Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Fremsat den 15. december 2000 af socialministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love

(Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

 

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.«

2. Efter § 8 b indsættes:

»Formidlingsindsats og andre aktører

§ 8 c. Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed eller af andre virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

Stk. 2. Kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud efter denne lov i form af aktivering og revalidering.

Stk. 3. Aftaler efter stk. 1 og 2 skal indeholde en opgavebeskrivelse samt kvalitetskrav.«

3. § 10, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskuddet eller ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«

4. § 47 a, stk. 2, ophæves.

5. § 70 affattes således:

»§ 70. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for:

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71,

2) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller

3) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2. «

6. § 71 affattes således:

»§ 71. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.«

7. I § 72, stk. 2 og stk. 3, udgår: »1/3,«

8. I § 73, stk. 1, udgår: »eller amtskommunen«

9. I § 73, stk. 2, udgår: »og amtskommunen«

10. § 74 affattes således:

»§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.«

11. § 74 a affattes således:

»§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob:

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2) modtager sygedagpenge eller

3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan.

Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter § 71 i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.«

12. § 74 b affattes således:

»§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og

4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En person, der efter stk. 1, nr. 4 og stk. 3 og 4, har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3.

Stk. 6. Personer, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.«

13. Efter § 74 b indsættes:

»§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende.

§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.

Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Socialministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse.

Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.

§ 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1) Er retten til ledighedsydelse opnået eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Særlig ydelse

§ 74 f. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1, udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 74 g. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder, anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.«

14. I § 77 udgår: »eller amtskommunen«

15. I § 79, stk. 1 og 3, ændres »og § 52, stk. 1,« til: », § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2,«

16. I § 80, stk. 1, ændres »og 59.« til: », 59 og 74 d, stk. 3.«

17. I § 80 a, stk. 1, ændres »og § 52, stk. 1,« til: », 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2,«

18. I § 100, stk. 3, ændres »§ 103, stk. 2 og 3.« til: »§ 103, stk. 3 og 4.«

19. I § 103 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3. «

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

20. § 104 affattes således:

»§ 104. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g.

Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e.

Stk. 3. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 f.

Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.«

21. § 117 ophæves.

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 indsættes:

»Erhvervsrettede foranstaltninger

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.«

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 4. oktober 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 4, ændres »§§ 25, 36 og 52« til: »§§ 25, 36, 52 og 74 d«.

2. I § 2 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Personer, der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension, og har et pensionstilsagn fra ATP og/eller andre pensionsordninger, der tilsammen ikke er større end et grænsebeløb efter lov om social pension § 49, stk. 1, nr. 14, omfattes af ordningen.«

3. § 2 b, stk. 1, affattes således:

»§ 2b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:

1) personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse,

3) personer, der er omfattet af § 16 i lov om social pension, og har et årligt pensionstilsagn fra ATP og/eller andre pensionsordninger, der til sammen er større end et grænsebeløb efter lov om social pension § 49, stk. 1, nr. 14,

4) personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn eller overgangsydelse uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og

5) personer, der er omfattet af lov om delpension.«

4. I § 17 f, stk. 3, ændres »§ 2 a« til: »§ 2 a, stk. 1-7,«

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000, som ændret bl.a. ved det af Folketinget ved 3. behandling den 12. december 2000 vedtagne Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligning af indkomstskat til staten, lov om beskatning af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v. (Konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og efteruddannelsesreformen m.m.), foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »modtagere af kontanthjælp eller revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse« til: »modtagere af kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter lov om fleksydelse «

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 49, stk. 1, og § 49 A, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.« til: »§ 49, stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.«

§ 6

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, som ændret ved § 36 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 49 A indsættes:

»§ 49 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan en person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 4, fradrage udgifter til bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 7.

Stk. 2. Af tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3. Tilbagebetaling af bidrag til fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, 5. pkt., i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 3. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 4. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Stk. 7. Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted.

Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9. Afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder staten.«

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, som ændret ved § 40 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 A. Socialministeriet skal til brug for skatteligningen hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder oplyse om de i det foregående kalenderår modtagne fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse.

Stk. 2. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse Socialministeriet om sin identitet, herunder CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Socialministeriet skal senest den 1. februar i det kalenderår, hvor indberetningsfristen udløber, underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og skattemyndigheder om denne.«

2. I § 9 A indsættes efter »§ 7 G,«: »§ 8 A,«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 5, § 1, nr. 7, og § 74 g som affattet ved § 1, nr. 13.

Stk. 3. § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2002 og finder anvendelse på beslutninger om iværksættelse af virksomhedsrevalidering, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. § 1, nr. 20, træder i kraft den 1. januar 2002. § 104, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 20, træder dog i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 5. For fleksjob, der er etableret før lovens ikrafttræden, finder § 1, nr. 20, dog anvendelse fra 1. januar 2006.

Stk. 6. § 74 c som affattet ved § 1, nr. 13, finder anvendelse for perioder med ledighedsydelse, som ligger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 7. Fleksjob, der er etableret forud for lovens ikrafttræden med et tilskud på 1/3 af lønnen, bevarer dette tilskud indtil fleksjobbet ophører eller der foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.

Stk. 8. § 3, nr. 2, samt nr. 3, for så vidt angår ændringen i § 2 b, stk. 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 9. Personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, kan vælge på frivillig basis at være omfattet af ændringerne i lovforslagets § 3, nr. 2, samt nr. 3, for så vidt angår ændringen i § 2 b, stk. 1, nr. 3. Personer, der har indbetalt ATP-bidrag efter den hidtil gældende § 2 b, stk. 1, nr. 3, 1. led, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af de ovennævnte ændringer pr. 1. januar 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget

Regeringen og forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) har drøftet og forhandlet en aftale om en førtidspensionsreform. Aftalen blev indgået den 8. december 2000.

Med aftalen ønsker forligspartierne at sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde.

Målet er fortsat, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og i ustøttede stillinger. Det kan også ske gennem anvendelse af overenskomsternes sociale kapitler og i forbindelse med arbejdsfastholdelse. Beskæftigelse skal ikke støttes hvis pågældende kan finde ustøttet beskæftigelse.

Det betyder samtidigt, at der skal gøres en indsats for, at også personer med en varig nedsættelse af arbejdsevnen får ustøttet beskæftigelse, fx gennem revalideringsforløb m.v.

Samtidig skal det sikres, at personer ansat i støttet beskæftigelse - fx fleksjob - har vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til andre personer på arbejdsmarkedet.

Forligspartierne ønsker med en førtidspensionsreform at styrke den aktivrettede indsats, at sikre personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne og at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen.

Aftalen om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform udmøntes således ved fremsættelsen af dette lovforslag om ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse og sagsbehandling m.v., og samtidig fremsættelse af forslag til lov om fleksydelse samt forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform).

Regeringen og forligspartierne er ved aftalens indgåelse enige om, at gennemførelsen af aftalen om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform skal følges tæt. Der er ligeledes enighed om, at såfremt forudsætningerne for aftalen viser sig ikke at holde, har aftalepartierne en forpligtigelse til at finde en løsning. Endelig er der enighed om, at der skal udarbejdes en redegørelse til Folketinget i folketingsåret 2006/7 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.

Formålet med lovforslaget

Snitfladen mellem fleksjob- og førtidspensionssystemet giver et socialt system uden overlapning i forhold til arbejdsevnen, og hvor en aktivrettet indsats har fortrinsret frem for passiv forsørgelse. Denne aktivrettede indsats foreslås styrket ved blandt andet at præcisere, at mulighederne for beskæftigelse på ordinære vilkår skal være afprøvet, før der kan gives tilbud om fleksjob.

Det er endvidere hensigten med forslaget, at personer, der visiteres til fleksjob får vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til de vilkår og rettigheder, som andre personer på arbejdsmarkedet har.

Den aktivrettede indsats foreslås endvidere understøttet ved at kommunerne får pligt til at etablere formidlingsenheder, indgå aftaler om formidlingsenheder og/eller indgå aftaler med fx vikarbureauer, konsulentfirmaer m.v.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

  1. Formidlingsindsats og andre aktører
  2. Præcisering af visitationskriterierne til fleksjob.
  3. Krav til undersøgelse af arbejdsevne samt sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.
  4. Bedre sammenhæng i sagsbehandlingen ved erhvervsrettede foranstaltninger.
  5. Bortfald af muligheden for at yde tilskud med 1/3.
  6. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.
  7. Satsen for ledighedsydelse hæves.
  8. Ret til ferie med ledighedsydelse.
  9. Ret til ledighedsydelse under sygdom og barsel.
  10. Ret til særlig ydelse for personer med et forsørgelsesgrundlag, der er mindre end ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere.
  11. Lempelse af optjeningskravet til ledighedsydelse.
  12. Lempelse af sanktionsregler og præcisering af rådighedsregler.
  13. Revisitation af personer, som har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder.
  14. Begrænsning af perioden med ledighedsydelse til personer, der er fyldt 60 år.
  15. Begrænsning af niveauet for ledighedsydelse til personer, der tidligere var i deltidsbeskæftigelse eller deltidsforsikrede.
  16. Fradrag i ledighedsydelsen for arbejde samtidig med modtagelse af ledighedsydelse.
  17. Ledighedsydelsen gøres ATP-berettigende
  18. Ændring af refusionssatserne i forbindelse med fleksjob og ledighedsydelse.
  19. Ændring af refusionssatsen for forsørgelsesydelser ved virksomhedsrevalidering.
  20. Amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob bortfalder.

 

De enkelte elementer i lovforslaget

1. Formidlingsindsats og andre aktører

Hvis flere kontanthjælpsmodtagere skal ind på arbejdsmarkedet, og flere skal have et fleksjob, skal formidlingsindsatsen styrkes. Det kan bl.a. ske ved, at kommunerne etablerer formidlingsenheder eller indgår aftaler med formidlingsenheder eller andre aktører, fx vikarbureauer, konsulentfirmaer, AF og/eller andre, som udfører en professionel jobformidling, fx Handicapidrættens Videnscenter.

Formidling af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. omfatter tilbud om jobtræning, individuel jobtræning, virksomhedsrevalidering, fleks- og skånejob samt kommunal formidling af ordinære job.

Som led i styrkelsen af formidlingsindsatsen planlægges et større antal lokale formidlingsenheder etableret i løbet af en 2-årig periode. Formidlingsenhederne varetager formidlingsindsatsen for en eller flere kommuner, primært formidling af fleks- og skånejob.

