Den fulde tekst

Fremsat den 5. december 2001 af trafikministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om anlæg af rute 26, strækningen Thisted-Nors, m.v.

(Nors Omfartsvej)

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til:

1) at lade anlægge en forlægning af hovedlandevej 480, Thisted-Hanstholm (rute 26), øst om Nors som motortrafikvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet,

2) at udbygge strækningen af hovedlandevej 480 mellem forlægningen ved Nors og hovedlandevej 426, Thisted-Oddesund, til motortrafikvej og

3) at nedlægge hovedlandevej 480, Thisted-Hanstholm, som hovedlandevej fra begyndelsespunktet til endepunktet af den i nr. 1 nævnte forlægning øst om Nors.

§ 2. § 2 i lov nr. 91 af 29. marts 1972 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Efter § 14, stk. 1, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges. Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.

Ved lov nr. 280 af 2. maj 1990 om visse hovedlandevejsstrækninger har Folketinget givet trafikministeren bemyndigelse til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg eller udbygning af hovedlandevejen Århus-Hanstholm (rute 26) som motorvej eller motortrafikvej. Af bemærkningerne til loven fremgår, at udbygningen forudsættes at ske med udgangspunkt i de eksisterende veje, idet dog udbygningen af strækningen mellem Tilst og Svenstrup, strækningen ved Rødkærsbro samt strækningen mellem Viborg og Skive forudsættes udbygget i en ny linieføring. Der er indtil nu anlagt delstrækninger som motortrafikveje og omfartsveje ved Mundelstrup, Rødkærsbro, Viborg, Skive og Thisted.

Mellem Thisted og Hanstholm løber rute 26 gennem Nors. Rute 26 indgår i den internationale forbindelse Westlink fra Norge til Tyskland, og de gennemkørende lastbiler fra færgerne og fiskeindustrien i Hanstholm giver sikkerheds- og miljømæssige problemer i Nors.

I forbindelse med aftalen om finansloven for 1999 mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkeparti, CD og Kristeligt Folkeparti blev der afsat en vejpulje, hvoraf en del blev aftalt anvendt til at gennemføre en VVM-undersøgelse af en omfartsvej ved Nors, der senere skal kunne indgå i en højklasset vejforbindelse (motorvej/motortrafikvej).

I januar 2001 indgik den tidligere regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) en aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti og CD om at gennemføre en række vej- og jernbaneprojekter. Blandt disse projekter er en omfartsvej ved Nors. I aftalen har parterne givet tilsagn om at støtte projekterne med den nødvendige følgelovgivning.

Med henblik på opfyldelse af Rådets direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet) som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF har Vejdirektoratet i 1999-2000 gennemført miljøundersøgelser m.v. for anlæg af en omfartsvej ved Nors og udbygning af rute 26 til motortrafikvej på strækningen Thisted-Nors.

VVM-processen blev indledt med en offentlighedsfase, hvor der blev afholdt borgermøder, og borgerne blev opfordret til at indsende idéer og forslag til undersøgelsen. Vejdirektoratet modtog 10 svar, som alle er indgået i undersøgelsen.

Undersøgelsen har omfattet et hovedforslag og alternative linieføringsforslag til anlæg af en omfartsvej ved Nors som etape 1 og en videre udbygning af rute 26 mellem Nors Omfartsvej og Thisted Omfartsvej som en senere etape 2. Endvidere er undersøgt en lille omfartsvej, som ikke kan indgå i en højklasset vejforbindelse.

Resultatet af undersøgelserne er beskrevet i Vejdirektoratets rapport nr. 216: »Rute 26 Omfartsvej ved Nors, VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport«, 2001, der er sendt til Trafikudvalget med brev af 12. februar 2001, samt i en række baggrundsrapporter og notater.

VVM-redegørelsen blev fremlagt for offentligheden i foråret 2001, og i tilknytning hertil blev der afholdt et borgermøde i Nors, hvor mellem 230 og 250 borgere deltog. VVM-redegørelsen er endvidere fremsendt til en række myndigheder, interesseorganisationer og foreninger.

