Den fulde tekst

Fremsat den 5. april 2002 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove

(Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter - generationsskifte)

 

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., udgår: », dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne«.

2. I § 2 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »Stk. 1 - 3« til: »Stk. 1 - 4«.

3. I § 2 f, 4. pkt., ændres »og 11« til: », 11 og 11 A«.

4. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 8,« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 9,«.

5. I § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter »søskendes børnebørn«: », eller til personer omfattet af § 11 A«.

6. I § 11, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

7. To steder i § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«.

8. I § 11, stk. 9, 2., 4., 5. og 6. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: » bedømmelsen«.

9. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 A. Reglerne i § 11 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har udstedt aktierne. Tilsvarende gælder ved overdragelse af aktier i et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at selskaberne er koncernforbundne inden for såvel den periode, hvor medarbejderen efter 1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år i selskabet, som på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.

    Stk. 2. Er de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

    Stk. 3. Er det selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.«.

10. I § 13 a, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter: »§ 11«: »og § 11 A«.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer :

1. I § 2, stk. 1, litra f og h, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,«.

2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2 12« til: »stk. 2 - 11 og 13«.

3. To steder i § 33 C, stk. 1, ændres »Stk. 2 12« til: »Stk. 2 11 og 13«.

4. I § 33 C, stk. 1, sidste pkt., ændres »§ 11« til: »§ 11 og § 11 A«.

5. I § 33 C indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

»Stk. 12. Reglerne i stk. 1 - 11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1 - 11 og 13 tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt 3 år inden for de 4 seneste indkomstår forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.«.

Stk. 12 bliver herefter stk. 13.

6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., ændres: »§ 33 C, stk. 1, eller aktieavancebeskatningslovens § 11« til: »§ 33 C, stk. 1 og 12, eller aktieavancebeskatningslovens § 11 og § 11 A«.

7. I § 65, stk. 3, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1285 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 3, 1. og 5. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

2. To steder i § 29, stk. 3, 5. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«.

3. I § 29, stk. 3, 6., 8., 9. og 10. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: » bedømmelsen«.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 30, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.«.

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., ændres »§ 11« til: »§ 11 og § 11 A«.

2. I § 16 C, stk. 4, 1. pkt., og § 16 C, stk. 7, sidste pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 4,«.

3. I § 28, stk. 10, 6. og 7. pkt., ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«.

§ 6

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 A, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

2. To steder i § 15 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«.

3. I § 15 A, stk. 4, 2., 4., 5. og 6. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,«.

§ 8

I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 1. og 4. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

2. To steder i § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«.

3. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 5., 7., 8. og 9. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.

4. I § 22 c, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 11« til: »§ 11 og § 11 A«.

§ 9

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. § 1, nr. 3, 5 - 10, § 2, nr. 2 - 6, § 5, nr. 1, og § 8, nr. 4, har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 3. § 3 finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. juli 2002 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodningen om skifte indgives den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 4. § 4 har virkning for overdragelse af fast ejendom og for opsigelse af kontrakter, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 5. § 6 har virkning for hel og delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 6. § 8, nr. 1 - 3, har virkning for aktie- og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget går ud på følgende:

Indførelse af mulighed for, at nære medarbejdere kan indgå i et generationsskifte.

Forhøjelse af successionsgrænsen ved overtagelse af virksomheder med mange finansielle aktiver.

Regeringen ønsker at gennemføre lempelser af de skattemæssige hindringer for et hensigtsmæssigt generationsskifte, jf. regeringsgrundlaget »Vækst, velfærd fornyelse«, til gavn for fortsat vækst og beskæftigelse i dansk erhvervsliv.

Lovforslaget er en udmøntning af en del af regeringens konkurrenceevnepakke.

Ved generationsskifte af en virksomhed er det væsentligt, at virksomhedens likviditet ikke belastes som følge af skat på sælgers avancer ved salget. Det kan opnås ved, at køber indtræder i sælgers skattemæssige forpligtelser såkaldt skattemæssig succession, hvorved erhververen forpligter sig til at betale overdragerens skat.

Forslaget har til formål at forbedre mulighederne for generationsskifte af en virksomhed. Det sker på to måder, dels ved at udvide den kreds af personer, der kan succedere, dels ved at udvide den kreds af virksomheder, som der kan succederes i.

Som reglerne er i dag, er muligheden for succession forbeholdt den situation, hvor en virksomhedsejer ønsker at sælge virksomheden videre til et nærtstående familiemedlem. Det er imidlertid ikke givet, at nærtstående familiemedlemmer er de bedste til at drive virksomheden videre. I visse tilfælde er det en nær medarbejder, som har et indgående kendskab til virksomheden, der vil være den naturlige arvtager.

Regeringen vil derfor udvide muligheden for succession til at omfatte nære medarbejdere. Ved successionen forpligter medarbejderen sig til at betale overdragerens skat. Ved nære medarbejdere forstås personer, der gennem en periode på 4 år forud for overdragelsen har været fuldtidsbeskæftiget i 3 år og tillige på tidspunktet for overdragelsen er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.

Reglerne er endvidere i dag sådan, at en person ikke kan succedere i aktier i selskaber, hvis indtægt eller kapital i det væsentlige vedrører finansielle aktiver. Bedømmelsen er objektiv.

Succession kan således ikke ske, hvis mindst 25 pct. af selskabets indtægter eller kapital vedrører finansielle aktiver.

Velkonsoliderede virksomheder vil imidlertid ofte have en vis beholdning af finansielle aktiver. Det er også fornuftigt for et selskab at øge sin konsolidering. En så lav grænse som 25 pct. kan derfor vanskeliggøre videreførelsen af en ellers veldrevet og rentabel virksomhed.

Regeringen vil derfor hæve grænsen fra 25 pct. til 50 pct., så det bliver muligt at succedere i aktier i selskaber med en større beholdning af finansielle aktiver end i dag.

Endelig foreslås en mindre ændring af kursgevinstloven vedrørende rentetilpasningslån i forbindelse med ejerskifte. Med ændringen undgås et skattemæssigt problem for en kurssikringsaftale knyttet til lånet. Med ændringen undgås et skattemæssigt problem for en kurssikringskontrakt knyttet til lånet. Forslaget vedrører ikke generationsskifte.

2. Gældende regler
2.1. Succession

Skattemæssig succession i levende live kan efter nærmere regler dels ske i aktier, dels i en personligt ejet virksomhed.

2.1.1. Succession i aktier

Aktieavancebeskatningslovens § 11 indeholder regler om succession ved overdragelse af aktier.

Skattemæssig succession i aktier betyder, at erhververen indtræder i overdragerens stilling for så vidt angår anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer. Det indebærer, at overdrageren ikke beskattes, idet den avance på aktierne, som overdrageren ville blive beskattet af ved et sædvanligt salg, overtages af erhververen som en latent skattebyrde. Den overtagne skatteforpligtelse kommer således til beskatning, når erhververen til sin tid afstår de pågældende aktier.

Der findes en række begrænsninger for succession. Det gælder med hensyn til de personer, der kan succedere, og de selskaber, der kan succederes i. Der er også krav til størrelsen af den aktiepost, der mindst skal overdrages, for at der kan succederes.

De personer, der kan succedere, er børn og børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskab. Succession kan ikke finde sted ved overdragelse til personer, der er hjemmehørende i udlandet.

Det vil sige, at nære medarbejdere i selskabet ikke kan succedere. Det er uheldigt, at reglerne kan vanskeliggøre videreførelsen af en ellers veldrevet virksomhed.

Der kan ikke succederes i tab på aktier, og erhververens underskud fra indkomstår før erhvervelsen kan ikke modregnes i fortjeneste ved overdragelse af aktierne.

Skattemæssig succession gælder kun for hovedaktionæraktier. Ved hovedaktionæraktier forstås som udgangspunkt aktier, hvor ejeren inden for de seneste 5 år har ejet mindst 25 pct. af aktierne i selskabet eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved aktier erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse af en personligt ejet virksomhed ses dog på andelen i aktiekapital/stemmeværdi inden for de seneste 10 år. Ved opgørelsen af andelen af aktiekapital henholdsvis stemmeværdi medregnes visse nærtbeslægtedes besiddelser.

Det er endvidere et krav for skattemæssig succession, at den enkelte overdragelse udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien i selskabet. Der er dermed en grænse for hvor store værdier, der uden beskatning kan overføres til næste generation, uden at der samtidig overføres indflydelse. Uanset overdragelsens omfang kan der dog succederes i næringsaktier og visse andelsbeviser.

I visse selskaber kan der ikke ske succession i aktierne. Ifølge bemærkningerne til det lovforslag, der indeholdt de ændrede regler (nr. L 36 om ændring af successionsreglerne ved overdragelse af aktier, fremsat af den daværende skatteminister den 4. oktober 2000) var formålet med forslaget at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Det vil sige selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er selskaberne kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet.

Baggrunden for at udelukke muligheden for succession var ifølge den tidligere regering, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende ordning ved generationsskifte. Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter den tidligere regerings opfattelse ikke være mulig.

Sigtet har været at målrette succession til reelle erhvervsvirksomheder. Reglerne går ud på, at skattemæssig succession ikke kan ske i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Denne væsentlighedsbedømmelse er objektiv. Såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægt eller aktiver vedrører pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom, er væsentlighedskravet opfyldt. Ved bedømmelsen af hvorvidt væsentlighedskravet er opfyldt for så vidt angår selskabets indtægter, tages gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår i selskabet. Det vil sige, at hvis selskabets indtægter er sammensat således, at mindst 25 pct. efter de seneste 3 års gennemsnit vedrører pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom, er væsentlighedskravet opfyldt. Det betyder, at der ikke kan succederes i aktierne.

For så vidt angår selskabets aktivmasse er kravet, at den skal udregnes som enten gennemsnittet af de seneste 3 års regnskaber eller opgøres på overdragelsestidspunktet. Det vil sige, at hvis selskabets aktivmasse er sammensat således, at mindst 25 pct. vedrører pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom, enten på overdragelsestidspunktet eller efter de seneste 3 års gennemsnit, er væsentlighedskravet opfyldt. Det betyder, at der ikke kan succederes i aktierne.

