Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Fremsat den 16. marts 2000 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om stormflod og stormfald

 

Kapitel 1

Lovens område mv.

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes

1) erstatning for skader forårsaget af stormflod og

2) tilskud til gentilplantning med robust skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald.

§ 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.

    Stk. 2. Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svarende til mindst ét års hugst i de ramte områder.

    Stk. 3. Afgørelse af, om der har været stormflod eller stormfald i et område på et givet tidspunkt, træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystinspektoratet henholdsvis Miljø- og Energiministeriet.

    Stk. 4. Stormrådet træder sammen hurtigst muligt, efter en stormflods- henholdsvis stormfaldssituation er indtruffet.

§ 3. Tilskud i henhold til § 1, nr. 2, kan alene ydes til private ejere.

    Stk. 2. En privat ejer kan være en person, et selskab, en fond, forening eller lignende. Den private ejer må ikke have indgået driftsoverenskomst med det offentlige.

    Stk. 3. Såfremt det areal, der ydes tilskud til, ejes af flere personer, udbetales tilskud til den, der over for Stormrådet kan godtgøre at repræsentere hele ejerkredsen.

    Stk. 4. I forbindelse med ejerskifte kan den nye ejer overtage rettigheder og forpligtelser ifølge tilsagnet om tilskud.

Kapitel 2

Erstatning for skader forårsaget af stormflod

§ 4. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 24 og § 26, stk. 3.

    Stk. 2. Erstatning ydes dog ikke for

1) fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et her i landet koncessioneret selskab,

2) fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade,

3) løsøre i kældre og i rum under terræn,

4) indirekte tab eller

5) skader på jord.

§ 5. Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den, der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller går til grunde.

§ 6. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes en selvrisiko.

    Stk. 2. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på

1) en- og tofamiliehuse og

2) privat indbo.

    Stk. 3. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på

1) andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, og

2) andet løsøre, herunder varelagre og inventar.

§ 7. Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan ud over selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde, såfremt

1) bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig risiko for skader forårsaget af stormflod, og skadelidte efter forholdene eller oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette,

2) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået,

3) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer, dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået,

4) løsøre er anbragt i de under nr. 1-3 anførte bygninger eller på steder, hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den skade, der er indtruffet,

5) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller begrænse den skade, der er indtruffet, eller

6) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.

§ 8. En skade forårsaget af stormflod, jf. § 2, stk. 1, skal af forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet senest 2 måneder efter skadens indtræden.

    Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader forårsaget af stormflod.

    Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til forsikringsselskabet. Selskabet indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger til Stormrådet.

    Stk. 4. Stormrådets afgørelse meddeles forsikringstageren.

§ 9. Stormrådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give pålæg til skadelidte som følge af stormflod, ligesom Rådet over for offentlige myndigheder kan stille forslag om foranstaltninger, som Rådet anser for påkrævede for at begrænse følgerne af stormflod.

§ 10. Stormrådet foretager erstatningsudbetalingen.

    Stk. 2. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Tilskud til genopbygning af privat fredskov efter stormfald

§ 11. Al privat fredskov, der er træbevokset eller midlertidigt ubevokset, skal være dækket af en basisforsikring mod stormfald. Der er ikke krav om forsikring for ejendomme med under 5 ha fredskov, jf. dog § 12, stk. 1 og 3.

    Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med miljø- og energiministeren og Forsikring & Pension nærmere regler til gennemførelse af stk. 1.

§ 12. Stormrådet yder efter ansøgning tilskud til fredskovsarealer, der er ramt af fladefald, og som er omfattet af en basisforsikring. Arealet skal dog senest være fredskovspligtigt på tidspunktet for udbetaling af første rate af tilskuddet.

    Stk. 2. Ved fladefald forstås, at der som følge af kraftig vindpåvirkning på et areal er væltet eller knækket træer i et omfang svarende til, hvad der på fredskovspligtige arealer udløser pligt til at gentilplante arealet.

    Stk. 3. Skovarealer, der ikke er fredskovspligtige, og som ikke er ramt af stormfald ved lovens ikrafttræden, samt fredskovspligtige arealer under 5 ha kan blive omfattet af loven, hvis arealet inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren, jf. stk. 5, er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Efter fristens udløb kan de nævnte arealer kun blive omfattet af loven ved ejerskifte, og hvis arealet dækkes af en basisforsikring inden en frist efter ejerskiftet. Denne frist fastsættes af økonomiministeren.

    Stk. 4. Ikke-fredskovspligtige skove, der etableres efter lovens ikrafttræden, kan blive omfattet af loven, hvis de er dækket af en basisforsikring mod stormfald senest på det tidspunkt, hvor skoven udsættes for stormfald.

    Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter regler om, hvornår arealer nævnt i stk. 1 og arealer nævnt i stk. 3, som ønskes omfattet af loven, herunder ved ejerskifte, skal vare omfattet af en basisforsikring.

§ 13. Stormrådet yder tilskud til den del af det stormfaldsramte areal, som overstiger 1/60 af skovens bevoksede areal inklusive de midlertidigt ubevoksede arealer, dog kun til fladefald på mindst 0,5 ha for den enkelte skov.

    Stk. 2. Tilskud ydes til gentilplantning. Som led i gentilplantningen ydes tilskud til oprydning, hegn, omkostninger som skyldes særlige hensyn til fortidsminder, udarbejdelse af tilplantningsplaner og lokalitetskortlægning.

    Stk. 3. Til arealer, der som led i gentilplantningen udlægges til fri succession eller som ubevoksede, kan der kun ydes tilskud til oprydning.

    Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til et areal, hvortil der allerede modtages tilskud fra det offentlige til de i stk. 2 nævnte foranstaltninger.

    Stk. 5. Stormrådets afgørelse meddeles ansøgeren.

