Den fulde tekst

Fremsat den 22. oktober 1998 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love

(Tilpasning af dansk lovgivning som følge af euroens indførelse i en række andre EU-lande)

 

§ 1

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996 foretages følgende ændring:

1. § 5 a affattes således:

    »§ 5 a. I årsregnskaber, årsberetninger og koncernregnskaber samt halvårsrapporter, finansieringsanalyser m.v., der udarbejdes efter bestemmelserne i denne lov, skal beløbene anføres i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at beløbene anføres i andre valutaer. Et selskab må kun anføre beløbene i en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilladt anden valuta, hvis denne er relevant for selskabet.

    Stk. 2. Et selskab må kun i særlige tilfælde ændre den valuta, hvori beløbene anføres, i de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede årsregnskaber m.v. Dette gælder dog ikke den første gang, selskabet ændrer valuta.

    Stk. 3. De i stk. 1, 1. pkt., omhandlede årsregnskaber m.v. kan suppleres med talmæssige oplysninger, der er anført i danske kroner eller fremmed valuta til den omregningskurs, der gjaldt på balancetidspunktet. Omregningskursen anføres.«.

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 20. juni 1996 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. - 4. pkt.:

    »Aktiekapitalen skal angives i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at aktiekapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive aktiekapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted.«.

2. I § 161, stk. 3, indsættes efter »i medfør af«: »§ 1, stk. 3, 4. pkt.,«.

§ 3

I lov nr. 378 af 22. maj 1996 om anpartsselskaber foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. - 4. pkt.:

    »Anpartskapitalen skal angives i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at anpartskapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive anpartskapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted.«.

2. I § 79, stk. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 1, stk. 3, 4. pkt.,«.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1998, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 B indsættes:

    »§ 3 C. Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven.

    Stk. 2. Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.«.

2. I § 17 indsættes som stk. 2.

    »Stk. 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme skatteministerens bestemmelser efter § 3 C, stk. 2, 2. pkt. «

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 55 indsættes som 2. pkt.:

    »Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven.«.

    2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

2. I § 55, 2. pkt., der bliver § 55, 3. pkt., indsættes efter »regnskabsføring«: », og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt«.

§ 6

I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 21. august 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.«.

§ 7

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 417 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.«.

2. I § 26 indsættes som 3. pkt.:

    »Bestemmelsen i denne lovs § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 8

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 25. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 20 indsættes som 2. pkt.:

    »Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelse af afgiftstilsvaret i dansk mønt.«.

§ 9

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997, som senest ændret ved lov nr. 436 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.«.

    Stk. 2 - 7 bliver herefter stk. 3 - 8.

2. I § 8, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

3. I § 9, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og 2« til: »§ 8, stk. 1 og 3«.

§ 10

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 1 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 og § 4 a, ændres »ECU« til: »euro«.

2. I § 7 g, stk. 2 og 3, ændres »ecu« til: »euro«.

§ 11

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 og § 2 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2 og 3 og § 25, stk. 2, ændres »ecu« til: »euro«.

§ 12

I lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 2 og § 5, stk. 1, ændres »ecu« til: »euro«.

§ 13

I lov nr. 956 af 22. november 1994 om afgift af vejbenyttelse, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 979 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, ændres »ecu« til: »euro«.

§ 14

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 3. april 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 421 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 4 a, stk. 4, ændres »ecu« til: »euro«.

§ 15

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

    Stk. 2. § 1 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

    Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2 og § 3 fastsættes af erhvervsministeren.

§ 16

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og §§ 10-12 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

    Der indføres en fælles og ny valuta i 11 EU-lande pr. 1. januar 1999, som erstatter allerede eksisterende valutaer i disse europæiske landei  samt ECUen. Der er i Økonomiministeriets Kontaktudvalgii  om den fælles valuta og Danmark gennemført en analyse vedrørende konsekvenserne for Danmark ved at stå uden for den fælles valuta, herunder en analyse af konsekvenserne for den danske lovgivning, jf. Økonomiministeriets publikation »Danmark uden for euroen« fra marts 1998, som er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Kontaktudvalget.

    På baggrund af de gennemførte analyser i Kontaktudvalget har det vist sig, at det visse steder i den danske lovgivning er nødvendigt at foretage konsekvensrettelser for at tage højde for, at der kommer en ny valuta som erstatning for en række europæiske valutaer og ECU. Lovforslaget har til formål at gennemføre disse konsekvensrettelser.

