Den fulde tekst

Fremsat den 5. april 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore

§ 1. Overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, som ændret ved protokol af 17. maj 1994 om ændring af overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, kan opsiges på Danmarks vegne.

    Stk. 2. Opsigelsen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 27.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

    Lovforslaget går ud på at bemyndige regeringen til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore. Samspillet mellem overenskomstens regler og Singapores interne skatteregler medfører nemlig utilfredsstillende virkninger, og forhandlinger med Singapore om en ny overenskomst har ikke givet et resultat, der imødegår disse virkninger.

    Ved indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land har Skatteministeriet gennem mange år lagt afgørende vægt på, at Danmark ophæver dobbeltbeskatning efter den såkaldte creditmetode. Det betyder, at Danmark kan beskatte indkomst, som et selskab eller en person her i landet modtager fra det andet land, selvom det andet land også har ret til at beskatte indkomsten. I så fald undgås dobbeltbeskatning ved, at den danske skat af den udenlandske indkomst bliver nedsat med det andet lands skat af indkomsten.

    Creditmetoden sikrer skattemæssig neutralitet her i landet, idet den samlede beskatning i udlandet og i Danmark af en udenlandsk indkomst svarer til dansk skatteniveau, selvom den udenlandske skat er lavere end den danske. Herved undgås, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst giver skattemæssige fordele for danske selskaber, der flytter aktivitet til udlandet.

    Danmark har imidlertid enkelte ældre overenskomster, som forpligter Danmark til at ophæve dobbeltbeskatning efter den såkaldte eksemptionsmetode. Denne metode medfører, at Danmark ikke må beskatte indkomst, som personer og selskaber her i landet modtager fra det andet land, hvis dette land har ret til at beskatte indkomsten. Det gælder, uanset om det andet land faktisk beskatter indkomsten, og i givet fald uanset størrelsen af skatten.

    Gennem de senere år har Skatteministeriet forhandlet om ændring af disse overenskomster. Ved forhandlinger med Schweiz, Spanien, Tyskland og Thailand er det aftalt, at Danmark i stedet skal anvende creditmetoden. Desuden er der forhandlet ny aftaler med Malaysia, Portugal og Østrig, der skal underskrives og derefter godkendes af Folketinget.

    Efter overenskomsten med Singapore skal Danmark som altovervejende hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden. Danmark kan altså ikke beskatte danske personer og selskaber af indkomst fra Singapore, hvis dette land har ret til at beskatte indkomsten. Virkningen af eksemptionen forstærkes af, at Singapore efter overenskomstens andre artikler har en udvidet ret til at beskatte danske selskaber og personer af indtægt fra Singapore, når man sammenligner med OECD s model til dobbeltbeskatningsoverenskomster. Virkningen forstærkes også af, at Singapore har en lang række skattebegunstigelsesregler, som nedsætter beskatningen for udenlandske investeringer i landet.

    Danmark skal altså også undlade beskatning af indkomst fra Singapore, selvom Singapore ikke beskatter indkomsten eller kun beskatter med en lav skattesats.

    Overenskomsten og Singapores interne skatteregler bevirker, at danske selskaber og personer ikke alene undgår dobbeltbeskatning af indkomst fra Singapore, men indkomsten bliver beskattet på et niveau, der er væsentligt under dansk skatteniveau. Som et eksempel kan nævnes, at Danmark ikke kan beskatte danske selskaber og personer af kapitalgevinster ved afståelse af fx aktier i selskaber i Singapore, uanset om Singapore faktisk beskatter gevinsten eller ikke og i givet fald uanset størrelsen af skatten i Singapore.

    De danske myndigheder har forhandlet med myndighederne i Singapore om en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst til afløsning af den gældende overenskomst. Under forhandlingerne fastholdt Singapore imidlertid, at Danmark fortsat skal anvende eksemptionsmetoden til ophævelse af dobbeltbeskatning og altså undlade at beskatte danske foretagender af indkomst fra Singapore. Singapore ønsker nemlig, at landets skattebegunstigelsesregler skal komme de danske foretagender til gode, som investerer i Singapore. Danmark skal derfor yde skattemæssig begunstigelse til danske investeringer i Singapore.

    Et sådant resultat er utilfredsstillende for de danske myndigheder, idet det som nævnt er dansk forhandlingspolitik at ophæve dobbeltbeskatning efter creditmetoden.

    Det er også utilfredsstillende ud fra den betragtning, at Singapore har accepteret at ændre landets dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre OECD-lande - som fx Norge - så disse lande anvender creditmetoden til ophævelse af dobbeltbeskatning af indkomst fra Singapore.

    Det er desuden utilfredsstillende ud fra den betragtning, at Singapore efter den nuværende overenskomst selv anvender creditmetoden til ophævelse af dobbeltbeskatning, når personer og selskaber i Singapore modtager indkomst her fra landet.