Indsatsen skal dog tilrettelægges konkret ud fra lokale forhold i tæt samarbejde med kommunerne og med mulighed for at medtage andre dele af den virksomhedsrettede indsats. For at sikre en enkel, effektiv, og sammenhængende indsats for både borgere og virksomheder, bør det således altid overvejes, om en formidlingsenhed skal omfatte hele den kommunale virksomhedsservice og samtlige formidlingsopgaver - dvs. formidling af ordinære job, virksomhedsrettede tilbud i form af aktivering og revalidering samt fleks- og skånejob - eller formidlingsenheden alene skal omfatte en del af disse opgaver. Andre funktioner kan konkret besluttes varetaget i tilknytning til formidlingsindsatsen, fx konsulentfunktionen i arbejdsfastholdelsessager.

Formidlingsenhederne skal ikke varetage myndighedsopgaver. Afgørelser om tildeling af kontanthjælp, om aktivering, revalidering og fleksjob skal således ikke træffes i formidlingsenheden. Enhedens ressourcer skal anvendes på formidlingsindsatsen.

De enkelte formidlingsenheder kan forankres forskelligt, fx

én kommune,

tværkommunalt,

som selvejende institutioner, fx med udgangspunkt i de organisationer, der er repræsenteret i koordinationsudvalget,

privat, fx med udgangspunkt i en brugerorganisation eller en kreds af brugerorganisationer.

Det forudsættes, at formidlingsindsatsen skal videreudvikles og udbygges med udgangspunkt i den eksisterede indsats.

En styregruppe i Socialministeriets regi, hvor relevante parter er repræsenteret, er ansvarlig for etableringsproces m.v.

Meget skønsmæssigt er det anslået, at den samlede offentlige udgift til etablering og drift af fx 50 enheder vil udgøre 120 mill. kr. Kommunerne forventes at dække halvdelen af udgiften.

Der sigtes på at etablere et mindre antal formidlingsenheder i det første år og et større antal i det andet år.

De samlede udgifter i 2001 vurderes at kunne afholdes af Socialministeriets midler til det rummelige arbejdsmarked. Det er enighed om, at midler til enhederne fra 2002 søges tilvejebragt af midler fra satspuljen såvel allerede afsatte som kommende midler.

Midlerne til indsatsen foreslås afsat på en selvstændig finanslovskonto. Der afsættes så vidt muligt midler til en 4-årig periode.

Videre skal tilbudsdelen tilbud om aktivering og revalidering - styrkes som led i at fremme den arbejdsmarkedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere mfl. Det kan bl.a. ske ved, at kommunen kan indgå aftaler med andre aktører, fx private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbudsdelen. Eksempelvis kan private firmaer udføre den aktivering eller revalidering, som ellers udføres i et kommunalt projekt. Der henvises til bestemmelsen i aktivloven § 47 a, stk. 2, som hermed foreslås ophævet.

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse om kommunernes muligheder for at styrke formidlingsindsatsen fx ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftaler med en formidlingsenhed eller med andre virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af tilbud til udsatte grupper forudsættes den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen. Det er således afgørende, at andre aktører har generelt har ekspertise i forhold til dels formidlingsopgaven, dels særlige forhold vedrørende målgrupperne, herunder målgrupper med andre problemer end ledighed.

Videre foreslås der indsat en generel bestemmelse om, at kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud efter aktivloven i form at aktivering og revalidering.

Det foreslås herudover, at aftaler med andre aktører skal indeholde en beskrivelse af den opgave, som skal udføres. Videre skal aftalen udformes, så kvaliteten i indsatsen sikres. Der skal således være sammenhæng mellem kvalitet og fx resultataflønning.

Forslag om inddragelse af andre aktører ændrer ikke i øvrigt på kommunernes mulighed for at inddrage andre aktører i opgavevaretagelsen eller på de lovgivningsmæssige rammer herfor. Der henvises til § 43 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt til punkterne 164-170 i vejledningen om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

2. Præcisering af visitationskriterierne til fleksjob

For at blive visiteret til fleksjob kræves det efter de gældende regler, at pågældende har en varigt nedsat arbejdsevne, og at kommunen vurderer, at pågældende ikke kan revalideres til ansættelse på ordinære vilkår, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler. Det betyder, at visitation til fleksjob først kan ske, hvis arbejdsevnen skønnes nedsat i forhold til alle erhverv.

Da fleksjobordningen blev indført i 1998, havde de sociale kapitler på de overenskomstdækkede områder ikke så stort et omfang som de har i dag. Derfor kan der være etableret en praksis, hvor kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang undersøger muligheden for anvendelse af de sociale kapitler inden der visiteres til fleksjob. Visitation til fleksjob uden forudgående arbejdsprøvning m.v. kan indebære en risiko for, at personer, der kunne have fundet ustøttet beskæftigelse fx inden for andet erhverv, omfattes af fleksjobordningen.

Med forslaget præciseres det, at arbejdsevnen skal være konstateret varigt nedsat, før der kan visiteres til fleksjob. Mulighederne for revalidering, arbejdsprøvning, eventuelt forsøg på omplacering m.v. til ustøttet beskæftigelse skal være afprøvede. Det skal herunder være godtgjort, at mulighederne for ansættelse efter de sociale kapitler har været undersøgt. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre arbejdsprøvning m.v. forud for visitationen til fleksjob.

Der fokuseres således på personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at udføre beskæftigelse på normale vilkår. Det afgørende er, hvad personen kan eller kan bringes til at klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ses bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og ikke alene på eventuelle tidligere erhverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv.

I forbindelse med det konkrete tilbud om fleksjob, kan kommunen give hjælp til indretning af arbejdspladsen og hjælp til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78 i lov om aktiv socialpolitik og give støtte til hjælpemidler, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller når hjælpemidlet er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv, jf. § 97 og 98 i lov om social service. Endvidere kan Arbejdsformidlingen yde tilskud til anskaffelse af hjælpemidler, fx arbejdsredskaber, værktøj og mindre omfattende arbejdspladsindretning, som er nødvendige for at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse, jf. § 49 i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

3. Krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob

Forslaget skal ses i sammenhæng med aftalen om førtidspensionsreform, hvor det er et led i aftalen, at der indføres en ensartet metode for sagsbehandling i sager om førtidspension i forbindelse med indførelse af arbejdsevnekriteriet i stedet for erhvervsevnetabskriteriet.

Den samme metode skal således benyttes ved vurderingen af en persons arbejdsevne i forhold til revalidering og fleksjob, som der bruges ved vurderingen af arbejdsevnen ved begyndelse og sagsbehandling af sager om førtidspension. Formålet er at sikre, at alle relevante oplysninger indhentes, og at borgeren medinddrages, således at hele processen med afdækning af mulighederne for at udnytte arbejdsevnen sker i tæt samarbejde med borgeren.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt vil der være forskel på, hvordan de enkelte sager gennemføres, men forskellene skal afspejle forskelle i borgernes situation og behov frem for forskelle, der kan tilskrives den enkelte sagsbehandler.

Bemyndigelsen udmøntes i en bekendtgørelse om vurdering af arbejdsevne, der vil indeholde nærmere krav til sagsbehandlingsmetode, dokumentation m.v. i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.

4. Bedre sammenhæng i sagsbehandlingen ved erhvervsrettede foranstaltninger

For at sikre sammenhængen i indsatsen til personer, som har behov for hjælp, fx ved ophør af sygedagpenge, skal kommunen sikre sig, at den før ophøret af en foranstaltning har taget stilling til, hvad der videre skal ske.

Samarbejdet med borgeren, egen læge, den faglige organisation m.fl. sikrer, at man får fundet den mest hensigtsmæssige foranstaltning for borgeren.

5. Bortfald af muligheden for at yde tilskud med 1/3

Fleksjobordningen er målrettet mod personer, der har en konstateret varig nedsættelse af arbejdsevnen. Ved visitation til fleksjob undersøges og afprøves alle relevante muligheder for, at den pågældende kan blive ansat i ordinær beskæftigelse. Herunder undersøges og afprøves relevante muligheder for ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler eller eventuelt for omplacering på arbejdspladsen.

Ved visitationen til fleksjob foretages der ikke en vurdering af omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Denne vurdering sker først i forbindelse med ansættelsen i det konkrete fleksjob.

Efter forslaget vil der ikke længere kunne ydes tilskud med 1/3 af lønnen. Med forslaget præciseres, at ordningen er rettet mod personer med væsentlige nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skal være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.

Sammen med præciseringen af kravene til visitation til fleksjob, er hensigten med forslaget at styrke den aktive indsats på det rummelige arbejdsmarked. Samtidig tydeliggøres arbejdsmarkedets parters ansvar for personer med en mindre nedsættelse af arbejdsevnen, ligesom risikoen for, at personer, der kunne have fundet ustøttet beskæftigelse omfattes af fleksjobordningen, mindskes.

Forslaget skal notificeres over for Europa-Kommissionen, og tidspunktet for ikrafttræden af dette forslag fastsættes derfor af socialministeren i en bekendtgørelse.

6. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed

Efter de gældende regler kan en selvstændigt erhvervsdrivende godt få et fleksjob. Fleksjobbet kan blot ikke oprettes i pågældendes egen virksomhed, da det er et krav, at fleksjobbet etableres som et lønmodtagerforhold. Der er dog ikke noget i vejen for, at den pågældende ved siden af fleksjobbet kan have selvstændig bibeskæftigelse, fx deltidslandmand.

For at fremme den selvstændigt erhvervsdrivendes muligheder for at blive fastholdt i den selvstændige virksomhed, når den pågældende har en varigt nedsat arbejdsevne, er der med forslaget givet mulighed for, at kommunen kan give et tilskud, som kompenserer økonomisk for den nedsatte arbejdsevne, således at den pågældende kan opretholde den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Der kan først gives tilbud om tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse. Herunder skal der eventuelt være gjort forsøg på at omplacere den pågældende til anden beskæftigelse i egen eller anden virksomhed. Disse foranstaltninger skal dog ikke gennemføres, hvis det er åbenbart formålsløst.

Der er med forslaget ikke givet mulighed for, at kommunen kan give tilskud til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed. Efter revalideringsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik kan der gives støtte til selvstændig virksomhed. Støtte kan gives dels i form af rentefrit lån til etablering og dels til forsørgelse. Revalideringsstøtte kan også gives selv om målet er et fleksjob.

Der kan ikke gives tilskud til selvstændige efter fleksjobreglerne samtidig med der gives tilskud til etablering af selvstændig virksomhed efter revalideringsregler.

Der stilles med forslaget ikke krav om, at den selvstændigt erhvervsdrivende anvender tilskuddet til at ansætte en person, som vil kunne udføre en del af de opgaver, som den selvstændigt erhvervsdrivende på grund af nedsættelsen af arbejdsevnen ikke kan udføre. Det forudsættes dog, at tilskuddet overvejende anvendes til at kompensere for den ekstra omkostning den selvstændigt erhvervsdrivende har ved at få andre til at udføre de opgaver, som pågældende ikke selv vil kunne udføre.

