Fremsat den 27. februar 2003 af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
erhvervsuddannelser
(Forenkling og mere fleksibilitet)
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 23.
oktober 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 1080 af 17. december
2002, § 2 i lov nr. 1081 af 17. december 2002 og § 3 i lov nr. 1083
af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 12 affattes således:
»§ 12. En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4
år og består af et grundforløb og et hovedforløb.
Hovedforløbet består af praktikuddannelse og
skoleundervisning.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om
varigheden af grundforløbet og skoleundervisningen i
hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i
uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2 og 3.«
2. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel
praktikvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan
for eleven. I den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på
grundlag af elevens forudsætninger sammenholdt med målene for
elevens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter
stk. 1, beskrives elevens samlede uddannelsesforløb, herunder
eventuel undervisning efter § 24, stk. 3 og 4.«
3. I § 15, stk. 2 - 4, affattes således:
»Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om
den enkelte uddannelse så vidt muligt således, at eleverne
på et eller flere tidspunkter inden udløbet af den samlede
uddannelse kan afslutte forløbet med en uddannelse, som indeholder
på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse.
Stk. 3. Skolen kan med godkendelse fra det faglige udvalg
tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere
erhvervsuddannelser. Forløbet beskrives i elevens personlige
uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af
skoleundervisning og praktikuddannelse.
Stk. 4. Elever med uddannelse efter stk. 2 eller
stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det samlede
forløb efter reglerne om uddannelsen.«
4. § 24, stk. 1 og 2, affattes således:
»Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og
valgfag. Undervisningsministeren kan efter § 4, stk. 1,
fastsætte regler om vægtningen mellem fagene.
Stk. 2. Grundforløbet omfatter en obligatorisk del og
en valgfri del. Den obligatoriske del i en fællesindgang omfatter
grundfag, fælles områdefag og områdefag, der er
særlige for den enkelte uddannelse.«
5. § 24, stk. 3, 1. pkt., affattes
således:
»Eleven kan som valgfri del af grundforløbet vælge
undervisning, hvis varighed fastsættes i reglerne om varigheden af
grundforløbet.«
6. § 24, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven supplerende
studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens
hovedforløb eller umiddelbart derefter.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
1.1. Bedre uddannelser
Regeringen fremlagde i juni 2002 sin handlingsplan for
"Bedre Uddannelser".
Det er regeringens vision, at uddannelsessystemet skal
være fleksibelt med uddannelsestilbud på højt fagligt
niveau. Uddannelserne skal være relevante i forhold til
kompetencebehovene i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Uddannelserne,
der omfatter et stort og differentieret beskæftigelsesfelt med meget
forskellige vilkår og udviklingstræk, har brug for
differentierede løsninger, som imødekommer de enkelte branche-
eller beskæftigelsesområders behov, frem for standardiserede
løsninger for hele området. Desuden skal uddannelserne og
undervisningen imødekomme forudsætningerne hos den enkelte elev,
også hos de dygtigste.
Målsætningen er, at de danske
uddannelsestilbud skal stå mål med de bedste i verden, også
når der gennemføres evalueringer og benchmarking på
tværs af landene. Dette gælder både for de almene og de
erhvervsrettede uddannelser.
Det betyder, at det nu er nødvendigt at foretage
yderligere justeringer af loven og de tilhørende administrative
forskrifter.
På baggrund af drøftelser med parter på
arbejdsmarkedet om praktikpladssituationen nedsatte undervisningsministeren i
januar 2002 et udvalg om fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser.
Udvalget fik repræsentanter fra parter på arbejdsmarkedet,
skoleledere, lærere og elever og afleverede en rapport om »Fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser«
til undervisningsministeren i maj 2002. På grundlag heraf er regeringen
den 14. august 2002 blevet enig med Landsorganisationen i Danmark (LO) og
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om hovedindholdet i en fornyelse af de
merkantile uddannelser.
Mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2003 indgået
en aftale om bedre uddannelser, der bl.a. omfatter en flerårsaftale for
erhvervsskolerne.
Aftaleparterne blev herunder enige om at gennemføre
drøftelser i foråret 2003 med det formål at forny
vekseluddannelsessystemet. Som baggrund for drøftelserne foreligger
bl.a. arbejdet med nye rammer for erhvervsuddannelserne. Rammerne omfatter
fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser i overensstemmelse med
ovennævnte aftale mellem regeringen og parter på arbejdsmarkedet
og en tilsvarende fornyelse af visse tekniske erhvervsuddannelser med
særligt henblik på nyere højteknologiske
beskæftigelsesområder i industrien. Det er ved aftalen forudsat,
at erhvervsuddannelsesloven søges ændret med virkning fra den 1.
januar 2004 eller om muligt fra den 1. august 2003. Undervisningsministeren
har i forbindelse hermed igangsat et udvalgsarbejde sammen med
arbejdsmarkedets parter til afslutning 1. februar 2003.