    Derudover har lovforslaget til formål at give især danske aktie- og anpartsselskaber mulighed for at aflægge regnskaber samt angive kapital i euro. Ved at give virksomheder i Danmark disse muligheder formindskes de konkurrencemæssige ulemper i forhold til virksomheder fra andre EU-lande i det indre marked, når euroen indføres den 1. januar 1999. Lovforslaget er således medvirkende til at fjerne nogle forretningsmæssige barrierer for virksomheder placeret i Danmark. Der er alene tale om at give virksomhederne mulighed for at vælge mellem danske kroner og euro ved regnskabsaflæggelse og kapitalangivelse.

    En adgang til regnskabsaflæggelse i euro medfører ingen ændring i, at den danske krone fortsat er det eneste lovlige betalingsmiddel i Danmark.

    Oplysninger til danske told- og skattemyndigheder fra regnskaber i fremmed valuta skal fortsat gives i dansk mønt.

    Lovforslaget åbner i første omgang mulighed for valgfrit at vælge mellem regnskabsaflæggelse og angivelse af kapital i enten danske kroner eller euro. Baggrunden herfor er, at Danmark fra 1. januar 1999 vil indgå i et EMS-lignende valutaarrangement med euroen (ERM2). Dette giver euroen en særlig status i forhold til andre udenlandske valutaer, der kan svinge betydeligt mere over for danske kroner end euroen vil kunne. Der vil være tale om en fortsættelse af den hidtidige danske fastkurspolitik, nu blot over for euroen i stedet for over for D-mark og de øvrige kernevalutaer i EU.

    I det omfang andre valutaer får en tilsvarende tæt tilknytning til euroen som den danske krone, indeholder lovforslaget en hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til generelt at tillade virksomheder i Danmark at anvende sådanne nærmere angivne valutaer i relation til regnskabsaflæggelse og angivelse af kapital.

    Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med erhvervsministerens forslag til ny bogføringslov, som planlægges fremsat for Folketinget i oktober 1998. Det påtænkes i forbindelse hermed gjort muligt for virksomheder at anvende de af EU fastsatte »toldkurser« til omregningen mellem euro og danske kroner. Det vil sige, at virksomhederne vil kunne bruge en månedlig fastsat kurs, dog med justering ved større kursudsving.

1. Aflæggelse af årsregnskab i euro

    Virksomheder i andre EU-lande uden for euro-området samt i de 11 euro-lande vil få eller forventes hurtigt at få adgang til at aflægge regnskaber i euro. Formålet med denne del af lovforslaget er at give aktie- og anpartsselskaber placeret i Danmark samme mulighed for aflæggelse af årsregnskab i euro for herved at undgå, at disse virksomheder udsættes for unødvendig forskelsbehandling i forhold til virksomheder i de lande, hvor det er muligt at aflægge regnskab i euro.

    Den foreslåede ændring af årsregnskabsloven tager højde for, at det for virksomheder i Danmark kan vise sig at være lettere at tiltrække billig kapital, hvis regnskaberne er i euro.

    Endvidere vil lovforslaget gøre det lettere for udenlandske koncerner, der anvender euroen som regnskabsvaluta, at placere datterselskaber i Danmark i forhold til andre lande, hvor regnskabsaflæggelse i euro tillades.

    Ovennævnte forhold vil kunne påvirke udenlandske og danske investeringer i Danmark positivt. Samtidig gives virksomheder i Danmark de samme muligheder som deres udenlandske konkurrenter.

    Forslaget ændrer ikke ved, at det fortsat vil være muligt at sammenligne regnskaber for virksomheder placeret i Danmark. Eventuelle problemer kan afhjælpes med supplerende talmæssige oplysninger i danske kroner, jf. § 1 (årsregnskabslovens § 5 a, stk. 3). Dette følger endvidere af den danske fastkurspolitik over for euro. Desuden giver regnskaber i euro bedre mulighed for sammenlignelighed med tilsvarende virksomheder og sektorer i andre EU-lande, der vil aflægge deres regnskaber i euro.

    Forslaget betyder alene, at virksomheder i Danmark får en valgfri mulighed for at aflægge regnskaber i enten kroner eller euro. Det vil være en ren forretningsmæssig vurdering for den enkelte virksomhed, om den ønsker at ændre regnskabsvaluta fra danske kroner til euro. Forslaget pålægger derfor ikke virksomhederne administrative byrder.

2. Finansielle virksomheders aflæggelse af årsregnskab i euro

    Virksomhederne i den finansielle sektor er ikke omfattet af årsregnskabsloven. Regnskabsaflæggelsen for disse virksomheder er derimod underlagt regler fastsat i særlovgivningen vedrørende de finansielle virksomheder. Denne særlovgivning indeholder ikke bestemmelser, der er til hinder for, at de finansielle virksomheder kan aflægge regnskaber i en anden valuta end danske kroner.