Regler for betingelser for tilskud og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes i en bekendtgørelse.

Erfaringerne med ordningen vil indgå i den redegørelse, der skal udarbejdes til Folketinget i folketingsåret 2006/07 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.

Som følge af, at dette forslag skal notificeres over for Europa-Kommissionen, vil forslaget have en anden ikrafttræden end de øvrige forslag. Efter forslaget fastsætter socialministeren derfor tidspunktet for ikrafttræden af muligheden for, at selvstændigt erhvervsdrivende kan få udbetalt et tilskud til, at den selvstændige kan fastholde sin beskæftigelse i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

7. Satsen for ledighedsydelse hæves.

Efter de gældende regler udgør den maksimale sats for ledighedsydelsen 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

For at forbedre forsørgelsesgrundlaget for personer, der venter på at få et fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, foreslås satsen for ledighedsydelse hævet til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Derved sker der også en harmonisering i forhold til fleksydelsens ydelsesniveau.

8. Ret til ferie med ledighedsydelse.

Personer, der visiteres til fleksjob, vil typisk ikke have optjent en ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven. De vil først få mulighed for at holde ferie, når de ansættes i første fleksjob, idet de efter de gældende regler vil have ret til ledighedsydelse under ferie i et nærmere bestemt antal dage. Optjeningen af ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn starter typisk også først ved ansættelsen i fleksjob.

Det er efter de gældende regler ikke muligt for modtagere af ledighedsydelse, som ikke har optjent ferie med feriegodtgørelse efter ferieloven, at holde ferie, da rådighedsforpligtelsen gælder så længe der modtages ledighedsydelse. Der optjenes endvidere ikke ferieret med en ydelse i perioder med ledighedsydelse.

For at sikre personer, der modtager ledighedsydelse, en ret til ferie, er der med forslaget givet ret til at bevare ledighedsydelsen i perioder med ferie, når de ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn. Det er i den sammenhæng uden betydning, om den pågældende har opnået retten til ledighedsydelse ved visitationen eller gennem opfyldelse af beskæftigelseskravet for ledighedsydelse.

Retten til ledighedsydelse under ferie under ansættelse i fleksjob er udvidet til også at gælde ferie under efterfølgende fleksjob. Endvidere er retten til ferie med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår efter ansættelse øget til 25 feriedage.

På samme måde som efter gældende regler afhænger omfanget af retten til ferie i det første ferieår af, hvornår den pågældende har opnået retten til ledighedsydelse eller er blevet ansat i fleksjob.

Således har den pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse, hvis retten til ledighedsydelse er opnået eller hvis ansættelse er sket i perioden 1. maj til 31. juli. Pågældende har ret til 10 feriedage med ledighedsydelse, hvis den pågældende har opnået ret til ledighedsydelse eller er blevet ansat i perioden 1. august til 31. december. Endelig har den pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse, hvis den pågældende har opnået ret til ledighedsydelse eller er blevet ansat i perioden 1. januar til 30. april.

I hvert af de efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse. Hvis den pågældende har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter lov om ferie, sker der fradrag i retten til ferie med ledighedsydelse. Det er præciseret i forslaget, at fradrag for optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn først sker, når den optjente ferie sammen med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Afholdelse af ferie med ledighedsydelse i perioder med ledighedsydelse sker efter principperne i ferieloven. Det vil sige, at ferien skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Ferie i perioder, hvor den pågældende modtager ledighedsydelse, kan holdes såvel inden første fleksjob som mellem fleksjob.

9. Ret til ledighedsydelse under sygdom og barsel

Det er efter gældende regler ikke muligt at opretholde ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. I disse tilfælde kan den pågældende modtage kontanthjælp i det omfang betingelserne for at modtage denne ydelse er til stede.

Med forslaget indføres der en mulighed for at personer, der modtager ledighedsydelse, i perioder med sygdom eller barsel bevarer retten til at modtage ledighedsydelse.

Med henblik på at bevare modtagerens tilknytning til arbejdsmarkedet samt vurdere, om der er behov for behandling, optræning m.v., skal kommunen i forbindelse med sygdom foretage en opfølgning efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det vil sige, at kommunen senest skal følge op 8 uger efter sygemeldingen og derefter mindst hver 8 uge.

10. Ret til særlig ydelse for personer med et forsørgelsesgrundlag, der er mindre end ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere

Efter de gældende regler modtager personer, der er visiteret til fleksjob, ledighedsydelse i perioden fra visitationen indtil ansættelsen i fleksjob, hvis de er berettiget til at modtage dagpenge ved sygdom eller barsel, hvis de modtager dagpenge ved sygdom eller barsel eller deltager i revalidering efter en erhvervsplan. Personer, der modtager kontanthjælp ved visitationen, fortsætter med at modtage kontanthjælp indtil ansættelsen i fleksjob.

Som følge af, at muligheden for at modtage kontanthjælp er afhængig af ægtefællens indtægt og formue samt den pågældendes egen formue, er der et antal personer, der efter visitationen indtil ansættelsen i fleksjob ikke har et selvstændigt forsørgelsesgrundlag eller som har et reduceret forsørgelsesgrundlag.

For at sikre disse personer et selvstændigt forsørgelsesgrundlag, foreslås det, at de får ret til en særlig ydelse, der svarer til ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere. Denne ydelse er ikke afhængig af ægtefællens indtægt eller formue eller den pågældendes egen formue. Den særlige ydelse udbetales i perioden fra visitationen indtil ansættelsen i fleksjob. Ved uforskyldt ledighed efter et fleksjob, er det en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at optjeningskravet til ledighedsydelse er opfyldt. Hvis dette optjeningskrav ikke er opfyldt, modtager personen fortsat den særlige ydelse ved uforskyldt ledighed.

11. Lempelse af optjeningskravet til ledighedsydelse

Personer, der visiteres til fleksjob, er efter gældende regler berettiget til ledighedsydelse fra visitationstidspunktet, hvis de på dette tidspunkt ville være berettigede til sygedagpenge, modtog sygedagpenge eller deltog i revalidering efter en erhvervsplan.

Når personer, der er visiteret til fleksjob kommer i beskæftigelse i fleksjob, er retten til at modtage ledighedsydelse ved ledighed mellem to fleksjob betinget af, at den pågældende opfylder et optjeningskrav. For at have ret til ledighedsydelse mellem to fleksjob, skal man have været ansat i fleksjob i 12 sammenhængende måneder umiddelbart inden man bliver ledig. Perioder i ustøttet beskæftigelse tæller ikke med.

For at undgå, at personer, der ansættes i fleksjob, uforskyldt mister retten til ledighedsydelse, hvis det viser sig at fleksjobbet ophører efter kort tid, fx på grund af materialemangel og lignende, lempes betingelserne for ret til ledighedsydelse.

Efter forslaget vil personer, der ved visitationen opnår ret til ledighedsydelse, beholde denne ret ved ledighed efter et fleksjob, uanset om den pågældende har fået udbetalt ledighedsydelse efter visitationen.

For de personer, der ved visitationen til fleksjob ikke har ret til ledighedsydelse eller, som har mistet retten til ledighedsydelse, er retten til ledighedsydelse betinget af optjening. Dette gælder også for de personer, der i perioden fra visitationen indtil ansættelsen i fleksjob, får en særlig ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere. For at få ret til ledighedsydelse, skal pågældende have været i beskæftigelse i fleksjob i 9 måneder inden for en periode på 18 måneder forud for ledigheden. Al beskæftigelse i fleksjob inden for referenceperioden indgår i optjeningen af ret til ledighedsydelse, herunder korterevarende ansættelse i fleksjob.

I begge tilfælde gælder, at retten til ledighedsydelse kun mistes i tilfælde af, at den pågældende ikke længere er berettiget til fleksjob, at vedkommende bliver selvforskyldt ledig fra et fleksjob, gentagne gange afslår rimelige tilbud om fleksjob eller generelt ikke er til rådighed for fleksjob. Retten til ledighedsydelse beholdes således også, hvis om den pågældende bliver ledig fra et kortvarigt fleksjob.

Med forslaget vil en stor del af de situationer, hvor personer, der bliver ledige efter ansættelse i fleksjob, uforskyldt mister retten til ledighedsydelse kunne undgås, og incitamentet til at tage et korterevarende fleksjob bliver større.

12. Lempelse af sanktionsregler og præcisering af rådighedsregler

Hvis en person, der er visiteret til fleksjob, afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister den pågældende efter de gældende regler retten til ledighedsydelse. På samme måde mistes retten til ledighedsydelse, hvis den pågældende er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Sammenlignet med sanktionsreglerne ved selvforskyldt ledighed for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, er sanktionen ved afslag på fleksjob hårdere.

Med forslaget sker der en lempelse af sanktionerne ved afslag på fleksjob, og der sker en tilnærmelse til sanktionsreglerne for selvforskyldt ledighed for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Således vil en person, der modtager ledighedsydelse og som afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, miste retten til ledighedsydelse i 5 uger regnet fra tidspunktet for afslaget. Hvis modtageren inden for 1 år efter det første afslag igen afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister pågældende retten til ledighedsydelse.

Retten til ledighedsydelse mistes ikke ved afslag på fleksjob, hvis den pågældende har en gyldig grund til afslaget. På samme måde mister en person, der opsiger et fleksjob ikke retten til ledighedsydelse, hvis den pågældende har en gyldig grund.

Med forslaget sker der endvidere en præcisering af kommunens forpligtelse til at afprøve rådigheden, når der opstår tvivl om, at modtageren står til rådighed for fleksjob.

Tvivl om, hvorvidt modtageren står til rådighed for fleksjob kan fx opstå i forbindelse med kommunens faste opfølgning på, om modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Tvivl om rådigheden kan endvidere opstå i forbindelse med afslag på et rimeligt tilbud om fleksjob eller, hvis modtageren gentagne gange melder sig syg ved modtagelse af tilbud om fleksjob.

Manglende rådighed i sig selv betyder ikke, at modtageren mister retten til fleksjob. Derimod medfører manglende rådighed, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse. Generhvervelse af retten til ledighedsydelse forudsætter, at den pågældende efter tabet af retten til ledighedsydelse opfylder optjeningskravet til ledighedsydelsen.

13. Revisitation af personer, som har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder

Efter de gældende regler kan en person, der ved visitationen fik ret til ledighedsydelse, eller en person, der efter ophør i et fleksjob har ret til ledighedsydelse, modtage ledighedsydelse indtil der gives et rimeligt tilbud om fleksjob.

