Den fulde tekst

Fremsat den 6. april 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt m.v. og anpartsreglerne)

 

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004, som ændret ved § 35 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 6, og to steder i § 13 a, stk. 2 og i § 13 a, stk. 8 , ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4«.

2. I § 13 a, stk. 4, ændres »kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d« til: »kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4«.

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og senest ændret ved § 1 lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra a , ændres »§ 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k,« til: »§ 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 2.«

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og senest ændret ved § 4 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, udgår »§ 2, stk. 1, litra h,«.

2. I § 54, stk. 3 og 4 , og § 57, stk. 1 , ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5«.

3. I § 55, stk. 2, og § 56, stk. 2 , udgår »§ 2, stk. 5,«.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 8. oktober 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 11, stk. 2, ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4«.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, § 3 i lov nr. 1044 af 17. december 2002, § 7 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 4 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 302 af 30. april 2004, § 2 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1375 af 20. december 2004 og senest ændret ved § 3 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet.

2) Erhverver indkomst i form af vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden indkomst fra bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra den første dag.

5) Ejer fast ejendom her i landet eller har indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21.

6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.

7) Erhverver indkomst i form af vederlag, der ikke er omfattet af nr. 2, fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden, jf. dog stk. 7. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

8) Erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4.

9) Erhverver indkomst i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1 og 2, samt indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1.

10) Erhverver indkomst her fra landet i form af pensioner i henhold til uafdækkede pensionstilsagn, der ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven eller sum til afløsning af dette pensionstilsagn samt pensioner, rådighedsløn og lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold eller med et tidligere medlemskab af, eller ydes til en tidligere medhjælp for, bestyrelser, herunder kommunale bestyrelser m.v., Folketing, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

11) Erhverver indkomst her fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing eller pension og andre sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være skattepligtig for en person omfattet af § 1.

12) Erhverver indkomst her fra landet i form af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og andre ydelser, som træder i stedet for lønindkomst eller indkomst efter nr. 4, og som ville være skattepligtig for en person omfattet af § 1.

13) Erhverver indkomst her fra landet i form af stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.

14) Erhverver indkomst her fra landet i form af s kattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

15) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

16) Erhverver indkomst her fra landet i form af skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler.

17) Erhverver indkomst her fra landet i form af skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

18) Erhverver indkomst her fra landet i form af godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

19) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.

20 ) Erhverver indkomst her fra landet i form af elevstøtte, der ydes i henhold til lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.

21) Erhverver indkomst her fra landet i form af skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

22) Erhverver indkomst her fra landet i form af tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003.

23) Erhverver indkomst her fra landet i form af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

24) Erhverver indkomst her fra landet i form af støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik , jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

25) Erhverver indkomst her fra landet i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse, aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4 og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

26) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet af nr. 1.

27) Erhverver indkomst her fra landet i form af vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført ombord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil. Med skib eller fly med hjemsted her i landet sidestilles skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi eller luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi eller luftfartsselskab, anses ikke for et skib eller fly med hjemsted her i landet. Foretages der indeholdelse af skat efter § 48 C, stk. 1, indrømmes der ikke fradrag for udgifter ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af dette stykke endelig opfyldt.

Stk. 3. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 samt 9-27, og stk. 2, omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog stk. 2, 4. og 5. pkt. og afsnit I A.

Stk. 4. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B. Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af stk. 1, nr. 1. Valget skal træffes senest 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres inden udløbet af den frist, der er nævnt i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.

Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 6, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af udbytteskat efter § 65, eller ved den skat, som skal betales efter § 65 A, stk. 1.

Stk. 6. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 8, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af royaltyskat efter § 65 C.

Stk. 7. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 7, omfatter kun personer, der har været skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1. Det er en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-27, når den udbetales af:

1) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-27.

Stk. 9. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange), internettet el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående, eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark, udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.«

2. I § 5 A, stk. 3, ændres »Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f, og g,« til: »Pensionsudbetalinger, efterløn, overgangsydelse, ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13,«.

3. I § 33 C, stk. 9, ændres »§ 2, stk. 1, litra d eller e« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4 eller 5«.

4. I § 40 ændres »§ 2, stk. 1, litra i« til: »§ 2, stk. 1, nr. 8«.

5. I § 44, litra b og § 46, stk. 4 , ændres »§ 2, stk. 1, litra d« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4«.

6. § 48 B affattes således:

» § 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.«

7. § 48 C, stk. 1, affattes således:

»For personer, der er skattepligtige efter § 2, stk. 2, og som erhverver lønindkomst ved arbejde udført ombord på dansk skib i udenrigsfart eller nærfart beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindkomsten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.«

8. I § 48 E, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 1, litra d« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4«.

9. I § 48 E, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, litra a« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1«.

10. I §  48 E, stk. 3, nr. 1 og 3 ændres »§ 2, stk. 1, litra a-d eller j« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 7, eller 9-27, eller stk. 2«.

11. I §  48 E, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, litra a-d eller j« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 7, eller 9-27, eller stk. 2«.

12. I § 65 A, stk. 1 og 2 , ændres »§ 2, stk. 1, litra f«, til: »§ 2, stk. 1, nr. 6«.

13. I § 65 C, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 1, litra i« til: »§ 2, stk. 1, nr. 8«.

§ 6

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret ved § 6 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 og lov nr. 1430 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 1, litra a), b), d) og e)« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27«.

2. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, litra j« til: »§ 2, stk. 2«.

§ 7

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (kulbrinteopkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 11 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og senest ændret ved § 6 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 2, ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1«.

§ 8

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 12 i lov nr. 374 af 18. maj 1994, § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, § 21 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, § 7 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 5 i lov nr. 221 af 31. marts 2004 og senest ændret ved § 9 i lov nr. i lov nr. 458 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 2, ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1«.

§ 9

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 42, stk. 11, ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e« to steder til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5«.

§ 10

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og senest ændret ved § 2 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 F, stk. 1, ændres: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a« to steder til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1«.

2. I § 12 B, stk. 10, ændres: »kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d« til: »kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4«.

3. I § 28, stk. 4 og 5 , ændres: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2«.

4. I § 30 A, stk. 1, nr. 2, ændres »personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13« til: »personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12«.

5. I § 33 A, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende finder stk. 1 ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale, og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter stk. 1.«

§ 11

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som bl.a. ændret ved § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, § 9 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 5 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 og senest ændret ved lov nr. 1390 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 12, ophæves.

Nr. 13 - 18 bliver herefter nr. 12 - 17.

2. § 4, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

3. I § 4, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »reglen i stk. 1, nr. 13« til: » reglen i stk. 1, nr. 12«.

4. I § 10, stk. 5, ændres »kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller stk. 2, litra b, c, d og f« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt«.

5. I § 13, stk. 6, ændres to steder »§ 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13« til: »§ 4, stk. 1, nr. 10 eller 12«.

§ 12

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, som ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, § 3 i lov nr. 1389 af 20. december 2004 og § 1 i lov nr. 1441 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f eller i« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 6 eller 8«.

2. I § 2, stk. 2, ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og som har valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og som har valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1«.

3. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres », 12 eller 13« til: »eller 12«.

§ 13

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 874 af 3. december 1999, § 17 i lov nr. 958 af 20. december 1999 og § 3 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 3, ændres », 12 og 13« til: »og 12«.

§ 14

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 21 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 12 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 4 ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d« to steder til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4«.

§ 15

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1376 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., og § 22 a, stk. 7 , ændres », 12 eller 13« til: »eller 12«.

2. I § 22 a, stk. 3, nr. 2, ændres », 12 og 13« til: »og 12«.

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1 – 9, § 10, nr. 1 - 3 og 5, § 11, nr. 4, § 12, nr. 1 og 2, og § 14 har virkning fra og med indkomståret 2006.

Stk. 3. § 10, nr. 4, § 11, nr. 1-3 og 5, § 12, nr. 3, § 13 og § 15 har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere indkomstår.

Stk. 4. Har en skattepligtig i indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet en virksomhed, hvorfra indkomsten for indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, kan den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2006 eller senere indkomstår tilkendegive, at de regler, der er nævnt i stk. 3, skal finde anvendelse for virksomheden fra og med det pågældende indkomstår.

Stk. 5. Har en skattepligtig i indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet en virksomhed, hvorfra indkomsten i 2006 eller senere indkomstår bliver omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, kan den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen for det pågældende indkomstår tilkendegive, at de regler, der er nævnt i stk. 3, skal finde anvendelse for virksomheden fra og med det pågældende indkomstår.

Stk. 6. Erhverver en skattepligtig i indkomståret 2006 eller senere indkomstår en virksomhed eller en del af en virksomhed ved arv eller gave, kan arvingen henholdsvis gavemodtageren i forbindelse med selvangivelsen for det pågældende indkomstår tilkendegive, at de regler, der er nævnt i stk. 3, ikke skal finde anvendelse for virksomheden, såfremt indkomsten fra den pågældende virksomhed for afdøde ved dødsfaldet henholdsvis gavegiveren på tidspunktet for gaven er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at forenkle og modernisere reglerne om begrænset skattepligt for fysiske personer og at forenkle visse regler for personers investeringer i anparter.

Lovforslaget er derudover et led i regeringens bestræbelser på at fjerne uhensigtsmæssige konsekvenser og huller i den gældende skattelovgivning. Arbejdet med at afdække sådanne uhensigtsmæssigheder vil fortsætte løbende.

Lovforslaget indeholder følgende fire elementer:

· Forenkling og modernisering af reglerne for begrænset skattepligt for fysiske personer. Der foretages herudover tre stramninger i reglerne om begrænset skattepligt for fysiske personer som led i regeringens bestræbelser på at lukke huller i skattelovgivningen.

· Forenkling af reglerne for visse passive ejere i virksomheder, der udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom efter personskattelovens § 4.

· Udvidelse af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D til også at omfatte personer, der bor i udlandet og modtager efterløn m.v. fra Danmark.

· En præcisering af lempelsesbestemmelsen i ligningslovens § 33 A for lønindkomst ved arbejde i udlandet for den danske stat eller anden dansk myndighed.

Herudover foretages enkelte konsekvensændringer i andre love.

2. Lovforslagets baggrund og indhold

2.1. Begrænset skattepligt

I skatteretten skelnes der grundlæggende mellem fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige personer. Fuldt skattepligtige fysiske personer er bl.a. personer med fast bopæl her i landet. En fuldt skattepligtig person er skattepligtig til Danmark af alle sine indkomster, uanset om de kommer fra Danmark eller udlandet.

En begrænset skattepligtig fysisk person har i modsætning hertil fast bopæl i udlandet og er kun skattepligtig til Danmark af indkomst fra kilder her i landet. Et eksempel på en begrænset skattepligtig person er en person, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. Denne person er begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomsten fra arbejdet udført her i landet.

Reglerne om begrænset skattepligt for fysiske personer findes i dag i kildeskattelovens §§ 2, 43 og 44 samt i kildeskattebekendtgørelsen. I det gældende regelsæt er reglerne om begrænset skattepligt koblet sammen med reglerne om A-indkomst således, at visse former for indkomster er undergivet begrænset skattepligt til Danmark, når de er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller er gjort til A-indkomst i kildeskattebekendtgørelsens § 20. Det foreslås, at reglerne om begrænset skattepligt samles i kildeskattelovens § 2, og at koblingen til reglerne om A-indkomst fjernes. Dette medfører en forenkling for brugerne af reglerne.

Det er i kildeskattebekendtgørelsen fastsat hvilke indkomstarter, der, udover vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er A-indkomst og dermed begrænset skattepligtige. Der er opregnet 37 forskellige indkomstarter i bekendtgørelsen. Efter forslaget vil størstedelen af disse indkomstarter for så vidt angår begrænset skattepligt fremover blive samlet i nogle overordnede indkomstgrupper i kildeskattelovens § 2. Resten vil blive opregnet positivt direkte i loven. De indkomstgrupper, der fremover vil være begrænset skattepligtige til Danmark, vil være følgende:

1) Lønindkomst

2) Bestyrelseshonorarer m.v.

3) Indkomst i forbindelse med arbejdsudleje

4) Indkomst fra erhvervsvirksomhed fra fast driftssted her i landet

5) Indkomst fra fast ejendom

6) Udbytter

7) Visse konsulentvederlag

8) Royalty

9) Pensionsindtægter, som efter pensionsbeskatningslovens afsnit I medregnes i indkomsten

10) Pensioner med sammenhæng til tidligere tjenesteforhold m.v. (typisk pensionstilsagn)

11) Sociale ydelser, f.eks. folkepension

12) Arbejdsmarkedsydelser, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge

Efter gældende regler nævnes flere af de skattepligtige indkomsttyper specifikt ved navn og lov- og paragrafhenvisning. Ved at samle indkomstarterne i overordnede skattepligtige grupper undgås det, at der skal lovgives, hver gang reglerne for en af de pågældende indkomstarter flytter fra én lovbestemmelse til en anden, får en ny betegnelse eller lignende.