    Endeligt er Singapores økonomi så god, at der ikke er nogen grund til, at Danmark skal støtte udviklingen i dette land. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er nogenlunde ens i Danmark og Singapore. Hvis der korrigeres for købekraft, er bruttonationalproduktet pr. indbygger højere i Singapore end i Danmark. Desuden har den årlige vækstrate i bruttonationalprodukt i perioden 1990-97 været langt højere i Singapore end i Danmark.

    Under forhandlingerne i 1983 om overenskomsten opsagde Singapore den tidligere gældende overenskomst fra 1969 under henvisning til, at den ikke gav lige fordele, og at forhandlinger om en ny overenskomst ikke havde givet et balanceret og gensidigt acceptabelt resultat.

    Vedtagelsen af lovforslaget medfører, at Danmark vil opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore, men Danmark vil fortsat forhandle med Singapore om en ny overenskomst. Opsigelsen understreger for Singapore, at Danmark lægger betydelig vægt på at få et gunstigt resultat af disse forhandlinger. Danmark vil foreslå, at den ny overenskomst får virkning fra det tidspunkt, hvor den gamle overenskomst ophører med at have virkning.

    Opsigelsen medfører ikke, at selskaber og personer her i landet skal betale en væsentligt højere skat i Singapore. Det medfører heller ikke, at danske selskaber eller personer med indkomst fra Singapore skal betale fuld skat af denne indkomst både til Singapore og Danmark. Efter creditreglen i ligningslovens § 33 skal den danske skat af indkomst fra et andet land nemlig nedsættes med den skat, som er betalt i det andet land af indkomsten.

    Opsigelsen medfører ikke ændring i dansk beskatning af pensionister i Singapore med dansk pension. Danmark beskatter nemlig pensionen efter den nuværende overenskomst.

    På den baggrund foreslås det, at Folketinget bemyndiger regeringen til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore.

Administrative konsekvenser

    Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

    Lovforslaget har været til høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen samt Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Told- og Skattestyrelsen.

    Der er indsendt svar fra Danmarks Rederiforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Skatterevisorforeningen.

    Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Advokatsamfundet, Forsikring & Pension, Skattechefforeningen i Danmark og Skatterevisorforeningen har ikke bemærkninger til forslaget.

    De indsendte bemærkninger og Skatteministeriets kommentarer hertil er angivet kort i følgende skema.

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Danmarks
Rederiforening

Rederiforeningen anerkender, at en række skattemæssige argumenter medfører, at den nuværende overenskomst er utilfredsstillende for Skatteministeriet. Foreningen er også enig i, at en opsigelse vil få begrænset direkte økonomisk betydning for danske rederier. Rederiforeningen mener alligevel, at det vil være et meget usædvanligt træk, at en stat opsiger en overenskomst med en anden stat, inden der er indgået en ny overenskomst. Efter foreningens opfattelse bør Danmark derfor være meget tilbageholden med en opsigelse. Den politiske reaktion kan få konsekvenser for danske rederiers aktiviteter i Singapore. I lyset af de danske rederiers betydelige aktiviteter i Singapore, kan resultatet af den politiske effekt blive en langt større negativ erhvervsøkonomisk effekt. Rederiforeningen opfordrer til, at forhandlingerne om en ny overenskomst fortsættes hurtigst muligt, og at den ny overenskomst afløser den nuværende overenskomst, så der ikke opstår en periode uden overenskomst.

Efter Skatteministeriets skøn vil en dansk opsigelse af den nuværende overenskomst næppe medføre en politisk reaktion fra Singapores side til skade for private erhvervsinteresser. Under de forhandlinger, som allerede har været ført om en ny overenskomst, blev muligheden for en opsigelse nævnt fra dansk side. Ved bedømmelsen af en politisk reaktion fra Singapore som følge af en dansk opsigelse skal det også tages i betragtning, at Singapore tidligere har opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark. Skatteministeriet har foreslået Singapores myndigheder at genoptage forhandlingerne om en ny overenskomst. Hvis forhandlingerne lykkes, kan en ny overenskomst træde i kraft med virkning fra det tidspunkt, hvor den nuværende overenskomst holder op med at have virkning.

Erhvervenes
Skattesekretariat

Erhvervenes Skattesekretariat bemærker, at det generelt må anses for betænkeligt at opsige en overenskomst på et tidspunkt, hvor der ikke er indgået en ny overenskomst med det pågældende land eller pågår aktuelle forhandlinger. En sådan fremgangsmåde bør kun benyttes under helt specielle forhold.