Efter forslaget skal kommunen begynde en vurdering af, om en modtager af ledighedsydelse fortsat står til rådighed for fleksjob, herunder opfylder betingelserne for at få et fleksjob, senest når pågældende har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for en periode på 24 måneder. Dette gælder såvel før første fleksjob som mellem fleksjob. Perioder med ledighedsydelse under barsel indgår ikke i de nævnte perioder.

Kommunen skal således foretage en ny vurdering af pågældendes arbejdsevne samt tage stilling til, om pågældende skal have et andet tilbud end fleksjob. Vurderingen skal være afsluttet senest, når den pågældende har modtaget ledighedsydelse i alt 24 måneder. I forbindelse med vurderingen skal kommunen foretage en arbejdsprøvning af den pågældende.

I den periode, hvor kommunen foretager vurderingen af berettigelsen til fleksjob, bevarer den pågældende retten til ledighedsydelse. Vurderer kommunen, at den pågældende forsat er berettiget til at få et fleksjob, skal kommunen fortsætte udbetalingen af ledighedsydelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kommunen skal foretage opfølgning 6 måneder efter, at ledighedsydelsen er udbetalt første gang, og herefter hver 12. måned. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med præciseringen af kommunens forpligtelse til at afprøve rådigheden, når der opstår tvivl om, hvorvidt modtageren står til rådighed for fleksjob.

Det sikres således, at der løbende er en opfølgning på rådigheden for personer, der modtager ledighedsydelse, og at udbetaling af ledighedsydelse sker til personer, der opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

For personer, der venter på at få et fleksjob, og som ikke opfylder betingelserne for at få ledighedsydelse, skal kommunen foretage opfølgning efter de almindelige bestemmelser, jf. § 10, stk. 1 og 2 i lov om aktiv socialpolitik.

14. Begrænsning af perioden med ledighedsydelse til personer, der er fyldt 60 år

Ledighedsydelse kan efter de gældende regler udbetales indtil der er givet til rimeligt tilbud om fleksjob. Dette gælder uanset modtagerens alder. Dog kan der ikke udbetales ledighedsydelse til personer, der er fyldt 65 år. For personer, der den 1. juli 1999 var fyldt 60 år, kan ledighedsydelse udbetales indtil den pågældende fylder 67 år.

Efter forslaget kan der højst udbetales ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder til en person efter det fyldte 60. år.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forbedring af tilbagetrækningsmulighederne for personer, der har været ansat i fleksjob. Hensigten er at undgå, at ledighedsydelsen kan udgøre en bidrags- og pensionsmodregningsfri tilbagetrækningsmulighed.

15. Begrænsning af niveauet for ledighedsydelse til personer, der tidligere var i deltidsbeskæftigelse eller deltidsforsikrede

Efter de gældende regler udgør ledighedsydelsen et beløb, der svarer til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ledighedsydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående 3 måneder i gennemsnit har fået i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Personer, der inden en eventuel revalidering forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigede eller var deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og således havde indrettet sig på dette indtægtsniveau, kan ved at blive visiteret til fleksjob opnå en større indtægt, end de tidligere oppebar.

Forslaget indebærer, at perioder med revalideringsydelse ikke kan medvirke til at forhøje den ydelse, som den pågældende kan modtage under ledighed før første fleksjob og mellem fleksjob.

16. Fradrag i ledighedsydelsen for arbejde samtidig med modtagelsen af ledighedsydelse

Personer, der står til rådighed for fleksjob, kan efter gældende regler have et deltidsarbejde m.v. af midlertidig karakter og fortsat stå til rådighed i forhold til fleksjob. Der er efter de gældende regler ikke adgang til at fradrage sådanne indtægter i ledighedsydelsen.

For ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge gælder, at arbejdsindtægter fradrages i et vist omfang i den ydelse de modtager.

For at der skal ske en ligestilling, vil der efter forslaget ske fradrag i ledighedsydelsen for de arbejdsindtægter, som den pågældende har i ydelsesperioden. Fradraget sker time for time. For arbejde, hvor timetallet ikke eller kun vanskeligt kan dokumenteres eller kontrolleres, sker fradraget ved en omregning fra den indtægt den pågældende har haft.

Nærmere regler om fradrag i ledighedsydelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

17. Ledighedsydelsen gøres ATP-berettigende

Efter lovens §§ 79 og 80 a indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidrag til den Særlige Pensionsopsparing for personer, der modtager kontanthjælp, ydelse i forbindelse med aktivering i individuel jobtræning samt revalideringsydelse.

Med forslaget udvides målgruppen til også at omfatte personer, der modtager ledighedsydelse mens de venter på et fleksjob.

På den måde sikres det, at personer, der i længere tid har modtaget ledighedsydelse, ikke skal blive væsentligt ringere stillet end andre, når de skal have udbetalt Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det sikres endvidere, at personer i og uden for arbejdsmarkedet, der kun i begrænset omfang har private pensionsordninger, stilles bedre som pensionister.

18. Ændring af refusionssatserne i forbindelse med fleksjob og ledighedsydelse

Efter de gældende regler refunderer staten 100 pct. af kommunernes udgifter til løntilskud til fleksjob, hvorimod der ikke er refusion af kommunernes udgifter til ledighedsydelse, som udbetales efter visitationen eller mellem fleksjob. Kommunerne modtager dog en refusion fra staten på 50 pct. af udgifterne til ledighedsydelse, som udbetales under ferie.

Efter forslaget vil refusionsprocenten i forbindelse med fleksjob blive nedsat til 65, således at kommunerne selv skal afholde 35 pct. af udgiften til løntilskud til fleksjob. Samtidig vil kommunerne få refunderet udgifterne til ledighedsydelse med 35 pct. Udgifterne til ledighedsydelse under ferie refunderes fortsat med 50 pct. Endvidere refunderes kommunernes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 f med 35 pct.

Hensigten med forslaget er at give en bedre sammenhæng mellem og mere målrettet anvendelse af de tilbud og muligheder, der kan træde i stedet for fleksjob. Forslaget kan således ses i sammenhæng med præciseringen af kravene til visitation til fleksjob, da der gennem en kommunal medfinansiering vil være et tilstrækkeligt incitament til, at kommunerne foretager den nødvendige forebyggende indsats i form af aktivering og revalidering.

Endvidere vil en refusion for kommunernes udgifter til ledighedsydelse mindske incitamentet for kommunerne til at indlede sag om førtidspension, hvor der er en statslig refusion på 35 pct., frem for at undersøge mulighederne for, at den pågældende kan beholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fleksjob.

Efter forslaget vil den ændrede refusionssats for kommunernes udgifter til fleksjob gælde for fleksjob, der etableres efter lovens ikrafttræden. For de fleksjob, der er etableret ved lovens ikrafttræden, får den ændrede refusionssats først virkning fra 1. januar 2006.

19. Ændring af refusionssatsen for forsørgelsesydelser ved virksomhedsrevalidering

Revalidering er for mange mennesker et godt redskab til at komme fra passiv forsørgelse og i enten ustøttet beskæftigelse eller fx fleksjob. Det kan ske via virksomhedsrevalidering, uddannelsesforløb eller i kombinationer.

Der er derfor behov for at opprioritere revalideringsindsatsen med henblik på en generel styrkelse af den arbejdsmarkedsrettede socialpolitik og dermed udviklingen af det rummelige arbejdsmarked. Der bør derfor i de kommende år igangsættes nye initiativer for at styrke indsatsen, herunder at øge de kommunale sagsbehandleres opmærksomhed på revalideringsredskabet. Det vil derfor indgå i det (efter)uddannelsesprogram for kommunale sagsbehandlere, som igangsættes som led i forberedelsen af førtidspensionsreformen.

Som led i styrkelsen af den virksomhedsrettede revalideringsindsats foreslås det at hæve refusionen for kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser (revalideringsydelse og løntilskud) ved virksomhedsrevalidering fra 50 pct. til 65 pct.

20. Amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob bortfalder

Efter gældende regler har kommunerne det generelle ansvar for fleksjobordningen og skånejobordningen. Amterne har imidlertid også mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob og i de tilfælde, hvor amtet selv er arbejdsgiver, kan visitationen ske uden aftale med kommunen.

Visitationskriterierne forudsætter et helhedssyn på de forskellige aktive tilbud og passive ydelser i det sociale system, således at borgeren visiteres til det tilbud, der bedst svarer til den pågældendes situation. Opgaven med at foretage dette helhedssyn er forankret i kommunerne.

Der vil således være risiko for, at amterne visiterer personer ind i fleksjobordningen, uden at der forud er sket den fornødne afklaring af mulighederne for at opnå ustøttet beskæftigelse, herunder fx gennem tilbud om revalidering e.l.

Amterne har endvidere ikke et økonomisk medansvar for de afgørelser, der træffes. Det bryder med det generelle princip om, at kompetence og finansieringsforpligtelse skal følges ad og betyder i denne sammenhæng, at amterne vil kunne træffe afgørelser, som påfører kommunerne og staten øgede udgifter til ledighedsydelse og løntilskud.

Med forslaget afskaffes herefter amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skønnes at medføre en merudgift på 19,4 mill. kr. i 2001, 59,8 mill. kr. i 2002, 55,0 mill. kr. i 2003 og 49,4 mill. kr. i 2004. Det er forudsat at forslaget vil træde i kraft pr. 1. juli 2001 hvorfor effekten i 2001 er lagt ind med det halve. Hvorimod forslagene vedr. ændringer i refusionssatserne for fleksjob, ledighedsydelse og virksomhedsrevalidering forudsættes at træde i kraft pr. 1. januar 2002.

Den styrkede formidlingsindsats forudsættes finansieret i 2001 af allerede eksisterende midler. Socialministeriet vil i løbet af foråret 2001 fremsætte et aktstykke, som skaber de finansielle rammer for den øgede aktivitet for 2001, herunder oprettelse af en central enhed i departementet til koordinering og igangsætning. Der er enighed om, at den statslige andel af midler til enhederne fra 2002 søges tilvejebragt af midler fra satspuljen vedr. det rummelige arbejdsmarked såvel som afsatte kommende midler. For 2002 og frem vil den styrkede formidlingsindsats, herunder finansieringen af den centrale enhed i departementet blive indbudgetteret på finansloven.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Fordelt på de enkelte elementer i forslaget, vurderes de økonomiske konsekvenser at være følgende:

 

 

2001

2002

2003

2004

1. En styrket formidlingsindsats, herunder andre aktører

0,0

30,0

30,0

30,0

Stat

0,0

30,0

30,0

30,0

kommune

0,0

0,0

0,0

0,0

2. Præcisering af visitationskriterierne til fleksjob

0,0

0,0

0,0

0,0

3. Krav til undersøgelse af arbejdsevne samt sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob

 

0,0

 

0,0

 

0,0

 

0,0

4. Bedre sammenhæng i sagsbehandlingen ved erhvervsrettede foranstaltninger

0,0

0,0

0,0

0,0

5. Bortfald af muligheden for at yde tilskud med 1/3

1,5

-14,1

-25,7

-37,3

Stat

-1,5

-11,1

-18,6

-26,0

Kommune

3,1

-3,0

-7,1

-11,3

6. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

0,0

0,0

0,0

0,0

7. Ændring af satsen for ledighedsydelse fra 82 til 91 pct.