Lovforslaget tager udgangspunkt i den nævnte
trepartsaftale mellem regeringen og LO og DA om fornyelse af de merkantile
uddannelser, men de foreslåede ændringer vil indebære
muligheder for tilsvarende fornyelse af de tekniske uddannelser, hvilket har
været drøftet med det nedsatte udvalg. Yderligere forslag til
ændringer med henblik på øget fleksibilitet i
erhvervsuddannelserne kan påregnes i forlængelse af
udvalgsarbejdet og gennemførelsen af flerårsaftalen.
Fornyelsen af uddannelserne skal ses i sammenhæng
med en række tiltag, som regeringen ønsker gennemført,
for at det samlede system af erhvervsuddannelser kan opfylde målene for
bedre uddannelser. Det er derfor sigtet med forslaget, at
erhvervsuddannelseslovens rammer skal kunne rumme dels et løft af
fagligheden og dels øget fleksibilitet, der skal udvikle
erhvervsuddannelsernes struktur og indhold og forny
vekseluddannelsessystemet. Forslaget om ændring af
erhvervsuddannelsesloven på baggrund af fornyelse af de merkantile
erhvervsuddannelser skal åbne for udviklingsmuligheder på hele
erhvervsuddannelsesområdet og vil derved indebære en
regelforenkling, idet de hidtidige særregler på lovniveau for
merkantile henholdsvis tekniske uddannelser erstattes af fælles
regler.
Lovforslaget skal endvidere ses på baggrund af
regeringens integrationsudspil af 5. marts 2002: »På vej mod en ny
integrationspolitik«. Det fremgår blandt andet af
udspillets punkt 22, at regeringen vil gøre op med barrierer i
uddannelsessystemet, der virker hæmmende for beskæftigelsen af
udlændinge. Flygtninge og indvandrere har ofte atypiske
uddannelsesforløb, der ikke er umiddelbart sammenlignelige med danske
uddannelsesforløb. Den øgede fleksibilitet i
erhvervsuddannelserne med hensyn til fastlæggelsen af indholdet af den
enkelte elevs uddannelsesforløb betyder blandt andet, at der ved
tilrettelæggelsen af uddannelsesforløb skal tages højde
for de reelle kvalifikationer, som udlændinge bringer med sig til
Danmark.
Ved lovforslaget opretholdes følgende principper
på erhvervsuddannelsesområdet:
Erhvervsuddannelser er hovedvejen til erhvervskompetence til og med
det for erhvervsuddannelser højeste faglige niveau.
Uddannelserne er underlagt faglig partsstyring via faglige udvalg,
der bestemmer målene for uddannelserne inden for rammerne i
erhvervsuddannelsesloven.
Uddannelserne baseres på vekseluddannelsesprincippet med
både praktikindgang og skoleadgangsvej.
Uddannelserne består af grundforløb og
hovedforløb.
Uddannelserne omfatter faglige, almene og personlige kompetencer.
Uddannelserne har til formål, at eleverne opnår en
anerkendt landsdækkende erhvervskompetence og grundlag for videre
udannelse.
1.2. Forslaget
Regeringen, LO og DA er enige om, at en fornyelse af de
merkantile uddannelser bedst sker ved:
At der indføres øget fleksibilitet i uddannelserne til
gavn for både elever og virksomheder. Det betyder, at uddannelserne
målrettes med henblik på at styrke det faglige indhold og
på at give eleverne mulighed for tidligere at komme ud på
arbejdsmarkedet Konkret betyder det, at uddannelserne inden for kontor,
handel, detail og finans bliver forskellige i bredde, dybde og
længde.
At fagligheden og kvaliteten styrkes blandt andet ved at profilere
valgmuligheder både med hensyn til uddannelsernes længde og med
hensyn til faglige niveauer. Der skal fokuseres på introduktion i
grundforløbet og på løbende uddannelsesvejledning,
samtidig med at der indføres differentierede adgangskrav til de
enkelte hovedforløb. Nogle uddannelser vil også kunne rumme
elementer, hvor det faglige niveau ligger ud over det nuværende
højeste erhvervsuddannelsesniveau.
At der i endnu højere grad sættes fokus på
livslang læring og realkompetence, så eleverne begynder rette
sted i uddannelserne og senere får mulighed for at vende tilbage og
videreuddanne sig. Uddannelserne skal, hvor de faglige udvalg finder det
forsvarligt, trindeles med påstigningsmuligheder, der kan danne
baggrund for livslang læring.
