Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Fremsat den 28. april 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove

(Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonale i international trafik m.v.)

 

§ 1

I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For passagerskibe, som overvejende går i fart mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3o vest og breddeparallellen 61o nord og i Østersøen af breddeparallellen 58o nord finder § 10, stk. 2 og 3, ikke anvendelse. § 10, stk. 2 og 3, finder dog anvendelse ved fart til og fra havanlæg i det i 1. pkt. nævnte område.«

2. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

    »Dette gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg.«

3. § 4, stk. 2, ophæves.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt. ophæves.

2. § 2, stk. 1, litra j, ophæves.

3. § 2, stk. 7, ophæves.

4. I § 5B, stk. 2, ændres »kildeskattelovens § 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2,« til: »kildeskattelovens § 48 B eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2,«.

5. § 48 C ophæves.

6. § 48 D ophæves.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999 som senest ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, litra a, ændres »kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j« til: »kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller c«.

2. § 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Vederlag, der omfattes af ligningslovens § 33 C, medregnes ikke i bidragsgrundlaget.«.

§ 4

I lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 55, stk. 2, udgår: »§ 48 C,«.

2. I § 56, stk. 2, udgår: »§ 48 C,«.

§ 5

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 13. oktober 1999 som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999, foretages følgende ændring:

1. § 9, stk. 1, 3. pkt. ophæves.

§ 6

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 5, ophæves 2. pkt., og i 3. pkt., som bliver 2. pkt., udgår: »endvidere«.

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f eller i.«.

§ 8

    Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1.

    Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2-7.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

    Formålet med lovforslaget er dobbelt. For det første er formålet at forbedre den internationale konkurrencesituation for alle danske færger i international rutefart mellem dansk og udenlandsk havn for derved at kunne fastholde danske arbejdspladser. Dette sker ved at gøre det muligt for danske færger, der sejler mellem danske havne og andre havne i Nordsø-, Kanal- og Østersøområdet, at blive registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), i lighed med de passagerskibe, som i dag overvejende sejler mellem udenlandske havne. Søfolk, som arbejder om bord på skibe registreret i DIS, er fritaget for beskatning af indkomst fra sådant arbejde.

    For det andet er formålet med lovforslaget at sikre, at de danske beskatningsprincipper på transportområdet er indrettet på en sådan måde, at tvivlen om de eksisterende reglers forenelighed med EU-rettens statsstøttebestemmelser forsvinder, uden at disse reglers generelle målsætning lider skade.

    Ved at gøre det muligt at registrere alle passagerskibe i fart mellem Danmark og vore nabolande i DIS sikres danske rederiers konkurrencemæssige stilling over for rederier fra andre lande, idet det gøres muligt at nedsætte driftsomkostningerne. En tilsvarende udvikling er sket i Tyskland, hvor en særlig ordning, hvorefter rederier ikke skal afregne 40 pct. af indeholdt kildeskat for søfolk, nu er blevet udvidet til at omfatte bl.a. Østersø-ruterne.

    Det er karakteristisk for færgetrafikken, at ruterne ofte udgår fra områder, hvor denne trafik er af betydning for beskæftigelsen og det lokale erhvervsliv. Forslaget giver mulighed for at bevare danske arbejdspladser om bord på færgerne, hvilket også danner grundlag for danske arbejdspladser i land.

    Udvidelsen af DIS-ordningen vil komme den kreds af færgerederier til gode, som er blevet berørt af afskaffelsen af det afgiftsfri salg i EU.

2. De gældende regler om DIS

    Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev oprettet i 1988. Baggrunden var et ønske om, at dette register skulle kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale skibsregistre for effektivt at kunne modvirke udflagning af danske skibe.

    Det blev dengang konstateret, at mandskab om bord på skibe i andre internationale skibsregistre ikke betaler skat til flagstaten, og man fandt det på denne baggrund nødvendigt på tilsvarende måde at lempe de danske skatteregler, således at DIS også på dette område kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale skibsregistre.

    Søfolk om bord på danske skibe registreret i DIS blev på denne baggrund fritaget for dansk beskatning. Dette gælder, hvad enten de pågældende søfolk er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Er den pågældende hjemmehørende i Danmark, nedsættes vedkommendes skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib (ligningslovens § 33 C). Er den pågældende hjemmehørende i udlandet, frafaldes beskatningen (kildeskattelovens § 48 D).