    Stk. 6. Tilskud udbetales af Stormrådet.

§ 14. Tilskuddet udbetales i to rater:

1) Første rate vedrører oprydning af arealet, og udbetaling sker samtidig med afgørelsen om tilskud.

2) Anden rate vedrører udgifter til gentilplantning, og udbetaling sker, når gentilplantningen er afsluttet.

§ 15. Stormrådet fastsætter efter udtalelse fra Miljø- og Energiministeriet for hver stormfaldsbegivenhed, jf. § 2, stk. 2, tilskudssatsernes størrelse.

§ 16. Stormfald på private arealer skal af forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet senest 2 måneder efter stormfaldet. Selskabet videresender en kopi af anmeldelsen med eventuelle bemærkninger til Stormrådet.

    Stk. 2. Ansøgning om tilskud sendes til Stormrådet inden for en frist, som fastsættes af Rådet. Ansøgning om tilskud til fladefald på mindst 5 ha skal være vedlagt en tilplantningsplan. Tilplantningsplanen skal godkendes af miljø- og energiministeren.

    Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren og Stormrådet fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration samt delegation af beføjelser i forbindelse hermed til miljø- og energiministeren. Der kan herunder fastsættes regler om afgrænsning af de arbejder og de udgifter, hvortil der kan ydes tilskud, om ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, meddelelse om tilsagn om tilskud, ændring af meddelte tilsagn, udbetaling af tilskud, regnskaber, revision, afrapportering, kontrol og tilsyn.

Kapitel 4

Kontrol, tilsyn, misligholdelse mv. af stormfaldsordningen

§ 17. Tilsynsmyndigheden, jf. § 16, stk. 3, påser, at lovens regler om tilskud til fredskov og regler udarbejdet i henhold til § 16, stk. 3, overholdes.

§ 18. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger, hvortil der er givet tilskud efter loven, kan tilsynsmyndigheden eller den, som tilsynsmyndigheden bemyndiger dertil, til enhver tid besigtige ejendomme, hvortil der er ydet tilskud. Besigtigelsen kan ske uden retskendelse men mod behørig legitimation. På tilsvarende måde har tilsynsmyndigheden eller den, som er bemyndiget dertil, adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer mv., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for så vidt angår oplysninger om tilskuddet.

    Stk. 2. Ejeren eller brugeren af en ejendom, hvortil der ydes tilskud efter loven, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden

1) udlevere oplysninger om forholdene på ejendommen, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, der har betydning for lovens administration, og

2) yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse.

    Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den i stk. 1 nævnte kontrol. Økonomiministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

    Stk. 4. Modtageren af tilskud skal, indtil sidste rate af tilskuddet er udbetalt, på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for at modtage tilskud fortsat opfyldes.

    Stk. 5. Modtageren af tilskud skal, indtil sidste rate af tilskuddet er udbetalt, underrette tilsynsmyndigheden, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere opfyldes.

    Stk. 6. Tilsynsmyndigheden kan indhente oplysninger fra og samkøre offentlige og private registre, herunder i elektronisk form, med henblik på at kontrollere skovens omfang på den enkelte ejendom, om skoven er fredskovspligtig, og om ejeren har betalt den lovpligtige basisforsikring.

§ 19. Stormrådet kan efter udtalelse fra tilsynsmyndigheden bestemme, at afgørelsen, om tilskud helt eller delvist bortfalder, og at beløb, der er udbetalt i tilskud efter loven eller efter regler, der er fastsat i henhold til loven, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis

1) modtageren af tilskud har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,

3) modtageren af tilskud tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter § 16, stk. 3, eller pligter i medfør af § 18, stk. 2, 4 og 5, eller

4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter Stormrådets skøn er væsentligt ændrede.

    Stk. 2. Økonomiministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte regler om tilbagebetaling i henhold til stk. 1, herunder om beregningen af renter.

§ 20. Økonomiministeren kan efter forhandling med Stormrådet og Miljø- og Energiministeriet fastsætte regler om, at en støtteansøger i en periode kan udelukkes fra støtte efter de af lovens støtteordninger, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1257/99 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger, hvis støttemodtageren med forsæt eller ved grov uagtsomhed har afgivet urigtige oplysninger af betydning for modtagelsen af støtte efter lovens støtteordninger eller andre støtteordninger i nævnte forordning.

Kapitel 5

Stormrådet

§ 21. Der nedsættes et stormråd bestående af en formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 8 andre medlemmer samt suppleanter for disse. Rådets formand udnævnes af økonomiministeren, der i øvrigt til medlemmer af Rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder og organisationer: Økonomiministeriet (næstformand), Trafikministeriet, Justitsministeriet, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening. Endvidere udnævnes, efter drøftelser med Miljø- og Energiminsteriet, et medlem med skovteknisk kendskab.

    Stk. 2. Repræsentanterne for Forbrugerrådet og Amtsrådsforeningen i Danmark deltager ikke i behandlingen af sager vedrørende stormfald, jf. kapitel 3. Medlemmet med skovteknisk kendskab deltager ikke i behandlingen af sager vedrørende stormflod, jf. kapitel 2.

    Stk. 3. Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, foretages den kun med virkning til periodens udløb.

    Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter Stormrådets forretningsorden.

§ 22. Den daglige administration varetages af Stormrådet med bistand af et sekretariat. Sekretariatet fungerer samtidig som sekretariat for Rådet.

    Stk. 2. Stormrådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets arbejde, herunder samarbejdet med Miljø- og Energiministeriet, taksationens udførelse og beregningen af erstatning vedrørende stormflod.

    Stk. 3. Stormrådet kan efter behov anvende fremmed bistand.

    Stk. 4. Stormrådet kan i det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er indtruffet.

    Stk. 5. Stormrådet fastsætter efter forhandling med økonomiministeren nærmere bestemmelser om betaling for sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse og for fremmed bistand, herunder bistand fra Miljø- og Energiministeriet.