For så vidt angår stipendier og uddannelsesydelser har det ikke været muligt at samle disse indkomster i en overordnet gruppe, uden at der herved ville ske en udvidelse af den begrænsede skattepligt for disse indkomsttyper. Det samme er tilfældet for andre offentlige ydelser end de ovenfor nævnte. For at sikre, at ingen personer efter forslaget vil blive skattepligtig til Danmark af en ydelse, som efter gældende regler er skattefri, foretages derfor en positiv opregning af de ydelser, som efter gældende ret er begrænset skattepligtige til Danmark.

Der er med dette forslag ikke tilsigtet nogen ændring i afgrænsningen af den begrænsede skattepligt. Dog foreslås det, at den begrænsede skattepligt for renteindtægter ophæves, således at fysiske personer, der bor i udlandet, men har renteindtægter fra opsparing i Danmark, ikke længere er begrænset skattepligtige af disse renteindtægter. Efter de gældende regler er personer, der har været fuldt skattepligtige til Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før ophøret af den fulde skattepligt, begrænset skattepligtige af renteindtægter her fra landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h, og stk. 5. Med vedtagelsen af rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF), der blev gennemført ved lov nr. 221 af 31. marts 2004, samt mulighederne for udveksling af oplysninger efter EU’s bistandsdirektiv, dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og OECD’s og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager, er der imidlertid i vidt omfang sikret fuld beskatning af opsparing i bopælslandet, hvilket overflødiggør værnsreglen om begrænset skattepligt for renter. Hertil kommer, at en opsparing nemt kan flyttes til andre lande, og fraflyttere derfor nemt kan undgå at komme til at betale skat af renteindtægter fra Danmark. Det foreslås derfor at ophæve den begrænsede skattepligt for renteindtægter.

Som et led i regeringens bestræbelser på at fjerne uhensigtsmæssige konsekvenser og huller i den gældende skattelovgivning er de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3, og 7, samt stk. 2, derudover udvidet til at omfatte alle former for vederlag, herunder alle former for skattepligtige personalegoder. Efter de gældende regler er begrænset skattepligtige personer kun skattepligtige af vederlag i penge, fri kost og logi samt aktier m.v. Det findes imidlertid ikke rimeligt, hvis den begrænsede skattepligt kan undgås ved at udbetale vederlaget i form af et andet personalegode. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis et personalegode andetsteds i skattelovgivningen er gjort skattefrit, er det pågældende personalegode også skattefrit for den begrænsede skattepligtige. Formålet med denne del af lovforslaget er således at undgå, at personer, der bor i udlandet og arbejder i Danmark, kan undgå beskatning af den del af »lønpakken«, som består af visse typer ellers skattepligtige personalegoder f.eks. fri telefon.

Som et led i regeringens bestræbelser på at fjerne uhensigtsmæssige konsekvenser og huller i den gældende skattelovgivning foreslås den begrænsede skattepligt herudover udvidet til også at omfatte sygedagpenge og lignende, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende med fast driftssted her i landet. Selvstændigt erhvervsdrivende med fast driftssted i Danmark, er under visse omstændigheder omfattet af dansk social sikringslovgivning og har i disse tilfælde derfor ret til sygedagpenge og lignende fra Danmark. Sådanne personer burde være skattepligtige til Danmark af dagpengene, men er efter gældende regler ikke begrænset skattepligtige her til landet som en konsekvens af Østre Landsrets dom af 24. september 2003, der fastslog, at dagpenge ikke anses for at være indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. De pågældende personer kan således modtage dagpenge fra Danmark uden at skulle betale skat til Danmark heraf. Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende med fast driftssted her i landet skal svare dansk skat af dagpenge fra Danmark på samme måde, som det er tilfældet for andre modtagere af danske dagpenge f.eks. begrænset skattepligtige lønmodtagere samt dagpengemodtagere, der har fast bopæl her i landet. Med forslaget skabes der således sammenhæng mellem social sikring i Danmark og skattepligt til Danmark.

Endelig foreslås den begrænsede skattepligt udvidet til også at omfatte udbetalinger fra den særlige pensionsopsparing (SP-udbetalinger), visse udbetalinger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og udbetalinger af førtidspension til førtidspensionister, der modtog førtidspension før 1/1 2003, og som nu reguleres særskilt i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Som nævnt ovenfor er sådanne indkomster kun begrænset skattepligtige til Danmark efter gældende ret, hvis de er positivt opregnet i kildeskattebekendtgørelsen. På grund af manglende opdatering af kildeskattebekendtgørelsen i forbindelse med justeringer i den lovgivning, der regulerer disse indkomster, står disse indkomster ikke på positivlisten og er således ikke begrænset skattepligtige til Danmark. Til sammenligning reguleres udbetaling af førtidspension til personer, der bliver førtidspensionister efter 1/1 2003, fortsat i lov om social pension, og står derfor stadig på positivlisten over begrænset skattepligtige indkomster til Danmark. Ligeledes er udbetalinger af indestående beløb på SP-kontoen til et dødsbo ved dødsfald omfattet af positivlisten, hvorimod SP-udbetalinger til levende personer efter gældende ret ikke længere er begrænset skattepligtige til Danmark efter, at denne type indkomst skiftede paragraf i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension uden en samtidig konsekvensrettelse i kildeskattebekendtgørelsen. Kildeskattebekendtgørelsen er herudover ikke blevet opdateret i takt med, at medlemskredsen af ATP er blevet udvidet til andre end lønmodtagere, hvilket medfører, at udbetalinger fra ATP, der ikke har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, ikke er begrænset skattepligtigt til Danmark. Med forslaget lukkes disse huller.

2.2. Anparter

Det foreslås at ophæve reglerne i personskatteloven om, at indkomst fra visse virksomheder med udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri er kapitalindkomst, og at der gælder underskudsbegrænsning. Det drejer sig om en af de såkaldte anpartsregler. Ophævelsen af reglen vil medføre en forenkling af reglerne for beskatning af visse virksomheder, der udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom.

Ved anparter eller anpartsvirksomhed forstås i skattemæssig henseende en persons ejendomsret til en del af en virksomhed, hvori ejerantallet ofte er stort, og hvori nogle eller alle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Virksomheden kan være organiseret som et kommanditselskab, hvilket der typisk er tale om, et interessentskab, et partrederi eller en anden form for sameje. Beskatningen af virksomhedens indkomst sker hos den enkelte ejer af virksomheden.

Formålet med anpartsreglerne er at begrænse personers skattemæssige incitament til at investere i anparter. Baggrunden for reglerne er, at omfanget af investeringer i anparter i sidste halvdel af 1980’erne var stærkt voksende med provenutab for det offentlige til følge. Investeringerne blev i mange tilfælde foretaget ud fra de skattemæssige fordele på kort sigt, som investorerne umiddelbart opnåede ved anskaffelse af anparten. Der blev derfor i 1989 indført regler, der ifølge motiverne (lovforslag nr. L 245 (Anparter) fremsat den 12. maj 1989) skulle fjerne de skattemæssige fordele for personer ved anskaffelse af anparter. Reglerne er senere ændret flere gange i begyndelsen af 1990’erne.

Virksomhederne er afgrænset ved bestemmelser i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13. Personskattelovens § 4 vedrører de indkomstarter, som fysiske personer skal medregne til kapitalindkomsten. Det vil sige, at de virksomheder, der er omfattet af anpartsreglerne, formelt afgrænses ved den indkomst fra virksomheden, som den skattepligtige skal medregne ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Er en virksomhed omfattet af anpartsreglerne, er den afgørende virkning for ejeren af virksomheden eller anpartsinvestoren som nævnt ovenfor, at et eventuelt underskud fra virksomheden ikke kan trækkes fra i anden indkomst hos investoren, f.eks. lønindkomst. Underskuddet kan kun fremføres til modregning i senere års overskud fra samme virksomhed. Endvidere kan virksomhedsordningen ligesom virksomhedsomdannelsesloven ikke anvendes. Endelig indebærer reglerne, at har en anpartsvirksomhed overskud, beskattes overskuddet fra virksomheden som nævnt som kapitalindkomst.

Hovedreglen for de virksomheder, der er omfattet af anpartsreglerne, er personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10. Bestemmelsen omfatter virksomheder, dvs. selvstændig erhvervsvirksomhed, hvori antallet af ejere er større end 10 (såkaldte masseanpartsprojekter). Det er uden betydning, om aktiverne i virksomheden er udlejet, eller aktiverne anvendes direkte i driften af virksomheden. Bestemmelsen omfatter endvidere virksomhed omfattet af ligningslovens § 8 K, stk. 2, hvori antallet af personlige ejere er større end 2. Det drejer sig om virksomheder, der vedrører produktion af juletræer og pyntegrønt.

I tilknytning til hovedreglen findes der regler i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13. Disse regler vedrører visse virksomheder med op til 10 ejere (mindre anpartsvirksomheder). Ved gennemførelsen af disse regler har hensigten været at hindre en omgåelse af hovedreglen.

Bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 , omfatter visse virksomheder med 10 eller færre deltagere, der ejer og udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom. Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, omfatter virksomheder uanset antallet af ejere, der udlejer afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Efter alle tre bestemmelser i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, er ejeren af virksomheden kun omfattet, hvis vedkommende deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang. Ved uvæsentligt omfang forstås vejledende en arbejdsindsats på mindre end 50 timer månedligt. Det betyder, at en ejer, der deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, ikke er omfattet af anpartsreglerne.

Har en virksomhed med udlejning af fast ejendom, driftsmidler og skibe flere end 10 ejere, er den omfattet af hovedreglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, der omfatter virksomheder med flere end 10 ejere.

Er en virksomhed omfattet af anpartsreglerne, gælder reglen i personskattelovens § 13, stk. 6, der regulerer den skattemæssige behandling af underskud fra virksomheden. Bestemmelsen indebærer, at et eventuelt underskud i virksomheden ikke kan fratrækkes i anden indkomst hos den skattepligtige, f.eks. lønindkomst eller i overskud fra anden erhvervsvirksomhed. Underskuddet kan kun fremføres til modregning i senere års overskud fra samme virksomhed uden tidsbegrænsning, herunder i fortjenester ved afståelse af virksomhedens aktiver.

Har en anpartsvirksomhed overskud, indebærer anpartsreglerne, jf. personskattelovens § 4, at overskuddet beskattes som kapitalindkomst i stedet for som personlig indkomst, som tilfældet er for indkomst fra anden selvstændig erhvervsvirksomhed, der drives i personligt regi.

Endvidere gælder, at når en virksomhed er omfattet af anpartsreglerne, kan virksomhedsordningen ikke anvendes på virksomheden, og at aktiver, hvorfra indkomsten beskattes efter anpartsreglerne, ikke kan indgå i kapitalafkastgrundlaget efter kapitalafkastordningen i virksomhedsskatteloven.

Endelig skal virksomheder med flere end 10 ejere efter reglerne i ligningslovens § 29 udarbejde et fælles skatteregnskab for de ejere, der ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Det foreslås at ophæve reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Der er en række grunde til, at reglerne foreslås ophævet.

For det første har det vist sig, at reglerne er vanskelige at anvende for såvel skattemyndighederne som for de skattepligtige.

For det andet medfører reglerne, at rationel og professionel administration af udlejningsejendomme bliver besværliggjort. Dette skyldes, at investorerne for at undgå at blive omfattet af reglen må finde en formidler/administrator, der kun formidler henholdsvis administrerer udlejning af fast ejendom for maksimalt 10 personer.

Det findes ikke hensigtsmæssigt, at skatteyderne på grund af skattereglerne tvinges til at finde formidlere af udlejning af fast ejendom og administratorer af udlejet fast ejendom, der i samme indkomstår ikke kan formidle henholdsvis administrere udlejet fast ejendom fælles for flere end 10 personer uden skattemæssige konsekvenser for ejerne.

For det tredje er anvendelsesområdet for reglerne efterhånden blevet begrænset. Det skyldes dels den måde, som anpartsprojekterne vedrørende fast ejendom i dag udbydes på, dels udviklingen i administrativ praksis og retspraksis. Projekterne er tilrettelagt på en måde, så investorerne ikke skal anses for at få en anden virksomhed til at varetage formidling eller administration af udlejningen. Endvidere er der sket en indsnævring af, hvad der kan henføres til administration af udlejning. Det er vurderingen, at reglerne ikke længere udgør nogen afgørende hindring for etablering af ejendomsprojekter med maks. 10 deltagere, idet det er muligt at tilrettelægge projekterne på en sådan måde, at deltagerne ikke bliver omfattet af anpartsreglerne.

Konsekvensen af ophævelsen af reglen er, at personer, der udlejer fast ejendom, fremover skal behandles efter de samme regler, som gælder for selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder således, at op til 10 personer kan anskaffe og udleje fast ejendom uden at skulle anvende anpartsreglerne. Med forslaget opnås således, at ejerne kan få en professionel formidler/administrator til at varetage udlejningen, idet denne kan varetage formidling/administration fælles for flere end 10 personer uden skattemæssige konsekvenser for ejerne. Det opnås endvidere, at flere end 10 personer som led i en fælles udlejning kan udleje fast ejendom til samme lejer uden at være omfattet af anpartsreglerne. Har 11 personer eller flere en virksomhed, der ejer og udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom, er disse omfattet af anpartsreglerne i personskattelovenes § 4, stk. 1, nr. 10.

