Den fulde tekst

Fremsat den 7. oktober 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven 1)

(Implementering af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet)

 

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 5 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 14 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, lov nr. 465 af 9. juni 2004, lov nr. 466 af 9. juni 2004 og § 5 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt ., ændres »20 pct.« til: »10 pct.«.

2. I § 2, stk. 1, litra c , indsættes efter 2. pkt.:

»Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.«.

3. I § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt ., der bliver § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., indsættes efter »direktiv 90/435/EØF«: »om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater«.

4. I § 2, stk. 1, litra c , indsættes efter 3. pkt., der bliver 4. pkt.:

»Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet,«

5. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt ., ændres », 3 a-5 og 5 b« til: »og 3 a-5 b«.

6. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt ., ændres »20 pct.« til: »10 pct.«.

7. I § 13, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter 2. pkt.:

»Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.«

8. I § 13, stk. 1, nr. 2 , affattes 4. pkt., der bliver 5. pkt., således:

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«.

9. I § 13, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter 4. pkt., der bliver 5. pkt.:

»Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.«.

10. I § 13, stk. 1, nr. 4, 2. pkt. og § 13, stk. 3, 2. pkt ., ændres »et EU-medlemsland« til: »en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS«.

11. I § 17, stk. 1, indsættes efter »foreninger m.v.«: »(selskabsskatten)«.

12. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2 . Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets, skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab, datterselskabet, og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

13. I § 17, stk. 2, 1. pkt., der bliver § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 13« til: »skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, eller af nærværende paragrafs stk. 2«.

14. I § 17, stk. 3, der bliver § 17, stk. 4, ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 3«.

15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelsforeninger«: »(kooperationsskatten)«.

16. I § 21 indsættes efter 1. pkt.:

»§ 17, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. § 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og har virkning for udbytter, der vedtages udloddet eller besluttes den 1. januar 2005 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund og formål

Rådet har 22. december 2003 vedtaget et direktiv (2003/123/EF) om ændring af moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF). Ifølge direktivet om ændring af moder-/datterselskabsdirektivet (ændringsdirektivet) skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 1. januar 2005.

En stor del af ændringsdirektivets bestemmelser er i overensstemmelse med allerede gældende dansk skattelovgivning.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i dansk skattelovgivning, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2. Moder-/datterselskabsdirektivet og ændringsdirektivet

2.1. Moder-/datterselskabsdirektivet

Ved moder-/datterselskabsdirektivet blev der indført fælles regler for betaling af udbytte og andre udlodninger af overskud for at undgå økonomisk dobbeltbeskatning af den del af et datterselskabs overskud, der udloddes som udbytte til dets moderselskab i en anden medlemsstat.

Moder-/datterselskabsdirektivet går ud fra det grundprincip, at overskuddet af et datterselskab alene skal beskattes i datterselskabet og i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Direktivet har derfor regler om, at ved udlodning af udbytte fra et datterselskab til et moderselskab i en anden medlemsstat må den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ikke opkræve udbytteskat af udbyttet. Direktivet har endvidere regler om, at den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, enten kan undlade at beskatte udbyttet eller beskatte udbyttet, men give fradrag i moderselskabets skat for den del af datterselskabets skat, der vedrører udbyttet, dog højst den del af moderselskabets skat, der vedrører udbyttet.

Efter moder-/datterselskabsdirektivet er den minimumsejerandel, som et selskab skal have i et andet selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at være moderselskab og det sidstnævnte selskab kvalificeres til at være datterselskab, 25 pct.

2.2.1. Ændringsdirektivet

Ændringsdirektivet er optrykt som bilag 1 til dette lovforslag. I bilag 2 til lovforslaget er moder-/datterselskabsdirektivets bestemmelser sammenholdt med ændringsdirektivets bestemmelser.

Ændringsdirektivet indebærer,

– at moder-/datterselskabsdirektivet kan finde anvendelse på et større antal juridiske personer m.v. end hidtil, herunder det europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE),

– at moder-/datterselskabsdirektivet kan finde anvendelse på udbytte, som betales til og modtages som udbytte af et moderselskabs faste driftssted,

– at kravet til den minimumsejerandel, som et selskab skal have i et andet selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at være moderselskab og det sidstnævnte selskab kvalificeres til at være datterselskab, nedsættes trinvist fra de gældende 25 pct. til 20 pct. fra 1. januar 2005, 15 pct. fra 1. januar 2007 og 10 pct. fra 1. januar 2009,

– at der, når dobbeltbeskatning af udbytte undgås ved anvendelse af creditmetoden, ikke blot gives credit (fradrag) for den skat, der er betalt af datterselskabet, men også for den skat, der er betalt af datterselskabets datterselskaber på lavere niveau, dog højst den del af moderselskabets skat, der vedrører udbyttet,

– at overgangsreglerne, der tillader Grækenland, Tyskland og Portugal at opkræve kildeskat af udbytte, ophæves, da de ikke længere finder anvendelse.

2.2.2. Ændringsdirektivets indhold

2.2.2.1. Moder-/datterselskabsdirektivet kan finde anvendelse på et større antal juridiske personer m.v. end hidtil, herunder det europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE),

Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 1, skal hver medlemsstat anvende direktivet

– på overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater, og

– på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af.

Moder-/datterselskabsdirektivets artikel 2 (der med ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2, bliver artikel 2, stk. 1) definerer udtrykket »selskab i en medlemsstat« som ethvert selskab:

a) der er organiseret i en af de former, der er anført i bilaget til direktivet,

b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne stat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet,

c) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af følgende former for skat:

– .

– Selskabsskat i Danmark

– .

eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat.

Bilaget til ændringsdirektivet (der, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 6, erstatter bilaget til moder-/datterselskabsdirektivet) indeholder en liste, der land for land opregner selskaber, der fremover er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a.

Den gældende liste omfatter for Danmarks vedkommende: »De selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«.«

Den nye liste omfatter derudover: »Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.«

Tilføjelsen indebærer, at selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 e, 2 f, 3 a, 4, 5, 5 a og 5 b, kan være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, når de som moderselskab modtager udbytte fra et datterselskab eller som datterselskab udlodder udbytte til et moderselskab, idet de nævnte selskaber og foreninger m.v. opgør deres skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber, og beskattes med den for aktieselskaber gældende skattesats på 30 pct. (selskabsskat).

Derimod kan andelsforeninger, der er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet. De nævnte andelsforeninger opgør ikke deres skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber, men som en procentdel (4 eller 6 pct.) af deres formue, og de beskattes ikke med den for aktieselskaber gældende skattesats, men med en specielt for disse andelsforeninger gældende skattesats på 14,3 pct. (kooperationsskat).

Endvidere kan foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, idet de ikke opgør deres skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber. For de nævnte foreninger m.v. omfatter skattepligten alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Overskud, som de nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed. De nævnte foreninger m.v. beskattes med den for aktieselskaber gældende skattesats på 30 pct. (selskabsskat), men de er i realiteten ofte skattefri.

Bilaget til ændringsdirektivet med listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, opregner - ud over opregningen af selskaber land for land - »de selskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SAE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, og andelsselskaber, som er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) og Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse.«

Forordningen om statut for det europæiske selskab (SE) træder i kraft den 8. oktober 2004.

Europæiske selskaber er aktieselskaber og vil i Danmark blive beskattet som aktieselskaber. Europæiske selskaber vil derfor allerede med den gældende listes formulering: »de selskaber, der i dansk ret benævnes som »aktieselskab« og »anpartsselskab«« kunne blive omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet.

Forordningen om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) finder anvendelse fra den 18. august 2006.

Europæiske andelsselskaber, der er hjemmehørende i Danmark, vil blive beskattet efter de samme regler som de tilsvarende danske andelsselskaber. Det vil sige, at europæiske andelsselskaber allerede med tilføjelsen til den gældende liste vedrørende Danmark vil kunne blive omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, hvis deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.

Europæiske andelsselskaber, der er hjemmehørende i Danmark, og som vælger at blive beskattet som andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, vil ikke kunne blive omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, idet andelsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke er omfattet af selskabsskatten, men af kooperationsskatten, og derfor ikke opfylder betingelserne i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c.

Det vil sige, at en (dansk) andelsforening og et (dansk) europæisk andelsselskab, der begge vælger at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, behandles ens i relation til moder-/datterselskabsdirektivets bestemmelser.

2.2.2.2. Moder-/datterselskabsdirektivet kan finde anvendelse på udbytte, som betales til og modtages som udbytte af et moderselskabs faste driftssted

Moder-/datterselskabsdirektivet omfatter ikke udtrykkeligt den situation, hvor et fast driftssted modtager udloddet udbytte vedrørende andele i et datterselskabs kapital, der rent faktisk er forbundet med det faste driftssted. En dækning af disse situationer er et af målene med ændringsdirektivet.

Det fremgår af betragtningerne til ændringsdirektivet, at overskud, der betales til og modtages som udbytte af et moderselskabs faste driftssted, bør have samme behandling som den, der finder anvendelse mellem et datterselskab og dets moderselskab. Dette gælder også den situation, hvor et moderselskab og dets datterselskab er beliggende i samme medlemsstat og det faste driftssted i en anden medlemsstat. På den anden side forekommer det, at i situationer, hvor det faste driftssted og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat med forbehold af anvendelsen af traktatens principper, behandle denne situation på grundlag af sin nationale lovgivning.

Det fremgår endvidere af betragtningerne til ændringsdirektivet, at der i forbindelse med behandlingen af faste driftssteder kan opstå behov for, at medlemsstaterne fastsætter betingelser og vedtager retsakter for at beskytte den nationale skatteindtægt og forhindre omgåelse af nationale love i overensstemmelse med traktatens principper og under hensyntagen til internationalt anerkendte skattemæssige regler.

Der er derfor ved ændringsdirektivet indsat bestemmelser i moder-/datterselskabsdirektivet, der omhandler moderselskabets faste driftssteder.

Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 1, 1. og 2. pind, skal hver medlemsstat anvende direktivet

– på overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater, og

– på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af.

Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 1, 3. og 4. pind, der er indsat ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 1, skal hver medlemsstat endvidere anvende direktivet

– på overskud, som faste driftssteder, beliggende i denne medlemsstat, af selskaber i andre medlemsstater modtager som udbytte fra deres datterselskaber hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor det faste driftssted er beliggende, og

– på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til faste driftssteder, beliggende i en anden medlemsstat, af selskaber i samme medlemsstat, som de er datterselskab af.

