Den fulde tekst

Fremsat den 5. november 2003 af trafikministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om havne

(Sikring af havnefaciliteter mv.)

 

§ 1

I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter »pladsforholdene«: »og sikringshensyn«

2. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis en eller flere havne drives som et kommunalt fællesskab i henhold til stk. 2, varetager det kommunale fællesskabs bestyrelse de opgaver, der i §§ 8 og 9 varetages af kommunalbestyrelsen.«

3. § 9, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Havnens ledelse varetages af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen.«

4. § 9, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede økonomiske rammer for havnens drift, og havnebestyrelsen disponerer selvstændigt inden for de fastsatte rammer over anlægs- og driftsmidler.«

5. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Havnens daglige administration skal holdes adskilt fra kommunens.«

Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.

6. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 5 a

Sikring af havnefaciliteter

§ 14 a. Trafikministeren kan fastsætte regler om sikring af havnefaciliteter. Trafikministeren kan herunder bestemme, at opgaver vedrørende sikring af havnefaciliteter i nærmere bestemt omfang kan udføres af private.

Stk. 2. Trafikministeriets ansatte og andre, der medvirker ved udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 152 a-e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysningerne, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Oplysningerne kan videregives til udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale forpligtelser.

§ 14 b. Trafikministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på havneområdet. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet.«

7. § 15 affattes således:

»§ 15. Trafikministeren kan fastsætte generelle regler om overholdelse af orden i danske havne.

Stk. 2. Trafikministeren kan desuden fastsætte et individuelt ordensreglement for den enkelte havn efter indstilling fra havnen herom.

Stk. 3. Havnen skal ved opslag på havneområdet oplyse om ordensreglementet, herunder oplyse hvor ordensreglementet kan ses i sin helhed.

Stk. 4. Ordensreglementer, der er fastsat i medfør af tidligere havnelovgivning forbliver i kraft, indtil de måtte blive afløst af et reglement udfærdiget i medfør af stk. 2. Havne uden ordensreglement i henhold til stk. 2 skal indsende et sådant til fastsættelse inden 1. januar 2006. «

8. I § 17, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, udgår »kan«

9. § 17, stk. 4, affattes således:

»Klage vedrørende et kommunalt ejet aktieselskabs eller en privat havns overholdelse af denne lov indbringes for trafikministeren.«

10. I § 17 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.«

11. Efter § 17 indsættes i kapitel 6:

»§ 17 a. Overlader trafikministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser i henhold til loven eller i henhold til bestemmelser fastsat i henhold til loven til en institution under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«

12. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

13. I § 21, stk. 1, indsættes efter »udvidelse«: »jf. dog stk. 5«

14. I § 21 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Trafikministeren kan dog under ganske særlige omstændigheder tillade enkeltstående transporter af gods mv., der ligger uden for havnens anvendelsesområde.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 1, nr. 6, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Følgende love ophæves:

1)   Lov nr. 17501 af 24. april 1868 om anlæg af en havn ved Esbjerg.

2)   Lov nr. 182 af 31. marts 1917 om anlæg af fiskerihavne på Jyllands Vestkyst.

3)   Lov nr. 173 af 29. april 1960 om Hanstholm Havn.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har som det primære formål gennem en bemyndigelsesbestemmelse at skabe hjemmel til at gennemføre ændringer i dansk ret som følge af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS konventionen – »Safety of Life at Sea«) samt den internationale kode for sikring af skibe og havne (ISPS koden – »International Ship and Port Facility Security Code«). FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) vedtog regelsættet på en diplomatisk konference den 12. december 2002, hvor Danmark deltog og tilsluttede sig, at vedtagelsesprocessen blev sat i værk. Det er hensigten, at reglerne skal træde i kraft på internationalt plan den 1. juli 2004, og den særlige ændringsprocedure i relation til SOLAS-konventionen medfører, at Danmark senest den 31. december 2003 skal give meddelelse til IMO, såfremt Danmark ikke ønsker at gennemføre reglerne.

Med lovforslagets vedtagelse giver Folketinget efter grundlovens § 19 samtykke til, at Danmark kan tiltræde SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, hvilket som nævnt skal ske senest den 31. december 2003.

Folketinget anmodes således både om at give sin tilslutning til, at Danmark tiltræder ændringerne i SOLAS-konventionen og tilslutning til, at trafikministeren gennemfører reglerne om maritim sikring i danske havne.

Europa-Kommissionen har den 8. maj 2003 fremsat et forslag til forordning om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter i EU. Forordningsforslaget sigter primært på at gøre SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden til en del af fællesskabsretten og behandles i øjeblikket i de relevante fora. Det er uafklaret, hvornår forordningsforslaget vedtages og træder i kraft.

Baggrunden for at fastsætte en bemyndigelsesbestemmelse er bl.a. at sikre, at havnene kan påbegynde implementering af sikringsreglerne snarest muligt. På grund af det korte tidsrum til reglerne skal træde i kraft, er det ikke muligt at afvente enighed om forordningsforslaget.

Der lægges med lovforslaget ligeledes op til at skabe hjemmel til at fastsætte strafbestemmelser for overtrædelse af bestemmelser, der er indeholdt i De Europæiske Fællesskabers retsakter. Bestemmelsen foreslås indført som en generel bemyndigelse, men sigter i første række på den forventede forordning om maritim sikring. Herudover gennemføres der med lovforslaget en række justeringer og præciseringer af lov om havne, jf. lov nr. 326 af 28. maj 1999. Desuden indsættes enkelte nye bestemmelser i lyset af de hidtidige erfaringer med administrationen af loven.

2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter

2.1. Lovforslagets indhold

Terrorangrebet den 11. september 2001 mod USA førte til, at IMO den 20. november 2001 vedtog at gennemføre en højtprioriteret analyse af behovet for at forebygge terrorhandlinger m.v. mod skibe og havne og i givet fald gennemføre sådanne ændringer.

Den 12. december 2002 vedtog en diplomatisk konference SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden. Baggrunden for den hurtige reaktion fra IMO’s side var bl.a. en bekymring for, at der ville blive taget ensidige skridt fra enkelte lande, som ville besværliggøre søtransporten mellem landene.

Forud for denne diplomatiske konference modtog en række af Folketingets udvalg, herunder Trafikudvalget, den 14. november 2002 en orientering om det forventede indhold og konsekvenser af IMO’s forslag om maritim sikring samt om regeringens forventning til konferencens udfald (Trafikudvalget, alm. del – bilag 257).

Der lægges med lovforslaget op til, at der i lov om havne indsættes en bestemmelse, hvorefter trafikministeren kan fastsætte regler om maritim sikring for så vidt angår havnefaciliteter. Det er således intentionen at gennemføre SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden for så vidt angår havnefaciliteter i dansk ret ved bekendtgørelser.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at gennemføre senere ændringer på området administrativt.

Lovforslaget tager sigte på de dele af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, der har relation til havnefaciliteter. Økonomi- og erhvervsministeren fremsætter i indeværende Folketingssamling et lovforslag til ændring af lov om sikkerhed til søs med henblik på at gennemføre de dele af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, som vedrører maritim sikring i relation til skibe. Disse to lovforslag omfatter det samlede system, der etableres til sikring af søfarten.

2.1.1. Generelt om SOLAS konventionsændringerne og ISPS kodens indhold

Det er noget nyt, at SOLAS konventionen også indeholder bestemmelser vedrørende havne. Da skibe og havne som transportsystem er afhængige af hinanden, blev det besluttet at tage begge dele med i regelsættet for at opbygge et sikkert system. Det er bl.a. ISPS-kodens målsætning, at fastlægge internationale rammer for samarbejdet mellem medlemslandene og industrien med henblik på at træffe præventive foranstaltninger med hensyn til at sikre skibe og havnefaciliteter, der anvendes i international samhandel. Det følger således af kodens pkt. 1.3.6, at der skal udarbejdes sikringsplaner for skibe og havnefaciliteter, som skal baseres på en konkret sårbarhedsvurdering. Der henvises i øvrigt til det anførte nedenfor under pkt. 2.1.2. om havnefaciliteter.

SOLAS konventionen fastsætter de overordnede rammer for, hvad de kontraherende stater og havneadministrationerne skal leve op til i relation til reglerne om maritim sikring. De specifikke regler er fastsat i den underliggende ISPS kode. ISPS koden er opdelt i en obligatorisk A-del og en vejledende B-del.

SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden er optrykt som bilag 1. Bilaget er et genoptryk af bilaget til Kommissionens forordningsforslag om bedre sikring af skibe og havne.

2.1.2. SOLAS konventionsændringerne og ISPS kodens anvendelsesområde

SOLAS konventionen og ISPS koden gælder for havnefaciliteter, der betjener følgende fartøjer i international fart:

  passagerskibe, herunder højhastighedsfartøjer,

  fragtskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover,

  mobile offshore boreplatforme med selvstændigt fremdrivningsmaskineri.

Dermed er det afgørende for, om en havnefacilitet er underlagt reglerne, at faciliteten betjener en eller flere typer af de ovennævnte fartøjer i international fart. Undtaget er endvidere havnefaciliteter, der alene anvendes til fiskerifartøjer, samt militære havnefaciliteter.

Ved »havnefacilitet« forstås i SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, det område i en havn, hvor der er direkte og umiddelbar kontakt mellem havn og skib. Det kan efter omstændighederne f.eks. være ankerpladser, ventepladser og indsejlingsområder.

På denne baggrund vil også anlæg, der ikke opfattes som en havn i gængs forstand, kunne være omfattet af regelsættet. Eksempelvis må det forventes, at værfter o. lign. kan have en interesse i at blive godkendt i henhold til reglerne, idet de funktioner, der udføres på værftet, har karakter af almindelig havneaktivitet. Herudover vil også skibe omfattet af reglerne nyde godt af, at de kan få udført eksempelvis reparationer på et værft, der lever op til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden.

Der er grund til at fremhæve, at SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden alene vedrører havnefaciliteter, der betjener fartøjer i international trafik. Der åbnes dermed mulighed, at der indenfor én havn, kan være områder, der på grund af sikringsreglerne ikke er offentligt tilgængelige, mens andre områder fortsat er helt frit tilgængelige. I sådanne tilfælde må sikringsplanen for de berørte havnefaciliteter, tage højde for sådanne forhold (der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1). Opmærksomheden skal i denne forbindelse dog henledes på, at den kommende EU-forordning sandsynligvis vil medføre, at visse dele af indenrigstrafikken vil blive underlagt sikringsreglerne.

Det er intentionen at skabe så brede rammer som muligt med henblik på at sikre, at havnene så vidt som muligt kan fortsætte deres virksomhed som hidtil, bl.a. ved at overlade det til den enkelte havneadministration at fastlægge antallet og omfanget af havnefaciliteterne. Det vil være muligt at have flere havnefaciliteter i en havn. Det skønnes, at der vil være stor variation i den måde, hvorpå havnefaciliteterne afgrænses; mindre havne vil muligvis alene afgrænse det område, hvor den umiddelbare lastning og losning af skibet foretages, og derved vil havnefaciliteten evt. kunne sikres ved, at der placeres en vagt på kajen, så længe et skib omfattet af regelsættet er i havn. Andre havne, eksempelvis container-terminaler, vil måske kunne se en fordel i at indhegne et større områder, hvor hele håndteringen af containerne sker.

Såfremt en del af en havn er udlejet til en selvstændig operatørs brug, vil det være naturligt at lade denne del af havnen oprette som selvstændig havnefacilitet med den konsekvens, at det er operatøren, der bliver ansvarlig for, at havnefaciliteten overholder reglerne om maritim sikring.

2.1.3. Sikringsniveauer

I henhold til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden skal de kontraherende staters myndigheder fastlægge et sikringsniveau for havnefaciliteterne med henblik på at beskytte disse mod terrorhandlinger.

Der opereres med tre sikringsniveauer. Niveau 1 er normalsituationen. Ved niveau 2 er der en generel øget risiko, og niveau 3 udgør den højeste risiko, hvor pålidelige efterretninger fastslår, at en terrorhandling er overhængende eller sandsynlig.

Det vil være centrale myndigheder, der udmelder hvilket sikringsniveau havnefaciliterne skal agere på. Sikringsniveauet kan gælde for havnefaciliteter generelt eller for en eller flere konkrete havnefaciliteter.

Alle havnefaciliteter vil som udgangspunkt operere på niveau 1, men sårbarhedsvurderingerne vil medføre, at der vil være forskelle i de tiltag en havnefacilitet skal udføre på sikringsniveau 1. Dette kan skyldes bl.a. placeringen af havnefaciliteten, karakteren af havnefaciliteten (eks. vil en olieterminal være underlagt strengere krav end en stykgods terminal). På niveau 1 skal et minimum af sikringstiltag opretholdes til enhver tid.

2.1.4. Sikring af havne

SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden medfører, at myndighederne er ansvarlige for, at der foretages en sårbarhedsvurdering af de relevante havnefaciliteter. Sårbarhedsvurderingen skal beskrive de væsentlige aktiver og aktiviteter på havnefaciliteten, der skal beskyttes. Herudover skal tilstødende infrastruktur mv. beskrives. Det afgørende er at beskrive, hvad der set fra havnefaciliteten og fra lokalsamfundet er væsentligt at beskytte mod et terrorangreb, herunder en beskrivelse af mulige trusler mod aktiverne og aktiviteterne. Udover denne beskrivelse, skal havnens fysiske og organisatoriske svagheder beskrives med henblik på at identificere de afværgeforanstaltninger, der kan sættes i værk mod et muligt angreb.

Såfremt flere havnefaciliteter ligner hinanden, både i operationel og organisatorisk henseende, vil myndighederne kunne godkende, at der udarbejdes én fælles sårbarhedsvurdering for disse havnefaciliteter.

Når sårbarhedsvurderingen er udarbejdet, skal myndighederne påse, at den er i overensstemmelse med SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden. Sårbarhedsvurderingen vil i de fleste tilfælde fastslå, at der skal udføres konkrete tiltag til at sikre havnefaciliteten. Til at forestå dette arbejde skal havneadministrationen udpege en sikringsansvarlig.

Den sikringsansvarlige har det overordnede ansvar for, at der udarbejdes en sikringsplan for havnefaciliteten. Herudover er den sikringsansvarlige myndighedernes kontakt på havnefaciliteten og skal som følge heraf kunne kontaktes døgnet rundt.

Sikringsplanen skal bl.a. beskrive strukturen for havnefacilitetens sikringsorganisation og beskrive de fysiske og operationelle foranstaltninger, der skal iværksættes på havnefaciliteten vedr. adgangskontrol, sikring af, at ulovlige genstande ikke bringes ind på havnefaciliteten, procedurer for kontakt til myndigheder, fastlæggelse af ansvarsområder og øvelseskrav for havnefacilitetens sikringspersonel mv.

Sikringsplanerne, som skal være beskyttet mod uvedkommendes adgang, skal godkendes af myndighederne. Også for sikringsplanernes vedkommende gælder det, at såfremt flere havnefaciliteter ligner hinanden, både i operationelt og organisatorisk henseende, vil myndighederne kunne godkende, at der udarbejdes én fælles sikringsplan for disse havnefaciliteter.

SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden fastlægger ikke de specifikke sikringstiltag, der skal udføres på en havnefacilitet. Det afgørende for, hvad en havnefacilitet konkret skal udføre af tiltag, er resultatet af sårbarhedsvurderingen. Det vil sige, at der bliver tale om en individuel afgørelse for hver enkelt havnefacilitet.

Skal havnefaciliteten f.eks. beskyttes mod uvedkommendes adgang, vil der være forskellige muligheder for at gennemføre dette. Det vil kunne være videoovervågning (i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom, jf. lov nr. 278 af 9. juni 1982 om forbud mod tv-overvågning m.v. med senere ændringer) af havnefaciliteten, regelmæssig patruljering af havnefaciliteten evt. i forbindelse med skiltning, eller ved egentlig indhegning. Det er havneadministrationen, der træffer dette valg ud fra administrative, praktiske og kommercielle overvejelser samt den konkrete vejledning i sårbarhedsvurdering.

Der er generelt i SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden ganske stor fleksibilitet, og det er intentionen at indarbejde denne fleksibilitet fuldt ud i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne om maritim sikring. Dette gælder bl.a. muligheden for fleksibilitet i relation til de havnefaciliteter, der kun har lejlighedsvise anløb af skibe omfattet af regelsættet.

2.1.5 Fremgangsmåde ved udarbejdelse af sikringsplaner

Som eksempel på et muligt forløb i forbindelse med sikring af en havnefacilitet kan følgende oplyses:

En havn, der ønsker at modtage skibe omfattet af SOLAS-konventionen, skal snarest muligt efter reglernes ikrafttræden definere havnens havnefacilitet eller –faciliteter. Dette skal ske ved en beskrivelse af faciliteten og ved indtegning på kort. På baggrund heraf vil havneadministrationen i samarbejde med det lokale politi udarbejde sårbarhedsvurderinger for hver havnefacilitet. Som afslutning på udarbejdelsen af sårbarhedsvurderingen, skal Kystdirektoratet påse, at sårbarhedsvurderingen lever op til de fastsatte krav. Kystdirektoratet vil skulle påse, at samtlige elementer, der skal vurderes, er blevet vurderet.

På baggrund af sårbarhedsvurderingen skal havneadministrationen udpege en sikringsansvarlig for havnefaciliteten. Det er den sikringsansvarliges primære opgave at sørge for, at der udarbejdes en sikringsplan for havnefaciliteten. Sikringsplanen skal angive samtlige de sikringstiltag, som havnen kan iværksætte i de 3 sikringsniveauer, herudover skal sikringsplanen indeholde beskrivelse af sikringsstruktur mv. Når planen er udarbejdet, skal den fremsendes til Kystdirektoratets godkendelse, hvor direktoratet både påser, at sikringsplanen lever op til de gældende krav, og at sikringsplanen beskriver de tiltag, der er nødvendige for at imødegå de trusler, der er angivet i sårbarhedsvurderingen. Først efter godkendelsen af sikringsplanen kan havneadministrationen iværksætte udførelsen af eventuelle tiltag på havnen.

Det er hensigten, at Kystdirektoratet skal kunne beslutte, at der skal ske opdatering af sikringsplanen og sikringstiltagene. Det vil bl.a. fremgå direkte af planen, hvornår dette skal ske. Herudover vil myndighederne kunne foretage kontrolbesøg med henblik på at undersøge, om havnefaciliteten lever op til den godkendte sikringsplan, ligesom ændrede forudsætninger i f.eks. trusselsbillede, eller ændret anvendelse af havnen vil kunne føre til, at sårbarhedsvurdering og/eller sikringsplan skal ændres.

2.2. Interministeriel afgrænsning af opgaver i relation til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden

SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden er opbygget efter amerikansk forbillede med den grundlæggende forudsætning, at der i de enkelte lande eksisterer en enhed svarende til en egentlig kystvagt (Coast Guard). Danmark har ikke en kystvagt, og opgaverne er delt mellem 4 ministerier: Trafikministeriet vedrørende havne, Økonomi- og Erhvervsministeriet vedrørende skibe, samt Justitsministeriet og Forsvarsministeriet vedrørende opgaver i relation til trussels- og sårbarhedsvurdering og -håndtering.

Den nærmere opgavefordeling har været drøftet mellem de involverede myndigheder, og vil blive endeligt fastsat i forbindelse med gennemførelsen af de administrative regler på området. Kystdirektoratets opgaver vil primært være i relation til havnenes udarbejdelse af sikringsplaner og at foretage den endelige godkendelse af sikringsplanerne.

2.2.1. Sikringsniveauer

Baggrunden for SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden er som anført ovenfor under pkt. 2.1.1, IMO’s ønske om at styrke den forebyggende indsats over for terrorhandlinger mod skibe og havne.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har til opgave at overvåge, forebygge og modvirke foretagender og handlinger, som må antages at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed, herunder i første række de i straffelovens kapitel 12 og 13 omhandlede forbrydelser. PET’s opgaver omfatter bl.a. kontraterrorisme. Varetagelsen af denne opgave løses af PET i tæt samarbejde med bl.a. det øvrige politi, som efter retsplejelovens § 108 har til opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgning af sådanne.

PET samarbejder med Forsvarets Efterretningstjeneste bl.a. om udveksling af oplysninger af relevans for tjenesternes varsling og udarbejdelse af trusselsvurderinger og risikoanalyser. PET har taget initiativ til at etablere en ny kontaktgruppe med sektormyndighederne på beredskabsområdet med henblik på inddragelsen af relevante kompetencer i udarbejdelsen af generelle og konkrete trusselsvurderinger, bl.a. for at styrke mulighederne for at kunne formidle mere målrettede og sektorspecifikke vurderinger og anbefalinger som grundlag for de enkelte sektorers planlægning og gennemførelse af beredskabsmæssige foranstaltninger. PET’s trusselvurderinger og risikoanalyser er baseret på en vurdering af det samlede efterretningsbillede og vil i almindelighed indeholde en mere generel vurdering af trusselsbilledet nationalt og globalt. I visse tilfælde vil oplysninger, som PET modtager, kunne danne grundlag for en vurdering af en generelt forhøjet risiko for f.eks. bestemte sektorer, geografiske områder eller bestemte mål eller typer af mål, eller i særlige tilfælde for en vurdering af en overhængende eller sandsynlig risiko oftest rettet mod bestemte mål.

I tilfælde, hvor PET vurderer, at der må antages at være f.eks. en generelt forhøjet eller en overhængende risiko for terrorangreb i et bestemt geografisk område eller mod bestemte havnefaciliteter, vil det være Kystdirektoratet, der formelt træffer beslutning om ændring af sikringsniveau. Kystdirektoratets beslutning om ændring af sikringsniveau vil være baseret på PET’s rådgivning om det anbefalede sikringsniveau.

2.2.2. Sårbarhedsvurderinger

Udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger, jf. ovenfor pkt. 2.1.4., har en naturlig sammenhæng med – og er grundlaget for – udarbejdelsen af sikringsplanen for havnefaciliteten. Grundlaget for sårbarhedsvurderingen vil som anført være havneadministrationens gennemgang af aktiver og aktiviteter på havnefaciliteten.

Det forudsættes, at det lokale politi i kraft af sin øvrige opgavevaretagelse vil skulle inddrages i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderingen for den enkelte havnefacilitet. Herudover vil det være naturligt at inddrage det kommunale redningsberedskab i denne opgave.

På grundlag af gennemgangen af aktiver og aktiviteter vil det således være havneadministrationen, der sammen med politiet vil have til opgave at vurdere havnefacilitetens sårbarhed og i sårbarhedsvurderingens anbefalinger og konklusioner redegøre for, hvilke forebyggende foranstaltninger der vil være anledning til at planlægge for og gennemføre.

Sårbarhedsvurderingen fremsendes til Kystdirektoratet til brug for direktoratets godkendelse af den efterfølgende sikringsplan. I den forbindelse vil Kystdirektoratet påse, at sårbarhedsvurderingen opfylder de generelle krav i SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden.

Sårbarhedsvurderingen af en havnefacilitet skal regelmæssigt gennemgås og ajourføres, idet der skal tages hensyn til ændringer i trusselsbilledet og ændringer ved faciliteten.

2.2.3. Sikringsplaner

På grundlag af sårbarhedsvurderingerne for havnefaciliteterne skal der for den enkelte havnefacilitet udarbejdes en sikringsplan. Planen kan under givne forhold omfatte mere end en havnefacilitet, og den kan kombineres med eller være en del af andre havnesikringsplaner eller beredskabsplaner.

Forud for iværksættelsen af planens tiltag skal Kystdirektoratet påse, at sikringsplanens indhold stemmer overens med SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden og indholdet af sårbarhedsvurderingen. Kystdirektoratet vil kunne kræve ændringer af sikringsplanen, inden den godkendes. I forbindelse med gennemgangen af sikringsplanen vil Kystdirektoratet bl.a. lægge vægt på, at de tiltag, der udføres, bliver udført – i det omfang det er muligt - således, at de medfører et minimum af gene for havnens drift.

Sikringsplanen skal iværksættes indenfor en rimelig tid efter godkendelsen. Planens fysiske iværksættelse i havnefaciliteten og dens (fortsatte) effektivitet vil være undergivet myndighedskontrol.

IMO vil blive orienteret om, at havnefaciliteten er godkendt i henhold til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden. Andre stater vil herefter via IMO blive gjort bekendt med, at havnefaciliteten er godkendt, jf. også nedenfor pkt. 2.2.6.

Kystdirektoratet vil til enhver tid, såfremt sårbarheden eller trusselsbilledet ændres, kunne forlange, at sikringsplanerne revideres, og Kystdirektoratet vil i den forbindelse komme med konkrete anvisninger.

Grundet den korte tidsfrist for opfyldelse af kravene i henhold til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden kan der blive tale om, at Kystdirektoratet må foretage en prioritering af hvilke havnefaciliteter, der først godkendes sikringsplaner for. Det er dog forventningen, at alle planer kan godkendes og iværksættes inden udløbet af fristen.

2.2.4. Ækvivalente sikringstiltag

SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden åbner mulighed for, at der for havnefaciliteter med begrænsede eller specielle operationer, kan accepteres ækvivalente sikringstiltag. Sådanne sidestillede tiltag, vil blive vurderet individuelt, og det vil være afgørende for en godkendelse, at tiltagene er mindst ligeså effektive som dem, SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden foreskriver. Tiltag af denne art kan være aktuelle for terminaler tilknyttet fabrikker eller kajpladser, der kun sjældent anvendes.

2.2.5. Anerkendte sikringsorganisationer

SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden giver myndighederne mulighed for at bemyndige såkaldte anerkendte sikringsorganisationer til at udføre visse sikringsrelaterede opgaver. En anerkendt sikringsorganisation er en organisation med passende ekspertise i sikringsanliggender og med relevant viden om havnedrift. En anerkendt sikringsorganisation skal godkendes af myndighederne, inden organisationen kan udføre opgaver i relation til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden. Med henblik herpå indeholder lovforslaget en bestemmelse, hvorefter trafikministeren kan bestemme, at visse opgaver vedrørende sikring af havnefaciliteter kan udføres af private.

Kystdirektoratet vil varetage opgaven med at godkende anerkendte sikringsorganisationer. I første omgang vil der i bekendtgørelsesform blive fastsat specifikke krav til de kompetencer, en sikringsorganisation skal besidde for at kunne udføre opgaver i relation til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden.

2.2.6. Kommunikation, information og tavshedspligt

SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden pålægger staterne kontinuerligt at fremsende opdaterede informationer om organiseringen af opgaverne vedrørende maritim sikring til IMO, herunder informationer om, hvordan de ansvarlige myndigheder kan kontaktes. Uagtet at der vil være flere myndigheder i Danmark, som får ansvar for de enkelte opgaver, er det aftalt, at Søfartsstyrelsen vil varetage opgaven med at tilsende IMO opdaterede informationer.

Som følge heraf vil også havnene være forpligtede til at indberette oplysninger til myndighederne, således at myndighederne hele tiden er i besiddelse af de aktuelle oplysninger. Der vil også være en mere generel pligt til at indberette oplysninger om mulig mistænkelig aktivitet, herunder oplysninger vedrørende de skibe, der forventes at anløbe havnen, til de relevante myndigheder.

Det følger af forslagets § 1, nr. 6 (§ 14 a, stk. 2 og 3), at Trafikministeriets personale og andre, der medvirker til at udarbejde sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havnefaciliteterne, herunder Kystdirektoratet, politiet, Søfartsstyrelsen og anerkendte sikringsorganisationer, skal iagttage tavshed om de oplysninger, som de kommer i besiddelse af, i henhold til straffelovens §§ 152 og 152 a - e. Der pålægges herved en speciel tavshedspligt, hvoraf følger, at der ikke vil kunne gives adgang til aktindsigt i henhold til offentlighedslovens regler, ligesom der ikke vil være mulighed for at give meroffentlighed i de pågældende oplysninger. Der vil dog være mulighed for at udlevere oplysninger, når dette sker i henhold til international aftaler eller forpligtelse. Det følger af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, at de kontraherende stater skal give IMO oplysning om bl.a., hvilke havnefaciliteter, der besidder en godkendt sikringsplan.

2.3. IMO-reglerne og forholdet til grundlovens § 19

SOLAS konventionens ændringsprocedure indebærer, at ændringerne kan træde i kraft, uden at ratifikation er nødvendig. IMO’s medlemslande skal inden den 31. december 2003 meddele IMO’s generalsekretær, hvis de ikke kan acceptere SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden. I det omfang dette sker, er disse lande ikke juridisk forpligtet af reglerne. Såfremt Danmark ikke tiltræder SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, må dette dog forventes at ville have store negative konsekvenser for dansk søfart og de danske havne.

Med lovforslagets vedtagelse giver Folketinget efter grundlovens § 19 samtykke til, at Danmark undlader at gøre indsigelse, og dermed tiltræder SOLAS konventionsændringerne samt ISPS koden. SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden vil muligvis blive en del af EU-retten inden for overskuelig fremtid, jf. afsnit 6. I det lovforslag om ændring af lov om sikkerhed til søs, som økonomi- og erhvervsministeren fremsætter i indeværende folketingssamling med henblik på at gennemføre SOLAS konventionsændringerne samt ISPS koden om maritim sikring i relation til skibe, indgår tilsvarende bemærkninger om indhentelse af Folketingets samtykke.

2.4. Præciseringer i havnelovens bestemmelser

2.4.1. Modtagepligt

Som følge af reglerne om maritim sikring findes det hensigtsmæssigt i forslagets § 1, nr. 1 at foretage en ændring af bestemmelsen i den gældende havnelovs § 5 angående havnes modtagepligt. Med ændringen vil det herefter også være muligt at se bort fra modtagepligten, hvor sikringshensyn gør sig gældende.

2.4.2. Kommunale fællesskaber

Der indsættes med bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 2, en bestemmelse om, at i tilfælde, hvor én eller flere havne drives som et kommunalt fællesskab, skal bestyrelsen for fællesskabet varetage de beføjelser, som kommunalbestyrelsen i henhold til loven har i kommunale havne og kommunale selvstyrehavne.

Dette har baggrund i, at kommunale fællesskaber er karakteriseret ved, at de deltagende kommuner afgiver kompetence til fællesskabet ved oprettelsen. I forbindelse med administrationen af loven har der vist sig behov for en understregning af, at det kommunale fællesskab skal have en bestyrelse, der agerer på vegne af de involverede kommunalbestyrelser.

2.4.3. Kommunale selvstyrehavne

En række forespørgsler og klagesager har vist, at det er ønskeligt at tydeliggøre de kommunale selvstyrehavnes uafhængighed i forhold til den almindelige kommunale forvaltning. Der er derfor foretaget visse sproglige justeringer i bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 3 – 5 (§ 9), der skal medvirke til at præcisere denne selvstændighed.

2.4.4. Ordensregler

Den nugældende § 15 har givet anledning til misforståelser, fordi den ikke skelner mellem de generelle ordensbestemmelser, som Trafikministeriet (bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj 1997 om standardreglement for overholdelse af orden i danske havne) og Kystdirektoratet (bekendtgørelse nr. 9139 af 15. april 2002 om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne) har udstedt, og en havns individuelle ordensreglement. Det er nødvendigt, at den enkelte havn har sit eget ordensreglement, hvoraf det i det mindste fremgår for hvilket område ordensreglerne gælder. Et ordensreglement indeholder bestemmelser, som er sanktioneret med bødestraf, hvis de overtrædes. Endvidere kan ordensreglementet indeholde bestemmelser, der tillægger havneledelsen særlige myndighedsbeføjelser.

Dette fremgår også af bemærkningerne til forslaget til den eksisterende lov om havne, men det har vist sig, at nogle havne ikke har fundet behov for at fastsætte et individuelt ordensreglement. Særligt i relation til fastlæggelsen af havnens sø- og landområde er dette nødvendigt. Derfor foreslås bestemmelsen præciseret.

2.4.5. Klageregler

Der foretages med forslagets § 1, nr. 8 - 11, en præcisering af de gældende klageregler, ligesom der fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse til at delegere visse afgørelser i henhold til loven. Det er hensigten, at en række opgaver i relation til havneloven skal henlægges til Kystdirektoratet, herunder opgaver i relation til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden.

2.4.6. Havne med begrænset anvendelsesområde

Det har vist sig hensigtsmæssigt at indsætte en dispensationsbestemmelse med forslagets § 1, nr. 14, i relation til, hvad havne med begrænset anvendelsesområde anvendes til. Herefter vil der i ganske særlige tilfælde være mulighed for, at en havn med begrænset anvendelsesområde kan håndtere en enkeltstående transport udover det formål, som havnen er blevet anlagt til.

2.4.7. Ophævelse af love

Enkelte love ophæves, idet disse love vedrører havne, der er blevet overdraget fra statsligt ejerskab til kommunalt og amtskommunalt ejerskab.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Gennemførelsen af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden forventes på Trafikministeriets område alene at have økonomiske og administrative konsekvenser for Kystdirektoratet.

Det er den foreløbige vurdering, at Kystdirektoratet skal godkende sikringsplaner for 75-150 havnefaciliteter. Den store usikkerhed skyldes, at det er havnene selv, der afgør antallet af havnefaciliteter indenfor havnens område. Det er skønsmæssigt vurderet, at ca. 60 danske havne vil blive berørt af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden.

Kystdirektoratet har ikke i øjeblikket de fornødne kompetencer, hvorfor der skal gennemføres et uddannelsesforløb for det nødvendige personale, og der skal ske tiltag på IT- og -arkiveringsdelen.

I opstartsfasen, dvs. fra januar til september 2004 forventes Kystdirektoratet at skulle bruge 2 - 3 årsværk på opgaven. Fra 2005 skønnes den løbende drift at kræve ca. 0,5 årsværk. Dette vil medføre, at det må forventes, at visse andre opgaver og projekter ikke vil kunne blive udført som planlagt i 2004, men først på et senere tidspunkt ligesom der er mulighed for, at sagsbehandlingstiden for andre sager bliver længere, da man vil vælge at prioritere godkendelsen af sikringsplaner højere.

Opgavevaretagelsen forventes at medføre en mindre stigning i Kystdirektoratets driftsomkostninger.

Det er den enkelte havneejer, der afgør om det er hensigtsmæssigt for havnen at leve op til reglerne i SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden. Det er således frivilligt for havnen, hvorvidt man fortsat vil modtage den type trafik, der er reguleret af reglerne i SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden.

I relation til kommuner og amter forventes forslaget kun at medføre begrænsede udgifter. En række af disse havne (de kommunale havne) opererer ikke som egentlige erhvervshavne, og de vil således ikke have anløb af skibe omfattet af regelsættet. Hvis anløb finder sted, vil dette være i begrænset omfang, og det vil kunne løses ved ad hoc tiltag.

For så vidt angår kommunale selvstyrehavne og helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskabshavne, er der tale om, at havnen er en selvstændig virksomhed. I det omfang, der skal foretages egentlige investeringer i form af konkrete sikringstiltag, vil disse udgifter medtages i beregningsgrundlaget for afgifterne til benyttelse af havnens faciliteter. Dette gælder også for de privatretligt organiserede havne.

I den forbindelse skal det nævnes, at ved indførelsen af øgede sikringstiltag i lufthavne har det været regeringens holdning, at disse udgifter må finansieres ved opkrævning fra brugerne af lufthavnene og ikke generelt af skatteborgerne.

Ud over ændringerne som følge af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden skønnes de foreslåede ændringer i havneloven ikke at have konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der er erhvervsøkonomiske interesser knyttet til at gennemføre SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, idet der vil være betydelige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med at undlade rettidig gennemførelse heraf. Skibe, der anløber havnefaciliteter i lande, der ikke lever op til kravene i SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, forventes således at blive udelukket fra international sejlads eller at opleve gener i forbindelse med anløb af senere »sikre« havnefaciliteter. Dansk skibsfart vil således ikke kunne operere optimalt internationalt, hvis reglerne om maritim sikring ikke gennemføres. Den enkelte havn vil, såfremt den ikke lever op til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden have udelukket sig fra at modtage international skibstrafik omfattet af reglerne.

Det er meget vanskeligt at vurdere, hvilke udgifter havnene vil have i forbindelse med opfyldelsen af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden. Det vil variere meget hvilke foranstaltninger, der skal udføres i havnene. Det kan således forventes, at en række havne ikke skal foretage sig noget fysisk, men blot anvende eksisterende sikringssystemer og beskrive disse detaljeret i en sikringsplan. Andre havne vil finde det relevant at udføre visse konkrete foranstaltninger. For nogle havne vil der være visse udgifter til uddannelse af personel samt udgifter i forbindelse med eventuel anvendelse af en anerkendt sikringsorganisation.

Det er besluttet, at lovforslaget ikke forelægges for et virksomhedspanel, idet lovforslaget primært indeholder en bemyndigelsesbestemmelse. De nærmere konsekvenser af indførelsen af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden vil først kunne undersøges, når de administrative forskrifter foreligger. Derfor vil de administrative forskrifter blive forelagt for et testpanel med henblik på nærmere vurdering.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU retten

Europa-Kommissionen har den 8. maj 2003 sendt et forordningsforslag om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter i EU til Rådet. Forordningsforslaget indgår som en del af Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om bedre sikring af søfarten . Som forslagets overordnede målsætning har Kommissionen angivet et ønske om at sikre harmoniseret fortolkning, gennemførelse og kontrol på fællesskabsplan af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden.