2.3. Udvidelse af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D til også at omfatte efterløn m.v.

Efter gældende regler kan en person, der er hjemmehørende i udlandet, vælge at blive beskattet efter de såkaldte grænsegængerregler, dvs. nogenlunde som en fuldt skattepligtig person, hvis indkomsten fra personligt arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Danmark, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af personens samlede indkomst opgjort efter danske regler.

I 2000 blev ordningen udvidet til også at omfatte pensionister i udlandet, der modtager pension fra Danmark. Det foreslås, at også udenlandsk hjemmehørende efterlønsmodtagere eller personer, der modtager overgangsydelse, skal have mulighed for at vælge at blive beskattet efter de såkaldte grænsegængerregler, hvis efterlønnen eller overgangsydelsen fra Danmark sammen med eventuel pension og lønindkomst m.v., som Danmark har beskatningsretten til, udgør mindst 75 pct. af efterlønsmodtagerens samlede indkomst opgjort efter danske regler.

2.4. Præcisering af lempelsesbestemmelsen i ligningslovens § 33 A

Efter gældende regler er det en betingelse for lempelse efter ligningslovens § 33 A, at der for lønindkomst ved arbejde i udlandet for den danske stat eller anden dansk myndighed, som er fastsat ved kollektiv overenskomst, kun kan opnås lempelse, såfremt det af den kollektive aftale udtrykkeligt fremgår, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelsen. Denne betingelse følger af tidligere ændringslove til ligningsloven. For at gøre lempelsesbestemmelsen i ligningslovens § 33 A mere brugervenlig foreslås det at samle de regler, der regulerer lempelse for udenlandsk skat efter ligningslovens § 33 A, i ligningslovens § 33 A.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslagets skønnes samlet set kun at indebære begrænsede provenumæssige konsekvenser.

Forenkling og modernisering af reglerne for begrænset skattepligt for fysiske personer

Forslaget om modernisering og forenkling af reglerne for begrænset skattepligt for fysiske personer tilsigter som udgangspunkt ikke væsentlige ændringer i de skattepligtige indkomster.

Der sker dog en ændring derved, at renteindtægter ikke længere er begrænset skattepligtige for personer, som har været fuldt skattepligtige i én eller flere perioder på mindst 7 år inden for de seneste 10 år før ophøret af den fulde skattepligt til Danmark. På den anden side udvides den begrænsede skattepligt for personligt arbejde i tjenesteforhold m.v. til at omfatte alle former for personalegoder.

Netto skønnes disse to modsatrettede effekter kun at have begrænsede provenuvirkninger.

Forenkling af anpartsregler

Den foreslåede ophævelse af reglerne betyder, at investorer, der i dag er omfattet af anpartsreglen, kan komme ind under skattelovgivningens almindelige regler. Det indebærer, at såvel nye underskud som oparbejdede underskud kan fratrækkes i anden personlig indkomst i stedet for som hidtil i kapitalindkomst og med underskudsbegrænsning.

Der skønnes dog ikke at være mange projekter, som i dag er omfattet af den anpartsregel, der foreslås ophævet, og som derfor ville kunne udnytte en overgang til beskatning i personlig indkomst med et dertil hørende provenutab. På samme måde forventes ændringerne heller ikke at medføre en stigning i udbuddet af ejendomsprojekter. Vurderingen er således, at der ikke vil blive gennemført flere skattedrevne projekter end dem, der ellers ville være blevet gennemført.

Således skønnes der hverken at blive tale om nye provenutab eller samfundsøkonomiske tab ved en forenkling af reglerne.

Udvidelse af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D til også at omfatte efterløn m.v.

Lovforslaget bevirker, at udenlandsk bosiddende efterløns- og overgangsydelsesmodtagere – ligesom pensionsmodtagere – kan få fradrag for renteudgifter og ligningsmæssige fradrag samt kan foretage overførsel af en ægtefælles uudnyttede personfradrag og bundbeløb ved skatteberegningen. Der er omkring 200 modtagere i alt bosiddende i lande, hvor Danmark har beskatningsretten. På baggrund af dette beskedne antal skønnes provenutabet vedrørende udvidelsen at blive yderst begrænset.

Præcisering af lempelsesbestemmelsen i ligningslovens § 33 A

Forslaget indeholder ingen ændringer i gældende ret og har derfor ingen provenuvirkninger.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget vil medføre udgifter til systemtilretninger på i alt 1,125 mio. kr.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vedrørende begrænset skattepligt m.v. har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget om afskaffelse af reglen for mindre udlejningsvirksomheder vedrørende fast ejendom vil gøre det muligt for administratorer vedrørende udlejet fast ejendom og formidlere af udlejning af fast ejendom at påtage sig at administrere og formidle udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom samtidigt for flere anpartsprojekter med op til 10 deltagere i hvert enkelt projekt uden skattemæssige konsekvenser for ejeren af ejendommene. Dette kan bidrage til at styrke konkurrencen for de aktører, der beskæftiger sig med administration og formidling af afskrivningsberettiget udlejet fast ejendom.

Forslaget medfører, at virksomheder, der beskæftiger sig med administration og formidling af udlejning af fast ejendom, bliver bedre i stand til at kunne udnytte stordriftsfordele. Herved opnår anpartsinvestorer, der investerer i udlejet fast ejendom, at de kan få ejendomme administreret og formidlet udlejet til lavere omkostninger og til en bedre kvalitet end tilfældet er i dag. Dette kan muligvis også blive til fordel for lejerne af den faste ejendom.

Der skønnes dog at være tale om forholdsvis beskedne afledte økonomiske konsekvenser, som det ikke muligt at kvantificere nærmere.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at medføre små administrative lettelser for virksomheder med 1 – 10 passive ejere med udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom samt fællesskaber på mere end 10 personer, der udlejer fast ejendom til samme lejer.

Disse virksomheder har i dag ikke mulighed for at overlade formidling eller administration af udlejning til en anden virksomhed, hvis denne gør det fælles for flere end 10 personer, uden at blive omfattet af anpartsreglerne i stedet for skattereglerne for selvstændigt erhvervsdrivende. Dette afholder i praksis de nævnte udlejningsvirksomheder fra at overlade administration og formidling til store og professionelle ejendomsadministratorer på grund af de ulemper, anpartsreglerne medfører.

Med lovforslaget får udlejningsvirksomhederne mulighed for at fortsætte med at blive beskattet som selvstændigt erhvervsdrivende ved overladelse af administration og formidling til store og professionelle ejendomsadministratorer, og dermed praktisk mulighed for en sådan overladelse. Dette indebærer mulighed for administrativ effektivisering for udlejningsvirksomhederne.

Herudover vurderes lovforslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Forslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Rederiforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til bemærkninger

Advokatrådet

Har ingen bemærkninger

 

Amtsrådsforeningen

Har ingen bemærkninger

 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger

 

Danmarks Rederiforening

Foreningen ser gerne, at der på et passende tidspunkt overvejes, om anpartsreglerne for skibe kan gøres mere smidige, uden at det fører til skattespekulation. Foreningen er alene interesseret i, at der tilvejebringes kapital til seriøse skibsprojekter, og det er derfor nødvendigt at finde en model, der ikke fører til investeringer, der alene sker ud fra en skattemæssig overvejelse.

Lovforslaget går ud på at forenkle anpartsreglerne for mindre udlejningsvirksomheder med afskrivningsberettiget fast ejendom. Eventuelle lempelser af anpartsreglerne for skibe rækker udover formålet med lovforslaget, hvorfor eventuelle overvejelser herom må ske særskilt uafhængigt af lovforslaget.

Dansk Handel & Service

Har ikke afgivet bemærkninger

 

Dansk Industri

Har ingen bemærkninger

 

Dansk Landbrug

Begrænset skattepligt m.v.:

Landbrugsrådet savner en begrundet argumentation for skiftet fra den udtømmende angivelse af de skattepligtige indkomsttyper til en opdeling i grupper suppleret med en udtømmende opremsning af begrænset skattepligtige stipendier, uddannelsesydelser og andre offentlige ydelser. Blandingen af uensartede opdelingskriterier gør ifølge Landbrugsrådet forenklingen vanskelig at få øje på.

 

Landbrugsrådet kan tilslutte sig ophævelsen af den begrænsede skattepligt af renteindtægter og den planlagte ligestilling mellem fuldt og begrænset skattepligtige i forhold til vederlag bl.a. udbetalt som personalegoder.

 

Landbrugsrådet kan ligeledes tilslutte sig undtagelsen fra bestemmelsen om at foreløbigt opkrævede arbejdsmarkedsbidrag er endelige ved dødsfald, samt præciseringen af lempelsesbestemmelsen i ligningslovens § 33 A.

 

Formålet med at opdele de begrænset skattepligtige indkomster i overordnede grupper er, at det herved undgås, at der skal lovgives, hver gang reglerne for de pågældende indkomstarter flytter fra én lovbestemmelse til en anden, får en ny betegnelse eller lignende. Herved sparer vi offentlige ressourcer, øger overskueligheden af en allerede omfangsrig bestemmelse og mindsker samtidig risikoen for, at der opstår utilsigtede huller i skattelovgivningen pga. manglende konsekvensrettelser til mindre tekniske ændringer og justeringer i lovgivning, der primært ligger uden for Skatteministeriets ressort. For så vidt angår stipendier, uddannelsesydelser og andre offentlige ydelser, har det dog været nødvendigt at lave en positiv opregning for at undgå, at der ellers ville ske en udvidelse af den begrænsede skattepligt for disse ydelser.

 

Anparter:

Formuleringen af de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2., 3. afsnit, bør genovervejes, idet der unødigt sås tvivl om den generelle lødighed af investeringer i anparter generelt. Organisationen opfordrer til, at den ubegrundede og normative mistænkeliggørelse af i øvrigt lovlige og potentielt samfundsøkonomisk gavnlige investeringer udgår af bemærkningerne.

 

Afsnittet skal alene tjene som en generel forklaring på, at Folketinget i 1989 har gennemført anpartsregler. Afsnittet er i det væsentlige derfor opretholdt.

 

Udtrykket »juletræsvirksomheder« bør ændres til »virksomheder, der vedrører produktion af juletræer og pyntegrønt«.

Udtrykket er ændret som foreslået.

Dansk Landbrugsrådgivning

Arbejdsmarkedsbidrag:

Den foreslåede ændring om at foreløbige bidrag, som er pålignet en medarbejdende ægtefælle, ikke skal være endelige i de tilfælde, hvor den medarbejdende ægtefælle afgår ved døden, anses for en helt rimelig ændring.

Men der er et tilsvarende problem, hvis det er den anden ægtefælle, der afgår ved døden. Man bør derfor udvide reglen til at gælde den afdøde ægtefælle, uanset om det er den erhvervsdrivende ægtefælle, eller det er den medarbejdende ægtefælle der afgår ved døden.

I modsætning hertil vil der ikke blive betalt arbejdsmarkedsbidrag af nogen del af virksomhedens indkomst i den situation, hvor M driver virksomheden, men det er H, som ejer virksomheden og H afgår ved døden. Forslaget medfører, at eventuelle forskudsregistreret arbejdsmarkedsbidrag for H bliver tilbagebetalt. Da M ikke er død, foretages der en slutopgørelse af arbejdsmarkedsbidraget for M, og hele acontobidraget tilbagebetales, idet M ikke skal beskattes af nogen del af virksomhedens indkomst.

 

Bemærkningerne fra Dansk Landbrugsrådgivning giver anledning til at foretage en grundig vurdering af samspillet mellem de komplicerede regler i arbejdsmarkedsfondsloven, dødsboskatteloven og kildeskattelovens bestemmelser om medhjælpende ægtefæller. Det har ikke været muligt at foretage en sådan vurdering forud for fremsættelsen af dette lovforslag, og bestemmelser om arbejdsmarkedsbidrag ved medhjælpende ægtefælles død er derfor ikke medtaget i lovforslaget. Der vil senere blive søgt gennemført en samlet løsning på de problemer, der knytter sig til arbejdsmarkedsbidrag ved ægtefælles død.

 

Begrænset skattepligt:

Man bør overveje, om det ikke vil være hensigtsmæssigt med samme definition i nr. 2 og nr. 10 af, hvilke bestyrelser m.v., der kan være tale om i de to relationer, herunder også, om de kommende regionsråd er omfattet, selvom disse på nuværende tidspunkt alene er led i et forslag til strukturreform.

 

Der findes ikke behov for at ændre de foreslåede formuleringer.

 

Anparter:

I det tilfælde, hvor en landmand på grund af alder eller sygdom bortforpagter en landbrugsvirksomhed incl. driftsmidler, skal der ske en opgørelse af nettoindkomsten fra den del af bortforpagtningen, der vedrører driftsmidler, idet der foreligger udlejning af driftsmidler omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13. Reglen bør udformes således, at den ikke finder anvendelse, når der er tale om udlejning af en del af en virksomhed eller en hel virksomhed, dvs. når udlejningen tillige omfatter udlejning af en ejendom, der tidligere evt. i et bestemt antal år har været drevet af den skattepligtige.

