Fremsat den 27. februar 2003 af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

Regeringen fremlagde i juni 2002 sin handlingsplan for "Bedre Uddannelser".

Det er regeringens vision, at uddannelsessystemet skal være fleksibelt med uddannelsestilbud på højt fagligt niveau. Uddannelserne skal være relevante i forhold til kompetencebehovene i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Uddannelserne, der omfatter et stort og differentieret beskæftigelsesfelt med meget forskellige vilkår og udviklingstræk, har brug for differentierede løsninger, som imødekommer de enkelte branche- eller beskæftigelsesområders behov, frem for standardiserede løsninger for hele området. Desuden skal uddannelserne og undervisningen imødekomme forudsætningerne hos den enkelte elev, også hos de dygtigste.

Målsætningen er, at de danske uddannelsestilbud skal stå mål med de bedste i verden, også når der gennemføres evalueringer og benchmarking på tværs af landene. Dette gælder både for de almene og de erhvervsrettede uddannelser.

Det betyder, at det nu er nødvendigt at foretage yderligere justeringer af loven og de tilhørende administrative forskrifter.

Mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2003 indgået en aftale om bedre uddannelser, der bl.a. omfatter en flerårsaftale for erhvervsskolerne.

Aftaleparterne blev herunder enige om at gennemføre drøftelser i foråret 2003 med det formål at forny vekseluddannelsessystemet. Som baggrund for drøftelserne foreligger bl.a. arbejdet med nye rammer for erhvervsuddannelserne. Rammerne omfatter fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser i overensstemmelse med ovennævnte aftale mellem regeringen og parter på arbejdsmarkedet og en tilsvarende fornyelse af visse tekniske erhvervsuddannelser med særligt henblik på nyere højteknologiske beskæftigelsesområder i industrien. Det er ved aftalen forudsat, at erhvervsuddannelsesloven søges ændret med virkning fra den 1. januar 2004 eller om muligt fra den 1. august 2003. Undervisningsministeren har i forbindelse hermed igangsat et udvalgsarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter til afslutning 1. februar 2003.

Lovforslaget tager udgangspunkt i den nævnte trepartsaftale mellem regeringen og LO og DA om fornyelse af de merkantile uddannelser, men de foreslåede ændringer vil indebære muligheder for tilsvarende fornyelse af de tekniske uddannelser, hvilket har været drøftet med det nedsatte udvalg. Yderligere forslag til ændringer med henblik på øget fleksibilitet i erhvervsuddannelserne kan påregnes i forlængelse af udvalgsarbejdet og gennemførelsen af flerårsaftalen.

Fornyelsen af uddannelserne skal ses i sammenhæng med en række tiltag, som regeringen ønsker gennemført, for at det samlede system af erhvervsuddannelser kan opfylde målene for bedre uddannelser. Det er derfor sigtet med forslaget, at erhvervsuddannelseslovens rammer skal kunne rumme dels et løft af fagligheden og dels øget fleksibilitet, der skal udvikle erhvervsuddannelsernes struktur og indhold og forny vekseluddannelsessystemet. Forslaget om ændring af erhvervsuddannelsesloven på baggrund af fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser skal åbne for udviklingsmuligheder på hele erhvervsuddannelsesområdet og vil derved indebære en regelforenkling, idet de hidtidige særregler på lovniveau for merkantile henholdsvis tekniske uddannelser erstattes af fælles regler.

Ved lovforslaget opretholdes følgende principper på erhvervsuddannelsesområdet:

Regeringen, LO og DA er enige om, at en fornyelse af de merkantile uddannelser bedst sker ved:

Lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser trådte i kraft den 1. januar 1991. Loven afløste lov om lærlingeforhold og lov om erhvervsfaglige grunduddannelser (efg). Med hensyn til lovens behandling i Folketinget kan henvises til: Folketingstidende 1988-89: Folketingets Forhandlinger, spalte 143, 956, 7920, 8230; Tillæg A, spalte 1183; Tillæg B, spalte 901.

