Fremsat den 6. april 2005 af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Forslag
til
Lov
om tilstødende zone
§ 1.
Danmarks tilstødende zone omfatter havområder uden for og stødende op til
søterritoriet indtil en afstand af 24 sømil (44.448 m) fra de til enhver tid
gældende basislinjer.
§ 2.
Afgrænsningen af den tilstødende zone i forhold til fremmede stater, hvis
kyster ligger over for det danske riges kyster i en afstand, der er mindre
end
48 sømil, eller som grænser op til Danmark, sker i mangel af aftale efter den
linje, der ligger lige langt fra de nærmeste punkter på basislinjerne ved de
to
staters kyster (midtlinjeprincippet).
Stk. 2.
Udenrigsministeren bekendtgør afgrænsningen af den tilstødende zone.
§ 3.
I
den tilstødende zone kan Danmark udøve den fornødne kontrol med henblik på:
a)
at forhindre, at de
i Danmark gældende told-, afgifts-, udlændinge- eller sundhedslove og regler
fastsat i medfør heraf overtrædes på Danmarks land- eller søterritorium;
b)
at straffe
overtrædelse af ovennævnte love og regler fastsat i medfør heraf begået på
Danmarks land- eller søterritorium.
Stk. 2.
Oprettelsen
af en tilstødende zone medfører ingen ændring af lovgivningen for den
eksklusive
økonomiske zone eller kontinentalsoklen eller kontrollen med arkæologiske og
historiske genstande.
§ 4.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
§ 5.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget om etablering af en tilstødende
zone er at forbedre mulighederne for at forebygge og bekæmpe
narkotikasmugling,
told- og afgiftsovertrædelser samt illegal indvandring ad søvejen. Danmark
har
i dag kun mulighed for at føre kontrol med og håndhæve overholdelsen af den
pågældende lovgivning i søterritoriet, som strækker sig indtil 12 sømil fra
kysten. Med vedtagelsen af lovforslaget samtykker Folketinget i, at
lovgivningen vil kunne håndhæves uden for søterritoriet indtil 24 sømil fra
kysten, herunder i korridorerne af åbent hav omkring Danmark, men kun i den
del
af korridorerne, som er beliggende inden for ydergrænserne for Danmarks
eksklusive økonomiske zone (EEZ). I praksis betyder dette, at Lillebælt og
Storebælt samt den danske del af Øresund vil blive omfattet af loven.
Et andet vigtigt formål med oprettelsen af zonen er at
undgå, at Danmarks søgrænser på sigt som følge af den igangværende etablering
af tilsvarende zoner i nabolandene vil blive mere udsatte end nabolandenes
søgrænser.
Det retlige indhold af den tilstødende zone er et andet end
for den eksklusive økonomiske zone, som Danmark oprettede den 1. juli 1996. H
vor kyststaten i den eksklusive økonomiske
zone har
suveræne rettigheder vedrørende ressourcer og
mulighed for at håndhæve
miljøbeskyttelsesregler, som er i overensstemmelse med internationale regler
og
normer,
har kyststaten i den tilstødende zone udelukkende
kontrolbeføjelser knyttet til visse dele af den lovgivning, der i øvrigt er
gældende på statens søterritorium, nemlig told-, afgifts-, udlændinge- og
sundhedslove.
Begrebet tilstødende zone er gradvist udviklet i
statspraksis siden 2. verdenskrig gennem etablering af zoner uden for
søterritoriet, hvor kyststatens lovgivning havde virkning og blev håndhævet.
En
bestemmelse af mere begrænset rækkevidde blev indsat i Genève-konventionen om
det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone fra 1958. Denne
bestemmelse
gav udelukkende kyststaten mulighed for etablering af en tilstødende zone
indtil 12 sømil fra basislinjerne, i hvilken kyststaten kunne håndhæve
overtrædelser af visse love og forskrifter begået på land- og søterritoriet.
Bestemmelsen blev overført i næsten uændret form til FNs
Havretskonvention,
der blev vedtaget i 1982, og som trådte i kraft den 16. november 1994.
Danmark
ratificerede Havretskonventionen den 16. november 2004.
Havretskonventionen af 1982 definerer begrebet tilstødende
zone og fastlægger kyststatens rettigheder i zonen. Det følger af denne
konvention,
at kyststaten er berettiget til at etablere en tilstødende zone på indtil 24
sømil målt fra basislinierne for søterritoriet, dvs. normalt i en bredde af
12
sømil uden for et søterritorium af 12 sømils bredde. Den tilstødende zone
dækker således et område, der er sammenfaldende med en del af den eksklusive
økonomiske zone. Det følger af Havretskonventionen, at statens jurisdiktion
inden for en tilstødende zone er begrænset i forhold til jurisdiktionen i
søterritoriet. Ved etablering af en tilstødende zone får kyststaten
beføjelser
til inden for zonen at udøve kontrol, dels med henblik på at forhindre
overtrædelser af statens told-, afgifts-, udlændinge- eller sundhedslove og
forskrifter
på dens land- og søterritorium, dels med henblik på at straffe overtrædelser
af
disse love, som allerede måtte være begået på land- eller søterritoriet.
I det omfang Danmark har kontrollerende og
retshåndhævende jurisdiktion i den tilstødende zone, kan denne jurisdiktion
ikke udøves i videregående omfang, end hvad der gælder over for fremmede
skibe
på søterritoriet.
Der har på internationalt plan, herunder blandt EU-landene,
i de seneste år kunnet spores en markant stigning i interessen for etablering
af tilstødende zoner. Stigningen er primært begrundet i det voksende behov
for
at forebygge og bekæmpe narkotikakriminalitet og illegal indvandring ad
søvejen. Dertil kommer, at de øgede kontrolmuligheder også kan være nyttige
instrumenter i indsatserne med henholdsvis at bekæmpe terrorisme og at
forhindre spredningen af masseødelæggelsesvåben ad søvejen. Kontrol i den
tilstødende zone er også nævnt som en foranstaltning i det program med
foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring ved Den Europæiske
Unions medlemsstaters søgrænser, som Rådet vedtog den 27. november 2003.
76 ud af 150 kyststater havde primo 2005 etableret
tilstødende zoner.
Blandt EU-landene har Belgien, Cypern, Frankrig, Malta,
Portugal og Spanien allerede etableret sådanne zoner, mens der i Nederlandene
er fremlagt lovforslag om etablering af en tilstødende zone. Norge har med
virkning fra 1. januar 2004 etableret en tilstødende zone i forbindelse med
udvidelsen af sit søterritorium. En række EU-lande, bl.a. Sverige, UK, Irland
og Italien overvejer at etablere tilstødende zoner. Inden for en årrække vil
hovedparten af Danmarks nabolande formentlig etablere tilstødende zoner med
deraf forøgede muligheder for at forebygge og bekæmpe bl.a.
narkotikakriminalitet og illegal indvandring ad søvejen.
Lovforslagets gennemførelse har ikke umiddelbart statsfinansielle,
administrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Etablering af en
tilstødende zone pålægger ikke staten en pligt til overvågning i zonen, men
giver udelukkende staten en ret til kontrol og håndhævelse af den relevante
lovgivning og kontrol i et større havområde end hidtil.
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Det forudsættes, at omkostninger forbundet med aktiviteter
for at håndhæve den jurisdiktionsmæssige kompetence i den tilstødende zone
afholdes af de respektive ressortmyndigheder. Der er ikke for tiden udtrykt
ønske om at øge den generelle overvågning.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget giver staten øgede kontrolbeføjelser knyttet
til visse dele af den lovgivning, der i øvrigt er gældende på statens land-
og
søterritorium, nemlig told-, afgifts-, udlændinge- og sundhedslove, men
pålægger
ikke staten en pligt til øget kontrol med denne lovgivning. I den udstrækning
forslaget fører til øget kontrol, vil det have administrative konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget er
erhvervsrelevant,
og det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have nogen miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører øgede kontrolbeføjelser over for
borgerne vedrørende overtrædelser af told-, afgifts-, udlændinge-, og
sundhedslove og regler fastsat i medfør heraf, der er begået på Danmarks
land-
eller søterritorium.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Forslaget har været sendt i høring
hos:
Danmarks Rederiforening
Rederiforeningen for Mindre Skibe
Rederiforeningen af 1895
Bilfærgernes Rederiforening
Danmarks Fiskeriforening
Fiskernes Forbund
Hotel-, Restaurant- og
Turisterhvervets Arbejdsgiverforening Scandlines
Dansk Navigatørforening
Metal Søfart
Radiotelegrafistforeningen af 1917
Specialarbejderforbundet i Danmark
Specialarbejderforbundet i Danmark-
Hanstholm afdeling, Sømændenes Forbund i Danmark
Dansk Sø-Restaurationsforening
RestaurationsBranchens Forbund
Danmarks Skibsmæglerforening
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd
Dansk Arbejdsgiverforening
Landsorganisationen i Danmark
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Amtsrådsforeningen i Danmark
Kommunernes Landsforening
Foreningen af Danske Privathavne
Sammenslutningen af Danske Havne
Københavns Havn A/S
Københavns Kommune
Århus Havn
Aalborg Havn
Esbjerg Havn
Frederikshavns Havn
Kystdirektoratet
Beskæftigelsesministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Skatteministeriet
Socialministeriet
Statsministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
Det Norske Veritas
Lloyd's Register of Shipping
Bureau Veritas
Germanischer Lloyd
Nippon Kaiji Kyokai
Assurandør-Sociétetet
Assuranceforeningen SKULD
Foreningen af Danske Søassurandører
Skibsbevaringsfonden
Sø- og Handelsretten
Advokatrådet
Danmarks Fiskeriundersøgelser
Dansk Ornitologisk Forening
Forbrugerrådet
Friluftsrådet
Kort- og Matrikelstyrelsen
Mærsk Olie & Gas A/S
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Sejlunion
Farvandsvæsenet
Foreningen af Danske Ral- og
Sandsugere
Greenpeace Danmark
Miljøklagenævnet
Oliebranchens Fællesrepræsentation
Rigsombudsmanden i Grønland
Danmarks Sportsfiskerforbund
Færøernes Landsstyre
Miljøstyrelsen
Energistyrelsen
Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Hjemmestyre
Verdensnaturfonden
Dansk Industri
Entreprenørforeningen
Sundhedsstyrelsen
Told- og Skattestyrelsen
Skov- og Naturstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Foreningen af danske
Eksportvognmænd
Dansk Speditørforening
Det Danske Handelskammer
Told-og Skattestyrelsen
Landbrugsraadet
Politidirektøren
Rigspolitichefen
Politimesterforeningen
Rigsadvokaten
Danske Lodser
Sammenslutningen af mindre
Erhvervsfartøjer
Dansk Vandski Forbund
Dansk Kano og Kajak Forbund
Danmarks Fritidssejler Union
Dansk Forening for Rosport
Danmarks Jægerforbund
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Sportsdykker Forbund
Danmarks Tursejlerforening
Foreningen til Langturssejladsens
Fremme
Falcks Redningskorps A/S
Sammenfattende skema vedrørende vurdering af
lovforslagets konsekvenser
|
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
|
Negative konsekvenser/
merudgifter
|
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
|
|
Det forudsættes, at omkostninger forbundet med aktiviteter
for at håndhæve den jurisdiktionsmæssige kompetence i den tilstødende zone
afholdes af de respektive ressortmyndigheder. Der er ikke for tiden udtrykt
ønske om at øge den generelle overvågning.
|
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
|
Lovforslaget giver øgede kontrolbeføjelser knyttet til
visse dele af den lovgivning, der i øvrigt er gældende på statens land- og
søterritorium, nemlig told-, afgifts-, udlændinge- og sundhedslove, men
pålægger
ikke staten en pligt til øget kontrol.
|
I den udstrækning lovforslaget fører til øget kontrol,
vil det have administrative konsekvenser.
|
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Miljømæssige konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
Forholdet til EU-retten
|
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ved bestemmelsen etableres en dansk tilstødende zone indtil
en afstand af 24 sømil fra basislinjerne med virkning fra lovens
ikrafttræden.