    Stk. 6. Stormrådet aflægger beretning om sin virksomhed.

§ 23. Stormflods- og stormfaldspuljens midler anbringes i Danmarks Nationalbank til forvaltning efter nærmere aftale mellem Stormrådet og Nationalbanken.

    Stk. 2. Stormrådet aflægger et årligt regnskab, der revideres af en statsautoriseret revisor og indsendes til økonomiministeren.

    Stk. 3. Økonomiministeren har adgang til Stormrådets regnskabsmateriale, herunder revisionsprotokollater mv.

    Stk. 4. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsførelsen.

    Stk. 5. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets arbejde, taksationerne, fremmed bistand, herunder bistand fra Miljø- og Energiministeriet og information over for mulige ansøgere om tilskudsmulighederne og de tilknyttede regler afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.

Kapitel 6

Finansiering

§ 24. Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på fast ejendom eller for løsøre, skal opkræve en afgift pr. police.

    Stk. 2. Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der dækker skader forårsaget af stormflod.

    Stk. 3. Afgiften udgør årligt 20 kr. pr. police og opkræves sammen med den første præmieopkrævning i kalenderåret.

    Stk. 4. Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til denne lov.

§ 25. Forsikringsselskaberne skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til Stormrådet anmelde størrelsen af det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. § 6. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.

    Stk. 2. Det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatter de afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.

    Stk. 3. Forsikringstagere, der på eget initiativ tegner forsikringer mod brand i udlandet, skal selv foretage den i stk. 1 nævnte anmeldelse.

§ 26. Et selskabs eller de i § 25, stk. 3, nævnte forsikringstageres forfaldne afgiftsbeløb for en måned skal indbetales til Stormrådet inden udgangen af den følgende måned.

    Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 20 kr.

    Stk. 3. Der kan ikke ydes erstatning til en forsikringstager som nævnt i § 25, stk. 3, der ikke har foretaget anmeldelse og indbetaling efter reglerne i stk. 1 og § 25, stk. 3.

§ 27. Staten garanterer for ordningens forpligtelser efter denne lov.

    Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i stormflods- og stormfaldspuljen ikke de administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges økonomiministeren til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til stormflods- og stormfaldspuljen.

    Stk. 3. Udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.

    Stk. 4. Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.

    Stk. 5. Den midlertidige forhøjelse af afgiften træder i kraft ved udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår, hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt.

Kapitel 7

Lagring af træ samt stormflodsvarsling

§ 28. Stormrådet beslutter, om der efter en stormfaldsbegivenhed, jf. § 2, stk. 2, dækkes omkostninger til lagring af stormfældet træ fra statens skove efter ansøgning fra Miljø- og Energiministeriet. I givet fald afholdes omkostningerne hertil af stormflods- og stormfaldspuljen.

§ 29. Kystinspektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut forestår stormflodsvarsling og yder efter anmodning bistand til Stormrådet.

    Stk. 2. Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.

    Stk. 3. Beslutning om ændringer i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførelse, som medfører væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af stomflods- og stormfaldspuljen, træffes af Stormrådet efter indstilling fra Trafikministeriet og Økonomiministeriet.

Kapitel 8

Klageadgang og straffebestemmelser

§ 30. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 31. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 25, stk. 1 og 3,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen om erstatning eller tilskud,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en afgørelse efter loven,

4) i strid med § 18, stk. 1, modvirker adgang til ejendommen og regnskabsmateriale mv.,

5) undlader at give oplysninger efter § 18, stk. 2,

6) overtræder § 11, stk. 1, 1. pkt.

    Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

    Stk. 3. I regler, der er udstedt efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

    Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

    Stk. 5. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og energiministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået lovovertrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

    Stk. 6. For så vidt angår den i stk. 5 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i Retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

    Stk. 7. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 9

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 32. Økonomiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Samtidig ophæves lov nr. 340 af 6. juni 1991 om erstatning for skader forårsaget af stormflod.

    Stk. 2. Dækning af Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter jf. § 29, stk. 2, sker med virkning fra 1. januar 2000.

§ 33. Der vil kunne ydes tilskud efter denne lov til fredskovsarealer, som er ramt af stormfald efter orkanen den 3. 4. december 1999, såfremt der senest på tidspunktet for ansøgning om tilskud er tegnet basisforsikring mod stormfald. Såfremt der på dette tidspunkt endnu ikke udbydes et sådant forsikringsprodukt, skal ansøgeren give tilsagn om at tegne en sådan forsikring inden for en frist, som fastsættes af økonomiministeren. Ikke-fredskovspligtige arealer omfattes af loven, hvis de er pålagt fredskovspligt senest på tidspunktet for udbetaling af sidste rate af tilskuddet.

    Stk. 2. I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 sker anmeldelse af stormfaldet, jf. § 16, stk. 1, til Miljø- og Energiministeriet senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden. Ansøgning om tilskud, der er i overensstemmelse med lovens regler herom, jf. § 16, stk. 2, skal indsendes til Miljø- og Energiministeriet senest 1 år efter lovens ikrafttræden. Tilskuddet udbetales af Miljø- og Energiministeriet. Tilskudssatserne fastsættes af miljø- og energiministeren.

    Stk. 3. Efter Miljø- og Energiministeriets bestemmelse kan der udbetales et beløb a conto ved anmeldelsen af stormfaldet den 3. 4. december 1999.

    Stk. 4. Omkostninger til lagring af det stormfældede træ fra statens skove i forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formål

    Det har vist sig, at de danske skove med mellemrum bliver ramt af omfattende ødelæggelser pga. voldsomme storme, senest orkanen den 3. 4. december 1999.

