Den fulde tekst

Fremsat den 12. marts 2003 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love

(Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.)

 

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 32 indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Skatteministeren kan ligeledes, vedrørende et spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller afgiftspligtige, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den indbringes for domstolene. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende spørgsmål om godtgørelse af afgift.«

2. §§ 34 og 35 ophæves og i stedet indsættes:

»Ordinær skatteansættelse

§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel, som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2. En skattepligtig eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der ønsker at få ændret sin ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets henholdsvis vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3. En skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.

Stk. 4. En skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse.

Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Stk. 6. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Ekstraordinær skatteansættelse

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse, i følgende tilfælde:

1)    Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2)    Ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

3)    En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig, er ændret.

4)    En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

5)    Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

6)    De statslige skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19, til at ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse foretaget efter anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2, eller en ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden 3 måneder efter skatteankenævnskendelsens afsigelse henholdsvis den kommunale skattemyndigheds skatteansættelse underrettes om, at sagen er under revision.

7)    Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

8)    Skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af myndighederne, eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 3. Et forhold i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 4. Krav afledt af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.«

3. Efter § 35 A indsættes:

»Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift

§ 35 B. De statslige told- og skattemyndigheder kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. og 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift

§ 35 C. Uanset fristerne i § 35 B, kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skattemyndighedernes bestemmelse, i følgende tilfælde:

1)    Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.

2)    Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.

3)    Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

4)    Skatteministeren efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes inden 6 måneder efter, at told- og skattemyndighederne, henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 35 B. Skatteministeren kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 3. Et forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en regional told- og skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 4. Krav afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter stk. 1, nr. 1 og 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.«

4. Efter § 37 C indsættes:

» § 37 D. Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Stk. 2. Anmodning om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.«

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. § 15, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Ska Skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der anmoder om genoptagelse af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders ændring af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i § 16. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en opgørelse af den særlige pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne lov, jf. ATP-lovens § 17 f.«

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som ændret ved lov nr. 1060 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 27 indsættes som stk. 8:

» Stk. 8 . Medmindre andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 tilsvarende anvendelse på opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20 - 25.«

§ 4

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomstskat til Staten, som ændret senest ved lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

1. § 42 ophæves.

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, lov nr. 403 af 6. juni 2002, lov nr. 438 af 10. juni 2002 og lov nr. 1058 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 19 indsættes:

» § 19 A. I sager om overtrædelse af §§ 13, 15, 16 og 18 samt straffelovens § 289 kan de unddragne skatter indtales under straffesagen og påkendes af retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 89.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for kendelser, der er afsagt af Landsskatteretten den 12. marts 2003 eller senere.

Stk. 3. Den i § 1, nr. 2, nævnte affattelse af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 har virkning for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet den 12. marts 2003 eller senere. Tilsvarende har bestemmelserne virkning for foretagelse eller ændring af en ansættelse, som varsles over for den skattepligtige den 12. marts 2003 eller senere. Såfremt anvendelsen af lovens bestemmelser for et indkomstår er til ugunst for den skattepligtige i forhold til hidtil gældende regler, kan reglerne dog først finde anvendelse på skatteansættelser for indkomståret 2000 og senere.

Stk. 4. Den i § 1, nr. 3, nævnte affattelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C har virkning for anmodninger om genoptagelse eller godtgørelse, som er indgivet den 12. marts 2003 eller senere. Tilsvarende har bestemmelserne virkning for fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, som varsles over for den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede den 12. marts 2003 eller senere, jf. dog stk. 5. Såfremt anvendelsen af lovens bestemmelser for en afgiftsperiode er til ugunst for den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede i forhold til hidtil gældende regler, kan bestemmelserne dog først finde anvendelse for afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere henholdsvis godtgørelse af afgift, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne være gjort gældende den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 5. For afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden er udløbet før den 1. juli 2000, kan myndighederne senest den 1. juli 2003 over for den afgiftspligtige varsle en ændring af afgiftstilsvaret til ugunst for denne efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende kan myndighederne senest den 1. juli 2003 varsle en ændring af godtgørelse af afgift til ugunst for den godtgørelsesberettigede, hvor kravet kunne være gjort gældende før den 1. juli 2000. Ændringen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen skal være foretaget senest 1. oktober 2003, medmindre myndighederne efter den foreslåede affattelse af § 35 B, stk. 1, har imødekommet en anmodning om en rimelig fristforlængelse.

Stk. 6. § 1, nr. 4, har virkning for anmodninger, der indgives den 12. marts 2003 eller senere.

Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på genoptagelse eller ændring af en bidragsopgørelse efter lov om en arbejdsmarkedsfond eller en opgørelse af den særlige pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne lov, jf. § 2, nr. 1.

Stk. 8. Bestemmelsen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. § 3, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslaget har til formål at forbedre retssikkerheden for de skatte- og afgiftspligtige ved indførelse af bedre og enklere regler vedrørende fristerne for skatteansættelsen og fastsættelsen af afgiftstilsvar.

Det er regeringens målsætning at forbedre borgernes retssikkerhed, herunder at gennemføre forenklinger på skatteområdet. Forslaget om forbedrede fristregler skal ses i sammenhæng med den række af initiativer til styrkelse af borgernes retssikkerhed, regeringen allerede har iværksat.

Regeringen har således bl.a. indført fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., hvor skatteyder får fuldt eller overvejende medhold. Regeringen har desuden fremsat lovforslag om bindende ligningssvar fra kommunerne, således at borgerne lettere og hurtigere kan få afklaret de skattemæssige virkninger af deres dispositioner. Endvidere har regeringen fremsat forslag om ændret klagestruktur og styrkelse af kommunale samarbejder med henblik på styrkelse af retssikkerheden og effektivisering af forvaltningen.

1.2. Forældelsesfrister og frister for ansættelsesændringer er nødvendige for at skabe retsafklaring, af bevismæssige årsager og af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administrationen og en rimelig anvendelse af de til rådighed værende ressourcer.

Disse hensyn ligger bag såvel de generelle forældelsesregler som de specifikke fristregler i skattelovgivningen.

Fristreglerne udsættes imidlertid ofte for kritik, hvilket hænger sammen med, at reglerne kan afskære borgerne fra krav, som de uden fristregler havde kunnet oppebære. Fristregler strider således grundlæggende imod hensynet til at opnå de materielt rigtige afgørelser, hvilket betyder, at borgeren kan føle sig udsat for et retstab.

På grund af denne indbyggede konflikt mellem det materielt rigtige resultat på den ene side og fristreglerne på den anden side er det vigtigt, at reglerne er helt rigtigt afbalanceret.

1.3. Som udgangspunkt skal ligningsmyndighederne foretage ligningen inden den 30. juni i det andet år efter udløbet af indkomståret. Denne frist betegnes ligningsfristen. Efter denne frist ophører de kommunale ligningsmyndigheders kompetence til at foretage skatteansættelsen, og kompetencen tilkommer herefter som udgangspunkt de statslige skattemyndigheder.

Fristerne for skatteansættelsen, der findes i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35, bygger på en ordinær frist på 3 år for såvel den skattepligtiges anmodning om genoptagelse som for myndighedernes adgang til at foretage eller ændre skatteansættelsen.

Uden for denne 3-års frist kan en skatteansættelse alene foretages eller ændres, hvis der foreligger en af de særlige grunde, der er opregnet direkte i loven. Dette betegnes ekstraordinær skatteansættelse. En skatteansættelse kan eksempelvis foretages uden for 3-års fristen, hvis hidtidig praksis er underkendt, eller hvis den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

De gældende regler om frister for skatteansættelse og genoptagelse m.v. blev gennemført i 1999. Reglerne har bl.a. været kritiseret for at være uklare og for at give myndighederne en for vid adgang til at foretage ændringer af skatteansættelsen tilbage i tid. Samtidig betød den gennemførte objektivering af reglerne, at der ikke ud fra en konkret vurdering af omstændighederne kan gives tilladelse til genoptagelse uden for de tilfælde, der udtrykkeligt er angivet i bestemmelsen, hvilket bl.a. Skatteretsrådet har fundet særdeles uhensigtsmæssigt.

På baggrund af denne kritik blev Fristudvalget nedsat i september 2001 efter anbefaling fra Skatteretsrådet. Formand for udvalget har været direktør Hanne Søgaard Hansen, Grant Thornton, Statsaut. Revisionsaktieselskab. Herudover har udvalget bestået af repræsentanter fra Advokatrådet, Foreningen af Statsaut. Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening, de højere læreanstalter, Told- og Skattestyrelsen og Skatteministeriets Departement.

Forslaget bygger på anbefalingerne fra Fristudvalget i udvalgets betænkning om fristerne for skatteansættelse og fastsættelse af afgiftstilsvar, genoptagelse og forældelse (betænkning nr. 1426/2003 om frist og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet).

Lovforslaget indeholder en delvis omskrivning af reglerne om fristerne for skatteansættelser og en række justeringer og ændringer, der giver et mere klart og enkelt regelsæt.

Hovedpunkterne i forslaget er forslaget om en »sikkerhedsventil«, der giver hjemmel til genoptagelse uden for den almindelige ansættelsesfrist, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der ikke er omfattet af de objektive regler i bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35.

Endvidere foreslås det, at der indføres et helt nyt regelsæt vedrørende fastsættelse af afgiftstilsvar. I dag er afgiftsområdet ikke omfattet af de samme fristregler som skatteområdet, hvilket betyder, at afgiftstilsvar kan ændres 5 år tilbage i tid. Fastsættelsen af afgiftstilsvar vil efter forslaget ligeledes være undergivet en 3-års frist svarende til ansættelsesfristen på skatteområdet. Samtidig foreslås arbejdsmarkedsbidrag og pensionsafkast fuldt ud omfattet af skattestyrelseslovens ansættelsesfrister.

Herved vil der gælde ensartede regler på hele skatte- og afgiftsområdet, hvilket vil medføre en markant regelforenkling på området.

Endelig stilles der forslag om en generel adgang til at foretage ændring af valg i selvangivelsen i tilfælde, hvor myndighederne har foretaget en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valget.

I tilknytning til forslaget om fristerne for skatteansættelsen og fastsættelse af afgiftstilsvar er regeringen endvidere ved at undersøge mulighederne for at sikre skatteborgere med relativt enkle økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og studerende større tryghed med selvangivelsen ved at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til at ændre skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

1.4. Reglerne om fristerne for fastsættelse af afgiftstilsvar udgør et helt nyt regelsæt. Som led i regeringens særlige overvågning af ny lovgivning vil skatteministeren derfor, 3 år efter indførelsen af de nye frister for fastsættelse af afgiftstilsvar, give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse om, hvorledes reglerne fungerer i praksis.

Ifølge forslaget er der i nærmere angivne tilfælde adgang til at ændre afgiftstilsvaret efter udløbet af den almindelige 3-års frist. Eksempelvis denne afgrænsning af, i hvilke tilfælde der skal være adgang til ændring af afgiftstilsvaret herunder spørgsmålet, om der er behov for videre adgang til ændring af afgiftstilsvaret uden for den almindelige frist, kan tages op i forbindelse med evaluering af regelsættet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændring af fristerne for skatteansættelsen, jf. forslaget under § 1, nr. 1 og 2.

2.1.1. Gældende regler

Der er i skattestyrelsesloven fastsat frister for, hvornår en skatteansættelse kan foretages eller ændres. Med skatteansættelse forstås såvel ansættelsen af indkomst og ejendomsværdi som den skatteberegning, der skal foretages på grundlag af ansættelsen.

Den almindelige ansættelsesfrist fremgår af skattestyrelseslovens § 34, mens § 35 angiver de tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages uden for den ordinære frist.

Ifølge skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, kan myndighederne ikke afsende varsel om foretagelse eller forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Ønsker den skattepligtige at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

De i § 34, stk. 1, nævnte myndigheder kan ikke af egen drift foretage en skatteansættelse efter den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3. Fristen kan forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, hvis det er forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for den skattepligtige at varetage sine interesser i sagen.

Fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, finder ikke anvendelse på skatteberegningen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, skal, hvis beregningen foretages efter fristens udløb, foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget, jf. § 34, stk. 3, 3. pkt. Er der ikke foretaget en særskilt meddelelse om skatteansættelsen ved kendelse, anses ansættelsen for foretaget på tidspunktet for årsopgørelsens udskrivning. Årsopgørelsen skal således i disse tilfælde være udskrevet inden ansættelsesfristens udløb.

Fristerne efter stk. 1 og 3 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb for skatteansættelsen vedrørende kontrollerede transaktioner for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 4.

Uden for de ordinære frister i § 34 kan en ansættelse foretages eller ændres, såfremt betingelserne i skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt. De nugældende fristgennembrudsregler er baseret på objektive kriterier. Det er således i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1-10, udtømmende angivet, i hvilke tilfælde der kan foretages en ekstraordinær skatteansættelse.

Det er endvidere en betingelse for genoptagelse efter § 35, stk. 1, nr. 1-9, at den ekstraordinære skatteansættelse indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr., jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Endelig kan ansættelsen alene foretages, såfremt myndighedernes varsel heraf henholdsvis den skattepligtiges genoptagelsesanmodning fremsættes inden rimelig tid efter, at det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse, er kommet til myndighedernes henholdsvis den skattepligtiges kundskab, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3.

Uanset at en højere myndighed, dvs. skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Ligningsrådet, tidligere har truffet afgørelse om det forhold, der ønskes ændret, kan den ekstraordinære skatteansættelse foretages af den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.

Sideløbende med ansættelsesfristerne er det krav, der er afledt af skatteansættelsen undergivet de formueretlige forældelsesregler. Statens eller kommunens krav på skatter eller afgifter af offentligretlig natur forældes herefter 5 år efter forfaldstidspunktet, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer(1908-loven), § 1, nr. 4, jf. § 2. Ligeledes er den skattepligtiges krav på for meget erlagt skat omfattet af den 5-årige forældelsesfrist, jf. § 1, nr. 6. Endelig gælder i henhold til Danske Lov 5-14-4 en 20-årig forældelsesfrist regnet fra stiftelsestidspunktet.

2.1.2. Lovforslaget

2.1.2.1. Ordinær skatteansættelse skattestyrelseslovens § 34

De ordinære ansættelsesfrister er efter forslaget omskrevet, og strukturen er i nogen grad ændret i forhold til den gældende bestemmelse. Herudover foreslås fristerne ændret på nedenstående punkter.

a. Forlængelse af fristen for foretagelse af en ansættelse efter anmodning fra den skattepligtige, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Efter den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, 2. pkt., kan fristen for foretagelse af en skatteansættelse forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for fristen.

I praksis har bestemmelsen været administreret lempeligt. Den skattepligtige har således som hovedregel fået fristen forlænget, hvis myndighederne har antaget, at det ville have betydning for den skattepligtiges mulighed for at fremskaffe nye oplysninger og dermed varetage sine interesser i sagen.

Med henblik på at skabe bedre overensstemmelse mellem bestemmelsens ordlyd og gældende praksis foreslås det, jf. forslaget til § 34, stk. 1, 4. pkt . , at det fremhæves, at en anmodning fra den skattepligtige om en rimelig forlængelse af fristen skal imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser i sagen.

b. Fristen for anmodning om genoptagelse fra den skattepligtige, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

Efter de nugældende bestemmelser er de almindelige ansættelsesfrister efter skattestyrelseslovens § 34 forskellige for henholdsvis myndighederne og den skattepligtige. Myndighederne skal afsende varsel om en skatteansættelse senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1. Ønsker den skattepligtige derimod at få ændret sin skatteansættelse, skal anmodningen om genoptagelse fremsættes senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 2. Den ordinære ansættelsesfrist er endvidere forlænget for myndighedernes vedkommende, for så vidt angår skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, vedrørende kontrollerede transaktioner, således at fristen i disse tilfælde først udløber i det 6. år efter indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 4.

