Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om afholdelse af folketingsvalg

(Til alle kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsamtmænd)

 

1. Indledning

Folketingsvalg afholdes efter reglerne i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001, samt de bekendtgørelser og cirkulærer, som Indenrigsministeriet har udstedt i henhold til loven, jf. oversigten i bilag 1.

Siden folketingsvalget den 11. marts 1998 er der gennemført forskellige ændringer af reglerne om folketingsvalg, jf. oversigten i bilag 2. De vigtigste lovændringer vedrører ændringer vedrørende brevstemmeafgivning som følge af lov om social service (lov nr. 255 af 4. maj 1998) samt ændringer vedrørende godkendelse af partinavne, valglister, fristen for partiernes godkendelse af kandidater, brevstemmeafgivning m.v. (lov nr. 215 af 28. marts 2001).

I denne vejledning redegøres for de opgaver, der i henhold til lovgivningen påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsamtmænd i forbindelse med forberedelse og afholdelse af folketingsvalg.

Forud for de enkelte folketingsvalg vil Indenrigsministeriet udsende meddelelser, hvori der i tilknytning til denne vejledning vil blive redegjort for de særlige forhold, der vedrører det pågældende valg, herunder om formularer til kandidatanmeldelser, om afstemningsbog og valgbog samt om brevstemmematerialet.

2. Oversigt over opgavefordelingen ved folketingsvalg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelserne, valgbestyrelserne og statsamtmændene, herunder formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune henholdsvis Frederiksberg Kommune i det omfang, disse varetager statsamtmandsopgaver. Det nærmere indhold af de enkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

Ved folketingsvalg varetager kommunalbestyrelsen følgende opgaver:

1) Udarbejder valglister og udsender valgkort, jf. afsnit 4.

2) Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. afsnit 5.

3) Vælger valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 5.

4) Vælger tilforordnede vælgere dels til at bistå valgstyrerne, dels til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. afsnit 5.

5) Tilrettelægger brevstemmeafgivningen på folkeregistret, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem og udpeger stemmemodtagere på mindre øer, jf. afsnit 8.

6) Forbereder afstemningen på valgdagen (bortset fra tilvejebringelse af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.

7) Sørger for, at valgmaterialet er til stede ved fintællingen, jf. afsnit 9.

8) Opbevarer valgmaterialet henholdsvis tilintetgør nærmere angivne dele af dette, når Folketinget endeligt har afgjort eventuelle klager over valget, jf. afsnit 10 (gælder kun de kommuner, hvis borgmester er formand for valgbestyrelsen).

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

Ved folketingsvalg varetager valgbestyrelsen i opstillingskredsen følgende opgaver:

1) Tilvejebringer stemmesedler og opslag og sørger for aflevering heraf til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i opstillingskredsen, jf. afsnit 6.

2) Modtager på valgaftenen indberetning fra de enkelte afstemningssteder i opstillingskredsen om resultatet af stemmeafgivningen. Indberetter resultatet af stemmeafgivningen for opstillingskredsen som helhed til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

3) Foretager fintælling dagen efter valgdagen samt udarbejder valgbog, hvoraf attesteret kopi indsendes til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

2.3. Statsamtmandens opgaver

Ved folketingsvalg varetager statsamtmanden følgende opgaver:

1) Modtager og godkender kandidatanmeldelser for opstillingskredsene i vedkommende amtskreds, jf. afsnit 6.

2) Modtager fra partierne meddelelser om godkendte kandidater og anmeldelser om nominering af kandidater i de enkelte opstillingskredse samt anmeldelser om partiliste for alle et partis kandidater i amtskredsen, jf. afsnit 6.

3) Udarbejder og tilsender valgbestyrelserne og kommunalbestyrelserne i amtskredsen samt Indenrigsministeriet fortegnelser over de opstillede kandidater i amtskredsen, jf. afsnit 6.

For opstillingskredsene i 1. og 2. storkreds varetages statsamtmandsopgaverne af formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune, mens statsamtmandsopgaverne for opstillingskredsene i 3. storkreds varetages af formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Statsamtmanden og de nævnte valgbestyrelsesformænd benævnes under ét som anmeldelsesmyndigheden, jf. afsnit 6.

3. Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalg

Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af folketingsvalg skal afvikles inden for de tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold til folketingsvalgloven. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister, idet bemærkes, at folketingsvalg sædvanligvis udskrives med et varsel på 3 - 4 uger.

Valgets udskrivelse

Kommunalbestyrelsen vælger medlemmer til valgbestyrelsen samt valgstyrere og tilforordnede vælgere, såfremt dette ikke allerede er sket.

Kommunalbestyrelsen indrykker annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.

Kommunalbestyrelsen eftersender brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme før valgets udskrivelse (f.eks. på danske skibe i udenrigsfart), men som siden da har anmeldt flytning til en anden kommune, til den nye bopælskommune.

Anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet kan indgives til folkeregistret, når valget er udskrevet, dog tidligst 4 uger før valgdagen.

3 uger før valgdagen

Brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område, kan begynde. På folkeregistrene skal der kunne afgives brevstemme fra denne dag.

18 dage før valgdagen

Skæringsdato for optagelse af tilflyttere fra Færøerne og Grønland på valglisten.

15 dage før valgdagen

1) - kl. 12. Sidste frist for anmeldelse af nye partier til Indenrigsministeriet.

2) Skæringsdato for optagelse af tilflyttere på valglisten (bortset fra tilflyttere fra Færøerne og Grønland). Personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, kan kun optages på valglisten, såfremt kommunalbestyrelsens eller Valgretsnævnets afgørelse herom er truffet senest denne dag.

3) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger af anmeldelser om flytning, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret samt dødsfald og afgørelser om optagelse på valglisten til CPR til brug for den maskinelt udskrevne valgliste.

4) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) til CPR s vejregister.

5) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningssteder til Kommunedata A/S.

Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller helligdag, vil skæringsdatoen/sidste frist for de under nr. 3-5 nævnte indberetninger ligge hverdagen forinden.

12 dage før valgdagen

- kl. 18. Sidste frist for indgivelse af anmodning til folkeregistret om at brevstemme i hjemmet.

Hvis 12.-dagen før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen for indgivelse af anmodning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12.

11 dage før valgdagen

1) - kl. 12. Sidste frist for indlevering af kandidatanmeldelser til anmeldelsesmyndigheden.

2) - kl. 12. Sidste frist for tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse over for anmeldelsesmyndigheden.

10 dage før valgdagen

1) - kl. 12. Sidste frist for partiernes meddelelse til anmeldelsesmyndigheden om godkendelse og nominering af kandidater samt anmeldelse af partiliste.

2) Indenrigsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dagblade dag og tid for afstemningen, og at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, samt at indsigelser vedrørende manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

8 dage før valgdagen

Maskinelt udskrevne valglister skal være kommunalbestyrelsen i hænde. Maskinelt udskrevne valgkort skal ligeledes være kommunalbestyrelsen i hænde, såfremt kommunalbestyrelsen og ikke Kommunedata A/S afleverer disse til postbesørgelse.

7 dage før valgdagen

Maskinelt udskrevne valgkort skal være afleveret til postbesørgelse enten af kommunalbestyrelsen eller af Kommunedata A/S.

5 dage før valgdagen

Maskinelt udskrevne valgkort skal være vælgerne i hænde.

Næstsidste søgnedag før valgdagen

Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område.

Dagen før valgdagen

Valgstyrernes undersøgelse af, om brevstemmer kan komme i betragtning, kan begynde og skal senest være foretaget inden afstemningens begyndelse på valgdagen.

Brevstemmer skal, for at kunne komme i betragtning, være modtaget af valgstyrerne inden afstemningens begyndelse.

Valgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelserne i god tid inden afstemningens begyndelse.

Valgdagen

Afstemning kl. 9-20. Stemmeoptælling på afstemningsstederne. Indberetning af resultatet til valgbestyrelsen og Indenrigsministeriet.

Dagen efter valgdagen

Kommunalbestyrelsen sørger for, at stemmematerialet er til stede ved fintællingen.

Valgbestyrelsen foretager fintælling for hele opstillingskredsen og afsender attesteret kopi af valgbogen til Indenrigsministeriet.

Ugedagen efter valgdagen

Sidste frist for indgivelse af klager over valget. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til Indenrigsministeriet.

12 søgnedage efter valgdagen

- kl. 12. Nyvalgt Folketing træder sammen, dersom kongen ikke har indkaldt det til møde forinden.

Når Folketinget endeligt har afgjort eventuelle klager over valget, tilintetgøres valglister og valgkort samt stemmesedler og brevstemmemateriale.

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

Efter grundlovens § 29 og lovens § 1 tilkommer valgret til Folketinget enhver, der

- har dansk indfødsret,

- er fyldt 18 år og

- har fast bopæl i riget.

Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har dog ikke valgret. (Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, blev tidligere benævnt umyndiggjorte).

Personer, der er under andre former for værgemål, jf. værgemålslovens §§ 5 og 7, fortaber ikke deres valgret.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget, jf. lovens § 2, stk. 1. Personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 2, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget. Tilsvarende gælder under visse betingelser for ægtefæller, registrerede partnere og samlevere til personer, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1 eller 2, jf. lovens § 2, stk. 3.

4.2. Generelt om optagelse på valglisten

Ingen kan udøve valgret, dvs. have ret til at afgive stemme, uden at være optaget på valglisten, jf. lovens § 3.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen, jf. lovens § 18, stk. 1.

Vælgere, der er tilmeldt et folkeregister her i landet, optages automatisk på valglisten. Optagelse på valglisten sker i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret senest 15.-dagen før valgdagen, jf. lovens § 15 sammenholdt med § 18. Det gælder også vælgere, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, jf. lovens § 2, stk. 1, samt under visse betingelser deres ægtefæller, registrerede partnere og samlevere, jf. lovens § 2, stk. 3, såfremt de har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste fra og med den 1. juli 2000, hvor de efter de nye regler i lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) ikke registreres som udrejst, jf. CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6. Det gælder endvidere vælgere, der i øvrigt er registreret under vejkoder større end 9900, jf. § 11 i cirkulære nr. 80 af 6. juni 2000 om folkeregistrering m.v. (se dog afsnit 4.10. nedenfor om udsendelse af valgkort). Vælgere, der er registreret som forsvundet, jf. § 6, stk. 5, i CPR-loven, optages ikke på valglisten.

Skæringsdagen for automatisk optagelse på valglisten er som nævnt 15.-dagen før valgdagen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen på valglisten under den aktuelle bopæl skal optage de vælgere, der senest 15.- dagen før valgdagen er flyttet til kommunen eller flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, jf. lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. Vælgere, der senere end 15.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. lovens § 18, stk. 4.

For vælgere, der flytter mellem Danmark og Færøerne eller mellem Danmark og Grønland, er skæringsdatoen for optagelse på valglisten dog 18.-dagen før valgdagen, jf. lovens § 18, stk. 2, 2. pkt., og stk. 5.

Vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, optages kun på valglisten, hvis de har anmodet herom, og der senest 15.-dagen før valgdagen er truffet afgørelse om optagelse på valglisten enten af kommunalbestyrelsen eller af Valgretsnævnet. Optagelse på valglisten sker i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. For vælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, sker optagelse på valglisten ligeledes i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret, jf. lovens § 16, stk. 1.

Ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og som er registreret i CPR som udrejst, skal indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune i Danmark, hvor vælgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret, idet pågældende i givet fald skal optages på valglisten i denne kommune, jf. ovenfor.

Skæringsdatoen for optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, er som nævnt 15.-dagen før valgdagen. Det betyder, at afgørelse om optagelse på valglisten skal være truffet senest 15.-dagen før valgdagen, jf. lovens § 18, stk. 6.

Ansøgninger om optagelse på valglisten skal behandles løbende. Kommunalbestyrelsen skal endvidere, så vidt det overhovedet er muligt, sikre, at indkomne ansøgninger kan blive behandlet senest 15.-dagen før valgdagen.

Ansøgninger om optagelse på valglisten, herunder ansøgninger om fornyet optagelse, som kommunalbestyrelsen modtager senest 15.-dagen før valgdagen, skal derfor behandles straks efter modtagelsen, herunder eventuelt straks videresendes til Valgretsnævnet. Videresendelsen kan om fornødent ske pr. telefax (33 92 36 25). Såfremt der er tale om en ansøgning om fornyet optagelse på valglisten indgivet inden 2-årsperiodens udløb, kan behandlingen af en ansøgning dog sættes i bero til efter valget, jf. nedenfor i afsnit 4.6.2. under 1) og 2).

Det bemærkes, at afslag på ansøgninger om optagelse på valglisten, herunder om fornyet optagelse, alene kan gives af Valgretsnævnet (medmindre afslaget er begrundet i, at den pågældende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset fra bopælsbetingelsen).

Vælgere, der senere end 15.-dagen før valgdagen indgiver anmodning om optagelse på valglisten, kan ikke optages (eller eventuelt forblive optaget) på valglisten, uanset om anmodningen indgives i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet.

Reglerne om optagelse på valglisten af personer, der er omfattet af lovens § 2, og som er registreret i CPR som udrejst, er fastsat dels i lovens §§ 16 og 17 og § 18, stk. 6, dels i bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. maj 2001. Der henvises nærmere til vejledning nr. 134 af 4. juli 2001 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

4.3. Indberetninger af ændringer vedrørende afstemningsområder og afstemningssteder

Den valgliste, kommunalbestyrelsen skal udarbejde over kommunens vælgere, skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. For hvert afstemningsområde er der ét afstemningssted, hvorom oplysning skal påføres de valgkort, som kommunalbestyrelsen udsender til vælgerne, jf. afsnit 4.10. nedenfor.

Ændringer i afstemningsområder (valgdistrikter) skal løbende indberettes til CPR´s vejregister, og ændringer i afstemningssteder skal løbende indberettes til Kommunedata A/S. Ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) og afstemningssteder skal være indberettet senest 15.-dagen før valgdagen til CPR´s vejregister henholdsvis Kommunedata A/S.

Der foretages ikke udtræk fra CPR lørdage, søndage og helligdage. Falder 15.-dagen før valgdagen på en lørdag, søndag eller helligdag, vil skæringsdagen for indberetning til CPR´s vejregister vedrørende afstemningsområder samt indberetning til Kommunedata A/S vedrørende afstemningssteder være hverdagen forinden.

4.4. Maskinel udarbejdelse af valglister

Valglisterne udarbejdes maskinelt på grundlag af oplysningerne i CPR med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 15.-dagen før valgdagen.

Med henblik på den maskinelle udarbejdelse af valglisten skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) foretage indberetning til CPR om

1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med 15.-dagen før valgdagen, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med 15.-dagen før valgdagen,

2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, som folkeregistret har modtaget senest 15.-dagen før valgdagen,

3) meddelelser om iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, som folkeregistret har modtaget senest 15.-dagen før valgdagen, samt

4) meddelelser om dødsfald, som folkeregistret har modtaget senest 15.-dagen før valgdagen, samt

5) optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og for hvilke kommunalbestyrelsen senest 15.-dagen før valgdagen har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag fra Valgretsnævnet (skriftligt eller telefonisk) har modtaget meddelelse om, at de pågældende er optaget på valglisten. Optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt et folkeregister i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal dog ikke indberettes til CPR. Disse vælgere skal i stedet optages manuelt på valglisten, jf. nedenfor i afsnit 4.6.2.

Indberetningerne skal foretages senest 15.-dagen før valgdagen. Det betyder, at meddelelser modtaget på 15.-dagen og afgørelser truffet på 15.-dagen skal indberettes samme dag. Det forudsættes, at meddelelsers rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde, samt at de almindelige betingelser fastsat i CPR-loven for indberetning, herunder af en flytning, til CPR i øvrigt er opfyldt. Om de særlige betingelser for at registrere en tilflytning fra et andet nordisk land eller Færøerne henholdsvis for at registrere en person som udrejst til et andet nordisk land eller Færøerne henvises til CPR-lovens § 19 henholdsvis § 25. En anmeldt tilflytning, der ikke opfylder betingelserne for registrering i CPR, vil heller ikke kunne danne grundlag for optagelse på valglisten, jf. dog nedenfor i afsnit 4.6.1. om manuel optagelse på valglisten af bl.a. visse vælgere, der tilflytter fra et andet nordisk land uden at aflevere internordiske flyttepapirer som fastsat i CPR-lovens § 19, stk. 1.

Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne m.v., skal den maskinelt udskrevne valgliste være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før valgdagen.

Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen efter CPR-lovgivningen ikke har adgang til at udlevere valglisten, herunder fortegnelser over førstegangsvælgere, til politiske partier m.v.

Der foretages ikke udtræk fra CPR lørdage, søndage og helligdage. Falder 15.-dagen før valgdagen på en lørdag, søndag eller helligdag, vil skæringsdagen for indberetning til CPR til brug for den maskinelt udskrevne valgliste være hverdagen forinden. I givet fald skal der i videre omfang end ellers foretages manuel berigtigelse af den maskinelt udskrevne valgliste. Udskrives der folketingsvalg til en ugedag, der medfører, at 15.-dagen før valgdagen falder på en lørdag, søndag eller helligdag, vil Indenrigsministeriet i forbindelse med meddelelsen til kommunalbestyrelsen om udskrivelsen af valget udsende en supplerende vejledning om udarbejdelse af valglister.

4.5. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler m.v. vedrørende indberetning til CPR

Konstateres det, at en indberetning til CPR, som kommunalbestyrelsen (folkeregistret) burde have foretaget senest 15.-dagen før valgdagen, jf. ovenfor i afsnit 4.4., ikke er foretaget, skal de pågældende vælgere manuelt optages på eller slettes af valglisten. Ved flytning mellem to kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende manuelt kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen.

Dette gælder også, hvis der efter fristen for indberetning til CPR, men dog senest på valgdagen, fremkommer oplysninger, der gør, at en indberetning til CPR nu skal foretages. Såfremt en flytning til en kommune ikke er indberettet til CPR senest 15.-dagen før valgdagen på grund af manglende logiværterklæring eller lignende, skal den pågældende vælger således optages manuelt på valglisten i tilflytningskommunen, når logiværterklæring, som bekræfter, at vælgeren er flyttet til adressen m.v., foreligger efter 15.-dagen før valgdagen, dog senest på valgdagen. Fraflytningskommunen skal i disse tilfælde - medmindre der er tale om tilflytning fra udlandet - underrettes med henblik på slettelse af valglisten dér. Det forudsættes herved, at folkeregistret har modtaget meddelelse om flytningen senest 15.-dagen før valgdagen, og at flyttedatoen ligger før eller er lig med 15.-dagen før valgdagen.

Endvidere gælder, at såfremt kommunalbestyrelsens (folkeregistrets) afgørelse om, at en anmeldt tilflytning til en kommune ikke opfylder betingelserne for registrering i CPR - og den pågældende derfor ikke er optaget på den maskinelt udskrevne valgliste over kommunens vælgere - ændres af folkeregistret selv eller af Indenrigsministeriet efter 15.-dagen før valgdagen, men dog senest på valgdagen, skal den pågældende vælger optages manuelt på valglisten. Fraflytningskommunen skal i disse tilfælde - medmindre der er tale om tilflytning fra udlandet - underrettes med henblik på slettelse af valglisten dér. Det forudsættes herved, at folkeregistret har modtaget meddelelse om flytningen senest 15.-dagen før valgdagen, og at flyttedatoen ligger før eller er lig med 15.-dagen før valgdagen.

4.6. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt

4.6.1. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der tilflytter fra et andet nordisk land eller er fraflyttet til Færøerne eller Grønland

Vælgere, der er flyttet til kommunen fra et andet nordisk land senest 15.-dagen før valgdagen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men som ikke som fastsat i CPR-lovens § 19, stk. 1, har afleveret internordiske flyttepapirer, skal optages manuelt på valglisten. Forinden optagelsen på valglisten kan de pågældende om fornødent afkræves dokumentation for, at de har dansk indfødsret og opfylder aldersbetingelsen for valgret.

Vælgere, der tilflytter fra Færøerne uden som fastsat i CPR-lovens § 19, stk. 1, jf. § 23, stk. 2, at aflevere internordiske flyttepapirer, skal derimod ikke optages manuelt på valglisten, heller ikke i tilfælde, hvor vælgeren er tilflyttet fra Færøerne senest 18.-dagen før valgdagen og senest denne dag har anmeldt flytning. Det skyldes, at disse vælgere forbliver optaget på valglisten på Færøerne.

Vælgere, der tilflytter fra Grønland, skal ikke aflevere internordiske flyttepapirer, jf. CPR-lovens § 19, stk. 1, og § 23, stk. 2, hvorfor der af den grund ikke kan opstå spørgsmål om, hvorvidt tilflyttere fra Grønland eventuelt skal optages manuelt på valglisten.

Vælgere, der er fraflyttet til Færøerne eller Grønland senere end 18.-dagen før valgdagen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. Såfremt sådanne vælgere senest 15.-dagen før valgdagen er registreret i CPR som fraflyttet til Færøerne henholdsvis Grønland, vil de imidlertid ikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste og skal derfor optages manuelt på valglisten.

4.6.2. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er omfattet af lovens § 2

Vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, skal optages på valglisten, hvis de har ansøgt herom, og der er truffet afgørelse herom senest 15.-dagen før valgdagen.

Vælgere, hvis ansøgning om optagelse på valglisten er blevet imødekommet senest 15.-dagen før valgdagen, optages om udgangspunkt på den maskinelt udskrevne valgliste på baggrund af folkeregistrets indberetning til CPR af afgørelser om optagelse på valglisten, jf. afsnit 4.4. ovenfor.

Vælgere, hvis ansøgning om optagelse på valglisten er blevet imødekommet senest 15.-dagen før valgdagen, skal dog optages manuelt på valglisten (eller forblive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste), såfremt fraflytningsdatoen til udlandet ligger senere end 15.-dagen før valgdagen.

Såfremt kommunalbestyrelsen eller Valgretsnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelse til tjeneste uden for riget var tilmeldt et folkeregister i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at den pågældende vælger optages manuelt på valglisten. Det skyldes, at sådanne afgørelser ikke skal indberettes til CPR, hvorfor de pågældende vælgere ikke vil blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Manuel optagelse på valglisten skal dog kun finde sted, såfremt afgørelsen om optagelse er truffet senest 15.-dagen før valgdagen, og afgørelsen herom fortsat har gyldighed på valgdagen. Der henvises herved til § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på valglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Da disse vælgere skal optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret, påhviler pligten til at sørge for manuel optagelse på valglisten kommunalbestyrelsen i denne kommune.

Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt et folkeregister på Færøerne, skal på sædvanlig måde indberettes til CPR, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 13, stk. 2. Sådanne vælgere vil derfor også på sædvanlig måde blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste.

Såfremt en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2, og hvorom der tidligere er truffet afgørelse om optagelse på valglisten, har indgivet ansøgning om fornyet optagelse på valglisten inden 2-årsperiodens udløb, gælder følgende:

1) Hvis 2-årsperioden udløber på valgdagen eller senere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget.

2) Hvis 2-årsperioden udløber før valgdagen, og afgørelse om fornyet optagelse ikke er truffet senest 15.-dagen før valgdagen, vil den pågældende ikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Den pågældende skal derfor optages manuelt på valglisten. Dette er en følge af, at 2-årsperioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse, såfremt anmodning om fornyet optagelse indgives inden 2-års periodens udløb, jf. lovens § 16, stk. 3. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget.

4.6.3. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller hvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end 15.-dagen før valgdagen

Personer, der erhverver dansk indfødsret senere end 15.-dagen før valgdagen, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Personer, der har været under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, men hvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end 15.-dagen før valgdagen, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Disse berigtigelser af valglisten i form af manuel optagelse på valglisten skal foretages til og med valgdagen for de meddelelser, der modtages i kommunens folkeregister til og med valgdagen.

4.7. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt, herunder af visse vælgere, der er tilflyttet fra Færøerne eller Grønland

Ved modtagelse af henvendelse fra tilflytningskommunen om manuel optagelse af tilflyttende vælgere på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.5., skal fraflytningskommunen manuelt slette de pågældende vælgere af valglisten.

Ved meddelelser om fraflytning til udlandet, dødsfald, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret, som modtages i kommunens folkeregister senere end 15.-dagen før valgdagen, skal den pågældende vælger manuelt slettes af valglisten, jf. dog nedenfor.

En vælger, som har anmeldt fraflytning til et andet nordisk land, skal dog kun slettes, såfremt folkeregistret modtager underretning om, at den pågældende senest på valgdagen er registreret som bosat i tilflytningslandet, jf. CPR-lovens § 25, stk. 3.

En vælger, som fraflytter til Færøerne, skal kun slettes af valglisten i tilfælde af, at folkeregistret modtager underretning om, at den pågældende senest på 18.-dagen før valgdagen er registreret som bosat på Færøerne, jf. CPR-lovens § 25, stk. 3, jf. § 27, stk. 2.

Ved meddelelser om fraflytning skal der endvidere kun ske sletning af valglisten, såfremt flyttedatoen ligger før eller er lig med valgdagen.

Disse berigtigelser af valglisten i form af slettelse af valglisten skal foretages til og med valgdagen for de meddelelser, der modtages i kommunens folkeregister til og med valgdagen.

Vælgere, der er tilflyttet kommunen fra Færøerne eller Grønland, optages kun på valglisten, såfremt de senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen. Såfremt der på den maskinelt udskrevne valgliste, der er udskrevet med 15.-dagen før valgdagen som skæringsdato, måtte være optaget vælgere, der er tilflyttet fra Færøerne eller Grønland senere end 18.-dagen før valgdagen eller har anmeldt flytningen senere end denne dag, skal disse vælgere manuelt slettes af valglisten.

Til sådanne vælgere skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de ikke kan afgive stemme til valget i Danmark, uanset om de måtte modtage valgkort.

4.8. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommune senere end 15.-dagen før valgdagen

Vælgere, hvis flyttedato ligger senere end 15.-dagen før valgdagen, eller som anmelder flytning senere end denne dato fra en anden kommune, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. lovens § 18, stk. 4.

Det henstilles, at folkeregistret til disse vælgere udleverer eller tilsender skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved at give fremmøde på valgdagen på afstemningsstedet i den hidtidige bopælskommune eller ved at afgive brevstemme, der stiles til kommunalbestyrelsen i den hidtidige bopælskommune. I den forbindelse henstilles det, at der gives oplysning om sidste frist for brevstemmeafgivning.

Ved flytninger inden for kommunen senere end 15.-dagen før valgdagen forbliver vælgeren optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. lovens § 18, stk. 4. Det henstilles, at folkeregistret til disse vælgere udleverer eller tilsender skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved at give fremmøde på valgdagen på afstemningsstedet for den hidtidige bopæl eller ved at afgive brevstemme, der stiles til kommunalbestyrelsen i kommunen. I den forbindelse henstilles det, at der gives oplysning om sidste frist for brevstemmeafgivning.

4.9. Særligt om tilflytning fra udlandet senere end 15.-dagen før valgdagen

Vælgere, der tilflytter eller anmelder tilflytning til kommunen fra udlandet senere end 15.-dagen før valgdagen, kan ikke optages på valglisten.

Vælgere, der er optaget på valglisten i medfør af lovens § 16, jf. § 2, og som tilflytter eller anmelder tilflytning fra udlandet senere end 15.-dagen før valgdagen, skal forblive optaget på valglisten i medfør af lovens § 16.

4.10. Udsendelse af valgkort

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til kommunens vælgere, der er optaget på valglisten og tilmeldt folkeregistret, jf. lovens § 20. Til vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, udsendes ikke valgkort, uanset om kommunalbestyrelsen eller Valgretsnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valglisten. Til vælgere, der er registreret under vejkoder højere end 9900, skal endvidere ikke udsendes valgkort. Til de sidstnævnte udleveres eller tilsendes valgkort, såfremt de pågældende anmoder herom og i tilfælde af, at valgkort ønskes tilsendt, angiver en adresse, hvortil valgkortet kan sendes.

Valgkortene udarbejdes maskinelt på grundlag af de maskinelt udarbejdede valglister og dermed på grundlag af kommunernes indberetninger til CPR, jf. afsnit 4.4. ovenfor.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen, jf. lovens § 20. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning af ændringer i afstemningsområder eller afstemningssteder, jf. afsnit 4.3. ovenfor, eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortene manuelt.

Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR til brug for fremstilling af valglister og valgkort m.v., skal valgkortene være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8 dage før valgdagen.

Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage før valgdagen aflevere alle valgkort til postbesørgelse med henblik på, at disse kan være vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen.

Med henblik på at sikre hurtig udbringning skal man opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistret inden aflevering af valgkortene til postvæsenet har udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end 15.-dagen før valgdagen er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistet deres valgret (fraflytning til udlandet, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret).

Uanset foranstående er der ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med Kommunedata A/S om, at valgkortene afleveres til postbesørgelse (som B-post) direkte fra Kommunedata A/S. I så fald vil det være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen indgår aftale med Kommunedata A/S om, at Kommunedata A/S orienterer postvæsenet om udsendelsen i god tid før afleveringen til postbesørgelse.

Til vælgere, der ikke er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manuelt på valglisten af folkeregistret, jf. afsnit 4.5. og 4.6., udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest dagen før valgdagen. Der udsendes dog ikke valgkort til de vælgere, der er nævnt i afsnit 4.6.2., dvs. vælgere omfattet af lovens § 2, der manuelt optages på valglisten.

Til vælgere, der er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som skal optages manuelt på valglisten i tilflytningskommunen, jf. afsnit 4.5. ovenfor, skal der udsendes nyt valgkort fra tilflytningskommunen med meddelelse om, at det nye valgkort træder i stedet for det tidligere tilsendte.

4.11. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

Senest 10 dage før valgdagen bekendtgør Indenrigsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 21.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de fremsatte indsigelser vedrørende valgkort samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten, jf. lovens § 22, stk. 1.

Rettelser i valglisten kan foretages til og med valgdagen. Dette nødvendiggør, at der på folkeregistrene på valgdagen er personale, der kan tage stilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20).

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen, jf. lovens § 23, stk. 1.

Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Borgmesteren er medlem af valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er medlem i stedet for borgmesteren, jf. lovens § 23, stk. 2.

Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand, herunder for valg af valgbestyrelsen m.v. for opstillingskredse, der består af flere kommuner, henvises til lovens §§ 23-26.

Valgbestyrelsen skal vælges senest, når valg er udskrevet, jf. lovens § 23, stk. 1. Der er intet til hinder for, at (medlemmer til) valgbestyrelsen kan være valgt på et tidligere tidspunkt, f.eks. på det konstituerende møde.

Ingen, der er opstillet som kandidat i vedkommende stor- eller amtskreds, kan vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen, jf. lovens § 27.

Vedrørende valgbestyrelsens opgaver henvises til lovens § 23, stk. 2. De opgaver vedrørende kandidatanmeldelser, der ifølge denne bestemmelse er tillagt valgbestyrelsen i Københavns og Frederiksberg Kommuner, varetages dog af formændene for de pågældende valgbestyrelser, jf. lovens § 33, stk. 2, og § 35. Om valgbestyrelsens opgaver henvises i øvrigt til oversigten i afsnit 2.2. Vedrørende de opgaver, der påhviler valgbestyrelsens formand, henvises til lovens § 28, stk. 1 og 2, og § 70 og § 74, stk. 3. Vedrørende valgbestyrelsens valgbog henvises til afsnit 9.6 nedenfor.

5.2. Valgstyrere

Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet, jf. lovens § 29, stk. 1.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, jf. lovens § 29, stk. 2, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg, jf. lovens § 29, stk. 3. Valget af formænd sker ved forholdstalsvalg under ét.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer, jf. lovens § 31, stk. 1.

Der er intet til hinder for, at en person, der er kandidat til valget, vælges til valgstyrer. Der er heller intet til hinder for, at et medlem af valgbestyrelsen samtidig vælges til valgstyrer.

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, såfremt der i kommunalbestyrelsen er enighed om, hvem der skal udpeges til valgstyrere henholdsvis formænd for valgstyrerne.

Vedrørende valgstyrernes opgaver henvises til lovens §§ 46 - 52, §§ 65 - 66 og §§ 68 - 70. Vedrørende valgstyrernes afstemningsbog henvises til afsnit 9.3. nedenfor.

Valgstyrerne har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Har en valgstyrer forfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer, jf. lovens § 31, stk. 2.

Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det bemærkes, at det i valglovgivningen er forudsat, at der blandt valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder er repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen.