Høringen er beskrevet i Vejdirektoratets notat: »Rute 26 Omfartsvej ved Nors. Redegørelse vedr. den offentlige høring 7. februar - 5. april 2001«.

Vejdirektoratet har i denne fase modtaget 16 høringssvar fra myndigheder, borgere og foreninger. Nogle høringssvar er fra en gruppe af borgere, således at i alt 40 husstande i området har afgivet skriftlige bemærkninger.

Thisted Byråd anbefaler, at anlægsloven omfatter hele strækningen - både første og anden etape i henhold til VVM-redegørelsens hovedforslag. Viborg Amt tilslutter sig ligeledes VVM-redegørelsens hovedforslag. Aalborg Stift fraråder valg af det vestlige linieføringsalternativ (i etape 2), der berører Skinnerup Kirke. Jordbrugskommissionen for Viborg Amt bemærker, at ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt vil den lille omfartsvej være at foretrække, idet den vil berøre et mindre antal landbrugsejendomme og på en mindre indgribende måde.

Hovedparten af høringssvarene fra borgerne er fra lodsejere, som berøres af hovedforslaget. Flere af disse mener, at der ikke er behov for en motortrafikvej, og at den lille omfartsvej er tilstrækkelig. Andre støtter hovedforslagets linieføring for omfartsvejen, men anbefaler det vestlige linieføringsalternativ for udbygning af strækningen syd for omfartsvejen (etape 2). Nogle beboere har konkrete ønsker eller forslag til ændringer. Generelt udtrykkes ønske om en samlet anlægslov for hele vejstrækningen, så linieføringen bliver fastlagt.

Vejdirektoratet har efter høringen af borgere og myndigheder anbefalet, at VVM-redegørelsens hovedforslag med nogle mindre ændringer, som tager sigte på at imødekomme beboerønsker, lægges til grund for anlæg af en omfartsvej ved Nors og for udbygning af strækningen Thisted-Nors til motortrafikvej. Vejdirektoratet har endvidere anbefalet, at sidstnævnte ca. 2 km lange strækning mellem Nors Omfartsvej og Thisted Omfartsvej, der indgår i VVM-undersøgelsen, medtages i en anlægslov, således at linieføringen bliver fastlagt af hensyn til borgerne i området, og således at der ikke senere skal gennemføres en ny VVM-proces og vedtages en anlægslov for denne alene.

På baggrund af de således gennemførte undersøgelser og høring af borgere og myndigheder samt i overensstemmelse med Vejdirektoratets anbefaling foreslås med lovforslaget en bemyndigelse til trafikministeren til at anlægge en ca. 6 km lang forlægning af hovedlandevej 480 øst om Nors som motortrafikvej og til på et senere tidspunkt at udbygge den ca. 2 km lange strækning af hovedlandevejen mellem Thisted Omfartsvej og Nors Omfartsvej til motortrafikvej. Samtidig foreslås en bemyndigelse til at nedlægge den nuværende hovedlandevejsstrækning gennem Nors som hovedlandevej.

2. Beskrivelse af vejanlægget

2.1 Funktion og kvalitet

Vejen anlægges som motortrafikvej og er som sådan forbeholdt motorkørende. Den indpasses i det omgivende miljø og landskab på en æstetisk og miljømæssigt optimal måde. Den trafiksikkerhedsmæssige standard skal være høj.

Vejprojektet skal gennemføres, så det færdige anlæg er tidssvarende og har den beskrevne funktion.

Processen, der løber fra projekteringen og arealerhvervelsen via udbud i licitation til det egentlige anlægsarbejde, skal gennemføres på en måde, der er veltilrettelagt, og hvor projektets forløb er styret og dokumenteret.

2.2. Tværprofil

Vejen anlægges som facadeløs 2-sporet motortrafikvej med 8,0 m bred kørebane og med 2,5 m brede nødspor og 1,0 m brede yderrabatter. Ved tilslutningsanlæg kan der for at øge trafiksikkerheden blive behov for at etablere en fysisk midteradskillelse mellem de to køreretninger og at indlægge et ekstra kørespor i den ene retning.