Uanset at fristen for den skattepligtiges indgivelse af anmodning om genoptagelse således udløber 4 måneder inden udløbet af myndighedernes ordinære ansættelsesfrist, vil myndighederne ifølge almindelige forvaltningsretlige principper i klare tilfælde være forpligtet til at foretage ændringer af ansættelsen inden for den for myndighederne gældende ansættelsesfrist, såfremt der fremkommer oplysninger, der kan begrunde en ændret ansættelse. Dette gælder også i tilfælde, hvor oplysningerne er forelagt myndighederne af den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af anmodning om genoptagelse.

Det foreslås på den baggrund, jf. forslaget til § 34, stk. 2 , at fristen for den skattepligtiges anmodning om ordinær genoptagelse forlænges til den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, således at denne kommer til at svare til myndighedernes varslingsfrist efter § 34, stk. 1. Tilsvarende foreslås det, at § 34, stk. 4, justeres, således at denne forlængelse af ansættelsesfristen, der efter gældende ret alene gælder myndighederne, ligeledes gælder for genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige, jf. forslaget til § 34, stk. 5 .

c. Ændret bedømmelse af grundlaget for skatteansættelsen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 3 og 4.

Efter gældende ret , jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, kan en ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne efter § 34, lægges til grund for en skatteansættelse, der foretages inden for fristerne efter § 34, når skatteansættelsen ikke beror på et skøn. Bestemmelsens anvendelsesområde vil eksempelvis være en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag eller et fremførselsberettiget underskud eller tab, hvor ansættelsen ikke beror på et faktisk bevis- eller fordelingsskøn.

Det foreslås, jf. forslaget til § 34, stk. 3 , at en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for en ansættelse, der ligger uden for den ordinære ansættelsesfrist, kan lægges til grund for en skatteansættelse, der foretages inden for den ordinære ansættelsesfrist, medmindre ansættelsen beror på et skøn. Endvidere foreslås det, jf. forslaget til § 34, stk. 4 , at en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter stk. 1, ikke kan lægges til grund for en skatteansættelse, der foretages inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. § 34, stk. 1.

Herved videreføres den gældende § 35, stk. 1, nr. 2, dog således, at adgangen til at lægge en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab til grund afskæres, hvis den ordinære ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, er udløbet for det indkomstår, for hvilket den skattepligtige har selvangivet underskuddet eller tabet.

Baggrunden for den foreslåede begrænsning vedrørende underskud og tab er, at skattekontrolloven ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 blev ændret, således at den skattepligtige nu har mulighed for at selvangive tab og underskud, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, allerede i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet er opstået.

Forslaget indebærer, at de almindelige ansættelsesfrister finder anvendelse, hvor et underskud eller tab er selvangivet af den skattepligtige, og der således er foretaget en ansættelse heraf. En ændret bedømmelse kan herefter ikke lægges til grund for skatteansættelsen efter udløbet af ansættelsesfristen for det indkomstår, for hvilket underskuddet eller tabet er selvangivet.

2.1.2.2. Ekstraordinær skatteansættelse skattestyrelseslovens § 35

Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter skattestyrelseslovens § 35 foreslås ændret på nedenstående punkter. Herudover indeholder forslaget mindre ændringer af overvejende redaktionel karakter.

a. Ansættelsesændringer som følge af en anden skatteansættelse, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2.

Ifølge den gældende § 35, stk. 1, nr. 3 , i skattestyrelsesloven kan en ansættelse foretages eller ændres, i det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende kan en ansættelse foretages eller ændres ifølge den gældende § 35, stk. 1, nr. 4, som følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtiges ægtefælle.

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 2 , at § 35, stk. 1, nr. 3 og 4, samles i en bestemmelse, og at bestemmelsen herudover udvides til også at finde anvendelse, hvor skatteansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse for et selskab, der var sambeskattet med den skattepligtige, i det indkomstår ansættelsen vedrører.

b. Ændring af ansættelsen som følge af en udenlandsk skattemyndigheds afgørelse, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4.

Efter gældende ret kan skattepligtige - uafhængigt af de almindelige ansættelsesfrister - få nedsat den skattepligtige danske indkomst som følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer pricing regulering vedrørende en kontrolleret transaktion, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Der kan dog kun gives nedsættelse i det omfang, de danske skattemyndigheder er enige med de udenlandske skattemyndigheder i, at forhøjelsen foretaget af de udenlandske skattemyndigheder er i overensstemmelse med armslængde princippet.

Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis en udenlandsk skattemyndighed undtagelsesvis har nedsat den skattepligtige indkomst, således at de kontrollerede transaktioner bliver på armslængde vilkår. En dansk skattemyndighed kan således også efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister - i det omfang skattemyndigheden er enig med den udenlandske skattemyndighed - foretage en tilsvarende transfer pricing forhøjelse i Danmark, således at »dobbelt« ikke-beskatning undgås.

Der vil imidlertid også uden for området af transfer pricing reguleringer være tilfælde, hvor en afgørelse truffet af en udenlandsk skattemyndighed kan føre til dobbeltbeskatning eller »dobbelt« ikke-beskatning af den skattepligtige.

Det foreslås derfor, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 4 , at bestemmelsen udvides, således at en ændring af skatteansættelsen kan ske uden for de almindelige ansættelsesfrister i alle tilfælde, hvor ændringen er en direkte følge af, at en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige dog under betingelse af, at den danske skattemyndighed anerkender den udenlandske skattemyndigheds afgørelse.

Forslaget indebærer, at ændringer af skatteansættelsen til ophævelse af dobbeltbeskatning eller »dobbelt« ikke-beskatning kan gennemføres efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister.

c. Ændring af ansættelsen som følge af Ligningsrådets eller de statslige skattemyndigheders revision, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6.

Ifølge den gældende § 35, stk. 1, nr. 8 , i skattestyrelsesloven kan skattemyndighederne ændre en ansættelse, i det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter skattestyrelseslovens § 14 eller § 19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af en lokal skattemyndighed, jf. kap. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at den alene finder anvendelse i relation til Ligningsrådets revision af skatteankenævnskendelser, samt de statslige skattemyndigheders revision af de lokale skattemyndigheders ansættelsesændringer, dels hvor ansættelsen er foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist efter anmodning fra den skattepligtige, jf. forslaget til § 34, stk. 2, dels hvor den lokale skattemyndigheds ansættelse er foretaget efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35.

De ansættelser, der herefter kan ændres efter bestemmelsen, er karakteriseret ved, at de som regel foretages uden for den ordinære ansættelsesfrist efter skattestyrelseslovens § 34 eller umiddelbart inden udløbet heraf, hvormed der ikke vil være mulighed for revision af ansættelsen inden for den ordinære ansættelsesfrist. Revisionskompetencen vil uden for de nævnte tilfælde være bundet af de almindelige ansættelsesfrister i § 34.

Endvidere foreslås det, at ansættelsesændringer efter bestemmelsen betinges af, at den skattepligtige inden 3 måneder efter, at skatteankenævnskendelsen er afsagt, henholdsvis ansættelsen er ændret i henhold til § 34, stk. 2, eller § 35, underrettes om, at skatteansættelsen er under revision.

d. Genoptagelse til fordel for den skattepligtige vedrørende spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 32, og ændring af ansættelsen som følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7.

Efter gældende ret kan en landsskatteretskendelse, hvorved myndighedernes afgørelse stadfæstes, anfægtes ved, at den skatte- eller afgiftspligtige anlægger sag ved domstolene. Vurderer Skatteministeriet under retssagen, at ministeriet ikke vil få medhold i sagen, afsluttes sagen ved, at ministeriet tager bekræftende til genmæle. Den skatte- eller afgiftspligtige må ligeledes anlægge sag ved domstolene, uanset at det på forhånd er givet, at ministeriet vil tage bekræftende til genmæle i sagen.

Genoptagelse efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 7 , i skattestyrelsesloven forudsætter ligeledes, at der foreligger en underkendende dom eller landsskatteretskendelse. Efter denne bestemmelse kan en skatteansættelse således ændres som følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller ved en dom fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Det foreslås af procesbesparende grunde, at der indføres en adgang for skatteministeren til at beslutte, at en sag skal genoptages med henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller afgiftspligtige, når det på forhånd vurderes, at Skatteministeriet vil tabe sagen, hvis sagen indbringes for domstolene af den skatte- eller afgiftspligtige, jf. forslaget til § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt .

Med forslaget opnås, at en sag kan afsluttes på det tidligst mulige tidspunkt, og at den skatte- eller afgiftspligtige ikke tvinges til at anlægge sagen ved domstolene, hvis det på forhånd er givet, at ministeriet vil tage bekræftende til genmæle i sagen.

Det er tanken, at skatteministeren henlægger kompetencen til at træffe beslutning efter denne bestemmelse til Skatteministeriets departement, ligesom det forudsættes, at Kammeradvokatens indstilling indhentes som grundlag for beslutningen om, at der skal ske genoptagelse.

Samtidig foreslås det, at bestemmelsen i § 35, stk. 1, nr. 7 , justeres, således at bestemmelsen også finder anvendelse i de tilfælde, hvor ministeren har truffet beslutning om genoptagelse af en sag til fordel for den skattepligtige.

Skatteministerens beslutning i den konkrete sag vil herved i relation til genoptagelse efter § 35, stk. 1, nr. 7, få samme virkning som en dom i sagen, således at genoptagelse kan ske fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Tilsvarende vil genoptagelse efter forslaget kunne ske på baggrund af en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. En sådan praksisændring vil normalt blive offentliggjort ved, at Told- og Skattestyrelsen udsender et genoptagelsescirkulære. Forslaget indebærer, at der i tilfælde, hvor skattemyndighederne må erkende, at praksis ikke kan opretholdes, på baggrund af praksisændringen kan ske genoptagelse i samme omfang, som hvis spørgsmålet var indbragt for Landsskatteretten, og myndighedernes praksis herved var underkendt.

Det forudsættes, at Kammeradvokatens indstilling ligeledes indhentes som grundlag for beslutningen om genoptagelse i disse tilfælde.

e. Genoptagelse af ansættelsen efter anmodning fra den skattepligtige som følge af særlige omstændigheder, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8 , at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 9 , i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse foretages eller ændres i det omfang, der er begået fejl af skattemyndighederne. Genoptagelse i disse tilfælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

f. Ophævelse af bagatelgrænsen for ekstraordinære ansættelser efter § 35.

Efter gældende ret er det en betingelse for foretagelse af en ekstraordinær skatteansættelse, jf. § 35, stk. 1, nr. 1-9, at ansættelsesændringen for det enkelte indkomstår indebærer en indkomstændring før fradrag på mindst 5.000 kr.

Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves, således at en skatteansættelse kan foretages af de i forslaget til § 35 anførte grunde, uanset størrelsen af den pågældende indkomstændring.

g. Reaktionsfristen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.

Efter gældende ret , jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, kan en ansættelse uden for de ordinære ansættelsesfrister kun foretages eller ændres, såfremt denne varsles eller anmodningen fremsættes inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de almindelige frister. Hvad der kan anses for rimelig tid, beror på en konkret vurdering af omstændighederne, idet der dog normalt skal reageres inden 6 måneder.

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2 , at bestemmelsen justeres, således at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af en ekstraordinær skatteansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

h. Kompetencen til at foretage ekstraordinær skatteansættelse, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 3.

Efter den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, er kompetencen til at genoptage skatteansættelsen henlagt til den skatteansættende myndighed. Et punkt i en skatteansættelse kan således ændres af de grunde, der er nævnt i § 35, stk. 1, af den skatteansættende myndighed, selv om et skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet.

Herved er de almindelige regler i skattestyrelsesloven fraveget, idet de lokale skattemyndigheder som hovedregel er afskåret fra at træffe afgørelse i en sag, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling i sagen, jf. skattestyrelseslovens § 36.

Det må imidlertid anses for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det almindelige myndighedshierarki herved er fraveget. Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 3 , at den skatteansættende myndigheds kompetence til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse ophæves, for så vidt angår forhold, som tidligere er afgjort af et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten i det omfang den skattepligtige i forbindelse med myndighedernes varsling af skatteansættelsen udtaler sig imod ansættelsen.

i. Formueretlig forældelse af skattekrav afledt af ekstraordinære ansættelsesændringer, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.

Skattekrav er omfattet af lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908, jf. henholdsvis § 1, nr. 4, vedrørende myndighedernes krav, og § 1, nr. 6, vedrørende skatteyders krav på tilbagebetaling af for meget erlagt skat. Der gælder herefter en 5-årig forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Herudover er skattekravet undergivet 20-års forældelse efter Danske Lov 5-14-4, der løber fra stiftelsestidspunktet for fordringen.

I de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske uden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, vil den formueretlige forældelsesfrist i en række situationer være afbrudt eller suspenderet. Det kan imidlertid forekomme, at ansættelsesfristerne giver mulighed for ændring af skatteansættelsen, mens det underliggende skattekrav er forældet.

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 4 , at det afledte skattekrav af en ansættelse foretaget efter forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4, 7 og 8, ikke undergives forældelse efter 1908-lovens regler. Kravet vil dog fortsat være undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov.

2.2. Ændring af valg i selvangivelsen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 37 D

Der findes i skattelovgivningen en række bestemmelser, hvorefter skatteansættelsen er afhængig af, at den skattepligtige træffer et valg i forbindelse med selvangivelsen. Udgangspunktet i disse tilfælde er, at valget er bindende for den skattepligtige, således at valget ikke senere kan ændres med virkning for skatteansættelsen. Selvangivelsen er med andre ord som udgangspunkt dispositiv, idet der dog kan ske berigtigelse af egentlige fejl.

Såfremt skattemyndighederne tilsidesætter selvangivelsen, og valget som følge heraf får uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for den skattepligtige, kunne den skattepligtige imidlertid ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen forudse de skattemæssige konsekvenser af valget, hvorfor det forekommer urimeligt at fastholde den skattepligtige herpå.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en regel i skattestyrelsesloven, hvorefter skatteministeren kan tillade, at et valg i selvangivelsen kan ændres, såfremt skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige virkninger.

2.3. Arbejdsmarkedsfondsloven og pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovforslagets §§ 2 og 3.

Ifølge arbejdsmarkedsfondsloven er genoptagelse af bidragsopgørelser - bortset fra konsekvensændringer som følge af en ændret skatteansættelse - alene omfattet af de almindelige ansættelsesfrister i skattestyrelseslovens § 34. Der kan således ikke ske ekstraordinær genoptagelse af en bidragsopgørelse i henhold til skattestyrelseslovens § 35.

Der er imidlertid ikke sådanne forskelle på spørgsmål om betaling og genoptagelse af skatter og tilsvarende spørgsmål vedrørende opgørelsen af arbejdsmarkedsbidrag, der kan begrunde, at adgangen til fristgennembrud er forskellig i de to tilfælde.

Det foreslås derfor, at reglerne i skattestyrelseslovens § 35 tilsvarende finder anvendelse for genoptagelse af opgørelser vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og den særlige pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at skatteansættelser og bidragsopgørelser bliver omfattet af de samme regler om ekstraordinær ansættelse.

Krav efter pensionsafkastbeskatningsloven er ikke omfattet af skattestyrelseslovens ansættelsesfrister, der herefter alene er omfattet af de formueretlige forældelsesregler. Udgangspunktet er således, at forældelsesfristen udløber 5 år efter det tidspunkt, hvor kravet af kreditor kan kræves betalt, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer (1908-loven), § 2, stk. 1. Ændringer i beskatningen kan således foretages inden 5 år efter den endelige opgørelse over pensionsafkastbeskatningen er indsendt, dvs. den 15. juli i det 6. år efter indkomstårets udløb, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1.

Såfremt myndighederne uden for de ordinære ansættelsesfrister foretager en ændring vedrørende pensionsafkastbeskatningen, der har betydning for selskabsbeskatningen, vil skatteansættelsen kunne ændres efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1. Foretages en ændring i selskabets skatteansættelse, og har dette betydning for pensionsafkastbeskatningen, vil adgangen til ændring heraf afhænge af, om den 5-årige forældelsesfrist efter 1908-loven er udløbet.

