Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (4. februar 2004)

 

 

Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs) :

 

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Geografi som prøvefag, procedureregler i forbindelse med fritagelse for undervisning i kristendomskundskab, elevers deltagelse i undervisningen, udvidet adgang til madordninger, hjemmel til at kræve oplysninger i elektronisk form samt hjemmel til regler om elektronisk kommunikation og digital signatur m.v.)

(Lovforslag nr. L 154).

Lovforslaget rummer forslag til en række ændringer af folkeskoleloven:

  Lovforslaget medfører, at der foruden på 7. og 8. klassetrin også skal undervises i geografi på 9. klassetrin, samt at eleverne på 9. klassetrin kan indstille sig til en afgangsprøve, der ud over fagene fysik/kemi og biologi også omfatter geografi.

  Forslaget indebærer en styrkelse af naturfagene på de ældste klassetrin. Gennem et samspil mellem fagene og et intensiveret lærersamarbejde og udvikling af fagene på den enkelte skole gennem fagteam og fagudvalg kan der skabes en større faglig interesse og dynamik i de tre fag.

  Med forslaget får undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilken procedure skolerne skal følge forud for imødekommelse af fritagelse for undervisning i kristendomskundskab. Forslaget ændrer ikke de bestående muligheder for at blive fritaget for undervisning i kristendomskundskab. Ved forslagets gennemførelse vil ministeren få hjemmel til at foreskrive, at skolen skal vejlede forældre, der anmoder om fritagelse, om bl.a. fagets karakter af et ikke-forkyndende, kundskabsmeddelende fag, der er på linje med de øvrig fag i folkeskolen. Formålet er at begrænse antallet af fritagelser uden forudgående vejledning.

  Endvidere foreslås det, at undervisningsministeren får bemyndigelse til   at fastsætte regler om registrering af elevers fravær fra undervisningen samt regler for, hvordan der skal reageres på fravær. Formålet er at sikre, at alle elever får det maksimale faglige og sociale udbytte af undervisningen. Ved at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler, der giver kommunerne og skolerne ensartede retningslinjer for registrering m.v. af elevernes fravær, sikres det, at der på alle skoler bliver opmærksomhed om den enkelte elevs fraværsmønster, så årsagen til elevens fravær fra undervisningen hurtigst muligt kan afdækkes. På denne måde kan der hurtigt iværksættes initiativer, herunder sygeundervisning, som kan afhjælpe elevens vanskeligheder ved genoptagelsen af normal skolegang.

  Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der, foruden den eksisterende mulighed for at tilbyde madordninger med helt eller delvist tilskud, kan etableres madordninger i folkeskolen med fuld forældrebetaling. Dette vil være et værdifuldt servicetilbud til mange børnefamilier, uden at etableringen af madordningen belaster den kommunale økonomi. Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med regeringens udspil ”Bedre sundhed for børn og unge” fra november 2003 om en samlet og koordineret indsats, der skal sikre en større fokus på en sund børnekultur.

  Lovforslaget rummer endvidere hjemmel til at kræve oplysninger indberettet elektronisk samt hjemmel til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation og digital signatur samt ændring af folkeskolelovens § 42, stk. 11, om fravigelse af reglerne om valg til skolebestyrelser.

  Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.