2.3. Linieføring

Omfartsvejen tager udgangspunkt i den nuværende hovedlandevej (Hanstholmvej) nord for Skinnerup og forløber herfra i en bue øst om Nors til Hanstholmvej syd for Tved Klitplantage.

Med den valgte linieføring er det tilstræbt at tage størst mulige hensyn til landskab, natur og kulturminder samt ejendomme og tekniske anlæg i området. Afstanden til Nors er 250-300 m.

Der vil i detailprojekteringsfasen ske en nærmere præcisering af linieføringen, der vil blive endeligt fastlagt af ekspropriationskommissionen. I denne forbindelse vil der bl.a. blive taget hensyn til de berørte landbrugsejendommes produktionsforhold, og der vil efter behov blive gennemført jordfordelinger for at mindske generne for jordbruget i områderne langs vejen.

2.4. Tilslutninger

Der etableres tilslutning til Hanstholmvej syd for Nors og ved Nors via Ranselvej, som forlægges nord om byen og tilsluttes Hanstholmvej ved erhvervsområdet i den nordlige del af Nors.

Ved udbygning af den nuværende hovedlandevej syd for omfartsvejen til motortrafikvej (etape 2) ombygges rundkørslen ved Thisted Omfartsvej til en stor rundkørsel, der giver mulighed for en mere dynamisk trafikafvikling end den rundkørsel, der findes i dag. Klitmøllervej forlægges og tilsluttes hovedlandevejen i rundkørslen.

Tilslutningernes nærmere udformning vil blive fastlagt i detailprojekteringsfasen.

Af bilag 1 fremgår, hvilke hovedlandeveje og tilslutningsveje der omfattes af lovforslaget.

2.5. Sideanlæg

Der påregnes ikke etableret busstoppesteder og rastepladser på strækningen. Behovet for vigepladser og samkørselspladser vil blive vurderet i forbindelse med detailprojekteringen.

2.6. Lokalvejnet og stier

Følgende veje påregnes at blive ført over eller under omfartsvejen: Lækjærvej, forlagt Ranselvej og Bangsmindevej. Ved udbygning af strækningen syd for omfartsvejen (etape 2) forlægges Klitmøllervej og føres under motortrafikvejen og tilsluttes rundkørslen ved Thisted Omfartsvej.

Øvrige lokalveje afbrydes og forbindes via nye lokalveje med det øvrige vejnet.

Der påregnes etableret stipassager ved Lækjærvej sydøst for Nors og ved den nuværende Ranselvejs skæring med omfartsvejen øst for Nors samt i tilknytning til rundkørslen ved Thisted Omfartsvej.

Endelig fastlæggelse af ændringer i det lokale vej- og stinet vil først ske i detailprojekteringsfasen.

Den nuværende hovedlandevej (Hanstholmvej) gennem Nors vil som led i projektet og i samarbejde med Thisted Kommune blive tilpasset den nye funktion som lokalvej og bygade.

For at forbedre forholdene for cyklisterne og øge trafiksikkerheden anlægges desuden i etape 1 syd for omfartsvejen en cykelsti langs vestsiden af Hanstholmvej til Skinnerup, hvorfra der er cykelsti til Thisted.

2.7. Faunapassager

Der påregnes etableret faunapassager ved Lækjærvej og syd for Bangsmindevej samt ved Skinnerup Enge (etape 2). Endvidere anlægges faunarør for mindre dyr på alle strækninger, hvor vejen ligger i terræn eller på dæmning. Der opsættes vildthegn langs vejen efter behov.

2.8. Støjafskærmning

Der anses ikke at være behov for at etablere støjafskærmning i forbindelse med gennemførelsen af omfartsvejen. Det vil i forbindelse med detailprojekteringen af etape 2 blive vurderet, om der er behov for at opsætte støjskærm på den vestlige side af vejen ved Skinnerup for at sikre, at det udendørs trafikstøjniveau ikke overstiger 55 dB(A) ved den nærmeste sammenhængende bebyggelse.