En så lav grænse som 25 pct. betyder, at der i en række tilfælde ikke kan succederes i velkonsoliderede selskaber. Det er uheldigt, at reglerne kan vanskeliggøre videreførelsen af en ellers veldrevet virksomhed.

Visse typer aktier kan der slet ikke succederes i. Det gælder visse aktier i finansielle selskaber i udlandet, og visse aktier købt for lånte midler. Disse regler er det ikke hensigten at ændre.

2.1.2. Succession i en personligt ejet virksomhed

Kildeskattelovens § 33 C indeholder regler om succession i en personligt ejet virksomhed.

Succession i en personligt ejet virksomhed medfører, at overdrageren ikke beskattes i anledning af overdragelsen, og at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til det overdragne. Erhververen skal således foretage afskrivninger på grundlag af overdragerens afskrivningsgrundlag, og de afskrivningsberettigede aktiver anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkt og til samme beløb som af overdrageren. Erhververen beskattes således først, når vedkommende på et senere tidspunkt afstår aktiverne.

Der er begrænsninger mht. den personkreds, der kan succedere. Succession gælder ved overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn og søskendes børnebørn. Ligesom ved succession ved overdragelse af aktier sidestilles adoptivforhold og stedbarnsforhold med naturligt slægtskab. Succession kan alene ske, hvis erhververen har bopæl i Danmark, eller hvis den overdragne virksomhed skaber fast driftssted for erhververen eller er en del af dennes herværende faste ejendom. Overdrager og erhverver skal være enige om at overdrage med succession.

Med den personkreds, der i dag kan succedere, vil nære medarbejdere i en personligt drevet virksomhed ikke kunne succedere.

De aktiver, der kan overdrages med succession, er de aktiver i virksomheden, hvor en sædvanlig virksomhedsafståelse ville udløse en skattepligtig fortjeneste. Der kan ikke ske succession i aktiver, som ved et salg ville udløse et tab. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra tidligere indkomstår i eventuel fortjeneste ved videreoverdragelse af virksomheden.

Adgangen til at succedere forudsætter, at der sker virksomhedsoverdragelse, enten ved at hele virksomheden overdrages eller ved, at en ideel andel af hele virksomheden overdrages. Der kan ikke succederes, hvis det kun er enkelte af virksomhedens aktiver, der overdrages, medmindre disse aktiver i sig selv udgør en selvstændig erhvervsvirksomhed.

Aktiver, der kan overdrages med succession, er eksempelvis afskrivningsberettigede bygninger, maskiner, inventar, samt fast ejendom, hvis overdrageren driver næring med køb og salg af ejendomme. Der kan endvidere succederes i ejendomsavancer omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, såfremt mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles virksomhed. Der kan dog kun ske indtræden i genvundne afskrivninger på fast ejendom, hvis der samtidig sker indtræden med hensyn til fortjenester efter ejendomsavancebeskatningsloven. Aktier i virksomheden overdrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11, jf. pkt. 2.1.1.

Såfremt en virksomhed overdrages til flere erhververe, kan de enkelte erhververe sammen med overdrageren selv beslutte, om overdragelsen skal ske med succession uafhængigt af de øvrige.

2.2. Afgrænsning af selskaber med mange finansielle aktiver andre steder i skattelovgivningen

Den definition af selskaber med finansielle aktiver, der ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 om ændring af successionsreglerne ved overdragelse af aktier blev gennemført i aktieavancebeskatningsloven, findes tilsvarende i 3 andre skattebestemmelser.

Udlodninger af aktier fra et dødsbo kan efter dødsboskatteloven ikke ske med succession, hvis det underliggende selskabs aktivitet i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Væsentlighedsbedømmelsen sker ud fra den samme 25 pct.s grænse som i aktieavancebeskatningsloven, jf. ovenfor. Reglen betyder, at ved udlodninger af aktier fra et dødsbo kan dette ikke ske med succession, hvis det pågældende selskab i det væsentlige ejer finansielle aktiver.

Efter pensionsbeskatningsloven kan personer over 55 år, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 10 år, oprette pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør, på nærmere fastsatte betingelser. Den persongruppe, der kan benytte ordningen, er personer, der har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed (typisk i form af en personligt ejet virksomhed eller i interessentskabsform), samt personer, der har drevet virksomhed i selskabsform som hovedaktionær eller hovedanpartshaver. Der skal være tale om reel erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden ikke i det væsentlige må have bestået af finansielle aktiver. Vurderingen af, hvorvidt en persons erhvervsmæssige virksomhed i væsentligt omfang har bestået i de nævnte aktiver, sker ud fra den samme 25 pct.s grænse som i aktieavancebeskatningsloven, jf. ovenfor.

Efter virksomhedsskatteloven gælder der en særlig ordning svarende til kapitalafkastordningen i virksomhedsskatteloven for personers køb af aktier eller anparter, når købet sker som led i en virksomhedsovertagelse. Formålet er at sidestille fysiske personers køb af et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med køb af en personligt ejet virksomhed. For at begrænse ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser er det bl.a. en betingelse, at der er tale om aktier eller anparter i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Væsentlighedsbedømmelsen sker også her ud fra den samme 25 pct.s grænse som i aktieavancebeskatningsloven, jf. ovenfor.

2.3. Rentetilpasningslån

Kurssikringsaftaler på de såkaldte rentetilpasningslån er karakteriseret ved, at de for en periode sikrer låntager mod rentestigninger ud over et nærmere fastsat niveau på rentetilpasningslånet. Rentetilpasningslån er variabelt forrentede.

Efter kursgevinstlovens § 29 skal selskaber og personer medregne gevinst og tab på terminskontrakter og på aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter § 30 behandles finansielle kontrakter i visse situationer som en integreret del af opgørelsen vedrørende gevinst og tab på det underliggende aktiv.

Kursgevinstlovens § 29 anvendes bl.a. ikke på kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån. Det er en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af kontraktsparterne en betingelse, at kontrakten ikke afstås. Når en kontrakt undtages fra beskatning som finansiel kontrakt, skal den behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv.

Hvis en køber ved ejerskifte af en ejendom overtager en kurssikringsaftale vedrørende rentetilpasning for realkreditlån, eller hvis aftalen opsiges i forbindelse med ejerskiftet er betingelsen for, at aftalen kan behandles sammen med det underliggende lån, ikke opfyldt. I stedet skal aftalen behandles som en finansiel kontrakt fra kontraktens start. Gevinst og tab på aftalen beskattes efter lagerprincippet og medregnes til kapitalindkomsten.

3. Lovforslagets indhold
3.1. Udvidelse af muligheden for, at nære medarbejdere kan indgå i et generationsskifte

Efter gældende regler kan overdragelsen af aktier og en personligt ejet virksomhed ske med succession. Det gælder dog kun, når overdragelsen sker til personer inden for en forholdsvis nær familiekreds. Overdragelsen kan derimod ikke ske til personer uden for den nære familiekreds uden beskatning som ved ethvert andet salg.

Denne forskelsbehandling finder regeringen ikke velbegrundet. Der er ikke klare erhvervs- eller samfundsøkonomiske nyttevirkninger knyttet til kun at opretholde adgang til skattemæssig succession ved overdragelse til medlemmer af den nære familiekreds. Det er således ikke givet, at den, der er bedst egnet til at videreføre virksomheden, findes inden for den personkreds, der kan gøre brug af successionsreglerne, dvs. inden for familiekredsen. Ved at udvide muligheden for at overdrage virksomheden med succession til at omfatte andre end den nære familiekreds, er der større chance for, at det er den bedst egnede, der kommer til at videreføre virksomheden.

Det foreslås derfor at udvide kredsen til at omfatte nære medarbejdere, dvs. medarbejdere der har et indgående kendskab til virksomheden i forvejen. Ved nære medarbejdere forstås efter forslaget personer, der gennem en periode på 4 indkomstår forud for overdragelsen har været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år og på tidspunktet for overdragelsen er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. De i alt 3 år kan fordeles over en periode på 4 indkomstår. Formålet med reglen om, at medarbejderen gennem de sidste 4 indkomstår blot skal have være fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år, er at tilgodese medarbejdere, der på grund af orlov, barsel, uddannelse, skoleophold, aftjening af værnepligt eller andet i en kortere periode har været væk fra virksomheden.

Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed foreslås det tillige, at der kan ske overdragelse til en tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at der første gang er overdraget en andel af virksomheden til den tidligere medarbejder. Formålet er at give mulighed for glidende generationsskifte.

3.2. Forhøjelse af successionsgrænsen ved overtagelse af virksomheder med mange finansielle aktiver

Begrænsningen for succession i aktier er fra forskellig side, eksempelvis erhvervsorganisationer både under behandlingen af lovforslaget og efterfølgende kritiseret for at være for restriktiv. Partierne i den nuværende regering stemte imod det pågældende lovforslag.

Kritikken er for det første gået på, at normale erhvervsvirksomheder med et vist kapitalberedskab kan risikere at blive omfattet af reglerne. For det andet er reglerne kritiseret for at tilskynde velkonsoliderede virksomheder til at opføre sig uansvarligt. For det tredje er det kritiseret, at grænsen er sat så lavt som 25 pct. I ganske mange tilfælde vil den lave grænse afskære muligheden for succession, når grænsen blot midlertidigt overskrides, medens selskaberne i et længere tidsperspektiv ligger under grænsen.

Regeringen er enig i denne kritik. Det må anses for uheldigt, at velkonsoliderede selskaber, og selskaber, der bliver mere velkonsoliderede, i en række tilfælde ikke kan overdrages med succession. Det kan i mange tilfælde være fornuftigt for et selskab at have eller nødvendigt at øge sit kapitalberedskab. Med de gældende regler vil nogle selskaber blive anset for ikke at drive reel erhvervsvirksomhed med den konsekvens, at der ikke kan ske succession.