    De danske skove betragtes i vid udstrækning af befolkningen som et offentligt gode, idet offentligheden i Naturbeskyttelsesloven er sikret adgang til de private og offentlige skove, og skovene i meget vid udstrækning benyttes til friluftsformål. Skovene er endvidere et vigtigt hjemsted for dyr og planter og tjener en række natur- og miljømæssige formål, der er til gavn for den brede befolkning. Der er derfor en bred samfundsmæssig interesse i at sikre kvaliteten af skovene.

    Formålet med loven er at opbygge et system, hvorefter der dels kan udbetales en sumerstatning via en forsikring, dels ydes et tilskud, så det sikres, at de private skovejere ved omfattende ødelæggelser kan rydde op og foretage gentilplantning af skovene.

    Det foreslås, at der bygges på et allerede eksisterende system - nemlig stormflodsordningen. Dette skyldes ønsket om en administrativ enkel ordning. Da de foreslåede ændringer medfører en gennemgribende ændring af strukturen i den eksisterende stormflodslov, er det fundet hensigtsmæssigt at fremsætte forslag til en helt ny affattelse af den samlede fremtidige lov.

Baggrund

    Baggrunden for lovforslaget er orkanen, der den 3. 4. december 1999 hærgede Danmark, og som anrettede skader på skove i et større omfang end hidtil set. I forbindelse med orkanen blev mange skovarealer ramt af stormfald, dvs. der væltede eller knækkede træer i et omfang, der medfører et behov for gentilplantning for at sikre skovens fortsatte eksistens. Det skønnes, at i alt ca. 15.000 ha skal gentilplantes som følge af stormen, heraf findes ca. 10.000 ha i de private skove og ca. 5.000 ha i de offentlige skove.
Stormfald af national betydning finder sted med jævne mellemrum, senest i 1999, 1981 og 1967. Stormfaldet i 1999 var det hidtil største. Orkanen væltede ca. 3,4 mio. m3 træ, hvoraf langt hovedparten, 3 mio. m3, er nåletræ. Den samlede hugst i de danske skove er årligt ca. 2 mio. m3.

    Stormfald stiller skovejeren i en vanskelig situation. Mange af de stående træværdier ødelægges i forbindelse med, at træerne vælter, knækker eller lignende. Træbevoksningerne er i mange tilfælde væltet mange år før, de skulle have været høstet. Dimensionerne og dermed værdien af træet er derfor mindre på de væltede bevoksninger, end den kunne have været, hvilket medfører et produktionstab. Oparbejdningen af træet fordyres væsentligt, fordi adgangsforholdene på stormfaldsarealer er dårlige og oparbejdningsforholdene besværlige. Hertil kommer betydelige sikkerhedsmæssige problemer ved friskæring og transport af træet. Som følge af, at de store mængder træ skal oparbejdes relativt hurtigt for at sikre værdierne, inden de skades af klima, insekter mv., kan der være behov for lagring af en del af det stormfældede træ. Et stort udbud af træ som følge af stormfald kan endvidere medføre prisfald på råtræet.

    Skovbrug er et erhverv karakteriseret ved stor bunden kapital og lille løbende afkast, hvilket betyder, at der sjældent er væsentlige økonomiske reserver opsparet til at håndtere en omfattende stormfaldssituation. Danske skovejere er ikke forsikret mod tab i forbindelse med stormfald. De samlede skønnede direkte skadesomkostninger (inkl. følgeskader på skadede skove) i forbindelse med stormfaldet i skovene i 1999 er opgjort til ca. 1.015 mio. kr. (ekskl. eventuelle prisfald på råtræ), hvoraf ca. 660 mio. kr., vedrører private arealer. Disse forhold sammenholdt med det tab, stormfaldet påfører den enkelte skovejer, betyder, at de private skovejere ofte kun vil have begrænsede økonomiske muligheder for at sikre gentilplantning af de stormfældede arealer. For fredskovspligtige arealer er der i Skovloven krav om, at der skal ske gentilplantning af de stormfældede arealer. For ikke-fredskovspligtige arealer er gentilplantning frivillig. Det vurderes, at mindst 15 pct. af de stormfældede arealer i 1999 ikke er omfattet af fredskovspligt.

    For samfundet betyder omfattende stormfald i skovene, at de mange ikke-markedsomsatte værdier, som skovene repræsenterer, f.eks. i form af friluftsliv, naturbeskyttelse, landskab, kulturmiljø og grundvandsbeskyttelse, umiddelbart påvirkes negativt eller helt forsvinder. Hvis ikke arealerne gentilplantes på en hensigtsmæssig måde, risikerer man, at de samfundsmæssige værdier ved skovene varigt påvirkes negativt. De samfundsmæssige indirekte »tab« som følge af stormfaldet kan ikke nærmere beregnes.

2. Lovforslagets hovedpunkter

    Princippet i den nye lov er, at den økonomiske hjælp i form af tilskud til gentilplantning mv. af private fredskove sker ved en udvidelse af den eksisterende stormflodsordning.

    Den eksisterende ordning fungerer således, at Stormflodsrådet træffer beslutning om, at der i et givet område på et bestemt tidspunkt har været stormflod, og offentliggør denne beslutning. De som mener at være ramt af stormfloden skal inden 2 måneder efter skadens indtræden anmelde skaden til det forsikringsselskab, hvori de er brandforsikret. Forsikringsselskaberne videresender anmeldelserne til Stormflodsrådet, der iværksætter taksering af skaderne, hvilket sker ved hjælp af forsikringselskabernes taksatorer. På baggrund af taksationen træffer Stormflodsrådet beslutning om, hvorvidt der i den enkelte sag skal betales erstatning, samt hvor stor erstatningen i givet fald skal være. Denne ordning videreføres fuldtud i det foreliggende lovforslag.