    Begrebet »dansk skib« er defineret ved en henvisning til bestemmelserne i lov om særlige fradrag til sømænd, hvorefter der ved dansk skib bl.a. forstås et skib med hjemsted her i landet, som har en bruttotonnage på mindst 100 tons, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Sømandsfradragsloven indeholder nogle dispensationsmuligheder, således at der kan gives sømandsfradrag, selv om tonnagemålet ikke er opfyldt, og selv om den erhvervsmæssige anvendelse er en anden end den ovenfor nævnte.

    Efter hidtidig praksis, som daterer sig tilbage til indførelsen af DIS-ordningen, har dispensation efter sømandsfradragsloven ikke alene medført, at søfolkene om bord kan få sømandsfradrag, men også at de kan beskattes efter DIS-reglerne, hvis skibet er registreret i DIS. Denne praksis har givet anledning til kritik, idet den i visse tilfælde medfører konkurrenceforvridning i forhold til de landbaserede erhverv (jfr. nærmere under punkt 7 nedenfor).

    Det var en forudsætning for gennemførelsen af skattefritagelsen, at lønnen for søfolk om bord på DIS-skibe fastsættes på internationalt konkurrencedygtige vilkår, d.v.s. som en nettohyre, der tager hensyn til skattefritagelsen.

    Registrering af skibe i DIS er frivillig for rederne. DIS-ordningen har dog ikke hidtil kunnet anvendes af passagerskibe, som overvejende går i fart mellem danske havne og havne i Nordsø-området og den Engelske Kanal samt Østersøområdet op til breddeparallellen 58 grader nord (omkring ved Gotlands nordspids). Passagerskibe i fart inden for dette område har hidtil skullet registreres i det almindelige skibsregister.

3. Udvidelse af DIS-ordningen

    Det foreslås at gøre det muligt for alle danske passagerskibe, som sejler i fart mellem dansk og udenlandsk havn, at blive registreret i DIS. Konsekvensen heraf vil være, at søfolk om bord på sådanne skibe vil blive fritaget for dansk beskatning.

    Det er en forudsætning for gennemførelsen af skattefritagelsen, at lønnen til søfolkene om bord fastsættes på et niveau, der tager hensyn til skattefritagelsen, d.v.s. som en nettohyre, således at rederiernes driftsomkostninger nedsættes. Det foreslås derfor, at denne del af de foreslåede lovændringer træder i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af erhvervsministeren. Det er hensigten, at bestemmelserne skal sættes i kraft på det tidspunkt, hvor betingelsen om lønnens fastsættelse under hensyn til skattefritagelsen er opfyldt, og når parterne har haft mulighed for at drøfte de overenskomstmæssige problemer, som kunne opstå ved overgang fra Dansk Almindeligt Skibsregister (DAS) til DIS.

    Det foreslås samtidig, at de bestemmelser, der findes om kollektive overenskomster i DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3, ikke skal finde anvendelse for de passagerskibe, der efter lovændringen nu vil kunne registreres i DIS.

4. De gældende regler om skattepligt for søfolk og luftfartspersonale

    En person, som er hjemmehørende i Danmark, er fuldt skattepligtig til Danmark, d.v.s. skattepligtig af samtlige sine indtægter, uanset hvor i verden de hidrører fra.

    En person, som er hjemmehørende i udlandet, og som udfører arbejde i Danmark, er efter de gældende bestemmelser skattepligtig til Danmark af den indkomst, der erhverves ved sådant arbejde. Det samme gælder, hvis der udføres arbejde om bord på dansk skib eller dansk fly, uanset hvor i verden skibet eller flyet befinder sig.

    Der er tale om såkaldt begrænset skattepligt, d.v.s. at den pågældende udelukkende er skattepligtig til Danmark af sin danske lønindkomst, men ikke af andre indkomster, som den pågældende måtte erhverve.

    En sådan person vil være fuldt skattepligtig til sit hjemland, hvilket i langt de fleste tilfælde vil indebære skattepligt af samtlige indkomster, uanset hvor i verden disse måtte hidrøre fra, d.v.s. inklusive den danske lønindkomst. Den skattepligtiges hjemland vil så give et nedslag i sin beskatning efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller efter interne lempelsesregler, således at dobbeltbeskatning undgås.

    Lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på danske skibe, der ikke er registreret i DIS, beskattes efter de almindelige regler. Dog gælder for begrænset skattepligtige, at skatten beregnes som 30 pct. af bruttolønnen (kildeskattelovens § 48 C).