Det er vigtigt, at gunstige skatteregler, som tilfældet er for succession, forbeholdes reelle erhvervsvirksomheder. Det er derimod ikke rimeligt, at der skal kunne ske succession i selskaber, der slet ikke har nogen erhvervsaktivitet, eller hvor aktiviteten er af underordnet betydning.

Det foreslås derfor at lempe reglerne i aktieavancebeskatningsloven for, hvornår aktierne i et selskab kan overdrages med succession. Det foreslås at forhøje den nuværende grænse fra 25 pct. til 50 pct. Herved opnås, at der i flere selskaber vil kunne ske succession i aktier, fordi adgangen til succession kun afskæres i selskaber, hvis indtægter eller kapital for mindst halvdelens vedkommende vedrører sådanne finansielle aktiver som pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom.

Det foreslås, at de 3 andre steder i skattelovgivningen, der indeholder den samme afgrænsning af virksomheder med finansielle aktiver som i aktieavancebeskatningsloven, ændres på samme måde som i aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at 25 pct.s grænsen i de pågældende bestemmelser foreslås forhøjet til 50 pct.

Det gælder grænsen i dødsboskatteloven for succession, reglerne i virksomhedsskatteloven for personers køb af aktier eller anparter som led i en virksomhedsovertagelse samt i reglerne i pensionsbeskatningsloven for indskud af avancen på en pensionsordning ved virksomhedsophør.

3.3. Rentetilpasningslån

Det foreslås, at kurssikringsaftaler vedrørende rentetilpasning for realkreditlån behandles sammen med det underliggende lån, hvis aftalen i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en ny debitor, eller hvis køber eller sælger opsiger aftalen i forbindelse med overdragelsen.

Det undgås herved, at debitor for et rentetilpasningslån, som køber overtager ved ejerskifte, skal beskattes af gevinst og tab på en eventuel tilhørende kurssikringsaftale vedrørende lånet som en finansiel kontrakt.

Forslaget var indeholdt i lovforslag nr. L 20 om investeringsforeninger med få medlemmer, kurssikringskontrakter ved ejerskifte og fristforlængelse ved aktieombytning, der blev fremsat af den daværende skatteminister den 3. oktober 2001, men som bortfaldt ved udskrivelsen af valget til Folketinget i efteråret 2001.

3.4. Andre ændringer

Lovforslaget indeholder en række ændringer, der primært er af lovteknisk karakter.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Samlet skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 45 mill. kr. for indkomståret 2002 og på ca. 90 mill. kr. for indkomståret 2003. Heraf skønnes henholdsvis ca. 25 mill. kr. og ca. 55 mill. kr. at vedrøre de kommunale indkomstskatter.

I finansåret 2002 skønnes provenutabet at udgøre 35 mill. kr.

Provenuvirkningen af forslagets enkelte elementer er vist i oversigten nedenfor.

Provenuvirkning af de enkelte elementer i lovforslaget i 2002 og i 2003.

Mill. kr.

Indkomståret 2002

Indkomståret 2003

Finansåret 2002

Varig virkning

I alt

Heraf kommunale

skatter

I alt

Heraf kommunale

skatter

Nære medarbejdere

35

20

50

30

25

20

Successionsgrænse

10

5

40

25

10

20

Rentetilpasningslån

0

0

0

0

0

0

I alt

45

25

90

55

35

40

Udvidelse af muligheden for at nære medarbejdere kan indgå i et generationsskifte

Den foreslåede udvidelse af personkredsen med successionsadgang ved virksomhedsoverdragelser til også at omfatte personer, som har deltaget i virksomhedens daglige drift i mindst 3 år, vil indebære et umiddelbart provenutab. Provenutabet vil dog blive genvundet i de efterfølgende år som følge af købers lavere afskrivningsgrundlag, når der er tale om en personligt drevet virksomhed. Er der tale om en virksomhed i selskabsform, vil provenutabet først blive indvundet, når aktierne eller anparterne senere afstås.

På grundlag af Danmarks Statistiks undersøgelse af generationsskifter i Generationsskifteudvalgets betænkning (nr. 1374/August 1999) kan det anslås, at der i 1996 skete ca. 200 generationsskifter til en medarbejder, som havde været ansat i mere end 3 år.

Med baggrund i en forudsætning om, at antallet af overdragelser, hvor successionsadgangen udnyttes, udgør 200 årligt, og med en forudsætning om, at der vil være tale om en gennemsnitlig skatteudskydelse på 300.000 kr., vil det umiddelbare provenutab skønsmæssigt ligge i størrelsesordenen 60 mill. kr. årligt, hvoraf ca. 40 mill. kr. vedrører de kommunale indkomstskatter.

I 2002, hvor forslaget kun har virkning for overdragelser i 2. halvår, skønnes provenutabet til ca. 35 mill. kr., hvoraf ca. 20 mill. kr. vedrører de kommunale skatter. Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til ca. 25 mill. kr.

I de efterfølgende år vil provenutabet blive modvirket af købers lavere afskrivningsgrundlag og senere salg af driftsaktiver og aktier. Hvor hurtigt provenutabet vil blive genindvundet afhænger af, hvilke aktiver der er tale om.

I 2003 skønnes nedsættelsen af afskrivningerne at udgøre ca. 10 mill. kr., således at provenutabet nedsættes fra 60 mill. kr. til 50 mill. kr. I de efterfølgende år mindskes provenutabet yderligere.

Hvis der er tale om driftsmidler, som saldoafskrives, vil 2/3 af skattetabet være genvundet efter 4 års forløb og skat vedr. goodwill vil være fuldt genvundet efter 7 år. For afskrivningsberettigede bygninger vil der gå op til 20 år, før tabet er fuldt genvundet. Forslaget vil således medføre et rentetab på langt sigt.

Den årlige varige virkning af forslaget kan skønnes til et rentetab på godt 20 mill. kr.

Forhøjelse af successionsgrænsen ved overtagelse af virksomheder med mange finansielle aktiver

Den foreslåede forhøjelse af successionsgrænsen for finansielle aktiver i virksomhederne vil indebære et umiddelbart provenutab som følge af udskydelsen af beskatningstidspunktet.

Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der kan belyse i hvilket omfang de gældende regler begrænser anvendelsen af succession ved udlæg fra dødsboer og ved gaveoverdragelser. Det er derfor vanskeligt at vurdere størrelsen af provenutabet, men et beløb i størrelsesordenen 50 mill. kr. årligt forekommer ikke urealistisk med baggrund i det anslåede merprovenu ved indførelsen af successionsgrænsen. Heraf vil ca. 35 mill. kr. vedrøre de kommunale indkomstskatter.

I 2002 og 2003 skønnes provenutabet til henholdsvis ca. 10 mill. kr. og ca. 40 mill. kr., da lovforslaget alene har virkning for gaveoverdragelser efter 1. juli 2002 og for udlodninger fra dødsboer, hvor dødsfaldet er sket efter denne dato. Det fulde provenutab på 50 mill. kr. årligt skønnes at fremkomme fra og med 2004.

På langt sigt vil provenutabet blive modsvaret af et større provenu, når aktierne sælges, således at forslaget på langt sigt alene indebærer et rentetab. Den årlige varige virkning af forslaget kan skønnes til et rentetab på godt 20 mill. kr.

Rentetilpasningslån

Forslaget om, at kurssikringsaftaler vedrørende rentetilpasning for realkreditlån beskattes sammen med det underliggende lån, hvis aftalen overtages af en ny ejer eller opsiges i forbindelse med ejerskifte, indebærer, at der fremover ikke vil skulle ske beskatning af kurssikringsaftalen ved ejerskifte af ejendomme med kurssikrede rentetilpasningslån. Dette vil medføre et provenutab, som dog skønnes at blive af meget begrænset omfang, da kurssikringsaftaler i forbindelse med rentetilpasningslån ikke er særlig udbredte.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget udmønter en række af skatteforslagene i regeringens konkurrenceevnepakke. Skattelettelserne er målrettede og sættes ind på områder, hvor erhvervslivet har ønsket det.

Lovforslaget forbedrer vilkårene for generationsskifter, således at skattebetalingen ikke er med til at knække ellers velfungerende virksomheder.

Forslaget om udvidelse af muligheden for succession ved virksomhedsovertagelser medfører, at nære medarbejdere med kendskab til virksomheden får lettere ved at overtage en virksomhed.

Med den foreslåede justering af grænsen for virksomheders finansielle aktiver ved succession bliver der også mulighed for succession ved overtagelse af velkonsoliderede virksomheder.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Skatteministeriets egen vurdering tager udgangspunkt i, at det er frivilligt, om der ønskes succession. Ønskes der i dag succession, skal der ske en opgørelse af, om den nuværende grænse på 25 pct. overskrides. Forhøjelsen af grænsen fra 25 pct. til 50 pct. vedrørende finansielle aktiver vil ikke forøge de administrative byrder.

Forslaget om, at nære medarbejdere kan succedere i aktier og en personligt ejet virksomhed medfører ingen administrative pligter for virksomhederne. En medarbejder kan succedere, når betingelserne er opfyldt. Det er frivilligt for en medarbejder, om vedkommende vil succedere eller ej.

Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

I samråd med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Administrative Lettelser er det vurderet, at det vil være unødvendigt byrdefuldt for virksomhederne at deltage i en panelundersøgelse. Dette skyldes vedrørende generationsskifte for nære medarbejdere, at dette kun betyder en udvidelse til en bredere personkreds. I forbindelse med forhøjelse af successionsgrænsen ved overtagelse af virksomheder med mange finansielle aktiver er der alene tale om en forhøjelse af grænsen.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været på høring i:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Danske Entreprenører, De danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Det Danske Handelskammer, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg kommune, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Købehavns kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen samt relevante ministerier.

I Skatteministeriets høringsskrivelse var høringsfristen fastsat til den 18. marts 2002. Det var anført, at hvis Skatteministeriet skulle nå at tage højde for eventuelle bemærkninger inden fremsættelsen af lovforslaget, skulle bemærkningerne være modtaget inden den 28. februar 2002. Det fremgik videre, at der efter høringsfristens udløb den 18. marts 2002 vil blive udarbejdet et samlet notat, der opsummerer og kommenterer høringssvarene, og at notatet vil blive oversendt til Folketingets Skatteudvalg, så høringssvarene kan indgå i udvalgets behandling af lovforslaget.

Nedenfor gengives de modtagne bemærkninger, der er modtaget senest den 28. februar 2002, samt kommentarerne hertil.

Sammenfatning af de modtagne udtalelser og kommentarer hertil

Organisation/myndighed

Bemærkninger

Kommentarer

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Finder at de eksisterende favoriserede familiehandler bør afskaffes i stedet for at udvides. Finder det problematisk, at gældende regler muliggør en permanent og langvarig udskydelse med risiko for, at skatten aldrig bliver betalt. Samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssigt, at overdragelse sker til den bedst egnede fremfor at bestemte grupper opnår en fortrinsstilling. Succession til nære medarbejdere er vilkårlig og diskriminerende over for de andre medarbejdere, der ikke kan succedere.

Lovforslaget har til formål at forbedre generationsskifter, idet det ikke er hensigtsmæssigt, at i øvrigt velfungerende virksomheder må lukke, fordi der ikke er nogen inden for familiekredsen, der ønsker at overtage virksomheden med succession. Udtalelsen giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

 

Kan ikke støtte forslaget om at forhøje grænsen for finansielle aktiver fra 25 pct. til 50 pct. Her drejer det sig om, at man kan realisere fortjeneste på finansielle aktiver uden at skulle betale skat af fortjenesten. Kan heller ikke støtte, at afgrænsningen af selskaber med mange finansielle aktiver andre steder i skattelovgivningen ligeledes ændres.

Det er uheldigt, at aktier i selskaber med et forholdsvis begrænset kapitalberedskab risikerer ikke at kunne overdrages med succession. Derfor foreslås det at forhøje grænsen fra 25 pct. til 50 pct. Udtalelsen giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Dansk Industri

Dansk Industri kan overordnet støtte forslaget, idet forslagene imødekommer flere af de forslag til et mere smidigt generationsskifte, som Dansk Industri ved flere lejligheder har fremført.

 
 

Dansk Industri hilser det velkomment, at afgrænsningen af nære medarbejdere er relativt simpel og enkel at administrere via kravet om fuldtidsbeskæftigelse svarende til kriterierne for fuldt ATP-bidrag. Da der med alderen sker en forøgelse af risikoen for, at helbredet pludselig betinger et salg af virksomheden, kan kravet om 5 års fuldtidsbeskæftigelse være en hindring. Foreslår derfor at grænsen nedsættes til 3 år.

Kravet til fuldtidsbeskæftigelse i 5 år er i det fremsatte forslag foreslået ændret til 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 4 år.

 

I tilfælde, hvor der ikke opnås succession til familiemedlemmer eller nære medarbejdere, drænes virksomheden for kapital pga. de betydelige danske avanceskatter. Der må derfor arbejdes i retning af en nedbringelse af de høje danske avanceskatter.

Støtter forslaget om forhøjelse af grænsen for succession i selskaber med mange finansielle aktiver fra 25 pct. til 50 pct. Dansk Industri har tidligere peget på, at grænsen på 25 pct. rammer utilsigtet bredt, og at man som minimum burde sætte grænsen til 50 pct.

 
 

Dansk Industri foreslår, at den gældende beløbsgrænse for indskud på en ophørspension på 2 mill. kr. (2001-niveau) bliver hævet. Der henvises i den forbindelse til, at der med den gældende beløbsgrænse ikke som tilsigtet bliver tale om fuld ligestilling med lønmodtageres pensionsopsparing, idet f.eks. en ansat direktør ofte og i hvert fald sammen med sin ægtefælle kan have opsparet en pension til en betydelig højere værdi end 2 mill. kr. En selvstændig og hans medarbejdende ægtefælle kan imidlertid efter de gældende regler højst indskyde 2 mill. kr. tilsammen.

En så væsentlig ændring af ophørspensionsordningen som en forhøjelse af beløbsgrænsen hører ikke hjemme i et lovforslag som det foreliggende. Det kan naturligvis altid diskuteres, hvor højt beløbsgrænsen for indskud på en ophørspension skal sættes. Man skal i den forbindelse ikke glemme, at ordningen skal ses som et supplement til almindelig løbende pensionsopsparing og ikke som et alternativ. Jo tidligere pensionsopsparingen sker, dvs. finansieret af den løbende drift, jo bedre vil resultatet blive i sidste ende. Desuden skal der tages hensyn til de provenumæssige konsekvenser af en eventuel forhøjelse. Der er derfor ikke medtaget en ændring af den gældende beløbsgrænse i forslaget.

   

Det er i øvrigt ikke korrekt, at en selvstændig erhvervsdrivende og dennes medarbejdende ægtefælle maksimalt kun kan indskyde 2 mill. kr. tilsammen. Hvis ægtefællerne har anvendt reglerne om ægtefællebeskatning i kildeskattelovens § 25 A, og begge ægtefæller beskattes af avancen, kan de begge oprette en § 15 A-pensionsordning. Det maksimale beløb, der kan indskydes, bliver i så fald et beløb svarende til den del af avancen, som hver af ægtefællerne beskattes af, eller 2 mill. kr. for hver af ægtefællernes vedkommende.

 

Dansk Industri opfordrer til, at »karensperioden« på 5 år fra indskud til udbetaling skal bortfalde efter det fyldte 60. år, så udbetaling altid kan påbegyndes efter det fyldte 60. år.

I forbindelse med udarbejdelsen af det oprindelige lovforslag om ophørspension viste det sig ikke muligt at lave en EU-medholdelig værnsregel, der medførte efterbeskatning, hvis en tidligere selvstændig kort efter indbetalingen på ophørspensionen flyttede til et land med (lav) bopælsbeskatning af private pensioner som f.eks. Frankrig. I stedet kom reglen om, at rateudbetalinger tidligst kan påbegyndes 5 år efter, at policen er oprettet, til at fremstå som det eneste reelle værn mod dette, hvilket stadig er tilfældet. 5 års-reglen foreslås derfor ikke fjernet.

Foreningen Registrerede Revisorer

Foreningen roser regeringen for de mange forslag til forbedring af virksomhedernes vilkår og specielt forbedringer i forbindelse med generationsskifte.

 
 

Det bør fastslås, at overdragelse til en nær medarbejder som hovedregel bør betragtes som en aftale mellem uafhængige parter som f. eks. fastslået af Landsskatteretten i TfS 1999, 905. Af hensyn til generationsskiftet, og at der er tale om uafhængige parter, bør skattemyndighederne acceptere prisfastsættelsen, selvom en beregning efter goodwillcirkulæret giver en højere værdi.

Som udgangspunkt vil der være tale om overdragelse mellem uafhængige parter. Der er tale om en konkret ligningsmæssig afgørelse i hvert enkelt tilfælde. I denne forbindelse bør der tages hensyn til, at overdragelsesprisen normalt vil være påvirket af, at overdragelsen sker med succession. Typisk er den pris, som en køber med succession vil betale, lavere end den pris, som en køber uden succession vil betale, idet køberen med succession overtager sælgers skatteforpligtelser. Men det er ikke et lovgivningsanliggende at fastsætte regler for, i hvilke tilfælde parternes aftale skal betragtes som en aftale mellem uafhængige parter, og i hvilke tilfælde parternes aftale må tilsidesættes.

 

Foreningen forstår ikke, hvorfor man generelt udelukker succession for medejere, der også arbejder fuldtids i virksomheden. Det bør klart fremgå af forarbejderne, hvor meget medejerskab der skal til, for at successionsmuligheden bortfalder, f. eks. i relation til medarbejderaktier.

Forslaget har til formål at give mulighed for, at en virksomhed kan overdrages med succession til en nær medarbejder, men ikke at der i et interessentskab skal kunne ske overdragelse med succession mellem de enkelte interessenter. Det foreslås, at der også kan ske overdragelse af en andel af en personligt ejet virksomhed med succession, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at der første gang er sket overdragelse af en andel af virksomheden til den tidligere medarbejder. Besiddelse af medarbejderaktier er ikke en hindring for, at der kan ske overdragelse af aktier med succession, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

 

Med henvisning til betænkning nr. 1374/August 1999, hvoraf fremgår, at undersøgelser fra Danmarks Statistik viser, at i tilfælde, hvor firmaer overtages af en medarbejder, har medarbejderen i 44 pct. af tilfældene været ansat i firmaet 0 2 år, og i 21 pct. 3 5 år, foreslås det, at grænsen sættes til 2 år.

Kravet til fuldtidsbeskæftigelse i 5 år er i det fremsatte forslag foreslået ændret til sammenlagt 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 4 år.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Reglerne for afgrænsning af finansielle aktiver ville blive mere operationelle, hvis man på samme måde som i lovforslag nr. L 99 opgav aktiverne som afgrænsningskriterium. Størrelsen af den finansielle indkomst bør være tilstrækkelig.

Det er i lovforslag nr. L 99 foreslået, at et datterselskab ikke skal anses for at være et finansielt selskab, alene fordi de finansielle aktiver udgør mere end 1/3 af de samlede aktiver. Herved undgås, at selskaber bliver CFC-selskaber uden skattepligtig CFC-indkomst. Denne ændring kan ikke umiddelbart overføres til de kriterier, der skal anvendes ved afgrænsningen af selskaber, hvori der kan ske succession. Succession bør forbeholdes selskaber, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomhed. Det er hensigtsmæssigt, at der ved afgørelsen af, om en virksomhed i overvejende grad er en erhvervsvirksomhed, inddrages såvel indkomstens som formuens sammen- sætning i virksomheden.

 

Det vil være at foretrække, at definitionen på fuldtidsbeskæftigelse fremgår af selve lovteksten.

Det fremsatte lovforslag er ændret i forhold til høringsudkastet. I det fremsatte lovforslag lægges der ved afgørelsen af, om en ansat er fuldtidsbeskæftiget afgørende vægt på, at der betales fuldt ATP-bidrag for en lønmodtager. Det vil sige, at andre kriterier kan indgå. Definitionen kan derfor ikke indsættes i selve lovteksten. Det vil næppe volde problemer i praksis at afgøre, om en lønmodtager er fuldtidsbeskæftiget.

 

Der bør tages højde for, at den virksomhed, hvori medarbejderen er ansat, i løbet af 5 år omdannes til et selskab. Tilførsel af aktiver - og andre omstruktureringer - er formentlig omfattet af koncernreglen.

Foreningens ønske imødekommes. Der er i det fremsatte lovforslag indsat en regel om, at fuldtidsbe-

skæftigelse i en personligt ejet virksomhed, der er omdannet til et selskab, kan sammenlægges med beskæftigelsesperioden i selskabet.

   

Der foreslås endvidere en regel om, at hvis de overdragne aktier er erhvervet ved en spaltning, fusion, tilførsel af aktiver eller ved en aktieombytning, kan fuldtidsbeskæftigelsen i det eller de selskaber, der indgik i omstruktureringen, medregnes. Koncernreglen, der er indeholdt i høringsudkastet, vil ikke være tilstrækkelig til at dække alle omstruktureringer.

 

Der vil kunne forekomme situationer, hvor det ikke vil være rimeligt at afskære succession, selvom kravet kun næsten er opfyldt.

Kravet til fuldtidsbeskæftigelse i 5 år er i det fremsatte forslag foreslået ændret til sammenlagt 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 4 år. Forslaget gør det mere fleksibelt at anvende ordningen. Objektive regler er at foretrække frem for adgang til dispensation. Det ville være vanskeligt at give præcise retningslinjer for en sådan dispensationsadgang.

 

Foreslår, at bestemmelserne får virkning fra 1. januar 2002, idet man i langt de fleste tilfælde vil foretage overdragelser så tæt på regnskabsafslutningen som muligt for at have så korrekte opgørelser over værdier og indtjening som muligt.

Der er ingen finansiering til at imødekomme forslaget.

Forsikring & Pension

Ingen bemærkninger

 

Frederiksberg kommune

Ingen bemærkninger

 

Håndværksrådet

Der tages med forslaget nogle meget vigtige skridt for at gøre det attraktivt at overtage og videreføre veldrevne små og mellemstore virksomheder.

Støtter til fulde forslaget om succession til nære medarbejdere, herunder også grænsen på 5 års fuldtidsbeskæftigelse.

Støtter til fulde forslaget om forhøjelse af grænsen for succession i selskaber med mange finansielle aktiver.

Udtalelsen, der er en støtte til forslaget, giver ikke anledning til kommentarer.

Københavns kommune

Enkelte redaktionelle bemærkninger

Er indarbejdet i forslaget

Landbrugets Rådgivningscenter

Landskontoret kan støtte udvidelse af successionsadgangen til nære medarbejdere.

 
 

Landskontoret antager, at det efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 11 A ikke er en betingelse, at der er tale om den samme ejer i hele den periode, hvor medarbejderen skal have været fuldtidsbeskæftiget, ligesom det antages, at der ikke stilles krav til virksomhedens karakter eller omfang.

Lovforslaget indeholder ikke krav om, at aktierne som foreslået i 4 års perioden skal være ejet af den samme aktionærkreds, ligesom der heller ikke stilles krav om, at virksomhedens karakter og omfang skal være den samme i den pågældende periode. Dette anføres i lovforslagets bemærkninger.

 

Landskontoret antager, at man kan anvende successionsreglerne for aktierne i et moderselskab, som ejer mindst 50 pct. af aktierne i et datterselskab, uanset at medarbejderen kun har arbejdet i datterselskabet i 5 års perioden.

Det er korrekt, idet medarbejderen dog skal være ansat i datterselskabet eller moderselskabet på overdragelsestidspunktet. Kravet til fuldtidsbeskæftigelse ændres til mindst 3 år inden for de seneste 4 år.

 

Landskontoret er i tvivl om, hvorvidt en skattefri aktieombytning i 5 årsperioden hindrer succession, ligesom der ved spaltning af et selskab kan opstå tvivl om, hvorvidt man kan erhverve aktierne i et udspaltet selskab helt eller delvist på baggrund af en beskæftigelse i det selskab, som blev spaltet.

En overgang fra personligt drevet virksomhed til et selskab f. eks. efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse til et selskab vil formentlig føre til, at medarbejderen skal have været ansat i selve selskabet i 5 år for at kunne succedere. Dette bør i givet fald ændres således, at man kan sammenlægge beskæftigelsesperioderne i den periode, hvor virksomheden blev drevet som en personligt drevet virksomhed med den periode, hvor virksomheden blev drevet som selskab.

Lovforslaget ændres i overensstemmelse med Landskontorets ønske. Der er i det fremsatte lovforslag indsat en regel om, at fuldtidsbeskæftigelse i en personligt virksom-hed, der er omdannet til et selskab, kan sammenlægges med beskæftigelsesperioden i selskabet.

Der foreslås endvidere en regel om, at hvis de overdragne aktier er erhvervet ved en spaltning, fusion, tilførsel af aktiver eller ved en aktieombytning, kan fuldtidsbeskæftigelsen i det eller de selskaber, der indgik i omstruktureringen, medregnes.

 

Det antages, at 5 årsperioden skal være 5 fulde indkomstår set fra medarbejderens side.

Det er korrekt, jf. lovforslagets bemærkninger, idet grænsen dog nedsættes til sammenlagt 3 år inden for de seneste 4 indkomstår.

 

Man bør kunne anvende reglerne således, at man ved siden af en fuldtidsbeskæftigelse også kan drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Forslaget giver mulighed for at overtage en virksomhed med succession, når kravene til beskæftigelsesomfanget er opfyldt. Det er uden betydning, at man i øvrigt er selvstændig erhvervsdrivende i en anden virksomhed end den, hvori man har været ansat.

 

Da der i perioden forud for køb af virksomheden kan forekomme perioder med uddannelse og orlov bør reglerne ændres således, at kravet til beskæftigelsen kan fordeles over en vis periode på f.eks. mindst 5 år inden for de seneste 7 år. Man bør heller ikke kun medregne fulde indkomstår. Kravet om 5 års beskæftigelse bør nedsættes til f.eks. 3 kombineret med en vis fleksibilitet, jf. ovenfor.

Kravet til fuldtidsbeskæftigelse i 5 år er i det fremsatte forslag foreslået ændret til sammenlagt 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 4 indkomstår. De 3 års fuldtidsbeskæftigelse behøver ikke at udgøre en sammenhængende periode og kan være fordelt på flere perioder inden for 4 års perioden.

 

Landskontoret foreslår, at der i den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, skal anvendes en grænse på 10 år regnet fra købet af den første del af virksomheden, inden man skal have gennemført den sidste del af overdragelsen.

Formålet med forslaget er ikke at indføre en generel mulighed for, at en interessent i et interessentskab skal kunne indtræde i en anden interessents skattemæssige stilling, men alene at skabe mulighed for succession for nære medarbejdere. For at tage hensyn til de situationer, hvor der sker successiv succession, foreslås der dog mulighed for, at en nær medarbejder kan succedere successivt inden for en periode af 5 år. En udvidelse af denne periode til 10 år vil betyde en mere generel mulighed for interessenters indtræden i andre interessenters skattemæssige stilling, hvorfor dette ikke er foreslået.

 

Overdragelse i familieforhold bør også kunne ske til svigerbørn og andre i svogerforhold, idet det ofte vil være hensigtsmæssigt at overdrage virksomheden direkte til den, der har den landbrugsmæssige uddannelse og dermed opfylder kravene til at kunne optage yngre jordbrugerlån.

Forslaget vedrører ikke lovforslaget. I praksis vil det eksisterende problem vedr. optagelse af jordbrugerlån kunne løses ved, at landbrugsvirksomheden videreover- drages til den ægtefælle, der opfylder betingelsen for at optage jordbrugerlån.

 

Landskontoret bemærker, at afgrænsningen af »reel« virksomhed giver særlige problemer, når der er tale om personligt drevne virksomheder, hvilket kan være tilfældet i relation til ophørspension (pensionsbeskatningslovens § 15 A). Der foreslås en fremgangsmåde, hvorefter der først sondres mellem virksomheden og et privatområde og derefter inden for virksomheden mellem »reel« og »ureel« virksomhed. Det er usikkert, om f.eks. aktier skal placeres i privatområdet eller i det »ureelle« virksomhedsområde. Det er endvidere usikkert, om man i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende benytter virksomhedsordningen, kan anvende den afgrænsning mellem privatområdet og virksomhedsområdet, som fremgår af virksomhedsordningen.

Forslaget om præcisering af pensionsbeskatningslovens § 15 A i relation til personligt drevne virksomheder ses ikke at berøre lovforslaget, hvorfor der ikke vil blive ændret i det lovforslag, der fremsættes. Grundlæggende enig med Landskontoret i den beskrevne fremgangsmåde. I sidste ende må et konkret skøn afgøre, hvad der kan henføres til henholdsvis privatområdet og virksomhedsområdet, herunder i hvilken sfære f.eks. en aktiepost skal placeres.

 

Det anføres, at det er usikkert, om der kan ske succession i en personligt drevet virksomhed, hvis virksomheden i løbet af medarbejderens ansættelsesperiode har skiftet karakter eller omfang, eller hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har skiftet ejer.

I bemærkningerne til det fremsatte lovforslag er konsekvensen af virksomhedens ejerskifte eller skift i virksomhedens omfang eller karakter i løbet af medarbejderens ansættelsesperiode præciseret.

 

Landskontoret henstiller, at der i dødsboskatteloven direkte bliver indført mulighed for succession ved udlæg eller salg til en nær medarbejder fra en tidligere ejers dødsbo.

Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for succession i den typiske situation, hvor en virksomhedsejer sælger virksomheden til en nær medarbejder, det vil sige ved virksomhedsejerens overdragelse i levende live. Forslaget om dødsbosuccession vil blive overvejet.

 

Landskontoret foreslår, at der indføres en adgang til at dispensere fra reglerne, hvis det i en samlet afvejning må anses for rimeligt, at der kan ske succession til den pågældende.