    Ved stormfald foreslås en stort set tilsvarende ordning. Stormrådet skal beslutte, hvorvidt der har været stormfald. De, som mener at være ramt af stormfaldet, skal senest 2 måneder efter skadens indtræden anmelde skaden til det forsikringsselskab, hvori der er tegnet en basisforsikring mod stormfald. Forsikringsselskaberne videresender anmeldelserne til Stormrådet. Ansøgning om tilskud skal sendes til Stormrådet inden en frist, der fastsættes af Rådet efter stormfaldet. Rådet beslutter hvilke tilskudssatser, der skal anvendes. Rådet modtager i den forbindelse en indstilling fra Miljø- og Energiministeriet. Rådet træffer afgørelse om, hvorvidt der skal ydes tilskud, herunder om hvor stort tilskuddet skal være. I praksis kan administrationen af tilskud henlægges til andre end Stormrådet.

2.1 Stormflod

    Udvidelsen af den eksisterende stormflodsordning vil ikke berøre reglerne om erstatning for skader forårsaget af stormflod. Denne ordning vil i sin nuværende form blive en integreret del af en kombineret stormflods- og stormfaldsordning.

2.2 Stormflodsvarsling

    Med lovforslaget skabes mulighed for at forbedre det eksisterende målernet til stormflodsvarsling samt mulighed for at forbedre det grundlag, hvorpå Stormrådet træffer sine beslutninger om erstatning. Det foreslås, at der bliver mulighed for af stormflods- og stormfaldspuljen at afholde de udgifter, der er nødvendige for etablering af nye vandstandsmålere, og de udgifter, der i Kystinspektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut er forbundet med varsling af stormflod i det danske område og med et forbedret grundlag for bistand til Stormrådet.

    Der har hidtil været et udbygget varslingssystem for Nordsøen, hvilket har været til gavn for beboere og virksomheder langs vestkysten, mens varslingssystemet for de indre danske farvande er mindre udbygget. Grundlaget kan således udbygges ved at forbedre det statistiske grundlag og forøge antallet af vandstandsmålere.

    Samtidig er der behov for at få dækning for udgifterne i Kystinspektoratet til etablering og drift af de nye målere til brug for stormflodsvarsling samt forbedret grundlag for udtalelser til Stormrådet, idet der ikke i bevillingen til Kystinspektoratet er afsat midler hertil. Der er endvidere behov for, at udgifterne ved Danmarks Meteorologiske Instituts bearbejdning af de indsamlede og forøgede data til brug for stormflodsvarslingen bliver dækket, herunder udvikling af systemer til forbedring af varslingen, idet der ikke i bevillingen til DMI er afsat midler til et sådant arbejde.

    Endelig foreslås det, at udgiften til drift af Danmarks Meteorologiske Instituts eksisterende anlæg, for så vidt angår brug af anlæggene til stormflodsvarsling, generelt dækkes at stormflods- og stormfaldspuljen.

2.3 Stormfald

    Stormflodspuljen udvides til også at dække omkostninger til gentilplantning som følge af stormfald i de private skove. Endvidere etableres en privat basisforsikring mod stormfald. Den kombinerede stormflods- og stormfaldspulje skal finansiere tilskud til gentilplantning med mere robust skov, dels i forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 dels ved fremtidige lignende hændelser. I perioden efter en orkan vil der ofte i følgende mindre voldsomme storme vælte mere skov, end sådanne storme normalt ville give anledning til. Det skyldes, at skove og bevoksninger er blevet mere udsatte som følge af orkanen. Sådanne mindre stormfald, som sker i perioden efter en orkan og indtil anmeldelsesfristen udløber, ville under normale omstændigheder ikke i sig selv aktivere loven. I praksis vil de dog ikke kunne adskilles fra det primære stormfald og vil derfor blive omfattet af loven. Det vil f.eks. være tilfældet for de stormfald, der skete i stormen den 28.-29. januar 2000. En basisforsikring skal gennem egenfinansiering give skovejere, der lider tab som følge af stormfald, en grunderstatning ved fremtidige lignende hændelser.

    For at sikre en solidarisk løsning mellem skovejere og almindelige forsikringstagere, der indbetaler til stormflods- og stormfaldspuljen via en brandforsikring, forudsætter tilskud fra puljen, at der er tegnet en basisforsikring, som gøres lovpligtig for fredskovspligtige skove over 5 ha.

2.3.1 Basisforsikring mod stormfald

    Forslaget bygger på, at de private skovejere i lighed med andre erhvervsdrivende skal tegne en forsikring mod stormskader. På den måde kombineres offentlig støtte med en privat forsikringsordning. Forsikringen gøres lovpligtig for fredskovspligtige arealer over 5 ha for at sikre en tilstrækkelig volumen i ordningen

    Forsikringsbranchen har oplyst, at der kan udbydes en basisforsikring mod stormfald. Der er tale om et produkt med sumudbetaling på ca. 10.000 kr. pr. ha i forbindelse med stormfald. Udbetalingen af sumforsikringen er ikke afhængig af, at stormflods- og stormfaldsordningen er aktiveret. Det ligger imidlertid fast, at der i relation til forsikringsordningen skal være tale om betingelser henholdsvis vilkår, der svarer til de kriterier, der vil blive lagt til grund, når Stormrådet afgør, om stormfaldsordningen skal aktiveres. Forsikringsbranchen har oplyst, at en sådan forsikring forventes at kunne tegnes for en gennemsnitlig præmie på ca. 35 kr. pr. ha årligt. Præmien er beregnet under forudsætning af et stormfald på ca. 10.000 ha skovareal hvert 15. år.

