Den fulde tekst

Fremsat den 31. oktober 2002 af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Forslag

til

lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, lov om Centre for Videregående Uddannelse
og andre selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v. og en række andre love

(Momskompensation)

§ 1

I lov nr. 418 af 6. juni 2002 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foretages følgende ændring:

1. Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a. Tilskud efter §§ 15 og 18-20 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter §§ 15 og 18-20.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

§ 2

I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 13. maj 2002, med de ændringer der følger af § 1 i lov nr. 417 af 6. juni 2002 og § 47 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 14, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

2. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Tilskud efter § 14 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 14.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

§ 3

I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 28. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2., 3. og 4. pkt.:

»Arbejdsformidlingen og kommunerne betaler med takster inklusive tilskud til udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), når betalingen vedrører uddannelser, der er opført på finansloven både med takster inklusive tilskud til ikke-fradragsberettiget købsmoms og med takster eksklusive dette tilskud. Undervisningsministeriet yder kompensation for den del af institutionens ikke-fradragsberettigede køsbmoms, der ikke dækkes af betalingen fra arbejdsformidlingen og kommunerne. For institutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der modtager tilskud fra Undervisningsministeriet, betales med takster eksklusive tilskud til ikke-fradragsberettiget købsmoms.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:

»Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen for institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.«

§ 4

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, som ændret ved lov nr. 1319 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 1324 af 20. december 2000 og § 42 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter stk. 1.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 5, 6 og 7.

2. I § 19 b, stk. 1, ændres "tilskud" til: "tilskud inklusive tilskud til udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms".

3. I § 19 b, indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. For den del af institutionens udgifter til betaling af ikke-fradragsberettiget købsmoms, som ikke dækkes af Arbejdsgivernes Elevrefusion i medfør af stk. 2, modtager institutionen kompensation fra Undervisningsministeriet.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3.«

§ 5

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter stk. 1.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

2. I § 46 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 4, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en særlig á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

§ 6

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 1. juli 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter stk. 1.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 7

I lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser med de ændringer der følger af lov nr. 510 af 30. juni 1993, § 3 i lov nr. 1235 af 27. december 1996, § 10 i lov nr. 263 af 12. april 2000 og § 44 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

§ 8

I lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), foretages følgende ændring:

1. I § 9 indsættes efter stk.1 som nye stykker:

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter stk. 1.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 5, 6 og 7.

§ 9

I lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Tilskud efter § 10 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 10.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

§ 10

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og stk. 8, ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og stk. 8.

§ 11

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

    Stk. 2. Der ydes ikke kompensation for institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms ved køb af varet og tjenesteydelser, der forfalder til betaling før den 1. januar 2003, selv om betaling først sker efter denne dato.

    Stk. 3. For institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., kan undervisningsministeren efter drøftelse med et institutionsområdes skoleorganisation(er) beslutte, at der for det pågældende institutionsområde i en periode på højst 10 år etableres en særlig udligningsordning, efter hvilken der ydes tillæg eller fradrag i momskompensationen for ikke-fradragsberettiget købsmoms i forbindelse med udgifter til bygningsinvesteringer. Den særlige udligningsordning kan være forskellig for institutionsområderne. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den særlige udligningsordning og om periodens længe.

    Stk. 4. Momskompensationsordningen tages op til revision i folketingsåret 2005-06.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. forslagets indhold og formål

1.1 Forslagets indhold og formål

Lovforslagets overordnede formål er at skabe grundlag for, at institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., får optimale muligheder for at effektivisere institutionsdriften gennem udlicitering af driftsopgaver og samarbejde om disse opgaver.

For at tilgodese dette formål, foreslås det, at der med virkning fra januar 2003 etableres en momskompensationsordning for institutioner, der er godkendt i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Centre for Videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. Som en konsekvens af forslaget om at etablere en momskompensationsordning for de nævnte institutioner omfatter lovforslaget tillige ændringer i en række uddannelseslove.