Af hensyn til den tætte sammenhæng mellem beregningen af selskabsskat og pensionsafkastskat foreslås det, at opgørelse af pensionsafkast efter lov om beskatning af visse pensionskapitaler (pensionsafkastbeskatningsloven) omfattes af skattestyrelseslovens fristregler, jf. kapitel 4.

Forslaget indebærer, at adgangen til at foretage ændringer vedrørende krav efter pensionsafkastbeskatningsloven afkortes, således at ændringer som udgangspunkt senest kan foretages den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Herudover kan ansættelsen ændres, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt.

2.4. Ophævelse af statsskattelovens § 42 og indsættelse af hjemmel i skattekontrolloven til indtalelse af skattekrav under en straffesag, jf. lovforslagets §§ 4 og 5.

Efter den gældende bestemmelse i statsskattelovens § 42 er den, der har betalt for lidt skat, forpligtet til at efterbetale den for lidt erlagte skat. Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af domstolene. Beløbet kan endvidere inddrives ved udpantning.

I praksis gennemføres efterbeskatningskrav i forbindelse med skattestraffesager som hovedregel i form af en skatteansættelse, jf. TSS-cirk. 1998-2, pkt. I.A.1. Skattekravet medtages imidlertid under straffesagen, når der er tale om unddragelse af selskabsskatter, hvis der findes grundlag for at rejse tiltale mod den, der ejer eller behersker selskabet, og det er tvivlsomt, om selskabet kan betale skatten. I de tilfælde anmodes politimesteren om at nedlægge påstand om, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for den unddragne skat. Ligeledes anmodes politimesteren om at nedlægge påstand om solidarisk hæftelse i tilfælde, hvor ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed, og tiltalen rettes mod den af parterne, der ikke er registreret. Endelig nedlægges påstand om efterbetaling af de unddragne skatter, hvis der i tilslutning til en tiltale for en berigelsesforbrydelse efter straffelovens kapitel 28 rejses subsidiær tiltale efter skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16.

Den med bestemmelsen i statsskatteloven hjemlede adgang til at gennemføre efterbeskatning ved overenskomst eller i forbindelse med civile retssager anvendes ikke længere i praksis.

Det foreslås, at statsskattelovens § 42 ophæves, og at hjemlen til at indtale skattekravet under straffesagen indføjes i skattekontrolloven. Forslaget indebærer, at hjemlen til at gennemføre efterbetaling efter overenskomst og i forbindelse med retssager udenfor straffesagerne bortfalder. Herved videreføres bestemmelsen i det omfang, den i praksis finder anvendelse. Der er således ikke med forslaget tilsigtet en ændring af den nugældende praksis, hvorefter skattekravet som hovedregel gennemføres i form af en skatteansættelse, men i de i TSS-cirkulære 1998-2, jf. pkt. I.A.1.a og b, angivne tilfælde kan indtales under straffesagen.

2.5. Harmonisering af fristreglerne på moms- og afgiftsområdet med reglerne på skatteområdet

2.5.1. Gældende ret

På moms- og afgiftsområdet er det som udgangspunkt den afgiftspligtige, der foretager opgørelsen og beregningen af afgiftstilsvaret efter reglerne i den enkelte afgiftslov og opkrævningsloven. Derudover eksisterer der i afgiftslovgivningen en række godtgørelsesregler, som virksomhederne også andre end afgiftspligtige virksomheder kan gøre gældende.

Der findes ikke på afgiftsområdet et begreb svarende til begrebet skatteansættelse. De statslige told- og skattemyndigheder foretager dog periodisk kontrol af afgiftspligtige virksomheders opgørelse af afgiftstilsvar og godtgørelsesberettigede virksomheders godtgørelsesangivelser. Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således af virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 5.

I henhold til opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan de statslige told- og skattemyndigheder endvidere, hvis de ikke efter afleveringsfristens udløb har modtaget en angivelse for en afgiftsperiode, foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens afgiftstilsvar til et skønsmæssigt beløb.

Der findes ikke i den nugældende lovgivning særlige frister for at foretage ændringer af en virksomheds afgiftstilsvar. Myndighedernes adgang til at foretage ændringer såvel som den afgiftspligtiges adgang til at søge for meget betalt afgift tilbagebetalt er herefter alene reguleret af de formueretlige forældelsesregler.

Såvel myndighedernes krav på afgifter som den afgiftspligtiges krav på tilbagebetaling af for meget erlagt afgift er omfattet af lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer (1908-loven), jf. henholdsvis § 1, nr. 4 og 6. Der gælder herefter en 5-årig forældelsesfrist, der som udgangspunkt regnes fra forfaldstidspunktet, jf. § 2, stk. 1.

De generelle regler om afregningsperioder, frister for angivelse og indbetaling, sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse og betaling mv. fremgår af opkrævningsloven. Loven, der bl.a. finder anvendelse på moms, lønsumsafgift og punktafgifter, finder anvendelse i det omfang, der ikke i de enkelte afgiftslove eller i henhold til EU-retten er fastsat afvigende bestemmelser.

Det følger af opkrævningslovens § 2, stk. 1, at der for hver afregningsperiode skal indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte afgiftslov. Afregningsperioden varierer afhængig af den enkelte afgiftslovs bestemmelser, men er for de fleste virksomheder kalendermåneden eller kvartalet. Angivelse skal indgives til myndighederne senest den 15. henholdsvis den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. § 2, stk. 2, afhængig af afgiftens karakter. Afgiften forfalder, jf. § 2, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb.

Eksempel:

Har en virksomhed kvartalsvis afregning af moms, regnes den 5-årige forældelsesfrist for april kvartal 1998 fra den 1. juli 1998. Der vil således være indtrådt forældelse, hvis der ikke senest den 1. juli 2003 er sket afbrydelse af forældelsesfristen.

Forældelsesfristen for den afgiftspligtiges krav på tilbagebetaling af for meget erlagt afgift løber fra det tidspunkt, hvor beløbet er betalt til myndighederne, mens begyndelsestidspunktet for myndighedernes krav vedrørende for meget tilbagebetalt moms eller afgift er tilbagebetalingstidspunktet.

Forældelsesfristen suspenderes ifølge 1908-lovens § 3, såfremt fordringshaver har været i utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om skyldnerens opholdssted, og af denne grund har været ude af stand til at gøre sit krav gældende. Forældelsesfristen regnes da først fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt.

Sideløbende med 1908-lovens 5-årige forældelsesfrist løber den 20-årige forældelse, jf. Danske Lov 5-14-4, regnet fra stiftelsen af fordringen.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås , at fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet harmoniseres, således at der på afgiftsområdet indføres frister for fastsættelsen af afgiftstilsvar svarende til ansættelsesfristerne på skatteområdet.

De foreslåede fristregler, jf. forslaget til skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C, vil finde anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove, jf. bilag 1 til opkrævningsloven.

Forslaget indebærer, at den almindelige frist for de statslige told- og skattemyndigheders adgang til af egen drift at varsle en ændring af et afgiftstilsvar og den afgiftspligtiges adgang til at anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret nedsættes fra 5 år, der i dag regnes fra forfaldstidspunktet, til 3 år regnet fra angivelsesfristens udløb, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35 B .

Ifølge forslaget kan den afgiftspligtige således allerede 3 år efter angivelsesfristens udløb som hovedregel ikke mødes med yderligere krav fra myndighedernes side. Tilsvarende må den afgiftspligtige efter udløbet af fristen indstille sig på, at afgiftstilsvaret, med mindre der foreligger ekstraordinære grunde, er endeligt, således at den afgiftspligtige ikke herefter kan rejse krav om ændring og tilbagebetaling af afgiftstilsvaret.

Forslaget vil således betyde, at sager vedrørende gamle krav, der kan være en uforholdsmæssig administrativ belastning for såvel de afgiftspligtige som for myndighederne, undgås.

Der foreslås endvidere, svarende til reglerne på skatteområdet, en adgang til uden for de almindelige frister at foretage ændringer i tilfælde, hvor den sene ændring ikke kan bebrejdes henholdsvis den afgiftspligtige eller myndighederne, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35 C . De forhold, der efter forslaget kan give grundlag for ændring af afgiftstilsvaret, svarer til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, 5, 7 og 8. De enkelte fristgennembrudsgrunde er nærmere omtalt nedenfor.

De foreslåede frister finder tilsvarende anvendelse for myndighedernes adgang til at ændre en tidligere udbetalt godtgørelse af afgift og den godtgørelsesberettigedes adgang til at anmode om afgiftsgodtgørelse.

Uanset at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, kan tilbagebetaling af afgiften være udelukket som følge af, at der er sket overvæltning af afgiften på senere led i omsætningen. Har myndighederne således opkrævet en afgift i henhold til en praksis, der bliver underkendt ved domstolene, foreligger der en ekstraordinær genoptagelsesgrund, jf. forslaget til § 35 C, stk. 1, nr. 1. Har den afgiftspligtige imidlertid overvæltet afgiften på efterfølgende led i omsætningen, hvorved den afgiftspligtige ikke har lidt et tab som følge af den opkrævede afgift, vil der efter retspraksis ikke skulle ske tilbagebetaling af afgiften.

Ved forslaget til fristregler på afgiftsområdet er der tale om helt nye regler, idet området hidtil alene har været reguleret af de formueretlige forældelsesregler. Af denne grund er det tanken, at regelsættet undergives lovovervågning med henblik på justering af reglerne, hvis der i praksis viser sig behov herfor. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der viser sig et behov for udvidelse af adgangen til at foretage ændringer uden for den ordinære frist, jf. forslaget til § 35 C.

2.5.2.1. Den ordinære frist for fastsættelse af afgiftstilsvaret og godtgørelse af afgift forslaget til skattestyrelseslovens § 35 B

Det foreslås, at fristen for told- og skattemyndighedernes afsendelse af varsel om ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift fastsættes til 3 år efter angivelsesfristens udløb henholdsvis det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse af afgift tidligst kan gøres gældende af den godtgørelsesberettigede, jf. forslaget til § 35 B, stk. 1, 1. og 2. pkt .

Afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal fastsættes senest 3 måneder efter varslingsfristens udløb, jf. forslaget til § 35 B, stk. 1, 3. pkt . Fristen kan endvidere forlænges efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede, hvis det har betydning for dennes mulighed for at varetage sine interesser, jf. forslaget til § 35 B, stk. 1, 4. pkt .

Det foreslås endvidere, at fristen for den afgiftspligtiges anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret udløber 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. forslaget til § 35 B, stk. 2, 1. pkt . , svarende til myndighedernes varslingsfrist. Den afgiftspligtige skal således, hvis afgiftstilsvaret ønskes ændret, inden fristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Fristen for anmodning om genoptagelse vil ligeledes finde anvendelse, hvis den afgiftspligtige har afgivet en efterangivelse, men nu ønsker denne ændret.

Tilsvarende skal en anmodning om godtgørelse af afgift fremsættes af den godtgørelsesberettigede senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, jf. forslaget til § 35 B, stk. 2, 2. pkt.

2.5.2.2. Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret og godtgørelse af afgift forslaget til skattestyrelseslovens § 35 C

Det foreslås, at der i nærmere afgrænsede tilfælde gives adgang til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift uden for den ordinære frist, jf. forslaget til § 35 C .

Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til bestemmelsen vedrørende skatteansættelser i skattestyrelseslovens § 35. Dog er bestemmelsen, af hensyn til at der ikke i enhver henseende er parallelitet mellem skatte- og afgiftsområdet, ikke fuldstændigt overensstemmende med bestemmelsen på skatteområdet.

Ifølge forslaget er der adgang til genoptagelse uden for de ordinære frister, såfremt praksis er endeligt underkendt, jf. forslaget til § 35 C, stk. 1, nr. 1 , såfremt ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode, jf. forslaget til § 35 C, stk. 1, nr. 2 , såfremt den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. forslaget til § 35 C, stk. 1, nr. 3 , eller såfremt skatteministeren efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. forslaget til § 35 C, stk. 1, nr. 4 .

Det foreslås, jf. forslaget til § 35 C, stk. 2 , at der som på skatteområdet knyttes en reaktionsfrist til adgangen til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter § 35 C, stk. 1. Ændringen er herefter betinget af, at denne varsles af myndighederne inden 6 måneder efter, at den statslige told- og skattemyndighed er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 35 B. Ligeledes skal en anmodning om genoptagelse eller godtgørelse fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder anmodningen. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede kan dispensere fra 6-måneders fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Ligeledes foreslås det, jf. forslagets § 35 C, stk. 3 , at det som udgangspunkt afgøres af den regionale told- og skattemyndighed, hvorvidt der kan ske ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift i henhold til de grunde, der er anført i § 35 C, stk. 1. Den regionale told- og skattemyndighed kan således, medmindre den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede udtaler sig imod ændringen, træffe afgørelse, uanset at Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om det forhold, der ønskes ændret.

Endelig foreslås det, jf. forslaget til § 35 C, stk. 4 , at krav afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift efter § 35 C, stk. 1, nr. 1 og 4, ikke undergives forældelse efter lov om forældelse af visse fordringer, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908.

2.6. Ikrafttræden

For så vidt angår ikrafttrædelsesbestemmelsen er der taget udgangspunkt i, at de nye, forbedrede regler skal have virkning så hurtigt som muligt . Dette hindrer således f.eks. at knytte virkningstidspunktet for anvendelsen af de foreslåede bestemmelser i §§ 34 og 35 til skatteansættelsen for indkomståret 2003 og senere indkomstår.

I forslaget er virkningstidspunktet for hovedparten af bestemmelsernes vedkommende knyttet til fremsættelsesdagen for dette lovforslag.

For at hindre, at forslaget kan opfattes som værende fremsat med »tilbagevirkende kraft« til ugunst for de skatte- og afgiftspligtige, er det i ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslået visse begrænsninger i myndighedernes adgang til at tilbageregulere i tid samt givet den skatte- eller afgiftspligtige mulighed for at anvende de gældende regler, hvis disse stiller denne gunstigere.

Dog er det fundet rimeligt ikke at afskære afgiftsmyndighederne fra at gennemføre påtænkte afgiftsforhøjelser eller reguleringer i udbetalt afgiftsgodtgørelse efter de hidtil gældende regler, hvis blot disse varsles over for den afgiftspligtige senest den 1. juli 2003 og ændringen gennemføres senest den 1. oktober 2003. Dog kan sidstnævnte frist blive udskudt, såfremt myndighederne har imødekommet en anmodning om forlængelse af fristen.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget medfører ikke ændringer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller virksomhedernes afgiftstilsvar. Derfor har forslaget som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser.

Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på skattesiden, at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed for at få genoptaget skatteansættelsen, mens justeringerne af skattemyndighedernes muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede resultat skønnes at være begrænset, da der er tale om mindre justeringer i genoptagelsesmulighederne m.v., og da der er tale om modsatrettede bevægelser.

Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra 5 til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen 180 mio. kr., da kontrolprovenuet, som vedrører ændringer for år 4 og 5, bortfalder. Det tabte kontrolprovenu vedr. år 4-5 vil dog blive søgt neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr. år 1-3, således at den samlede provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver uændret.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget om nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar, hvorved kontrolperioden afkortes fra 5 til 3 år, skønnes at medføre et merforbrug til kontrol svarende til ca. 35 årsværk til intensiveret kontrol vedrørende år 1-3.

Endvidere skønnes forslaget at medføre en engangsomkostning på 1 årsværk og en løbende driftsomkostning på 2 årsværk bl.a. som følge af yderligere sagsbehandling af anmodninger om genoptagelse og dispensation.

ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af lovforslaget.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget indebærer, at der vil gælde ensartede fristregler på hele skatte- og afgiftsområdet, hvilket vil medføre en markant regelforenkling på området. Endvidere vil forslaget betyde en begrænsning af sager vedrørende gamle krav, der kan være en uforholdsmæssig administrativ belastning for de skatte- og afgiftspligtige.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer mere enkle og klare fristregler på skatte- og afgiftsområdet. De forslåede justeringer af ansættelsesfristerne, for så vidt angår myndighedernes adgang til at foretage ændringer af skatteansættelsen, indebærer endvidere, at borgerne i højere grad har klarhed over, om myndighederne kan foretage ændringer af skatteansættelsen vedrørende indkomstår, der ligger langt tilbage i tid.

Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danske Revisorer, Forsikring og Pension, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Skatterevisorforeningen, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Skattechefforeningen.

Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer til de væsentligste bemærkninger og forslag er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.

Desuden har lovforslaget været sendt til høring i Statsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget medfører ikke ændringer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller virksomhedernes afgiftstilsvar. Derfor har forslaget som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser.

Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på skattesiden, at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed for at få genoptaget skatteansættelsen, mens justeringerne af skattemyndighedernes muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede resultat skønnes at være begrænset, da der er tale om mindre justeringer i genoptagelsesmulighederne m.v., og da der er tale om modsatrettede bevægelser.

Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra 5 til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen 180 mio. kr., da kontrolprovenuet, som vedrører ændringer for år 4 og 5, bortfalder. Det tabte kontrolprovenu vedr. år 4-5 vil dog blive søgt neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr. år 1-3, således at den samlede provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver uændret.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

 

Forslaget om nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar, hvorved kontrolperioden afkortes fra 5 til 3 år, skønnes at medføre et merforbrug til kontrol svarende til ca. 35 årsværk til intensiveret kontrol vedrørende år 1-3.

Endvidere skønnes forslaget at medføre en engangsomkostning på 1 årsværk og en løbende driftsomkostning på 2 årsværk bl.a. som følge af yderligere sagsbehandling af anmodninger om genoptagelse og dispensation.

ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af lovforslaget.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget indebærer, at der vil gælde ensartede fristregler på hele skatte- og afgiftsområdet, hvilket vil medføre en markant regelforenkling på området. Endvidere vil forslaget betyde en begrænsning af sager vedrørende gamle krav, der kan være en uforholdsmæssig administrativ belastning for de skatte- og afgiftspligtige.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

 

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer mere enkle og klare fristregler på skatte- og afgiftsområdet. De forslåede justeringer af ansættelsesfristerne, for så vidt angår myndighedernes adgang til at foretage ændringer af skatteansættelsen, indebærer endvidere, at borgerne i højere grad har klarhed over, om myndighederne kan foretage ændringer af skatteansættelsen vedrørende indkomstår, der ligger langt tilbage i tid.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter skattestyrelseslovens § 31 kan en endelig administrativ afgørelse indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Når en skatte- eller afgiftspligtig efter denne bestemmelse anlægger en sag ved domstolene, foretager Skatteministeriets departement en indledende undersøgelse af, hvorvidt sagen kan forventes gennemført med et for ministeriet gunstigt resultat.

Forekommer sagen overvejende tvivlsom, anmoder Departementet Kammeradvokaten om en indstilling til sagen. Finder ministeriet på baggrund af denne indstilling samt indhentede udtalelser fra Told- og Skattestyrelsen og Landsskatteretten, at det er overvejende sandsynligt, at ministeriet ikke vil kunne vinde sagen, bliver sagen sluttet ved, at ministeriet tager bekræftende til genmæle over for den skatte- eller afgiftspligtiges påstand.

Af procesbesparende hensyn foreslås det, at der gives skatteministeren mulighed for at opgive en sag, hvori Landsskatteretten har afsagt kendelse, inden kendelsen bliver indbragt for domstolene, hvis det på forhånd vurderes, at ministeriet vil tabe sagen. Således undgår man at tvinge den pågældende skatte- eller afgiftspligtige til at anlægge sag for at få sin ret.

Det er tanken, at skatteministeren henlægger kompetencen til at træffe beslutning efter denne bestemmelse til Skatteministeriets departement, ligesom det forudsættes, at Kammeradvokatens indstilling indhentes som grundlag for beslutningen om, at der skal ske genoptagelse.

Den foreslåede bestemmelse tænkes f.eks. anvendt i en situationen, hvor Landsskatteretten og Told- og Skattestyrelsen er uenige om f.eks., hvorledes et afsnit i Ligningsvejledningen skal forstås, og Landsskatteretten modsat styrelsen i sin kendelse kommer frem til, at afsnittet skal forstås til ugunst for den skattepligtige. I den situation vil styrelsen efter forslaget kunne henstille til ministeriet, at sagen genoptages til den skattepligtiges fordel.

Det er tanken, at Departementet i sådanne sager vil tage kontakt til den skatte- eller afgiftspligtige umiddelbart efter, at man af Told- og Skattestyrelsen bliver gjort opmærksom på kendelsen med henblik på at orientere den skatte- eller afgiftspligtige om, at ministeriet undersøger rigtigheden af kendelsen. Departementet vil samtidig meddele den skatte- eller afgiftspligtige, at ministeriet for det tilfældes skyld, at ministeriet alligevel ikke ønsker at opgive sagen - ikke vil påberåbe sig en eventuel overskridelse af fristen på 3 måneder for indbringelse af den pågældende kendelse for domstolene, såfremt kendelsen indbringes inden 1 måned fra ministeriets endelige svar til den skatte- eller afgiftspligtige.

Det må forventes, at bestemmelsens anvendelsesområde vil blive meget begrænset. Forslaget er ikke udtryk for, at der herved gives den skatte- eller afgiftspligtige en ekstra klagemulighed. En anmodning fra den skatte- eller afgiftspligtige til skatteministeren om at bringe bestemmelsen i § 32, 2. pkt., i anvendelse, vil blive betragtet som et partsindlæg, og den skatte- eller afgiftspligtige kan ikke forvente at få meddelt en længere forlængelse af indbringelsesfristen på baggrund af sin anmodning.

Det er tanken, at ministeren uddelegerer beføjelsen til at ændre ansættelsen eller afgiftstilsvaret i de sager, hvori der træffes beslutning om genoptagelse efter forslaget, til henholdsvis de skatteansættende skattemyndigheder og de regionale told- og skattemyndigheder. Dette vil fremgå af sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Efter at det er blevet besluttet, at der skal ske genoptagelse i en konkret sag efter denne bestemmelse, underrettes den kommunale skattemyndighed eller den regionale told- og skattemyndighed om beslutningen og om baggrunden herfor. Samtidig anmodes den skatteansættende myndighed eller den regionale told- og skattemyndighed om at genoptage ansættelsen eller afgiftstilsvaret for den skatte- eller afgiftspligtige i overensstemmelse med beslutningen.

Selv om det vurderes, at de sager, som forslaget tager sigte på, i første række er sager uden vidererækkende betydning, kan det også komme på tale på forhånd at opgive sager af principiel karakter. Derfor er der i forslaget til den ændrede affattelse af skattestyrelseslovens §§ 35, stk. 1, nr. 7, og 35 C, stk. 1, nr. 1, jf. forslagets § 1, nr. 2 og 3, skabt mulighed for, at ministerens beslutning efter forslaget til § 32 kan føre til genoptagelse i tilsvarende sager i samme omfang, som hvis den pågældende sag var blevet indbragt for domstolene. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 2

Forslaget til § 34, stk. 1 , er en videreførelse af den nugældende § 34, stk. 1 og 3. Der er endvidere tale om redaktionelle ændringer i forhold til de gældende bestemmelser.

Det foreslås således, jf. forslaget til § 34, stk. 1, 1. pkt . , at ordlyden ændres fra » foretagelse eller forhøjelse« til » foretagelse eller ændring«, således at det tydeliggøres, at myndighederne efter bestemmelsen har hjemmel til såvel at foretage en skatteansættelse (førstegangsansættelser), herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, som til at ændre (forhøje eller nedsætte) en skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4.

Forslaget til § 34, stk. 1, 3. pkt . , er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende § 34, stk. 3, 3. pkt., hvorefter den skatteberegning, der er en følge af skatteansættelsen, ikke er omfattet af fristen for skatteansættelsens foretagelse, jf. forslaget til § 34, stk. 1, 2. pkt. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i den gældende retstilstand, og beregningen skal således fortsat, hvis den foretages efter fristens udløb, foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.

Forslaget til § 34, stk. 1, 4. pkt., er en videreførelse af § 34, stk. 3, 2. pkt., idet det dog foreslås, at bestemmelsen omformuleres, således at det fremhæves, at en anmodning om en rimelig forlængelse af fristen skal imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser i sagen. Herved skabes bedre overensstemmelse mellem bestemmelsens ordlyd og gældende praksis. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af hidtidig praksis.

Ved vurderingen af, om en anmodning om fristforlængelse er rimelig, skal således henses til sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, samt begrundelsen for at oplysningerne ikke kan fremskaffes inden for fristen.

Forslaget til § 34, stk. 2 , er en videreførelse af den nugældende § 34, stk. 2, i skattestyrelsesloven, idet det dog er præciseret, at genoptagelse kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter. Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen.

Herudover foreslås det, at den ordinære frist for den skattepligtiges indgivelse af anmodning om genoptagelse, der efter gældende ret udløber 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, forlænges, således at fristen tilsvarer myndighedernes ordinære ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, dvs. den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Baggrunden herfor er, at myndighederne ifølge almindelige forvaltningsretlige principper i klare tilfælde må anses at være forpligtede til at foretage ansættelsesændringer inden for myndighedernes ansættelsesfrist, såfremt der fremkommer oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse. Dette gælder således også, hvis oplysningerne er forelagt myndighederne af den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af genoptagelsesanmodning.

Med forslaget er det således præciseret, at der er parallelitet mellem fristen for henholdsvis myndighederne og den skattepligtige.

Det foreslås, jf. forslaget til § 34, stk. 3 , at en skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for den ordinære ansættelsesfrist, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.

Er et afskrivningsgrundlag således ansat forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag, medmindre ansættelsen beror på et skøn, lægges til grund for skatteansættelsen inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. § 34, stk. 1.

Herved videreføres den gældende § 35, stk. 1, nr. 2. Dog foreslås det, jf. forslaget til § 34, stk. 4 , at myndighedernes adgang til at lægge en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab til grund afskæres, såfremt underskuddet eller tabet er selvangivet for et indkomstår, der ligger uden for de ordinære frister, jf. § 34, stk. 1. Herved opnås, at en skatteansættelse ikke behandles forskelligt afhængig af, om komponenterne i ansættelsen indgår i en positiv eller negativ indkomstansættelse.

Den skattepligtige har endvidere i dag mulighed for at selvangive tab og underskud, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, allerede i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet er opstået, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, 3. pkt. Selvangiver den skattepligtige ikke underskuddet eller tabet inden dette udnyttes til fradrag i indkomsten, vil underskuddet eller tabet indgå i skatteansættelsen for det år, hvor underskuddet eller tabet udnyttes. Uanset på hvilket tidspunkt underskuddet eller tabet selvangives, indebærer det, at den skatteansættende myndighed foretager en ansættelse af underskuddet eller tabet, der kan påklages i det ligningsmæssige klagesystem.

Forslaget indebærer, at en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab kun kan lægges til grund for skatteansættelsen, såfremt ændringen varsles inden for fristerne i forslagets § 34, stk. 1, dvs. inden den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det indkomstår, for hvilket underskuddet eller tabet er selvangivet. Underskud eller tab skal således lignes inden for den ordinære ansættelsesfrist for det indkomstår, for hvilket underskuddet eller tabet er selvangivet, og bedømmelsen kan herefter ikke ændres med virkning for skatteansættelsen.

Er et underskud eller tab eksempelvis medtaget i selvangivelsen for år 0, kan bedømmelsen heraf ikke ændres senere end den 1. maj/1.august i år 4. Udnyttes underskuddet eller tabet først efter udløbet af de ordinære frister, f.eks. i år 5, vil fristen for ændring af skatteansættelsen som følge af en ændret bedømmelse af underskuddet eller tabet således være sprunget.

Forslaget har alene betydning for adgangen til at lægge en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab til grund for skatteansættelsen. Ændres således eksempelvis afståelsessummen for et aktiv som følge af, at en betingelse i overdragelsesaftalen er indtrådt, vil dette være en ændring i grundlaget for ansættelsen, der er omfattet af forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1.

Ved forslaget til § 34, stk. 5 , foreslås det, tilsvarende forslaget til § 34, stk. 2, at bestemmelsen justeres, således at fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse kommer til at svare til myndighedernes ansættelsesfrist.

Myndighedernes ordinære ansættelsesfrist for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, udløber således efter den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 4, først i det 6. år efter indkomstårets udløb. Forslaget indebærer, at denne frist ligeledes gælder for genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslaget til § 34, stk. 2.

Forslaget under § 35, stk. 1, nr. 1 , er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 1, i skattestyrelsesloven, idet det dog er tydeliggjort, at en ekstraordinær ansættelse kan foretages efter bestemmelsen, hvor der er tale om ændringer i relation til det privatretlige eller offentligretlige grundlag for skatteansættelsen.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at skatteansættelsen er i overensstemmelse med gældende periodiseringsprincipper. Er der således ikke selvstændig hjemmel til periodisering tilbage i tid, vil bestemmelsen ikke finde anvendelse.

Er der eksempelvis tale om bestridte krav, skal disse som hovedregel først medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvor tvisten er endeligt afgjort. Da kravet herefter ikke skal henføres til et tidligere indkomstår, bliver det ikke aktuelt af foretage en ekstraordinær skatteansættelse. Derimod vil bestemmelsen finde anvendelse, hvis der er hjemmel til periodisering af eksempelvis renter efter et påløbsprincip. Der vil i den situation kunne være tale om en ændring af grundlaget for skatteansættelsen for et tidligere indkomstår, hvorefter bestemmelsen vil finde anvendelse.

Endvidere finder bestemmelsen eksempelvis anvendelse, hvor det efterfølgende konstateres, at en indkomst er udbetalt med urette og således er pålagt tilbagebetalt, f.eks. studiestøtte eller dagpenge, hvor en erstatningssum eller renter heraf efterfølgende tillades tilbagefordelt skattemæssigt på de indkomstår, som erstatningen eller renterne vedrører, hvor en afgift til det offentlige, for hvilken der er fradragsret, først efterfølgende fastsættes endeligt med deraf følgende regulering af fradraget i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, f.eks. moms eller told, hvor der foretages betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4, hvor der gives tilladelse til omgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 37 C, hvor et skatteforbehold bliver aktuelt, jf. skattestyrelseslovens § 37 B, eller hvor der er foretaget en ændring af en ejendomsvurdering.

Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 2 , er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 3 og 4, idet det herudover foreslås, at bestemmelsen udvides til også at finde anvendelse, hvor skatteansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse for et andet selskab, der var sambeskattet med den skattepligtige i det indkomstår, ansættelsen vedrører.

Det er endvidere med forslaget præciseret, at bestemmelsen alene finder anvendelse, såfremt konsekvensændringen(den sekundære ansættelse) er en direkte følge af den anden skatteansættelse(den primære ansættelse).

Bestemmelsen vil herefter finde anvendelse, hvor skattemyndighederne forhøjer en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et sambeskattet selskab med den virkning, at en skatteansættelse for indkomstår, der ligger uden for de almindelige ansættelsesfrister, skal nedsættes. Ligeledes vil bestemmelsen finde anvendelse, såfremt den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et selskab, der er sambeskattet med den skattepligtige, begærer nedsættelse af ansættelsen med den følge, at skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger uden for de almindelige ansættelsesfrister, skal forhøjes.

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, såfremt en forhøjelse af skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger inden for de almindelige ansættelsesfrister, giver anledning til forhøjelse af en skatteansættelse vedrørende et indkomstår, der ligger uden for de almindelige ansættelsesfrister.

Det vil heller ikke være en direkte følge, hvis skattemyndighederne f.eks. ved ligningen af indkomståret 2001 forhøjer skatteansættelsen med et beløb, som ved en senere landsskatteretskendelse viser sig korrekt at skulle henføres til indkomståret 1997. I dette tilfælde kan bestemmelsen ikke anvendes til i stedet af foretage forhøjelsen for 1997, idet dette år er forældet, medmindre andre fristgennembrudsgrunde kan gøres gældende.

Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 3 , er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 10, i skattestyrelsesloven.