2,9

9,7

10,5

11,0

Stat

1,0

3,4

3,7

3,9

Kommune

1,9

6,3

6,8

7,2

8. Ret til ferie med ledighedsydelse i perioder med ledighedsydelse

0,4

0,9

1,1

1,3

Stat

0,2

0,4

0,4

0,5

Kommune

0,2

0,6

0,7

0,8

9. Ret til ledighedsydelse under sygdom og barsel

4,2

10,4

12,2

13,8

Stat

1,3

3,2

3,8

4,3

Kommune

2,9

7,2

8,4

9,6

10. Ret til særlig ydelse for personer med et forsørgelsesgrundlag, der er mindre end ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere

 

0,1

 

0,4

 

0,4

 

0,5

Stat

0,1

0,1

0,1

0,2

Kommune

0,1

0,2

0,3

0,3

11. Lempelse af optjeningskravet til ledighedsydelse

6,9

16,6

19,5

22,1

Stat

2,1

5,1

6,0

6,8

Kommune

4,8

11,5

13,5

15,3

12. Lempelse af sanktionsregler og præcisering af rådighedsregler

0,3

0,7

0,8

0,9

Stat

0,1

0,2

0,2

0,3

Amt

0,0

0,0

0,0

0,0

Kommune

0,2

0,5

0,6

0,7

13. Revisitation af personer, der har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder

2,2

5,4

6,3

7,2

Stat

0,6

1,4

1,7

1,9

Amt

0,9

2,1

2,4

2,8

Kommune

0,8

1,9

2,2

2,5

14. Begrænsning af perioden med ledighedsydelse til personer, der er fyldt 60 år

0,0

0,0

0,0

0,0

15. Begrænsning af niveauet for ledighedsydelse til personer, der tidligere var i deltidsbeskæftigelse eller var deltidsforsikrede

0,0

-0,1

-0,1

-0,1

Stat

0,0

0,0

0,0

0,0

Kommune

0,0

-0,1

-0,1

-0,1

16. Fradrag i ledighedsydelsen for arbejde samtidig med modtagelse af ledighedsydelse

0,0

0,0

0,0

0,0

17. Ledighedsydelsen gøres ATP-berettigende

0,6

0,8

0,9

1,0

Stat

0,6

0,8

0,9

1,0

Kommune

0,0

0,0

0,0

0,0

18 a. Ændring af refusionssatsen for fleksjob fra 100 til 65 pct.

-

0,0

0,0

0,0

Stat

-

-106,5

-213,0

-312,8

Kommune

-

106,5

213,0

312,8

18 b. Ændring af refusionssatsen for ledighedsydelse fra 0 til 35 pct.

-

0,0

0,0

0,0

Stat

-

16,4

16,9

16,9

Kommune

-

-16,4

-16,9

-16,9

19. Ændring af refusionssatsen for forsørgelsesydelser ved virksomhedsrevalidering fra 50 til 65 pct. 1)

-

0,0

0,0

0,0

Stat

-

-

-

-

Kommune

-

-

-

-

20. Amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob bortfalder

0,0

0,0

0,0

0,0

I alt økonomiske konsekvenser

19,4

59,8

55,0

49,4

Anm.: 1) Forslaget er for de offentlige udgifter under et udgiftsneutralt. Da fordelingen på stat og kommune forudsætter nærmere statistiske specialopgørelser, fastsættes beløbet i forbindelse med forhandlingerne med kommunerne om de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Det forudsættes alene administrative merudgifter i forbindelse med den styrkede formidlingsindsats. I 2001 forudsættes den styrkede formidlingsindsats finansieret af allerede eksisterende midler.

Forslagets administrative konsekvenser skønnes herefter til en årlig merudgift for staten på 30 mill. kr. i 2002-2005. De øvrige midler forbundet hermed forudsættes finansieret af allerede eksisterende midler og omprioriteringer. Fra 2002 vil de statslige merudgifter blive søgt finansieret af kommende midler fra satspuljen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Da forslagene til ændring af lovens § 70, stk. 1, nr. 3, og § 72, stk. 2 og 3, rejser spørgsmål i relation til EF-Traktatens statsstøtteregler, skal disse forslag godkendes af Europa-Kommissionen, før de kan træde i kraft. Når godkendelsen foreligger, vil tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse bestemmelser blive fastsat i en bekendtgørelse

Høring

Lovforslaget er sendt til høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

 

Positive konsekvenser/
mindreudgifter

Negative konsekvenser/
merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Lovforslaget skønnes at medføre en samlet merudgift på 19,4 mill. kr. i 2001, 59,8 mill. kr. i 2002, 55,0 mill. kr. i 2003 og 49,4 mill. kr. i 2004.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Den styrkede formidlingsindsats skønnes at give en statslig årlig merudgift på 30 mill. kr. i 2002 til 2005.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Da forslagene til ændring af aktivlovens §70, stk. 1, nr. 3, og § 72 stk. 2 og 3, rejser spørgsmål i relation til EF- Traktatens statsstøtteregler, skal disse forslag godkendes af Europa- Kommissionen, før de kan træde i kraft. Når godkendelsen foreligger, vil tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse bestemmelser blive fastsat i en bekendtgørelse

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Baggrunden for forslaget er, at der skal benyttes samme metode ved vurderingen af en persons arbejdsevne i forhold til revalidering og fleksjob, som der bruges ved vurderingen af arbejdsevnen ved påbegyndelse og sagsbehandling af sager om førtidspension.

Til nr. 2

Som led i, at flere kontanthjælpsmodtagere m.fl. kommer ind på arbejdsmarkedet, stilles der forslag om, at formidlingen kan ske ved at kommunen etablerer en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at kommunen indgår aftale med en formidlingsenhed eller med andre virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job om varetagelse af hele eller dele af formidlingsindsatsen.

Det foreslås også, at kommunen kan indgå aftaler med privat virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud efter aktivloven i form at aktivering og revalidering.

Videre foreslås, at aftaler om inddragelse af andre aktører skal indeholde en opgavebeskrivelse samt krav til kvaliteten af indsatsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ændringen er en præcisering af, at kommunen også i forbindelse med udbetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og udbetaling af ledighedsydelse skal foretage en opfølgning på, om den pågældende fortsat er berettiget til fleksjob eller om der skal gives andre tilbud.

Til nr. 4

Bestemmelsen ophæves og erstattes af den generelle bestemmelse om formidlingsindsats og andre aktører i forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 5

Med forslaget indføres der mulighed for, at kommunen kan give tilbud om støtte til selvstændigt erhvervsdrivende med en varigt nedsat arbejdsevne, og som ikke modtager social pension. Det er en forudsætning for støtte, at den nedsatte arbejdsevne vanskeliggør, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan fastholde sin beskæftigelse i virksomheden, jf. § 74 g. Støtten kan ikke gives til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Forslagets stk. 2 er alene en redaktionel ændring.

Til nr. 5, 8, 9 og 14

Med forslaget afskaffes amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Ved forslaget præciseres det, at arbejdsevnen skal være konstateret varigt nedsat, før der kan visiteres til fleksjob. Mulighederne for revalidering, arbejdsprøvning, eventuelt forsøg på omplacering m.v. til ustøttet beskæftigelse skal være afprøvede. Det skal herunder være godtgjort, at mulighederne for ansættelse efter de sociale kapitler har været undersøgt. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre arbejdsprøvning m.v. forud for visitationen til fleksjob.

Endvidere skal andre foranstaltninger være afprøvet. Herved forstås blandt andet anskaffelse af hjælpemidler, indretning af arbejdsplads, løsning af særlige transportproblemer m.v.

Der fokuseres således på personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at udføre beskæftigelse på normale vilkår. Det afgørende er, hvad personen kan eller kan bringes til at klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet, og der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv, men derimod bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Ved visitationen til fleksjob tages der ikke stilling til omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Denne vurdering sker i forbindelse med ansættelsen i det konkrete fleksjob og fastsættelsen af løntilskuddets størrelse.

Til nr. 7

Fleksjobordningen er målrettet mod personer, der har en varig nedsættelse af arbejdsevnen, og visitation til fleksjob kan først finde sted, når alle muligheder for at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår er afprøvet. For at præcisere, at alle muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse skal være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsterne sociale kapitler, vil der efter forslaget ikke længere kunne ydes tilskud med 1/3 af lønnen.

Til nr. 10

Bestemmelsen opregner de situationer, hvor kommunen kan udbetale ledighedsydelse. De nærmere betingelse for at få ledighedsydelse nævnes i de efterfølgende bestemmelser.

Til nr. 11

Efter forslaget opretholdes de gældende regler om, at personer, der visiteres til fleksjob, er berettiget til ledighedsydelse fra visitationstidspunktet, hvis de på dette tidspunkt ville være berettigede til sygedagpenge, modtog sygedagpenge eller deltog i revalidering efter en erhvervsplan.

For personer, der ved visitationen til fleksjob ikke har ret til ledighedsydelse, eller som har mistet retten til ledighedsydelse, er retten til ledighedsydelse betinget af, at den pågældende har 9 måneders beskæftigelse inden for de seneste 18 måneder. Dette gælder også for personer, der i perioden fra visitationen indtil ansættelsen modtager den særlige ydelse.

Når retten til ledighedsydelse er opnået, mister modtageren ikke retten til ledighedsydelse i tilfælde af, at den pågældende bliver ledig efter fx et korterevarende fleksjob.

Efter forslaget indføres der endvidere mulighed for, at personer, der modtager ledighedsydelse, i perioder med sygdom eller barsel bevarer retten til at modtage ledighedsydelse. I perioden med sygdom eller barsel bevarer modtageren det hidtidige niveau for ledighedsydelsen.

Til nr. 12

Det er en betingelse for at få udbetalt ledighedsydelse, at modtageren står til rådighed for fleksjob. Det betyder blandt andet, at modtageren skal tage imod rimelige tilbud om fleksjob. I kravet om et rimeligt tilbud ligger blandt andet, at modtageren psykisk og fysisk skal være i stand til at kunne varetage det pågældende arbejde. Rimeligt arbejde kan i øvrigt betegnes som arbejde, som den pågældende kan klare, eller kan bringes til at klare efter en kort oplæring.