Bestemmelsen i 1. pind omhandler udbytte, som et moderselskab modtager fra sit datterselskab i en anden medlemsstat. Tilsvarende omhandler bestemmelsen i 3. pind udbytte, som et fast driftssted modtager fra sit datterselskab i en anden medlemsstat.

Bestemmelsen i 2. pind omhandler udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab i en anden medlemsstat.

Bestemmelsen i 4. pind omhandler den specielle situation, hvor et datterselskab, der er beliggende i samme medlemsstat som dets moderselskab, udlodder udbytte til et fast driftssted, der er beliggende i en anden medlemsstat.

Et fast driftssted defineres i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 2, stk. 2, der er indsat ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2, som et fast forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvorigennem aktiviteterne i et selskab i en anden medlemsstat udføres helt eller delvis, for så vidt dette forretningssteds overskud er skattepligtigt i den medlemsstat, hvor det er beliggende, i henhold til den relevante bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst eller, hvis der ikke er indgået en sådan overenskomst, i henhold til national lov.

Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a, som affattet ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3, betegnes som moderselskab mindst ethvert selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 2, og som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, på mindst 20 pct. (15 pct., 10 pct.)

Som moderselskab betegnes også på samme betingelser et selskab i en medlemsstat, som har en andel i kapitalen i et selskab i samme medlemsstat på mindst 20 pct. (15 pct., 10 pct.), der helt eller delvis besiddes af førstnævnte selskabs faste driftssted beliggende i en anden medlemsstat.

Ifølge artikel 3, stk. 1, litra b, forstås ved datterselskab et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den i litra a nævnte andel.

Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, som affattet ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4, litra a, gælder, at hvis et moderselskab eller dets faste driftssted som følge af moderselskabets forbindelse med sit datterselskab modtager overskud, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, skal moderselskabets stat og det faste driftssteds stat

– enten undlade at beskatte dette overskud eller

– beskatte dette overskud, men give moderselskabet og det faste driftssted tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører dette overskud, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau opfylder kravene i artikel 2 og 3 på ethvert niveau.

Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 5, stk. 1, (der ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 5, litra a, er blevet rettet til rent redaktionelt, og som ved artikel 1, nr. 5, litra b, der ophæver stk. 2-4, er blevet til artikel 5) fritages det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, for kildeskat.

Direktivets anvendelse på udbytte, som betales til og udbytte som modtages af moderselskabets faste driftssted kan belyses i nogle eksempler:

Eksempel 1:

Et selskab i medlemsstat A ejer 20 pct. af kapitalen i et selskab i medlemsstat C, heraf 1 pct. direkte og 19 pct. via et fast driftssted i medlemsstat B.

Selskabet i medlemsstat A opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, litra a, 1. afsnit, for at være moderselskab, og selskabet i medlemsstat C opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, litra b, for at være datterselskab. Det faste driftssted i medlemsstat B er omfattet af definitionen i artikel 2, stk. 2.

Medlemsstat C, hvor datterselskabet er hjemmehørende, skal undlade at beskatte udbyttet, jf. moder-/datterselskabsdirektivets artikel 5.

Medlemsstat B, hvor det faste driftssted er beliggende, skal enten undlade at beskatte udbyttet eller give credit efter reglerne i artikel 4, stk. 1.

Medlemsstat A, hvor moderselskabet er hjemmehørende, skal ligeledes enten undlade at beskatte udbyttet eller give credit efter reglerne i artikel 4, stk. 1.

Eksempel 2:

Et selskab i medlemsstat A ejer 20 pct. af kapitalen i et selskab i medlemsstat B, heraf 1 pct. direkte og 19 pct. via et fast driftssted i medlemsstat B.

Selskabet i medlemsstat A opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, litra a, 1. afsnit, for at være moderselskab, og selskabet i medlemsstat B opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, litra b, for at være datterselskab. Det faste driftssted i medlemsstat B er omfattet af definitionen i artikel 2, stk. 2.

Medlemsstat B, hvor datterselskabet er hjemmehørende, skal undlade at beskatte udbyttet, jf. direktivets artikel 5.

Udbyttet som det faste driftssted i medlemsstat B modtager fra datterselskabet i medlemsstat B er ikke omfattet af direktivet, jf. direktivets artikel 1, stk. 1, 3. pind, hvorefter datterselskabet skal være hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor det faste driftssted er beliggende. Denne situation er omfattet af national lovgivning i medlemsstat B, jf. betragtningerne til direktivet.

De gældende danske regler, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., stiller som betingelse for skattefrihed, at det faste driftssted har en ejerandel på mindst 20 pct. Det vil sige, at hvis det faste driftssted er beliggende i Danmark, vil udbyttet med de gældende danske regler ikke være skattefrit.

Medlemsstat A, hvor moderselskabet er hjemmehørende, skal enten undlade at beskatte udbyttet eller give credit efter reglerne i artikel 4, stk. 1.

Eksempel 3:

Et selskab i medlemsstat A ejer 20 pct. af kapitalen i et selskab i medlemsstat A heraf 1 pct. direkte og 19 pct. via et fast driftssted i medlemsstat B.

Selskaberne i medlemsstat A opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, litra a, 2. afsnit, og artikel 3, stk. 1, litra b, for at være henholdsvis moderselskab og datterselskab. Det faste driftssted i medlemsstat B er omfattet af definitionen i artikel 2, stk. 2.

Udbyttet, som datterselskabet i medlemsstat A udlodder til det faste driftssted i medlemsstat B er omfattet af direktivet, jf. direktivets artikel 1, stk. 1, 4. pind. Det vil sige, at medlemsstat A, hvor datterselskabet er hjemmehørende, skal undlade at beskatte udbyttet, jf. artikel 5.

Medlemsstat B, hvor det faste driftssted er beliggende, skal enten undlade at beskatte udbyttet eller give credit efter reglerne i artikel 4, stk. 1.

Hvis moderselskabet og datterselskabet er beliggende i Danmark vil udbyttet til moderselskabet være skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Eksempel 4:

Et selskab i medlemsstat A ejer 20 pct. af kapitalen i et selskab i medlemsstat C, heraf 1 pct. direkte og 19 pct. via et fast driftssted i en ikke-medlemsstat D.

Selskabet i medlemsstat A opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, litra a, 1. afsnit, for at være et moderselskab, og selskabet i medlemsstat C opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, litra b, for at være et datterselskab. Det faste driftssted i D er ikke omfattet af definitionen i artikel 2, stk. 2.

Medlemsstat C, hvor datterselskabet er hjemmehørende, skal undlade at beskatte udbyttet, jf. artikel 5, idet det for anvendelsen af denne bestemmelse – når bortses fra tilfælde af misbrug - er uden betydning, at det faste driftssted er beliggende i en ikke-medlemsstat.

Ikke-medlemsstaten D er ikke bundet af direktivets bestemmelser.

Medlemsstat A, hvor moderselskabet er hjemmehørende, skal enten undlade at beskatte eller give credit efter reglerne i artikel 4, stk. 1.

Eksempel 5:

Et selskab i ikke-medlemsstaten D ejer 20 pct. af aktierne i et selskab i medlemsstat A, heraf 1 pct. direkte og 19 pct. via et fast driftssted i medlemsstat B.

Situationen er ikke omfattet af direktivets bestemmelser, idet moderselskabet ikke er hjemmehørende i en medlemsstat.

Eksempel 6:

Et selskab i medlemsstat A ejer 20 pct. af kapitalen i et selskab i ikke-medlemsstaten D, heraf 1 pct. direkte og 19 pct. via et fast driftssted i medlemsstat B.

Situationen er ikke omfattet af direktivets bestemmelser, idet datterselskabet ikke er hjemmehørende i en medlemsstat.

2.2.2.3. Nedsættelse af kravet til den minimumsejerandel, som et selskab skal have i et andet selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at være moderselskab og det sidstnævnte selskab kvalificeres til at være datterselskab

Moder-/datterselskabsdirektivet artikel 3 indeholder definitionen af begreberne moderselskab og datterselskab.

Ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3, sker der en trinvis nedsættelse af kravet til den minimumsejerandel, som et selskab skal have i et andet selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at være moderselskab og det sidstnævnte selskab kvalificeres til at være datterselskab i direktivets forstand. Minimumsejerandelen nedsættes fra de gældende 25 pct. til 20 pct. fra 1. januar 2005, til 15 pct. fra 1. januar 2007 og til 10 pct. fra 1. januar 2009.

Danmark har allerede – med virkning for udbytte, der vedtages udloddet den 1. januar 2002 eller senere - nedsat minimumsejerandelen for skattefrit udbytte til 20 pct. Gennemførelsen af ændringsdirektivet indebærer derfor på dette punkt først ændring med virkning fra 1. januar 2007 henholdsvis 1. januar 2009.

2.2.2.4. Når dobbeltbeskatning af udbytte undgås ved anvendelse af creditmetoden skal der ikke blot gives credit (fradrag) for den skat, der er betalt af datterselskabet, men også for den skat, der er betalt af datterselskabets datterselskaber på lavere niveau, dog højst den del af moderselskabets skat, der vedrører udbyttet

Moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, fastsætter, at hvis et moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, kan den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende,

– enten undlade at beskatte dette overskud, eller

– eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeløbet at trække den del af datterselskabets skat, der vedrører dette overskud, og i givet fald det kildeskattebeløb, der i medfør af undtagelsesbestemmelserne i artikel 5 er opkrævet af den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, dog højst den tilsvarende nationale skat.

Moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, som affattet ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4, litra a, indebærer en forbedring af lempelsen, når creditmetoden anvendes (2. pind). Herefter kan moderselskabets stat og det faste driftssteds stat beskatte overskuddet, men give moderselskabet og det faste driftssted tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører dette overskud, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau opfylder kravene i artikel 2 og 3 på ethvert niveau.

Betingelsen om, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau skal opfylde kravene i artikel 2 på ethvert niveau, indebærer, at alle selskaber i kæden skal opfylde betingelserne i artikel 2 for at være omfattet af direktivet. Hvis et selskab ikke opfylder betingelserne i artikel 2 for at være omfattet af direktivet, kan selskabsskat betalt af dette selskab og selskaber på lavere niveau ikke fradrages.