Med forslaget til § 35, stk. 1, nr. 4 , videreføres den gældende § 35, stk. 1, nr. 5, hvorefter ændringer i skatteansættelsen kan foretages uden for de almindelige ansættelsesfrister vedrørende kontrollerede transaktioner mellem parter som nævnt i § 3 B i skattekontrolloven.

Det foreslås herudover, at anvendelsesområdet for bestemmelsen udvides i forhold til den gældende § 35, stk. 1, nr. 5, således at ændringer af skatteansættelsen kan foretages i alle tilfælde, hvor ændringen er en direkte følge af, at en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige under betingelse af, at den danske skattemyndighed anerkender den udenlandske myndigheds afgørelse.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil sikre, at en skattepligtig - i tilfælde, hvor en dansk skattemyndighed konstaterer, at der foreligger dobbeltbeskatning - kan få ændret skatteansættelsen efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, uden at det vil være nødvendigt at gennemføre en for både skatteyder og myndigheder tidskrævende gensidig aftaleprocedure med det ene formål at skabe hjemmel for fristgennembrud.

Tilsvarende anvendelsesområdet for den nugældende § 35, stk. 1, nr. 5, vil den danske skattemyndighed ligeledes kunne foretage en ekstraordinær skatteansættelse, hvis myndigheden undtagelsesvis konstaterer, at en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der ellers ville føre til dobbelt ikke-beskatning.

Forslaget indebærer eksempelvis, at en ansættelsesændring, der er en følge af, at en udenlandsk skattemyndighed har truffet afgørelse om beskatning af et sambeskattet selskab, kan gennemføres efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister. En lempelsesberegning for et dansk selskab, som er sambeskattet med et datterselskab i USA og har fået credit for datterselskabets betalte skatter i USA, vil således kunne genoptages og ændres efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister, hvis de amerikanske skatter senere tilbagebetales som følge af carry back regler.

Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5 , er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.

Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 6 , er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 8, men det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at den alene finder anvendelse i relation til Ligningsrådets udøvelse af sin revisionskompetence overfor skatteankenævnskendelser og de statslige skattemyndigheders revision af ansættelsesændringer foretaget af de lokale skattemyndigheder efter § 34, stk. 2, eller efter en af de øvrige ekstraordinære genoptagelsesgrunde i skattestyrelseslovens § 35.

Forslaget indebærer, at udøvelsen af de statslige skattemyndigheders revisionskompetence uden for de nævnte tilfælde det vil sige, hvor den lokale skattemyndigheds ansættelse er foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist af egen drift er bundet af de almindelige ansættelsesfrister i § 34.

Det foreslås endvidere, at foretagelse eller ændring af en skatteansættelse efter bestemmelsen betinges af, at den skattepligtige inden 3 måneder efter, at skatteankenævnskendelsen er afsagt, henholdsvis ansættelsen er ændret i medfør af §§ 34, stk. 2, eller 35, underrettes om, at skatteansættelsen er under revision. Underretning inden for fristen er herefter en betingelse for gyldigheden af den skatteansættelse, der foretages efter den foreslåede bestemmelse. Herved sikres det, at den skattepligtige så tidligt som muligt bliver bekendt med, at afgørelsen kan blive ændret.

Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 7 , er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 7, men det foreslås, at bestemmelsen justeres, således at den også finder anvendelse dels i tilfælde, hvor ministeren har truffet beslutning om, at et spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, skal genoptages til fordel for den skattepligtige, jf. forslaget til § 32, 2. pkt., dels i tilfælde, hvor skattemyndighederne, forinden at Landsskatteretten har påkendt spørgsmålet, træffer beslutning om ændring af praksis.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget til skattestyrelseslovens § 32, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget indebærer, at der på baggrund af ministerens beslutning vil kunne ske genoptagelse fra og med det indkomstår, den sag, der resulterede i underkendelse af hidtidig praksis, vedrører, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Det sikres herved, at sager tilsvarende den, der er genoptaget efter ministerens beslutning, kan genoptages i samme omfang, som hvis sagen var indbragt for domstolene af skatteyder, og hidtidig praksis i den forbindelse var blevet underkendt.

Tilsvarende kan genoptagelse efter forslaget ske på baggrund af en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Forslaget indebærer, at der i tilfælde, hvor skattemyndighederne, forinden at Landsskatteretten har påkendt spørgsmålet, må erkende, at praksis ikke kan opretholdes, på grundlag af praksisændringen kan ske genoptagelse i samme omfang, som hvis spørgsmålet var indbragt for Landsskatteretten, og myndighedernes praksis herved var underkendt.

Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at bestemmelsen alene finder anvendelse til gunst for den skattepligtige. Myndighederne kan således ikke foretage eller ændre en skatteansættelse på grundlag af en underkendelse af hidtidig praksis, hvis genoptagelse af ansættelsen samlet set vil være til skade for den skattepligtige.

Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8 , foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale.

Efter forslaget tilkommer kompetencen til at tillade ansættelsen ændret skatteministeren. Det er hensigten, at skatteministeren henlægger kompetencen til de regionale told- og skattemyndigheder med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen dog således, at Told- og Skattestyrelsen tillægges kompetencen i sager, hvor Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen er skatteansættende myndighed.

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2 , at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.

Under forslaget til § 35, stk. 3 , foreslås det at ophæve den skatteansættende myndigheds kompetence til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse, uanset at et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet, såfremt den skattepligtige udtaler sig imod ansættelsen.

Forslaget indebærer, at den skatteansættende myndighed ikke kan foretage en ansættelse af de i § 35, stk. 1, anførte grunde vedrørende forhold, som tidligere er afgjort af et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten, hvis den skattepligtige på baggrund af myndighedernes agterskrivelse, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, udtaler sig imod ansættelsesændringen.

Udtaler den skattepligtige sig derimod ikke imod ansættelsen, eller imødekommer skatteansættelsen fuldt ud den skattepligtiges anmodning om genoptagelse, kan den skatteansættende myndighed som hidtil foretage eller ændre en skatteansættelse, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse vedrørende det forhold, der ønskes ændret.

Under forslaget til § 35, stk. 4 , foreslås det, at det afledte skattekrav af en ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4, 7 og 8, ikke undergives forældelse efter lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908.

I de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske uden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, vil den formueretlige forældelsesfrist allerede efter gældende ret i en række situationer være afbrudt eller suspenderet. Den formueretlige forældelse vil således i praksis være uden betydning, for så vidt angår ekstraordinær genoptagelse efter de gældende regler i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1, 2, 6, 7 og 9.

Det kan imidlertid forekomme, at ansættelsesfristerne giver mulighed for ændring af skatteansættelsen, mens det underliggende skattekrav er forældet. Skattekravet kan således være forældet efter de formueretlige forældelsesregler i forbindelse med konsekvensændringer som følge af en ansættelse vedrørende et andet indkomstår eller vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3 og 4, eller ændringer som følge af en udenlandsk myndigheds ændring vedrørende kontrollerede transaktioner, jf. § 35, stk. 1, nr. 5. Endelig kan det underliggende skattekrav være forældet, uanset at myndighederne kan foretage en ansættelse efter § 35, stk. 1, nr. 8, som led i myndighedernes revisionskompetence, eller hvor den ekstraordinære ansættelse er foretaget efter § 35, stk. 1, nr. 10.

Forslaget indebærer, at den 5-årige forældelsesfrist efter lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908, i tilfælde, hvor en ekstraordinær skatteansættelse kan foretages efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4, 7 og 8, ikke vil kunne afskære et krav afledt heraf, hverken for den skattepligtige eller myndighederne. Kravet vil herefter alene være undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4.

For så vidt angår krav afledt af ekstraordinær genoptagelse efter forslaget til § 35, stk. 1, nr. 7, præciseres det med forslaget, at tilbagebetalingskrav som følge af underkendelse af hidtidig praksis ikke undergives formueretlig forældelse efter 1908-loven.

Ukendskab til retlige forhold medfører ikke suspension af forældelsesfristen efter 1908-loven og den omstændighed, at hidtidig praksis er underkendt, og den skattepligtige herved har været i en retlig vildfarelse med hensyn til sit krav, vil derfor ikke suspendere den 5-årige forældelsesfrist efter 1908-loven. Der vil herved med forslaget være tale om en fravigelse i forhold til de almindelige formueretlige forældelsesregler.

Det foreslås, at krav afledt af en skatteansættelse foranlediget af en udenlandsk myndigheds afgørelse, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 4, tilsvarende ikke undergives forældelse efter 1908-loven.

Såfremt den danske myndighed henholdsvis den skattepligtige ikke har været i utilregnelig uvidenhed om de faktiske forhold vedrørende ansættelsen af den danske indkomst, vil bestemmelsen udgøre en fravigelse i forhold til forældelsesfristen efter 1908-loven.

Endelig foreslås det, at krav afledt af, at skatteministeren giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, ikke undergives den 5-årige forældelsesfrist efter 1908-loven.

Den 5-årige forældelsesfrist vil herefter i realiteten alene have betydning i relation til krav afledt af en skatteansættelse foretaget efter forslaget til § 35, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, idet fristen som følge af utilregnelig uvidenhed hos fordringshaver normalt vil være suspenderet i tilfælde omfattet af forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1 og 5, jf. 1908-lovens § 3.

Til nr. 3

Det foreslås, jf. forslaget til § 35 B , at der indføres en 3-års frist svarende til den ordinære frist for skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens § 34, for myndighedernes adgang til at ændre et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift og den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes anmodning om ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift.

Ifølge forslagets § 35 B, stk. 1, 1. pkt . , kan de statslige told- og skattemyndigheder senest 3 år efter angivelsesfristens udløb afsende varsel om ændring af afgiftstilsvaret. Varslet skal som hidtil fremsendes til den afgiftspligtige i form af et forslag til afgørelse vedrørende fastsættelsen af afgiftstilsvaret med tilhørende sagsfremstilling.

Der er ikke på afgiftsområdet identiske afregningsperioder for alle afgiftspligtige. Angivelsesfristen varierer endvidere afhængig af afgiftens karakter, men er normalt den 10. eller den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2. Er angivelsesfristen således den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, vil fristen udløbe 3 år efter den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

Fristen finder tilsvarende anvendelse i relation til myndighedernes ændring af godtgørelse af afgift, jf. § 35 B, stk. 1, 2. pkt . 3-års fristen regnes da fra det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse af afgiften tidligst kan gøres gældende af den godtgørelsesberettigede. Hvis virksomheden skal opgøre størrelsen af den godtgørelsesberettigede afgift for hver afregningsperiode efter momsloven, regnes fristen fra momsangivelsesfristens udløb.

Forslaget indebærer, at myndighederne ikke efter fristens udløb kan afsende varsel om ændring af af~gifts~til~svaret eller godtgørelse af afgift til den afgiftspligtige henholdsvis den, der har fået udbetalt godtgørelse. Afgiftstilsvaret for en afgiftsperiode eller en udbetalt godtgørelse er således efter udløbet af fristen som udgangspunkt endeligt. Den afgiftspligtige kan således ikke, medmindre der foreligger en ekstraordinær fristgennembrudsgrund, jf. forslaget til § 35 C, blive mødt med yderligere afgiftskrav vedrørende den pågældende afgiftsperiode. Ligeledes kan myndighederne ikke kræve en allerede udbetalt godtgørelse tilbagebetalt efter udløbet af fristen.

Det forhold, at de statslige told- og skattemyndigheder i henhold til opkrævningslovens § 12, stk. 3, har foretaget udbetalingskontrol i forbindelse med modtagelsen af en virksomheds indsendelse af en negativ angivelse, udelukker ikke, at myndighederne inden for den ordinære frist kan foretage en ændring af afgiftstilsvaret for den afgiftsperiode, der udløste den negative angivelse.

På moms- og afgiftsområdet sker en del ændringer af afgiftstilsvar endvidere i form af efterangivelser. Muligheden for anvendelse af en efterangivelse består i lige så lang tid, som myndighederne kan foretage ændring af afgiftstilsvaret, det vil sige indtil udløbet af fristen i § 35 B, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, jf. forslaget til § 35 B, stk. 1, 3. pkt. , at fastsættelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter varslingsfristens udløb. Denne frist svarer til ansættelsesfristen på skatteområdet, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, 2. pkt. Fristen kan forlænges efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede, således at en anmodning om en rimelig fristforlængelse skal imødekommes, hvis det har betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, jf. forslaget til § 35 B, stk. 1, 4. pkt .

Det foreslås, jf. forslaget til § 35 B, stk. 2 , at der indføres en 3-års frist for den afgiftspligtiges anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret henholdsvis den godtgørelsesberettigedes anmodning om godtgørelse af afgift svarende til myndighedernes varslingsfrist, jf. forslaget til § 35 B, stk. 1.

Den afgiftspligtige skal således senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde den ønskede ændring, jf. forslaget til § 35 B, stk. 2, 1. pkt .

Tilsvarende skal en anmodning om godtgørelse af afgift fremsættes af den godtgørelsesberettigede senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, jf. forslaget til § 35 B, stk. 2, 2. pkt . Hvi Hvis den godtgørelsesberettigede skal foretage opgørelsen af den godtgørelsesberettigede afgift for hver afregningsperiode efter momsloven, regnes fristen fra momsangivelsesfristens udløb.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen vedrørende den skattepligtiges adgang til fremsættelse af anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

Genoptagelsesfristen efter forslaget til § 35 B, stk. 2, finder ikke anvendelse, såfremt der efter anden lovgivning er fastsat særlige frister for anmodning om godtgørelse af afgift.

Det er de statslige told- og skattemyndigheder, der afgør, om genoptagelsesanmodningen skal imødekommes. Et afslag på genoptagelse kan endvidere påklages administrativt på samme måde som en klage over opgørelsen af afgiftstilsvaret eller afslag på godtgørelse.

Genoptagelsesfristen gælder uanset, at genoptagelse af afgiftstilsvaret vil medføre, at afgiftstilsvaret bliver negativt, dvs. at virksomhedens indgående afgift i en afregningsperiode overstiger den udgående afgift.

Har den afgiftspligtige afgivet en efterangivelse, vil muligheden for at trække denne tilbage og anmode myndigheden om at træffe afgørelse med klageadgang ligeledes bestå indtil udløbet af fristen for genoptagelse i § 35 B, stk. 2, 1. pkt. Fristen regnes fra udløbet af angivelsesfristen, uanset hvornår den afgiftspligtige virksomhed har afgivet efterangivelsen.

Det er tilstrækkeligt for overholdelse af fristen for genoptagelse, at anmodningen er fremsat inden fristens udløb. Selvom de statslige told- og skattemyndigheders afgørelse følger efterangivelsen, og dermed pålægger den afgiftspligtige en forhøjelse af afgiftstilsvaret i forhold til den oprindelige angivelse, kan de statslige told- og skattemyndigheders afgørelse således træffes efter udløbet af 3-års fristen i forslagets § 35 B, stk. 1 og 2.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

Under forslaget til § 35 C foreslås en række undtagelser fra de ordinære frister efter § 35 B. Der er tale om tilfælde, hvor den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede henholdsvis myndighederne er uden skyld i, at opgørelsen er foretaget forkert.

Den foreslåede bestemmelse svarer til skattestyrelseslovens § 35 vedrørende ekstraordinære skatteansættelser. Dog er det antaget, at kun en del af de genoptagelsesgrunde, der gælder på skatteområdet, er relevante på afgiftsområdet. Fristgennembrud kan således alene ske efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde svarende til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, 5, 7 og 8.

Efter forslaget til § 35 C, stk. 1, nr. 1 , kan ændring ske uden for den ordinære ansættelsesfrist, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.

Forslaget svarer til den tilsvarende regel på skatteområdet, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7.

Forslaget indebærer, at den afgiftspligtige, for hvem den underkendende afgørelse har betydning, har et retskrav på genoptagelse. I disse tilfælde kan genoptagelse ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Tilsvarende vil der kunne ske genoptagelse til gunst for en godtgørelsesberettiget, såfremt hidtidig praksis er underkendt. Genoptagelse vil i disse tilfælde kunne ske vedrørende godtgørelse, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var genstand for prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, alternativt 5 år forud underkendelsen af praksis.

