Bladet bragte en overskrift og en artikel, der handlede om, at klageren var i
færd med at adoptere to børn. Klageren anførte, at
overskriften var formuleret således, at læserne skulle tro, at
der var tale om et interview med hende, hvilket der ikke var, samt at
artiklen omhandlede private forhold. Pressenævnet fandt ikke, at god
presseskik var tilsidesat.
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
66/2000
[K] har ved advokat Nathalie Rothe klaget til
Pressenævnet over forsiden på Ude og Hjemme den 16. maj 2000 samt
over en artikel i bladet, idet hun mener, at god presseskik er
tilsidesat.
En af overskrifterne på forsiden af Ude og Hjemme
den 16. maj 2000 er: "[K] bliver adoptivmor: SE MIN NYE DATTER".
Umiddelbart over overskriften er der indsat et billede af [K] og et billede
af Nicoleta, der er et rumænsk børnehjemsbarn.
I bladet bragte Ude og Hjemme en artikel med overskriften
"Snart har hun fem børn: [K] ADOPTIVMOR", med et stort billede
af klageren og Nocoleta og med teksten:
"45-årige [K] er en kvinde med et stort hjerte og
meget overskud. Hun er i forvejen mor til tre børn, men tager nu de to
rumænske børnehjemsbørn, Nicoleta og Darius, til
sig."
Artiklen er endvidere illustreret af to mindre billeder af
klageren samme med sine tre børn, Alexander, Jean og Eva.
Det fremgår bl.a. af den pågældende
artiklen at:
"Næsten hele sit 11-årige liv har Nocoleta
boet på et børnehjem i en lille by i det nordvestlige
Rumænien sammen med sin lillebror, Darius. Men snart begynder en helt
ny og anderledes tilværelse nord for København for de to
søskende. De bliver begge adopteret af sangerinden [K] og flytter til
Danmark, så snart adoptionen er helt i orden.
Nu får Nicoleta endelig en mor. Det er Sangerinden
der ønsker at adoptere både Nicoleta og hendes lillebror,
seksårige Darius.
Så snart adoptionen er på plads, skal
Nicoleta og Darius rejse fra børnehjemmet, hvor de to
søskende har boet, siden de var ganske små, til Danmark. Her
skal de bo hos [K] i hendes villa nord for København.
[K] ,45, lærte først Darius at kende. Han
kom til hende som feriebarn gennem den danske organisation
Rumæniensprojektet af 1992.
Og selv om [K] altså kom til at holde af Darius, og
den lille dreng var helt tryg ved sin danske feriemor, skal hun opfylde samme
krav som alle andre kommende adoptivforældre.
"Vi er ikke en adoptionsforening. Vi støtter
primært børnene og børnehjemmene", siger Rikke
Bodil Nielsen fra Rumæniensprojektet af 1992 og fortsætter:
"Det sker dog af og til, at den danske feriefamilie og de rumænske
feriebarn bliver så knyttet til hinanden, at familien gerne vil
adoptere barnet".
Og sådan gik det altså for lille Darius, der
først kom alene til Danmark for at tilbringe nogle uger hos [K] og
hendes familie.
Siden fandt Sangerinden ud af, at Darius havde en
storesøster, som naturligvis ikke skulle efterlades alene i
Rumænien."
Klageren har anført, at indklagede har formuleret
forsiden således, at læseren tror, at der er tale om et interview
med hende, men at hun ikke har ønsket at udtale sig til bladet,
hvorfor god presseskik er tilsidesat.
Klageren har endvidere anført, at bladet har
krænket hendes privatliv, idet en eventuel adoption og en
ansøgning om adoption må anses for omfattet af privatlivets
sfære. Hertil kommer, at artiklen kan være medvirkende til at
ødelægge eller ændre en adoptionsansøgning, der
ikke er gået igennem. Ændres en ansøgning af den
pågældende karakter, vil der ikke blot være sket en
krænkelse, men ligeledes vil forholdet for det barn, der kunne blive
adopteret, ændres radikalt.
Indklagede har anført, at artiklen alene indeholder
korrekte oplysninger, og at indklagede har bygget artiklen på en
grundig research, hvorfor god presseskik ikke er tilsidesat. Indklagede har
således købt artiklen af en freelance-journalist på
betingelse af, at den indeholdt korrekte informationer. Man har endvidere
selv efterfølgende rettet henvendelse til Rumæniensprojektet,
hvor man har fået bekræftet artiklens oplysninger. Indklagede har
endvidere rettet henvendelse til klageren for at få hendes kommentarer,
men forgæves. Man har også forsøgt at kontakte klageren
via hendes pladeselskab, hvor man har lagt besked om at blive ringet op, men
efter flere dages forgæves venten valgte man at trykke artiklen med de
pålidelige informationer, den indeholdt.
Indklagede har endvidere anført, at klageren ikke
har påvist en eneste faktuel fejl i artiklen, og at hun har haft alle
muligheder for at påvirke artiklen, men har valgt ikke at udtale sig.
Hertil kommer, at klageren gennem hele sin karriere har været meget
åben omkring sit eget privatliv, hvorfor man ikke havde forventet at
noget så uskyldigt som at omtale en adoptionssag ville støde
klageren.
Indklagede har herudover anført, at formuleringen
"Se min nye datter" på forsiden af bladet kunne give læseren
indtryk af, at klageren havde udtalt sig til bladet, men at denne måske
lidt begejstrede formulering ikke er en krænkelse af klagerens
privatliv.
Indklagede har endelig anført, at også andre
dagblade har berettet om klagerens ønske om at adoptere et barn fra
Rumænien, bl.a. Fyens Amts Avis den 29. april 2000.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Kunstnere og andre personer, hvis professionelle og
private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne,
må afhængig af de nærmere omstændigheder
tåle en omfattende omtale i medierne.
Pressenævnet finder ikke, at bladets omtale af
klagerens ønske om at adoptere et rumænsk barn der tidligere
havde været gengivet offentligt i en artikel i Fyens Amtsavis den 29.
april 2000 indebærer en unødig krænkelse af klagerens
privatliv. Uanset at overskriften på forsiden ikke er ganske
dækkende for indholdet, finder nævnet herefter ikke, at bladet
har tilsidesat god presseskik.
Afsagt den 30. august 2000.