    En gennemsnitspræmie på 35 kr. pr. ha ville medføre højere præmier for nogle skovejere og lavere præmier for andre skovejere. Det kunne vise sig at være problematisk for en række ejere. Det er derfor nødvendigt at gennemføre et udbud af den samlede forsikringsordning. Der vil blive tale om, at det berørte antal ha udbydes på de i lovforslaget anførte vilkår, hvorefter forsikringsselskaber, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed i henhold til § 5 i lov om forsikringsvirksomhed, kan byde på ordningen. Udbuddet bevirker, at der kan laves en »enhedspræmie«, således at alle skovejere betaler det samme beløb pr. ha. Det forventes, at beløbet vil komme til at andrage i størrelsesordenen 35 kr. pr. ha. Forsikringsordningen vil skulle i fornyet udbud med jævne mellemrum.

    Basisforsikringen bliver lovpligtig for fredskovspligtige skove over 5 ha, mens der for ikke-fredskovspligtige samt fredskovspligtige skove under 5 ha kan tegnes en forsikring, hvis ejeren ønsker dækning ved fremtidige stormfald.

    Da forsikringerne således alene dækker en begrænset del af omkostningerne forbundet med stormskader, vil kravet om en basisforsikring blive kombineret med en ændring af stormflodsloven, således at der oven i forsikringsdækningen vil kunne udbetales tilskud til oprydning og gentilplantning via en kombineret stormflods- og stormfaldsordning.

    Erstatninger fra basisforsikringen vil først blive aktuelle ved fremtidige stormfald.

2.3.2 Orkanen den 3. 4. december 1999

    For skaderne forårsaget af orkanen den 3. 4. december 1999 vil der kunne ydes tilskud fra den kombinerede stormflods- og stormfaldsordning. Kravet om, at der skal være tegnet en basisforsikring, vil naturligvis ikke kunne honoreres. Det vil derfor i stedet blive stillet som en betingelse, at ansøgeren senest på tidspunktet for ansøgning om tilskud giver tilsagn om at tegne en basisforsikring inden for en frist, som fastsættes af økonomiministeren.

3. Økonomiske og administrative bemærkninger

Høring

    Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder:

    Aboretet, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, By- og Boligministeriet, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Skoventreprenørforening, Dansk Skovforening, Dansk Skovlandbrug, Dansk Træforening, Danske Træindustrier, Dansk Vandrelaug, Danske Skov- og Landskabsingeniører, De danske Landboforeninger, Den Danske Dommerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økologiske Fødevareråd, Det Økonomiske Råd, DMU, Silkeborg, DMU, Kalø, DMU, Roskilde, Energistyrelsen, Entomologisk Forening, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Farvandsvæsenet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Savværker, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forskningscentret for Skov & Landskab, Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, FTF, GEUS, Green Peace, Hedeselskabet, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, InvesteringsForeningsRådet, Jordbrugsakademikernes Forbund, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Kort- og Matrikelstyrelsen, Kulturministeriet, KVL Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Kystinspektoratet, Landbrugsraadet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger, Landsforeningen af danske Plantehandlere, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Landsorganisationen i Danmark, Majoratsforeningen, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Natur og Ungdom, Naturklagenævnet, Naturrådet, Nepenthes, NOAH Regnskov, Produktionsafgiftsfonden for Juletræer, Realkreditrådet, Registertilsynet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Samarbejdsudvalget for Økologisk/-Biodynamisk Jordbrug, SID, Skatteministeriet, Skovdyrkerforeningerne, Skovskolen, Statsministeriet, Stormflodsrådet, Strukturdirektoratet, Trafikministeriet, Træets Arbejdsgiverforening, Udenrigsministeriet, Vildtforvaltningsrådet, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landscenter og Økologiske og Biodynamiske Frugt-, Bær- og Grøntavlere.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

    Det bemærkes, at nedenstående beløbsangivelser er udtryk for et foreløbigt skøn.

Administration af loven

    Den kombinerede stormflods- og stormfaldsordning foreslås administreret af det nuværende Stormflodsråd (fremover Stormrådet), der samtidig foreslås udvidet med en skovteknisk ekspert. Sekretariatsfunktionen varetages i dag af Forsikring & Pension.

    Ud over Økonomiministeriet forudsættes Miljø- og Energiministeriet i vidt omfang at skulle yde bistand til Stormrådet henholdsvis sekretariatet - bl.a. i forbindelse med godkendelse af gentilplantningsplaner, beregning af tilskudsstørrelse mv. Der kan endvidere blive tale om forelæggelse af sager for Rådet.

Stormvarsling

    Lovforslaget indebærer, at udgifterne hos Danmarks Meteorologiske Institut og Kystinspektoratet til stormflodsvarsling og til rådgivning af Stormrådet dækkes af stormflods- og stormfaldspuljen. Udgifterne til stormflodsvarsling omfatter, jf. bemærkningerne til § 29, såvel de eksisterende varslingsaktiviteter som en forudsat udvidelse af varslingen i de indre danske farvande. De samlede årlige udgifter i Danmarks Meteorologiske Institut skønnes til 7,3 mio. kr., mens Kystinspektoratets årlige faste udgifter forventes at udgøre 2,1 mio. kr. Kystinspektoratet forudsættes desuden at have en engangsudgift på ca. 0,5 mio. kr. til etablering af 8 nye målere, ligesom Kystinspektoratet vil have ekstra udgifter i stormflodssituationer på ca. 0,5 mio. kr. pr. stormflod.

    Ordningen administreres således, at der hvert år i januar sker en a conto-udbetaling på halvdelen af de skønnede årlige faste omkostninger fra stormflods- og stormfaldspuljen til Danmarks Meteorologiske Institut og Kystinspektoratet. Disse udbetalinger udgør i 2000 pris- og lønniveau henholdsvis 3,7 mio. kr. til Danmarks Meteorologiske Institut og 1,1 mio. kr. til Kystinspektoratet. Beløbene justeres én gang årligt med udgangspunkt i Finansministeriets pris- og lønopregninger. Ligeledes skal der hvert år i januar udbetales et beløb til de to institutioner svarende til de afholdte udgifter året før fratrukket det allerede udbetalte a conto-beløb. I 2000 udbetales a conto-beløbene umiddelbart efter lovens vedtagelse. Den første opgørelse over Kystinspektoratets udgifter vil, udover de faste omkostninger, ligeledes indeholde udgifterne til etablering af nye vandstandsmålere. Desuden vil Kystinspektoratets opgørelser kunne indeholde ekstraudgifter, hvis der i perioden har været stormflodssituationer. Beløbene til Danmarks Meteorologiske Institut optages som indtægt på § 28.32.01. og beløbene til Kystinspektoratet optages som indtægt på § 28.42.01.