 

Det kan ikke anbefales at lempe på anpartsreglerne vedrørende udlejning af driftsmidler for driftsmidler og skibe inden for rammerne af lovforslaget. En begrænsning af anvendelsesområdet for anpartsreglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, ville udover et provenutab give anledning til en række vanskelige afgrænsningsspørgsmål. En eventuel begrænsning ville kunne føre til nye urimeligheder, eksempelvis når den skattepligtige kun kan undgå den nævnte anpartsregel, hvis vedkommende forud for udlejningen har drevet virksomhed i mindst x antal år. Ligeledes vil det kunne anses for urimeligt, at en skattepligtig kun kan undgå anpartsreglen, hvis udlejningen udover driftsmidler omfatter den faste ejendom. Det vil endelig kunne anses for urimeligt, at der skal ske en samlet udlejning af driftsmidler og fast ejendom, hvor udlejning af driftsmidler og fast ejendom må kræves påbegyndt på samme tidspunkt. Ovenstående eksempler illustrerer de afgræsningsproblemer, som en sådan undtagelse fra anpartsreglen må forventes at føre til, og den risiko for væsentlig udvanding af reglen, der på længere sigt kunne blive konsekvensen.

 

 

I øvrigt vil det være en fordel at få indkomsten beskattet som kapitalindkomst, såfremt udlejningen af driftsmidler giver et skattemæssigt overskud.

Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening

Foreningen udtrykker tilfredshed med forslaget om ophævelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, og er enig i begrundelsen.

 

 

Foreningen foreslår, at det i bemærkningerne fremhæves, at en ophævelse vil skabe reel konkurrence vedrørende formidling og administration af udlejning, ligesom en ophævelse vil være til fordel for såvel nuværende som potentielle lejere.

Foreningens forslag er i det væsentlige imødekommet ved tilføjelser i lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser.

 

Det bør fremgå af lovforslagets § 16, at de nye regler også gælder i det tilfælde, hvor en virksomhed skifter karakter fra ikke at være omfattet til at blive omfattet af anpartsreglerne, eksempelvis ved nyopførelse af en ejendom, eller hvor en ejendom skifter karakter fra ikke-afskrivningsberettiget til afskrivningsberettiget formål.

Der foreslås nu en ny regel om, at har en skattepligtig en virksomhed, der i 2006 eller senere bliver omfattet af anpartsreglerne, kan den skattepligtige vælge, at de almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende skal finde anvendelse for virksomheden i stedet for anpartsreglerne.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet bemærkninger

 

Ejendomsforeningen Danmark

Foreningen støtter forslaget om ophævelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12.

 

Finansrådet

Har ingen bemærkninger

 

Foreningen Danske Revisorer

Har ingen bemærkninger

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Begrænset skattepligt m.v.:

Foreningen finder, at der er tale om positiv forenkling, når reglerne for begrænset skattepligt samles i kildeskattelovens § 2. Opdelingen i indkomstgrupper skaber endvidere et bedre overblik over de indkomster, som er omfattet. Ligesom FSR finder det acceptabelt at undlade afgrænsningen i forhold til indtægter der ikke er A-indkomst.

 

 

Foreningen finder derudover forslaget om en ophævelse af den begrænsede skattepligt af renteindtægter samt forslaget om en præcisering af ligningslovens § 33 A hensigtsmæssigt.

 

 

Foreningen finder det endvidere ønskeligt, at der sker en præcisering af seksmåneders perioden i ligningslovens § 33 A i lyset af Højesteretsdommen af 11. november 2003 (TfS 2003, 741).

 

[Skatteministeriet går ud fra, at der skulle have været henvist til Højesteretsdom af 1. maj 2003, TfS 2003, 426].

Højesteret har ved dom af 1. maj 2003 fastslået, at den gældende affattelse af § 33 A skal fortolkes således, at kravet om maksimalt 42 dages ophold i Danmark pga. ferie eller lignende, skal være opfyldt på ethvert tidspunkt, når man iagttager de foregående seks måneder. Det er således ikke muligt, at pulje de maksimalt 42 dages ferie, så man f.eks. efter to års udlandsophold uden ferie, kan afholde 168 dages ferie i Danmark umiddelbart før afslutningen af udlandsopholdet samtidig med, at man fortsat er omfattet af den gunstige lempelsesregel i ligningslovens § 33 A. Dommen findes ikke at give anledning til at ændre den gældende affattelse af ligningslovens § 33 A.

 

Anparter:

Foreningen finder forslaget om ophævelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, særdeles positivt.

 

 

Foreningen foreslår, at det skal være muligt at bruge de nye regler fra og med indkomståret 2005.

Hvis de nye regler skal have virkning fra og med indkomståret 2005, vil det kunne anses for lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det foreslåede virkningstidspunkt opretholdes derfor.

 

Foreningen finder, at adgangen til at vælge de nye regler er for snæver. Det er ikke nødvendigt at betinge valg af de nye regler af, at den skattepligtige er omfattet af anpartsreglerne i 2005, ligesom det heller ikke er nødvendigt at begrænse valg af de nye regler til kun at kunne ske i forbindelse med selvangivelsen 2006. Der bør være mulighed for, at en skattepligtig, der ved en ændring af skatteansættelsen for 2005 eller tidligere bringes ind under anpartsreglerne, kan omfattes af de foreslåede regler fra 2006, uanset, at dette ikke er tilkendegivet i forbindelse med selvangivelsen for de pågældende år.

Der foreslås en regel om, at en skattepligtig, der i 2006 eller senere foretager en disposition, der bringer anpartsreglerne i anvendelse for virksomheden, kan vælge at bruge skattelovgivningens almindelige regler.

 

Det foreslås at udvide adgangen til at vælge de nye regler til nu også at gælde i tilfælde, hvor indkomsten i 2005 eller tidligere er omfattet af anpartsreglerne med virkning fra 2006 eller senere.

 

Det bør fremgå, om valget skal træffes af hver enkelt virksomhed eller samlet.

Valget skal træffes af hver enkelt skattepligtig, hvilket præciseres i bemærkningerne.

Foreningen Registrerede Revisorer

FRR kan generelt støtte forslagene, som foreningen konstaterer alle indeholder lettelser eller forenklinger.

 

 

FRR kan støtte den foreslåede præcisering i ligningslovens § 33 A. I den forbindelse foreslår FRR, at Højesterets dom (TfS 2003, 426) indarbejdes i bestemmelsen eventuel at reglen laves om, så det bliver muligt at holde ferie gennemsnitligt 7 dage pr. mdr.

Der henvises til kommentaren til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Forsikring & Pension

Har ingen bemærkninger

 

Forvaltningshøjskolen

Har ikke afgivet bemærkninger

 

Frederiksberg kommune

Har ingen bemærkninger

 

HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene

Foreningen støtter forslaget om ophævelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12.

 

 

Foreningen støtter forslaget om forenkling af reglerne om begrænset skattepligt.

 

 

Foreningen kan ikke støtte udvidelsen af beskatningsgrundlaget for begrænset skattepligtige, så indkomster, der hidtil har været skattefrie, omfattes af skattepligt.

Det er regeringens opfattelse, at huller i skattelovgivningen skal lukkes. Efter gældende regler er lønmodtagere, der bor i udlandet og arbejder i Danmark, i modsætning til personer, der både bor og arbejder her i landet, kun skattepligtige af vederlag i form af penge, fri kost og logi og aktier. Det findes ikke rimeligt, hvis den begrænsede skattepligt af lønindkomst kan omgås ved at udbetale vederlaget i form af et andet personalegode, der ville have været skattepligtigt for personer, der både bor og arbejder her i landet. Forslaget forhindrer denne utilsigtede omgåelse af skattereglerne.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger

 

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet bemærkninger

 

Københavns kommune

I de almindelige bemærkninger anføres, at formålet med anpartsreglerne er at begrænse/mindske de skattemæssige fordele ved investering i anparter. Skatteforvaltningen anfører, at det overordnede formål med anpartsreglerne er at fjerne de skattemæssige fordele ved investering i anparter, jf. bemærkningerne til anpartsindgrebet i 1989.

Bemærkningerne i lovforslaget er i det væsentlige opretholdt. Formålet med anpartsreglerne er nærmere at fjerne de projekter, der er baseret på, at skattemæssige underskud i projektet kan fratrækkes i anden indkomst hos investoren. Anpartsreglerne udgør derimod ikke nogen hindring for etablering af projekter, der giver skattemæssige overskud. Tværtimod indeholder reglerne et incitament til etablering af sådanne projekter, idet overskuddet beskattes som kapitalindkomst i stedet for som personlig indkomst. Der findes en række anpartsprojekter, der giver skattemæssige overskud. Det ville derfor være misvisende at fastslå, at anpartsreglerne har til formål at fjerne de skattemæssige fordele ved investering i anparter.

 

Det er skatteforvaltningens opfattelse, at en ophævelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, vil øge mulighederne for omgåelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, idet alene bestemmelsens eksistens lægger en dæmper på tilskyndelse til omgåelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

Departementet deler ikke skatteforvaltningens opfattelse. Det er opfattelsen, at reglerne i dag ikke længere, sådan som praksis har udviklet sig, udgør nogen afgørende hindring for etablering af ejendomsprojekter med maks. 10 deltagere, idet det er muligt at tilrettelægge projekterne på en sådan måde, at de ikke bliver omfattet af anpartsreglerne. Det er alene reglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, vedrørende virksomheder med flere end 10 ejere, der udgør værnet mod udbud af ejendomsprojekter. Denne regel ændres ikke. Det er derfor vurderingen, at ophævelsen af reglen ikke vil føre til et yderligere øget udbud.

 

Det bør fremgå eksplicit af bemærkningerne, at anpartsreglerne ikke fuldt ud har opfyldt deres formål, jf. bemærkningerne til anpartsindgrebet i 1989, idet de tidligere masseanpartsprojekter er afløst af projekter med max. 10 deltagere.

Det anføres nu i bemærkningerne, at reglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, ikke udgør nogen afgørende hindring for etablering af ejendomsprojekter med maks. 10 deltagere, idet det er muligt at tilrettelægge projekterne på en sådan måde, at de ikke bliver omfattet af anpartsreglerne.

 

Det er skatteforvaltningens opfattelse, at en ophævelse af personskattelovens § 4, stk.1, nr. 12, alt andet lige vil lette tilrettelæggelsen af masseproducerede mindre anpartsvirksomheder. Ophævelsen vil gøre det lettere for udbydere at finde egnede ejendomme, og det kan formentlig blive rentabelt også at udbyde mindre ejendomme og dermed til en bredere kreds. Ophævelsen må formodes at medføre, at antallet af mindre ejendomsprojekter vil stige med yderligere tab af skatteprovenu til følge.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor.

 

Uklart, hvad der menes med det anførte i bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 1, sidste afsnit, om, at når der er flere end 10 deltagere, skal der være en klar økonomisk og driftsmæssig adskillelse mellem de enkelte enheder med maks. 10 deltagere, for at opfylde ejerkravsgrænsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10. Det anførte bør udgå eller alternativt tydeliggøres.

Afsnittet er tydeliggjort. Det anføres, at hvis der samlet er flere end 10 ejere i et antal ensartede anpartsprojekter med udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom, skal der være en klar driftsmæssig, økonomisk og juridisk adskillelse mellem de enkelte projekter, der hver for sig ikke må have flere end 10 ejere, for at opfylde ejerkravsgrænsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10. De enkelte projekter skal være uafhængige af hinanden, idet hvert enkelt projekt skal bære egen driftsrisiko og mulighed for gevinst for at opfylde ejerkravsgrænsen. En bogholderi- og regnskabsmæssig adskillelse mellem projekterne er ikke tilstrækkeligt.

 

Det bør fremgå, om der er sammenfald mellem de anvendte udtryk »ejere«, »deltagere« og »personer«.

Der er sammenfald mellem betegnelserne, og bemærkningerne er justeret.

Landsorganisationen i Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger

 

Landbrugsrådet

Fælles svar med Dansk Landbrug

 

Skattechefforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger

 

Skatterevisorforeningen

Foreningen finder, at der bør tages stilling til, hvorvidt vederlag for konkurrenceklausuler alene er omfattet af den begrænsede skattepligt, hvis der er tale om engangsbeløb, eller om også løbende ydelser er omfattet.

Forslaget fra foreningen er imødekommet således, at det af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, nu fremgår, at konkurrenceklausuler er begrænset skattepligtige. Hermed menes både konkurrenceklausuler udbetalt som et engangsbeløb eller som løbende ydelser, hvilket også præciseres i bemærkningerne. Dette svarer til gældende ret.

 

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslagets skønnes samlet set kun at indebære begrænsede provenumæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslaget vil medføre udgifter til systemtilretninger på i alt 1,125 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vedrørende forenkling af anpartsregler vurderes at medføre få afledte økonomiske konsekvenser.

