Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

 

Herved bekendtgøres lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, med de ændringer, der følger af lov nr. 481 af 24. juni 1992, § 1 i lov nr. 260 af 6. maj 1993, lov nr. 460 af 30. juni 1993, lov nr. 1084 af 22. december 1993, § 2 i lov nr. 90 af 8. februar 1995, lov nr. 381 af 14. juni 1995, lov nr. 1077 af 20. december 1995, § 3 i lov nr. 406 af 10. juni 1997, lov nr. 409 af 10. juni 1997, § 28 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, lov nr. 211 af 9. april 1999, § 1 i lov nr. 1100 af 29. december 1999 og § 5 i lov nr. 452 af 31. maj 2000.

Kapitel I

Grundskyld

§ 1. Af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme er foretaget ansættelse af grundværdien, svares til kommunen en afgift, der benævnes kommunal grundskyld.

    Stk. 2. Den kommunale grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat ved de i ovennævnte lovs afsnit C og D omhandlede ansættelser.

§ 2. Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen, der skal angive forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse er opgjort på tidspunktet for budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2.

    Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I Københavns Kommune kan grundskyldpromillen dog udgøre højst 28 for skatteåret 1998 og højst 26 for skatteåret 1999. I Københavns og Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. og 2. pkt.

§ 3. (Ophævet).

§ 4. (Ophævet).

§ 5. Amtskommunal grundskyld udskrives med 10 promille af den afgiftspligtige grundværdi.

    Stk. 2. Af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves den amtskommunale grundskyld dog med 5,7 promille af en del af de pågældende ejendommes afgiftspligtige grundværdi. Denne del af den afgiftspligtige grundværdi opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

§ 6. (Ophævet).

§ 6 A. Efter begæring af ejere af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, ydes der henstand med betaling af grundskyld, herunder grundskyld til amtskommunen, såfremt ejendommen er beliggende inden for områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller mellemzone eller en godkendt byplans landbrugszone. For ejendomme, der ligger i yder- eller landbrugszoner, ydes der ikke henstand med grundskyld, der vedrører skatteåret 1969-70 og følgende skatteår.

    Stk. 2. Der kan alene ydes henstand med betalingen af grundskylden, for så vidt den vedrører arealer med den angivne benyttelse og kun i det omfang, grundskylden er beregnet af den del af den afgiftspligtige grundværdi, der ligger over et beløb pr. arealenhed, fastsat af ligningsrådet.

    Stk. 3. Henstandsbeløbene forrentes med 6 pct. årlig fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de grundskyldsbeløb, hvormed der ydes henstand. Renter tilskrives henstandsbeløbet ved skatteårets udgang.

    Stk. 4. Til sikkerhed for betaling af henstandsbeløbene med påløbne renter tinglyses der på ejendommen skadesløsbrev med oprykkende prioritet. Skadesløsbrevets pålydende med tillæg af foranstående prioriteter må ikke overstige den for ejendommen ved den senest foretagne vurdering ansatte ejendomsværdi.

    Stk. 5. Når tinglysning er sket, kan henstand ydes, indtil henstandsbeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets pålydende.

    Stk. 6. Når yderligere henstand herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse gældende regler.

    Stk. 7. Henstandsbeløbet med tilskrevne renter forfalder til betaling, når det område, i hvilket det pågældende areal er beliggende, ikke længere er omfattet af de i stk. 1 omhandlede zoner eller, efter ikrafttrædelsen af lov om by- og landzoner, en landzone. Henstands- og rentebeløb vedrørende ejendomme, som umiddelbart i medfør af loven om by- og landzoner henføres fra mellemzone til byzone, kan dog efter anmodning afdrages med en tredjedel den førstkommende 1. juli efter overgangen til byzone og med en tredjedel hver 1. juli i de følgende 2 år. For beløb, der omfattes af en sådan afdragsordning, finder reglerne i stk. 3 og 8 tilsvarende anvendelse.

    Stk. 8. Hvert år inden den 15. januar tilstiller kommunalbestyrelsen vedkommende ejer meddelelse om kommunens tilgodehavende pr. 1. januar med angivelse af de beløb, hvormed der i det foregående kalenderår er ydet henstand, samt af tilskrevne renter.

§ 6 B. (Ophævet).

§ 7. Fritaget for kommunal grundskyld er:

a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende.

b) Andre staten, kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører Post Danmark og DSB. Såfremt kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne repræsentationers og organisationers personale samt dettes familiemedlemmer.

d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have.

e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.

f) Ejendomme, der ligger i områder, der efter § 3 i lov om planlægning er udpeget som særlige erhvervszoner. Det er en betingelse for fritagelsen, at ejendommen tilhører en virksomhed, der har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, efter erhvervszonens oprettelse og før den 1. januar 1995. Såfremt kun en del af en ejendom ligger i en erhvervszone, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

    Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter ikke ejendomme, der tilhører

1) stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller præsteembeder,

2) en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.

    Stk. 3. Fritagelsen efter stk. 1, litra f, omfatter ikke ejendomme, der hører til bedrifter i landbruget, eller ejendomme inden for forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over de EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de forordninger, der er nævnt i 1. pkt. Fritagelsen efter stk. 1, litra f, gælder ikke for ejendomme, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

    Stk. 4. Fritagelsen efter stk. 1, litra f, omfatter heller ikke ejendomme, der anvendes til formål inden for følgende industri- og erhvervsgrene:

1) Skibsbygningsindustrien.

2) Kunstfiberindustrien.

3) Motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.

4) Kul- og stålindustrien.

    Stk. 5. De Danmarks Nationalbank ved § 21 i lov nr. 116 af 7. april 1936 tilståede skattebegunstigelser berøres ikke af denne lov.

    Stk. 6. Er der inden denne lovs ikrafttræden i medfør af bestemmelsen i § 16, stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter meddelt fritagelse for kommunal grundskyld af udtørrede ferskvandsarealer, kan indenrigsministeren forlænge denne fritagelse inden for det i nævnte bestemmelse angivne tidsrum.

    Stk. 7. Er der inden denne lovs ikrafttræden ved kgl. bevilling til inddæmning og udtørring af dele af havet indrømmet bevillingshaverne skattefrihed i et begrænset åremål, skal den ved bestemmelsen i § 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter hjemlede frihed for kommunal grundskyld af det inddæmmede og udtørrede areal også - inden for det pågældende åremål - omfatte grundskyld i henhold til nærværende lov.

    Stk. 8. Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare kommunal grundskyld efter nærværende paragraf, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for kommunal grundskyld af:

a) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have.

b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.

c) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål.

d) Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

    Stk. 2. Såfremt kun en del af de i stk. 1 omhandlede ejendomme opfylder betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, kan fritagelse alene meddeles for så vidt angår den del af grundværdien, der falder på denne del.

    Stk. 3. Hvor en skov som følge af brand, storm, svampeangreb eller lignende begivenheder har lidt skade på træbestanden, og dette har medført, at den på selve skoven faldende del af ejendomsværdien er væsentligt lavere end normalværdien, jf. § 15 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, kan kommunalbestyrelsen fritage så stor en del af grundværdien, som forholdsmæssigt svarer til forskellen mellem normalværdien og den ovennævnte del af ejendomsværdien, for kommunal grundskyld i et sådant tidsrum, at skovens normaltilstand kan være genoprettet.

§ 8 A. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 1999 er fastsat til mere end 8, nedsættes den kommunale grundskyld af ejendomme, som ved den vurdering, der er lagt til grund for skatteberegningen, er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.

    Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 for den enkelte ejendom opgøres som forskellen mellem den kommunale grundskyld, der er pålignet ejendommens afgiftspligtige grundværdi for skatteåret 1999, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet den pågældende del af ejendommens afgiftspligtige grundværdi med en promille på 8. For ejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner anvendes dog en promille på 18 i stedet for de 8 promille, der nævnt i 1. pkt. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

    Stk. 3. Den nedsættelse, der er opgjort for den enkelte ejendom efter stk. 2, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskatter for 1999, der forfalder til betaling den 1. juli 1999 eller senere. Hvis der er tale om mere end én rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på alle raterne. Hvis nedsættelsen ikke fuldt ud kan ske ved afkortning, udbetales den overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 1999 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1.

    Stk. 4. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 2000 er fastsat til mere end 8, opkræves den kommunale grundskyld for dette skatteår med 8 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Ved anvendelsen af bestemmelsen i 1. pkt. i Københavns og Frederiksberg Kommuner anvendes dog en promille, på 18 i stedet for de 8 promille der er nævnt i 1. pkt. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

    Stk. 5. Statskassen yder for skatteårene 1999 og 2000 et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af reglerne i stk. 1-4. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 1-4, er nedsat for det pågældende skatteår. Hvis en kommune forhøjer grundskyldpromillen fra 1999 til 2000, ydes der dog for 2000 kun et tilskud, der svarer til den nedsættelse, der skulle være sket, såfremt kommunens grundskyldpromille for 2000 havde været den samme som for 1999.

    Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 5.

§ 8 B. (Ophævet).

§ 9. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, er kommunalbestyrelsen berettiget til - dog kun for en vurderingsperiode ad gangen - at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den ejendommen påhvilende kommunale grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse er dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.

    Stk. 2. Foretager ejeren - uden indhentet tilladelse fra kommunalbestyrelsen - bygningsforanstaltninger på grunden, som af kommunalbestyrelsen skønnes at stride imod de for fritagelsen fastsatte vilkår, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvorvidt og da i hvilket omfang samt fra hvilket tidspunkt den givne fritagelse skal anses for bortfaldet.

Kapitel II

Ejendomsskyld

§§ 10-21. (Ophævet).

Kapitel III

Ejendomme beliggende i flere kommuner

§ 22. Når en i flere kommuner beliggende ejendom er vurderet under et, foretages der, jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, af vedkommende vurderingsråd ved vurderingerne en fastsættelse af, hvor stor en del af grundværdien for den pågældende ejendom og eventuelle fradrag for forbedringer, der må henføres til hver af kommunerne. Såfremt ejendommen er delvis fritaget for grundskyld til kommunen, skal vurderingsrådet, jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, efter begæring af enhver af kommunerne fastsætte, hvorledes den ikke fritagne del af grundværdien (med eventuelt fradrag for forbedringer) fordeler sig på kommunerne.

    Stk. 2. De af vurderingsrådene i henhold til stk. 1 trufne afgørelser kan såvel af vedkommende skattepligtige som af de interesserede kommunalbestyrelser indankes for vedkommende skyldråd og for landsskatteretten i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit G i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Kapitel IV

Dækningsafgift m.v.

§ 23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for kommunal grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien. Indenrigsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra a. I primærkommunerne opkræves dækningsafgiften af grundværdien af ejendomme, der helt eller delvis tilhører staten, med vedkommende primærkommunes grundskyldpromille. Af de øvrige ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 10 promille. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan dækningsafgiften af grundværdien af de ejendomme, der er omfattet af 4. punktum, yderligere opkræves med halvdelen af den promille, hvormed amtskommunal grundskyld opkræves i det øvrige land. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 3,75 i amtskommunerne og 5 i de øvrige kommuner. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan dækningsafgiften af forskelsværdien højst udgøre 8,75 promille.

    Stk. 2. Ejendomme tilhørende primærkommuner er fritaget for den i stk. 1 nævnte dækningsafgift til vedkommende amtskommune. I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme, der tilhører vedkommende amtskommune, for dækningsafgift. I såvel amtskommuner som primærkommuner kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og andre kommuner eller staten, for dækningsafgift.

