Den fulde tekst

Fremsat den 12. januar 2000 af udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om oprettelse af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

 

Kapitel 1

Oprettelse og formål

§ 1. Med det formål at opbygge en dansk kapacitet inden for det tværfaglige studium af processer, der skaber grundlaget for og udløser folkedrab, oprettes et Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier. Centeret har til opgave at foretage studier af historiske forløb og aktuelle begivenheder bl.a. med henblik på udvikling af redskaber, der kan forhindre fremtidige folkedrab.

§ 2. Centeret arbejder for opfyldelsen af sit formål ved indsats på tre hovedområder:

1) uafhængig forskning, herunder indsamling af data og studier af tidligere, igangværende og fremtidige, potentielle folkedrab. Et særligt forskningsområde vedrører danske aspekter af Holocaust.

2) metodeudvikling, herunder udvikling af instrumenter til forebyggelse af folkedrab gennem studier af de processer, der muliggør eller kan lede til eller udløse folkedrab samt

3) formidling af viden om folkedrab og processerne bag, herunder løbende foredrags- og undervisningsaktiviteter og udarbejdelse af undervisningsmateriale.

§ 3. Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier er en selvejende institution.

    Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til dækning af centerets udgifter.

§ 4. Centeret kan til opfyldelse af sit formål modtage indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed i form af konsulentbistand og rådgivning i det omfang, dette er foreneligt med varetagelsen af centerets øvrige opgaver.

Kapitel 2

Centerets ledelse

§ 5. Centerets overordnede ledelse varetages af en bestyrelse, der har til opgave at sikre centerets videnskabelige standard, fastlægge handlingsprogrammer, samt godkende budget og regnskab.

    Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand og syv øvrige medlemmer, der udnævnes af udenrigsministeren i deres personlige egenskab. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle centerets tværfaglige karakter og opgaver.

    Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en fireårig periode og kan genbeskikkes for yderligere en fireårig periode. Derefter kan de først beskikkes på ny efter mindst fire års forløb.

    Stk. 4. Centerets daglige ledelse forestås af en direktør, der udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

§ 6. De nærmere retningslinier for centerets virksomhed fastsættes i en statut, der godkendes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

Kapitel 3

Nedlæggelse

§ 7. Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier kan kun nedlægges ved lov.

    Stk. 2. I tilfælde af at centeret nedlægges som selvejende institution, overgår dets bygninger, anlæg, inventar samt formue i øvrigt til staten.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

1.1. Baggrunden for lovforslaget

Internationalt har folkedrabsstudier i de seneste år udkrystalliseret sig som en ny tværfaglig forskningsgren. Grundlaget for denne forskning har været et ønske om i højere grad at forstå de processer, der kan lede frem til og udløse folkedrab og at se forekomsten af folkedrab i sammenhæng snarere end som enkeltstående historiske tilfælde. En væsentlig del af motivationen bag de systematiserede studier er desuden, at en bedre forståelse af typiske forløb og mulige årsagssammenhæng vil kunne anvendes i forbindelse med bestræbelserne på at forhindre nye folkedrab.

Der er i flere lande f.eks. Sverige, Tyskland, Israel og USA gennem årene etableret en lang række forskningsinstitutioner, institutter og særlige videns- og ressourcecentre, der beskæftiger sig med disse emner. Disse organisationer arbejder i et vist omfang sammen i internationale netværk, ligesom en international organisation af forskere: »Association of Genocide Scholars« er blevet etableret.

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1999 blev det besluttet at oprette et Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier. Centeret blev oprettet ved aktstykke 193 af 10. maj 1999, der blev tiltrådt af et flertal i Folketingets Finansudvalg den 19. maj s.å. Det blev i aktstykket samtidigt tilkendegivet, at regeringen i løbet af Folketingsåret 1999-2000 ville fremsætte forslag til lov om oprettelse af et Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

 

1.2. Lovforslagets formål og indhold

Den nye institution foreslås benævnt »Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier« (DCHF). Termen »folkedrab«, som den bl.a. anvendes i FN s »Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab« fra 1948, betegner den bevidste udryddelse af en hel gruppe eller dele af en gruppe af mennesker på baggrund af disses race, religion, etniske eller nationale tilhørsforhold. Termen »Holocaust« henviser specifikt til massedrabet på jøderne og andre befolkningsgrupper i Europa under 2. Verdenskrig.

Centeret vil som sit område have studiet af historiske forløb og aktuelle begivenheder bl.a. med henblik på udvikling af redskaber, der kan forhindre fremtidige folkedrab. Centeret vil desuden skulle stille sin kapacitet til rådighed for regeringen og Folketinget og for offentligheden bl.a. i forbindelse med folkeoplysningsaktiviteter.

Centeret skal i sit virke samarbejde med de tilsvarende udenlandske centre og med beslægtede danske institutioner som f.eks. Det Danske Center for Menneskerettigheder (DCMR), Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT), Center for Freds- og Konfliktforskning (CFK) og Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), samt med relevante universitetsinstitutter.

I forlængelse af ønsket om at centeret skal opbygge en dansk kompetence på området, vil en del af centerets akademiske medarbejdere bestå af ph.d.-studerende.

Den overordnede ledelse af centeret vil blive varetaget af en bestyrelse. Centerets bestyrelse vil få til opgave at sikre centerets videnskabelige standard, fastlægge handlingsprogrammer for centerets arbejde, samt godkende centerets budget og regnskab.

De nærmere retningslinier for centerets virksomhed fastsættes i en statut, der godkendes af udenrigsministeren efter forslag fra bestyrelsen.

Senest fem år efter lovens ikrafttræden gennemføres der en evaluering af centerets virksomhed med henblik på en eventuel revision af loven.

 

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Centeret vil modtage offentligt tilskud over finansloven. Det årlige tilskud til dækning af centerets udgifter finansieres af § 06.11.17. under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen.

Loven forventes ikke i øvrigt at have nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner, ligesom forslaget ikke vil have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser. Loven indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Justitsministeriets Lovafdeling, Finansministeriet, Forskningsministeriet, Forskningsstyrelsen, Statens Humanistiske Forskningsråd, Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Rigsrevisionen, Undervisningsministeriet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for Freds- og Konfliktforskning, Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, Center for Europæiske Kulturstudier, Center for Udviklingsforskning, Det Mosaiske Troessamfund og Aktive Modstandsfolk og Folkebevægelsen mod Nazisme.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det overordnede formål med oprettelsen af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier er at opbygge en dansk kapacitet inden for det tværfaglige studium af de processer, der skaber grundlaget for og udløser folkedrab.

Til § 2

Centeret vil skulle løse en række opgaver på alle de tre beskrevne hovedområder, idet der dog samtidig bør lægges stor vægt på tværfagligheden, således at centerets arbejde vil fremstå som et samlet hele.

Til nr. 1.

Centeret vil skulle udføre uafhængig forskning af international kvalitet. De enkelte forskningsområder tilrettelægges af bestyrelsen i forbindelse med den løbende udarbejdelse af centerets handlingsplaner. Udarbejdelse af analyser og aktuelle udredninger efter anmodning fra regeringen, fra Folketinget eller på bestyrelsens eget initiativ om tidligere, igangværende og fremtidige, potentielle folkedrab vil være en vigtig del af centerets virksomhed.

Det specifikke studium af danske aspekter af Holocaust skal bidrage til en videnskabeligt sandfærdig afdækning af denne historiske begivenhed og bevare udsagn fra danske førstehåndsvidner af hensyn til eftertidens forståelse.

Til nr. 2.

Det er hensigten, at en bedre forståelse af processerne bag folkedrab skal kunne udnyttes i forbindelse med nationale og internationale bestræbelser på at udvikle metoder og instrumenter, der kan forebygge nye folkedrab. Centeret bør således bl.a. kunne bidrage til et eventuelt arbejde med at etablere et internationalt varslingssystem for truende folkedrab.

Centerets aktiviteter, dataindsamling og forskning i forbindelse med aktuelle sager, herunder arbejder igangsat efter særlig anmodning fra regeringen, skal sikre, at centeret får størst mulig operativ nytteværdi for Danmarks udenrigspolitiske ageren og internationale indsats. Centerets kompetencer vil således skulle kunne fungere som vidensbase bl.a. i forbindelse med specifikke krisesituationer, i sammenhæng med den generelle indsats på menneskerettigheds- og demokratiseringsområdet, samt i forbindelse med de fredsbevarende aktiviteter, som Danmark deltager i.

Til nr. 3.

Centerets kapacitet skal stilles til rådighed for offentligheden bl.a. i forbindelse med folkeoplysningsaktiviteter, herunder udarbejdelse af undervisningsmateriale. Centeret skal som en del af sit virke søge at formidle sine forskningsresultater og gennem informationsvirksomhed bidrage til en øget almen forståelse af de forhold, der ligger bag og som udløser folkedrab. Formidling af viden om specifikke historiske begivenheder, herunder Holocaust, vil ligeledes være omfattet af centerets formidlingsvirksomhed.

I forbindelse med varetagelsen af de tre hovedområder vil centeret skulle opbygge et dokumentationscenter, en hjemmeside og et bibliotek med relevant litteratur. Centeret vil desuden skulle deltage i og afholde seminarer og konferencer på nationalt og internationalt plan, samt deltage i internationalt netværkssamarbejde med tilsvarende centre i andre lande og med beslægtede institutioner i Danmark.

Til § 3

Centeret etableres som en offentlig, selvejende institution, som på de årlige finanslove modtager tilskud fra staten til dækning af centerets udgifter og et eventuelt regnskabsmæssigt underskud, der i givet fald modregnes i tilskuddet til centeret i efterfølgende finansår. Tilskuddet finansieres af § 06.11.17. under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen.

Centerets regnskaber er ifølge Lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (Lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997) omfattet af lovens bestemmelser vedrørende revision og rapportering til statsrevisorerne, jfr. rigsrevisorlovens § 2, stk.1, nr. 2.

Til § 4

Centeret kan modtage indtægter fra fonde m.v. og kan udføre indtægtsdækket virksomhed f.eks. ved at udføre konsulentopgaver og gennemføre kurser.

Til § 5

Bestyrelsens sammensætning skal afspejle centerets faglige aktivitetsområder.

Bestyrelsen bør i sit virke sikres uafhængighed af særinteresser, hvorfor bestyrelsens medlemmer beskikkes i deres personlige egenskab og ikke som repræsentanter for sektorinteresser.

Formanden og de øvrige medlemmer af bestyrelsen udpeges af udenrigsministeren. I tilfælde af bestyrelsesformandens fravær eller inhabilitet ledes bestyrelsens møder af næstformanden. På grund af centerets begrænsede størrelse forudses der ikke at indgå medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Såfremt der senere skulle opstå ønske om at udvide bestyrelsen med medarbejderrepræsentanter, vil dette kunne ske i henhold til de i lov om aktieselskaber fastsatte regler.

Centerets direktør udnævnes af udenrigsministeren. Direktøren ansættes på åremål for en 5-årig kontraktsperiode med mulighed for forlængelse. Direktøren forestår den daglige ledelse af centeret og er overfor bestyrelsen ansvarlig for den faglige og administrative ledelse af centeret. Direktøren deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

Til § 6

Statutten vil bl.a. indeholde nærmere regler vedrørende centerets daglige virksomhed og vedrørende forretningsordenen for bestyrelsen, herunder bestyrelsens valg af næstformand.

Til § 7

Nedlæggelse af centeret kan kun ske gennem vedtagelse af en lov herom. Centerets bygninger, anlæg, inventar og formue i øvrigt skal med respekt af tredjemands rettigheder overgå til staten i tilfælde af, at centeret nedlægges som en selvejende institution.

Til § 8

Efter bestemmelsen træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.