    Hvorvidt de finansielle virksomheder skal have mulighed for at aflægge regnskaber i euro, ligger derfor inden for rammerne af de regnskabsregler, som Finanstilsynet fastsætter administrativt. De gældende regnskabsregler, som Finanstilsynet har udstedt, indeholder ingen udtrykkelige regler om, i hvilken valuta de offentlige årsregnskaber kan eller skal aflægges. Det har hidtil været forudsat, at regnskaberne for de finansielle virksomheder skal aflægges i danske kroner.

    Finanstilsynet vil administrativt sikre, at virksomhederne inden for den finansielle sektor får samme muligheder for at aflægge årsregnskaber i euro, som virksomheder omfattet af årsregnskabsloven får efter lovforslaget. Regnskabsindberetninger til finanstilsynet vil dog altid skulle foretages i danske kroner. I tilfælde, hvor de offentlige årsregnskaber aflægges i euro, vil der derfor skulle foretages en omregning af regnskabet til brug for indberetningen til Finanstilsynet, jf. det efterfølgende afsnit om meddelelser til offentlige myndigheder.

3. Angivelse af kapital i euro

    Ifølge gældende dansk ret skal aktie- og anpartsselskabers kapital angives i danske kroner. Dette medfører, at aktier og anparter skal angives med pålydende i danske kroner.

    Med indførelsen af euroen skabes et stort kapitalmarked i Europa i samme valuta. Dette vil bidrage til en mere effektiv kapitalformidling for virksomheder fra euro-området og andre EU-lande, der angiver kapital i euro. I den forbindelse foreslås det, at der i Danmark åbnes for, at aktie- og anpartsselskaber kan angive selskabskapitalen i euro. Dermed sikres virksomheder i Danmark samme adgang til det nye euro-marked for fremskaffelse af kapital.

    Desuden vil udenlandske investorer kunne investere i f.eks. danske aktier i euro på lige fod med andre aktier. Dette vil kunne gøre investeringer i virksomheder og arbejdspladser placeret i Danmark mere attraktive.

    Lovændringen vil således kunne bidrage til, at dansk erhvervsliv får nye og bedre muligheder for at fremskaffe kapital.

    Med adgangen til såvel regnskabsaflæggelse som selskabskapital i euro vil det tilsvarende være lettere for internationale virksomheder, der opererer i euro, at oprette datterselskaber i Danmark uden at skifte valuta.

    Forslaget tilstræber således at sikre, at virksomheder placeret i Danmark ikke unødigt taber konkurrenceevne i forhold til virksomheder i andre EU-lande, hvor kapital kan angives i euro, når den fælles valuta indføres den 1. januar 1999. Dermed vil Danmark stå bedre rustet i konkurrence om at tiltrække investeringer og kapital.

    Som det er tilfældet med regnskabsaflæggelse giver lovforslaget en valgmulighed mellem danske kroner og euro. Hermed vil det være virksomheden, der vælger hvilken valuta, som forretningsmæssigt er mest hensigtsmæssig for virksomheden.

4. Meddelelser til offentlige myndigheder

    Med lovforslaget åbnes der for regnskabsføring i fremmed valuta, dog foreløbig kun i euro. Oplysninger til danske myndigheder, herunder til told- og skattemyndigheder, fra regnskaber i fremmed valuta skal dog fortsat gives i dansk mønt.

    Den danske krone har igennem mange år været stabil over for D-marken og de øvrige kerne-valutaer i EMS. Denne stabilitet ventes videreført med euroen som ankervaluta. Med en fastkurspolitik over for euro sikres, at beskatning af en virksomhed ud fra en bogføring i euro vil være i nær overensstemmelse med beskatningen af samme virksomhed, såfremt bogføringen havde været ført i danske kroner.

    Omregning fra euro til danske kroner foregår som udgangspunkt ved anvendelsen af løbende fastsatte standardkurser i henhold til bogføringsloven. Derudover kan skatteministeren fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt til danske skatte- og afgiftsmyndigheder.

5. Konsekvensrettelser fra ecu til euro

    Dansk lovgivning er allerede indrettet efter, at der findes fremmede valutaer, og lovgivningen opfylder de internationale konventioner på disse områder. Set fra en dansk lovgivningssynsvinkel er euroen en ny fremmed, konvertibel valuta, der erstatter en række eksisterende europæiske valutaer, jf. Rådets forordning nr. 1103/97 om visse bestemmelser vedrørende indførelsens af euroen.

    I de danske lovtekster erstattes henvisning til ECU med euro.

6. Høring

    Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer:

    Advokatrådet, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Privestor, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser, FTF, Fødevareministeriet, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden, Investerings Forenings Rådet Justitsministeriet, KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S, Realkreditrådet, Lokale Pengeinstitutter, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Værdipapircentralen.

7. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

    Lovforslaget forventes at medføre en éngangsudgift for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på ca. 7 mio. kr. til tilretning af edb-systemet med henblik på at kunne inddatere aktie- og anpartskapital mv. i euro og andre fremmede valutaer.

    Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

8. Erhvervsmæssige konsekvenser

    De erhvervsmæssige konsekvenser af de ændringer, der vedrører euro i forslaget til ny bogføringslov, anses for behandlet sammen med dette lovforslag.

    Lovforslaget har været forelagt alle aktie- og anpartsselskaber i Erhvervsministeriets Testpanel med 5 ansatte eller derover.

    Lovforslaget indfører en mulighed for regnskabsaflæggelse og kapitalangivelse i euro, og medfører derfor ingen tvungne administrative byrder.

    Hovedparten af virksomhederne vurderer, at lovforslaget vil være administrativt neutralt, idet de vurderer, at deres administration ikke vil blive berørt af lovforslagets ændringer.

    Enkelte virksomheder har vurderet, at lovforslaget medfører løbende administrative lettelser, da det bliver lettere at sammenligne regnskaber, og da afregning og regnskabsaflæggelse kun behøver at ske i en valuta.

    I det omfang virksomhederne benytter sig af regnskabsaflæggelse og kapitalangivelse i euro, kan dette have administrative omkostninger både i form af éngangsudgifter og løbende udgifter, hvilket også nogle virksomheder i testpanelet har tilkendegivet.

    Lovforslaget medfører, at virksomhederne får lettere adgang til det nye euro-kapitalmarked, da det bliver mere enkelt for virksomhederne i Danmark at finansiere sig gennem værdipapirudstedelse på euro-kapitalmarkedet. Lovforslaget vil dermed kunne medvirke til at give virksomhederne i Danmark adgang til billigere kapital.

    Udenlandske investorer vil herudover nemmere kunne vurdere virksomheder i Danmark med henblik på långivning og investering, i det omfang regnskaber og selskabskapital er i euro.

    Derudover vil lovforslaget gøre det lettere for internationale virksomheder fra euro-området at oprette datterselskaber i Danmark og dermed tiltrække udenlandsk kapital samt give en større fleksibilitet og mindske konkurrencemæssige ulemper for virksomheder i Danmark.

9. Forholdet til EU-retten

    Rådets forordning nr. 1103/97 om visse bestemmelser vedrørende indførelsens af euroen, der gælder for alle EU-lande, herunder Danmark, trådte i kraft den 20. juni 1997. Forordningen fastslår at:

Navnet på den fælles valuta er euro;

Som hovedregel erstatter Euro ECU i forholdet én til én fra den 1. januar 1999 i relevant lovgivning og i retsforhold;

Indførelsen ændrer ikke på kontraktsbetingelser i øvrigt, medmindre andet er aftalt;

Der omregnes mellem deltagende valutaer og euro med omregningskurser med seks betydende cifre, og der omregnes altid via euro og ikke direkte med bilaterale kurser mellem deltagende landes oprindelige nationale valutaer;

Der kan ved omregninger mellem deltagende valutaer og euro afrundes til mindst 3 decimaler.

    Den nævnte forordning gælder for alle EU-lande, herunder Danmark. Forordningen fortrænger uden videre modstridende danske lovbestemmelser, og det er derfor i princippet unødvendigt i lovbestemmelser at ændre ECU til euro. Af ordensmæssige grunde er det imidlertid fundet naturligt, at ændre i de danske lovtekster, hvor der er en henvisning til ECU.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

    Den ny affattelse af § 5 a, stk. 1, medfører, at beløbene i årsregnskabet, årsberetningen og koncernregnskabet kan anføres i euro i stedet for i danske kroner. Der kan således aflægges årsregnskab i euro. Dette gælder for alle virksomhedstyper, der omfattes af årsregnskabsloven og altså ikke kun aktie- og anpartsselskaber.

    Det foreslås samtidigt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen generelt kan tillade, at beløbene i årsregnskabet, årsberetningen og koncernregnskabet anføres i en anden valuta end euro eller danske kroner. Afgørende for, om andre valutaer kan tillades, vil være, om der består en tilsvarende grad af stabilitet mellem den pågældende valuta og euro som mellem danske kroner og euro. Det vil umiddelbart forudsætte, at den pågældende valuta får en tilsvarende tæt tilknytning til euro i ERM2 som den danske krone. Det er samtidigt fundet naturligt at præcisere, at eventuelle halvårsrapporter og finansieringsanalyser m.v. skal udarbejdes i samme valuta som selve årsregnskabet. Der er dog ikke krav om, at selskaber i et koncernforhold skal angive beløb i samme valuta. Dog forudsættes, at koncernens regnskabsvaluta svarer til moderselskabets, jf. forudsætningsvis § 16, stk. 1 - 2 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 788 af 29. august 1996. Det skal i øvrigt bemærkes, at udtrykket »finansieringsanalyse« er ved at gå af brug til fordel for det teknisk set mere korrekte udtryk »pengestrømsopgørelse«. En eventuel ændring af terminologien vil afvente den igangværende revision af årsregnskabsloven.