Betingelsen om, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau skal opfylde kravene i artikel 3 på ethvert niveau indebærer endvidere at hvis f.eks. selskabet M har aktier i selskabet D, der har aktier i selskabet DD, der har aktier i selskabet DDD, og minimumsejerandelen udgør 20 pct., så er det en betingelse, at M ejer mindst 20 pct. af kapitalen i D, at D ejer mindst 20 pct. af kapitalen i DD, at DD ejer mindst 20 pct. af kapitalen i DDD. Hvis et selskab ikke opfylder minimumskravet til ejerandelen i et selskab på lavere niveau, brydes kæden med den virkning, at selskabsskat betalt af selskaber på lavere niveau ikke kan fradrages.

Der skal som hidtil højst gives fradrag for den del af moderselskabets skat, der vedrører det modtagne udbytte.

Eksempel 1:

Lempelse for udenlandsk skat efter moder-/datterselskabsdirektivet:

Selskab M i land A har et datterselskab, D; i land B, der har et datterselskab, DD, i land C.

Efter moder-/datterselskabsdirektivet skal land A give credit for den del af det nærmeste datterselskabs skat, der vedrører udbyttet, dog højst den tilsvarende nationale skat.

 

Skat

Indkomst

Datterdatterselskab DD i land C

 

100

Skat, 20 pct.

20

20

Indkomst efter skat, udloddes som udbytte til DD’s moderselskab D

 

80

 

 

 

Datterselskab D i land B

 

80

Skat, 10 pct. af 80

8

 

Credit for skat i land C

8

 

Skat i land B

0

0

Indkomst efter skat, udloddes som udbytte til moderselskab M i land A

 

80

 

 

 

Moderselskab M i land A

 

80

Skat 30 pct. af 80

24

 

Credit for skat i land B

0

 

Skat i land A

24

24

Indkomst efter skat

 

56

 

 

 

I alt skat i DD, D og M

20+0+24=44

 

Eksempel 2:

Lempelse for udenlandsk skat efter ændringsdirektivet:

Efter ændringsdirektivet skal land A give credit for den skat, der er betalt i land C og land B, dog højst den skat, der er betalt i land A af udbyttebeløbet.

 

Skat

Indkomst

Moderselskab M i land A

 

80

Skat 30 pct. af 80

24

 

Credit for skat i land C

20

 

Credit for skat i land B

0

 

Skat i land A

4

4

Indkomst efter skat

 

76

 

 

 

I alt skat i DD, D og M

20+0+4=24

 

De gældende danske regler om lempelse efter creditmetoden for selskabsskat betalt af datterselskaber i andre medlemsstater tillader ikke fradrag for selskabsskat betalt af datterselskaber på lavere niveau. Gennemførelsen af ændringsdirektivet indebærer derfor en ændring af de danske regler om lempelse efter creditmetoden for selskabsskat.

2.2.2.5. Transparente selskaber

De nye virksomheder, der medtages på listen over selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, er selskabsskattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, men nogle af dem betragtes på grund af deres juridiske karakteristika af andre medlemsstater som skattemæssigt transparente. Ifølge betragtningerne til ændringsdirektivet bør medlemsstater, der behandler ikke-hjemmehørende skattepligtige selskaber som skattemæssigt transparente på dette grundlag, give en passende skattelettelse med hensyn til indtægter, der er en del af moderselskabets beskatningsgrundlag.

Der er på baggrund heraf ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4, litra b, indsat et nyt stykke 1 a i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4. Ifølge bestemmelsen er intet i direktivet til hinder for, at den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, på grundlag af denne stats vurdering af datterselskabets juridiske karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, betragter et datterselskab som skattemæssigt transparent og derfor beskatter moderselskabet på grundlag af dets andel af datterselskabets overskud, efterhånden som dette overskud opstår. I så fald skal den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, undlade at beskatte overskud i datterselskabet.

Når den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, medregner moderselskabets andel af datterselskabets overskud, efterhånden som det opstår, skal den enten fritage dette overskud eller give moderselskabet tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører moderselskabets andel i overskuddet, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau opfylder kravene i artikel 2 og 3 på ethvert niveau.

I nogle medlemsstater er f.eks. kommanditselskaber undergivet selskabsbeskatning. I Danmark anses kommanditselskaber for at være transparente i skattemæssig henseende. Ved beskatningen i Danmark anses et dansk selskab, der har en andel på f.eks. 20 pct. i et kommanditselskab, ikke som et moderselskab. Udbytte fra kommanditselskabet til det danske selskab beskattes ikke. I stedet medregnes en til det danske selskabs andel af kommanditselskabets driftsresultat ved det danske selskabs indkomstopgørelse. Ved beregningen af det danske selskabs selskabsskat gives der lempelse for en til ejerandelen svarende andel af den selskabsskat, der er betalt i den stat, hvor kommanditselskabet er skattemæssigt hjemmehørende, efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og den pågældende stat, eller reglerne i den interne regel i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Udbytte, der tilfalder kommanditselskabet fra et udenlandsk datterselskab på lavere niveau, vil ved beskatningen hos det danske selskab være omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrit udbytte eller eventuelt af de nye regler, jf. afsnit 2.2.2.4., om credit for den selskabsskat som datterselskabet og datterselskaber på lavere niveau har betalt.

Der vil derfor ikke være behov for at indføre nye regler, der specifikt omhandler de transparente selskaber, når disse er datterselskaber af danske selskaber. For så vidt angår udbytte, der tilfalder det transparente selskab fra et dansk datterselskab, henvises til afsnit 3.2.5.

3. Lovforslaget

3.1. De gældende regler

Moder-/datterselskabsdirektivet er gennemført i dansk skattelovgivning ved lov nr. 219 af 3. april 1992. Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 er den kapitalandel, der kvalificerer et selskab til at være et dansk moderselskab henholdsvis datterselskab af et dansk moderselskab, sat ned fra 25 pct. til 20 pct. med virkning for udbytter, der vedtages udloddet den 1. januar 2002 eller senere.

3.2. Lovforslagets indhold

3.2.1. Moder-/datterselskabsdirektivet kan finde anvendelse på et større antal juridiske personer end hidtil, herunder det europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE)

Bilaget til ændringsdirektivet indeholder en liste over selskaber, der fremover er omhandlet i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a. Der henvises til omtalen i afsnit 2.2.2.1.

Den gældende liste omfatter for Danmarks vedkommende: »De selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«.« Det vil sige selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Den nye liste omfatter derudover: »Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.«

Tilføjelsen indebærer, at selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 e, 2 f, 3 a, 4, 5, 5 a og 5 b, kan være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, når de som moderselskab modtager udbytte fra et datterselskab eller som datterselskab udlodder udbytte til et moderselskab, idet de nævnte selskaber og foreninger m.v. opgør deres skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber, og beskattes med den for aktieselskaber gældende skattesats på 30 pct. (selskabsskat).

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan de i lovens § 1, stk. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber modtage skattefrit udbytte fra selskaber hjemmehørende i udlandet.

Gennemførelsen af ændringsdirektivet indebærer en ændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, således at akkumulerende investeringsforeninger, der er skattepligtige i henhold til lovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, kan modtage skattefrit udbytte.

I forbindelse med gennemførelsen af direktivet foreslås det præciseret, at »selskabsskat« er den indkomstskat (på p.t. 30 pct.), der i henhold til selskabsskattelovens § 17, stk. 1, pålægges de i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte selskaber og foreninger m.v.

Den indkomstskat (på p.t. 14,3 pct.), der i henhold til selskabsskattelovens § 19, stk. 1, 1. pkt., pålægges de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger benævnes »kooperationsskat«.

3.2.2. Moder-/datterselskabsdirektivet kan finde anvendelse på udbytte, som betales til og modtages som udbytte af et moderselskabs faste driftssted.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., der er indsat ved lov nr. 221 af 31. marts 2004, fastsætter, at bestemmelsen i 1. pkt. om skattefrit udbytte til de i lovens § 1, stk. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i lovens § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i et EU medlemsland, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Skatteministeren har i sit svar til Skatteudvalget (L 119 – bilag 90) på spørgsmål 5 i henvendelsen af 26. marts 2004 fra KPMG (L 119-bilag 87) svaret, at ved »vurderingen af, om et fast driftssted, herunder en § 2 A-filial, opfylder betingelserne for at hjemtage datterselskabsudbytter skattefrit, medregnes kun de aktiebesiddelser, som er knyttet til det faste driftssted. Det er en forudsætning for skattefriheden, at hovedkontoret er hjemmehørende i EU, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«

Som det fremgår af afsnit 2.2.2.2. indebærer reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet som affattet ved ændringsdirektivet, at der ved vurderingen af, om et fast driftssted opfylder betingelserne for at hjemtage datterselskabsudbytter skattefrit, medregnes såvel de aktiebesiddelser, der er knyttet til det faste driftssted, som de aktiebesiddelser, der er knyttet til hovedkontoret. Det er en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er hjemmehørende i en EU-medlemsstat.

Gennemførelsen af ændringsdirektivet indebærer en tilføjelse til reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter samtlige aktiebesiddelser, som det udenlandske selskab eller forening har i det udbyttegivende selskab, medregnes ved bedømmelsen af, om det faste driftssted opfylder betingelserne for at hjemtage skattefrit udbytte.

3.2.3. Nedsættelse af kravet til den minimumsejerandel, som et selskab skal have i et andet selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at være et moderselskab og det sidstnævnte selskab kvalificeres til at være et datterselskab

Som det fremgår af afsnit 2.2.2.3. indebærer ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3, at der skal ske en trinvis nedsættelse af kravet til den minimumsejerandel, som et selskab skal have i et andet selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at være moderselskab og det sidstnævnte selskab kvalificeres til at være datterselskab i direktivets forstand. Minimumsejerandelen, der i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet udgør 25 pct., skal nedsættes til 20 pct. fra 1. januar 2005, til 15 pct. fra 1. januar 2007 og til 10 pct. fra 1. januar 2009.

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udbytte modtaget af udenlandske selskaber, foreninger m.v. skattefrit, hvis moderselskabet ejer mindst 20 pct. af kapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er udbytte, som nærmere angivne selskaber og foreninger m.v. (se afsnit 3.2.1.) modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet, skattefrit. Dette gælder dog kun, hvis moderselskabet ejer mindst 20 pct. af aktie- eller andelskapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

I overensstemmelse med ændringsdirektivet foreslås minimumsejerandelen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2, nedsat til 15 pct. for udbytter, der vedtages udloddet eller besluttes den 1. januar 2007 eller senere, og til 10 pct. for udbytter, der vedtages udloddet 1. januar 2009 eller senere.