2.9. Vejudstyr og beplantning

Vejen udstyres med vejtavler, autoværn, kantpæle, nødtelefoner, trafikregistreringsudstyr og vintervarslingsudstyr og hegn m.v. samt belysning i rundkørslen ved Thisted Omfartsvej. Afmærkningen på kørebanen vil blive udført med reflekterende striber eller reflekterende færdselssøm. Der etableres desuden beplantning langs vejen.

2.10. Vejafvanding

Vejvandet vil blive opsamlet i grøfter og trug og ledt til regnvandsbassiner, hvor urenheder bundfældes og afstrømningen reguleres, inden vandet føres videre ud i de lokale vandløb. Regnvandsbassinerne er desuden med til at sikre de lokale vandløb mod forurening i forbindelse med uheld på vejen.

Placeringen og udformningen af bassinerne fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.

2.11. Naboarealer

I de senere år er der sat fokus på erhvervsbyggeriers ofte negative indvirken på den æstetiske helhed, som tilstræbes i forbindelse med gennemførelse af nye store vejanlæg, og som der bruges mange penge på at opnå. I den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 fra Miljø- og Energiministeriet anføres bl.a.: »Byvækst skal altid ske indefra eksisterende by og udad. Lokalisering af erhvervsområder langs motorveje eller overordnede veje i det åbne land løsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med disse principper. Der bør som hovedregel ikke udlægges byvækstarealer inden for 300 m fra motorveje og deres tilslutningsanlæg, medmindre der er tale om en klar afrunding af byen i forhold til vejanlægget.«

I Regionplan 2000-2012 for Viborg Amt er som retningslinie anført, at der ved byudvikling langs det overordnede vejnet skal holdes en afstand på mindst 50 m fra vejskel.

For at tilgodese ovennævnte hensyn i udmeldingen til regionplanrevision 2001 fra Miljø- og Energiministeriet anbefales det, at nye byvækstarealer uden for bymæssig sammenhæng ikke udlægges nærmere end 300 m fra vejskel.

3. Trafikale konsekvenser

Ved anlæg af omfartsvejen flyttes den gennemkørende trafik på rute 26 væk fra Nors by. Endvidere vil omfartsvejen medføre, at noget af den trafik, der i dag benytter kystvejen fra Hanstholm, vil flytte til rute 26.

Omfartsvejen forventes at få en årsdøgntrafik på 3.900-4.200 biler pr. døgn (i 2010-trafikniveau), mens trafikken på Hanstholmvej i Nors forventes reduceret fra 4.900-6.000 til 1.000-2.100 biler pr. døgn.

4. Trafiksikkerhed

I femårsperioden 1994-98 er der på den nuværende hovedlandevejsstrækning mellem Thisted Omfartsvej og Ballerumvej nord for Nors registreret i alt 23 uheld, heraf 9 med personskade. Der er ingen dræbte, men 4 alvorligt tilskadekomne. I Nors er sket 2 uheld uden personskade. Den mest uheldsbelastede strækning er ved Skinnerup nord for Klitmøllervej.

På grundlag af Vejdirektoratets koordinerede uheldsstatistik for hovedlandevejsnettet i hele landet er beregnet, at der over en 5-årsperiode kan forventes en besparelse på 3 uheld med personskade ved at anlægge omfartsvejen ved Nors og yderligere en besparelse på 4 uheld ved også at udbygge strækningen syd for omfartsvejen (etape 2) til motortrafikvej.

Der vil løbende blive foretaget trafiksikkerhedsrevision af projektet for at sikre, at vejanlægget bliver projekteret og anlagt så trafiksikkert som muligt.

5. Plan- og beskyttelsesforhold

Vejanlægget berører ikke områder, der er fredede eller udpeget som internationale eller nationale beskyttelsesområder. Det gennemskærer otte jorddiger, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, men er herudover ikke i konflikt med beskyttede naturtyper, fortidsminder eller kirkeomgivelser.

Viborg Amt har meddelt, at man forventer at kunne give de nødvendige tilladelser i medfør af naturbeskyttelsesloven, således at projektet kan gennemføres.

