Den fulde tekst

Fremsat den 6. november 2002 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af mineralvand m.v. og
andre love

(Ændring af regnskabsbestemmelser, skærpede bøder m.v.)

 

§ 1

I lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 10 a, stk. 5, ophæves.

2. § 12 affattes således:

»§ 12. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer. Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

    Stk. 2. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

    Stk. 3. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 2, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

    Stk. 4. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

    Stk. 5. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 3.

    Stk. 6. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.

    Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for

1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges

2) fakturaudstedelse og

3) regnskabsførelse.

    Stk. 8. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

3. I § 21, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 12, stk. 1 og 3,« til: »§ 12, nr. 1 5 eller 6,«.

4. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 1, 4. pkt., § 9, stk. 1 eller § 12, stk. 3,«.

5. I § 21 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 12, stk. 1 5 eller 6, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

6. § 25, stk. 1, affattes således:

»Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.«

§ 2

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 10 a, stk. 5, ophæves.

2. § 12, stk. 4, ophæves.

3. I § 12 indsættes som stk. 4 7:

»Stk. 4. Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

    Stk. 5. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

    Stk. 6. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog § 13, stk. 2.

    Stk. 7. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.«

4. § 13, affattes således:

»§ 13. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

    Stk. 2. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 1, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

    Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler om

1) overførsel af varer mellem registrerede virksomheder efter § 5,

2) fakturaudstedelse og

3) regnskabsførelse.

    Stk. 4. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

5. I § 26, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 12, stk. 1, 2 eller 3, § 13, stk. 1,« til: »§ 12, § 13, stk. 1 eller 2,«.

6. § 26, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3. tilsidesætter vilkår, der er fastsatte i tilladelser efter § 7, stk. 2, eller § 13, stk. 2,«.

7. I § 26 indsættes efter stk. 4:

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 12 eller § 13, stk. 1 eller 2, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

8. I § 29 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.«

§ 3

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 57 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.«

2. I § 14, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.«

3. § 14, stk. 6, ophæves.

4. I § 14 indsættes som stk. 6 - 11:

»Stk. 6. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

    Stk. 7. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 6, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 6, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

    Stk. 8. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

    Stk. 9. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told- og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 7.

    Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for

1) fakturaudstedelse og

2) regnskabsførelse.

    Stk. 11. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

5. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 14, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5,« til: »§ 14, stk. 1 8 eller 9,«.

6. § 25, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7. tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 5, eller § 14, stk. 7.«

7. I § 25, indsættes efter stk. 4:

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 14, stk. 1 8 eller 9, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

§ 4

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.«

2. § 9, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for

1) fakturaudstedelse og

2) regnskabsførelse.«

3. I § 9 indsættes som stk. 5 8:

»Stk. 5. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

    Stk.6. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told- og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer i virksomheden skal opbevares i denne.

    Stk. 7. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.

    Stk. 8. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

4. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 1 3,« til: »§ 9, stk. 1 3 eller 5 7,«.

5. I § 18 indsættes efter stk. 4:

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 9, stk. 1 3 eller 5 7, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

§ 5

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 45 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 1, indføres som 2. pkt.:

»Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.«

2. § 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for:

1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges,

2) fakturaudstedelse og

3) regnskabsførelse.«

3. § 20, stk. 7, affattes således:

»Stk.7. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler, og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.«

4. I § 20 indsættes som stk. 8 - 12:

»Stk. 8. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

    Stk. 9. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 8, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 8, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

    Stk. 10. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

    Stk. 11. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told- og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 9.

    Stk. 12. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

5. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20, stk. 1, 4, 5 eller 6« til: »§ 20, stk. 1 eller 4 12«.

6. § 31, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i henhold til § 9, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 9,«.

7. I § 31 indsættes efter stk. 4:

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 20, stk. 1 eller 4 12, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

§ 6

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris. For varer omfattet af kapitel 2 skal fakturaen endvidere indeholde oplysninger om detailpriser efter § 28 og afgiftens størrelse.«

2. § 18, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år fra regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.«

3. § 18, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for

1) regnskabsførelse og

2) fakturaudstedelse.«

4. I § 18 indsættes som stk. 8 11:

»Stk. 8. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 3, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 3, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

    Stk. 9. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

    Stk. 10. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told- og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 8.

    Stk. 11. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

5. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6« til: »§ 18, stk. 1 6 eller 8 11,«.

6. § 25, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3. undlader at efterkomme et efter § 15, 1. pkt., meddelt påbud eller tilsidesætter et efter § 18, stk. 8 meddelt vilkår,«

7. I § 25 indsættes efter stk. 4:

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 18, stk. 1 6 eller 8 11, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

§ 7

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 21. august 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1295 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, nr. 3, ændres »og de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt virksomheden dette, eller« til: »og de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt virksomheden dette,«

2. I § 22, stk. 1, nr. 4, ændres »eller forsøger herpå.« til: »eller forsøger herpå, eller«.

3. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) undlader at efterkomme et i medfør af § 16 a, stk. 6, 1. pkt., meddelt påbud.«

§ 8

I lov om ændring af toldloven, lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, momsloven, kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond (svigsbekæmpende foranstaltninger), som affattet ved lov nr. 947 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 4, ændres »Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11« til: »Stk. 6 12 bliver herefter stk. 10 16«.

2. § 2, nr. 7, affattes således:

»7. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20, stk. 1, 4, 5, 6 eller 8 12« til: »§ 20, stk. 1, 4, 5, 10 eller 11 16«.«

3. Efter § 2, nr. 7, indsættes:

»8. I § 31, stk. 5 ændres »§ 20, stk. 1 eller 4 12« til: »§ 20, stk. 1, 4, 5, 10 eller 11 16«.«

4. I § 3, nr. 5, ændres »Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11« til: »Stk. 6 11 bliver herefter stk. 10 15«.

5. § 3, nr. 8, affattes således:

»8. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18, stk. 1 6 eller 8 11« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 10 eller 12 15«.«

6. Efter § 3, nr. 8, indsættes:

»9. I § 25, stk. 5, ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller 8 11« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 10 eller 12 15«.«

§ 9

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages følgende ændring:

1. § 86, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan hos modtagere af A-indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen med indeholdelserne. Personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, kan anmodes om at oplyse navn, adresse og fødselsdato samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.«.

§ 10

    Stk. 1. Lovens §§ 7 og 9 træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. Lovens øvrige bestemmelser træder i kraft 2 måneder efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslår regeringen en præcisering af regnskabsbestemmelserne i en række afgiftslove nemlig lov om afgift af mineralvand, lov om afgift af chokolade og sukkervarer, lov om afgift af øl og vin, lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier, lov om afgift af spiritus m.m. og lov om tobaksafgifter. Samtidig foreslår regeringen en forhøjelse af de nuværende bødesatser for overtrædelse af regnskabsbestemmelserne i de nævnte love, når det samtidig kan konstateres, at det ikke via regnskabsføringen er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov. Formålet med lovforslaget er at dæmme op for en stigende omsætning af afgiftspligtige varer uden afgift.

Ved en større kontrolaktion, som Told- og Skattestyrelsen iværksatte i første halvår af 2002, blev det konstateret, at omkring en femtedel af de kontrollerede virksomheder inden for dagligvarebranchen ikke kunne redegøre for, om der var betalt afgift af de punktafgiftspligtige varer efter lov om mineralvandsafgift, lov om afgift af øl og vin, lov om afgift af chokolade og sukkervarer, lov om afgift af spiritus, tobaksafgiftsloven og emballageafgiftslovens regler for emballage af de ovennævnte varer, som fandtes i butikken, og som øjensynligt stammede fra udlandet. Ligeledes var det i de fleste af disse tilfælde ikke muligt via regnskabsmaterialet at finde frem til de virksomheder og personer, der havde leveret varerne til detailleddet. Undertiden kunne de statslige told- og skattemyndigheder endda konstatere, at de fakturaer, som blev påberåbt til støtte for, at varerne var anskaffet på normal vis, og at der var betalt korrekt afgift i et tidligere led, var falske, eller at de i hvert fald ikke identificerede leverandøren.

Kontrolaktionen underbyggede det generelle indtryk af et stigende og mere åbenlyst salg af ikke-afgiftsberigtigede varer, noget som også de berørte branchers interesseorganisationer og brancheforeninger har påpeget.

Kontrolaktionen og told- og skattemyndighedernes erfaringer i øvrigt viser blandt andet også, at det i større og større udstrækning ses, at mindre erhvervsdrivende selv importerer visse dagligvarer med henblik på salg til forbrugere. Dette drejer sig som oftest om øl, vin, sodavand og chokolade- og sukkervarer, der alle er belagt med afgifter, og som blandt andet derfor kan købes billigere i udlandet. Imidlertid undlader importøren i mange tilfælde at betale afgift af de pågældende varer samt emballageafgiften af varerne i forbindelse med importen. Dermed skævvrides konkurrencen, og statskassen lider et tab.

Der blev under kontrolaktionen besøgt 1.410 virksomheder, og i 296 tilfælde blev der foretaget reguleringer på i alt 815.976 kr. Af de 296 tilfælde var reguleringen i 242 virksomheder imidlertid på mindre end 5.000 kr. Det sidstnævnte forhold skyldes først og fremmest, at det kun var muligt at konstatere mængden af varer i butikken, men ikke hvor meget der i øvrigt var købt og solgt, da der ikke forelå regnskabs- og fakturaoplysninger.

Efter gældende bødepraksis på afgiftsområdet gøres der ikke strafansvar gældende, når en forsætlig afgiftsunddragelse er under 5.000 kr. ved førstegangstilfælde. For grov uagtsomhed er grænsen på 10.000 kr. Endvidere er bøderne ved overtrædelse af regnskabs- og fakturabestemmelserne i de nævnte love meget lave.

Derfor er det som også Told- og Skattestyrelsens kontrolaktion viste i mange tilfælde efter gældende regler og praksis ikke muligt at straffe afgiftsunddragelsen. Ofte konstateres alene, hvilke produkter der befinder sig i butikken, og at der ikke er betalt afgift. I sådanne tilfælde vil unddragelsen sædvanligvis være under de nævnte grænser, og dermed gøres der ikke strafansvar gældende. Som eksempel kan nævnes, at den samlede danske afgift af en kasse med 10 kg. lakrids udgør 177,50 kr. inkl. moms. Som et andet eksempel kan nævnes, at afgiften af 100 Cola-flasker á 2 liter udgør 812,50 kr. inkl. moms og emballageafgift. Afgifterne for 100 dåseøl á 33 cl. udgør tilsvarende 174,38 kr. Der skal således være relativt mange afgiftspligtige varer til stede i virksomheden, før man kommer op over 5.000 kr. i unddragne afgifter, og med andre ord er man ofte under bagatalgrænsen for bødefastsættelser. Den handlende slipper derfor med alene at skulle efterbetale den udeholdte afgift, som kan opgøres i den konkrete sag.