3.2.4. Når dobbeltbeskatning af udbytte undgås ved anvendelse af creditmetoden skal der ikke blot gives credit (fradrag) for den skat, der er betalt af datterselskabet, men også for den skat, der er betalt af datterselskabets datterselskaber på lavere niveau, dog højst den del af moderselskabets skat, der vedrører udbyttet

Reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrit udbytte finder ikke anvendelse for udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. For udbytte vedrørende sådanne aktier finder reglen i lovens § 17, stk. 2, anvendelse.

Den gældende regel i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, der gælder alt udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, uanset ejerandel, er ikke i overensstemmelse med bestemmelsen i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, 2. pind, som affattet ved ændringsdirektivet (se afsnit 2.2.2.4.).

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 2, i selskabsskattelovens § 17, der alene skal finde anvendelse vedrørende datterselskabsudbytte, og at den gældende § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, herefter alene skal finde anvendelse vedrørende andet udbytte.

3.2.5. Transparente selskaber

Som nævnt i afsnit 2.2.2.5. vil der ikke være behov for at indføre nye regler, der specifikt omhandler de transparente selskaber, når disse er datterselskaber af danske selskaber.

Transparente selskaber er ikke omfattet af den begrænsede skattepligt af udbytte fra danske selskaber i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet skattepligten i henhold til denne bestemmelse påhviler selskaber og foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Der er således ikke behov for en bestemmelse om, at transparente selskaber, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, ikke er begrænset skattepligtige i Danmark af udbytte fra danske datterselskaber.

Efter de danske regler påhviler skattepligten af udbytte, der tilfalder et transparent selskab, selskabsdeltagerne.

Det foreslås derfor, at udenlandske selskabsdeltagere i et transparent selskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, ikke skal være begrænset skattepligtige i Danmark af udbytte fra det transparente selskabs danske datterselskab. Dette skal gælde, uanset om selskabsdeltageren er et selskab eller en fysisk person og uanset selskabsdeltagerens ejerandel i det transparente selskab.

Beskatningen af danske selskabsdeltagere i et transparent selskab reguleres ikke af reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, om begrænset skattepligt, idet de danske selskabsdeltagere er fuldt skattepligtige af udbyttet fra det danske selskab. Det foreslås dog præciseret, at skattefriheden ikke gælder for danske selskabsdeltagere.

Forslaget indebærer, at danske selskabsdeltagere i et transparent selskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, beskattes i Danmark på samme måde, som hvis selskabsdeltagerne ejede aktierne i det danske selskab direkte. Hvis selskabsdeltageren er et selskab, der opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, for at modtage skattefrit udbytte, vil udbyttet være skattefrit. Hvis selskabsdeltageren er et selskab, der ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, eller hvis selskabsdeltageren er en fysisk person, beskattes udbyttet efter de herom gældende regler.

Det vil sige, at danske aktionærer i et dansk selskab ikke kan omgå de danske regler om udbyttebeskatning ved at eje aktierne i det danske selskab gennem et transparent selskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

For Danmarks vedkommende er den væsentligste virkning af gennemførelsen af ændringsdirektivet, at kravet til den minimumsejerandel, som et selskab (moderselskabet) skal have i et andet selskab (datterselskabet), for at kunne modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet, nedsættes trinvist fra de gældende 20 pct. til 15 pct. fra 1. januar 2007 og til 10 pct. fra 1. januar 2009.

Nedsættelsen af minimumsejerandelen har betydning for danske moderselskaber med danske eller udenlandske datterselskaber med en ejerandel mellem 10 pct. og 20 pct., samt for udenlandske moderselskaber med danske datterselskaber med sådanne ejerandele, medmindre kravet til ejerandel i den danske dobbeltbeskatningsoverenskomst med moderselskabets hjemland i forvejen er under 20 pct.

Provenumæssigt skønnes nedsættelsen af minimumsejerandelen fra 20 pct. til 10 pct. at medføre et umiddelbart provenutab, som med stor usikkerhed skønnes til 125 mio. kr. årligt. For 2007 og 2008, hvor minimumsejerandelen alene nedsættes til 15 pct. skønnes provenutabet til 60 mio. kr. årligt. Heraf vedrører henholdsvis 17 mio. kr. og 8 mio. kr. årligt kommunerne.

Herudover vil de øvrige foreslåede ændringer i selskabsbeskatningen medføre et provenutab, som dog ikke skønnes at være af nævneværdig størrelse.

Reduktionen af beskatningen øger isoleret set selskabernes overskud efter skat, hvilket medfører højere aktiekurser. På langt sigt fremkommer der derfor et merprovenu fra aktionærerne i takt med, at de øgede overskud og højere aktiekurser afsætter sig som større avancer, større udbytter m.v. Merindtægten herfra skønnes på langt sigt at andrage ca. 25 mio. kr. årligt. Dermed skønnes forslagets årlige varige virkning til et provenutab på ca. 100 mio. kr. årligt.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet skønnes at medføre en engangsudgift i ToldSkat i 2004 på 175.000 kr. til systemtilretning.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

En stor del af ændringsdirektivets bestemmelser er i overensstemmelse med de regler, der allerede gælder i Danmark.

Gennemførelse af ændringsdirektivet indebærer en lempelse af den kædebeskatning af udbytter, der kan opstå, når et selskab ejer aktier i andre selskaber. Dette forbedrer mulighederne for danske selskaber for at indgå i samarbejder og strategiske alliancer med andre selskaber. I disse tilfælde udveksles ofte mindre aktieposter. Med den forbedrede mulighed for at modtage skattefri udbytter, vil skattereglerne i færre tilfælde virke som en hæmsko for indgåelsen af sådanne samarbejder.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Efter de gældende regler skal et selskab i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte foretage indeholdelse af udbytteskat. Et selskab kan dog undlade at indeholde udbytteskat, når udbyttemodtageren opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, for at modtage skattefrit udbytte.

Efter de gældende regler er det bl.a. en betingelse for at et selskab m.v. kan modtage skattefrit udbytte, at selskabet m.v. ejer mindst 20 pct. af kapitalen i det udbyttegivende selskab.

Gennemførelsen af ændringsdirektivet indebærer, at denne minimumsejerandel nedsættes til 15 pct. fra 1. januar 2007 og til 10 pct. fra 1. januar 2009.

Gennemførelsen af ændringsdirektivet indebærer således en formindskelse af erhvervslivets administrative byrder, idet selskaberne – når minimumsejerandelen nedsættes – i videre omfang end efter de gældende regler vil kunne undlade at indeholde udbytteskat.

Gennemførelsen af ændringsdirektivet skønnes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 om ændring af direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne ændre deres interne lovgivning, så de overholder direktivets bestemmelser fra 1. januar 2005.

11. Høring

Følgende organisationer m.v. er bedt om deres eventuelle bemærkninger:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Told- og Skattestyrelsen.

I bilag 3 refereres og kommenteres modtagne bemærkninger, som ikke er af lovteknisk art.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

 

Indkomstårsvirkning:

I 2007 og 2008 skønnes lovforslaget at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 60 mio. kr. årligt, og fra og med 2009 skønnes det umiddelbare provenutab til ca. 125 mio. kr. årligt. Efter tilbageløb af skat af større avancer og udbytter m.v. skønnes det langsigtede varige provenutab at udgøre ca. 100 mio. kr. årligt.

Finansårsvirkning:

Provenutabet i finansårene 2005 og 2006 skønnes ikke at være nævneværdigt.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

 

Gennemførelsen af ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet skønnes at medføre en engangsudgift i ToldSkat i 2004 på 175.000 kr. til systemtilretning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget lemper kædebeskatningen af udbytter, der kan opstå, når et selskab ejer aktier i andre selskaber. Dette forbedrer mulighederne for danske selskaber for at indgå i samarbejder og strategiske alliancer med andre selskaber. I disse tilfælde udveksles ofte mindre aktieposter. Med den forbedrede mulighed for at modtage skattefri udbytter, vil skattereglerne i færre tilfælde virke som en hæmsko for indgåelsen af sådanne samarbejder.

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Gennemførelsen af ændringsdirektivet indebærer en formindskelse af erhvervslivets administrative byrder, idet udbyttegivende selskaber – når den minimumsejerandel, der kvalificerer et selskab til at være moderselskab henholdsvis datterselskab, nedsættes – i videre omfang end efter de gældende regler vil kunne undlade at indeholde udbytteskat.

Gennemførelsen af ændringsdirektivet skønnes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 om ændring af direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne ændre deres interne lovgivning, så de overholder direktivets bestemmelser fra 1. januar 2005.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udbytte modtaget af udenlandske selskaber, foreninger m.v. skattefrit, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v. (moderselskabet) ejer mindst 20 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Ifølge ændringsdirektivet nedsættes minimumsejerandelen trinvist fra de gældende 25 pct. til 20 pct. fra 1. januar 2005, til 15. pct. fra 1. januar 2007 og til 10 pct. fra 1. januar 2009.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, foreslås ændret i overensstemmelse hermed. Rent teknisk gøres det ved, at minimumsejerandelen foreslås nedsat til 10 pct. Samtidig foreslås det, at ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 skal minimumsejerandelen (fortsat) udgøre 20 pct. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 skal minimumsejerandelen udgøre 15 pct.

Til nr. 3

Det oprindelige moder-/datterselskabsdirektiv, direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 er ændret ved direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003. Derudover er direktivet og bilaget til direktivet ændret ved tiltrædelsesakten i forbindelse med Finlands, Sveriges og Østrigs indtræden i EU og ved tiltrædelsesakten i forbindelse med Cyperns, Estlands, Letlands, Litauens, Maltas, Polens, Sloveniens, Slovakiets, Tjekkiets og Ungarns indtræden i EU.

Med den foreslåede formulering »direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater« forstås direktiv 90/435/EØF med senere ændringer, det være sig ændringer ved ændringsdirektiv eller ændringer ved tiltrædelsesakt.

Til nr. 4

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.5.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., er udbytte modtaget af udenlandske selskaber, foreninger m.v. skattefrit, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v. (moderselskabet) ejer mindst 20 pct. (15 pct., 10 pct., jf. de under nr. 1og 2 foreslåede ændringer) af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Efter forslaget skal skattepligten heller ikke omfatte udbytte, som modtages af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det skal være en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende i Danmark.