5. DIS-ordningen og EU-retten

    Kommissisonen har i februar 1999 rejst spørgsmål om DIS-ordningens forenelighed med EU-rettens statsstøtteregler. Kommissionen konstaterer, at DIS-ordningens skattefritagelsesbestemmelser også gælder for søfolk, der ikke er hjemmehørende i EU. Dette bidrager efter Kommissionens opfattelse ikke til at nå målene for EU s søfartspolitik, herunder at fremme beskæftigelsen og maritim know-how i EU.

    Kommissionen udsendte i 1989 retningslinier om statsstøtte til søtransportsektoren. Disse blev i 1997 afløst af et sæt nye retningslinier, der fortsat er gældende (offentliggjort i EF-Tidende 97/C 205/5.) Fra dansk side har man bl.a. i forbindelse med revisionen af statsstøtteretningslinierne oplyst om de danske regler vedrørende beskatning af de søfarendes DIS-indkomster. Kommissionen har dog ikke før februar 1999 rejst spørgsmål om DIS-ordningens forenelighed med disse retningslinier.

    Om den skattemæssige behandling af søtransportsektoren fremgår det bl.a. af retningslinierne, at støtteforanstaltninger primært bør søge at reducere skattemæssige og andre omkostninger, som belaster EF-rederne og EF-søfolk, så de bringes ned på niveauer, der svarer til normerne på verdensplan. EF-søfolk er defineret som søfolk, der er skattepligtige og/eller afkræves socialsikringsbidrag i en medlemsstat.

    Udenlandske søfolk er som ovenfor anført (begrænset) skattepligtige til Danmark af indkomst erhvervet ved arbejde om bord på dansk skib. De falder således efter regeringens opfattelse inden for den definition, der er fastsat i 1997-retningslinierne, og de kan således skattefritages efter DIS-ordningen uden at komme i strid med retningslinierne.

    Det påhviler imidlertid Kommissionen at påse, at medlemstaternes støtteordninger er forenelige med EF-Traktatens statsstøttebestemmelser og de retningslinier, der er udsendt. Kommissionen har som ovenfor nævnt nu anfægtet DIS-ordningens forenelighed med EU-rettens statsstøttebestemmelser f.s.v. angår beskatning af søfolk hjemmehørende i tredjelande.

6. Afskaffelse af begrænset skattepligt for ikke-hjemmehørende personer, der udfører arbejde uden for Danmark

    Regeringen ønsker ikke, at der skal herske nogen tvivl om DIS-ordningens forenelighed med EU-retten, men regeringen ønsker samtidig at sikre, at DIS-ordningens positive virkninger ikke undergraves.

    Kommissionens tjenestegrene har uformelt tilkendegivet, at en skattefritagelse, som baserer sig på de generelle skattepligtsregler for ikke-hjemmehørende personer, ikke vil være i strid med de ovenfor nævnte retningslinier. Da regeringen ønsker at fastholde skattefriheden for alle søfolk, der arbejder i international trafik, foreslås det at afskaffe de særlige regler om begrænset skattepligt for personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og som udfører arbejde uden for dansk territorium. Ved »dansk territorium« forstås i denne forbindelse det geografiske område, hvor dansk skattelovgivning er gældende.

    Regeringen ønsker dog ikke at gennemføre denne ændring, før der foreligger en formel tilkendegivelse fra Kommissionen om de EU-retlige aspekter, jfr. bemærkningerne til lovforslagets § 8.

    Ikke-hjemmehørende personer vil herefter kun være begrænset skattepligtige til Danmark, hvis lønindkomst erhverves ved arbejde i Danmark. Dette vil gælde helt generelt og uanset hvad den pågældende måtte være beskæftiget med.

    For ikke-hjemmehørende personer, der udfører arbejde om bord på danske skibe og fly, indebærer dette, at den begrænsede skattepligt alene opretholdes i tilfælde, hvor arbejde udføres om bord på dansk skib eller fly, som opererer mellem destinationer i Danmark. Indkomst erhvervet ved arbejde om bord på sådant skib eller fly vil blive beskattet på samme måde som indkomst erhvervet ved arbejde på landjorden i Danmark.

    Ikke-hjemmehørende personer, som arbejder om bord på danske skibe eller fly uden for Danmark, vil ikke længere være skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst for det pågældende arbejde. Dette vil følge af de generelle danske skatteregler og vil ikke være et resultat af særlige skattefritagelsesordninger for DIS-søfolk eller andre.

    Det bemærkes, at arbejde udført om bord på dansk skib eller dansk fly i trafik mellem dansk og udenlandsk havn eller lufthavn er arbejde udført i international trafik. En ikke-hjemmehørende person, der udfører arbejde om bord på sådant skib eller fly, vil således ikke være skattepligtig til Danmark af lønindkomst erhvervet ved sådant arbejde.