5.3. Tilforordnede vælgere

Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælges blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, jf. lovens § 30, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger, jf. lovens § 31, stk. 1.

Kandidater til valget kan vælges til hvervet som tilforordnet vælger. Kandidater til valget kan dog ikke udpeges til at varetage hverv som stemmemodtager ved brevstemmeafgivningen, jf. afsnit 8.4.2. nedenfor.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg af valgstyrere ved forholdstalsvalg. Vedrørende fastlæggelsen af de tilforordnedes tjenestested samt repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen på de enkelte afstemningssteder gælder ligeledes tilsvarende regler som for valgstyrere.

Indenrigsministeriet henstiller, at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

De tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Har en tilforordnet vælger forfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny tilforordnet vælger, jf. lovens § 31, stk. 2.

De tilforordnede vælgere har til opgave at bistå valgstyrerne med deres opgaver på valgdagen, herunder den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere ligeledes skal medvirke ved fintællingen.

Tilforordnede vælgere varetager endvidere hvervet som stemmemodtager i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem. Efter lovens § 55, stk. 2, afgives brevstemmer de nævnte steder til to stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Der henvises nærmere til afsnit 8.4.2 nedenfor.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere, tillige skal medvirke ved afstemningen på valgdagen m.v.

5.4. Diæter

Til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ydes diæter - men ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - for deres virksomhed i forbindelse med valget, jf. lovens § 31, stk. 3.

Diæterne ydes efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at der ikke ydes diæter til en borgmester eller til medlemmer af magistraten i kommuner med magistratsstyre, jf. § 64 i styrelsesloven, eller til udvalgsformænd i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i styrelsesloven. Til øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer ydes diæter, uanset at disse modtager fast vederlag m.v. for varetagelse af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Der kan herved henvises til Indenrigsministeriets vejledning nr. 152 af 21. november 1997 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, afsnit 2. A. vedrørende styrelseslovens § 16, stk. 1, litra b og e.

Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes efter den kommunale styrelseslov (for tiden 335 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, og 670 kr. pr. dag, hvis varetagelsen varer mere end 4 timer).

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1154 af 14. december 2000 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v., § 21, nr. 4, anses diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke for A-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

6. Kandidater til valget, stemmesedler og opslag m.v.

6.1. Anmeldelsesmyndighed og frister

Det er bl.a. anmeldelsesmyndighedens opgave at modtage og godkende kandidatanmeldelser for opstillingskredsene i vedkommende amtskreds eller storkreds, jf. afsnit 6.2., at modtage fra partierne meddelelser om godkendte kandidater, jf. afsnit 6.5., og at modtage fra partierne anmeldelser om nominering af kandidater i de enkelte opstillingskredse samt anmeldelser om partiliste for alle et partis kandidater i amtskredsen eller storkredsen, jf. afsnit 6.6.

For opstillingskredse, der er beliggende i en amtskreds, skal de nævnte anmeldelser m.v. indleveres til vedkommende statsamtmand. For opstillingskredse, der er beliggende i 1. og 2. storkreds (Søndre og Østre Storkreds), skal de nævnte anmeldelser m.v. indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune. For opstillingskredse, der er beliggende i 3. storkreds (Vestre Storkreds), skal de nævnte anmeldelser m.v. indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, jf. lovens § 33, stk. 2.

Ovennævnte myndigheder benævnes under ét som anmeldelsesmyndigheden.

I folketingsvalgloven er der fastsat frister for indgivelse af de nævnte anmeldelser m.v. Fristen for indgivelse af kandidatanmeldelse er kl. 12 elleve dage før valgdagen, mens fristen for partiernes godkendelse af kandidater samt anmeldelse af nominering og partiliste er kl. 12 ti dage før valgdagen. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra disse frister, uanset hvor undskyldelig en overskridelse af fristen måtte være.

Fristen for meddelelse om godkendte kandidater og for anmeldelse af nominering og partiliste er ved en lovændring i 2001 blevet fremrykket fra 8 dage til 10 dage før valgdagen.

For alle de nævnte frister gælder, at anmeldelser m.v., der modtages af anmeldelsesmyndigheden pr. telefax inden fristens udløb, skal betragtes som rettidigt indgivet. Det forudsættes dog af ordensmæssige grunde, at en anmeldelse m.v. pr. telefax snarest følges op af en meddelelse pr. post eller pr. bud eller eventuelt telefonisk bekræftes af kandidaten selv eller den kontaktperson, der er angivet i anmeldelsen, eller for så vidt angår meddelelse om godkendte kandidater og anmeldelse af nominering og partiliste af en person, der repræsenterer det organ inden for partiet, som er beføjet til at godkende kandidater m.v.

Udløber de nævnte frister på en lørdag eller søn- eller helligdag, vil anmeldelsesmyndigheden være forpligtet til at holde åbent nogle timer inden fristens udløb. Anmeldelsesmyndigheden skal endvidere sørge for, at den kan kontaktes via sit almindelige telefonnummer, samt at det almindelige faxnummer kan benyttes. Dette gælder, uanset om anmeldelsesmyndigheden på et tidligere tidspunkt måtte have modtaget anmeldelser m.v. fra alle partier. Det skyldes, at en indgivet anmeldelse m.v. kan tilbagekaldes og erstattes af en ny inden udløbet af fristen.

6.2. Kandidatanmeldelser

En person, der vil opstille som kandidat til valget, skal indgive anmeldelse herom til anmeldelsesmyndigheden for den opstillingskreds, hvor den pågældende ønsker at opstille. En person kan anmelde sig som kandidat i flere opstillingskredse inden for samme amtskreds eller storkreds.

En person kan enten opstille som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne, jf. lovens § 32, stk. 1.

Ingen kan være kandidat i mere end én stor- eller amtskreds. Ingen kan være kandidat for mere end ét parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt, jf. lovens § 32, stk. 2.

Kandidatanmeldelser skal indleveres til anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12 elleve dage før valgdagen, jf. lovens § 33, stk. 1. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne frist. Kandidatanmeldelser, der indleveres for sent, skal derfor afvises. Se nærmere om fristen ovenfor i afsnit 6.1.

Anmeldelsen skal ske på en formular, der er godkendt af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 33 a, stk. 1. Anmeldelsesmyndigheden har ikke pligt til at udlevere formularer til kandidaterne. Formularer til kandidatanmeldelser kan købes hos Lyreco Danmark A/S, Fabriksparken 54-56, Postboks 1332, 2600 Glostrup, tlf. 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99.

Det følger af lovens § 32, at det af kandidatanmeldelsen skal fremgå, i hvilken eller hvilke opstillingskredse den pågældende anmelder sig som kandidat.

Kandidatanmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer, stilling og bopæl, jf. lovens § 33 a, stk. 2. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført, jf. nedenfor i afsnit 6.3. Endvidere skal i anmeldelsen angives navn og bopæl samt telefon/telefaxnummer på en kontaktperson, som anmeldelsesmyndigheden ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette, herunder partiets navn, i anmeldelsen.

Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere - mindst 150 og højst 200 vælgere i opstillingskredsen - og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl, jf. lovens § 32, stk. 1, og § 33 a, stk. 4.

Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt tilgængelige, jf. lovens § 33 a, stk. 4.

Kandidatanmeldelsers oplysninger om kandidater og for så vidt angår kandidatanmeldelser fra kandidater, der vil opstille uden for partierne om stillerne er i øvrigt offentligt tilgængelige, i det omfang dette følger af reglerne i offentlighedsloven.

Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet for indleveringen, jf. lovens § 33 a, stk. 5.

En kandidat kan tilbagekalde sin kandidatanmeldelse. Fristen herfor er den samme som for indlevering af en kandidatanmeldelse, dvs. kl. 12 elleve dage før valgdagen. Tilbagekaldelsen skal indgives til anmeldelsesmyndigheden, jf. lovens § 34.

En stiller for en kandidat uden for partierne kan ikke tilbagekalde sin anbefaling, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret, jf. lovens § 34.

Snarest muligt efter, at valget er udskrevet, udsender Indenrigsministeriet en foreløbig fortegnelse over de opstillingsberettigede partier og de bogstavbetegnelser, som disse er tildelt. Snarest muligt efter udløbet af fristen for anmeldelse af nye partier (15 dage før valgdagen kl. 12) udsender Indenrigsministeriet den endelige fortegnelse over de opstillingsberettigede partier.

6.3. Kandidaternes navne på stemmesedlerne

Lovens § 33 a, stk. 2, indeholder følgende regler om kandidaternes navne på stemmesedlerne:

»Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.«

Angivelsen af, hvordan navnet ønskes anført, skal ske på kandidatanmeldelsen.

Anvendelsen af reglerne kan illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 1:

Kandidatens fulde navn er:

Anne Marie Vestergaard Andersen.

Kandidaten kan anføres på stemmesedlen med sit fulde navn eller med navnet:

Anne Andersen

M. Vestergaard

Mie Vestergaard Andersen

osv.

Eksempel 2:

Kandidatens fulde navn er:

Anne Marie Andersen.

Anne Maries eget efternavn er Hansen, men hun har som giftenavn antaget sin ægtefælles eget efternavn Andersen. Ægtefællen har som mellemnavn Vestergaard, og Anne Marie har anmeldt til folkeregistret, at hun ønsker at anvende sin ægtefælles mellemnavn som mellemnavn. Kandidatens adresseringsnavn er herefter:

Anne Marie Vestergaard Andersen.

Kandidaten i eksempel 2 har samme muligheder for navneangivelse på stemmesedlen som kandidaten i eksempel 1. Herudover har kandidaten i eksempel 2 mulighed for at benytte sit eget efternavn, dvs. eksempelvis at blive opført på stemmesedlen som:

Marie Hansen.

Sidstnævnte regel fremgår ikke direkte af lovteksten, men af bemærkningerne til lovforslaget til loven fra 1987. Kandidatens adkomst til eget efternavn kan kontrolleres af folkeregistret.

Reglerne om anmeldelse af mellemnavn findes i § 5 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 499 af 6. juni 2000 om folkeregistrering.

På stemmesedlen skal som minimum anføres fornavn eller forbogstav samt efternavn eller mellemnavn.

De før 1. juli 1988 gældende regler om adgang til at få et kaldenavn anført i en parentes på stemmesedlen er ophævet.

I bemærkningerne til lovforslaget til loven fra 1987 er det anført, at det forudsættes, at spørgsmålet om, hvorvidt et kaldenavn er afledt af fornavnet, bliver vurderet lempeligt, samt at kandidater, der tidligere har været opført på stemmesedlen med et bestemt kaldenavn, fortsat skal kunne opføres på stemmesedlen med dette kaldenavn (uden parentes).

6.4. Anmeldelsesmyndighedens undersøgelse af kandidatanmeldelserne

Snarest muligt og senest umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidatanmeldelser, dvs. efter kl. 12 elleve dage før valgdagen, skal anmeldelsesmyndigheden undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige, jf. lovens § 35.

Hvis anmeldelsesmyndigheden finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler er ugyldig, skal anmeldelsesmyndigheden straks give kandidaten eller den kontaktperson, der er anført i anmeldelsen, meddelelse om eventuelle mangler og samtidig indrømme en frist på 12 timer til indlevering af en ny kandidatanmeldelse eller afhjælpning af mangler på anden måde. Anmeldelsesmyndigheden træffer derefter afgørelse om, hvorvidt anmeldelsen er gyldig, jf. lovens § 35.

Som eksempler på væsentlige mangler, der kan medføre, at kandidatanmeldelsen må erklæres ugyldig, kan nævnes, at kandidatanmeldelsen ikke er underskrevet af kandidaten, at det ikke er anført, hvilket parti en kandidat, der ikke opstiller uden for partierne, opstiller for, eller at opstillingskreds ikke er anført.

Anmeldelsesmyndigheden skal i forbindelse med undersøgelsen af, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige, også undersøge, om de indleverede kandidatanmeldelser indeholder de i loven anførte oplysninger, og om de anførte oplysninger er korrekte. Anmeldelsesmyndigheden skal således undersøge, om de anførte oplysninger om kandidatens fulde navn, personnummer og bopæl er i overensstemmelse med de tilsvarende oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Endvidere skal anmeldelsesmyndigheden undersøge, om kandidatens ønsker vedrørende angivelsen af navn på stemmesedlen kan imødekommes.

Finder anmeldelsesmyndigheden, at de oplysninger, der er anført i en indleveret kandidatanmeldelse, skal ændres med henblik på, at kandidatanmeldelsen kan indeholde de i loven anførte korrekte oplysninger, skal anmeldelsesmyndigheden følge den i lovens § 35 angivne fremgangsmåde vedrørende afhjælpning af mangler, der kan medføre ugyldighed. Det gælder, uanset at mangler vedrørende de krævede oplysninger om kandidaten typisk ikke vil kunne medføre, at kandidatanmeldelsen erklæres ugyldig

For så vidt angår kandidater uden for partierne skal anmeldelsesmyndigheden herudover undersøge, om anmeldelsen er underskrevet af det fornødne antal stillere, herunder at stillerne er vælgere i opstillingskredsen, samt at ingen af stillerne har anbefalet flere kandidater uden for partierne. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne, jf. lovens § 32, stk. 3, og skal derfor slettes. Mangler vedrørende antallet af stillere medfører kandidatanmeldelsens ugyldighed, medmindre de afhjælpes i tide.

Bestemmelsen i lovens § 35 om afhjælpning af mangler ved en kandidatanmeldelse indeholder en udtømmende regulering af mulighederne for at foretage ændringer af kandidatanmeldelser efter udløbet af fristen for kandidatanmeldelse.

Den omstændighed, at en kandidat f.eks. alene har anmeldt sig i én opstillingskreds, uanset at kandidaten efter partiets interne regler, meddelelser m.v. skulle have anmeldt sig i alle opstillingskredse, er ikke en mangel, der kan medføre, at den indleverede kandidatanmeldelse erklæres ugyldig. Efter Indenrigsministeriets opfattelse er der således ikke i sådanne tilfælde hjemmel til at imødekomme ønsker om, at der foretages ændringer af kandidatanmeldelsen.

Det påhviler ikke anmeldelsesmyndigheden at kontrollere, hvorvidt en kandidat tillige har anmeldt sig som kandidat i en anden stor- eller amtskreds.

6.5. Partiernes godkendelse af kandidaterne

Kandidater, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet, jf. lovens § 32, stk. 1.

Partiernes godkendelse skal ske ved en skriftlig meddelelse til anmeldelsesmyndigheden.

Meddelelse om godkendte kandidater skal gives senest kl. 12 ti dage før valgdagen. Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl samt hvilke(n) opstillingskreds(e), kandidaten er godkendt i, jf. lovens § 37.

Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne frist. Hvis meddelelse ikke gives inden udløbet af den anførte frist, kan ingen kandidat opstilles for partiet i den pågældende amtskreds eller storkreds. Se nærmere om fristen ovenfor i afsnit 6.1.

Kandidater, der ikke godkendes i mindst én opstillingskreds, kan ikke opstilles til valget, heller ikke som kandidater uden for partierne. Dette er en konsekvens af, at disse kandidater ikke opfylder det stillerkrav, der gælder for kandidater uden for partierne.

Det antages i praksis, at et parti har adgang til inden udløbet af fristen at trække en tidligere indgivet meddelelse om godkendelse af kandidater tilbage og inden udløbet af fristen at indgive en ny.

Det er ikke i loven angivet, hvilket organ inden for partiet der er beføjet til at godkende kandidater eller til at anmelde nominering eller partiliste, jf. nedenfor i afsnit 6.6. Beføjelsen tilkommer principielt det organ, der ifølge partiets egne vedtægter er øverste myndighed inden for partiorganisationen, men beføjelsen kan delegeres til lokale partiorganisationer i amtskredsen eller storkredsen. Rent praktisk vil anmeldelsesmyndigheden kunne lægge til grund, at det organ inden for partiet, der ved sidste folketingsvalg indgav meddelelse/anmeldelse om godkendte kandidater, nominering eller partiliste, også vil være beføjet (legitimeret) hertil ved det kommende folketingsvalg, medmindre partiets landsorganisation giver meddelelse om ændrede forhold på dette område.

Med hensyn til nye partier, der ikke var opstillingsberettigede ved sidste folketingsvalg, vil Indenrigsministeriet sørge for, at anmeldelsesmyndigheden får underretning om, hvilket organ inden for partiet der er legitimeret til at give de pågældende godkendelser m.v.

Loven indeholder ikke nogen bestemmelser om, at anmeldelsesmyndigheden skal give det kompetente organ inden for partiet meddelelse om eventuelle mangler ved indleverede meddelelser om godkendte kandidater med henblik på, at der skal gives adgang til at afhjælpe mangler inden udløbet af fristen for indlevering af meddelelse om godkendte kandidater. Det må imidlertid antages, at en sådan forpligtelse påhviler anmeldelsesmyndigheden i medfør af bestemmelserne i forvaltningslovens § 7, stk. 1, om en forvaltningsmyndigheds pligt til at yde vejledning og bistand. I hvert fald med hensyn til meddelelser om godkendte kandidater, der indleveres i god tid inden fristens udløb, må det antages, at anmeldelsesmyndigheden er forpligtet til at give de pågældende lejlighed til at afhjælpe manglerne inden fristens udløb.

Anmeldelsesmyndigheden skal derfor snarest muligt efter modtagelsen af en meddelelse om godkendte kandidater undersøge, om den er i orden, og hvis ikke give det kompetente organ inden for partiet underretning herom med henblik på, at manglen om muligt kan afhjælpes inden udløbet af fristen for indlevering af meddelelse om godkendte kandidater.

6.6. Partiernes anmeldelser af nominering og partiliste

Hvis der for et parti er opstillet to eller flere kandidater i samme opstillingskreds (sideordnet opstilling), kan partiet anmelde, at en af disse kandidater skal være partiets nominerede kandidat i opstillingskredsen. Nominering har den betydning, at den nominerede kandidat skal anføres som partiets første kandidat på stemmesedlen i vedkommende opstillingskreds, jf. lovens § 40, stk. 2.

Et parti, for hvilket der højst er opstillet én kandidat i hver opstillingskreds inden for vedkommende amtskreds eller storkreds (kredsvis opstilling), kan anmelde en bestemt rækkefølge (partiliste) for alle partiets kandidater i amtskredsen eller storkredsen. Anmeldelse af partiliste har betydning dels for kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen, dels for kandidatudvælgelsen og stedfortræderrækkefølgen, jf. lovens § 39, stk. 2 og 4, § 82 og § 85, stk. 3.

Hvis et parti anmelder partiliste, uanset om der i en opstillingskreds er opstillet flere kandidater for partiet, vil anmeldelsen være ugyldig.

Anmeldelser af nominering og af partiliste skal indgives skriftligt til anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12 ti dage før valgdagen, jf. lovens § 41, dvs. inden for samme frist som for partiernes meddelelse om godkendelse af kandidater, jf. afsnit 6.5. ovenfor.

Se nærmere om fristen ovenfor i afsnit 6.1.

Anmeldelsesmyndigheden skal snarest muligt efter modtagelsen af anmeldelse af nominering eller af partiliste undersøge, om den er i orden, og hvis ikke give det kompetente organ inden for partiet underretning herom med henblik på afhjælpning af mangler inden fristens udløb, jf. nærmere ovenfor i afsnit 6.5.

Med hensyn til, hvilket organ inden for partiet der er beføjet til at anmelde nominering eller partiliste, henvises til afsnit 6.5.

6.7. Fortegnelser over de opstillede kandidater

Snarest muligt efter udløbet af den i afsnit 6.5. og 6.6. anførte frist (kl. 12 ti dage før valgdagen) skal statsamtmanden udarbejde fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende amtskreds, jf. lovens § 42, stk. 1 og 2. Fortegnelserne sendes straks til valgbestyrelserne til brug ved tilvejebringelse af stemmesedler og opslag for de enkelte opstillingskredse.

For så vidt angår kandidatfortegnelser for storkredsene henvises til lovens § 42, stk. 1 og 3.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give anmeldelsesmyndigheden meddelelse om, hvilken form (skema) der skal benyttes ved udarbejdelsen af fortegnelserne over de opstillede kandidater.

Indenrigsministeriet vil endvidere give anmeldelsesmyndigheden meddelelse om, til hvilke myndigheder m.v. ud over valgbestyrelserne fortegnelserne skal sendes.

6.8. Stemmesedler og opslag

Stemmesedlerne tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning, jf. lovens § 43.

Stemmesedlerne udarbejdes på grundlag af de af anmeldelsesmyndigheden udarbejdede fortegnelser over de opstillede kandidater.

Med hensyn til stemmesedlernes indhold og udformning henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg, som ændret ved Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 307 af 3. maj 2001. Bekendtgørelserne er optaget som bilag 3 og bilag 4 til vejledningen. I bilag 5 er vist et udsnit af en fiktiv stemmeseddel.

Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m2. En sværere kvalitet kan benyttes, f.eks. med en gramvægt på 140 g/m2.

Ved ændringsbekendtgørelsen i 2001 er det fastsat, at der på selve stemmesedlen og ikke blot ved opslag i stemmerummet gives vælgeren vejledning om, hvordan stemmeafgivningen foretages. Øverst på stemmesedlen og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst anføres nu følgende: »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun ét x på stemmesedlen«.

Vedrørende udformningen af opslag til stemmelokalerne henvises til lovens § 45, stk. 3.

Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse.

6.9. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v.

Vedrørende partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v. gælder reglerne i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999), hvorefter der kræves vejbestyrelsens tilladelse til varig eller midlertidig anbringelse af bl.a. skilte. I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 som ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998 om valgagitation er det tilsvarende fastsat, at opslag af plakater o.lign. i valgagitatorisk øjemed på eller ud til offentlig gade, vej eller plads kun må finde sted, hvis ejerens skriftlige tilladelse foreligger.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår tilladelse til opslag af plakater på kommunens veje skal gives i henhold til vejloven og ovennævnte bekendtgørelse om valgagitation, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen.

En kommunalbestyrelse kan ikke fastsætte generelle regler om, at der ikke kan opsættes valgplakater på kommunens vejarealer. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke i øvrigt følge en praksis, der medfører, at valgplakater ikke kan opsættes på kommunevejene, eller at valgplakater kun kan opsættes på sådanne veje, hvor det vil kunne påregnes, at opsætningen ikke vil have nogen effekt. Endvidere skal eventuelle regler eller retningslinier for plakatopsætning administreres på samme måde over for alle partier m.v., der deltager i valget.

Om forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil henvises til afsnit 7.5. nedenfor.

7. Afstemning på valgdagen

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted.

Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil, jf. lovens § 46, stk. 1.

Ingen vælger må således nægtes adgang til at stemme heller ikke efter kl. 20 såfremt vælgeren har indfundet sig for at stemme, inden afstemningen rent faktisk er sluttet. Dette gælder også, såfremt vælgeren har indfundet sig for at stemme efter kl. 20.

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser, jf. lovens § 45, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, jf. lovens § 45, stk. 4. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for det fornødne antal valgborde m.v. med den fornødne bemanding. Loven indeholder ikke nærmere regler om, hvor mange valgborde, stemmerum og stemmekasser, der skal være på de enkelte afstemningssteder i forhold til antallet af vælgere ved de pågældende afstemningssteder, idet dette spørgsmål afgøres af kommunalbestyrelsen ud fra erfaringerne fra tidligere valg med, hvad der på de enkelte afstemningssteder må anses for fornødent, og hvad der under hensyn til de pladsmæssige forhold og antallet af tilforordnede vælgere, der vil kunne udpeges, må anses for muligt. Det bemærkes imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt at undgå et antal vælgere pr. bord (valgliste) på over 1.500, da dette normalt kan medføre kødannelse på visse tidspunkter under afstemningsforløbet.

Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som foreskrevet i lovens § 45, stk. 2. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at tre personer kan opholde sig samtidig. Det følger af, at det er fastsat i loven, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder til afkrydsning af stemmesedlen, som hovedregel skal ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. nedenfor i afsnit 7.3. Det nævnte særlige stemmerum skal tillige så vidt muligt have en sådan størrelse, at det kan benyttes af en vælger i kørestol.

Ved udpegning af bygninger/lokaler til brug ved afstemningen skal kommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at disse lokaliteter så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.

I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlerne. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne, jf. lovens § 45, stk. 3.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt der i stemmerummene er ophængt opslag med vejledning om fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen, jf. lovens § 45, stk. 4.

En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den gældende lov. Det forudsættes, at de nærmere regler i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Vedrørende rygning i stemmelokalerne henvises til lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Ifølge denne lovs § 2 skal hver kommunalbestyrelse med virkning senest fra den 1. januar 1996 fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer i kommunale lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen er i lovens §§ 47 og 48 beskrevet således:

»§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

§ 48. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn.

Stk. 2. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.«

Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen, jf. lovens § 67.

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan i forbindelse hermed ske de fornødne lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. lovens § 49, stk. 1.

Hjælp til stemmeafgivning skal ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Blinde eller svagsynede vælgere kan dog i stedet for forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv, jf. lovens § 49, stk. 2.

Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, jf. lovens § 49, stk. 3.

En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme på, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse.

En vælger skal om fornødent have adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks. i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud til vælgeren og - efter at vælgeren har stemt og sammenfoldet stemmesedlen - bringe stemmesedlen tilbage til stemmelokalet. Stemmesedlen skal være nedlagt i en transportabel stemmekasse.

Det må nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og således at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvordan der er stemt.

Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal have hjælp til afkrydsning af stemmesedlen, må alene enten de to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder hjælpen, eller for så vidt angår blinde eller svagsynede vælgere, den af vælgeren selv udpegede hjælper medvirke ved og gøre sig bekendt med vælgerens stemmeafgivning.

I øvrigt henvises til bestemmelsen i lovens § 51, hvoraf følger, at de, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De, der medvirker ved afstemningen, har endvidere tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte erfare om en vælgers stemmeafgivning.

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

Ifølge lovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, der forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

Reglerne i den tidligere lov, hvorefter de opstillede kandidater - og for hver kandidat en af kandidaten til valgstyrerne angiven vælger - havde en særlig ret til at opholde sig i stemmelokalet, er ophævet. Det er dog ikke hermed tilsigtet at ændre eventuelle lokale traditioner for kandidater m.fl.'s tilstedeværelse på afstemningsstederne, men spørgsmålet om de pågældendes adgang til at være til stede vil alene bero på valgstyrernes beslutning.

Borgmesteren betragtes som hørende til den persongruppe, der forestår afstemningen, og har dermed ret til at opholde sig i stemmelokalerne.

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.

Valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. lovens § 50.

Det følger endvidere af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling, at valgstyrerne skal sikre, at vælgerne kan afgive deres stemme uden umiddelbart forinden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning.

Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgplakater eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter omstændighederne skolegårde og lignende, jf. nedenfor.

Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skrider ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå der er trykt opfordring til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne.

Derimod skal de personer, der deltager i afstemningens afvikling, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende. Disse personer må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende.

Det er ikke i strid med de nævnte grundsætninger at bære dannebrogsemblemer eller lignende eller at flage med dannebrogsflag.

Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra stemmelokalerne.

En placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets matrikel (f.eks. i en skolegård) er ikke i sig selv i strid med folketingsvalglovens § 50, idet det afgørende efter loven er, om der er tale om valgagitation på »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokalerne. Valgagitation skal imidlertid foregå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den bygning, hvori stemmelokalerne er beliggende, at der ikke er tale om »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokalerne. Er der tale om en større bygning med flere indgangsdøre, er den eller de i denne sammenhæng relevante indgangsdøre dem, der er beregnet til benyttelse af vælgerne, når de møder frem for at afgive stemme på valgdagen.

Det beror på en vurdering af de konkrete adgangsforhold til bygningen med stemmelokalerne, hvad der må anses for passende afstand.

Det tilkommer imidlertid kommunalbestyrelsen som ejer, evt. bruger, af den matrikel, hvor bygningen med stemmelokaler er beliggende, at afgøre, om der i det hele taget skal gives tilladelse til valgagitation på afstemningsstedets matrikel, uanset om en sådan valgagitation ikke måtte være i strid med forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Områder på eller ud til offentlig gade eller vej anses ikke for at være omfattet af forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil uanset nærheden til indgangsdøren til bygningen med stemmelokaler.

Om kommunalbestyrelsens tilladelse til opsætning af valgplakater på kommunens vejarealer henvises til afsnit 6.9 ovenfor.

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på valgdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stemmelokalerne.

Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår sådanne tilladelser skal gives, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre afstemningens uforstyrrede varetagelse.

7.7. Andre afstemninger samtidig med valg

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med valget skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår tydeligt og klart adskilt fra valget, herunder med særskilte valgborde, stemmerum og stemmekasser og så vidt muligt i adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved valget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt, og således, at valget har første prioritet i forhold til den lokale afstemning.

7.8. Exit polls

Loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om, hvorvidt og under hvilke betingelser der kan foretages meningsmålinger på afstemningsstederne på valgdagen, efter at vælgerne har afgivet deres stemme (exit polls).

Det følger af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling, at vælgerne skal kunne afgive deres stemme uden umiddelbart forinden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning.

Der må således ikke på valgdagen foretages meningsmålinger i stemmelokalerne eller på steder i umiddelbar tilknytning hertil. Afholdes meningsmålingen uden for stemmelokalerne og steder i umiddelbar tilknytning hertil, er der efter de nævnte almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet ikke noget i vejen herfor, såfremt det sikres, at der først rettes henvendelse til vælgerne, efter at disse har afgivet deres stemme.

Afholdes meningsmålingen inden for afstemningsstedets matrikel og ikke på områder på eller ud til offentlig gade eller vej, kan meningsmålingen kun foretages med kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår sådan tilladelse skal gives, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre afstemningens uforstyrrede varetagelse. Kommunalbestyrelsen må således ikke ud fra et ønske om at forhindre afholdelsen af sådanne meningsmålinger give afslag eller betinge en tilladelse af, at resultatet først offentliggøres efter afstemningens afslutning.

Meningsmålinger på områder på eller ud til offentlig gade eller vej kan derimod foretages uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Det tilføjes, at der efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke kan udledes et forbud mod offentliggørelse af sådanne meningsmålinger, inden afstemningen på valgdagen er afsluttet, af forbuddet i loven mod foretagelse af stemmeoptælling og offentliggørelse af resultatet inden kl. 20 på valgdagen.

7.9. Pressens adgang til stemmelokalerne

Det er valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, der som ansvarlige for gennemførelsen af afstemningen på valgdagen afgør, hvorvidt og på hvilken måde pressen, herunder et tv-reportagehold, skal have adgang til et stemmelokale.

Det påhviler valgstyrerne at sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalerne på en måde, der strider mod stemmehemmeligheden. Pressen må således under ingen omstændigheder få adgang til at overvære en vælgers stemmeafgivning i stemmerummet, hvor kun vælgeren og de, der må yde fornøden hjælp til stemmeafgivningen, må være tilstede, jf. lovens § 48, stk. 1 og § 49, eller i de tilfælde, hvor vælgeren gives adgang til at foretage stemmeafgivning uden for stemmelokalet, jf. lovens § 49 få adgang til at overvære en vælgers stemmeafgivning uden for stemmelokalet på en sådan måde, at pressen kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Pressen må heller ikke, når stemmeafgivningen er foretaget, få adgang til at se, hvorledes vælgeren har stemt, inden vælgeren lægger stemmesedlen i stemmekassen, da vælgeren i disse tilfælde skal sammenfolde stemmesedlen således, at ingen kan se, hvorledes der er stemt, jf. lovens § 48, stk. 3. Dette gælder, uanset om vælgeren udtrykkeligt ønsker, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt.

Det påhviler endvidere valgstyrerne at sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalerne på en måde, der strider mod den valgretlige grundsætning om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling og mod forbudet mod valgagitation, jf. afsnit 7.5 og 7.8 ovenfor. Det må således sikres, hvis der gives tilladelse hertil, at der først rettes henvendelse til vælgerne, efter at disse har afgivet deres stemme, at vælgerne kun afbildes/medvirker i reportagen efter eget ønske, og at reportagen fra stemmelokalerne ikke får karakter af valgagitation over for de tilstedeværende vælgere i lokalet.

Valgstyrernes afgørelse af, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår sådanne tilladelse skal gives, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre afstemningens uforstyrrede varetagelse.

8. Brevstemmeafgivning

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

Reglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i lovens §§ 53-56 og §§ 60-62.