Det vil sige, at udenlandske selskabsdeltagere i et transparent moderselskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, ikke skal være begrænset skattepligtige i Danmark af udbytte fra det transparente selskabs danske datterselskab. Dette skal gælde, uanset om selskabsdeltageren er et selskab eller en fysisk person og uanset selskabsdeltagerens ejerandel i det transparente selskab.

Danske selskabsdeltagere i et transparent selskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, beskattes i Danmark på samme måde, som hvis selskabsdeltagerne ejede aktierne i det danske selskab direkte.

Hvis selskabsdeltageren er et selskab, der opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, for at modtage skattefrit udbytte, vil udbyttet være skattefrit. Hvis selskabsdeltageren er et selskab, der ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, eller hvis selskabsdeltageren er en fysisk person, beskattes udbyttet efter de herom gældende regler.

Til nr. 5

Det foreslås, at akkumulerende investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, skal kunne modtage skattefrit udbytte.

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., er udbytte som de i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v., modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet skattefrit, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Det vil sige, at andelsforeninger omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 3, akkumulerende investeringsforeninger omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og foreninger m.v. omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke kan modtage skattefrit udbytte.

Bilaget til ændringsdirektivet med listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i moder-/datterselskabsdirektivet, omfatter for Danmarks vedkommende »de selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«. Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.«

Andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og foreninger m.v. omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 6, opfylder ikke disse betingelser, idet deres skattepligtige indkomst ikke opgøres og beskattes efter de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber. Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.1.

Akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, opgør derimod deres skattepligtige indkomst på samme måde som aktieselskaber og beskattes med samme sats som disse. Det vil sige, at de opfylder betingelserne i bilaget til ændringsdirektivet for at være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a.

Det foreslås derfor, at disse akkumulerende investeringsforeninger medtages i opregningen af selskaber, foreninger m.v., der kan modtage skattefrit udbytte fra datterselskaber.

Til nr. 6 og 7

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., er det en betingelse for, at et selskab eller en forening m.v. kan modtage skattefrit udbytte, at det udbyttemodtagende selskab (moderselskabet) ejer mindst 20 pct. af kapitalen i det udbyttegivende selskab (datteselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Reglen gælder ikke for udbytte af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, d.v.s. finansielle aktier i selskaber beliggende i lavskattelande.

Ifølge ændringsdirektivet nedsættes minimumsejerandelen trinvist fra de gældende 25 pct. til 20 pct. fra 1. januar 2005, til 15 pct. fra 1. januar 2007 og til 10 pct. fra 1. januar 2009.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, foreslås ændret i overensstemmelse hermed. Rent teknisk gøres det ved, at minimumsejerandelen foreslås nedsat til 10 pct. Samtidig foreslås det, at ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 skal minimumsejerandelen (fortsat) udgøre 20 pct. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 skal minimumsejerandelen udgøre 15 pct.

Til nr. 8 og 10

Det beror på en skrivefejl, når bestemmelsen ikke omhandler faste driftssteder, som ejes af selskaber hjemmehørende i et EØS-medlemsland, ligesom faste driftssteder, som ejes af selskaber hjemmehørende i et EU-medlemsland.

Til nr. 9

§ 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., der med den under nr. 7 foreslåede ændring bliver 5. pkt., er indsat ved lov nr. 221 af 31. marts 2004.

Ifølge bestemmelsen (med den under nr. 8 foreslåede ændring) skal reglerne i 1. pkt. om skattefrit udbytte til danske selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 b, finde tilsvarende anvendelse, når det udbyttemodtagende selskab er et fast driftssted af et tilsvarende selskab eller forening m.v., der er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, Færøerne, Grønland eller en stat, som har dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Betingelsen om, at det udbyttemodtagende selskab er et fast driftssted af et tilsvarende selskab eller forening m.v., indebærer et krav om, at selskabet eller foreningen m.v., der ejer det faste driftssted, ville kunne være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 b, hvis det var hjemmehørende i Danmark.

Faste driftssteder af udenlandske andelsselskaber, herunder (udenlandske) europæiske andelsselskaber, der beregner deres skattepligtige indkomst og beskattes i henhold til de almindelige regler der gælder for »aktieselskaber«, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.

Skatteministeren har i sit svar til Skatteudvalget (L 119 – bilag 90) på spørgsmål 5 i henvendelsen af 26. marts 2004 fra KPMG (L 119-bilag 87) svaret, at ved »vurderingen af, om et fast driftssted, herunder en § 2 A-filial, opfylder betingelserne for at hjemtage datterselskabsudbytter skattefrit, medregnes kun de aktiebesiddelser, som er knyttet til det faste driftssted. Det er en forudsætning for skattefriheden, at hovedkontoret er hjemmehørende i EU, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«

For at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet som affattet ved ændringsdirektivet, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.2. og 3.2.2., foreslås, at der ved bedømmelsen af, om et fast driftssted her i landet opfylder betingelserne for at hjemtage datterselskabsudbytte skattefrit, ikke blot skal ses på de aktiebesiddelser, der er knyttet til det faste driftssted her i landet, men til samtlige selskabets aktiebesiddelser i det udbyttegivende selskab. Det vil sige også til aktiebesiddelser, der er knyttet til hovedkontoret eller andre faste driftssteder.

Til nr. 11 og 15

I daglig tale omtales beskatningen på 14,3 pct. efter selskabsskattelovens § 19, stk. 1, 1. pkt., som andelsbeskatning eller kooperationsbeskatning i modsætning til selskabsbeskatningen på 30 pct. efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1. Denne sondring er derimod ikke hidtil fremgået af lovteksten.

Det foreslås præciseret i lovteksten, at »selskabsskat« er indkomstskatten i henhold til selskabsskattelovens § 17, stk. 1, (på pt. 30 pct.) for de aktieselskaber og foreninger mv., der er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, og 3 a-6, og § 3, stk. 7, og at indkomstskatten i henhold til selskabsskattelovens § 19, stk. 1, 1. pkt., (på pt. 14,3 pct.) for de andelsforeninger, der er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er »kooperationsskat« (og ikke »selskabsskat«).

Forslaget skal ses på baggrund af ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet, hvorefter europæiske andelsselskaber medtages på listen over selskaber omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1, litra a.

Bilaget til ændringsdirektivet med listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i moder-/datterselskabsdirektivet, omfatter for Danmarks vedkommende »de selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«. Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.«

Kravet om, at den skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«, indebærer, at (danske) andelsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke er omfattet af direktivet.

En andelsforening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, opgør ikke sin skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber« , jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, og §§ 14-16 A, men som en procentdel (4 eller 6 pct.) af foreningens formue ved indkomstårets udgang.

En andelsforening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, beskattes heller ikke i henhold til de almindelige regler, der gælder for »aktieselskaber«, det vil sige med (pt.) 30 pct. af den skattepligtige indkomst i henhold til selskabsskattelovens § 17, stk. 1. En sådan andelsforening beskattes derimod med (pt.) 14,3 pct. af sin skattepligtige indkomst i henhold til selskabsskattelovens § 19, stk. 1, 1. pkt.

Præciseringen af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, og § 19, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at et (dansk) europæisk andelsselskab, der vælger at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke vil blive omfattet af direktivet, idet selskabet ikke vil blive omfattet af selskabsskatten, jf. betingelsen i direktivets artikel 2, stk. 1, litra c.

Præciseringen indebærer, at en (dansk) andelsforening og et (dansk) europæisk andelsselskab, der begge vælger at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, behandles ens i relation til direktivets bestemmelser.

Til nr. 12

Ændringsdirektivet ændrer affattelsen af moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1. Herefter gælder, at hvis et moderselskab eller dets faste driftssted som følge af moderselskabets forbindelse med sit datterselskab modtager overskud, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, skal moderselskabets stat og det faste driftssteds stat

– enten undlade at beskatte dette overskud

– beskatte dette overskud, men give moderselskabet og det faste driftssted tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører dette overskud, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau opfylder kravene i artikel 2 og 3 på ethvert niveau.

Bestemmelsen i 1. pind svarer i princippet til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrihed for datterselskabsudbytte. Denne regel gælder dog ikke for udbytte af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, d.v.s. finansielle aktier i selskaber beliggende i lavskattelande.

For udbytte af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a gælder bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2. Bestemmelsen gælder uanset ejerandel.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 2, bestemmer, at såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet i Danmark af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, er ikke i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, som ændret ved ændringsdirektivet, når den gør fradraget for den del af datterselskabets eller datterdatterselskabets skat, der vedrører udbyttet, afhængig af en tilladelse.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, er heller ikke formuleret i overensstemmelse med ændringsdirektivet. Lempelse beregnet efter den gældende § 17, stk. 2, giver dog samme resultat som lempelse beregnet efter reglerne i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, 2. pind, som affattet ved ændringsdirektivet.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 17 indeholdende reglerne for udbytte af datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Efter bestemmelsen nedsættes moderselskabets skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet.

Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab på ethvert niveau ejer minimumsandelen af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Minimumsejerandelen udgør ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 20 pct., ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 15 pct. og derefter 10 pct.

Det vil sige, at hvis selskabet M har aktier i selskab D, der har aktier i selskab DD, der har aktier i selskab DDD, og minimumsejerandelen f.eks. udgør 20 pct., så er det en betingelse, at M ejer mindst 20 pct. af kapitalen i D, at D ejer mindst 20 pct. af kapitalen i DD og at DD ejer mindst 20 pct. af kapitalen i DDD, alt i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Til nr. 13

Det foreslås under nr. 12, at der indsættes et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 17 indeholdende reglerne for udbytte af datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Som konsekvens heraf foreslås, at den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, der bliver § 17, stk. 3, alene skal omfatte udbytte af aktier uden for moder-/datterselskabsforhold omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen under nr. 12

Til nr. 16

Bestemmelserne i § 13 om beskatning af udbytte finder tilsvarende anvendelse for faste driftssteder, som ejes af selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., § 13, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., og § 13, stk. 3, 2. pkt., der er indsat ved § 10, nr. 16, i lov nr. 221 af 31. marts 2004, med de under nr. 8 og 10 foreslåede rettelser.

Udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a er ikke omfattet af bestemmelserne i § 13, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 3, men - med de under nr. 12 og 13 foreslåede ændringer - § 17, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor i ændringen under nr. 16, at § 17, stk. 2 og 3, som affattet ved nr. 12 og 13, og § 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt., som affattet ved nr. 9, skal finde tilsvarende anvendelse for faste driftssteder, som ejes af selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Ifølge artikel 2 i Rådets direktiv 2003/123/EF af 22 december 2003 om ændring af direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal medlemsstaterne ændre deres interne lovgivning, så de overholder direktivets bestemmelser fra 1. januar 2005. Det foreslås derfor, at loven skal have virkning for udbytter, der vedtages eller besluttes udloddet den 1. januar 2005 eller senere.