Herudover foreslås en præcisering af takstbestemmelsen i lov om betaling for udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. og i bestemmelsen om tilskud til skolepraktik i lov om erhvervsuddannelser.

Momskompensationsordningen vil indebære, at tilskud til udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms udskilles fra institutionernes taxametertilskud til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter og for institutioner for erhvervsrettet uddannelse tillige fra tilskud til dækning af udgifter til kostafdelinger, samt at institutionerne herefter får deres faktiske udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms kompenseret af Undervisningsministeriet.

Ikke-fradragsberettiget købsmoms er de udgifter til købsmoms, der i medfør af momslovens bestemmelser ikke kan fradrages i en virksomheds opgørelse af afgiftspligtigt momstilsvar. Da undervisning samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, generelt er undtaget fra denne lovs bestemmelser om afgiftspligt, er al købsmoms ved selvejende uddannelsesinstitutioner ikke-fradragsberettiget købsmoms bortset fra købsmoms i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed.

Efter gældende regler er de selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet ikke omfattet af den statslige købsmomsordning, som indebærer, at statsinstitutionerne budgetteres uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms og får deres faktiske udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms refunderet af Finansministeriets centrale momsreserve.

De aktivitetsstyrede taxametertilskud m.v. skal efter gældende regler dække de selvejende institutioners momsudgifter. Disse tilskud har været baseret på gennemsnitlige udgifter til købsmoms i sektoren og har dermed været uafhængige af de enkelte institutioners faktiske momsudgifter.

Når institutionerne skal foretage et valg mellem at løse driftsopgaver (f.eks. rengøring) selv eller lade en ekstern leverandør løse opgaverne, står valget reelt mellem en pris eksklusive ikke-fradragsberettiget købsmoms og en pris inklusive denne moms. For at udlicitering af driftsopgaver skal være økonomisk attraktivt, kræver dette, at private leverandører som minimum kan løse den pågældende opgave 25 pct. billigere end institutionerne selv.

Den gældende ordning er derfor en væsentlig barriere for en hensigtsmæssig indkøbspolitik på institutionerne, og de selvejende institutioners skoleforeninger og rektorforsamlinger m.fl. har ved flere lejligheder peget på dette problem.

En løsning på momsproblemet ses af institutionssiden som en nødvendig forudsætning for, at institutionerne kan realisere de politiske ønsker om løbende produktivitetsforbedringer.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver hjemmel til at etablere en momskompensationsordning, efter hvilken taxametertilskud til dækning af institutionernes undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter samt ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse tillige tilskud til dækning af udgifter ved kostafdelinger, udbetales eksklusive tilskud til ikke-fradragsberettiget købsmomsudgifter. Institutionerne vil herefter skulle indberette deres faktiske momsudgifter hvert kvartal og vil få dem kompenseret kvartalsvis.

Tilskud til skolepraktik og til aktiviteter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse fastsættes på grundlag af de takster, der er fastsat i finansloven. Heri er udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms indregnet. Institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms i forbindelse med skolepraktik og aktiviteter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse vil blive kompenseret, men samtidig vil den moms, der er indregnet i taksterne, blive fratrukket i kompensationen.

Som en konsekvens af forslaget om etablering af momskompensationsordningen foreslås en præcisering af takstbestemmelsen i lov om betaling for udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., idet undervisningsministeriet ikke bør påføres en merudgift til kompensation for ikke-fradragsberettiget købsmoms til arbejdsformidlingen og kommunerne. Endvidere må institutionernes uddannelsestilbud ikke blive konkurrenceforvridende. Ligeledes foreslås en præcisering af bestemmelsen om tilskud til skolepraktik i lov om erhvervsuddannelser samt ændring af tilskudsbestemmelserne i en række uddannelseslove.