    Hvis et selskab vil anføre beløbene i en tilladt anden valuta, kræves det, at valutaen er relevant for selskabet. Relevansbetingelsen er den samme som i forslaget til ny bogføringslov (forventes genfremsat i oktober 1998), hvor virksomheden kan bogføre i en relevant fremmed valuta. En fremmed valuta er eksempelvis relevant for selskabet, når hovedparten af selskabets transaktioner foregår i valutaen. Relevanskravet gælder ikke for danske kroner og euro, som efter 1. pkt. altid anses som relevante.

    I stk. 2 bestemmes det, at det kun i særlige tilfælde er muligt at ændre den valuta, som beløbene anføres i. Dette gælder alle valutaer, altså også danske kroner og euro. Det gælder dog ikke første gang, selskabet beslutter at gå fra regnskabsaflæggelse m.v. i danske kroner til euro eller anden tilladt valuta. Her vil selskabet kunne skifte valuta uden videre. Ved efterfølgende ændring vil det dog kræves, at der skal være tale om »særlige tilfælde«, hvilket også gælder, hvis selskabet ønsker at gå tilbage til regnskabsaflæggelse m.v. i danske kroner. Bestemmelsen indføres for at undgå, at et selskab skifter valuta fra år til år og dermed blandt andet vanskeliggør sammenligningen af årsregnskaberne m.v. over en årrække. Det forudsættes dog, at sammenligningstal så vidt muligt tilpasses den nye regnskabsvaluta, jf. årsregnskabsbekendtgørelsens § 3.

    Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne foreligge, når selskabet omfattes af en koncern, hvor valutaen, som anvendes ved transaktioner koncernvirksomhederne imellem, er en anden. Et andet eksempel kunne være, hvis hovedparten af selskabets transaktioner er gået fra at foregå i én valuta til en anden valuta.

    Det vil ifølge stk. 3 stadig være muligt at supplere med talmæssige oplysninger i fremmed valuta. Som en konsekvens af ændringen i stk. 1 er det naturligt at udvide denne mulighed til også at kunne supplere med beløb i danske kroner, hvor regnskabet opstilles i euro eller anden tilladt valuta.

Til § 2

Til nr. 1

    Ændringen medfører, at aktiekapitalen kan angives i euro i stedet for danske kroner.

    Det foreslås samtidigt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen generelt kan tillade, at aktiekapitalen angives i en anden valuta end danske kroner eller euro. Afgørende for, om andre valutaer kan tillades, vil være, om der består en tilsvarende grad af stabilitet mellem den pågældende valuta og euro som mellem danske kroner og euro. Det vil umiddelbart forudsætte, at den pågældende valuta får en tilsvarende tæt tilknytning til euro i ERM2 som den danske krone.

    I aktieselskabsloven findes der enkelte bestemmelser, hvor der er beløbsangivelser i danske kroner i henseende til selskabets aktiekapital. Det drejer sig om § 28 a, stk. 1, nr. 1, § 48, stk. 4, og § 126, stk. 1. De nævnte bestemmelser og eventuelle andre lignende bestemmelser i særlovgivningen finder anvendelse, uanset om selskabet angiver kapitalen i anden valuta end danske kroner.

    Overgang fra danske kroner til euro eller eventuelt anden fremmed valuta eller omvendt vil kræve, at selskabets vedtægter ændres, hvorfor beslutningen skal træffes på en generalforsamling. Det kan i forbindelse med en overgang være nødvendigt at foretage en kapitalforhøjelse eller -nedsættelse som følge af de afrundingsproblemer, der kan opstå i forbindelse med omregningen til anden valuta.

    Et selskab vil frit kunne beslutte, at kapitalen skal angives i euro eller gå tilbage til at angive kapitalen i danske kroner.

    Der kan dog vise sig et behov for at fastsætte betingelser for adgangen til at skifte valuta. Eksempelvis kan det give anledning til betænkeligheder, hvis et selskab ofte med korte mellemrum skifter mellem at angive kapitalen i fremmed valuta og i danske kroner, da selskabets kapitalforhold herved kan blive uigennemskuelige og usammenlignelige over en periode.

    Det foreslås derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får mulighed for at udstede nærmere regler om betingelserne for, at aktiekapitalen kan angives i en fremmed valuta - eller i danske kroner, hvor aktiekapitalen i forvejen angives i en fremmed valuta.