Derudover stiller den enkelte afgiftslov ikke de nødvendige krav til virksomhedernes fakturaudstedelse og regnskabsføring, på trods af at fakturaudstedelse og regnskabsføring er den eneste reelle måde, hvorpå varen kan følges, fra den importeres til Danmark, og indtil den sælges til den endelige forbruger. Efter punktafgiftsreglerne kan virksomhederne derfor i dag reelt uden risiko undlade at udarbejde det nødvendige regnskabsmateriale og dermed fuldstændig sløre de veje, som varerne har fulgt. Dette umuliggør en effektiv kontrol.

Det er derfor regeringens opfattelse, at indsatsen mod denne form for afgiftsunddragelse skal intensiveres. Denne intensivering skal dels foregå ved at give told- og skattemyndighederne bedre muligheder for at efterspore varebevægelserne, og dels ved at skærpe bøderne for overtrædelse af regnskabs- og fakturareglerne, når det samtidig ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov.

Som led i regeringens indsats for at dæmme op for sort økonomi, herunder sort arbejde og socialt bedrageri, foreslås det desuden at udvide de statslige told- og skattemyndigheders (Arbejdsgiverkontrollens) beføjelser i forbindelse med udgående kontroller til at omfatte adgang til at indhente oplysninger direkte hos formodede beskæftigede personer hos indeholdelsespligtige virksomheder.

2. Lovforslagets indhold

Dette lovforslag skaber det hjemmelsmæssige grundlag for den intensiverede indsats.

Forslaget indeholder til brug herfor følgende elementer:

Der indføres øgede krav til regnskaber og fakturaer i lov om afgift af mineralvand, lov om afgift af chokolade og sukkervarer, lov om afgift af øl og vin, lov om afgift af spiritus, lov om tobaksafgifter og lov om afgift af emballage.

Der foreslås indført en bestemmelse om skærpede bøder ved visse overtrædelser af regnskabs- og fakturabestemmelserne efter lov om afgift af mineralvand, lov om afgift af chokolade og sukkervarer, lov om afgift af øl og vin, lov om afgift af spiritus, lov om tobaksafgifter og lov om afgift af emballage.

Hæftelsesbestemmelserne og betalingsbestemmelserne i mineralvandsafgiftsloven og loven om afgift af chokolade og sukkervarer præciseres, således at bestemmelserne svarer til de tilsvarende bestemmelser i de øvrige afgiftslove.

Udvidelse af de statslige told- og skattemyndigheders beføjelser i forbindelse med udgående kontroller til at omfatte adgang til at indhente oplysninger direkte hos formodede beskæftigede personer hos indeholdelsespligtige virksomheder.

Derudover foretages der en redaktionel præcisering af straffebestemmelserne i lov om forbrugsafgifter. Denne del af forslaget har imidlertid ikke sammenhæng med indsatsen mod ulovlig omsætning af afgiftspligtige varer.

3. Nærmere beskrivelse af lovforslagets enkelte elementer
3.1. Den normale handelssituation
3.1.1. Fakturering og betaling

Når en virksomhed indkøber varer, vil disse enten blive leveret, eller virksomheden afhenter selv varerne. Når varerne bliver leveret, vil vareleverancen være ledsaget af en faktura eller en følgeseddel, således at leverandøren efterfølgende kan godtgøre, at leverancen har fundet sted. Afhenter virksomheden selv varerne, vil der ske udstedelse af en faktura i forbindelse med udleveringen af varerne.

Betalingen både ved leverance og selvafhentning foregår enten kontant ved levering eller efterfølgende. Ved kontant betaling vil der være kvitteret på fakturaen eller lignende for, at beløbet er erlagt.

Den udstedte faktura skal være i overensstemmelse med momsloven, når der er tale om momspligtige leverancer.

Købes varerne i udlandet, vil den udstedte faktura være i overensstemmelse med det pågældende lands regler på området.

Køber og sælger skal registrere salget i virksomhedens regnskaber, således at transaktionerne kan følges gennem regnskaberne (transaktionsspor).

3.1.2. Afgiftsbetalingen

Afgiftspligten påhviler som udgangspunkt de registrerede virksomheder, hvilket i praksis vil sige de virksomheder, der producerer de afgiftspligtige varer, eller som importerer varerne. Registrerede virksomheder skal opgøre og betale afgiften af de varer, der sælges. Afgiften forfalder i den afgiftsperiode, hvor den afgiftspligtige vare sælges.

Virksomheder, som importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, kan efter forskellige bestemmelser i punktafgiftslovene afkræves afgift af de punktafgiftspligtige varer, som importeres og siden leveres fra virksomheden.

Udgangspunktet er, at afgiften i sådanne tilfælde forfalder, når varen modtages i Danmark. Dette udgangspunkt er dog fraveget i et par tilfælde.

Såfremt en virksomhed er registreret som oplagshaver, forfalder afgiften af importerede, afgiftspligtige varer således først i forbindelse med udleveringen fra virksomheden. Imidlertid stiller en registrering som oplagshaver krav til lagerets indretning, og ofte er registrering som oplagshaver kun mulig for fremstillingsvirksomheder. Dette medfører, at for eksempel detailhandelsvirksomheder kun sjældent vil kunne blive registreret som oplagshaver.

Er virksomheden ikke registreret som oplagshaver, men kun som varemodtager, forfalder afgiften til betaling ved varemodtagelsen; men registrerede varemodtagere skal kun opgøre den afgiftspligtige mængde/værdi og betale afgiften periodisk. I disse tilfælde er afgiftsperioden kalendermåneden.

Selv om virksomheden ikke er registreret efter den pågældende afgiftslov eller som varemodtager, vil virksomheden alligevel kunne importere afgiftspligtige varer fra udlandet. I så fald forfalder afgiften dog ved modtagelsen. Virksomheden skal anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder og betale afgiften samt eventuelt told.

Ved import af afgiftspligtige varer skal der ikke blot betales afgift af de pågældende varer. Flere afgiftspligtige varer importeres således i emballeret form, og emballagen kan efter omstændighederne være afgiftspligtig efter lov om emballage af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven). Dette gælder blandt andet for import af øl, vin og mineralvand, men ikke for chokolade og sukkervarer. Emballageafgiftsloven indeholder imidlertid en bestemmelse, hvorefter virksomheder, der modtager afgiftspligtigt emballage, hvor afgiften årligt er mindre end 5.000 kr., ikke skal anmelde sig eller betale emballageafgift. Dette varer til, at der kan importeres 10.000 øldåser eller sodavandsdåser eller ca. 1.500 mineralvandsflasker á 2 liter, før der skal betales emballageafgift. Importeres der mere, skal der dog betales afgift af hele den afgiftspligtige mængde.

3.1.3. Hæftelsesbestemmelser mv.

Selv om virksomheden ikke selv importerer de pågældende varer, vil afgiften kunne opkræves hos virksomheden.

Dette hænger sammen med, at efter de gældende bestemmelser i punktafgiftslovene hæfter erhververen og den, der har varerne i besiddelse, for afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter den pågældende lov, og hvor der ikke er sket registrering eller stillet sikkerhed.

Desuden er det i afgiftslovenes betalingsregler normalt bestemt, at den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender afgiftspligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, skal betale afgiften. Betalingsreglerne er udformet forskelligt, hvorfor det ikke i alle tilfælde gælder, at alle de pågældende er betalingspligtige.

Dette medfører, at den virksomhed, som måske reelt har modtaget varerne fra en anden virksomhed i Danmark, men som ikke kan eller ikke vil dokumentere varernes oprindelse, kan blive afkrævet afgiften af varerne. Hæftelses- og betalingsreglerne er umiddelbare og hæftelsesreglen gælder et hvilket som helst led fra fremstilleren eller importøren til den forretning, hvori varerne befinder sig. For almindeligt lovligt drevne virksomheder er det ganske uproblematisk at løfte denne bevisbyrde på grundlag af regnskabsmaterialet, herunder særligt fakturaer.

I visse tilfælde er det konstateret, at fakturaen og øvrig dokumentation for varekøbet er falske, og at det ikke på nogen måde har været muligt at identificere leverandøren. Denne situation er imidlertid meget usædvanlig, ikke mindst når køberen heller ikke på anden måde er i stand til at identificere sin leverandør. Udgangspunktet er derfor i afgiftsmæssig henseende, at virksomheden hæfter for afgiften.

3.2. Gældende regnskabs- og fakturabestemmelser
3.2.1. Formålet med regnskabs- og fakturaregler

De statslige told- og skattemyndigheders reguleringer af virksomhedernes afgiftstilsvar sker normalt i forbindelse med en gennemgang af regnskabsmaterialet. På denne baggrund konstateres det måske, at virksomheden har indbetalt for lidt eller for meget afgift. Dette beløb bliver efterfølgende afkrævet eller tilbagebetalt.

Alle erhvervsdrivende virksomheder skal overholde bogføringslovens regler, som imidlertid blot udstikker de overordnede rammer. Bogføringsloven opstiller således ikke direkte regler, der i sig selv gør, at det afgiftsmæssige transaktionsspor kan følges. Ej heller opstiller bogføringsloven krav til fakturaers indhold.

Der er derfor fastsat regnskabs- og fakturaregler i afgiftslovgivningen, der gør, at det kan dokumenteres, om der er betalt afgift af varen.

Kendetegnende for de nugældende regler er, at de forudsætter, at importører og producenter korrekt lader sig registrere og afgiftsberigtiger varerne, når de importeres eller omsættes. Det er derfor ikke hidtil fundet nødvendigt at opstille regnskabs- eller fakturaregler i andre situationer, end når registrerede virksomheder omsætter varerne. Dette vil i praksis sige, at der stilles krav om, at producenter og importører skal føre et lagerregnskab, og i de situationer, hvor der stilles krav til fakturaerne, er disse formuleret, så de udelukkende forpligter den registrerede importør eller producent. Denne forudsætning bygger endvidere på, at det altid via et normalt ført regnskab vil være muligt at følge en vare fra for eksempel detailhandleren via mellemhandlere og tilbage til producenten eller importøren.