    Den af lovforslaget følgende indtægt for Danmarks Meteorologiske Institut til dækning af udgifterne ved den eksisterende stormflodsvarsling samt ved en udvidelse af varslingen i de indre danske farvande er skønnet til i alt 7,3 mio. kr. årligt, heraf 6,2 mio. kr. til drift af det eksisterende varslingssystem og 1,1 mio. kr. til udvikling af forbedrede varslingsmetoder i de indre danske farvande. På Finansloven for 2000 er for Danmarks Meteorologiske Institut indbudgetteret 6,3 mio. kr. som forventet provenu i forbindelse med den forventede lovændring i folketingssamlingen 1999/2000. Lovforslaget vil i forhold til Kystinspektoratets drift indebære en budgetforbedring for staten på ca. 1,7 mio. kr., som udgør de hidtidige udgifter til stormflodsvarsling på 1,6 mio. kr. og til udtalelser til Stormflodsrådet svarende til ca. 0,1 mio. kr.

    Ændringerne med hensyn til stormflodsvarsling skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

Tilskud til gentilplantning af private skove efter stormfald

    Lovforslaget medfører udgifter til betaling af tilskud til gentilplantning af private skove. Som led i gentilplantningen ydes tilskud til oprydning, hegn, omkostninger som skyldes særlige hensyn til fortidsminder, udarbejdelse af tilplantningsplaner og lokalitetskortlægning. Udgifterne hertil afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Eventuelle udbetalinger under statsgarantien, såfremt udbetalingsbehovet overstiger puljens midler, vil få statsfinansielle konsekvenser det pågældende finansår. Statsgarantien forventes imidlertid ikke at blive effektiv i forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999, idet udbetalingen af tilskud efter loven vil ske over et antal år. Da statens udlæg skal forrentes og tilbagebetales, vil forslaget på sigt imidlertid ikke få statsfinansielle konsekvenser.

    Stormrådet kan henlægge dele af administrationen af tilskud til gentilplantning mv. af private skove til miljø- og energiministeren.

    Administrationen vil eventuelt også skulle opfylde EU's regler i Landdistriktforordningen om principperne for støtte fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), idet tilskuddet eventuelt kan medfinansieres. En eventuel medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber vil blive udbetalt fra fondens Garantisektion. Administrationen og kontrollen skal følge Garantisektionens regler herom. Det indebærer krav med hensyn til flere kontrollerende led i sagsbehandlingen (parallel sagsbehandling), funktionsadskillelse, fuldstændig beskrivelse af sagsgange, checklister, rapportering til Europa-Kommissionen, budgettering og regnskabsafslutning samt IT-sikkerhed. Der skal endvidere gennemføres en administrativ kontrol og kontrol på stedet.

Tabel 1. Tilskud til gentilplantning mv. af private skove efter stormfaldet den 3. 4. december 1999 forventes at udgøre:

Mill. kr.

 

Udbetalinger i mill. kr.

Tilskud

Tilsagn

 

2000

2001

2002

2003

e2003

I alt

2000

250

 

110

40

40

40

20

250

2001

70

 

-

30

20

10

10

70

I alt

320

 

110

70

60

50

30

320

Lagring af stormfældet træ fra statens skove

    Stormrådet kan efter ansøgning fra Miljø- og Energiministeriet beslutte, at omkostningerne til lagring af træ fra statens skove i forbindelse med en stormfaldssituation dækkes af stormflods- og stormfaldspuljen.

    Udgifter til lagring af stormfældet træ fra orkanen den 3. 4. december 1999 fra statens skove afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Det drejer sig om omkostninger til

etablering af lagre (bl.a. jordarbejder, vejanlæg, vandboring, bevandingsudstyr, elarbejder, læforhold, tiltag for at undgå forurening),

drift (bl.a. opstilling/nedtagning af udstyr, dagligt tilsyn, beholdningskontrol, el og vand herunder afgifter),

transport (bl.a. transportudlæg, tillæg til transportomkostninger på grund af ekstraordinære afstande), og

følgeomkostninger (bl.a. skjulte brud, rådskader, misfarvning, tørringsomkostninger, tab af bark).

Tabel 2. Omkostninger til lagring af det stormfældede træ fra statens skove i forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999. Lagring af træ forventes at udgøre:

Udbetalinger i mill. kr.

2000

2001

2002

2003

e2003

I alt

23

2

2

2

1

30

    

Det er hensigten, at Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, skal varetage den daglige administration af tilskudsordningen.

    Udgifter til tilskud til gentilplantning mv. af private skove efter stormfald optages for 2001 og frem på de årlige bevillingslove under Miljø- og Energiministeriet på en ny hovedkonto 23.55.09. (Tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald), underkonto 10 (Tilskud til gentilplantning mv.).

    Udgifter til administration og til lagring af stormfældet træ fra statens skove optages på standardkonto 71. (Interne statslige overførselsudgifter) og på konto 23.51.01. (Skov- og Naturstyrelsen (Statsvirksomhed)), 10. (Driftsbudget), standardkonto 76. (Interne statslige overførselsindtægter).