Forordningen forventes at træde i stedet for de regler, der udstedes i medfør af den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede bemyndigelse. Det skønnes imidlertid ikke sandsynligt, at forordningsforslaget kan vedtages inden den 31. december 2003, hvor fristen for tiltrædelse af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden udløber, ligesom det også er usikkert, hvorvidt forordningsforslaget vedtages endeligt inden den 1. juli 2004, hvor reglerne skal være gennemført. Med henblik på at sikre dels grundlaget for, at Danmark kan tiltræde SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, dels navnlig det hjemmelsmæssige grundlag for at gennemføre de internationale bestemmelser i forhold til havnefaciliteter fremsættes dette lovforslag.

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, kan trafikministeren fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på havneområdet. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet. For overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet kan der efter lovforslagets § 1, nr. 12, fastsættes straf af bøde.

7. Høring

Forslaget har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos de organisationer m.v., der fremgår af bilag 2 til lovforslaget. Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser/
Mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/
Merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Det vurderes, at Kystdirektoratet til den løbende drift af opgaverne i relation til maritim sikring skal anvende 0,5 årsværk. Dette vil medføre, at sagsbehandlingstiden i relation til andre opgaver forøges.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Danske havne vil ikke kunne modtage skibe i international fart, hvis reglerne om maritim sikring ikke gennemføres, hvilket vil begrænse havnenes arbejdsområde betragteligt.

Det er ikke muligt at give et skøn over udgifterne for havnene, idet udgifterne vil variere afhængigt af havnenes beskaffenhed.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Sagen forelægges et virksomhedspanel, når de administrative forskrifter er udarbejdet.

Sagen forelægges et virksomhedspanel, når de administrative forskrifter er udarbejdet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, kan trafikministeren fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på havneområdet. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet. For overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet kan der efter lovforslagets § 1, nr. 12, fastsættes straf af bøde.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Henset til indførelsen af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden i dansk ret, findes det hensigtsmæssigt, at også sikringsmæssige hensyn kan medføre, at princippet om modtagepligt fraviges. I henhold til havnelovens § 5 er havne undergivet modtagepligt i det omfang pladsforholdene tillader det, medmindre andet er bestemt af trafikministeren. Baggrunden for at fravige princippet om modtagepligt på grund af sikringshensyn er, at såfremt et skib, der ikke lever op til de sikringsmæssige krav, får adgang til en sikret havnefacilitet, vil havnen efterfølgende skulle sikre sig, at havnefaciliteten ikke er blevet »usikker« efter skibets anløb. En sådan byrde skønnes at være unødigt stor for havnene, særligt i en situation hvor havnene ikke selv har ønsket anløb af de pågældende skibe.

Det skal understreges, at havne stadig har en generel modtagepligt. Det medfører bl.a., at en havn skal tilbyde et skib at anvende andre dele af havnen, når disse er tilgængelige. Såfremt en havn lader havnefaciliteten omfatte hele havneområdet, vil der stadig som udgangspunkt gælde en modtagepligt, idet sikringsplanen skal tage højde for den situation, at et skib, der ikke er omfattet af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, anløber havnen, og der skal således være procedurer på plads til at sikre, at havnen efterfølgende kan garantere, at havnens overordnede sikringsniveau ikke er blevet kompromitteret.

Som eksempel kan nævnes en situation, hvor et skib kan afvises fra en havn med begrundelsen sikringsmæssige hensyn, på trods af, at en havnefacilitet ligger ubenyttet hen, idet der er tale om, at havnefaciliteten er godkendt i henhold til SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden. Hvis andre afsnit i havnen er optagede, vil havneadministrationen således kunne nægte et skib, der ikke lever op til reglerne i SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden, adgang til den godkendte havnefacilitet.

Efter havnelovens § 16 afgør et særligt nævn, klager vedrørende skibe, der måtte blive nægtet adgang til en havn.

I lyset af vedtagelsen af SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden vil det blive overvejet, om der er behov for en ændring af standardordensreglementet for havne, jf. Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj 1997.

Til nr. 2

Med denne bestemmelse præciseres det, at når to eller flere kommunalbestyrelser, eller en eller flere kommunalbestyrelser og et eller flere amter, driver en eller flere havne som et kommunalt fællesskab, skal de kompetencer, der i havneloven er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af bestyrelsen for det kommunale fællesskab.

Baggrunden herfor er, at overførslen af kommunalbestyrelsens kompetence i henhold til havnelovens § 9 til et kommunalt fællesskab forudsætter, at det kommunale fællesskab har et selvstændigt styrelsesorgan, der kan varetage de opgaver, der overføres til fællesskabet. Bestyrelsen for det kommunale fællesskab skal bl.a. vælge en havnebestyrelse og fungere som klageinstans for afgørelser truffet af havnebestyrelsen.

Til nr. 3-5

Da de gældende bestemmelser om kommunale selvstyrehavne har givet anledning til nogen tvivl, foretages der visse ændringer i havnelovens § 9 for at understrege den kommunale selvstyrehavns bestyrelses selvstændighed i forhold til kommunalbestyrelsen.

Det skal understreges, at der ikke med de foreslåede ændringer er lagt op til substantielle ændringer i strukturen for de kommunale selvstyrehavne i forhold til det med havneloven fra 1999 oprindeligt tiltænkte.

Baggrunden for bestemmelsen i havnelovens § 9 var, at havnen som selvstyrehavn i højere grad skulle kunne agere på kommercielle vilkår. Med ændringen i forslagets § 1, nr. 3, er det hensigten klart at fastslå, at havnebestyrelsen kan handle selvstændigt inden for de overordnede rammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger.

Det fremgår af den nuværende § 9, stk. 7, at havnebestyrelsen kan disponere selvstændigt over anlægs- og driftsmidler til formål, der tjener havnens interesser. Imidlertid fremgår det ligeledes af § 9, stk. 4, at både havnebestyrelsen og kommunalbestyrelsen i deres dispositioner alene må varetage havnens interesser, og derfor har henvisningen til »havnens interesser« i stk. 7 givet anledning til tvivl om, hvorvidt der lå en yderligere begrænsning heri. En sådan begrænsning har imidlertid ikke været hensigten med loven, hvorfor ordlyden af bestemmelsen i stk. 7 ændres med forslagets § 1, nr. 4.

Således disponerer havnens ledelse fortsat frit over havnens midler i overensstemmelse med de overordnede rammer som kommunalbestyrelsen har fastlagt.

Der indsættes med § 1, nr. 5, et nyt stk. 8 for at understrege, at havnen skal have en selvstændig administration til varetagelsen af de daglige opgaver vedrørende havnens drift. Sigtet med bestemmelsen er at understrege, at også i forbindelse med administrationen af havnen skal der handles i havnens interesser.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der har været sager, hvor det har været vanskeligt at afgøre, om beslutningstageren har været havneadministrationen eller kommunens tekniske forvaltning, hermed har der været en risiko for, at der er blevet varetaget usaglige hensyn i forbindelse med en beslutning.

Til nr. 6

Det nødvendige hjemmelsgrundlag for at gennemføre SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden foreslås etableret ved at indsætte en ny § 14 a med lovforslagets § 1, nr. 6.

Bestemmelsen vil blive udnyttet således, at trafikministeren fastsætter en eller flere bekendtgørelser om sikring af havnefaciliteter. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det intentionen, at sårbarhedsvurderingerne skal udarbejdes af politiet, hvorfor reglerne herom fastsættes i samarbejde med justitsministeren. Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse, hvorefter trafikministeren kan bestemme, at visse opgaver vedrørende sikring af havnefaciliteter kan udføres af private, idet der herved åbnes mulighed for, at anerkendte sikringsorganisationer kan udføre visse opgaver i relation til udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner.

Der indføres med stk. 2 tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som bl.a. myndighedernes medarbejdere (f.eks. i Kystdirektoratet, politiet og Søfartsstyrelsen) kommer i besiddelse af i forbindelse med arbejdet med maritim sikring. Bestemmelsen er en speciel tavshedspligtbestemmelse, og konsekvensen heraf er bl.a., at oplysningerne ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. Tavshedspligten gælder også for det tilfælde, at der gøres brug af eksterne eksperter.

Det anses for meget væsentligt af hensyn til sikkerheden i danske havne, at der etableres en ordning, hvor der gælder en speciel tavshedspligt, idet en sådan ordning giver en større sikkerhed for, at der ikke sker offentliggørelse, herunder efter reglerne om meroffentlighed, af fortrolige oplysninger.

SOLAS konventionsændringerne og ISPS koden påbyder de kontraherende stater at gøre visse oplysninger tilgængelige for IMO og andre stater, herunder lister over godkendte havne. I stk. 3 åbnes mulighed for, at der kan ske udveksling af de relevante oplysninger med udenlandske myndigheder eller internationale organisationer. Søfartsstyrelsen videreformidler oplysninger også vedrørende havne til bl.a. IMO på baggrund af Kystdirektoratets oplysninger.

Forslaget til ny § 14 b har til formål at give mulighed for at gennemføre direktiver og fastsætte supplerende regler vedrørende forordningen på havneområdet. Der vil med hjemmel i forslagets § 1, nr. 12, kunne blive fastsat bestemmelser om straf for overtrædelse af de forskrifter, der fastsættes af trafikministeren efter forslaget til § 14 b.

Til nr. 7

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.4.

Et individuelt reglement skal indeholde oplysninger om afgrænsning af det land- og søområde, hvor ordensreglerne gælder, regler for sejlads, ordensregler enten ved en henvisning til de i forslagets § 15, stk. 1, nævnte bestemmelser, eller ved udformning af særlige bestemmelser for den konkrete havn eller ved en kombination heraf, og straffebestemmelser for overtrædelse af særreglerne i reglementet.

Udover denne præcisering af reglerne indføres der som noget nyt en bestemmelse om, at en havn ved opslag skal gøre opmærksom på ordensreglernes eksistens, og hvor de kan ses. Da der er tale om, at visse af bestemmelserne i ordensreglementerne er strafsanktionerede, findes det nødvendigt, at der gøres opmærksom på reglerne.

Reglerne vedrørende ordensreglementer gælder både for havne, der drives erhvervsmæssigt, og andre havne, bl.a. lystbådehavne, jf. havnelovens § 1, stk. 2. Havne, der allerede har et individuelt reglement fastsat af trafikministeren eller Kystdirektoratet, vil ikke skulle udfærdige et nyt reglement, men kan fortsætte med det eksisterende reglement.

I øvrigt er det hensigten at delegere administrationen af bestemmelsen til Kystdirektoratet.

Til nr. 8 - 11

Ændringen i den eksisterende klagebestemmelse i § 17, stk. 1 - 3 har alene redaktionel karakter. Ordet ’kan’ har hidtil kunne bibringe læseren den opfattelse, at der også var andre kompetente klagemyndigheder. Da dette ikke er tilfældet, tages ordet ud af bestemmelserne.

Det fremgik af bemærkningerne til den eksisterende § 17, stk. 4, at det med bestemmelsen var hensigten at give trafikministeren mulighed for at afgøre andre spørgsmål om forhold omfattet af havneloven, herunder klager vedrørende et kommunalt ejet aktieselskabs eller en privat havns overholdelse af havneloven.

Da bestemmelsen i § 17 skal fastslå, hvortil en klage over en afgørelse skal indgives, foreslås dette angivet direkte i loven.

Herudover er det fundet hensigtsmæssigt at indsætte en klagefrist for indgivelse af klager af hensyn til, at de implicerede kan indrette sig efter retstilstanden, når en afgørelse er truffet. Det er hensigten med bestemmelsen i § 17 a, at kompetencen til afgøre klagesager skal delegeres til Kystdirektoratet. For så vidt angår §17, stk. 1, om statshavne, vil der fortsat kunne klages til trafikministeren, idet det er Kystdirektoratet, der på statens vegne, administrerer de tilbageværende statshavne.

Til. nr. 12

Som nævnt ovenfor under de almindelige bemærkningers punkt 6 har Kommissionen den 8. maj 2003 oversendt et forordningsforslag om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter i EU til Rådet. Der er i forordningsforslaget lagt op til, at EU landene skal fastsætte passende sanktioner for overtrædelse af den kommende forordning, herunder dennes bilag, som er en gengivelse af SOLAS konventionsændringerne samt ISPS koden.

Der findes på den baggrund at være behov for at ændre den gældende lovs § 18, og dermed etablere mulighed for, at der i forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab på havneområdet.

Til nr. 13-14

Med bestemmelsen i § 21 fik havne med begrænset anvendelsesområde med vedtagelsen af havneloven i 1999 mulighed for enten at fortsætte med de eksisterende anvendelsesbegrænsninger eller at åbne havnen for al trafik og samtidig få modtagepligt. Baggrunden for bestemmelsen var ønsket om at skabe lige konkurrence mellem havnene; havne med begrænset anvendelsesområde skal ikke kunne udvælge de lukrative transporter og overlade den resterende trafik til havnene med modtagepligt.

Det har således været hensigten, at havne med begrænset anvendelsesområde efter den 1. januar 2004 alene skal anmelde bortfaldet til trafikministeren for, at dette får virkning, og hvorved havnen får modtagepligt. Der vil dog være visse formelle krav, der skal opfyldes, inden bortfaldet kan effektueres, idet de eksisterende tilladelser til anlæg af havne med begrænset anvendelsesområde er behæftet med krav om, at der skal tinglyses en deklaration på den tilhørende ejendom med anvendelsesbegrænsningen. Denne deklaration skal aflyses, og først når dette er sket, vil havnens anvendelsesbegrænsninger bortfalde.

Imidlertid er der forekommet situationer, hvor det ville have været hensigtsmæssigt at anvende en havn med begrænset anvendelsesområde til en bestemt type transport, idet anvendelsen af en havn med modtagepligt førte til lang transport over land med store samfundsmæssige gener til følge. Hidtil har det dog ikke været muligt at imødekomme sådanne ønsker. Dette søges nu korrigeret med lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter det foreslås at indsætte af et nyt stk. 5.

Bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 14, vil ikke kunne finde anvendelse alene på baggrund af økonomiske overvejelser, som f.eks. besparelse i form af transportudgifter. I videst muligt omfang bør transporter af gods mv., ske over kajen på havne med modtagepligt. Det er heller ikke sigtet med bestemmelsen, at miljømæssige gevinster i form mindre brændstofforbrug eller lignende, skal kunne medføre en tilladelse.

Bestemmelsen er alene tiltænkt anvendelse i tilfælde, hvor det vil medføre betydelige samfundsmæssige gener at anvende en havn med modtagepligt. Baggrunden herfor er, at det med vedtagelsen af havneloven netop var meningen, at der skulle foregå en lige konkurrence imellem havnene. Det vil således ikke være i overensstemmelse med havnelovens overordnede formål generelt at tillade en mere differentieret anvendelse af havne med begrænset anvendelsesområde. Disse havne må enten deltage på lige fod i konkurrencen om godset mv. med andre havne med modtagepligt eller fortsætte med det begrænsede anvendelsesområde.

Ordet enkeltstående skal forstås således, at der ikke kan gives tilladelse til generel udførelse af en vis type transporter. En ansøgning om tilladelse skal nøje angive, hvad transporterne indeholder, og i hvilket tidsrum transporterne vil finde sted.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004. Dog skal bemyndigelsesbestemmelsen i forslagets § 1, nr. 6, træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Baggrunden herfor er, at det er afgørende, at der skabes mulighed for, at de involverede myndigheder kan påbegynde arbejdet hurtigst muligt.

Med forslagets § 2, stk. 2, foreslås følgende love ophævet: lov nr. 17501 af 24. april 1868 om anlæg af en havn ved Esbjerg, lov nr. 182 af 31. marts 1917 om anlæg af fiskerihavne på Jyllands Vestkyst og lov nr. 173 af 29. april 1960 om Hanstholm Havn.

Baggrunden herfor er, at de pågældende havne er overgået fra statslige havne til havne ejet af de enkelte kommuner og amtskommuner.


Bilag 1

ÆNDRINGER TIL BILAGET TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION AF 1974 OM SIKKERHED FOR MENNESKELIV PÅ SØEN MED ÆNDRINGER

»KAPITEL XI-2

SÆRLIGE TILTAG TIL FREMME AF MARITIM SIKRING

Regel 1 - Definitioner

1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, gælder følgende definitioner ved anvendelsen af dette kapitel:

. 1   »Bulkcarrier« betyder en bulkcarrier som defineret i kapitel IX, regel 1.6.

. 2   »Kemikalietankskib« betyder et kemikalietankskib som defineret i kapitel VII, regel 8.2.

. 3   »Gastankskib« betyder et gastankskib som defineret i kapitel VII, regel 11.2.

. 4   »Højhastighedsfartøj« betyder et fartøj som defineret i kapitel X, regel 1.2.

. 5   »Mobile offshore drilling unit (MODU)« betyder en mekanisk fremdrevet MODU som defineret i kapitel IX, regel 1, der ikke er på plads.

. 6   »Olietankskib« betyder et olietankskib som defineret i kapitel II-1, regel 2.12.

. 7   »Rederi« betyder et rederi som defineret i kapitel IX, regel 1.

. 8   »Grænseflade mellem skib og havn« betyder det samspil, der opstår, når et skib direkte og umiddelbart inddrages i overførslen mellem skib og havn af personer eller gods eller udførelsen af havnetjenesteydelser.

. 9   »Havnefacilitet« er et område, der fastlægges af den kontraherende stat eller af den udpegede myndighed, hvor grænsefladen mellem skib og havn findes. Alt efter omstændighederne kan der være tale om ankerpladser, ventepladser og søværts indsejlingsområder.

.10   »Aktiviteter mellem skibe« betyder aktiviteter, der ikke er forbundet med en havnefacilitet, men som indebærer overførsel af personer eller gods fra et skib til et andet.

. 11   »Udpeget myndighed« betyder den eller de organisationer eller den eller de administrationer, der inden for den kontraherende stat er udpeget som værende ansvarlig for gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel om dels sikring af havnefaciliteter, dels grænsefladen mellem skibet og havnen set fra havnefacilitetens synspunkt.

. 12   »The International Ship and Port Facility Security (ISPS) Code« betyder den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter. Den indeholder en A-del (med obligatoriske bestemmelser) og en B-del (med vejledende bestemmelser) vedtaget den 12. december 2002 ved resolution 2 på konferencen for kontraherende stater til den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), som kan ændres af Organisationen på betingelse af, at:

.1   ændringer til kodens A-del vedtages, sættes i kraft og får retsvirkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-konventionen om procedurer for ændring af SOLAS-konventionens bilag bortset fra kapitel I, og at

.2   ændringer til kodens B-del vedtages af IMO's maritime sikkerhedskomité (MSC) i overensstemmelse med dens forretningsorden.

.13   »Sikringsrelateret hændelse« betyder enhver mistænkelig handling eller omstændighed, som udgør en trussel mod et skib, herunder en MODU og et højhastighedsfartøj, eller mod en havnefacilitet, grænseflade mellem skib og havn eller aktiviteter mellem skibe.

. 14   »Sikringsniveau« er en angivelse af graden af risiko for, at en sikringsrelateret hændelse vil blive forsøgt eller vil forekomme.

. 15   »Sikringserklæring« betyder en aftale indgået mellem et skib og enten en havnefacilitet eller et andet skib, som det har berøring med, hvori de sikringstiltag, som de hver især vil gennemføre, beskrives nærmere.

. 16   »Anerkendt sikringsorganisation« betyder en organisation med passende ekspertise i sikringsanliggender og med relevant viden om skibs- og havnedrift, der er bemyndiget til at udføre en vurderings-, verificerings-, godkendelses- eller certificeringsaktivitet som krævet i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del.

2 Når begrebet »skib« anvendes i regel 3 til regel 13, omfatter det også MODU'er og højhastighedsfartøjer.

3 Når begrebet »alle skibe« anvendes i dette kapitel, betyder det alle skibe, som dette kapitel finder anvendelse på.

4 Når begrebet »kontraherende stat« anvendes i regel 3, 4, 7, 10, 11, 12 og 13, henvises der også til den »udpegede myndighed«.

Regel 2 - Anvendelse

1 Dette kapitel finder anvendelse på:

.1   følgende typer skibe i international fart:

.1.1 passagerskibe, herunder højhastighedspassagerfartøjer,

.1.2 lastskibe, herunder højhastighedsfartøjer, med en bruttotonnage på 500 eller derover og

.1.3 MODU'er samt

.2   havnefaciliteter, der betjener sådanne skibe i international fart.

2 Uanset bestemmelserne i stk. 1.2 skal de kontraherende stater afgøre, i hvilken udstrækning dette kapitel og de relevante afsnit i ISPS-kodens A-del finder anvendelse på de havnefaciliteter inden for deres territorium, som lejlighedsvis skal betjene skibe, der anløber eller afsejler fra havnefaciliteterne i forbindelse med international fart, selv om disse havnefaciliteter primært anvendes af skibe, der ikke er i international fart.

2.1   De kontraherende stater skal i overensstemmelse med stk. 2 basere deres beslutninger på en sikringsvurdering af havnefaciliteten, som foretages ifølge bestemmelserne i ISPS-kodens A-del.

2.2   En kontraherende stat må ikke med en beslutning, som den træffer i henhold til stk. 2, modarbejde det sikringsniveau, som søges opnået i kraft af dette kapitel eller ISPS-kodens A-del.

3   Dette kapitel finder ikke anvendelse på krigsskibe, troppetransportskibe eller andre skibe, som ejes eller drives af en kontraherende stat og kun bruges i dennes tjeneste til ikke-kommercielle formål.

4   Intet i dette kapitel skal være til skade for staters rettigheder eller pligter i henhold til international ret.

Regel 3 - Kontraherende staters sikringsforpligtelser

1 Enhver administration skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at skibe, der er berettiget til at føre dens flag, får oplysninger om sikringsniveauet. Når der sker ændringer i sikringsniveauet, skal oplysningerne herom ajourføres, alt efter hvad omstændighederne måtte kræve.

2 Enhver kontraherende stat skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at havnefaciliteterne inden for dens territorium og skibe, inden de anløber, eller mens de er i havn inden for deres territorium, underrettes herom. Når der sker ændringer i sikringsniveauet, skal oplysningerne herom ajourføres, alt efter hvad omstændighederne måtte kræve.

Regel 4 - Krav til rederier og skibe

1 Ethvert rederi skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS-kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS-kodens B-del.

2 Ethvert skib skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS-kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS-kodens B-del. Desuden skal det bekræftes og certificeres, at det opfylder de nævnte krav, således som det angives i ISPS-kodens A-del.

3 Ethvert skib skal forud for anløb eller under ophold i havnen inden for en kontraherende stats territorium opfylde kravene til det sikringsniveau, som den pågældende kontraherende stat har fastlagt, hvis dette sikringsniveau er højere end det, der er fastlagt af det pågældende skibs administration.

4 Skibe skal uden ugrundet ophold reagere på enhver ændring til et højere sikringsniveau.

5 Når et skib ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del eller ikke kan opfylde kravene til det sikringsniveau, som Administrationen eller en anden kontraherende stat har fastlagt for dette skib, skal skibet underrette den relevante kompetente myndighed herom forud for enhver grænseflade mellem skib og havn eller forud for indsejling i havnen, uanset hvad der måtte indtræffe først.

Regel 5 - Rederiers særlige ansvar

1 Rederiet skal sikre, at skibsføreren til hver en tid har oplysninger til sin rådighed om bord, som kan anvendes af de af den kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd til at fastslå:

.1   hvem der er ansvarlig for udnævnelse af besætningsmedlemmer eller andre personer, som på det pågældende tidspunkt er ansat eller beskæftiget om bord på skibet i en funktion, der vedrører skibets erhvervsmæssige drift,

.2   hvem der har beslutningsansvaret, for så vidt angår skibets anvendelse, og

.3   hvem der i tilfælde af, at skibet anvendes i henhold til et certeparti, har indgået en sådan aftale om certeparti.

Regel 6 - Skibets sikringsalarmsystem

1 Der skal installeres et sikringsalarmsystem i alle skibe, nærmere bestemt:

.1   i skibe bygget den 1. juli 2004 eller senere,

.2   senest ved det første radiosyn efter den 1. juli 2004 i passagerskibe, herunder højhastighedspassagerfartøjer, som er bygget før den 1. juli 2004,

.3   senest ved det første radiosyn efter den 1. juli 2004 i olietankskibe, kemikalietankskibe, gastankskibe, bulkcarriers og højhastighedslastfartøjer med en bruttotonnage på 500 eller derover, som er bygget før den 1. juli 2004, samt

.4   senest ved det første radiosyn efter den 1. juli 2006 i andre lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og MODU'er, som er bygget før den 1. juli 2004.

2 Når skibets sikringsalarmsystem aktiveres, skal det:

.1   igangsætte og sende en sikringsalarm fra skibet til en kompetent myndighed i land, som er udpeget af Administrationen, der under disse omstændigheder kan omfatte rederiet, med angivelse af skibet og dets position og af, at skibets sikring er truet eller er blevet bragt i fare,

.2   ikke sende sikringsalarmen til andre skibe,

.3   ikke aktivere alarmer om bord på skibet og

.4   fortsætte sikringsalarmen, indtil den afbrydes og/eller nulstilles.

3 Skibets sikringsalarmsystem skal:

.1   kunne aktiveres fra broen og fra mindst et andet sted og

.2   være i overensstemmelse med funktionsnormer, der ikke er ringere end de af Organisationen vedtagne.

4 Aktiveringspunkterne for skibets sikringsalarmsystem skal være således konstrueret, at alarmen ikke kan igangsættes utilsigtet.

5 Kravet om et sikringsalarmsystem på skibet kan opfyldes ved anvendelse af det radiosystem, der er installeret med henblik på at opfylde kravene i kapitel IV, forudsat at alle kravene i denne regel er opfyldt.

6 Når en Administration modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, skal den straks underrette den eller de stater herom, i hvis nærhed skibet opererer på det pågældende tidspunkt.

7 Når en kontraherende stat modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, som ikke er berettiget til at føre dens flag, skal den pågældende stat straks underrette den relevante administration herom og om fornødent den eller de stater, i hvis nærhed skibet opererer på det givne tidspunkt.

Regel 7 - Trusler mod skibe

1 Enhver kontraherende stat skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at oplysninger herom tilgår skibe, der opererer i eller har meddelt deres hensigt om at sejle ind i dens territorialfarvand.

2 Enhver kontraherende stat skal tilvejebringe et kontaktpunkt, hvorigennem sådanne skib kan anmode om råd eller assistance, og hvortil de kan rapportere eventuelle sikringsrelaterede bekymringer om andre skibe, bevægelser eller meddelelser.

3 Når en angrebsrisiko er blevet identificeret, skal den berørte kontraherende stat underrette de berørte skibe og deres administration om følgende:

.1   sikringsniveauet på det pågældende tidspunkt,

.2   eventuelle sikringstiltag, som de berørte skibe bør gennemføre for at beskytte sig selv mod angreb, i henhold til bestemmelserne i ISPS-kodens A-del, samt

.3   de fornødne sikringstiltag, som kyststaten måtte have besluttet at gennemføre.

Regel 8 - Skibsførerens skøn i forbindelse med skibets sikkerhed og sikring

1 Skibsføreren må ikke hindres af rederiet, befragteren eller nogen anden person i at træffe eller iværksætte beslutninger, som efter hans faglige bedømmelse måtte være nødvendige for at opretholde skibets sikkerhed og sikring. Dette omfatter nægtelse af adgang til skibet for personer (undtagen personer, der er identificeret som behørigt bemyndiget af en kontraherende stat) eller deres effekter og nægtelse af at laste ladninger, herunder containere eller andre lukkede lasttransportenheder.

2 Hvis der efter skibsførerens faglige bedømmelse under driften opstår en konflikt mellem de sikkerhedskrav henholdsvis sikringskrav, som gælder for skibet, skal han efterleve de krav, der er nødvendige for at opretholde skibets sikkerhed. I sådanne tilfælde kan skibsføreren indføre midlertidige sikringstiltag og skal straks sende underretning herom til Administrationen og om fornødent til den kontraherende stat, i hvis havn skibet opererer, eller hvis havn det har til hensigt at anløbe. Sådanne midlertidige sikringstiltag, der iværksættes i henhold til denne regel, skal i så høj grad som muligt være forenelige med det gældende sikringsniveau. Når et sådant tilfælde påvises at foreligge, skal Administrationen sikre, at konflikten løses, og at muligheden for en gentagelse minimeres.

Regel 9 - Foranstaltninger til kontrol og overholdelse af reglerne

1 Kontrol af skibe i havn

1.1   I dette kapitel er alle skibe, som kapitlet finder anvendelse på, underlagt kontrol af embedsmænd, som er behørigt bemyndiget af en anden kontraherende stat, når de befinder sig i en af den pågældende stats havne; disse embedsmænd kan være de samme, som udfører de i kapitel I, regel 19, nævnte funktioner. Denne kontrol skal være begrænset til en verificering af, at der forefindes et gyldigt internationalt sikringscertifikat om bord eller et gyldigt midlertidigt internationalt sikringscertifikat, som er udstedt i henhold til bestemmelserne i ISPS-kodens A-del (certifikat), som, hvis det er gyldigt, skal accepteres, medmindre der er klare grunde til at formode, at skibet ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del.

1.2   Når der foreligger sådanne klare grunde, eller når der ikke på anmodning kan fremvises et gyldigt certifikat, skal de af den kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd pålægge skibet et eller flere af de i stk. 1.3 nævnte kontrolforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger, der pålægges skibet, skal stå i rimeligt forhold til forsømmelsen, idet der tages hensyn til vejledningen i ISPS-kodens B-del.

1.3   Sådanne kontrolforanstaltninger omfatter følgende: inspektion af skibet, forsinkelse af skibet, tilbageholdelse af skibet, begrænsninger i skibets drift, herunder dets bevægelser inden for havnen, eller skibets udvisning af havnen. De kan i tilgift eller alternativt omfatte andre mindre, administrative eller korrigerende forholdsregler

2 Skibe, der har til hensigt at anløbe en anden kontraherende stats havn

2.1   Med henblik på at sikre, at skibet opfylder dette kapitel forud for indsejling i havnen, således at man undgår at skulle pålægge skibet kontrolforanstaltninger eller tage andre skridt, kan en kontraherende stat ved anvendelsen af dette kapitel kræve af skibe, der har til hensigt at anløbe en af dens havne, at de oplyser nedenstående til de af den pågældende stat behørigt bemyndigede embedsmænd:

.1   at skibet er i besiddelse af et gyldigt certifikat og navnet på den udstedende myndighed,

.2   hvilket sikringsniveau der på det givne tidspunkt gælder for skibet,

.3   hvilket sikringsniveau skibet opererede under i tidligere anløbne havne, hvor der har været en grænseflade mellem skibet og havnen inden for den i stk. 2.3 angivne tidsramme,

.4   eventuelle særlige eller yderligere sikringstiltag, som blev iværksat af skibet i tidligere anløbne havne, hvor der har været en grænseflade mellem skibet og havnen inden for den i stk.

.5   at passende procedurer for skibets sikring blev opretholdt under eventuelle aktiviteter mellem skibe inden for den i stk. 2.3 angivne tidsramme

.6   eller andre praktiske sikringsrelaterede oplysninger (men ikke detaljer om skibets sikringsplan), idet der tages hensyn til vejledningen i ISPS-kodens B-del. 2.3 angivne tidsramme,

  På den kontraherende stats forlangende skal skibet eller rederiet fremskaffe en bekræftelse heraf, som er acceptabel for den pågældende kontraherende stat.

2.2   Alle skibe, som dette kapitel finder anvendelse på, og som har til hensigt at anløbe en havn i en anden kontraherende stat, skal tilvejebringe de i stk. 2.1 angivne oplysninger på anmodning fra de af den pågældende stat behørigt bemyndigede embedsmænd. Skibsføreren kan afvise at give sådanne oplysninger, men det kan i så fald indebære, at skibet nægtes adgang til havnen.

2.3   Skibet skal opbevare optegnelser over de i stk. 2.1 angivne oplysninger om de seneste ti anløb af havnefaciliteter.

2.4   Hvis de af den kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd i den havn, som skibet har til hensigt at anløbe, efter at have modtaget de i stk. 2.1 beskrevne oplysninger har klare grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del, skal disse embedsmænd forsøge at etablere kommunikation med og mellem skibet og Administrationen med henblik på at rette op på forsømmelsen. Hvis denne kommunikation ikke fører til, at skibet retter op på den manglende opfyldelse af kravene, eller hvis disse embedsmænd i øvrigt har klare grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del, kan de tage andre skridt over for det pågældende skib som angivet i stk. Sådanne skridt, der tages over for skibet, skal stå i rimeligt forhold til forsømmelsen, idet der tages hensyn til vejledningen i ISPS-kodens B-del.

2.5   Sådanne skridt omfatter følgende:

.1   et krav om, at der rettes op på de ikke-opfyldte krav,

.2   et krav om, at skibet fortsætter til et nærmere angivet sted inden for den kontraherende stats territorialfarvand eller indre farvande,

.3   en inspektion af skibet, hvis skibet har til hensigt at anløbe en af den kontraherende stats havne, og det allerede befinder sig i denne stats territorialfarvand, eller

.4   nægtelse af adgang til havnen.

  Inden sådanne skridt tages, skal skibet underrettes om den kontraherende stats hensigter. Skibsføreren kan herefter tilbagekalde hensigten om at anløbe den pågældende havn. I sådanne tilfælde gælder denne regel ikke.

3 Tillægsbestemmelser

3.1   I tilfælde af:

.1   at et skib pålægges en kontrolforanstaltning, som ikke er en mindre, administrativ eller korrigerende forholdsregel som nævnt i stk. 1.3., eller

.2   at et af de i stk. 2.5 nævnte skridt tages, skal en af den kontraherende stat behørigt bemyndiget embedsmand straks skriftligt underrette Administrationen herom og angive, hvilke kontrolforanstaltninger der er blevet pålagt skibet, hvilke skridt der er taget, samt begrundelserne herfor. Den kontraherende stat, der har iværksat de pågældende kontrolforanstaltninger eller skridt, skal ligeledes underrette den anerkendte sikringsorganisation, som har udstedt certifikatet for det berørte skib, og Organisationen, når sådanne kontrolforanstaltninger eller skridt er iværksat.

3.2   Når skibet nægtes adgang til havnen eller udvises heraf, bør myndighederne i havnestaten formidle de relevante fakta til myndighederne i den stat, hvor skibet herefter har til hensigt at anløbe havne, hvis den kendes, og i enhver anden relevant kyststat, idet der tages hensyn til retningslinjer, som skal udarbejdes af Organisationen. Det skal sikres, at en sådan underretning sker fortroligt og sikkert.

3.3   Et skib skal kun nægtes havneanløb i henhold til stk. 2.4 og 2.5 eller kun udvises af en havn i henhold til stk. 1.1.-1.3, hvis de af den kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd har klare grund til at tro, at skibet udgør en umiddelbar trussel mod personers, skibes eller anden ejendoms sikring eller sikkerhed, og når der ikke findes anden passende måde at fjerne denne trussel på.

3.4   De i stk. 1.3 nævnte kontrolforanstaltninger og de i stk. 2.5 nævnte skridt skal i henhold til denne regel kun gennemføres, indtil den manglende kravsopfyldelse, der har givet anledning til iværksættelsen af kontrolforanstaltninger eller skridt, er blevet korrigeret til den kontraherende stats tilfredshed, idet der tages hensyn til skibets eller Administrationens eventuelle handlingsforslag.

3.5   Når kontraherende stater udøver kontrol i henhold til stk. 1 eller tager skridt i henhold til stk. 2:

.1   skal der udfoldes enhver mulig bestræbelse på at undgå, at et skib unødigt tilbageholdes eller forsinkes. Hvis et skib alligevel udsættes for unødig tilbageholdelse eller forsinkelse, skal det være berettiget til kompensation for det tab eller den skade, det måtte have lidt, og

.2   adgang til skibet skal ikke hindres, hvis den er nødvendig i nødstilfælde, af humanitære årsager eller i sikringsøjemed.

Regel 10 - Krav til havnefaciliteter

1 Enhver havnefacilitet skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS-kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS-kodens B-del.

2 Enhver kontraherende stat med en eller flere havnefaciliteter inden for sit territorium, som denne regel finder anvendelse på, skal sikre,:

.1   at en sikringsvurdering af havnefaciliteterne foretages, gennemgås revideres og godkendes i henhold til bestemmelserne i ISPS-kodens A-del, og

.2   at en sikringsplan for havnefaciliteterne udarbejdes, gennemgås, godkendes og iværksættes i henhold til bestemmelserne i ISPS-kodens A-del.

3 Enhver kontraherende stat skal udpege og videreformidle de foranstaltninger, der er nødvendige at tage stilling til i en sikringsplan for en havnefacilitet på de forskellige sikringsniveauer, herunder hvornår en sikringserklæring kræves fremlagt.

Regel 11 - Alternative sikringsaftaler

1 Når en kontraherende stat gennemfører dette kapitel og ISPS-kodens A-del, kan den skriftligt indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med andre kontraherende stater om alternative sikringsarrangementer, der dækker international skibstrafik med kort overfartstid på faste ruter mellem havnefaciliteter beliggende inden for de respektive territorier.

2 Sådanne aftaler må ikke være til skade for sikringsniveauet på andre skibe eller i havnefaciliteter, der ikke er dækket af aftalen.

3 Skibe, der er dækket af en sådan aftale, må ikke indgå i aktiviteter med skibe, der ikke er dækket af aftalen.

4 Sådanne aftaler skal jævnligt revideres i lyset af de indhøstede erfaringer og eventuelle ændringer i de særlige omstændigheder ved eller vurderede trusler mod sikringen af de skibe, havnefaciliteter eller ruter, der er dækket af aftalen.