Eksempel:

Landsskatteretten afsiger den 1. juni 2003 en kendelse, der underkender praksis. Den første afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen for Landsskatteretten, var 2. kvartal i 1997, det vil sige perioden 1. april til 31. juni 1997.

På baggrund af første led i bestemmelsen kan afgiftspligtige, der har kvartalet som afgiftsperiode, få genoptaget deres afgiftstilsvar fra 2. kvartal 1997 (1/4 - 30/6 1997). Afgiftspligtige, der har kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan få genoptaget afgiftstilsvaret fra 1. kalenderhalvår 1997 (1/1 - 30/6 1997). Endelig kan afgiftspligtige, der har kalendermåneden som afgiftsperiode, få genoptaget afgiftstilsvaret fra 4. kalendermåned 1997 (1/4 - 30/4 1997).

Genoptagelse kan endvidere ske efter 2. led i bestemmelsen fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet, den 1. juni 1998. Da dette tidspunkt imidlertid ligger efter det tidspunkt, hvorfra der efter 1. led i bestemmelsen kan ske genoptagelse, bliver denne del af bestemmelsen ikke relevant i den angivne situation.

Særligt på afgiftsområdet spiller EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har EF-domstolen således afsagt en dom, hvorved hidtidig praksis underkendes, vil dette kunne give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole. Det vil imidlertid i disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra EF-domstolen til en specifik afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil herefter i disse tilfælde normalt være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for EF-domstolens dom.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås, jf. forslaget til § 35 C, stk. 1, nr. 2 , at et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift kan ændres, hvis ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.

Bestemmelsen, der til dels svarer til forslaget til § 35, stk. 1, nr. 2, vil finde anvendelse, hvor myndighederne ændrer et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift med den virkning, at et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift, der ligger uden for den almindelige 3-års frist, skal ændres. Ligeledes vil bestemmelsen finde anvendelse, såfremt den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede anmoder om ændring af afgiftstilsvaret eller en godtgørelse af afgift med den følge, at et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift, der ligger uden for de almindelige ansættelsesfrister, skal ændres.

Den foreslåede bestemmelse finder eksempelvis anvendelse, hvis en nedsættelse af momstilsvaret har direkte betydning for virksomhedens lønsums- eller punktafgiftstilsvar. Bestemmelsen sikrer, at sådanne direkte afledte konsekvensændringer kan foretages efter 3-års fristens udløb.

Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis konsekvensændringen(den sekundære ændring) er en direkte følge af den anden ændring(den primære ændring). Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, såfremt en forhøjelse af et afgiftstilsvar, der ligger inden for den almindelige 3-års frist, giver anledning til forhøjelse af et afgiftstilsvar, der ligger uden for den almindelige frist.

Ved forslaget til § 35 C, stk. 1, nr. 3 , foreslås det, at de ordinære frister, jf. forslaget til § 35 B, suspenderes, i det omfang den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at fastsættelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Forslaget svarer til den tilsvarende bestemmelse i skattestyrelsesloven vedrørende skatteansættelser, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5. Myndighederne vil således ikke være bundet af de ordinære frister for ændring af afgiftstilsvaret, eksempelvis hvor den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger, eller hvor den pågældende har drevet uregistreret virksomhed.

Tilsvarende vil myndighederne kunne nedsætte godtgørelsen af afgift, der er udbetalt til en godtgørelsesberettiget i henhold til bestemmelserne i afgiftslovene, uden for 3-års fristen, såfremt den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at godtgørelsen er udbetalt på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Suspensionen ophører på det tidspunkt, hvor de statslige told- og skattemyndigheder er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en ændring af det fejlagtige afgiftstilsvar eller den udbetalte godtgørelse, og de statslige told- og skattemyndigheder skal således afsende varsel om ændringen inden 6 måneder efter, at myndigheden er blevet bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist, jf. forslaget til § 35 C, stk. 2.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, jf. forslagets § 35 C, stk. 1, nr. 4 , at skatteministeren, som på skatteområdet, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, bemyndiges til efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede at give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen uden for den almindelige 3-års frist, jf. forslaget til § 35 B, som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

Det er en betingelse for genoptagelse efter § 35 C, stk. 1, jf. forslaget til § 35 C, stk. 2 , at ændringen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen varsles af myndighederne eller anmodningen fremsættes af den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede inden 6 måneder efter, at told- og skattemyndigheden, henholdsvis den afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigede, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister efter forslagets § 35 B.

Bestemmelsen svarer til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, idet der henvises til bemærkningerne hertil.

Ved forslaget til § 35 C, stk. 3 , foreslås det, at et forhold i en opgørelsen af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift kan ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af den regionale told- og skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen.

Den foreslåede bestemmelse udgør en undtagelse til den almindelige kompetenceafgrænsning mellem myndighederne. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at Told- og Skattestyrelsen og Landsskatteretten belastes i tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i forhold som dem, der efter forslagets § 35 C, stk. 1, kan begrunde fravigelse af den ordinære frist.

Bestemmelsen svarer til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det foreslås, jf. forslaget til § 35 C, stk. 4 , at krav afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift efter § 35 C, stk. 1, nr. 1 og 4, ikke undergives forældelse efter lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908. Forslaget svarer til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, vedrørende skatteansættelsen. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 4

Ved § 37 D, stk. 1 , foreslås det, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige kan tillade, at et valg foretaget i forbindelse med selvangivelsen ændres, såfremt skattemyndighederne foretager en ansættelse, der har betydning for den skattepligtiges valg, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige virkninger.

Bestemmelsen finder anvendelse ved siden af de regler, hvorefter den skattepligtige i dag i nærmere angivne situationer kan ændre et tidligere foretaget valg på selvangivelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis materielle regler i anden lovgivning forhindrer et ændret valg.

Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse, såfremt skattemyndighederne i modsætning til den skattepligtige finder, at en bil placeret i virksomhedsskatteordningen udelukkende er anvendt privat. Den skattepligtige kan herefter på baggrund af myndighedernes ansættelse ændre sit oprindelige valg, således at bilen placeres uden for virksomhedsordningen.

Der vil ikke kunne opnås tilladelse til ændring af valg på selvangivelsen efter bestemmelsen, hvis der foreligger strafbare forhold, eller hvis der er tale om forsøg på skatteunddragelse.

Efter forslaget henlægges kompetencen til at give tilladelse til ændring af valg i selvangivelsen til skatteministeren. Det er hensigten, at skatteministeren ved ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen, jf. senest bek. nr. 520 af 25. juni 2002, henlægger kompetencen til den skatteansættende myndighed med klageadgang til Ligningsrådet.

Ved § 37 D, stk. 2 , foreslås, at en tilladelse efter stk. 1 kun kan gives, hvis anmodningen fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den skatteansættelse, der begrunder anmodningen.

Skatteministeren kan dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor. En dispensation vil således bero på en konkret vurdering af det enkelte forhold, herunder såvel sagens karakter som den skattepligtiges personlige forhold.

Til § 2

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, finder de almindelige ansættelsesfrister i skattestyrelseslovens § 34 også anvendelse på bidragsopgørelser. I de tilfælde, hvor en ændring af skatteansættelsen foretages efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister i § 34, er der endvidere ifølge § 15, stk. 2, adgang til at foretage konsekvensændringer i bidragsopgørelsen. Hvis - omvendt - en ændret bidragsopgørelse bevirker en ændring af skatteansættelsen, er der hjemmel i den gældende § 35, stk. 1, nr. 1, i skattestyrelsesloven til at gennemføre en tilsvarende konsekvensændring. Der er således på dette punkt symmetri mellem adgangen til at ændre den skattepligtige indkomst og bidragsopgørelsen uden for de ordinære frister.

Som følge af den manglende henvisning til skattestyrelseslovens § 35 kan en opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag ikke ændres efter udløbet af de almindelige frister i skattestyrelseslovens § 34, bortset fra de tilfælde, hvor genoptagelse og ændring som nævnt er en følge af, at skatteansættelsen er ændret.

Det foreslås, at såvel skatteansættelser som opgørelser af arbejdsmarkedsbidrag og den særlige pensionsopsparing omfattes af de samme regler om ekstraordinær ansættelse.

Ifølge forslaget er der således i arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, indsat en henvisning til skattestyrelseslovens § 35. Da de tilfælde, hvor en ændring af bidragsopgørelsen som følge af en ændret skatteansættelse herefter vil være omfattet af § 35, stk. 1, nr. 1, udgår som redaktionel ændring den særlige hjemmel hertil i den gældende bestemmelse. Endvidere indsættes et nyt pkt., hvorefter bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for opgørelser af den særlige pensionsopsparing.

Til § 3

Det foreslås, at opgørelse af pensionsafkast efter lov om beskatning af visse pensionskapitaler (pensionsafkastbeskatningsloven) omfattes af skattestyrelseslovens fristregler, jf. kapitel 4.

Med forslaget sikres ensartede fristregler for henholdsvis selskabsskattekrav og krav efter pensionsafkastbeskatningsloven, således at ændringer vedrørende pensionsafkastskat kan ske inden for de samme frister, som gælder for skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

Forslaget indebærer, at adgangen til at foretage ændringer vedrørende krav efter pensionsafkastbeskatningsloven afkortes i forhold til de gældende regler. I dag skal ændringer således foretages inden 5 år efter, at den endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget og skatten er indsendt. Det vil for skattepligtige omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, (pensionsinstitutioner m.v.) sige den 15. juli i det 6. år efter indkomståret, mens fristen for skattepligtige omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, (ordninger i pengeinstitutter) udløber den 15. december i det 6. år efter indkomstårets udløb.

Efter forslaget vil ændringer som udgangspunkt senest kunne foretages den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Herudover kan ansættelsen ændres, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt.

Til §§ 4 og 5

Det foreslås, at bestemmelsen i statsskattelovens § 42 ophæves, og hjemlen til at indtale skattekravet under straffesagen overflyttes til skattekontrolloven.

Forslaget indebærer, at hjemlen til at gennemføre efterbetaling efter overenskomst og i forbindelse med retssager udenfor straffesagerne bortfalder. Vedrørende skattestraffesager er der ikke med forslaget tilsigtet en ændring i den nugældende praksis, hvorefter skattekravet som hovedregel gennemføres i form af en skatteansættelse, men i særlige tilfælde, jf. de i TSS-cirk. 1998-2, jf. pkt. I.A.1.a og b, angivne tilfælde kan indtales under straffesagen.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det betyder, for så vidt angår §§ 4 og 5, at de hidtil gældende regler i statsskattelovens § 42 om indtaling af skattekrav under en straffesag kan finde anvendelse, indtil loven træder i kraft, hvorefter den foreslåede regel i skattekontrollovens § 19 A finder anvendelse.

Til stk. 2

Det foreslås, at bestemmelsen om, at skatteministeren kan beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har afgjort til ugunst for den skatte- eller afgiftspligtige, skal genoptages til den skatte- eller afgiftspligtiges fordel, får virkning for landsskatteretskendelser afsagt den 12. marts 2003 eller senere.

Overfor hensynet til den skatte- eller afgiftspligtiges retssikkerhed er der ikke administrative eller lignende forhold, der med vægt tilsiger, at bestemmelsen skulle have virkning på et senere tidspunkt.

Til stk. 3-5

Det foreslås, at den nye affattelse af §§ 34, 35, 35 B og 35 C som udgangspunkt har virkning for anmodninger om genoptagelse af en skatteansættelse eller et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, som indgives til myndighederne på lovforslagets fremsættelsesdag eller senere. Herved vil de foreslåede bestemmelser kunne få virkning fra et tidligt tidspunkt. Tilsvarende foreslås det, at myndighederne som udgangspunkt kan genoptage eller ændre ansættelser eller afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter de foreslåede regler, når ændringen varsles over for den skatte- eller afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede på fremsættelsesdagen eller senere. Herved har myndighederne mulighed for af egen drift at gennemføre ændringer af skatteansættelser og afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift til gunst for den skatte- eller afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede efter de foreslåede regler.

Er anvendelsen af bestemmelserne til ugunst for den skatte- eller afgiftspligtige i forhold til hidtil gældende regler, foreslås det dog, at bestemmelserne først skal finde anvendelse på henholdsvis skatteansættelser for indkomståret 2000 og senere indkomstår og på afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere. Herved undgås det, at reglerne set i forhold til gældende regler - bliver gennemført med skærpende virkning for den skatte- eller afgiftspligtige.

Tilsvarende gælder, hvis anvendelsen af de foreslåede bestemmelser vedrørende godtgørelse af afgift er til ugunst for den afgiftsberettigede. Bestemmelserne kan i disse tilfælde først finde anvendelse, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne være gjort gældende den 1. juli 2000 eller senere.

Med udtrykket til »ugunst« menes, at ændringerne af en skatteansættelse eller et afgiftstilsvar for samme indkomstår eller afgiftsperiode samlet set er til ugunst for den skatte- eller afgiftspligtige.

Uden disse regler ville den afgiftspligtige kunne blive afskåret fra at opnå genoptagelse af et afgiftstilsvar for en afgiftsperiode, hvor fristen for genoptagelse ikke var udløbet efter de hidtil gældende regler, men som lå mere end 3 år forud for angivelsesperiodens udløb. Tilsvarende kunne krav om godtgørelse af afgift, hvor fristen for at indgive anmodning herom ikke var udløbet efter de hidtil gældende regler, blive afskåret. Endvidere ville myndighederne kunne få adgang til at foretage korrektioner længere tilbage i tid i forhold til den adgang, myndighederne har efter de gældende regler.

De foreslåede bestemmelser om, at anvendelsen af reglerne ikke kan ske, hvis de er til den skatte- eller afgiftspligtiges ugunst, betyder på skatteområdet, at myndighederne ikke vil kunne anvende de foreslåede regler, når disse for det pågældende indkomstår samlet set er til ugunst for den skattepligtige, før det drejer sig om indkomståret 2000 og senere indkomstår. Disse indkomstår har skattemyndighederne i 2003 mulighed for at regulere, eftersom de ligger inden for den gældende frist på 3 år og 4 måneder. Fra og med dette indkomstår må den skattepligtige således tåle, at myndighedernes mulighed for at ændre en skatteansættelse ekstraordinært, uanset at dette er til ugunst for den skattepligtige, bliver udvidet med forslaget.

På afgiftsområdet vil myndighederne tilsvarende være afskåret fra at anvende de nye regler, når ændringerne for den pågældende afgiftsperiode samlet set er til ugunst for den afgiftspligtige set i forhold til de hidtil gældende regler, hvis det drejer sig om en afgiftsperiode, der ligger 3 år forud for det tidspunkt, hvor den nye 3-årsfrist forventes at være gennemført, dvs. hvor afgiftsperioden udløber før den 1. juli 2000.

Tilsvarende gælder, for så vidt angår godtgørelse af afgift, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne være gjort gældende før den 1. juli 2000. De nye regler kan her ikke anvendes, hvis dette i forhold til hidtil gældende regler er til ugunst for den godtgørelsesberettigede.

For så vidt angår afgiftssagerne kan den foreslåede ændring fra en 5-årsfrist til en 3-årsfrist betyde, at myndighederne ikke kan gennemføre påtænkte afgiftsændringer for afgiftsperioder, der ligger mellem 3 og 5 år tilbage, efter lovforslagets fremsættelse. Tilsvarende vil myndighederne ikke kunne gennemføre ændringer i forhold til godtgørelse af afgift, der tidligst kunne være gjort gældende mere end 3 år inden forslagets fremsættelse. Dette forekommer mindre rimeligt. Der er derfor i stk. 5 foreslået en bestemmelse, som muliggør ændringer af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift i overensstemmelse med hidtil gældende regler, hvor afgiftsperioden er udløbet før den 1. juli 2000, henholdsvis kravet om godtgørelse kunne være gjort gældende før den 1. juli 2000. Det forudsættes dog, at ændringen varsles over for den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede senest den 1. juli 2003 og ændringen gennemføres senest den 1. oktober 2003. Dog kan fristen for gennemførelsen af ændringen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen blive udskudt, såfremt myndighederne har imødekommet en anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede om forlængelse af fristen.