Som altovervejende hovedregel skal ændring af en overenskomst opnås ved forhandlinger om en ændringsprotokol eller en ny overenskomst. Kun undtagelsesvis, hvor forhandlinger ikke giver et tilfredsstillende resultat, og der foreligger særlige forhold, kan det være nødvendigt at opsige overenskomsten. Efter ministeriets opfattelse foreligger der sådanne særlige forhold vedr. overenskomsten med Singapore.

Finansrådet

Finansrådet tager afstand fra lovforslaget, som primært rammer den finansielle sektor i form af en øget beskatning.

Opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore medfører en forøgelse af beskatningen af danske pengeinstitutters overskud fra filialer i Singapore. Det skyldes, at overskuddet fra Singapore-filialer i fremtiden vil blive beskattet på samme niveau som overskud fra filialer her i landet, uanset den lavere beskatning i Singapore.

Håndværksrådet

Håndværksrådet støtter forslaget og bemærker, at Skatteministeriets bestræbelser på at mindske skadelig skattekonkurrence i den globale økonomi ligger i tråd med danske virksomheders ønske om at kunne konkurrere på lige og fair vilkår.

Kommunernes
Landsforening

Landsforeningens sekretariat nævner, at der må påregnes en lidt større arbejdsbyrde for kommuner m.m., når forholdet mellem dansk og udenlandsk skat skal vurderes og beregnes efter creditreglen i ligningslovens § 33 i modsætning til under eksemptionsmetoden, hvor Danmark slet ikke beskatter indkomst, som udlandet har beskatningsretten til.

Ophævelse af dobbeltbeskatning efter creditmetoden medfører en vis arbejdsbyrde vedr. dokumentation for betalt udenlandsk skat og beregning af nedsættelsen af dansk skat. Administrationen af creditmetoden er dog kendt fra anvendelsen af ligningslovens § 33 og flertallet af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Ophævelse af dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden kræver i princippet ikke den samme administration, men anvendelsen af overenskomstens artikel 20, som er meget uoverskuelig og kun findes i overenskomsten med Singapore, må alligevel forudsætte en forholdsmæssig stor arbejdsbyrde. Det er derfor vurderet, at opsigelsen alt i alt ikke har nævneværdige administrative konsekvenser.

Investeringsforeningsrådet

Investeringsforeningsrådet tager afstand fra forslaget på grund af den yderligere beskatning af den finansielle sektor, som gennemførelsen af forslaget vil medføre.

Opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore medfører som nævnt en forøgelse af beskatningen af danske pengeinstitutters overskud fra filialer i Singapore, idet overskuddet fra Singapore-filialer i fremtiden vil blive beskattet på samme niveau som overskud fra filialer her i landet, uanset den lavere beskatning i Singapore.

Det Danske
Handelsekammer

Handelskammeret fraråder en opsigelse af overenskomsten med Singapore alene med det formål at undgå, at dobbeltbeskatning ophæves efter eksemptionsmetoden.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger går regeringen ind for, at dobbeltbeskatning skal ophæves efter creditmetoden.

Miljømæssige konsekvenser

    Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

    Den overordnede virkning af opsigelsen er, at danske foretagender, der har indkomst fra direkte investeringer i Singapore, i fremtiden kommer til at betale skat af denne indkomst, beregnet efter dansk skatteniveau, hvor indkomsten hidtil er beskattet efter det lavere niveau for Singapores generelle beskatning eller Singapores særlige gunstige skatteordninger. Opsigelsen af overenskomsten vil kunne give virksomheder, som har aktiviteter i både Singapore og Danmark, anledning til at overveje opretholdelsen af aktiviteter i begge lande, såfremt den lempeligere skattemæssige behandling har været en afgørende faktor for disse aktiviteter.

    De væsentligste ændringer ved en opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten vedrører følgende områder:

Overgang fra anvendelse af eksemption til ophævelse af dobbeltbeskatning til anvendelse af creditreglen i ligningslovens § 33.

Ophævelse af muligheden for at selskaber og personer, hjemmehørende i Danmark, kan undgå beskatning ved investering i aktier i selskaber i Singapore.

En højere skat af danske rederiers indkomst fra timecharter.

    Opsigelsen indebærer, at Danmark fra som hovedregel at skulle se bort fra indkomst, som personer og selskaber her i landet modtager fra Singapore, ved beregning af den danske skat, i stedet vil medregne indkomsten og efterfølgende lempe for den skat, der er betalt i Singapore.

    Den væsentligste virkning ved de ændrede regler vedrører danske pengeinstitutter med filialer i Singapore, hvor opsigelsen vil medføre en øget beskatning. Den nuværende overenskomst betyder, at pengeinstitutterne alene skal betale en skat på 10 pct. til Singapore af overskuddet fra filialerne, mens de efter opsigelsen vil skulle betale dansk selskabsskat af overskuddet, med fradrag af den skat, som pengeinstitutterne har betalt til Singapore.