På baggrund af høringssvaret er der i det fremsatte lovforslag foretaget ændringer, der gør det mere fleksibelt at anvende ordningen. Der sigtes navnlig til, at kravet om 3 års samlet fuldtidsbeskæftigelse skal ligge inden for de seneste 4 indkomstår. Objektive regler er at foretrække frem for adgang til dispensation. Det ville være vanskeligt at give præcise retningslinjer for en sådan dispensationsadgang.

Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser.

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

 

Indkomstårsvirkning:

Provenutab på ca. 45 mill. kr. i 2002, heraf ca. 25 mill. kr. vedr. kommuneskatterne.

Provenutab på ca. 90 mill. kr. i 2003, heraf ca. 55 mill. kr. vedr. kommuneskatterne.

Finansårsvirkning:

Provenutab på 35 mill. kr. i 2002.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ikke nævneværdige

Ikke nævneværdige

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget udmønter en række af skatteforslagene i regeringens konkurrenceevnepakke. Skattelettelserne er målrettede og sættes ind på områder, hvor erhvervslivet har ønsket det.

Lovforslaget forbedrer vilkårene for generationsskifter, således at skattebetalingen ikke er med til at knække ellers velfungerende virksomheder.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ikke nævneværdige

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om at rette op på en meningsforstyrrende formulering.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, giver selskaber m.v. adgang til fradrag for tab på beviser i obligationsbaserede investeringsforeninger. Dette er i overensstemmelse med det princip, som ligger bag beskatningen af medlemmer af investeringsforeninger. Princippet indebærer, at selskaberne ved investering gennem en investeringsforening skal stilles på samme måde som ved en direkte investering. Ved direkte eje af obligationer ville selskaberne have fradrag for tab på disse.

Efter bestemmelsen kan investeringsforeningen investere i fordringer omfattet af kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. Konvertible obligationer er dog ikke længere omfattet af kursgevinstloven, men er i stedet fuldt ud omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås derfor at fjerne omtalen af de konvertible obligationer. Dette medfører ingen ændring af, at hvis investeringsforeningen investerer i konvertible obligationer, er der ikke adgang til fradrag for tab efter bestemmelsen.

Til nr. 2

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 6, 2. pkt., at hvis et investeringsforeningsbevis både er omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens § 2 d (dvs. stk. 1 - 3) og enten næringsskattereglerne eller reglerne i § 2 a om investeringsforeninger i lavskattelande, sker beskatningen ikke efter § 2 d. I stedet gælder næringsskattereglerne i aktieavancebeskatningslovens § 3 og reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 6, 2. pkt., således at reglen kommer til at stemme overens med de almindelige regler om, at beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a, § 2 c (der er beslægtet med § 2 a), og § 3 har fortrinsret for beskatning efter § 2 d.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 4

Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.

Til nr. 5

Der er tale om en ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9. Aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, indeholder den personkreds, der kan succedere i aktier. Denne personkreds består af nære familiemedlemmer. Det foreslås af lovtekniske grunde, at der i bestemmelsen også henvises til den nye foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11 A, hvorefter nære medarbejdere kan succedere.

Til nr. 6 og 8

I de gældende regler anvendes en objektiv grænse på 25 pct. ved afgørelsen af, om selskabet skal anses for at vedrøre pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom. Det foreslås at forhøje denne grænse til 50 pct. En grænse på 50 pct. kan ikke sprogligt anses for at svare til udtrykket »væsentligt omfang«. Det foreslås derfor i nr. 6 at ændre udtrykket »i væsentligt omfang« i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., til »i overvejende grad«.

I aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, 2., 4., 5. og 6. pkt., anvendes 4 steder udtrykket »væsentlighedsbedømmelsen«. Dette udtryk foreslås i nr. 8 ændret til »bedømmelsen«, jf. ovenfor.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, 1. pkt., går ud på, at såfremt mindst 50 pct. af indtægterne eller de samlede aktiver vedrører pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom, vil kravet om, at selskabet i overvejende grad vedrører pengeanbringelse være opfyldt. Der er med forslaget tale om en forhøjelse fra 25 pct. til 50 pct. Bestemmelsen skal forstås således, at stammer blot under 50 pct. af indtægterne og under 50 pct. af de samlede aktiver af pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom set under ét, kan der ske overdragelse af aktierne med succession, når de øvrige betingelser for succession er opfyldt.

Til nr. 9

Det foreslås i en ny § 11 A i aktieavancebeskatningsloven at indføre adgang til, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11 om skattemæssig succession i aktier finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en nærmere kreds af medarbejdere.

Henvisningen til § 11 indebærer, at alle betingelser i § 11 for skattemæssig succession i levende live til familiemedlemmer skal være opfyldt efter den foreslåede bestemmelse bortset fra, at den pågældende medarbejder ikke behøver at være et familiemedlem. Det indebærer, at der skal være tale om hovedaktionæraktier som afgrænset i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 4. Det indebærer endvidere, at den enkelte overdragelse udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.

Det indebærer yderligere, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som afgrænset i § 11, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Dette medfører, at der ikke kan succederes i aktier i selskaber, der i overvejende grad vedrører finansielle aktiver afgrænset som 50 pct. eller mere af de samlede aktiver.

Det indebærer endelig, at aktierne ikke må være omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a og 2 c.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., indeholder afgrænsningen af den personkreds, der kan erhverve aktier med succession. Det foreslås, at afgrænsningen af personkredsen udelukkende sker efter medarbejderens arbejdsmæssige tilknytning til selskabet. Det skyldes, at andre kriterier såsom uddannelsesmæssig baggrund, tekniske eller ledelsesmæssige kvalifikationer eller formel eller reel stilling i selskabet ville give anledning til vanskelige afgrænsninger, der ville gøre regelsættet kompliceret eller uklart, og som ville give anledning til usikkerhed i praksis.

Der foreslås to betingelser for den arbejdsmæssige tilknytning til selskabet. Det er for det første en betingelse, at medarbejderen inden for de 4 seneste afsluttede indkomstår skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år i det pågældende selskab. De 3 års fuldtidsbeskæftigelse kan fordeles valgfrit i flere perioder over hele 4 års perioden. Betingelsen vedrører medarbejderens egne indkomstår. Dette har betydning i de tilfælde, hvor medarbejderen og det selskab, hvor medarbejderen er ansat, ikke har sammenfaldende indkomstår. Som hovedregel har ansatte et indkomstår svarende til kalenderåret.

For det andet er det en betingelse, at den pågældende medarbejder på det tidspunkt, hvor overdragelse af aktier sker, er ansat på det vilkår, at vedkommende er fuldtidsbeskæftiget, jf. nedenfor. Er kun den ene betingelse opfyldt, kan der således ikke overdrages aktier med succession. Reglen betyder eksempelvis, at hvis medarbejderen har været ansat i selskabet i 3 år, men perioden lå 6 - 8 år tidligere, kan der ikke ske succession.

Der stilles ikke krav om, at aktierne i de sidste 4 indkomstår skal have den samme ejer, ligesom der ikke stilles krav om, at virksomheden i selskabet skal være den samme, have samme omfang eller intensitet i hele perioden.

Det forekommer, at en nær medarbejder i en koncern forholdsvis hyppigt skifter ansættelse mellem de forskellige selskaber i koncernen.

Hvis en medarbejder ansat i et selskab, der indgår i en koncern, kun kan erhverve aktier i det selskab, hvori medarbejderen er ansat både på overdragelsestidspunktet og har været ansat i sammenlagt 3 år af de seneste 4 indkomstår, vil succession i en række tilfælde ikke være mulig. Det vil heller ikke være muligt at erhverve aktier i et holdingselskab med succession, hvis holdingselskabet ikke har nogen ansatte. Det er på den baggrund fundet rimeligt med en smidig ordning for medarbejdere ansat i en koncern.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., indebærer, at en medarbejder kan erhverve aktier med succession i et selskab m.v., selvom vedkommende hverken aktuelt er eller i sammenlagt 3 af de 4 sidste år har været ansat i det pågældende selskab, når det pågældende selskab både har været og er koncernforbundet med det selskab, hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er ansat. Bestemmelsen indebærer dermed, at der kan erhverves aktier i et koncernforbundet selskab, selvom vedkommende på overdragelsestidspunktet er ansat i et andet selskab inden for koncernen.

Reglen indebærer, at har en medarbejder inden for de sidste 4 indkomstår i sammenlagt 3 år været ansat i et selskab i en koncern og fortsat er ansat på overdragelsestidspunktet i et af koncernselskaberne, kan der ske overdragelse af aktier fra de selskaber, der indgår i koncernen, når betingelserne i § 11 er opfyldt.

Det er efter stk. 1, 3. pkt., en betingelse, at selskaberne såvel i de 4 indkomstår, hvor medarbejderen skal have været ansat i et koncernforbundet selskab i samlet 3 år, som på overdragelsestidspunktet er koncernforbundne. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at selskaberne i de 4 sidste indkomstår for så vidt angår egne indkomstår har været koncernforbundne, idet kravet er, at selskaberne i den periode, der (mindst) svarer til medarbejderens 4 sidste indkomstår har været koncernforbundne.

Reglen har betydning i de tilfælde, hvor medarbejderen og selskaberne ikke har sammenfaldende indkomstår, typisk fordi selskaberne har forskudt indkomstår i forhold til kalenderåret. Det vil sige, at medarbejderen i sammenlagt 3 år af de sidste 4 indkomstår (medarbejderens indkomstår) skal have været ansat i et koncernforbundet selskab. Og i disse 4 indkomstår skal selskaberne have været koncernforbundne.

Koncernforbundne selskaber er defineret ved en henvisning til kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

En medarbejder kan således succedere i aktierne i et moderselskab, som ejer mindst 50 pct. af aktierne i et datterselskab, uanset at medarbejderen inden for de sidste 4 indkomstår kun har været fuldtidsbeskæftiget (i 3 år) i datterselskabet.