Ingen

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vedrørende forenkling af anpartsregler vurderes at medføre små administrative lettelser.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1-3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 5

Til nr. 1

Stk. 1, nr. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, er begrænset skattepligtig til Danmark, medmindre udbetalingen foretages af personer, selskaber m.v. som ikke har hjemting her i landet, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alle former for vederlag dvs. også alle former for skattepligtige personalegoder. Dette er en udvidelse i forhold til den nuværende afgrænsning, hvor kun fri kost og logi samt aktier m.v. er omfattet af den begrænsede skattepligt. Bestemmelsen omfatter fortsat gaver, godtgørelser og gratialer, som ydes i forbindelse med medarbejderens fratræden f.eks. fratrædelsesgodtgørelser. Vederlag for indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler) vil ligeledes fortsat være begrænset skattepligtig, uanset om vederlaget har sammenhæng med et nuværende eller et tidligere tjenesteforhold, og uanset om vederlaget udbetales som et engangsvederlag eller i form af løbende ydelser.

Stk. 1, nr. 2

Den foreslåede bestemmelse svarer stort set til den nuværende bestemmelse i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, jf. § 2, stk. 1, litra b. Erhverver man således indkomst i form af godtgørelse eller lignende ydelser for medlemskab af, eller som medhjælp for, bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, er man begrænset skattepligtig af denne indkomst. Denne bestemmelse er ligesom de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 3, 7, og stk. 2, udvidet til at omfatte alle former for personalegoder.

Stk. 1, nr. 3

Der findes i det nuværende regelsæt en særlig hjemmel for begrænset skattepligt ved arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. § 43, stk. 2, litra h. Denne bestemmelse foreslås videreført i § 2, stk. 1, nr. 3. Denne bestemmelse er ligesom de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 7, og stk. 2, udvidet til at omfatte alle former for personalegoder.

Stk. 1, nr. 4-9

De foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 4-9, er videreførelser af de nuværende bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, om faste driftssteder , kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, om fast ejendom m.v., kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, om udbytter , kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra i, om visse konsulentvederlag , kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i, om royaltyindtægter samt kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra f, om pensionsudbetalinger , som efter pensionsbeskatningslovens afsnit I medregnes i den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, om begrænset skattepligt af visse konsulentvederlag, er ligesom i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, udvidet til at omfatte alle former for personalegoder.

Stk. 1, nr. 10

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 10, er en sammensmeltning af de nuværende bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b og g, jf. § 20, stk. 1, nr. 2, 25 og 26 i bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003.

Personer, som erhverver indkomst her fra landet i form af pension og rådighedsløn samt lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, skal således fortsat være begrænset skattepligtige af denne indkomst. Ligeledes skal personer, som erhverver indkomst her fra landet i form af pension og rådighedsløn samt lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, herunder kommunale bestyrelser m.v., udvalg, kommissioner, råd, Folketinget og lignende, fortsat være begrænset skattepligtige.

Bestemmelsen omfatter bl.a. som hidtil ministerpensioner og folketingspensioner, ligesom bestemmelsen fortsat omfatter vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, og stk. 2. De uafdækkede pensionstilsagn, som bestemmelsen tager sigte på, omfatter kun pensionsordninger til direktører og andre ledende medarbejdere, som ikke kræves afdækket efter lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Stk. 1, nr. 11-27

Som et led regeringens bestræbelser på at fjerne huller i skattelovgivningen udvides den begrænsede skattepligt i nr. 11 til også at omfatte udbetalinger fra den særlige pensionsopsparing (SP-udbetalinger), visse udbetalinger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og udbetalinger af førtidspension til førtidspensionister, der modtog førtidspension før 1/1 2003, og som nu reguleres særskilt i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I nr. 12 udvides den begrænsede skattepligt for sygedagpenge og lignende til også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende med fast driftssted her i landet, der er omfattet af dansk social sikringslovgivning. Selvstændigt erhvervsdrivende med fast driftssted i Danmark, der er socialt sikrede her i landet og derfor kan modtage danske sygedagpenge og lignende ydelser, bliver herved skattepligtige til Danmark af disse ydelser, ligesom alle andre modtagere af dagpenge fra Danmark.

Herudover svarer de foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 11-27 til gældende ret. De sociale ydelser, uddannelsesydelser eller ydelser, der træder i stedet for lønindkomst, som i dag er begrænset skattepligtige, vil med bestemmelserne fortsat være det. Det er først og fremmest folkepension, førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge ved sygdom og fødsel, samt stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, som med de foreslåede bestemmelser fortsat er begrænset skattepligtig indkomst.

Følgende indkomster vil med de foreslåede bestemmelser fortsat være begrænset skattepligtige:

– Udbetalinger i henhold til lov om social pension, lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv social politik, lov om fleksydelse, lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Udbetalinger, som er skattepligtige for fuldt skattepligtige, fra den midlertidige pensionsopsparing (ATP-lovens § 17 d, stk. 1) og den særlige pensionsopsparing (ATP-lovens § 17 i, stk. 1).

– Udbetalinger af særlig pensionsopsparing, der i medfør af § 2, stk. 4, i lov nr. 308 af 4. maj 2004 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetales af arbejdsløshedskasser, Arbejdsformidlingen eller kommuner.

– Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse eller Arbejdsdirektoratet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Erstatning for indtægtstab ved ledighed, der i henhold til en privattegnet arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49 udbetales af forsikringsselskabet til forsikringstageren.

– Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Strejke‑ og lockoutgodtgørelser til lønmodtagere.

– Løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption.

– Dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

– Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadesikring.

– Løbende ydelser mod følger af arbejdsskade efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. lov nr. 423 af 10. juni 2003.

– Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer.

– Erstatning til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer.

– Erstatning til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, efter §§ 19‑22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, med senere ændringer.

– Krigs‑ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs‑ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.

– Krigs‑ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs‑ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 12. december 1986 med senere ændringer.

– Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 12. december 1986 med senere ændringer.

– Løbende ydelser i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele, jf. lov nr. 795 af 30. november 1990 med senere ændringer.

– Orlovsydelser i henhold til lov om orlov, jf. § 21, stk. 3, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov.

– Børnepasningsorlovsydelse i henhold til lov om børnepasningsorlov.

– Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.

– Uddannelsesgodtgørelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Etableringsydelse, der udbetales til ledige i henhold til § 40 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 6 og § 7 i lov nr. 1077 af 29. december 1997 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov nr. 446 af 10. juni 2003.

– Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler.

– Godtgørelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

– Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

– Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte, der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.

– Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

– Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

– Støtte, der ydes i henhold til de regler, der er udstedt i henhold til § 1 i lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.

– Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

– Tilskud, som ph.d.‑studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.‑studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte, og tilskud som ph.d.‑studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.‑studerende til supplerende stipendium efter den hidtidige § 53 a i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996.

– Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Indkomster, der er skattefritaget efter andre bestemmelser i skattelovgivningen er med lovforslaget fortsat skattefri. Det betyder bl.a., at sociale ydelser, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, som f.eks. invaliditetsydelse, personlige tillæg, bistand- og plejetillæg eller børnetilskud, således hverken er omfattet af de hidtidige regler eller af de foreslåede regler.

Stk. 2

Indholdet af stk. 2 svarer indholdsmæssigt til den nuværende § 2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt., samt § 2, stk. 1, litra j, og § 2, stk. 7, bortset fra, at det foreslås, at bestemmelserne skal omfatte alle former for vederlag, herunder alle former for skattepligtige personalegoder. Det præciseres herudover, at det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet.

Videre præciseres det for skibs- og flybesætningers vedkommende, at skattepligten udover vederlag for arbejde ombord på danske skibe og fly også omfatter vederlag for arbejde udført i tilknytning til besætningsmedlemmets primære opgaver ombord på dansk skib eller dansk fly. Som eksempel kan nævnes en flybesætnings opgaver på landjorden i tilknytning til arbejdet ombord. Dette svarer til den fortolkning, der hidtil har været anlagt af reglerne, og er således ikke udtryk for en materiel udvidelse af skattepligten.

Stk. 3-9

Indholdet af stk. 3-9 svarer indholdsmæssigt til gældende ret, bortset fra at den begrænsede skattepligt for renteindtægter er ophævet, således at fysiske personer, der bor i udlandet, men har renteindtægter fra Danmark ikke længere er begrænset skattepligtige af disse renteindtægter. Det bemærkes, at den generelle sondring mellem fuld skattepligt og begrænset skattepligt er i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis.

Stk. 8, nr. 2, er en videreførelse af kildeskattelovens § 44, litra b. Indkomst er således kun skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 7, og 9-27, hvis den udbetales af personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Såfremt indkomsten udbetales af personer m.v., som ikke har hjemting i Danmark, men som er skattepligtige her til landet på grund af fast driftssted, er indkomsten alligevel begrænset skattepligtig, da indkomsten i disse tilfælde normalt skal betales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4.

Til nr. 2

Det foreslås, at efterlønsmodtagere og personer, der modtager overgangsydelse i udlandet, også skal have mulighed for at vælge at blive beskattet efter de såkaldte grænsegængerregler i kildeskattelovens §§ 5 A-D, hvis efterlønnen eller overgangsydelsen fra Danmark sammen med eventuel pension og lønindkomst m.v., som Danmark har beskatningsretten til, udgør mindst 75 pct. af efterlønsmodtagerens samlede indkomst opgjort efter danske regler.

Herudover foretages der i bestemmelsen enkelte konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring under nr. 1.

Til nr. 3-5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring under nr. 1.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring i kildeskattelovens § 48 B er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring under nr. 1, hvor koblingen mellem begrænset skattepligt og reglerne om A-indkomst fjernes.

Efter gældende regler omfatter bruttoindkomsten i § 48 B vederlag i penge og fri kost og logi, herunder en eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. Bruttoindkomsten i § 48 B omfatter med forslaget fortsat disse indkomster. Som en konsekvens af forslaget under nr. 1 om at udvide den begrænsede skattepligt af arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, til at omfatte alle former for vederlag, er bruttoindkomsten i § 48 B udvidet til ud over de før nævnte vederlag også at omfatte alle andre former for vederlag, herunder alle skattepligtige personalegoder.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at bruttoindkomsten i § 48 B fortsat ikke omfatter udlæg efter regning, dvs. arbejdsgiverens dækning af regninger afholdt af lønmodtageren, når udgifterne er arbejdsgiverens.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 48 C, medfører, at personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, får skatten beregnet som 30 pct. af bruttoindkomsten ved personligt arbejde i tjenesteforhold ombord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af reglerne om begrænset skattepligt under nr. 1, hvor koblingen mellem begrænset skattepligt og reglerne om A-indkomst fjernes. Det skal i den forbindelse fremhæves, at bruttoindkomsten i kildeskattelovens § 48 C, stk. 1, nu omfatter alle former for vederlag, således også alle former for skattepligtige personalegoder. Dette er en konsekvens af forslaget under nr. 1 om at udvide bestemmelsen til at omfatte alle former for vederlag, herunder alle former for skattepligtige personalegoder. Efter gældende regler er personer, der arbejder om bord på et dansk skib, kun skattepligtige af vederlag i penge, og fri kost og logi.

Det bemærkes, at kildeskattelovens § 48 C er foreslået ophævet i det forslag til lov om beskatning af søfolk, som regeringen den 23.februar har fremsat (lovforslag L 94), jf. § 21, nr. 3, i det nævnte lovforslag. Det bemærkes videre, at den ophævelse af § 48 C, som blev vedtaget med lov nr. 460 af 31. maj 2000, men som ikke er blevet sat i kraft, også foreslås ophævet, jf. § 28 i forslaget til lov om beskatning af søfolk.

Forslag til lov om beskatning af søfolk er udarbejdet med henblik på, at dele af loven – herunder ophævelsen af kildeskattelovens § 48 C – skal kunne træde i kraft med virkning fra 1. juli 2005. Imidlertid er dette ikke på forhånd givet, idet ikraftsættelsen af lov om beskatning af søfolk beror på Kommissionens godkendelse af ordningen efter EU-reglerne for statsstøtte til søtransportsektoren.

Hvis dele af lov om beskatning af søfolk, herunder ophævelsen af kildeskattelovens § 48 C, kan sættes i kraft før udgangen af indeværende år, bliver § 5, nr. 7, om ændring af kildeskattelovens § 48 C i dette lovforslag i sagens natur overflødig. Hvis lov om beskatning af søfolk derimod først kan sættes i kraft efter 1. januar 2006, vil kildeskattelovens § 48 C som affattet ved § 5, nr. 7, i dette lovforslag finde anvendelse fra 1. januar 2006 til det tidspunkt, hvor bestemmelsen ophæves i medfør af § 21, nr. 3, i lov om beskatning af søfolk, som affattet i lovforslag L 94.

Til nr. 8-13

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring under nr. 1.

Til §§ 6-9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 10

Til nr. 1- 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring.

Som følge af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, jf. lovforslagets § 11, nr. 1, skal henvisningen i ligningslovens § 30 A, stk. 1, nr. 2, til den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, udgå. Da personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, som følge af lovforslagets § 11, nr. 1, bliver til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, er det henvisningen til nr. 13, der skal udgå.

Til nr. 5

Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 A, stk. 2, 2. pkt., indsættes en bestemmelse om, at såfremt lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk myndighed, er fastsat ved kollektiv aftale, finder lempelsen i ligningslovens § 33 A, stk. 1, kun anvendelse, hvis det af den kollektive aftale udtrykkeligt fremgår, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter stk. 1.