For at få udbetalt ledighedsydelse, må den pågældende ikke have et rimeligt tilbud om fleksjob, og den pågældende skal i øvrigt tage imod rimelige tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde. Disse tilbud kan fx være tilbud om undervisning i dansk. Den pågældende er ikke forpligtet til at tage imod tilbud om fleksjob eller tilbud om aktivering m.v., hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Derudover er det en betingelse for udbetaling af ledighedsydelse, at den pågældende ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Ved selvforskyldt ledighed forstås blandt andet, hvis en person afskediges fra et fleksjob og dette væsentligst skyldes den pågældendes egne forhold. Det kan fx være tilfældet, hvis den pågældende uden lovligt forfald udebliver fra arbejdet eller, hvis den pågældende trods advarsler gentagne gange møder for sent uden undskyldelig grund. Der vil derimod ikke være tale om selvforskyldt ledighed, hvis den pågældende afskediges på grund af ordremangel, materialemangel og lignende.

Hvis den ansatte selv opsiger arbejdet, anses den pågældende for selvforskyldt ledig, medmindre der er en gyldig grund til opsigelsen. Vurderingen af, om der foreligger en gyldig grund, foretages efter lovens § 13, stk. 3.

Endvidere lempes sanktionerne ved afslag på fleksjob, og der sker en tilnærmelse til sanktionsreglerne for selvforskyldt ledighed for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Således vil en person, der modtager ledighedsydelse og som afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, miste retten til ledighedsydelse i 5 uger regnet fra tidspunktet for afslaget. Endvidere mistes retten til ledighedsydelse, hvis den pågældende inden for et år efter det første afslag på fleksjob igen afslår et rimeligt tilbud om fleksjob.

I forslaget præciseres kommunens forpligtelse til at afprøve rådigheden, når der opstår tvivl om, at modtageren står til rådighed for fleksjob.

Tvivl om modtageren står til rådighed for fleksjob kan fx opstå i forbindelse med kommunens faste opfølgning på, om modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Der kan endvidere opstå tvivl om rådigheden i forbindelse med afslag på et rimeligt tilbud om fleksjob, eller hvis modtageren gentagne gange er syg i kortere eller længere perioder.

Vurderer kommunen, at modtageren ikke har vilje til at overtage et fleksjob, står den pågældende ikke til rådighed og mister som følge heraf retten til ledighedsydelse.

Hvis den pågældende har mistet retten til ledighedsydelse på grund af selvforskyldt ledighed efter et fleksjob, gentagne afslag på fleksjob eller manglende rådighed, kan den pågældende generhverve retten til ledighedsydelse ved på ny at opfylde optjeningskravet i lovens § 74 a, stk. 3.

I tilfælde af hjemsendelse, vejrlig, arbejdsfordeling m.v. vil der som noget nyt kunne udbetales ledighedsydelse, uanset at den pågældende fortsat er ansat i fleksjob og således ikke umiddelbart står til rådighed for andre tilbud om fleksjob.

Der indføres med forslaget en grænse på 6 måneder for den periode, personer over 60 år kan modtage ledighedsydelse. Forslaget er et led i forbedringerne af tilbagetrækningsmulighederne for personer, der er ansat i fleksjob. Hensigten er at undgå, at ledighedsydelsen kan udgøre en parallel bidragsfri tilbagetrækningsmulighed.

Til nr. 13

Til § 74 c

Efter forslaget skal kommunen foretage en ny vurdering af pågældendes arbejdsevne samt tage stilling til, om pågældende skal have et andet tilbud end fleksjob, når den pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder.

Ved vurderingen, som skal være afsluttet senest efter, at den pågældende har modtaget ledighedsydelse i alt i 24 måneder, skal kommunen foretage en arbejdsprøvning af den pågældende. Hvis den pågældende fortsat er berettiget til fleksjob, skal kommunen fortsætte udbetalingen af ledighedsydelse.

Sammen med kommunens opfølgningsforpligtelse samt forpligtelse til at vurdere rådigheden, når der opstår tvivl herom, sikres det med forslaget, at der er en løbende opfølgning på, at de personer, der modtager ledighedsydelse, opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Til § 74 d

Det præciseres i forslaget, at der ved beregning og udbetaling af ledighedsydelse regnes med en 5 dages uge. Herved undgås, at der opstår forskellig praksis i kommunerne med hensyn til beregning af ledighedsydelse ved ledighed, ferie, sygdom og barsel, ligesom der undgås en forskellig praksis ved fastsættelse af den timesats, der anvendes ved fradrag i ledighedsydelse.

Ledighedsydelsens størrelse foreslås hævet fra 82 pct. til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, og det foreslås, at der skal indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidrag til den Særlige Pensionsopsparing af ledighedsydelsen.

For at undgå, at personer, der forud for revalidering før visitationen til fleksjob, har haft deltidsbeskæftigelse kan bruge revalideringsydelsen til at forhøje størrelsen af ledighedsydelsen, vil perioder med revalidering efter forslaget ikke kunne medregnes i den periode på tre måneder, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelsen. Således vil ledighedsydelsen blive beregnet på den indtægt, som den pågældende har haft forud for revalideringsperioden.

Det foreslås endvidere, at der skal ske fradrag i ledighedsydelse for de arbejdsindtægter, som en modtager af ledighedsydelse måtte have. I lighed med modtagere af arbejdsløshedsdagpenge foreslås det, at fradraget sker time til time, således at ledighedsydelsen reduceres med en times ydelse for hver times arbejde modtageren har haft. I tilfælde af, at arbejdet efter sin karakter ikke eller kun vanskeligt kan dokumenteres eller kontrolleres, sker fradraget i ledighedsydelsen på baggrund af en omregning af arbejdslønnen til timer.

Der indsættes bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler for beregning af ledighedsydelse, herunder hvilke indtægter, der skal ligge til grund for beregningen af ledighedsydelse. Socialministeren kan også fastsætte regler for, i hvilke situationer den 3 måneders periode, der ligger til grund for beregningen, kan fraviges.

Der indsættes videre en bemyndigelse for socialministeren til at fastsætte regler om fradrag i ledighedsydelse, herunder hvilke indtægter, der medfører fradrag.

Til § 74 e

Forslaget indeholder en udvidelse af mulighederne for at modtage ledighedsydelse under ferie. Ud over de gældende regler, hvor personer, der er ansat i første fleksjob har ret til ledighedsydelse under ferie, indføres der mulighed for, at personer, der ansættes i efterfølgende fleksjob og som ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, også har ret til ledighedsydelse under ferie. Derudover indføres der ret til at personer, der modtager ledighedsydelse, kan holde ferie med ledighedsydelse.

På samme måde som efter gældende regler afhænger omfanget af retten til ferie i det første ferieår af, hvornår den pågældende først har opnået retten til ledighedsydelse eller er blevet ansat i fleksjob. Således har den pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse, hvis retten til ledighedsydelse er opnået eller hvis ansættelse er sket i perioden 1. maj til 31. juli. Pågældende har ret til 10 feriedage med ledighedsydelse, hvis den pågældende har opnået ret til ledighedsydelse eller er blevet ansat i perioden 1. august til 31. december. Endelig har den pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse, hvis den pågældende har opnået ret til ledighedsydelse eller er blevet ansat i perioden 1. januar til 30. april. I hvert af de efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse.

Eksempel 1: En person visiteres til fleksjob den 1. juni 2001. Den pågældende vil i ferieåret 1. maj 2001 til 30. april 2002 have ret til 15 feriedage med ledighedsydelse. I de efterfølgende ferieår, har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse, også når den pågældende senere ansættes i fleksjob.

Eksempel 2: En person visiteres til og starter i fleksjob den 1. oktober 2001. Den pågældende vil i ferieåret 1. maj 2001 til 30. april 2002 have ret til 10 feriedage med ledighedsydelse og 25 feriedage i de efterfølgende ferieår.

Eksempel 3: En person visiteres til fleksjob den 1. februar 2002. Den pågældende vil i ferieåret 1. maj 2001 til 30. april 2002 have ret til 5 feriedage med ledighedsydelse. I de efterfølgende ferieår, har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse, også når den pågældende senere ansættes i fleksjob.

Retten til ledighedsydelse under ferie kan anses som minimumsrettigheder, hvorefter der kun sker fradrag i denne ret i det omfang retten til ledighedsydelse under ferie sammenlagt med ferie med feriegodtgørelse eller løn, som er optjent efter ferieloven til det pågældende ferieår, overstiger 25 feriedage.

Regler om varsling af ferie med ledighedsydelse fastsættes i en bekendtgørelse. Det vil hermed søges imødegået, at kommunerne får vanskeligt ved at formidle fleksjob på grund af, at modtageren afholder ferie.

Til § 74 f

Personer, der er visiteret til et fleksjob, og som ikke har et forsørgelsesgrundlag i form at sygedagpenge, kontanthjælp og lignende, der overstiger kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere, vil efter forslaget være sikret en særlig ydelse, der maksimalt kan udgøre ikke-forsørgersatsen. Ikke-forsørgersatsen er for 2000 7.410 kr.

Kontanthjælpssatsen for personer under 25 år er i 2000 er 2.324 kr. for hjemmeboende og 4.753 kr. for udeboende. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at denne persongruppe, hvis forsørgelsesgrundlag i visitationsperioden i reglen vil være kontanthjælp, falder ind under ovenstående regler og på den måde tilbydes en særlig ydelse langt over det sædvanlige niveau for denne aldersgruppe. Derfor foreslås en særlig ungeregel, der medfører, at denne persongruppe først får ret til særlig ydelse, når deres indtægt er lavere end det beløb, de ville kunne få i kontanthjælp. Tilsvarende er det maksimale beløb, denne persongruppe kan få udbetalt, begrænset til den kontanthjælp, den ville være berettiget til.

Til § 74 g

Med forslaget om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende udvides de gældende regler om tilbud om beskæftigelse på fleksible vilkår. Kommunen vil kunne give tilbud om økonomisk støtte til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af en nedsat arbejdsevne kun vanskeligt kan fastholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet gives som en økonomisk kompensation for den indtægtsnedgang den pågældende har som følge af den lavere produktion.

Tilskuddet beregnes på baggrund af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende område for en nyansat lønmodtager uden faglige kvalifikationer for det pågældende arbejde. Tilskuddet udgør ½ eller 2/3 heraf afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Visitationen sker efter samme principper som for personer, der visiteres til fleksjob. Herunder skal muligheden for omplacering på arbejdspladsen skal have været afprøvet. Der fokuseres således på personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at udføre beskæftigelse på normale vilkår. Det afgørende er, hvad personen kan eller kan bringes til at klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet, og der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv, men derimod bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Beregningen af tilskuddets størrelse sker efter samme principper som ved beregning af tilskud til en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse i fleksjob.