Til nr. 2

    Med den foreslåede ændring af aktieselskabslovens § 161, stk. 3, gives der mulighed for at straffe for overtrædelse af de bestemmelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte udstede for at tillade, at kapitalen kan angives i andre valutaer.

Til § 3

Til nr. 1

    Ændringen medfører, at anpartskapitalen kan føres i euro i stedet for danske kroner.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1.

    I anpartsselskabsloven findes der som i aktieselskabsloven enkelte bestemmelser, hvor der er beløbsangivelser i danske kroner i henseende til selskabets anpartskapital. Det drejer sig om § 17, stk. 1, § 52, stk. 1, og § 62, stk. 1. De nævnte bestemmelser og eventuelle andre lignende bestemmelser i særlovgivningen finder anvendelse, uanset om selskabet angiver kapitalen i anden valuta end danske kroner.

Til nr. 2

    Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 2.

Til § 4

    Det præciseres med forslaget, at skattemæssige opgørelser og opgørelser af AM-bidrag kan foretages på grundlag af regnskabsføring i fremmed valuta efter reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven. Dette indebærer en accept af, at den anvendelse af standardkurser, der tillades efter bogførings- og årsregnskabsloven, med deraf følgende unøjagtigheder i registreringerne, kan lægges til grund for skattemæssige opgørelser og opgørelser af AM-bidrag.

    Det fastholdes dog, at de pligtmæssige oplysninger, der skal gives danske skattemyndigheder, skal gives i dansk mønt. Det kan eksempelvis være selvangivelse, lønoplysninger om indeholdt A-skat eller AM-bidrag, eller afgivelse af kontroloplysninger efter anmodning. Afgives pligtmæssige oplysninger i anden mønt end dansk, anses oplysningerne for ikke at være afgivet.

    De pligtmæssige oplysninger, skattemyndighederne modtager om en skattepligtig, hidrører ofte fra mange kilder. Endvidere bruges pligtmæssige oplysninger ofte til en skattemæssig fastlæggelse af mellemværender mellem forskellige skattepligtige. Sådanne krav til umiddelbar sammenlignelighed gør, at omregningen i en række tilfælde skal ske efter mere nuancerede regler end anvisningerne i bogførings- og årsregnskabsloven. Derfor er der behov for administrativt at kunne fastsætte særlige regler for omregning af oplysninger fra et regnskab i fremmed valuta til pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.

    Det foreslås derfor, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler for omregning af oplysninger fra et regnskab i fremmed valuta til pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Derimod kan bemyndigelsen ikke anvendes til at fastsætte regler for regnskabsføring i fremmed valuta. Forsætlig eller groft uagtsom undladelse af at efterkomme de af skatteministeren fastsatte regler straffes med bøde.

Til § 5

    Ifølge regler fastsat i medfør af momslovens § 55 og gældende administrative praksis på momsområdet skal fakturabeløb angivet i fremmed valuta omregnes til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet, men i stedet for dagskursen kan for EU-handel anvendes en periodisk kurs, der gælder for en periode på højst en måned.

    Efter forslaget kan regnskabet føres i fremmed valuta efter reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven. Samtidig bemyndiges skatteministeren til i overensstemmelse med EU s regler herom at fastsætte nærmere regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelserne af afgiftstilsvar i dansk mønt, således at der ved omregningen kan anvendes en periodisk kurs. Derimod kan bemyndigelsen ikke anvendes til at fastsætte regler for regnskabsføring i fremmed valuta.

Til § 6 - § 9

    Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelser af afgiftstilsvar eller den afgiftspligtige værdi i dansk mønt. Derimod kan bemyndigelsen ikke anvendes til at fastsætte regler for regnskabsføring i fremmed valuta.

Til § 10 - § 14

    Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af, at ECU erstattes med euro, jf. Rådets forordning nr. 1103/97 om visse bestemmelser vedrørende indførelsen af euroen.

Til § 15

    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999 samtidig med euroens introduktion. § 1 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

    Med hensyn til § 2 og § 3 foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte det nærmere tidspunkt for ikrafttræden, idet ændringerne i § 2 og § 3 nødvendiggør ændringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-system. Dette forventes at kunne ske i løbet af 1. halvår 1999.

Til §16

Færøerne og Grønland

    Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens §§ 1-3 og §§ 10-12 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes forhold tilsiger.

    

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

   

§ 1

   

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996 foretages følgende ændring:

   

1. § 5 a affattes således:

    

§ 5 a. I årsregnskaber, årsberetninger og koncernregnskaber, der udarbejdes efter bestemmelserne i denne lov, skal beløbene anføres i danske kroner.