Ved fuldtidsbeskæftigelse kan der lægges afgørende vægt på, at medarbejderens ansættelse har et sådant omfang, at der for den pågældende i en sammenlagt periode på 3 år skal betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem som lønmodtager. Ved fuldtidsbeskæftigelse på tidspunktet for overdragelse af aktierne kan der ligeledes lægges afgørende vægt på, at den pågældende er ansat på sådanne vilkår, at der skal betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Den foreslåede ordning vil også kunne finde anvendelse for medarbejdere, der ikke er omfattet af ATP-ordningen. For ansatte for hvilke der ikke skal betales ATP-bidrag, eksempelvis ansatte i udenlandske koncernselskaber, kan der ved afgørelsen af, om den pågældende er fuldtidsbeskæftiget, ligeledes lægges afgørende vægt på, at medarbejderen er ansat på sådanne vilkår, at hvis ansættelsen var i en dansk virksomhed, ville der skulle betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem.

En virksomhed kan drives enten i personligt regi eller selskabsform. I en række tilfælde kan en personligt ejet virksomhed omdannes til et selskab, idet virksomheden drives videre, men blot i et selskab

Der sker hele tiden omstruktureringer i erhvervslivet i form af fusioner og spaltninger. Dette kan i nogle tilfælde gøre det vanskeligt for en nær medarbejder at opfylde kravet om mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 4 år, fordi det selskab, som medarbejderen oprindeligt var ansat i, er fusioneret med et andet selskab eller er spaltet i to eller flere selskaber. I en række tilfælde vil den foreslåede regel i stk. 1, 2. og 3. pkt., om, at der kan erhverves aktier i et selskab, selvom de 3 års fuldtidsbeskæftigelse er i et koncernforbundet selskab, være tilstrækkeligt til at tage højde for det problem, som kravet om 3 års fuldtidsbeskæftigelse i samme selskab ellers kunne give anledning til. I andre tilfælde er der ved en omstrukturering i form af fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning ikke tale om, at de selskaber, der er involveret i fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen, er koncernforbundne forud for den pågældende disposition.

Der foreslås en regel i stk. 3, der skal supplere den foreslåede regel i stk. 1. Reglen går ud på, at hvis de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 er modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede selskab medregnes, når fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1 skal opgøres. Den foreslåede regel er ikke begrænset til kun at gælde for de tilfælde, hvor overdrageren har erhvervet aktierne som vederlag ved en skattefri disposition, men finder også anvendelse, når erhvervelsen er sket ved en skattepligtig overdragelse.

Eksempel

Jensen har være ansat i selskab A/S A i 2 år. Efter 2 år spaltes selskab A/S A således, at der herefter er selskab A/S A og A/S B. Efter 2 års ansættelse i A/S B er det planen, at Jensen skal erhverve aktier i dette selskab med succession. Ved opgørelsen af, om Jensen opfylder kravet om mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 4 år for at erhverve aktierne med succession, medregnes Jensens fuldtidsbeskæftigelse i A/S A. Den samlede beskæftigelsesperiode opgjort for Jensen er således 4 år, og aktierne i A/S B kan dermed erhverves med succession.

 

Der foreslås i stk. 4 en regel om, at hvis det selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, er etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan en fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1. Reglen er ikke begrænset til kun at gælde de tilfælde, hvor omdannelsen af den personligt ejede virksomhed er sket skattefrit efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 2

Til nr. 1 og 7

Der er tale om rettelse af en række henvisningsfejl.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 5, om indsættelse af et nyt stk. 12 i kildeskattelovens § 33 C.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, om indsættelse af en ny § 11 A i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 5

Det foreslås i et nyt stk. 12 i kildeskattelovens § 33 C, at reglerne om succession i en personligt ejet virksomhed kan finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse til nære medarbejdere eller ved overdragelse til personer, der tidligere har været en nær medarbejder i virksomheden.

De gældende betingelser i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1 - 11, for succession ved familieoverdragelse skal være opfyldt for, at der kan ske succession ved overdragelse til en nær medarbejder, bortset fra at den pågældende medarbejder ikke behøver at være et familiemedlem.

Herudover stilles der 2 betingelser, der skal være opfyldt, for at en medarbejder kan anses for en nær medarbejder. Medarbejderen skal inden for de seneste 4 indkomstår have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år i virksomheden, og medarbejderen skal være fuldtidsbeskæftiget i virksomheden på det tidspunkt, hvor virksomheden eller en andel heraf overdrages.

Med de 4 seneste indkomstår sigtes der til medarbejderens egne indkomstår og ikke virksomhedens indkomstår. Dette har betydning i de tilfælde, hvor medarbejderen og den virksomhed, hvor vedkommende er ansat, ikke har sammenfaldende indkomstår.

Der skal inden for hele perioden og på overdragelsestidspunktet være tale om fuldtidsbeskæftigelse i den samme virksomhed. Det forhold, at virksomheden inden for den pågældende periode skifter ejer, betyder ikke i sig selv, at den nære medarbejder ikke kan anses for at have være fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år inden for de seneste 4 indkomstår i virksomheden. Ændringer i virksomhedens karakter eller omfang inden for perioden vil normalt ikke have betydning. Om der er og inden for perioden har været tale om beskæftigelse i én og samme virksomhed, eller f.eks. flere virksomheder, afgøres efter en konkret vurdering.

Det er uden betydning, at den pågældende i øvrigt er selvstændigt erhvervsdrivende i en anden virksomhed end den, hvori arbejdskravet skal opfyldes, og hvori der succederes.

Ved fuldtidsbeskæftigelse vil der kunne lægges afgørende vægt på, at der for medarbejdere, der er omfattet af ATP-ordningen, skal betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem. For ansatte, der ikke måtte være omfattet af ATP-ordningen, kan der lægges afgørende vægt på, at beskæftigelsen har et omfang, der gør, at der skulle betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem, såfremt medarbejderen var omfattet ATP-ordningen.

Definitionen af »nære medarbejdere« svarer til den foreslåede definition ved overdragelse af aktier med succession, og der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Såfremt disse betingelser ikke opfyldt, kan der ikke ske overdragelse med succession.

I det tilfælde, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende, for hvem der tidligere er betalt ATP-bidrag for en lønmodtager, fortsætter med selv at betale frivillige bidrag til ATP som medlem, er den pågældende ikke længere medarbejder. Der kan derfor ikke ske overdragelse af aktier med skattemæssig succession.

Det kan forekomme, at overdragelse af en erhvervsvirksomhed til en nær medarbejder sker i flere omgange over en kortere årrække. Når en person, der har været ansat i en virksomhed, overtager en andel af en virksomhed, kan vedkommende ikke længere anses for at være nær medarbejder i virksomheden. I stedet vil den tidligere medarbejder anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende for så vidt angår den overtagne del af den samlede virksomhed.

Det findes rimeligt, at der er mulighed for, at en nær medarbejder kan overtage en erhvervsvirksomhed successivt.

Den foreslåede regel i stk. 12, 2. pkt., går ud på, at der også kan ske overdragelse af en andel af en personligt ejet virksomhed med succession, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at der første gang er sket overdragelse af en andel af virksomheden til den tidligere medarbejder. Overdragelse af en andel af en virksomhed, der sker senere end 5 år efter den første overdragelse af en andel af virksomheden til den tidligere medarbejder, kan således ikke ske med succession. Begrænsningen af den periode, hvori der kan ske overdragelse med succession, er begrundet med, at formålet med forslaget ikke er at indføre en generel mulighed for, at en interessent i et interessentskab skal kunne indtræde i en anden interessents skattemæssige stilling. Det er endvidere et krav, at den tidligere medarbejder i sammenlagt 3 år inden for de 4 seneste indkomstår forud den første erhvervelse af en andel af virksomheden, skal have været fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.

Til nr. 6

Der er tale om ændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, om indsættelse af en ny § 11 A i aktieavancebeskatningsloven, og som følge af lovforslagets § 2, nr. 5, om indsættelse af et nyt stk. 12 i kildeskattelovens § 33 C. Ændringen betyder, at i det omfang overdragelsen sker efter de foreslåede bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens § 11 A og kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, og overdragelsen helt eller delvist berigtiges via en gave, der skal indkomstbeskattes, skal der beregnes passivpost på samme måde som ved overdragelse som gave til en person inden for familiekredsen. Formålet med beregning af en passivpost er udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar på de overdragne aktiver.

Til § 3

Til nr. 1 og 3

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, om at ændre udtrykket »i væsentligt omfang« til »i overvejende grad« som følge af forhøjelsen af procentgrænsen, jf. nedenfor bemærkningen til nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af dødsboskattelovens § 29, stk. 3, går ud på, at såfremt mindst 50 pct. af de samlede aktiver eller indtægter vedrører pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom, er væsentlighedskravet opfyldt. Der er med forslaget tale om en forhøjelse fra 25 pct. til 50 pct.

Ændringen betyder, at hvis blot under 50 pct. af de samlede aktiver og indtægter hidrører fra finansielle aktiver og udlejning af fast ejendom i den erhvervsvirksomhed, kan der ske succession i aktier udloddet fra et dødsbo efter de regler, der gælder herfor.

Til § 4

Til nr. 1

Den foreslåede regel i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, går i første led ud på, at for så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning omfatter § 30, stk. 1, nr. 3, uanset stk. 3, 1. og 2. pkt., kontrakter eller aftaler vedrørende realkreditlån, hvor der sker skift af debitor ved overdragelse af fast ejendom.

Det foreslåede andet led i bestemmelsen går ud på, at sådanne kontrakter eller aftaler også er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 3, såfremt kontrakten eller aftalen opsiges på vilkår som nævnt i kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

Det andet led i den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at hvis kontrakten eller aftalen opsiges i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsen (afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet) for den faste ejendom, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første opsigelse inden for det pågældende tidsrum, skal kontrakten ikke beskattes som en finansiel kontrakt.

Den andet led indebærer for det andet, at kontrakten eller aftalen ikke skal behandles som en finansiel kontrakt, når opsigelsen sker efter krav fra det realkreditinstitut, der er kreditor i henhold til rentetilpasningslånet, eller ved opsigelse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo.

