Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven

(Beskatning af personer i udlandet, der modtager dansk pension)

 

§ 1

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest ved lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 5 A, stk. 3, udgår: »,såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet efter dette afsnit«.

2. I § 5 A, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

    »Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

    Lovforslaget går ud på at ændre dansk beskatning af pensionister med bopæl i udlandet, som modtager hovedparten af deres samlede indkomst fra Danmark, i det omfang Danmark beskatter denne indkomst, så de får mulighed for at få fradrag for udgifter og få skatten beregnet på stort set samme måde som personer med bopæl her i landet. Det vil bl.a. medføre mulighed for fradrag for renteudgifter og underholdsbidrag samt mulighed for overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag m.v.

    I dag kan en person med bopæl i udlandet, der er skattepligtig af indkomst her fra landet, som hovedregel kun få fradrag for udgifter, der vedrører erhvervelsen af indkomsten. Ved skatteberegningen tages der som hovedregel ikke hensyn til familiemæssige forhold, så personen kan eksempelvis ikke få overført en eventuel ægtefælles uudnyttede personfradrag.

    De gældende regler begrundes med, at en person med bopæl i en anden stat normalt får fordel af ligningsmæssige fradrag og lempelser for familiemæssige forhold ved skatteberegningen i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende (bopælsstaten).

    Men de fleste pensionister med bopæl i udlandet, som modtager pension fra Danmark, har ikke nogen særlig indkomst i den stat, hvor de har bopæl, og de kan derfor ikke udnytte de ligningsmæssige fradrag m.v. i denne stat. Efter de gældende regler vil disse pensionister derfor ikke få fordel af ligningsmæssige fradrag mv. hverken i bopælsstaten eller her i landet.

    Ved lov nr. 1095 af 20. december 1995 fik kildeskatteloven et afsnit om grænsegængere, dvs. en person med bopæl i udlandet, der modtager hovedparten af sin samlede indkomst her fra landet i form af løn eller overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som beskattes i Danmark. Hvis denne danske indtægt udgør mindst 75 pct. af den pågældendes samlede indkomst for indkomståret, kan personen blive beskattet af indkomsten efter nogenlunde samme regler, som gælder for personer med bopæl her i landet. Det medfører fradrag for renteudgifter, indbetalinger til pensionsordning, bidrag til A-kasse, underholdsbidrag m.v. samt overførsel af en eventuel ægtefælles uudnyttede personfradrag og bundbeløb ved skatteberegningen.

    Grænsegænger-afsnittet gælder også for en person med bopæl i udlandet, der modtager hovedparten af sin indkomst i form af dansk pension, men kun hvis den pågældende var omfattet af afsnittet i mindst 5 år af de sidste 10 år før sin pensionering.

    Det forekommer rimeligt, at en begrænset skattepligtig pensionist generelt har adgang til samme fradrag og skatteberegning som en fuldt skattepligtig pensionist, hvis størstedelen af den pågældendes indkomst beskattes her i landet.

    Det foreslås derfor, at grænsegænger-afsnittet generelt skal gælde for pensionister med bopæl i udlandet, der modtager hovedparten af deres indkomst i form af dansk pension. Det skal altså ikke længere være en betingelse, at pensionisten tidligere opfyldte afsnittets betingelser.

    Det skal dog bemærkes, at i nogle tilfælde vil nedsættelsen af dansk skat som følge af fradrag m.v., blive opvejet af øget skattebetaling i den stat, hvor pensionisten er hjemmehørende (bopælsstaten). Det kan være tilfældet, hvis bopælsstaten også beskatter pensionisten af den danske indkomst (uanset at denne indkomst allerede er beskattet i Danmark) og ophæver dobbeltbeskatningen ved at nedsætte dens skat af den danske indkomst med den danske skat af indkomsten.

Provenumæssige konsekvenser

    Lovforslaget går ud på, at der gives adgang til, at udenlandsk bosiddende pensionsmodtagere kan få fradrag for renteudgifter og ligningsmæssige fradrag og foretage overførsel af en ægtefælles uudnyttede personfradrag og bundbeløb ved skatteberegningen. Der skal dog være tale om, at den pågældende pensionsmodtager oppebærer mindst 75 pct. af sin indkomst fra kilder, som kan beskattes i Danmark.

    Der er stor usikkerhed forbundet ved et skøn over de provenumæssige konsekvenser af forslaget.

    Det skønnes ud fra oplysninger fra Den sociale Sikringsstyrelse, at ca. 14.500 personer, der modtager folke- eller førtidspension, vil blive omfattet. Kredsen udgøres af alle udenlandsk bosiddende pensionister, undtagen bosiddende i lande, hvor Danmark ikke har beskatningsretten til pensionsudbetalingerne (dvs. hovedsageligt pensionister bosiddende i Spanien og Frankrig, bortset fra tjenestemandspensionister). For pensionister i Storbritannien, Canada og Italien kan der gives nedslag i den skattepligtige indkomst med et i lovgivningen nærmere fastsat beløb. For disse pensionister gives der kun fradrag fra ligningsmæssige udgifter, hvis de fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.