Bilag 1

RÅDETS DIREKTIV 2003/123/EF
af 22. december 2003
om ændring af direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, særlig artikel 94,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske

og Sociale Udvalg 3) , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved direktiv 90/435/EØF 4)  blev der indført fælles regler for betaling af udbytte og andre udlodninger af overskud, som i konkurrencemæssig henseende skal være neutrale.

(2) Formålet med direktiv 90/435/EØF er at fritage udbytte og andre udlodninger af overskud, som datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat, og at afskaffe dobbeltbeskatning af sådanne indkomster på moderselskabets niveau.

(3) Erfaringerne med gennemførelsen af direktiv 90/435/ EØF har vist forskellige måder, hvorpå dette direktiv kan forbedres, og hvorpå de gavnlige virkninger af de fælles regler, der blev vedtaget i 1990, kan udvides.

(4) Artikel 2 i direktiv 90/435/EØF fastlægger, hvilke selskaber der er omfattet af dets anvendelsesområde. Bilaget indeholder en liste over de selskaber, som direktivet finder anvendelse på. Visse typer selskaber er ikke medtaget på listen i bilaget, selv om de er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat og er selskabsskattepligtige i denne. Anvendelsesområdet for direktiv 90/435/EØF bør derfor udvides til at omfatte andre selskaber, som kan have grænseoverskridende aktiviteter i Fællesskabet og opfylder alle de i direktivet fastsatte betingelser.

(5) Den 8. oktober 2001 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2157/2001 om statut for det europæiske selskab (SE) 5)  og direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse 6) . Tilsvarende vedtog Rådet den 22. juli 2003 forordning (EF) nr. 1435/2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) 7)  og direktiv 2003/72/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse 8) . Da SE er et offentligt selskab med begrænset ansvar, og da SCE er et andelsselskab og begge er af stort set samme type som andre selskaber, der allerede er dækket af direktiv 90/434/EØF, bør SE og SCE tilføjes på listen i bilaget til direktiv 90/434/EØF.

(6) De nye virksomheder, der skal medtages på listen, er selskabsskattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, men nogle af dem betragtes på grundlag af deres juridiske karakteristika af andre medlemsstater som skattemæssigt transparente. Medlemsstater, som behandler ikke-hjemmehørende skattepligtige selskaber som skattemæssigt transparente på dette grundlag, bør give en passende skattelettelse mht. indtægter, der er en del af moderselskabets beskatningsgrundlag.

(7) For at øge de med direktiv 90/435/EØF forbundne fordele bør den andel, der skal udgøre tærsklen for, at et selskab kan betragtes som moderselskab og et andet som datterselskab, sænkes gradvis fra 25 % til 10 %.

(8) Overskud, der betales til og modtages som udbytte af et moderselskabs faste driftssted, bør have samme behandling som den, der finder anvendelse mellem et datterselskab og dets moderselskab. Dette gælder også den situation, hvor et moderselskab og dets datterselskab er beliggende i samme medlemsstat og det faste driftssted i en anden medlemsstat. På den anden side forekommer det, at i situationer, hvor det faste driftssted og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat, med forbehold af anvendelsen af traktatens principper, behandle denne situation på grundlag af sin nationale lovgivning.

(9) I forbindelse med behandlingen af faste driftssteder kan der opstå behov for, at medlemsstaterne fastsætter betingelser og vedtager retsakter for at beskytte den nationale skatteindtægt og forhindre omgåelse af nationale love i overensstemmelse med traktatens principper og under hensyntagen til internationalt anerkendte skattemæssige regler.

(10) Når koncerner organiseres i kæder af selskaber, og overskud udloddes til moderselskabet gennem kæden af datterselskaber, bør dobbeltbeskatning afskaffes, enten gennem fritagelse eller skattegodtgørelse. I tilfælde af skattegodtgørelse bør moderselskabet kunne fradrage enhver skat, der er betalt af ethvert datterselskab i kæden, forudsat at de i direktiv 90/435/EØF fastsatte betingelser er opfyldt.

(11) Overgangsbestemmelserne finder ikke længere anvendelse og bør derfor udgå.

(12) Direktiv 90/435/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 90/435/EØF ændres således:

1) I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende to led:

»- på overskud, som faste driftssteder, beliggende i denne medlemsstat, af selskaber i andre medlemsstater modtager som udbytte fra deres datterselskaber hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor det faste driftssted er beliggende

- på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til faste driftssteder, beliggende i en anden medlemsstat, af selskaber i samme medlemsstat, som de er datterselskaber af.«

2) I artikel 2 bliver den eksisterende tekst stk. 1 og følgende tilføjes som stk. 2:

»2. I dette direktiv forstås ved »fast driftssted« et fast forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvorigennem aktiviteterne i et selskab i en anden medlemsstat udføres helt eller delvis, for så vidt dette forretningssteds overskud er skattepligtigt i den medlemsstat, hvor det er beliggende, i henhold til den relevante bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst eller, hvis der ikke er indgået en sådan overenskomst, i henhold til national lov.«

3) Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»I dette direktiv

a) betegnes som moderselskab mindst ethvert selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 2, og som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, på mindst 20 %.

Som moderselskab betegnes også på samme betingelser et selskab i en medlemsstat, som har en andel i kapitalen i et selskab i samme medlemsstat på mindst 20 %, der helt eller delvis besiddes af førstnævnte selskabs faste driftssted beliggende i en anden medlemsstat.

Fra den 1. januar 2007 skal minimumsandelen i kapitalen i et selskab være 15 %.

Fra den 1. januar 2009 skal minimumsandelen i kapitalen i et selskab være 10 %.

b) forstås ved datterselskab et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den i litra a) nævnte andel.«

4) Artikel 4 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Hvis et moderselskab eller dets faste driftssted som følge af moderselskabets forbindelse med sit datterselskab modtager overskud, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, skal moderselskabets stat og det faste driftssteds stat

- enten undlade at beskatte dette overskud, eller

- beskatte dette overskud, men give moderselskabet og det faste driftssted tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører dette overskud, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau opfylder kravene i artikel 2 og 3 på ethvert niveau.«

b) Følgende indsættes som stk. 1a:

»1a. Intet i dette direktiv er til hinder for, at den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, på grundlag af denne stats vurdering af datterselskabets juridiske karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, betragter et datterselskab som skattemæssigt transparent og derfor beskatter moderselskabet på grundlag af dets andel af datterselskabets overskud, efterhånden som dette overskud opstår. I så fald skal den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, undlade at beskatte overskud udloddet af datterselskabet.

Når den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, medregner moderselskabets andel af datterselskabets overskud, efterhånden som det opstår, skal den enten fritage dette overskud eller give moderselskabet tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører moderselskabets andel i overskuddet, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau opfylder kravene i artikel 2 og 3 på ethvert niveau.«

c) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»Stk. 1 og 1a anvendes indtil datoen for den faktiske iværksættelse af en fælles selskabsbeskatning.«

5) Artikel 5 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

»Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat.«

b) Stk. 2, 3 og 4 udgår.

6) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2005.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt en tabel, der viser, hvorledes bestemmelserne i dette direktiv svarer til de vedtagne nationale bestemmelser.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2003.

På Rådets vegne

A. MATTEOLI

Formand

__________


BILAG

LISTE OVER DE SELSKABER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK. 1, LITRA A)

a) De selskaber, der i belgisk ret benævnes »société anonyme«/»naamloze vennootschap«, »société en commandite par actions«/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société privée à responsabilité limitée«/»besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »société coopérative à responsabilité limitée«/»coöperatieve vennootschap met beperkte aansprakelijkheid« og »société coopérative à responsabilité illimitée«/»coöperatieve vennootschap met onbeperkte aansprakelijkheid«, »société en nom collectif«/»vennootschap onder firma«, »société en commandite simple«/ »gewone commanditaire vennootschap« samt offentlige foretagender, der har antaget en af de ovennævnte retlige former og andre selskaber oprettet i henhold til belgisk ret, der er omfattet af belgisk selskabsskat

b) de selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«. Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«

c) de selskaber, der i tysk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«, »Gesellschaft mit beschränkter Haftung«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«, »Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaft« og »Betriebe gewerblicher Art von juristischen Personen des öffentlichen Rechts« og andre selskaber oprettet i henhold til tysk ret, der er omfattet af tysk selskabsskat

d) de selskaber, der i græsk ret benævnes » ανώνυμη εταιρεία«, »εταιρεία περιωρισμένης ; ευζύνης ( Ε. Π. Ε.)« og andre selskaber oprettet i henhold til græsk ret, der er omfattet af græsk selskabsskat

e) de selskaber, der i spansk ret benævnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por acciones« og »sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser. Andre enheder oprettet i henhold til spansk ret, der er omfattet af spansk selskabsskat (»impuestos sobre sociedades«)

f) de selskaber, der i fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »société à responsabilité limitée«, »sociétés par actions simplifiées«, »sociétés d'assurances mutuelles«, »caisses d'épargne et de prévoyance«, »sociétés civiles«, som automatisk er omfattet af selskabsbeskatning, »coopératives« og »unions de coopératives « samt offentlige industri- og handelsvirksomheder og -foretagender og andre enheder oprettet i henhold til fransk ret, der er omfattet af fransk selskabsskat

g) de selskaber, der er registreret eller virker i henhold til irsk ret, virksomheder registreret i henhold til Industrial and Provident Societies Act, »building societies« registreret i henhold til Building Societies Acts og »trustee savings banks« i henhold til Trustee Savings Banks Act, 1989

h) de selskaber, der i italiensk ret benævnes »società per azioni«, »società in accomandita per azioni«, »società a responsibilità limitata«, »società cooperative« og »società di mutua assicurazione« samt offentlige og private virksomheder, der helt eller overvejende driver handelsvirksomhed

i) de selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »société à responsabilité limitée«, »société coopérative«, »société coopérative organisée comme une société anonyme«, »association d'assurances mutuelles«, »association d'épargne-pension« og »entreprise de nature commerciale, industrielle ou minière de l'Etat, des communes, des syndicats de communes, des établissements publics et des autres personnes morales de droit public« og andre selskaber oprettet i henhold til luxembourgsk ret, der er omfattet af luxembourgsk selskabsskat

j) de selskaber, der i nederlandsk ret benævnes »naamloze vennnootschap«, »besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »Open commanditaire vennootschap«, »Coöperatie«, »onderlinge waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene rekening«, »vereniging op coöperatieve grondslag«, »vereniging welke op onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt« og andre selskaber oprettet i henhold til nederlandsk ret, der er omfattet af nederlandsk selskabsskat

k) de selskaber, der i østrigsk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Gesellschaft mit beschränkter Haftung«, »Versicherungsvereine auf Gegenseitigkeit«, »Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaften«, »Betriebe gewerblicher Art von Körperschaften des öffentlichen Rechts«, »Sparkassen« og andre selskaber oprettet i henhold til østrigsk ret, der er omfattet af østrigsk selskabsskat

l) de handelsselskaber eller almindelige borgerlige selskaber med handelsmålsætning samt de kooperativer og offentlige foretagender, som er registreret i henhold til portugisisk ret

m) de selskaber, der i finsk ret benævnes »osakeyhtiö/aktiebolag«, »osuuskunta/andelslag«, »säästöpankki/sparbank« og »vakuutusyhtiö/försäkringsbolag«

n) de selskaber, der i svensk ret benævnes »aktiebolag«, »försäkringsaktiebolag«, »ekonomiska föreningar«, »sparbanker« og »ömsesidiga försäkringsbolag«

o) de selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret

p) de selskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SAE) for så vidt angår medarbejderindflydelse og andelsselskaber, som er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) og Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse.