De selvejende uddannelsesinstitutioners indtægtsdækkede virksomhed er ikke omfattet af lovforslaget og videreføres derfor uændret.

Kompensationsordningen er som udgangspunkt økonomisk neutral for institutionerne som helhed betragtet, men institutionerne vil ved øget brug af udlicitering af driftsopgaver og samarbejde om eksempelvis indkøb og kantinedrift kunne effektivisere driften og dermed høste en økonomisk gevinst.

Der er i lovforslaget indsat en bemyndigelse til undervisningsministeren til at etablere en á conto-ordning for den kvartalsvise momskompensation for at undgå, at institutionerne får likviditetsproblemer.

1.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Kompensationsordningen forventes at være udgiftsneutral for staten, idet den skal ses i sammenhæng med, at der i finanslovforslaget for 2003 er indarbejdet en reduktion af taksterne svarende til det hidtidige momstilskud. Skulle der opstå mindre- eller merudgifter til momskompensation, vil disse blive medtaget i forslag til lov om tillægsbevilling inden for Undervisningsministeriets samlede driftsramme.

I det omfang en ændret adfærd m.v. på institutionerne giver anledning til at ændre budgetteringen af bevillingen til momskompensation, vil dette indgå i de årlige rammeforhandlinger mellem Undervisningsministeriet og Finansministeriet.

Kompensationsordningen vil i et mindre omfang medføre øget administration i forbindelse med Undervisningsministeriets tilskudsudbetalinger til de omfattede institutioner. Det vurderes dog, at det vil være muligt at etablere procedurer, der relativt let vil kunne administreres af ministeriet.

Undervisningsministeriet vil evaluere ordningen i foråret 2005 og vil herunder undersøge omfanget af udliciteringer på de omfattede institutioner.

1.3 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kompensationsordningen vil gøre det mere attraktivt for institutionerne at bruge private leverandører.

1.4. Administrative konsekvenser for borgerne

Omlægningen af taxametertilskuddene medfører, at momskompensationsordningen er udgiftsneutral for institutionerne. Herudover forbedres institutionernes muligheder for at effektivisere driftsopgaver gennem udlicitering og samarbejde, og det vil være forholdsvis enkelt for institutionerne at administrere ordningen.

1.5. Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

1.6. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ordningen er udgiftsneutral for staten, idet den finansieres gennem en reduktion i taxametertilskuddene

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ordningen indebærer øget administration i et mindre omfang

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Øget mulighed for brug af private leverandører

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Institutionerne får mulighed for at effektivisere driftsopgaver og kan derved få en økonomisk gevinst, og administrationen af ordningen er forholdsvis enkel

Øget administration i et mindre omfang

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

1.5. Høring

Følgende Myndigheder og organisationer m.fl. er blevet hørt over lovforslaget den 9. og 10. september 2002: Rigsrevisionen, Arbejdsgiverens Elevrefusion, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Revisionsafdeling, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Teknisk Skoleforening, Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen for Danske Landbrugsskoler, Foreningen af Forstandere ved AMU-centre, CVU-rektorkollegiet, De Frie Samarbejdende MVU-institutioner, Rektorforsamlingen for teknika, Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler, Lærerseminariernes Rektorforsamling, Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Rektorforsamlingen ved håndarbejdsseminarierne, Erhvervsuddannelsesrådet, Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, Voksenuddannelsesrådet, Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering, Landbrugsuddannelsesrådet, Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, Erhvervsakademirådet, Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser, HHX- og HTX-udvalgene, Ankerhus Seminarium, Suhrs Seminarium, Danmarks Forvaltningshøjskole og Skovskolen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Til nr. 1