    Med udgangspunkt i oplysninger om de seneste års lempelser i dansk skat for overskud fra Singapore-filialer for nogle af de større danske pengeinstitutter skønnes, at opsigelsen af overenskomsten vil medføre et årligt merprovenu på op imod 20 mill. kr., tidligst fra og med 2001.

    Ved en opsigelse af overenskomsten lukkes tillige for muligheden for, at selskaber og personer, hjemmehørende her i landet, kan undgå beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber i Singapore. En opsigelse vil derfor kunne forhindre et sådant provenutab.

    Opsigelsen indebærer også, at danske rederiers indkomst fra timecharter vil blive beskattet med 2 pct. mod de nuværende 0,65 pct. Dette skønnes at kunne medføre et beskedent provenutab som følge af øget lempelse i dansk skat. Derimod får opsigelsen ingen betydning for danske rederier, der anløber Singapore, da Singapore ikke længere opkræver fragtskatter.

    Samlet skønnes lovforslaget ved en opsigelse af overenskomsten med Singapore at medføre et årligt merprovenu på op imod 20 mill. kr., tidligst fra og med 2001.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner

En opsigelse af overenskomsten skønnes at medføre et merprovenu på op imod 20 mill. kr. årligt, tidligst fra og med 2001.

En opsigelse af overenskomsten skønnes at kunne medføre et beskedent provenutab som følge af en øget lempelse i den danske skat, der skyldes en forøget beskatning til Singapore af danske rederiers indkomst fra timecharter.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

En opsigelse af overenskomsten vil medføre, at beskatningen af overskud fra danske pengeinstitutters filialer i Singapore stiger som følge af overgangen fra eksemption til credit efter ligningslovens § 33. Skattestigningen skønnes til op imod 20 mill. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

 

Singapores skatteregler

    Singapore har en generel selskabsskat på 26 pct. Der gælder dog en selskabsskat på 10 pct. for en lang række foretagender - både inden for produktionsvirksomhed og finansiel virksomhed.

    For så vidt angår finansiel virksomhed, er der regler om nedsat beskatning inden for følgende områder:

    Asian Currency Units

    Approved Securities Companies

    Fund Management

    Insurance and Reinsurance of Offshore Risk

    Operational Headquarters

    Finance and Treasury Centres

    Reglerne medfører, at banker, forsikringsselskaber og andre finansielle selskaber kun skal betale 10 pct. selskabsskat af deres indkomst, men denne lave skat gælder kun, hvis det pågældende selskab alene har transaktioner med udenlandske kunder.

    I de tilfælde hvor Singapore nedsætter dets beskatning af et selskabs indkomst, fritager Singapore også selskabets aktionærer for beskatning af udbytter, som udloddes af den selskabsindkomst, der er omfattet af den nedsatte beskatning.

    Begrænsningen af Singapores skattenedsættelse til kun at omfatte indkomst af transaktioner med udenlandske kunder, medfører, at skattenedsættelsen ikke er i overensstemmelse med OECD s anbefalinger for, hvad der er acceptabelt henholdsvis ikke acceptabelt, når et land nedsætter dets beskatning for at skabe gunstige vilkår for erhvervsvirksomheder. OECD s anbefalinger er ikke bindende - og især ikke bindende for ikke-medlemslande, selvom OECD søger at inddrage ikke-medlemslande i arbejdet mod skadelig skattekonkurrence. Men OECD s anbefalinger omfatter også medlemslandenes dobbeltbeskatningsoverenskomster med ikke-medlemslande.

Skadelig skattekonkurrence

    OECD s Råd godkendte i april 1998 en rapport om skadelig skattekonkurrence (Harmful Tax Competition - An Emerging Global Issue).

    Rapporten omfatter kun skadelig skattekonkurrence vedr. finansiel aktivitet og anden service aktivitet (ledelse, forskning og udvikling, reklame, juridisk bistand mv.). Men det er planen at arbejde videre med initiativer mod skadelig skattekonkurrence vedr. andre aktiviteter.

    Rapporten identificerer skadelig skattekonkurrence, dels i form af skattely-lande, dels i form af såkaldte preferential tax regimes.

    Et skattely-land er et land, som ikke har beskatning eller alene en ubetydelig skat, og som er et sted, hvor udenlandske personer og selskaber kan undgå beskatning i den stat, hvor de er hjemmehørende. Et skattely-land er således fx karakteristisk ved forbud mod videregivelse af oplysninger til skattemyndigheder i de lande, hvor investorerne er hjemmehørende.