    Hertil kommer, at et mindre antal personer, der kun har indkomst fra egne pensioner, også vil blive omfattet af forslaget. Der er ikke statistiske oplysninger om denne del af kredsen, men den skønnes antalsmæssigt at være beskeden.

    Det er lagt til grund ved provenuskønnene, at udenlandsk bosiddende pensionsmodtageres fradragsforhold ikke i væsentlig grad afviger fra fuldt skattepligtige alders- og førtidspensionister, der bor i Danmark, dog bortset fra, at det ikke skønnes, at udenlandsk bosiddende pensionsmodtagere foretager indskud på pensionsordninger.

    Det er endvidere lagt til grund, at fordelingen af den omfattede personkreds mellem enlige og gifte er den samme som pensionister, der bor i Danmark.

    Ud fra disse antagelser kan det med et meget usikkert skøn anslås, at lovforslaget vil medføre et provenutab i størrelsesordenen 30 mill. kr. årligt fra og med indkomståret 2001. Heraf ca. 25 mill. kr. for (primær) kommunerne.

    De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget i 2001 vedrører udelukkende de selvbudgetterende kommuner og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres.

    De samlede virkninger på det kommunale udskrivningsgrundlag for 2001 vil blive neutraliseret i forbindelse med efterreguleringerne for de selvbudgetterende kommuner i 2003.

    I finansåret 2001 skønnes provenutabet til i størrelsesordenen 30 mill. kr.

Administrative konsekvenser

    Forslaget om at udvide grænsegænger-afsnittet må i et vist omfang forventes at medføre øgede administrative opgaver for de kommunale skattemyndigheder. For hver pensionist, der ansøger om at blive omfattet af udvidede regler, skal de undersøge, om 75 pct. af den pågældende samlede indkomst hidrører fra Danmark, og der skal tages højde for en ægtefælles faktiske indkomst. Der er tale om skatteydere med bopæl i udlandet, så det er ofte vanskeligere at få oplysninger til brug ved administrationen. Hertil kommer, at en del pensionister, som er bosat i udlandet, også er fremmedsproget, hvilket også kan komplicere sagsbehandlingen.

    På den anden side er der tale om anvendelse af regler, som allerede er bekendt for de kommunale skattemyndigheder.

    Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told og Skat på 650.000 kr. til tilretning af EDB-systemer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

    Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

    Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

    Lovforslaget medfører en udvidelse af det nuværende grænsegænger-afsnit i kildeskatteloven. Baggrunden for afsnittet var to domme fra EF-Domstolen og en henstilling fra Kommissionen.

    Schumacker-sagen (C-279/93) angik en belgisk statsborger med bopæl i Belgien, der oppebar stort set hele familiens indkomst ved arbejde i Tyskland. Spørgsmålet var, om EF-traktatens artikel 48 (nu artikel 39) om arbejdskraftens fri bevægelighed hindrede, at Tyskland beskattede den begrænset skattepligtige Schumacker hårdere end en fuldt skattepligtig person (med bopæl i Tyskland).

    Domstolen fastslog, at en medlemsstat ikke må beskatte en begrænset skattepligtig person, som udnytter retten til fri bevægelighed og arbejder i denne stat, hårdere end en fuldt skattepligtig person, der befinder sig i samme situation. Men fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige personer befinder sig som udgangspunkt ikke i samme situation. Domstolen fastslog videre, at en begrænset skattepligtig person befinder sig i samme situation som en fuldt skattepligtig, når den begrænset skattepligtige oppebærer hele eller næsten hele sin lønindkomst i en medlemsstat (arbejdsstaten) og ikke i sin egen medlemsstat har indkomst af en sådan størrelse, at der ved beskatningen heraf kan tages hensyn til personlige og familiemæssige forhold. I så fald må arbejdsstaten alligevel ikke beskatte personen hårdere end en fuldt skattepligtig person.

    Wielockx-sagen (C-80/94) angik en belgisk statsborger med bopæl i Belgien, der oppebar hele sin indkomst ved virksomhed som selvstændig fysioterapeut i Holland. Holland nægtede Wielockx adgang til fradrag for henlæggelser til pensionsordning, fordi han var begrænset skattepligtig. Domstolen fastslog med en tilsvarende begrundelse, at dette var i strid med artikel 52 (nu artikel 43) om den fri etableringsret.

    Europakommissionen udsendte den 21. december 1993 en henstilling om beskatning af visse begrænset skattepligtige. Henstillingen går ud på, at begrænset skattepligtige lønmodtagere m.fl., der oppebærer mere end 75 pct. af deres samlede indkomst fra en anden medlemsstat end bopælsstaten, bør have samme ligningsmæssige fradrag mv. som fuldt skattepligtige.

    EF-dommene angår alene beskatning af løn og indkomst ved selvstændigt erhverv. De tager ikke stilling til andre former for indkomst som fx pension. Dommene forpligter altså ikke en medlemsstat til at give en begrænset skattepligtig pensionist samme behandling som en fuldt skattepligtig person, selv om hele eller næsten hele den pågældendes indkomst består af pension fra denne stat.

    Det nuværende grænsegænger-afsnit går ud på, at en begrænset skattepligtig person kan blive beskattet efter stort set samme regler som en fuldt skattepligtig person, når mindst 75 pct. af den pågældendes indkomst er erhvervet ved arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Afsnittet går videre end EF-dommene, idet det også omfatter pension, hvis modtageren opfyldte grænsegænger-afsnittets betingelser i en periode inden sin pensionering.

    Lovforslaget medfører, at skattereglerne for begrænset skattepligtige pensionister kommer til at svare til EF-domstolens afgørelse for begrænset skattepligtige lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 30 mill. kr. fra og med indkomståret 2001, heraf ca. 25 mill. kr. for (primær) kommunerne.

For finansåret 2001 skønnes provenutabet til ca. 30 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Øgede administrative opgaver for de kommunale skattemyndigheder

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter

Høring

    Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Told- og Skattestyrelsen, samt Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet.

    Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Skattechefforeningen i Danmark har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

    Københavns Skatte- og Registerforvaltning har bemærket, at det helt overvejende antal af begrænset skattepligtige pensionister bliver skatteansat i Københavns Kommune, idet pensionsudbetalerne (Sikringsstyrelsen, forsikringsselskaber, pensionskasser m.fl.) har hovedkontor i København. Københavns kommune forventer - som anført i de administrative bemærkninger - en betydelig arbejdsindsats i forbindelse med sagsbehandlingen. Kommunen har inden for det seneste år foretaget ca. 200 ansættelser af almindelige lønmodtagere efter kildeskattelovens grænsegænger-afsnit. Den gennemsnitlige anvendte sagsbehandlertid på en sådan ansættelse skønnes at være 1 time. Hertil kommer tid anvendt til generel information, samt sagernes behandling i de maskinelle systemer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

    Efter den nuværende formulering af kildeskattelovens § 5 A, stk. 3, omfatter grænsegænger-afsnittet kun dansk pension mv., under forudsætning af at modtageren tidligere var lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende og opfyldte afsnittets betingelser i mindst 5 år ud af de seneste 10 år før sin pensionering.

    Den foreslåede ændring af § 5 A, stk. 3, medfører, at grænsegænger-afsnittet omfatter pension m.v. her fra landet, uanset om modtageren har opfyldt betingelserne i afsnittet i en periode inden sin pensionering.

    Pensionister, som er hjemmehørende i Storbritannien, Canada eller Italien, kan i visse tilfælde få nedsat den skattepligtige (og personlige) indkomst med et særligt fradrag, som er fastsat i loven om en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst (eller en protokol om ændring af en overenskomst) med det pågældende land.

    Lov nr. 438 af 10. juni 1997 om en protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien medfører således, at en person, som var blevet hjemmehørende i Storbritannien senest den 12. marts 1997, og som på denne dato var begyndt at modtage dansk pension, kan få nedsat sin skattepligtige (og personlige) indkomst med 200.000 kr. (dog højst det beløb, som den pågældende modtager i dansk pension). Baggrunden for dette nedsættelsesbeløb var, at en person, som er hjemmehørende i Storbritannien efter protokollen skal betale dansk skat af sin danske private pension, hvor den pågældende tidligere havde betalt britisk skat af denne pension. Nedsættelsesbeløbet skal begrænse virkningerne af denne ændring, for så vidt angår de pensionister, som var flyttet til Storbritannien, da protokollen blev offentliggjort.

    Det foreslås derfor, at en person, der er omfattet af overgangsordningen for pensionister i Storbritannien, Canada eller Italien, alene kan få ligningsmæssige fradrag for renteudgifter m.v., i det omfang de overstiger nedsættelsesbeløbet.

    Det samme skal gælde, for så vidt angår overgangsordninger efter fremtidige love om ny dobbeltbeskatningsoverenskomster (eller protokoller om ændring af overenskomster).

Til § 2

    De foreslåede nye regler skal have virkning fra og med indkomståret 2001.


    

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

§ 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit.

 

§ 1

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest ved lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

    Stk. 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.

   
     

    Stk. 3. Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og g, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet efter dette afsnit.

 

1. I § 5 A, stk. 3, udgår: »,såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet efter dette afsnit«.

2. I § 5 A, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

    »Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.«.

    Stk. 4. Er indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1.

   

    Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).