Bestemmelserne medfører, at institutionerne får udbetalt taxametertilskud til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter og udgifter ved kostafdelinger eksklusive tilskud til ikke-fradragsberettigede købsmomsudgifter. Bestemmelsen giver tillige undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om momskompensationsordningen, og bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om administrationen af ordningen og om en á conto-ordning for momskompensationen. Det er hensigten, at kompensationen for institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms skal ske på grundlag af kvartalsvise indberetninger af afholdte momsudgifter fra institutionerne til Undervisningsministeriet. Institutionerne vil derefter få kompensation for disse udgifter. A conto-ordningen betyder, at den enkelte institution i årets første kvartal månedsvis forud vil få anvist et á contobeløb, der svarer til institutionens forventede momsudgifter. For årets andet, tredje og fjerde kvartal anvises et beløb svarende til de faktiske momsudgifter i det forudgående kvartal, reguleret for skønnede momsindtægter ved indtægtsdækket virksomhed, aktiverede og skolepraktik m.v. Da momsudgiften i fjerede kvartal kan være særlig tyngende, kan der ydes et ekstra á contobeløb for dette kvartal. I forbindelse med institutionens regnskabsaflæggelse opgøres foregående års samlede momsudgifter i forhold til summen af årets samlede anvisninger, fratrukket endelig opgjorte momsindtægter for aktiverede, indtægtsdækket virksomhed og skolepraktik m.v. Den årlige momsudgiftsopgørelse attesteres af institutionens revisor. Institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms i forbindelse med skolepraktik og aktiviteter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse vil blive kompenseret, men samtidig vil tilskuddet til ikke-fradragsberettiget købsmoms, der er indregnet i de takster, der er fastsat i finansloven, blive fratrukket i kompensationen. Endvidere vil udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms i forbindelse med produktionsskoleelever, der i medfør af § 2, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 623 af 22. juni 2001 deltager i undervisningsforløb på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, blive kompenseret, men samtidig vil det tilskud til ikke-fradragsberettiget købsmoms, der er indregnet i de takster, som produktionsskolerne betaler institutionerne, blive fratrukket i kompensationen. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse og Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. er omfattet af Finansministeriets cirkulære om personalekantiner mv. Sådanne kantiner skal drives på forretningsmæssigt grundlag og de skal som hovedregel organiseres som selvstændige enheder og drives af en entreprenør eller personaleforening. For kantinerne gælder de almindelige regler for momsregistrerede virksomheder. Institutioner med en kantine, der er oprettet som en selvstændig enhed, kan imidlertid efter kantinecirkulæret give visse ydelser til kantinen, f. eks. rengøring, rengøringsmidler, service o.l. Købsmomsen af disse ydelser påhviler i dag institutionen og ikke den selvstændige kantine med selvstændigt momsregnskab, og institutionerne har hidtil ikke kunnet få kompensation for moms af sådanne ydelser. Det vil de kunne med de nye regler. Kantiner kan undtagelsesvist oprettes af en af de institutioner, der er omfattet af lovforslaget, hvis kantinen er et nødvendigt led i udøvelsen af den pågældende institutions virksomhed eller må anses for naturligt forbundet medinstitutionens karakter (integreret kantine). Denne undtagelse kan finde anvendelse, når der er tale om skolehjemskantiner, der er knyttet til uddannelsesinstitutionen eller køkkendrift som en væsentlig del af skolens uddannelsesvirksomhed, og hvor kantinen samtidig fungerer som kantine for skolens personale/elever. Disse kantiner er også i dag momsregistreret, og de vil efter lovforslaget blive stillet som beskrevet for selvstændige kantiner.

Til § 2

Lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Til nr. 1

Bestemmelsen foreslås ophævet, idet der fra 2003 ikke længere ydes særligt tilskud til institutioner, der i væsentlig grad lejer lokaler, bygninger eller grundstykker til formål, der efter loven er tilskudsberettigede.

Til nr. 2

Der henvises i det hele til bemærkningerne til nr. 1 under § 1, idet dog bemærkes, at institutioner for videregående uddannelser ikke har kostafdelinger.

Til § 3

Lov om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.m.