Regel 12 - Ækvivalente sikringsarrangementer

1 En Administration kan tillade et bestemt skib eller en gruppe af skibe, der er berettiget til at føre dens flag, at gennemføre andre sikringstiltag, som svarer til dem, der er nævnt i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del, forudsat at sådanne sikringstiltag er mindst lige så effektive som det i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del foreskrevne. Den administration, som tillader sådanne sikringstiltag, skal formidle de nærmere detaljer herom til Organisationen.

2 Når en kontraherende stat gennemfører dette kapitel og ISPS-kodens A-del, kan den tillade en bestemt havnefacilitet eller gruppe af havnefaciliteter, der er beliggende inden for dens territorium, og som ikke er dækket af en aftale indgået i henhold til regel 11, at gennemføre sikringstiltag, der er ækvivalente med de i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del foreskrevne, forudsat at sådanne sikringstiltag er mindst lige så effektive som de i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del foreskrevne. Den kontraherende stat, som tillader sådanne sikringstiltag, skal formidle de nærmere detaljer herom til Organisationen.

Regel 13 - Videreformidling af oplysninger

1 Senest den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat videreformidle nedenstående oplysninger til Organisationen og gøre dem tilgængelige til orientering for rederier og skibe:

.1   navn og kontaktadresse på dens nationale myndighed(er), som har ansvaret for sikring af skibe og havnefaciliteter,

.2   de områder inden for dens territorium, der er omfattet af de godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter,

.3   navn og kontaktadresse på de personer, der er udpeget til at stå til rådighed døgnet rundt med hensyn til at modtage og reagere på enhver underretning fra en kontraherende stat, der udfører de i regel 6.2.1 nævnte sikringsalarmer fra skib til land,

.4   navn og kontaktadresse på de personer, der er udpeget til at stå til rådighed døgnet rundt med hensyn til at modtage og reagere på enhver underretning fra en kontraherende stat, der udfører de i regel 9.3.1 nævnte kontrolforanstaltninger og foranstaltninger i forbindelse med regeloverholdelse, samt.

.5   navn og kontaktadresse på de personer, der er udpeget til at stå til rådighed døgnet rundt med hensyn til at yde rådgivning eller assistance til skibe, og som skibene kan underrette om eventuelle sikringsrelaterede bekymringer som nævnt i regel 7.2.

  Den skal derefter ajourføre sådanne oplysninger, så snart der forekommer ændringer heri. Organisationen skal videreformidle oplysningerne til andre kontraherende stater til orientering for disses embedsmænd.

2 Senest den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat oplyse Organisationen om navn og kontaktadresse på enhver anerkendt sikringsorganisation, som er bemyndiget til at handle på dens vegne, samt nærmere oplysninger om det særlige ansvar og betingelserne for den bemyndigelse, som er overdraget disse organisationer. Sådanne oplysninger skal ajourføres, så snart der forekommer ændringer heri. Organisationen skal videreformidle oplysningerne til andre kontraherende stater til orientering for disses embedsmænd.

3 Senest den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat videreformidle en liste til Organisationen over de godkendte sikringsplaner for de havnefaciliteter, som er beliggende inden for dens territorium, sammen med oplysning om det eller de områder, der er omfattet af hver enkelt godkendt sikringsplan for en havnefacilitet, og den tilhørende godkendelsesdato, hvorefter det skal videreformidles, når:

.1   ændringer i det eller de områder, der er omfattet af en godkendt sikringsplan for en havnefacilitet, skal indføres eller er blevet indført. I sådanne tilfælde skal det videreformidles, hvilke ændringer der er sket i det eller de områder, der er omfattet af planen, og fra hvilken dato disse ændringer er trådt eller skal træde i kraft.

.2   en godkendt sikringsplan for en havnefacilitet, der er tidligere har figureret på den til Organisationen fremsendte liste, skal tilbagekaldes eller er blevet tilbagekaldt. I sådanne tilfælde skal det videreformidles, fra hvilken dato tilbagekaldelsen var eller bliver gældende. Underretning af Organisationen skal ske så hurtigt som praktisk muligt, og

.3   der skal foretages tilføjelser til listen over godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter. I sådanne tilfælde skal det videreformidles, hvilket eller hvilke områder der er omfattet af planen, og godkendelsesdatoen angives.

4 Fra den 1. juli 2004 skal enhver kontraherende stat hvert femte år tilsende Organisationen en revideret og ajourført liste over alle de godkendte sikringsplaner, der er gældende for de havnefaciliteter, som er beliggende inden for dens territorium, og det eller de områder, som er omfattet af hver af de godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter, samt de tilhørende godkendelsesdatoer (tillige med godkendelsesdatoer for enhver ændring hertil). Denne liste overflødiggør og erstatter alle de oplysninger, der er formidlet til Organisationen i henhold til stk. 3 i løbet af de foregående fem år.

5 Enhver kontraherende stat skal underrette Organisationen om, at der er indgået en aftale i henhold til regel 11. Underretningen skal indeholde følgende:

.1   navnene på de kontraherende stater, som har indgået aftalen,

.2   de havnefaciliteter og faste ruter, som er omfattet af aftalen,

.3   tidsintervallet for revision af aftalen,

.4   aftalens ikrafttrædelsesdato og

.5   oplysninger om eventuelle høringer af andre kontraherende stater.

  Herefter skal den så hurtigt, som det er praktisk muligt, videreformidle oplysninger herom til Organisationen, når aftalen ændres eller udløber.

6 Enhver kontraherende stat, der i henhold til bestemmelserne i regel 12 tillader ækvivalente sikringsarrangementer for et skib, der er berettiget til at føre dens flag, eller for en havnefacilitet, der er beliggende inden for dens territorium, skal underrette Organisationen herom i detaljer.

7 Organisationen skal stille oplysninger, der er videreformidlet i henhold til stk. 3, til rådighed for andre kontraherende stater, når den anmodes herom.«


INTERNATIONAL KODE FOR SIKRING AF SKIBE
OG HAVNEFACILITETER
PRÆAMBEL

1   Ved den diplomatiske konference om maritim sikring, som blev afholdt i London i december 2002, vedtog man nye bestemmelser i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 og i denne kode, som øger den maritime sikring. Disse nye bestemmelser udgør de internationale rammer, som skibe og havnefaciliteter i samarbejde kan anvende til at opspore og forhindre handlinger, der truer sikringen af søtransportsektoren.

2   På baggrund af de tragiske begivenheder den 11. september 2001 enedes man ved det 22. møde i Den Internationale Søfartsorganisations (IMO’s) forsamling i november 2001 om at udvikle nye foranstaltninger vedrørende sikring af skibe og havnefaciliteter med henblik på vedtagelse ved en konference i december 2002 blandt de kontraherende stater i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (også kendt som den diplomatiske konference om maritim sikring). Forberedelsen af den diplomatiske konference blev overladt til IMO’s maritime sikkerhedskomité (MSC) på grundlag af bidrag fra medlemsstaterne, tværstatslige organisationer og ikke-statslige organisationer i samråd med IMO.

3   For at fremskynde udviklingen og vedtagelsen af hensigtsmæssige sikringsforanstaltninger nedsatte MSC ved sit første ekstraordinære møde i november 2001 en særlig arbejdsgruppe om maritim sikring, som mødtes i perioden mellem MSC’s møder. Denne arbejdsgruppes første møde blev afholdt i februar 2002, og resultaterne af drøftelserne blev rapporteret til MSC og behandlet ved dets 75. møde i marts 2002, hvor man nedsatte en ad hoc -arbejdsgruppe, som skulle videreudvikle de fremsatte forslag. Ved MSC’s 75. møde behandlede man denne arbejdsgruppes rapport, og man anbefalede, at arbejdet skulle videreføres gennem endnu et møde i den særlige arbejdsgruppe, som blev afholdt i september 2002. Ved MSC’s 76. møde drøftede man resultaterne af arbejdsgruppens møde i september 2002 og det arbejde, der blev udført ved arbejdsgruppens møde, som blev afholdt i forbindelse med komitéens 76. møde i december 2002, umiddelbart forud for den diplomatiske konference, og man enedes om den endelige udgave af de tekstudkast, som skulle behandles ved den diplomatiske konference.

4   Ved den diplomatiske konference (9.-13. december 2002) vedtog man desuden ændringer af bestemmelserne i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (SOLAS 74), idet man fremskyndede gennemførelsen af kravet om at installere automatiske identifikationssystemer og vedtog nye regler i kapitel XI-1 i SOLAS 74 om angivelse af skibets identifikationsnummer og opbevaring af en fortløbende skibshistorik. Ved den diplomatiske konference vedtog man desuden en række resolutioner, som bl.a. omfatter gennemførelse og revision af nærværende kode, teknisk samarbejde og samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenstoldorganisationen. Man erkendte, at der kan være behov for gennemgang og ændring af visse nye bestemmelser vedrørende maritim sikring, når disse to organisationer har udført deres arbejde.

5   Bestemmelserne i kapitel XI-2 i SOLAS 74 og denne kode gælder både skibe og havnefaciliteter. Beslutningen om at udvide SOLAS 74 til at omfatte havnefaciliteter blev truffet ud fra den betragtning, at SOLAS 74 er det hurtigste middel til at sikre, at de nødvendige sikringsforanstaltninger hurtigt træder i kraft og får effekt. Man enedes dog også om, at bestemmelserne vedrørende havne udelukkende skulle gælde for grænsefladen mellem skib og havn. Det overordnede spørgsmål om sikring af havneområder vil blive behandlet gennem yderligere fælles bestræbelser hos Den Internationale Søfartsorganisation og Den Internationale Arbejdsorganisation. Derudover enedes man om, at bestemmelserne ikke skulle omfatte den umiddelbare reaktion på et angreb eller eventuelle nødvendige oprydningsaktiviteter efter et sådant angreb.

6   Ved udformningen af bestemmelserne har man lagt stor vægt på at sikre forenelighed med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold fra 1978 med ændringer, den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM-koden) og det harmoniserede system for syn og certificering.

7   Bestemmelserne afspejler en markant ændring af den internationale søfartsindustris indgangsvinkel til spørgsmålet om sikring af søtransportsektoren. Det erkendes, at de muligvis vil pålægge visse kontraherende stater en væsentlig ekstrabyrde. Vigtigheden af teknisk samarbejde, som skal hjælpe de kontraherende stater med at gennemføre bestemmelserne, anerkendes fuldt ud.

8   Gennemførelse af bestemmelserne vil kræve fortsat, effektivt samarbejde og forståelse blandt alle parter, som anvender eller beskæftiger sig med skibe og havne, herunder skibsbesætninger, havnepersonale, passagerer, lastejere, aktører inden for skibs- og havneforvaltning samt myndigheder med ansvar for sikring på nationalt og lokalt plan. Eksisterende praksis og procedurer vil skulle revideres og ændres, hvis de ikke garanterer et tilstrækkeligt sikringsniveau. Af hensyn til øget maritim sikring vil shipping- og havneindustrierne og de nationale og lokale myndigheder skulle bære større byrder.

9   Der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode ved gennemførelsen af de sikringsbestemmelser, der opstilles i kapitel XI-2 i SOLAS 74 og i del A i denne kode. Det erkendes dog, at retningslinjernes anvendelighed kan variere afhængigt af havnens/skibets beskaffenhed, branchen og/eller lasten.

  Denne kodes indhold må ikke fortolkes eller anvendes på en måde, som strider imod den fornødne respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er fastlagt i de relevante internationale instrumenter, navnlig vedrørende søfolk og flygtninge, herunder Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om principper og grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen og de internationale standarder vedrørende søfolk og havnearbejdere.

11   I erkendelse af, at konventionen om lettelse af international samfærdsel ad søvejen fra 1965 med ændringer foreskriver, at de offentlige myndigheder skal lade udenlandske besætningsmedlemmer gå i land, mens det skib, som de ankommer med, er i havn, forudsat at reglerne vedrørende skibets ankomst overholdes, og de offentlige myndigheder ikke kan nægte dem tilladelse til at gå i land af hensyn til folkesundheden eller den offentlige orden og sikkerhed, skal de kontraherende stater, når de godkender skibes og havnefaciliteters sikringsplaner, tage i betragtning, at skibets besætning lever og arbejder om bord og har behov for landlov og adgang til velfærdsydelser på land, herunder lægebehandling.


DEL A

OBLIGATORISKE KRAV VEDRØRENDE BESTEMMELSERNE I KAPITEL xi-2 I DEN internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974, MED ÆNDRINGER

1.

Generelt

 

 

 

1.1

Indledning

Denne del af den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter indeholder obligatoriske bestemmelser, som anføres i kapitel XI-2 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 med ændringer.

 

 

1.2

Målsætninger

 

 

Målsætningerne for denne kode er:

 

 

.1

at fastlægge internationale rammer for samarbejde mellem kontraherende stater, regeringsorganer, lokale myndigheder samt shipping- og havneindustrier for at opspore sikringstrusler og træffe præventive foranstaltninger mod sikringsrelaterede hændelser, som berører skibe eller havnefaciliteter, der anvendes i international samhandel

 

 

.2

at fastlægge de kontraherende staters, regeringsorganernes, de lokale myndigheders og shipping- og havneindustriernes respektive roller og ansvar på nationalt og internationalt plan, hvad angår maritim sikring

 

 

.3

at sikre tidlig og effektiv indsamling og udveksling af sikringsrelaterede oplysninger

 

 

.4

at tilvejebringe metoder til sikringsvurdering for at have planer og procedurer klar til at reagere på ændringer i sikringsniveauet; samt

 

 

.5

at sikre tiltroen til, at der er iværksat tilstrækkelige og rimelige maritime sikringsforanstaltninger.

 

 

 

 

 

1.3

  Funktionelle krav

 

 

For at leve op til målsætningerne indeholder denne kode en række funktionelle krav. Disse omfatter, men er ikke begrænset til:

 

 

.1

indsamling og vurdering af oplysninger vedrørende sikringstrusler og udveksling af disse oplysninger med de relevante kontraherende stater

 

 

.2

krav om ajourføring af kommunikationsprotokoller for skibe og havnefaciliteter

 

 

.3

forhindring af uautoriseret adgang til skibe, havnefaciliteter og disses områder med adgangsbegrænsning

 

 

.4

forebyggelse af medtagning af ulovlige våben, antændelige indretninger og sprængstoffer på skibe og havnefaciliteter

 

 

.5

tilvejebringelse af midler til alarmering som reaktion på sikringstrusler eller -hændelser

 

 

.6

krav om sikringsplaner for skibe og havnefaciliteter, som baseres på sikringsvurderinger; samt

 

 

.7

krav om uddannelse og øvelser for at sikre indgående kendskab til sikringsplanerne og -procedurerne

 

 

 

 

2.

Definitioner

 

 

 

2.1

Medmindre andet anføres, har følgende begreber denne betydning i denne del:

 

 

.1

Konvention betyder den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 med ændringer

 

 

.2

Regel betyder en regel i konventionen

 

 

.3

Kapitel betyder et kapitel i konventionen

 

 

.4

Skibets sikringsplan betyder en plan, som udarbejdes for at sikre anvendelse af foranstaltninger om bord på skibet, der skal beskytte personer om bord, last, lasttransportenheder, storesrum eller skibet mod risiciene ved en sikringsrelateret hændelse

 

 

.5

Havnefacilitetens sikringsplan betyder en plan, som udarbejdes for at sikre anvendelse af foranstaltninger, der skal beskytte havnefaciliteten og skibe, personer, last, lasttransportenheder og storesrum inden for havnefaciliteten mod risiciene ved en sikringsrelateret hændelse

 

 

.6

Skibets sikringsofficer betyder den person om bord på skibet, som rapporterer til skibsføreren, og som er udpeget af rederiet som ansvarlig for sikring af skibet, herunder gennemførelse og ajourføring af skibets sikringsplan og for forbindelse med rederiets og havnefacilitetens sikringsofficerer

 

 

.7

Rederiets sikringsofficer betyder den person, som rederiet har udpeget til at sikre, at der gennemføres en sikringsvurdering af skibet, og at der udarbejdes en sikringsplan for skibet, som forelægges for godkendelse og derefter gennemføres og ajourføres. Derudover har sikringsofficeren ansvaret for forbindelsen til havnefacilitetens og skibets sikringsofficerer

 

 

.8

Havnefacilitetens sikringsofficer betyder den person, der udpeges som ansvarlig for udarbejdelse, gennemførelse, revision og ajourføring af havnefacilitetens sikringsplan og for forbindelsen til skibets og rederiets sikringsofficerer

 

 

.9

Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes til enhver tid

 

 

.10

Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en periode pga. forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse

 

 

.11

Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en begrænset periode, hvis en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selvom det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål

 

 

 

 

 

2.2

I denne kode omfatter termen »skib« mobile offshore-boreenheder og højhastighedsfartøjer som defineret i regel XI-2/1.

 

 

 

 

2.3

I forbindelse med omtale af havnefaciliteter omfatter begrebet »kontraherende stat« en reference til den »udpegede myndighed«, når det anvendes i afsnit 14 til 18 .

 

 

 

 

2.4

Termer, som ikke defineres specifikt i denne del, har den betydning, som de tillæges i kapitel I og XI-2.

 

 

 

3.

Anvendelse

 

 

 

3.1

Denne kode finder anvendelse på:

 

 

.1

følgende typer skibe i international fart:

 

 

 

.1

passagerskibe, herunder højhastighedsfartøjer

 

 

 

.2

lastskibe, herunder højhastighedsfartøjer, med en bruttotonnage på 500 eller derover og

 

 

 

.3

MODU'er samt

 

 

.2

havnefaciliteter, der betjener sådanne skibe i international fart.

 

 

 

 

 

3.2

Uanset bestemmelserne i afsnit 3.1.2, skal de kontraherende stater afgøre omfanget af anvendelsen af denne del af koden på de havnefaciliteter inden for deres territorium, som, selvom de primært anvendes af skibe, der ikke er i international drift, lejlighedsvis skal betjene skibe, som ankommer fra eller afsejler på en international rejse.

 

3.2.1.

De kontraherende stater skal basere deres beslutninger i henhold til afsnit 3.2 på en sikringsvurdering af havnefaciliteterne, som gennemføres i overensstemmelse med denne del af koden.

 

3.2.2.

Beslutninger, som en kontraherende stat træffer i henhold til afsnit 3.2, må ikke bringe det sikringsniveau, der søges opnået med kapitel XI-2 eller denne del af koden, i fare.

 

 

 

 

 

3.3

Denne kode gælder ikke krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe eller andre skibe, som ejes eller drives af en kontraherende stat og kun anvendes i statslig, ikke-kommerciel drift.

 

 

 

 

3.4

Afsnit 5 til 13 og 19 i denne del gælder rederier og skibe, således som anført i regel XI-2/4.

 

 

 

 

3.5

Afsnit 5 og 14 til 18 i denne del gælder havnefaciliteter, således som anført i regel XI-2/10.

 

 

 

 

3.6

Bestemmelserne i denne kode gælder med forbehold af staternes rettigheder og forpligtelser i henhold til international lov.

 

 

 

4.

De kontraherende staters ansvar

 

 

 

4.1

Med forbehold af bestemmelserne i regel XI-2/3 og XI-2/7 skal de kontraherende stater fastsætte sikringsniveauerne og opstille retningslinjer for beskyttelse mod sikringsrelaterede hændelser. Jo højere sikringsniveau, desto større sandsynlighed for en sikringsrelateret hændelse. Blandt faktorer, der skal overvejes ved fastsættelse af sikringsniveauet, kan nævnes:

 

 

.1

hvor troværdige oplysningerne om truslen er;

 

 

.2

hvor velfunderede oplysningerne om truslen er;

 

 

.3

hvor specifikke eller presserende oplysningerne om truslen er; samt

 

 

.4

de potentielle konsekvenser af en sådan sikringsrelateret hændelse.

 

 

 

 

 

4.2

Når de kontraherende stater fastsætter sikringsniveau 3, skal de efter behov udstede hensigtsmæssige instruktioner og tilvejebringe sikringsrelaterede oplysninger til de skibe og havnefaciliteter, som kan blive berørt.

 

 

 

 

4.3

De kontraherende stater kan uddelegere visse af deres sikringsrelaterede pligter i henhold til kapitel XI-2 og denne del af koden til en anerkendt sikringsorganisation, dog med undtagelse af:

 

 

.1

at fastsætte det gældende sikringsniveau;

 

 

.2

at godkende en sikringsvurdering af en havnefacilitet og efterfølgende ændringer af en godkendt vurdering;

 

 

.3

at fastslå, hvilke havnefaciliteter der skal udpege en sikringsofficer for faciliteten;

 

 

.4

at godkende en sikringsplan for en havnefacilitet og efterfølgende ændringer af en godkendt plan;

 

 

.5

at gennemføre kontrol- og tilpasningsforanstaltninger i henhold til regel XI-2/9; samt

 

 

.6

at fastsætte kravene til en sikringserklæring.

 

 

 

 

 

4.4

De kontraherende stater skal i den udstrækning, de finder det hensigtsmæssigt, afprøve effektiviteten af sikringsplanerne for skibe og havnefaciliteter, evt. ændringer af disse planer, som de har godkendt, eller - for skibes vedkommende - planer, som er blevet godkendt på deres vegne.

 

 

 

5.

Sikringserklæring

 

 

 

5.1

De kontraherende stater skal afgøre, hvornår der er behov for en sikringserklæring, ved at vurdere den risiko, som grænsefladen og aktiviteterne mellem skib og havn eller mellem skibe indbyrdes udgør for personer, ejendom og miljø.

 

 

 

 

5.2

Et skib kan anmode om udarbejdelse af en sikringserklæring, hvis:

 

 

.1

skibet befinder sig på et højere sikringsniveau end den havnefacilitet eller det skib, som det er i kontakt med;

 

 

.2

der findes en aftale om sikringserklæringer mellem kontraherende stater, som omfatter visse internationale ruter eller særlige skibe på disse ruter;

 

 

.3

der har været en sikringstrussel eller -hændelse, som har berørt skibet eller havnefaciliteten;

 

 

.4

skibet befinder sig ved en havnefacilitet, som ikke er blevet pålagt at have og gennemføre en godkendt sikringsplan; eller

 

 

.5

skibet udfører aktiviteter med et andet skib, som ikke er blevet pålagt at have og gennemføre en godkendt sikringsplan for skibet.

 

 

 

 

 

5.3

Anmodninger om udarbejdelse af en sikringserklæring i henhold til dette afsnit skal imødekommes af den pågældende havnefacilitet eller det pågældende skib.

 

 

 

 

5.4

Sikringserklæringen skal udarbejdes af:

 

 

.1

skibsføreren eller skibssikringsofficeren på vegne af skibet/skibene og, om fornødent,

 

 

.2

havnefacilitetens sikringsofficer eller - hvis den kontraherende stat foretrækker dette - et andet organ med ansvar for sikring på landsiden på vegne af havnefaciliteten.

 

 

 

 

 

5.5

Sikringserklæringen skal omhandle de sikringskrav, som skal opfyldes i fællesskab af en havnefacilitet og et skib (eller flere skibe indbyrdes), ligesom den skal specificere hver parts ansvar.

 

 

 

 

5.6

De kontraherende stater skal under hensyntagen til bestemmelserne i regel XI‑2/9.2.3 angive den minimumsperiode, hvori sikringserklæringer skal opbevares af havnefaciliteterne inden for deres territorium.

 

 

 

 

5.7

Administrationerne skal under hensyntagen til bestemmelserne i regel XI‑2/9.2.3 angive den minimumsperiode, hvori sikringserklæringer skal opbevares af skibe, som har ret til at sejle under deres flag.

 

 

 

6.

Rederiets forpligtelser

 

 

 

6.1

Rederiet skal sikre, at skibets sikringsplan indeholder en entydig erklæring, hvor skibsførerens bemyndigelse understreges. Rederiet skal i skibets sikringsplan fastslå, at skibsføreren har den overordnede bemyndigelse og det overordnede ansvar for at træffe beslutninger vedrørende skibets sikring og sikkerhed og for at anmode om assistance fra rederiet eller en kontraherende stat, hvis dette er nødvendigt.

 

 

 

 

6.2

Rederiet skal sørge for, at dets sikringsofficer, skibsføreren og skibets sikringsofficer får den fornødne støtte til at to varetage deres opgaver og ansvar i overensstemmelse med kapitel XI-2 og denne del af koden.

 

 

 

7.

Sikring af skibe

 

 

 

7.1

Et skib skal handle ud fra de sikringsniveauer, der opstilles af de kontraherende stater, som beskrevet nedenfor.

 

 

 

 

7.2

På sikringsniveau 1 skal følgende aktiviteter udføres gennem hensigtsmæssige foranstaltninger på alle skibe og under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode med henblik på at udpege sikringsrelaterede hændelser og træffe forebyggende foranstaltninger mod dem:

 

 

.1

sørge for, at alle skibets sikringsfunktioner virker tilfredsstillende;

 

 

.2

kontrollere adgangen til skibet;

 

 

.3

kontrollere ombordtagningen af personer og disses effekter;

 

 

.4

overvåge områder med adgangsbegrænsning for at sikre, at kun bemyndigede personer har adgang hertil;

 

 

.5

overvåge dækarealer og områder omkring skibet;

 

 

.6

føre tilsyn med håndteringen af last og storesrum

 

 

.7

sikre adgang til sikringsrelateret kommunikation.

 

 

 

 

 

7.3

På sikringsniveau 2 skal de supplerende beskyttelsesforanstaltninger, som specificeres i skibets sikringsplan, gennemføres for hver aktivitet, der beskrives i afsnit 7.2, under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

7.4

På sikringsniveau 3 skal de yderligere, specifikke beskyttelsesforanstaltninger, som specificeres i skibets sikringsplan, gennemføres for hver aktivitet, der beskrives i afsnit 7.2, under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

7.5

Når administrationen fastsætter sikringsniveau 2 eller 3, skal skibet bekræfte modtagelsen af instruktionerne om ændring af sikringsniveauet.

 

 

 

 

7.6

Før et skib anløber - eller mens det ligger i - en havn inden for en kontraherende stats territorium, hvor sikringsniveauet er 2 eller 3, skal skibet bekræfte modtagelsen af denne instruktion og bekræfte over for havnefacilitetens sikringsofficer, at man har påbegyndt gennemførelsen af passende foranstaltninger og procedurer, som beskrives i skibets sikringsplan og - i tilfælde af sikringsniveau 3 - i de instruktioner, der udsendes af den kontraherende stat, der har fastsat sikringsniveauet. Skibet skal indberette eventuelle problemer med gennemførelsen. I disse tilfælde skal havnefacilitetens og skibets sikringsofficerer holde kontakt med hinanden og koordinere de foranstaltninger, der skal træffes.

 

 

 

 

7.7

Hvis et skib allerede befinder sig på eller af administrationen pålægges at fastsætte et højere sikringsniveau end det, der er fastsat for den havn, som det agter at anløbe eller allerede befinder sig i, skal skibet straks underrette den kompetente myndighed hos den kontraherende stat, inden for hvis territorium havnefaciliteten ligger, og havnefacilitetens sikringsmedarbejder om situationen.

 

7.7.1

I disse tilfælde skal skibets og havnefacilitetens sikringsofficerer holde kontakt med hinanden og koordinere de foranstaltninger, der skal træffes.

 

 

 

 

 

7.8

En administration, som pålægger skibe, der har ret til at sejle under dens flag, at fastsætte sikringsniveau 2 eller 3 i en havn hos en anden kontraherende stat, skal straks underrette denne stat herom.

 

 

 

 

7.9

Når kontraherende stater fastsætter sikringsniveauer og giver oplysninger om niveauerne til skibe, der sejler i deres territorialfarvand eller har meddelt, at de agter at sejle ind i dette, skal skibene tilrådes at udvise agtpågivenhed og straks over for deres administration og eventuelle kyststater i nærheden indberette alle de oplysninger, som de modtager, og som kan påvirke den maritime sikring i området.

 

 

 

 

7.10

Når en kontraherende stat underretter sådanne skibe om det gældende sikringsniveau, skal den under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode også underrette disse skibe om evt. sikringsforanstaltninger, som de skal træffe, og om fornødent om foranstaltninger, der er truffet af den kontraherende stat for at yde beskyttelse mod truslen.

 

 

 

8.

Vurdering af skibes sikring

 

 

 

8.1

Vurderingen af et skibs sikring er en væsentlig og integreret del af processen med at udarbejde og ajourføre skibets sikringsplan.

 

 

 

 

8.2

Rederiets sikringsofficer skal sikre, at sikringsvurderingen af skibet udføres af personer med de fornødne færdigheder til at vurdere et skibs sikring i overensstemmelse med dette afsnit og under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

8.3

Med forbehold af bestemmelserne i afsnit 9.2.1 kan en anerkendt sikringsorganisation udføre sikringsvurderingen af et bestemt skib.

 

 

 

 

8.4

Vurderingen af et skibs sikring skal ud over en sikringsundersøgelse på stedet som minimum omfatte følgende elementer:

 

 

.1

udpegelse af eksisterende sikringsforanstaltninger, -procedurer og -aktiviteter;

 

 

.2

udpegelse og evaluering af væsentlige funktioner på skibet, som det er vigtigt at beskytte;

 

 

.3

udpegelse af mulige trusler mod væsentlige funktioner på skibet og sandsynligheden for, at de opstår, med det mål at fastsætte og prioritere sikringsforanstaltningerne; samt

 

 

.4

udpegelse af svagheder, herunder menneskelige faktorer i infrastrukturen, politikken og procedurerne.

 

 

 

 

 

8.5

Sikringsvurderingen af skibet skal dokumenteres, revideres, accepteres og opbevares af rederiet.

 

 

 

9.

Skibets sikringsplan

 

 

 

9.1

Om bord på hvert skib skal der være en sikringsplan for skibet, som er godkendt af administrationen. I planen skal der tages hensyn til de tre sikringsniveauer, der defineres i denne del af koden.

 

9.1.1

Med forbehold af bestemmelserne i afsnit 9.2.1 kan en anerkendt sikringsorganisation udarbejde sikringsplanen for et bestemt skib.

 

 

 

 

 

9.2

Administrationen kan overlade det til anerkendte sikringsorganisationer at revidere og godkende skibes sikringsplaner eller ændringer af tidligere godkendte planer.

 

9.2.1

I disse tilfælde må den anerkendte sikringsorganisation, som gennemfører revisionen og godkendelsen af et bestemt skibs sikringsplan eller ændringer af den, ikke have været involveret i hverken sikringsvurderingen af skibet eller udarbejdelsen eller ændringen af den sikringsplan for skibet, som revideres.

 

 

 

 

 

9.3

Når et skibs sikringsplan eller ændringer af en tidligere godkendt plan forelægges til godkendelse, skal de vedlægges den sikringsvurdering, som udgør grundlaget for udarbejdelsen af planen eller ændringerne.

 

 

 

 

9.4

En sådan plan skal udarbejdes under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode og udformes på skibets arbejdssprog. Hvis arbejdssproget eller -sprogene ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal der vedlægges en oversættelse på et af disse sprog. Planen skal som minimum omfatte følgende:

 

 

.1

foranstaltninger rettet mod at forhindre, at våben, farlige stoffer og anordninger beregnet til brug mod personer, skibe eller havne, som skibet ikke har tilladelse til at fragte, bringes om bord på skibet;

 

 

.2

udpegelse af områder med adgangsbegrænsning og foranstaltninger til sikring mod uautoriseret adgang til dem;

 

 

.3

foranstaltninger til sikring mod uautoriseret adgang til skibet;

 

 

.4

procedurer for imødegåelse af sikringstrusler og brud på sikringen, herunder forholdsregler til opretholdelse af kritiske funktioner på skibet eller ved grænsefladen mellem skib og havn;

 

 

.5

procedurer for efterlevelse af evt. sikringsinstruktioner, som kontraherende stater måtte udsende på sikringsniveau 3;

 

 

.6

procedurer for evakuering i tilfælde af sikringstrusler eller brud på sikringen;

 

 

.7

sikringsmæssige opgaver, som er pålagt besætningsmedlemmer med ansvar for sikring og andre besætningsmedlemmer;

 

 

.8

procedurer for evaluering af sikringsaktiviteterne;

 

 

.9

procedurer for uddannelse og øvelser i tilknytning til planen;

 

 

.10

procedurer for samspil med havnefaciliteternes sikringsaktiviteter;

 

 

.11

procedurer for periodisk revision og ajourføring af planen;

 

 

.12

procedurer for indberetning af sikringsrelaterede hændelser;

 

 

.13

udpegelse af skibets sikringsmedarbejder;

 

 

.14

udpegelse af rederiets sikringsmedarbejder, herunder oplysninger vedrørende kontakt 24 timer i døgnet;

 

 

.15

procedurer til sikring af inspektion, afprøvning, kalibrering og vedligeholdelse af alt sikringsudstyr om bord;

 

 

.16

hyppigheden af afprøvning og kalibrering af alt sikringsudstyr om bord;

 

 

.17

udpegelse af de steder, hvor skibets sikringsalarmaktiveringsposter findes; samt

 

 

.18

procedurer, instruktioner og vejledning i anvendelse af skibets sikringsalarmsystem, herunder afprøvning, aktivering, deaktivering, nulstilling og begrænsning af falske alarmer.

 

9.4.1

Personale, som gennemfører interne revisioner af de sikringsaktiviteter, der specificeres i planen, eller evaluerer gennemførelsen af den, skal være uafhængige af de aktiviteter, der revideres, medmindre dette ikke kan lade sig gøre på grund af rederiets eller skibets størrelse og art.

 

 

 

 

 

9.5

Administrationen skal afgøre, hvilke af de ændringer af en godkendt skibssikringsplan eller af sikringsudstyr, som specificeres i en godkendt plan, der kun skal gennemføres, hvis de pågældende ændringer af planen godkendes af administrationen. Sådanne ændringer skal være mindst lige så effektive som de foranstaltninger, der foreskrives i kapitel XI-2 og i denne del af koden.

 

9.5.1

Arten af de ændringer af skibets sikringsplan eller -udstyr, som administrationen specifikt har godkendt i henhold til afsnit 9.5, skal dokumenteres på en sådan måde, at godkendelsen fremgår tydeligt. Denne godkendelse skal være tilgængelig om bord og præsenteres sammen med det internationale sikringscertifikat (eller det midlertidige internationale sikringscertifikat) for skibet. Hvis ændringerne er midlertidige, behøver skibsbesætningen ikke opbevare denne dokumentation, når de oprindelige godkendte foranstaltninger og faciliteter er genetableret.

 

 

 

 

 

9.6

Planen kan opbevares i elektronisk format. I så fald skal den beskyttes vha. procedurer, som skal forhindre uautoriseret sletning, ødelæggelse eller ændring af den.

 

 

 

 

9.7

Planen skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.

 

 

 

 

9.8

Skibes sikringsplaner er ikke underlagt inspektion af embedsmænd, som er behørigt bemyndiget af en kontraherende stat til at gennemføre kontrol- og tilpasningsforanstaltninger i overensstemmelse med regel XI‑2/9, bortset fra de tilfælde, som specificeres i afsnit 9.8.1.

 

9.8.1

Hvis de af en kontraherende stat behørigt bemyndigede embedsmænd har en begrundet mistanke om, at skibet ikke overholder kravene i kapitel XI‑2 eller del A i denne kode, og det kun er muligt at kontrollere manglende overholdelse eller sikre overholdelse ved at gennemgå de relevante krav i skibets sikringsplan, kan begrænset adgang til netop disse dele af planen, som vedrører den manglende overholdelse, tillades i særlige tilfælde, men kun med samtykke fra den kontraherende stat eller skibsfører med ansvar for det pågældende skib. Ikke desto mindre betragtes planens bestemmelser vedrørende afsnit 9.4, underafsnit .2, .4, .5, .7, .15, .17 og .18 i denne del af koden som fortrolige oplysninger, som ikke kan underkastes inspektion, medmindre de berørte kontraherende stater træffer aftale herom.

 

 

 

 

10.

Fortegnelser

 

 

 

10.1

Fortegnelser over følgende aktiviteter, som indgår i skibets sikringsplan, skal som minimum opbevares om bord i det tidsrum, som specificeres af administrationen, under hensyntagen til bestemmelserne i regel XI-2/9.2.3:

 

 

.1

uddannelse og øvelser;

 

 

.2

sikringstrusler og -hændelser;

 

 

.3

brud på sikringen;

 

 

.4

ændringer af sikringsniveauet;

 

 

.5

kommunikation, som vedrører skibets sikring, såsom specifikke trusler mod skibet eller mod havnefaciliteter, som skibet befinder sig i eller har befundet sig i;

 

 

.6

interne evalueringer og revisioner af sikringsaktiviteter;

 

 

.7

periodisk revision af sikringsvurderingen af skibet;

 

 

.8

periodisk revision af skibets sikringsplan;

 

 

.9

gennemførelse af eventuelle ændringer af planen; og

 

 

.10

vedligeholdelse, kalibrering og afprøvning af det sikringsudstyr, der stilles til rådighed om bord, herunder afprøvning af skibets sikringsalarmsystem.

 

 

 

 

 

10.2

Fortegnelserne skal opbevares på skibets arbejdssprog. Hvis arbejdssproget eller -sprogene ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal der vedlægges en oversættelse på et af disse sprog.

 

 

 

 

10.3

Fortegnelserne kan opbevares i elektronisk format. I så fald skal de beskyttes vha. procedurer, som skal forhindre uautoriseret sletning, ødelæggelse eller ændring af dem.

 

 

 

 

10.4

Fortegnelserne skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.

 

 

 

11.

Rederiets sikringsofficer

 

 

 

11.1

Rederiet skal udpege en sikringsofficer. Den person, der udpeges som rederiets sikringsofficer, kan fungere som dette rederis sikringsofficer for et eller flere skibe, afhængigt af antallet og arten af de skibe, som rederiet har ansvaret for, men det skal klart anføres, hvilke skibe denne person har ansvaret for. Afhængigt af antallet og arten af skibe, som et rederi har ansvaret for, kan det udpege flere personer som sikringsofficerer, men det skal klart anføres, hvilke skibe hver person har ansvaret for.

 

 

 

 

11.2

Ud over de opgaver og ansvarsområder, som anføres andetsteds i denne del af koden, har rederiets sikringsofficer bl.a. følgende opgaver og ansvar:

 

 

.1

informere om den risiko, som skibet sandsynligvis vil løbe, vha. hensigtsmæssige sikringsvurderinger og andre relevante oplysninger;

 

 

.2

sørge for, at der gennemføres sikringsvurderinger af skibet;

 

 

.3

sørge for udarbejdelse af skibets sikringsplan, forelæggelse af den til godkendelse og efterfølgende gennemførelse og ajourføring af den;

 

 

.4

sørge for, at skibets sikringsplan ændres behørigt for at udbedre mangler og opfylde sikringskravene til det enkelte skib;

 

 

.5

tilrettelægge interne evalueringer og revisioner af sikringsaktiviteter;

 

 

.6

tilrettelægge administrationens eller den anerkendte sikringsorganisations første og efterfølgende kontroller af skibet;

 

 

.7

sikre, at der straks tages hånd om mangler og manglende overensstemmelse, som udpeges under interne evalueringer, periodiske revisioner, sikringsinspektioner og kontroller af overholdelse af kravene;

 

 

.8

sikre årvågenhed og agtpågivenhed;

 

 

.9

sikre tilstrækkelig uddannelse af personale med ansvar for skibets sikring;

 

 

.10

sikre effektiv kommunikation og effektivt samarbejde mellem skibets sikringsofficer og havnefaciliteternes relevante sikringsofficerer;

 

 

.11

sikre overensstemmelse mellem sikringskravene og sikkerhedskravene;

 

 

.12

sikre, at planen for hvert enkelt skib afspejler oplysningerne om skibet præcist, hvis der anvendes sikringsplaner for søsterskibe eller flåder; samt

 

 

.13

sikre, at eventuelle alternative eller ækvivalente foranstaltninger, der er godkendt for et bestemt skib eller en bestemt gruppe af skibe, gennemføres og ajourføres.

 

 

 

 

12

  Skibets sikringsofficer

 

 

 

12.1

Der skal udpeges en sikringsofficer på hvert enkelt skib.

 

 

 

 

12.2

Ud over de opgaver og ansvarsområder, som anføres andetsteds i denne del af koden, har skibets sikringsofficer bl.a. følgende opgaver og ansvar:

 

 

.1

gennemføre regelmæssige sikringsinspektioner af skibet for at sikre, at der opretholdes hensigtsmæssige sikringsforanstaltninger;

 

 

.2

ajourføre og tilse gennemførelsen af skibets sikringsplan, herunder eventuelle ændringer af planen;

 

 

.3

koordinere de sikringsmæssige aspekter ved håndteringen af last og storesrum med de øvrige besætningsmedlemmer og med de relevante sikringsofficerer ved havnefaciliteterne;

 

 

.4

foreslå ændringer af skibets sikringsplan;

 

 

.5

underrette rederiets sikringsofficer om evt. mangler og manglende overensstemmelse, som udpeges under interne evalueringer, periodiske revisioner, sikringsinspektioner og kontroller af overholdelse af kravene samt gennemførelse af evt. udbedrende foranstaltninger;

 

 

.6

sikre årvågenhed og agtpågivenhed om bord;

 

 

.7

sikre, at besætningsmedlemmerne har modtaget den fornødne undervisning;

 

 

.8

indberette alle sikringsrelaterede hændelser;

 

 

.9

koordinere gennemførelsen af skibets sikringsplan med rederiets sikringsofficer og de relevante sikringsofficerer ved havnefaciliteterne; samt

 

 

.10

sikre, at evt. sikringsudstyr betjenes, afprøves, kalibreres og vedligeholdes korrekt.

 

 

 

 

13.

Uddannelse og øvelser inden for sikring af skibe

 

 

 

 

13.1

Rederiets sikringsofficer og det relevante landbaserede personale skal have modtaget undervisning og have den fornødne viden, og der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

13.2

Skibets sikringsofficer skal have modtaget undervisning og have den fornødne viden, og der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

13.3

Besætningsmedlemmer, som har særlige sikringsmæssige opgaver og ansvarsområder, skal være bevidste om deres ansvar for sikring af skibet som beskrevet i skibets sikringsplan og have den fornødne viden og de fornødne evner til at udføre deres opgaver, idet der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

13.4

For at sikre effektiv gennemførelse af skibets sikringsplan skal der med passende mellemrum gennemføres øvelser under hensyntagen til skibstypen, ændringer i skibsbesætningen, de havnefaciliteter, der skal anløbes, og andre relevante forhold, ligesom der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

13.5

Rederiets sikringsofficer skal sikre effektiv koordination og gennemførelse af skibenes sikringsplaner ved at deltage i øvelser med passende mellemrum, idet der tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

14.

Sikring af havnefaciliteter

 

 

 

14.1

Havnefaciliteter skal handle ud fra de sikringsniveauer, der fastsættes af den kontraherende stat, inden for hvis territorium de ligger. Der skal ved de enkelte havnefaciliteter anvendes sikringsforanstaltninger og -procedurer, som forårsager et minimum af gene og forsinkelse for passagerer, skibe, skibsbesætninger og besøgende samt varer og tjenesteydelser.

 

 

 

 

14.2

På sikringsniveau 1 skal følgende aktiviteter udføres gennem hensigtsmæssige foranstaltninger ved alle havnefaciliteter og under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode med henblik på at udpege sikringsrelaterede hændelser og træffe forebyggende foranstaltninger mod dem:

 

 

.1

sørge for, at alle havnefacilitetens sikringsfunktioner virker tilfredsstillende;

 

 

.2

kontrollere adgangen til havnefaciliteten;

 

 

.3

overvåge havnefaciliteten, herunder forankrings- og kajområder;

 

 

.4

overvåge områder med adgangsbegrænsning for at sikre, at kun bemyndigede personer har adgang hertil;

 

 

.5

føre tilsyn med håndteringen af last;

 

 

.6

føre tilsyn med håndteringen af storesrum; samt

 

 

.7

sikre adgang til sikringsrelateret kommunikation.

 

 

 

 

 

14.3

På sikringsniveau 2 skal de supplerende beskyttelsesforanstaltninger, som specificeres i havnefacilitetens sikringsplan, gennemføres for hver aktivitet, der beskrives i afsnit 14.2 under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

14.4

På sikringsniveau 3 skal de yderligere, specifikke beskyttelsesforanstaltninger, som specificeres i havnefacilitetens sikringsplan, gennemføres for hver aktivitet, der beskrives i afsnit 14.2 under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

14.4.1

Derudover skal havnefaciliteten ved sikringsniveau 3 reagere på og gennemføre alle sikringsinstruktioner fra den kontraherende stat, inden for hvis territorium faciliteten ligger.

 

 

 

 

 

14.5

Når en af havnefacilitetens sikringsofficerer underrettes om, at et skib har problemer med at overholde kravene i kapitel XI-2 eller denne del eller med at gennemføre de nødvendige foranstaltninger og procedurer, som beskrives i skibets sikringsplan, og i tilfælde af etablering af sikringsniveau 3 på baggrund af sikringsinstruktioner fra den kontraherende stat, inden for hvis territorium havnefaciliteten ligger, skal havnefacilitetens og skibets sikringsofficerer holde forbindelse med hinanden og koordinere hensigtsmæssige foranstaltninger.

 

 

 

 

14.6

Når en havnefacilitets sikringsofficer underrettes om, at et skib befinder sig på et højere sikringsniveau end havnefacilitetens, skal facilitetens sikringsofficer indberette dette til den kompetente myndighed, og facilitetens og skibets sikringsofficerer skal holde kontakt med hinanden og koordinere de foranstaltninger, der måtte være behov for.

 

 

 

15.

Vurdering af havnefaciliteters sikring

 

 

 

15.1

Vurderingen af en havnefacilitets sikring er en væsentlig og integreret del af processen med at udarbejde og ajourføre facilitetens sikringsplan.

 

 

 

 

15.2

Sikringsvurderingen af havnefaciliteten skal udføres af den kontraherende stat, inden for hvis territorium faciliteten ligger. En kontraherende stat kan bemyndige en anerkendt sikringsorganisation til at gennemføre sikringsvurderingen af en bestemt havnefacilitet inden for dens territorium.

 

15.2.1

Hvis sikringsvurderingen af havnefaciliteten er udført af en anerkendt sikringsorganisation, skal den kontraherende stat, inden for hvis territorium faciliteten ligger, revidere og godkende vurderingen, hvad angår overensstemmelse med dette afsnit.

 

 

 

 

 

15.3

De personer, som udfører vurderingen, skal have de fornødne færdigheder til at vurdere en havnefacilitets sikring i overensstemmelse med dette afsnit og under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

15.4

Sikringsvurderingen af havnefaciliteten skal regelmæssigt gennemgås og ajourføres, idet der tages hensyn til ændringer med hensyn til trusler og/eller mindre ændringer ved faciliteten, og vurderingen skal altid gennemgås og ajourføres, hvis der foretages større ændringer ved faciliteten.

 

 

 

 

15.5

Sikringsvurderingen af havnefaciliteten skal som minimum omfatte følgende:

 

 

.1

udpegelse og vurdering af ejendom og infrastruktur, som det er vigtigt at beskytte;

 

 

.2

udpegelse af mulige trusler mod ejendom og infrastruktur og sandsynligheden for, at de opstår, med det mål at fastslå og prioritere sikringsforanstaltningerne;

 

 

.3

udpegelse, udvælgelse og prioritering af modforanstaltninger og ændringer af procedurer og disses effektivitet med hensyn til at mindske sårbarheden; samt

 

 

.4

udpegelse af svagheder, herunder menneskelige faktorer i infrastrukturen, politikken og procedurerne.

 

 

 

 

 

15.6

En kontraherende stat kan lade en sikringsvurdering omfatte mere end én havnefacilitet, hvis operatøren, beliggenheden, driften, udstyret og udformningen af disse faciliteter ligner hinanden. Kontraherende stater, som tillader en sådan ordning, skal underrette IMO om de nærmere omstændigheder i forbindelse hermed.

 

 

 

 

15.7

Når sikringsvurderingen af havnefaciliteten er gennemført, skal der udarbejdes en rapport, som indeholder et resumé af, hvordan vurderingen blev udført, en beskrivelse af hvert enkelt afsløret sårbarhedspunkt og en beskrivelse af de modforanstaltninger, som kan anvendes til at tage hånd om de enkelte sårbarhedspunkter. Rapporten skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.

 

 

 

16.

Havnefacilitetens sikringsplan

 

 

 

16.1

På grundlag af en sikringsvurdering skal der for hver enkelt havnefacilitet udarbejdes en sikringsplan, som skal ajourføres regelmæssigt, og som dækker grænsefladen mellem skib og havn i tilstrækkelig grad. I planen skal der tages hensyn til de tre sikringsniveauer, der defineres i denne del af koden.

 

16.1.1

Med forbehold af bestemmelserne i afsnit 16.2 kan en anerkendt sikringsorganisation udarbejde sikringsplanen for en bestemt havnefacilitet.

 

 

 

 

 

16.2

Sikringsplanen for havnefaciliteten skal godkendes af den kontraherende stat, inden for hvis territorium faciliteten ligger.

 

 

 

 

16.3

Planen skal udarbejdes under hensyntagen til retningslinjerne i del B i denne kode og udformes på havnefacilitetens arbejdssprog. Planen skal som minimum omfatte følgende:

 

 

.1

foranstaltninger, som skal forhindre, at våben eller farlige stoffer og anordninger beregnet til brug mod personer, skibe eller havne, som det ikke er tilladt at transportere, bringes ind på havnefaciliteten eller om bord på et skib;

 

 

.2

foranstaltninger, som skal forhindre uautoriseret adgang til havnefaciliteten, til skibe fortøjet ved faciliteten og til områder med adgangsbegrænsning ved faciliteten;

 

 

.3

procedurer for imødegåelse af sikringstrusler og brud på sikringen, herunder forholdsregler til opretholdelse af kritiske funktioner ved havnefaciliteten eller ved grænsefladen mellem skib og havn;

 

 

.4

procedurer for efterlevelse af de sikringsinstruktioner, som udstedes på sikringsniveau 3 af den kontraherende stat, inden for hvis territorium havnefaciliteten ligger;

 

 

.5

procedurer for evakuering i tilfælde af sikringstrusler eller brud på sikringen;

 

 

.6

opgaver, som er pålagt havnefacilitetens personale med ansvar for sikring og andre medarbejdere ved faciliteten vedrørende sikringsaspekter;

 

 

.7

procedurer for samspil med skibenes sikringsaktiviteter;

 

 

.8

procedurer for periodisk revision og ajourføring af planen;

 

 

.9

procedurer for indberetning af sikringsrelaterede hændelser;

 

 

.10

udpegelse af havnefacilitetens sikringsofficer, herunder oplysninger vedrørende kontakt 24 timer i døgnet;

 

 

.11

foranstaltninger, som skal sikre, at oplysningerne i planen holdes fortrolige;

 

 

.12

foranstaltninger, som effektivt skal sikre last og udstyr til lasthåndtering ved havnefaciliteten;

 

 

.13

procedurer for revision af havnefacilitetens sikringsplan;

 

 

.14

procedurer for efterlevelse, hvis sikringsalarmsystemet på et skib ved havnefaciliteten aktiveres; samt

 

 

.15

procedurer, som letter skibsbesætningers landlov og udskiftning af besætninger samt adgang for besøgende til skibet, herunder repræsentanter for velfærdsorganisationer for søfolk og arbejdsorganisationer.

 

 

 

 

 

16.4

Personale, som gennemfører interne revisioner af de sikringsaktiviteter, der specificeres i planen, eller evaluerer gennemførelsen af den, skal være uafhængige af de aktiviteter, der revideres, medmindre dette ikke kan lade sig gøre på grund af havnefacilitetens størrelse og art.

 

 

 

 

16.5

Havnefacilitetens sikringsplan kan kombineres med eller udgøre en del af havnens sikringsplan eller andre planer eller nødplaner for havnen.

 

 

 

 

16.6

Den kontraherende stat, inden for hvis territorium havnefaciliteten ligger, skal afgøre, hvilke ændringer af havnefacilitetens sikringsplan der kun må gennemføres, hvis de pågældende ændringer godkendes af denne stat.

 

 

 

 

16.7

Planen kan opbevares i elektronisk format. I så fald skal den beskyttes vha. procedurer, som skal forhindre uautoriseret sletning, ødelæggelse eller ændring af den.

 

 

 

 

16.8

Planen skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.

 

 

 

 

16.9

En kontraherende stat kan lade en sikringsplan omfatte mere end én havnefacilitet, hvis operatøren, beliggenheden, driften, udstyret og udformningen af disse faciliteter ligner hinanden. Kontraherende stater, som tillader en sådan alternativ ordning, skal underrette IMO om de nærmere omstændigheder i forbindelse hermed.

 

 

 

17.

Havnefacilitetens sikringsofficer

 

 

 

17.1

Der skal udpeges en sikringsofficer for hver enkelt havnefacilitet. Den samme person kan udpeges som sikringsofficer for flere faciliteter.

 

 

 

 

17.2

Ud over de opgaver og ansvarsområder, som anføres andetsteds i denne del af koden, har havnefacilitetens sikringsofficer bl.a. følgende opgaver og ansvar:

 

 

.1

gennemføre en indledende, omfattende sikringsundersøgelse af havnefaciliteten under hensyntagen til den gældende sikringsvurdering af faciliteten;

 

 

.2

sikre udarbejdelse og ajourføring af havnefacilitetens sikringsplan;

 

 

.3

gennemføre og håndhæve havnefacilitetens sikringsplan;

 

 

.4

gennemføre regelmæssige sikringsinspektioner af havnefaciliteten for at sikre videreførelse af passende sikringsforanstaltninger;

 

 

.5

anbefale og evt. indarbejde ændringer i havnefacilitetens sikringsplan for at udbedre mangler og ajourføre planen i forhold til relevante ændringer af faciliteten;

 

 

.6

fremme havnefacilitetens personales årvågenhed og agtpågivenhed;

 

 

.7

sikre, at personale med ansvar for sikring af havnefaciliteten har fået den fornødne uddannelse;

 

 

.8

foretage indberetninger til de relevante myndigheder og registrere hændelser, der truer sikringen af havnefaciliteten;

 

 

.9

koordinere gennemførelsen af havnefacilitetens sikringsplan med rederiets og skibenes sikringsofficerer;

 

 

.10

sørge for den fornødne koordination med sikringstjenesterne;

 

 

.11

sikre, at standarderne for personale med ansvar for sikring af havnefaciliteten overholdes;

 

 

.12

sikre, at evt. sikringsudstyr betjenes, afprøves, kalibreres og vedligeholdes korrekt; samt

 

 

.13

efter anmodning at bistå et skibs sikringsofficer med at bekræfte identiteten af de personer, som søger adgang til skibet.

 

 

 

 

 

17.3

Havnefacilitetens sikringsofficer skal ydes den fornødne støtte til at opfylde de forpligtelser og dække de ansvarsområder, som han pålægges i kapitel XI-2 og denne del af koden.

 

 

 

18.

Uddannelse og øvelser inden for sikring af havnefaciliteter

 

 

 

18.1

Havnefacilitetens sikringsofficer og det relevante sikringspersonale ved faciliteten skal have modtaget undervisning og have den fornødne viden, og der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

18.2

Personale ved havnefaciliteten, som har særlige sikringsmæssige opgaver, skal være bevidst om dets opgaver og ansvar for sikring af faciliteten som beskrevet i facilitetens sikringsplan og have den fornødne viden og de fornødne evner til at udføre deres opgaver, idet der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

18.3

For at sikre effektiv gennemførelse af havnefacilitetens sikringsplan skal der med passende mellemrum gennemføres øvelser under hensyntagen til de forskellige funktioner ved faciliteten, ændringer i dens personalestab, de skibstyper, som den betjener, og andre relevante forhold, ligesom der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

 

18.4

Havnefacilitetens sikringsofficer skal sørge for effektiv koordination og gennemførelse af havnefacilitetens sikringsplan ved at deltage i øvelser med passende mellemrum, idet der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

 

 

 

19.

Kontrol og certificering af skibe

 

 

 

19.1

Kontrol

 

19.1.1

Hvert skib, som denne del af koden gælder for, skal underkastes følgende kontroller:

 

 

.1

en første kontrol, før skibet sættes i drift, eller før det certifikat, der kræves i henhold til afsnit 19.2, udstedes første gang. Der skal foretages en komplet kontrol af skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr, som er omfattet af de relevante bestemmelser i kapitel XI-2, denne del af koden og den godkendte sikringsplan for skibet. Denne kontrol skal sikre, at skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr fuldt ud overholder de gældende krav i kapitel XI-2 og denne del af koden, samt at det er i en tilfredsstillende stand og egner sig til den form for drift, som skibet er beregnet til;

 

 

.2

en fornyelseskontrol med mellemrum, som fastsættes af administrationen, men som ikke må overstige fem år, undtagen hvis bestemmelserne i afsnit 19.3 finder anvendelse. Denne kontrol skal sikre, at skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr fuldt ud overholder de gældende krav i kapitel XI-2, denne del af koden og den godkendte sikringsplan for skibet, samt at det er i en tilfredsstillende stand og egner sig til den form for drift, som skibet er beregnet til;

 

 

.3

mindst én mellemliggende kontrol. Hvis der kun gennemføres én mellemliggende kontrol, skal dette ske mellem den anden og tredje årsdag for udstedelse af certifikatet, som fastsat i regel I/2(n). Den mellemliggende kontrol skal omfatte inspektion af skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr for at sikre, at det fortsat er egnet til den form for drift, som skibet er beregnet til. Disse mellemliggende kontroller skal påtegnes på certifikatet;

 

 

.4

evt. yderligere kontroller, som fastlægges af administrationen.

 

19.1.2

Kontrol af skibe skal udføres af embedsmænd hos administrationen. Administrationen kan imidlertid overlade kontrollerne til en anerkendt sikringsorganisation, som anført i regel XI-2/1.

 

19.1.3

I alle tilfælde skal den pågældende administration fuldt ud garantere, at kontrollen er fyldestgørende og effektiv, ligesom den skal påtage sig at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde denne forpligtelse.

 

19.1.4

Skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr skal vedligeholdes efter kontrol, så det overholder bestemmelserne i regel XI-2/4.2 og XI-2/6, denne del af koden og den godkendte sikringsplan for skibet. Når der er udført kontrol i henhold til afsnit 19.1.1, må der ikke foretages ændringer af skibets sikringssystem, evt. tilhørende udstyr eller den godkendte sikringsplan for skibet, medmindre dette godkendes af administrationen.

 

 

 

 

 

 

19.2

 

 

Udstedelse og påtegnelse af certifikater

 

19.2.1

Der skal udstedes et internationalt skibssikringscertifikat efter første kontrol eller en fornyelseskontrol i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 19.1.

 

19.2.2

Dette certifikat skal udstedes eller påtegnes af enten administrationen eller en anerkendt sikringsorganisation, som handler på vegne af denne.

 

19.2.3

En anden kontraherende stat kan efter anmodning fra administrationen foranstalte, at skibet kontrolleres. Hvis denne stat mener, at bestemmelserne i afsnit 19.1.1 overholdes, skal den udstede eller tillade udstedelsen af et internationalt skibssikringscertifikat og, hvor dette er relevant, påtegne eller tillade påtegnelse af dette certifikat på skibet i overensstemmelse med denne kode.

 

19.2.3.1

En kopi af certifikatet skal sammen med en kopi af kontrolrapporten sendes til den administration, der anmoder om det, så hurtigt som muligt.

 

19.2.3.2

Certifikater, der udstedes på denne måde, skal indeholde en erklæring om, at det er udstedt efter anmodning fra administrationen, og det har samme retskraft som det certifikat, der udstedes i henhold til afsnit 19.2.2, og anerkendes på lige fod med dette.

 

19.2.4

Det internationale skibssikringscertifikat skal udfærdiges i et format, der svarer til modellen i bilaget til denne kode. Hvis det anvendte sprog ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal der vedlægges en oversættelse på et af disse sprog.

 

 

 

 

 

 

19.3

Certifikatets gyldighed

 

19.3.1

Et internationalt skibssikringscertifikat skal udstedes for en periode, som fastsættes af administrationen, og som ikke må overstige fem år.

 

19.3.2

Hvis der udføres fornyelseskontrol inden for tre måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, er det nye certifikat gyldigt fra datoen for udførelse af fornyelseskontrollen til en dato inden for fem år fra det eksisterende certifikats udløbsdato.

 

19.3.2.1

Hvis der udføres fornyelseskontrol efter det eksisterende certifikats udløbsdato, er det nye certifikat gyldigt fra datoen for udførelse af fornyelseskontrollen til en dato inden for fem år fra det eksisterende certifikats udløbsdato.

 

19.3.2.2

Hvis der udføres fornyelseskontrol mere end tre måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, er det nye certifikat gyldigt fra datoen for udførelse af fornyelseskontrollen til en dato inden for fem år fra udførelsen af fornyelseskontrollen.

 

19.3.3

Hvis et certifikat udstedes for en periode på under fem år, kan administrationen forlænge dets gyldighed ud over udløbsdatoen i et tidsrum, som ikke må overstige den periode, der er fastsat i afsnit 19.3.1, forudsat at de kontroller, der henvises til i afsnit 19.1.1, og som gælder, når et certifikat udstedes for en periode på fem år, gennemføres.

 

19.3.4

Hvis der er udført en fornyelseskontrol, og et nyt certifikat ikke kan udstedes eller placeres om bord på skibet, før det eksisterende certifikats udløbsdato, kan administrationen eller den anerkendte sikringsorganisation, som handler på vegne af den, påtegne det eksisterende certifikat, og dette certifikat skal accepteres som gyldigt i endnu en periode, som ikke må overstige fem måneder efter udløbsdatoen.

 

19.3.5

Hvis et skib på det tidspunkt, hvor dets certifikat udløber, ikke befinder sig i en havn, hvor det skal kontrolleres, kan administrationen forlænge certifikatets gyldighedsperiode, men denne forlængelse gives kun for at gøre det muligt for skibet at færdiggøre dets rejse til den havn, hvor det skal kontrolleres, og kun i tilfælde, hvor dette synes korrekt og rimeligt. Certifikaters gyldighedsperiode forlænges ikke med mere end tre måneder, og et skib, som har fået perioden forlænget, må ikke efter ankomst til den havn, hvor det skal kontrolleres, i kraft af forlængelsen forlade denne havn uden at have fået et nyt certifikat. Når en fornyelseskontrol er udført, er det nye certifikat gyldigt frem til en dato inden for fem år fra den udløbsdato, som det eksisterende certifikat havde, før forlængelsen blev givet.

 

19.3.6

Et certifikat udstedt til et skib, der foretager korte rejser, som ikke er blevet forlænget i henhold til ovenstående bestemmelser i dette afsnit, kan få gyldighedsperioden forlænget af administrationen i en periode på op til en måned fra den udløbsdato, der er anført på det. Når en fornyelseskontrol er udført, er det nye certifikat gyldigt frem til en dato inden for fem år fra den udløbsdato, som det eksisterende certifikat havde, før forlængelsen blev givet.

 

19.3.7

Hvis der udføres en mellemliggende kontrol inden for den periode, der anføres i afsnit 19.1.1, gælder det, at:

 

 

.1

den udløbsdato, der fremgår af certifikatet, ved påtegning skal ændres til en dato inden for tre år efter den dato, hvor den mellemliggende kontrol blev udført;

 

 

.2

udløbsdatoen kan forblive uændret, forudsat at der udføres en eller flere yderligere kontroller, således at de maksimale intervaller mellem de kontroller, der foreskrives i afsnit 19.1.1, ikke overskrides.

 

19.3.8

Et certifikat udstedt i henhold til afsnit 19.2 mister dets gyldighed i følgende tilfælde:

 

 

.1

hvis de relevante kontroller ikke udføres inden for de perioder, der anføres i afsnit 19.1.1;

 

 

.2

hvis certifikatet ikke forsynes med en påtegning i overensstemmelse med afsnit 19.1.1.3 og 19.3.7.1, hvor dette kræves;

 

 

.3

hvis et rederi påtager sig ansvaret for driften af et skib, som dette rederi ikke tidligere har drevet; og

 

 

.4

hvis skibet overføres til en anden stats flag.

 

19.3.9

I tilfælde af:

 

 

.1

overførsel af et skib til en anden kontraherende stats flag skal den kontraherende stat, under hvis flag skibet tidligere havde ret til at sejle, hurtigst muligt tilsende den administration, der modtager skibet, kopier af eller alle oplysninger vedrørende det internationale sikringscertifikat, som skibet havde før overførslen, og kopier af tilgængelige kontrolrapporter, eller

 

 

.2

et rederi, der påtager sig ansvaret for driften af et skib, som rederiet ikke tidligere har drevet, skal det tidligere rederi hurtigst muligt tilsende det modtagende rederi kopier af alle oplysninger vedrørende det internationale skibssikringscertifikat og de kontroller, der beskrives i afsnit 19.4.2.

 

 

 

 

 

 

19.4

Midlertidig certificering

 

19.4.1

De certifikater, der specificeres i afsnit 19.2, udstedes kun, hvis den administration, der udsteder dem, er helt overbevist om, at skibet overholder kravene i afsnit 19.1. Efter 1. juli 2004 gælder nedenstående dog i følgende fire tilfælde:

 

 

.1

et skib uden certifikat, som leveres eller endnu ikke er sat i drift (igen);

 

 

.2

overførsel af et skib fra en kontraherende stats flag til en anden kontraherende stats flag;

 

 

.3

overførsel af et skib til en kontraherende stats flag fra en ikke-kontraherende stat; eller

 

 

.4

hvis et rederi påtager sig ansvaret for driften af et skib, som dette rederi ikke tidligere har drevet.

 

 

 

Indtil det certifikat, der refereres til i afsnit 19.2, udstedes, kan administrationen foranstalte udstedelsen af et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat i en form, som svarer til modellen i bilaget til denne del af koden.

 

19.4.2

Et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat udstedes kun, hvis administrationen eller en anerkendt sikringsorganisation på dennes vegne har verificeret, at:

 

 

.1

den sikringsvurdering af skibet, som kræves i denne del af koden, er udført;

 

 

.2

en kopi af skibets sikringsplan, som opfylder kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode, forefindes om bord og er blevet forelagt til gennemsyn og godkendelse, og planen gennemføres på skibet;

 

 

.3

skibet er udrustet med et sikringsalarmsystem, som opfylder kravene i regel XI-2/6, hvis dette kræves;

 

 

.4

rederiets sikringsofficer:

 

 

 

.1   har sikret følgende:

 

 

 

.1   gennemsyn af skibets sikringsplan for at sikre overholdelse af denne del af koden,

 

 

 

.2   at planen er blevet forelagt til godkendelse, og

 

 

 

.3   at planen gennemføres på skibet, og

 

 

 

.2   har gennemført de nødvendige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende øvelser og interne revisioner, som har overbevist rederiets sikringsofficer om, at skibet vil kunne gennemføre den krævede kontrol i overensstemmelse med afsnit 19.1.1.1 inden for 6 måneder;

 

 

.5

der er truffet foranstaltninger med henblik på at udføre de kontroller, der kræves under afsnit 19.1.1.1;

 

 

.6

skibsføreren, skibets sikringsofficer og andre besætningsmedlemmer med særlige sikringsmæssige opgaver er bekendt med deres opgaver og ansvar som specificeret i denne del af koden og med de relevante bestemmelser i skibets sikringsplan, som skal forefindes om bord, og har fået stillet disse oplysninger til rådighed på skibsbesætningens arbejdssprog eller sprog, som medlemmerne forstår; samt

 

 

.7

skibets sikringsofficer opfylder kravene i denne del af koden.

 

19.4.3

Et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat kan udstedes af administrationen eller af en anerkendt sikringsorganisation, som bemyndiges til at handle på dens vegne.

 

19.4.4

Et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat er gyldigt i 6 måneder, eller indtil udstedelse af det certifikat, der kræves i afsnit 19.2, hvis dette sker først, og gyldighedsperioden kan ikke forlænges.

 

19.4.5

En kontraherende stat må ikke foranstalte, at et efterfølgende midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat udstedes til et skib, hvis administrationen eller den anerkendte sikringsorganisation skønner, at en af et skibs eller rederis hensigter med at anmode om et sådant certifikat er at undgå fuld overholdelse af kapitel XI-2 og denne del af koden ud over den periode, som det første midlertidige certifikat gælder i, som specificeret i afsnit 19.4.4.

 

19.4.6

Hvad angår regel XI-2/9, kan de kontraherende stater sikre sig, at kravene i afsnit 19.4.2.4 til 19.4.2.6 er opfyldt, før de accepterer et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat som gyldigt certifikat.


Bilag til del A

Bilag 1

Formular, internationalt skibssikringscertifikat

INTERNATIONALT SKIBSSIKRINGSCERTIFIKAT

(Officielt stempel)

Certifikat nr.

(Land)

 

 

Udstedt i henhold til

DEN INTERNATIONALE KODE FOR SIKRING AF SKIBE OG HAVNEFACILITETER (ISPS-KODEN)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

af administrationen i

 

 

 

 

 

(Land)

 

 

 

 

 

af

 

 

(Autoriseret person eller organisation)

 

Skibets navn

: .................................................................

Kendetegn (tal eller bogstaver)

: .................................................................

Registreringshavn

: .................................................................

Skibstype

: .................................................................

Bruttotonnage

: .................................................................

IMO-nummer

: .................................................................

Rederiets navn og adresse

: .................................................................

DET ATTESTERES HERMED,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1

at skibets sikringssystem og evt. tilhørende udstyr er blevet kontrolleret i henhold til afsnit 19.1 i del A af ISPS-koden;

2

at kontrollen viser, at skibets sikringssystem og tilhørende udstyr i enhver henseende er tilfredsstillende, og at skibet overholder de gældende krav i kapitel XI-2 i konventionen og del A i ISPS-koden;

3

at der på skibet forefindes en godkendt sikringsplan for skibet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dato for den første kontrol/fornyelseskontrol, som danner grundlag for dette certifikat ...

Dette certifikat er gyldigt indtil ............................................................................. .........

under forudsætning af kontroller i overensstemmelse med afsnit 19.1.1 i del A i ISPS-koden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstedt i

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Certifikatets udstedelsessted)

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

(Underskrift for den behørigt bemyndigede embedsmand, der udsteder certifikatet)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Den udstedende administrations segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BEKRÆFTELSE AF MELLEMLIGGENDE KONTROL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DET ATTESTERES HERMED, at man ved en mellemliggende kontrol i henhold til afsnit 19.1.1 i del A af ISPS-koden har konstateret, at skibet er i overensstemmelse med de relevante krav i kapitel XI-2 i konventionen og del A i ISPS-koden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mellemliggende kontrol

Underskrift

 

 

 

 

 

 

 

(Autoriseret person)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Myndighedens segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BEKRÆFTELSE AF YDERLIGERE KONTROL *

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Yderligere kontrol

Underskrift

 

 

 

 

 

 

 

(Autoriseret person)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Myndighedens segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Yderligere kontrol

Underskrift

 

 

 

 

 

 

 

(Autoriseret person)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Myndighedens segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Yderligere kontrol

Underskrift

 

 

 

 

 

 

 

(Autoriseret person)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Myndighedens segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*   Denne del af certifikatet skal tilpasses af administrationen, så det fremgår, om man har foretaget yderligere kontroller således, som det foreskrives i afsnit 19.1.1.4.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

YDERLIGERE KONTROL I HENHOLD TIL AFSNIT A/19.3.7.2 I ISPS-KODEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DET ATTESTERES HERMED, at man ved en yderligere kontrol i henhold til afsnit 19.3.7.2 i del A i ISPS-koden har konstateret, at skibet er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel XI-2 i konventionen og del A i ISPS-koden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Underskrift

 

 

 

 

 

 

 

(Autoriseret person)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Myndighedens segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BEKRÆFTELSE AF FORLÆNGELSE AF CERTIFIKATETS GYLDIGHED, HVIS DET ER GYLDIGT I MINDRE END 5 ÅR, IDET AFSNIT A/19.3.3 I ISPS-KODEN FINDER ANVENDELSE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skibet overholder de relevante bestemmelser i del A i ISPS-koden, og certifikatet skal i henhold til afsnit 19.3.3 i del A i ISPS-koden accepteres som gyldigt indtil

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Underskrift

 

 

 

 

 

 

 

(Autoriseret person)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Myndighedens segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BEKRÆFTELSE, HVOR FORNYELSESKONTROL ER UDFØRT OG AFSNIT A/ 19.3.4 I ISPS-KODEN FINDER ANVENDELSE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skibet overholder de relevante bestemmelser i del A i ISPS-koden, og certifikatet skal i henhold til afsnit 19.3.4 i del A i ISPS-koden accepteres som gyldigt indtil

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Underskrift

 

 

 

 

 

 

 

(Autoriseret person)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Myndighedens segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BEKRÆFTELSE AF FORLÆNGELSE AF CERTIFIKATETS GYLDIGHED INDTIL ANLØB I KONTROLHAVN, IDET AFSNIT A/19.3.5 I ISPS-KODEN FINDER ANVENDELSE, ELLER I EN RESPITPERIODE, HVOR AFSNIT A/19.3.6 I ISPS-KODEN FINDER ANVENDELSE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette certifikat skal i henhold til afsnit 19.3.5 / 19.3.6 *) i del A i ISPS-koden accepteres som gyldigt indtil  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Underskrift

 

 

 

 

 

 

 

(Autoriseret person)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Myndighedens segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BEKRÆFTELSE AF UDSKYDELSE AF UDLØBSDATO, IDET AFSNIT A/19.3.7.1 I ISPS-KODEN FINDER ANVENDELSE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I henhold til afsnit 19.3.7.1 i del A i ISPS-koden er den nye udløbsdato )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Underskrift

 

 

 

 

 

 

 

(Autoriseret person)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Myndighedens segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*)   Det ikke relevante overstreges.

)   Hvis denne del af certifikatet udfyldes, skal udløbsdatoen på certifikatets forside ændres tilsvarende.


Bilag 2

Formular, midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat

MIDLERTIDIGT INTERNATIONALT SKIBSSIKRINGSCERTIFIKAT

(Officielt stempel)

Certifikat nr.

(Land)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstedt i henhold til

DEN INTERNATIONALE KODE FOR SIKRING AF SKIBE OG HAVNEFACILITETER

(ISPS-KODE)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

af administrationen i

 

 

 

 

 

(Land)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

af

 

 

(Autoriseret person eller organisation)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skibets navn

: ................................................................

Kendetegn (tal eller bogstaver)

: ................................................................

Registreringshavn

: ................................................................

Skibstype

: ................................................................

Bruttotonnage

: ................................................................

IMO-nummer

: ................................................................

Rederiets navn og adresse

: ................................................................

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er dette et efterfølgende, midlertidigt certifikat? Ja/Nej *

I bekræftende fald angives det første midlertidige certifikats udstedelsesdato ..................

DET ATTESTERES HERMED, at kravene i afsnit A / 19.4.2 i ISPS-koden er overholdt.

Dette certifikat udstedes i henhold til afsnit A/19.4 i ISPS-koden .

Dette certifikat er gyldigt indtil ............................................................................. ...................

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstedt i  

 

 

 

(Certifikatets udstedelsessted)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dato

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Underskrift for den behørigt bemyndigede embedsmand, der udsteder certifikatet)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Den udstedende administrations segl eller stempel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*   Det ikke relevante overstreges

 


Del B

Vejledning om bestemmelserne i Kapitel XI-2 i bilaget til den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974 med ændringer og Del A i denne kode

1. Indledning

Generelt

1.1   Det fremgår af præamblen til denne kode, at kapitel XI-2 og del A i denne kode udgør de nye internationale rammer, som øger den maritime sikring, og som skibe og havnefaciliteter samarbejde kan anvende til at opspore og forhindre handlinger, der truer sikringen af søtransportsektoren.

1.2   I denne indledning gøres der kort rede for de processer, der tænkes anvendt ved fastlæggelsen og gennemførelsen af de foranstaltninger og tiltag, der er nødvendige for at opnå og opretholde overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel XI-2 og i del A i denne kode, og de vigtigste af de elementer, der vejledes om, identificeres. Vejledningen findes i punkt 2-19. Den indeholder ligeledes de vigtigste betragtninger, der bør tages under overvejelse, når vejledningen skal anvendes i tilknytning til skibe og havnefaciliteter.

1.3   Hvis læseren udelukkende er interesseret i skibe, anbefales det på det kraftigste, at denne del af koden læses som et hele, navnlig afsnittene om havnefaciliteter. Det samme gør sig gældende for dem, hvis primære interesse er havnefaciliteter; de bør også læse afsnittene vedrørende skibe.

1.4   Vejledningen i nedenstående afsnit vedrører hovedsageligt beskyttelse af skibet, når det befinder sig i en havnefacilitet. Der kunne imidlertid opstå situationer, hvor et skib kan udgøre en trussel for havnefaciliteten, f.eks. fordi det, når det er anløbet havnefaciliteten, kan anvendes som base for et angreb. Når der overvejes passende sikringsforanstaltninger til at imødegå skibsbaserede trusler mod sikkerheden, skal de personer, der udfører havnefacilitetens sikringsvurdering, eller som udarbejder havnefacilitetens sikringsplan, overveje at foretage hensigtsmæssige tilpasninger af vejledningen i nedenstående afsnit.

1.5   Læseren gøres opmærksom på, at intet i denne del af koden skal læses eller fortolkes i modstrid med nogen af bestemmelserne i enten kapitel XI-2 eller i del A i denne kode, og at nævnte bestemmelser altid har forrang for og tilsidesætter enhver utilsigtet uoverensstemmelse, der ved en fejltagelse måtte være kommet til udtryk i denne del af koden. Vejledningen i denne del af koden skal altid læses, fortolkes og anvendes på en måde, der er i forenelig med de mål og principper, der er opstillet i kapitel XI-2 og del A i denne kode.

De kontraherende staters ansvar

1.6   De kontraherende stater har i henhold til bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode forskellige ansvarsområder, der bl.a. omfatter:

–   fastsættelse af det gældende sikringsniveau

–   godkendelse af skibets sikringsplan og af relevante ændringer til en tidligere godkendt plan

–   kontrol med skibenes opfyldelse af bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode og udstedelse af det internationale skibssikringscertifikat til skibene

–   bestemmelse af, hvilke havnefaciliteter på deres område der skal udpege en sikringsofficer for havnefaciliteten, som vil få ansvaret for udarbejdelse af havnefacilitetens sikringsplan

–   udarbejdelse og godkendelse af havnefacilitetens sikringsvurdering og af eventuelle senere ændringer af en tidligere godkendt vurdering

–   godkendelse af havnefacilitetens sikringsplan og eventuelle senere ændringer af en tidligere godkendt plan og

–   gennemførelse af kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger

–   afprøvning af godkendte planer og

–   meddelelse af information til IMO og skibsfarts- og havneindustrierne.

1.7   De kontraherende stater kan udpege eller oprette udpegede myndigheder inden for regeringen, som i forbindelse med havnefaciliteterne skal varetage deres sikringsopgaver i henhold til kapitel XI-2 og del A i denne kode og gøre det muligt for anerkendte sikringsorganisationer at udføre visse arbejdsopgaver i forbindelse med havnefaciliteter, men den endelige afgørelse om accept og godkendelse af dette arbejde skal foretages af den kontraherende stat eller den udpegede myndighed. Administrationerne kan også uddelegere gennemførelsen af visse sikringsrelaterede opgaver vedrørende skibe til anerkendte sikringsorganisationer. Følgende opgaver eller aktiviteter kan ikke uddelegeres til en anerkendt sikringsorganisation:

–   at fastsætte det gældende sikringsniveau;

–   bestemmelse af, hvilke havnefaciliteter på en kontraherende stats område der skal udpege en sikringsofficer for havnefaciliteten og udarbejde en sikringsplan for havnefaciliteten

–   godkendelse af en sikringsvurdering for havnefaciliteten eller af eventuelle senere ændringer af en tidligere godkendt vurdering

–   godkendelse af en sikringsplan for havnefaciliteten eller af eventuelle senere ændringer af en tidligere godkendt plan

–   gennemførelse af kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger, og

–   at fastsætte kravene til en sikringserklæring.

Fastsættelse af sikringsniveau

1.8   De kontraherende stater har ansvaret for fastsættelse af det sikringsniveau, der gælder på et givent tidspunkt og kan finde anvendelse på skibe og havnefaciliteter. Del A i denne kode definerer tre sikringsniveauer til brug på internationalt plan. Disse er:

–   Sikringsniveau 1, normalt; det niveau, som skibe og havnefaciliteter normalt opererer ved

–   Sikringsniveau 2, forhøjet; dette niveau gælder så længe der er en forhøjet sikringsrisiko og

–   Sikringsniveau 3, ekstraordinært; dette niveau gælder i den periode, hvor der er en sandsynlig eller overhængende risiko for en sikringsrelateret hændelse.

Rederiet og skibet

1.9   Ethvert rederi, der har skibe, som kapitel XI-2 og del A i denne kode finder anvendelse på, skal udpege en sikringsofficer for rederiet og en sikringsofficer for skibet for hvert af dets skibe. Disse sikringsofficerers forpligtelser, ansvarsområder og uddannelseskrav samt kravene til øvelser er fastlagt i del A i denne kode.

1.10   Rederiets sikringsofficer skal bl.a. sikre, at skibets sikringsvurdering gennemføres korrekt, at der udarbejdes en sikringsplan for skibet, som indsendes til godkendelse af eller på vegne af administrationen og derefter anbringes om bord på hvert af de skibe, som del A i denne kode finder anvendelse på, og i henhold til hvilken den pågældende person er blevet udpeget som rederiets sikringsofficer.

1.11   Skibets sikringsplan skal indeholde de operationelle og fysiske sikringsforanstaltninger, som skibet selv skal træffe for at sikre, at det altid opererer på sikringsniveau 1. Planen skal ligeledes indeholde de supplerende eller intensiverede sikringsforanstaltninger, som skibet selv kan træffe for at gå til og operere på sikringsniveau 2, når det får besked på at gøre dette. Endvidere skal planen angive de eventuelle forberedende foranstaltninger, som skibet kan træffe for at muliggøre en øjeblikkelig reaktion på instruktioner, som skibet måtte få fra dem, der på sikringsniveau 3 reagerer på en sikringsrelateret hændelse eller truslen herom.

1.12   De skibe, som kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode finder anvendelse på, skal have og operere i overensstemmelse med en sikringsplan for skibet, der er godkendt af eller på vegne af administrationen. Rederiets og skibets sikringsofficer skal sørge for, at planen til enhver tid er relevant og effektiv, hvilket indebærer gennemførelse af interne revisioner. Ændringer af nogle af de elementer i en godkendt plan, som administrationen har bestemt kræver godkendelse, skal indsendes til behandling og godkendelse, før de indarbejdes i den godkendte plan og gennemføres af skibet.

1.13   Skibet skal have et internationalt skibssikringscertifikat, hvoraf det fremgår, at det opfylder kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode. Del A i denne kode omfatter bestemmelser vedrørende kontrol og certificering af skibets opfyldelse af kravene på grundlag af en indledende, fornyet eller foreløbig kontrol.

1.14   Når et skib er anløbet en havn eller er på vej mod en havn i en kontraherende stat, har den kontraherende stat ret til i henhold til bestemmelserne i regel XI-2/9 at gennemføre forskellige kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger i tilknytning til dette skib. Skibet er underlagt havnestatens kontroltilsyn, men sådanne tilsyn vil normalt kun i undtagelsestilfælde omfatte en undersøgelse af skibets sikringsplan. Skibet kan også underlægges supplerende kontrolforanstaltninger, hvis den kontraherende stat, der gennemfører kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger, har grund til at tro, at skibets sikkerhed eller sikkerheden i de havnefaciliteter, det har anløbet, er bragt i fare.

1.15   Det er også et krav, at skibet om bord skal have information, der på anmodning kan stilles til rådighed for den kontraherende stat, og hvoraf det fremgår, hvem der har ansvaret for at træffe beslutning om beskæftigelse af skibets besætning og om forskellige aspekter med hensyn til skibets anvendelse.

Havnefaciliteten

1.16   De enkelte kontraherende stater skal sørge for, at der udføres en sikringsvurdering for alle de havnefaciliteter, der er beliggende på deres område, og som betjener skibe i international sejlads. Den kontraherende stat, en udpeget myndighed eller en anerkendt sikringsorganisation kan foretage denne vurdering. Den afsluttede sikringsvurdering for havnefaciliteten skal godkendes af den pågældende kontraherende stat eller udpegede myndighed. Denne godkendelse kan ikke uddelegeres. Sikringsvurderingerne for havnefaciliteten skal jævnligt tages op til fornyet gennemgang.

1.17   Havnefacilitetens sikringsvurdering er grundlæggende set en risikoanalyse af alle aspekter af en havnefacilitets operationer for at vurdere, hvilke(n) del(e) af den, der har størst risiko og/eller sandsynlighed for at blive udsat for et angreb. Sikringsrisikoen afhænger af truslen om et angreb kombineret med målets sårbarhed og følgerne af et angreb.

  Vurderingen skal omfatte følgende elementer:

–   den sandsynlige trussel mod havneinstallationerne og –infrastrukturen skal klarlægges;

–   de potentielt sårbare områder skal identificeres; og

–   følgerne af eventuelle hændelser skal beregnes.

  Når analysen er afsluttet, vil det være muligt at foretage en generel vurdering af risikoniveauet. Havnefacilitetens sikringsvurdering vil bidrage til at klarlægge, hvilke havnefaciliteter der skal udpege en sikringsofficer for havnefaciliteten og udarbejde en sikringsplan for havnefaciliteten.

1.18   De havnefaciliteter, der skal opfylde kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode, skal udpege en sikringsofficer for havnefaciliteten. Disse sikringsofficerers forpligtelser, ansvarsområder og uddannelseskrav samt kravene til øvelser er fastlagt i del A i denne kode.

1.19   Havnefacilitetens sikringsplan skal angive de operationelle og fysiske sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten skal træffe for at sikre, at den altid opererer på sikringsniveau 1. Planen skal ligeledes angive de supplerende eller intensiverede sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten selv kan træffe for at gå til og operere på sikringsniveau 2, når den får besked på at gøre dette. Endvidere skal planen indeholde de eventuelle forberedende foranstaltninger, som havnefaciliteten kan træffe for at muliggøre en øjeblikkelig reaktion på instruktioner fra dem, der på sikringsniveau 3 reagerer på en sikringsrelateret hændelse eller truslen herom.

1.20   De havnefaciliteter, der skal opfylde kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode, skal have og operere i overensstemmelse med en sikringsplan for havnefaciliteten, der er godkendt af den pågældende kontraherende stat eller udpegede myndighed. Havnefacilitetens sikringsofficer skal gennemføre planens bestemmelser og kontrollere, at den til stadighed er effektiv og relevant, hvilket indebærer bestilling af interne revisioner af planens anvendelse. Ændringer af nogle af de elementer i en godkendt plan, som den kontraherende stat eller den pågældende udpegede myndighed har bestemt kræver godkendelse, skal indsendes til behandling og godkendelse, før de indarbejdes i den godkendte plan og gennemføres i havnefaciliteten. Den pågældende kontraherende stat eller udpegede myndighed kan teste planens effektivitet. Havnefacilitetens sikringsvurdering, som har dannet grundlag for udviklingen af planen, skal regelmæssigt tages op til fornyet gennemgang. Alle disse aktiviteter kan føre til ændring af den godkendte plan. Eventuelle ændringer af bestemte elementer i en godkendt plan skal godkendes af den kontraherende stat eller den pågældende udpegede myndighed.

1.21   Skibe, der anvender havnefaciliteterne, kan underlægges havnestatskontroltilsyn og supplerende kontrolforanstaltninger som anført i regel XI-2/9. De relevante myndigheder kan anmode om information om skibet, dets last, passagerer og besætning, inden skibet anløber havnen. Adgang til havnen kan under visse omstændigheder nægtes.

Information og kommunikation

1.22   I kapitel XI-2 og del A i denne kode kræves det, at de kontraherende stater skal indsende visse oplysninger til Den Internationale Søfartsorganisation IMO, og at oplysningerne stilles til rådighed for at muliggøre en effektiv kommunikation mellem de kontraherende stater og mellem rederiets/skibets sikringsofficerer og havnefacilitetens sikringsofficerer.

2. Definitioner

2.1   Der findes ingen vejledning om definitionerne i kapitel XI-2 eller del A i denne kode.

2.2   I denne del af koden:

.1   forstås ved »afsnit« et afsnit af del A i koden og angives som »afsnit A/<efterfulgt af afsnittets nummer>«;

.2   forstås ved »punkt« et punkt i denne del af koden og angives som »punkt<efterfulgt af punktets nummer>«; og

.3   forstås ved »kontraherende stat«, når det anvendes i punkt 14-18, »den kontraherende stat, på hvis område havnefaciliteten er beliggende« med reference til den »udpegede myndighed«.

3. Anvendelse

Generelt

3.1   Vejledningen i denne del af koden skal tages i betragtning, når kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode gennemføres.

3.2   Det skal imidlertid slås fast, at det omfang, i hvilket vejledningen om skibe finder anvendelse, afhænger af skibstype, skibets last og/eller passagerer, dets handelsmønstre og de særlige karakteristika for de havnefaciliteter, som skibet anløber.

3.3   Hvad angår vejledningen om havnefaciliteter afhænger det omfang, i hvilket denne vejledning finder anvendelse, ligeledes af havnefaciliteterne, skibstyper, der benytter havnefaciliteten, de besøgende skibes last- og/eller passagerer og handelsmønstre.

3.4   Det er ikke tanken, at bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode skal finde anvendelse på havnefaciliteter, der er designet til og hovedsageligt anvendes til militære formål.

4. De kontraherende staters ansvar

Vurderingernes og planernes sikkerhed

4.1   De kontraherende stater skal sikre sig, at der findes passende foranstaltninger til at undgå uautoriseret afsløring af eller adgang til sikkerhedsfølsomt materiale vedrørende skibets sikringsvurderinger, skibets sikringsplaner, havnefacilitetens sikringsvurderinger og havnefacilitetens sikringsplaner og til de individuelle vurderinger eller planer.

Udpegede myndigheder

4.2   De kontraherende stater kan identificere en udpeget myndighed inden for regeringen, som kan udføre deres sikringsopgaver i tilknytning til havnefaciliteterne som anført i kapitel XI-2 eller del A i denne kode.

Anerkendte sikringsorganisationer

4.3   De kontraherende stater kan give en anerkendt sikringsorganisation bemyndigelse til at gennemføre visse sikringsrelaterede aktiviteter, herunder:

.1   godkendelse af skibets sikringsplaner eller ændringer heraf på vegne af administrationen

.2   kontrol og certificering af skibenes overholdelse af kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode på vegne af administrationen, og

.3   gennemførelse af de sikringsvurderinger for havnefaciliteten, som den kontraherende stat kræver.

4.4   En anerkendt sikringsorganisation kan også rådgive eller assistere rederier eller havnefaciliteter om sikringsspørgsmål, herunder sikringsvurderinger for skibe, skibes sikringsplaner, havnefaciliteters sikringsvurderinger og havnefaciliteters sikringsplaner. Dette kan indebære udarbejdelse af en sikringsvurdering eller –plan for skibet eller en sikringsvurdering eller –plan for havnefaciliteten. Hvis en anerkendt sikringsorganisation har udarbejdet en sådan sikringsvurdering eller –plan for et skib, skal den samme anerkendte sikringsorganisation ikke have bemyndigelse til at godkende den pågældende sikringsplan for skibet.

4.5   Når de kontraherende stater giver bemyndigelse til en anerkendt sikringsorganisation, skal de overveje organisationens kompetence. En anerkendt sikringsorganisation skal kunne godtgøre:

.1   ekspertise inden for relevante sikringsaspekter

.2   passende kendskab til skibs- og havneoperationer, herunder kendskab til skibsdesign og –konstruktion, hvis de leverer ydelser i tilknytning til skibe, og havnedesign og –konstruktion, hvis de leverer ydelser i tilknytning til havnefaciliteter

.3   deres evne til at vurdere de sandsynlige sikringsrisici, der kan opstå i forbindelse med skibs- og havnefacilitetsoperationer, herunder grænsefladen mellem skib og havn, og hvordan sådanne risici kan minimeres.

.4   deres evne til at opretholde og forbedre deres personales ekspertise

.5   deres evne til at overvåge deres personales fortsatte troværdighed

.6   deres evne til at opretholde passende forholdsregler for at undgå uautoriseret afsløring af eller adgang til sikkerhedsfølsomt materiale

.7   deres kendskab til kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode og relevante nationale og internationale lovgivnings- og sikkerhedskrav

.8   deres kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre

.9   deres kendskab til genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

.10   deres kendskab til genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der muligvis truer sikkerheden

.11   deres kendskab til de teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltningerne, og

.12   deres kendskab til sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer og deres operationelle begrænsninger.

  De kontraherende stater, herunder administrationerne, skal, når de uddelegerer specifikke opgaver til en anerkendt sikringsorganisation, sikre sig, at den anerkendte sikringsorganisation er i besiddelse af den kompetence, der er nødvendig for at udføre opgaven.

4.6   En anerkendt organisation som defineret i regel I/6, og som opfylder kravene i regel XI-1/1, kan udpeges som en anerkendt sikringsorganisation, hvis den er i besiddelse af den relevante sikringsrelaterede ekspertise, der er opstillet i punkt 4.5.

4.7   En havnemyndighed eller havnefacilitet kan udpeges som en anerkendt sikringsorganisation, hvis den er i besiddelse af den relevante sikringsrelaterede ekspertise, der er opstillet i punkt 4.5.

Fastsættelse af sikringsniveau

4.8   Ved fastsættelse af sikringsniveauet skal de kontraherende stater tage hensyn til generelle og specifikke trusselsoplysninger. De kontraherende stater skal fastsætte sikringsniveauet for skibe eller havnefaciliteter på et af følgende tre niveauer:

–   Sikringsniveau 1: normalt, det niveau, som skibe og havnefaciliteter normalt opererer ved

–   Sikringsniveau 2: forhøjet; dette niveau gælder, så længe der er en forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse, og

–   Sikringsniveau 3: ekstraordinært; dette niveau gælder i en periode, hvor der er en sandsynlig eller overhængende risiko for en sikringsrelateret hændelse.

4.9   anvendes, når der foreligger pålidelige oplysninger om, at en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende. Sikringsniveau 3 bør kun fastsættes i den periode, hvor den påviste sikringstrussel eller den faktiske sikringsrelaterede hændelse består. Mens sikringsniveauerne kan ændre sig fra sikringsniveau 1, over sikringsniveau 2 til sikringsniveau 3, er der ligeledes mulighed for, at sikringsniveauerne kan ændre sig direkte fra sikringsniveau 1 til sikringsniveau 3.

4.10   Skibsføreren har til enhver tid det endelige ansvar for skibets sikkerhed. Selv på sikringsniveau 3 kan skibsføreren anmode om en tydeliggørelse eller ændring af instruktioner udstedt af dem, der reagerer på en sikringsrelateret hændelse eller en trussel herom, hvis der er grund til at antage, at overholdelse af en af instruktionerne kan bringe skibets sikkerhed i fare.

4.11   Rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer skal på det tidligst muligt tidspunkt tage kontakt til havnefacilitetens sikringsofficer i den havnefacilitet, som skibet har til hensigt at anløbe, for at fastsætte det sikringsniveau, der gælder for det pågældende skib i havnefaciliteten. Når havnefacilitetens sikringsofficer har etableret kontakt til et skib, skal denne vejlede skibet om eventuelle efterfølgende ændringer i havnefacilitetens sikringsniveau og forsyne skibet med alle relevante sikringsoplysninger.

4.12   Et individuelt skib kan under særlige omstændigheder operere ved et højere sikringsniveau end den havnefacilitet, det anløber, men der kan ikke være tale om, at et skib opererer ved et lavere sikringsniveau end den havnefacilitet, det anløber. Hvis et skib har et højere sikringsniveau end den havnefacilitet, det har til hensigt at anløbe, skal rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer uden ophold orientere havnefacilitetens sikringsofficer. Havnefacilitetens sikringsofficer skal i samråd med rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer foretage en vurdering af situationen og aftale passende sikringsforanstaltninger med skibet, der kan indebære udfyldelse og underskrivelse af en sikringserklæring.

4.13   De kontraherende stater skal overveje, hvordan oplysninger om ændringer i sikringsniveauer kan formidles hurtigt. Administrationerne kan ønske at anvende NAVTEX-meddelelser eller efterretninger for søfarende som en metode til at meddele sådanne ændringer i sikringsniveauer til skibet, rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer. Eller de ønsker måske at overveje andre kommunikationsmetoder, der indebærer en tilsvarende eller bedre hastighed og dækning. De kontraherende stater skal fastlægge metoder til at oplyse havnefaciliteternes sikringsofficer om ændringerne i sikringsniveauer. De kontraherende stater skal opstille og vedligeholde kontaktoplysningerne til en liste over dem, der skal informeres om ændringer i sikringsniveauer. Mens sikringsniveauet ikke behøver at blive betragtet som specielt følsomt, kan de bagved liggende trusselsoplysninger være yderst følsomme. De kontraherende stater skal nøje overveje, hvilken type oplysninger der skal gives og oplysningernes detaljeringsgrad, og den metode, der skal anvendes til at formidling til skibets sikringsofficer, rederiets sikringsofficer og havnefacilitetens sikringsofficer.

Kontaktpunkter og oplysninger om sikringsplaner for havnefaciliteter

4.14   Når en havnefacilitet har en sikringsplan for havnefaciliteten, skal dette meddeles organisationen, og disse oplysninger skal stilles til rådighed for rederiets og skibets sikringsofficerer. Det er ikke nødvendigt at offentliggøre andre oplysninger om havnefacilitetens sikringsplan, end at denne eksisterer. De kontraherende stater bør overveje at oprette enten centrale eller regionale kontaktpunkter eller andre metoder til at levere ajourførte oplysninger om de steder, hvor der findes en sikringsplan for havnefaciliteten, samt kontaktoplysninger for den relevante sikringsofficer. Det skal offentliggøres, at der findes sådanne kontaktpunkter. De kan ligeledes give oplysninger om anerkendte sikringsorganisationer, der er udpeget til at handle på vegne af den kontraherende stat, sammen med nærmere oplysninger om de specifikke ansvarsområder og vilkår i forbindelse med den myndighed, der er uddelegeret til sådanne anerkendte sikringsorganisationer.

4.15   Såfremt en havn ikke har en sikringsplan for havnefaciliteten (og derfor ikke har en sikringsofficer for havnefaciliteten), skal det centrale eller regionale kontaktpunkt kunne henvise til en passende kvalificeret person i land, der om nødvendigt kan sørge for, at de relevante sikringsforanstaltninger er på plads i den tid, skibet ligger i havnen.

4.16   De kontraherende stater skal også offentliggøre kontaktoplysninger om de regeringsembedsmænd, som et skibs, et rederis og en havnefacilitets sikringsofficer kan indberette sikringsproblemer til. Disse regeringsembedsmænd skal vurdere sådanne indberetninger, før de gennemfører passende forholdsregler. Sådanne indberettede problemer kan vedrøre sikringsforanstaltninger, der henhører under en anden kontraherende stats ansvar. I dette tilfælde skal de kontraherende stater overveje at kontakte deres modpart i den anden kontraherende stat for at drøfte, hvorvidt afhjælpende foranstaltninger vil være hensigtsmæssige. Med henblik herpå skal kontaktoplysninger om regeringsembedsmændene meddeles IMO.

4.17   De kontraherende stater skal også på anmodning stille oplysningerne i punkt 4.14 til 4.16, til rådighed for andre kontraherende stater.

Identifikationsdokumenter

4.18   De kontraherende stater opfordres til at udstede passende identifikationsdokumenter til de regeringsembedsmænd, der har bemyndigelse til at gå om bord på skibe eller få adgang til havnefaciliteter under udøvelsen af deres officielle pligter, og til at fastlægge procedurer for kontrol af sådanne dokumenters gyldighed.

Faste og flydende platforme og mobile offshore-boreenheder på stedet

4.19   De kontraherende stater skal overveje at fastlægge passende sikringsforanstaltninger for faste og flydende platforme og mobile offshore-boreenheder på stedet for at muliggøre kontakt med skibe, der skal opfylde bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode.

Skibe, der ikke skal overholde del A i denne kode

4.20   De kontraherende stater skal overveje at fastlægge passende sikringsforanstaltninger for at forbedre sikkerheden for skibe, som ikke er omfattet af dette kapitel XI-2 og del A i denne kode, og for at sikre, at eventuelle sikringsbestemmelser, der gælder for sådanne skibe, tillader aktiviteter med skibe, der er omfattet af del A i denne kode.

Trusler mod skibe og andre hændelser på havet

4.21   De kontraherende stater skal stille generel vejledning til rådighed om de foranstaltninger, der anses for at være hensigtsmæssige for at nedbringe sikringsrisikoen for skibe, der sejler under deres flag, når de er på havet. De skal formidle specifik rådgivning om, hvilke skridt der skal tages på sikringsniveauerne 1-3, hvis:

.1   der sker en ændring i det sikringsniveau, der gælder for skibet, mens det er på havet, f.eks. på grund af det geografiske område, i hvilket det opererer, eller i tilknytning til skibet selv, og

.2   der sker en sikringsrelateret hændelse eller foreligger en trussel herom, der involverer skibet, mens det er på havet.

  De kontraherende stater skal fastlægge de bedste metoder og procedurer med dette formål for øje. I tilfælde af et umiddelbart forestående angreb, skal skibet søge at etablere direkte kommunikationslinjer med dem, der i flagstaten har ansvaret for at reagere på sikringsrelaterede hændelser.

4.22   De kontraherende stater skal ligeledes oprette et kontaktpunkt, der kan yde sikringsrådgivning til alle skibe:

.1   der har ret til at sejle under deres flag, eller

.2   som opererer i deres territorialfarvand eller har meddelt, at de har til hensigt at sejle ind i deres territorialfarvand.

4.23   De kontraherende stater skal tilbyde rådgivning til skibe, der opererer i deres territorialfarvand eller har meddelt, at de har til hensigt at sejle ind i deres territorialfarvand, og denne rådgivning vil kunne omfatte råd:

.1   om at ændre eller udsætte den påtænkte passage

.2   om at sejle ad en bestemt rute eller fortsætte til et nærmere bestemt sted

.3   om tilgængeligheden af personale eller udstyr, der vil kunne placeres på skibet

.4   om at koordinere passagen, ankomsten til eller afsejlingen fra havnen, så de kan eskorteres af patruljefartøjer, fly eller helikopter.

  De kontraherende stater skal minde skibe, der opererer i deres territorialfarvand, eller som har meddelt, at de har til hensigt at sejle ind i deres territorialfarvand, om eventuelle områder med midlertidigt sejlforbud, som de har offentliggjort.

4.24   De kontraherende stater skal henstille til skibe, der opererer i deres territorialfarvand, eller som har meddelt, at de har til hensigt at sejle ind i deres territorialfarvand, at de for at beskytte skibet eller for at beskytte andre skibe i nærheden hurtigt gennemfører enhver sikringsforanstaltning, som den kontraherende stat måtte have krævet.

4.25   De planer, som de kontraherende stater udarbejder med de formål, der er opstillet i punkt 4.22, skal omfatte oplysninger om et passende kontaktpunkt i den kontraherende stat, herunder administrationen, der er tilgængeligt 24 timer i døgnet. Disse planer skal ligeledes omfatte oplysninger om de omstændigheder, under hvilke administrationen mener, at der skal søges bistand fra nærliggende kyststater, og en procedure for etablering af kontakt mellem havnefacilitetens sikringsofficer og skibets sikringsofficer.

Alternative sikringsaftaler

4.26   De kontraherende stater kan, når de overvejer, hvordan de skal gennemføre kapitel XI-2 og del A i denne kode, indgå en eller flere aftaler med en eller flere kontraherende stater. En aftale er begrænset til korte internationale rejser på faste ruter mellem havnefaciliteter på aftaleparternes område. De kontraherende stater skal, når de indgår aftalen og efterfølgende, høre andre kontraherende stater og administrationer, der har interesse i aftalens virkninger. Skibe, der sejler under andre landes flag, end de lande, der er parter i aftalen, bør kun have tilladelse til at besejle de faste ruter, der er omfattet af aftalen, hvis deres administration er indforstået med, at skibet skal overholde aftalebestemmelserne, og kræver, at skibet gør det. En sådan aftale kan under ingen omstændigheder bringe sikringsniveauet for andre skibe og havnefaciliteter, der ikke er omfattet af den, i fare, og mere specifikt kan alle skibe, der er omfattet af en sådan aftale, ikke udføre aktiviteter med skibe, der ikke er omfattet af aftalen. Enhver operationel grænseflade, der gennemføres af skibe, som er omfattet af aftalen, skal indgå i denne. Der skal løbende føres tilsyn med, hvordan den enkelte aftale fungerer, og den skal ændres, når der opstår behov herfor, idet den under alle omstændigheder skal tages op til fornyet behandling hvert femte år.

Ækvivalente ordninger for havnefaciliteter

4.27   For visse spec i fikke havnefaciliteter med begrænsede eller specielle operationer, men med mere end lejlighedsvis trafik, kan det være hensigtsmæssigt at sikre overensstemmelse med sikringsforanstaltninger, der er ækvivalente med dem, der er foreskrevet i kapitel XI-2 og i del A i denne kode. Dette kan navnlig være tilfældet for terminaler såsom dem, der er tilknyttet fabrikker eller kajpladser uden hyppige transaktioner.

Bemandingsniveau

4.28   Når administrationen fastsætter minimumsbemandingen af et skib, skal den tage hensyn til, at bestemmelserne om minimumsbemandingen i regel V/14 kun vedrører en sikker sejlads. Administrationen skal også tage hensyn til en eventuel ekstra arbejdsbyrde, som gennemførelsen af skibets sikringsplan vil kunne medføre, og sikre, at skibet er tilstrækkeligt og effektivt bemandet. I denne forbindelse skal administrationen kontrollere, at skibene kan overholde de krav til hviletid og andre foranstaltninger til at undgå træthed, som er vedtaget i national lovgivning, i tilknytning til alle de pligter om bord på skibet, der er pålagt de forskellige besætningsgrupper.

Kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger

Generelt

4.29   I regel XI-2/9 beskrives de kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på skibe i henhold til kapitel XI-2. Den er opdelt i tre særskilte afsnit; kontrol med skibe, der allerede er i en havn, kontrol med skibe, der har til hensigt at anløbe en anden kontraherende stats havn, og supplerende bestemmelser, der finder anvendelse på begge situationer.

4.30   Regel XI-2/9.1, kontrol med skibe i havn, gennemfører et system for kontrol med skibe, mens de ligger i et fremmed lands havn, hvor den kontraherende stats behørigt bemyndigede embedsmænd (behørigt bemyndigede embedsmænd) har ret til at gå om bord på skibet for at kontrollere, at de krævede certifikater er i orden. Hvis der er indlysende grund til at tro, at skibet ikke opfylder reglerne, kan der derefter gennemføres yderligere kontrolforanstaltninger såsom ekstra tilsyn eller tilbageholdelse. Dette afspejler de aktuelle kontrolsystemer. Regel XI-2/9.1 bygger på sådanne systemer og muliggør supplerende foranstaltninger (herunder bortvisning af et skib fra en havn som en kontrolforanstaltning), når behørigt bemyndigede embedsmænd har indlysende grund til at tro, at et skib ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode. Regel XI-2/9.3 beskriver sikringsforanstaltninger, der fremmer en retfærdig og proportional gennemførelse af disse supplerende foranstaltninger.

4.31   Regel XI-2/9.2 anvender kontrolforanstaltninger for at sikre, at skibe, der ønsker at anløbe en anden kontraherende stats havn, opfylder bestemmelserne, og indfører en helt anden opfattelse af kontrol i kapitel XI-2, der udelukkende vedrører sikkerhed. I henhold til denne regel kan der gennemføres foranstaltninger, inden skibet anløber havnen, for bedre at garantere sikkerheden. Ligesom i regel XI-2/9.1 er dette supplerende kontrolsystem baseret på tanken om indlysende grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode, og omfatter væsentlige sikringsforanstaltninger i regel XI-2/9.2.2. og XI-2/9.2.5 samt i regel XI-2/9.3.

4.32   Indlysende grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene, betyder bevis for eller pålidelige oplysninger om, at skibet ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode, idet der tages hensyn til vejledningen i denne del af koden. Sådanne beviser eller pålidelige oplysninger kan være et resultat af den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse eller observationer indhentet i forbindelse med kontrollen af skibets internationale skibssikringscertifikat eller midlertidige internationale skibssikringscertifikat, der er udstedt i henhold til del A i denne kode (certifikat) eller fra andre kilder. Selv hvis et gyldigt certifikat forefindes om bord på skibet, kan de behørigt bemyndigede embedsmænd stadig have indlysende grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene, baseret på deres professionelle bedømmelse.

4.33   Som eksempler på mulige indlysende grunde i henhold til regel XI-2/9.1 og XI-2/9.2 kan nævnes:

.1   beviser fra en gennemgang af certifikatet for, at det er ugyldigt eller udløbet

.2   beviser for eller pålidelige oplysninger om, at der er alvorlige mangler ved det sikringsanordninger, den dokumentationen eller de forholdsregler, der kræves i kapitel XI-2 og del A i denne kode

.3   modtagelse af en rapport eller en klage, der efter den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse indeholder pålidelige oplysninger, der klart indikerer, at skibet ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode

.4   beviser for eller observation af, at skibsføreren eller skibets besætning efter den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse ikke er bekendt med vigtige sikringsprocedurer om bord på skibet eller ikke kan gennemføre øvelser i tilknytning til skibets sikkerhed, eller at sådanne procedurer eller øvelser ikke er blevet gennemført

.5   beviser for eller observation af, at centrale besætningsmedlemmer efter den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse ikke er i stand til at kommunikere ordentligt med andre centrale besætningsmedlemmer med sikringsansvar om bord på skibet

.6   beviser for eller pålidelige oplysninger om, at skibet har taget personer om bord eller har lastet stores eller varer i en havnefacilitet eller fra et andet skib, hvor enten havnefaciliteten eller det andet skib overtræder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode, og det pågældende skib ikke har udfyldt en sikringserklæring og ej heller truffet passende særlige eller supplerende sikringsforanstaltninger eller ikke har overholdt passende skibssikringsprocedurer

.7   beviser for eller pålidelige oplysninger om, at skibet har taget personer om bord eller har lastet stores eller varer i en havnefacilitet eller fra en anden kilde (f.eks. et andet skib eller helikopteroverførsel), hvor enten havnefaciliteten eller den anden kilde ikke er omfattet af kapitel XI-2 eller del A i denne kode, og skibet ikke har truffet passende, specifikke eller supplerende sikringsforanstaltninger eller overholdt passende sikringsprocedurer, og

.8   hvis skibet er i besiddelse af et midlertidigt internationalt skibssikringscertifikat, der løbende er udstedt efterfølgende, som beskrevet i afsnit A/19.4, og hvis skibets eller rederiets formål med at anmode om et sådant certifikat i henhold til den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse er at undgå fuld overensstemmelse med kapitel XI-2 og del A i denne kode ud over den periode, hvor det oprindeligt udstedte midlertidige certifikat er gældende, som beskrevet i afsnit A/19.4.4.

4.34   De internationale lovmæssige konsekvenser af regel XI-2/9 er særlig relevante, og reglen skal gennemføres under hensyntagen til regel XI-2/2.4, da der kan opstå situationer, hvor der enten vil blive truffet foranstaltninger, der falder uden for kapitel XI-2, eller hvor der skal tages hensyn til rettigheder, som skibe, der ikke er omfattet af kapitel XI-2, har. Regel XI-2/9 afholder således ikke de kontraherende stater fra at træffe foranstaltninger med udgangspunkt i og i overensstemmelse med international lov for at garantere personers, skibes, havnefaciliteters eller anden ejendoms sikkerhed i tilfælde, hvor skibet, selv om det er i overensstemmelse med kapitel XI-2 og del A i denne kode, stadig anses for at indebære en sikringsrisiko.

4.35   Når en kontraherende stat pålægger et skib kontrolforanstaltninger, skal administrationen uden ophør kontaktes med tilstrækkelige oplysninger til, at den kan samarbejde fuldt ud med den kontraherende stat.

Kontrol af skibe i havn

4.36   Når den manglende overensstemmelse enten skyldes defekt udstyr eller mangelfuld dokumentation, der fører til, at skibet tilbageholdes, og den manglende overensstemmelse ikke kan afhjælpes i den havn, hvor kontrollen udføres, kan den kontraherende stat tillade skibet at sejle til en anden havn, forudsat at eventuelle betingelser aftalt mellem havnestaterne og administrationen eller skibsføreren opfyldes.

Skibe, der har til hensigt at anløbe en anden kontraherende stats havn

4.37   Regel XI-2/9.2.1 indeholder en liste over de oplysninger, som de kontraherende stater kan kræve fra et skib som betingelse for tilladelse til at anløbe en havn. En af oplysningerne på listen er bekræftelse af eventuelle specielle eller supplerende foranstaltninger, som skibet har truffet i løbet af de sidste ti anløb af en havnefacilitet. Som eksempel kan nævnes:

.1   oversigter over de foranstaltninger, der er truffet, mens skibet lå i en havnefacilitet i et land, der ikke er en kontraherende stat, navnlig de foranstaltninger, som normalt ville være blevet truffet af havnefaciliteterne beliggende på de kontraherende staters område, og

.2   eventuelle sikringserklæringer, der er underskrevet med havnefaciliteter eller andre skibe.

4.38   En anden oplysning på listen, der kan kræves som en betingelse for tilladelse til at anløbe en havn, er bekræftelse af, at der er blevet opretholdt passende skibssikringsprocedurer i forbindelse med aktiviteter mellem skibe udført inden for den periode, hvor de seneste ti anløb af en havnefacilitet har fundet sted. Der skal normalt ikke fremlægges journaler over overførsler af lodser, toldere, immigrationsmyndigheder, sikringsmedarbejdere eller over bunkring, lægtring, lastning af stores og lodsning af affald fra skibet i havnefaciliteter, da disse aktiviteter normalt er omfattet af havnefacilitetens sikringsplan. Som eksempler på oplysninger, der kan kræves, kan nævnes:

.1   journaler over de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med aktiviteter med et skib, der sejler under et flag tilhørende et land, som ikke er en kontraherende stat, navnlig de foranstaltninger, der normalt ville blive truffet af skibe, der sejler under de kontraherende staters flag

.2   journaler over de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med aktiviteter med et skib, der sejler under en kontraherende stats flag, men ikke skal opfylde bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode, såsom en kopi af eventuelle sikkerhedscertifikater, der er udstedt til skibet i henhold til andre bestemmelser, og

.3   såfremt personer eller gods, der er bjerget på havet, er om bord, alle kendte oplysninger om disse personer eller dette gods, herunder deres identitet, når den er kendt, og resultaterne af eventuelle kontroller udført på skibets vegne for at fastslå de bjergede personers sikringsstatus. Det er ikke hensigten med kapitel XI-2 eller del A i denne kode at forsinke eller forhindre, at personer i havsnød, bringes til et sikkert sted. Hensigten med kapitel XI-2 og del A i denne kode er alene at give landene tilstrækkelige oplysninger til, at de kan opretholde deres sikkerhedsmæssige integritet.

4.39   Som eksempler på andre praktiske sikringsoplysninger, der kan kræves som en forudsætning for adgang til en havn som et led i beskyttelsen af personer, havnefaciliteter, skibe og anden ejendom, kan nævnes:

.1   oplysninger indeholdt i den Fortløbende Skibshistoriske Oversigt (Continuous Synopsis Record)

.2   skibets position på tidspunktet for indberetningen

.3   skibets forventede ankomst til havnen

.4   mandskabsliste

.5   generel beskrivelse af skibets last

.6   passagerliste, og

.7   de oplysninger, der i henhold til regel XI-2/5 skal foreligge.

4.40   Regel XI-2/9.2.5 giver skibsføreren mulighed for, når denne informeres om havnestatens hensigt om at gennemføre kontrolforanstaltninger i henhold til regel XI-2/9.2, at trække sit ønske om at anløbe havnen tilbage. Hvis skibsføreren trækker sit ønske tilbage, finder regel XI-2/9 ikke længere anvendelse, og eventuelle andre skridt, der tages, skal være baseret på og i overensstemmelse med international lov.

Tillægsbestemmelser

4.41   I alle tilfælde, hvor et skib nægtes adgang til eller bortvises fra en havn, skal alle kendte oplysninger meddeles myndighederne i de relevante lande. Denne meddelelse skal omfatte følgende oplysninger, når de er kendt:

.1   skibets navn, dets flag, skibets identifikationsnummer, kaldesignal, skibstype og last

.2   årsagen til at adgang til en havn eller havneområder nægtes eller til bortvisning fra sådanne faciliteter

.3   hvis relevant, arten af den eventuelle manglende opfyldelse af sikringsforanstaltningerne

.4   hvis relevant, nærmere oplysninger om ethvert forsøg på at afhjælpe den manglende overensstemmelse, herunder eventuelle betingelser, der er pålagt skibet på den pågældende rejse

.5   tidligere anløbne havne og den næste oplyste anløbshavn

.6   tidspunkt for afsejling og anslået sandsynlig anløbstid i disse havne

.7   eventuelle instruktioner til skibet f.eks. indberetning af rute

.8   tilgængelige oplysninger om det sikringsniveau, som skibet i øjeblikket opererer på

.9   oplysninger om eventuelle kontakter, som havnestaten har haft med administrationen

.10   kontaktpunkt i den havnestat, der udarbejder rapporten, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger

.11   mandskabsliste, og

.12   eventuelle andre relevante oplysninger.

4.42   De relevante lande, der skal kontaktes, bør omfatte landene langs skibets forventede sejlrute til den næste anløbshavn, navnlig hvis skibet ønsker at sejle ind i et af disse landes territorialfarvand. Andre relevante lande kunne være tidligere anløbshavne, så yderligere oplysninger kan indhentes og sikringsspørgsmål i tilknytning til tidligere anløbne havne løses.

4.43   De behørigt bemyndigede embedsmænd skal, når de udøver deres kontrol- og overensstemmelsesbeføjelser, sikre, at eventuelle skridt eller foranstaltninger, der pålægges skibene, er proportionale med den manglende overholdelse. Sådanne foranstaltninger eller skridt skal være rimelige og mindst være af den alvor eller varighed, der er påkrævet for at afhjælpe eller afbøde den manglende overensstemmelse.

4.44   Ordet »forsinkelse« i regel XI-2/9.3.5.1 henviser også til situationer, hvor skibet i overensstemmelse med de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne regel, uretmæssigt nægtes at anløbe havnen eller uretmæssigt bortvises fra havnen.

Skibe fra ikke-kontraherende stater og skibe, der er for små til at være omfattet af aftalen

4.45   De kontraherende stater skal ikke behandle skibe, der sejler under flag tilhørende et land, som ikke er en kontraherende stat i aftalen, og som ikke er part i 1988 SOLAS-protokollen 2) , mere favorabelt. Tilsvarende skal kravene i regel XI-2/9 og vejledningen i denne del af koden anvendes på disse skibe.

4.46   Skibe, der er for små til at være omfattet af aftalen, er underlagt de foranstaltninger, som landene gennemfører for at opretholde sikkerheden. Sådanne foranstaltninger skal træffes under behørig hensyntagen til kravene i kapitel XI-2 og vejledningen i denne del af koden.

5. Sikringserklæring

Generelt

5.1   En sikringserklæring skal udfyldes, når den kontraherende stat, på hvis område havnefaciliteten er beliggende, skønner det nødvendigt, eller når skibet skønner det nødvendigt.

5.1.1   Resultaterne af havnefacilitetens sikringsvurdering kan vise, at der er behov for en sikkerhedserklæring, og årsagerne til og de omstændigheder, under hvilke en sikkerhedserklæring er påkrævet, skal fremgå af havnefacilitetens sikringsplan.

5.1.2   En administration kan tilkendegive, at der er behov for en sikringserklæring for skibe, der har ret til at sejle under dens flag, eller som følge af en sikringsvurdering for skibet, og dette skal fremgå af skibets sikringsplan.

5.2   Det er sandsynligt, at der vil blive krævet en sikringserklæring ved højere sikringsniveauer, når et skib har et højere sikringsniveau end havnefaciliteten eller et andet skib, som det har en grænseflade med, og i forbindelse med grænsefladen mellem skib og havn eller aktiviteter mellem skibe, der indebærer en højere risiko for personer, ejendom eller miljø af årsager, der er specifikke for det pågældende skib, herunder dets last eller passagerer eller omstændighederne i havnefaciliteten eller en kombination af disse faktorer.

5.2.1   Såfremt et skib eller en administration på vegne af skibe, der har ret til at sejle under dens flag, anmoder om, at der udfyldes en sikringserklæring, skal havnefacilitetens sikringsofficer eller skibets sikringsofficer anerkende anmodningen og drøfte passende sikringsforanstaltninger.

5.3   Havnefacilitetens sikringsofficer kan ligeledes tage initiativet til en sikringserklæring forud for en grænseflade mellem skib og havn, der i henhold til den godkendte sikringsvurdering for havnefaciliteten giver anledning til særlig bekymring. Som eksempel kan nævnes ombordtagning eller landsætning af passagerer og overførsel, lastning eller lodsning af farligt gods eller farlige stoffer. Havnefacilitetens sikringsvurdering kan også identificere faciliteter i eller i nærheden af tæt befolkede områder eller økonomisk betydningsfulde operationer, der kræver en sikringserklæring.

5.4   Det vigtigste formål med en sikringserklæring er at sikre en aftale mellem skibet og havnefaciliteten eller med andre skibe, det har en grænseflade med, vedrørende de respektive sikringsforanstaltninger, som de hver især skal gennemføre i henhold til bestemmelserne i deres respektive godkendte sikringsplaner.

5.4.1   Den aftalte sikringserklæring skal underskrives og dateres af både havnefaciliteten og skibet/skibene afhængigt af omstændighederne for at dokumentere overensstemmelse med kapitel XI-2 og del A i denne kode og skal omfatte dens varighed, det/de relevante sikringsniveau/sikringsniveauer og de relevante kontaktoplysninger.

5.4.2   En ændring i sikringsniveau kan gøre det påkrævet, at udfylde en ny eller ændret sikringserklæring.

5.5   Sikringserklæringen skal udfyldes på engelsk, fransk eller spansk, eller på et sprog, der er fælles for såvel havnefaciliteten og skibet eller skibene afhængigt af omstændighederne.

5.6   En model til en sikringserklæring findes i tillæg 1 til denne del af koden. Denne model bruges til en sikringserklæring mellem et skib og en havnefacilitet. Hvis sikringserklæringen skal dække to skibe, skal denne model tilpasses tilsvarende.

6. Rederiets forpligtelser

Generelt

6.1   I henhold til regel XI-2/5 skal rederiet forsyne skibsføreren med de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde rederiets krav i henhold til bestemmelserne i denne regel. Disse oplysninger skal bl.a. omfatte følgende:

.1   de parter, der er ansvarlige for ansættelse af personale på skibet, såsom skibsadministrationsselskaber, forhyringskontorer, kontrahenter, koncessionshavere (f.eks. detailforretninger, kasinoer osv.)

.2   de parter, der træffer beslutning om skibets anvendelse, herunder tidsbefragter(e) eller bareboatbefragter(e), eller enhver anden enhed, der fungerer i en sådan egenskab, og

.3   såfremt skibet anvendes på vilkår, der er gældende for en befragter, kontaktoplysninger for disse befragtere, herunder tids- eller sejladsbefragtere.

6.2   I henhold til regel XI-2/5 er rederiet forpligtet til at ajourføre og holde disse oplysninger opdateret, når og hvis der opstår ændringer.

6.3   Disse oplysninger skal foreligge på engelsk, fransk eller spansk.

6.4   Når der er tale om skibe bygget før den 1. juli 2004, skal disse oplysninger afspejle den faktiske tilstand på denne dato.

6.5   Når der er tale om skibe bygget på eller efter den 1. juli 2004 og skibe bygget før den 1. juli 2004, og som ikke var i drift den 1. juli 2004, skal oplysningerne gives fra den dato, hvor skibet tages i brug, og de skal afspejle den faktiske tilstand på denne dato.

6.6   Når et skib tages ud af brug efter den 1. juli 2004, skal oplysningerne gælde fra den dato, hvor skibet igen tages i brug, og de skal afspejle den faktiske tilstand på denne dato.

6.7   Tidligere oplysninger, der ikke vedrører den faktiske tilstand på denne dato, behøver ikke at blive opbevaret om bord.

6.8   Når et andet rederi overtager ansvaret for skibets drift, behøver oplysninger om det rederi, der tidligere ejede skibet, ikke at blive om bord.

Derudover findes der anden relevant vejledning i afsnit 8, 9 og 13.

7. Skibssikkerhed

Den relevante vejledning findes i afsnit 8, 9 og 13.

8. Skibets sikringsvurdering

Sikringsvurdering

8.1   Rederiets sikringsofficer har ansvaret for at sikre, at der foretages en sikringsvurdering for de enkelte skibe i rederiets flåde, der skal opfylde bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode, og som rederiets sikringsofficer har ansvaret for. Rederiets sikringsofficer behøver ikke personligt at påtage sige alle opgaverne i tilknytning til stillingen, men ansvaret for, at de udføres korrekt, ligger i sidste ende hos den enkelte sikringsofficer i rederiet.

8.2   Rederiets sikringsofficer skal, inden skibets sikringsvurdering påbegyndes, sikre sig, at der drages fordel af de tilgængelige oplysninger om vurderingen af truslen mod de havne, som skibet vil anløbe, eller hvor passagerer tages om bord eller landsættes, og om havnefaciliteterne og deres beskyttelsesforanstaltninger. Rederiets sikringsofficer skal undersøge tidligere rapporter om lignende sikringsbehov. Hvor det er muligt, skal rederiets sikringsofficer mødes med de relevante personer på skibet og i havnefaciliteterne for at drøfte formålet med vurderingen og vurderingsmetoden. Rederiets sikringsofficer skal følge eventuelle specifikke retningslinjer, som udstikkes af de kontraherende stater.

8.3   En sikringsvurdering for skibet skal omfatte følgende elementer om bord på eller i skibet:

.1   fysisk sikring

.2   strukturel integritet

.3   personlige beskyttelsessystemer

.4   proceduremæssige fremgangsmåder

.5   radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk, og

.6   andre områder, der, hvis de beskadiges eller anvendes til ulovlig observation, kan indebære en risiko for personer, ejendom eller arbejdet om bord på skibet eller i havnefaciliteten.

8.4   De personer, der er involveret i en sikringsvurdering for skibet, skal kunne trække på ekspertbistand vedrørende:

.1   kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre

.2   genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

.3   genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen

.4   teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger

.5   metoder, der anvendes til at forårsage en sikringsrelateret hændelse

.6   sprængstoffers virkninger på skibets strukturer og udstyr

.7   skibssikkerhed

.8   forretningspraksis i forbindelse med grænsefladen mellem skib og havn

.9   udarbejdelse af nødplaner, nødberedskab og reaktion

.10   fysisk sikring

.11   radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk

.12   skibsteknik, og

.13   skibs- og havneoperationer.

8.5   Rederiets sikringsofficer skal indhente og registrere de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en vurdering, herunder:

.1   skibets generelle indretning

.2   placeringen af de områder, hvortil adgangen begrænses, såsom kommandobroen, maskinrum i kategori A og andre kontrolstationer defineret i kapitel II-2 osv.

.3   placeringen af de faktiske eller potentielle adgangssteder til skibet, og deres funktion

.4   tidevandsændringer, der kan indvirke på skibets sårbarhed eller sikkerhed

.5   lastrummene og lastemetoder

.6   placeringen af skibets stores og vigtigste vedligeholdelsesudstyr

.7   placeringen af uledsaget bagage

.8   det nød- og stand-by-udstyr, der er tilgængeligt for at opretholde vigtige tjenester

.9   besætningens størrelse, eventuelle eksisterende sikringsopgaver og eventuelle eksisterende uddannelseskrav i rederiet

.10   eksisterende sikringsanordninger til beskyttelse af passagerer og besætning

.11   nød- og evakueringsudgange og samlestationer, der skal opretholdes for at sikre, at nødevakuering af skibet foregår i god ro og orden og på en sikker måde

.12   eksisterende aftaler med private sikringsselskaber, der leverer sikringstjenester på skibe og på landjorden, og

.13   eksisterende sikringsforanstaltninger og –procedurer, herunder tilsyn og kontrolprocedurer, identifikationssystemer, overvågningsudstyr, personlige identifikationsdokumenter og kommunikation, alarmer, belysning, adgangskontrol og andre relevante systemer.

8.6   Skibets sikringsvurdering skal undersøge hvert enkelt af de identificerede adgangssteder, herunder åbne dæk, og vurdere sandsynligheden for, at de kan bruges af personer, der måtte ønske at bryde sikringen. Dette omfatter adgangssteder, der er tilgængelige for såvel personer med legitim adgang som personer, der søger at opnå uautoriseret adgang.

8.7   Skibets sikringsvurdering skal overveje den fortsatte relevans af de eksisterende sikringsforanstaltninger, –retningslinjer, –procedurer og –operationer både under normale vilkår og i nødsituationer og udstikke retningslinjer for sikkerhed omfattende:

.1   områder med adgangsbegrænsning

.2   procedurer i forbindelse med brand eller andre nødsituationer

.3   det omfang, i hvilket skibets besætning, passagerer, besøgende, sælgere, teknikere, der foretager reparationer, dokarbejdere osv. skal overvåges

.4   sikkerhedspatruljers hyppighed og effektivitet

.5   adgangskontrolsystemer, herunder identifikationssystemer

.6   sikringskommunikationssystemer og -procedurer

.7   sikringsdøre, barrierer og belysning, og

.8   sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer, hvis sådanne forefindes.

8.8   Skibets sikringsvurdering skal overveje, hvilke personer, aktiviteter, tjenester og operationer det er vigtigt at beskytte. Dette omfatter:

.1   skibets besætning

.2   passagerer, besøgende, sælgere, teknikere, der udfører reparationer, havnefacilitetens personale osv.

.3   kapaciteten til at opretholde en sikker sejlads og et sikkert beredskab

.4   lasten, navnlig farligt gods eller farlige stoffer

.5   skibets stores

.6   skibets sikringskommunikationsudstyr og -systemer, hvis sådanne forefindes.

.7   skibets sikringsovervågningsudstyr og –systemer, hvis sådanne forefindes.

8.9   Skibets sikringsvurdering skal overveje alle de mulige trusler, der kan omfatte følgende typer af sikringsrelaterede hændelser:

.1   beskadigelse eller ødelæggelse af skibet eller en havnefacilitet f.eks. ved hjælp af sprængstofanordninger, ildspåsættelse, sabotage eller hærværk

.2   kapring eller kidnapning af skibet eller af personer om bord på det

.3   manipulation af lasten, vigtigt skibsudstyr eller –systemer eller skibets stores

.4   uautoriseret adgang eller brug, herunder tilstedeværelse af blinde passagerer

.5   smugling af våben eller udstyr, herunder masseødelæggelsesvåben

.6   brug af skibet til at transportere personer, der agter at forårsage en sikringsrelateret hændelse, og/eller deres udstyr

.7   brug af selve skibet som våben eller som et middel til at forårsage beskadigelse eller ødelæggelse

.8   angreb fra søsiden, mens skibet ligger fortøjet eller opankret, og

.9   angreb på søen.

8.10   Skibets sikringsvurdering skal tage hensyn til alle tænkelige sårbare områder, der kan omfatte:

.1   konflikter mellem sikkerhedsforanstaltninger og sikringsforanstaltninger

.2   konflikter mellem opgaver om bord på skibet og sikringsopgaver

.3   vagtopgaver, besætningens størrelse, navnlig med hensyn til betydningen for besætningens træthed, årvågenhed og ydeevne

.4   eventuelle påviste mangler ved sikkerhedsuddannelsen, og

.5   sikringsanordninger og –systemer, herunder kommunikationssystemer.

8.11   Rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer skal altid være opmærksomme på den virkning, som sikringsforanstaltninger kan have på skibets besætning, som skal opholde sig på skibet i lange perioder. Når der udvikles sikringsforanstaltninger, skal der tages særlig hensyn til besætningens bekvemmelighed, komfort og privatliv og dens kapacitet til at opretholde sikringsforanstaltningernes effektivitet over lange perioder.

8.12   Når skibets sikringsvurdering er afsluttet, skal der udarbejdes en rapport bestående af et resumé af, hvordan vurderingen er blevet gennemført, en beskrivelse af de enkelte sårbare områder, der er blevet påvist i løbet af vurderingen, og en beskrivelse af modforholdsregler, som vil kunne anvendes for at beskytte hvert enkelt sårbart område. Rapporten skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.

8.13   Er skibets sikringsvurdering ikke foretaget af rederiet, skal rapporten om skibets sikringsvurdering gennemgås og godkendes af rederiets sikringsofficer.

Sikringstilsyn på stedet

8.14   Sikringstilsynet på stedet udgør en integrerende del af enhver sikringsvurdering af skibet. Sikringstilsynet på stedet skal undersøge og evaluere eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, –procedurer og –operationer med det formål at:

.1   sørge for, at alle skibets sikringsfunktioner virker tilfredsstillende;

.2   overvåge områder med adgangsbegrænsning for at sikre, at kun bemyndigede personer har adgang hertil;

.3   kontrollere adgangen til skibet, herunder eventuelle identifikationssystemer

.4   overvåge dækarealer og områder omkring skibet;

.5   kontrollere ombordtagningen af personer og deres effekter (ledsaget og uledsaget bagage og besætningens personlige effekter)

.6   overvåge håndteringen af lasten og leveringen af skibets stores, og

.7   sikre, at skibets sikringskommunikation, –information og –udstyr er lettilgængelig.

9. Skibets sikringsplan

Generelt

9.1   Rederiets sikringsofficer har ansvaret for, at skibets sikringsplan udarbejdes og forelægges til godkendelse. Indholdet af hver enkelt sikringsplan for skibet afhænger af det bestemte skib, den vedrører. Skibets sikringsplan identificerer skibets særlige karakteristika og de potentielle trusler og sårbare områder. Ved udarbejdelsen af skibets sikringsplan skal følgende punkter behandles indgående. Administrationerne kan fastlægge retningslinjer for udarbejdelsen og indholdet af en sikringsplan for skibet.

9.2   Alle sikringsplaner for skibe skal:

.1   gøre detaljeret rede for skibets organisatoriske sikringsstruktur

.2   gøre detaljeret rede for forholdet til rederiet, havnefaciliteterne, andre skibe og relevante myndigheder med ansvar på sikringsområdet

.3   gøre detaljeret rede for kommunikationssystemerne for at muliggøre en effektiv, løbende kommunikation på skibet og mellem skibet og andre, herunder havnefaciliteter

.4   gøre detaljeret rede for de grundlæggende, operationelle og fysiske sikringsforanstaltninger for sikringsniveau 1, der er indført

.5   gøre detaljeret rede for de supplerende sikringsforanstaltninger, der vil gøre det muligt for skibet uden ophør at gå til sikringsniveau 2, og når det er nødvendigt, sikringsniveau 3

.6   sikre en regelmæssig gennemgang eller revision af skibets sikringsplan og ændringer heraf i lyset af indhøstede erfaringer eller ændrede omstændigheder, og

.7   procedurer for indberetning til de relevante kontraherende staters kontaktpunkter.

9.3   Udarbejdelsen af en effektiv sikringsplan for skibet skal baseres på en grundig vurdering af alle spørgsmål i tilknytning til skibets sikkerhed, herunder især en indgående evaluering af det enkelte skibs fysiske og operationelle karakteristika, herunder rejsemønster.

9.4   Alle sikringsplaner for skibe skal godkendes af eller på vegne af administrationen. Hvis en administration benytter sig af en anerkendt sikringsorganisation til at gennemgå eller godkende skibets sikringsplan, bør den anerkendte sikringsorganisation ikke være associeret med nogen anden anerkendt sikringsorganisation, der har udarbejdet eller bistået med udarbejdelsen af planen.

9.5   Rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer skal fastlægge procedurer for:

.1   vurdering af skibets sikringsplans fortsatte effektivitet, og

.2   gennemførelse af ændringer af planen efter, at den er godkendt.

9.6   Sikringsforanstaltningerne i skibets sikringsplan skal være indført, når den indledende kontrol af overensstemmelsen med kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode gennemføres. Ellers kan det krævede internationale skibssikringscertifikat ikke udstedes. Såfremt der efterfølgende opstår en fejl i sikringsanordningeret eller –systemerne, eller en sikringsforanstaltning af en eller anden grund suspenderes, skal der indføres ækvivalente midlertidige sikringsforanstaltninger, som skal meddeles til og godkendes af administrationen.

Tilrettelæggelse af skibets sikringsopgaver og deres effektivitet

9.7   Ud over vejledningen i afsnit 9.2 skal skibets sikringsplan omfatte følgende, der vedrører alle sikringsniveauer:

.1   opgaver og ansvar, der påhviler besætningsmedlemmer med en sikringsopgave

.2   procedurer eller sikringsforanstaltninger, der er nødvendige for at opretholde uafbrudt kommunikation til enhver tid

.3   procedurer, der er nødvendige for at kunne vurdere den fortsatte effektivitet af sikringsprocedurer, sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer, hvis disse forefindes, herunder procedurer til påvisning og afhjælpning af fejl eller uregelmæssigheder ved udstyr eller systemer

.4   procedurer og praksis med det formål at beskytte sikkerhedsfølsomme oplysninger, der opbevares i papirudgave eller i elektronisk format

.5   sikrings- og overvågningsudstyrets og sikrings- og overvågningssystemernes type og vedligeholdelseskrav, hvis de forefindes

.6   procedurer til at sikre en tidstro indsendelse og vurdering af rapporter om mulige brud på sikringen eller sikringsproblemer, og

.7   procedurer til oprettelse, vedligeholdelse og ajourføring af en oversigt over eventuelt farligt gods eller farlige stoffer, der transporteres om bord, herunder deres placering.

9.8   Den resterende del af dette afsnit vedrører specifikt de sikringsforanstaltninger, der kan træffes på hvert sikringsniveau, omfattende:

.1   adgang til skibet for besætning, passagerer, besøgende osv.

.2   områder med adgangsbegrænsning på skibet

.3   håndtering af lasten

.4   levering af skibets stores

.5   håndtering af uledsaget bagage, og

.6   overvågning af skibets sikkerhed.

Adgang til skibet

9.9   Skibets sikringsplan skal fastlægge sikringsforanstaltningerne omfattende alle adgangsveje til skibet, der er identificeret i skibets sikringsplan. Der kan bl.a. være tale om:

.1   adgangslejdere

.2   adgangsbroer

.3   adgangsramper

.4   adgangsdøre, sideluger, koøjer og porte

.5   fortøjningstrosser og ankerkæder, samt

.6   kraner og hejseanordninger.

9.10   For hver af disse skal det fremgå af sikringsplanen for skibet, for hvilke områder adgangsbegrænsningen eller –forbuddet gælder på hvert sikringsniveau. For hvert sikringsniveau skal det fremgå af skibets sikringsplan, hvilken type begrænsning eller forbud der gælder, og hvordan begrænsningen eller forbuddet vil blive håndhævet.

9.11   Skibets sikringsplan skal for hvert sikringsniveau fastslå, hvilke identifikationsredskaber, der kræves for at få adgang til skibet og for, at en person kan opholde sig på skibet uden at blive anråbt, hvilket kan indebære udvikling af et passende identifikationssystem, der muliggør permanent og midlertidig identifikation af henholdsvis besætning og besøgende. Ethvert skibsidentifikationssystem skal, når det er praktisk muligt, koordineres med det system, der anvendes af havnefaciliteten. Passagerer skal kunne bevise deres identitet ved hjælp af boarding pas, billetter osv., men skal ikke gives adgang til områder med adgangsbegrænsning uden overvågning. Skibets sikringsplan skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at identifikationssystemerne opdateres regelmæssigt, og at misbrug af procedurerne underlægges disciplinærstraf.

9.12   Personer, der er uvillige eller ude af stand til at bevise deres identitet og/eller gøre rede for formålet med deres besøg, når de anmodes om det, skal nægtes adgang til skibet, og deres forsøg på at opnå adgang skal alt efter omstændighederne indberettes til skibets sikringsofficer, rederiets sikringsofficer, havnefacilitetens sikringsofficer og til de nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet.

9.13   Skibets sikringsplan skal fastsætte hyppigheden af adgangskontrollerne, navnlig hvis de skal anvendes tilfældigt eller lejlighedsvist.

Sikringsniveau 1

9.14   På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan opstille sikringsforanstaltningerne i forbindelse med kontrol med adgangen til skibet, hvor følgende kan finde anvendelse:

.1   kontrol med identiteten på alle de personer, der forsøger at komme om bord på skibet og bekræftelse af deres begrundelse herfor ved at tjekke f.eks. påmønstringsinstrukser, passagerbilletter, boarding pas, arbejdsordrer osv.

.2   skibet skal i samarbejde med havnefaciliteten sikre, at der etableres specifikke sikre områder, hvor kontrol og visitering af personer, ransagning af bagage (herunder håndbagage), personlige ejendele, køretøjer og deres indhold kan foretages

.3   skibet skal i samarbejde med havnefaciliteten sikre, at køretøjer, der skal lastes om bord på bilfærger, ro-ro skibe og andre passagerskibe, ransages med den hyppighed, der kræves i skibets sikringsplan, inden de tages om bord på skibet

.4   adskillelse af kontrollerede personer og deres personlige ejendele fra personer, der ikke er blevet kontrolleret, og deres personlige ejendele

.5   adskillelse af ombordtagning og landsætning af passagerer

.6   identificering af adgangssteder, som skal sikres eller bemandes for at forhindre uautoriseret adgang

.7   forhindring af adgang til uovervågede steder, der ligger op til områder, hvortil passagerer og besøgende har adgang, ved aflåsning eller andet, og

.8   sikkerhedsbriefing af hele personalet om mulige trusler, procedurer for indberetning af mistænkelige personer, genstande eller aktiviteter og behovet for årvågenhed.

9.15   På sikringsniveau 1 skal alle de personer, der søger at få adgang til skibet, kunne visiteres. Hyppigheden af sådanne visitationer, herunder stikprøvevisitationer, skal fremgå af den godkendte sikringsplan for skibet og skal godkendes specifikt af administrationen. Sådanne visitationer gennemføres muligvis bedst af havnefaciliteten i tæt samarbejde med skibet og nærheden af dette. Medlemmer af skibets besætning skal ikke tvinges til at visitere deres kolleger eller ransage deres personlige effekter, med mindre der foreligger en klar sikkerhedsmæssig begrundelse herfor. Enhver visitering skal gennemføres på en sådan måde, at der fuldt ud tages hensyn til den enkeltes menneskerettigheder, og således at deres grundlæggende menneskelige værdighed beskyttes.

Sikringsniveau 2

9.16   På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan opstille de sikringsforanstaltninger, der skal gennemføres for at beskytte mod den forhøjede risiko for en sikringsrelateret hændelse og for at sikre større årvågenhed og en strengere kontrol, og som kan omfatte:

.1   udpegning af ekstra personale til at afpatruljere dækområderne i de stille timer for at forhindre uautoriseret adgang

.2   begrænsning af antallet af adgangssteder til skibet, identificering af de adgangssteder, der skal lukkes, og af metoder til at sikre dem på en passende måde

.3   forhindring af adgang til skibet fra vandsiden, herunder f.eks. i samarbejde med havnefaciliteten postering af patruljebåde

.4   etablering af et område med adgangsbegrænsning på skibets landside i tæt samarbejde med havnefaciliteten

.5   hyppigere og mere omfattende visitering af personer og ransagning af personlige ejendele og køretøjer, der kører om bord eller lastes på skibet

.6   eskortering af besøgende på skibet

.7   supplerende, specifik sikkerhedsbriefing af hele besætningen om eventuelle påviste trusler, idet procedurerne for indberetning af mistænkelige personer, genstande eller aktiviteter samt behovet for øget årvågenhed understreges, og

.8   gennemførelse af en fuldstændig eller delvis ransagning af skibet.

Sikringsniveau 3

9.17   På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   begrænsning af adgangen til et enkelt, kontrolleret adgangssted

.2   begrænsning af adgangen til dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom

.3   vejledning af personer om bord

.4   indstilling af ombordstagning eller landsætning

.5   indstilling af lasteoperationer, leverancer osv.

.6   evakuering af skibet

.7   flytning af skibet, og

.8   forberedelse til en fuldstændig eller delvis ransagning af skibet.

Områder med adgangsbegrænsning på skibet

9.18   Skibets sikringsplan skal identificere de områder med adgangsbegrænsning, der skal oprettes på skibet, specificere deres omfang, anvendelsestidspunkter, de sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at kontrollere adgangen til dem og for at kontrollere de aktiviteter, der udfoldes i dem. Formålet med områder med adgangsbegrænsning er:

.1   at forhindre uautoriseret adgang

.2   at beskytte passagerer, besætning og havnefacilitetens personale eller personale fra andre kontorer, som har tilladelse til at være om bord på skibet

.3   at beskytte følsomme sikringsområder på skibet, og

.4   at beskytte lasten og skibets stores mod manipulering.

9.19   Skibets sikringsplan skal sikre, at der fastlægges klare politikker og praksis for kontrol med adgangen til alle områder med adgangsbegrænsning.

9.20   Skibets sikringsplan skal indeholde bestemmelser om, at alle områder med adgangsbegrænsning skal afmærkes klart med skilte, hvoraf det fremgår, at adgang er begrænset, og at uautoriseret tilstedeværelse i området udgør et brud på sikringen.

9.21   Områder med adgangsbegrænsning kan omfatte bl.a.:

.1   kommandobroen, maskinrum i kategori A og andre kontrolstationer som defineret i kapitel II-2

.2   områder, hvor der findes sikrings- og overvågningsudstyr, sikrings- og overvågningssystemer og kontrolsystemer i tilknytning hertil samt belysningskontrolsystemer

.3   ventilations- og airconditioningsystemer og andre lignende områder

.4   områder med adgang til drikkevandstanke, pumper eller indsugningsrørsystemer

.5   områder med farligt gods eller farlige stoffer

.6   områder med lastepumper og deres kontrolsystemer

.7   lastrum og rum indeholdende skibets stores

.8   mandskabskvarterer, og

.9   alle andre områder, hvortil rederiets sikringsofficer på grundlag af skibets sikringsvurdering bestemmer at der skal være begrænset adgang for at opretholde skibets sikkerhed.

Sikringsniveau 1

9.22   På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes på områder med adgangsbegrænsning, og som kan omfatte følgende:

.1   aflåsning eller sikring af adgangssteder

.2   anvendelse af overvågningsudstyr til at overvåge områderne

.3   anvendelse af vagter eller patruljer, og

.4   anvendelse af automatiske indtrængningsalarmer, der kan alarmere skibets besætning om, at der finder en uautoriseret indtrængen sted.

Sikringsniveau 2

9.23   På sikringsniveau 2 skal hyppigheden og omfanget af overvågningen af og kontrollen med adgangen til områder med adgangsbegrænsning intensiveres for at sikre, at kun autoriserede personer har adgang. Skibets sikringsplan skal fastlægge de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes, og som kan omfatte:

.1   oprettelse af områder med adgangsbegrænsning, der ligger op til adgangssteder

.2   løbende kontrol af overvågningsudstyret, og

.3   udpegning af ekstra personale til at holde vagt ved eller patruljere områder med adgangsbegrænsning.

Sikringsniveau 3

9.24   På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal omfatte de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   oprettelse af ekstra områder med adgangsbegrænsning på skibet i nærheden af den sikringsrelaterede hændelse eller det sted, hvor sikringstruslen formodes at være, hvortil adgang nægtes, og

.2   ransagning af områder med adgangsbegrænsning som en del af ransagningen af skibet.

Håndtering af lasten

9.25   Sikringsforanstaltningerne i forbindelse med håndtering af lasten skal:

.1   forhindre manipulation, og

.2   forhindre, at last, som det ikke er meningen, at skibet skal transportere, accepteres og lastes om bord på skibet.

9.26   Sikringsforanstaltningerne, hvoraf nogle muligvis skal gennemføres i samarbejde med havnefaciliteten, skal omfatte procedurer for kontrol af lagerlisten ved skibets adgangssteder. Når lasten er om bord på skibet, skal den kunne identificeres som værende blevet godkendt til lastning på skibet. Derudover skal der udvikles sikringsforanstaltninger for at sikre, at der ikke manipuleres med lasten, når den er kommet om bord.

Sikringsniveau 1

9.27   På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten, og som kan omfatte følgende:

.1   rutinemæssig kontrol af lasten, lasttransportenheder og lastrum inden og mens lasthåndteringsoperationer finder sted

.2   kontroller for at sikre, at den last, der lastes, svarer til lastdokumentationen

.3   i samarbejde med havnefaciliteten sikre, at køretøjer, der skal lastes om bord på bilfærger, ro-ro skibe og passagerskibe, ransages med den hyppighed, der kræves i skibets sikringsplan, inden de tages om bord på skibet, og

.4   kontrol af forseglinger eller andre metoder, der anvendes for at forhindre manipulation.

9.28   Kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af:

.1   visuel og fysisk undersøgelse, og

.2   scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde.

9.29   Når der foretages regelmæssige eller gentagne lastninger, kan rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer efter aftale med havnefaciliteten indgå aftaler med skippere eller andre ansvarlige for denne last, der omfatter kontrol uden for området, forsegling, fastsættelse af tidsplaner, støttedokumentation osv. Sådanne ordninger skal meddeles til og godkendes af den pågældende havnefacilitets sikringsofficer.

Sikringsniveau 2

9.30   På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten, og som kan omfatte følgende:

.1   indgående kontrol af last, lasttransportenheder og lastrum

.2   mere intensive stikprøvekontroller for at sikre, at kun den planlagte last tages om bord

.3   mere intensiv ransagning af køretøjer, der skal lastes på bilfærger, ro-ro skibe og passagerskibe, og

.4   hyppigere og mere indgående kontrol af forseglinger eller andre metoder, der anvendes for at forhindre manipulation.

9.31   Indgående kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af:

.1   hyppigere og mere indgående visuel og fysisk undersøgelse

.2   hyppigere brug af scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde, og

.3   koordinering af mere intensive sikringsforanstaltninger med skipperen eller andre ansvarlige i overensstemmelse med en indgået aftale og faste procedurer.

Sikringsniveau 3

9.32   På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   indstilling af lastningen eller lodsningen af lasten, og

.2   kontrol af lastedokumentationen for eventuelt farligt gods og eventuelle farlige stoffer, der transporteres om bord, og placeringen heraf.

Levering af skibets stores

9.33   Sikringsforanstaltningerne i tilknytning til levering af skibets stores skal:

.1   sikre kontrol med skibets stores og med, at emballagen er ubrudt

.2   forhindre, at skibets stores accepteres, uden at der føres tilsyn med det

.3   forhindre manipulation, og

.4   forhindre, at skibets stores accepteres, uden at det er bestilt

9.34   For skibe, der regelmæssigt benytter en havnefacilitet, kan det være hensigtsmæssigt at fastlægge procedurer, der omfatter skibet, dets leverandører og havnefaciliteten og indebærer meddelelse om og timing af leverancer og dokumentation herfor. Det skal altid kunne bekræftes, at stores, der leveres, ledsages af bevis for, at skibet har bestilt det.

Sikringsniveau 1

9.35   På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med levering af skibets stores, og som kan omfatte følgende:

.1   kontrol for at sikre, at stores svarer til ordren, inden det tages om bord, og

.2   sikre øjeblikkelig sikker stuvning af skibets stores.

Sikringsniveau 2

9.36   På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der finder anvendelse ved leveringen af skibets stores, ved at gennemføre stikprøvekontroller, inden stores tages om bord, og ved at intensivere tilsynet.

Sikringsniveau 3

9.37   På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   en mere omfattende kontrol af skibets stores

.2   forberedelser til begrænsning eller indstilling af håndteringen af skibets stores, og

.3   afslag på at acceptere skibets stores om bord på skibet.

Håndtering af uledsaget bagage

9.38   Skibets sikringsplan skal fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes for at sikre, at uledsaget bagage (dvs. alle bagageeffekter, herunder personlige ejendele, der ikke tilhører en passager eller et medlem af besætningen på tidspunktet for tilsynet eller ransagningen) identificeres og underlægges en passende undersøgelse, herunder ransagning, inden det tages om bord. Det er ikke tanken, at både skibet og havnefaciliteten skal undersøge denne bagage, og i tilfælde, hvor begge er udstyret til at varetage undersøgelsen, skal ansvaret for undersøgelsen ligge hos havnefaciliteten. Et tæt samarbejde med havnefaciliteten er meget vigtigt, og der skal tages skridt til at sikre, at uledsaget bagage håndteres på en sikker måde efter undersøgelsen.

Sikringsniveau 1

9.39   På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget bagage håndteres for at sikre, at helt op til 100 % af den undersøges og ransages, hvilket kan indebære brug af røntgenundersøgelse.

Sikringsniveau 2

9.40   På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget bagage håndteres, hvilket skal omfatte 100 % røntgenundersøgelse af al uledsaget bagage.

Sikringsniveau 3

9.41   På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   en mere omfattende undersøgelse af denne bagage f.eks. ved at røntgengennemstråle den fra mindst to forskellige vinkler

.2   forberedelse til begrænsning eller indstilling af håndteringen af uledsaget bagage, og

.3   afslag på at acceptere uledsaget bagage om bord på skibet.

Overvågning af skibets sikkerhed

9.42   Skibet skal være i stand til at overvåge skibet, områderne med adgangsbegrænsning om bord og arealerne rundt om skibet. Denne overvågningskapacitet kan omfatte brug af:

.1   belysning

.2   udkigsposter, sikkerhedsvagter og dækvagter, herunder patruljer, og

.3   automatiske indtrængningsalarmer og overvågningsudstyr.

9.43   Automatiske indtrængningsalarmer skal, når de anvendes, aktivere en hørlig og/eller visuel alarm på et sted, der uafbrudt er bemandet eller overvåget.

9.44   Skibets sikringsplan skal fastlægge de procedurer og det udstyr, der er behov for på hvert sikringsniveau, og hvordan det sikres, at overvågningsudstyret kan fungere uafbrudt, herunder overvejelse af vejrforholdenes eller strømafbrydelsers mulige virkninger.

Sikringsniveau 1

9.45   På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal træffes, og som kan være en kombination af belysning, udkigsposter, sikkerhedsvagter eller brug af sikrings- og overvågningsudstyr, der gør det muligt for skibets sikringspersonale at observere skibet generelt og barrierer og områder med adgangsbegrænsning i særdeleshed.

9.46   Skibets dæk og adgangssteder til skibet skal oplyses om natten og i perioder med lav sigtbarhed, når der udføres grænsefladeaktiviteter mellem skib og havn, eller i en havnefacilitet eller på en ankerplads, når det er nødvendigt. Når skibe er på søen, skal de, når der er behov herfor, anvende den maksimale belysning, der er tilgængelig, og som er forenelig med en sikker sejlads, idet der tages hensyn til de gældende bestemmelser i de internationale søvejsregler. Følgende skal tages i betragtning, når belysningsniveau og placeringen af lyskilderne fastlægges:

.1   skibets besætning skal kunne påvise aktiviteter uden for skibet på både landsiden og søsiden

.2   dækningen skal omfatte arealet på og rundt om skibet

.3   dækningen skal gøre det lettere for besætningen at identificere adgangssteder, og

.4   dækningen kan ske efter koordinering med havnefaciliteten.

Sikringsniveau 2

9.47   På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at øge overvågnings- og tilsynskapaciteten, og som kan omfatte følgende:

.1   hyppigere og mere effektive sikkerhedspatruljer

.2   øget og mere intensiv belysning eller brug af sikrings- og overvågningsudstyr

.3   udpegning af ekstra besætningsmedlemmer som sikkerhedsvagter, og

.4   koordinering med patruljebåde på søsiden og patruljer til fods eller i bil på landsiden, når de findes.

9.48   Ekstra belysning kan være nødvendig for at beskytte mod en forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse. Når der er behov herfor, kan kravene til ekstra belysning opfyldes ved at koordinere belysningen med havnefaciliteten for at sikre ekstra belysning på landsiden.

Sikringsniveau 3

9.49   På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   tænding af al belysning på eller i nærheden af skibet

.2   tænding af alt overvågningsudstyr om bord, der kan registrere bevægelser på eller i nærheden af skibet

.3   optimering af den tid, dette overvågningsudstyr kan optage

.4   forberedelse til undervandsinspektion af skibets skrog, og

.5   iværksættelse af foranstaltninger, herunder en langsom rotation af skibets propeller, hvis det er muligt, for at forhindre adgang til skibets skrog under vandet.

Forskellige sikringsniveauer

9.50   Skibets sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger, skibet vil kunne tage i brug, hvis skibet har et højere sikringsniveau end det, der gælder for en havnefacilitet.

Aktiviteter, der ikke er omfattet af koden

9.51   Skibets sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger, som skibet skal tage i brug:

.1   når det ligger i en havn i et land, der ikke er en kontraherende stat

.2   når det har en grænseflade med et skib, som ikke er omfattet af koden

.3   når det har en grænseflade med faste eller flydende platforme eller en mobil boreenhed på stedet, eller

.4   når det har en grænseflade med en havn eller havnefacilitet, der ikke skal opfylde kapitel XI-2 og del A i denne kode.

Sikringserklæringer

9.52   Skibets sikringsplan skal klarlægge, hvordan anmodninger om en sikringserklæring fra en havnefacilitet vil blive behandlet, og de omstændigheder, under hvilke skibet selv skal anmode om en sikringserklæring.

Revision og gennemgang

9.53   Skibets sikringsplan skal fastlægge, hvordan rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer agter at kontrollere sikringsplanens fortsatte effektivitet, og den procedure, der skal anvendes ved gennemgang, opdatering eller ændring af skibets sikringsplan.

10. Fortegnelser

Generelt

10.1   Journaler skal være tilgængelige for behørigt bemyndigede embedsmænd fra de kontraherende stater, så de kan kontrollere, at bestemmelserne i skibets sikringsplan overholdes.

10.2   Journalerne kan føres i et hvilket som helst format, men skal beskyttes mod uautoriseret adgang eller afsløring.

11. Rederiets sikringsofficer

Den relevante vejledning findes i afsnit 8, 9 og 13.

12. Skibets sikringsofficer

Den relevante vejledning findes i afsnit 8, 9 og 13.

13. Uddannelse og øvelser inden for sikring af skibe

Uddannelse

13.1   Rederiets sikringsofficer og personale på rederiets kontorer i land samt skibets sikringsofficer skal efter behov have kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

.1   sikkerhedsforvaltning

.2   relevante internationale aftaler, koder og henstillinger

.3   relevante nationale love og bestemmelser

.4   andre sikringsorganisationers ansvarsområder og funktioner

.5   metoder til udførelse af skibets sikringsvurdering

.6   metoder til skibssikringsundersøgelser og -tilsyn

.7   skibs- og havneoperationer og -vilkår

.8   skibets og havnefacilitetens sikringsforanstaltninger

.9   nødberedskab og reaktioner og nødplanlægning

.10   undervisningsteknikker i forbindelse med sikringsuddannelse, herunder sikringsforanstaltninger og -procedurer

.11   håndtering af følsomme, sikringsrelaterede oplysninger og sikringsrelateret kommunikation

.12   kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre

.13   genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

.14   genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen

.15   teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger

.16   sikringsanordninger og –systemer og deres operationelle begrænsninger

.17   metoder til gennemførelse af revisioner, tilsyn, kontrol og overvågning

.18   metoder til fysisk ransagning og ikke-invasive tilsyn

.19   sikkerhedsøvelser, herunder øvelser i samarbejde med havnefaciliteter, og

.20   vurdering af sikringsøvelser.

13.2   Derudover skal skibets sikringsofficer efter behov have et passende kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

.1   skibets generelle indretning

.2   skibets sikringsplan og dertil knyttede procedurer (herunder scenariebaseret uddannelse i, hvordan der skal reageres)

.3   teknikker til styring og kontrol af menneskemængder

.4   sikringsanordningers og –systemers funktion, og

.5   afprøvning, kalibrering og vedligeholdelse af sikringsanordninger og –systemer, mens skibet er på søen.

13.3   Besætningsmedlemmer, der har specifikke sikringsopgaver, skal have tilstrækkelig viden og kapacitet til at udføre deres opgaver, herunder efter behov:

.1   kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre

.2   genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

.3   genkendelse af særlige kendetegn og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen

.4   teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger

.5   teknikker til styring og kontrol af menneskemængder

.6   sikringsrelateret kommunikation

.7   kendskab til nødprocedurer og nødplaner

.8   sikringsanordningers og –systemers funktion

.9   afprøvning, kalibrering og vedligeholdelse af sikringsanordninger og –systemer, mens skibet er på søen

.10   tilsyns-, kontrol- og overvågningsteknikker, og

.11   metoder til fysisk visitering af personer og ransagning af personlige effekter, bagage, last og skibets stores.

13.4   Alle andre besætningsmedlemmer skal have tilstrækkeligt kendskab til og være bekendte med de relevante bestemmelser i skibets sikringsplan, herunder:

.1   betydningen af de forskellige sikringsniveauer og kravene i tilknytning hertil

.2   kendskab til nødprocedurer og nødplaner

.3   genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

.4   genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen, og

.5   teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger.

Øvelser

13.5   Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at besætningen om bord er godt inde i alle de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer, og at påvise eventuelle mangler i forbindelse med sikringen, der skal tages op.

13.6   For at sikre, at bestemmelserne i skibets sikringsplan gennemføres effektivt, skal der holdes øvelser mindst hver tredje måned. I tilfælde, hvor over 25 % af skibets besætning er blevet udskiftet på en gang med besætningsmedlemmer, der ikke tidligere har deltaget i øvelser på dette skib inden for de seneste 3 måneder, skal der endvidere holdes en øvelse inden for en uge efter udskiftningen. Øvelserne skal teste de enkelte elementer i planen såsom de sikringstrusler, der er opstillet i punkt 8,9.

13.7   Forskellige typer øvelser, der kan omfatte deltagelse af rederiets sikringsofficer, havnefacilitetens sikringsofficer, de kontraherende staters relevante myndigheder samt skibets sikringsofficer, hvis sådanne findes, skal gennemføres mindst en gang, hvert kalenderår, idet der ikke bør gå mere end 18 måneder mellem øvelserne. Øvelserne skal teste kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner. Øvelserne kan gennemføres:

.1   i fuld skala eller live

.2   som skrivebordssimulering eller seminarer, eller

.3   kombineret med andre øvelser, såsom eftersøgning og bjergning eller nødberedskabsøvelser.

13.8   Rederiets deltagelse i en øvelse med en anden kontraherende stat skal anerkendes af administrationen.

14. Havnefacilitetens sikring

Den relevante vejledning findes i afsnit 15, 16 og 18.

15. Havnefacilitetens sikringsvurdering

Generelt

15.1   Havnefacilitetens sikringsvurdering kan gennemføres af en anerkendt sikringsorganisation. Men kun den relevante kontraherende stat kan godkendte en færdig sikringsvurdering for havnefaciliteten.

15.2   Hvis en kontraherende stat benytter en anerkendt sikringsorganisation til at gennemgå eller kontrollere havnefacilitetens sikringsvurderings overensstemmelse, bør den anerkendte sikringsorganisation ikke være associeret med nogen anden anerkendt sikringsorganisation, der har udarbejdet eller bistået med udarbejdelsen af vurderingen.

15.3   En sikringsvurdering for havnefaciliteten skal omfatte følgende elementer i havnefaciliteten:

.1   fysisk sikring

.2   strukturel integritet

.3   personlige beskyttelsessystemer

.4   proceduremæssige fremgangsmåder

.5   radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk

.6   relevant transportinfrastruktur

.7   offentlige anlæg, og

.8   andre områder, der, hvis de beskadiges eller anvendes til ulovlig observation, indebærer en risiko for personer, ejendom eller operationerne i havnefaciliteten.

15.4   De personer, der er involveret i en sikringsvurdering for havnefaciliteten, skal kunne trække på ekspertbistand vedrørende:

.1   kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre

.2   genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

.3   genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen

.4   teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger

.5   metoder, der anvendes til at forårsage en sikringsrelateret hændelse

.6   sprængstoffers virkninger på strukturer og havnefacilitetens anlæg

.7   havnefacilitetens sikring

.8   havnens forretningspraksis

.9   udarbejdelse af nødplaner, nødberedskab og reaktion

.10   fysiske sikringsforanstaltninger f.eks. hegn

.11   radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk

.12   transport og bygningsingeniørarbejder, og

.13   skibs- og havneoperationer.

Identificering og evaluering af vigtig ejendom og infrastruktur, som det er vigtigt at beskytte

15.5   Identificering og evaluering af vigtig ejendom og infrastruktur er en proces, hvorigennem strukturernes og anlæggenes relative betydning for havnefacilitetens funktion kan klarlægges. Denne identificerings- og evalueringsproces er vigtig, fordi den danner grundlag for at koncentrere de afhjælpende strategier omkring den ejendom og de strukturer, det er vigtigst at beskytte mod en sikringsrelateret hændelse. Denne proces skal tage hensyn til potentielle tab af menneskeliv, havnens økonomiske betydning, symbolværdi og tilstedeværelsen af statslige anlæg.

15.6   Identificeringen og evalueringen af ejendom og infrastruktur skal anvendes til at prioritere deres relative betydning i beskyttelsesøjemed. Det primære mål bør være at undgå dødsfald eller legemsbeskadigelse. Det er også vigtigt at overveje, hvorvidt havnefaciliteten, strukturen eller anlægget fortsat kan fungere uden den pågældende ejendom, og i hvilket omfang en hurtig genetablering af den normale funktion er mulig.

15.7   Ejendom og infrastruktur, som det kan anses for at være vigtigt at beskytte, kan bl.a. være:

.1   adgangsveje, indgange, tilkørselsveje og ankerpladser, manøvre- og fortøjningsområder

.2   lastefaciliteter, terminaler, lagerområder og udstyr til håndtering af last

.3   systemer såsom elektriske distributionssystemer, radio- og telekommunikationssystemer og computersystemer og -netværk

.4   trafikstyringssystemer for havnefartøjer og navigationshjælpemidler

.5   kraftværker, rørledninger til overførsel af last og vandforsyning

.6   broer, jernbaner, veje

.7   havnefartøjer, herunder lodsbåde, slæbebåde, lægter osv.

.8   sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer, og

.9   vandområderne i nærheden af havnefaciliteten.

15.8   En klar identifikation af ejendom og infrastruktur er af afgørende betydning for evalueringen af havnefacilitetens sikringskrav, prioriteringen af beskyttelsesforanstaltninger og beslutningstagningen vedrørende ressourceallokering for at beskytte havnefaciliteten bedre. Processen kan indebære høring af de relevante myndigheder om strukturer, der ligger op til havnefaciliteten, og som vil kunne forårsage skade i havnefaciliteten eller anvendes med det formål at forrette skade på faciliteten eller til ulovlig observation af faciliteten eller til at aflede opmærksomheden.

Identificering af mulige trusler mod ejendom og infrastruktur og sandsynligheden for, at de bliver en realitet, med det formål at fastsætte og prioritere sikringsforanstaltninger

15.9   lige handlinger, der vil kunne true aktivers og infrastrukturs sikring, og metoder til at gennemføre disse handlinger skal identificeres med det formål at evaluere et bestemt aktivs eller steds sårbarhed over for en sikringsrelateret hændelse og til at fastlægge og prioritere sikringskrav for at muliggøre planlægning og ressourceallokering. Identificeringen og evalueringen af hver enkelt potentiel handling og af dens metode bør baseres på forskellige faktorer, herunder regeringens trusselsvurderinger. Når trusler identificeres og vurderes, behøver de personer, der foretager vurderingen, ikke at gå ud fra det værst tænkelige tilfælde, når de planlægger og foretager ressourceallokering.

15.10   Facilitetens sikringsvurdering skal omfatte en vurdering, der er gennemført i samråd med de relevante nationale sikringsorganisationer for at klarlægge:

.1   eventuelle særlige aspekter ved havnefaciliteten, herunder den skibstrafik, der anvender faciliteten, som gør den til et sandsynligt mål for et angreb

.2   de sandsynlige konsekvenser i form af tab af menneskeliv, skader på ejendom, økonomisk sammenbrud, herunder afbrydelse af transportsystemer, af et angreb på eller ved en havnefacilitet

.3   kapaciteten og hensigten hos de grupper, der er sandsynlighed for vil gennemføre et sådant angreb, og

.4   den/de mulige type/typer angreb,

  hvilket giver en generel vurdering af det risikoniveau, som sikringsforanstaltningerne skal svare til.

15.11   Havnefacilitetens sikringsvurdering skal overveje alle de mulige trusler, der kan omfatte følgende typer af sikringsbegivenheder:

.1   beskadigelse eller ødelæggelse af havnefaciliteten eller skibet f.eks. ved hjælp af sprængstofanordninger, ildspåsættelse, sabotage eller hærværk

.2   kapring eller kidnapning af skibet eller af personer om bord på det

.3   manipulation af lasten, vigtigt skibsudstyr eller –systemer eller skibets stores

.4   uautoriseret adgang eller brug, herunder tilstedeværelse af blinde passagerer

.5   smugling af våben eller udstyr, herunder masseødelæggelsesvåben

.6   brug af skibet til at transportere personer, der agter at forårsage en sikringsrelateret hændelse, og deres udstyr

.7   brug af selve skibet som våben eller som et middel til at forårsage beskadigelse eller ødelæggelse

.8   blokering af havneindløb, sluser, adgangsveje osv., og

.9   nukleare, biologiske og kemiske angreb.

15.12   Processen skal omfatte høring af de relevante myndigheder om strukturer, der ligger op til havnefaciliteten, og som vil kunne forårsage skade i havnefaciliteten eller anvendes med det formål at forrette skade på faciliteten eller til ulovlig observation af faciliteten eller til at aflede opmærksomheden.

Identifikation, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og ændringer i procedurer og deres effektivitet i forhold til at nedbringe sårbarheden

15.13   Identificeringen og prioriteringen af modforholdsregler skal sikre, at der anvendes de mest effektive sikringsforanstaltninger til at nedbringe en havnefacilitets sårbarhed eller sårbarheden af grænsefladen mellem skib og havn over for potentielle trusler.

15.14   Sikringsforanstaltninger skal udvælges på grundlag af en række faktorer, herunder, om de nedbringer sandsynligheden for et angreb, og skal evalueres ved hjælp af oplysninger omfattende:

.1   sikringsovervågninger, -tilsyn og -revisioner

.2   høring af havnefacilitetens ejere og operatører og ejere/operatører af tilstødende strukturer, hvis relevant

.3   historiske oplysninger om sikringsrelaterede hændelser, og

.4   operationer i havnefaciliteten.

Identificering af sårbare elementer

15.15   Identificering af sårbare elementer i fysiske strukturer, personlige beskyttelsessystemer, processer eller andre områder, der kan føre til en sikringsrelateret hændelse, kan anvendes til at klarlægge mulighederne for at fjerne sårbare elementer eller gøre dem mindre sårbare. For eksempel kan en analyse afsløre sårbare områder i en havnefacilitets sikringssystemer eller ubeskyttet infrastruktur såsom vandforsyning, broer osv., som kan gøres mindre sårbare ved hjælp af fysiske foranstaltninger f.eks. permanente barrierer, alarmer, overvågningsudstyr osv.

15.16   Identificeringen af sårbare elementer skal omfatte overvejelser omkring:

.1   adgang fra vandsiden og fra landsiden til havnefaciliteten og til skibe, der er fortøjet i faciliteten

.2   molernes, faciliteternes og de tilknyttede strukturers strukturelle integritet

.3   eksisterende sikringsforanstaltninger og –procedurer, herunder identifikationssystemer

.4   eksisterende sikringsforanstaltninger og –procedurer i tilknytning til havnetjenester og anlæg

.5   foranstaltninger til beskyttelse af radio- og telekommunikationsudstyr, havnetjenester og –anlæg, herunder computersystemer og netværk

.6   tilstødende områder, der eventuelt kan benyttes under eller til et angreb

.7   eksisterende aftaler med private sikringsselskaber, der leverer sikringstjenester på vandsiden og landsiden

.8   eventuelle konflikter mellem sikringsforanstaltninger og -procedurer

.9   eventuelle konflikter mellem havnefacilitetsopgaver og sikringsopgaver

.10   eventuelle håndhævelses- og personalebegrænsninger

.11   eventuelle mangler, der er blevet påvist under øvelser, og

.12   eventuelle mangler, der er blevet påvist under den daglige drift, som følge af hændelser eller alarmer, indberetning af sikringsspørgsmål, gennemførelse af kontrolforanstaltninger, revisioner osv.

16. Havnefacilitetens sikringsplan

Generelt

16.1   Havnefacilitetens sikringsofficer har ansvaret for udarbejdelsen af havnefacilitetens sikringsplan. Havnefacilitetens sikringsofficer behøver ikke personligt at udføre alle opgaverne i tilknytning til stillingen, men ansvaret for, at de udføres korrekt, ligger i sidste ende hos den enkelte sikringsofficer i havnefaciliteten.

16.2   Indholdet af hver enkelt sikringsplan for havnefaciliteten skal afhænge af de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for den/de havnefacilitet/havnefaciliteter, den vedrører. Havnefacilitetens sikringsvurdering vil have påvist de særlige karakteristika ved havnefaciliteten og de potentielle sikringsrisici, der har ført til behovet for at udpege en sikringsofficer for havnefaciliteten og for at udarbejde en sikringsplan for havnefaciliteten. Ved udarbejdelsen af havnefacilitetens sikringsplan skal alle disse karakteristika og alle andre lokale eller nationale sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning, og der skal fastlægges passende sikringsforanstaltninger for at nedbringe sandsynligheden for et brud på sikringen og følgerne af potentielle risici. De kontraherende stater kan udarbejde en vejledning om udarbejdelsen og indholdet af en sikringsplan for havnefaciliteten.

16.3   Alle sikringsplaner for havnefaciliteter skal:

.1   gøre detaljeret rede for havnefacilitetens sikringsorganisation

.2   organisationens forbindelser med andre relevante myndigheder og de kommunikationssystemer, der er nødvendige for at muliggøre organisationens fortsatte, effektive operation og dens forbindelser med andre, herunder skibe i havnen

.3   gøre detaljeret rede for de grundlæggende, operationelle og fysiske sikringsforanstaltninger for sikringsniveau 1, der vil være indført

.4   gøre detaljeret rede for de supplerende sikringsforanstaltninger, der vil gøre det muligt for havnefaciliteten uden ophør at gå til sikringsniveau 2, og når det er nødvendigt, sikringsniveau 3

.5   sikre en regelmæssig gennemgang eller revision af havnefacilitetens sikringsplan og ændringer heraf i lyset af indhøstede erfaringer eller ændrede omstændigheder, og

.6   procedurer for indberetning til de relevante kontraherende staters kontaktpunkter.

16.4   Udarbejdelsen af en effektiv sikringsplan for havnefaciliteten baseres på en grundig vurdering af alle spørgsmål i tilknytning til havnefacilitetens sikring, herunder især en indgående evaluering af den enkelte havnefacilitets fysiske og operationelle karakteristika.

16.5   De kontraherende stater skal godkende sikringsplaner for de havnefaciliteter, der henhører under deres ansvar. De kontraherende stater skal udvikle procedurer til vurdering af hver enkelt havnefacilitets sikringsplans fortsatte effektivitet og kan kræve ændringer af havnefacilitetens sikringsplan inden den indledende godkendelse eller efter godkendelsen. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde bestemmelser om registrering af sikringsrelaterede hændelser og –trusler, kontroller, revisioner, uddannelse og øvelser som bevis for, at disse krav er opfyldt.

16.6   De sikringsforanstaltninger, der er indeholdt i havnefacilitetens sikringsplan, skal indføres inden for en rimelig periode efter godkendelsen af havnefacilitetens sikringsplan, og det skal fremgå af denne, hvornår hver enkelt foranstaltning skal være gennemført. Hvis det er sandsynligt, at der vil forekomme forsinkelser i gennemførelsen af foranstaltningerne, skal dette drøftes med den kontraherende stat, der har ansvaret for godkendelse af havnefacilitetens sikringsplan, og der skal aftales tilfredsstillende, alternative sikringsforanstaltninger på et midlertidigt grundlag, som giver et tilsvarende sikringsniveau, og som gælder i en given midlertidig periode.

16.7   Brug af skydevåben på eller i nærheden af skibe og i havnefaciliteter kan medføre specifikke og væsentlige sikringsrisici, navnlig i forbindelse med visse farlige stoffer, og skal overvejes meget nøje. Såfremt en kontraherende stat beslutter, at det er nødvendigt at benytte bevæbnet personale i disse områder, skal den pågældende kontraherende stat sikre, at disse personer er behørigt autoriserede og uddannede i brugen af deres våben, og at de er bekendt med de specifikke sikringsrisici, der findes i disse områder. Hvis en kontraherende stat giver tilladelse til brug af skydevåben, skal den udstede specifikke sikkerhedsretningslinjer for brugen heraf. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en specifik vejledning om dette spørgsmål, navnlig med hensyn til anvendelsen heraf på skibe, der transporterer farligt gods eller farlige stoffer.

Tilrettelæggelse af havnefacilitetens sikringsopgaver og deres effektivitet

16.8   Ud over vejledningen i afsnit 16.3 skal havnefacilitetens sikringsplan omfatte følgende, der vedrører alle sikringsniveauer:

.1   havnefacilitetens sikringsorganisations rolle og struktur

.2   opgaver, ansvar og uddannelseskrav, der påhviler alle havnefacilitetens ansatte med en sikringsopgave, og de foranstaltninger, der er nødvendige for at muliggøre en vurdering af deres individuelle effektivitet

.3   havnefacilitetens sikringsorganisations forbindelser med andre nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet

.4   kommunikationssystemer, der er indført for at muliggøre en effektiv og fortsat kommunikation mellem havnefacilitetens sikringspersonale, skibe i havnen og, hvor det er relevant, med nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet

.5   procedurer eller sikringsforanstaltninger, der er nødvendige for at opretholde uafbrudt kommunikation til enhver tid

.6   procedurer og praksis med det formål at beskytte sikkerhedsfølsomme oplysninger, der opbevares i papirudgave eller i elektronisk format

.7   procedurer til vurdering af sikringsforanstaltningernes, procedurernes og udstyrets fortsatte effektivitet, herunder identificering og afhjælpning af fejl eller uregelmæssigheder ved udstyret

.8   procedurer, der muliggør en tidstro indsendelse og vurdering af rapporter om mulige brud på sikringen eller sikringsproblemer

.9   procedurer i tilknytning til håndtering af lasten

.10   procedurer i forbindelse med levering af skibets stores

.11   procedurer til opretholdelse og opdatering af journaler over farligt gods og farlige stoffer og deres placering i havnefaciliteten

.12   metoder til at alarmere og modtage bistand fra patruljer på landsiden og specialiserede undersøgelseshold, herunder bombeundersøgelser og undersøgelser under vandet

.13   procedurer til brug for skibets sikringsofficerer, når de skal fastslå identiteten på personer, der søger adgang til skibet, når der er behov herfor, og

.14   procedurer, der kan lette landlov for skibets besætning eller udskiftninger i besætningen samt adgangen for besøgende til skibet, herunder repræsentanter for sømændenes fagforeninger.

16.9   Den resterende del af dette afsnit vedrører specifikt de sikringsforanstaltninger, der kan træffes på hvert sikringsniveau, omfattende:

.1   adgang til havnefaciliteten

.2   områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten

.3   håndtering af lasten

.4   levering af skibets stores

.5   håndtering af uledsaget bagage, og

.6   overvågning af havnefacilitetens sikring.

Adgang til havnefaciliteten

16.10   Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge sikringsforanstaltninger omfattende alle de adgangsveje til havnefaciliteten, der er identificeret i havnefacilitetens sikringsplan.

16.11   For hver af disse skal det fremgå af sikringsplanen for havnefaciliteten, for hvilke områder adgangsbegrænsningen eller –forbuddet gælder på hvert sikringsniveau. For hvert sikringsniveau skal det fremgå af havnefacilitetens sikringsplan, hvilken type begrænsning eller forbud der skal gælde, og hvordan begrænsningen eller forbuddet vil blive håndhævet.

16.12   Havnefacilitetens sikringsplan skal for hvert sikringsniveau fastlægge de identifikationsredskaber, der kræves for at få adgang til havnefaciliteten og for, at en person kan opholde sig i havnefaciliteten uden at blive anråbt, hvilket kan indebære udvikling af et passende identifikationssystem, der muliggør permanent og midlertidig identifikation af henholdsvis havnefacilitetens ansatte og besøgende. Ethvert havnefacilitetsidentifikationssystem skal, når det er praktisk muligt, koordineres med det system, der anvendes af skibe, som regelmæssigt benytter havnefaciliteten. Passagerer skal kunne bevise deres identitet ved hjælp af boarding pas, billetter osv., men skal ikke gives adgang til områder med adgangsbegrænsning uden overvågning. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at identifikationssystemerne opdateres regelmæssigt, og at misbrug af procedurerne underlægges disciplinærstraf.

16.13   Personer, der er uvillige eller ude af stand til at bevise deres identitet og/eller gøre rede for formålet med deres besøg, når de anmodes om det, skal nægtes adgang til havnefaciliteten, og deres forsøg på at opnå adgang skal indberettes til havnefacilitetens sikringsofficer og til de nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet.

16.14   Det skal fremgå af havnefacilitetens sikringsplan, hvor visitering af personer og ransagning af personlige effekter og køretøjer skal finde sted. Sådanne steder bør være overdækkede for at sikre en fortsat operation uanset vejrforholdene med den hyppighed, der er fastsat i havnefacilitetens sikringsplan. Når personer er blevet visiteret og personlige ejendele og køretøjer er blevet ransaget, skal de fortsætte direkte til de afgrænsede opholds,- ombordstignings- og billasteområder.

16.15   Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge separate områder for personer, der er kontrolleret, og personer, der ikke er kontrolleret, og deres ejendele og om muligt separate områder for ombordtagning/landsætning af passagerer, skibets besætning og deres personlige ejendele for at forhindre personer, der er ikke er kontrolleret, i at komme i kontakt med personer, der er kontrolleret.

16.16   Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge den hyppighed, hvormed adgangskontrollerne skal foretages, navnlig hvis de anvendes tilfældigt eller lejlighedsvist.

Sikringsniveau 1

16.17   På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan etablere kontrolsteder, hvor nedenstående sikringsforanstaltninger kan anvendes:

.1   områder med adgangsbegrænsning skal være afgrænset med hegn eller andre barrierer af en standard, der skal godkendes af den kontraherende stat

.2   kontrol med identiteten på alle personer, der søger adgang til havnefaciliteten i forbindelse med et skib, herunder skibets besætning og besøgende, og bekræftelse af deres begrundelse for at søge adgang ved at kontrollere f.eks. påmønstringspapirer, passagerbilletter, boarding pas, arbejdsordrer osv.

.3   kontrol af de køretøjer, der anvendes af personer, som søger adgang til havnefaciliteten i forbindelse med et skib

.4   kontrol af identiteten på havnefacilitetens ansatte og på personer, der arbejder i havnefaciliteten, og deres køretøjer

.5   begrænsning af adgangen for at udelukke personer, der ikke er beskæftiget af havnefaciliteten eller arbejder i den, hvis de er ude af stand til at bevise deres identitet

.6   gennemførelse af visitationer, ransagninger af personlige effekter, køretøjer og deres indhold, og

.7   identificering af eventuelle adgangssteder, der ikke anvendes regelmæssigt, og som skal lukkes og aflåses permanent.

16.18   På sikringsniveau 1 skal alle de personer, der søger at få adgang til havnefaciliteten, kunne visiteres. Hyppigheden af sådanne visitationer, herunder stikprøvevisitationer, skal fremgå af den godkendte sikringsplan for havnefaciliteten og skal godkendes specifikt af den kontraherende stat. Medlemmer af skibets besætning skal ikke tvinges til at visitere deres kolleger eller ransage deres personlige effekter, med mindre der foreligger en klar sikkerhedsmæssig begrundelse herfor. Enhver visitering skal gennemføres på en sådan måde, at der fuldt ud tages hensyn til den enkeltes menneskerettigheder, og således at deres grundlæggende menneskelige værdighed beskyttes.

Sikringsniveau 2

16.19   På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal gennemføres, og som kan omfatte følgende:

.1   udpegning af ekstra personale til at holde vagt ved adgangssteder og patruljere de omgivende barrierer

.2   begrænsning af antallet af adgangssteder til havnefaciliteten og identificering af de adgangssteder, der skal lukkes, og af metoder til at sikre dem på en passende måde

.3   indførelse af metoder til at besværliggøre trafik gennem de resterende adgangssteder f.eks. sikkerhedsbarrierer

.4   hyppigere visiteringer af personer og ransagninger af personlige ejendele og køretøjer

.5   afslag på adgang for besøgende, der ikke kan give en kontrollerbar begrundelse for at søge adgang til havnefaciliteten, og

.6   anvendelse af patruljefartøjer for at øge sikringen fra vandsiden.

Sikringsniveau 3

16.20   På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   indstilling af adgangen til hele eller dele af havnefaciliteten

.2   begrænsning af adgangen til dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom

.3   indstilling af færdslen til fods eller i køretøjer i hele eller dele af havnefaciliteten

.4   øget sikkerhedspatruljering i havnefaciliteten, hvis det er relevant

.5   indstilling af havneoperationer i hele eller dele af havnefaciliteten

.6   dirigering af skibstrafikken til hele eller dele af havnefaciliteten, og

.7   evakuering af hele eller dele af havnefaciliteten

Områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten

16.21   Havnefacilitetens sikringsplan skal identificere de områder med adgangsbegrænsning, der skal oprettes i havnefaciliteten, specificere deres omfang, anvendelsestidspunkter, de sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at kontrollere adgangen til dem og for at kontrollere aktiviteterne i dem. Dette skal også under de rette omstændigheder indebære foranstaltninger til at sikre, at områder med midlertidig adgangsbegrænsning sikringstjekkes både før området etableres, og når det er etableret. Formålet med områder med adgangsbegrænsning er:

.1   at beskytte passagerer, skibets besætning, havnefacilitetens ansatte og besøgende, herunder besøgende i tilknytning til et skib

.2   beskytte havnefaciliteten

.3   at beskytte skibe, der anvender og betjener havnefaciliteten

.4   at beskytte sårbare steder og områder i havnefaciliteten

.5   at beskytte sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer, og

.6   at beskytte lasten og skibets stores mod manipulering.

16.22   Havnefacilitetens sikringsplan skal sikre, at alle områder med adgangsbegrænsning har klart fastlagte sikringsforanstaltninger med henblik på kontrol:

.1   af adgang for personer

.2   af adgang, parkering, lastning og lodsning af køretøjer

.3   af trafik og oplagring af last og skibets stores, og

.4   af uledsaget bagage eller personlige effekter.

16.23   Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde bestemmelser om, at alle områder med adgangsbegrænsning skal afmærkes klart med skilte, hvoraf det fremgår, at adgang er begrænset, og at uautoriseret tilstedeværelse i området udgør et brud på sikringen.

16.24   Når der installeres automatiske indtrængningsalarmer, skal de alarmere et kontrolcenter, der kan reagere når en alarm går i gang.

16.25   Områder med adgangsbegrænsning kan omfatte bl.a.:

.1   arealer på landjorden og på vandsiden umiddelbart omkring skibet

.2   laste- og lodseområder, opholdsområder for passagerer og skibets besætning og ekspeditionsområder, herunder visitations- og ransagningsområder

.3   områder, hvor lastning, lodsning eller oplagring af last og stores finder sted

.4   områder, hvor sikkerhedsfølsom information, herunder dokumentation for lasten, opbevares

.5   områder, hvor farligt gods og farlige stoffer opbevares

.6   skibstrafikstyringssystemets kontrolrum, navigationshjælpetjenester og havnekontrolbygninger, herunder sikrings- og overvågningskontrolrum

.7   områder, hvor sikrings- og overvågningsudstyr opbevares eller er placeret

.8   vigtige elforsynings-, radio- og telekommunikations-, vandforsyningsanlæg og andre forsyningsanlæg, og

.9   andre steder i havnefaciliteten, hvor adgang for skibe, køretøjer og personer skal begrænses.

16.26   Sikringsforanstaltningerne kan efter aftale med de relevante myndigheder omfatte begrænsning af uautoriseret adgang til strukturer, hvorfra havnefaciliteten kan observeres.

Sikringsniveau 1

16.27   På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes på områder med adgangsbegrænsning, og som kan omfatte følgende:

.1   opstilling af permanente eller midlertidige barrierer omkring området med adgangsbegrænsning, hvis standard skal godkendes af den kontraherende stat

.2   etablering af adgangssteder, hvor adgangen kan kontrolleres af sikkerhedsvagter, når de er i brug, og som kan låses eller afspærres effektivt, når de ikke er i brug

.3   indførelse af adgangspas, der skal vises for at kontrollere personers ret til at opholde sig i området med adgangsbegrænsning

.4   tydelig mærkning af køretøjer, der har adgang til områder med adgangsbegrænsning

.5   postering af vagter og patruljer

.6   indførelse af automatiske indtrængningsalarmer, overvågningsudstyr eller –systemer til at påvise uautoriseret adgang til eller trafik i områder med adgangsbegrænsning, og

.7   kontrol af trafikken med fartøjer i nærheden af skibe, der benytter havnefaciliteten.

Sikringsniveau 2

16.28   På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastlægge retningslinjer for den hyppigere og mere intensive overvågning af og kontrol med adgangen til områder med adgangsbegrænsning. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de supplerende sikringsforanstaltninger, der kan omfatte:

.1   forbedring af effektiviteten af barrierer eller hegn, der omgiver områder med adgangsbegrænsning, herunder brug af patruljer eller automatiske indtrængningsalarmer

.2   nedbringelse af antallet af adgangssteder til områder med adgangsbegrænsning og intensivering af kontrollen ved de resterende adgangssteder

.3   begrænsning af parkeringen i nærheden af fortøjede skibe

.4   yderligere begrænsning af adgangen til områder med adgangsbegrænsning og trafik og oplagring i dem

.5   brug af optageovervågningsudstyr, der kontrolleres løbende

.6   flere og hyppigere patruljer, herunder patruljering fra vandsiden, der foretages langs grænserne af områderne med adgangsbegrænsning og i selve områderne

.7   etablering af og begrænsning af adgangen til områder, der ligger op til områder med adgangsbegrænsning, og

.8   håndhævelse af begrænsningerne i adgangen for uautoriserede fartøjer til vandområder i nærheden af skibe, der benytter havnefaciliteten.

Sikringsniveau 3

16.29   På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   oprettelse af ekstra områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten i nærheden af den sikringsrelaterede hændelse eller det sted, hvor sikringstruslen formodes at være, hvortil adgang forbydes, og

.2   forberedelse til ransagning af områder med adgangsbegrænsning som en del af ransagningen af hele eller en del af havnefaciliteten.

Håndtering af lasten

16.30   Sikringsforanstaltningerne i forbindelse med håndtering af lasten skal:

.1   forhindre manipulation, og

.2   forhindre, at last, som det ikke er meningen skal transporteres, accepteres og oplagres i havnefaciliteten.

16.31   Sikringsforanstaltningerne skal omfatte procedurer for kontrol af forsendelseslisten ved adgangsstederne til havnefaciliteten. Når last er inde i havnefaciliteten, skal den kunne identificeres som værende blevet kontrolleret og accepteret til lastning på et skib eller til midlertidig oplagring i et område med adgangsbegrænsning, mens lastningen afventes. Det kan være hensigtsmæssigt at begrænse adgangen til havnefaciliteten for last, for hvilken der ikke er fastsat nogen lastedato.

Sikringsniveau 1

16.32   På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten, og som kan omfatte:

.1   rutinemæssig kontrol af lasten, lasttransportenheder og lastrum i havnefaciliteten, inden og mens lasthåndteringsoperationerne finder sted

.2   kontroller for at sikre, at last, der kommer ind i havnefaciliteten svarer til forsendelsespapirerne eller tilsvarende dokumentation for lasten

.3   ransagninger af køretøjer, og

.4   kontrol af forseglinger og andre metoder, der anvendes til at forhindre manipulering af last, når den kommer ind i og oplagres i havnefaciliteten.

16.33   Kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:

.1   visuel og fysisk undersøgelse, og

.2   scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde.

16.34   Når der foretages regelmæssige eller gentagne lastninger, kan rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer efter aftale med havnefaciliteten indgå aftaler med skippere eller andre ansvarlige for lasten, der omfatter kontrol uden for området, forsegling, fastsættelse af tidsplaner, støttedokumentation osv. Sådanne ordninger skal meddeles til og godkendes af den pågældende havnefacilitets sikringsofficer.

Sikringsniveau 2

16.35   På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten for at øge kontrollen, og som kan omfatte følgende:

.1   indgående kontrol af last, lasttransportenheder og lagerrum i havnefaciliteten

.2   intensiveret kontrol efter behov for at sikre, at kun den last, der findes dokumentation for, kommer ind i havnefaciliteten, oplagres midlertidigt der og derefter lastes på skibet

.3   hyppigere ransagninger af køretøjer, og

.4   hyppigere og mere indgående kontrol af forseglinger og andre metoder, der anvendes for at forhindre manipulation.

16.36   Indgående kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:

.1   hyppigere og mere indgående kontrol af last, lasttransportenheder og lagerrum i havnefaciliteten (visuel og fysisk undersøgelse)

.2   hyppigere brug af scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde, og

.3   koordinering af mere intensive sikringsforanstaltninger med skipperen eller andre ansvarlige som supplement til en indgået aftale og faste procedurer.

Sikringsniveau 3

16.37   På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   begrænsning eller indstilling af lasttrafik eller operationer i hele eller en del af havnefaciliteten eller ved bestemte skibe, og

.2   kontrol af listen over farligt gods og farlige stoffer, der er oplagret i havnefaciliteten, og placeringen heraf.

Levering af skibets stores

16.38   Sikringsforanstaltningerne i tilknytning til levering af skibets stores skal:

.1   sikre kontrol med skibets stores og med, at emballagen er ubrudt

.2   forhindre, at skibets stores accepteres, uden at der føres tilsyn med det

.3   forhindre manipulation

.4   forhindre, at skibets stores accepteres, med mindre det er bestilt

.5   sikre ransagning af leveringskøretøjet, og

.6   sikre eskortering af leveringskøretøjer inden for havnefaciliteten.

16.39   For skibe, der regelmæssigt benytter en havnefacilitet, kan det være hensigtsmæssigt at fastlægge procedurer, der omfatter skibet, dets leverandører og havnefaciliteten og indebærer meddelelse om og timing af leverancer og dokumentation herfor. Det skal altid kunne bekræftes, at stores, der leveres, ledsages af bevis for, at skibet har bestilt det.

Sikringsniveau 1

16.40   På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes til at kontrollere leveringen af skibets stores, og som kan omfatte følgende:

.1   kontrol af skibets stores

.2   forhåndsmeddelelse om lastens sammensætning, chaufføroplysninger og registreringsoplysninger for køretøjet, og

.3   ransagning af leveringskøretøjet.

16.41   Kontrol af skibets stores kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:

.1   visuel og fysisk undersøgelse, og

.2   scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde.

Sikringsniveau 2

16.42   På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal anvendes til at kontrollere leveringen af skibets stores, og som kan omfatte følgende:

.1   indgående kontrol af skibets stores

.2   indgående ransagninger af leveringskøretøjerne

.3   koordinering med skibets besætning om kontrol af ordren i forhold til forsendelsespapirerne, inden der gives adgang til havnefaciliteten, og

.4   eskortering af leveringskøretøjet inden for havnefaciliteten.

16.43   Indgående kontrol af skibets stores kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:

.1   hyppigere og mere indgående ransagninger af leveringskøretøjer

.2   hyppigere brug af scanning-/opsporingsudstyr, mekaniske anordninger eller hunde, og

.3   begrænsning af eller forbud mod adgang for stores, der ikke forlader havnefaciliteten inden for en bestemt periode.

Sikringsniveau 3

16.44   På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal gøre detaljeret rede for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten kan træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på hændelser, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte forberedelse til begrænsning eller indstilling af leveringen af skibets stores i hele eller en del af havnefaciliteten.

Håndtering af uledsaget bagage

16.45   Havnefacilitetens sikringsplan skal fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes for at sikre, at uledsaget bagage (dvs. alle bagageeffekter, herunder personlige effekter, der ikke tilhører en passager eller et medlem af besætningen på tidspunktet for tilsynet eller ransagningen) identificeres og underlægges en passende undersøgelse, herunder ransagning, inden det gives adgang til havnefaciliteten og afhængigt af lagerordningerne, før det overføres fra havnefaciliteten til skibet. Det er ikke tanken, at både havnefaciliteten og skibet skal undersøge denne bagage, og i tilfælde, hvor begge er udstyret til at varetage undersøgelsen, skal ansvaret for undersøgelsen ligge hos havnefaciliteten. Et tæt samarbejde med skibet er meget vigtigt, og der skal tages skridt til at sikre, at uledsaget bagage håndteres på en sikker måde efter undersøgelsen.

Sikringsniveau 1

16.46   På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget bagage håndteres for at sikre, at helt op til 100 % af den undersøges og ransages, hvilket kan indebære brug af røntgenundersøgelse.

Sikringsniveau 2

16.47   På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget bagage håndteres, hvilket skal omfatte 100 % røntgenundersøgelse af al uledsaget bagage.

Sikringsniveau 3

16.48   På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   en mere omfattende undersøgelse af denne bagage f.eks. ved at røntgengennemstråle den fra mindst to forskellige vinkler

.2   forberedelse til begrænsning eller indstilling af håndteringen af uledsaget bagage, og

.3   afslag på at acceptere uledsaget bagage i havnefaciliteten.

Overvågning af havnefacilitetens sikring

16.49   Havnefacilitetens sikringsorganisation skal have mulighed for at overvåge havnefaciliteten og dens tilstødende adgangsveje på landjorden og fra vandsiden på alle tidspunkter, herunder om natten og i perioder med ringe sigtbarhed, områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten, skibe i havnefaciliteten og områderne omkring skibene. Denne overvågning kan omfatte brug af:

.1   belysning

.2   sikkerhedsvagter, herunder patruljer til fods, i køretøjer og i fartøjer, og

.3   automatiske indtrængningsalarmer og overvågningsudstyr.

16.50   Automatiske indtrængningsalarmer skal, når de anvendes, aktivere en hørlig og/eller visuel alarm på et sted, der uafbrudt er bemandet eller overvåget.

16.51   Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer og det udstyr, der er behov for på hvert sikringsniveau, og hvordan det sikres, at overvågningsudstyret kan fungere uafbrudt, herunder overvejelse af vejrets eller strømafbrydelsers eventuelle virkninger.

Sikringsniveau 1

16.52   På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastlægge de sikringsforanstaltninger, der skal gælde, og som kan være en kombination af belysning, sikkerhedsvagter eller brug af sikrings- og overvågningsudstyr for at gøre det muligt for havnefacilitetens sikkerhedspersonale at:

.1   observere havnefacilitetens område, herunder adgangsveje på landjorden og fra vandsiden

.2   observere adgangssteder, barrierer og områder med adgangsbegrænsning, og

.3   overvåge områder og trafik i nærheden af skibe, der benytter havnefaciliteten, herunder intensivering af belysningen fra skibet selv.

Sikringsniveau 2

16.53   På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at øge overvågnings- og tilsynskapaciteten, og som kan omfatte følgende:

.1   forøgelse af belysningens og overvågningsudstyrets intensitet og dækning, herunder ekstra belysning og øget overvågning

.2   hyppigere patruljering til fods, i køretøjer og på vandet, og

.3   udpegning af ekstra sikringspersonale til overvågning og patruljering.

Sikringsniveau 3

16.54   På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

.1   tænding af al belysning i havnefaciliteten i områderne i nærheden af havnefaciliteten

.2   tænding af alt overvågningsudstyr, der kan registrere aktiviteter i eller i nærheden af havnefaciliteten, og

.3   optimering af den tid, dette overvågningsudstyr kan optage.

Forskellige sikringsniveauer

16.55   Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger havnefaciliteten vil kunne tage i brug, hvis havnefaciliteten har et lavere sikringsniveau end det, der gælder for et skib.

Aktiviteter, der ikke er omfattet af koden

16.56   Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten skal tage i brug:

.1   når den har en grænseflade med et skib, der har anløbet en havn i en stat, der ikke er en kontraherende stat

.2   når den har en grænseflade med et skib, som denne kode ikke finder anvendelse på, og

.3   når den har en grænseflade med faste eller flydende platforme eller mobile offshore-boreenheder på stedet.

Sikringserklæringer

16.57   Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer, der skal følges, når havnefacilitetens sikringsofficer på den kontraherende stats ordre, anmoder om en sikringserklæring, eller når skibet anmoder om en sikringserklæring.

Revision, gennemgang og ændring

16.58   Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge, hvordan havnefacilitetens sikringsofficer agter at kontrollere havnefacilitetens sikringsplans fortsatte effektivitet, og den procedure, der skal anvendes ved revision, opdatering eller ændring af havnefacilitetens sikringsplan.

16.59   Havnefacilitetens sikringsplan skal tages op til fornyet behandling efter havnefacilitetens sikringsofficers skøn. Derudover skal den tages op til fornyet behandling:

.1   hvis havnefacilitetens sikringsvurdering vedrørende havnefaciliteten ændres

.2   hvis en uafhængig revision af havnefacilitetens sikringsplan eller den kontraherende stats testning af havnefacilitetens sikringsorganisation påviser mangler ved organisationen eller betvivler den fortsatte relevans af et betydeligt element i den godkendte sikringsplan for havnefaciliteten

.3   efter sikringsrelaterede hændelser eller trusler herom, der involverer havnefaciliteten, og

.4   efter ændringer i havnefacilitetens ejerforhold eller operationelle kontrol.

16.60   Havnefacilitetens sikringsofficer kan anbefale passende ændringer af den godkendte plan efter enhver gennemgang af planen. Ændringer af havnefacilitetens sikringsplan i tilknytning til:

.1   foreslåede ændringer, der vil kunne ændre den valgte metode til opretholdelse af sikringen i havnefaciliteten væsentligt, og

.2   fjernelse, ændring eller udskiftning af permanente barrierer, sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer osv., der tidligere blev betragtet som en væsentlig del af opretholdelsen af havnefacilitetens sikring,

  skal indsendes til den kontraherende stat, der godkendte den oprindelige sikringsplan for havnefaciliteten, til behandling og godkendelse. En sådan godkendelse kan gives af eller på vegne af den kontraherende stat med eller uden ændringsforslag til de foreslåede ændringer. Den kontraherende stat skal, når den godkender havnefacilitetens sikringsplan oplyse, hvilke proceduremæssige eller fysiske ændringer, der skal indsendes til godkendelse.

Godkendelse af sikringsplaner for havnefaciliteter

16.61   Sikringsplaner for havnefaciliteter skal godkendes af den relevante kontraherende stat, der skal fastlægge passende procedurer for:

.1   indsendelse af sikringsplaner for havnefaciliteter til den

.2   behandling af sikringsplaner for havnefaciliteter

.3   godkendelse af sikringsplaner for havnefaciliteter med eller uden ændringsforslag

.4   behandling af ændringer, der indsendes efter godkendelsen, og

.5   procedurer for gennemførelse af tilsyn med eller revision af den fortsatte relevans af de godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter.

  I alle faser skal der tages skridt til at sikre, at indholdet af havnefacilitetens sikringsplan forbliver fortroligt.

Overensstemmelseserklæring for en havnefacilitet

16.62   Den kontraherende stat, på hvis område en havnefacilitet er beliggende, kan udstede en passende overensstemmelseserklæring for en havnefacilitet indeholdende følgende elementer:

.1   havnefaciliteten

.2   havnefacilitetens opfyldelse af bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode

.3   gyldighedsperioden for erklæringen om havnefacilitetens overensstemmelse, som fastsættes af den kontraherende stat, men ikke bør overstige fem år, og

.4   de3rfølgende kontrolordninger, som den kontraherende stat har fastlagt, og en bekræftelse, når disse er udført.

16.63   Erklæringen om en havnefacilitets overensstemmelse skal udformes i overensstemmelse med modellen i tillægget til denne del af koden. Hvis det anvendte sprog ikke er spansk, fransk eller engelsk, kan den kontraherende stat, hvis den anser det for at være relevant, også vedlægge en oversættelse til et af disse sprog.

17. Havnefacilitetens sikringsofficer

Generelt

17.1   I de undtagelsestilfælde, hvor skibets sikringsofficer har spørgsmål om gyldigheden af identifikationspapirer for personer, der søger at få adgang til skibet i officielt øjemed, skal havnefacilitetens sikringsofficer bistå hermed.

17.2   Havnefacilitetens sikringsofficer bør ikke være ansvarlig for den rutinemæssige bekræftelse af identiteten på de personer, der søger adgang til skibet.

Derudover findes der anden relevant vejledning i afsnit 15, 16 og 18.

18. Uddannelse og øvelser inden for sikring af havnefaciliteter

Uddannelse

18.1   Havnefacilitetens sikringsofficer skal efter behov have kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

.1   sikkerhedsforvaltning

.2   relevante internationale aftaler, koder og henstillinger

.3   relevante nationale love og bestemmelser

.4   andre sikringsorganisationers ansvarsområder og funktioner

.5   metoder til gennemførelse af havnefacilitetens sikringsvurdering

.6   metoder til gennemførelse af sikringsundersøgelser og –tilsyn for skibe og havnefaciliteter

.7   skibs- og havneoperationer og -vilkår

.8   skibets og havnefacilitetens sikringsforanstaltninger

.9   nødberedskab og reaktioner og nødplanlægning

.10   undervisningsteknikker i forbindelse med sikringsuddannelse, herunder sikringsforanstaltninger og -procedurer

.11   håndtering af følsomme, sikringsrelaterede oplysninger og sikringsrelateret kommunikation

.12   kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre

.13   genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

.14   genkendelse på et ikke-diskriminerende grundlag af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen

.15   teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger

.16   sikringsanordninger og –systemer og deres operationelle begrænsninger

.17   metoder til gennemførelse af revisioner, tilsyn, kontrol og overvågning

.18   metoder til fysisk ransagning og ikke-invasive tilsyn

.19   sikringsøvelser, herunder øvelser i samarbejde med skibe, og

.20   vurdering af sikringsøvelser.

18.2   De ansatte i havnefacilitetens, der har specifikke sikringsopgaver, skal efter behov have kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

.1   kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre

.2   genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

.3   genkendelse af særlige kendetegn og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen

.4   teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger

.5   teknikker til styring og kontrol af menneskemængder

.6   sikringsrelateret kommunikation

.7   sikringsanordningers og –systemers funktion

.8   afprøvning, kalibrering og vedligeholdelse af sikringsanordninger og –systemer

.9   tilsyns-, kontrol- og overvågningsteknikker, og

.10   metoder til fysisk visitering af personer og ransagning af personlige effekter, bagage, last og skibets stores.

18.3   Alle andre ansatte i havnefaciliteten skal efter behov have kendskab til og være bekendt med de relevante bestemmelser i havnefacilitetens sikringsplan inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

.1   betydningen af de forskellige sikringsniveauer og kravene i tilknytning hertil

.2   genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

.3   genkendelse af særlige kendetegn og adfærdsmønstre hos personer, der kan true sikringen, og

.4   teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger.

Øvelser

18.4   Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at havnefacilitetens ansatte er godt inde i alle de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer, og at påvise eventuelle mangler i forbindelse med sikringen, der skal tages op.

18.5   For at sikre, at bestemmelserne i havnefacilitetens sikringsplan gennemføres effektivt, skal der holdes øvelser mindst hver tredje måned, med mindre særlige omstændigheder taler for noget andet. Øvelserne skal teste de enkelte elementer i planen såsom de sikringstrusler, der er opstillet i punkt 15.11.

18.6   Forskellige typer øvelser, der kan omfatte deltagelse af havnefacilitetens sikringsofficer, i samarbejde med de kontraherende staters relevante myndigheder, rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer, hvis sådanne findes, skal gennemføres mindst en gang hvert kalenderår, idet der ikke bør gå mere end 18 måneder mellem øvelserne. Ved fremsættelse af anmodninger om, at rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer deltager i fælles øvelser, skal man holde sig for øje, hvilke sikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige følger dette vil have for skibet. Øvelserne skal teste kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner. Øvelserne kan gennemføres:

.1   i fuld skala eller live

.2   som skrivebordssimulering eller seminarer, eller

.3   kombineret med andre øvelser, der afholdes, såsom nødberedskab eller andre øvelser, der gennemføres af havnestatens myndigheder.

19. Kontrol og certificering af skibe

Ingen yderligere vejledning.


2) Protokol af 1988 i tilknytning til Den Internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen.


Bilag til del B

Bilag 1

Model til en sikringserklæring mellem et skib og en havnefacilitet 3)

Sikringserklæring

Skibets navn:

 

Hjemsted:

 

IMO-nummer:

 

Havnefacilitetens navn:

 

 

 

Denne sikringserklæring er gyldig fra .. til , for følgende aktiviteter . ..

 

(oplist aktiviteterne med relevante detaljer)

på følgende sikringsniveauer

 

Sikringsniveau(er) for skibet:

 

Sikringsniveau(er) for havnefaciliteten:

 

 

 

Havnefaciliteten og skibet aftaler følgende sikringsforanstaltninger og ansvarsopgaver for at sikre overensstemmelse med kravene i del A i Den Internationale Kode om Sikring af Skibs- og Havnefaciliteter (ISPS).

 

 

 

Skibets sikringsofficers eller havnefacilitetens sikringsofficers initialer i disse kolonner indikerer, at aktiviteten vil blive udført i overensstemmelse med den relevante godkendte plan af

 

 

Aktivitet

Havnefaciliteten:

Skibet:

Sikre, at alle sikringsopgaver udføres

 

 

Overvågning af områder med adgangsbegrænsning for at sikre, at kun autoriserede personer har adgang

 

 

Kontrol med adgangen til havnefaciliteten

 

 

Kontrol med adgangen til skibet

 

 

Overvågning af havnefaciliteten, herunder fortøjningsområder og arealer rundt om skibet

 

 

Overvågning af skibet, herunder fortøjningsområder og arealer rundt om skibet

 

 

Håndtering af lasten

 

 

Levering af skibets stores

 

 

Håndtering af uledsaget bagage

 

 

Kontrol med ombordtagningen af personer og deres effekter

 

 

Sikring af, at sikringskommunikationen mellem skibet og havnefaciliteten er let tilgængelig

 

 

 

 

Underskriverne af denne aftale attesterer, at sikringsforanstaltningerne og –tiltagene for både havnefaciliteten og skibet i tilknytning til de nævnte aktiviteter opfylder bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode, som vil blive gennemført i henhold til de bestemmelser, der allerede er fastlagt i deres godkendte plan eller i forbindelse med de specifikke tiltag, der er aftalt og fastlagt i bilaget til denne erklæring.

 

 

Dato ...................................................... ,

sted ........................................................... .................................................................

 

 

Underskrevet for og på vegne af

 

 

havnefaciliteten:

skibet:

 

 

(Havnefacilitetens sikringsofficers underskrift)

(Skibsførerens eller skibets sikringsofficers underskrift)

 

 

Navn og stillingsbetegnelse for den person, der har underskrevet

 

 

Navn:

Navn:

 

Stillingsbetegnelse:

 

Stillingsbetegnelse:

 

 

 

 

Kontaktoplysninger

(udfyldes efter behov)

(oplys de telefonnumre eller radiokanaler eller –frekvenser, der skal anvendes)

for havnefaciliteten:

for skibet:

Havnefaciliteten

Skibsføreren

Havnefacilitetens sikringsofficer

Skibets sikringsofficer

 

Rederi

 

Rederiets sikringsofficer


Bilag 2

Model til en overensstemmelseserklæring for en havnefacilitet

ERKLÆRING OM EN HAVNEFACILITETS OVERENSSTEMMELSE

(Officielt stempel)

Erklæring nummer

(Land)

 

 

Udstedt i henhold til bestemmelserne i del B i

DEN INTERNATIONALE KODE FOR SIKRING AF SKIBE OG HAVNEFACILITETER (ISPS-KODEN)

 

 

Regeringen i

 

 

(landets navn)

 

 

Havnefacilitetens navn

: .................................................................

Havnefacilitetens adresse

: .................................................................

 

 

DET ATTESTERES HERVED, at denne havnefacilitets overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i Den Internationale Kode om Sikring af Skibs- og Havnefaciliteter (ISPS) er blevet kontrolleret, og at denne havnefacilitet opererer i overensstemmelse med den godkendte sikringsplan for havnefaciliteten. Denne plan er godkendt for følgende <anfør typer operationer, skibstyper eller aktivitetstyper eller andre relevante oplysninger> (overstreg det, der ikke er relevant):

 

 

Passagerskib

 

Højhastighedspassagerfærger

 

Højhastighedsgodsfartøjer

 

Bulkcarrier

 

Olietankskib

 

Kemikalietankskib

 

Gastankskib

 

MODU'er

 

Andre fragtskibe end ovennævnte

 

 

 

Denne overensstemmelseserklæring er gyldig frem til , under forudsætning af, at der foretages kontroller (som angivet på bagsiden)

 

 

Udstedt i ............................................................................. .........................................

(sted, hvor erklæringen er udstedt)

 

 

Dato for udstedelse .................................

................................................................. .................................................................

 

(Underskrift for den behørigt bemyndigede embedsmand, der udsteder dokumentet)

 

 

 

 

(Den udstedende administrations segl eller stempel)

 

 

 

 

PÅTEGNING OM KONTROLLER

 

 

Regeringen i <indsæt landets navn> har bestemt, at gyldigheden af denne overensstemmelseserklæring er underlagt <angiv relevante oplysninger om kontrollerne (f.eks. obligatoriske årlige kontroller eller ikke-planlagte kontroller>.

DET ATTESTERES HERMED, at det i forbindelse med en kontrol udført i henhold til punkt B/16.6.62.4 i ISPS-koden blev fastslået, at havnefaciliteten opfylder de relevante bestemmelser i kapitel XI-2 i konventionen og del A i ISPS-koden.

 

 

1. KONTROL

Underskrift ................................................

 

(Autoriseret person)

 

 

 

Sted

 

Dato

 

 

2. KONTROL

Underskrift ................................................

 

(Autoriseret person)

 

 

 

Sted

 

Dato

 

 

3. KONTROL

Underskrift ................................................

 

(Autoriseret person)

 

 

 

Sted

 

Dato

 

 

4. KONTROL

Underskrift ................................................

 

(Autoriseret person)

 

 

 

Sted

 

Dato


3) Denne blanket til en sikringserklæring anvendes mellem et skib og en havnefacilitet. Hvis sikringserklæringen skal dække to skibe, skal denne model tilpasses tilsvarende.


Bilag 2

HØRINGSLISTE

Amtsrådsforeningen i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Rederiforening

Danmarks Skibsmæglerforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Industri

Dansk Navigatørforening

Danske Havnevirksomheder

Danske Maritime

Esbjerg Havn

Finansministeriet

Foreningen af Danske Privathavne

Foreningen af Havnefogder i Danmark

Forsvarsministeriet

Fødevareministeriet

Hirtshals Havn

HTS- Handel Transport og Service

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Klagenævnet for tildeling af anløbsplads i havne

Kommunernes Landsforening

Kystdirektoratet

Københavns Kommune

Landsorganisationen i Danmark

Løkken-Vrå Kommune

Metal Søfart

Rederiforeningen af 1895

Rederiforeningen for mindre skibe/Bilfærgernes Rederiforening

Sammenslutningen af danske havne

Skatteministeriet

Specialarbejderforbundet i Danmark

Statsministeriet

Søfartsstyrelsen

Sømændenes Forbund i Danmark

Udenrigsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet


Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 5. Havne har modtagepligt for skibe, i det omfang pladsforholdene tillader det, medmindre andet er bestemt af trafikministeren i tilladelser meddelt i henhold til tidligere lovgivning.

 

1. I § 5 indsættes efter »pladsforholdene«: »og sikringshensyn«

 

 

 

§ 6. - - -

 

2. I § 6 indsættes som stk. 3:

 

 

»Stk. 3. Hvis en eller flere havne drives som et kommunalt fællesskab i henhold til stk. 2, varetager det kommunale fællesskabs bestyrelse de opgaver, der i §§ 8 og 9 varetages af kommunalbestyrelsen.«

 

 

 

§ 9. - - -

 

3. § 9, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

Stk. 2. Havnen ledes af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen. Havnebestyrelsens medlemstal skal være ulige. For hvert medlem udpeges en stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i at deltage. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Havnebestyrelsen vælger en formand.

 

»Havnens ledelse varetages af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen.«

 

 

 

 

 

4. § 9, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

Stk. 7. Havnen drives således, at dens indtægter mindst dækker udgifterne. Inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer og i forbindelse hermed trufne vedtagelser disponerer havnebestyrelsen selvstændigt over anlægs- og driftsmidler alene til formål, der særlig tjener havnens interesser.

 

»Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede økonomiske rammer for havnens drift, og havnebestyrelsen disponerer selvstændigt inden for de fastsatte rammer over anlægs- og driftsmidler.«

 

 

 

 

 

5. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

Stk. 8. Havnens midler skal være regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens, jf. dog stk. 11, 2. pkt. Havnen skal udarbejde resultatopgørelse og balance efter reglerne i årsregnskabsloven. Regnskabsaflæggelse i øvrigt skal foregå efter principperne i årsregnskabsloven. Revision af havnens regnskaber foretages af en af kommunalbestyrelsen valgt revisor.

 

»Stk. 8. Havnens daglige administration skal holdes adskilt fra kommunens.«

Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.

Stk. 9. Trafikministeren fastsætter regler om vederlag og udgiftsgodtgørelse til havnebestyrelsens formand og øvrige medlemmer samt disses stedfortrædere. Udgifterne hertil afholdes af havnekassen.

 

 

Stk. 10. En kommunal selvstyrehavn kan efter kommunalbestyrelsens beslutning overgå til en kommunal havn, når havnen ikke længere er i en konkurrencesituation. En havn anses ikke længere for at være i konkurrence, når den har en årlig godsomsætning på under 0,5 mio. t eller har landinger af fisk til en årlig landingsværdi på under 100 mio. kr. og har en godsomsætning på under 0,3 mio. tons. Herudover anses en havn ikke for at være i konkurrence, når den kun betjener et mindre antal virksomheder i havnens nærområde og disses godsomsætning ikke kan flyttes til andre havne.

 

 

Stk. 11. En kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, når den i 3 på hinanden følgende år samlet har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde med trafikministerens godkendelse beslutte i stedet at tilføre havnen ny kapital.

 

 

 

 

 

 

 

6. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel:

 

 

»Kapitel 5 a

 

 

Sikring af havnefaciliteter

 

 

§ 14 a. Trafikministeren kan fastsætte regler om sikring af havnefaciliteter. Trafikministeren kan herunder bestemme, at opgaver vedrørende sikring af havnefaciliteter i nærmere bestemt omfang kan udføres af private.

 

 

Stk. 2. Trafikministeriets ansatte og andre, der medvirker ved udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 152 a-e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysningerne, jf. dog stk. 3.

 

 

Stk. 3. Oplysningerne kan videregives til udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale forpligtelser.

 

 

§ 14 b. Trafikministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på havneområdet. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet.«

 

 

 

 

 

7. § 15 affattes således:

§ 15. Trafikministeren kan fastsætte ordensregler for havne.

 

»§ 15. Trafikministeren kan fastsætte generelle regler om overholdelse af orden i danske havne.

 

 

Stk. 2. Trafikministeren kan desuden fastsætte et individuelt ordensreglement for den enkelte havn efter indstilling fra havnen herom.

 

 

Stk. 3. Havnen skal ved opslag på havneområdet oplyse om ordensreglementet, herunder oplyse hvor ordensreglementet kan ses i sin helhed.

 

 

Stk. 4. Ordensreglementer, der er fastsat i medfør af tidligere havnelovgivning forbliver i kraft, indtil de måtte blive afløst af et reglement udfærdiget i medfør af stk. 2. Havne uden ordensreglement i henhold til stk. 2 skal indsende et sådant til fastsættelse inden 1. januar 2006.«

 

 

 

§ 17. Klage over forvaltningen af en statshavn kan indgives til trafikministeren.

 

8. I § 17, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, udgår »kan«

Stk. 2. Klage over forvaltningen af en kommunal selvstyrehavn kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Hvis havnen drives som et kommunalt fællesskab, indgives klage dog til bestyrelsen for det kommunale fællesskab.

 

 

Stk. 3. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller bestyrelsen for et kommunalt fællesskab kan, for så vidt angår forhold omfattet af denne lov, indbringes for trafikministeren.

 

 

 

 

 

 

 

9. § 17, stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Trafikministeren afgør i øvrigt spørgsmål om forhold omfattet af denne lov.

 

»Klage vedrørende et kommunalt ejet aktieselskabs eller en privat havns overholdelse af denne lov indbringes for trafikministeren.«

 

 

 

 

 

10. I § 17 indsættes som stk. 5:

 

 

»Stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.«

 

 

 

 

 

11. Efter § 17 indsættes i kapitel 6:

 

 

»§ 17 a. Overlader trafikministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser i henhold til loven eller i henhold til bestemmelser fastsat i henhold til loven til en institution under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«

 

 

 

§ 18. - - -

 

12. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

 

»Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet.«

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

 

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

 

 

 

§ 21. En havn, hvis anvendelsesområde er begrænset, styres af havneejeren i overensstemmelse med de vilkår, der i medfør af tidligere lovgivning er fastsat af trafikministeren i tilladelsen til havnens oprettelse eller udvidelse. Overtrædelse af vilkårene straffes efter de hidtil gældende regler.

 

13. I § 21, stk. 1, indsættes efter »udvidelse«: »jf. dog stk. 5«

 

 

 

 

 

14. I § 21 indsættes som stk. 5:

Stk. 2. Vilkår om begrænsning af en havns anvendelsesområde som nævnt i stk. 1 bortfalder, hvis havneejeren foretager anmeldelse til trafikministeren om, at havnen vil udvide sit anvendelsesområde i forhold til den oprindelige tilladelse. Vilkåret kan dog tidligst bortfalde ved anmeldelse med virkning fra den 1. januar 2004 eller senere.

 

»Stk. 5. Trafikministeren kan dog under ganske særlige omstændigheder tillade enkeltstående transporter af gods mv., der ligger uden for havnens anvendelsesområde.«

Stk. 3. Trafikministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at vilkår om begrænsning af en havns anvendelsesområde bortfalder inden den i stk. 2 nævnte frist.

 

 

Stk. 4 . Ved bortfald af vilkår efter stk. 2 og 3 får havnen modtagepligt, jf. § 5.

 

 

 

 

 

 

 

§ 2

 

 

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 1, nr. 6, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

 

 

Stk. 2. Følgende love ophæves:

 

 

1)   Lov nr. 17501 af 24. april 1868 om anlæg af en havn ved Esbjerg.

 

 

2)   Lov nr. 182 af 31. marts 1917 om anlæg af fiskerihavne på Jyllands Vestkyst.

 

 

3)   Lov nr. 173 af 29. april 1960 om Hanstholm Havn.