3.2.2. De enkelte afgiftsloves regnskabsbestemmelser

Imidlertid er regnskabs- og fakturabestemmelserne i de afgiftslove, der vedrører afgiften på mineralvand, sukkervarer og chokolade, øl og vin, spiritus og tobaksvarer samt emballagen af disse varer hverken ensartede eller særligt detaljerede.

Generelt stilles der krav om, at virksomheder, der er registreret efter den pågældende lov, samt virksomheder, der til erhvervsmæssigt brug importerer afgiftspligtige varer, skal føre et beholdningsregnskab over de pågældende varer. Der stilles desuden krav om, at virksomheder, der er registrerede som oplagshavere, skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

Derudover indeholder de enkelte love regler, der afviger fra hinanden:

Mineralvandsafgiftslovens regler er således udover reglen om lagerregnskab begrænset til en hjemmelsbestemmelse, hvorefter de statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler om udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges, fakturaudstedelse og regnskabsførelse. De nævnte hjemler er ikke udnyttet.

Chokolade- og sukkervareafgiftslovens regler består foruden kravet om lagerregnskab af en bestemmelse, hvorefter registrerede virksomheder, som sælger varer uden afgift til en anden registreret virksomhed, skal udstede en faktura med oplysning om leverandørens og modtagerens navn og adresse, varens art, mængde og afgiftspligtige vægt. Leverandøren skal opbevare fakturaen i 5 år efter varens overførsel. Derudover har de statslige told- og skattemyndigheder hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelse om de registrerede virksomheders regnskabsførelse, om fakturaer og om overførsel af varer mellem registrerede virksomheder. De nævnte hjemmeler er ikke udnyttet.

Øl- og vinafgiftslovens regler består foruden reglen om lagerregnskab af en EU-harmoniserende bestemmelse om udstedelse af et ledsagedokument ved overførsel af varer mellem EU-medlemsstaterne. Derudover skal virksomheder, der leverer varer til eller modtager varer fra andre EU-medlemsstater udarbejde lister over sådanne leverancer. Desuden skal virksomheder mv. opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokumenter og opgørelser i 5 år efter regnskabsårets udløb. Endelig er der hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af de omtalte lister, ligesom de statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte regler om virksomhedernes regnskabsførelse. Den nævnte hjemmel til at fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af lister er udmøntet, jf. bekendtgørelse nr. 565 af 19. juni 2001, således at de omfattede virksomheder skal udarbejde kvartalsvise lister, som for hver leverandør og kunde angiver landebetegnelse, punktafgiftsnummer (evt. momsnummer), varebetegnelse eventuelt i form af varekode og den samlede mængde varer til den pågældende kunde eller fra den pågældende leverandør i perioden. Regnskabshjemmelen er derimod ikke udnyttet.

Spiritusafgiftsloven indeholder, ud over krav om lagerregnskab for registrerede virksomheder, som i øl- og vinafgiftsloven regler om udstedelse af ledsagedokument og udarbejdelse af lister. Desuden skal virksomheder mv. opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokumenter og opgørelser i 5 år efter regnskabsårets udløb. Endelig er der hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af de omtalte lister, ligesom de statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte regler om virksomhedernes regnskabsførelse. Kun hjemmelen til at udarbejde lister er udnyttet, jf. bekendtgørelse nr. 564 af 19. juli 2001, der fastsætter samme krav til disse som på øl- og vinafgiftens område.

Tobaksafgiftsloven indeholder foruden reglen om varelagerregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale, samt reglen om ledsagedokument og listeangivelser, krav om, at registrerede virksomheder skal udarbejde fakturaer med oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, varens art, mængde, detailpriser og afgiftens størrelse dog kun detailpriser og afgiftens størrelse for cigarer, cerutter og cigarillos. Endvidere er der tillagt skatteministeren hjemmel til at udstede bestemmelser om listeangivelser, ligesom de statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte regler om regnskabsførelse. Kun hjemmelen til bestemmelser om listeangivelser er udnyttet, jf. bekendtgørelse nr. 447 af 12. juni 2002, som indeholder tilsvarende bestemmelser herom som bekendtgørelserne til øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.

Emballageafgiftsloven indeholder ud over bestemmelsen om lagerregnskab en bestemmelse, hvorefter der ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem registrerede virksomheder og ved afsætning af varer til afgiftsfrie formål skal udstedes en faktura med oplysning om leverandørens og modtagerens navn og adresse og den afgiftspligtige mængde. Fakturakopien skal opbevares i mindst 5 år. Desuden kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte nærmere bestemmelser for de registrerede virksomheders regnskabsførelse. I Vejledning E 29 fra 2002 er det omtalt,

at der skal udarbejdes lagerregnskab,

at regnskabet skal føres i det almindelige forretningsregnskab eller efter told- og skatteregionens nærmere anvisning,

at den skyldige afgift skal kunne opgøres,

at lagerregnskabet skal være opdelt på afgiftsgrupper,

at der skal være et transaktionsspor mellem regnskabets posteringer og købs- og salgsbilag,

at udleveringen af afgiftsfrie varer skal kunne følges til hver enkelt køber,

at der skal foretages en årlig status,

at der ved enhver levering skal udstedes en faktura i 2 eksemplarer med prisen angivet inklusive afgift, fortløbende nummerering samt oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn og SE-nummer, modtagerens navn og adresse samt varernes art, størrelse og mængde. På fakturaer over ubeskattede varer skal det fremgå, at varerne leveres uden afgift,

at der udstedes en kreditnota med tilsvarende oplysninger som på fakturer, når varer tilbagetages,

at fakturaer ikke er nødvendige at udstede samtidig med leverancen, hvis der i stedet leveres med en følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som en faktura. I så fald skal fakturaen udstedes senest 7 dage efter leverancen.

3.2.3. Andre regnskabsbestemmelser

Som omtalt vil alle omsætningsled, det vil sige alle virksomheder, der erhvervsmæssigt sælger varer, herunder afgiftspligtige varer, derudover skulle overholde bogføringslovens overordnede regnskabskrav.

Endvidere vil alle virksomheder, der omsætter de pågældende punktafgiftspligtige varer, også være omfattet af momsloven, som af hensyn til kontrollen med virksomhedernes momsangivelser opstiller en række detaljerede krav til føringen af regnskabet og fakturaudstedelse og -indhold.

Endelig vil virksomhederne være omfattet af indkomstskattelovgivningens regnskabsregler.

3.2.4. Fastsættelse af afgiftsbeløbet ved manglende eller ikke fyldestgørende regnskaber

Er regnskabsgrundlaget ikke korrekt ført efter regnskabsreglerne eller på anden måde mangelfuldt, vil de statslige told- og skattemyndigheder være henvist til at opgøre afgiftstilsvaret skønsmæssigt. Reglerne herom findes i opkrævningslovens § 5, stk. 2, og vedrører i første omgang de virksomheder, som er registreret efter den enkelte punktafgiftslov eller som modtager varer fra andre EU-lande. Imidlertid vil det afgiftstilsvar, der på denne måde konstateres, også kunne gøres gældende mod de virksomheder og personer, der i øvrigt er betalingspligtige, eller som hæfter for afgiften. På denne måde kan eksempelvis en detailhandelsvirksomhed, hvori der befinder sig et varelager, som efter sit udseende må konstateres at stamme fra udlandet, men hvor leverandøren ikke kan findes, og hvor det derfor må forudsættes, at varerne er kommet ind i landet, uden at der er betalt afgift, komme til at hæfte for afgiften af de pågældende varer.

Imidlertid skal en skønsmæssig fastsættelse efter de almindelige forvaltningsretlige regler og grundprincipper kunne begrundes sagligt. Ved en skønsmæssig fastsættelse af skattetilsvaret tages der i denne henseende udgangspunkt i en opgørelse over virksomhedens indehavers privatforbrug, og der regnes derefter baglæns herfra. Denne metode kan imidlertid kun vanskeligt anvendes på punktafgiftspligtige varer, idet virksomhederne kun sjældent omsætter udelukkende punktafgiftspligtige varer.

Dette medfører, at der ofte kun kan ske en skønsmæssig fastsættelse ud fra det i virksomheden foreliggende varelager evt. korrigeret i opadgående retning med en proportional faktor, der tager hensyn til, at der i det mindste har været et tilsvarende salg i en periode forud. Under alle omstændigheder vil den sagligt begrundede skønsmæssige fastsættelse ofte være sat lavt.

3.3. Skatteministeriets overvejelser om regnskabs- og fakturareglerne

I forbindelse med den kontrolaktion, som Told- og Skattestyrelsen gennemførte i første halvår af 2002, blev det konstateret, at det meget ofte var umuligt at anvende det forelagte regnskabsmateriale til at spore de afgiftspligtige varers oprindelse, herunder om disse allerede var afgiftsberigtigede, og hvorvidt disse var eller efterfølgende ville blive repræsenteret i virksomhedens officielle regnskab.

Told- og Skattestyrelsen er i forbindelse med førnævnte kontrolaktion blevet præsenteret for en række tilfælde, hvor det udfra det foreliggende regnskabsmateriale og den gennemførte bogføring har været umuligt at konstatere:

hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris),

hvilken dag leverancen er sket,

hvem der har leveret varerne og

om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået.

Ved kontrol af det foretagne salg af afgiftspligtige varer har det, grundet en række mangler såsom manglende kasseafstemninger, manglende føring af kassekladde, udstedelse af mangelfulde fakturaer eller manglende udstedelse af fakturaer, eller mangelfuld eller manglende opgørelse af tilgang og afgang af afgiftspligtige varer, ikke været muligt at konstatere hvorvidt salget er/eller vil blive registreret i virksomhedens regnskaber.

Selv om det kan konstateres, at regnskabs- og fakturareglerne hverken er overholdt i forhold til de pågældende punktafgiftslove, i forhold til momsloven eller i forhold til principperne i bogføringsloven, opstår der en række særlige punktafgiftsmæssige problemer.

Som omtalt ovenfor vil det for det første ofte være muligt ud fra en privatforbrugsopgørelse at foretage et realistisk og sagligt skøn over skattetilsvaret, medens dette ikke er tilfældet for så vidt angår det punktafgiftsmæssige tilsvar.

For det andet og vel nok vigtigst giver regnskabsreglerne uden for punktafgiftslovene ikke reel mulighed for at spore den punktafgiftsmæssige varebevægelse tilbage til den oprindelige importør eller producent.