Der indsættes en bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte nærmere regler for betingelser for tilskud samt beregning af tilskuddet.

Til nr. 15, 16 og 17

Efter forslaget skal personer, der modtager ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob, betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidrag til den Særlige Pensionsopsparing. Af det samlede beløb, der betales i bidrag for en person til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den Særlige Pensionsopsparing, betaler personen selv 1/3 og kommunen betaler 2/3 af bidraget. I lighed med kontanthjælpsmodtagere og modtagere af revalideringsydelse, skal der ikke indbetales ATP-bidrag, hvis ydelsen som ligger til grund for beregningen af ATP-bidrag er under forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere.

Til nr. 18

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringen i § 1, nr. 19.

Til nr. 19

Med henblik på at styrke den virksomhedsrettede revalideringsindsats foreslås det at hæve refusionen til kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering til 65 pct.

Den nuværende økonomiske byrdefordeling mellem stat, amter og kommuner i forbindelse med driftsudgifterne til revalideringsforanstaltninger berøres ikke af forslaget. Refusionsprocenten til revalideringsydelse i forbindelse med uddannelse er heller ikke omfattet af forslaget.

Til nr. 20

Efter de gældende regler får kommunerne refunderet alle udgifterne til løntilskud til fleksjob. Den manglende kommunale medfinansiering af fleksjob kan indebære, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang foretager den nødvendige forebyggende indsats i form af aktivering og revalidering.

Forslaget indebærer, at kommunerne bliver medfinansierende på fleksjob, der etableres efter den 1. januar 2002. Til gengæld vil kommunerne delvis få refusion fra staten for de udgifter kommunerne har til ledighedsydelse, der udbetales efter lovens ikrafttræden.

Forslaget kan ses i sammenhæng med præciseringen af kravene til visitation til fleksjob, da der skabes et økonomisk incitament for kommunerne til at foretage den nødvendige forebyggende indsats ved at indføre kommunal medfinansiering.

Indførelse af refusion af kommunernes udgifter til ledighedsydelse vil mindske incitamentet for kommunerne til at indlede sag om førtidspension, hvor der er en statslig refusion på 35 pct., frem for at undersøge mulighederne for, at den pågældende kan beholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fleksjob.

Til nr. 21

Efter § 117 skal socialministeren fremsætte lovforslag om revision af reglerne om fleksjob og skånejob inden udgangen af 2000. Bestemmelsen opfyldes med det fremsatte lovforslag, og bestemmelsen foreslås ophævet som følge heraf.

 

Til § 2

Til nr. 1

For at undgå afbrydelser i indsatsen over for borgere, som har behov for hjælp, fx ved ophør af sygedagpenge uden efterfølgende ret til kontanthjælp og aktivering m.v., skal kommunen sikre sig, at den før ophøret af en foranstaltning tager stilling til, hvad der videre skal ske. Ved at inddrage borgeren, egen læge, den faglige organisation m.fl. sikres det, at borgeren er enig i den pågældende foranstaltning, og at det er den mest hensigtsmæssige foranstaltning for borgeren.

Når de andre aktører inddrages, er det vigtigt at få borgerens samtykke efter retssikkerhedslovens § 12, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter alle erhvervsmæssige foranstaltninger inden for den sociale lovgivning. Kontanthjælpsmodtagere i aktivering vil således også være omfattet af bestemmelsen.

I de situationer, hvor kommunen på et tidligere tidspunkt - fx 8 uger før ophøret af foranstaltningen eller i forbindelse med starten på foranstaltningen - har taget stilling til, hvad der skal ske efter ophøret af foranstaltningen, skal kommunen ikke foretage en ny vurdering.

Hvis det imidlertid viser sig, at borgeren ikke kan gennemføre den yderligere planlagte foranstaltning, skal kommunen senest 2 uger før ophør af den nuværende foranstaltning tage stilling til, hvad der videre skal ske.

Det skal af journalen eller anden registrering fremgå, at kommunen har vurderet, hvad der før ophøret af en foranstaltning videre skal ske.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af at der skal betales ATP-bidrag af ledigheds-ydelsen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 15-17

Til nr. 2-4

Ændringerne er en følge af det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om social pension og andre love, hvorefter førtidspensionister fremover omfattes af ATP-ordningen, med mindre de har et pensionstilsagn over en nærmere fastsat beløbsgrænse. For en nærmere uddybning af ordningen henvises til lovforslaget om ændring af lov om social pension og andre love.

Der er endvidere foretaget en ændring i § 2 b, stk.1, nr. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion som følge af, at lov om seniorydelse ophæves og erstattes af lov om fleksydelse. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om fleksydelse.

De økonomiske konsekvenser er medtaget i bemærkningerne til de nævnte lovforslag.

Til § 4

Som følge af den foreslåede ændring af § 2 a og § 2b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås det, at ATP-indbetalinger vedrørende ledighedsydelsen og fleksydelsen gøres bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondsloven, svarende til hvad der gælder for andre modtagere af overførselsindkomster, som er omfattet af ATP-ordningen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører fradrag for indbetalinger af fleksydelsesbidrag.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere kan fradrages udgifter i forbindelse med udførelse af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger 4.300 kr. (2000-niveau), jf. ligningslovens § 9, stk. 1. Begrænsningen på de nævnte 4.300 kr. omfatter dog ikke udgifter, som lønmodtageren kan fradrage for bl. a. efterlønsbidrag (pensionsbeskatningslovens § 49 A).

Det foreslås, at fradrag for indbetalinger af fleksydelsesbidrag i forhold til bundgrænsen på 4.300 kr. bliver undergivet samme skattemæssige behandling som indbetaling af efterlønsbidrag. Det vil sige, at heller ikke fradrag for fleksydelsesbidrag bliver omfattet af bundgrænsen på 4.300 kr. efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører fradrag for indbetalinger af fleksydelsesbidrag og beskatningen af tilbagebetalinger af bidrag fra fleksydelsesordningen.

Efter de nuværende regler har lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende et ligningsmæssigt fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, og efterlønsbidrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 1. Disse ligningsmæssige fradrag er ikke omfattet af bundgrænsen på 4.300 kr. efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Det foreslås, at fradrag for indbetalinger af fleksydelsesbidrag på samme måde som fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og efterlønsordning skal være et ligningsmæssigt fradrag, som ikke er omfattet af bundgrænsen på 4.300 kr. efter ligningslovens § 9, stk. 1, jf. forslaget ovenfor under § 5.

Socialministeriet, der modtager indbetalingerne, skal årligt indberette indbetalingerne til Told*Skat på samme måde som arbejdsløshedskasserne indberetter årlige indbetalinger af kontingent til arbejdsløshedskasser og efterlønsbidrag, jf. forslaget nedenfor under § 7.

Et medlem af fleksydelsesordningen, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, eller boet efter medlemmet har ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet tilkendes førtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning på grund af nedsat erhvervsevne eller afgår ved døden inden det fyldte 65. år, jf. § 31, stk. 1, i forslag til lov om fleksydelse.

De nærmere regler om beregningen af tilbagebetalingsbeløbet fremgår af § 32 i forslag til lov om fleksydelse.

Det foreslås, at der af disse tilbagebetalinger fra fleksydelsesordningen svares en afgift på 30 pct. som et modstykke til det ligningsmæssige fradrag for indbetalingerne.

Ethvert medlem af fleksydelsesordningen, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har endvidere ret til at få indbetalte bidrag tilbagebetalt. Hvis personen ikke er fyldt 60 år, er det en betingelse for at få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag, at beløbet overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold eller, hvis dette ikke er muligt, til en privat oprettet pensionsordning.

En sådan overførsel af en fleksydelsesordning til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 skal efter dette forslag behandles på samme måde som en overførsel mellem to pensionsordninger, uanset hvilken type pensionsordning der overføres til. Det betyder, at der ikke skal betales afgift af tilbagebetalingsbeløbet i disse tilfælde, og at der ikke er fradragsret, når beløbet overføres til pensionsordningen. Det betyder endvidere, at personens muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret eller bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen. De beløb, der er overført til ordningen, skal derimod i det hele efterfølgende behandles som en del af ordningen. Eksempelvis følger de altså ved udbetaling de sædvanlige udbetalingsregler. Overførslen svarer således til en overførsel fra en kapitalpensionsordning til en anden pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41.

Udbetalinger fra danske pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af kapitel 1 efter indtræden af en pensionsbegivenhed er indkomstskattepligtige, mens der af udbetalinger fra en dansk kapitalpensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 betales en afgift på 40 pct. ved indtræden af en pensionsbegivenhed. Ved udbetaling forinden opkræves for alle typer af pensionsordninger en afgift på 60 pct. Derimod er udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger skattefri efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Det foreslås derfor, at der ved overførsel efter § 31, stk. 2, 4. pkt., i lov om fleksydelse af en fleksydelsesordning til en bestående eller nyoprettet udenlandsk forsikringsordning, pensionsordning eller lignende, der svarer til en dansk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. Situationen behandles dermed skattemæssigt på samme måde som tilfælde, hvor der sker overførsel af en dansk pensionsordning omfattet af kapitel 1 til en udenlandsk pensionsordning.

Hvis personen er fyldt 60 år på det tidspunkt, hvor der anmodes om tilbagebetaling, foreslås det efter lov om fleksydelse § 31, stk. 2, 5. pkt., at beløbet ikke skal overføres til en pensionsordning, men udbetales kontant. Det foreslås, at tilbagebetalingsbeløbet i disse tilfælde skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Beløbet er i kraft af personskattelovens § 3, stk. 1, personlig indkomst.

Det foreslås, at når der indtræder afgiftspligt som følge af en kontant tilbagebetaling eller en overførsel til en udenlandsk pensionsordning, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. Ikke betalte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter. Endvidere foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for afgiftens indbetaling til statskassen.

Desuden foreslås det, at lovgivningens regler om straf for urigtig selvangivelse m.v. skal kunne anvendes på oplysninger, der afgives til brug for afgiftsberegningen, herunder oplysninger afgivet til Socialministeriet.

Pensionsbeskatningslovens § 39 om tilsyn og klageadgang foreslås ligeledes at skulle finde tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at de statslige told- og skattemyndigheder fører tilsyn med afgiftsberegningen, at afgørelser om afgiftsberegning kan påklages til de statslige told- og skattemyndigheder, at Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans, samt at der ydes en skattefri rentegodtgørelse, hvis en klage medfører tilbagebetaling af afgift.

Til § 7

Efter forslaget etableres en ordning med årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder om fleksydelsesbidrag fra den enkelte borger.

Indberetningspligten pålægges Socialministeriet, der efter § 7 i lov om fleksydelse modtager indbetalte fleksydelsesbidrag.

Indberetningen skal foretages senest den 20. januar i året efter det kalenderår, som indberetningen vedrører.

De indberettede oplysninger om betalt fleksydelsesbidrag vil blive medtaget på de fortrykte selvangivelsesblanketter.

Med forslagets gennemførelse sikres, at den enkelte bidragyder får et skattefradrag for bidraget, jf. forslaget ovenfor under § 6 til pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 1.

Til § 8

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2001. Da bortfaldet af muligheden for tilskud med 1/3 af lønnen samt indførelsen af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende skal notificeres til Europa-Kommissionen, fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for disse bestemmelser af socialministeren i en bekendtgørelse.

Ændringen af refusionen til fleksjob træder i kraft den 1. januar 2002, og har virkning for fleksjob, der etableres efter lovens ikrafttræden. For fleksjob, der er etableret før lovens ikrafttræden, har den ændrede refusionssats først virkning fra 1. januar 2006.

Ændring af refusionen for kommunernes udgifter til ledighedsydelse træder også i kraft den 1. januar 2002 og har virkning for ledighedsydelse, der udbetales efter dette tidspunkt.

Udgifterne til den særlige ydelse, der udbetales efter lovens § 74 f, bliver refunderet med 35 pct. med virkning fra den 1. juli 2001.

Personer der er tilkendt eller får behandlet en sag om tilkendelse af førtidspension m.v. før 1. januar 2003, kan frivilligt vælge at være omfattet af den ændrede ATP-ordning. De førtidspensionister, der har valgt at være omfattet af den hidtidige frivillige ATP-ordning, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af den nye ordning. Disse pensionister kan således fortsat vælge at udtræde af ordningen.

Hermed følger forslaget om ændring af ATP-reglerne for førtidspensionisterne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om social pension og andre love, for så vidt angår førtidspensionisters mulighed for at indbetale ATP-bidrag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nævnte lovforslags ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

Lov om aktiv socialpolitik

 

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 8. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og aktivering efter reglerne i kapitel 4.

Stk. 3. Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen hurtigst muligt og senest 8 uger efter første udbetaling af løbende hjælp vurdere, om hjælp efter kapitel 4 er tilstrækkelig til, at modtageren kan klare sig selv. Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den så vidt muligt give andre egnede tilbud, f.eks. revalidering, skånejob med løntilskud eller lignende

 

1. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.«

   

2. Efter § 8 b indsættes:

»Formidlingsindsats og andre aktører

§ 8 c. Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed eller af andre virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

Stk. 2. Kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud efter denne lov i form af aktivering og revalidering.

Stk. 3. Aftaler efter stk. 1 og 2 skal indeholde en opgavebeskrivelse samt kvalitetskrav.«

§ 10. ---

Stk. 3. Der gælder særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde:

1) Kommunen skal følge op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6. måned.

2) I sager om fleksjob og skånejob med løntilskud efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

 

3. § 10, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskuddet eller ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«

§ 47 a. ---

Stk. 2. Kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer, enkeltpersoner eller andre om at varetage formidling af virksomhedsrevalidering eller andre virksomhedsrettede tilbud, om at foretage opfølgning af forløbet samt om at bidrage til en efterfølgende erhvervsmæssig placering.

 

4. § 47 a, stk. 2, ophæves.

§ 70. Kommunen sørger for, at personer under 65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i

1) fleksjob efter § 71 og

2) skånejob med løntilskud efter § 75.

Stk. 2. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1.

Stk. 3. Kommunen giver tilbud om job efter stk. 1. Amtskommunen kan give tilbud om job, når den er arbejdsgiver, eller hvis den aftaler dette med kommunen.

 

5. § 70 affattes således:

»§ 70. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for:

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71,

2) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller

3) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.«

§ 71. Kommunen sørger for, at personer, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob.

 

6. § 71 affattes således:

» § 71. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.«

 § 72. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4. ---

 

7. I § 72, stk. 2 og stk. 3, udgår: »1/3,«

§ 73. Når kommunen eller amtskommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

 

8. I § 73, stk. 1, udgår: »eller amtskommunen«

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.

 

9. I § 73, stk. 2, udgår: »og amtskommunen«

Ledighedsydelse

§ 74. Personer, som har været ansat i fleksjob efter § 71 i 12 sammenhængende måneder, får ved uforskyldt ledighed udbetalt en ledighedsydelse af kommunen. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- eller formueforhold.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående tre måneder i gennemsnit har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Stk. 3. Det er en forudsætning for udbetalingen af ledighedsydelsen, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, og at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.

Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagerens Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de månedlige beløb, der kan udbetales efter stk. 1.

 

10. § 74 affattes således:

»§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.«

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, får udbetalt ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob opfylder et af følgende krav:

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan.

 

11. § 74 a affattes således:

»§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob:

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2) modtager sygedagpenge eller

3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan.

Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter § 71 i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.«

§ 74 b. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie i følgende antal dage og perioder:

1) Er ansættelsen sket i perioden i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har personen ret til 15 dage med ledighedsydelse i såvel det pågældende som det følgende ferieår.

2) Er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har personen ret til 10 dage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 15 dage med ledighedsydelse i det følgende ferieår.

3) Er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har personen ret til 5 dage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 15 dage med ledighedsydelse i det følgende ferieår.

4) Der sker fradrag i antallet af dage med ret til ledighedsydelse i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang personen til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 2. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74. Dog skal der ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74, stk. 4.

 

12. § 74 b affattes således:

»§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og

4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En person, der efter stk. 1, nr. 4 og stk. 3 og 4, har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3.

Stk. 6. Personer, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.«

     
   

13. Efter § 74 b indsættes:

»§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende.

   

§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.

Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Socialministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse.

Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.

   

§ 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1) Er retten til ledighedsydelse opnået eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

   

Særlig ydelse

§ 74 f. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1, udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 74 g. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder, anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.«

§ 77. Når kommunen eller amtskommunen har givet tilbud om skånejob med løntilskud, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

 

14. I § 77 udgår: »eller amtskommunen«

§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP- bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. ---

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 9.317 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 6.998 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

 

15. I § 79, stk. 1 og 3, ændres »og § 52, stk. 1,« til: », § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2,«

§ 80. Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 39, 40, 58 og 59.

Stk. 2. ---

 

16. I § 80, stk. 1, ændres »og 59.« til: » , 59 og 74 d, stk. 3.«

§ 80 a. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2. ---

 

17. I § 80 a, stk. 1, ændres »og § 52, stk. 1,« til: », 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2,«

§ 100. ---

Stk. 3. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12, herunder uddannelsesaktiviteter for personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering efter § 47, medmindre uddannelsesaktiviteten finansieres efter § 103, stk. 2 og 3.

 

18. I § 100, stk. 3, ændres »§ 103, stk. 2 og 3.« til: »§ 103, stk. 3 og 4.«

§ 103. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalidering, jf. §§ 52 og 62-65, samt værktøj og arbejdsredskaber efter kapitel 8.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter efter § 48.

Stk. 3. Af udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud efter § 68, stk. 1, 1. pkt., betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.

 

19. I § 103 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 104. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72.

Stk. 2. Kommunen afholder udgifterne til ledighedsydelse efter §§ 74 og 74 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 b. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.

 

20. § 104 affattes således:

»§ 104. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g.

Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e.

Stk. 3. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 f.

Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.«

§ 117. Socialministeren fremsætter forslag om revision af §§ 71-74 inden udgangen af 2000.

 

21. § 117 ophæves.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

 

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 indsættes:

»Erhvervsrettede foranstaltninger

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning. «

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 2 a. ---

Stk. 4. Personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 36 og 52 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år, og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 6. Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager praktikydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 7. Udlændinge, der modtager hjælp efter § 27 eller § 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), omfattes af ordningen.

 

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 4. oktober 2000 , foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 4, ændres »§§ 25, 36 og 52« til: » §§ 25, 36, 52 og 74 d«.

2. I § 2 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Personer, der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension, og har et pensionstilsagn fra ATP og/eller andre pensionsordninger, der til sammen ikke er større end et grænsebeløb efter lov om social pension § 49, stk. 1, nr. 14, omfattes af ordningen.«

§ 2 b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:

1) personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse,

3) personer, der er omfattet af lov om social pension § 14, jf. § 13, eller lov om delpension, og

4) personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager efterløn eller overgangsydelse uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. ---

 

3. § 2 b, stk. 1, affattes således:

»§ 2b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:

1) personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse,

3) personer, der er omfattet af § 16 i lov om social pension, og har et årligt pensionstilsagn fra ATP og/eller andre pensionsordninger, der til sammen er større end et grænsebeløb efter lov om social pension § 49, stk. 1, nr. 14,

4) personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn eller overgangsydelse uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og

5) personer, der er omfattet af lov om delpension.«

§ 17 f. ---

Stk. 3. For personer omfattet af § 2 a opkræves der endvidere en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelser m.v.

Stk. 4. ---

 

4. I § 17 f, stk. 3, ændres »§ 2 a« til: » § 2 a, stk. 1-7,«

Lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:

a) ---

f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse, modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse, efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5,

g) ----

Stk. 2. ---

 

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000, som ændret bl.a. ved det af Folketinget ved 3. behandling den 12. december 2000 vedtagne Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligning af indkomstskat til staten, lov om beskatning af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v. (Konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og efteruddannelsesreformen m.m.), foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »modtagere af kontanthjælp eller revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse« til: »modtagere af kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter lov om fleksydelse«

Lov om påligningen af indkomstskat til staten

§ 9. ---

Stk. 2. Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, § 13 i denne lov eller § 49, stk. 1, og § 49 A, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.

Stk. 3. ---

 

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 49, stk. 1, og § 49 A, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.« til: »§ 49, stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.«

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

 

§ 6

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, som ændret ved § 36 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 49 A indsættes:

»§ 49 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan en person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 4, fradrage udgifter til bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 7.

Stk. 2. Af tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3. Tilbagebetaling af bidrag til fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, 5. pkt., i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 3. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 4. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Stk. 7. Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted.

Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9. Afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder staten.«

Skattekontrolloven

 

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, som ændret ved § 40 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 A. Socialministeriet skal til brug for skatteligningen hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder oplyse om de i det foregående kalenderår modtagne fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse.

Stk. 2. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse Socialministeriet om sin identitet, herunder CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Socialministeriet skal senest den 1. februar i det kalenderår, hvor indberetningsfristen udløber, underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og skattemyndigheder om denne.«

§ 9 A. Indberetning til skattemyndighederne efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

 

2. I § 9 A indsættes efter »§ 7 G,«: »§ 8 A,«