Skov- og Naturstyrelsen har i henhold til naturbeskyttelseslovens § 20 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 571 af 25. juni 1992 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land meddelt principgodkendelse af hovedforslaget.

6. Miljømæssige konsekvenser

6.1. Arealindgreb og barrierevirkning

Anlæg af omfartsvejen vil påvirke den nuværende arealanvendelse, og en del ejendomme vil blive berørt enten direkte ved et arealindgreb, eller ved at vejen kommer til at udgøre en barriere og medføre ændrede adgangsforhold.

6.2. Støj, luftforurening og klima

Omfartsvejen vil medføre, at støjbelastningstallet, der er udtryk for den samlede støjgene fra trafikken, vil blive næsten halveret. For beboerne langs Hanstholmvej gennem Nors vil støjen blive 4-7 dB(A) mindre, og ingen boliger vil være udsat for mere end 65 dB(A). Uden anlæg af en omfartsvej vil 28 boliger være belastet af støj mere end 65 dB(A). Enkelte ejendomme i det åbne land vil på grund af nærheden til omfartsvejen blive mere påvirket af trafikstøj, end de er i dag.

Den samlede luftforurening vil blive mindre, og udslip af CO2 vil også blive mindre. I Nors vil bygaden som følge af det reducerede antal biler, jf. punkt 3, få en markant bedre luftkvalitet.

6.3. Natur, landskab og fortidsminder

Omfartsvejen forløber gennem et område, der er domineret af åbent agerland med levende hegn og jorddiger. Ingen naturområder bliver berørt, men vejen vil udgøre en ny barriere for spredning af dyr og planter i landskabet. Barrierevirkningen vil blive mindsket af, at der anlægges faunapassager under vejen.

Vejanlægget gennemskærer otte jorddiger, men berører ingen gravhøje eller andre fortidsminder.

6.4. Friluftsliv

Omfartsvejen vil begrænse adgangsmulighederne i det åbne land og øge støjpåvirkningen af dette. Barrierevirkningen mindskes dog af, at der etableres stipassager under eller over vejen. Endvidere bliver cykelforholdene langs Hanstholmvej væsentligt forbedret, dels som følge af at trafikken på strækningen gennem Nors reduceres, dels ved anlægget af en cykelsti på strækningen syd for omfartsvejen, jf. punkt 2.6.

6.5. Overfladevand og grundvand

Vejvandet ledes gennem bassiner, som udjævner afstrømningen og nedbringer mængden af skadelige stoffer, inden det ledes til vandløb. Afvandingssystemet sikrer, at der under normale omstændigheder ikke vil være nogen risiko for belastning af grundvandskvaliteten. Vejen er placeret uden for drikkevandsboringers generelle 300 m beskyttelseszone.

6.6. Ressourceforbrug

Det samlede forbrug af grusmaterialer til vejens opbygning er ca. 130.000 m3. Det svarer til ca. 9 pct. af den samlede årlige indvinding af sand, grus og stenmaterialer på land i Viborg Amt. Forbruget af asfalt er ca. 49.000 tons, hvoraf ca. 10.000 tons forventes at være gammel asfalt, som opbrydes og genanvendes.

6.7. Forurenet jord

Omfartsvejen berører ingen lokaliteter med forurenet jord, men anlæg af vejen medfører, at der skal arbejdes i rabatjord fra den eksisterende vej, der er klassificeret som potentielt forurenet.

7. Alternativer

Som led i Vejdirektoratets VVM-undersøgelse er vurderet alternative linieføringer for en omfartsvej ved Nors (etape 1) og for udbygning af strækningen mellem Thisted Omfartsvej og Nors Omfartsvej til motortrafikvej (etape 2).

Som alternativer er også undersøgt en lille omfartsvej, der ikke kan indgå i en højklasset vejforbindelse, og et såkaldt 0+alternativ med forbedringer af den eksisterende vej og trafiksanering i Nors.