Loven er senere ændret flere gange, med hensyn til uddannelsernes struktur og opbygning ved følgende love:

Lovforslaget vil give mulighed for de brede og fleksible rammer i erhvervsuddannelsesloven, der muliggør udvikling af bedre erhvervsuddannelser med udgangspunkt i

Udviklingen af erhvervsuddannelserne vil på grundlag heraf kunne finde sted inden for disse brede og fleksible rammer.

Erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om længden af grund- og hovedforløb er allerede i vidt omfang fleksible for så vidt angår de tekniske uddannelser. Lovforslaget indebærer, at loven danner en fælles ramme for både de merkantile og de tekniske uddannelser. Forslaget bevarer dog muligheden for, at det merkantile grundforløb kan være 2-årigt som i dag. Dermed tager lovforslaget højde for de forskellige forudsætninger inden for de merkantile og de tekniske uddannelser, nemlig at tyngden af skoleundervisningen i de merkantile uddannelser ligger i grundforløbet, hvorimod de tekniske uddannelser har længere og flere skoleperioder i hovedforløbet.

Lovforslaget giver mulighed for at styrke fagligheden i uddannelserne, så de lever op til kompetencebehovene på arbejdsmarkedet.

Styrkelsen af fagligheden forventes også at mindske elevernes frafald. En styrket faglig profil i uddannelserne skal åbne for, at unge, der ønsker det, kan komme hurtigt i erhverv og lægge vægten i uddannelsen på praktikken. Andre, der ønsker et mere teoretisk funderet fagligt grundlag, skal have mulighed for en større progression, end det er tilfældet i dag. Dette betyder for nogle uddannelser øget vægt på den teoretiske del af undervisningen, mens andre uddannelser styrker fagligheden i mere praksisbetonede forløb.

Styrkelsen af den faglige profil skal tjene til at fremme det erhvervsrettede sigte i uddannelserne. Det skal ske under hensyntagen til, at elever fra folkeskolens 9. klasse skal kunne nå slutmålene i uddannelserne.

Ved udarbejdelse af elevens uddannelsesplan ved begyndelsen af et uddannelsesforløb skal der i højere grad lægges vægt på en vurdering af elevens reelle kvalifikationer. Har eleverne forudsætninger, der gør, at de kan nå målet for grundforløbet hurtigere end normalt, skal de have afkortet skoleundervisningen svarende hertil, eller de skal have tilbudt anden undervisning, som ligger ud over kravet for adgang til det ønskede hovedforløb.

Det foreslås, at der skabes bedre grundlag for, at eleverne kan komme hurtigere i erhverv med en kompetencegivende uddannelse, der omfatter dele af en eller eventuelt flere erhvervsuddannelser. Eleverne vil således kunne vende tilbage (stige på), eventuelt fra anden uddannelse eller beskæftigelse, og efter en vurdering af elevens reelle kvalifikationer fortsætte uddannelsen mod højeste erhvervsuddannelsesniveau.

Lovforslaget rummer forbedrede muligheder for, at der etableres forløb på tværs af uddannelsesspecialer og på tværs af uddannelser. Der skabes strukturel fleksibilitet og dermed rum for det behov, der udvikler sig inden for og mellem forskellige brancher for at kunne sammensætte kompetencemål på tværs af uddannelserne.

Tværgående forløb forventes at øge antallet af virksomheder, der opretter praktikpladser. Samtidig styrkes muligheden for en dynamisk faglig udvikling på de merkantile erhvervsuddannelser.

Det har vist sig, at en lovbestemt fast forholdsmæssig fordeling af fagene kan virke som en barriere for udvikling af de enkelte områders faglighed og kompetencer. Det foreslås derfor at ophæve den hidtidige vægtning i loven af de forskellige typer af fag i uddannelserne, sådan at det ved de nærmere regler om uddannelserne i almindelighed sikres, at erhvervsuddannelserne fortsat lever op til de formål for erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser, som kommer til udtryk i lovens § 15, stk. 1, sammenholdt med lovens § 1 og § 22, men således at der i højere grad tages hensyn til de forskellige uddannelsesområders særlige forhold. Reglerne forudsættes fastsat efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Lovforslaget betyder, at den nuværende økonomiske ramme, der er afsat til erhvervsuddannelser på FL 2003 forventes anvendt i forbindelse med udfoldelsen af fleksibiliteten på grundforløb, herunder opfyldelse af kvalifikationskrav til hovedforløb.