    Stk. 3. Bliver en ejendom fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 2, svares dækningsafgiften efter nærværende paragraf fra tidspunktet for fritagelsens indtræden. Ophører fritagelsen for kommunal grundskyld, bortfalder dækningsafgiftspligten samtidig hermed.

§ 23 A. I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis anvendes som anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.

    Stk. 2. Dækningsafgift af de i stk. 1, 1. punktum, omhandlede ejendomme svares af forskelsværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 10. Dækningsafgift af de i stk. 1, 2. punktum, omhandlede ejendomme svares med samme promille af den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen. Af ejendomme, der er omfattet af stk. 1, men som en del af året anvendes til et ikke-afgiftspligtigt formål, svares kun delvis dækningsafgift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til afgiftspligtigt formål, idet den samlede periode forhøjes til nærmeste antal fjerdedele af et år. Dækningsafgift svares alene af den del af den afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.

    Stk. 3. Dækningsafgift i henhold til denne paragraf kan ikke opkræves af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i henhold til § 7.

    Stk. 4. Såfremt en ejendom som følge af ændring i anvendelsen af denne overgår til eller ophører med at skulle svare dækningsafgift efter nærværende paragraf, sker dette ved udgangen af det kvartal, hvori ændringen har fundet sted.

    Stk. 5. Vurderingsrådene skal på kommunalbestyrelsens begæring foretage de fordelinger af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregningen af den her omhandlede dækningsafgift. Finansministeren fastsætter det vederlag, kommunerne skal erlægge til vurderingsrådene for foretagelse af de nævnte fordelinger, såfremt fordeling ikke begæres foretaget i forbindelse med en vurdering.

§ 23 B. Beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23 eller § 23 A og om ændring af promillernes størrelse skal, for at have virkning for det kommende skatteår, være truffet senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens budget for det pågældende år.

§ 24. (Ophævet).

§ 25. (Ophævet).

Kapitel V

Skatternes forfaldstid og erlæggelse m.v.

§ 26. Skatteåret løber fra 1. januar til 31. december.

    Stk. 2. Ansættelserne ved de i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme foretagne almindelige vurderinger lægges til grund ved skatteberegningen fra og med det første skatteår, der tager sin begyndelse i det kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget.

§ 27. Grundskyld og dækningsafgift opkræves i to eller flere lige stor rater efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer. Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter udgør mindre end 200 kr. årlig, opkræves beløbet dog ikke.

    Stk. 2. Sker betaling ikke senest på en af kommunalbestyrelsen fastsat dato efter forfaldsdagen, er kommunalbestyrelsen berettiget til at fordre skattebeløbet forrentet fra forfaldsdagen med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

    Stk. 3. Enhver af de nævnte skatter og afgifter tillige med påløbne renter bliver, såfremt de ikke er betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, at søge inddrevet ved udpantning. Skatte- og afgiftsbeløbene samt renter kan dog tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den betalingspligtige, jf. § 29, stk. 1, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 27 A. Bestemmelsen i § 27, stk. 2, gælder også for forrentning af øvrige betalinger, der vedrører ejendommen, og som opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.

§ 28. Amtskommunal grundskyld og dækningsafgift opkræves ved vedkommende kommunes foranstaltning sammen med de kommunale ejendomsskatter efter reglerne i § 27. De pålignede beløb indbetales halvårsvis til amtskommunen senest henholdsvis den 10. april og den 10. oktober. Ved senere indbetaling svarer kommunen morarente med 1 pct. månedlig pr. påbegyndt måned fra betalingsfristen at regne. Afgifter, brandforsikringspræmier m.v. opkræves af kommunerne efter de hidtil gældende regler.

§ 28 A. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at varetage de opgaver, som påhviler kommunalbestyrelsen efter denne lov, bortset fra fastsættelse af grundskyldpromillen, jf. § 2, stk. 1, og beslutning om opkrævning af dækningsafgift og om promiller efter §§ 23 og 23 A.

    Stk. 2. En afgørelse, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af stk. 1, kan ikke påklages til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den faste ejendom er beliggende.