Selvom de nævnte regler i § 22, stk. 3 og 4, vedrører indfrielse af kontantlån, er den foreslåede bestemmelse ikke kun begrænset til at gælde for opsigelse af kurskontrakter vedrørende kontantlån. Det er alene afgørende, om kontrakten opsiges på de vilkår, der er nævnt i kursgevinstlovens 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller i tilfælde som nævnt i stk. 4.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, om indsættelse af en ny § 11 A i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om rettelse af en række henvisningsfejl.

Til § 6

Til nr. 1 og 3

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, om at ændre udtrykket »i væsentligt omfang« til »i overvejende grad« som følge af forhøjelsen af procentgrænsen, jf. nedenfor bemærkningen til nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 4, går ud på, at såfremt mindst 50 pct. af de samlede aktiver eller indtægter vedrører pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom, er væsentlighedskravet opfyldt. Med lovforslaget sker der en forhøjelse fra 25 pct. til 50 pct.

Ændringen betyder, at hvis under 50 pct. af de samlede aktiver og indtægter vedrører finansielle aktiver og udlejning af fast ejendom i den pågældende erhvervsvirksomhed, kan den særlige pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl. anvendes, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.

Til § 8

Til nr. 1 og 3

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, om at ændre udtrykket »i væsentligt omfang« til »i overvejende grad« som følge af forhøjelsen af procentgrænsen, jf. nedenfor bemærkningen til nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, indeholder en lempelse af adgangen til anvende den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter.

Den foreslåede ændring går ud på, at såfremt mindst 50 pct. af indtægterne eller de samlede aktiver vedrører pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom, er væsentlighedskravet opfyldt. Med forslaget sker der en forhøjelse fra 25 pct. til 50 pct.

Ændringen indebærer, at hvis under 50 pct. af indtægterne og de samlede aktiver ultimo indkomståret vedrører finansielle aktiver, kan den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter anvendes, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, om indsættelse af en ny § 11 A i aktieavancebeskatningsloven.

Der er ikke behov for at ændre ligningslovens § 12 B, stk. 5, og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 6, som følge af forslaget om medarbejdersuccession ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed, idet denne udvidelse i forvejen er omfattet af ligningslovens og virksomhedsskattelovens ordlyd.

Til § 9

Det foreslås, at de foreslåede ændringer skal tillægges fremadrettet virkning. Det opnås herved, at de skattepligtige som udgangspunkt får tid til at forberede sig på de ændrede regler.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets 1, nr. 3, 5 - 10, § 2, nr. 2 - 6, § 5, nr. 1, og § 8, nr. 4, har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere. Den foreslåede ikrafttræden af lovforslagets § 2, nr. 3, betyder i relation til kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, 2. pkt., om overdragelse af andele af en erhvervsvirksomhed, at har en tidligere medarbejder overtaget en andel af en virksomhed før den 1. juli 2002, dvs. uden skattemæssig succession, hvorved den pågældende herefter skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende, kan overdragelse af en andel af den samme erhvervsvirksomhed den 1. juli 2002 eller senere ske med skattemæssig succession.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 3 om forhøjelse af successionsgrænsen i dødsboskatteloven skal finde anvendelse for udlodninger fra boer, hvor personen afgår ved døden den 1. juli 2002 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevendes ægtefælles levende live, når anmodningen om skifte indgives den 1. juli 2002 eller senere.

Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 4 skal have virkning for overdragelse af fast ejendom og for opsigelse af kontrakter, der finder sted fra den 1. juli 2002. Ved overdragelse af fast ejendom er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende, idet ejendomsretten overgår til køberen, selv om tidspunktet for opfyldelsen af handlen først indtræder på et senere tidspunkt. Overtagelsesdagen, tidspunktet for underskrivelse eller tinglysning af skøde er således uden betydning.

Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 6 om ændring af pensionsbeskatningslovens regler for oprettelse af pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende skal have virkning for hel og delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.

Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 8, nr. 1 3, om ændring af virksomhedsskatteloven har virkning for aktie- og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere. Det betyder, at aktie- og anpartserhvervelser før dette tidspunkt ikke bliver omfattet af den foreslåede lempelse. For disse vil der fortsat gælde et krav om, at under 25 pct. af indtægterne eller de samlede aktiver ultimo indkomståret må vedrøre finansielle aktiver for, at den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter kan anvendes.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler

 

Lovforslaget

     
   

§ 1

   

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 2 d. - - -

    Stk. 3. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

- - -

 

1. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., udgår: », dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne«.

    Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.

 

2. I § 2 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »Stk. 1 - 3« til: »Stk. 1 - 4«.

     

§ 2 f. Fortjeneste og tab på investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7 og som ikke er pengeinstitutter omfattet af denne lovs § 3, stk. 4, medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4, (lagerprincippet). I øvrigt finder bestemmelserne i §§ 2-8 og 11 ikke anvendelse.

 

3. I § 2 f, 4. pkt., ændres »og 11« til: », 11 og 11 A«.

     

§ 6. - - -

    Stk. 9. Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsesssum for de i behold værende anparter.

 

4. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 8,« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 9,«.

     

§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 5-7 under følgende betingelser, jf. dog stk. 8:

 

5. I § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter »søskendes børnebørn«: », eller til personer omfattet af § 11 A«.

1. Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

   

- - -

   

4. Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 9. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.

- - -

 

6. I § 11, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

    Stk. 9. Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 1, nr. 4, såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

 

7. To steder i § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«.

 

8. I § 11, stk. 9, 2., 4., 5. og 6. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: » bedømmelsen«.

     
   

9. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 A. Reglerne i § 11 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har udstedt aktierne. Tilsvarende gælder ved overdragelse af aktier i et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at selskaberne er koncernforbundne inden for såvel den periode, hvor medarbejderen efter 1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år i selskabet, som på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.

   

    Stk. 2. Er de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

   

    Stk. 3. Er det selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk.1.«.

     

§ 13 a. - - -

    Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet efter stk. 10. Reglerne i stk. 1-2 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.

 

10. I § 13 a, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter: »§ 11«: »og § 11 A«.

     
   

§ 2

   

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer :

     

§ 2. - - -

f) oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

- - -

 

1. I § 2, stk. 1, litra f og h, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,«.

h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5, idet udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, her sidestilles med renter,

   
     

§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-12. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-12 gælder ikke for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-12 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.

 

2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2 12« til: »stk. 2 - 11 og 13«.

 

3. To steder i § 33 C, stk. 1, ændres »Stk. 2 12« til: »Stk. 2 11 og 13«.

 

4. I § 33 C, stk. 1, sidste pkt., ændres »§ 11« til: »§ 11 og § 11 A«.

     
   

5. I § 33 C indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

»Stk. 12. Reglerne i stk. 1 - 11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1 - 11 og 13 tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt 3 år inden for de 4 seneste indkomstår forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.«.

Stk. 12 bliver herefter stk. 13.

     

§ 33 D. Hvis en person efter § 33 C, stk. 1, eller aktieavancebeskatningslovens § 11 indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.

 

6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., ændres: »§ 33 C, stk. 1, eller aktieavancebeskatningslovens § 11« til: »§ 33 C, stk. 1 og 12, eller aktieavancebeskatningslovens § 11 og § 11 A«.

     

§ 65. - - -

    Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2. Der skal indeholdes udbytteskat af tillægget efter ligningslovens § 16 A, stk. 8.

 

7. I § 65, stk. 3, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3«.

     
   

§ 3

   

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1285 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 29. - - -

    Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 d, 2 e eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse som udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i øvrigt stk. 4 og 5. Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

 

1. I § 29, stk. 3, 1. og 5. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. To steder i § 29, stk. 3, 5. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«.

 

 

 

 

 

 

 

 

3. I § 29, stk. 3, 6., 8., 9. og 10. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: » bedømmelsen«.

     
   

§ 4

   

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændring:

     

§ 30- - -

    Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.

 

1. I § 30, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.«.

     
   

§ 5

   

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages følgende ændringer:

     

§ 12 B. - - -

    Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller kildeskattelovens § 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

 

1. I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., ændres »§ 11« til: »§ 11 og § 11 A«.

     

§ 16 C. - - -

    Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, ville have været fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

- - -

 

2. I § 16 C, stk. 4, 1. pkt., og § 16 C, stk. 7, sidste pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 4,«.

    Stk. 7. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.

   
     

§ 28. - - -

    Stk. 10. Er der ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet med tillæg for disse tegnings- og køberetter. Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter 1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald anses henstandsbeløbet med tillæg for forfaldent på tidspunktet for tegnings- eller køberettens udløb. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet efter, at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse tegnings- og køberetter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

 

3. I § 28, stk. 10, 6. og 7. pkt., ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«.

     
   

§ 6

   

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 15 A. - - -

    Stk. 3. Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke i væsentligt omfang have bestået af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 4, og for så vidt angår selskaber aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, når personen eller et selskab, hvori personen har været hovedaktionær, har udøvet næringsvirksomhed ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke som udlejning af fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have bestået i udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe eller have haft mere end 10 ejere, medmindre opretteren af pensionsordningen har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

 

1. I § 15 A, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

    Stk. 4. En persons erhvervsmæssige virksomhed anses for i væsentligt omfang at have bestået i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 3, 1. pkt., hvis mindst 25 pct. af indtægterne fra den erhvervsmæssige virksomhed opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i selskaber, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af selskabets indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem virksomheden og et selskab som nævnt i 3. pkt. eller mellem sådanne selskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem virksomheden og et selskab som nævnt i 3. pkt. eller mellem sådanne selskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

 

2. To steder i § 15 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«.

 

3. I § 15 A, stk. 4, 2., 4., 5. og 6. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.

     
   

§ 7

   

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændring:

     

§ 2. - - -

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende,

 

1. I § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,«.

     
   

§ 8

   

I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, foretages følgende ændringer:

     

§ 22 c. - - -

    Stk. 2. - - -

4) Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

- - -

 

1. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 1. og 4. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

 

2. To steder i § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«.

 

3. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 5., 7., 8. og 9. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.

    Stk. 6. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter. Uanset om den skattepligtige i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne.

 

4. I § 22 c, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 11« til: »§ 11 og § 11 A«.