Til nr. 1

Kommunernes og arbejdsformidlingens betaling for uddannelse af aktiverede vil som hidtil blive beregnet som den takst, der er fastsat på finansloven for den pågældende uddannelse, i hvilken tilskud til ikke-fradragsberettiget købsmoms er indregnet, idet Undervisningsministeriet ikke bør påføres en merudgift til kompensation for ikke-fradragsberettiget købsmoms til arbejdsformidlingen og kommunerne. Endvidere må institutionernes uddannelsestilbud ikke blive konkurrenceforvridende. Hvis en uddannelse er opført i finansloven med såvel takster eksklusive ikke-fradragsberettiget købsmoms som takster inklusive denne moms, betaler de aktiverende myndigheder med takster inklusive ikke-fradragsberettiget købsmoms. Institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms ved aktiviteter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse vil blive kompenseret, men samtidig vil tilskuddet til ikke-fradragsberettiget købsmoms, der er indregnet i de takster, der er fastsat i finansloven, blive fratrukket i kompensationen. Det er hensigten, at institutionerne skal opgøre momsudgifterne kvartalsvis. I finansloven er taksterne opført med og uden moms, og institutionernes beregning af ikke-fradragsberettiget købsmoms, for hvilken der kan kompenseres af Undervisningsministeriet, opgøres således: Fra institutionens samlede udgifter til købsmoms, der ikke indgår i dens registrerede momsvirksomhed (indtægtsdækket virksomhed), trækkes moms vedrørende de aktiverede, og denne moms beregnes som aktiviteten gange forskellen mellem taksten med og uden moms. For institutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der modtager tilskud fra Undervisningsministeriet, betales med takster eksklusive ikke-fradragsberettiget købsmoms, da disse institutioner er omfattet af den statslige købsmomsordning.

Til nr. 2

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om momskompensationsordningen.

Til § 4

Lov om erhvervsuddannelser

Til nr. 1

Bestemmelsen medfører, at institutionerne får udbetalt taxametertilskud til dækning af undervisningsudgifter eksklusive tilskud til ikke-fradragsberettigede udgifter til købsmoms. Bestemmelsen giver tillige undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om momskompensationsordningen og om en á conto-ordning for momskompensationen. Det er hensigten, at kompensationen for institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms skal ske på grundlag af kvartalsvise indberetninger af afholdte momsudgifter fra institutionerne til Undervisningsministeriet. Institutionerne vil herefter få kompensation for disse udgifter. A conto-ordningen betyder, at den enkelte institution i årets første kvartal månedsvis forud vil få anvist et á contobeløb, der svarer til institutionens forventede momsudgifter. For årets andet, tredje og fjerde kvartal anvises et beløb svarende til de faktisk opgjorte momsudgifter i det forudgående kvartal, reguleret for skønnede momsindtægter ved indtægtsdækket virksomhed, aktiverede og skolepraktik m.v. Da momsudgifterne i fjerde kvartal kan være særligt tyngende, kan der ydes et ekstra á contobeløb for dette kvartal. I forbindelse med institutionens regnskabsaflæggelse opgøres foregående års samlede momsudgifter i forhold til summen af årets samlede anvisninger, fratrukket endeligt opgjorte momsindtægter for aktiverede, indtægtsdækket virksomhed og skolepraktik m.v. Den årlige momsudgiftsopgørelse attesteres af institutionens revisor.