Efter disse bestemmelser kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afgive brevstemme på ethvert folkeregister de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Inden for samme tidsrum kan visse nærmere angivne grupper af vælgere afgive brevstemme på sygehuse, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at stemme på sygehuse, på plejehjem m.v. eller i ældreboliger.

Om stemmeafgivning på mindre øer, se nedenfor i afsnit 8.5.

Ifølge lovene om folketingsvalg på Færøerne og i Grønland kan færøske og grønlandske vælgere, der opholder sig her i landet, brevstemme på folkeregistrene her i landet til valget på Færøerne henholdsvis i Grønland. Stemmeafgivning kan finde sted fra 3 måneder før valgdagen. Der benyttes det samme brevstemmemateriale som ved valget i Danmark. Til valg på Færøerne udfyldes brevstemmesedlen med bogstavbetegnelsen eller navnet på et parti eller med et kandidatnavn. Til valg i Grønland udfyldes brevstemmesedlen med navnet på et parti eller med et kandidatnavn.

Ved brevstemmeafgivningen må kun anvendes det brevstemmemateriale, der er tilvejebragt ved Indenrigsministeriets foranstaltning, jf. afsnit 8.7.2. og 9.2.2. nedenfor.

Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg består af

1) en grå stemmeseddel påtrykt ordet »Stemmeseddel« og forsynet med 3 rubrikker til angivelse af henholdsvis partibogstav, partinavn og kandidatnavn samt

2) en blå konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en gulbrun yderkuvert.

Indenrigsministeriet kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 60, stk. 3.

Forud for hvert valg giver Indenrigsministeriet kommunalbestyrelsen m.fl. meddelelse om, hvilket brevstemmemateriale der skal eller kan benyttes ved det pågældende valg, herunder i hvilket omfang der kan anvendes følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af kommunalbestyrelsen.

Det brevstemmemateriale, der er fremstillet ved Indenrigsministeriets foranstaltning, skal til enhver tid findes på folkeregistrene.

Brevstemmematerialet kan rekvireres hos Lyreco Danmark A/S, Fabriksparken 54-56, Postboks 1332, 2600 Glostrup, tlf. 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99.

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan afgive brevstemme på ethvert folkeregister de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. lovens §§ 53 og 56.

Uanset normal lørdagslukning skal folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag før fristens udløb. Det vil i øvrigt kunne være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene holdes åbne nogle timer på alle lørdage i det tidsrum, hvor der kan afgives brevstemme.

Indenrigsministeriet har ikke fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. I lovens § 61 er fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning beskrevet således:

»§ 61. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 60.

Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende stor- eller amtskreds, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.«

Det vil være hensigtsmæssigt, at der på folkeregistrene så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan foretage stemmeafgivningen. Et bord eller en pult, der er enligtstående, vil dog også kunne benyttes.

Der er ingen bestemmelse om valgagitation ved brevstemmeafgivning svarende til lovens § 50, 3. pkt., vedrørende valgagitation i stemmelokaler på valgdagen. Det følger imidlertid af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling, at en kommunalbestyrelse som ansvarlig myndighed for afholdelse af brevstemmeafgivning skal sikre, at vælgerne kan afgive deres stemme uden umiddelbart forinden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning, herunder påvirkning, der ikke kan karakteriseres som valgagitation. Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, at der i de lokaler, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, ikke er fremlagt materiale med nogen form for holdningsmæssig påvirkning i forbindelse med valget, herunder påvirkning, der ikke kan karakteriseres som valgagitation.

Når den enkelte vælger har afsluttet sin stemmeafgivning, vil det være hensigtsmæssigt, at brevstemmen (yderkuvert med indhold) i vælgerens påsyn nedlægges i en særlig brevstemmekasse, således at én stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal forsendes med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal forsendes med postvæsenet.

Efter loven gælder der ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være to stemmemodtagere.

Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst to stemmemodtagere til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen. I så fald kan to stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. De stemmemodtagere, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen«, eller lignende efterfulgt af deres underskrifter eller initialer. Den ene af stemmemodtagerne attesterer følgebrevet.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet, kan ligeledes medvirke to stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.

I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at stemmemodtageren er vælgeren behjælpelig med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (er tilmeldt folkeregistret 15.-dagen før valgdagen).

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler.

I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have lejlighed til at gøre sig bekendt med fortegnelser over de opstillingsberettigede partier og de i vedkommende stor- eller amtskreds opstillede kandidater, så snart disse foreligger.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at disse fortegnelser, så snart de foreligger, er tilgængelige for vælgerne ved brevstemmeafgivning på folkeregistret. Der henvises til afsnit 6.2., sidste afsnit, og afsnit 6.7.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til lovens § 62.

Efter lovens § 61, stk. 3, 1. pkt., udfylder vælgeren stemmesedlen uden overværelse af andre og dermed, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Reglen gælder også ved brevstemmeafgivning på folkeregistre. Reglen gælder også i tilfælde, hvor pårørende eller andre, herunder repræsentanter for pressen, er til stede i folkeregistret, mens brevstemmeafgivningen finder sted. Reglen gælder, uanset om det er vælgerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Kommunalbestyrelsen skal påse, at denne regel overholdes ved brevstemmeafgivning på kommunens folkeregister.

Der er endvidere kommunalbestyrelsen, der afgør, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår pressen skal have adgang til folkeregistret i forbindelse med stemmeafgivningen, jf. afsnit 7.9.

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Brevstemmeafgivning på nævnte institutioner gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmere regler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 300 og 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse henholdsvis i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem.

Nærmere regler herom er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 som ændret ved bekendtgørelse nr. 304 af 3. maj 2001 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999 som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 3. maj 2001 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger, hvortil der henvises. Opmærksomheden henledes særligt på den fortegnelse over kommunalbestyrelsens opgaver, som er opregnet i § 3 i de nævnte bekendtgørelser. Om de ændringer i forhold til hidtil gældende regler, der er gennemført ved disse to bekendtgørelser og de to ændringsbekendtgørelser, henvises til bilag 2 til vejledningen.

8.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning

For så vidt angår brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger gælder, at enhver vælger, der er optaget i en af de institutioner m.v., der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999, kan afgive brevstemme i institutionen m.v. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme på en af de institutioner m.v., der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999.

Sidste frist for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet er kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis tolv dage før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12. Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen på et særligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret, og som folkeregistret kan rekvirere hos Lyreco Danmark A/S, Fabriksparken 54-56, Postboks 1332, 2600 Glostrup, tlf. 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99. Det er tillige muligt at hente skemaet på Indenrigsministeriets hjemmeside, der findes på adressen www.inm.dk.

Opmærksomheden henledes på, at det i bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er fastsat, at kommunalbestyrelsen på forskellig måde, herunder ved annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser, skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor. Det er ligeledes fastsat, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der modtager personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af den person, der yder den personlige og praktiske hjælp m.v., eller af hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, som om fornødent yder vælgeren bistand med at udfylde og indsende skemaet.

Brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem kan finde sted inden for de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Det vil være hensigtsmæssigt, at brevstemmeafgivning de nævnte steder så vidt muligt først gennemføres på et tidspunkt, hvor ikke blot den endelige fortegnelse over de opstillingsberettigede partier foreligger (normalt 14 dage før valgdagen), men også fortegnelsen over de opstillede kandidater i vedkommende stor- eller amtskreds (8 dage før valgdagen). Der henvises til afsnit 6.2., sidste afsnit og afsnit 6.7.

8.4.2. Udpegning af stemmemodtagere

Hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem skal varetages af to tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.3. ovenfor.

Ved en lovændring i 2001 er det dog fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Bestemmelsen giver mulighed for, men ikke nogen pligt for kommunalbestyrelsen til at træffe bestemmelse herom. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at den ene af stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning bestemte steder, f.eks. i vælgerens hjem, og ikke ved brevstemmeafgivning andre steder er en person udpeget blandt ansatte i kommunens forvaltning. Kommunalbestyrelsen kan også bestemme, at en sådan ordning skal gælde generelt for al brevstemmeafgivning de nævnte steder.

Ved den lovændring i 1989, hvorved det blev bestemt, at visse opgaver som brevstemmemodtager skal varetages af tilforordnede vælgere, er det tilsigtet, at eventuel bistand til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på valgdagen skal ydes af to tilforordnede vælgere. Ved 1989-lovændringen er det derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for 1989-lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på, at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som før 1989-lovændringen kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere.

Ved 2001-lovændringen er der som nævnt åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at den ene af de to stemmemodtagere ikke er en tilforordnet vælger, men en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Den nævnte forudsætning fra 1989-lovændringen gælder fortsat for den af de to stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere.

Opmærksomheden henledes på, at Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 170 og 171 af 22. marts 1999 som ændret ved bekendtgørelser nr. 304 henholdsvis nr. 305 af 3. maj 2001 indeholder en række begrænsninger i, hvem der kan udpeges som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem. Kandidater til valget kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager. Desuden kan personer, der er ansat i kommunen til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager i vælgerens hjem eller på de plejehjem m.v. og i de ældreboliger, hvor de gør tjeneste. For så vidt angår brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger gælder den særlige begrænsning, at ansatte i vedkommende institution ikke kan udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager. De nævnte begrænsninger gælder, uanset om de pågældende i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede eller udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.

I tilfælde, hvor begge stemmemodtagere er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, skal hver af de to stemmemodtagere så vidt muligt være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.

8.4.3. Gennemførelse af brevstemmeafgivning

Det er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 170 og 171 af 22. marts 1999, at vælgerne i forbindelse med brevstemmeafgivningen skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med en fortegnelse over de opstillingsberettigede partier. Vælgerne skal endvidere have lejlighed til at gøre sig bekendt med en fortegnelse over de opstillede kandidater i vedkommende stor- eller amtskreds, såfremt en sådan fortegnelse foreligger, når brevstemmeafgivningen gennemføres, jf. sidste afsnit i afsnit 8.4.1. ovenfor. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at stemmemodtagerne bliver forsynet med de nævnte fortegnelser. Der henvises til afsnit 6.2., sidste afsnit, og afsnit 6.7.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til lovens § 62.

Det er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 170 og 171 af 22. marts 1999, at pårørende, besøgende eller andre, bortset fra stemmemodtagerne, ikke må være til stede i det lokale, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, medmindre vælgeren udtrykkeligt tilkendegiver sit ønske herom. Stemmemodtagerne skal påse, at denne regel overholdes.

Efter lovens § 61, stk. 3, 1. pkt., udfylder vælgeren stemmesedlen uden overværelse af andre og dermed, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Reglen gælder også ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem. Reglen gælder også i tilfælde, hvor pårørende eller andre, herunder repræsentanter for pressen, efter vælgerens udtrykkelige ønske herom, er til stede i det lokale, hvor brevstemmeafgivningen finder sted. Reglen gælder, uanset om det er vælgerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Stemmemodtagerne skal påse, at denne regel overholdes.

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme på øen til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. lovens § 54, stk. 4, jf. § 55, stk. 3.

På Christiansø kan der afgives brevstemme hos fyrmesteren (forvalteren) inden for de frister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet.

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

8.6.1. Brevstemmesteder og modtagere på Færøerne, i Grønland og i udlandet

Ved folketingsvalg kan enhver vælger ligesom ved andre valg brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Endvidere kan brevstemmes hos en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 57.

Indenrigsministeriet giver forud for hvert valg kommunalbestyrelserne meddelelse om, hvilke personer eller stillingsindehavere der er udpeget som stemmemodtagere i udlandet enten permanent eller alene til det pågældende valg. Stemmemodtagerne i udlandet udpeges enten gennem Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet.

De permanente stemmemodtagere i udlandet, der er udpeget gennem Forsvarsministeriet, er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgørende personel til på vegne af vedkommende stemmemodtager at varetage opgaven som brevstemmemodtager ved et bestemt valg. Navnene på de personer, der ved et bestemt valg rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet, bliver inden valget indberettet til Indenrigsministeriet.

Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Indenrigsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere på Færøerne henholdsvis i Grønland.

På Færøerne

1) Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsombudsmanden har bemyndiget hertil

2) Landfogden

3) Sysselmændene

I Grønland

1) Forbindelsesofficeren, Thule Air Base

2) Stationslederen, Danmarkshavn

3) Regionschefen ved Grønlands Lufthavnsvæsen, Narssarssuaq

4) Stationslederen, Prins Christianssund

5) Stationslederen på Station Nord

6) Flyvepladslederen, Constable Pynt

7) Chefen for Slædepatruljen Sirius

8.6.2. Brevstemmesteder og modtagere på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget, jf. lovens § 58. Skibsføreren eller den, skibsføreren har udpeget, henholdsvis chefen for havanlægget eller den, chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

Det bemærkes, at der ikke kan brevstemmes på danske skibe i indenrigsfart.

8.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivning

På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme fra 3 måneder før valgdagen, jf. lovens § 58, stk. 2.

Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan dog afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg, jf. lovens § 58, stk. 3.

Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet i så god tid forud for valgdagen, at de kan være afleveret til valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, inden afstemningen på valgdagen begynder kl. 9.

danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. lovens § 58, stk. 4.

Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Dan Feltet, Gorm Feltet samt felterne Tyra Øst og Tyra Vest, Harald Feltet og Skjold Feltet samt felterne Siri og Syd Arne.

8.6.4. Brevstemmematerialet

Brevstemmematerialet er det samme, som benyttes her i landet, jf. afsnit 8.1. ovenfor. På Færøerne anvendes dog det særlige brevstemmemateriale, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg på Færøerne.

8.6.5. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

Med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen henvises til lovens § 61, samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Tyskland følges en særlig fremgangsmåde. Efter at brevstemmematerialet er udfyldt på repræsentationen, skal vælgeren medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område. Tidligere blev denne fremgangsmåde også fulgt ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Schweiz, men de schweiziske myndigheder tillader nu, at den almindelige fremgangsmåde følges.

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

Reglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer m.v. samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i lovens §§ 64-66.

8.7.1. Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer m.v.

Forud for hvert valg skal kommunalbestyrelsen oprette en protokol over de brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager til det pågældende valg (brevstemmeprotokol).

De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, skal på yderkuverten påtegnes om modtagelsestidspunktet, jf. lovens § 64, stk. 1. I brevstemmeprotokollen skal samme dag, som kommunalbestyrelsen modtager brevstemmer, anføres det antal brevstemmer, der modtages den pågældende dag, og datoen herfor samt antallet af brevstemmer modtaget på en bestemt dato, der videresendes til andre kommuner, samt datoen herfor. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne, jf. lovens § 64, stk. 2.

Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at allerede modtagne brevstemmer fra vælgere, der senere har anmeldt flytning til en anden kommune, straks videresendes til denne, jf. lovens § 64, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal samle og opgøre antallet af brevstemmer, der er modtaget for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten, jf. lovens § 64, stk. 4, og der skal i brevstemmeprotokollen indføres en række nærmere oplysninger herom. Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 64, stk. 4, sørge for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde, jf. dog nedenfor.

Brevstemmer, der modtages i kommunen på valgdagen inden kl. 9, skal straks bringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted. Brevstemmer, der modtages i kommunen på valgdagen efter kl. 9, skal samme dag bringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted.

I tilfælde, hvor der for et afstemningsområde er modtaget færre end fem brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst fem brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. lovens § 64, stk. 5.

I tilfælde, hvor en brevstemme ikke på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten kan henføres til et bestemt afstemningsområde, skal kommunalbestyrelsen endvidere bestemme, til hvilket afstemningsområde brevstemmen skal henregnes i henseende til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. lovens § 64, stk. 6.

I brevstemmeprotokollen skal indføres oplysning om, til hvilket afstemningsområde der blev overført brevstemmer fra det/de afstemningsområder, hvor der var modtaget færre end fem brevstemmer, samt oplysning om, fra hvilket eller hvilke afstemningsområder brevstemmerne blev overført.

I brevstemmeprotokollen skal ligeledes indføres oplysning om, til hvilket afstemningsområde den/de brevstemmer, der ikke kunne henføres til et bestemt afstemningsområde, blev henregnet.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overværelse af valgstyrerne i forbindelse med disses gennemgang af brevstemmerne.

I Indenrigsministeriets cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvortil der henvises. Cirkulæret er optaget som bilag 6 til vejledningen.

8.7.2. Valgstyrernes kontrol og gennemgang af de modtagne brevstemmer

Valgstyrernes gennemgang af de modtagne brevstemmer skal ske inden afstemningens begyndelse på valgdagen, om nødvendigt dagen før valgdagen. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal for hvert afstemningsområde medvirke mindst to valgstyrere, jf. lovens § 65, stk. 1.

For det/de afstemningsområder, hvortil der er overført eller henregnet brevstemmer, jf. afsnit 8.7.1. ovenfor, omfatter gennemgangen såvel de brevstemmer, der hører til det/de pågældende afstemningsområder, som de til dette/disse afstemningsområder overførte eller henregnede brevstemmer.

Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. lovens § 65, stk. 1.

En brevstemme kan ikke komme i betragtning, jf. lovens § 65, stk. 2 og 3, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister, eller

7) vælgeren har afgivet mere end én brevstemme, der kan komme i betragtning. I disse tilfælde er det den sidst afgivne brevstemme, der kommer i betragtning.

Med hensyn til den foreskrevne fremgangsmåde, jf. 5), bemærkes, at en brevstemme, selv om følgebrevet mangler stempel på attesten, kan tages i betragtning, såfremt der ikke hersker tvivl om, at brevstemmen er afgivet på et af de steder, hvor der kan brevstemmes, eller at brevstemmen er afgivet til en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigsministeriet.

Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten, jf. lovens § 66, stk. 2. Der foretages ingen afmærkning på valglisten.

Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.

Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme, jf. lovens § 66, stk. 1.

Såfremt en brevstemme, der er overført til afstemningsområdet fra et afstemningsområde, hvor der er modtaget færre end fem brevstemmer, kan komme i betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglisten og påføre valglisten en bemærkning om årsagen til optagelsen på valglisten. Valgstyrerne skal endvidere give meddelelse til valgstyrerne fra det oprindelige afstemningsområde om, at den pågældende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde, inden afstemningen begynder. Valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde skal på valglisten endvidere anføre årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilket afstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten, jf. lovens § 64, stk. 5.

I tilfælde, hvor en brevstemme, der er henregnet til et bestemt afstemningsområde i medfør af lovens § 64, stk. 6, kan komme i betragtning, og hvor den pågældende vælger er optaget på valglisten i et andet afstemningsområde end det, hvortil brevstemmen er henregnet, kan valgstyrerne følge samme fremgangsmåde som angivet i foregående afsnit vedrørende brevstemmer, der er overført fra et afstemningsområde, hvor der er modtaget færre end fem brevstemmer.

Det er ikke mere foreskrevet, at der skal udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning. Følgebrevene kan i stedet anvendes til kontrollen af antal vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, opbevares, idet den uåbnede konvolut og følgebrevet på ny indlægges i yderkuverten, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen, jf. lovens § 66, stk. 1.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, skal i perioden, efter at disse er gennemgået, og indtil afstemningen er afsluttet, opbevares på en sådan måde, at det alene er valgstyrerne eller eventuelt tillige en særlig hertil af valgstyrerne bemyndiget person, der har adgang til brevstemmerne. Endvidere må der i denne periode kun ske håndtering af brevstemmer, såfremt dette er nødvendigt som følge af andre regler i loven. I forbindelse med f.eks. afgørelsen af, hvorvidt en vælger, der møder frem for at afgive stemme på valgdagen, skal afvises som følge af, at vedkommende har afgivet en brevstemme, der kan komme i betragtning, jf. lovens § 67, kan det være nødvendigt at fremtage brevstemmen til kontrol af, om afmærkningen i valglisten af, at vælgeren har afgivet brevstemme, er korrekt.

Ved håndtering af en brevstemme, inden afstemningen er afsluttet, må konvolutten med stemmesedlen under ingen omstændigheder åbnes.

Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden valgdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning, og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen.

Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden valgdagen af andre grunde har mistet sin valgret (iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortabelse af dansk indfødsret eller udrejse).

Udtagningen af konvolutterne af yderkuverterne efter afstemningens afslutning og den påfølgende nedlæggelse af konvolutterne i en stemmekasse skal gennemføres under den fornødne gensidige kontrol og i øvrigt på en sådan måde, at der heller ikke i denne forbindelse kan ske krænkelse af stemmehemmeligheden.

Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.

Brevstemmer, der modtages i kommunen fra og med dagen efter valgdagen og til og med den dag, hvor eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, registreres i brevstemmeprotokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 2, stk. 4 og 5, i cirkulæret om brevstemmeprotokollers indhold og udformning. Vedrørende kassation af brevstemmemateriale, herunder af brevstemmer, der er modtaget efter valgdagen, henvises til afsnit 10 nedenfor.

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

På valgaftenen foretages stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 9.1. Senest dagen efter foretager valgbestyrelsen fintælling i opstillingskredsen, jf. afsnit 9.5. Reglerne om opgørelse af afstemningen findes i lovens §§ 68-74.

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet, jf. lovens § 68, stk. 1.

De i den tidligere lov indeholdte mere detaljerede regler om den praktiske tilrettelæggelse af stemmeoptællingen er ikke medtaget i den gældende lov. De fornødne regler forudsættes i stedet fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stemmeoptællingen er offentlig, jf. lovens § 68, stk. 1. Af sikkerhedsmæssige grunde skal foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår.

Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne, jf. lovens § 68, stk. 1. Reglerne om, hvilke stemmer der anses for afgivet for de enkelte partier henholdsvis kandidater uden for partierne, findes i lovens § 68, stk. 2 og 3.

Tvivlsomme stemmesedler, herunder blanke stemmesedler og andre stemmesedler, der utvivlsomt er ugyldige, frasorteres og afgives til formanden for valgstyrerne. Valgstyrerne foretager derefter bedømmelsen af stemmesedlernes gyldighed, jf. nedenfor i afsnit 9.2. Antallet af ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde optælles særskilt.

Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet af stemmeoptællingen, herunder opgørelsen af de ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde, i afstemningsbogen, jf. lovens § 69, stk. 3, og § 70.

Valgstyrerne skal foretage kontrol af optællingen af de afgivne stemmer. Som led i denne kontrol sammenholdes antallet af disse med antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne på valglisten har afgivet stemme, ligesom afmærkningerne på valglisten sammenholdes med antallet af modtagne/udskrevne valgkort for vælgere, der har afgivet stemme ved personligt fremmøde på valgdagen, og antallet af følgebreve (eventuelt særskilt udskrevne valgkort) for vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.

Resultatet af stemmeoptællingen meddeles de tilstedeværende og indberettes straks til formanden for valgbestyrelsen i opstillingskredsen, jf. lovens § 70.

Valgstyrerne skal endvidere foretage den i afstemningsbøgerne foreskrevne afstemning af stemmeseddelregnskabet. Stemmematerialet sammenpakkes derefter som angivet i afstemningsbøgerne.

Afstemningsbogen underskrives af valgstyrerne, jf. lovens § 70, og afleveres til kommunalbestyrelsen tillige med stemmematerialet.

9.2. Bedømmelse af stemmesedler

Lovens § 69, stk. 1 og 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til folketingsvalg er ugyldige. De nærmere regler herom findes i den bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg, indenrigsministeren har udstedt.

Ved lovændringen i 2001 er der indsat en regel i loven om, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds (lovens § 69, stk. 1, nr. 2). Indsættelsen i loven af denne regel medfører ingen ændring af hidtil gældende retstilstand, idet en sådan regel indeholdtes i § 12, stk. 1, i den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

Indenrigsministeriet har som følge af lovændringen udstedt en ny bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg (bekendtgørelse nr. 438 af 31. maj 2001). Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2001. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 7 til vejledningen.

I den nye bekendtgørelse er der foretaget redaktionelle ændringer som følge af lovændringen. Herudover er foretaget sammenskrivning af nogle af de hidtidige særskilte paragraffer, hvori de enkelte ugyldighedsgrunde er angivet. Formålet hermed er at lette valgstyrernes/valgbestyrelsens arbejde med registrering i afstemningsbog eller valgbog af ugyldige stemmesedler fordelt efter ugyldighedsgrund, idet sammenskrivningen rent praktisk medfører, at de ugyldige stemmesedler skal specificeres på lidt færre ugyldighedsgrunde end hidtil.

Den nye bekendtgørelse indebærer ingen indholdsmæssige ændringer af reglerne om bedømmelse af stemmesedlers gyldighed.

Som bilag 8 til vejledningen er optaget et notat, der nærmere beskriver forskellene mellem den nye og den hidtil gældende bekendtgørelse.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

9.2.1. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

Ifølge lovens § 48, stk. 1, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren afmærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. I bekendtgørelsens § 1, stk. 1, er fastsat, at der ved kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for plus (+). Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, om tegn afledt af kryds henholdsvis tydeliggjorte kryds fremgår, at V-formede mærker (også kaldet »hak«, »tjekmærker« eller »flueben«) henholdsvis såkaldte dobbeltkryds sidestilles med almindelige kryds.

Ifølge lovens § 69, stk. 1, nr. 2, som blev indsat ved lovændringen i 2001, er en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt. Den nye bestemmelse indebærer, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt den i stedet for kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, 2. pkt. Den hidtil gældende bekendtgørelses § 12, stk. 1, videreføres således ved den nye bekendtgørelses § 4 for så vidt angår de tilfælde, hvor der i stedet for kryds er sat andet mærke, der ikke har karakter af et kryds. For så vidt angår stemmesedler, der foruden med kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds, videreføres den hidtil gældende bekendtgørelses § 12, stk. 1, som den nye bekendtgørelses § 14, stk. 1.

Ved bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fastslås, at stemmesedler, der i stedet for med kryds er afmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), skal bedømmes efter den særlige bestemmelse herom, der indeholdes i § 9, stk. 1.

Den nye bekendtgørelse indebærer rent praktisk, at der for fremtiden i afstemningsbogen og valgbogen skal ske en særskilt registrering af antallet af stemmesedler, der er ugyldige, fordi de i stedet for kryds er afmærket med et mærke, der ikke har karakter af et kryds, og en særskilt registrering af antallet af stemmesedler, der er ugyldige, fordi de foruden med kryds er afmærket med mærke, der ikke har karakter af et kryds. Disse ugyldige stemmesedler har hidtil været registreret under ét.

I lovens § 48, stk. 1, er det forudsat, at vælgeren kun sætter ét kryds på stemmesedlen, enten ved et partinavn eller et kandidatnavn. Af lovens § 73, stk. 3 og 4, sammenholdt med bekendtgørelsens § 6 og § 15 modsætningsvis, fremgår imidlertid, at en stemmeseddel er gyldig, selv om der på stemmesedlen er anbragt to eller tre kryds (men derimod ikke flere kryds), når blot disse kryds er placeret inden for samme partifelt. Stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds, der dækker et helt partifelt, kan også være gyldige.

Såvel reglerne i lovens § 68, stk. 2, og § 73, stk. 4, som reglerne i bekendtgørelsens §§ 5-11 er baseret på begrebet felt/partifelt. Stemmesedlen indeholder et særskilt felt for hvert parti, der har opstillet kandidater i vedkommende stor- eller amtskreds. Stemmesedlen indeholder endvidere et særskilt felt for alle kandidater uden for partierne, der er anbragt nederst på stemmesedlen, jf. lovens § 43, stk. 3.

Ved bekendtgørelsens § 16 er foretaget en sammenskrivning af de hidtil gældende §§ 14 og 15. Dette medfører rent praktisk, at stemmesedler, der er ugyldige på grund af påklæbning, ikke mere skal registreres særskilt, men skal registreres sammen med stemmesedler, der er ugyldige på grund af tegning eller påskrift.

Ved bekendtgørelsens § 17 er foretaget en sammenskrivning af de hidtil gældende §§ 16-18. Dette medfører rent praktisk, at stemmesedler, der er ugyldige, fordi de er afmærket med forskellige skriftfarver, eller fordi de er iturevet m.v., ikke mere skal registreres særskilt, men skal registreres sammen med de stemmesedler, der er ugyldige på grund af andet særpræg.

9.2.2. Bedømmelse af brevstemmesedler

Ifølge lovens § 61, stk. 2, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren på brevstemmesedlen anfører navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet til valget i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Det er således tilstrækkeligt, at enten navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet kandidater i stor- eller amtskredsen, eller navnet på en kandidat, der er opstillet i stor- eller amtskredsen, er anført på brevstemmesedlen.

Opmærksomheden henledes på, at »bogstavbetegnelse« eller »officiel bogstavbetegnelse« i bekendtgørelsens § 2 er defineret som en bogstavbetegnelse, Indenrigsministeriet har tildelt de opstillingsberettigede partier i medfør af lovens § 14.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 19-22 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der hverken er påført partinavn eller officiel bogstavbetegnelse for et parti, der har opstillet kandidater i stor- eller amtskredsen, eller navnet på en kandidat, der er opstillet i stor- eller amtskredsen. Disse brevstemmesedler er som hovedregel ugyldige. Undtagelsen vedrører de brevstemmesedler, der er påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser på flere bogstaver, der er omfattet af bekendtgørelsens § 21, stk. 2. Det bemærkes, at KF ikke anses for en sikker uofficiel bogstavbetegnelse, idet KF både kan henvise til Det Konservative Folkeparti og til Kristeligt Folkeparti.

Som supplement til opregningen i bekendtgørelsens § 21, stk. 2, af eksempler på »sikre« uofficielle bogstavbetegnelser kan nævnes FP for Fremskridtspartiet.

Reglerne i bekendtgørelsens § 23 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn). Disse brevstemmesedler er ugyldige.

Som eksempel kan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført bogstavet C og partinavnet Venstre. Brevstemmesedlen er ugyldig, selv om den herudover er påført navnet på en kandidat, der er opstillet for partiet Venstre.

En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller partinavnet Det Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget i vedkommende stor- eller amtskreds, vil derimod kun være ugyldig efter bekendtgørelsens § 23, såfremt det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti.

Reglerne i bekendtgørelsens § 24 vedrører bedømmelse af en brevstemmeseddel, der foruden bogstavbetegnelse og/eller partinavn og/eller kandidatnavn (personnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse.

Som eksempler på anvendelse af reglerne i bekendtgørelsens § 24 kan anføres følgende:

En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkeparti, er gyldig. Tilsvarende er en brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Kristeligt Folkeparti, gyldig. En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Venstre, er ugyldig.

Ifølge bekendtgørelsens § 27 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren.

De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg, er grå, påtrykt ordet »Stemmeseddel« og forsynet med 3 rubrikker til angivelse af henholdsvis partibogstav, partinavn og kandidatnavn, jf. afsnit 8.1. ovenfor. Det gælder også de brevstemmesedler, der indgår i det særlige færøske brevstemmemateriale, jf. ovenfor i afsnit 8.6.4.

Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til Europa-Parlamentsvalg, kommunale valg eller folkeafstemninger, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 27.

Ved bekendtgørelsens § 30 er foretaget en sammenskrivning af de hidtil gældende §§ 31, 33 og 34. Dette medfører rent praktisk, at brevstemmesedler, der er ugyldige, fordi de er udfyldt på bagsiden, eller fordi de er iturevet m.v., ikke mere skal registreres særskilt, men skal registreres sammen med de brevstemmesedler, der er ugyldige på grund af andet særpræg.

Af bekendtgørelsens § 25, 2. pkt, og § 30, 2. pkt., følger i overensstemmelse med hidtil gældende § 31, 2. pkt., at udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der er bestemt til udfyldning, ikke i sig selv medfører brevstemmesedlens ugyldighed.

9.2.3. Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Antallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de dertil beregnede skemaer i afstemningsbogen henholdsvis valgbogen. Paragrafhenvisningen i disse skemaer vedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældende ugyldighedsgrunde er beskrevet.

Opmærksomheden henledes på, at de pågældende skemaer vil blive ændret som følge af den nye bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

9.3. Valgstyrernes afstemningsbog

For hvert afstemningsområde fører valgstyrerne en afstemningsbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet heraf, jf. lovens § 29, stk. 4. Afstemningsbogen underskrives af valgstyrerne, jf. lovens § 70.

Vedrørende indholdet og udformningen af valgstyrernes afstemningsbog henvises til §§ 9 - 13 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg. Cirkulæret er optaget som bilag 9 til vejledningen. Der henvises endvidere til afsnit 9.2.3. ovenfor.

9.4. Indberetning til Indenrigsministeriet på valgaftenen

Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles de indberettede stemmetal, og der gives straks indberetning til Indenrigsministeriet herom, jf. lovens § 71.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal følges ved indberetningen.

