Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2007)

 

 

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Automatisk modregning mv.)

(Lovforslag nr. L 144).

Med henblik på en mere effektiv offentlig restanceinddrivelse blev al inddrivelse af offentlige restancer som en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform samlet under Skatteministeriet pr. 1. november 2005.

Opfyldelse af målsætningen om effektivisering af restanceinddrivelsen forudsætter, at de organisatoriske ændringer følges op af yderligere forenklinger, herunder etablering af ét fælles inddrivelsessystem og ét fælles regelgrundlag for inddrivelsen af offentlige restancer.

Af hensyn til udviklingen af ét fælles inddrivelsessystem (EFI) og hensynet til en sammenhængende inddrivelse er der allerede gennemført en række forenklinger og harmoniseringer af de materielle regler på inddrivelsesområdet, herunder harmonisering af rente, gebyrer og dækningsrækkefølge for krav under inddrivelse, der træder i kraft i forbindelse med, at ét fælles inddrivelsessystem sættes i drift.

I forlængelse af de allerede gennemførte ændringer på inddrivelsesområdet har Skatteministeriet analyseret mulighederne for at systemunderstøtte procedurerne for modregning (automatisk modregning). Baggrunden er, at procedurerne i forbindelse med modregning til dækning af gæld til det offentlige i dag er administrativt meget tunge.

Dette lovforslag indeholder forslag om harmonisering og forenkling af reglerne om modregning for gæld til det offentlige, der er nødvendige for at kunne forenkle og systemunderstøtte procedurerne i forbindelse med det offentliges modregning.

Først og fremmest bygger den automatiske modregning på etablering af en forbindelse mellem NemKonto (udbetalinger fra det offentlige) og ét fælles inddrivelsessystem, der skal indeholde et samlet register over gæld til det offentlige. Registeret vil svare til det eksisterende centrale fordringsregister (CFR) dog med mere detaljerede gældsoplysninger end i dag.

Den automatiske modregning indebærer, at procedurer, der i dag i vidt omfang håndteres manuelt, kan systemunderstøttes. Det vil medføre en betydelig effektivisering af procedurerne for modregning af gæld til det offentlige. Samtidig sikres, at det systemmæssigt kan understøttes, at der ikke foretages udbetaling fra det offentlige, hvis der samtidig er gæld til det offentlige, der kan ske modregning for.

Selve afgørelsen om modregning skal som i dag træffes af den myndighed, der er kompetent til henholdsvis at opkræve eller inddrive kravet. Myndigheden skal sende en afgørelse til skyldner om, at der sker modregning med angivelse af for hvilke krav. Desuden indgår det som en central del af det nye inddrivelsessystem, at der oprettes en ”inddrivelseskonto” for den enkelte skyldner. Skyldner vil have online adgang til kontoen, og kan her se en oversigt over sine gældsforhold og følge de inddrivelsesskridt, der iværksættes, herunder hvorvidt krav under inddrivelse dækkes ved modregning.

Lovforslaget består af følgende hovedelementer:

– Ændring af lovgivningen om Nemkonto med henblik på at skabe hjemmel til etablering af forbindelse mellem Nemkonto og Det Centrale Fordringsregister i ét fælles inddrivelsesssystem.

– Objektiverede og harmoniserede kriterier for, i hvilken rækkefølge fordringer under opkrævning og inddrivelse dækkes ved modregning (dækningsrækkefølgen).

– Harmonisering og forenkling af reglerne om kommunernes og regionernes ret til indtrædelse i udbetalinger fra staten og det offentliges indtrædelse i forhold til underholdsbidrag.

Herudover stilles forslag om adgang til modregning i ægtefællens overskydende skat, hvis de gældende betingelser for at foretage udlæg overfor ægtefællen er opfyldt. Forslaget sikrer en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af inddrivelsen, da modregning er et administrativt billigere inddrivelsesskridt end udlæg.

Forslaget om automatisk modregning indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.

Automatisk modregning forudsætter, at fordringshaverne som i dag indberetter deres fordringer til Det Centrale Fordringsregister. Registreringen skal (i modsætning til i dag) indeholde oplysning om gældens størrelse, der skal opdateres løbende. Fordelingen af beløb, der kan anvendes til modregning, kan herefter ske automatisk. Der skal dermed ikke sendes forespørgsler til de myndigheder, der har gæld registreret, hvilket vil være en betydelig administrativ lettelse for alle de involverede myndigheder.

Det forventes, at det offentliges modregning vil øges som følge af, at det offentliges modregning effektiviseres. Et eventuelt merprovenu som følge af denne effektivisering kan dog ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Modregningssystemet er endvidere baseret på de eksisterende regler om modregning. Det offentliges adgang til modregning, herunder betingelserne for at modregning kan ske, udvides dermed ikke med forslaget. Ud over de nævnte effektiviseringer indebærer forslaget således ikke et merprovenu.

Forslaget om dækningsrækkefølgen for modregning forventes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser, men medfører mindre forskydninger mellem fordringshaverne. Udvidelsen af adgangen til indtrædelse i statslige udbetalinger for kommunale og regionale krav og private underholdsbidrag medfører som udgangspunkt en udvidelse af adgangen til modregning i relation til disse krav. Hvis skyldner har andre krav, der allerede i dag kan udtømme modregningsadgangen, vil der dog ikke være tale om et øget provenu fra modregning. Krav, der ikke har kunnet dækkes ved modregning, kan endvidere inddrives ved fx lønindeholdelse eller udlæg. Forslaget vurderes således samlet set at have begrænsede provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget medfører behov for tilretninger af nemkontosystemet. Udgifterne hertil anslås til ca. 10 mio. kr. Endvidere skønnes en implementering af forslaget at medføre engangsudgifter på ca. 2. mio. kr. til tilretning af en række af SKATs systemer (SLUT, KRL samt KOBRA). De samlede engangsudgifter på ca. 12 mio. kr. afholdes indenfor Skatteministeriets nuværende bevillingsmæssige rammer.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

De harmoniserede regler for modregning skal træde i kraft i forbindelse med, at ét fælles inddrivelsessystem sættes i drift. Det forventes at ske i 2009. Forslaget om modregning i ægtefællens overskydende skat skal træde i kraft den 1. juli 2007 med virkning for modregning i overskydende skat vedrørende indkomståret 2007 og senere indkomstår.

Idet jeg henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.