Endelig for det tredje finder Skatteministeriet, at når det af hensyn til overholdelsen af en punktafgiftslov er nødvendigt at etablere et transaktionsspor, bør dette fremgå af den pågældende afgiftslov, idet det indtil videre bortset fra opkrævningsreglerne er valgt at have bestemmelserne om punktafgiftslovenes formalitet (det vil sige kontrolbestemmelser, regnskabs- og fakturabestemmelser med videre) i den enkelte afgiftslov frem for i en fælles lov om kontrol og regnskabsføring med videre i relation til punktafgifter.

På denne baggrund finder Skatteministeriet, at regnskabs- og fakturabestemmelserne i punktafgiftslovene for mineralvand, chokolade og sukkervarer, øl og vin, spiritus og tobak samt for emballagen heraf bør præciseres og skærpes.

Det må først og fremmest konstateres, at praksis i den del af branchen, som overholder reglerne, er langt mere detaljeret end det, som fremgår af punktafgiftsreglerne i dag.

For det andet må det konstateres, at de unddragelsesmønstre, som ses i den del af branchen, som ikke overholder reglerne, viser, at der ofte er tale om sammenfaldende interesser mellem importører, mellemhandlere og detailhandlere, og denne sammenfaldende interesse drejer sig fortrinsvist om at sælge afgiftspligtige varer uden afgift for økonomisk vindings skyld. Det er derfor ikke nok blot at fastsætte regler for de virksomheder, som er direkte afgiftspligtige, hvilket vil sige producenter og importører. Reglerne bør derimod i hvert fald i en vis udstrækning være gældende for alle virksomheder, der erhvervsmæssigt sælger de pågældende punktafgiftspligtige varer.

Endelig finder Skatteministeriet, at det i højere grad bør være fastlagt direkte i de omtalte punktafgiftslove, hvilke regnskabs- og fakturakrav, der gælder, men at der stadig bør være mulighed for, at de statslige told- og skattemyndigheder fastsætter mere specifikke regler, såfremt der måtte opstå behov herfor. Det er i den forbindelse Skatteministeriets opfattelse, at de regler, der findes i vejledningen til emballageafgiftsloven, kan danne udgangspunkt for bestemmelser gældende for emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, chokolade- og sukkervareafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og tobaksafgiftsloven.

På denne baggrund finder Skatteministeriet det nødvendigt at præcisere og stramme reglerne i disse afgiftslove, dog således at reglerne ikke går videre end den praksis, som den del af branchen, der allerede i dag overholder reglerne, følger.

Formålet med nærværende lovforslag er derfor dels at sikre tilstedeværelsen af et tilstrækkeligt transaktionsspor og dels at sikre, at virksomhederne overholder de regler, der allerede er alment gældende for virksomheders bogføring, jævnfør bogføringsloven og begrebet »god bogføringsskik« som udtrykt i bogføringsvejledningen, og dermed forhindre mulighederne for afgiftsunddragelse. De foreslåede præciseringer og ændringer i denne henseende er:

krav til løbende beholdningsregnskab i importvirksomheder og registrerede virksomheder,

krav til føring af kassekladde og kasseafstemninger i alle virksomheder, der handler med de pågældende afgiftspligtige varer,

krav til udformning af faktura ved registrerede virksomheders og importvirksomheders handel med varer, omfattede af de afgiftslove, der er nævnt i lovforslaget,

krav om følgeseddel ved levering af afgiftspligtige varer fra alle virksomheder, der handler med sådanne varer,

krav vedrørende tilgængeligheden af regnskabsmateriale (maksimalt 5 hverdage) i alle virksomheder, der handler med de pågældende afgiftspligtige varer,

krav til opbevaring af regnskabsmateriale (mindst 5 år for alt materiale på nær kassestrimler, som efter ansøgning til told- og skatteregionen kun skal opbevares i 1 år) i alle virksomheder, der handler med de pågældende afgiftspligtige varer.

Der stilles således specifikke krav til, at alle virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattede af enten lov om afgift af mineralvand, lov om afgift af chokolade og sukkervarer, lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter samt lov om afgift af emballager, poser, engangsservice og pvc-folier, løbende og umiddelbart skal kunne redegøre for køb og salg af afgiftspligtige varer. Dette kan gøres ved forevisning af forskriftsmæssige fakturaer og/eller følgesedler og/eller kvitteringer. Tillige stilles krav om, at virksomhederne skal kunne dokumentere, at der, i overensstemmelse med god bogføringsskik, dagligt er foretaget kasseafstemninger og løbende ført en kassekladde.

Kravene er stillet udfra en konkret vurdering af, at disse dokumenter vil være til stede som følge af anden lovgivning og handelspraksis, og at disse afstemninger vil være foretaget i normale og lovlige situationer.

Der stilles altså krav til udformning og tilstedeværelse af fakturaer/følgesedler/kvitteringer, beholdningsregnskab, føring af kassekladde og kasseafstemninger. Desuden sikres regnskabsmaterialets tilgængelighed ved, at virksomheden til enhver tid, eventuelt med en frist på 5 hverdage, kan godtgøre overfor myndighederne, hvorfra de indkøbte, afgiftspligtige varer stammer. Dette gør det muligt for myndighederne at afgøre, hvem der i sidste ende er ansvarlig for, at de relevante afgifter betales. Samtidig sikres, at det nødvendige regnskabsmateriale til at fastsætte et afgiftstilsvar, vil være til stede hos den, der skal betale afgiften. Det skal nævnes, at lovforslaget forudsætter, at følgesedler og fakturakopier, som anvendes i forbindelse med leveringen, skal opbevares i forretningen i mindst 3 måneder efter udstedelsen, og at fakturaer mv. altid skal opbevares i virksomheden i det omfang de af fakturaen omfattede varer, endnu ikke er afsat.

3.4. Gældende bødepraksis ved overtrædelse af punktafgiftslovene
3.4.1. Generelt

Efter de straffebestemmelser, der findes i den enkelte afgiftslov, kan der for en række forhold straffes med bøde for forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser. Ved forsætlige overtrædelser med henblik på at unddrage statskassen afgift kan der endvidere straffes med fængsel i indtil 2 år. De forhold, der er strafbelagt, er følgende:

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Overtrædelse af de formelle regler om registrering, fakturaer, regnskaber osv.

Tilsidesættelse af vilkår og påbud, der konkret er fastsat af de statslige told- og skattemyndigheder.

Fortsættelse af driften af virksomheden efter at dennes registrering er blevet inddraget eller er bortfaldet.

Overdragelse, erhvervelse eller tilegnelse af varer, hvoraf der ikke er betalt afgift eller forsøg herpå.

Derudover er der fastsat bestemmelser om, at straffebestemmelserne også finder anvendelse på selskaber mv. (juridiske personer), jf. straffelovens kapitel 5.

De enkelte afgiftslove henviser endvidere til reglerne i opkrævningslovens § 18, stk. 1, om administrative bødeforlæg. Denne bestemmelse har følgende ordlyd: »Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje finder tilsvarende anvendelse.«

Dermed kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte bøder administrativt i form af et bødeforlæg, som den, forlægget rettes imod, kan vedtage. Såfremt forlægget ikke vedtages, overdrages sagen til anklagemyndigheden.

Under anvendelse af reglerne for administrative bødeforlæg efter afgiftslovgivningen finder de almindelige straffeprocessuelle regler anvendelse med de retsgarantier, som dette system giver den, som den strafferetlige sanktion rettes imod. Punktafgiftslovene henviser således også til opkrævningslovens § 18, stk. 2, som har følgende ordlyd: »Med hensyn til den tilkendegivelse, der er nævnt i stk. 1, finder bestemmelserne om tiltalerejsning i § 930, jf. § 926, i lov om rettens pleje, tilsvarende anvendelse.«

Bødeforlæg skal derfor indeholde de elementer, som retsplejeloven kræver ved udfærdigelse af anklageskrifter.

Den nuværende praksis for anvendelse af straffebestemmelserne på punktafgiftsområdet fremgår blandt andet af Told- og Skattestyrelsens Punktafgiftsvejledning for 2002, jf. dennes afsnit A.13.3.

Kompetencen til at udstede administrative bødeforlæg omfatter:

1. sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed, samt

2. sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og toldunddragelse, og hvor det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000 kr.

Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Der nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2. I punktafgiftssagerne udgør tillægsbøden halvdelen af den samlede forsætligt unddragne punktafgift, ved forsøg dog kun en fjerdedel af det forsætlige forhold.

3.4.2. Normalbøder

I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der efter praksis ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

I sager om grov uagtsom afgifts- og eller skatteunddragelse gøres der efter praksis ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 10.000 kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse, beregnes bøden således:

1. til og med 30.000 kr.: 1/2 gang det unddragne afgiftsbeløb

2. over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.: 15.000 kr. + 1 gang den del af det unddragne afgiftsbeløb, som overstiger 30.000 kr.

Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte satser.

Overtrædes ikke en, men flere afgiftslove samtidig, finder de almindelige bestemmelser om kummulation af bøder anvendelse, jf. straffelovens § 88. Dette betyder for bødestraffe, at der fastsættes en fælles bøde. Reglerne finder også anvendelse ved flere overtrædelser af samme afgiftslov, hvilket medfører, at eventuelle bøder for overtrædelse af ordensforskrifter m.m. lægges oven i den takstbaserede bøde for selve afgiftsunddragelsen.

For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs. at de ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, benyttes en særlig lav bødesats på 500 kr. Dette kan for eksempel være ved overtrædelse af gældende regnskabsbestemmelser.

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25 pct.

Ved uberettiget kredittagning tænkes på tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at regulering senere ville have fundet sted, f.eks. hvis det af regnskabet fremgår, at virksomheden ved opgørelsen af afgiften til afgiftsangivelsen konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis virksomheden i »dårlige perioder« har angivet mindre beløb og i perioder med forbedret likviditet har angivet større beløb end afgiftsregnskabet for de enkelte kontrollerede perioder udviser. Hvis overtrædelsen er sket af grov uagtsomhed, fastsættes bøden til 1/10 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb. Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i almindelighed til 1/5 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb. Hvis bødeberegningen på grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig lav bøde, kan en ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på tale. Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for statskassen (f.eks. hvis virksomheden må ophøre), og har virksomhedens indehaver måttet indse dette, afgøres sagen som en egentlig unddragelsessag.

