Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladet bragte en overskrift og en artikel, der handlede om, at klageren var i færd med at adoptere to børn. Klageren anførte, at overskriften var formuleret således, at læserne skulle tro, at der var tale om et interview med hende, hvilket der ikke var, samt at artiklen omhandlede private forhold. Pressenævnet fandt ikke, at god presseskik var tilsidesat.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 66/2000

    [K] har ved advokat Nathalie Rothe klaget til Pressenævnet over forsiden på Ude og Hjemme den 16. maj 2000 samt over en artikel i bladet, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

    En af overskrifterne på forsiden af Ude og Hjemme den 16. maj 2000 er: "[K] bliver adoptivmor: SE MIN NYE DATTER". Umiddelbart over overskriften er der indsat et billede af [K] og et billede af Nicoleta, der er et rumænsk børnehjemsbarn.

    I bladet bragte Ude og Hjemme en artikel med overskriften "Snart har hun fem børn: [K] ADOPTIVMOR", med et stort billede af klageren og Nocoleta og med teksten:

    "45-årige [K] er en kvinde med et stort hjerte og meget overskud. Hun er i forvejen mor til tre børn, men tager nu de to rumænske børnehjemsbørn, Nicoleta og Darius, til sig."

    Artiklen er endvidere illustreret af to mindre billeder af klageren samme med sine tre børn, Alexander, Jean og Eva.

    Det fremgår bl.a. af den pågældende artiklen at:

    "Næsten hele sit 11-årige liv har Nocoleta boet på et børnehjem i en lille by i det nordvestlige Rumænien sammen med sin lillebror, Darius. Men snart begynder en helt ny og anderledes tilværelse nord for København for de to søskende. De bliver begge adopteret af sangerinden [K] og flytter til Danmark, så snart adoptionen er helt i orden.

    

    Nu får Nicoleta endelig en mor. Det er Sangerinden der ønsker at adoptere både Nicoleta og hendes lillebror, seksårige Darius.

    Så snart adoptionen er på plads, skal Nicoleta og Darius rejse fra børnehjemmet, hvor de to søskende har boet, siden de var ganske små, til Danmark. Her skal de bo hos [K] i hendes villa nord for København.

    [K] ,45, lærte først Darius at kende. Han kom til hende som feriebarn gennem den danske organisation Rumæniensprojektet af 1992.

    

    Og selv om [K] altså kom til at holde af Darius, og den lille dreng var helt tryg ved sin danske feriemor, skal hun opfylde samme krav som alle andre kommende adoptivforældre.

    "Vi er ikke en adoptionsforening. Vi støtter primært børnene og børnehjemmene", siger Rikke Bodil Nielsen fra Rumæniensprojektet af 1992 og fortsætter: "Det sker dog af og til, at den danske feriefamilie og de rumænske feriebarn bliver så knyttet til hinanden, at familien gerne vil adoptere barnet".

    Og sådan gik det altså for lille Darius, der først kom alene til Danmark for at tilbringe nogle uger hos [K] og hendes familie.

    Siden fandt Sangerinden ud af, at Darius havde en storesøster, som naturligvis ikke skulle efterlades alene i Rumænien."

    Klageren har anført, at indklagede har formuleret forsiden således, at læseren tror, at der er tale om et interview med hende, men at hun ikke har ønsket at udtale sig til bladet, hvorfor god presseskik er tilsidesat.

    Klageren har endvidere anført, at bladet har krænket hendes privatliv, idet en eventuel adoption og en ansøgning om adoption må anses for omfattet af privatlivets sfære. Hertil kommer, at artiklen kan være medvirkende til at ødelægge eller ændre en adoptionsansøgning, der ikke er gået igennem. Ændres en ansøgning af den pågældende karakter, vil der ikke blot være sket en krænkelse, men ligeledes vil forholdet for det barn, der kunne blive adopteret, ændres radikalt.

    Indklagede har anført, at artiklen alene indeholder korrekte oplysninger, og at indklagede har bygget artiklen på en grundig research, hvorfor god presseskik ikke er tilsidesat. Indklagede har således købt artiklen af en freelance-journalist på betingelse af, at den indeholdt korrekte informationer. Man har endvidere selv efterfølgende rettet henvendelse til Rumæniensprojektet, hvor man har fået bekræftet artiklens oplysninger. Indklagede har endvidere rettet henvendelse til klageren for at få hendes kommentarer, men forgæves. Man har også forsøgt at kontakte klageren via hendes pladeselskab, hvor man har lagt besked om at blive ringet op, men efter flere dages forgæves venten valgte man at trykke artiklen med de pålidelige informationer, den indeholdt.

    Indklagede har endvidere anført, at klageren ikke har påvist en eneste faktuel fejl i artiklen, og at hun har haft alle muligheder for at påvirke artiklen, men har valgt ikke at udtale sig. Hertil kommer, at klageren gennem hele sin karriere har været meget åben omkring sit eget privatliv, hvorfor man ikke havde forventet at noget så uskyldigt som at omtale en adoptionssag ville støde klageren.

    Indklagede har herudover anført, at formuleringen "Se min nye datter" på forsiden af bladet kunne give læseren indtryk af, at klageren havde udtalt sig til bladet, men at denne måske lidt begejstrede formulering ikke er en krænkelse af klagerens privatliv.

    Indklagede har endelig anført, at også andre dagblade har berettet om klagerens ønske om at adoptere et barn fra Rumænien, bl.a. Fyens Amts Avis den 29. april 2000.

    I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

    Kunstnere og andre personer, hvis professionelle og private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, må afhængig af de nærmere omstændigheder tåle en omfattende omtale i medierne.

    Pressenævnet finder ikke, at bladets omtale af klagerens ønske om at adoptere et rumænsk barn der tidligere havde været gengivet offentligt i en artikel i Fyens Amtsavis den 29. april 2000 indebærer en unødig krænkelse af klagerens privatliv. Uanset at overskriften på forsiden ikke er ganske dækkende for indholdet, finder nævnet herefter ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.

    Afsagt den 30. august 2000.