Den fulde tekst

Fremsat den 6. april 2005 af udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag

til

Lov om tilstødende zone

 

§ 1. Danmarks tilstødende zone omfatter havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 24 sømil (44.448 m) fra de til enhver tid gældende basislinjer.

§ 2. Afgrænsningen af den tilstødende zone i forhold til fremmede stater, hvis kyster ligger over for det danske riges kyster i en afstand, der er mindre end 48 sømil, eller som grænser op til Danmark, sker i mangel af aftale efter den linje, der ligger lige langt fra de nærmeste punkter på basislinjerne ved de to staters kyster (midtlinjeprincippet).

Stk. 2. Udenrigsministeren bekendtgør afgrænsningen af den tilstødende zone.

§ 3. I den tilstødende zone kan Danmark udøve den fornødne kontrol med henblik på:

a) at forhindre, at de i Danmark gældende told-, afgifts-, udlændinge- eller sundhedslove og regler fastsat i medfør heraf overtrædes på Danmarks land- eller søterritorium;

b) at straffe overtrædelse af ovennævnte love og regler fastsat i medfør heraf begået på Danmarks land- eller søterritorium.

Stk. 2. Oprettelsen af en tilstødende zone medfører ingen ændring af lovgivningen for den eksklusive økonomiske zone eller kontinentalsoklen eller kontrollen med arkæologiske og historiske genstande.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget om etablering af en tilstødende zone er at forbedre mulighederne for at forebygge og bekæmpe narkotikasmugling, told- og afgiftsovertrædelser samt illegal indvandring ad søvejen. Danmark har i dag kun mulighed for at føre kontrol med og håndhæve overholdelsen af den pågældende lovgivning i søterritoriet, som strækker sig indtil 12 sømil fra kysten. Med vedtagelsen af lovforslaget samtykker Folketinget i, at lovgivningen vil kunne håndhæves uden for søterritoriet indtil 24 sømil fra kysten, herunder i korridorerne af åbent hav omkring Danmark, men kun i den del af korridorerne, som er beliggende inden for ydergrænserne for Danmarks eksklusive økonomiske zone (EEZ). I praksis betyder dette, at Lillebælt og Storebælt samt den danske del af Øresund vil blive omfattet af loven.

Et andet vigtigt formål med oprettelsen af zonen er at undgå, at Danmarks søgrænser på sigt som følge af den igangværende etablering af tilsvarende zoner i nabolandene vil blive mere udsatte end nabolandenes søgrænser.

Det retlige indhold af den tilstødende zone er et andet end for den eksklusive økonomiske zone, som Danmark oprettede den 1. juli 1996. H vor kyststaten i den eksklusive økonomiske zone har suveræne rettigheder vedrørende ressourcer og mulighed for at håndhæve miljøbeskyttelsesregler, som er i overensstemmelse med internationale regler og normer, har kyststaten i den tilstødende zone udelukkende kontrolbeføjelser knyttet til visse dele af den lovgivning, der i øvrigt er gældende på statens søterritorium, nemlig told-, afgifts-, udlændinge- og sundhedslove.

Begrebet tilstødende zone er gradvist udviklet i statspraksis siden 2. verdenskrig gennem etablering af zoner uden for søterritoriet, hvor kyststatens lovgivning havde virkning og blev håndhævet. En bestemmelse af mere begrænset rækkevidde blev indsat i Genève-konventionen om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone fra 1958. Denne bestemmelse gav udelukkende kyststaten mulighed for etablering af en tilstødende zone indtil 12 sømil fra basislinjerne, i hvilken kyststaten kunne håndhæve overtrædelser af visse love og forskrifter begået på land- og søterritoriet. Bestemmelsen blev overført i næsten uændret form til FN’s Havretskonvention, der blev vedtaget i 1982, og som trådte i kraft den 16. november 1994. Danmark ratificerede Havretskonventionen den 16. november 2004.

Havretskonventionen af 1982 definerer begrebet tilstødende zone og fastlægger kyststatens rettigheder i zonen. Det følger af denne konvention, at kyststaten er berettiget til at etablere en tilstødende zone på indtil 24 sømil målt fra basislinierne for søterritoriet, dvs. normalt i en bredde af 12 sømil uden for et søterritorium af 12 sømils bredde. Den tilstødende zone dækker således et område, der er sammenfaldende med en del af den eksklusive økonomiske zone. Det følger af Havretskonventionen, at statens jurisdiktion inden for en tilstødende zone er begrænset i forhold til jurisdiktionen i søterritoriet. Ved etablering af en tilstødende zone får kyststaten beføjelser til inden for zonen at udøve kontrol, dels med henblik på at forhindre overtrædelser af statens told-, afgifts-, udlændinge- eller sundhedslove og forskrifter på dens land- og søterritorium, dels med henblik på at straffe overtrædelser af disse love, som allerede måtte være begået på land- eller søterritoriet. I det omfang Danmark har kontrollerende og retshåndhævende jurisdiktion i den tilstødende zone, kan denne jurisdiktion ikke udøves i videregående omfang, end hvad der gælder over for fremmede skibe på søterritoriet.

Der har på internationalt plan, herunder blandt EU-landene, i de seneste år kunnet spores en markant stigning i interessen for etablering af tilstødende zoner. Stigningen er primært begrundet i det voksende behov for at forebygge og bekæmpe narkotikakriminalitet og illegal indvandring ad søvejen. Dertil kommer, at de øgede kontrolmuligheder også kan være nyttige instrumenter i indsatserne med henholdsvis at bekæmpe terrorisme og at forhindre spredningen af masseødelæggelsesvåben ad søvejen. Kontrol i den tilstødende zone er også nævnt som en foranstaltning i det program med foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring ved Den Europæiske Unions medlemsstaters søgrænser, som Rådet vedtog den 27. november 2003.

76 ud af 150 kyststater havde primo 2005 etableret tilstødende zoner.

Blandt EU-landene har Belgien, Cypern, Frankrig, Malta, Portugal og Spanien allerede etableret sådanne zoner, mens der i Nederlandene er fremlagt lovforslag om etablering af en tilstødende zone. Norge har med virkning fra 1. januar 2004 etableret en tilstødende zone i forbindelse med udvidelsen af sit søterritorium. En række EU-lande, bl.a. Sverige, UK, Irland og Italien overvejer at etablere tilstødende zoner. Inden for en årrække vil hovedparten af Danmarks nabolande formentlig etablere tilstødende zoner med deraf forøgede muligheder for at forebygge og bekæmpe bl.a. narkotikakriminalitet og illegal indvandring ad søvejen.

Lovforslagets gennemførelse har ikke umiddelbart statsfinansielle, administrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Etablering af en tilstødende zone pålægger ikke staten en pligt til overvågning i zonen, men giver udelukkende staten en ret til kontrol og håndhævelse af den relevante lovgivning og kontrol i et større havområde end hidtil.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Det forudsættes, at omkostninger forbundet med aktiviteter for at håndhæve den jurisdiktionsmæssige kompetence i den tilstødende zone afholdes af de respektive ressortmyndigheder. Der er ikke for tiden udtrykt ønske om at øge den generelle overvågning.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget giver staten øgede kontrolbeføjelser knyttet til visse dele af den lovgivning, der i øvrigt er gældende på statens land- og søterritorium, nemlig told-, afgifts-, udlændinge- og sundhedslove, men pålægger ikke staten en pligt til øget kontrol med denne lovgivning. I den udstrækning forslaget fører til øget kontrol, vil det have administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget er erhvervsrelevant, og det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nogen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører øgede kontrolbeføjelser over for borgerne vedrørende overtrædelser af told-, afgifts-, udlændinge-, og sundhedslove og regler fastsat i medfør heraf, der er begået på Danmarks land- eller søterritorium.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Danmarks Rederiforening

Rederiforeningen for Mindre Skibe

Rederiforeningen af 1895

Bilfærgernes Rederiforening

Danmarks Fiskeriforening

Fiskernes Forbund

Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening Scandlines

Dansk Navigatørforening

Metal Søfart

Radiotelegrafistforeningen af 1917

Specialarbejderforbundet i Danmark

Specialarbejderforbundet i Danmark- Hanstholm afdeling, Sømændenes Forbund i Danmark

Dansk Sø-Restaurationsforening

RestaurationsBranchens Forbund

Danmarks Skibsmæglerforening

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Dansk Arbejdsgiverforening

Landsorganisationen i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Amtsrådsforeningen i Danmark

Kommunernes Landsforening

Foreningen af Danske Privathavne

Sammenslutningen af Danske Havne

Københavns Havn A/S

Københavns Kommune

Århus Havn

Aalborg Havn

Esbjerg Havn

Frederikshavns Havn

Kystdirektoratet

Beskæftigelsesministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skatteministeriet

Socialministeriet

Statsministeriet

Trafikministeriet

Undervisningsministeriet

Det Norske Veritas

Lloyd's Register of Shipping

Bureau Veritas

Germanischer Lloyd

Nippon Kaiji Kyokai

Assurandør-Sociétetet

Assuranceforeningen SKULD

Foreningen af Danske Søassurandører

Skibsbevaringsfonden

Sø- og Handelsretten

Advokatrådet

Danmarks Fiskeriundersøgelser

Dansk Ornitologisk Forening

Forbrugerrådet

Friluftsrådet

Kort- og Matrikelstyrelsen

Mærsk Olie & Gas A/S

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Sejlunion

Farvandsvæsenet

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere

Greenpeace Danmark

Miljøklagenævnet

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Rigsombudsmanden i Grønland

Danmarks Sportsfiskerforbund

Færøernes Landsstyre

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

Rigsombudsmanden på Færøerne

Grønlands Hjemmestyre

Verdensnaturfonden

Dansk Industri

Entreprenørforeningen

Sundhedsstyrelsen

Told- og Skattestyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Foreningen af danske Eksportvognmænd

Dansk Speditørforening

Det Danske Handelskammer

Told-og Skattestyrelsen

Landbrugsraadet

Politidirektøren

Rigspolitichefen

Politimesterforeningen

Rigsadvokaten

Danske Lodser

Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer

Dansk Vandski Forbund

Dansk Kano og Kajak Forbund

Danmarks Fritidssejler Union

Dansk Forening for Rosport

Danmarks Jægerforbund

Dansk Amatørfiskerforening

Dansk Sportsdykker Forbund

Danmarks Tursejlerforening

Foreningen til Langturssejladsens Fremme

Falcks Redningskorps A/S

Sammenfattende skema vedrørende vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

 

Det forudsættes, at omkostninger forbundet med aktiviteter for at håndhæve den jurisdiktionsmæssige kompetence i den tilstødende zone afholdes af de respektive ressortmyndigheder. Der er ikke for tiden udtrykt ønske om at øge den generelle overvågning.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget giver øgede kontrolbeføjelser knyttet til visse dele af den lovgivning, der i øvrigt er gældende på statens land- og søterritorium, nemlig told-, afgifts-, udlændinge- og sundhedslove, men pålægger ikke staten en pligt til øget kontrol.

I den udstrækning lovforslaget fører til øget kontrol, vil det have administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved bestemmelsen etableres en dansk tilstødende zone indtil en afstand af 24 sømil fra basislinjerne med virkning fra lovens ikrafttræden. Bestemmelsen om den tilstødende zones udstrækning er udformet i overensstemmelse med folkeretlig praksis, som nu er nedfældet i FN’s Havretskonvention af 1982. Zonen må ikke strække sig ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles. Bestemmelsen indebærer, at korridorerne af åbent hav omkring Danmark også bliver omfattet af den tilstødende zone, men kun i den del af korridorerne som er beliggende inden for ydergrænserne for Danmarks eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Til § 2

FN’s Havretskonvention af 1982 indeholder i modsætning til Genève-konventionen af 1958 ingen bestemmelser om indbyrdes afgrænsning mellem stater af den tilstødende zone. Bestemmelsen bygger på det folkeretlige princip, hvorefter grænsedragningen mellem stater, hvis kyster ligger over for eller grænser op til hinanden, ikke må strække sig udover midtlinjen, medmindre der foreligger en anden aftale, eller hvor særlige omstændigheder gør sig gældende.

For Danmarks vedkommende vil de eksisterende aftaler om afgrænsning af søterritoriet, kontinentalsoklen, fiskerizonen og den eksklusive økonomiske zone være bestemmende for afgrænsningen af de tilstødende zoner på de steder, hvor der ikke er plads til de fulde 24 sømil. Det drejer sig om følgende aftaler:

– Protokol af 3. september 1921 vedrørende afstikningen af grænsen mellem Danmark og Tyskland (optrykt i Danmarks Traktater, Årgang 1921, nr. 15), jf. hertil bekendtgørelse nr. 497 af 21. december 1923 angående grænsen mellem Danmark og Tyskland således som denne er fastsat af den i henhold til bestemmelsen i Versaillestraktatens art. 111 nedsatte grænseafstikningskommission. Den dansk-tyske grænse i Lister Dyb og i Flensborg Fjord er baseret på ovennævnte protokol fra 1921,

– Overenskomst af 9. november 1984 med Sverige vedrørende afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne mellem Danmark og Sverige, jf. Deklarationen af 30. januar 1932 mellem Danmark og Sverige angående grænseforholdene i Sundet med senere ændringer,

– Overenskomst af 9. juni 1965 med Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsning af den kontinentale sokkel i Nordsøen i kystområdet med tilhørende protokol af samme dato om Østersøen,

– Traktat af 14. september 1988 med Den Tyske Demokratiske Republik om afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne. (Forbundsrepublikken Tyskland har succederet i traktaten ved foreningen med DDR fra og med den 3. oktober 1990.)

Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at udenrigsministeren bekendtgør afgrænsningen af den tilstødende zone.

Til § 3

Stk. 1 opregner Danmarks rettigheder i den tilstødende zone, som gengivet i FN’s Havretskonvention, art. 33.

Stk. 2 præciserer, at etableringen af den tilstødende zone ikke ændrer på kontrollen med arkæologiske og historiske genstande fundet i havet, selv om disse genstande ifølge Havretskonventionens artikel 303 kunne være omfattet af kontrollen i den tilstødende zone. Grunden er, at der allerede er etableret en ”arkæologisk” zone på 24 sømil fra basislinjerne, som omfatter disse genstande, jf. § 14 i Lov nr.9 af 3. januar 1992 om Naturbeskyttelse samt § 28 i lov nr. 473 af 7. juni 2001 om museer, der fastslår statens ejendomsret til fortidsminder.

Til § 4

Lovens ikrafttrædelse er fastsat til 1. juli 2005.

Til § 5

Bestemmelsen er en sædvanlig ikrafttrædelsesbestemmelse for Færøerne og Grønlands vedkommende. Bestemmelsen sikrer, at loven ved kongelig anordning senere efter forelæggelse for det færøske og det grønlandske hjemmestyre kan sættes i kraft for disse dele af Riget samtidig eller hver for sig. Bestemmelsen giver tillige adgang til sådanne afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.