    Et preferential tax regime er en skattemæssig særordning, hvor et land med et almindeligt skattesystem nedsætter skatten på særlige typer indkomst på en måde, så nedsættelsen ikke medfører provenutab for landet selv. Ordningen gælder typisk kun for indkomst af aktivitet, der er isoleret fra landets egen økonomi, så nedsættelsen fx kun gælder for ny-etablerede foretagender, der er udenlandsk ejet eller alene har transaktioner med udenlandske kunder. Ordningen kan også være uigennemsigtig eller usædvanlig på andre måder, som fx at beskatningsgrundlaget afviger fra et regnskabsmæssigt grundlag (hvor overskud er forskel mellem indtægter og udgifter). Endvidere kan der være forbud mod videregivelse af oplysninger til skattemyndighederne i de lande, hvor investorer er hjemmehørende.

    Rapporten har en række anbefalinger, der er rettet til alle lande - såvel medlemslande som ikke-medlemslande - idet alle lande har en interesse i at undgå skadelig skattekonkurrence.

    Rapporten opfordrer således ethvert land til ikke at indføre preferential tax regimes eller ordninger, der kan medføre, at landet identificeres som et skattely-land. Lande, der allerede har sådanne ordninger, opfordres til at ophæve dem.

    Rapporten har også en række anbefalinger til modforanstaltninger, som lande kan gennemføre for at imødegå virkningerne af preferential tax regimes og ordninger i skattely-lande. Landene opfordres fx til at overveje at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomster med skattely-lande.

Indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore

    Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore blev underskrevet 3. februar 1986. Overenskomsten er offentliggjort som bekendtgørelse nr. 105 af 11. november 1986. Overenskomsten er senere ændret ved en protokol af 17. maj 1994, der er offentliggjort som bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1995 (i begge tilfælde i Lovtidende C).

    Overenskomsten følger systematikken i OECD s model til dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er først en række artikler med definitioner m.v. Dernæst følger artikel 6-18, som for en række typer indkomst bestemmer, hvilken stat der kan beskatte et selskab eller en person, som er hjemmehørende i den ene stat, af indkomst fra den anden stat. Artikel 20 bestemmer, hvorledes en stat skal ophæve dobbeltbeskatning, når et selskab eller en person, der er hjemmehørende i den pågældende stat, modtager indkomst fra den anden stat, og begge stater kan beskatte den pågældende indkomst efter artikel 6 - 18. Endeligt er der en række artikler med forskelligt indhold, herunder om opsigelse.

    For et selskab eller en person her i landet, som erhverver indkomst fra Singapore, medfører overenskomstens artikel 6 - 18, at Singapore har en videregående ret til at beskatte indkomsten, når man sammenligner med de tilsvarende bestemmelser i OECD-modellen.

    Som eksempler på den udvidede kildestatsbeskatning kan nævnes erhvervsmæssig indkomst, indkomst ved international skibsfart, renter, royalties og kapitalgevinster.

    Efter artikel 20 skal Danmark som altovervejende hovedregel anvende den såkaldte eksemptionsmetode til at ophæve dobbeltbeskatning. Det medfører, at Danmark ikke må beskatte et selskab eller en person her i landet af indkomst fra Singapore, hvis Singapore kan beskatte indkomsten efter artikel 6 - 18. Det gælder også, hvis Singapore faktisk slet ikke beskatter indkomsten eller Singapore kun beskatter indkomsten med en nedsat skattesats.

    Som nævnt medfører artikel 6 - 18 i overenskomsten, at Singapore kan beskatte indkomst, som personer og selskaber her i landet modtager fra Singapore, i flere tilfælde, end Singapore ville kunne beskatte, såfremt overenskomsten svarede til OECD-modellen.

    Som nævnt har Singapore regler, hvorefter landet i vidt omfang ikke beskatter eller kun opkræver en lav skat af udenlandske foretagenders indkomst fra Singapore.

    Hvis et dansk foretagende med indkomst fra Singapore er omfattet af disse regler, skal Danmark alligevel undlade at beskatte foretagendet af indkomsten.

    Danmark skal også undlade at beskatte personer og selskaber her i landet af fortjeneste ved afståelse af fx aktier i selskaber i Singapore, uanset om Singapore faktisk beskatter fortjenesten eller ikke og i givet fald uanset størrelsen af Singapores skat.

    Som en undtagelse fra eksemptionsmetoden kan Danmark anvende creditmetoden til ophævelse af dobbeltbeskatning af indkomst i form af indkomst ved international skibsfart, renter, royalties samt bestyrelseshonorarer, der hidrører fra Singapore. I disse tilfælde kan Danmark altså beskatte indkomsten fra Singapore, men den danske skat af denne indkomst skal nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore af indkomsten.

    Creditreglen for indkomst ved international skibsfart, renter, royalties og bestyrelseshonorarer er dog forsynet med en regel om såkaldt matching credit, som medfører, at hvis Singapore helt eller delvis undlader at beskatte en indkomst, som Singapore kunne beskatte, skal den danske skat af denne indkomst nedsættes med den skat, som Singapore ville have opkrævet efter de generelle skatteregler, såfremt indkomsten ikke var omfattet af de særlige skattebegunstigelsesregler.