    Bidrag fra stormflods- og stormfaldspuljen til dækning af udgifterne til tilskud, til administration og til lagring af træ fra statens skove optages på underkonto 20. (Refusion fra stormflods- og stormfaldspuljen).

    En eventuel EU-medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber optages på underkonto 40. (Refusion fra EU's landbrugsfond).

    For 2000 optages tilsagnsrammen på 250 mill. kr. samt udgifterne og indtægterne på lov om tillægsbevilling på ovennævnte nye hovedkonto 23.55.09. (Tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald), på underkontiene 10, 20 og 40 samt standardkonto 71. Der optages desuden interne statslige overførselsindtægter på konto 23.51.01. (Skov- og Naturstyrelsen (Statsvirksomhed)), 10. (Driftsbudget), standardkonto 76. (Interne statslige overførselsindtægter). Tilsagnsrammen og tilknyttede udbetalinger vil umiddelbart i det enkelte år kunne reguleres svarende til de af Stormrådet godkendte ansøgninger, jf. lovforslagets kapitel 3.

    Endvidere vil der blive søgt om adgang til overførsel af en ikke-udnyttet del af tilsagnsrammen og udbetalingerne til efterfølgende år. Der afholdes på tilskudskontoen særlige driftsudgifter til administration af tilskudsordningen samt udgifter til lagring af stormfældet træ fra statens skove.

Tabel 3. Det skønnes, at udgifterne til edb-udvikling, information, administration og drift samt kontrol vil udgøre følgende. Udgifterne dækkes af stormflods- og stormfaldspuljen:

Mill. kr.

Udgifter til administration

 

2000

2001

2002

2003

e2003

I alt

§ 23

3,7

2,2

1,1

0,8

0,3

8,1

    

Det bemærkes, at der er tale om omkostninger i Miljø- og Energiministeriet forbundet med administrationen af ordningen. Disse omkostninger vil blive dækket af stormflods- og stormfaldspuljen.

Tabel 4. Overførsel fra stormflods- og stormfaldspuljen til dækning af udgifter til tilskud og administration samt til lagring af træ fra statens skove:

Mill. kr.

Indtægter fra stormflods- og stormfaldspuljen

 

2000

2001

2002

2003

e2003

Ialt

§ 23.55.09.20

136,7

74,2

63,1

52,8

31,3

358,1

    

Forslaget vil desuden medføre behov for 1 AC-årsværk i Økonomiministeriet. De samlede udgifter hertil skønnes at være ca. 500.000 kr., hvoraf lønsum udgør ca. 375.000 kr. og driftsudgifter ca. 125.000 kr. Udgiften afholdes over finansloven. Baggrunden herfor er afholdelse af Økonomiministeriets øgede udgifter i forbindelse med administration af loven, idet ministeriet får det overordnede regelansvar for ordningen samt en omfattende koordinerende opgave. Desuden vil ministeriet bl.a. skulle forestå udarbejdelsen af en række bekendtgørelser, jf. lovforslaget.

    Det er valgt at lade Økonomiministeriets udgifter i forbindelse med administration af stormflods- og stormfaldsordningen dække via Finansloven. Baggrunden er, at Økonomiministeriet ikke yder sekretariatsbistand til Stormrådet. Miljø- og Energiministeriet aflønnes for dets ydelser til Rådet, og Rådet vil kunne instruere Miljø- og Energiministeriet om, hvorledes Rådet ønsker, at ministeriet skal tilrettelægge sagsgangen. Dette vil ikke være tilfældet for Økonomiministeriet, der vil have det overordnede ansvar for ordningen herunder fastlæggelse af regelsæt samt sikring af sekretariatsfunktionen. Det forekommer på denne baggrund mest rimeligt at dække disse udgifter af på linie med andre typiske administrative myndighedsopgaver, der indebærer lovansvar mv.

    Udgifter forbundet med gennemførelse af udbud af den samlede forsikringsordning afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.

Erhvervsmæssige konsekvenser

ad stormfald

    Lovforslaget skønnes samlet set at have positive økonomiske konsekvenser for jordbrugserhvervet, idet der med loven etableres et system, hvorefter private skovejere efter de katastrofelignende stormfaldssituationer, der omfattes af loven, kan få udbetalt dels en sumerstatning via en forsikring, dels få et tilskud, til oprydning og gentilplantning af skove.

    For ejere af skove, der ikke er ramt af stormfald, vil den lovpligtige forsikringspræmie på ca. 35 kr. pr. ha årligt umiddelbart virke som en økonomisk belastning.

    Den lovpligtige forsikring vil medføre administrative konsekvenser for skovejerne. Da der bliver tale om en forsikring, der skal ud i samlet udbud, forventes den administrative byrde at blive meget beskeden, men det er ikke muligt at vurdere den præcise belastning.

ad stormflodsvarsling

    Forslaget indebærer et forbedret varslingssystem og dermed muligheden for i højere grad at forebygge skader. Forslaget kan derfor bidrage til en begrænsning af udgifterne til skader i forbindelse med stormflod til gavn for virksomheder, borgere og samfundsøkonomien i øvrigt. Forslaget indebærer endvidere, at grundlaget for tildelingen af erstatninger bliver forbedret, således at erstatningsordningen som sådan generelt bliver forbedret.

    Omkostninger vedrørende forebyggelse og stormflodsvarsling dækkes over stormflods- og stormfaldspuljen.

Miljømæssige konsekvenser

ad stormfald

    Stormfaldets umiddelbare konsekvenser er, at levesteder for plante- og dyrelivet er ødelagt på store områder, ligesom der vil ske en stor udvaskning af kvælstof fra de blotlagte arealer.

    Lovforslaget skønnes at have positive miljømæssige konsekvenser, idet tilskuddet er målrettet mod gentilplantning med robuste lokalitetstilpassede træarter, hvilket på langt sigt betyder, at risikoen for og følgerne af sådanne omfattende stormfald mindskes. