Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
2. INHABILITET

  1. Speciel inhabilitet

Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun private juridiske personer, og finder derfor ikke direkte anvendelse i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af bestyrelsen for et offentligt ejet selskab m.v. Et kommunalbestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende sådanne selskaber m.v. efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5, indebærer som udgangspunkt, at f.eks. et medlem af en selvejende institutions bestyrelse ikke som kommunalbestyrelsesmedlem må medvirke afgørelsen af sager, hvori den selvejende institution er part, eller hvis udfald institutionen på anden måde har særlig interesse.

Det er imidlertid antaget, at et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af foreninger, en fond m.v., uanset bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5, ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende foreningen, fonden m.v. i tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser. Synspunktet bag denne modifikation er det, at der ikke foreligger nogen interessekonflikt, idet det pågældende medlem også i foreningens eller fondens bestyrelse har til opgave at varetage kommunalbestyrelsens interesser. Er der tale om, at kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til foreningen, fonden m.v., vil der dog være tale om en sådan interessekonflikt, at modifikationen ikke finder anvendelse. Indebærer sagen stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller undladelser som bestyrelsesmedlem, vil inhabilitet kunne foreligge, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

I det foreliggende tilfælde var et kommunalbestyrelsesmedlem udpeget af kommunalbestyrelsen til at varetage kommunalbestyrelsens interesser i bestyrelsen for en selvejende institution (Peter Schaufuss-Balletten). Institutionens bestyrelse havde herefter udpeget det pågældendde kommunalbestyrelsesmedlem som formand for bestyrelsen i den selvejende institution.

Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem havde deltaget i behandlingen af en sag på kommunalbestyrelsens møde, hvor man traf beslutning om bevilling af tilskud til den selvejende institution samt godkendelse af en ensteateraftale, der er en forudsætning for statsrefusion af tilskudsbeløbet. Der var således ikke tale om spørgsmål om udøvelse af et tilsyn eller stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller udnladelser.

Det forhold, at den pågældende var valgt til formand for den selvejende institutions bestyrelse, førte efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke til, at kommunalbestyrelsen ikke fortsat havde instruktionsbeføjelser i forhold til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem. Formandshvervet havde således ikke betydning for inhabilitetsvurderingen, og det pågældende bestyrelsesmedlem fandtes derfor ikke at være inhabil i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sagen. (Indenrigsministeriets brev af 22. december 1999 til en borger 4.k.kt. j.nr. 1999/1220/661-1)

Den fulde tekst

Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer, som besidder formandsposter i bestyrelser for selvejende institutioner m.v.

 

I breve af 3. og 5. maj 1999 har De klaget til Indenrigsministeriet over Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts udtalelse af 27. april 1999, hvori tilsynsrådet har udtalt, at De var inhabil ved Holstebro Byråds behandling af en sag den 19. januar 1999 vedrørende Peter Schaufuss-Balletten, idet De er formand for bestyrelsen for den selvejende institution Peter Schaufuss-Balletten. Tilsynsrådet har endvidere anført, at De vil være inhabil i fremtidige sager af samme art.

Indenrigsministeriet har nu afsluttet behandlingen af Deres sag. Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at De ikke var inhabil på byrådets møde den 19. januar 1999. Indenrigsministeriet kan således ikke tilslutte sig Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts udtalelse af 27. april 1999. Indenrigsministeriet har i dag meddels tilsynsrådet ministeriets retsopfattelse.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Indenrigsministeriets opfattelse.

Sagens baggrund:

Spørgsmålet om Deres eventuelle inhabilitet blev rejst i forbindelse med et møde i Holstebro Byråd den 19. januar 1999, hvor et dagsordenspunkt vedrørte bl.a. godkendelsen af en egnsteateraftale med Peter Schaufuss-Balletten for perioden 1999-2001.

Af udskrift af Holstebro Byråds beslutningsprotokol fra mødet den 19. januar 1999 fremgår bl.a. følgende:

"Efter gennemførelsen af 1. sæson i aftaleperioden har Kulturministeriet over for teaterrådet godkendt, at der udarbejdes en ny 3-årig egnsteateraftale for perioden 1999-2001.

I henhold til teaterlovens kap. 7 refunderer staten 50 % af kommunens tilskud til egnsteatervirksomhed. Refusionen er betinget af, at der er indgået en fast aftale for mindst 3 år. Der ydes 50 % refusion af højst 6.306.000 kr. i 1999. Det maksimale beløb hvortil der ydes tilskud fastsættes hvert år af Kulturministeriet."

Der blev på mødet redegjort for de tilskudsbeløb, der udgjorde det årlige driftstilskud til balletten. Byrådet godkendte herefter Udvalget for Kultur og Fritids samt Økonomiudvalgets anbefaling om, at frigive 655.000 kr. fra initiativpuljen en årlig bevilling, der er givet til økonomiudvalget til fremme af nye projekter inden for områderne kulturudvikling, turisme og generel erhvervsfremme til formålet samt at godkende egnsteateraftalen.

De blev ikke erklæret inhabil ved det pågældende møde, men i et efterfølgende notat af 25. januar 1999 redegjorde Holstebro Kommune for kommunens opfattelse af, i hvilke tilfælde et kommunalbestyrelsesmedlem, der tillige er medlem af en bestyrelse, må anses for inhabil.

Af notatet fremgår bl.a. følgende:

"Bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af Byrådet, men som efterfølgende er blevet valgt til formand for bestyrelsen, vil derimod blive sidestillet med alle andre formænd, som ikke har et folkeligt mandat til at sidde i den pågældende bestyrelse, og der vil derfor kunne opstå en interessekonflikt mellem byråd og bestyrelse, hvor formanden uagtet han er valgt til bestyrelsen af byrådet vil blive erklæret inhabil, også selv om den pågældende ikke har deltaget i sagens behandling i bestyrelsen."

Ved brev af 2. februar 1999 rettede De henvendelse til Indenrigsministeriet, idet De vedlagde ovennævnte notat, som De samtidig erklærede Dem uenig i. De oplyste endvidere, at De som formand for bestyrelsen for den selvejende institution Peter Schaufuss Balletten ikke modtager nogen form for vederlag. De anmodede i den forbindelse ministeriet om at oplyse, hvorvidt man som formand for bestyrelser og institutioner, hvortil man er valgt af byrådet, automatisk er inhabil ved behandlingen af sager i byrådet for den pågældende institution.

Indenrigsministeriet sendte ved brev af 12. februar 1999 Deres henvendelse til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt, med henblik på, at tilsynsrådet der fører tilsyn med Holstebro Kommune kunne tage stilling til det rejste spørgsmål.

20 af medlemmerne af Holstebro Byråd rettede ved brev af 16. marts 1999 på baggrund af det rejste spørgsmål om Deres inhabilitet henvendelse til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt, idet man anmodede om en analyse af fortolkningen af reglerne om inhabilitet. Det anføres bl.a.:

"I forbindelse med byrådets behandling d.d. af dagsordens pkt. 1 "Tilsynsrådssag spørgsmål om inhabilitet" ønsker nedennævnte at gøre opmærksom på, at den til grund for beslutningen foretagne fortolkning af reglerne om inhabilitet synes at medføre en efter vores opfattelse betænkelig hindring for, at byrådsmedlemmerne kan være bærere af lokale interesser, for om man er valgt ind i byrådet på en mærkesag om ballet og dermed habil eller af byrådet er udpeget til bestyrelsen for selvsamme ballet og stadig habil eller påfølgende valgt som formand for balletten og dermed inhabil forekommer ikke indlysende klart.

Med nye organisationsformer synes der med den angivne fortolkning at ske en måske utilsigtet svækkelse af de direkte folkevalgtes roller.

På denne baggrund ønskes en analyse af hvilke konsekvenser fortolkningen måtte have på byrådsmedlemmers muligheder for sæde i fora opstået som følge af nye organisationsformer."

Holstebro Byråd anførte ved brev af 18. marts 1999 som svar på høringen fra Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt bl.a. følgende:

"Den nye egnsteateraftale vil betyde, at Holstebro Kommune de næste 3 år binder sig til at betale et tilskud på 2.102.000 kr. årligt.

I sit møde den 19. januar 1999 godkender Byrådet dels egnsteateraftalen og dels de økonomiske konsekvenser for kommunen.

...

Der er tale om godkendelse af et kommunalt tilskud på over 1 mill. kroner årligt i 3 år.

Selvom et stort flertal i byrådet tidligere har tilkendegivet en positiv holdning til Schaufuss Balletten, vil der være en naturlig interessemodsætning mellem byrådet og balletten, idet balletten har et ønske om at få flest mulige kommunale midler, medens Byrådet har et ønske om at begrænse støtten til det nødvendige, idet Byrådet nødvendigvis må foretage en vis prioritering.

Det må ligeledes forventes, at en formand for en selvejende institution vil føle en vis forpligtelse til at varetage og forsvare institutionens interesser, hvorfor der vil kunne opstå en interessekonflikt mellem den selvejende institution og kommunen, når ansøgningen fra den selvejende institution skal behandles i byrådet.

Selvom det i den konkrete situation ikke måtte anses for sandsynligt, at der ville blive truffet en usaglig afgørelse, ville alene den abstrakte risiko herfor betyde, at byrådet i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, burde have rejst tvivl om Kurt Degnbols upartiskhed i Byrådet, og skulle have truffet den beslutning, der klages over."

Ved brev af 27. april 1999 afgav Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt en udtalelse til Dem i sagen. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende:

"Tilsynsrådet er enig med Holstebro Byråd i, at De i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, er inhabil i den foreliggende sag, og vil være det i fremtidige sager af samme art. De er derfor efter § 14 i lov om kommunernes styrelse udelukket fra at deltage i sådanne sagers behandling og afgørelse i såvel stående udvalg som byråd.

...

3: De habilitetsmæssige følger af valg til bestyrelsesformand.

Medens menige kommunalbestyrelsesvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt ikke bliver inhabile ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende behandling af sager vedrørende den private juridiske person, hvis bestyrelse de er valgt ind i, er udgangspunktet det modsatte, hvis et sådant medlem af bestyrelsen vælges til dennes formand.

Posten som bestyrelsesformand hviler ikke på et mandat fra kommunalbestyrelsen men på et mandat fra den juridiske persons bestyrelse. Valget sker ikke for at tilgodese kommunale interesser, og formanden vil have pligt til primært at varetage den juridiske persons interesser. Udgangspunktet er derfor klart, at en sådan valgt formand er inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende den private juridiske person.

...

Hvervet som formand for den selvejende institution Peter Schaufuss Balletten er ... omfattet af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Institutionens formand skal først og fremmest varetage institutionens interesser således at der er den interessekollision i forholdet mellem offentlige og private interesser, som inhabilitet kræver."

Tilsynsrådet anførte i anledning af byrådsmedlemmernes brev af 16. marts 1999 om fortolkningen af reglerne om inhabilitet ved brev af 27. april 1999 bl.a. følgende:

"Den gældende retstilstand på området, således som tilsynsrådet har beskrevet den i skrivelsen til Kurt Degnbol, ses efter tilsynsrådets opfattelse ikke at lægge nogen bånd på byrådsmedlemmernes mulighed for at have sæde i fora af forskellig art.

Menige medlemmer af sådanne fora vil kun ganske undtagelsesvis være inhabile, jfr. hvad der er anført herom i skrivelsen til Kurt Degnbol.

Hvad den foreliggende sag imidlertid giver anledning til at fremhæve er, at hvis et kommunalbestyrelsesvalgt kommunalbestyrelsesmedlem i en privat juridisk ledelse lader sig vælge til formand for ledelsen, ændres hans situation radikalt, idet han som hovedregel vil være inhabil i alle sager i kommunalbestyrelsen om den pågældende juridiske person. Det kommunalbestyrelsesmedlem, der overvejer at lade sig vælge til formand, må således gøre op med sig selv, om han helst vil behandle sagerne i kommunalbestyrelsen eller i den private juridiske persons bestyrelse.

Såfremt henvendelsen skal opfattes som en tilkendegivelse af, at den bestående retstilstand ikke (længere) er hensigtsmæssig, må tilsynsrådet henvise til at søge problemet løst ad politisk vej".

Ved brev af 3. maj 1999 klagede De til Indenrigsministeriet over Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts udtalelse af 27. april 1999.

De anmodede herudover ved brev af 5. maj 1999 om, at Indenrigsministeriet lod besvarelsen af følgende spørgsmål indgå i ministeriets udtalelse:

"Punkt 1: Hvilke beføjelser har en bestyrelsesformand, der afviger fra menige bestyrelsesmedlemmer i forhold til inhabilitet ?

Punkt 2: Gør det nogen forskel, om en bestyrelsesformand er lønnet/ulønnet i forhold til habilitet i Byrådet ?

Punkt 3: Gør det nogen forskel, om bestyrelsesformænd for et fælles kommunalt selskab er lønnet/ulønnet i forhold til habiliteten i Byrådet ?"

I anledning af Deres klage anmodede Indenrigsministeriet ved brev af 17. maj 1999 Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt om en udtalelse i sagen.

Tilsynsrådet henholdt sig ved brev af 28. maj 1999 til udtalelsen af 27. april 1999 og anførte bl.a. følgende:

"Det retlige grundlag for udtalelsen er forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, idet der er tale om ledelsen af en juridisk person.

Tilsynsrådet anerkender, at der gøres undtagelse fra denne regel i overensstemmelse med bestemmelsens stk. 2 i situationer, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget til det pågældende organ for at varetage kommunalbestyrelsens interesser, idet der da som udgangspunkt ikke foreligger fare for en interessekonflikt.

Efter tilsynsrådets opfattelse gælder modifikationen ikke, såfremt den pågældende vælges af bestyrelsen til formand, idet formanden ikke kan indskrænke sine funktioner til at varetage kommunale interesser, men påtager sig en forpligtekse til at repræsentere den juridiske person og fremme dens interesser over for omverdnen, herunder kommunalbestyrelsen.

Formanden skal herunder arbejde for, at der tilvejebringes den størst mulige støtte til virksomheden, herunder kommunal støtte, uanset at dette som i den foreliggende sag sker i konkurrence med andre lignende aktiviteter, der er afhængige af offentlig støtte.

Institutionens og kommunens interesser er således ikke nødvendigvis sammenfaldende, hvorfor den kommunalretlige modifikation efter tilsynsrådets opfattelse ikke er anvendelig, når institutionens støtteansøgninger m.v. skal behandles af kommunalbestyrelsen.

Vedrørende den konkrete sag:

Byrådets stillingtagen til egnsteateraftalen og størrelsen af den kommunale støtte var af afgørende betydning for institutionene mulighed for at fortsætte sin virksomhed.

Beslutningen blev truffet på et tidspunkt, hvor institutionen i sæsonen 97/98 havde pådraget sig et underskud på ca. 2,5 mio. kr. (og en dertil svarende gæld til sin bankforbindelse).

Underskuddet/gælden forventes dækket i de kommende år, dels gennem tilskud, dels gennem indtægter fra aktivitetsudvidelser.

Bestyrelsens økonomistyring har givet anledning til kritik fra Kulturministeriet.

Det kommunale tilskud blev finansieret af en pulje på 1. mio. kr. under økonomiudvalget, der var afsat til formålene: projekter til fremme af nye kulturelle initiativer, turisme og generel erhvervsstøtte.

Det bevilgede tilskud udgør således ca. 2/3 af den samlede pulje.

Det er tilsynsrådets opfattelse, at sagens konkrete omstændigheder måtte medføre inhabilitet i medfør af § 3, stk. 1, nr. 5, såfremt stk. 3 måtte anses for uanvendelig, idet der i høj grad må være tvivl om bestyrelsesformandens upartiskhed."

Indenrigsministeriets udtalelse:

Det tilsyn, som de for hvert amt nedsatte tilsynsråd udøver over for kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999).

Tilsynsrådene kan ikke tage stilling til, om kommunerners sidpositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61a.

§ 14, stk. 1, og stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er sålydende:

"Stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.

Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet."

§ 3 i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985, som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) er sålydende:

"Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

  1. vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
  2. vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
  3. der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag."

Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmålet beror på et skøn, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at en person er afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på en upartisk måde.

En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at formålet med inhabilitetsreglerne ikke alene er at sikre, at den enkelte behandles korrekt, men også at der ikke skabes mistillid til den offentlige forvaltning.

I overvejelserne bør dog tillige indgå, at der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i kommunalbestyrelsen og stående udvalg.

Der henvises til John Vogter, Den kommenterede forvaltningslov, 1992, side 87.

Efter § 3, stk. 1, nr. 3, medfører nær tilknytning til en juridisk person inhabilitet, såfremt den juridiske person har en særlig interesse i sagens udfald.

Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun private juridiske personer, og finder derfor ikke direkte anvendelse i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af bestyrelsen for et offentligt ejet selskab m.v. Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende sådanne selskaber m.v. efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Det er således ikke i sig selv afgørende for vurderingen af spørgsmålet om et kommunalbestyrelsesmedlems inhabilitet, om det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er medlem af bestyrelsen for et selskab m.v., der ikke anses for en privat juridisk person.

Der henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, side 182 f.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5, indebærer således som udgangspunkt, at f.eks. et medlem af en selvejende institutions bestyrelse ikke som kommunalbestyrelsesmedlem må medvirke ved afgørelsen af sager, hvori den selvejende institution er part, eller i hvis udfald institutionens på en anden måde har en særlig interesse.

Det er imidlertid antaget, at et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af en forening, en fond m.v., uanset bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og nr. 5, ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende foreningen, fonden m.v. i tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser. Synspunktet bag denne modifikation er det, at der ikke foreligger nogen interessekonflikt, idet det pågældende medlem også i foreningens eller fondens bestyrelse har til opgave at varetage kommunalbestyrelsens interesser.

Er der tale om, at kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til foreningen, fonden m.v., vil der dog være tale om en sådan interessekonflikt, at modifikationen ikke finder anvendelse. Indebærer sagen stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller undtagelser som bestyrelsesmedlem, vil inhabilitet kunne foreligge, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr.1.

Det må herudover antages, at et kommunalbestyrelsesmedlem, uanset at den pågældende er indvalgt i bestyrelsen for en forening m.v. med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser, kan være inhabilt ved kommunalbestyrelsebs behandling af sager vedrørende privatretlige dispositioner (gensidigt bebyrdende aftaler, erstatningskrav m.v.) i forholdet mellem kommunen og den pågældende forening m.v.

Der henvises i den forbindelse til lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 1996, side 92, samt John Vogter, Den kommenterede forvaltningslov, 1992, side 88 og 92.

Da der i den foreliggende sag var tale om, at byrådet skulle tage stilling til, hvorvidt byrådet kunne godkende økonomiudvalgets anbefaling om at frigive 655.000 kr. fra initiativpuljen til Peter Schaufuss-Balletten samt godkende egnsteateraftalen, må den selvejende institution efter Indenrigsministeriets opfattelse anses for at have en særlig interesse i sagen.

Der er tale om en sag vedrørende bevilling af et tilskudsbeløb samt godkendelse af en egnsteateraftale, der er en forudsætning for statsrefusion af tilskudsbeløbet. Indenrigsministeriet finder således ikke, at sagen indebærer udøvelse af et tilsyn med Peter Schaufuss-Balletten, der kunne føre til, at De som medlem af bestyrelsen kunne anses for inhabil. Sagen omhandler ifølge udskriften af Holstebro Byråds beslutningsprotokol ej heller stillingtagen til Deres handlinger eller undladelser som bestyrelsesmedlem.

Spørgsmålet er herefter om det forhold, at De er formand for bestyrelsen for den selvejende institution Peter Scahufuss-Balletten, kan føre til en ændret inhabilitetsvurdering.

Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt har anført, at posten som bestyrelsesformand ikke hviler på et mandat fra byrådet, men på et mandat fra den juridiske persons bestyrelse. Tilsynsrådet har endvidere anført, at valget ikke sker for at tilgodese kommunale interesser, og at formanden vil have pligt til primært at varetage den private juridiske persons interesser.

Det er uomtvistet, at Deres medlemskab af bestyrelsen hviler på, at byrådet har valgt Demhertil, og at det ikke er byrådet, men den selvejende institutions bestyrelse, der har valgt Dem som formand for bestyrelsen. Vurderingen af, om formandshvervet medfører, at De ikke længere kan anses at være repræsentant for kommunens interesser beror efter Indenrigsministeriets opfattelse på, hvorvidt byrådet fortsat har instruktionsbeføjelser over for Dem.

Det er antaget, at det ikke ud fra fondsretlige hensyn er udelukket, at et byråd har instruktionsbeføjelse overofr et medlem udpeget af byrådet til bestyrelsen i en selvejende institution. Som følge af det krav om selvstændighed, som er en del af fondsbegrebet, antages det dog at være i strid med fondsretlige grundsætninger, hvis bestyrelsen eller dens flertal er underkastet instruktionsbeføjelser fra stifteren eller anden. Såfremt bestyrelsen eller dens flertal er udpeget af et byråd, vil byrådet derfor ikke have instruktionsbeføjelser overfor de medlemmer, som byrådet har indvalgt.

Det er endvidere antaget, at et medlem af en selvejende institutions bestyrelse, der udelukkende er indvalgt for at sikre et vist lokalkendskab i bestyrelsen, i almindelighed ikke kan antages at være undergivet byrådets instruktionsbeføjelser. Er medlemmet derimod indvalgt for at varetage kommunens interesser f.eks. i tilfælde, hvor kommunen yder tilskud til institutionens aktiviteter vil formodningen tale for, at medlemmet er underkastet instruktionsbeføjelser.

Efter § 5 i vedtægterne for den selvejende institution Peter Schaufuss-Balletten består bestyrelsen af en repræsentant valgt af Holstebro Byråd, forvaltningsdirektøren for Holstebro Kommunes Børne- og Kulturforvaltning, en repræsentant valgt af Ringkøbing Amtsråd, en repræsentant valgt blandt medarbejderne på Peter Schaufuss-Balletten og tre medlemmer valgt af bestyrelsen. Bestyrelsen vælger selv blandt sine medlemmer formand og næstformand.

Bestyrelsens flertal er således ikke udpeget af Holstebro Byråd og de fondsretlige krav om selvstændighed er derfor ikke til hinder for, at De er underlagt byrådets instruktionsbeføjelser.

Vedtægterne for den selvejende institution indeholder heller ikke i øvrigt bestemmelser, som er til hinder for, at byrådet har instruktionsbeføjelser overfor Dem.

Der er på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke grundlag for at antage, at De af byrådet er valgt udelukkende for at sikre et vist lokalkendskab i bestyrelsen. Derimod taler det forhold, at kommunen yder et væsentligt tilskud til den selvejende institution for, at De er indvalgt i bestyrelsen for at varetage kommunens interesser.

Indenrigsministeriet finder endvidere ikke, at det forhold, at De af bestyrelsen er valgt til formand, kan føre til en ændret opfattelse af, at De er undergivet byrådets instruktionsbeføjelse. Deres medlemskab af bestyrelsen beror således fortsat på et valg af byrådet, og byrådet har fortsat instruktionsbeføjelser over for Dem.

Indenrigsministeriet kan således ikke tilslutte sig Tilsynsrådets for Ringkjøbing Amts udtalelse af 27. april 1999, idet Indenrigsministeriet ikke finder, at De var inhabil på byrådets møde den 19. januar 1999. Indenrigsministeriet har i dag meddelt tilsynsrådet ministeriets retsopfattelse.

For så vidt angår Deres spørgsmål om, hvorvidt et eventuelt vederlag ville have betydning for inhabilitetsvurderingen, skal Indenrigsministeriet oplyse, at såfremt en bestyrelsesformand for en selvejende institution modtager vederlag for hvervet som bestyrelsesformand, vil det kunne være relevant at vurdere, hvorvidt den pågældende har en sådan økonomisk interesse i sagens afgørelse, at der foreligger inhabilitet i medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, i forvaltningsloven.

En sådan vurdering vil imidlertid alene være relevant i tilfælde, hvor der skal træffes en beslutning, der vil kunne medføre et bortfald eller en forringelse af vederlaget. I en sag, hvor der skal træffes en beslutning, der eventuelt vil medføre en lukning af den selvejende institution, vil en sådan vurdering således kunne være relevant.

Efter § 3, stk. 1, nr. 1, vil en person være inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende har en "særlig" personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.

Det kan være vanskeligt at angive, hvor stærk en personlig eller økonomisk interesse i sagen, der skal foreligge for, at der kan blive tale om inhabilitet efter nr. 1. Den økonomiske interesse må dog være af en sådan størrelse, at man med rimelighed ud fra en generel bedømmelse kan gå ud fra, at den vil være egnet til at kunne påvirke sagsbehandlingen.

Der henvises til John Vogter, Den kommenterede forvaltningslov, 1992, side 80.

Størrelsen af det beløb, der modtages for hvervet som bestyrelsesformand vil således kunne have betydning for inhabilitetsvurderingen.

Da De ifølge de foreliggende oplysninger ikke modtager vederlag for Deres hverv som bestyrelsesformand, og spørgsmålet derfor ikke er aktuelt i den konkrete sag, har Indenrigsministeriet ikke anledning til at udtale sig nærmere om et eventuelt vederlags betydning for inhabilitetsvurderingen.

Indenrigsministeriet foretager herefter ikke videre i sagen.

Kopi af dette brev er sendt til Holstebro Byråd og Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt.