Den fulde tekst

Fremsat den 21. januar 2004 af trafikministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om anlæg af motorvej mellem Bording og Funder
(rute 15)

 

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til:

1)   at anlægge en hovedlandevej som motorvej i forlængelse af Herning-Bording Motorvejen til Funder med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet og

2)   at nedlægge den nuværende hovedlandevej 404, Ringkøbing-Silkeborg, som hovedlandevej, mellem Bording og Funder.

§ 2. Trafikministeren kan på begæring af ejeren forlods erhverve en ejendom, der berøres særligt indgribende af planerne om en motorvej mellem Bording og Låsby, når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation.

Stk. 2. Overtagelsessummen fastsættes af de ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til trafikministeren til at anlægge en ca. 12 km lang motorvej mellem Bording og Funder vest for Silkeborg i forlængelse af Herning-Bording Motorvejen. Anlæg af motorvejen sker som led i etableringen af en motorvej mellem Herning og Århus (rute 15).

Forslaget er samtidig et led i udmøntningen af aftalen af 5. november 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om investeringer på trafikområdet for de kommende ti år. Efter aftalen skal motorvejen mellem Bording og Funder anlægges i perioden 2006-2012.

I 1993 besluttede Folketinget, jf. lov nr. 353 af 9. juni 1993, at anlægge motorvej på delstrækningerne Herning-Bording (ca. 18 km) og Låsby-Århus (ca. 17 km). Begge disse strækninger er nu anlagt.

For strækningen mellem Bording og Låsby blev det besluttet, at der skulle foretages nye undersøgelser og vurderinger inden en endelig fastlæggelse af linieføring m.v. ved Silkeborg. På den baggrund er der siden 1993 foretaget en række undersøgelser af forskellige linieføringsforslag ved Silkeborg.

I 1998/99 fremlagde Vejdirektoratet en Linievalgsrapport til offentlig høring, som gav anledning til debat og mange høringssvar med synspunkter og indsigelser samt fremsættelse af nye forslag.

På baggrund af høringen og Trafikudvalgets besigtigelse af området ved Silkeborg i januar 2000 besluttede trafikministeren med tilslutning fra Trafikudvalget, at der skulle foretages miljøundersøgelse (VVM) af to hovedalternativer: En motorvej i Ringvejslinien gennem Silkeborg og en motorvej i en linie nord om Silkeborg i en korridor mellem den tidligere undersøgte Nebellinie og Resendallinien-Linålinien.

2. VVM-undersøgelse og høringssvar

VVM-undersøgelsen er gennemført i 2000-2002 med henblik på opfyldelse af Rådets direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet) som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF. Miljøundersøgelserne har omfattet kortlægning af natur, kulturhistorie og landskab i en bred interessekorridor, miljøvurdering af de foreslåede linieføringer og indarbejdelse af miljøhensyn i projektet, herunder justering af linieføringer, håndtering af vejvand samt fauna- og stipassager, udlæg af erstatningsnatur m.m.

Resultatet af undersøgelserne er beskrevet i Vejdirektoratets VVM-redegørelse, som omfatter følgende rapporter:

  rapport nr. 254: »Hovedrapport«

  rapport nr. 255: »Projektplaner«

  rapport nr. 256: »Æstetisk vurdering og visualisering«

  rapport nr. 257: »Miljøvurdering«

  rapport nr. 258: »Arealanvendelsesanalyse«.

Rapporterne kan læses på www.trafikken.dk. Rapporterne er med brev af 13. august 2002 sendt til Trafikudvalget (Trafikudvalget alm. del - bilag 860).

VVM-redegørelsen belyser to hovedforslag: En motorvej i Ringvejslinien gennem Silkeborg og en motorvej i Resendallinien nord om Silkeborg.

VVM-redegørelsen var fremlagt i offentlig høring i efteråret 2002, og der blev i tilknytning hertil afholdt tre borgermøder. VVM-redegørelsen blev endvidere sendt til en række myndigheder, interesseorganisationer og foreninger.

Resultatet af høringen er beskrevet i Vejdirektoratets notat nr. 88: »Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. Redegørelse vedr. den offentlige høring af VVM-redegørelsen 16. august - 18. oktober 2002.« Notatet kan ses på www.trafikken.dk.

Vejdirektoratet modtog 102 skriftlige høringssvar, heraf 12 fra offentlige myndigheder og 90 fra private borgere og virksomheder samt foreninger og interesseorganisationer. Alle henvendelser fra borgere m.v. er besvaret individuelt.

Ringkjøbing Amt udtalte, at amtet ikke har bemærkninger til den del af projektet, der ligger i Ringkøbing amt. Århus Amt tilkendegav, at amtet ønsker en samlet motorvejsforbindelse mellem Århus og Herning fastlagt og etableret snarest muligt og anbefaler Resendallinien. Århus Amt forudsætter, at det endelige vejprojekts eventuelle konflikter med grundvandshensyn og natursammenhæng løses.

Ikast Kommune har foreslået, at linieføringen sydøst for Bording og ved Pårup rykkes mod syd, inklusive tilslutningsanlægget til rute 13, og at vejen graves ned i terrænet for at begrænse støjudbredelsen ved gårdene nord for motorvejen og i Pårup by. Ikast Kommune foreslår også, at det overvejes at udforme tilslutningsanlægget som et østvendt B-anlæg, og kommunen ønsker en forhandling om vejadgangene til Pårup og eventuel etablering af rundkørsler på rute 13.

Silkeborg Kommune har anbefalet Resendallinien, idet byrådet finder, at Resendallinien vil give motorvejen den bedste beliggenhed i forhold til fremtidige erhvervsområder. Ringvejslinien vil efter byrådets mening være en dyr løsning med for mange ulemper og problemer for mange af Silkeborgs borgere og med for mange hindringer for Silkeborgs fremtidige udvikling.

Gjern Kommune har udtalt, at det ud fra miljømæssige vurderinger ikke er acceptabelt at gennemføre Resendallinien.

Politimesteren i Silkeborg har gjort opmærksom på, at han forudser store trafikafviklingsmæssige problemer under anlægsfasen, såfremt man vælger at anlægge en motorvej i Ringvejslinien.

Viborg Stiftsøvrighed har anmodet Vejdirektoratet om i forbindelse med anlæg af motorvejen om muligt at lade Sigtenvej vest for Pårup forblive åben for kørende trafik af hensyn til færdslen til og fra Christianshede Kirke.

I høringssvarene fra borgere, virksomheder, foreninger og interesseorganisationer udtrykkes forskellige synspunkter og stillingtagen til henholdsvis Ringvejslinien og Resendallinien og til projektet som helhed. Endvidere fremsættes bemærkninger om lokale forhold og ønsker om ændringer i linieføringer, tilslutningsanlæg, støjafskærmning m.v. Nogle borgere har foreslået andre løsninger end Ringvejslinien og Resendallinien.

Høringen har således vist, at der blandt borgere og interessegrupper er meget forskellige meninger om, hvor motorvejen bør anlægges.

Også blandt de berørte kommuner er der forskellige holdninger til vejens placering, men alle udtrykker ønske om, at linieføringen fastlægges hurtigst muligt.

På baggrund af de gennemførte undersøgelser og høringen af borgere og myndigheder indstillede Vejdirektoratet i brev af 27. juni 2003 til Trafikministeriet primært, at Resendallinien nord om Silkeborg med en højbro over Gudenådalen lægges til grund for en beslutning om anlæg af motorvej på strækningen mellem Bording og Låsby, og at der udarbejdes anlægslov for hele strækningen, som sikrer fastlæggelse af linieføringen, og som tillader indhentning af miljøgodkendelser og behandling af fredningssagen.

Subsidiært indstillede Vejdirektoratet, at der gennemføres supplerende VVM-undersøgelser af et antal alternative linier, inden der træffes endelig afgørelse om linieføringen på strækningen mellem Funder og Låsby, og at der i første omgang udarbejdes anlægslov for delstrækningen mellem Bording og Funder. Vejdirektoratets indstilling blev den 1. juli 2003 sendt til Trafikudvalget til orientering (Trafikudvalget alm. del - bilag 1324).

I aftalen af 5. november 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om investeringer på trafikområdet indgår anlæg af motorvej på strækningen Bording-Funder. Strækningen skal efter aftalen anlægges i perioden 2006-2012. For strækningen mellem Funder og Låsby er det aftalt, af der skal gennemføres supplerende undersøgelser i perioden 2004-2005 med henblik på at skabe grundlag for en endelig beslutning om linieføringen på denne strækning.

3. Lovforslagets indhold

På baggrund af de gennemførte undersøgelser og høringen af borgere og myndigheder samt den politiske aftale af 5. november 2003, jf. punkt 2, foreslås med lovforslaget en bemyndigelse til trafikministeren til at anlægge motorvej mellem Bording og Funder i forlængelse af Herning-Bording Motorvejen.

Samtidigt foreslås en bemyndigelse til at nedlægge den nuværende hovedlandevejsstrækning mellem Bording og Funder, som motorvejen skal afløse, som hovedlandevej.

Endelig foreslås en bestemmelse, der giver trafikministeren mulighed for at overtage ejendomme, der berøres særligt indgribende af planerne om en motorvej mellem Bording og Låsby, når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afså ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation.

Med anlæg af motorvejen mellem Bording og Funder opnås en væsentlig forbedring for trafikken på rute 15, idet den nuværende hovedlandevej forløber gennem byområder i Bording og Pårup og har et meget kurvet og bakket forløb ved Hørbylunde Bakker og Funder Ådal vest for Silkeborg. Forlængelse af motorvejen til Funder betyder, at der bliver motorvej på hele den ca. 30 km lange strækning mellem Herning og Silkeborg.

Motorvejen Bording-Funder er vest for Funder Å beliggende i Ikast Kommune og Ringkjøbing Amt og øst herfor i Silkeborg Kommune og Århus Amt.

4. Beskrivelse af vejanlægget

4.1 Funktion og kvalitet

Vejen anlægges som motorvej og er som sådan forbeholdt motorkørende. Den indpasses i det omgivende miljø og landskab på en æstetisk og miljømæssigt afbalanceret måde og med høj trafiksikkerhedsmæssig standard.

Motorvejen dimensioneres, så der bliver mulighed for at tillade en maksimal hastighed på 130 km/t.

Vejprojektet gennemføres, så det færdige anlæg er tidssvarende og har den beskrevne funktion.

Processen, der omfatter projektering, arealerhvervelse, udbud i licitation og det egentlige anlægsarbejde, gennemføres på en måde, der er veltilrettelagt, og hvor projektets forløb er styret og dokumenteret.

Under og efter anlægsperioden evalueres anlæggets effekt på trafikafvikling, sikkerhed, nabotilfredshed og miljø.

4.2 Tværprofil

Motorvejen anlægges som 4-sporet motorvej med to kørebaner á 8,5 m adskilt af en 4 m bred midterrabat med autoværn og belagte nødrabatter samt med 2,5 m brede nødspor og 1 m yderrabatter. Motorvejens kronebredde udgør således i alt 28 m. Der kan på delstrækninger blive behov for at øge bredden af midterrabatten for at opnå tilstrækkelig oversigt i kurver, så der vil kunne tillades en maksimal hastighed på 130 km/t.

4.3 Linieføring

Linieføringen for motorvejen Bording-Funder samt de tilslutningsanlæg, der er omfattet af lovforslaget, fremgår af bilag 1. Motorvejen anlægges fra Herning-Bording Motorvejens etapeafslutning ved Ravnholtlundvej syd for Bording som en forlængelse af denne mod øst, syd om Bording og Pårup. Fra Pårup føres motorvejen mod nordøst gennem skoven ved Hørbylunde Bakker og på en ca. 730 m lang og op til 30 m høj dalbro over Funder Ådal, hvor den krydser den nuværende hovedlandevej og Skanderborg-Skjern Banen.

Øst for Funder Ådal fortsætter motorvejen parallelt med den nuværende hovedlandevej ca. 300 m nord for denne frem til Funder Kirkeby. Her afsluttes motorvejen, idet der etableres en midlertidig forbindelse til den nuværende hovedlandevej vest for Funder.

Den midlertidige motorvejsafslutning vil kunne anvendes som tilslutningsvej mod vest i forbindelse med en videreføring af motorvejen fra Funder til Låsby i en senere etape.

Med den valgte linieføring for motorvejen mellem Bording og Funder er det tilstræbt at tage størst mulige hensyn til landskab, natur og kulturmiljøer samt ejendomme og virksomheder i området.

Der vil i detailprojekteringsfasen ske en nærmere præcisering af linieføringen, der vil blive endeligt fastlagt af ekspropriationskommissionen. I denne forbindelse vil der bl.a. blive taget hensyn til de berørte landbrugsejendommes produktionsforhold, og der vil i muligt omfang blive gennemført jordfordelinger for at mindske generne for jordbruget i områderne langs vejen.

4.4 Tilslutninger

Der anlægges tilslutninger til det øvrige vejnet ved Ravnholtlundvej syd for Bording og ved Vejlevej (rute 13) syd for Pårup samt ved motorvejens afslutning ved Funder.

Tilslutningernes nærmere udformning vil blive fastlagt i detailprojekteringsfasen.

4.5 Sideanlæg

Der etableres serviceanlæg i begge vejsider med tankanlæg og cafeteria sydøst for Bording, jf. § 18 i lov om offentlige veje. Desuden etableres samkørselspladser ved tilslutningsanlæggene, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt.

4.6 Lokalvejnet og stier

Følgende veje og stier påregnes at blive ført over eller under motorvejen: Ravnholtlundvej og Teglgårdsvej syd for Bording, Sigtenvej vest for Pårup, Vejlevej (rute 13) syd for Pårup og Kaj Munks Vej samt en skovsti i Hørbylunde.

Dalbroen over Funder Ådal fører motorvejen over den nuværende hovedlandevej, Skanderborg-Skjern Banen og Hørbylundevej samt tre skovstier.

Skærskovvej syd for Funder Kirkeby afbrydes. I stedet anlægges en ny vejforbindelse mellem Funder Kirkevej og hovedlandevejen ved motorvejens afslutning vest for Funder. Øvrige kommuneveje, private fællesveje og markveje, der krydser motorvejen, påregnes afbrudt.

Endelig fastlæggelse af ændringer i det lokale vejnet vil først ske i detailprojekteringsfasen og ved ekspropriationskommissionens behandling.

4.7 Faunapassager

For at reducere barrierevirkningen for dyr etableres en række faunapassager: Ved underføringen af Bodholt Bæk syd for Bording anlægges banketter, således at potedyr (grævling m.v.) og padder kan færdes langs begge sider af bækken. Langs Teglgårdsvej og Sigtenvej, hvor disse føres på bro over motorvejen, anlægges en blød rabat som faunapassage for potedyr. Øst for Bording og øst for Pårup, hvor motorvejen ligger på dæmning, etableres faunaunderføringer for råvildt m.v. I Hørbylunde etableres faunapassager for potedyr langs Kaj Munks Vej, hvor denne føres på bro over motorvejen, og for råvildt m.v. langs skovstien, som føres under motorvejen.

I Funder Ådal vil der under dalbroen være fri passage for kronvildt på begge sider af jernbanen og åen. Øst for Funder Ådal, hvor motorvejen ligger i afgravning, etableres en bred faunabro for råvildt m.v.

Endvidere anlægges faunarør for potedyr og padder på alle strækninger, hvor vejen ligger på dæmning og krydser ledelinier for dyr, f.eks. levende hegn eller jord- og stendiger.

Faunapassagers funktion er i høj grad afhængig af de umiddelbare omgivende natur- og landskabsforhold. Som en del af faunapassagen skal der derfor – i dennes umiddelbare omgivelser uden for vejarealet – kunne sikres tilledende landskabselementer som f.eks. levende hegn, ligesom det skal kunne sikres, at der ikke opretholdes eller etableres vildthegn, der hæmmer dyrelivets anvendelse af faunapassagen.

Der opsættes efter behov vildthegn langs vejen samt på og ved de planlagte faunapassager. Endelig fastlæggelse af faunapassager m.v. sker i detailprojekteringsfasen.

4.8 Erstatningsnatur

Skovområder og værdifulde vandhuller, der forsvinder ved anlæg af vejen, retableres andetsteds.

4.9 Støjafskærmning

For at begrænse støjudbredelsen i de rekreative områder i Funder Ådal etableres der støjafskærmning langs begge sider af motorvejen på strækningen ved Funder Ådal, hvor motorvejen føres på dalbro med tilhørende dæmninger.

Der er ingen lovregler eller retningslinier, der fastsætter bestemmelser for vejtrafikstøj ved boliger langs nye vejanlæg. Men hvor nye motorveje skal passere samlede boligområder, tilstræbes som udgangspunkt, at støjen ikke kommer til at overstige Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for det udendørs støjniveau på 55 dB(A), som er gældende ved etablering af nye boligbebyggelser ved eksisterende trafikanlæg.

I forbindelse med den videre projektering vil støjforholdene blive nærmere undersøgt, og Vejdirektoratet vil ud fra de anlægstekniske og økonomiske muligheder søge at minimere støjgenerne fra motorvejen. Det kan f.eks. ske ved at anvende overskudsjord til terrænregulering, hvor dette er hensigtsmæssigt, eller i form af tilskud til facadeisolering.

4.10 Vejudstyr og beplantning

Vejen udstyres med vejtavler, autoværn, nødtelefoner, kantpæle, trafikregistrerings- og vintervarslingsudstyr m.v. Afmærkning på kørebanen vil blive udført med reflekterende afmærkning. Der etableres ikke vejbelysning langs vejen, da strækningen er beliggende i åbent land, men rundkørsler og signalregulerede kryds i tilslutningerne belyses. Der etableres beplantning langs vejen, hvor dette er hensigtsmæssigt.

4.11 Vejafvanding

Der etableres kantopsamling i vejsiderne, og vejvandet ledes i et lukket opsamlingssystem til regnvandsbassiner. I bassinerne kan urenheder bundfældes og afstrømningen reguleres, inden vandet ledes til de nærliggende vandløb. Regnvandsbassinerne er desuden med til at sikre de lokale vandløb mod forurening i forbindelse med uheld på vejen, idet bassinerne er forsynet med olieudskiller og lukkemekanisme.

Placeringen og udformningen af bassinerne fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.

4.12 Naboarealer

Vejen forløber i åbent land, og det er tilstræbt at indpasse vejen i det omgivende miljø og landskab på en æstetisk og miljømæssigt afbalanceret måde.   I den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 fra Miljøministeriet anføres bl.a.: »Byvækst skal altid ske indefra eksisterende by og udad. Lokalisering af erhvervsområder langs motorveje eller overordnede veje i åbent land er ikke i overensstemmelse med disse principper. Der bør som hovedregel ikke udlægges byvækstarealer inden for 300 m fra motorveje og deres tilslutningsanlæg, med mindre der er tale om en klar afrunding af byen i forhold til vejanlægget«.

I Regionplan 2001 for Århus Amt er om planlægning af byudvikling anført: »Langs motorveje og motortrafikveje friholdes som hovedregel en »beskyttelseszone« på op til 300 m af hensyn til trafiksikkerhed og landskabelige og støjmæssige forhold.« Om erhvervsområder ved motorveje anføres: »Det er amtsrådets grundlæggende holdning, at erhvervsudvikling såvel som anden byudvikling bør ske i tilknytning til de bestående byer.«

For at tilgodese ovennævnte hensyn anbefales det, at nye byvækstarealer udenfor bymæssig sammenhæng ikke udlægges nærmere end 300 m fra vejskel. Generelt fastlægges en udvidelsesbyggelinie i begge vejsider med en afstand på 50 m fra motorvejens midtline og 35 m fra rampernes yderste kørebanekanter. Byggelinierne tinglyses på ejendommene i henhold til vejlovens § 34.

5. Trafikale konsekvenser

Den nuværende hovedlandevej forløber delvist gennem byområder i Bording og Pårup og har på strækningen ved Hørbylunde og Funder Ådal et meget kurvet forløb med store stigninger. Det indebærer, at tunge køretøjer vanskeligt kan forcere bakkerne i glat føre om vinteren, og i visse tilfælde, hvor de tunge køretøjer skrider ud eller vælter, kan vejen være midlertidigt spærret for trafikken. I Funder Ådal er der en jernbaneoverkørsel med bomme for Skanderborg-Skjern Banen, hvor bilerne holder i kø, når bommene er nede.

Anlæg af motorvejen vil medføre, at langt det meste af trafikken vil flytte til motorvejen. Det forventes, at motorvejen vil få en årsdøgntrafik på ca. 11.000 biler (i 2010-trafikniveau), og at den nuværende hovedlandevej vil blive aflastet med ca. 10.000 biler pr. døgn.

For trafikanterne på rute 15 vil motorvejen give en tidsbesparelse på ca. 6 minutter. På årsbasis vil den samlede tidsbesparelse være på ca. 235.000 timer.

Ekspresbusserne, som i dag kører på den nuværende hovedlandevej, vil med fordel kunne benytte motorvejen.

Cyklister og fodgængere langs den nuværende hovedlandevej vil også få væsentligt forbedrede forhold.

6. Trafiksikkerhed

I 5-årsperioden 1998-2002 er der på den nuværende hovedlandevej mellem Bording og Funder registreret i alt 62 uheld, heraf 31 med personskade. En person er dræbt og 16 personer er kommet alvorligt tilskade, mens 33 personer er kommet lettere til skade.

Det er beregnet, at der ved anlæg af en motorvej spares ca. 4 uheld med personskade pr. år (i 2010 niveau). Besparelsen vil opnås som følge af den trafikale aflastning på det eksisterende vejnet, modregnet de personskadeuheld, der kan forventes på den nye motorvej.

7. Plan- og beskyttelsesforhold

Vejanlægget berører ikke områder, der er udpeget som nationale eller internationale beskyttelsesområder. I en af slugterne til Funder Ådal passerer motorvejen tæt på et lille kær, Elkær, hvor der lever spidssnudet frø, som er på listen over beskyttede arter i bilag IV i habitatdirektivet (92/43 EØF af 21. maj 1992). For at beskytte arten bliver der ikke ledt vejvand til kæret, og der bliver passagemulighed på tværs under vejen for padder samt opsat paddehegn.

Øst for Bording tangerer motorvejen et planlagt skovområde i et særligt drikkevandsområde. Da skoven endnu ikke er rejst, og da det kun er en perifer del af skovområdet, der bliver berørt, vurderes det ikke at være en væsentlig konsekvens.

Vest for Pårup passerer motorvejen to fredede gravhøje. Ingen af gravhøjene bliver direkte berørt, men vejen kommer inden for 100 m, der er beskyttelseslinie for en fredet gravhøj.

Motorvejen krydser Hørbylunde og Funder Ådal. Skoven ved Hørbylunde og skoven øst for Funder Ådal er fredskov. Der vil blive plantet erstatningsskov for det skovareal, som fældes. Funder Ådal er en stor og markant dal, der er udpeget som værdifuldt landskab, særligt værdifuldt naturområde samt spredningskorridor for vilde dyr og planter. Motorvejen krydser dalen på en stor dalbro.

I vestsiden af Funder Ådal findes et fredet hedeområde nord for den nuværende hovedlandevej. Motorvejen forløber ca. 300 m syd for fredningen.

Øst for Funder Ådal krydser motorvejen et område, der er udpeget som kulturmiljø af Århus Amt. Området indeholder rester af Hærvejen, der fra oldtiden og indtil slutningen af 1800-tallet blev brugt til at drive stude på. Desuden er der spor af bopladser og en hel del gravhøje langs Hærvejen. Der er ikke nogen afmærkning af Hærvejssporene i området, bortset fra en cykelrute langs Funder Kirkevej og en vandrerute i østskrænten af Funder Ådal. Motorvejen berører ingen af gravhøjene, men vejen kommer inden for 100 m beskyttelseslinien for en enkelt gravhøj.

Ringkjøbing Amt har meddelt, at de for projektet nødvendige tilladelser efter naturbeskyttelsesloven kan forventes meddelt. Århus Amt har meddelt, at amtet er indstillet på at meddele de fornødne tilladelser efter naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven til det valgte vejanlæg. Tilladelserne kan gives på beskrevne vilkår om udlæg af erstatningsnatur og beskyttelse af vandmiljøet.

Skov- og Naturstyrelsen har i henhold til naturbeskyttelseslovens § 20 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 571 af 25. juni 1992 om godkendelse af offentlige vejanlæg og ledningsanlæg m.v. i det åbne land meddelt principgodkendelse af projektet på en række vilkår vedrørende faunapassager, stier, støjafskærmning og beplantning, som er eller vil blive indarbejdet i projektet. De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, vil blive søgt løbende i forbindelse med projekteringen af anlægget.

8. Miljømæssige konsekvenser

I VVM-redegørelsen har Vejdirektoratet redegjort for de forventede miljømæssige konsekvenser af vejanlægget. Konsekvenserne er resumeret nedenfor.

8.1 Arealindgreb og barrierevirkning

Anlæg af motorvejen vil påvirke den nuværende arealanvendelse, og en del ejendomme vil blive berørt enten direkte ved et arealindgreb, eller ved at motorvejen kommer til at udgøre en barriere, fordi krydsning kun bliver mulig ved over- og underføringer. Det medfører ændrede adgangsforhold til flere ejendomme. Til gengæld bliver barrierevirkning og oplevet risiko væsentligt mindre på den nuværende hovedlandevej.

Fra Bording og frem til skoven ved Hørbylunde gennemskæres en række ret velarronderede landbrugsejendomme, som hver for sig vil blive påført store ulemper. Det vurderes imidlertid, at det vil være muligt at afhjælpe en stor del af ulemperne ved en jordfordeling. Dog må forventes, at 1-2 ejendomme må totaleksproprieres.

I skoven ved Hørbylunde og skoven øst for Funder Ådal vil motorvejen lægge beslag på op til 20 ha fredskov.

Motorvejen berører en asfaltfabrik, som ligger i en tidligere grusgrav ved Funder Ådal. Vejanlægget vil medføre et indgreb i virksomheden, men linieføringen er lagt således, at det vurderes som sandsynligt, at driften af fabrikken kan opretholdes.

På strækningen mellem Funder Ådal og Funder må 2-3 ejendomme forventes totaleksproprieret. Alle ekspropriationer gennemføres efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999.

8.2 Støj, luft og klima

Motorvejen vil medføre, at støjbelastningstallet, der er udtryk for den samlede støjgene fra trafikken, vil blive reduceret fra 53 til 15, hvilket er en væsentlig støjmæssig forbedring. Det samlede antal boliger belastet med støj på mere end 55 dB(A) reduceres fra ca. 170 til ca. 100. For beboerne langs den nuværende hovedlandevej gennem Bording og Pårup vil trafikstøjen blive mærkbart mindre, idet støjen for de mest belastede falder fra nuværende 65-70 dB(A) til under 55 dB(A). Langs motorvejen vil ca. 8 enkeltejendomme blive belastet med mere end 55 dB(A). Antallet afhænger af den endelige fastlæggelse af linieføring og af antallet af ejendomme, som eksproprieres. Såfremt enkeltliggende ejendomme skal støjbeskyttes, vil der i forbindelse med ekspropriationerne blive taget stilling til art og omfang heraf samt eventuelle erstatningsmæssige konsekvenser.

Anlæg af motorvejen vil betyde en minimal stigning på 0,3 til 1,6 % i udledninger af NO x , HC, CO 2 og partikler og en stigning på 5,5 % i CO udledning på det påvirkede vejnet. Stigningerne sker hovedsageligt på motorvejsstrækningen i det åbne land, mens der er fald på de eksisterende veje.

8.3 Natur, landskab og fortidsminder

Landskabet mellem Bording og Funder er først og fremmest domineret af Funder Ådal og Hørbylunde.

Vest for Funder Ådal og Hørbylunde er landskabet fladt og ensartet med en sandet jordbund, og der er plantet mange læhegn for at dæmpe sandflugten. Der er kun få rester af naturområder tilbage i det opdyrkede land, og de udgør derfor et vigtigt net for dyrs og planters spredning. Naturtyperne er næringsfattige løv- og nåleskove, heder, moser, kær samt vandhuller. Der er flere fredede gravhøje i området. Vejanlægget er indpasset i landskabet på en sådan måde, at ejendomme, naturområder og bevaringsværdige landskaber samt fortidsminder berøres mindst muligt. Motorvejen bliver dog en barriere for mennesker og dyr i landskabet. Barrierevirkningen vil blive mindsket af, at der anlægges vej- og stiforbindelser samt faunapassager på tværs af vejen.

Funder Ådal er en dyb tunneldal, der er dannet under sidste istid af smeltevand, som løb mod nordvest under isen i retning mod Bølling Sø. Højdeforskellene mellem dalbunden og Hørbylunde Bakker vest for ådalen er op mod 70 m. Ådalen er nogle steder næsten 1 km bred, andre steder få hundrede meter. Ud over de landskabelige kvaliteter er Funder Ådal et stort og sammenhængende naturområde, der har en meget væsentlig funktion som en af de vigtigste spredningsveje for vilde dyr og planter mellem Øst- og Vestjylland. Denne funktion forstærkes af, at ådalen er omkranset af Hørbylunde, som er et stort uforstyrret skovområde. Området indeholder mange forskellige naturtyper og et rigt dyreliv. Den nuværende hovedlandevej, som går gennem Funder Ådal og Hørbylunde, er en væsentlig spærring for spredning af dyr og planter.

Funder Ådal indeholder desuden væsentlige kulturspor som f.eks. rester af Hærvejen samt bopladser, bronzealderhøje og hulveje.

De store landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier i Funder Ådal gør den til et væsentligt rekreativt element ved Silkeborg.

Da motorvejen føres på en højbro over Funder Ådal bevares sammenhængen i dalen, og mennesker og dyr kan uhindret færdes under broen. I skovene oven for ådalen opretholdes skovstier, hærvejsspor og hulveje, men motorvejen vil medføre en fragmentering af den store nåleskov med egeskov i Hørbylunde.

Landskabet øst for Funder Ådal er et storbakket morænelandskab uden de store variationer. Motorvejen forløber her langs sydsiden af en sidedal til Funder Ådal, Abildskov Dal. Et lille stykke skrænteskov ned mod dalen bliver fragmenteret af motorvejen. For at mindske barrierevirkningen bliver der anlagt en bred faunabro for råvildt over motorvejen.

8.4 Friluftsliv

Motorvejen vil begrænse adgangsmulighederne i det åbne land og øge støjpåvirkningen af dette.

De rekreative værdier er først og fremmest knyttet til Funder Ådal og Hørbylunde. Langs Hærvejen findes en regional vandre- og cykelrute. Da motorvejen føres over Funder Ådal på en højbro, vil der være fri passage i stort set hele dalens bredde, og støjafskærmning på broen vil begrænse støjudbredelsen i dalen.

8.5 Overfladevand og grundvand

Vejvandet ledes via nedløbsbrønde til opsamlingsbassiner, som udjævner afstrømningen og nedbringer mængden af skadelige stoffer, inden det ledes til vandløb. Afvandingssystemet sikrer, at der under normale omstændigheder ikke vil være nogen risiko for belastning af grundvandskvaliteten. Hvis der sker spild på vejen, bliver afløbet fra opsamlingsbassinet lukket, og forureningen samlet op. I dag nedsiver vejvandet fra den nuværende hovedlandevej diffust til grundvandet og kan ikke tilbageholdes ved spild på vejen.

Grundvandet er klassificeret som sårbart, og mellem Bording og Pårup har Ringkjøbing Amt udpeget arealet som nitratfølsomt. Der er ingen indvindingsboringer med beskyttelseszoner, der bliver direkte berørt af vejanlægget, men ca. 20 private enkeltindvindingsboringer ligger inden for 250 m fra vejen.

8.6 Ressourceforbrug

Det samlede forbrug af grusmaterialer til vejens opbygning er vurderet til ca. 390.000 m 3 . Det svarer til ca. 8 % af den samlede årlige indvinding af sand, grus og stenmaterialer på land i Ringkøbing og Århus amter. Forbruget af asfalt er ca. 150.000 tons.

8.7 Forurenet jord

Motorvejen berører et asfaltværk i en tidligere grusgrav ved Funder Ådal. Asfaltværket er kortlagt som potentielt forurenet. Eventuel overskudsjord vil så vidt muligt blive anvendt i vejanlægget og håndteret efter myndighedernes anvisning, ligesom eventuelt tilført materiale anvendes efter myndighedernes krav. Desuden medfører anlæg af vejen, at der vil blive foretaget anlægsarbejde i vejrabatjord, der er klassificeret som potentielt forurenet. Denne jord vil som udgangspunkt indgå i motorvejen.

9. Alternativer

I forbindelse med Vejdirektoratets linievalgsundersøgelse i 1998 blev undersøgt 3 alternative linieføringer på strækningen Bording-Funder: »Funder Nord-linien«, som forløber nord om Pårup og krydser Funder Ådal ca. 2 km nord for den nuværende hovedlandevej, »Funder Midt-linien«, som forløber ca. 300 m syd om Pårup og krydser Funder Ådal samme sted som den nuværende hovedlandevej, og »Funder Syd-linien«, som forløber ca. 800 m syd om Pårup og krydser Funder Ådal ca. 300 m syd for den nuværende hovedlandevej. Efter anbefaling fra Vejdirektoratet blev »Funder Midt-linien« udvalgt til at indgå i de videre undersøgelser, mens det nordlige og sydlige alternativ blev fravalgt. Begrundelsen herfor var, at »Funder Midt-linien« forløber relativt tæt på den nuværende vej og krydser Funder Ådal samme sted som denne, mens den nordlige og sydlige linie forløber i større afstand fra øvrige veje og andre tekniske anlæg både i det åbne land og ved krydsningen af Funder Ådal, hvorfor en motorvej dér ville virke mere forstyrrende.

10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

På baggrund af en vurdering af udgifterne til projektering, tilsyn, administration, arealerhvervelse og anlæg er der beregnet et samlet basisoverslag over udgifterne til anlæg af motorvejen mellem Bording og Funder.

Basisoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifterne til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder, broarbejder og asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd, idet projektets detaljerede linieføring, mængder mv. først kendes på et senere tidspunkt, ligesom konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for anlægsomkostningernes endelige størrelse. Desuden indebærer vejrlig og andre udefra kommende faktorer også usikkerhed i anlægsoverslaget.

Vejdirektoratet gennemfører derfor risikoanalyser ved anvendelse af »successiv princippet«. Usikkerhedsanalyserne har bl.a. til formål at identificere de risici, der kan påvirkes, og hvilke, der ikke kan påvirkes f.eks. vejrlig.

I forbindelse med VVM-undersøgelsen for motorvejen Bording-Låsby gennemførte Vejdirektoratet en risikoanalyse for hele projektet. I VVM-analysen blev vurderet en pris for den første etape Bording-Funder under forudsætning af, at denne og de øvrige etaper på strækningen Bording-Låsby blev gennemført som et samlet byggeri. Resultatet af denne analyse var et anlægsoverslag for etape 1, Bording-Funder, med en middelværdi på 628 mio. kr. (2004-priser).

Projektet er efter offentliggørelsen af VVM-redegørelsen ændret i forhold til det projekt, som er beskrevet i VVM-redegørelsen. På baggrund af høringen er tilføjet en overføring af Sigtenvej, og motorvejens linieføring er justeret øst for Funder Ådal af hensyn til en asfaltfabrik, som ellers ikke kunne opretholde produktionen på stedet. Endvidere er etapeafslutningen ved Funder ændret for at opnå et mere hensigtsmæssigt forløb for rute 15.

Idet projektet således er ændret og ikke, som oprindeligt forudsat, gennemføres som led i et samlet byggeri af strækningen Bording-Låsby, har Vejdirektoratet igangsat en fornyet usikkerhedsanalyse af anlægsoverslaget for strækningen Bording-Funder under forudsætning af, at denne gennemføres uden sammenhæng med de øvrige etaper. Usikkerhedsanalysen har foreløbig vist, at de største usikkerheder i det foreliggende basisoverslag knytter sig til konjunktur- og markedsvilkårene på udbudstidspunktet, til vejrliget i forbindelse med jordarbejderne og til dalbroen over Funder Ådal, som er væsentlig højere og længere end de dalbroer, der er anlagt inden for de senere år, og således forventes at udgøre en betragtelig del af etapens samlede pris. Gennem den igangværende usikkerhedsanalyse er det godtgjort, at et styrket beslutningsgrundlag for dalbroens udformning er et af de tiltag, der kan medvirke til at reducere projektets samlede risici. Det findes på den baggrund hensigtsmæssigt, at planlægningen af broanlægget igangsættes så tidligt som muligt i processen. Det vurderes, at en konkurrence mellem rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer og/eller entreprenører om at optimere broens design vil kunne medvirke til at øge kreativiteten og afgrænse usikkerheden. Konkurrencen bør gennemføres således, at den kan være afsluttet inden anlægsarbejdets igangsætning. I følge den politiske aftale af 5. november 2003, skal motorvejen anlægges i perioden 2006-2012. Med henblik på projektering og gennemførelse af den nævnte arkitektetkonkurrence vedrørende dalbroen over Funder Ådal samt eventuelle forlodsovertagelser, jf. bemærkningerne til § 2, afsættes der af den samlede anlægssum 7 mio. kr. i 2005. Når resultatet af konkurrencen foreligger, vil Vejdirektoratet afslutte den igangværende usikkerhedsanalyse. Såfremt usikkerhedsanalysen resulterer i et væsentligt ændret anlægsoverslag, vil sagen blive forelagt for Trafikudvalget.

Der er beregnet en intern rente for projektet på ca. 5 %. I beregningen indgår trafikanternes tidsbesparelser og kørselsomkostninger, uheldsomkostninger, trafikstøj, barrierevirkning og oplevet risiko, lokal og regional luftforurening samt vejvedligeholdelse. Udgifterne forventes at fordele sig som følger (2004-priser):

2005:

7 mio. kr.

2006:

10 mio. kr.

2007:

14 mio. kr.

2008:

63 mio. kr.

2009:

94 mio. kr.

2010:

138 mio. kr.

2011:

164 mio. kr.

2012:

128 mio. kr.

2013:

8 mio. kr.

2014:

2 mio. kr.

I alt

628 mio. kr.

Anlægsarbejdet forestås af Vejdirektoratet og har således primært økonomiske og administrative konsekvenser for Vejdirektoratet.

Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt, som kan danne baggrund for udbud, udføres af Vejdirektoratet i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes efter gældende regler herfor. Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres, og den nødvendige information formidles til trafikanter og naboer.

Til projektering, tilsyn og administration er budgetteret med 17 % af de samlede udgifter. Heraf er ca. 5 % lønninger til Vejdirektoratets eget personale, ca. 7 % omkostninger til eksterne rådgivere og ca. 5 % øvrige driftsudgifter.

11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Anlæg af motorvejen Bording-Funder vil forbedre trafikafviklingen på rute 15 mellem Herning og Århus og derved reducere transportudgifterne for erhvervslivet.

I anlægsfasen skønnes der at være en direkte og indirekte beskæftigelse på ca. 1600 mandeår.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at lovforslaget om anlæg af motorvej mellem Bording og Funder ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

12. Forholdet til borgerne

Det færdige anlæg vil samlet set forbedre trafik- og miljøforholdene for borgerne i området, men berører samtidig direkte og indirekte en del naboer bl.a. i form af ekspropriationer og lukninger af mindre veje. I det videre forløb i anlægsprocessen vil borgerne i området bl.a. på www.trafikken.dk blive løbende informeret om vejarbejdets karakter og tidsplan, og ejerne af de berørte ejendomme vil blive inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighederne.

13. Forholdet til EU-retten

De miljøundersøgelser og høringer, der er gennemført, opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EF-Tidende 1997 nr. L 73, side 5). Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder i henhold til Rådets direktiver 79/409/EØF af 2. april 1979 (beskyttelse af vilde fugle) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) og 92/43/EØF af 21. maj 1992 (habitatdirektivet) (EF-Tidende 1995 nr. L 1, side 135) bliver påvirket af motorvejen. Det vil endvidere blive sikret, at vejanlægget ikke påvirker de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

14. Høring over lovforslaget

Lovforslaget har været i høring hos Ringkjøbing Amt, Århus Amt, Ikast Kommune og Silkeborg Kommune. Høringssvarene vil blive sendt til Trafikudvalget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Mindreudgifter for stat, kommuner og amtskommuner som følge af færre trafikuheld

Udgift for staten til anlæg på 628 mio. kr. (foreløbig middelværdi i 2004-priser)

Begrænsede merudgifter til drift og vedligeholdelse

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Meradministration for Vejdirektoratet i anlægsfasen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Reducerer transportudgifterne.

Øger beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren i anlægsperioden

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forbedrer miljøet langs den nuværende vej gennem Bording og Pårup, idet den gennemkørende trafik flytter til motorvejen

Påvirker arealanvendelsen og giver en barriere og en ny støjkilde i landskabet og i naturområderne ved Funder Ådal og Hørbylunde. Den samlede luftforurening og CO 2 - emission bliver lidt forøget

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

De miljøundersøgelser og høringer, der er gennemført, opfylder kravene i VVM-direktivet. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder i henhold til Rådets direktiver bliver påvirket af motorvejen. Det vil blive sikret, at vejanlægget ikke påvirker de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslaget indeholder en bemyndigelse til at anlægge en ca. 12 km lang motorvej i forlængelse af Herning-Bording Motorvejen til Funder.

Som en konsekvens af bestemmelsen i nr. 1 foreslås i nr. 2 en bemyndigelse til trafikministeren til at nedlægge strækningen af den nuværende hovedlandevej 404, der vil blive afløst af den i nr. 1 nævnte hovedlandevejsstrækning, som hovedlandevej. Ud fra en vurdering af sammenhængen med den nuværende landevej vest for Bording har Vejdirektoratet foreslået Ringkjøbing Amt og Århus Amt, at strækningen nedklassificeres til landevej under bestyrelse af henholdsvis Ringkjøbing Amt og Århus Amt for de strækninger, der ligger i de respektive amter.

Til § 2

VVM-redegørelsen, der ligger til grund for dette lovforslag, omfatter hele strækningen mellem Bording og Låsby. Redegørelsen belyser to hovedforslag henholdsvis nord om Silkeborg (Resendalinien) og gennem Silkeborg (Ringvejslinien), jf. bilag 2. Redegørelsen indeholder bl.a. en række kort og visualiseringer, der viser, hvordan en motorvej i hvert af de undersøgte hovedforslag kan indpasses i landskabet og byen. VVM-redegørelsen giver dermed også en relativt klar indikation af, hvordan en motorvej - afhængigt af hvilken løsning der vælges - vil gribe ind i de ejendomme, der er beliggende i de områder, som de to hovedforslag gennemløber.

Med dette lovforslag fastlægges den overordnede linieføring på strækningen Bording-Funder, hvor Resendallinien og Ringvejslinien har sammenfaldende forløb. Af den politiske aftale af 5. november 2003 fremgår imidlertid, at projektet først anlægges i perioden 2006-2012. For strækningen Funder-Låsby er det besluttet, at der skal gennemføres yderligere undersøgelser, inden der træffes endelig beslutning om linieføringen. For begge delstrækninger gælder, at den helt præcise linieføring fastlægges af ekspropriationskommissionen, som led i dennes prøvelse af projektet, jf. lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999). Prøvelsen sker på grundlag af et projekt udarbejdet af Vejdirektoratet efter vedtagelsen af en anlægslov. Når linieføringen er lagt fast, udfærdiger Vejdirektoratet en ekspropriationsplan med fortegnelse over alle ejere og brugere, der vil blive berørt af de for anlæggets gennemførelse nødvendige ekspropriationer. Planen danner grundlag for ekspropriationskommissionens bestemmelse om, hvordan projektet og ekspropriationerne nærmere skal gennemføres.

Det forhold, at VVM-redegørelsen på den ene side viser, hvordan en motorvej i henholdsvis Resendallinien eller Ringvejslinien vil kunne indpasses i landskabet og byen, sammenholdt med på den anden side, at omfanget af nødvendige ekspropriationer både på strækningen Bording-Funder og på strækningen Funder-Låsby først vil kunne fastlægges endeligt af ekspropriationskommissionen på et senere tidspunkt, indebærer, at nogle af de berørte lodsejere i den mellemliggende periode kan få problemer, idet de på grund af vejplanerne ikke - eller kun med betydeligt økonomisk tab - kan sælge deres ejendomme. Situationen for den enkelte grundejer er som udgangspunkt ikke væsentlig anderledes end andre steder, hvor der planlægges en ny vej. Men den langstrakte proces og de mange linieføringer, der har været bragt i spil, har haft stor betydning for den usikkerhed, som opleves af de borgere i Silkeborg-området, der kan blive berørt af de mulige linieføringer. De reelle problemer synes mest udtalt i forhold til de formentlig få lodsejere, der ufrivilligt bliver bragt i en situation, hvor afhændelse af vedkommendes ejendom, inden der er sket en endelig fastlæggelse af linieføringen, er en forudsætning for, at den pågældende kan komme videre med sin tilværelse på en rimelig måde.

På denne baggrund foreslås, at trafikministeren gives mulighed for på begæring af ejeren forlods at erhverve en ejendom, der berøres særligt indgribende af planerne om en motorvej mellem Bording og Låsby, når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation. Bestemmelsen giver ikke lodsejerne et egentligt retskrav på at få deres ejendom overtaget, men en mulighed som kan bruges til at hjælpe lodsejere i særlige tilfælde.

Ved »særligt indgribende« sigtes til en situation, hvor anlægsmyndigheden (Vejdirektoratet) vurderer, at den pågældende ejendom vil blive totaleksproprieret i forbindelse med projektets eventuelle gennemførelse. Der må således på det tidspunkt, hvor anmodningen om overtagelse fremsættes, foretages en konkret vurdering af projektets betydning for den pågældende ejendom, baseret på den viden, som Vejdirektoratet har om linieføringen ud fra den foretagne projektering på dette tidspunkt.

Overtagelse kan ske af ejendomme, der berøres særligt indgribende af enten Resendallinien eller Ringvejslinien, dvs. de to hovedforslag for en motorvej mellem Bording og Låsby, der er belyst i Vejdirektoratets VVM-undersøgelse fra 2002. Såfremt det senere politisk besluttes at opgive en af disse linier eller eventuelt begge som en konsekvens af de nye undersøgelser af linieføringen på strækningen Funder-Låsby, der er besluttet gennemført som led i trafikaftalen af 5. november 2003, vil muligheden for at overtage ejendomme, der berøres af den eller de opgivne linier, ophøre, da den opgivne linie herefter ikke længere er en del af statens vejplaner.

»Særlige personlige grunde« vil f.eks. foreligge, hvor en grundejer på grund af sygdom, alder, familiemæssige eller af andre sociale grunde ønsker at afhænde ejendommen for at flytte til et andet sted.

Overtagelsessummen fastsættes efter stk. 2 af de ekspropriations- og taksationskommissioner, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999. Udgifterne til forlodsovertagelser på strækningen Funder-Låsby, hvor der endnu ikke er truffet beslutning om linieføring mv., afholdes af den på finansloven hertil afsatte bevilling under konto 28.21.20.50. Anlæg af hovedlandeveje m.v. Udgifterne til forlodsovertagelser på strækningen Bording-Funder afholdes af projektbevillingen.

Ejendomme, der måtte være overtaget forlods, kan senere afhændes efter de almindelige regler for salg af statens ejendomme, såfremt det måtte vise sig, at ejendommen alligevel ikke skal anvendes til vejformål. For så vidt der er tale om forlodsovertagelse af landbrugsejendomme, kan ejendommens jord eventuelt anvendes som led i en jordfordeling i forbindelse med et kommende vejanlæg.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004.

 


AR764_1.GIF Size: (550 X 748)


AR764_2.GIF Size: (551 X 749)