3.5. Skatteministeriets overvejelser om skærpede bøder
3.5.1. Generelt

Da de statslige told- og skattemyndigheder som nævnt ofte alene foretager mindre reguleringer af virksomhedens afgiftstilsvar, svarende til afgiftsunddragelsen af det i virksomheden opbevarede varelager på det tidspunkt, hvor de statslige told- og skattemyndigheder foretager kontrollen, finder Skatteministeriet, at der bør ske en skærpelse af bøderne for overtrædelse af de berørte afgiftsloves regnskabs- og fakturabestemmelser. Dermed sikres det, at også de overtrædelser, hvor der ikke direkte kan konstateres en stor afgiftsunddragelse, men hvor der i virksomheden findes en regnskabspraksis, der giver en risiko for en afgiftsunddragelse, der er vanskelig præcist at konstatere, men som medfører en reel risiko for statskassen, i praksis gøres til genstand for bødestraf. Det er dog et krav, at det samtidig ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov.

Med denne ordning får eksempelvis en detailhandelsvirksomhed et incitament til at have regnskabsmaterialet i orden, således at leverandøren kan fastslås. Samtidig sikres det, at virksomhederne ikke kan spekulere i at have et lille varelager og ingen dokumentation for derved at slippe med et yderst lille efterbetalingskrav i forhold til den samlede afgiftsunddragelse. Samtidig bringes bødeniveauet for overtrædelser af regnskabsbestemmelserne op på et niveau, som tager hensyn til den åbenlyse mulighed for økonomisk vinding på bekostning af statskassen, som manglende eller ufuldstændige regnskaber med videre medfører.

Efter de gældende straffebestemmelser i de enkelte punktafgiftslove kan der idømmes bødestraf for overtrædelse af regnskabs- og fakturabestemmelserne. Dette gælder også for afgiften af de varer, der konstateres som særligt udsatte for afgiftsunddragelser, og hvor regnskabs- og fakturabestemmelserne derfor i kraft af dette lovforslag foreslås præciseret. Straffereglerne for overtrædelse af regnskabs- og fakturabestemmelserne findes for disse loves vedkommende i mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 1, nr. 2, lov om afgift af chokolade og sukkervarer § 26, stk. 1, nr. 2, ølafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2, emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, nr. 2, og tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Når told- og skatteregionen konstaterer, at afgiftslovene ikke overholdes, bør der reageres med de sanktioner, der er nødvendige for, at lovene overholdes.

På den ene side skal sanktionen ikke være mere indgribende end nødvendigt, og på den anden side skal sanktionen have tilstrækkelig gennemslagskraft til, at det sikres, at lovene overholdes. Hvis virksomheden trods en given sanktion stadig ikke overholder reglerne, bør det lede til en skærpelse af sanktionerne.

Det må indledningsvist konstateres, at særligt den nuværende praksis for straf ved overtrædelse af punktafgiftslovenes regnskabsbestemmelser er lempelig sammenholdt med den åbenbare mulighed, som en overtrædelse af regnskabs- og fakturabestemmelserne giver for at opnå økonomisk vinding på bekostning af statskassen og til skade for konkurrencen.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres nye bestemmelser om skærpede bøder for overtrædelse af de foreslåede og i visse tilfælde eksisterende regnskabs- og fakturaregler i de tilfælde, hvor det samtidig ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov. Som hidtil vil det være en betingelse for at ifalde bødeansvar, at lovovertrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Et højere bødeniveau skal virke præventivt og samtidig sikre, at sanktionerne står mål med den mulige fortjeneste ved at overtræde afgiftslovenes regler om regnskaber og fakturaer m.v.

I bemærkningerne i det følgende er det nærmere angivet, hvilket forhøjet bødeniveau, der tilsigtes med forslaget. Det skal samtidig bemærkes, at fastsættelsen af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Når det ikke ud fra regnskabsføringen er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov, er det Skatteministeriets opfattelse, at der som udgangspunkt bør fastsættes en skærpet bøde.

Ved afgørelsen af, om der kan finde en opgørelse sted på grundlag af regnskabet, kan der blandt andet lægges vægt på, om der foreligger fakturaer og/eller følgesedler eller kvitteringer for virksomhedens køb og salg, om leverandøren kan identificeres, om der i detailhandelsvirksomheder anvendes kasseapparat og udleveres kassebon til købere, og om der foreligger daglige kasseafstemninger.

Typiske tilfælde, som kan tænkes at falde ind under den anbefalede bødeforhøjelse, er for eksempel følgende:

1. Der foreligger intet regnskab i det hele taget.

2. Der mangler fakturaer for tilstedeværende eller solgte varer.

3. Der foreligger fakturaer, men det er ikke muligt at identificere leverandøren.

4. Der foretages ikke kontinuert kasseregistreringer.

5. Der udleveres ikke boner ved kontantkøb.

6. Der foretages ikke daglige kasseafstemninger.

7. Kontant betaling af leverandørfakturaer er ikke medtaget i kasseregnskabet.

Det indgår i en skærpet bødepraksis, at der vil skulle lægges vægt på, at det er konstateret, at virksomheden også forud for kontrollen har solgt afgiftspligtige varer, uden at det er muligt at konstatere, om afgiften er betalt. En helt nystartet virksomhed vil derfor ikke blive omfattet af den skærpede bøde, medens en virksomhed, som i nogle dage eller uger forud for kontrollen har solgt afgiftspligtige varer, men som ikke har overholdt regnskabs- og fakturareglerne, og hvor det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov, vil blive omfattet af den skærpede bødepraksis. Konstateringen af, at der forud for kontrolbesøget har været et salg, kan ske på flere forskellige måder. Der kan for eksempel være tale om de statslige told- og skattemyndigheders egne observationer ved tidligere kontrol- eller vejledningsbesøg eller ved prøveindkøb, eller at virksomheden har reklameret med sine varer i omdelte reklamer, i annonceaviser, på skilte i forretningen og lignende.

En detailhandelsvirksomhed kan blandt andet foretage afgiftsunddragelse ved, at den samme faktura fremvises igen og igen som dokumentation for import af varer, samtidig med at der ikke sker kasseregistrering. Derfor vil registreringen på kasseapparatet være i særlig fokus ved afgørelsen af, om en detailhandelsvirksomhed kan pålægges en bøde for manglende regnskabsdokumentation. Prøvekøb kan for eksempel vise, at ikke alle transaktioner registreres på kasseapparatet, eller det kan ved en kontrol være konstateret, at der ikke benyttes revisionsrulle i kasseapparatet. Sådanne forhold vil normalt kunne begrunde en bødestraf. Det må dog være en forudsætning, at varerne giver sig udseende af ikke at være afgiftsberigtigede.

Også den manglende tilstedeværelse af følgesedler vil være et moment, der peger i retning af, at der foretages afgiftsunddragelse.

Hvis der på trods af regnskabs- og fakturafejl ikke er tvivl om, at der er betalt afgift af de pågældende varer, er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke skal benyttes skærpede bøder end før lovens ikrafttræden. Efter Skatteministeriets opfattelse bør bøden i de ovenfor beskrevne tilfælde normalt være i størrelsesordenen 5.000 kr. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af flere punktafgiftslove finder de almindelige regler i straffelovens § 88 om kummulation anvendelse. Hvis nogen ved en eller flere handlinger har begået flere overtrædelser, fastsættes der efter straffelovens § 88 for disse en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme, eller hvis flere strafferammer kommer i betragtning den strengeste af disse.

Ved fastsættelse af bøden skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af regnskabs- og fakturabestemmelserne i lov om afgift af mineralvand, lov om afgift af chokolade og sukkervarer, lov om afgift af øl og vin, lov om afgift af emballage, lov om afgift af spiritus eller tobaksafgiftsloven. Det forudsættes således, at der i sådanne tilfælde normalt fastsættes en markant højere bøde end de angivne 5.000 kr., idet der er tale om ligeartet kriminalitet.

Der må efter Skatteministeriets opfattelse lægges vægt på, at den pågældende på trods af tidligere at være straffet for overtrædelse af regnskabsregler m.v. i de nævnte punktafgiftslove fortsat ikke overholder disse love.

3.6. Ændringer i kildeskattelovens oplysningsregler

Efter gældende regler er Arbejdsgiverkontrollen i modsætning til Arbejdsdirektoratet, der med hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven § 91 a kan interviewe beskæftigede i virksomheder som led i udgående kontroller på dagpengeområdet ved kontrolbesøg hos indeholdelsespligtige virksomheder afskåret fra at indhente oplysninger hos personer, der træffes på arbejdspladsen, og som ser ud til at være beskæftiget i den pågældende virksomhed.

Arbejdsgiverkontrollens opgave er først og fremmest at sikre en korrekt afregning fra virksomhederne af indeholdte skatter m.v. og at kravene til regnskabsføringen og indberetningspligterne overholdes. Sidstnævnte er med til at tilvejebringe et korrekt grundlag for de kommunale skattemyndigheders ligning af indkomstmodtagere og en korrekt fortrykt selvangivelse. En effektiv arbejdsgiverkontrol forudsætter imidlertid, at den indeholdelsespligtige arbejdsgiver i overensstemmelse med lovkravene opbevarer grundlaget for indberetningerne, herunder de ansattes skattekort m.v., og at regnskabet er tilrettelagt således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

Erfaringen fra Arbejdsgiverkontrollens udgående kontroller, herunder ved fælles kontrolaktioner med Arbejdsdirektoratet, viser, at der i visse virksomheder og brancher ikke findes det fornødne oplysningsgrundlag til at foretage en tilstrækkelig arbejdsgiverkontrol. Det drejer sig bl.a. om virksomhedens manglende besiddelse af de ansattes skattekort og anden dokumentation for de ansattes identifikation og ansættelsesvilkår m.v.

På denne baggrund foreslås det, at Arbejdsgiverkontrollens beføjelser under udgående kontroller udvides til at kunne indhente oplysninger hos personer, der skønnes at udføre beskæftigelse i virksomheden. Arbejdsgiverkontrollen vil kunne spørge om navn, adresse, fødselsdato samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Dette svarer til Arbejdsdirektoratets beføjelser i forbindelse med udgående kontroller på dagpengeområdet.

4. Provenumæssige konsekvenser

Med dette forslag foreslås det at skærpe bøderne for overtrædelse af regnskabs- og fakturareglerne, når det samtidig ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov.

