Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om kommunale valg1)

 

Herved bekendtgøres lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 4. april 1997 med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 232 af 2. april 1997, § 2 i lov nr. 255 af 4. maj 1998 og lov nr. 214 af 28. marts 2001. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. juli 2001.

Kapitel 1

Valgret og valgbarhed

§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen og amtsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og som herudover enten

1) har dansk indfødsret,

2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,

3) er statsborger i Island eller Norge eller

4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen.

    Stk. 2. Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har ikke valgret.

Stk. 3. Personer, der efter reglerne i lov om Det Centrale Personsregister opfylder betingelserne for at være tilmeldt folkeregistret i kommunen, anses for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i den amtskommune, hvori kommunen er beliggende.

§ 1 a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end anført i § 1, stk. 1, nr. 4.

    Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgret for herboende statsborgere fra det pågældende land.

§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

    Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.

§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, og som senest 22 dage før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget, jf. dog § 4.

§ 3 a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgbarhed efter uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 3 år.

    Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgbarhed for herboende statsborgere fra det pågældende land.

§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.

    Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse.

    Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.

§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder eller ikke har dansk indfødsret, har ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.

§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år. Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.

    Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.

    Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den 31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.

Kapitel 2

Valglister og valgkort

§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en tilflytterliste.

    Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

    Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

    Stk. 4. Vælgere, der senest mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl. Vælgere, der senere end mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.

§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

    Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

    Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

    Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.

§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.

    Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.

§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.

Kapitel 3

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Valgbestyrelser

§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest tirsdagen 8 uger før valgdagen.

    Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:

1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund,

2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,

3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog stk. 3, og

4) forestår opgørelsen af valget.

    Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.

§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet ved forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er formand i stedet for borgmesteren. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets medlemmer.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.

§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

    Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.

    Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold og udformning.

Valgstyrere

§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51, mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.

    Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen.

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.

    Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes indhold og udformning.

Tilforordnede vælgere

§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen.

    Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1.

Fælles bestemmelser

§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger.

    Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer eller en ny tilforordnet vælger.

    Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

Kapitel 4

Kandidatlister til valgene

Almindelige bestemmelser

§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.

    Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i kommunen.

    Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.

    Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen.

    Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.

§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen.

    Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end en liste, jf. § 30.

§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet i de stedlige dagblade eller lokalaviser

1) antallet af dem, der skal vælges,

2) antallet af stillere for en kandidatliste,

3) fristen for indlevering af kandidatlister og

4) dag og tid for afstemningen.

    Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal tillige indeholde en kort redegørelse for, hvilke personer der har ret til at udøve valgret og stille op som kandidat til kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis amtsrådsvalget, herunder om betingelserne for, at disse rettigheder tilkommer herboende udlændinge.

Indlevering af kandidatlister

§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

    Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.

    Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 85.

    Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens listebetegnelse, jf. § 24 a. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse.

§ 24 a. Kandidatlister for et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal som listebetegnelse anvende partiets navn til folketingsvalg eller en betegnelse, hvori dette navn indgår. Tilsvarende gælder kandidatlister for det tyske mindretals parti.

    Stk. 2. Andre kandidatlister kan som listebetegnelse ikke anvende navnet på et af de partier, der er nævnt i stk. 1, en betegnelse, hvori dette navn indgår, eller en betegnelse, der kan give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kandidatlister for et af disse partier.

    Stk. 3. Som listebetegnelse kan ikke anvendes enkelte bogstaver (A, B, C osv.) eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.).

    Stk. 4. En listebetegnelse kan ikke anvendes, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 2 har eneret til listebetegnelsen. Listebetegnelsen kan dog anvendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i kandidatlistens brug af listebetegnelsen.

    Stk. 5. Viser det sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 2 har eneret til listebetegnelsen for en godkendt kandidatliste, jf. § 27, og samtykker indehaveren af eneretten ikke i kandidatlistens brug af listebetegnelsen, kan valgbestyrelsen tilbagekalde godkendelsen. Kandidatlistens ret til at deltage i valget bortfalder.

§ 25. Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere som stillere, jf. § 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.

    Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt tilgængelige.

    Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller eller kandidat valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (kontaktperson).

§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er indleveret til valgbestyrelsens formand.

Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne

§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.

    Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede stiller.

    Stk. 3. Såfremt der på en kandidatliste er opstillet en kandidat, der ikke har dansk indfødsret, skal valgbestyrelsen give den pågældende kandidat meddelelse om, hvorvidt den pågældende kandidatliste, herunder den pågældendes kandidatur, er godkendt.

§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.

§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til valgbestyrelsens formand.

§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end én kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne, medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige kandidatlister.

§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der er angivet i § 21, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst, og så fremdeles.

    Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2, nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk. 3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i stk. 1.

    Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens foranstaltning.

    Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede stiller.

Bogstavbetegnelser for kandidatlister

§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter denne.

§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller listebetegnelser, hvori dette navn indgår.

    Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke tildeles andre kandidatlister.

    Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1, bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.

§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk. 2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.

    Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom. Tilsvarende gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.

    Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle stillere og kandidater på kandidatlisten.

§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse, føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge, hvori kandidatlisterne er indleveret.

§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende:

1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.

2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.

Listeforbund og valgforbund

§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun indgås ét listeforbund.

§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå ét valgforbund.

    Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som én kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.

§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund, betragtes som én kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.

    Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.

§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på kandidatlisten.

    Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige én eller flere stillere eller kandidater til at anmelde listeforbund og valgforbund. Uanset om bemyndigelsen er givet til to eller flere stillere eller kandidater, anses bemyndigelsen for givet til de pågældende hver for sig, medmindre det på kandidatlisten er angivet, at bemyndigelsen er givet til de pågældende i forening.

§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige én eller flere stillere eller kandidater til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund. Uanset om bemyndigelsen er givet til to eller flere stillere eller kandidater, anses bemyndigelsen for givet til de pågældende hver for sig, medmindre det på kandidatlisten er angivet, at bemyndigelsen er givet til de pågældende i forening.

    Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et forbund.

§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med reglerne i §§ 37-38, gælder følgende:

1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.

2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund, anses kandidatlisten henholdsvis listeforbundet ikke som deltager i nogen af forbundene.

3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i ét listeforbund.

§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.

Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven

§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.

    Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud.

Stemmesedler

§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.

§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen. Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. § 36, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter listebetegnelsen.

    Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse, anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal, der er tilføjet bogstavbetegnelsen.

    Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.

§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet henholdsvis rubrikken for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i den rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller i kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der angiver denne rækkefølge.

§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for feltet henholdsvis rubrikken for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren kan skrive et kandidatnavn.

    Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23.

    Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1 fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.

§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens indhold og udformning.

§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser senest søndagen 2 dage før valgdagen.

Kapitel 5

Afstemning på valgdagen

§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.

    Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.

    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil.

    Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til vælgeren én stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og én stemmeseddel til amtsrådsvalget.

    Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som tilbageleveret.

§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller et kandidatnavn.

    Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

    Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i overværelse af en tilforordnet vælger.

§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

    Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

    Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

    Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.

§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret, og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.

Kapitel 6

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning her i landet

§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.

§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer m.v., kan brevstemme i institutionen, boformen m.v.:

1) Sygehuse.

2) Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.

3) Boformer for voksne tilvejebragt af amtskommunen efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i de boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er nævnt i 1. pkt.

4) Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.

    Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.

    Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner, boformer m.v., der er nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl. 18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4 uger før valgdagen.

    Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.

§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.

    Stk. 2. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.

    Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere.

§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen. På folkeregistrene kan brevstemmeafgivning dog finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret.

Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet

§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

    Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

    Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret.

    Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale valg.

Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

    Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.

§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale valg.

    Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen, at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske havanlæg.

Brevstemmematerialet

§ 66. Brevstemmematerialet består af en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

    Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal senest fra den 3. tirsdag i maj måned i valgåret findes på folkeregistrene og skal senest fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret findes på de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.

    Stk. 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af indenrigsministeren.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.

    Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende kommune henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på.

    Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

    Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

    Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

    Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.

§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

    Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.

§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter regler om protokollens indhold og udformning.

    Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde, jf. dog stk. 4.

    Stk. 4. Hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. § 71. Såfremt en overført brevstemme kan komme i betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglisten, påføre valglisten en bemærkning om årsagen til optagelsen på valglisten og i øvrigt følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 72, stk. 1, vedrørende brevstemmer, der kan komme i betragtning. Valgstyrerne skal endvidere give meddelelse til valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde om, at den pågældende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde, inden afstemningen begynder. På valglisten for det oprindelige afstemningsområde anføres årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilket afstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, skal valgstyrerne følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 72, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder.

    Stk. 5. Hvis det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilket afstemningsområde den pågældende brevstemme skal henregnes til i henseende til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. § 71.

§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere.

    Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut til hvert af de pågældende valg,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62, § 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.

    Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end én brevstemme til hvert valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i betragtning.

§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut til et af valgene, sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

    Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.

    Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.

§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved afstemningen på valgdagen.

Kapitel 7

Opgørelse af afstemningen

Stemmeoptælling på afstemningsstedet

§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.

    Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt henholdsvis rubrik på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som i rubrikken for en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet.

    Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund, tilligemed navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige kandidatlister, der deltager i listeforbundet.

§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt.,

3) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

    Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune henholdsvis amtskommune,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

    Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

    Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis amtsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af afstemningen til amtsrådsvalget.

    Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til kommunalbestyrelsen.

Fintælling

§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.

§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.

    Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75. Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen er tilfaldet hver kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

    Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for hver kandidatliste.

    Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.

    Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste eller inden for kandidatlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.

    Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for amtsvalgbestyrelsen.

Kapitel 8

Opgørelsen af valget

§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter, at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. § 80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.

§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af stemmesedler.

    Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om amtsvalgbestyrelsens beslutning.

    Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne være sammenbundet og pakket som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.

    Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage den endelige opgørelse af valget.

Mandaternes fordeling på kandidatlister

§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbund.

    Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.

    Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til yderligere mandater.

§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81, stk. 1, efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.

    Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater.

§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk. 2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.

    Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater.

Kandidatudvælgelsen

§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kandidater der har opnået valg.

§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.

§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde:

1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et tal, der er én større en det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal.

2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.

3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.

4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.

    Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i partilistens rækkefølge.

§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.

§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes

1) valgkortene,

2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,

4) de stemmesedler, der er ombyttet,

5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert listeforbund samles i pakker for sig, og

7) brevstemmematerialet.

    Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.

    Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til amtsrådet.

    Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf. § 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i § 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne i § 106.

    Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.

§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme liste. I de tilfælde, der er nævnet i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.

    Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104. Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.

    Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste, overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3, § 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere mandater.

    Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk. 2, 2. pkt.

Kapitel 9

Fritagelse for valg. Valgklager

§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal efter anmodning fra den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.

    Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest fredagen 10 dage efter valgdagen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet tager stilling til anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.

    Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er givet.

    Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.

§ 93. Enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen kan klage over valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der afholdes snarest efter klagefristens udløb.

    Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.

§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.

    Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.

§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91.

Kapitel 10

Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd

§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd den 1. januar i året efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i valgåret, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke, og de hidtidige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.

§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd forblive i virksomhed, indtil der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.

§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget, som den fratrådte kommunalbestyrelse henholdsvis det fratrådte amtsråd har vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i dette budget, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.

    Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.

    Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den hidtidige kommunalbestyrelse henholdsvis det hidtidige amtsråd efter bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.

Kapitel 11

Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden

§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.

    Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.

§ 101. Gør et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

    Stk. 2. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder efter valgdagen.

    Stk. 3. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 2 måneder efter det første møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

    Stk. 4. Bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra kommunen henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter fraflytningen.

    Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet underretning herom.

§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

    Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.

    Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at afslaget er givet.

§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems sted.

§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.

    Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger ét og Kommunernes Landsforening tre. Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.

    Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

    Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling, opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.

    Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.

§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk. 2-4.

    Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen, jf. dog stk. 3 og 4.

    Stk. 3. Udgifter til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.

    Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

    Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 108 a. Anmodning om udstedelse af en valgbarhedsattest for en dansk statsborger, der ønsker at opstille som kandidat til kommunale valg i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal indgives til indenrigsministeren.

    Stk. 2. For en dansk statsborger, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, kan der ikke udstedes valgbarhedsattest.

    Stk. 3. For en dansk statsborger, der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, kan udstedes valgbarhedsattest med det indhold, at indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til kommunale råd i Danmark. Hvis Valgbarhedsnævnet i indeværende valgperiode har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til kommunale råd, jf. § 4, skal oplysning herom påføres valgbarhedsattesten tillige med oplysning om, hvornår forældelsesfristen for, at den pågældende strafbare handling kan medføre tab af valgbarhed til kommunale råd, udløber, jf. § 4, stk. 2.

§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.

    Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 26. marts 1985.

    Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode.

    Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.

 

Lov nr. 232 af 2. april 1997, hvorved ændredes §§ 1 og 14, indeholder i § 14 følgende bestemmelser:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. (Udeladt).

Stk. 3. (Udeladt).

 

Lov nr. 255 af 4. maj 1998, hvorved ændredes §§ 60 og 106, indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1998. § 1, nr. 3, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.2)

Lov nr. 214 af 28. marts 2001, hvorved ændredes §§ 1, 8, 18, 24, 25, 40, 41, 61, 62, 66, 70, 71, 75, 108 og § 24 a indsattes, indeholder i § 2 følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. juli 2001.

Indenrigsministeriet, den 18. april 2001

Karen Jespersen

/Anne Birte Pade

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 94/80/EF, EF-Tidende 1994 L 368, s. 38.

2) Lov nr. 255 af 4. maj 1998 blev bekendtgjort i Lovtidende den 5. maj 1998.