I den borgerhøring, som Vejdirektoratet har gennemført, har en del peget på den lille omfartsvej, som berører færre lodsejere og koster mindre at anlægge. Såfremt det skal være en motortrafikvej, støtter de fleste dog hovedforslagets linieføring for etape 1 (omfartsvejen), mens der for etape 2 er flere, som anbefaler det vestlige linieføringsalternativ.

Den lille omfartsvej kan ikke indgå i en højklasset vejforbindelse (motortrafikvej), da linieføringen har for små kurver og skærende veje ikke kan føres ude af niveau. Anlæg af en lille omfartsvej vil således ikke være i overensstemmelse med de forudsætninger for udbygningen af rute 26, der fremgår af projekteringsloven af 2. maj 1990.

Det vestlige linieføringsalternativ (etape 2) forløber vest om Skinnerup til Thisted Omfartsvej ca. 2 km vest for rundkørslen ved Hanstholmvej. Det giver et mere direkte forløb for rute 26, men medfører en større omvejskørsel for trafikken mellem Nors og Thisted. Vejen kommer tæt på Skinnerup Kirke og medfører anlæg af en vejdæmning vest for Skinnerup Enge, hvor den vil virke som en barriere for rådyr og påvirke relativt uforstyrrede landskaber.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede udgifter til projektering, administration, arealerhvervelse og anlæg af Nors Omfartsvej (etape 1) er anslået til 120 mio. kr. i prisniveau 2001, eksklusive moms. Anlægsudgifterne for udbygning af strækningen mellem Thisted Omfartsvej og Nors Omfartsvej til motortrafikvej (etape 2) er anslået til 46 mio. kr.

Anlægsoverslagene er behæftet med usikkerhed, da udgifterne til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder og asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd, idet projektets detaljerede linieføring, mængder m.v. først kendes præcist på et senere tidspunkt, ligesom konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunkterne er af væsentlig betydning for anlægsomkostningernes endelige størrelse.

På baggrund af Vejdirektoratets vurdering af konjunkturudviklingen inden for anlægssektoren og af de fremtidige forhold er ved anvendelse af successiv kalkulation gennemført en usikkerhedsanalyse. Resultatet af denne er et anlægsoverslag på 120 mio. kr. for Nors Omfartsvej med en tilknyttet usikkerhed, der indebærer, at der er 50 pct. sandsynlighed for, at udgiften bliver mindre end det anførte og tilsvarende 50 pct. sandsynlighed for, at udgiften bliver større. Endvidere viser usikkerhedsanalysen, at udgiften med 99 pct. sandsynlighed vil blive mindre end 145 mio. kr. for Nors Omfartsvej.

Der er beregnet en førsteårsforrentning på ca. fire pct. for såvel omfartsvejen alene som for det samlede projekt. I beregningen indgår trafikanternes tidsbesparelser og kørselsomkostninger, uheldsomkostninger, trafikstøj, barrierevirkning og oplevet risiko, lokal og regional luftforurening samt vejvedligeholdelse.

I henhold til den politiske aftale om gennemførelse af en række vej- og jernbaneprojekter fra januar 2001 forventes Nors Omfartsvej anlagt i 2003-2006 og åbnet for trafik i 2006. For at følge denne tidsplan skal der foretages projektering, jordbundsundersøgelser og arkæologiske undersøgelser m.v. samt afholdes liniebesigtigelse i 2002.

Udgifterne forventes at fordele sig som følger:

2002:

5 mio. kr.

2003:

15 mio. kr.

2004:

22 mio. kr.

2005:

43 mio. kr.

2006:

32 mio. kr.

2007+:

3 mio. kr.

Udgifterne anført i 2007+ er udgifter til bl.a. matrikulær berigtigelse o.l., hvis færdiggørelse kan tage nogle år efter vejens åbning.

Der er ikke fastlagt tidsplan for udbygning af strækningen mellem Nors Omfartsvej og Thisted Omfartsvej (etape 2).

Anlægsarbejdet forestås af Vejdirektoratet og har således primært administrative konsekvenser for Vejdirektoratet.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Anlæg af en omfartsvej ved Nors som motortrafikvej forbedrer vejforbindelsen til Hanstholm og reducerer transportudgifterne for erhvervslivet.