2. Erhvervsuddannelseslovens forhistorie
Lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser
trådte i kraft den 1. januar 1991. Loven afløste lov om
lærlingeforhold og lov om erhvervsfaglige grunduddannelser (efg). Med
hensyn til lovens behandling i Folketinget kan henvises til:
Folketingstidende 1988-89: Folketingets Forhandlinger, spalte 143, 956, 7920,
8230; Tillæg A, spalte 1183; Tillæg B, spalte 901.
Loven er senere ændret flere gange, med hensyn til
uddannelsernes struktur og opbygning ved følgende love:
1) Lov nr. 446 af 14. juni 1995: Folketingstidende 1994-95.
Folketingets Forhandlinger, side 4520, 4699, 6272, 6485; Tillæg A, side
2659; Tillæg B, side 748. Ved dette lovforslag blev uddannelsernes
struktur gjort mere fleksibel, hvorved erhvervsuddannelserne på det
merkantile område (butiks-, handels- og kontorområderne samt
finanssektoren) kunne ajourføres i overensstemmelse med anbefalingerne
i betænkning nr. 1283 om fornyelse af de merkantile
erhvervsuddannelser. Denne ajourføring blev gennemført pr. 15.
juli 1996.
2) Lov nr. 234 af 21. april 1999: Folketingstidende 1998-99.
Folketingets Forhandlinger, side 1801, 1829, 4922; Tillæg A, side 2336
og 2302; Tillæg B, side 430; Tillæg C, side 147. Ved dette
lovforslag blev indført en ny struktur, hvorved bl.a.
erhvervsuddannelserne blev grupperet i syv erhvervsfaglige
fællesindgange, som de udannelsessøgende kan vælge
imellem, og erhvervsuddannelserne fik en ny struktur med grundforløb,
som er skoleundervisning i en fællesindgang, efterfulgt af
hovedforløb, som består af skoleundervisning og praktik. Efter
denne lovændring, der havde virkning fra den 1. januar 2001, kunne de
merkantile erhvervsuddannelser bevare den struktur, de havde fået i
1996, jf. ovenfor.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget vil give mulighed for de brede og fleksible
rammer i erhvervsuddannelsesloven, der muliggør udvikling af bedre
erhvervsuddannelser med udgangspunkt i
større fleksibilitet i grundforløb og
hovedforløb,
styrkelse af fagligheden i grundforløb og
hovedforløb,
indførelse af vægt på elevernes reelle
kvalifikationer,
tilrettelæggelse af uddannelserne med flere kompetencegivende
niveauer, der giver grundlag for livslang læring,
mulighed for forløb, der sammensættes på
tværs af uddannelsesspecialer og på tværs af uddannelser
og
en mere fleksibel afvejning af grundfag, områdefag, specialefag
og valgfag.
Udviklingen af erhvervsuddannelserne vil på grundlag
heraf kunne finde sted inden for disse brede og fleksible rammer.
3.1. Større fleksibilitet i grundforløb og
hovedforløb
Erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om længden af
grund- og hovedforløb er allerede i vidt omfang fleksible for så
vidt angår de tekniske uddannelser. Lovforslaget indebærer, at
loven danner en fælles ramme for både de merkantile og de
tekniske uddannelser. Forslaget bevarer dog muligheden for, at det merkantile
grundforløb kan være 2-årigt som i dag. Dermed tager
lovforslaget højde for de forskellige forudsætninger inden for
de merkantile og de tekniske uddannelser, nemlig at tyngden af
skoleundervisningen i de merkantile uddannelser ligger i
grundforløbet, hvorimod de tekniske uddannelser har længere og
flere skoleperioder i hovedforløbet.
3.2. Styrkelse af fagligheden på grundforløb og
hovedforløb
Lovforslaget giver mulighed for at styrke fagligheden i
uddannelserne, så de lever op til kompetencebehovene på
arbejdsmarkedet.
Styrkelsen af fagligheden forventes også at mindske
elevernes frafald. En styrket faglig profil i uddannelserne skal åbne
for, at unge, der ønsker det, kan komme hurtigt i erhverv og
lægge vægten i uddannelsen på praktikken. Andre, der
ønsker et mere teoretisk funderet fagligt grundlag, skal have mulighed
for en større progression, end det er tilfældet i dag. Dette
betyder for nogle uddannelser øget vægt på den teoretiske
del af undervisningen, mens andre uddannelser styrker fagligheden i mere
praksisbetonede forløb.