Der er med forslaget ikke tiltænkt nogen ændring af gældende ret. Betingelsen følger således allerede af gældende regler, jf. lov nr. 312. af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove (International beskatning) § 8, nr. 2, som ændrer ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3, stk. 4, i lov nr. 1115 af 21. december 1994 om ændring af ligningsloven (Beskatning af lønarbejde i udlandet). Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at den gældende affattelse af ligningslovens § 33 A ikke kun skal søges i bestemmelsen selv, men også i en ændring fra 1995 af ikrafttrædelsesbestemmelsen i en ændringslov fra 1994. Betingelsen foreslås derfor indskrevet i selve bestemmelsen.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Bestemmelsen omfatter visse mindre virksomheder med 10 eller færre passive deltagere, der ejer og udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., omfatter virksomheder med udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, når formidling eller administration af udlejningen varetages af en virksomhed, der formidler eller administrerer udlejning for flere end 10 personer. Til bestemmelsen knytter der sig en dispensationsadgang i personskattelovens § 4, stk. 6. Efter denne bestemmelse kan Ligningsrådet tillade, at reglen i § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Det vil sige, at reglen dermed (medmindre Ligningsrådet har givet dispensation) omfatter de tilfælde, hvor op til 10 personer, der ejer og udlejer en afskrivningsberettiget fast ejendom, får en anden virksomhed til at varetage formidlingen eller administrationen af den udlejede ejendom på en sådan måde, at den pågældende virksomhed varetager formidling eller administration af udlejning fælles for flere end 10 personer i alt.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, 2. pkt., omfatter virksomheder med udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom, når flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer fast ejendom til samme lejer.

Det vil sige, at reglen omfatter de tilfælde, hvor op til 10 personer sammen ejer og udlejer en afskrivningsberettiget fast ejendom på en sådan måde, at de pågældende personers udlejning er fælles med andre personers udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom for flere end 10 personer i alt, og udlejningen af den faste ejendom for alle de pågældende personer sker til samme lejer.

Flere forhold begrunder, at reglerne foreslås ophævet.

For det første har det vist sig, at reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, er vanskelige at anvende for såvel skattemyndighederne som for de skattepligtige. Det skyldes, at der indgår en række vanskelige kriterier ved afgørelsen af, om en given udlejning af fast ejendom er omfattet.

For så vidt angår personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., skal der i de konkrete tilfælde af udlejning tages stilling til, hvad der forstås ved »formidling« af udlejning, »administration« af udlejning og »fælles« udlejning. Det kan i praksis volde vanskeligheder for såvel skattemyndigheder som anpartsinvestorer.

For så vidt angår personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, 2. pkt., skal der ligesom efter bestemmelsen i nr. 12, 1. pkt., konkret tages stilling til, om ejernes udlejning er fælles for flere end 10 personer. Er det tilfældet, skal der tages stilling til, om den anden betingelse er opfyldt, nemlig om ejendommene udlejes til samme lejer. Det kan i praksis også volde vanskeligheder.

For det andet medfører betingelsen om fælles administration i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., at rationel og professionel administration af udlejningsejendomme hindres. Dette skyldes, at investorerne for at undgå at blive omfattet af reglen skal finde en formidler/administrator, der kun formidler henholdsvis administrerer udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom for maksimalt 10 personer.

Det er vanskeligt at opbygge en tilstrækkelig høj kompetence ved en så beskeden administration af udlejet fast ejendom, som tilfældet er, når administrationen kun kan ske for maksimalt 10 ejere uden skattemæssige konsekvenser for disse. Udnyttelse af stordriftsfordele og opnåelse af ekspertise i en virksomhed, der administrerer udlejet fast ejendom, er i nogen grad knyttet til antallet af ejendomme og dermed indirekte til antallet af personer, der administreres udlejning for. Tilsvarende vanskeligheder kan opstå vedrørende formidling af udlejning af fast ejendom.

Konsekvensen af reglen er, at ejerne indgår aftaler med en ejendomsadministrator, hvis ydelser kan have en ringere kvalitet eller have en højere pris end de ydelser, som store og professionelle ejendomsadministratorer kan tilbyde.

Det findes ikke hensigtsmæssigt, at skatteyderne på grund af skattereglerne tvinges til at finde formidlere af udlejning af fast ejendom og administratorer af udlejet fast ejendom, der i samme indkomstår ikke kan formidle henholdsvis administrere udlejet fast ejendom fælles for flere end 10 personer uden skattemæssige konsekvenser for ejerne.

Ejerne af udlejet fast ejendom har som udgangspunkt i øvrigt ikke indflydelse på, og er ofte heller ikke klar over, om en administrator påtager sig administration af udlejet fast ejendom for andre således, at administratoren administrerer udlejning fælles for flere end 10 personer. Tilsvarende vanskeligheder kan opstå vedrørende formidling af udlejning af fast ejendom.

Det er således heller ikke hensigtsmæssigt, at skattereglerne medfører, at den skattemæssige behandling kommer til at afhænge af tredjemands dispositioner, som den skattepligtige i nogle tilfælde ikke har kendskab til eller kan få oplyst.

For det tredje er anvendelsesområdet for reglerne efterhånden blevet begrænset. Det skyldes dels den måde, som anpartsprojekterne vedrørende fast ejendom i dag udbydes på, dels udviklingen i administrativ praksis og retspraksis.

For så vidt angår administrationsbegrebet i relation til udlejningen, jf. § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., kan der efter praksis ske en opdeling af den samlede administration i den del, der vedrører selskabets virksomhed , og den del, der vedrører ejernes udlejning af ejendommen. Det er alene ejendomsadministration, der kan føre til, at ejerne af den udlejede faste ejendom bliver omfattet af anpartsreglerne. Administrationen vedrørende selskabet har ingen betydning for den skattemæssige behandling af investorerne, dvs. denne administration kan varetages af en virksomhed fælles for flere end 10 personer uden skattemæssige konsekvenser for ejerne af ejendommen. Området for de opgaver, der efter praksis kan henføres til administration af udlejningen, er derfor indsnævret.

Mange lejekontrakter, særligt vedrørende store ejendomme og udenlandske ejendomme, indgås med en løbetid på 10 – 15 år og indeholder bestemmelser om, at det er lejer, der har ansvaret for både indvendig og udvendig vedligeholdelse. I disse situationer er det alene en meget begrænset del af den samlede administration, der kan henføres til administration af udlejningen af ejendommen.

Konsekvenserne af de nævnte forhold er, at det er muligt at etablere anpartsprojekter med udlejning af fast ejendom på en måde, så ejerne ikke kan anses for at få en anden virksomhed til at stå for administration af udlejningen.

Bestemmelsen om, at en anden virksomhed ikke må formidle udlejning for flere end 10 personer har vist sig også at have begrænset rækkevidde. Det er der to grunde til.

For det første er ejerne kun omfattet i det indkomstår, hvori ejendommen formidles udlejet. For det andet er de udbudte anpartsprojekter vedrørende fast ejendom normalt udformet på den måde, at udbyderen af projektet har indgået lejeaftaler vedrørende ejendommen, før investorerne køber anparterne, dvs. ejendommen allerede er udlejet på det tidspunkt, hvor investorerne køber ejendommen.

Er ejendommen udlejet på langtidskontrakt, har reglen kun betydning for det år, hvor formidlingen sker. Kun i det tilfælde, hvor ejerne senere skal finde en ny lejer til ejendommen, kan ejerne blive omfattet af anpartsreglerne.

Bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, 2. pkt., har ligeledes ret begrænset betydning. Formålet med reglen er at imødegå den omgåelse af reglen i § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., der består i, at ejendomsinvestorerne i stedet for at få en tredjemand til at varetage formidlingen og/eller administrationen af udlejningen for sig, selv varetager såvel formidlingen som administrationen af udlejningen.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den omfatter f.eks. »et samlet udlejningsprojekt« og, at der normalt vil foreligge organiseret eller fælles udlejning, når der til en bred kreds af investorer »på samme tid« udbydes aktiver til salg, der »samlet« udlejes.

Der kan ikke angives en bestemt grænse for, hvor lang tid der kan være mellem udbuddene, men ud fra en sædvanlig ordlydsfortolkning sætter betingelsen »på samme tid« ret snævre grænser for, hvor lang perioden kan være.

Skattemyndighederne har søgt at anvende bestemmelsen i tilfælde, hvor der har været en vis tidsmæssig forskydning mellem udbud af flere projekter til passive investorer.

Det har imidlertid vist sig, at der ved det organiserede, fælles udbud til en bred kreds af investorer skal være en forholdsvis snæver tidsmæssig sammenhæng mellem udbuddet af de pågældende projekter for, at de kan anses for at indgå i »fælles udlejning« i »et samlet udlejningsprojekt« for flere end 10 personer til samme lejer.

Kravet om samtidighed kan foranledige udbyderne ved udbud af flere 10-mandsprojekter til at forskyde disse tidsmæssigt i forhold til hinanden. Udbud af projekterne kan derfor forholdsvis nemt tilrettelægges således, at de ved at være tidsmæssigt forskudt i forhold til hinanden, falder uden for reglerne.

Konsekvensen af ophævelsen af reglerne i personskattelovens § 4, stk.1, nr. 12, er, at personer, der udlejer fast ejendom, fuldt ud skal behandles efter de samme regler, som gælder for selvstændigt erhvervsdrivende. Op til 10 personer kan herefter anskaffe og udleje afskrivningsberettiget fast ejendom uden at skulle bruge anpartsreglerne.

Forslaget medfører således, at overskud fra en virksomhed med 1 – 10 ejere, der udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom, beskattes som personlig indkomst i stedet for som kapitalindkomst. Forslaget medfører endvidere, at et underskud fra virksomheden indgår ved opgørelsen af den samlede personlige indkomst hos anpartsinvestoren, idet der ikke længere gælder underskudsbegrænsning. Endelig indebærer forslaget, at virksomhedsordningen kan anvendes på virksomheden, og at virksomheden kan indgå i en skattefri virksomhedsomdannelse, hvis de fastsatte betingelser i loven for omdannelse er opfyldt.

Konsekvensen af ophævelsen af bestemmelsen er således, at indkomsten fra sådanne virksomheder fremover som nævnt skal beskattes som personlig indkomst på samme måde som indkomst fra anden erhvervsvirksomhed, der drives i personligt regi. Konsekvensen er endvidere, at i tilfælde, hvor virksomheden har underskud, indgår dette underskud ved opgørelsen af den personlige indkomst på samme måde som underskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Har en virksomhed med udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom flere end 10 ejere, er ejerne omfattet af hovedreglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

Er der samlet flere end 10 ejere i et antal ensartede anpartsprojekter med udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom, skal der være en klar driftsmæssig, økonomisk og juridisk adskillelse mellem de enkelte projekter, der hver for sig ikke må have flere end 10 ejere, for at opfylde ejerkravsgrænsen i § 4, stk. 1, nr. 10. De enkelte projekter skal være uafhængige af hinanden, idet hvert enkelt projekt skal bære egen driftsrisiko og mulighed for gevinst, for at opfylde ejerkravsgrænsen. Alene en bogholderi- og regnskabsmæssig opdeling af indtægter og udgifter mellem flere projekter med 10 ejere i hvert projekt vil ikke være en tilstrækkelig betingelse for, at der foreligger driftsmæssig, økonomisk og juridisk adskillelse mellem projekterne.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring.

Der er til reglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., knyttet en dispensationsbestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 6. Efter denne regel kan Ligningsrådet tillade, at reglen i § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og når omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Som følge af ophævelsen af bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, i lovforslagets § 11, nr. 1, skal reglen i personskattelovens § 4, stk. 6, ophæves.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 1, om ophævelse af bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, hvorefter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 13, herefter bliver § 4, stk. 1, nr. 12.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås at ophæve koblingen mellem begrænset skattepligt og A-indkomst.

Efter gældende regler nedsættes de beregnede skatter for begrænset skattepligtige med skatteværdien af personfradraget af 1) lønindkomst, 2) pensioner o.lign. med sammenhæng til tidligere tjenesteforhold, 3) sociale ydelser, 4) arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser, samt dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel 5) stipendier der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte og 6) pensionsudbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1 og 2 og § 46, stk. 1, i pensionsbeskatningsloven, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1 og stk. 2, litra b, c, d og f.

Det foreslås, at retten til personfradrag for begrænset skattepligtige kobles til de tilsvarende indkomstgrupper i reglerne om begrænset skattepligt i stedet for til reglerne om A-indkomst.

Til nr. 5

Efter personskattelovens § 13, stk. 6, kan et underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst. Underskuddet kan kun fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.

Underskudsbegrænsningen gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, når erhvervsministeren (nu: økonomi- og erhvervsministeren) senest den 31. december 1993 har godkendt skibsprojektet.

Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, jf. lovforslagets § 11, nr. 1, skal henvisningen i § 13, stk. 6, til den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, udgå. Da den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, som følge af lovforslagets § 11, nr. 1, bliver til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, er det henvisningen til nr. 13, der skal udgå.

Til § 12

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 1.

Til § 13

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 1.

Til § 14

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 15

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 1.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 1.

I virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 3, er der fastsat en maksimeringsregel for kapitalafkastberegning uden anvendelse af virksomhedsordningen. Maksimeringen går ud på, at kapitalafkastet ikke kan overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb:

1. positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3, eller

2. den samlede negative nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af nettokapitalindkomsten ses der bort fra kapitalafkast efter kapitalafkastordningen. Der ses også bort fra negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne om anpartsvirksomhed i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.

I lovforslagets § 11, nr. 1, foreslås det at ophæve bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Som en konsekvens heraf skal henvisningen i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 3, nr. 2, til den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, udgå. Da personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, som følge af lovforslagets § 11, nr. 1, bliver til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, er det henvisningen til nr. 13, der skal udgå.

Til § 16

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2 , at lovforslagets §§ 1 – 9, § 10, nr. 1 – 3 og 5, § 11, nr. 4, § 12, nr. 1 og 2, og § 14 vedrørende begrænset skattepligt m.v. har virkning fra og med indkomståret 2006.

Det foreslås i stk. 3 , at lovforslagets § 10, nr. 4, § 11, nr. 1-3 og 5, § 12, nr. 3, § 13 og § 15 om anparter har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere indkomstår. Det indebærer, at reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, og de regler, der knytter sig hertil, ikke skal finde anvendelse for disse virksomheder.

Det kan undertiden forekomme, at den skattepligtige efter anskaffelsen af en andel i et projekt med udlejet fast ejendom anskaffer en yderligere andel i samme virksomhed. Det er baggrunden for, at det foreslås, at afskaffelsen af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, og de regler, der knytter sig hertil, også skal have virkning for indkomst fra en yderligere andel, som den skattepligtige anskaffer i indkomståret 2006 eller i et senere indkomstår, i en virksomhed, som den skattepligtige oprindeligt har anskaffet i indkomståret 2005 eller i et tidligere indkomstår. Med reglen opnås, at den skattepligtige for den yderligere andel undgår at få et eventuelt underskud, der kan henføres til den pågældende andel, begrænset efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 6.

For nye virksomheder med 1 - 10 ejere med udlejning af fast ejendom, som den skattepligtige anskaffer i indkomståret 2006 eller senere indkomstår, vil herefter gælde de samme regler, som gælder for selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder, at indkomsten beskattes som personlig indkomst, at der ikke gælder underskudsbegrænsning, at virksomhedsordningen kan anvendes på virksomheden, og at virksomheden kan indgå i en skattefri virksomhedsomdannelse.

For virksomheder anskaffet før 2006 finder anpartsreglerne fortsat anvendelse. Det indebærer, at indkomsten beskattes som kapitalindkomst i stedet for som personlig indkomst, at der gælder underskudsbegrænsning, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes på virksomheden, og at virksomhedsomdannelsesloven ikke kan finde anvendelse på virksomheden.

Den skattepligtige skal hvert år - ligesom i dag - opfylde betingelserne for at kunne anvende anpartsreglerne. Er betingelserne for at kunne anvende anpartsreglerne på virksomheden i et indkomstår ikke opfyldt, skal skattelovgivningens almindelige regler derfor anvendes på virksomheden.

I en række tilfælde kan det være en fordel at lade en virksomhed, der er omfattet af anpartsreglerne, beskatte efter de almindelige skatteregler for selvstændigt erhvervsdrivende. Det vil være tilfældet, hvis der er en forventning om, at virksomheden fremover vil have skattemæssige underskud, eller hvis virksomheden har akkumulerede ikke-udnyttede underskud. Fordelen er, at et underskud fra virksomheden vil kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, f.eks. lønindkomst.

Det foreslås, at skattepligtige, der før 2006 har anskaffet andele i ejendomsprojekter, får mulighed for at kunne anvende skattelovgivningens almindelige regler. Der opnås herved skattemæssig ligelig behandling af virksomheder, der er anskaffet før 2006 og omfattet af anpartsreglerne, og virksomheder anskaffet i 2006 eller senere, for hvilke anpartsreglerne ikke gælder.

Det foreslås således i stk. 4 , at har en skattepligtig i indkomståret 2005 eller et tidligere indkomstår anskaffet en virksomhed, der (dvs. indkomsten) for indkomståret 2005 eller et tidligere indkomstår er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, og de regler, der knytter sig hertil, kan den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2006 eller senere indkomstår tilkendegive, at de almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende skal finde anvendelse fra og med det pågældende indkomstår. Tilkendegivelse kan ske ved, at den skattepligtige enten sammen med selvangivelsen skriftligt meddeler den skattemyndighed, hvortil selvangivelsen for virksomheden skal indsendes, at virksomheden fremover ønskes beskattet efter de almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende. Den skattepligtige kan godt komme med sin tilkendegivelse på et tidligere tidspunkt. Valget træffes af hver enkelt skattepligtig.

Har en skattepligtig i et eksisterende projekt valgt at anvende skattelovgivningens almindelige regler fra og med indkomståret 2006, er konsekvensen, at et overskud fra virksomheden beskattes som personlig indkomst, og at virksomhedsordningen og virksomhedsomdannelsesloven kan anvendes på virksomheden.

Endvidere indebærer valget, at såvel nye underskud som akkumulerede underskud fra virksomheden for tidligere år, for hvilke der gjaldt underskudsbegrænsning, fra og med indkomståret 2006 kan medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Et akkumuleret underskud til og med indkomståret 2005 indgår ved opgørelsen af virksomhedens resultat for 2006. Bliver virksomhedens resultat for 2006 herved negativt, indgår dette ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst for indkomståret 2006. Opnår den skattepligtige herved et underskud i den personlige indkomst, gælder de almindelige underskudsregler herfor.

Har en skattepligtig ikke i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2006 eller senere indkomstår valgt at anvende skattelovgivningens almindelige regler, skal anpartsreglerne dermed anvendes på virksomheden, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det er vurderingen, at der kun er ganske få – om nogen – skattepligtige, der i indkomståret 2005 eller et tidligere indkomstår er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, og som dermed får en valgmulighed med den foreslåede regel i stk. 4.

Der foreslås i stk. 5 en regel om, at i det tilfælde, hvor en virksomhed, som en skattepligtig har anskaffet i indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår, i indkomståret 2006 eller senere indkomstår bliver omfattet af anpartsreglerne, kan vælge skattelovgivningens almindelige regler for virksomheden i stedet for at skulle bruge anpartsreglerne.

Der kan være forskellige grunde til, at en virksomhed, der på et tidspunkt ikke er omfattet af anpartsreglerne, på et senere tidspunkt bliver omfattet. Det kan eksempelvis skyldes, at en ikke-afskrivningsberettiget fast ejendom overgår til afskrivningsberettiget benyttelse, og ejendommen udlejes på en måde, der gør, at virksomheden bliver omfattet af anpartsreglerne. Endvidere kan det skyldes, at udlejningen af en fast ejendom i starten ikke administreres af en virksomhed, der administrerer udlejning fælles for flere end 10 personer, men senere overgår til at blive administreret af en virksomhed, der varetager ejendomsadministration fælles for flere end 10 personer. Hermed vil ejerne blive omfattet af bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ejerne i eksisterende ejendomsprojekter vil kunne overlade administrationen af udlejet faste ejendom til en professionel administrator, der varetager administration af udlejet fast ejendom for mange personer, og samtidig kunne bruge skattelovgivningens almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende i stedet for anpartsreglerne.

Dispensationsbestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 6, jf. lovforslagets § 11, nr. 2, ophæves med virkning for en virksomhed eller en del af en virksomhed, der anskaffes i indkomståret 2006 eller senere indkomstår. Dette sikrer, at hvis en skattepligtig i indkomståret 2006 eller et senere indkomstår ansøger om dispensation for en virksomhed etableret i indkomståret 2005 eller et tidligere indkomstår, kan Ligningsrådet tage stilling til dispensationsanmodningen. Denne situation vil f.eks. kunne opstå, hvis en skattepligtig ikke har været bekendt med, at der kunne søges om dispensation, eller den skattepligtige har overset eller fejlagtigt antaget, at en ansøgning om dispensation ville blive afslået.

Der foreslås i stk. 6 en regel, der regulerer visse tilfælde, hvor en virksomhed erhverves ved arv eller gave.

Udgangspunktet er, at for den, der ved arv eller som gave erhverver en virksomhed omfattet af anpartsreglerne, foreligger der en erhvervelse efter loven. Det gælder også for andele i anpartsprojekter.

Det indebærer, at når en arving eller gavemodtager i indkomståret 2006 eller senere indkomstår erhverver en virksomhed, er erhvervelsen omfattet af de nye regler, jf. stk. 2, uanset hvornår afdøde eller gavegiver har anskaffet den pågældende virksomhed. Det vil sige, at arvingen eller gavemodtageren af den virksomhed, der erhverves ved arv eller som gave, skal bruge de almindelige skatteregler for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at den, der erhverver en virksomhed ved arv eller som gave - såfremt afdøde eller gavegiveren har anvendt anpartsreglerne - også skal have mulighed for at anvende anpartsreglerne, frem for skattelovgivningens almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende.

Erhverver en skattepligtig i 2006 eller senere indkomstår en virksomhed eller en del af en virksomhed ved arv eller som gave, kan erhververen således vælge at anvende anpartsreglerne, såfremt virksomheden for afdøde på tidspunktet for dødsfaldet henholdsvis gavegiveren på tidspunktet for gaven var omfattet af anpartsreglerne. Ønsker erhververen at bruge anpartsreglerne på den erhvervede virksomhed, skal dette tilkendegives i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, hvori virksomheden erhverves, eller på et tidligere tidspunkt. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at arvingen kan vælge at anvende personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Det indebærer, at de regler, der knytter sig hertil, ligeledes finder anvendelse. Det vil sige, at der gælder underskudsbegrænsning for et eventuelt underskud efter personskattelovens § 13, stk. 6, og at virksomhedsskatteloven og virksomhedsomdannelsesloven ikke finder anvendelse for virksomheden.

Om arvingen eller gavemodtageren herefter kan anvende anpartsreglerne, beror på omstændighederne vedrørende udlejningen af den faste ejendom for arvingen henholdsvis gavemodtageren.

Har en skattepligtig efter reglerne i stk. 4 eller 5 i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2006 eller senere indkomstår valgt, at skattelovgivningens almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende skal finde anvendelse for virksomheden, skal en arving eller gavemodtager af den pågældende virksomhed derimod også bruge skattelovgivningens almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende for virksomheden.



Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

 

 

 

§ 1

 

 

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004, som ændret ved § 35 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 11. ---

 

 

Stk. 6. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 5 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 5 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 7-9. ---

 

1. I § 11, stk. 6 , og to steder i § 13 a, stk. 2 og i § 13 a, stk. 8 , ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4«.

 

 

 

§ 13 a. ---

 

 

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1- 2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet efter stk. 8. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 og § 11 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 5-11. ---

 

2. I § 13 a, stk. 4 , ændres »kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d« til: »kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4«.

 

 

 

 

 

§ 2

 

 

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og senest ændret ved § 1 lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:

a) Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k,

 

1. I § 7, stk. 1, litra a , ændres »§ 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k,« til: »§ 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 2.«

 

 

 

 

 

§ 3

 

 

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og senest ændret ved § 4 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 1. ---

 

 

Stk. 3. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler endvidere dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h, § 65, § 65 A og § 65 C.

Stk. 4-6. ---

 

1. I § 1, stk. 3 , udgår »§ 2, stk. 1, litra h,«.

 

 

 

§ 54. ---

 

 

Stk. 3. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter uanset § 5, stk. 1, indkomst fra dagen efter dødsdagen til og med den dag, hvor det sidste aktiv, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af kulbrinteskatteloven, udloddes.

 

2. I § 54, stk. 3 og 4 , og § 57, stk. 1 , ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5«.

Stk. 4. Ved bedømmelsen af, om betingelserne for skattefritagelse efter § 6, stk. 1, er opfyldt, medregnes alene aktiver og passiver omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 5. ---

 

 

 

 

 

§ 57. Senest 3 måneder efter udlodningen af det sidste aktiv omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller kulbrinteskatteloven skal boet indsende en særlig boopgørelse til den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2-4. ---

 

 

 

 

 

§ 55. ---

 

 

Stk. 2. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 3. ---

 

3. I § 55, stk. 2 , og § 56, stk. 2 , udgår »§ 2, stk. 5,«.

 

 

 

§ 56. ---

Stk. 2. Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

 

 

 

 

 

 

 

§ 4

 

 

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 8. oktober 2004, foretages følgende ændring:

§ 11. ---

 

 

Stk. 2. Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1, medregnes ikke hævede indskud med tillæg efter 2. og 3. pkt. i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. De ikke hævede indskud tillægges 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglerne i 1.-3. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Har etablering fundet sted, skal der dog ikke foretages efterbeskatning, så længe kontohaveren er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra virksomheden. Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 2 år efter skattepligtens ophør på ny bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Efterbeskatning skal ske senest ved udløbet af fristen for etablering, jf. § 8.

 

1. I § 11, stk. 2 , ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4«.

Stk. 3-4. ---

 

 

 

 

 

 

 

§ 5

 

 

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, § 3 i lov nr. 1044 af 17. december 2002, § 7 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 4 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 302 af 30. april 2004, § 2 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1375 af 20. december 2004 og senest ændret ved § 3 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1. § 2 affattes således:

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

 

» § 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført ombord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,

 

1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet.

2) Erhverver indkomst i form af vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

b) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst,

c) oppebærer indkomst hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst,

 

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

 

 

d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag,

 

4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden indkomst fra bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge‑, anlægs‑ eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra den første dag.

e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21,

 

5) Ejer fast ejendom her i landet eller har indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21.

f) oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5- og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse,

 

6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.

g) oppebærer rådighed over helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt. og § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde,

h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5, idet udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, her sidestilles med renter,

i) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4,

j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet,

k) oppebærer vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier for virksomhed udført her i landet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.

 

7) Erhverver indkomst i form af vederlag, der ikke er omfattet af nr. 2, fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden, jf. dog stk. 7. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

8) Erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4.

9) Erhverver indkomst i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1 og 2, samt indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1.

10) Erhverver indkomst her fra landet i form af pensioner i henhold til uafdækkede pensionstilsagn, der ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven eller sum til afløsning af dette pensionstilsagn samt pensioner, rådighedsløn og lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold eller med et tidligere medlemskab af, eller ydes til en tidligere medhjælp for, bestyrelser, herunder kommunale bestyrelser m.v., Folketing, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

11) Erhverver indkomst her fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing eller pension og andre sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være skattepligtig for en person omfattet af § 1.

12) Erhverver indkomst her fra landet i form af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og andre ydelser, som træder i stedet for lønindkomst eller indkomst efter nr. 4, og som ville være skattepligtig for en person omfattet af § 1.

 

 

 

 

 

 

13) Erhverver indkomst her fra landet i form af stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.

 

 

14) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

 

 

15) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

 

 

16) Erhverver indkomst her fra landet i form af skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler.

 

 

17) Erhverver indkomst her fra landet i form af skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

 

 

18) Erhverver indkomst her fra landet i form af godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

 

 

19) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.

 

 

20) Erhverver indkomst her fra landet i form af elevstøtte, der ydes i henhold til lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.

 

 

21) Erhverver indkomst her fra landet i form af skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

 

 

22) Erhverver indkomst her fra landet i form af tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003.

 

 

23) Erhverver indkomst her fra landet i form af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

 

 

24) Erhverver indkomst her fra landet i form af støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik , jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

 

25) Erhverver indkomst her fra landet i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse, aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4 og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

 

26) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet af nr. 1.

 

 

27) Erhverver indkomst her fra landet i form af vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene.

Stk. 2. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d) og e), omfatter alene de dér nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog afsnit I A.

 

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført ombord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil. Med skib eller fly med hjemsted her i landet sidestilles skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi eller luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi eller luftfartsselskab, anses ikke for et skib eller fly med hjemsted her i landet. Foretages der indeholdelse af skat efter § 48 C, stk. 1, indrømmes der ikke fradrag for udgifter ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af dette stykke endelig opfyldt.

Stk. 3. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 48 B foretagne indeholdelse af A-skat. Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet som om den pågældende var omfattet af stk. 1, litra a. Valget skal træffes senest 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.

 

Stk. 3. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 samt 9-27, og stk. 2, omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog stk. 2, 4. og 5. pkt. og afsnit I A.

Stk. 4. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, som skal betales i henhold til § 65 A, stk. 1.

 

Stk. 4. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B. Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af stk. 1, nr. 1. Valget skal træffes senest 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres inden udløbet af den frist, der er nævnt i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.

Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter kun personer, som har været skattepligtige efter § 1 i én eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter § 1. Indkomstskatten beregnes som 30 pct. af renteindtægten. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af indkomstskattepligt i medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens § 5 B tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for påligningen og opkrævningen af renteskatten.

 

Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 6, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af udbytteskat efter § 65, eller ved den skat, som skal betales efter § 65 A, stk. 1.

Stk. 6. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

 

Stk. 6. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 8, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af royaltyskat efter § 65 C.

Stk. 7. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), endelig opfyldt.

 

Stk. 7. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 7, omfatter kun personer, der har været skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1. Det er en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. (Ophævet)

 

Stk. 8. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-27, når den udbetales af:

 

 

1) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.

 

 

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-27.

Stk. 9. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.

 

Stk. 9. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange), internettet el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående, eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark, udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.«

 

 

 

5 A. ---

 

 

Stk. 3. Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og g, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.

Stk. 4-5. ---

 

2. I § 5 A, stk. 3 , ændres »Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f, og g,« til: »Pensionsudbetalinger, efterløn, overgangsydelse, ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13,«.

 

 

 

§ 33 C. ---

 

 

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, litra d eller e.

Stk. 10-13. ---

 

3. I § 33 C, stk. 9 , ændres »§ 2, stk. 1, litra d eller e« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4 eller 5«.

 

 

 

§ 40. Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m.v. opkræves efter reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra i, opkræves efter reglerne i § 65 C.

 

4. I § 40 ændres »§ 2, stk. 1, litra i« til: »§ 2, stk. 1, nr. 8«.

 

 

 

§ 44. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:

 

5. I § 44, litra b og § 46, stk. 4 , ændres »§ 2, stk. 1, litra d« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4«.

a) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.

 

 

b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

 

 

 

 

 

§ 46. ---

 

 

Stk. 4. Såfremt A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler derfor, kan skatteministeren fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.

 

 

Stk. 5. ---

 

 

 

 

 

§ 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

 

6. § 48 B affattes således:

» § 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.«

 

 

 

§ 48 C. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra j, er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 1, for arbejde udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

Stk. 2-3. ---

 

7. § 48 C, stk. 1 , affattes således:

»For personer, der er skattepligtige efter § 2, stk. 2, og som erhverver lønindkomst ved arbejde udført ombord på dansk skib i udenrigsfart eller nærfart beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindkomsten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.«

 

 

 

§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.

 

8. I § 48 E, stk. 1 , ændres »§ 2, stk. 1, litra d« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4«.

Stk. 2. Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter bestemmelserne i stk. 4 og 5, når de pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.

 

9. I § 48 E, stk. 2, 1. pk t., ændres »§ 2, stk. 1, litra a« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1«.

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j,

 

10. I § 48 E, stk. 3, nr. 1 og 3 ændres »§ 2, stk. 1, litra a-d eller j« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 7, eller 9-27, eller stk. 2«.

3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed, herunder at den skattepligtige efter ophør af skattepligt efter § 1 eller § 2, stk.1, litra a-d eller j, heller ikke har været ansat i en udenlandsk koncernforbundet virksomhed inden for en periode på tre år efter ophør af skattepligt.

 

 

 

 

Stk. 8. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 6 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 9-11. ---

 

11. I § 48 E, stk. 8, 1. pkt. , ændres »§ 2, stk. 1, litra a-d eller j« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 7, eller 9-27, eller stk. 2«.

 

 

 

§ 65 A. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f, og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig skat på 28 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1 eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65.

 

12. I § 65 A, stk. 1 og 2 , ændres »§ 2, stk. 1, litra f«, til: »§ 2, stk. 1, nr. 6«.

Stk. 2 . Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens § 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative værdi, når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, litra f. Det samme gælder en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.

 

 

 

 

 

§ 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra i, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat«.

 

13. I § 65 C, stk. 1 , ændres »§ 2, stk. 1, litra i« til: »§ 2, stk. 1, nr. 8«.

Stk. 2-4. ---

 

 

 

 

§ 6

 

 

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret ved § 6 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 og lov nr. 1430 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 9. Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e), i loven om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., er pligtige at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf der svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A. Det samme gælder for personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra j, i nævnte lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens § 48 C. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for de pågældende personer.

Stk. 2. ---

 

1. I § 9, stk. 1 , ændres »§ 2, stk. 1, litra a), b), d) og e)« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27«.

 

2. I § 9, stk. 1, 3. pkt. , ændres »§ 2, stk. 1, litra j« til: »§ 2, stk. 2«.

 

 

 

 

 

§ 7

 

 

 

 

 

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (kulbrinteopkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 11 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og senest ændret ved § 6 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 12. ---

 

 

Stk. 2. Personer, der svarer skat efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, indgiver ikke selvangivelse. Dette gælder ikke, hvis den skattepligtige har valg at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

 

1. I § 12, stk. 2 , ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1«.

 

 

 

 

 

§ 8

 

 

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 12 i lov nr. 374 af 18. maj 1994, § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, § 21 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, § 7 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 5 i lov nr. 221 af 31. marts 2004 og senest ændret ved § 9 i lov nr. i lov nr. 458 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 21. ---

 

 

Stk. 2. Personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet, svarer en endelig skat til staten med 30 pct. af indtægt, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4 og andre former for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Ved skatteberegningen indrømmes ikke fradrag. Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk.1, litra a. Valget skal træffes senest 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.

Stk. 3-6. ---

 

1. I § 21, stk. 2 , ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1«.

 

 

 

 

 

§ 9

 

 

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 42. ---

 

 

Stk. 11. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.

 

1. I § 42, stk. 11 , ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e« to steder til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5«.

Stk. 12-15. ---

 

 

 

 

 

 

 

§ 10

 

 

 

 

 

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og senest ændret ved § 2 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på 22.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 22.900 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Beløbene på 22.900 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.

Stk. 2-3. ---

 

1. I § 9 F, stk. 1, ændres: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a« to steder til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1«.

 

 

 

§ 12 B. ---

Stk. 10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.

 

2. I § 12 B, stk. 10, ændres: »kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d« til: »kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4«.

 

 

 

§ 28. ---

 

 

Stk. 4 . Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

 

3. I § 28, stk. 4 og 5, ændres: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2«.

Stk. 5 . Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. l, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

 

 

 

 

 

30 A. ---

 

 

2) eventuelle medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende, bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, med mindst to ejere, som led i virksomhedernes generelle personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, jf. § 30. Hvis der efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.

 

4. I § 30 A , stk. 1, nr. 2, ændres »personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13« til: »personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12«.

 

 

 

§ 33 A. ---

 

 

Stk. 2 . Stk. 1 finder ikke anvendelse for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A.

Stk. 3-5. ---

 

5. I § 33 A, stk. 2, indsættes som 2. pkt. :

»Tilsvarende finder stk. 1 ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale, og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter stk. 1.«

 

 

 

 

 

§ 11

 

 

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som bl.a. ændret ved § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, § 9 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 5 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 og senest ændret ved lov nr. 1390 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 4. ---

 

 

12) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

 

1. § 4, stk. 1, nr. 12 , ophæves.

Nr. 13-18 bliver herefter nr. 12-17.

Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

 

2. § 4, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

Stk. 7. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

 

3. I § 4, stk. 7 , der bliver stk. 6, ændres »reglen i stk. 1, nr. 13« til: »reglen i stk. 1, nr. 12«.

 

 

 

§ 10. ---

 

 

Stk. 5.  For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Stk. 6. ---

 

4. I § 10, stk. 5, ændres »kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller stk. 2, litra b, c, d og f« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt«.

 

 

 

§ 13. ---

 

 

Stk. 6. Underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, når erhvervsministeren senest den 31. december 1993 har godkendt skibsprojektet.

 

5. I § 13, stk. 6, ændres to steder »§ 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13« til: »§ 4, stk. 1, nr. 10 eller 12«.

 

 

 

 

 

§ 12

 

 

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, som ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, § 3 i lov nr. 1389 af 20. december 2004 og § 1 i lov nr. 1441 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 2. Selvangivelsespligten omfatter ikke:

 

 

2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f eller i.

 

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f eller i« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 6 eller 8«.

Stk. 2. Fritagelserne som nævnt under stk. 1, nr. 2 og 3, gælder ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, medmindre udbyttet m.v. er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 6. Fritagelsen som nævnt under stk. 1, nr. 2, gælder ikke for en skattepligtig, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og som har valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. l, litra a.

Stk. 3. ---

 

2. I § 2, stk. 2 , ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og som har valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a« til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og som har valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1«.

 

 

 

§ 4. ---

 

 

2) At den selvangivelsespligtige deltager i et anparts- projekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13.

 

3. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres », 12 eller 13« til: »eller 12«.

 

 

 

 

 

§ 13

 

 

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 874 af 3. december 1999, § 17 i lov nr. 958 af 20. december 1999 og § 3 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 1. ---

 

 

Stk. 3. Lovens regler finder ikke anvendelse på omdannelse af virksomheder som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.

 

1. I § 1, stk. 3, ændres », 12 og 13« til: »og 12«.

 

 

 

 

 

§ 14

 

 

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 21 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 12 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 4. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning til udlandet, kan der ikke i ophørsåret foretages varelagernedskrivning. Dette gælder dog ikke i det omfang, varelageret er tilknyttet virksomhed, af hvis indkomst den pågældende vil være skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, medmindre der i stedet indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Med ophør af fuld skattepligt her til landet sidestilles, at en person i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende der.

 

1. I § 4 ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d« to steder til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4«.

 

 

 

 

 

§ 15

 

 

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1376 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

 

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., og § 22 a, stk. 7 , ændres », 12 eller 13« til: »eller 12«.

 

 

 

§ 22 a. ---

 

 

2) negativ nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.

 

2. I § 22 a, stk. 3, nr. 2, ændres », 12 og 13« til: »og 12«.