§ 29. Samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne renter hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed med den for kommunale skatter og afgifter hjemlede pante- og fortrinsret og svares af den, der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen.

    Stk. 2. Påklage af en sket ansættelse fritager ikke for pligt til betaling til forfaldstid.

    Stk. 3. Ændres en ansættelse ifølge klage eller revision, bliver eventuel berigtigelse at foretage senest ved førstkommende opkrævning.

    Stk. 4. Hvor ændring af ansættelsen eller skatteberegningen medfører godtgørelse af erlagt skat, har den skattepligtige krav på renter. Renterne beregnes med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra datoen for indbetalingen, og indtil tilbagebetalingen sker. Sker godtgørelse i form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved førstkommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til sidste rettidige betalingsdag ved denne opkrævning.

§ 29 A. Efter reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den kommunale og amtskommunale grundskyld, der har været svaret af arealerne.

    Stk. 2. Godtgørelsen ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, og til og med det skatteår, der følger efter det kalenderår, hvori arealerne tilbageføres til landzone (godtgørelsesperioden). Hvis arealerne er blevet overført til byzone eller sommerhusområde, mens den pågældende har været ejer af dem, regnes godtgørelsesperioden dog først fra og med det kvartal, hvori denne overførsel har fundet sted. Godtgørelsesperioden kan dog tidligst regnes fra den 1. januar 1970, og den kan højst udgøre 20 år.

    Stk. 3. For hvert skatteår i godtgørelsesperioden fastsættes af vurderingsrådet et beløb, der skal angive forskellen mellem den afgiftspligtige grundværdi, der har været gældende for ejendommen for det pågældende skatteår, og den afgiftspligtige grundværdi, ejendommen må antages at ville være blevet ansat til, hvis den havde ligget i landzone.

    Stk. 4. De beløb, der er fastsat efter stk. 3, ganges med den samlede kommunale og amtskommunale grundskyldpromille, der har været gældende for de enkelte skatteår. Til det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct. p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted.

    Stk. 5. Godtgørelsen udgør halvdelen af de opgjorte samlede beløb efter stk. 4 inkl. renter.

    Stk. 6. Godtgørelsen udbetales af den kommune, som arealerne ligger i, til ejeren af arealerne på tilbageførselstidspunktet. Den del af godtgørelsen, der vedrører godtgørelsesperioden bortset fra de sidste to år udbetales senest 3 måneder efter, at tilbageførslen til landzone har fundet sted. Den del af godtgørelsen, der vedrører de to sidste år i godtgørelsesperioden, udbetales senest inden udgangen af godtgørelsesperioden.

    Stk. 7. Kommunen kan over for vedkommende amtskommune modregne den del af en udbetalt godtgørelse, der vedrører amtskommunal grundskyld, ved førstkommende indbetaling af amtskommunernes ejendomsskatter, jf. § 28.

    Stk. 8. Udgiften ved ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af kommunen.

    Stk. 9. Reglerne i denne paragraf omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller kommunerne.

§ 30. Ud over, hvad bestemmelserne i denne lov hjemler, kan kommunal grundskyld og dækningsafgift hverken eftergives eller på anden måde lempes.

§ 30 A. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private.

Kapitel VI

Særlige bestemmelser

§ 31. (Ophævet).

§ 32. (Ophævet).

Kapitel VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§§ 33-36. (Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser. Udeladt her).1)

§ 37. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende gennemførelsen af nærværende lov.

§ 38. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 452 af 31. maj 2000, som ændrede § 8, indeholder i § 10 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. De hidtil gældende regler finder anvendelse til og med det sidste regnskabsår inden overgangen til skattepligt.

Stk. 2-13. (Udeladt).

Indenrigsministeriet, den 20. september 2000

Karen Jespersen

/Niels Jørgen Mau

Officielle noter

1) Den oprindelige lov er lov nr. 34 af 18. februar 1961 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, som havde virkning fra og med skatteåret 1961-62.