Styrkelsen af den faglige profil skal tjene til at fremme
det erhvervsrettede sigte i uddannelserne. Det skal ske under hensyntagen
til, at elever fra folkeskolens 9. klasse skal kunne nå
slutmålene i uddannelserne.
3.3. Vægt på elevernes reelle kvalifikationer
Ved udarbejdelse af elevens uddannelsesplan ved
begyndelsen af et uddannelsesforløb skal der i højere grad
lægges vægt på en vurdering af elevens reelle
kvalifikationer. Har eleverne forudsætninger, der gør, at de kan
nå målet for grundforløbet hurtigere end normalt, skal de
have afkortet skoleundervisningen svarende hertil, eller de skal have tilbudt
anden undervisning, som ligger ud over kravet for adgang til det
ønskede hovedforløb.
3.4. Uddannelser med flere kompetencegivende niveauer og livslang
læring
Det foreslås, at der skabes bedre grundlag for, at
eleverne kan komme hurtigere i erhverv med en kompetencegivende uddannelse,
der omfatter dele af en eller eventuelt flere erhvervsuddannelser. Eleverne
vil således kunne vende tilbage (stige på), eventuelt fra anden
uddannelse eller beskæftigelse, og efter en vurdering af elevens reelle
kvalifikationer fortsætte uddannelsen mod højeste
erhvervsuddannelsesniveau.
3.5. Forløb på tværs af uddannelsesspecialer og
på tværs af uddannelser
Lovforslaget rummer forbedrede muligheder for, at der
etableres forløb på tværs af uddannelsesspecialer og
på tværs af uddannelser. Der skabes strukturel fleksibilitet og
dermed rum for det behov, der udvikler sig inden for og mellem forskellige
brancher for at kunne sammensætte kompetencemål på
tværs af uddannelserne.
Tværgående forløb forventes at
øge antallet af virksomheder, der opretter praktikpladser. Samtidig
styrkes muligheden for en dynamisk faglig udvikling på de merkantile
erhvervsuddannelser.
3.6. En mere fleksibel afvejning af grundfag, områdefag,
specialefag og valgfag
Det har vist sig, at en lovbestemt fast
forholdsmæssig fordeling af fagene kan virke som en barriere for
udvikling af de enkelte områders faglighed og kompetencer. Det
foreslås derfor at ophæve den hidtidige vægtning i loven af
de forskellige typer af fag i uddannelserne, sådan at det ved de
nærmere regler om uddannelserne i almindelighed sikres, at
erhvervsuddannelserne fortsat lever op til de formål for
erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser, som kommer til udtryk i lovens
§ 15, stk. 1, sammenholdt med lovens § 1 og § 22, men
således at der i højere grad tages hensyn til de forskellige
uddannelsesområders særlige forhold. Reglerne forudsættes
fastsat efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget betyder, at den nuværende
økonomiske ramme, der er afsat til erhvervsuddannelser på FL
2003 forventes anvendt i forbindelse med udfoldelsen af fleksibiliteten
på grundforløb, herunder opfyldelse af kvalifikationskrav til
hovedforløb.
4.1. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
4.2. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
4.3. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Ingen
7. Lovforslagets forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke administrative
konsekvenser.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
|
Positive konsekvenser/mindreudgifter |
Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner |
Ingen |
Ingen |
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner |
Ingen |
Ingen |
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Administrative konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne |
Ingen |
Ingen |
Miljømæssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
Forholdet til EU-retten |
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter |
8. Høring
Lovforslaget har været hørt i
Erhvervsuddannelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Landsorganisationen i
Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, HFI
Interesseorganisation for handelsskolernes ledelser, Foreningen af
Skoleledere ved tekniske skoler, Handelsskolernes Lærerforening, Dansk
Teknisk Lærerforbund, Rådet for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Teknisk
Skoleforening, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Danmarks Evalueringsinstitut, De
Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd og
Rådet for etniske minoriteter. Endvidere har lovforslaget været
offentligt tilgængeligt på Undervisningsministeriets hjemmeside
(www. uvm. dk).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved ændringen af erhvervsuddannelserne i 1999 blev
et erhvervsuddannelsesforløb opdelt i et grundforløb og et
hovedforløb. Erhvervsuddannelsernes grundforløb er det
første skoleophold i en erhvervsuddannelse og kan gennemføres
både med uddannelsesaftale og uden uddannelsesaftale.
Hovedforløbet i en erhvervsuddannelse omfatter praktikuddannelse og et
antal skoleophold. Erhvervsuddannelsernes grundforløb grupperes i
indtil 7 erhvervsfaglige fællesindgange: Teknologi og kommunikation,
Bygge og anlæg, Håndværk og teknik, Fra jord til bord
hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug, Mekanik, transport og
logistik, Service samt Det merkantile område handel, kontor og
finans.
Grundforløbet består af en obligatorisk del
og en valgfri del. Den obligatoriske del omfatter de mål, som
indgår i den pågældende erhvervsuddannelse, medens den
valgfri del er undervisning, som eleven kan vælge som supplering,
f.eks. hvis eleven ønsker at forbedre sine almene eller faglige
forudsætninger eller ønsker faglig fordybelse.
Ved de foreslåede ændringer bliver der
fælles fleksible rammer for grundforløbene i de merkantile
uddannelser og de tekniske uddannelser med en obligatorisk og en valgfri
del.
Samtidig foretages en forenkling, der giver mulighed for
fleksibel tilrettelæggelse af grundforløbet, jf. forslagene til
ændringer i nr. 4.
I overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser
foreslås, at ministeren fastsætter regler om undervisningens
varighed, herunder varigheden af skoleundervisningen i forløb efter
lovens § 15, stk. 2 og 3, som ændret ved forslaget i nr. 3.
Bestemmelsen rummer mulighed for at fastsætte regler om varigheden af
al tilskudsberettiget undervisning i erhvervsuddannelserne, herunder den
valgfri del af grundforløbet, der tilbydes efter bestemmelsen i
forslaget i nr. 5. Det må forventes, at bestemmelsen vil blive anvendt
bl.a. for at sikre mod utilsigtede udgiftsmæssige konsekvenser af den
foreslåede nye fleksibilitet.
Til nr. 2
Ved lovændringen i 1999 blev der indført en
obligatorisk personlig uddannelsesplan for eleverne. Uddannelsesplanen
udarbejdes af skolen i samarbejde med eleven og en eventuel
praktikvirksomhed, når eleven begynder sin uddannelse på skolen,
typisk ved påbegyndelsen af et grundforløb, men
uddannelsesplanen kan også udarbejdes på et senere trin i et
uddannelsesforløb.
Ved forslaget præciseres det, at elevens personlige
uddannelsesplan skal udarbejdes med udgangspunkt i en konkret vurdering af
elevens forudsætninger på grundlag af elevens forudgående
uddannelse eller beskæftigelse eller andet. Herved skal eleven have
godskrevet, hvad eleven reelt kan, og ikke alene hvad eleven har
eksamensbeviser og lignende for. Hvis eleven har en aktuel uddannelsesplan i
henhold til folkeskoleloven tages som hidtil udgangspunkt heri.
Ved overgangen fra grundforløb til
hovedforløb kan det efter lovens § 13, stk. 1, være
fastsat, at eleven skal opfylde bestemte krav for at kunne fortsætte i
skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb. Ved den
foreslåede ændring præciseres det, at skolen ved
påbegyndelsen af grundforløbet skal vurdere elevens konkrete
forudsætninger ved fastsættelsen af uddannelsesplanen, der
udarbejdes af skolen sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed.
Uddannelsesplanen skal således tage højde for, at eleven ved
afslutningen af grundforløbet skal kunne opfylde de krav, som er
fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.
Der skal ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen også
lægges vægt på forudgående uddannelse eller
erhvervserfaring, som eksempelvis nyankomne udlændinge har erhvervet i
udlandet, inden de tog ophold i Danmark.
Særlige krav ved overgangen mellem
grundforløb og hovedforløb vil herefter kunne opstilles i et
videre omfang end hvad der blev forudsat ved gennemførelsen af den
gældende lovs § 13, stk. 1 (Folketingstidende 1998-99.
Tillæg A, side 2315, 1. spalte). Det vil dog fortsat gælde, at
kravene skal være nødvendige under hensyn til uddannelsens
slutmål. Sådanne krav - og praktikvirksomhedernes krav til
elevforudsætninger ved indgåelse af uddannelsesaftale - kan
gøre det nødvendigt, at eleverne udnytter de muligheder, der
findes for valgfri supplerende undervisning efter lovens § 24,
stk. 3, med henblik på at opfylde kravene.
Skolen vil ved udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan
kunne fastsætte, at eleven skal supplere undervisningen i den
obligatoriske del af grundforløbet med nærmere fastlagt
undervisning i den valgfrie del af grundforløbet. Det fastlægges
i uddannelsesplanen, hvilken undervisning, der er tale om. Undervisningen
skal bidrage til, at eleven ved afslutningen af grundforløbet
opnår kompetencer, der svarer til de krav, som eleven skal opfylde for
at kunne fortsætte på hovedforløbet i den ønskede
uddannelse. Skolen skal fastsætte undervisningen i samarbejde med
eleven og en eventuel praktikvirksomhed på baggrund af disse krav
sammenholdt med elevens forudsætninger. Det kan være med henblik
på, at eleven kan opfylde adgangskravene til undervisningen i
hovedforløbet.
Skolen har allerede efter lovens § 51, stk. 1,
pligt til at tilbyde supplerende undervisning til elever, hvor hensynet til
elevens uddannelse taler for det. Forslaget om, at skolen skal
fastsætte det individuelle undervisningsforløb i elevens
uddannelsesplan på grundlag af en vurdering af elevens
forudsætninger, giver imidlertid bedre mulighed for at tage hensyn til
behov for supplerende undervisning, allerede når undervisningen
begynder.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i
erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2, skal der så vidt
muligt fastsættes regler om, at de enkelte uddannelser
tilrettelægges således, at eleverne på et eller flere
tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb
kan afslutte forløbet med en uddannelse, som indeholder på
forhånd i reglerne fastsatte dele af det almindelige
uddannelsesforløb.
Der skønnes imidlertid at være yderligere
behov for, at en uddannelse skal kunne afsluttes på flere niveauer
afpasset efter arbejdsmarkedets behov og elevens ønsker og
grundlæggende kvalifikationer, jf. de almindelige bemærkninger.
Den gældende bestemmelse indebærer, at en uddannelse kan
indrettes med en struktur, der rummer denne fleksibilitet. Den
foreslåede ændring af § 15, stk. 2, understreger, at de
nævnte dele af det samlede uddannelsesforløb skal beskrives med
selvstændige jobprofiler på forskellige niveauer.
Den samlede uddannelse skal kunne føre frem til det
højeste niveau for en erhvervsuddannelse med den betydelige bredde,
som er beskrevet i lovens § 15, stk. 1, og med dele, der som
afsluttede forløb fører frem til en eller flere kortere, mere
specialiserede eller mere generelle uddannelser, der kan give grundlag for
beskæftigelse og fortsat uddannelse.
Elev og praktikvirksomhed skal således dels kunne
indgå uddannelsesaftaler, der omfatter en samlet uddannelse, dels
uddannelsesaftaler, der omfatter en afgrænset del beskrevet i reglerne
om uddannelsen.
Det foreslås endvidere, at der åbnes mulighed
for at tilrettelægge individuelle uddannelsesforløb, der
består af dele af en eller flere erhvervsuddannelser, efter godkendelse
af det faglige udvalg i det enkelte tilfælde.
Ved den foreslåede ændring af § 15,
stk. 3, skabes en ny mulighed for at sammensætte individuelle
uddannelsesforløb på tværs af uddannelser. Det faglige
udvalg vil kunne godkende individuelle forløb, som gennemføres
i henhold til uddannelsesaftale mellem elev og praktikvirksomhed, og som
sammensættes på tværs af en uddannelses specialer og
på tværs af uddannelser, såvel inden for samme
fællesindgang som mellem forskellige indgange. Med loven af 1999 blev
der mulighed for, at skolen med det faglige udvalgs godkendelse kan
tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere
erhvervsuddannelser for elever, der ikke antages at kunne opnå en
afsluttet uddannelse. Den mulighed vil fortsat være tilstede.
Det er forudsat, at undervisningsministeren
fastsætter regler om skoleundervisningens varighed, jf. forslaget i nr.
1 til affattelse af lovens § 12.
Uddannelsesforløb efter stk. 2 og 3
forudsættes indrettet under hensyn til lov om
arbejdsløshedsforsikring, hvorefter optagelse i en
arbejdsløshedskasse forudsætter, at den pågældende
har gennemført en erhvervsmæssig udannelse af mindst 18
måneders varighed inden for kassens faglige område.
Ved den foreslåede ændring af lovens
§ 15, stk. 4, præciseres, at elever, der har
gennemført et uddannelsesforløb efter stk. 2 eller 3,
senere skal kunne genoptage uddannelsesforløbet med henblik på
at kvalificere sig i forhold til den samlede uddannelse eller for at kunne
afslutte et samlet uddannelsesforløb. Det er forudsat, at en
sådan påstigning skal kunne ske efter en vurdering af elevens
forudsætninger på grundlag af den uddannelse, som eleven allerede
har gennemført eller i øvrigt kan få godskrevet på
grundlag af anden uddannelse eller beskæftigelse eller andet,
således at eleven alene skal gennemføre den manglende uddannelse
frem til det beskrevne slutmål.
Ved den vurdering, som den enkelte uddannelsesinstitution
foretager i forbindelse med en elevs genoptagelse af et
uddannelsesforløb, skal der også lægges vægt
på forudgående uddannelse eller erhvervserfaring, som eksempelvis
nyankomne udlændinge har erhvervet i udlandet, inden de tog ophold i
Danmark.
Til nr. 4
De foreslåede ændringer giver mulighed for en
fleksibel tilrettelæggelse af grundforløbet for såvel de
merkantile uddannelser som de tekniske uddannelser. Dette sker ved dels at
ophæve de hidtidige fælles rammer på lovniveau om
vægtningen af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag i
uddannelserne og dels ved at ophæve reglerne om varigheden af
undervisningen for de enkelte typer af fag i grundforløbet.
Ophævelsen af den hidtidige lovbestemte vægtning af de
forskellige typer fag i uddannelsen vil også give bedre muligheder for
at indrette hovedforløbene under hensyn til de forskellige
uddannelsesområder. Det forudsættes, at det i de nærmere
regler om uddannelserne i almindelighed sikres, at erhvervsuddannelserne
fortsat lever op til de formål for erhvervsuddannelserne som
ungdomsuddannelser, der kommer til udtryk i lovens § 15, stk. 1,
sammenholdt med lovens § 1 og § 22, men således at der i
højere grad tages hensyn til de forskellige uddannelsesområders
særlige forhold. Reglerne forudsættes fastsat efter indstilling
fra Erhvervsuddannelsesrådet.
Grundforløbet skal som hidtil bestå af en
obligatorisk og en valgfri del. Grundforløbet tilbyder undervisning,
der sigter mod de obligatoriske kompetencemål, som skal være
opfyldt ved afslutningen af grundforløbet for at eleven kan gå
videre i hovedforløbet i den ønskede uddannelse. Den
obligatoriske del kan dog nedsættes eller bortfalde for elever, der
på anden måde opfylder disse kompetencemål.
Til nr. 5
Den valgfri del af grundforløbet giver eleven
mulighed for at supplere sin uddannelse, f.eks. med grundlæggende fag,
der har betydning for elevens videre uddannelse, herunder for opfyldelse af
de fastsatte krav for at fortsætte i en uddannelses hovedforløb,
jf. bemærkningerne til forslaget i nr. 2 til ændring af lovens
§ 13, stk. 2.
Det foreslås, som en konsekvens af forslagene i nr.
4, at den lovbestemte ramme for den maksimale varighed af den valgfri del af
grundforløbet ophæves. Efter forslaget i nr. 1 bliver
undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
varigheden af skoleundervisningen, herunder for varigheden af den valgfri del
af grundforløbet.
Til nr. 6
Ændringen er en konsekvens af den ændrede
affattelse af § 12, som foreslås i nr. 1. Det tydeliggøres
samtidig, at både påbygning, der finder sted under
erhvervsuddannelsen og eventuel påbygning umiddelbart efter
uddannelsens afslutning, skal være beskrevet i elevens uddannelsesplan,
jf. forslaget i nr. 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
august 2003.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering |
|
Lovforslaget |
§ 12. En erhvervsuddannelse består af et
grundforløb og et hovedforløb. Et grundforløb varer fra
10 og indtil 60 uger og består af en obligatorisk og en valgfri del,
jf. § 24, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Uddannelsernes obligatoriske skoleundervisning og
praktikuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år.
Undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af
grundforløb og skoleundervisningen i hovedforløbet. Varigheden
af den obligatoriske skoleundervisning kan normalt ikke overstige 80
uger.
Stk. 3. Inden for det merkantile område kan
grundforløbet uanset bestemmelsen i stk. 1 bestå af indtil
40 ugers valgfri indledende undervisning efterfulgt af indtil 76 ugers
obligatorisk undervisning. Stk. 2, 3. pkt., og § 24, stk. 2,
finder ikke anvendelse.
Stk. 4. En erhvervsuddannelses hovedforløb kan
under forløbet eller efterfølgende suppleres med valgfri
undervisning, jf. § 24, stk. 4. |
|
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. . lovbekendtgørelse nr. 870 af
23. oktober 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 1080 af 17.
december 2002, § 2 i lov nr. 1081 af 17. december 2000 og § 3 i lov
nr. 1083 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 12 affattes således:
»§ 12. En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4
år og består af et grundforløb og et hovedforløb.
Hovedforløbet består af praktikuddannelse og
skoleundervisning.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden
af grundforløbet og skoleundervisningen i hovedforløbet,
herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesforløb efter
§ 15, stk. 2 og 3.«
|
|
|
|
§ 13. Undervisningsministeren fastsætter efter de
faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38,
stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur,
herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse, samt
regler om de krav, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb
til skoleundervisning i hovedforløbet.
Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel
praktikvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan
for eleven. I den personlige uddannelsesplan beskrives elevens samlede
uddannelsesforløb, herunder elevens eventuelle valg af undervisning
efter § 24, stk. 3 og 4.
Stk. 3.-4. (Udeladt) |
|
2. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel
praktikvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan
for eleven. I den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på
grundlag af elevens forudsætninger sammenholdt med målene for
elevens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter
stk. 1, beskrives elevens samlede uddannelsesforløb, herunder
eventuel undervisning efter § 24, stk. 3 og 4.« |
|
|
|
§ 15. (Udeladt)
Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om
den enkelte uddannelse så vidt muligt således, at eleverne
på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige
uddannelsesforløb kan afslutte forløbet med en uddannelse, som
indeholder på forhånd fastsatte dele af det almindelige
uddannelsesforløb.
Stk. 3. Skolen kan med godkendelse fra det faglige udvalg
tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere
erhvervsuddannelser, hvis eleven ikke antages at kunne opnå en
afsluttet uddannelse, herunder uddannelse efter stk. 2. Forløbet
beskrives i elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2.
Forløbet består af skoleundervisning og praktikuddannelse og
varer mindst 2 år.
Stk. 4. Elever med uddannelse efter stk. 2 eller
stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det almindelige
forløb efter reglerne om uddannelsen. |
|
3. I § 15, stk. 2 - 4, affattes således:
»Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om
den enkelte uddannelse så vidt muligt således, at eleverne
på et eller flere tidspunkter inden udløbet af den samlede
uddannelse kan afslutte forløbet med en uddannelse, som indeholder
på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse.
Stk. 3. Skolen kan med godkendelse fra det faglige udvalg
tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere
erhvervsuddannelser. Forløbet beskrives i elevens personlige
uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af
skoleundervisning og praktikuddannelse.
Stk. 4. Elever med uddannelse efter stk. 2 eller
stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det samlede
forløb efter reglerne om uddannelsen.« |
§ 24. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag,
specialefag og valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt
i den obligatoriske del af grundforløbet og i hovedforløbet
tilsammen: Grundfag og områdefag 1/3 af hver, specialefag og valgfag
1/6 af hver. Grundfag kan træde i stedet for områdefag.
Stk. 2. Den obligatoriske del af grundforløbet i en
fællesindgang varer 20 uger og omfatter grundfag og fælles
områdefag i et omfang på henholdsvis 5 og 10 uger samt
områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb, i
et omfang på 5 uger. I uddannelser, der har et begrænset fagligt
fællesskab med andre uddannelser i fællesindgangen, og i
uddannelser med særlig kort skoleundervisning kan de fælles
områdefag have et mindre omfang end 10 uger eller eventuelt udelades. I
uddannelser, hvor det formål, der er nævnt i § 1,
stk. 2, nr. 3, i særlig grad kan begrunde en længerevarende
indgang, kan den obligatoriske del være udvidet med indtil 20 ugers
grundfag eller områdefag. |
|
4. § 24, stk. 1 og 2, affattes
således:
»Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og
valgfag. Undervisningsministeren kan efter § 4, stk. 1,
fastsætte regler om vægtningen mellem fagene.
Stk. 2. Grundforløbet omfatter en obligatorisk del og
en valgfri del. Den obligatoriske del i en fællesindgang omfatter
grundfag, fælles områdefag og områdefag, der er
særlige for den enkelte uddannelse.« |
Stk. 3. Eleven kan som valgfri del af grundforløbet
vælge undervisning, der varer indtil 40 uger, dog sådan at den
obligatoriske og den valgfri del tilsammen højst udgør 60 uger.
I den valgfri del af grundforløbet skal skolen tilbyde undervisning,
der indeholder en grundlæggende orientering om og indføring i
erhvervsuddannelserne, undervisning, hvormed eleven kan supplere sin
uddannelse med grundlæggende fag, og undervisning, der er af betydning
for videre uddannelse, samt undervisning, hvormed eleven kan fordybe sig i
erhvervsfaglige emner og i emner af betydning for elevens personlige
udvikling. |
|
5. § 24, stk. 3, 1. pkt., affattes
således:
»Eleven kan som valgfri del af grundforløbet vælge
undervisning, hvis varighed fastsættes i reglerne om varigheden af
grundforløbet.« |
Stk. 4. Skolerne skal endvidere tilbyde eleven supplerende
studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i forbindelse med
uddannelsernes hovedforløb, jf. § 12, stk. 4. |
|
6. § 24, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven supplerende
studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens
hovedforløb eller umiddelbart derefter.« |