 

    »§ 5 a. I årsregnskaber, årsberetninger og koncernregnskaber samt halvårsrapporter, finansieringsanalyser m.v., der udarbejdes efter bestemmelserne i denne lov, skal beløbene anføres i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at beløbene anføres i andre valutaer. Et selskab må kun anføre beløbene i en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilladt anden valuta, hvis denne er relevant for selskabet.

    Stk. 2. Årsregnskab, årsberetning eller koncernregnskaber kan suppleres med talmæssige oplysninger, der er anført i ecu eller fremmed valuta til den omregningskurs, der gjaldt på balancetidspunktet. Omregningskursen anføres.

 

    Stk. 2. Et selskab må kun i særlige tilfælde ændre den valuta, hvori beløbene anføres, i de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede årsregnskaber m.v. Dette gælder dog ikke den første gang, selskabet ændrer valuta.

   

    Stk. 3. De i stk. 1, 1. pkt., omhandlede årsregnskaber m.v. kan suppleres med talmæssige oplysninger, der er anført i danske kroner eller fremmed valuta til den omregningskurs, der gjaldt på balancetidspunktet. Omregningskursen anføres.«.

   

§ 2

   

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 20. juni 1996 foretages følgende ændringer:

   

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. - 4. pkt.:

    

§ 1. - - -

    Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst 500.000 kr.

 

 

    »Aktiekapitalen skal angives i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at aktiekapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive aktiekapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted.«.

§ 161. - - -

    Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 28 d, § 41 a, § 154, stk. 2, 2. og 4. pkt., eller § 178, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

- - -

 

 

2. I § 161, stk. 3, indsættes efter »i medfør af«: »§ 1, stk. 3, 4. pkt.,«.

   

§ 3

   

I lov nr. 378 af 22. maj 1996 om anpartsselskaber foretages følgende ændringer:

   

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. - 4. pkt.:

    

§ 1. - - -

    Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital (indskudskapital) på mindst 125.000 kr.

- - -

 

    »Anpartskapitalen skal angives i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at anpartskapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive anpartskapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted.«.

§ 79. - - -

    Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf. aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

- - -

 

2. I § 79, stk. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 1, stk. 3, 4. pkt.,«.

   

§ 4

   

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1998, foretages følgende ændringer:

   

1. Efter § 3 B indsættes:

   

    »§ 3 C. Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven.

   

    Stk. 2. Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.«.

2. I § 17 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme skatteministerens bestemmelser efter § 3 c, stk. 2, 2. pkt.«

   

§ 5

   

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

§ 55. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring.

 

1. I § 55 indsættes som 2. pkt.:

    »Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven.«.

    2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

     
   

2. I § 55, 2. pkt., der bliver § 55, 3. pkt., indsættes efter »regnskabsføring«: », og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt«.

   

§ 6

   

I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 21. august 1998, foretages følgende ændring:

   

1. I § 10 indsættes som stk. 4:

   

    »Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.«.

   

§ 7

   

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 417 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

   

1. I § 8 indsættes som stk. 2:

   

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.«.

§ 26. Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i udlandet, udgør afgiften for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte varer 27/73, for de i § 1, stk. 1, nr. 3-6, nævnte varer 13/87 og for de i § 7, stk. 1, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt6 eventuel told. For beregningen af den nævnte værdi gælder de i § 31, stk. 1, 2. pkt., i merværdiafgiftsloven fastsatte bestemmelser.

 

2. I § 26 indsættes som 3. pkt.:

    »Bestemmelsen i denne lovs § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«.

     
   

§ 8

   

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 25. juni 1997, foretages følgende ændring:

§ 20. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven, herunder regnskabsbestemmelser, og foreskrive kontrolforanstaltninger.

 

1. I § 20 indsættes som 2. pkt.:

    »Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelse af afgiftstilsvaret i dansk mønt.«.

     
   

§ 9

   

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997, som senest ændret ved lov nr. 436 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

§ 8. - - -

 

1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

   

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.«.

   

    Stk. 2 - 7 bliver herefter stk. 3 - 8.

    

Stk. 7 De i stk. 6 nævnte fradrag i den afgiftspligtige værdi er betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.

 

2. I § 8, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

§ 9. - - -

 

3. I § 9, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og 2« til: »§ 8, stk. 1 og 3«.

    Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 2, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt forhandleravancen nedsættes til under 5 pct. forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet forhandleravance på 5 pct. og den faktiske forhandleravance. Forhandlere underretter de statslige told- og skattemyndigheder om afvigelser fra den anmeldte pris.

    - - -

   
   

§ 10

   

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 1 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

§ 3. En banks aktiekapital skal mindst udgøre et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ECU. Den tegnede aktiekapital skal være indbetalt, inden banken registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det samme gælder ved forhøjelse af aktiekapitalen. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan ikke finde sted.

 

1. I § 3 og § 4 a, ændres »ECU« til: »euro«.

§ 4 a. I en andelskasse skal der være indbetalt en andelskapital på mindst et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ECU. Antallet af andelshavere skal være mindst 50, der hver skal indbetale mindst 1.000 kr.

   

    Stk. 2. Finanstilsynet kan efter en konkret vurdering tillade en mindre indbetalt andelskapital, dog ikke under et beløb svarende til modværdien af 1 mio. ECU, såfremt andelskassen i sine vedtægter har begrænset sig til kun at have forretningssteder i én bestemt kommune.

   

§ 7 g. - - -

 

2. I § 7 g, stk. 2 og 3, ændres »ecu« til: »euro«.

    Stk. 2. For kreditinstitutter omfattet af § 7 d gælder, at såfremt aktier, der den 1. juni 1996 ejes af personer, der den 1. januar 1987 havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer, ved aftale overdrages til eje, og såfremt kreditinstituttets aktiekapital ikke andrager et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ECU, skal aktiekapitalen senest 3 måneder efter overdragelsen forhøjes til mindst et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ecu. Såfremt forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist, er erhververen af de aktier, der er omfattet af § 4 b, stk. 2, nr. 2, i den indtil 1. juni 1996 gældende lov om visse kreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 19. august 1992, pligtig straks at tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved overdragelse til andre personer, som den 1. januar 1987 havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.

   

    Stk. 3. Overtages kontrollen med et kreditinstitut, der er omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal aktiekapitalen senest 3 måneder efter overtagelsen forhøjes til mindst et beløb svarende til 5 mio. ecu og instituttet omdannes til et pengeinstitut.

   
   

§ 11

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 og § 2 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:

§ 3. - - -

 

1. I § 3, stk. 2 og 3 og § 25, stk. 2, ændres »ecu« til: »euro«.

    Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønskes at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte tjenesteydelser skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 1 mio. ecu.

 

 

 

    Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 300.000 ecu.

    - - -

   

§ 25. - - -

   

    Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber omfattet af § 3, stk. 3, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber inden 3 år efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af mindst 150.000 ecu og senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst 300.000 3cu. Stk. 1 gælder heller ikke for børsmæglerselskaber, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 2. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber senest den 1. juli 1996 svare til modværdien af mindst 730.000 ecu og senest den 1. januar 1997 svare til modværdien af mindst 1 mio. ecu.

   

- - -

   
   

§ 12

   

I lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge foretages følgende ændring:

§ 4. - - -

 

1. § 4, stk. 2 og § 5, stk. 1, ændres »ecu« til: »euro«.

    Stk. 2. For fysiske eller juridiske personer, der ikke omfattes afr stk. 1, gælder kravet om legitimation enhver transaktion på beløb svarende til modværdien af 15.000 ecu eller derover. Legitimationskravet gælder, uanset om transaktionen udføres i en eller i flere operationer, hvis der synes at være en indbyrdes forbindelse.

   

- - -

   

§ 5. Livsforsikringsselskaber og pensionskasser kan uanset bestemmelsen i § 4 undlade at kræve legitimation i forbindelse med forsikringsaftaler, hvis den årlige præmie er på et beløb svarende til modværdien af 1.000 ecu eller derunder, eller hvis en engangspræmie er på et beløb svarende til modværdien af 2.500 ecu eller derunder, jf. dog § 6. For pensionsforsikringsaftaler, der indgås i medfør af arbejdskontrakt eller den forsikredes erhvervsmæssige virksomhed, kan legitimationskrav ligeledes undlades, forudsat at aftalerne ikke indeholder en tilbagekøbsklausul eller kan anvendes som sikker for lån.

   

- - -

 

§ 13

   

I lov nr. 956 af 22. november 1994 om afgift af vejbenyttelse, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 979 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag af den modværdi i danske kroner af ECU, som var gældende den første hverdag i oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.

 

1. I § 4, stk. 1, ændres »ecu« til: »euro«.

- - -

   
   

§ 14

   

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 3. april 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 421 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:

§ 4 a. - - -

 

1. I § 4 a, stk. 4, ændres »ecu« til: »euro«.

    Stk. 4. Grundlaget for regulering efter stk. 2 er de afgiftssatser i ecu, som fremgår af bilaget til Rådets direktiv 93/89/EØF af 25. oktober 1993. Skatteministeren offentliggør regulering af afgiftssatser ved bekendtgørelse i Lovtidende.

   

- - -

   
     

     

 

Officielle noter

    i De 11 lande er: Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Portugal, Irland, Luxembourg, Finland og Østrig.

ii Kontaktudvalget om den fælles valuta og Danmark var repræsenteret ved arbejdsmarkedets parter, relevante organisationer, den finansielle sektor, ministerier og Danmarks Nationalbank.