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser.

Lovforslaget har været hørt i Erhvervsuddannelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, HFI Interesseorganisation for handelsskolernes ledelser, Foreningen af Skoleledere ved tekniske skoler, Handelsskolernes Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Teknisk Skoleforening, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Danmarks Evalueringsinstitut, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd og Rådet for etniske minoriteter. Endvidere har lovforslaget været offentligt tilgængeligt på Undervisningsministeriets hjemmeside (www. uvm. dk).

Til nr. 1

Ved ændringen af erhvervsuddannelserne i 1999 blev et erhvervsuddannelsesforløb opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Erhvervsuddannelsernes grundforløb er det første skoleophold i en erhvervsuddannelse og kan gennemføres både med uddannelsesaftale og uden uddannelsesaftale. Hovedforløbet i en erhvervsuddannelse omfatter praktikuddannelse og et antal skoleophold. Erhvervsuddannelsernes grundforløb grupperes i indtil 7 erhvervsfaglige fællesindgange: Teknologi og kommunikation, Bygge og anlæg, Håndværk og teknik, Fra jord til bord hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug, Mekanik, transport og logistik, Service samt Det merkantile område handel, kontor og finans.

Grundforløbet består af en obligatorisk del og en valgfri del. Den obligatoriske del omfatter de mål, som indgår i den pågældende erhvervsuddannelse, medens den valgfri del er undervisning, som eleven kan vælge som supplering, f.eks. hvis eleven ønsker at forbedre sine almene eller faglige forudsætninger eller ønsker faglig fordybelse.

Ved de foreslåede ændringer bliver der fælles fleksible rammer for grundforløbene i de merkantile uddannelser og de tekniske uddannelser med en obligatorisk og en valgfri del.

Samtidig foretages en forenkling, der giver mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af grundforløbet, jf. forslagene til ændringer i nr. 4.

I overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser foreslås, at ministeren fastsætter regler om undervisningens varighed, herunder varigheden af skoleundervisningen i forløb efter lovens § 15, stk. 2 og 3, som ændret ved forslaget i nr. 3. Bestemmelsen rummer mulighed for at fastsætte regler om varigheden af al tilskudsberettiget undervisning i erhvervsuddannelserne, herunder den valgfri del af grundforløbet, der tilbydes efter bestemmelsen i forslaget i nr. 5. Det må forventes, at bestemmelsen vil blive anvendt bl.a. for at sikre mod utilsigtede udgiftsmæssige konsekvenser af den foreslåede nye fleksibilitet.

Til nr. 2

Ved lovændringen i 1999 blev der indført en obligatorisk personlig uddannelsesplan for eleverne. Uddannelsesplanen udarbejdes af skolen i samarbejde med eleven og en eventuel praktikvirksomhed, når eleven begynder sin uddannelse på skolen, typisk ved påbegyndelsen af et grundforløb, men uddannelsesplanen kan også udarbejdes på et senere trin i et uddannelsesforløb.

Ved forslaget præciseres det, at elevens personlige uddannelsesplan skal udarbejdes med udgangspunkt i en konkret vurdering af elevens forudsætninger på grundlag af elevens forudgående uddannelse eller beskæftigelse eller andet. Herved skal eleven have godskrevet, hvad eleven reelt kan, og ikke alene hvad eleven har eksamensbeviser og lignende for. Hvis eleven har en aktuel uddannelsesplan i henhold til folkeskoleloven tages som hidtil udgangspunkt heri.

Ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb kan det efter lovens § 13, stk. 1, være fastsat, at eleven skal opfylde bestemte krav for at kunne fortsætte i skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb. Ved den foreslåede ændring præciseres det, at skolen ved påbegyndelsen af grundforløbet skal vurdere elevens konkrete forudsætninger ved fastsættelsen af uddannelsesplanen, der udarbejdes af skolen sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed. Uddannelsesplanen skal således tage højde for, at eleven ved afslutningen af grundforløbet skal kunne opfylde de krav, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Der skal ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen også lægges vægt på forudgående uddannelse eller erhvervserfaring, som eksempelvis nyankomne udlændinge har erhvervet i udlandet, inden de tog ophold i Danmark.

Særlige krav ved overgangen mellem grundforløb og hovedforløb vil herefter kunne opstilles i et videre omfang end hvad der blev forudsat ved gennemførelsen af den gældende lovs § 13, stk. 1 (Folketingstidende 1998-99. Tillæg A, side 2315, 1. spalte). Det vil dog fortsat gælde, at kravene skal være nødvendige under hensyn til uddannelsens slutmål. Sådanne krav - og praktikvirksomhedernes krav til elevforudsætninger ved indgåelse af uddannelsesaftale - kan gøre det nødvendigt, at eleverne udnytter de muligheder, der findes for valgfri supplerende undervisning efter lovens § 24, stk. 3, med henblik på at opfylde kravene.

Skolen vil ved udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan kunne fastsætte, at eleven skal supplere undervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet med nærmere fastlagt undervisning i den valgfrie del af grundforløbet. Det fastlægges i uddannelsesplanen, hvilken undervisning, der er tale om. Undervisningen skal bidrage til, at eleven ved afslutningen af grundforløbet opnår kompetencer, der svarer til de krav, som eleven skal opfylde for at kunne fortsætte på hovedforløbet i den ønskede uddannelse. Skolen skal fastsætte undervisningen i samarbejde med eleven og en eventuel praktikvirksomhed på baggrund af disse krav sammenholdt med elevens forudsætninger. Det kan være med henblik på, at eleven kan opfylde adgangskravene til undervisningen i hovedforløbet.

Skolen har allerede efter lovens § 51, stk. 1, pligt til at tilbyde supplerende undervisning til elever, hvor hensynet til elevens uddannelse taler for det. Forslaget om, at skolen skal fastsætte det individuelle undervisningsforløb i elevens uddannelsesplan på grundlag af en vurdering af elevens forudsætninger, giver imidlertid bedre mulighed for at tage hensyn til behov for supplerende undervisning, allerede når undervisningen begynder.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2, skal der så vidt muligt fastsættes regler om, at de enkelte uddannelser tilrettelægges således, at eleverne på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan afslutte forløbet med en uddannelse, som indeholder på forhånd i reglerne fastsatte dele af det almindelige uddannelsesforløb.

Der skønnes imidlertid at være yderligere behov for, at en uddannelse skal kunne afsluttes på flere niveauer afpasset efter arbejdsmarkedets behov og elevens ønsker og grundlæggende kvalifikationer, jf. de almindelige bemærkninger. Den gældende bestemmelse indebærer, at en uddannelse kan indrettes med en struktur, der rummer denne fleksibilitet. Den foreslåede ændring af § 15, stk. 2, understreger, at de nævnte dele af det samlede uddannelsesforløb skal beskrives med selvstændige jobprofiler på forskellige niveauer.

Den samlede uddannelse skal kunne føre frem til det højeste niveau for en erhvervsuddannelse med den betydelige bredde, som er beskrevet i lovens § 15, stk. 1, og med dele, der som afsluttede forløb fører frem til en eller flere kortere, mere specialiserede eller mere generelle uddannelser, der kan give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse.

Elev og praktikvirksomhed skal således dels kunne indgå uddannelsesaftaler, der omfatter en samlet uddannelse, dels uddannelsesaftaler, der omfatter en afgrænset del beskrevet i reglerne om uddannelsen.

Det foreslås endvidere, at der åbnes mulighed for at tilrettelægge individuelle uddannelsesforløb, der består af dele af en eller flere erhvervsuddannelser, efter godkendelse af det faglige udvalg i det enkelte tilfælde.

Ved den foreslåede ændring af § 15, stk. 3, skabes en ny mulighed for at sammensætte individuelle uddannelsesforløb på tværs af uddannelser. Det faglige udvalg vil kunne godkende individuelle forløb, som gennemføres i henhold til uddannelsesaftale mellem elev og praktikvirksomhed, og som sammensættes på tværs af en uddannelses specialer og på tværs af uddannelser, såvel inden for samme fællesindgang som mellem forskellige indgange. Med loven af 1999 blev der mulighed for, at skolen med det faglige udvalgs godkendelse kan tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser for elever, der ikke antages at kunne opnå en afsluttet uddannelse. Den mulighed vil fortsat være tilstede.

Det er forudsat, at undervisningsministeren fastsætter regler om skoleundervisningens varighed, jf. forslaget i nr. 1 til affattelse af lovens § 12.

Uddannelsesforløb efter stk. 2 og 3 forudsættes indrettet under hensyn til lov om arbejdsløshedsforsikring, hvorefter optagelse i en arbejdsløshedskasse forudsætter, at den pågældende har gennemført en erhvervsmæssig udannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område.

Ved den foreslåede ændring af lovens § 15, stk. 4, præciseres, at elever, der har gennemført et uddannelsesforløb efter stk. 2 eller 3, senere skal kunne genoptage uddannelsesforløbet med henblik på at kvalificere sig i forhold til den samlede uddannelse eller for at kunne afslutte et samlet uddannelsesforløb. Det er forudsat, at en sådan påstigning skal kunne ske efter en vurdering af elevens forudsætninger på grundlag af den uddannelse, som eleven allerede har gennemført eller i øvrigt kan få godskrevet på grundlag af anden uddannelse eller beskæftigelse eller andet, således at eleven alene skal gennemføre den manglende uddannelse frem til det beskrevne slutmål.

Ved den vurdering, som den enkelte uddannelsesinstitution foretager i forbindelse med en elevs genoptagelse af et uddannelsesforløb, skal der også lægges vægt på forudgående uddannelse eller erhvervserfaring, som eksempelvis nyankomne udlændinge har erhvervet i udlandet, inden de tog ophold i Danmark.

Til nr. 4

De foreslåede ændringer giver mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af grundforløbet for såvel de merkantile uddannelser som de tekniske uddannelser. Dette sker ved dels at ophæve de hidtidige fælles rammer på lovniveau om vægtningen af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag i uddannelserne og dels ved at ophæve reglerne om varigheden af undervisningen for de enkelte typer af fag i grundforløbet. Ophævelsen af den hidtidige lovbestemte vægtning af de forskellige typer fag i uddannelsen vil også give bedre muligheder for at indrette hovedforløbene under hensyn til de forskellige uddannelsesområder. Det forudsættes, at det i de nærmere regler om uddannelserne i almindelighed sikres, at erhvervsuddannelserne fortsat lever op til de formål for erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser, der kommer til udtryk i lovens § 15, stk. 1, sammenholdt med lovens § 1 og § 22, men således at der i højere grad tages hensyn til de forskellige uddannelsesområders særlige forhold. Reglerne forudsættes fastsat efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Grundforløbet skal som hidtil bestå af en obligatorisk og en valgfri del. Grundforløbet tilbyder undervisning, der sigter mod de obligatoriske kompetencemål, som skal være opfyldt ved afslutningen af grundforløbet for at eleven kan gå videre i hovedforløbet i den ønskede uddannelse. Den obligatoriske del kan dog nedsættes eller bortfalde for elever, der på anden måde opfylder disse kompetencemål.

Til nr. 5

Den valgfri del af grundforløbet giver eleven mulighed for at supplere sin uddannelse, f.eks. med grundlæggende fag, der har betydning for elevens videre uddannelse, herunder for opfyldelse af de fastsatte krav for at fortsætte i en uddannelses hovedforløb, jf. bemærkningerne til forslaget i nr. 2 til ændring af lovens § 13, stk. 2.

Det foreslås, som en konsekvens af forslagene i nr. 4, at den lovbestemte ramme for den maksimale varighed af den valgfri del af grundforløbet ophæves. Efter forslaget i nr. 1 bliver undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om varigheden af skoleundervisningen, herunder for varigheden af den valgfri del af grundforløbet.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af den ændrede affattelse af § 12, som foreslås i nr. 1. Det tydeliggøres samtidig, at både påbygning, der finder sted under erhvervsuddannelsen og eventuel påbygning umiddelbart efter uddannelsens afslutning, skal være beskrevet i elevens uddannelsesplan, jf. forslaget i nr. 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2003.