I anlægsfasen skønnes der at være en direkte og indirekte beskæftigelse på ca. 300 mandår.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Forholdet til borgerne

Det færdige anlæg vil samlet set forbedre trafik- og miljøforholdene for borgerne i Nors.

Anlægget berører direkte og indirekte en del borgere bl.a. i form af ekspropriationer.

I det videre forløb i anlægsprocessen vil borgerne i området blive løbende informeret om vejarbejdernes karakter og tidsplan og ejerne af de berørte ejendomme vil blive inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighederne.

11. Forholdet til EU-retten

De miljøundersøgelser og høringer, der er gennemført, opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EF-Tidende 1985 L 175, side 40), som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EF-Tidende 1997 L 73, side 5).

12. Høring over lovforslaget

Lovforslaget har været i høring hos Viborg Amt, Thisted Kommune og Hanstholm Kommune. Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Mindre udgifter for stat, kommuner og amtskommuner som følge af færre trafikuheld

Udgift for staten på 120 mio. kr.

Begrænsede merudgifter til drift og vedligehold af veje

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Begrænset meradministration til anlæg, drift og vedligehold af veje

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Reducerer transportudgifterne.

Øger beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren i anlægsperioden

Reducerer landbrugsarealer

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forbedrer miljøet i Nors, idet den gennemkørende lastbiltrafik til Hanstholm forsvinder.

Den samlede luftforurening og CO2-emission bliver mindre

Påvirker arealanvendelsen og giver en barriere og en ny støjkilde i landskabet

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget opfylder kravene i VVM-direktivet (Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslaget omfatter bemyndigelse til at anlægge en ca. 6 km lang forlægning af hovedlandevej 480, Thisted-Hanstholm, øst om Nors som motortrafikvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet og til at udbygge den ca. 2 km lange strækning mellem denne og hovedlandevej 426, Thisted-Oddesund, til motortrafikvej.

I første omgang anlægges kun forlægningen øst om Nors, der er omfattet af den politiske aftale af 24. januar 2001 om gennemførelse af en række vej- og jernbaneprojekter. Udbygningen af strækningen mellem Nors Omfartsvej og hovedlandevej 426 vil først ske på et senere tidspunkt, når de nødvendige økonomiske midler er til stede.

Som en konsekvens af bestemmelsen i nr. 1 foreslås i nr. 3 en bemyndigelse til trafikministeren til at nedlægge strækningen af den nuværende hovedlandevej 480, der vil blive afløst af den i nr. 1 nævnte hovedlandevejsstrækning, som hovedlandevej. Strækningen nedklassificeres til kommunevej under bestyrelse af Thisted Kommune.

Der henvises til de almindelige bemærkninger og bilag 1.

Til § 2

Ved § 2 i lov nr. 91 af 29. marts 1972 om visse hovedlandevejsstrækninger blev trafikministeren bemyndiget til at anlægge en ny hovedlandevej fra Gunderup øst om Hjørring og Hirtshals til færgelejet i Hirtshals.

Af bemærkningerne til loven fremgår, at vejen tænkes gennemført i 3 etaper over 10-15 år. Etape 1 og 2, Bjergby-Hirtshals, er gennemført. Etape 3, Gunderup-Bjergby, er ikke gennemført og er senere blevet erstattet af motorvejsprojektet Nørresundby-Hirtshals, jf. lov nr. 280 af 2. maj 1990 § 1, nr. 2. Nord for skæringen med landevej 611, Hjørring-Syvsten, er motorvejen anlagt i samme tracé som den nye hovedlandevej, hvortil der blevet givet anlægsbemyndigelse i 1972. Da anlægsbemyndigelsen til en ny hovedlandevej i loven fra 1972 således ikke længere har aktualitet, foreslås den ophævet.

Der henvises til bilag 2, hvoraf anlægsbemyndigelsen, der foreslås ophævet, fremgår.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Bilag 1

Rute 26 Thisted-Nors. Grafik 157 KB


Bilag 2

Gunderup-Hirtshals. Grafik 217 KB