Specielt om artikel 20 i den nuværende dobbeltbeskatningsoverenskomst

    Den nuværende artikel 20 er meget uoverskuelig. I det følgende er det søgt at give en oversigt over indholdet af bestemmelsen.

a. Artikel 20, stk. 3

    Artikel 20, stk. 3, har hovedreglen om eksemption, hvorefter Danmark skal undlade at beskatte et selskab eller en person, der er hjemmehørende her i landet, af indkomst fra Singapore, hvis Singapore kan beskatte indkomsten efter artikel 6 - 18. Indkomsten fra Singapore får alene den virkning, at den tæller med ved den progressive indkomstbeskatning af personer (eller ved overførsel af et eventuelt underskud ved anden virksomhed).

    Eksemptionsmetoden omfatter bl.a. et dansk foretagende, der driver virksomhed i Singapore gennem et fast driftssted i denne stat. I denne forbindelse skal det tages i betragtning, at definitionen af fast driftssted i artikel 5 er udvidet i forhold til OECD-modellen. Et dansk foretagende, der har erhvervsmæssig virksomhed i Singapore, får således et fast driftssted i Singapore i flere tilfælde i forhold til OECD-modellen.

    Samspillet mellem artiklerne 5, 7 og 20, stk. 3, medfører, at Danmark ikke kan beskatte et dansk foretagende med fast driftssted i Singapore af overskuddet ved dette faste driftssted. Overskuddet kan alene beskattes i Singapore. Danmark skal også undlade beskatning, hvis Singapore ikke beskatter eller alene opkræver en nedsat skat.

    Eksemptionsmetoden omfatter også fortjeneste ved afståelse af formuegenstande. I modsætning til dobbeltbeskatningsoverenskomster efter OECD-modellen har Singapore-overenskomsten ikke nogen artikel om fortjeneste ved afståelse af formuegenstande. Sådan fortjeneste er derfor omfattet af artikel 18 om såkaldt anden indkomst (altså indkomst, som ikke er udtrykkeligt omtalt). Anden indkomst beskattes i den stat, hvorfra indkomsten hidrører. Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande kan altså beskattes i den stat, hvorfra fortjenesten hidrører. Efter OECD-modellen kan fortjeneste ved afståelse af fx aktier derimod kun beskattes i den stat, hvor den person eller det selskab, der afstår aktierne, er hjemmehørende.

    Samspillet mellem artikel 18 og artikel 20, stk. 3, medfører, at Danmark ikke kan beskatte selskaber og personer her i landet af fortjeneste ved afståelse af fx aktier i selskaber i Singapore. Fortjenesten kan alene beskattes i Singapore. Danmark skal også undlade beskatning, hvis Singapore ikke beskatter eller alene opkræver en nedsat skat af fortjenesten.

b. Artikel 20, stk. 4 og stk. 6 (a)

    Artikel 20, stk. 4, medfører - som en undtagelse fra stk. 3 om eksemption - at når et selskab eller en person, der er hjemmehørende her i landet, modtager indkomst ved international skibsfart, renter, royalties samt bestyrelseshonorarer fra Singapore, kan Danmark medregne indkomsten ved opgørelse af modtagerens skattepligtige indkomst, men den danske skat af indkomsten fra Singapore skal nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore.

    Artikel 20, stk. 6 (a) medfører, at hvis indkomst fra Singapore er omfattet af Singapores regler om nedsættelse eller fritagelse for Singapore skat, skal den danske skat af indkomsten nedsættes med den skat, som Singapore ville have opkrævet af indkomsten efter de generelle skatteregler, hvis den ikke var omfattet af disse skattebegunstigelsesregler.

c. Artikel 20, stk. 5 (i) samt stk. 8 (a) og (b).

    Når et dansk moderselskab modtager udbytte fra et datterselskab i Singapore, skal udbyttet fritages for dansk skat, jf. artikel 20, stk. 5 (i). Det gælder uanset, om Singapore beskatter den underliggende indkomst i det datterselskab, der har udloddet udbyttet, eller ikke, og uanset størrelsen af en eventuel beskatning. Efter stk. 8 (a) gælder den danske skattefritagelse af udbytte dog ikke, hvis udbyttet ikke er beskattet i Singapore, og udbyttet udloddes af datterselskabets indkomst, som ikke er oppebåret ved aktiv forretningsvirksomhed i Singapore. I så fald kan Danmark beskatte udbyttet, men den danske skat skal nedsættes med 5 pct, jf. stk. 8 (b).

d. Artikel 20, stk. 5 (ii), stk. 6 (b) og stk. 8 (b)

    Artikel 20, stk. 5 (ii) medfører, at når en aktionær, som er hjemmehørende her i landet (og som ikke er et moderselskab), modtager udbytte fra et selskab i Singapore, kan Danmark beskatte udbyttet, men den danske skat skal nedsættes med 20 pct. af udbyttet. Nedsættelsen er dog kun 10 pct., hvis udbyttet er udloddet af indkomst, som ikke hidrører fra aktiv forretningsvirksomhed i Singapore.