7. Behov for overvejelse af praksis vedr. DIS-reglernes anvendelse

    Som anført under punkt 2 ovenfor har det givet anledning til kritik, at dispensation efter bestemmelserne i sømandsfradragsloven kan føre til skattefritagelse efter DIS-reglerne, idet denne praksis har medført konkurrenceforvridning i forhold til de landbaserede erhverv.

    Dette problem kan være aktuelt i tilfælde, hvor der er givet dispensation efter sømandsfradragsloven for skibets anvendelse. Efter sømandsfradragslovens bestemmelser er et skib et »dansk skib«, når det har hjemsted her i landet, har en bruttotonnage på mindst 100 tons og udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj.

    I en række tilfælde er der givet dispensation for kravet om, at lønindtægten skal erhverves om bord på dansk skib, som udelukkende anvendes til befordring af personer eller gods eller anvendelse som bjærgningsfartøj. Der er således i medfør af dispensationsbestemmelsen blevet indrømmet sømandsfradrag i tilfælde, hvor skibets erhvervsmæssige anvendelse har været en anden end egentlige transportopgaver.

    Der kan eksempelvis være tale om skibe, der anvendes som dykkerskibe, eller som anvendes i forbindelse med udførelse af entreprenøropgaver i ved brobyggeri, anlæg af havne o. lign. Hvis et sådant skib er registret i DIS (hvilket efter lov om Dansk Interationalt Skibsregister er muligt), har dispensationen efter sømandsfradragsloven efter hidtidig praksis tillige medført, at de ombordværende kan beskattes efter DIS-reglerne - uanset om der er tale om søfolk, der er beskæftiget med skibets drift og navigation, eller om de pågældende personer har andre arbejdsopgaver.

    Dette har givet anledning til kritik fra den landbaserede del af dykker- og entreprenørbranchen, som har påpeget det konkurrenceforvridende i denne praksis. Fra branchens side har man udtrykt det på den måde, at en virksomhed, som kommer sejlende til et havnebyggeri, kan slippe for beskatningen af sine ansatte, mens en konkurrerende virksomhed, der ankommer til det samme byggeri ad landevejen, skal indregne fuld skat i sine priser.

    Spørgsmålet om DIS-beskatning af personer om bord på skibe, hvor der gives dispensation efter sømandsfradragsloven, blev berørt i forbindelse med Folketingets behandling af den omlægning af sømandsbeskatningen, der blev gennemført i 1988, og det fremgår af den daværende skatteministeres svar, at en sådan sammenhæng ville være til stede (jfr. L 24 - bilag 21, 2. saml. 1987-88). Det pågældende svar vedrører dog alene dispensation fra skibets tonnagemål (sømandsfradragslovens § 5, stk. 2), men i praksis er sammenhængen fortolket sådan, at den også er til stede, når der gives dispensation for anden erhvervsmæssig anvendelse (sømandsfradragslovens § 5, stk. 3).

    Det er regeringens opfattelse, at den eksisterende praksis bør tages op til overvejelse. Lovgrundlaget er i sig selv udformet på en sådan måde, at det vil være muligt at tage den kritiserede praksis op til overvejelse, uden at det vil være nødvendigt at foretage en egentlig lovændring.

    Regeringen vil overveje at ændre den ovenfor beskrevne praksis, således at dispensation efter sømandsfradragsloven ikke fremover automatisk vil medføre skattefritagelse efter ligningslovens § 33 C (DIS-fritagelsesreglerne), selv om indkomsten erhverves ved arbejde om bord på et skib, der er registreret i DIS. Regeringen vil især overveje spørgsmålet om, i hvilket omfang praksis omkring dispensation efter sømandsfradragslovens § 5, stk. 3, skal skærpes.

Høring

    Lovforslaget har været til høring hos følgende organisationer m.v.: LO, Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), RestaurationsBranchens Forbund (RBF), HK, Dansk Metal, Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Flyvebranchens Personaleunion, Danske Pilotorganisationers Samråd, Cabin Attendants Union - Denmark, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA), SAS, Cimber Air, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Maersk Air, Premiair, Sterling European, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Det Danske Handelskammer.

    Der er indkommet høringssvar fra følgende:

    

LO kan efter drøftelse med de berørte forbund af beskæftigesesmæssige årsager tilslutte sig, at DIS-ordningen udvides som foreslået. LO påpeger videre, at en række organisationer har foreslået, at DIS-lovens § 10 udvides med en særlig bestemmelse, der dækker de færgeruter, der nu bliver omfattet af DIS-ordningen. Efter DIS-lovens § 10, stk. 2, kan kollektive overenskomster, der er indgået af danske faglige organisationer for søfolk om bord på DIS-skibe, kun omfatte personer, der har bopæl i Danmark. Visse organisationer har i deres høringssvar fremsat ønske om, at denne bestemmelse ikke skal finde anvendelse for de færgeruter, der med lovændringen bringes ind under DIS-ordningen. LO tilslutter sig dette ønske.

    Hertil bemærkes, at det efter lovforslaget nu fastsættes i DIS-lovens § 3, at DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3, ikke finder anvendelse for passagerskibe inden for det område, hvor de efter lovændringen nu kan omfattes af DIS-ordningen, jfr. lovforslagets § 1, nr. 1.

    

SID er af den opfattelse, at den eksisterende DIS-ordning er i strid med EU-retten, idet den åbner mulighed for, at søfolk hjemmehørende i lande uden for EU kan omfattes af skattefritagelsen. SID finder, at den del af lovforslaget, der har til formål at sikre DIS-ordningens forenelighed med EU-retten, er lige så EU-stridig som den eksisterende ordning. SID s begrundelse for dette synspunkt er, at det fortsat vil være muligt for søfolk hjemmehørende i ikke-EU-lande at blive fritaget for dansk beskatning. Intet er i realiteten således ændret. Hvis DIS-ordningen skal udvides til færgerne som foreslået, ønsker SID DIS-lovens § 10 ændret som ovenfor anført.

    Hertil bemærkes, at Kommissionen over for Skatteministeriet har tilkendegivet, at man ikke har indvendinger imod den ændring af skattepligtsreglerne, der her er foreslået. Regeringen har således intet grundlag for at formode, at ordningen skulle være i strid med EU-reglerne.

    

RBF accepterer udvidelsen af DIS-ordningen af hensyn til beskæftigelsen og peger samtidig på behovet for at ændre DIS-lovens § 10 som omfalt ovenfor. RBF advarer samtidig mod, at skattepligtsreglerne for udenlandske søfolk ændres, uden at DIS-ordningen samtidig udvides, som det her er foreslået.

    Hertil bemærkes, at det foreliggende lovforslag indeholder såvel en udvidelse af DIS-ordningen som en ændring af skattepligtsreglerne for udenlandske søfolk.

    

Dansk Metal, Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening og Bilfærgernes Rederiforening anbefaler i en fælles besvarelse lovforslaget. Dansk Navigatørforening har yderligere i en særskilt besvarelse kommenteret spørgsmålet om DIS-lovens § 10. Navigatørerne frygter, at en udvidelse af DIS-ordningen vil kunne tiltrække udenlandske »lavprisoperatører«, der vil tilsidesætte det danske nettoløn-overenskomstniveau og beskæftige udenlandske søfolk på lavt »internationalt« lønniveau. Navigatørforeningen foreslår bl.a., at lovens anvendelse bør være afhængig af, at DIS-nettolønnen er fastsat på dansk overenskomstniveau.

    Hertil bemærkes, at det efter lovforslaget nu fastsættes i DIS-lovens § 3, at DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3, ikke finder anvendelse for passagerskibe inden for det område, hvor de efter lovændringen nu kan omfattes af DIS-ordningen, jfr. lovforslagets § 1, nr. 1.

    

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen af 1985 kan tilslutte sig begge versioner af lovforslaget, men foretrækker den version, der her fremsættes.

    

HORESTA anbefaler det nu fremsatte lovforslag og giver tilsagn om overenskomstmæssigt at ville arbejde for, at ikke-hjemmehørende søfolk, som arbejder på samme skib som hjemmehørende og i tilsvarende stilliner, ikke stilles ringere end de hjemmehørende.

    

SAS, Cimber Air, Maersk Air, Premiair, Sterling European og Erhvervsflyvningens Sammenslutning henleder opmærksomheden på den situation, hvor der flyves blandet indenrigs- og udenrigstrafik. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer påpeger samme problemstilling. Som eksempel nævnes en person, som er hjemmehørende i udlandet, og som flyver på strækningen København-Billund-London om bord på et dansk fly. I et sådant tilfælde vil der efter lovforslaget fortsat være begrænset skattepligt til Danmark for strækningen København-Billund, da arbejdet udføres i Danmark, mens der ikke vil foreligge skattepligt for strækningen Billund-London.

    Hertil bemærkes, at dette givet Danmarks størrelse må være et problem af meget begrænset omfang. Regeringen ønsker at fastholde princippet om, at arbejde i Danmark medfører skattepligt til Danmark. Regeringen kan således ikke tilslutte sig et ønske om, at en person hjemmehørende i udlandet i ovenstående eksempel skulle fritages for beskatning i Danmark.

    

Kommunernes Landsforening har rejst spørgsmål om evt. kompensation til de kommuner, der bliver berørt af udvidelsen af DIS.

    Hertil bemærkes for det første, at det kommunale provenutab på ca. 33 mill. kr. årligt, og som fordeler sig på en række kommuner, er forholdsvist beskedent set i lyset af provenutabet på 225 mill. kr. ved indførelsen af DIS-ordningen i 1988, hvor der blev ydet kompensation til særligt berørte kommuner. For det andet bliver de kommuner, der anvender det statsgaranterede udskrivningsgrundlag først berørt af forslaget fra 2003, hvor grundlaget er baseret på indkomstforholdene i 2000. Forslaget har således kun umiddelbar virkning for selvbudgetterende kommuner. Skulle det dog vise sig, at lovforslaget medfører en uforholdsmæssigt stor nedgang i skatteindtægterne for enkelte kommuner, vil dette element indgå i Indenrigsministeriets bedømmelse af, om der evt. skal ydes tilskud fra puljerne vedrørende særligt vanskeligt stillede kommuner.

    Endelig kan Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat og Det Danske Handelskammer tilslutte sig det foreliggende forslag.

Provenumæssige bemærkninger

    Udvidelse af DIS-ordningen til også at omfatte dansk indregistrerede færger i international nærtrafik (Øresund og Østersøen) skønnes med stor usikkerhed at bevirke at ca. 650 personer herved bliver skattefri af deres løn om bord. Provenutabet skønnes umiddelbart at blive i størrelsesordenen 50 mill. kr. årligt i tabt personskat, heraf ca. 30 mill. kr. for de berørte kommuner. For 2000 afhænger provenutabet af, hvornår ordningen sættes ikraft.

    Konkurrencen fra andre lande med lempelige beskatningsregler for søfolk må antages at medføre, at sejladsen med dansk indregistrerede færger næppe vil kunne fortsætte i uændret omfang på sigt uden udvidelse af DIS-ordningen eller indførelse af lignende ordninger. Provenutabet ved lovforslaget kan i så fald opfattes som et tab af skatteprovenu, som under alle omstændigheder ville fremkomme, men med lovforslaget bevares danske arbejdspladser. Der er ikke holdepunkter for en nærmere vurdering af dette forhold.

    På rederisiden vil forslaget umiddelbart medføre en lønbeparelse og dermed alt andet lige et større overskud og større skatteprovenu, men konkurrencen fra andre lande med tilsvarende lempelige beskatningsregler betyder, at merprovenuet fra rederierne nok bliver beskedent.

    Endvidere skønnes ændringen af reglerne om skattepligt for udlændinges lønindkomst fra arbejde ombord på danske skibe og fly at medføre et årligt provenutab i størrelsesordenen 5 mill. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 3 mill. kr. tab af kommunalt skatteprovenu. Fritagelsen skønnes at omfatte ca. 25 udenlandske søfolk, hvoraf den helt overvejende del er nordiske eller EU-statsborgere, og ca. 85 udlændinge ansat i danske luftfartsselskaber.

    Det samlede umiddelbare provenutab vil i 2000 afhænge af, hvornår udvidelsen af DIS-ordningen sættes i kraft, og fra 2001 skønnes det til ca. 55 mill. kr. årligt, hvoraf provenutabet vedrørende de kommunale indkomstskatter udgør ca. 33 mill. kr. idet forudsættes, at loven træder i kraft senest den 1.1.2001.

    Provenutabet i finansåret 2000 vil afhænge af, hvornår udvidelsen af DIS-ordningen sættes i kraft. For finansåret 2001 skønnes provenutabet at andrage ca. 55 mill. kr.

Administrative bemærkninger

    Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske bemærkninger

    Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen vil indebære, at danske rederier med færger i international nærtrafik opnår større konkurrencemæssig ligestilling med konkurrenter fra lande, hvor der er tilsvarende ordninger.

    Med forslaget forsvinder usikkerheden om DIS-ordningens forenelighed med EU-retten, hvilket kan være en fordel for rederierhvervet.

Forholdet til EU-retten

    Som nævnt ovenfor har Kommissionen rejst tvivl om de eksisterende reglers forenelighed med EU-rettens statsstøtteregler. Med gennemførelsen af lovforslaget fjernes denne tvivl.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning:

Forslaget om udvidelse af DIS-ordningen skønnes at medføre et umiddelbart årligt provenutab på ca. 50 mill. kr. i mistede personskatter. Provenutabet i 2000 vil afhænge af, hvornår ordningen sættes i kraft.

Forslaget om ændring af skattepligtsreglerne skønnes at medføre et proventab på ca. 5 mill. kr. årligt

Samlet medfører lovforslaget et umiddelbart provenutab på ca. 55 mill. kr. årligt fra og med 2001 idet forudsættes, at loven træder i kraft senest den 1.1.2001. Heraf vedrører ca. 33 mill. kr. de kommunale skatter. Provenutabet i 2000 vil afhænge af, hvornår udvidelsenaf DIS-ordningen sættes i kraft.

Finansårsvirkning:

I finansåret 2001skønnes provenutabet at udgøre ca. 55 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ikke væsentlige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med forslaget om skattefritagelse af visse begrænset skattepligtige forsvinder usikkerheden om DIS-ordningens forenelighed med EU-retten, hvilket også kommer rederierhvervet til gode.

Danske rederier med færger i international nærtrafik opnår større konkurrencemæssig ligestilling med udenlandske rederier ved udvidelsen af DIS-ordningen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ikke væsentlige konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen væsentlige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Den opståede tvivl om de gældende reglers forenelighed med EU-rettens statsstøtteregler fjernes med vedtagelsen af lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1-3

    Den bestemmelse, som foreslås indsat som § 3, stk. 2, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), omfatter alene de passagerskibe, der i medfør af lovforslaget fremover kan registreres i DIS. Det betyder, at passagerskibe i fart mellem dansk og en enkelt udenlandsk havn i det angivne område ikke omfattes af § 10, stk. 2 og 3.

    Efter § 4, stk. 1, i DIS-loven må skibe registreret i DIS ikke transportere passagerer mellem danske havne. Efter § 4, stk. 2, må passagerskibe registreret i DIS ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3 grader vest og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord. Fartbegrænsningen gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.

    Det foreslås at flytte bestemmelsen om, at begrænsningen ikke gælder fart til og fra havanlæg, til stk. 1, og at ophæve stk. 2. Herefter vil færger på udenrigsruter altid kunne registreres i DIS, mens dette for færger på indenrigsruter fortsat ikke vil være muligt. Med forslaget vil DIS-registrerede passagerskibe dog fortsat kunne anvendes i fart mellem dansk havn og havanlæg på kontinentalsoklen.

Til § 2, nr. 1

    Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 1.-2. pkt., er en person, som ikke er hjemmehørende i Danmark, begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst, som erhverves i forbindelse med arbejde udført her i landet. Disse bestemmelser foreslås ikke ændret.

    Efter 3.-5. pkt. omfatter skattepligten også lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på dansk luftfartøj. Udenlandsk luftfartøj, der uden besætning overdrages til befragtning af dansk luftfartsselskab, sidestilles med dansk luftfartøj. Omvendt anses dansk luftfartøj, der uden besætning overdrages til befragtning af udenlandsk luftfartsselskab, ikke i denne forbindelse for at være et dansk luftfartøj.

    Det foreslås at afskaffe den begrænsede skattepligt for personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og som arbejder på danske fly, ved at ophæve 3.-5. pkt. Det følger af 1.-2. pkt., at sådanne personer fortsat vil være skattepligtige, hvis arbejdet udføres i Danmark, eksempelvis på en dansk indenrigsrute.

Til § 2, nr. 2

    Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, er en person, som er hjemmehørende i udlandet, skattepligtig til Danmark af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på dansk skib, herunder udenlandsk skib indlejet uden besætning af et dansk rederi (men ikke dansk skib tilsvarende udlejet uden besætning til udenlandsk rederi).

    Det foreslås at afskaffe den begrænsede skattepligt for personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og som arbejder på danske skibe, ved at ophæve litra j. Sådanne personer vil fortsat vil være skattepligtige, hvis arbejdet udføres i Danmark, jf. litra a.

Til § 2, nr. 3

    Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring, der er foreslået i § 1, nr. 2.

Til § 2, nr. 4-5

    Bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 C og 48 D omhandler beskatningen af begrænset skattepligtige søfolk. Disse beskattes efter § 48 C med en bruttosats på 30 pct. Denne skat opkræves efter § 48 D ikke af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib.

    Med ophævelsen af den begrænsede skattepligt for ikke-hjemmehørende søfolk bliver disse bestemmelser overflødige og foreslås derfor ophævet.

Til §§ 3-7

    Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, § 48 C og § 48 D.

Til § 8

    Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1 (udvidelsen af DIS-ordningen), og at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 2-7 (ændring af skattepligtsreglerne).

    Baggrunden herfor er for det første, at regeringen ikke ønsker udvidelsen af DIS-ordningen iværksat, før betingelsen om lønnens fastsættelse under hensyn til skattefritagelsen er opfyldt. Begrundelsen er for det andet, at regeringen ønsker at sikre sig, at de foreslåede ændringer ikke er i strid med EU s statsstøtteregler.

    Som nævnt under punkt 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Kommissionens tjenestegrene uformelt tilkendegivet, at man ikke anser en skattefritagelse, som baserer sig på generelle skattepligtsregler, for at være i strid med retningslinierne for statsstøtte. Regeringen ønsker en bekræftelse på at lovændringerne ikke strider mod statsstøttereglerne, før de sættes i kraft.


    

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

   

§ 1

   

I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april 1997, foretages følgende ændringer:

     

§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.

 

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For passagerskibe, som overvejende går i fart mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3o vest og breddeparallellen 61o nord og i Østersøen af breddeparallellen 58o nord finder § 10, stk. 2 og 3, ikke anvendelse. § 10, stk. 2 og 3, finder dog anvendelse ved fart til og fra havanlæg i det i 1. pkt. nævnte område.«

     
     

§ 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske havne.

 

2. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

    »Dette gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg.«

     

    Stk. 2. Passagerskibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3° vest og breddeparallellen 61° nord og i Østersøen af breddeparallellen 58° nord. Fartbegrænsningen gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.

 

3. § 4, stk. 2, ophæves.

     
   

§ 2

   

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

 

1. § 2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt. ophæves.

a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,

   
     

j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet.

 

2. § 2, stk. 1, litra j, ophæves.

     

    Stk. 7. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j, omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j, endelig opfyldt.

 

3. § 2, stk. 7, ophæves.

     

§ 5 B. - - -

    Stk. 2. Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

 

4. I § 5B, stk. 2, ændres »kildeskattelovens § 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2,« til: »kildeskattelovens § 48 B eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2,«.

     
     

§ 48 C. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra j, er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 1, for arbejde udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

 

5. § 48 C ophæves.

    Stk. 2. Den i henhold til stk. 1 beregnede skat af vederlag, der oppebæres af personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse.

   

    Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at skat efter stk. 1 ikke svares af personer, der under arbejde i oversøiske farvande ansættes på særlige forhyringsvilkår.

   
     

§ 48 D. Skatteministeren kan bestemme, at skat efter § 48 C, stk. 1, ikke svares af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

 

6. § 48 D ophæves.

     
   

§ 3

   

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999 som senest ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:

a) Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j,

 

1. I § 7, stk. 1, litra a, ændres »kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j« til: »kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller c«.

     
     
   

2. § 8, stk. 3, affattes således:

    Stk. 3. Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 C, stk. 3, eller § 48 D, jf. kildeskattelovens § 48 C, stk. 1, eller ligningslovens § 33 C, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

 

»Stk. 3. Vederlag, der omfattes af ligningslovens § 33 C, medregnes ikke i bidragsgrundlaget.«.

     
   

§ 4

   

I lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 55. - - -

 

1. I § 55, stk. 2, udgår: »§ 48 C,«.

    Stk. 2. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

   
     

§ 56. - - -

   

    Stk. 2. Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

 

2. I § 56, stk. 2, udgår: »§ 48 C,«.

     
   

§ 5

   

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 13. oktober 1999 som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999, foretages følgende ændring:

     

§ 9. Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e), i loven om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., er pligtige at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf der svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A. Det samme gælder for personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra j, i nævnte lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens § 48 C. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for de pågældende personer.

 

1. § 9, stk. 1, 3. pkt. ophæves.

     
   

§ 6

   

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændring:

§ 10. - - -

    Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).

 

1. I § 10, stk. 5, ophæves 2. pkt., og i 3. pkt., som bliver 2. pkt., udgår: »endvidere«.

     
     
   

§ 7

   

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000, foretages følgende ændring:

     

§ 2. Selvangivelsespligten omfatter ikke:

 

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

1) - - -

   

2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f, i eller j, sidstnævnte under forudsætning af, at den pågældende alene beskattes efter kildeskattelovens § 48 C.

 

»2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f eller i.«.