De foreslåede bestemmelser får kun virkning for den skatte- eller afgiftspligtiges anmodning om genoptagelse, som fremsættes på fremsættelsesdagen eller senere. Tilsvarende gælder for anmodninger om godtgørelse af afgift. Derimod får de foreslåede regler ikke betydning i sager, hvori der klages over et afslag på genoptagelse eller godtgørelse efter de hidtil gældende regler. I disse klagesager skal genoptagelsesspørgsmålet fortsat afgøres på grundlag af hidtil gældende bestemmelser.

På grund af den foreslåede reaktionsfrist for den skatte- eller afgiftspligtige på 6 måneder, vil de foreslåede bestemmelser som udgangspunkt heller ikke få betydning for tidligere afgjorte genoptagelsesspørgsmål. I tilfælde, hvor den skatte- eller afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede kan fremlægge nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter, skal genoptagelsessagen dog afgøres efter de foreslåede bestemmelser. Det forhold, at reglerne på området er blevet ændret, udgør ikke i sig selv et nyt forhold, som kan begrunde genoptagelse.

En anmodning om genoptagelse fra den skatte- eller afgiftspligtige eller en begunstigende ændring af en ansættelse, et afgiftstilsvar eller en godtgørelse, som ønskes foretaget af skatte- og afgiftsmyndighederne, kan naturligvis ikke imødekommes eller gennemføres, før loven træder i kraft. En sådan sag må derfor berostilles på lovens gennemførelse.

Til stk. 6

Det foreslås, at forslaget til affattelsen i § 37 D skal have virkning for anmodninger om tilladelse til ændret valg i forbindelse med selvangivelsen, som indgives til myndighederne den 12. marts 2003 eller senere.

Baggrunden for allerede at give dette forslag virkning fra og med fremsættelsestidspunktet er, at der kan være skattepligtige, som på grund af den foreslåede reaktionsfrist på 6 måneder kan blive afskåret fra at anvende den nye bestemmelse, såfremt den først får virkning fra et senere tidspunkt.

Ligesom det er anført under bemærkningerne til stk. 3-5, kan en anmodning om tilladelse til ændret valg i forbindelse med selvangivelsen ikke imødekommes, før loven træder i kraft. En sådan sag må derfor berostilles på lovens gennemførelse.

Til stk. 7 og 8

Bestemmelserne er en konsekvens af forslaget til bestemmelsen i § 7, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor.


Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil vedr. lovforslaget

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder det ud fra en retssikkerhedsmæssig vurdering meget tilfredsstillende, at Fristudvalget ved sit meget grundige arbejde med gennemgangen af bestemmelserne i skattestyrelseslovens kap. 4 er nået frem til konklusioner, som vil bidrage til en præcisering og afklaring af retsstillingen på fristområdet inden for både skatteretten og afgiftsretten.

 

 

Ligeledes hæfter Advokatrådet sig ved, at det som udgangspunkt er hensigten, at der skal gælde samme frister for borgerne som for myndighederne, hvilket ligeledes må anses at styrke borgernes oplevelse af retfærdighed og fairness på skatteområdet.

 

 

Advokatrådet finder dog, at der er behov for at supplere Fristudvalgets arbejde med en henstilling om, at rådgiveres arbejde med at gennemføre masseklagesager, dvs. klager, som vedrører ensartede problemstillinger for en lang række skatteydere, gøres enklere. På dette område er der behov for, at de kommunale skattemyndigheder får mulighed for at meddele genoptagelsestilsagn eller berostillelse af sagen ubundet af tid, når blot den enkelte skatteyder godtgør, at hans skatte- eller afgiftssag er sammenlignelig med den pilotsag, som føres for en højere administrativ skattemyndighed eller for domstolene.

Fristudvalget har ligeledes i sin betænkning peget på, at der kunne være anledning til at overveje en udvidet adgang til at meddele forhåndstilsagn om genoptagelse, eksempelvis hvor samme forhold allerede er påklaget for et tidligere indkomstår, og udfaldet dermed vil bero på afgørelsen vedrørende sidstnævnte indkomstår. Betænkningen indeholder dog ikke konkrete forslag til udformningen af en eventuel udvidet adgang til at meddele forhåndstilsagn om genoptagelse i de angivne situationer.

Forslaget falder uden for rammerne af dette forslag, men Skatteministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.

 

Efter gældende regler kan skatteforvaltningerne ikke meddele genoptagelsestilsagn ubundet af tid, og de borgere, som ønsker deres sag berostillet, og som ikke ønsker, at deres mulighed for genoptagelse elimineres, er derfor henvist til at klage til næste instans i myndighedshierarkiet og der anmode om, at sagen berostilles på en endelig afklaring hos den højere myndighed eller ved domstolene.

 

 

Advokatrådet finder således, at det ved en omskrivning af reglerne i skattestyrelseslovens kap. 4 om ansættelsesfrister vil være hensigtsmæssigt at behandle problemet vedrørende disse massesagskomplekser, hvor det på det tidspunkt, hvor der er behov for en processuel afklaring, er ukendt, om Told- og Skattestyrelsen finder anledning til at udstede et genoptagelsescirkulære, således at sagerne ikke forældes.

 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

 

ATP

Har ikke afgivet bemærkninger.

 

Dansk Arbejdsgiverforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

 

Dansk Handel & Service

Har ikke afgivet bemærkninger.

 

Dansk Industri

DI kan støtte initiativet om bedre og enklere frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet.

 

Danske Entreprenører

Har ikke afgivet bemærkninger.

 

De Danske Landboforeninger

Har ikke afgivet bemærkninger.

 

Den Danske Skatteborgerforening

Den Danske Skatteborgerforening anfører indledningsvis, at skatteministeren i modsætning til sine forgængere har sat fokus på retssikkerhed og forældelsesregler. Der er endvidere mange væsentlige kommentarer og forslag i Fristudvalgets betænkning, som foreningen kun kan understøtte. De punkter, der i særlig grad har foreningens bevågenhed, fordi de i praksis har givet meget grimme oplevelser for skatteborgerne, er fremhævet nedenfor.

 

 

Skatteborgerne opfordrer for det første til at ændre minimumsbeløbet på kr. 5.000.-, så det bliver af samme størrelse, som det skattevæsenet anser for bagatelgrænsen nemlig 25 kr. Subsidiært skal der gælde samme bagatelgrænse for skatteborgeren, altså kr. 5.000,-.

Skatteborgerne foreslår for det andet, for så vidt angår afgiftsområdet, en samordning med andre skatter og selvfølgelig krav om genoptagelse ved domsafsigelse, der bekræfter at myndigheden handlede lovstridigt.

Der gælder i dag såvel for myndighederne som for den skattepligtige en 5.000 kr.’s grænse for ekstraordinære skatteansættelser efter skattestyrelseslovens § 35. Denne bagatelfrist foreslås nu ophævet, således at ansættelsesændringer kan gennemføres uanset størrelsen af den pågældende indkomstændring.

 

Foreningen foreslår for det tredje, at fristen for genoptagelse af ligningen ændres til 3 år som i Norge og som i loven fra 1991 til 1995. Der skal gælde lige ret for borger og myndighed, og det skal sikres, at myndigheden ikke tiltager sig rettigheder, der overskrider fristen, sådan som det er set. I alle sager, der hviler på skøn, skal fristen endvidere nedsættes til 2 år som i Norge, når det er til ugunst for skatteborgeren.

 

 

Som det er i dag, kan man aldrig vide, hvornår en ligning rent faktisk er færdiggjort. Typiske eksempler viser, at Ligningsarbejdet for tvivlsomme sager trækkes ud så længe, at borgeren ikke kan anvende den nye tolkning reciprokt, hvilket er åbenbart urimeligt og krænkende for retsfølelsen.

 

 

Hidtil har myndighederne påberåbt sig længere frist med henvisning til, at oplysningerne tilgår myndigheden senere end skatteborgeren. Dette argument holder ikke længere med oplysningspligt for alting, snarere er forholdet i dag omvendt.

Regeringen har ud over forslaget om forbedrede fristregler iværksat en række andre initiativer til styrkelse af borgernes retssikkerhed herunder tiltag, der giver borgeren bedre mulighed for en hurtig afklaring af sine skattemæssige forhold.

 

Det påpeges, at myndighederne i dag overskrider den nuværende frist på henholdsvis 3 år og 4 måneder og 3 år og 7 måneder. Grænsen bør være absolut og den nødvendige frist - i dag minimum 14 dage for afgivelse af svar - skal respekteres, hvilket den ikke bliver.

 

For det fjerde foreslår foreningen, at adgangen til at foretage ændringer uden for den ordinære ansættelsesfrist begrænses til kun at følge skatteankenævnskendelser og anmodninger fra skatteborgeren. Revisionshensyn falder dermed, som anført i betænkningen, bort.

I tilknytning til forslaget om fristerne for skatteansættelsen og fastsættelse af afgiftstilsvar er regeringen ved at undersøge mulighederne for at sikre skatteborgere med relativt enkle økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og studerende større tryghed med selvangivelsen ved at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til at ændre skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

 

Det anbefales endvidere, at skatter opkrævet på ulovligt grundlag (underkendt af retterne henholdsvis Landsskatteretten eller på opfordring af ministeren) genoptages, og at tilbagebetaling herefter ikke tilbageholdes på skønnede og ikke objektiviserede påstande. Skattemyndigheden skal ikke tjene på forældelse, og foreningen er således enig i, at 5-års forældelsesfristen i 1908-loven ikke skal finde anvendelse på det afledte skattekrav, hvis den ekstraordinære ansættelse er en følge af en udenlandsk skattemyndigheds afgørelse, at hidtidig praksis er underkendt eller, at der er opnået tilladelse til genoptagelse. Som det opleves i dag, er der efter foreningens opfattelse for mange tilfælde, hvor myndigheden trækker sagen i langdrag, hvorefter lignende sager bliver forældet.

Endvidere har regeringen stillet forslag om bindende ligningssvar fra kommunerne, således at borgerne på forhånd kan få afklaret de skattemæssige virkninger af deres dispositioner.

 

Endelig kan nævnes, at der arbejdes på at fremrykke ligningen, således at en stor del af skatteyderne vil være færdiglignet inden årsopgørelsen udsendes.

 

 

 

 

Endelig er foreningen enig i, at skatteborgeren skal have lov til at ændre selvangivelsen, hvis valget som følge af en ændring af selvangivelsen har fået utilsigtede skattemæssige virkninger. Som det er nu, bliver skatteborgeren let bondefanget af forkert vejledning, der senere bliver ændret, hvilket dog i nogen grad kan imødegås af bindende tilsagn som foreslået.

 

Finansrådet

Finansrådet bemærker, at der ifølge betænkningen bl.a. foreslås en ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, der indebærer, at opgørelse af pensionsafkast omfattes af skattestyrelseslovens fristregler, hvilket betyder, at adgangen til at foretage ændringer vedrørende krav efter pensionsafkastbeskatningsloven afkortes i forhold til de gældende regler.

 

 

Finansrådet opfordrer til, at den foreslåede ændring for pengeinstitutterne træder i kraft ved indgangen til et indkomstår efter pensionsbeskatningsloven, hvilket vil sige pr. 1. december i det pågældende kalenderår. Herved findes en naturlig skæringsdag for, hvornår henholdsvis de gamle og de nye fristregler finder anvendelse.

 

Finansrådet lægger endvidere - som følge af afkortningen af fristreglerne - vægt på, at der sikres fornuftige overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttrædelsen, således at det undgås, at de nye regler bliver gennemført med skærpende virkning i forhold til skattepligtige med eksisterende krav på genoptagelse, hvilket er i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslagets § 7.

De nye regler vil ifølge forslaget som udgangspunkt have virkning for anmodninger, der indgives efter forslagets fremsættelse henholdsvis ændringer, der varsles efter dette tidspunkt. Ændringer vedrørende indkomståret 1999 kan eksempelvis foretages efter de foreslåede regler, såfremt ændringen varsles efter lovforslagets fremsættelse men inden den 1. maj 2003. Da fristreglerne således regnes fra indkomstårets udløb, vil de nye regler træde i kraft med virkning for det pågældende indkomstår.

Foreningen Danske Revisorer

Overordnet set finder Foreningen Danske Revisorer, at der er tale om et godt forslag. Det findes således meget tilfredsstillende, at der foreslås sammenfald mellem skattemyndighedernes og de skattepligtiges frister for genoptagelse. Kravet om, at den skattepligtige skal have besked inden 3 måneder, såfremt en ansættelse er udtaget til revision af henholdsvis ToldSkat eller Ligningsrådet, anses ligeledes som meget positivt.

 

Foreningen Registrerede Revisorer

FRR, der har deltaget i det arbejde, som ligger bag betænkningen, er meget tilfredse med resultatet af arbejdet. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi alle har ment, at arbejdet var tiltrængt og højt prioriteret af regeringen.

 

 

FRR mener, at betænkningen indeholder væsentlige forslag til forbedringer og forenklinger af de nuværende regler på området.

 

 

Fristregler og ønsket om altid at have afgørelser, der er materielt korrekte, er i strid med hinanden. FRR tror dog på, at forslagene kan bidrage til en bedre balance i reglerne. Eksempelvis kan fremhæves betænkningens forslag om:

 

 

·       Sikkerhedsventil, så skatteministeren kan give tilladelse til at genoptage en skatteansættelse ekstraordinært på områder, som ikke positivt er nævnt i loven, og hvor omstændighederne taler for det.

 

 

·       Forlængelse af fristen for ordinær genoptagelse efter anmodning fra skatteyder hermed er fristen den samme for skatteyder og myndigheder.

 

 

·       Udvidelse af adgangen til selvangivelsesomgørelse, hvor det skal være muligt for skatteyder at ændre et valg i sin selvangivelse, hvis valget får utilsigtede skattemæssige virkninger som følge af, at skatteansættelsen ændres af myndighederne.

 

 

Betænkningen indeholder forslag til, hvordan forholdet mellem de formueretlige forældelsesregler (1908-loven) og fristbestemmelserne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, kan gøres tydeligere. FRR er meget tilfredse med forslagene og mener, at det er af stor vigtighed for alle parter, der arbejder med disse bestemmelser, at udvalgets forslag følges. Det vil betyde mindre usikkerhed om, på hvilke områder af § 35, stk. 1, 1908-loven spiller en rolle.

 

 

Forslaget om at få lavet fristregler for moms- og afgiftslovene, der svarer til de regler, vi i dag har på skattelovene, er efter FRR’s opfattelse et andet meget vigtigt resultat af arbejdet. FRR er sikre på, at det er rigtigt at få strammet kravene op og få dem samlet i én lov. Det medfører større retssikkerhed, og vil betyde, at skatteydere tidligere har vished for, at der ikke kan komme ændringer i opkrævningen. Det medfører, at afgiftsmyndighederne skal ændre deres arbejdsvaner og komme hurtigere ud i virksomhederne, end det sker i øjeblikket. Myndighederne skal helt enkelt arbejde med en kortere frist end nu. Virksomhederne skal på deres side vænne sig til en opstramning for, hvor længe myndighederne vil og kan vente på at modtage yderligere oplysninger. Det kan efter FRR’s opfattelse give nogle tilpasningsproblemer, men FRR ser det som en omstilling, der kan forsvares over for virksomhederne. På skatteområdet havde man en tilsvarende proces allerede fra og med 1990. Ingen kan i dag forestille sig at skulle vende tilbage til den praksis med frist på fem år, der før 1990 var gældende.

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR hilser forslaget velkommen og finder, at det imødekommer hovedparten af de kritikpunkter, der har været rejst vedrørende fristreglerne.

 

 

Navnlig på moms- og afgiftsområdet er der efter FSRs opfattelse tale om et betydeligt fremskridt, selvom der måske viser sig behov for yderligere justeringer på dette, i relation til skattestyrelsesloven, jomfruelige område.

 

 

Det er FSRs opfattelse, at forslaget bør suppleres med forslag om mere smidige regler for håndtering af klager i de tilfælde, hvor en klage afventer afklaringen af udfaldet på andre sager. Der tænkes her eksempelvis på en problemstilling, som berøres i et større antal sager, og hvor der er behov for, at man tidligst muligt i processen kan »parkere« de sager, der afventer udfaldet af andre sager. Der er behov for, at sagerne kan »parkeres«, indtil den sag, i hvilken afgørelsen afventes, er afgjort. Hvis den sag, der afventes, ikke føres til ende, eksempelvis fordi skatteyderen opgiver sagen undervejs, bør den »parkerede« sag være registreret som en klagesag, der herefter kan videreføres.

 

 

 

 

 

Der henvises, for så vidt angår forslaget om smidigere regler for håndtering af klager, til kommentaren til bemærkningerne fra Advokatrådet.

 

I samme forbindelse bør man også løse et andet problem i relation til »parkerede« sager. Det er ofte vanskeligt at få oplyst, hvilke indkomstår der allerede verserer sager om i forbindelse med, at en sag eventuelt ønskes »parkeret«.

 

 

I praksis er denne »parkering« af sagen hidtil foregået ved, at skatteankenævnet har undladt at færdigbehandle sagen, indtil den sag, der afventes, er afgjort, men for de skattepligtige, herunder navnlig selskaber som ikke har skatteankenævnet som klageinstans, er der ikke samme muligheder, ligesom de muligheder, der er ved skatteankenævnene, er individuelle og afhængige af de enkelte skatteankenævns måde at håndtere sådanne sager på.

 

Forsikring & Pension

F&P har noteret sig, at Fristudvalget anbefaler, at pensionsafkast efter pensionsafkastbeskatningsloven bør omfattes af skattestyrelseslovens regler i kapitel 4. Dette vil sikre ensartede fristregler for henholdsvis selskabsskattekrav og krav efter pensionsafkastbeskatningsloven, således at ændringer vedrørende pensionsafkastskat kun kan ske inden for de samme frister, som gælder for selskabsskatteansættelser i henhold til skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

 

 

Dette forslag imødekommer det af F&P indsendte forslag til Fristudvalget, og giver således ikke anledning til bemærkninger.

 

 

F&P har ikke i øvrigt bemærkninger til betænkningen.

 

Frederiksberg Kommune

Har ikke afgivet bemærkninger.

 

HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene

HTS kan støtte, at reglerne bliver mere enkle og klare, men har ikke i øvrigt bemærkninger.

 

Håndværksrådet

Håndværksrådet er enig i udgangspunktet i kommissoriet, herunder at virksomheder og borgere så vidt muligt ikke må bringes i en situation, hvor de p.g.a. for restriktive fristregler ikke kan gøre krav på en ny ansættelse, der er af væsentlig betydning for den skattepligtige.

 

 

Rådet kan støtte, at fristen for borgerens indsigelse mod skatteansættelsen forlænges, så borgere og virksomheder har samme frist som myndighederne.

 

 

Endvidere kan det støttes, at der bliver mere ensartede frister på tværs af reglerne for ansættelse af skatter og afgifter, herunder at der fastsættes frister i moms- og afgiftssager, der svarer til fristerne i skattesager. Håndværksrådet er således enig i, at fristen for myndighedernes indgriben i momsansættelsen må nedsættes fra 5 til 3 år, og at virksomhedens frist som en konsekvens heraf må have samme længde.

 

 

Håndværksrådet er endvidere enig i, at der skal være en sikkerhedsventil, som kan sikre, at sager, hvor en ændring af skatteansættelsen har en markant betydning for enten virksomheder eller myndigheder, kan påbegyndes efter fristens udløb. Håndværksrådet kan dog ikke vurdere, om de foreslåede regler er ventil nok, og i tilstrækkeligt omfang er betryggende for virksomheden.

 

 

I øvrigt er Håndværksrådet af den opfattelse, at når der til sin tid fremkommer en betænkning fra Forældelsesudvalget under Justitsministeriet og et efterfølgende lovforslag om de almindelige formueretlige forældelsesregler, bør de særlige forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet vurderes på ny.

Skatteministeriet er opmærksom på, at der, såfremt der gennemføres en ændring af de almindelige formueretlige forældelsesregler, kan være behov for, at fristreglerne afstemmes i forhold hertil.

Kommunernes Landsforening

KL har ingen bemærkninger.

 

Københavns Kommune

Har ikke afgivet bemærkninger.

 

Landbrugets Rådgivningscenter

Landbrugets Rådgivningscenter er enig i, at der er behov for en præcisering af visse dele af frist- og forældelsesreglerne, men bemærker samtidig, at man bør være tilbageholdende med alt for hyppige ændringer i skattelovgivningen.

 

 

Det er endvidere opfattelsen, at der er behov for forbedringer af reglerne ud over det, der foreslås af Fristudvalget. Bl.a. anbefales en videre adgang for skatteyder til dels at ændre valg i selvangivelsen, dels at tage et konkret forbehold om genoptagelse afhængig af udfaldet af tilsvarende sager.

 

 

I relation til situationer, hvor der uretmæssigt er opkrævet en afgift, anføres det, at det bør overvejes at indføre regler, hvorefter der ydes en vis godtgørelse, uanset at den uretmæssigt opkrævede afgift måske er overvæltet til næste led.

 

 

Landbrugets Rådgivningscenter finder, at forlængelsen af genoptagelsesfristen til den 1. maj i det 4. år er hensigtsmæssig og finder herudover, at ansættelsesfristen, der i dag er den 1. august, med fordel kan forlænges til f.eks. den 1. september.

Vedrørende underskud findes det mest hensigtsmæssigt, hvis disse selvangives og lignes i takt med, at underskuddene konstateres. Centeret er endvidere enig i, at det er mest hensigtsmæssigt at flytte bestemmelsen til § 34.

Til ansættelsesfristen, der udløber den 1. august, er knyttet en mulighed for forlængelse af fristen efter anmodning fra den skattepligtige. Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at en anmodning om en rimelig fristforlængelse skal imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser. Det er på denne baggrund ikke fundet nødvendigt at ændre på ansættelsesfristen i forhold til det, der gælder i dag.

 

Landbrugets Rådgivningscenter finder det positivt, at Fristudvalget har medtaget problemerne vedrørende selvangivelsesomgørelse, men finder, at adgangen til at ændre et valg i selvangivelsen burde være videre end foreslået. I forbindelse med praksisændringer bør der således også være adgang til selvangivelsesomgørelse. Herudover finder centeret, at den skattepligtige skal kunne tage et konkret forbehold om ændring af et valg i selvangivelsen. Endelig kan der være tilfælde, hvor skatteyder fortryder de foretagne valg eller ikke har været opmærksom på de muligheder, der har været for at anvende alternative regler. Det bemærkes, at der med reglerne om beregning af renter ved opkrævning af restskatter generelt bør være færre betænkeligheder ved at tillade ændringer i selvangivelsesdisponeringer. Centeret mener endvidere ikke, at der vil være noget til hinder for, at der opkræves et gebyr herfor svarende til omgørelse efter SSL § 37 C, specielt hvor omgørelse skyldes andre forhold end myndighedernes ændringer eller praksisændringer.

 

 

 

 

Forslaget om en videre adgang til ændring af valg i selvangivelsen falder uden for rammerne af dette forslag, men Skatteministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.

 

Endvidere finder Landbrugets Rådgivningscenter, at der bør være mulighed for at give forhåndstilsagn om genoptagelse af ansættelsen med henvisning til en anden sag, der føres af en anden skatteyder, såfremt anmodningen herom indsendes inden for genoptagelsesfristen i § 34. Bestemmelsen i § 35, stk. 1, nr. 7, giver således anledning til genoptagelse fra de indkomstår, den sag, der gav anledning til ændring af praksis, vedrørte. En skatteyder, der vil bevare sin ret til genoptagelse længere tilbage, må således individuelt påklage sin sag. Den omstændighed, at ankenævnet kan berostille sagen, ses ikke at være en hensigtsmæssig løsning i den skitserede situation.

Der henvises, for så vidt angår forslaget om forhåndstilsagn om genoptagelse, til kommentaren til bemærkningerne fra Advokatrådet.

 

Endelig findes bestemmelsen i § 35, stk. 1, nr. 7, af rumme 2 fortolkningsproblemer, dels hvornår der er tale om ændring af praksis, dels hvornår der foreligger den første underkendende afgørelse. Hvis der samtidig verserer flere analoge sager, vil Landsskatteretten således kunne styre, hvor langt man skal gå tilbage i relation til genoptagelse ved at vælge, hvilken sag der afgøres først.

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, bygger allerede i dag på, at adgangen til genoptagelse regnes i forhold til den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, hvilket er begrundet i administrative hensyn herunder, at Told- og Skattestyrelsen i disse tilfælde udsender et cirkulære om adgangen til genoptagelse. Bekymringen om, at Landsskatteretten skulle lade genoptagelseshensyn være afgørende for, hvilken sag der først træffes afgørelse i, savner ganske begrundelse, og ses ikke at finde støtte i de erfaringer med bestemmelsen, der er høstet siden indførelsen i 1999.

 

 

 

Skattechefforeningen

Skattechefforeningen kan tiltræde Fristudvalgets forslag til lovændringer med de justeringer og ændringer, der alt i alt er med til at øge forudsigeligheden og dermed retssikkerheden for borgerne bl.a. ved den foreslåede harmonisering af reglerne på skatte- og afgiftsområdet.

 

 

Hvad angår forslaget til lovændringen af § 35, stk. 1, hvorefter skatteministeren efter nr. 8 kan give tilladelse til ændring af skatteansættelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, anbefaler Skattechefforeningen, at kompetencen henlægges til den skatteansættende myndighed - i praksis helt overvejende den kommunale skattemyndighed - for at sikre en smidig og hurtig sagsbehandling, bl.a. derved at sagens afgørelse ikke skal afvente ekspeditionen ved fremsendelse mellem den statslige og kommunale myndighed i høringsfasen. Det forekommer helt ubetænkeligt at henlægge kompetencen til den skatteansættende myndighed, idet bedømmelsen af, hvorvidt en fejl fra myndighedernes side har medført en materielt urigtig ansættelse, således at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, ofte afgøres ud fra en helt konkret og lokal vurdering. I og med at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse i tilfælde, hvor borgeren har glemt et fradrag, er der efter Skattechefforeningens opfattelse i det store og hele tale om at genindføre den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, hvor praksis er velkendt.

Genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse vil blandt andet kunne ske i tilfælde, der i dag er omfattet af § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Af hensyn til en adskillelse af kompetencen i forhold til den myndighed, der angives at have begået en fejl, er det vurderingen, at kompetencen fortsat bør henlægges til de regionale told- og skattemyndigheder, der i dag behandler anmodninger om genoptagelse efter den nugældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven.

Skatterevisorforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger.

 


Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

§ 1

 

 

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002, foretages følgende ændringer:

 

 

1. I § 32 indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Skatteministeren kan ligeledes, vedrørende et spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller afgiftspligtige, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den indbringes for domstolene. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende spørgsmål om godtgørelse af afgift.«

 

 

 

 

 

2. §§ 34 og 35 ophæves og i stedet indsættes:

»Ordinær skatteansættelse

§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

 

§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel, som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse, senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

 

 

 

Stk. 2. Ønsker en skattepligtig at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen. Ønsker en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, at få ændret en ansættelse af en fast ejendom, skal den klageberettigede senest 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af egen drift foretage en ansættelse af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Fristen kan dog forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, skal, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.

Stk. 4. For skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven udløber fristerne efter stk. 1 og 3, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, først i det 6. år efter indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

 

Stk. 2 . En skattepligtig eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der ønsker at få ændret sin ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets henholdsvis vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3. En skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.

Stk. 4. En skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse.

Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Stk. 6. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ekstraordinær skatteansættelse

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:

 

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse, i følgende tilfælde:

1)    I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for skatteansættelsen.

2)    I det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages inden for fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.

3)    I det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af den skattepligtige vedrørende et andet indkomstår.

4)    I det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet indkomstår.

5)    I det omfang skatteansættelsen er en følge af en udenlandsk skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven, således at priser og vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

6)    I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

 

1)    Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2)    Ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

3)    En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig, er ændret.

4)    En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

5)    Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

6)    De statslige skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19, til at ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse foretaget efter anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2, eller en ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden 3 måneder efter skatteankenævnskendelsens afsigelse henholdsvis den kommunale skattemyndigheds skatteansættelse underrettes om, at sagen er under revision.

7)    I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

8)    I det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter § 14 eller § 19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af en lokal skattemyndighed, jf. kapitel 1.

9)    I det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed.

10) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at overdragelsessummen for et aktiv er ansat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, og denne ansættelse har resulteret i en skatteansættelse af en anden skattepligtig for samme eller for et andet indkomstår.

 

7)    Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

8)    Skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af myndighederne, eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 3. Et forhold i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, nr. 1-9, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr.

Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

 

 

Stk. 4. Et punkt i en skatteansættelse kan ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en skatteansættende myndighed, selv om skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet.

 

Stk. 4. Krav afledt af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.«

 

 

 

 

 

3. Efter § 35 A indsættes:

 

 

»Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift

 

 

§ 35 B. De statslige told- og skattemyndigheder kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. og 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

 

 

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

 

 

 

 

 

Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift

 

 

§ 35 C. Uanset fristerne i § 35 B, kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skattemyndighedernes bestemmelse, i følgende tilfælde:

 

 

1)    Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.

 

 

2)    Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.

 

 

3)    Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

 

 

4)    Skatteministeren efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

 

 

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes inden 6 måneder efter, at told- og skattemyndighederne, henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 35 B. Skatteministeren kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

 

 

Stk. 3. Et forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en regional told- og skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

 

 

Stk. 4. Krav afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter stk. 1, nr. 1 og 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.«

 

 

 

 

 

4. Efter §  37 C indsættes:

 

 

» § 37 D. Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

 

 

Stk. 2. Anmodning om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.«

 

 

 

 

 

§ 2

 

 

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 15. ---                                  

 

1. § 15, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Skattestyrelseslovens § 34 finder tilsvarende anvendelse for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der begærer genoptagelse af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders ændring af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i § 16. En ændring af en skatteansættelse kan uanset fristerne efter 1. pkt. lægges til grund for en eventuel konsekvensændring af den skattepligtiges bidragsopgørelse.

 

» Stk. 2. Skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der anmoder om genoptagelse af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders ændring af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i § 16. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en opgørelse af den særlige pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne lov, jf. ATP-lovens § 17 f.«

 

 

 

 

 

§ 3

 

 

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som ændret ved lov nr. 1060 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

 

 

1. I § 27 indsættes som stk. 8:

 

 

»Stk. 8. Medmindre andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 tilsvarende anvendelse på opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20 - 25.«

 

 

 

 

 

§ 4

 

 

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomstskat til Staten, som ændret senest ved lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 42. Foruden at ifalde bødeansvar er den, der kendes skyldig i et forhold, der falder ind under § 41, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte skat. Lignende forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt skat - eventuelt med dennes dobbelte beløb, jf. herved § 40 - påhviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde indkomst uden hensyn til, om den pågældende har indgivet selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i mangel af mindelig overenskomst at fastsætte ved domstolene. Beløbet kan inddrives ved udpantning. For de i § 2, nr. 5 nævnte skattepligtige foretages udpantningen for erstatningsbeløbet hos vedkommende selskab eller forening, og for et dødsbos vedkommende er boet ansvarlig for beløbet.

 

1. § 42 ophæves.

 

 

 

 

 

§ 5

 

 

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, lov nr. 403 af 6. juni 2002, lov nr. 438 af 10. juni 2002 og lov nr. 1058 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

 

 

1. Efter § 19 indsættes:

 

 

» § 19 A. I sager om overtrædelse af §§ 13, 15, 16 og 18 samt straffelovens § 289 kan de unddragne skatter indtales under straffesagen og påkendes af retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 89.«