Bestemmelsen om den tilstødende zones udstrækning er udformet i
overensstemmelse
med folkeretlig praksis, som nu er nedfældet i FNs Havretskonvention af
1982.
Zonen må ikke strække sig ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra
bredden
af søterritoriet måles. Bestemmelsen indebærer, at korridorerne af åbent hav
omkring Danmark også bliver omfattet af den tilstødende zone, men kun i den
del
af korridorerne som er beliggende inden for ydergrænserne for Danmarks
eksklusive økonomiske zone (EEZ).
Til § 2
FNs Havretskonvention af 1982 indeholder i modsætning til
Genève-konventionen af 1958 ingen bestemmelser om indbyrdes afgrænsning
mellem
stater af den tilstødende zone. Bestemmelsen bygger på det folkeretlige
princip, hvorefter grænsedragningen mellem stater, hvis kyster ligger over
for
eller grænser op til hinanden, ikke må strække sig udover midtlinjen,
medmindre
der foreligger en anden aftale, eller hvor særlige omstændigheder gør sig
gældende.
For Danmarks vedkommende vil de eksisterende aftaler om
afgrænsning af søterritoriet, kontinentalsoklen, fiskerizonen og den
eksklusive
økonomiske zone være bestemmende for afgrænsningen af de tilstødende zoner på
de steder, hvor der ikke er plads til de fulde 24 sømil. Det drejer sig om
følgende aftaler:
Protokol af 3.
september 1921 vedrørende afstikningen af grænsen mellem Danmark og Tyskland
(optrykt
i Danmarks Traktater, Årgang 1921, nr. 15), jf. hertil bekendtgørelse nr. 497
af 21. december 1923 angående grænsen mellem Danmark og Tyskland således som
denne er fastsat af den i henhold til bestemmelsen i Versaillestraktatens
art.
111 nedsatte grænseafstikningskommission. Den dansk-tyske grænse i Lister Dyb
og i Flensborg Fjord er baseret på ovennævnte protokol fra 1921,
Overenskomst af 9.
november 1984 med Sverige vedrørende afgrænsning af kontinentalsoklen og
fiskerizonerne
mellem Danmark og Sverige, jf. Deklarationen af 30. januar 1932 mellem
Danmark
og Sverige angående grænseforholdene i Sundet med senere ændringer,
Overenskomst af 9.
juni 1965 med Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsning af den kontinentale
sokkel i Nordsøen i kystområdet med tilhørende protokol af samme dato om
Østersøen,
Traktat af 14.
september 1988 med Den Tyske Demokratiske Republik om afgrænsning af
kontinentalsoklen
og fiskerizonerne. (Forbundsrepublikken Tyskland har succederet i traktaten
ved
foreningen med DDR fra og med den 3. oktober 1990.)
Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at udenrigsministeren
bekendtgør afgrænsningen af den tilstødende zone.
Til § 3
Stk. 1 opregner Danmarks rettigheder i den tilstødende
zone, som gengivet i FNs Havretskonvention, art. 33.
Stk. 2 præciserer, at etableringen af den tilstødende
zone ikke ændrer på kontrollen med arkæologiske og historiske genstande
fundet
i havet, selv om disse genstande ifølge Havretskonventionens artikel 303
kunne
være omfattet af kontrollen i den tilstødende zone. Grunden er, at der
allerede
er etableret en arkæologisk zone på 24 sømil fra basislinjerne,
som omfatter
disse genstande, jf. § 14 i Lov nr.9 af 3. januar 1992 om
Naturbeskyttelse
samt § 28 i lov nr. 473 af 7. juni 2001 om museer, der fastslår statens
ejendomsret til fortidsminder.
Til § 4
Lovens ikrafttrædelse er fastsat til 1. juli 2005.
Til § 5
Bestemmelsen er en sædvanlig ikrafttrædelsesbestemmelse for
Færøerne og Grønlands vedkommende. Bestemmelsen sikrer, at loven ved kongelig
anordning senere efter forelæggelse for det færøske og det grønlandske
hjemmestyre kan sættes i kraft for disse dele af Riget samtidig eller hver
for
sig. Bestemmelsen giver tillige adgang til sådanne afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.