    Uanset reglen i stk. 5 (ii) kan Danmark alligevel ikke beskatte en aktionær, der er hjemmehørende her i landet af udbytte fra Singapore (uden for moder/datterselskabsforhold), hvis udbyttet ikke er beskattet i Singapore, og udbyttet udloddes af et selskabs indkomst, som er oppebåret ved aktiv forretningsvirksomhed i Singapore. Stk. 8 (b) medfører, at hvis udbyttet ikke hidrører fra indkomst ved aktiv forretningsvirksomhed i Singapore, kan Danmark beskatte udbyttet, men i såfald skal den danske skat nedsættes med 10 pct.

Virkning af opsigelsen

    Opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore vil medføre, at begge lande kan beskatte selskaber og personer, som er hjemmehørende i et af de to lande og modtager indkomst fra det andet land, helt efter landets egen skattelovgivning.

a. Dansk beskatning af danske selskaber og personer med indkomst fra Singapore.

    

Opsigelsen af overenskomsten medfører, at Danmark kan beskatte selskaber og personer, der er hjemmehørende her i landet, af indkomst fra Singapore, selvom Singapore har beskattet indkomsten. Det medfører dog ikke dobbeltbeskatning af indkomsten. Efter ligningslovens § 33 skal dansk skat af indkomst fra Singapore nemlig nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore af indkomsten.

    Danske pengeinstitutter har filialer i Singapore, der er omfattet af Singapores regler om 10 pct. beskatning. Den nuværende dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at Danmark ikke kan beskatte et dansk pengeinstitut af overskuddet i filialen, selv om overskuddet er omfattet af en lav Singapore-skat.

    Opsigelsen medfører, at Danmark i fremtiden kan beskatte et dansk pengeinstitut af overskuddet i filialen i Singapore, men den danske skat af overskuddet skal nedsættes med den skat, som pengeinstituttet har betalt til Singapore af overskuddet.

    Herved vil de danske pengeinstitutters filialer i Singapore blive sidestillet med danske pengeinstitutters filialer her i landet eller f.eks. i Hong Kong, idet Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Hong Kong.

    En opsigelse lukker desuden for muligheden for, at selskaber og personer her i landet kan undgå dansk avancebeskatning ved at investere fx i aktier i selskaber i Singapore.

b. Singapores beskatning af danske selskaber og personer med indkomst fra Singapore.

    

Opsigelsen af overenskomsten medfører, at Singapore kan beskatte danske selskaber og personer af indkomst fra Singapore i overensstemmelse med Singapores skatteregler.

    I de tilfælde, hvor overenskomsten har begrænset Singapores beskatning af indkomsten i forhold til Singapores skatteregler, vil opsigelsen altså medføre en højere Singapore-skat. I den forbindelse må det tages i betragtning, at overenskomsten giver Singapore en ret til at beskatte indkomst, der betales fra dette land til personer og selskaber i Danmark, som er udvidet i forhold til overenskomster efter OECD-modellen.

    Opsigelsen får ikke betydning for udbytter fra Singapore. Singapore opkræver nemlig ikke skat af udbytter fra selskaber i Singapore.

    Opsigelsen får ikke betydning for rentebetalinger fra Singapore. Efter Singapores skatteregler opkræves der en kildeskat på 15 pct. af rentebetalinger til modtagere i udlandet. Det svarer til overenskomstens artikel 11, stk. 2, som giver Singapore ret til at opkræve en kildeskat på 15 pct. af rentebetalinger fra Singapore til modtagere her i landet.

    Opsigelsen får heller ikke betydning for royaltybetalinger fra Singapore. Singapore opkræver en kildeskat på 15 pct. af royaltybetalinger fra Singapore. Det svarer til overenskomstens artikel 12, stk. 2, som giver Singapore ret til at opkræve en kildeskat på 15 pct. af royaltybetalinger fra Singapore til modtagere her i landet (bortset fra kunstneriske royalties, hvor overenskomsten ikke begrænser Singapores ret til at beskatte).

    Opsigelsen af overenskomsten får heller ikke betydning for danske rederier, der anløber Singapores havn. Singapore opkræver nemlig ikke længere fragtskatter ved udenlandske rederiers anløb af havnen. Opsigelsen vil dog medføre, at danske rederiers indkomst fra timecharter vil blive beskattet til Singapore med efter det oplyste 2 pct. mod hidtil 0,65 pct.

