Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003)

 

Skatteministeren (Svend Erik Hovmand):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.) .

(Lovforslag nr. L 175).

1. Lovforslaget har til formål at forbedre retssikkerheden for de skatte- og afgiftspligtige ved indførelse af bedre og enklere regler vedrørende fristerne for skatteansættelsen og fastsættelsen af afgiftstilsvar.

Forslaget om forbedrede fristregler skal ses i sammenhæng med den række af initiativer til styrkelse af borgernes retssikkerhed, regeringen allerede har iværksat, bl.a. indførelsen af fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., lovforslaget om bindende ligningssvar fra kommunerne og forslaget om ændret klagestruktur og styrkelse af kommunale samarbejder med henblik på styrkelse af retssikkerheden og effektivisering af forvaltningen.

2. Forældelses- og ansættelsesfrister er nødvendige for at skabe retsafklaring, af bevismæssige årsager og af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administrationen. Fristreglerne udsættes imidlertid ofte for kritik, hvilket hænger sammen med, at reglerne kan afskære borgerne fra krav, som de uden fristregler havde kunnet oppebære. På grund af denne indbyggede konflikt mellem det materielt rigtige resultat på den ene side og fristreglerne på den anden side er det vigtigt, at reglerne er helt rigtigt afbalanceret.

De nugældende frister for skatteansættelsen, der blev gennemført i 1999, findes i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35, og bygger på en ordinær frist på 3 år for såvel den skattepligtiges anmodning om genoptagelse som for myndighedernes adgang til at ændre skatteansættelsen.

Efter denne 3-års frist kan skatteansættelsen alene ændres, hvis der foreligger en af de særlige grunde, der er opregnet direkte i loven. Dette betegnes ekstraordinær skatteansættelse. En skatteansættelse kan eksempelvis ændres efter 3-års fristen, hvis en praksis, som myndighederne hidtil har fulgt, bliver underkendt ved Landsskatteretten eller domstolene, eller hvis den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Fristerne på afgiftsområdet er i dag reguleret af de formueretlige forældelsesregler, der som udgangspunkt sætter en 5-års frist for såvel den afgiftspligtiges adgang til at anmode om tilbagebetaling af for meget betalt afgift som for myndighedernes adgang til at foretage efteropkrævning af afgift.

Reglerne har bl.a. været kritiseret for at være uklare og for at give myndighederne en for vid adgang til at foretage ændringer af skatteansættelsen tilbage i tid. Samtidig betød den i 1999 gennemførte objektivering af reglerne, at der ikke ud fra en konkret vurdering af omstændighederne kan gives tilladelse til genoptagelse uden for de tilfælde, der udtrykkeligt er angivet i bestemmelsen. På baggrund af denne kritik blev Fristudvalget nedsat i september 2001 efter anbefaling fra Skatteretsrådet.

Formand for Fristudvalget har været direktør Hanne Søgaard Hansen, Grant Thornton, Statsaut. Revisionsaktieselskab. Herudover har udvalget bestået af repræsentanter fra Advokatrådet, Foreningen af Statsaut. Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening, de højere læreanstalter, Told- og Skattestyrelsen og Skatteministeriets Departement.

Lovforslaget, der bygger på Fristudvalgets anbefalinger indeholdt i udvalgets betænkning om fristerne for skatteansættelse og fastsættelse af afgiftstilsvar, genoptagelse og forældelse (betænkning nr. 1426/2003), skal sikre enkle regler, der på samme tid varetager hensyn til borgernes krav på materielt rigtige afgørelser og hensynet til en hensigtsmæssig og betryggende afvikling af administrationen af skatte- og afgiftssager.

3. Det foreslås, at der indføres ensartede fristregler på hele skatte- og afgiftsområdet. Forslaget betyder, at den almindelige frist for ændring af afgiftstilsvar nedsættes fra 5 til 3 år svarende til den almindelige ansættelsesfrist på skatteområdet. Samtidig foreslås, at arbejdsmarkedsbidrag og pensionsafkastskat fuldt ud omfattes af skattestyrelseslovens ansættelsesfrister.

På skattesiden bygger forslaget overordnet set på, at det nugældende regelsæt er hensigtsmæssigt opbygget. Reglerne er dog på en række punkter gjort enklere og mere klare bl.a. ved en delvis omskrivning af reglerne.

Der foreslås endvidere en sikkerhedsventil , hvorefter genoptagelse kan ske efter 3-års fristens udløb efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der ikke er omfattet af de specifikke genoptagelsesgrunde, der er opregnet i loven. Bestemmelsen skal sikre, at genoptagelse kan ske i tilfælde, man ikke på forhånd har kunnet forudse, men hvor omstændighederne alligevel taler for at tillade, at skatteansættelsen nedsættes, f.eks. hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, eller hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Endelig foreslås, at de statslige told- og skattemyndigheders adgang til at ændre skatteansættelsen efter 3-års fristen i forbindelse med kontrol af de lokale skattemyndigheders afgørelser begrænses, og at den nugældende bagatelgrænse på 5.000 kr. for ændringer af skatteansættelsen efter 3-års fristens udløb ophæves.

Det foreslås herudover, at der indføres en adgang for den skattepligtige til at ændre et valg foretaget i selvangivelsen i tilfælde, hvor en ændring af skatteansættelsen fra skattemyndighedernes side medfører, at det trufne valg viser sig at have utilsigtede skattemæssige virkninger for den skattepligtige. Baggrunden for forslaget er, at den skattepligtige i disse tilfælde ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen kunne forudse de skattemæssige konsekvenser af valget, hvorfor det vil være urimeligt at fastholde den skattepligtige herpå.

4. I tilknytning til dette forslag ønsker regeringen at sikre skatteborgere med relativt enkle økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og studerende større tryghed i forhold til selvangivelsen. Skatteministeriet er således ved at undersøge mulighederne for at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til at ændre skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, for disse gruppers vedkommende.

5. Forslaget medfører ikke ændringer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller afgiftstilsvaret, og forslaget har derfor som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser. Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på skattesiden, at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed for at få genoptaget skatteansættelsen, mens justeringerne af skattemyndighedernes muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede resultat skønnes at være begrænset, da der er tale om mindre justeringer, og da der er tale om modsatrettede bevægelser.

Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra 5 til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen 180 mio. kr., da kontrolprovenuet vedrørende år 4 og 5, bortfalder. Det tabte kontrolprovenu vil blive søgt neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr. år 1-3, således at den samlede provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver uændret. Den intensiverede kontrol vurderes at medføre et merforbrug til kontrol svarende til ca. 35 årsværk.

ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af forslaget.

For de skatte- og afgiftspligtige betyder forslaget enklere regler på området og en begrænsning af sager vedrørende gamle krav, der kan være en administrativ belastning. Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.

Efter forslaget træder loven for hovedparten af bestemmelsernes vedkommende i kraft på fremsættelsesdagen. Dog kan de hidtil gældende regler anvendes tilbage i tid, hvis dette er til gunst for den skatte- eller afgiftspligtige.

6. Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.