__________


2) Udtalelse af 16. december 2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

3) Udtalelse af 29. oktober 2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

4) EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

5) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.

6) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.

7) EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.

8) EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25.



Bilag 2

Ændringsdirektivet sammenholdt med det gældende direktiv

Moder-/datterselskabsdirektivet

Ændringsdirektivet

 

 

Artikel 1

Artikel 1

1. Hvert medlemsstat anvender dette direktiv:

 

- på overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater

 

- på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af.

 

 

1) I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende to led:

»- på overskud, som faste driftssteder, beliggende i denne medlemsstat, af selskaber i andre medlemsstater modtager som udbytte fra deres datterselskaber hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor det faste driftssted er beliggende

 

- på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til faste driftssteder, beliggende i en anden medlemsstat, af selskaber i samme medlemsstat, som de er datterselskab af.«

2. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig eller misbrug.

 

 

 

 

 

Artikel 2

 

Ved udtrykket »selskab i en medlemsstat« forstås i dette direktiv ethvert selskab:

 

a) der er organiseret i en af de former, der er anført i bilaget til dette direktiv

 

b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne stat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet

 

c) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af følgende former for skat:

 

- ----

- selskabsskat i Danmark

- ---

eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat.

 

 

2) I artikel 2 bliver den eksisterende tekst stk. 1 og følgende tilføjes som stk. 2:

 

»2. I dette direktiv forstås ved »fast driftssted« et fast forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvorigennem aktiviteterne i et selskab i en anden medlemsstat udføres helt eller delvis, for så vidt dette forretningssteds overskud er skattepligtigt i den medlemsstat, hvor det er beliggende, i henhold til den relevante bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst eller, hvis der ikke er indgået en sådan overenskomst, i henhold til national lov.«

 

 

Artikel 3

3) Artikel 3, stk. 1, affattes således:

1. I dette direktiv:

a) betegnes som moderselskab mindst ethvert selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 2, og hvis andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, er på mindst 25 pct.

»1. I dette direktiv

a) betegnes som moderselskab mindst ethvert selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 2, og som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, på mindst 20 pct.

 

Som moderselskab betegnes også på samme betingelser et selskab i en medlemsstat, som har en andel i kapitalen i et selskab i samme medlemsstat på mindst 20 pct., der helt eller delvis besiddes af førstnævnte selskabs faste driftssted beliggende i en anden medlemsstat.

 

Fra den 1. januar 2007 skal minimumsandelen i kapitalen i et selskab være 15 pct.

 

Fra den 1. januar 2009 skal minimumsandelen i kapitalen i et selskab være 10 pct.

b) forstås ved datterselskab et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den i litra a) omhandlede andel.

b) forstås ved datterselskab et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den i litra a) nævnte andel.«

 

 

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne:

 

- ved bilateral aftale erstatte kapitalandelskriteriet med stemmerettighedskriteriet

 

- undlade at anvende dette direktiv på selskaber i denne medlemsstat, der ikke i en sammenhængende periode på mindst to år besidder en kapitalandel, der giver ret til betegnelsen moderselskab, eller på selskaber, i hvilket et selskab i en anden medlemsstat ikke i en sammenhængende periode på mindst to år besidder sådan kapitalandel.

 

 

 

 

 

Artikel 4

4) Artikel 4 ændres således:

 

a) Stk. 1 affattes således:

1. Hvis et moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, kan den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende,

»1. Hvis et moderselskab eller dets faste driftssted som følge af moderselskabets forbindelse med sit datterselskab modtager overskud, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, skal moderselskabets stat og det faste driftssteds stat

- enten undlade at beskatte dette overskud

- enten undlade at beskatte dette overskud, eller

- eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeløbet at trække den del af datterselskabets skat, der vedrører dette overskud, og i givet fald det kildeskattebeløb, der i medfør af undtagelsesbestemmelserne i artikel 5 er opkrævet af den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, dog højst den tilsvarende nationale skat.

- beskatte dette overskud, men give moderselskabet og det faste driftssted tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører dette overskud, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau opfylder kravene i artikel 2 og 3 på ethvert niveau.«

 

 

 

b) Følgende indsættes som stk. 1 a:

 

»1 a. Intet i dette direktiv er til hinder for, at den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, på grundlag af denne stats vurdering af datterselskabets juridiske karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, betragter et datterselskab som skattemæssigt transparent og derfor beskatter moderselskabet på grundlag af dets andel af datterselskabets overskud, efterhånden som dette overskud opstår. I så fald skal den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, undlade at beskatte overskud udloddet af datterselskabet.

 

Når den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, medregner moderselskabets andel af datterselskabets overskud, efterhånden som det opstår, skal den enten fritage dette overskud eller give moderselskabet tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører moderselskabets andel i overskuddet, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb, på den betingelse, at hvert selskab og dets datterselskab på lavere niveau opfylder kravene i artikel 2 og 3 på ethvert niveau.«

2. Enhver medlemsstat bevarer imidlertid muligheden for at fastsætte, at udgifter i forbindelse med kapitalandelen og kapitaltab, der er et resultat af udlodningen af datterselskabets udbytte, ikke kan fradrages i moderselskabets skattepligtige overskud. Hvis forvaltningsudgifterne i forbindelse med kapitalandelen i dette tilfælde fastsættes til et fast beløb, kan dette faste beløb ikke overstige 5 pct. af det udbytte, som datterselskabet udlodder.

 

3. Stk. 1 anvendes indtil datoen for den faktiske iværksættelse af en fælles selskabsbeskatning.

Rådet vil, når tiden er inde vedtage bestemmelser, der skal gælde fra denne dato.

c) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»Stk. 1 og 1 a anvendes indtil datoen for den faktiske iværksættelse af en fælles selskabsbeskatning.«

 

 

 

 

Artikel 5

5) Artikel 5 ændres således:

1. Det udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat, i det mindste når moderselskabet har en kapitalandel i datterselskabet på mindst 25 pct.

a) Stk. 1 affattes således:

»Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat.«

2.-4. (Overgangsbestemmelser for Grækenland, Tyskland og Portugal)

b) Stk. 2, 3 og 4 udgår.

 

 

 

 

Artikel 6

 

Den medlemsstat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, kan ikke opkræve kildeskat af det udbytte, som dette selskab modtager fra datterselskabet.

 

 

 

 

 

Artikel 7

 

 

 

For at undgå tvivl fastslås det:

 

- at udtrykket »kildeskat«, således som det anvendes i dette direktiv, ikke omfatter den forskudsbetaling eller forudbetaling af selskabsskat, der foretages af den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, i forbindelse med udlodning af udbytte til moderselskabet

 

- at direktivet ikke berører anvendelsen af interne bestemmelser eller bestemmelser i henhold til overenskomster, der har til formål at ophæve eller lempe økonomisk dobbeltbeskatning af udbytter, især bestemmelser om betaling af skattegodtgørelse til udbyttemodtagerne.

 

 

 

 

 

 

6) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende direktiv.

 

 

 

 

Artikel 8

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1992. De underretter straks Kommissionen herom.

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2005.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

 

Medlemsstaterne sørger for at meddele Kommissionen teksten til de vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

 

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt en tabel, der viser, hvorledes bestemmelserne i dette direktiv svarer til de vedtagne nationale bestemmelser.

 

 

 

 

 

Artikel 3

 

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

 

 

 

 

Artikel 9

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

 

Liste over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a

 

 

a) ---

b) de selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab«, »anpartsselskab«

a) ---

b) de selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«. Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«

c) – l) -----

c) –o) ---

p) de selskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SAE) for så vidt angår medarbejderindflydelse og andelsselskaber, som er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) og Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse.



Bilag 3

Modtagne bemærkninger til lovforslaget, der ikke er af lovteknisk art

Organisation / myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Advokatrådet har ikke bemærkninger til lovudkastet.

 

Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd

AErådet er i princippet imod, at minimumsejerandelen i moder-/datterselskabsforhold nedsættes.

Rådet har den 22. december 2003 vedtaget direktivet om ændring af moder-/datterselskabsdirektivet.

 

AErådet henviser i den forbindelse til, at man med bestemmelsen i direktivet om ændring af moder-/datterselskabsdirektivet om at nedsætte grænsen for ejerskab fra 25 pct. til 10 pct. for at opnå status som moder- og datterselskab går så langt ned i procent-ejerskab, at der reelt ikke længere er tale om et moder-/datterselskabsforhold.

AErådet henviser videre til de provenumæssige konsekvenser af en nedsættelse af minimumsejerandelen i moder-/datterselskabsforhold.

Ifølge dette direktiv skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 1. januar 2005.