Til nr. 2-3

Tilskud til skolepraktik fastlægges ifølge § 19 b i lov om erhvervsuddannelser på grundlag af det antal årselever, der er indskrevet til skolepraktik ved institutionen. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik. I medfør af forslaget vil dette tilskud fortsat blive ydet inklusive tilskud til ikke-fradragsberettiget købsmoms, idet denne udgift fuldt ud finansieres af Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. § 13 og § 22, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Institutionerne vil få kompensation for udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms i forbindelse med skolepraktik, men samtidig vil tilskuddet til ikke-fradragsberettiget købsmoms, der er indregnet i de takster, der er fastsat i finansloven, blive fratrukket i kompensationen. Ordningen svarer herved til ordningen for aktiverede. Det er hensigten, at institutionerne skal opgøre momsudgifterne kvartalsvis. I finansloven er taksterne opført med og uden moms, og institutionernes beregning af ikke-fradragsberettiget købsmoms, der kan kompenseres af Undervisningsministeriet, opgøres således: Fra institutionens udgifter til købsmoms, der ikke indgår i dens registrerede momsvirksomhed (indtægtsdækket virksomhed), trækkes moms vedrørende skolepraktik, og denne moms beregnes som aktiviteten gange forskellen mellem taksten med og uden moms.

Til § 5

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Til nr. 1

Der henvises i det hele til bemærkningerne under § 4, nr. 1.

Til § 6

Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

Til nr. 1

Der henvises i det hele til bemærkningerne under § 4, nr. 1.

Til § 7

Lov om landbrugsuddannelser

Til nr. 1

Der henvises i det hele til bemærkningerne under § 4, nr. 1.

Til § 8

Lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser)

Til nr. 1

Der henvises i det hele til bemærkningerne under § 4, nr. 1.

Til § 9

Lov om mellemlange videregående uddannelser

Til nr. 1

Der henvises i det hele til bemærkningerne under § 4, nr. 1.

Til § 10

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Til nr. 1

Bestemmelsen medfører, at institutionerne får udbetalt taxametertilskud til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter og udgifter til bygningsdrift eksklusive tilskud til ikke-fradragsberettigede udgifter til købsmoms. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under § 4, nr. 1.

Til § 11

Det præciseres, at institutionerne ikke har krav på kompensation for ikke-fradragsberettiget købsmoms, hvis momsudgifterne vedrører køb, der forfalder til betaling inden den 1. januar 2003, uanset om betaling først sker efter den 1. januar 2003.

En række skoleorganisationer m.fl. har i deres høringssvar givet udtryk for, at der kan blive tale om negative økonomiske konsekvenser af indførelsen af momskompensationsordningen for institutioner, der i de senere år har haft større udgifter til nybyggeri, hvilket er årsagen til, at bestemmelsen i stk. 3 om en midlertidig udligningsordning er indsat. Den midlertidige udligningsordning for et institutionsområde vil blive etableret på baggrund af en beregning af de ikke-afskrevne dele af institutionsområdets momsudgifter til bygningsmæssige nyinvesteringer, som er foretaget i en afgrænset periode, der højst kan omfatte tiden siden institutionsområdets overgang til bygningstaxameter. Den enkelte institution vil få tillæg eller fradrag i momskompensationen, så at institutioner, der har haft store udgifter til bygningsinvesteringer i perioden, vil få tillæg, og institutioner, der ikke har haft sådanne udgifter, vil få fradrag. Udligningsordningen skal være aftrappet senest efter 10 år. Den nærmere udformning af udligningsordningen skal være fastlagt medio 2003. Udligningsordningen vil hvile i sig selv inden for det pågældende institutionsområde og vil derfor være neutral i forhold til statsbudgettet.

Følgende institutionsområder kan omfattes af bestemmelsen i stk. 3 om etablering af en særlig udligningsordning om tillæg eller fradrag for ikke-fradragsberettiget købsmoms i forbindelse med udgifter til bygningsinvesteringer inden for et institutionsområde: Handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler, Centre for Videregående Uddannelse (ubetingede og betingede) og institutioner tilknyttet FSI De frie Samarbejdende MVU-Institutioner.

Hvis der iværksættes en udligningsordning på et institutionsområde (f.eks. de tekniske skoler), betyder det, at ordningen alene får virkning for dette område og ikke for de øvrige institutionsområder.

Etableringen af en udligningsordning på et institutionsområde vil ske i tæt samarbejde med områdets skoleorganisation(er). Ved skoleorganisationer forstås bestyrelsesforeninger og foreninger af skoleledere.

Undervisningsministeriet vil evaluere momskompensationsordningen i foråret 2003.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 418 af 6. juni 2002 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foretages følgende ændring:

1. Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a. Tilskud efter §§ 15 og 18-20 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter §§ 15 og 18-20.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

§ 2

I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 13. maj 2002, med de ændringer der følger af § 1 i lov nr. 417 af 6. juni 2002 og § 47 i lov nr. 418 af 6. juni 2002 foretages følgende ændringer:

§ 14.

1. § 14, stk. 5, ophæves.

    Stk. 5. Til institutioner, der i væsentlig grad lejer lokaler, bygninger eller grundstykker til formål, der er tilskudsberettigede efter denne lov, kan undervisningsministeren yde et særligt tilskud. Såfremt en institution, der modtager det særlige tilskud, helt eller delvis erstatter lejemål med egne bygninger eller grundstykker, kan undervisningsministeren yde et engangstilskud som kompensation for bortfald af det særlige tilskud. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

2. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Tilskud efter § 14 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 14.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

§ 3

I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 28. august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 2.

    Stk. 1. De Uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettiget til at modtage tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet, beregner og opkræver betalingen hos arbejdsformidlingen og kommunerne på grundlag af antal årselever/studenterårsværk under aktivering efter de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de pågældende år for de pågældende institutioner.

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2., 3. og 4. pkt.:

»Arbejdsformidlingen og kommunerne betaler med takster inklusive tilskud til udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), når betalingen vedrører uddannelser, der er opført i finansloven både med takster inklusive tilskud til ikke-fradragsberettiget købsmoms og med takster eksklusive dette tilskud. Undervisningsministeriet yder kompensation for den del af institutionens ikke-fradragsberettigede købsmoms, der ikke dækkes af betalingen fra arbejdsformidlingen og kommunerne. For institutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der modtager tilskud fra Undervisningsministeriet, betales med takster eksklusive tilskud til ikke-fradragsberettiget købsmoms.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stk. 4:

»Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen for institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.«

§ 4

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, som ændret ved lov nr. 1319 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 1324 af 20. december 2000 og § 42 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 19.

1. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

    Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.

    Stk. 3. Undervisningsministeriet kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter stk. 1.

    Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 5, 6 og 7.

§ 19 b.

    Stk. 1. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf. § 66 d, eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik.

2. I § 19 b, stk. 1, ændres "tilskud" til: "tilskud inklusive tilskud til udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms".

3. I § 19 b, indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. For den del af institutionens udgifter til betaling af ikke-fradragsberettiget købsmoms, som ikke dækkes af Arbejdsgivernes Elevrefusion i medfør af stk. 2, modtager institutionen kompensation fra Undervisningsministeriet.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere rgler om kompensationen efter stk. 3.«

§ 5

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13,. maj 2002, foretages følgende ændringer:

§ 46.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1 og kan herunder fastsætte særlige regler om tilskud til uddannelser med lille elevtilgang.

1. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter stk. 1.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

2. I § 46 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 4 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en særlig á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

§ 6

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 1. juli 2002, foretages følgende ændring:

§ 14.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

1. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter stk. 1.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 7

I lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser med de ændringer der følger af lov nr. 510 af 30. juni 1993, § 3 i lov nr. 1235 af 27. december 1996, § 10 i lov nr. 263 af 12. april 2000 og § 44 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

§ 16.

    Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og kurser til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser og kurser, der er omfattet af loven.

1. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter stk. 1.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 8

I lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) foretages følgende ændring:

§ 9.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra geografiske eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen.

1. I § 9 indsættes efter stk.1 som nye stykker:

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 3. Ministeren kan yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og til forsøgs- og udviklingsarbejde.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter stk. 1.

    Stk. 4. Når en institution har henlagt undervisning til en anden institution eller virksomhed eller har tilrettelagt undervisning med henblik på udenlandske studerende og i andre særlige tilfælde, kan ministeren dog godkende, at udgifterne helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller privat midler, herunder ved deltagerbetaling. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 5, 6 og 7.

§ 9

I lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Tilskud efter § 10 ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 10.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

§ 10

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og stk. 8, ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og stk. 8.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en á conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.«

Bilag 2

Henvisninger til relevante numre af Folketingstidende m.v.

1) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse: Folketingstidende 2001-02 (L179), Folketingets Forhandlinger, spalte 4898, 6714, 7042. Tillæg A, spalte 4575, 4629. Tillæg B, Tillæg C, spalte 503.

2) Lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.: Folketingstidende 1995-96 (L170), Folketingets forhandlinger, spalte 2756, 3000, 5154, 5469. Tillæg A, spalte 3410. Tillæg B, spalte 434, 459. Tillæg C, spalte 393.

3) Lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelse m. v. og en række andre love: Folketingstidende 1999-2000 (L187), Folketingets Forhandlinger, spalte 4501, 8400, 8732. Tillæg A, spalte 5055, 5143. Tillæg B, spalte 1031, 1262. Tillæg C, spalte 903.

4) Lov om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.m.: Folketingstidende 1999-2000 (L128), Folketingets Forhandlinger, spalte 2284, 2555, 2791. Tillæg A, spalte 3476. Tillæg B, spalte 258. Tillæg C, spalte 307.Folketingstidende 2001-02 (L120), Folketingets Forhandlinger, spalte 3974, 6151, 6531. Tillæg A, spalte 3117. Tillæg B, spalte 744. Tillæg C, spalte 436.

5) Lov om erhvervsuddannelser: Folketingstidende 1988-89 (L38), Folketingets Forhandlinger, spalte 143, 956, 7920, 8230. Tillæg A, spalte 1183. Tillæg B, spalte 901. Tillæg C, spalte 723.

6) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser: Folketingstidende 2000-01 (L41), Folketingets Forhandlinger, spalte 466, 2140, 2264. Tillæg A, spalte 1290, 1285. Tillæg B, spalte 110. Tillæg C, spalte 193.

7) Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser: Folketingstidende 2000-01 (L84), Folketingets Forhandlinger, spalte 1343, 2271, 2659. Tillæg A, spalte 2203, 2194. Tillæg B, spalte 204. Tillæg C, spalte 256.

8) Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen: Folketingstidende 1989-90 (L202), Folketingets Forhandlinger, spalte 7188, 915, 9412, 9762. Tillæg A, spalte 5157. Tillæg B, spalte 1161. Tillæg C, spalte 661.

9) Lov om landbrugsuddannelser: Folketingstidende 1990-91 (L97), Folketingets Forhandlinger, spalte 1112, 1795, 6106, 6587. Tillæg A, spalte 2211. Tillæg B, spalte 619. Tillæg C, spalte 607.

10) Lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser): Folketingstidende 1997-98 (L19), Folketingets Forhandlinger, spalte 483, 2373, 2623. Tillæg A, spalte 407. Tillæg B, spalte 78. Tillæg C, spalte 184.

11) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.m.: Folketingstidende 1992-93 (L170), Folketingets Forhandlinger, spalte 4574, 5486, 1042, 12001. Tillæg A, spalte 6283. Tillæg B, spalte 1857, 2211. Tillæg C, spalte 1749.

12) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser: Folketingstidende 1992-93 (L 173), Folketingets Forhandlinger, spalte 4577, 5464, 10302, 10531. Tillæg A, spalte 6339, Tillæg B, spalte 1487. Tillæg C, spalte 1239.

13) Lov om mellemlange videregående uddannelser: Folketingstidende 1999-2000 (L 186), Folketingets Forhandlinger, spalte 8400, 8731. Tillæg A, spalte 5041, 5143. Tillæg D, spalte 1026. Tillæg C, spalte 900.