9.5. Fintælling i opstillingskredsen

Senest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, foretager valgbestyrelsen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I opstillingskredse, der består af flere kommuner, foregår fintællingen i kredskommunen, jf. lovens § 72, stk.1.

Fintællingen er offentlig, jf. lovens § 72, stk. 1. Af sikkerhedsmæssige grunde skal foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen, jf. lovens § 72, stk. 2.

Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 73. For hvert afstemningsområde for sig foretages en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i lovens §§ 68 - 69, jf. lovens § 73, stk. 1. Der henvises til afsnit 9.1 om stemmeoptælling på afstemningsstedet og afsnit 9.2. om bedømmelse af stemmesedler.

Samtidig med optællingen af stemmer for hvert afstemningsområde for sig foretages en opgørelse af de personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf. lovens § 73, stk. 2. Opgørelsen af de personlige stemmer og partistemmerne kan dog også foretages ved en 3. optælling for opstillingskredsen under ét. Reglerne, hvorefter det afgøres, om en stemme er en personlig stemme eller en partistemme, findes i lovens § 73, stk. 3 og 4.

Når de personlige stemmer henholdsvis partistemmerne er optalt, fordeler valgbestyrelsen partistemmerne på de enkelte kandidater i overensstemmelse med lovens § 73, stk. 5, og foretager en opgørelse af, hvorledes de afgivne stemmer (personlige stemmer + partistemmer) skal fordeles på hver enkelt kandidat.

Hvis to eller flere kandidater er lige berettiget til en partistemme, foretages lodtrækning ved Indenrigsministeriets foranstaltning. Valgbestyrelsen kan enten undlade at fordele den pågældende partistemme eller foretage en teknisk ikke-bindende lodtrækning. I begge tilfælde skal bemærkning herom anføres i valgbogen.

For hvert afstemningsområde skal endvidere foretages en fornyet gennemgang af de brevstemmer (yderkuverter med deri værende følgebreve og uåbnede konvolutter), som efter valgstyrernes undersøgelse ikke kunne komme i betragtning til endelig afgørelse af, hvilke brevstemmer der ikke kan komme i betragtning. Resultatet af denne gennemgang indføres i valgbogen tillige med en opgørelse for opstillingskredsen under ét af antallet af brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning fordelt på årsagerne hertil, jf. ovenfor i afsnit 8.7.2.

Når fintællingen er afsluttet, indføres resultatet af fintællingen i opstillingskredsen i valgbogen og meddeles de tilstedeværende, jf. lovens § 73, stk. 6.

Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen, jf. lovens § 74, stk. 1.

Stemmesedlerne og det øvrige stemmemateriale sammenpakkes som angivet i lovens § 74, stk. 1 og 2, og opbevares af kommunalbestyrelsen som angivet i lovens § 104.

9.6. Valgbestyrelsens valgbog

For hver opstillingskreds fører valgbestyrelsen en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i opstillingskredsen samt resultatet heraf, jf. lovens § 28, stk. 3. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen, jf. lovens § 74, stk. 1.

Vedrørende indholdet og udformningen af valgbestyrelsens valgbog henvises til §§ 1 - 8 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990, der er optaget som bilag 9 til vejledningen. Bestemmelsen i cirkulærets § 2, stk. 1, om valgbogens oplysninger om de opstillede kandidater kan opfyldes ved at bilægge valgbogen den fra anmeldelsesmyndigheden modtagne fortegnelse over de opstillede kandidater i amtskredsen eller storkredsen. Der henvises endvidere til afsnit 9.2.3. ovenfor.

9.7. Indsendelse af attesteret valgbogskopi til Indenrigsministeriet

Så snart fintællingen er afsluttet, skal formanden for valgbestyrelsen indsende en kopi (2 eksemplarer) af valgbogen til Indenrigsministeriet. Kopien skal attesteres af formanden. I stedet for en bekræftet fotokopi kan indsendes en bekræftet afskrift.

Tillige med valgbøgerne skal indsendes en annulleret stemmeseddel (2 eksemplarer).

Valgbogskopien skal så vidt muligt være Indenrigsministeriet i hænde dagen efter fintællingen, jf. lovens § 74.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelsen meddelelse om den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen m.v.

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale

Valgmateriale opbevares af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i lovens § 104. I opstillingskredse, der består af flere kommuner, opbevares valgmaterialet af kommunalbestyrelsen i kredskommunen. Hver kommunalbestyrelse opbevarer dog en kopi af afstemningsbøgerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen har modtaget.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, skal valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt brevstemmematerialet tilintetgøres. Øvrigt valgmateriale, herunder valgbogen og afstemningsbøgerne og kopierne af afstemningsbøgerne, opbevares efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v., jf. Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 13 af 17. januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes arkivalier og Rigsarkivets cirkulære nr. 17 af 25. januar 1996 om bevaring af primærkommunernes arkivalier.

Tilintetgørelse henholdsvis opbevaring af brevstemmer, der modtages efter valgdagen, skal fortsat ske efter de principper, der var angivet i §§ 5 og 6 i Indenrigsministeriets tidligere cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning. Cirkulæret er nu erstattet af cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001.

Brevstemmer, der modtages efter valgdagen, men inden valget er endeligt godkendt, skal således som udgangspunkt tilintetgøres sammen med valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne. Hvis det må antages, at det drejer sig om en brevstemme til det kommende folketingsvalg afgivet af en sømand eller dennes medsejlende ægtefælle efter reglen i lovens § 58, stk. 3, jf. afsnit 8.6.3., skal brevstemmen opbevares til førstkommende folketingsvalg og registreres i brevstemmeprotokollen til førstkommende folketingsvalg, når denne er oprettet.

Når Folketinget endeligt har afgjort eventuelle klager over valget, sender Indenrigsministeriet meddelelse herom til valgbestyrelserne og kommunalbestyrelserne.

11. Afholdelse af udgifterne ved valget

Reglerne om afholdelse af udgifterne ved folketingsvalg indeholdes i lovens § 105.

Udgifterne til folketingsvalg afholdes af kommunerne.

Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes dog af statskassen. Portoudgifter til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest offentliggjorte folketal.

12. Formularer m.v. til brug ved valget

Formularer til brug ved valget, herunder formularer til kandidatanmeldelser, brevstemmeprotokoller samt afstemningsbøger, kan købes hos Lyreco Danmark A/S, Fabriksparken 54-56, Postboks 1332, 2600 Glostrup, tlf. 43 45 15 16, telefax 43 45 19 99. Samme sted kan for Indenrigsministeriets regning rekvireres brevstemmemateriale og ansøgningsskemaer til brug ved anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet.

13. Bortfald af tidligere udsendt vejledning om afholdelse af folketingsvalg

Vejledning nr. 29 af 19. februar 1998 om afholdelse af folketingsvalg er bortfaldet.

Indenrigsministeriet, den 26. september 2001

Karen Jespersen

/Anne Birte Pade


Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger om folketingsvalg

Oversigten vedrører bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger udstedt i medfør af lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001.

Bekendtgørelser vedrørende folketingsvalglovens afsnit II om vederlag og pension m.v. er ikke medtaget.

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 300 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse

Bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation som ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998

Bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg som ændret ved bekendtgørelse nr. 307 af 3. maj 2001

Bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem som ændret ved bekendtgørelse nr. 304 af 3. maj 2001

Bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 3. maj 2001

Bekendtgørelse nr. 240 af 4. april 2000 om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg

Bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Bekendtgørelse nr. 438 af 31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

Cirkulærer

Cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg

Cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Vejledninger

Vejledning nr. 139 af 17. juli 1990 om folkeregistrenes attestation m.v. af vælgererklæringer til brug ved partianmeldelser

Vejledning nr. 188 af 8. oktober 1990 om brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

Vejledning nr. 134 af 4. juli 2001 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet


Bilag 2

Oversigt over ændringer af reglerne om folketingsvalg

Siden folketingsvalget den 11. marts 1998 er lov om valg til Folketinget ændret ved lov nr. 255 af 4. maj 1998 og ved lov nr. 215 af 28. marts 2001. En ny bekendtgørelse af lov om valg af Folketinget er udsendt som lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001.

Lovændringer og nye eller ændrede bekendtgørelser m.v., der vedrører folketingsvalglovens afsnit II om vederlag og pension m.v., er ikke medtaget.

Oversigt over lovændringerne

Ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale valg og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (Ændringer vedrørende brevstemmeafgivning som følge af lov om social service m.v.) er reglerne om brevstemmeafgivning i institutioner m.v. ændret som følge af lov om social service (lovens § 54, stk. 1). De institutionstyper, der er opregnet i § 54, stk. 1, er herved blevet afgrænset efter deres status efter lov om social service. Om betydningen heraf henvises endvidere til beskrivelsen nedenfor af nye bekendtgørelser om brevstemmeafgivning.

Endvidere er fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet blevet forlænget i tilfælde, hvor valgdagen er en torsdag eller en fredag, og den almindelige 12-dagesfrist derfor udløber en lørdag eller en søndag. Fristen er i disse tilfælde forlænget til den følgende mandag kl. 12. (lovens § 54, stk. 3).

Ved § 1 i lov nr. 215 af 28. marts 2001 om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (Ændringer vedrørende godkendelse af partinavne, valglister, fristen for partiernes godkendelse af kandidater, brevstemmeafgivning m.v.) er der sket en række ændringer af reglerne i folketingsvalgloven.

Ændringsloven indeholder bl.a. en række ændringer i reglerne om optagelse på folketingsvalglisten af statsansatte m.v., der er beordret til tjeneste uden for riget (lovens § 16). Det er i den forbindelse præciseret, at kun vælgere med valgret efter folketingsvalglovens § 2, der i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, optages på folketingsvalglisten efter anmodning. Præciseringen vedrører de statsansatte m.v., der efter den 1. juli 2000 beordres til tjeneste uden for riget, og som efter de nye regler i CPR-loven ikke skal registreres i CPR som udrejst. Denne persongruppe optages automatisk på folketingsvalglisten og ikke efter særskilt anmodning herom. For så vidt angår de statsansatte m.v., der fortsat optages på folketingsvalglisten efter anmodning, er der gennemført den ændring, at afgørelse om optagelse på valglisten kun har gyldighed i 2 år fra afgørelsens dato. For statsansatte m.v., der har haft ophold uden for riget i mere end 4 år, træffer Valgretsnævnet efter de nye regler i ethvert tilfælde og ikke kun i de tilfælde, hvor der er tvivl afgørelse om, hvorvidt vælgeren skal optages på folketingsvalglisten.

Ved ændringsloven er fristen for tilflytteres optagelse på folketingsvalglisten afkortet fra 18 dage til 15 dage før valgdagen (lovens § 18). For vælgere, der optages på folketingsvalglisten efter anmodning, betyder ændringen, at afgørelsen om optagelse på valglisten skal være truffet senest 15 dage før valgdagen mod før 18 dage før valgdagen. 15-dages fristen gælder såvel tilflyttere inden for en kommune som tilflyttere fra én kommune til en anden. For tilflyttere fra Færøerne eller Grønland henholdsvis for fraflyttere til Færøerne eller Grønland gælder der fortsat en frist på 18 dage før valgdagen. Valgkort skal uanset lovændringen fortsat kunne være vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen.

Fristen for partiernes godkendelse af kandidater samt anmeldelse af nominering og partiliste er fremrykket fra 8 dage til 10 dage før valgdagen (lovens § 37, stk. 1, og § 41). Meddelelse/anmeldelse herom skal fortsat være anmeldelsesmyndigheden i hænde senest kl. 12 den pågældende dag.

Ved ændringsloven er det ligeledes fastsat, at der i stedet for den ene af de to tilforordnede vælgere, der efter de gældende regler skal virke som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, kan medvirke en ansat i kommunens forvaltning som stemmemodtager (lovens § 55, stk. 2). Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning herom.

Ved ændringsloven gennemføres der en ændring i reglerne for, i hvilket afstemningsområde i kommunen brevstemmer skal medregnes (lovens § 64, stk. 5). Udgangspunktet er som hidtil, at brevstemmer medregnes i det afstemningsområde, hvor de pågældende vælgere er optaget på valglisten. Hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end fem brevstemmer, er det nu fastsat, at brevstemmerne skal overføres til et andet afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst fem brevstemmer. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilket andet afstemningsområde brevstemmerne skal overføres til. Det er angivet, hvilken fremgangsmåde valgstyrerne skal følge ved gennemgangen af brevstemmerne med henblik på at optage vælgeren på valglisten for det nye afstemningsområde og slette vælgeren af valglisten for det oprindelige afstemningsområde.

Ved ændringsloven er det endvidere præciseret, at mindst to valgstyrere skal medvirke ved gennemgangen af brevstemmerne, herunder ved afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning (lovens § 65, stk. 1).

Ved ændringsloven er der indsat en regel i loven om, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds (lovens § 69, stk. 1, nr. 2). Indsættelsen i loven af denne regel medfører ingen ændring af hidtil gældende retstilstand, idet en sådan regel indeholdtes i § 12, stk. 1, i den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

Endelig er der ved ændringsloven gennemført en række ændringer i reglerne for Indenrigsministeriets godkendelse af partinavne med henblik på at sikre, at der for et nyt parti ikke kan godkendes et navn, som har været benyttet af et tidligere opstillingsberettiget parti, eller som kan give anledning til forveksling med et sådant parti, eller som en anden på andet grundlag har erhvervet eneret til (lovens § 13).

Nye eller ændrede bekendtgørelser

Ved bekendtgørelse nr. 813 af 19. november 1998 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, er fastsat nye regler om indgivelse og behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten. De ændringer, der er gennemført ved denne bekendtgørelse af hidtil gældende regler, er i alt væsentligt en konsekvens af de ændrede regler om udlandsdanskeres valgret, der er gennemført ved lov nr. 472 af 12. juni 1996 om ændring af lov om valg til Folketinget (Valgret til ugifte samboende under midlertidigt ophold i udlandet).

Ved bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, er der fastsat nye regler om indgivelse og behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten. De ændringer, der er gennemført ved denne bekendtgørelse af hidtil gældende regler, er i alt væsentligt en konsekvens af de ændrede regler i lov nr. 215 af 28. marts 2001 vedrørende optagelse på folketingsvalglisten af statsansatte m.v., der er beordret til tjeneste i udlandet (se ovenfor). Endvidere er der gennemført en række forenklinger i reglerne for behandlingen af sådanne ansøgninger. I tilslutning til den nye bekendtgørelse er udsendt en vejledning om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. (Vejledning nr. 134 af 4. juli 2001).

Ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998 om ændring af bekendtgørelse om valgagitation er bestemmelsen i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation ophævet. Ifølge den nu ophævede bestemmelse måtte opslag af plakater o. lign. i valgagitatorisk øjemed på eller ud til offentlig gade, vej eller plads kun finde sted i tidsrummet mellem kl. 6 og 22.

Ved bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger og bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er fastsat nye regler om brevstemmeafgivning de nævnte steder. De nye bekendtgørelser er udstedt som følge af de ændringer af folketingsvalgloven (og den kommunale valglov), der er gennemført ved lov nr. 255 af 4. maj 1998 som følge af, at bistandsloven med virkning fra den 1. juli 1998 afløstes af bl.a. lov om social service. Ændringerne i forhold til hidtil gældende regler består i alt væsentligt i konsekvensændringer som følge af lov om social service. Herudover er der foretaget en præcisering af reglerne om hjælp til stemmeafgivningen samt enkelte ændringer af teknisk karakter. I bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger er herudover foretaget den ændring, at personer, der er ansat i kommunen til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker eller andre aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, og ikke blot som hidtil ansatte på vedkommende institution, ikke kan udpeges som stemmemodtager ved en institution, boform m.v., hvor de gør tjeneste.

Ved bekendtgørelse nr. 305 af 3. maj 2001 om ændring af bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger og bekendtgørelse nr. 304 af 3. maj 2001 om ændring af bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er der i begge bekendtgørelser som en konsekvens af ændringen ved lov nr. 215 af 28. marts 2001 indarbejdet en adgang for kommunalbestyrelsen til at lade den ene af de to stemmemodtagere være en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. De gældende bestemmelser om, hvem der ikke kan udpeges som tilforordnet vælger til at virke som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, udvides til også at gælde ansatte i kommunens forvaltning, der udpeges til at virke som stemmemodtager.

Der er udstedt en ny bekendtgørelse om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg (bekendtgørelse nr. 240 af 4. april 2000). Ved bekendtgørelsen er der sket følgende forskydninger i mandatfordelingen i forhold til den fordeling, der gjaldt ved folketingsvalget den 11. marts 1998:

København-Frederiksberg modtager et kredsmandat fra Jylland, der til gengæld modtager et tillægsmandat fra København-Frederiksberg.

Søndre Storkreds modtager et kredsmandat og har herefter 4 kredsmandater. Ringkøbing Amtskreds afgiver et kredsmandat og har herefter 7 kredsmandater.

Ved bekendtgørelse nr. 307 af 3. maj 2001 om ændring af bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg er der gennemført den ændring af stemmesedlens udformning, at der øverst på stemmesedlerne til folketingsvalg skal anføres følgende tekst: »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun ét x på stemmesedlen«. Ændringen er en følge af en tilsvarende ændring af stemmesedlerne til Europa-Parlamentsvalg, der blev gennemført med virkning fra valget i 1999.

Ved bekendtgørelse nr. 438 af 31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg er der fastsat nye regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg. I den nye bekendtgørelse er der foretaget redaktionelle ændringer som følge af lovændringen i 2001, hvor der blev indsat en regel i loven om, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds. Indsættelsen i bekendtgørelsen af denne regel medfører ingen ændring af gældende retstilstand, idet en sådan regel indeholdtes i § 12, stk. 1, i den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

Herudover er foretaget sammenskrivning af nogle af de hidtidige særskilte paragraffer, hvori de enkelte ugyldighedsgrunde er angivet. Sammenskrivningen medfører rent praktisk, at de ugyldige stemmesedler skal specificeres på lidt færre ugyldighedsgrunde end hidtil.

Nye eller ændrede cirkulærer

Der er udstedt et nyt cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning (cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001). Den væsentligste ændring i cirkulæret i forhold til det hidtil gældende cirkulære er bestemmelsen om, at brevstemmeprotokollen skal indeholde oplysning om, til hvilket afstemningsområde brevstemmer fra afstemningsområder, hvor der er modtaget færre end fem brevstemmer, er overført, og fra hvilke afstemningsområder de pågældende brevstemmer er overført, jf. § 4. Kommunalbestyrelsen bestemmer, til hvilket andet afstemningsområde brevstemmerne skal overføres, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 5 og den kommunale valglovs § 70, stk. 3.

Brevstemmeprotokollen skal være udformet i overensstemmelse med de fortrykte brevstemmeprotokoller, som Indenrigsministeriet har ladet fremstille.


Bilag 3

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

Bilag 3 indeholder bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A, samt forefindes i Retsinformation.


Bilag 4

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

Bilag 4 indeholder bekendtgørelse nr. 307 af 3. maj 2001 om ændring af bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A, samt forefindes i Retsinformation.


Bilag 5

Udsnit af en stemmeseddel og bemærkninger hertil

Kattegat Amts 1. opstillingskreds

 

Folketingsvalget 200X

Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn
Sæt kun ét x på stemmesedlen

 

O. Dansk Folkeparti

Eik Toft

Freddie H. Madsen

Bjarne F. Jensen

Bent Knudsen

 

Q. Kristeligt Folkeparti

Aksel Berg Hansen

Ebbe Ejlertsen

Inger Gimm

Johannes Sanggaard

 

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

Henning Urup

Ivar Hansen

Preben Rudiengaard

Ulla Tørnæs

 

Uden for partierne

Jørn Janby

Som eksempel er vist et udsnit af en fiktiv stemmeseddel, der med hensyn til partier, kandidater og opstillingsformer er baseret på stemmesedlen ved folketingsvalget i 1998 i Ribe Amtskreds 1. opstillingskreds, Vardekredsen.

For oven på stemmesedlen efter overskriften »Folketingsvalget «, men før partifelterne er anført teksten »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun ét x på stemmesedlen«, jf. bekendtgørelse nr. 307 af 3. maj 2001 om ændring af bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg.

Afstanden mellem de streger, der adskiller de enkelte kandidaters navne, bør ikke være mindre end 5 mm. Afstanden mellem stregerne, der er anbragt over og under partiets bogstavbetegnelse og navn, bør ikke være mindre end 1 cm.

Der er kun medtaget det antal partier, som er nødvendigt for at illustrere de forskellige opstillingsformer m.v.

Kredsvis opstilling med partiliste (O)

Opstillingskredsens kandidat er anført øverst med halvfede typer. Dernæst de øvrige kandidater i amtskredsen med almindelige typer i partilistens rækkefølge.

Sideordnet opstilling med nominering (Q)

Alle kandidater er anført med halvfede typer, idet alle partiets kandidater i amtskredsen er opstillet i den pågældende opstillingskreds. Den nominerede kandidat er anført øverst. Dernæst de øvrige kandidater i alfabetisk rækkefølge efter efternavn (eller mellemnavn, såfremt dette skal anføres i stedet for efternavn).

Kredsvis opstilling (V)

Opstillingskredsens kandidat er anført øverst med halvfede typer. Dernæst de øvrige kandidater i amtskredsen med almindelige typer i alfabetisk rækkefølge.

Uden for partierne

Kandidaten uden for partierne er ikke opstillet i opstillingskredsen og er derfor anført med almindelige typer.

Som hovedregel kun én kolonne

Opmærksomheden henledes på, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt kun må opføres i to eller flere lodrette kolonner, såfremt det er nødvendigt for at undgå, at stemmesedlen bliver uforholdsmæssig lang.


Bilag 6

Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Bilag 6 indeholder cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Cirkulæret er udeladt her, da det har været offentliggjort i Ministerialtidende, samt forefindes i Retsinformation.


Bilag 7

Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

Bilag 7 indeholder bekendtgørelse nr. 438 af 31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A, samt forefindes i Retsinformation.


Bilag 8

NOTAT
om forskellen mellem den nye og den hidtil gældende bekendtgørelse om bedømmelse af
stemmesedler afgivet til folketingsvalg

Ved bekendtgørelse nr. 438 af 31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg er der fastsat nye regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg. Bekendtgørelsen afløser den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

I den nye bekendtgørelse er der foretaget redaktionelle ændringer som følge af lovændringen i 2001, hvor der blev indsat en regel i loven om, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds. Indsættelsen i bekendtgørelsen af denne regel medfører ingen ændring af gældende retstilstand, idet en sådan regel indeholdtes i § 12, stk. 1, i den hidtil gældende bekendtgørelse.

Herudover er foretaget sammenskrivning af nogle af de hidtidige særskilte paragraffer, hvori de enkelte ugyldighedsgrunde er angivet.

Den nye bekendtgørelse indebærer ingen indholdsmæssige ændringer af reglerne om bedømmelse af stemmesedlers gyldighed.

Nedenfor er anført bemærkninger til de enkelte paragraffer bestemmelser i den nye bekendtgørelse.

Til § 1

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 11.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 20.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 1.

Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. er en konsekvens af lovændringen. Indholdsmæssigt indeholdes den pågældende ugyldighedsgrund i den hidtil gældende § 12, stk. 1, hvorefter en stemmeseddel er ugyldig, såfremt den i stedet for eller foruden med kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds. Ved bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., tydeliggøres, at den hidtil gældende § 12, stk. 1, for så vidt angår de tilfælde, hvor der i stedet for kryds er sat andet mærke, der ikke har karakter af et kryds, videreføres ved lovændringen. Ved bestemmelsen i stk. 2 fastslås, at stemmesedler, der i stedet for med kryds er afmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), skal bedømmes efter den særlige bestemmelse herom, der indeholdes i § 9, stk. 1, der svarer til hidtil gældende § 6, stk. 1.

Den hidtil gældende § 12, stk. 1, videreføres for så vidt angår stemmesedler, der foruden med kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds, som § 14, stk. 1, jf. bemærkningerne nedenfor til denne bestemmelse.

Til §§ 5-13

Bestemmelserne svarer til de hidtil gældende §§ 2-10.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 12 for så vidt angår de tilfælde, hvor der foruden kryds er sat andet mærke, der ikke har karakter af et kryds. De tilfælde, omfattet af den hidtil gældende § 12, hvor der i stedet for kryds er sat andet mærke, der ikke karakter af et kryds, videreføres med den nye bestemmelse i § 4, jf. bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 13.

Til § 16

Ved bestemmelsen er foretaget en sammenskrivning af de hidtil gældende §§ 14 og 15.

Til § 17

Ved bestemmelsen er foretaget en sammenskrivning af de hidtil gældende §§ 16-18.

Bestemmelsens 2. pkt. svarer til den hidtil gældende § 17, andet led, og bestemmelsens 3. pkt. til den hidtil gældende § 18, 2. pkt., idet det for begge punktummers vedkommende er præciseret, at de heri nævnte kendsgerninger ikke betragtes som særpræg.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 19.

Til §§ 19-24

Bestemmelserne svarer til de hidtil gældende §§ 21-26. De angivne eksempler i § 21, stk. 2 ( den hidtil gældende § 23, stk. 2) på uofficielle bogstavbetegnelser er ajourført under hensyn til nye partier i Folketinget. Tilsvarende ændring er foretaget i § 24, nr. 2 (den hidtil gældende § 26, nr. 2).

Til § 25

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 27. Som en konsekvens af den hidtil gældende § 31, 2. pkt., hvorefter udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de fortrykte rubrikker ikke i sig selv medfører ugyldighed, er det præciseret, at en sådan udfyldning ikke i sig selv er til hinder for, at der kan foreligge den fornødne sikkerhed for, hvilket af partierne/kandidatlisterne eller - ved folketingsvalg - hvilken af kandidaterne uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme.

Til § 26

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 28.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 29. Bestemmelsens ordlyd er præciseret i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 69, stk. 2, nr. 5.

Til §§ 28 og 29

Bestemmelserne svarer til de hidtil gældende §§ 30 og 32.

Til § 30

Ved bestemmelsen er foretaget en sammenskrivning af de hidtil gældende §§ 31, 33 og 34.

Som en konsekvens af den hidtil gældende § 31, 2. pkt., hvorefter udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de fortrykte rubrikker ikke i sig selv medfører ugyldighed, er det i bestemmelsens 2. pkt. præciseret, at en sådan udfyldning ikke betragtes som særpræg.

Bestemmelsens 3. pkt. svarer til den hidtil gældende § 33, andet led, og bestemmelsens 4. pkt. til den hidtil gældende § 34, 2. pkt., idet det for begge punktummers vedkommende er præciseret, at de heri nævnte kendsgerninger ikke betragtes som særpræg.

Til § 31

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 35.

I § 31, stk. 2, er opregningen af ugyldighedsgrunde, hvorunder en stemmeseddel skal registreres, selv om stemmesedlen også er ugyldig i medfør af en foranstående bestemmelse i bekendtgørelsen, ændret som en konsekvens af, at bestemmelsen i den hidtil gældende § 31 om ugyldighed som følge af, at brevstemmesedlen er udfyldt på bagsiden, er bortfaldet som særskilt ugyldighedsgrund.

Til § 32

Der er tale om en ikrafttrædelsesbestemmelse.


Bilag 9

Cirkulære om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg

Bilag 9 indeholder cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg

Cirkulæret er udeladt her, da det har været offentliggjort i Ministerialtidende, samt forefindes i Retsinformation.

INDHOLDSFORTEGNELSE

   

Side

1.

Indledning

 
   

 

2.

Oversigt over opgavefordelingen ved folketingsvalg

 
 

2.1.

Kommunalbestyrelsens opgaver

 
 

2.2.

Valgbestyrelsens opgaver

 
 

2.3.

Statsamtmandens opgaver

 
   

 

3.

Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalg

 
       

4.

Valgret, valglister og valgkort

 
 

4.1.

Valgret

 
 

4.2.

Generelt om optagelse på valglisten

 
 

4.3.

Indberetninger af ændringer vedrørende afstemningsområder og afstemningssteder

 
 

4.4.

Maskinel udarbejdelse af valglister

 
 

4.5.

Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler m.v. vedrørende indberetning til CPR

 
 

4.6.

Manuel optagelse på valglisten i øvrigt

 
   

4.6.1.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der tilflytter fra et andet nordisk land eller er fraflyttet til Færøerne eller Grønland

 
   

4.6.2.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er omfattet af lovens § 2

 
   

4.6.3.

Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller hvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end 15.-dagen før valgdagen

 
 

4.7.

Manuel slettelse af valglisten i øvrigt, herunder af visse vælgere, der er tilflyttet fra Færøerne eller Grønland

 
 

4.8.

Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommune senere end 15.-dagen før valgdagen

 
 

4.9.

Særligt om tilflytning fra udlandet senere end 15.-dagen før valgdagen

 
 

4.10.

Udsendelse af valgkort

 
 

4.11.

Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

 
   

 

5.

Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

 
 

5.1.

Valgbestyrelser

 
 

5.2.

Valgstyrere

 
 

5.3.

Tilforordnede vælgere

 
 

5.4.

Diæter

 
   

 

6.

Kandidater til valget, stemmesedler og opslag m.v

 
 

6.1.

Anmeldelsesmyndighed og frister

 
 

6.2.

Kandidatanmeldelser

 
 

6.3.

Kandidaternes navne på stemmesedlerne

 
 

6.4.

Anmeldelsesmyndighedens undersøgelse af kandidatanmeldelserne

 
 

6.5.

Partiernes godkendelse af kandidaterne

 
 

6.6.

Partiernes anmeldelser af nominering og partiliste

 
 

6.7.

Fortegnelser over de opstillede kandidater

 
 

6.8.

Stemmesedler og opslag

 
 

6.9.

Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v

 
   

 

7.

Afstemning på valgdagen

 
 

7.1.

Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

 
 

7.2.

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

 
 

7.3.

Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

 
 

7.4.

Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

 
 

7.5.

Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.

 
 

7.6.

Indsamlinger på afstemningsstederne

 
 

7.7.

Andre afstemninger samtidig med valg

 
 

7.8.

Exit polls

 
 

7.9.

Pressens adgang til stemmelokalerne

 
   

 

8.

Brevstemmeafgivning

 
 

8.1.

De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

 
 

8.2.

Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

 
 

8.3.

Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

 
 

8.4.

Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem

 
   

8.4.1.

Betingelserne for brevstemmeafgivning

 
   

8.4.2.

Udpegning af stemmemodtagere

 
   

8.4.3.

Gennemførelse af brevstemmeafgivning

 
 

8.5.

Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

 
 

8.6.

Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

 
   

8.6.1.

Brevstemmesteder og modtagere på Færøerne, i Grønland og i udlandet

 
   

8.6.2.

Brevstemmesteder og modtagere på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

 
   

8.6.3.

Tidsrum for brevstemmeafgivning

 
   

8.6.4.

Brevstemmematerialet

 
   

8.6.5.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

 
 

8.7.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

 
   

8.7.1.

Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer m.v.

 
   

8.7.2.

Valgstyrernes kontrol og gennemgang af de modtagne brevstemmer

 
       

9.

Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

 
 

9.1.

Stemmeoptælling på afstemningsstedet

 
 

9.2.

Bedømmelse af stemmesedler

 
   

9.2.1.

Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

 
   

9.2.2.

Bedømmelse af brevstemmesedler

 
   

9.2.3.

Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

 
 

9.3.

Valgstyrernes afstemningsbog

 
 

9.4.

Indberetning til Indenrigsministeriet på valgaftenen

 
 

9.5.

Fintælling i opstillingskredsen

 
 

9.6.

Valgbestyrelsens valgbog

 
 

9.7.

Indsendelse af attesteret valgbogskopi til Indenrigsministeriet

 
   

 

10.

Opbevaring og kassation af valgmateriale

 
   

 

11.

Afholdelse af udgifterne ved valget

 
   

 

12.

Formularer m.v. til brug ved valget

 
   

 

13.

Bortfald af tidligere udsendt vejledning om afholdelse af folketingsvalg

 
   

 

Bilag

 
 

Bilag 1.

Oversigt over bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger om folketingsvalg

 
 

Bilag 2.

Oversigt over ændringer af reglerne om folketingsvalg

 
 

Bilag 3.

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

 
 

Bilag 4.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

 
 

Bilag 5.

Udsnit af en stemmeseddel og bemærkninger hertil

 
 

Bilag 6.

Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

 
 

Bilag 7.

Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

 
 

Bilag 8.

Notat om forskellen mellem den nye og den hidtil gældende bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

 
 

Bilag 9.

Cirkulære om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg