles der forslag om visse tydeliggørelser

Tydeliggørelserne er indarbejdet i bemærkningerne


    

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

   

§1

   

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, foretages følgende ændringer:

§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

 

1. I § 2 d, stk. 1, 3. pkt., ændres: »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter«.

2. I § 2 d, stk. 1, 5. pkt. ændres »finder 1. pkt. anvendelse.« til: »finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog stk. 2. «.

§ 2 d. ---

 

3. Efter § 2 d, stk. 1 indsættes som nyt stykke:

   

»Stk. 2. Hvis en forening, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som omhandlet i § 2 a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 2 a.«.

   

    Stk. 2 - 6 bliver herefter til stk. 3 - 7.

    Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

 

4. I § 2 d, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ændres ( 2 gange) »bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter «.

    Stk. 3. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ved opgørelsen af den kattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/ EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

   

    ---

   

    Stk. 4. Fortjeneste og tab efter stk. 1-3 opgøres efter reglerne i § 6.

    Stk. 5. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.

 

5. I § 2 d, stk.4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres (tre gange) »stk. 1- 3« til: »stk.1-4«.

    ---

   

§ 3. ---

   

    Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelselsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier (realisationsprincippet). Den skattepligtige kan dog i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).

 

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelsen efter 2. pkt.«.

    ---

   

§ 4. ---

   

    Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

 

7. § 4, stk. 2, 5. pkt., ophæves, og efter 4. pkt. indsættes:

    

»Beløbsgrænsen efter 3. pkt. udgør i dette tilfælde 166.600 kr. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

    ----

   

§ 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for skattefritagelse i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.

 

8. I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres »4. og 5. pkt.« til: »4.-7. pkt.«

   

§ 2

   

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages følgende ændring:

§ 5. ---

   

    Stk. 4. Afkald skal være meddelt over for skifteretten, inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.

 

1. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: »Uanset 1. pkt. kan der dog foretages acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.«.

   

§ 3

   

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages følgende ændringer:

   

1. I § 16 A indsættes efter stk. 7 som nyt stykke::

   

»Stk. 8. Gevinst fra aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes af en udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den skattepligtige indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der modsvarer avancen på aktier omfattet af § 2 a uden særlig forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6. Procentantallet udgør 100 med tillæg af én for hvert år, hvori foreningen har ejet aktien, dog mindst 110.«.

   

    Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

    ----

 

2. I § 16 C, stk.1, indsættes som 2. - 6. pkt.:

    

»En udloddende investeringsforening kan undlade at foretage udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal udloddes, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf der udloddes. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal udloddes, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører.«.

    Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:

    ---

 

3. § 16 C, stk. 3, nr. 7, affattes således:

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

    ---

 

»7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.«.

   

4. I § 16 C indsættes som stk. 8 - 10:

   

»Stk. 8. Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission), forøges de indtægter og udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen.

   

    Stk. 9. Ved indløsning af investeringsbeviser, nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi af alle andele inden indløsningen.

   

    Stk. 10. Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selvom de hidrører fra ældre år.«.

   

§ 4

   

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 2. august 1999, foretages følgende ændringer:

§ 4. Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

    ---

 

1. I § 4, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1«: ,»eller § 3«.

2. I § 4, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:

    

»Avance fra aktier omfattet af § 3, der udloddes, medtages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2, stk. 1, nr.4, med et antal pct. af den del af udlodningen, der modsvarer avancen på aktier omfattet af § 3. Procenttallet udgør 100 med tillæg af én for hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst 110.«

   

3. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

   

»Stk. 3. Hvis en forening, der er omfattet af stk.1, erhverver en aktie som omhandlet i § 3 medfører denne erhvervelse først, at stk. 2 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 3.«.

   

    Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

   

§ 5

   

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, foretages følgende ændringer:

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

    ---

   

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,

---

 

1. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »ligningslovens § 16 B« til : »ligningslovens §§ 16 B eller 16 A, stk. 8, «.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

---

 

2. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:

3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6,

 

»3) den del af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6 , jf. stk. 4, 1. pkt.,«.

    ---

   
   

3. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

   

»Stk. 3. Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.1, 3 og 4, samt § 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af denne bestemmelse. «.

   

    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

   

§ 6

   

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende ændringer:

§ 65.---

   

    Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2.

 

1. I § 65, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: »Der skal indeholdes udbytteskat af tillægget efter ligningslovens § 16 A, stk. 8.«

    ---

   

    Stk. 6. Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 4.

 

2. I § 65, stk. 6, ændres »§16 A, stk. 4 og 8« til: »§16 A, stk. 4 og 9«

   

§ 7

   

I lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.), som ændret senest ved § 5 i lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

6. I § 24, stk. 1, indsættes efter »af gaven«: », medmindre modtager er indkomstskattepligtig heraf.«

 

1. § 2, nr. 6, ophæves.

     

7. I § 24, stk. 2, indsættes som 5. pkt.: »Såfremt en gavemodtager ikke er omfattet af § 22 og ikke er indkomstskattepligtig af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen, betales en afgift på 36,25 pct.«

 

2. § 2, nr. 7, ophæves.