Der ses ikke at være mulighed for at undlade at gennemføre ændringsdirektivet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det af AErådet anførte har været kendt ved Danmarks tiltræden af direktivet, jf. aktuelt notat til brug for Folketingets Europaudvalg den 3. oktober 2003 vedr. ECOFIN den 7. oktober 2003 (folketingsåret 2002-03, Europaudvalget, alm. del - bilag 1354, og Skatteudvalget, alm. del – bilag 624) og aktuelt notat til brug for Folketingets Europaudvalg den 21. november 2003 vedr. ECOFIN den 25. november 2003 (folketingsåret 2003-04, Europaudvalget, alm. del - bilag 202, og Skatteudvalget, alm. del – bilag 108).

Danmarks Rederiforening

Ved lovforslaget nedsættes grænsen for den ejerandel, der kan kvalificere et aktieudbytte til at være skattefrit fra 20 pct. til 10 pct. Denne nedsættelse har stor betydning for rederierhvervet. Rederiforeningen påpegede således i forbindelse med nedsættelsen af ejerandelen fra 25 pct. til 20 pct., at også 20 pct. grænsen ofte er for høj i forbindelse med joint ventures. Det gælder for så vidt angår egentlig rederidrift, men i høj grad også ved investeringer i havneanlæg, hvor værtslandet inviterer private operatører til at forestå driften af havnefaciliteterne, men typisk kun tillader privat (udenlandsk) ejerskab i mindre omfang.

 

 

Rederiforeningen beklager, at nedsættelsen sker gradvist, nemlig til 15 pct. fra 1. januar 2007 og til 10 pct. fra 1. januar 2009. Rederiforeningen ser gerne, at nedsættelsen fremskyndes, således at den får effekt allerede fra 1. januar 2005. Rederiforeningen henviser til, at direktivet ikke hindrer en hurtigere og/eller yderligere nedsættelse, og til at hovedparten af vore nabolande allerede i dag har nedsat ejerandelen til dette niveau eller mindre.

Det er korrekt, at flere af Danmarks nabolande allerede har indført en ejergrænse, der er lavere end 25 pct. F.eks. har Frankrig, Belgien, Holland, Spanien og Tyskland en ejergrænse på 5 pct. Luxembourg har en ejergrænse på 10 pct. Andre lande holder sig strikte til direktivets ejergrænse.

Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om hurtigere eller større nedsættelse af ejergrænsen først og fremmest er et spørgsmål om provenu. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil en gennemførelse af ændringsdirektivet indebære et årligt varigt provenutab på ca. 100 mio. kr. (efter tilbageløb) fra 2009 og ca. det halve i 2007 og 2008. Et evt. hurtigere og/eller en større nedsættelse af ejergrænsen vil medføre, at provenutabet vil realiseres tidligere og/eller blive større.

 

 

Det er imidlertid fremdeles regeringens opfattelse, at en lettelse af skatten på arbejde skal prioriteres ved udmøntningen af eventuelle yderligere skattelettelser.

 

Endvidere ville det ifølge Rederiforeningen være ønskeligt, hvis det tillades, at ejerskabet både kan være direkte og indirekte, da det jævnligt forekommer, f.eks. ved opkøb eller fusioner, at aktier i datterselskaber ejes af såvel moderselskabet som andre datterselskaber.

Såvel efter moder-/datterselskabsdirektivet som efter de interne danske regler er det en betingelse, at ejerskabet til det udbyttegivende selskab (datterselskabet) er direkte - d.v.s. at det enkelte udbyttemodtagende selskab (moderselskabet) på ethvert niveau ejer mindst 20 pct. (15 pct., 10 pct.) af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Det ligger uden for formålet med dette lovforslag at ændre på dette. Hertil kommer, at en sådan udvidelse af muligheden for skattefrie datterselskabsudbytter antageligt vil medføre et ikke ubetydeligt provenutab.

Dansk Industri

DI hilser den i ændringsdirektivet vedtagne sænkning af den ejerandel, der kræves for udbetaling af skattefrit udbytte, velkommen.

 

 

For at lette vilkårene for de mange virksomheder, der står over for et generationsskifte, foreslår DI, at ejerandelen for udbetaling af skattefrit udbytte sænkes hurtigere fra de i Danmark gældende 20 pct. til gradvist de 10 pct. i 2009, som direktivændringen foreskriver.

DI skønner, at en hurtigere sænkning til 10 pct. på længere sigt ikke vil medføre noget nævneværdigt provenutab, da de positive strukturvirkninger af fjernelsen af skattemæssige barrierer for hensigtsmæssige generationsskifter og omstruktureringer bidrager til at sikre og øge skattegrundlaget (både person- og selskabsskat). Ved at gennemføre sænkningen hurtigere end fastsat i direktivet, vil Danmark komme på forkant med EU-reguleringen – og på linie med andre EU-lande.

En hurtig nedsættelse af ejerkravet skønnes ikke at medføre en markant bedre strukturvirkning m.v. frem for den foreslåede nedsættelse over en kort årrække, idet selskaberne får vished om de fremtidige lempeligere vilkår og dermed bedre muligheder for planlægning i lys heraf.

Det er fremdeles regeringens opfattelse, at en lettelse af skatten på arbejde skal prioriteres ved udmøntningen af eventuelle yderligere skattelettelser.

Finansrådet

Finansrådet har ikke bemærkninger til lovudkastet.

 

Foreningen Danske Revisorer

FDR har ikke bemærkninger til lovudkastet.

 

Foreningen Registrerede Revisorer

FRR har ikke bemærkninger til lovudkastet.

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR hilser forslaget velkommen, idet det reducerer beskatningen af udbytter.

 

 

I denne forbindelse foreslås indsat en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, hvorefter der kan gives lempelse for den skat, der er udredet af den indkomst, der ligger til grund for udbyttet (=lempelse for underliggende skat). FSR’s skatteudvalg kan tilslutte sig, at der bør gives lempelse i de beskrevne tilfælde, men finder, at lempelsesreglen bør ledsages af retningslinier for, hvorledes lempelse for den underliggende skat beregnes.

Afgørende må være at imødegå dobbeltbeskatning af udbyttet. Det bør derfor være muligt at opnå lempelse for skat, selvom den vedrører indtægter, som et underliggende datterselskab – et datterdatterselskab – tidligere har optjent og i efterfølgende år udloddet som udbytte til datterselskabet, hvor den danner grundlag for udlodning af udbytte til det danske moderselskab.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 2, fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 1026 af 23. december 1998. Ved denne lov blev den hidtil gældende § 17, stk. 2, ophævet, hvorefter den hidtil gældende § 17, stk. 3, med samtidigt foretagne ændringer blev § 17, stk. 2.

Den bestemmelse, der blev ophævet ved lov nr. 1026 af 23. december 1998, var indført i forbindelse med implementeringen af moder-/datterselskabsdirektivet til gennemførelse af direktivets artikel 4, stk. 1, 2. pind. Om administrationen af denne bestemmelse henvises til LV 98 S.E.2.3. Lempelsen udgjorde den del af skatten, som svarede til forholdet mellem det modtagne udbytte og moderselskabets skattepligtige indkomst, dog højst det beløb som datterselskabet har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet.

 

 

Lempelsen efter den foreslåede bestemmelse udgør den del af skatten, som svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og moderselskabets skattepligtige indkomst, dog højst det beløb, som datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet.

 

 

Forskellen mellem den i 1998 ophævede bestemmelse og den nu foreslåede bestemmelse er således, at der efter den foreslåede bestemmelse ikke blot kan gives lempelse for skat betalt af det nærmeste datterselskab, men også for skat betalt af datterselskaber på lavere niveau. Der henvises til eksemplerne i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.4. på forskellen mellem beregning af lempelse efter moder-/datterselskabsdirektivet og ændringsdirektivet.

 

 

Den nu foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt blive administreret i overensstemmelse med praksis vedrørende den i 1998 ophævede bestemmelse.

Forsikring & Pension

F&P har ikke bemærkninger til lovudkastet.

 

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovudkastet.

 

 

Told- og Skattestyrelsen

TSS har ingen bemærkninger til lovudkastet.

 

 

 



Bilag 4

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

 

 

 

§ 1

 

 

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 5 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 14 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, lov nr. 465 af 9. juni 2004, lov nr. 466 af 9. juni 2004 og § 5 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v., som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

 

 

a)-b) ---

 

 

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskab), der ejer mindst 20 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende,

d)-h) ---

Stk. 2-5 . ---

 

1. I § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., ændres »2« til: »10 pct.«.

2. I § 2, stk. 1, litra c, indsættes efter 2. pkt.:

»Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.«.

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

3. I § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. , der bliver § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., indsættes efter »direktiv 90/435/EØF«: »om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater«.

4. I § 2, stk. 1, litra c, indsættes efter 3. pkt., der bliver 4. pkt.:

»Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet,«

 

 

 

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) ---

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 20 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i et EU medlemsland, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

3) ---

 

5. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres », 3 a-5 og 5 b« til: »og 3 a-5 b«.

6. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres »20 pct.« til: »10 pct.«.

7. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.«.

8. I § 13, stk. 1, nr. 2, affattes 4. pkt., der bliver 5. pkt., således:

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«.

9. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 4. pkt., der bliver 5. pkt.:

»Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.«.

 

 

 

 

 

 

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, oppebærer som udbytte af egne aktier. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i et EU medlemsland, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

 

10. I § 13, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., og § 13, stk. 3, 2. pkt., ændres »et EU-medlemsland« til: »en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS«.

Stk. 2. ---

Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller 3. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i et EU medlemsland, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 4.-14 . ---

 

 

 

 

 

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, og 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 30 pct. af den skattepligtige indkomst.

 

11. I § 17, stk. 1, indsættes efter »foreninger m.v.«: »(selskabskabsskatten)«.

 

 

 

 

 

12. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets, skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab, datterselskabet, og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den 3. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

 

 

 

Stk. 2. Såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergives det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

 

13. I § 17, stk. 2, 1. pkt., der bliver § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 13« til: »skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, eller af nærværende paragrafs stk. 2«.

Stk. 3. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 2, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har ubetinget krav på at oppebære.

Stk.4 . ---

 

14. I § 17, stk. 3, der bliver § 17, stk. 4, ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 3«.

 

 

 

§ 19. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i § 32 udgør skatten den i § 17, stk. 1, fastsatte sats. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der beskattes efter 1. pkt., medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet af § 32.

Stk. 2 . ---

 

15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelsforeninger«: »(kooperationsskatten)«.

 

 

 

§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige indkomst.

 

 

 

 

16. I § 21 indsættes efter 1. pkt.:

»§ 17, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. § 13, stk. 1, nr., 2, 6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

 

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 om ændring af direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EU-tidende 2004 nr. L 7, s. 42).