    Opsigelsen vil derimod medføre, at Singapore kan beskatte et dansk foretagende af indkomst fra Singapore, hvad enten indkomsten stammer fra virksomhed udført gennem et fast driftsssted i Singapore eller ikke. Efter overenskomsten kan Singapore alene beskatte et dansk foretagende af erhvervsmæssig indkomst fra dette land, hvis denne indkomst er oppebåret gennem et fast driftssted i Singapore.

    I de tilfælde, hvor opsigelsen medfører en højere Singapore-skat for selskaber og personer her i landet, skal den danske skat af indkomsten fra Singapore til gengæld nedsættes efter reglen i ligningslovens § 33.

c. Dansk beskatning af selskaber og personer fra Singapore med indkomst her fra landet.

    

Opsigelsen medfører, at Danmark beskatter selskaber og personer, der er hjemmehørende i Singapore, af indkomst her fra landet i overensstemmelse med danske skatteregler

Tidligere opsigelser af dobbeltbeskatningsoverenskomster

    En dobbeltbeskatningsoverenskomst har altid en bestemmelse om, at en part kan opsige den, hvorefter dens bestemmelser hører op med at have virkning efter en vis periode.

    Lov nr. 74 af 31. marts 1953 gav tidligere regeringen bemyndigelse til at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster uden Folketingets godkendelse af hver enkelt overenskomst. Skiftende regeringer har gennem årene også opsagt overenskomster uden Folketingets godkendelse. (Lov nr. 74 af 31. marts 1953 blev ophævet ved lov nr. 945 af 23. november 1994.)

    Andre lande har også opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark.

    Danmark og UK indgik i 1950 en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som i 1950'erne og 1960'erne blev udvidet til at gælde i forholdet mellem Danmark og en række daværende britiske områder - herunder Singapore - samt i forholdet mellem Færøerne og UK.

    Singapore opsagde i 1964 - efter at landet var blevet en selvstændig stat - 1950-overenskomsten. Samtidig foreslog Singapore, at der blev indledt forhandlinger om en ny overenskomst, som dog først blev underskrevet i 1969. I september 1982 blev der indledt forhandlinger om en ny overenskomst til afløsning af 1969-overenskomsten. Den 29. juni 1983 opsagde Singapore 1969-overenskomsten med den begrundelse, at overenskomsten ikke gav lige fordele til begge lande, og at der ikke var opnået resultater ved forhandlingerne om en ny overenskomst, der ville være mere balanceret og gensidig acceptabel.

    I 1986 opsagde Nigeria udvidelsen af 1950-overenskomsten mellem Danmark og UK, og i perioden 1986 - 91 opsagde Danmark udvidelsen af 1950-overenskomsten mellem Danmark og UK, for så vidt angik andre lande, der tidligere havde været britiske områder. Danmark har ikke indgået ny overenskomster med disse lande. Endelig opsagde Danmark i 1996 som ansvarlig for Færøernes udenrigsanliggender udvidelsen af 1950-overenskomsten med UK, for så vidt angik forholdet mellem Færøerne og UK.

    I 1957 indgik Danmark og Nederlandene en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ved noteveksling i 1960 blev udvidet til at omfatte De Nederlandske Antiller. En del af De Nederlandske Antiller opnåede pr. 1. januar 1986 selvstyre under navnet Aruba. Samme år opsagde Danmark udvidelsen af overenskomsten for De Nederlandske Antiller og Aruba.

    Danmark og Malta indgik i 1975 en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark opsagde i 1992. Danmark og Malta har herefter indgået en ny overenskomst af 13. juli 1998.

    Danmark og Portugal indgik i 1972 en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark opsagde i 1994. Danmark og Portugal forventer snart at indgå en ny overenskomst.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

    Den foreslåede § 1, stk. 1, bestemmer, at regeringen har bemyndigelse til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore.

    Når opsigelsen er sket, holder overenskomsten op med at gælde som lov her i landet, når opsigelsesperioden er udløbet.

    Det medfører, at dansk beskatning

af personer og selskaber, som er fuldt skattepligtige og som har indkomst fra Singapore, samt

af personer og selskaber, som er hjemmehørende i Singapore og som har indkomst fra Danmark,

    kan gennemføres efter skattelovgivningens almindelige regler,

    Hvis opsigelsen sker inden 30. juni 2000, vil overenskomsten ikke længere være en del af dansk skattelovgivning, for så vidt angår indkomst, der erhverves fra og med 1. januar 2001. For Singapore vil overenskomsten ophøre med at have virkning for skatteår, der begynder 1. januar 2002 eller senere.

    Efter den foreslåede § 2 træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Lovforslaget har ikke en særlig regel, der regulerer forholdet til Færøerne og Grønland. Det skyldes, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore i forvejen ikke gælder for Færøerne og Grønland.