Med forslaget skabes incitament for virksomhederne til at overholde lovkravene vedr. dokumentation for afgiftsberigtigelse, hvilket principielt bør give et forøget afgiftsprovenu, som dog ikke kan skønnes med en rimelig sikkerhed.

Forslaget indebærer endvidere, at de statslige told- og skattemyndigheder (Arbejdsgiverkontrollen) gives forbedrede redskaber ved udøvelse af udgående kontroller, hvorved mulighederne for at afsløre og imødegå sort økonomi tilsvarende bedres. Dette fører principielt til, at der undgås et utilsigtet provenutab fra såvel indeholdelsespligtige virksomheder med sort økonomi som fra beskæftigede i de pågældende virksomheder. Der er dog ikke grundlag for med rimelig sikkerhed at skønne over størrelsen heraf.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil medføre, at afgiftsunddragelsens og kildeskatteunddragelsens betydning for konkurrenceforholdene falder. Derudover skønnes forslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for staten

Det forventes, at der det første år skal afsættes 200.000 kr. til information om de ændrede regnskabs- og strafferegler på afgiftsområdet. Denne del af forslaget forventes ikke kontrolmæssigt at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om ændring af kildeskattelovens oplysningsregler styrker de statslige told- og skattemyndigheders kontrolmuligheder og må derfor antages i et vist omfang at føre til en større sagsmængde. Til gengæld vil sagsoplysningen blive hurtigere, hvorfor forslaget samlet set vurderes som ressourceneutralt.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget stiller øgede krav til regnskaber og dokumentation for virksomhedens varetransaktioner for mineralvand, øl, vin, slik, spiritus, tobak og emballage. Imidlertid er lovens krav sammenfaldende med det, der allerede i dag skal opfyldes for eksempel i henseende til momsloven, men også i henseende til overholdelsen af »god regnskabsskik«. Derfor øges de administrative konsekvenser ikke for virksomheder, der i dag overholder loven.

Selvom det foreslåede tiltag i stort omfang allerede i dag er gældende krav i forbindelse med føring af bøger eller udtryk for gældende regnskabs- og fakturanormer i de nævnte virksomheder, indebærer lovforslaget dog en opstramning på følgende punkter i forhold til tidligere:

1. Krav til opbevaring af aktuelt regnskabsmateriale i forretningslokalerne.

2. Krav til tilgængeligheden af dokumentation for virksomhedens køb, hvor der fastsættes en konkret frist for fremskaffelse af regnskabsmateriale og føring af regnskab. Dette vurderes kun at belaste virksomheder, der ikke præsterer den krævede systematik i regnskabsførelsen.

Det skal dog nævnes, at der er indført mulighed for, at virksomheden kan ansøge de statslige told- og skattemyndigheder om at kunne opbevare følgesedler, kvitteringer og fakturakopier på anden måde.

Hvorvidt disse regler vil give anledning til administrative konsekvenser for erhvervslivet, afhænger af, hvorledes den enkelte virksomhed i dag organiserer sit regnskabsmateriale. Det skønnes dog ikke, at der vil være tale om en særlig stor virkning.

Forslaget om ændrede oplysningsregler i kildeskatteloven har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet i det omfang de indeholdelsespligtige virksomheder overholder gældende regler om regnskabsførelse, opbevaring af oplysninger m.v.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser af betydning. Dog må det forventes, at en del aktiviteter med mineralvands- og øl-emballage, som går uden om det etablerede returemballagesystem, og hvor emballagen derfor ender i affaldsstrømmene, vil mindskes betydeligt.

9. Forholdet til EU-lovgivningen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

10. Høring

Langt størstedelen af forslaget har forinden fremsættelsen været sendt i høring hos Justitsministeriet, Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Told- og Skattestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Politimestre i Danmark, Dansk Handel og Service, Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Tobaksindustrien, Dansk Industri, HORESTA, Handel Transport & Service (HTS), De Samvirkende Købmænd, Dansk Dagligvareleverandørforening, Håndværksrådet, Foreningen af Dagligvare Grossister, Dagrofa, Nærbutikkernes Landsforening, Advokatsamfundet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Danske Revisorer, Coca Cola Danmark A/S, COOP Danmark, Dansk Supermarked Gruppen, Dansk Retursystem A/S og Den Danske Skatteborgerforening.

Bemærkninger fra HORESTA har medført, at forslaget om ændring af oplysningsreglerne efter kildeskatteloven efterfølgende er indarbejdet i lovforslaget.

Der er i øvrigt fremsendt særskilt høringsnotat til Folketinget forinden forslagets fremsættelse.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

 

Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner 

Et merprovenu, som dog ikke kan fastslås med tilpas sikkerhed

 

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

 

Engangsudgifter på ca. 200.000 kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Bedre konkurrenceforhold for virksomheder, der overholder afgiftsreglerne

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Lille positiv virkning på affaldsstrømmene

 

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1

Hidtil har kravet om, at virksomheder, der selv importerer afgiftspligtige varer, skal udarbejde et varelagerregnskab, fremgået af spiritus-, mineralvands- og chokoladeafgiftslovens regler for importvirksomheder i form af en henvisning til lovenes lagerregnskabsbestemmelse for registrerede virksomheder.

Med ændringsforslaget samles regnskabsreglerne i samme bestemmelse, nemlig § 12, stk. 1 i såvel mineralvands- som chokoladeafgiftsloven og i § 20, stk. 1, i spiritusafgiftsloven. Forslaget udvider ikke den virksomhedskreds, der skal føre et varelagerregnskab, men giver en klarere beskrivelse af reglerne samt, hvilke virksomheder det drejer sig om.

Til § 1, nr. 2, § 2, nr. 2 4, § 3, nr. 1 4, § 4, nr. 1 3, § 5, nr. 1 4 og § 6, nr. 1 4

De pågældende bestemmelser ændrer lovenes regnskabs- og fakturabestemmelser, som er beskrevet i afsnit 3.2. Som det blandt andet fremgår af afsnit 3.2 er der ikke i dag overensstemmelse mellem de enkelte afgiftsloves regnskabs- og fakturabestemmelser. Det er imidlertid hensigten med dette lovforslag at tilvejebringe sådanne overensstemmelser. Dette betyder, at der i nogle love foretages præciseringer på nogle punkter, medens der i andre love indsættes helt nye bestemmelser. I det følgende er de efter forslaget gældende bestemmelser, der skaber harmoni mellem de omfattede afgiftslove, beskrevet, idet der dog ikke er foretaget en beskrivelse af, hvilke bestemmelser der allerede forefindes, hvilke der præciseres og hvilke der indføres i den enkelte afgiftslov.

Vedr. bestemmelser om fakturaer, følgesedler med videre:

Det foreslås, at registrerede virksomheder eller virksomheder, der importerer varer fra udlandet, ved salg af varer til virksomheder skal udstede en faktura med fortløbende nummer, dato, oplysninger om sælgers navn og adresse, CVR- eller SE-nummer samt købers navn og adresse. Dertil skal fakturaen indeholde angivelse af leverancens art, mængde og pris.

Det er ikke hensigten, at der skal udstedes en særskilt afgiftsfaktura. Udstedes der således en momsfaktura, vil denne automatisk indeholde de nødvendige oplysninger.

Bestemmelsen foreslås indrettet i overensstemmelse med momsreglerne, således at der kun skal udstedes fakturaer ved salg til andre virksomheder. Sælges der i stedet afgiftspligtige varer overvejende til private skal der ikke udstedes en faktura, men dog en kassebon efter momslovens regler.

Såfremt der leveres afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren, hvis denne ikke i forbindelse med leverancen udsteder og udleverer en faktura, i stedet udstede og udlevere en følgeseddel eller en kvittering, indeholdende de samme oplysninger som en faktura. En følgeseddel behøver dog ikke at indeholde oplysninger om prisen. For følgesedler med videre gælder, at disse skal opbevares i forretningslokalet, indtil varen forlader dette, dog altid mindst i 3 måneder. Det samme gælder, når der er udstedt en faktura. I så fald kan en kopi af denne følge varerne. Det samme gælder også, når der i forbindelse med leverancen udleveres en følgeseddel og først efterfølgende en faktura. Fra det tidspunkt, hvor køberen er i besiddelse af fakturaen, kan denne eller en kopi af den opbevares i forretningslokalet.

Deles varepartiet op på flere forretningslokaler, skal hvert delparti ledsages af en af virksomheden udarbejdet følgeseddel, der viser tilbage til den oprindelige følgeseddel eller kvittering.

Den lokale told- og skatteregion kan dog tillade afvigelser herfra efter ansøgning fra den virksomhed, der har købt de pågældende afgiftspligtige varer. Forudsætningen herfor vil være, at virksomheden foretager en betryggende regnskabsføring og har retningslinjer for, hvorledes underopdelingen finder sted, således at virksomheden til enhver tid vil kunne redegøre for sammenhængen mellem den oprindelige følgeseddel og de underliggende følgesedler.

Vedr. regnskabsbestemmelser:

Virksomheder, der fremstiller varer med et afgiftspligtigt indhold/afgiftspligtige varer, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder og skal føre et regnskab med fremstillingen. Registrerede virksomheder og virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre et beholdningsregnskab, der godtgør til- og afgang af afgiftspligtige varer. For så vidt angår beholdningsregnskab forstås, at virksomheden til enhver tid er i stand til at redegøre for beholdningen af afgiftspligtige varer. Derudover gælder samlet, at alle virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som er i overensstemmelse med bogføringslovens og momslovens regnskabsbestemmelser, og som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået.

Alle virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, der er i overensstemmelse med bogføringsloven, herunder overholde god bogføringsskik, som den er beskrevet i bogføringsvejledningen. Alle virksomheders regnskaber skal desuden være i overensstemmelse med momslovens regnskabsregler. Dette medfører, at der skal føres et regnskab, der for det første kan danne grundlag for afgiftens berigtigelse, jf. ordlyden af bestemmelsen i de enkelte afgiftslove, men derudover medfører henvisningen til momslovens § 55, at også §§ 46 og 47 i bekendtgørelsen til momsloven (for indeværende bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001) finder anvendelse.

Med dette menes, at de af virksomhedens transaktioner, der er relevante for regnskabsaflæggelsen, hurtigst muligt registreres i bogføringen, og at regnskabsmateriale, der ligger til grund for transaktionerne, opbevares på en måde, der med rimelighed sikrer, at materialet ikke går tabt. Derudover fordres, at enkelte bilag forholdsvis nemt kan fremfindes. Det kræves tillige, at der i detailhandelsvirksomheder forefindes og benyttes et kasseapparat og i øvrigt føres kassekladde, at der forefindes dokumentation for køb/salg og ind- og udbetalinger samt at der foretages daglige kasseafstemninger.

Regnskabsmaterialet skal være fysisk tilgængeligt i virksomheden, medmindre dette kan gøres tilgængeligt for de statslige told- og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Denne frist er sat udfra en vurdering af, at såfremt regnskabsmaterialet befinder sig hos tredjemand (eksempelvis revisor), bør en anmodning om fremskaffelse af regnskabsmaterialet kunne ske inden for dette tidsrum. Der er alene tale om, at regnskabsmaterialet skal kunne gøres tilgængeligt. Revisor eller andre behøver således ikke at være til stede. Dog skal følgesedler og fakturakopier, som benyttes i forbindelse med selve leverancen, opbevares i forretningslokalet, indtil varen forlader virksomheden, dog mindst i tre måneder fra udstedelsen.

Bestemmelser om beholdningsregnskab, udformning af dokumentation og dennes tilgængelighed, samt regler om overholdelse af bogføringsloven, herunder god bogføringsskik, vil gøre det muligt for de statslige told- og skattemyndigheder enten at finde frem til den virksomhed, der skal betale afgiften i henhold til loven (hvilket normalt vil sige fremstilleren eller importøren), eller at fastsætte og udstede en bøde til virksomheden, som ikke har orden i regnskaberne, og som opbevarer de afgiftspligtige varer.

Regnskabsmaterialet skal opbevares i mindst 5 år fra regnskabsårets afslutning. Dog kan virksomhederne efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb. Denne bestemmelse svarer til den tilsvarende regel i § 62 i bekendtgørelsen til momsloven og bør praktiseres i overensstemmelse hermed. Dette medfører, at en tilladelse givet efter momsloven også vil have virkning i forhold til de pågældende afgiftslove.

Reglerne finder anvendelse også på regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, som således altså som udgangspunkt lever op til de angivne bestemmelser. Reglen medfører blandt andet, at virksomhederne kan anvende elektroniske kasseafstemninger. Ligeledes vil følgesedler kunne opbevares på edb, men først fra det tidspunkt, hvor varepartiet, som følgesedlen vedrører, har forladt virksomheden. Når varerne befinder sig i virksomheden skal der med andre ord foreligge en følgeseddel i klarskrift.

Endelig indeholder reglerne en hjemmel for de statslige told- og skattemyndigheder til at fastsætte nærmere regler for fakturaudstedelse og regnskabsførelse. De pågældende hjemler er i nogle situationer nye, idet visse afgiftslove hidtil kun har indeholdt regnskabshjemler eller fakturahjemler. Med forslaget vil alle de af forslaget omfattede afgiftslove indeholde hjemmel til udstedelse af såvel regnskabs- som fakturaspecifikationer. Der kan i den forbindelse henvises til Vejledning nr. E 29 fra 2002 angående emballageafgiftsloven. Skatteministeriet finder, at de heri udstukne retningslinjer kan danne grundlag for de eventuelle regler, som det måtte findes nødvendigt at udstede med hjemmel i de pågældende bestemmelser.

Til § 1, nr. 3 - 5, § 2, nr. 5 - 7, § 3, nr. 5 - 7, § 4, nr. 4 og 5, § 5, nr. 5 - 7 og § 6, nr. 5 - 7

De pågældende bestemmelser dels tilpasser redaktionelt straffereglerne for de gældende regnskabsbestemmelser og dels fastslår, at overtrædelser af de med dette forslag indførte regnskabs- og fakturabestemmelser omfattes af straffebestemmelserne i de enkelte afgiftslove.

Endvidere er det for at sikre overholdelsen af de vilkår, som kan aftales om alternative opbevaringssteder for følgesedler m.m. foreslået, at straffebestemmelserne udvides på dette punkt. Dette er i tråd med de almindelige principper på afgiftsområdet, idet overtrædelse af påbud og tilsidesættelse af vilkår, normalt er strafbelagt.

I punktafgiftslovene som sådan er overtrædelser af regnskabs- og fakturabestemmelserne normalt omfattet af den enkelte punktafgiftslovs straffebestemmelser. Der er derfor ikke tale om, at det strafsanktionerede område udvides.

Til gengæld foreslås indsat en ny bestemmelse om skærpede bøder for overtrædelse af regnskabs- og fakturabestemmelserne, når det samtidig ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 1, nr. 6, og § 2, nr. 8

Med disse bestemmelser foreslås det, at betalings- og hæftelsesreglerne harmoniseres, således at det på linje med de øvrige afgiftslove fremgår, at den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, skal betale afgiften af varerne.

Til § 7

Ved lov nr. 165 af 15. marts 2000, som foretog konsekvensændringer i en række afgiftslove som følge af opkrævningslovens vedtagelse, blev der i afgiftslovene blandt andet foretaget en harmonisering af en bestemmelse om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder efter bestemmelsen pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

I lov om forbrugsafgifter, der ikke tidligere indeholdt den nævnte regel, blev denne indført i lovens § 16 a, stk. 6.

Bestemmelsen i § 16 a, stk. 6, svarer til lignende bestemmelser, som på et tidligere tidspunkt er indført i andre punktafgiftslove, og som er omfattet af disse loves straffebestemmelser ved undladelse af at følge de udstedte påbud. Imidlertid blev der ved indførelsen af § 16 a, stk. 6, i forbrugsafgiftsloven ved en fejl ikke foretaget en opdatering af lovens straffebestemmelser på dette punkt.

Indeværende forslag råder bod herpå, således at en overtrædelse af de nævnte påbud kan strafforfølges på samme måde som i de øvrige punktafgiftslove, hvori bestemmelsen optræder.

Det bemærkes, at denne del af forslaget ikke er en følge af den intensiverede indsats mod den tiltagende svindel med sodavands-, øl-, vin-, spiritus-, tobaks- og slikafgifter, men udelukkende er udtryk for en redaktionel tilpasning.

Til § 8

Lov nr. 947 af 20. december 1999 om svigsbekæmpende foranstaltninger foretog blandt andet ændringer i spiritus- og tobaksafgiftslovens regnskabsbestemmelser, idet der indførtes hjemmel for skatteministeren til at udstede regler om såkaldt early warning (orientering til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med afsendelsen af afgiftspligtig alkohol og tobak).

De pågældende bestemmelser er imidlertid endnu ikke sat i kraft. Bemærkningerne til lovforslaget bag lov nr. 947 fra 1999 nævner, at man afventer resultaterne af en pilotundersøgelse, som de statslige told- og skattemyndigheder foretager. Denne pilotundersøgelse er afsluttet, men systemet om early warning afventer nu de nødvendige fællesskabsmæssige retningslinjer for, hvorledes systemet skal udformes på det tekniske niveau, hvorfor reglerne endnu ikke er sat i kraft.

Da nærværende lovforslag regulerer i de nævnte loves regnskabsbestemmelser, er det fundet nødvendigt at foretage redaktionelle ændringer i lov nr. 947 fra 1999.

Til § 9

Det foreslås at udvide bestemmelsen i kildeskattelovens § 86, stk. 4, således, at de statslige told- og skattemyndigheder (Arbejdsgiverkontrollen) som led i udgående kontroller hos indeholdelsespligtige virksomheder får adgang til at anmode personer, der opholder sig i virksomheden og som efter Arbejdsgiverkontrollens skøn udfører beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, om identifikationsoplysninger og oplysninger om ansættelsesforhold, herunder lønoplysninger. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Det foreslås, at lovens § 7 og § 9 træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Det forudsættes derudover, at der foretages en oplysningskampagne forud for, at lovens øvrige bestemmelser finder anvendelse. Ikrafttrædelsestidspunktet for de øvrige bestemmelser er derfor sat 2 måneder efter offentliggørelsen i Lovtidende.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

   

§ 1

   

I lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 10 a. - - -

    Stk. 2-4. - - -

    Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

 

1. § 10 a, stk. 5, ophæves.

     
   

2. § 12 affattes således:

§ 12. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

 

»§ 12. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer. Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

    Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler om de registrerede virksomheders

 

    Stk. 2. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges,

   

2) fakturaudstedelse og

   

3) regnskabsførelse.

   

    Stk. 3. De registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

 

    Stk. 3 Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 2, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

   

    Stk. 4. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

   

    Stk. 5. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 3.

   

    Stk. 6. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.

   

    Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for

   

1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges

   

2) fakturaudstedelse og

   

3) regnskabsførelse.

   

    Stk. 8. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

     

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

   

1) - - -

   

2) overtræder § 3, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 2, § 5, § 10 a, stk. 1, 2. pkt., § 12, stk. 1 og 3, § 18, stk. 2-6, og § 29, stk. 1 og 2,

 

3. I § 21, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 12, stk. 1 og 3,« til: »§ 12, nr. 1 5 eller 6,«.

   

4. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således:

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 1, 4. pkt., og § 9, stk. 1,

 

»3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 1, 4. pkt., § 9, stk. 1 eller § 12, stk. 3,«.

4)-7) - - -

   

    Stk. 2-4. - - -

 

5. I § 21 indsættes efter stk. 4:

   

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 12, nr. 1 5 eller 6, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

     
   

6. § 25, stk. 1, affattes således:

§ 25. Den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.

    Stk. 2. - - -

 

»Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.«

     
   

§ 2

   

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 10 a. - - -

    Stk. 2-4. - - -

    Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 12, stk. 2 og 4, § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 23 og § 24 finder tilsvarende anvendelse.

 

1. § 10 a, stk. 5, ophæves.

     

§ 12. - - -

 

2. § 12, stk. 4, ophæves.

Stk. 2-3. - - -

 

3. I § 12 indsættes som stk. 4 - 7:

    Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende de registrerede virksomheders regnskabsførelse.

 

»Stk. 4. Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

   

    Stk. 5. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

   

    Stk. 6. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog § 13, stk. 2.

   

    Stk. 7. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb..«

     
   

4. § 13, affattes således:

§ 13. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem registrerede virksomheder efter § 5 skal der udstedes en faktura med oplysning om leverandørens og modtagerens navn og adresse, varens art, mængde og afgiftspligtige vægt. Det samme gælder ved udlevering af afgiftspligtige varer, der er fremstillet af virksomheden, eller som er tilført denne efter § 5, når virksomheden opgør den afgiftspligtige vægt efter § 6. Kopi af fakturaer skal opbevares af leverandøren i 5 år efter overførslen eller udleveringen af varerne.

 

»§ 13. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

    Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler om fakturaer og om overførsel af varer som nævnt i stk. 1.

 

    Stk. 2. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 1, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

   

    Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler om

   

1) overførsel af varer mellem registrerede virksomheder efter § 5,

   

2) fakturaudstedelse og

   

3) regnskabsførelse.

   

    Stk. 4. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

     

§ 26. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) - - -

   

2) overtræder § 3, stk. 1, 2 eller 5, § 10 a, stk. 1, 2. pkt., § 12, stk. 1, 2 eller 3, § 13, stk. 1, § 19 b, § 23, stk. 2, 3, 4 eller 5.

 

5. I § 26, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 12, stk. 1, 2 eller 3, § 13, stk. 1,« til: »§ 12, § 13, stk. 1 eller 2,«.

   

6. § 26, stk. 1, nr. 3, affattes således:

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsatte i tilladelser efter § 7, stk. 2.

 

»3. tilsidesætter vilkår, der er fastsatte i tilladelser efter § 7, stk. 2, eller § 13, stk. 2,«.

4)-6) - - -

   

    Stk. 2.-4. - - -

 

7. I § 26 indsættes efter stk. 4:

   

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 12, § 13, stk. 1 eller 2, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

     

§ 29. - - -

 

8. I § 29 indsættes som stk. 2:

   

»Stk. 2. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.«

     
   

§ 3

   

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 57 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

     
   

1. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

§ 14. Registrerede oplagshavere skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

 

»Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.«

    Stk. 2-4. - - -

 

2. I § 14, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

    Stk. 5. Virksomheder mv. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

 

»Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.«

    Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse.

 

2. § 14, stk. 6, ophæves.

   

3. I § 14 indsættes som stk. 6 11:

   

»Stk. 6. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

   

    Stk. 7. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 6, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 6, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

   

    Stk. 8. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

   

    Stk. 9. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told- og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 7.

   

    Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for

   

1) fakturaudstedelse og

   

2) regnskabsførelse.

   

    Stk. 11. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

     

§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

 

4. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 14, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5,« til: »§ 14, stk. 1 8 eller 9,«.

1) - - -

   

2) overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 9, stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5, § 15, stk. 1, § 22, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1 eller 2, eller § 33,

   

3)-6) - - -

 

5. § 25, stk. 1, nr. 7, affattes således:

7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 5.

 

»7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 5, eller § 14, stk. 7.«

    Stk. 2-4. - - -

 

6. I § 25 indsættes efter stk. 4:

   

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 14, stk. 1 8 eller 9, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

     
   

§ 4

   

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001 foretages følgende ændringer:

     

§ 9. - - -

    Stk. 2. - - -

 

1. § 9, stk. 3, affattes således:

    Stk. 3. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem registrerede virksomheder efter § 3 a og ved afsætning af varer til afgiftsfrit formål skal der udstedes en faktura med oplysning om leverandørens og modtagerens navn og adresse og den afgiftspligtige mængde. Kopi af fakturaer skal opbevares i 5 år.

 

»Stk. 3. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.«

   

2. § 9, stk. 4, affattes således:

    Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere bestemmelser for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.

 

»Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for

   

1) fakturaudstedelse og

   

2) regnskabsførelse.«

   

3. I § 9 indsættes som stk. 5 - 8:

   

»Stk. 5. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

   

    Stk.6. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer i virksomheden skal opbevares i denne.

   

    Stk. 7. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.

   

    Stk. 8. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

     

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

 

4. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 1 3,« til: »§ 9, stk. 1 3 eller 5 7,«.

1) - - -

   

2) overtræder § 3, stk. 1, 4 eller 7, § 7 a, stk. 1, 2. pkt., § 9, stk. 1-3, § 15, stk. 2-6, og § 25, stk. 1-3.

   

3-6) - - -

   

    Stk. 2-4. - - -

 

5. I §18 indsættes efter stk. 4:

   

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 9, stk. 1 3 eller 5 7, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

     
   

§ 5

   

I lov om afgift af spiritus m.m, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 45 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

     
   

1. I § 20, stk. 1, indføres som 2. pkt.:

§ 20. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

 

»Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.«

   

2. § 20, stk. 2, affattes således:

    Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler om de registrerede virksomheders

 

»Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for:

1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges,

 

1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges,

2) fakturaudstedelse og

 

2) fakturaudstedelse og

3) regnskabsførelse.

 

3) regnskabsførelse.«

    Stk. 3-6. - - -

 

3. § 20, stk. 7, affattes således:

    Stk. 7. De registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

 

»Stk.7. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler, og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb..«

   

4. I § 20 indsættes som stk. 8 - 12:

   

»Stk. 8. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

   

    Stk. 9. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 8, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 8, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

   

    Stk. 10. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

   

    Stk. 11. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 9.

   

    Stk.12. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

     

§ 31. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

   

1) - - -

   

2) overtræder § 1, stk. 2 eller 3, § 3, stk. 3, § 7, stk. 1, § 9, stk. 2 eller 4, § 9 a, stk. 1, 3 eller 4, 3. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 4, 5 eller 6, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 2, § 27, stk. 2, 3 4 eller 5, § 27 a, § 36, stk. 1, eller § 37,

 

5. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20, stk. 1, 4, 5 eller 6« til: »§ 20, stk. 1 eller 4 12«.

   

6. I § 31, stk. 1, nr. 3, affattes således:

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i henhold til § 9, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, eller § 15, stk. 2,

 

»3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i henhold til § 9, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 19,«.

4) 6) - - -

   

    Stk. 2-4. - - -.

 

7. I § 31 indsættes efter stk. 4:

   

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 20, stk. 1 eller 4 - 12, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

     
   

§ 6

   

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 18.

    Stk. 1.

Stk. 2.

 

1. § 18, stk. 3, affattes således:

    Stk. 3. Ved udlevering fra en registreret virksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, varens art og mængde samt for varer omfattet af kapitel 2, detailpriser efter § 28 og afgiftens størrelse.

 

»Stk. 3. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.«

    Stk. 4.

   

    Stk. 5.

 

2. § 18, stk. 6, affattes således:

    Stk. 6. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

 

»Stk. 6. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år fra regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.«

   

3. § 18, stk. 7, affattes således:

    Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse.

 

»Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for

   

1) regnskabsførelse og

   

2) fakturaudstedelse.«

   

4. I § 18 indsættes som stk. 8 - 11:

   

»Stk.8. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed, skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 3, idet dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 3, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

   

    Stk. 9. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer, der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, og om varerne er betalt og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

   

    Stk. 10. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for de statslige told og skattemyndigheder inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 8.

   

    Stk.11. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.«

     

§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

   

1) - - -

   

2) overtræder § 2, stk. 3, § 3, § 4, § 9, stk. 1 eller 4, § 10, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 4, 2. pkt., eller § 30, stk. 1,

 

5. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6« til: »§ 18, stk. 1 - 6 eller 8 11,«.

   

6. § 25, stk. 1, nr. 3, affattes således:

3) undlader at efterkomme et efter § 15, 1. pkt., meddelt påbud,

 

»3) undlader at efterkomme et efter § 15, 1. pkt., meddelt påbud eller tilsidesætter et efter § 18, stk. 8 meddelt vilkår,«

4)-5) - - -

   

    Stk. 2-4. - - -

 

7. I § 25 indsættes efter stk. 4:

   

»Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af § 18, stk. 1 - 6 eller 8 11, udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.«

     
   

§ 7

   

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 21. august 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1295 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 22. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

   

1)-2) - - -

   

3) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 20, og de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt virksomheden dette, eller

 

1. I § 22, stk. 1, nr. 3, ændres »og de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt virksomheden dette, eller« til: »og de statslige told- og skatteyndigheder her meddelt virksomheden dette,«

4) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

 

2. I § 22, stk. 1, nr. 4, ændres »eller forsøger herpå.« til »eller forsøger herpå, eller«.

   

3. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 5:

   

»5) undlader at efterkomme et i medfør af § 16a, stk. 6, 1. pkt., meddelt påbud.«

    Stk. 2-4. - - -

   
     
   

§ 8

   

I lov omændring af toldloven, lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, momsloven, kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond (svigsbekæmpende foranstaltninger), som affattet ved lov nr. 947 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

     

4. I § 20 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

 

1. I § 2, nr. 4, ændres »Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11« til: »Stk. 6 12 bliver herefter stk. 10 16«.

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for indsendelsen.

   

    Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de registrerede virksomheder inden afsendelse af varer skal varsle de statslige told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i stk. 4, 1. pkt., nævnte ledsagedokument til disse myndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for varslingen og indsendelsen.

   

    Stk. 8. Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500 kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse af ledsagedokumenter.

   

    Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.«

   

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

   
     

7. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20, stk. 1, 4, 5 eller 6« til: »§ 20, stk. 1, 4, 5, 10 eller 11«.

 

2. § 2, nr. 7, affattes således:

   

»7. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20, stk. 1, 4, 5, 6 eller 8 12« til: »§20, stk. 1, 4, 5, 10 eller 11 15«.«

     
   

3. Efter § 2, nr. 7 indsættes:

   

»8. I § 31, stk. 5 ændres »§ 20, stk. 1, 4, 5, 6 eller 8 12« til: »§20, stk. 1, 4, 5, 10 eller 11 16«.«

     

5. I § 18 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

 

4. I § 3, nr. 5, ændres »Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11« til: »Stk. 6 11 bliver herefter stk. 10 15«.

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for indsendelsen.

   

    Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de registrerede virksomheder inden afsendelse af varer skal varsle de statslige told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i stk. 4, 1. pkt., nævnte ledsagedokument til disse myndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for varslingen og indsendelsen.

   

    Stk. 8. Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500 kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse af ledsagedokumenter.

   

    Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.«

   

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

   
     

8. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 10«.

 

5. § 3, nr. 8, affattes således:

   

»8. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller 8 11« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 10 eller 12 14«.«

     
   

6. Efter § 3, nr. 8 indsættes:

   

»9. I § 25, stk. 5, ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller 8 11« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 10 eller 12 14«.«

     
   

§ 9

   

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages følgende ændring:

     

§ 86. - - -

 

1. § 86, stk. 4, affattes således:

    Stk. 4. Skattemyndighederne kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug for kontrollen med indeholdelserne.

 

»Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan hos modtagere af A-indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen med indeholdelserne. Personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og fødselsdato samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.«.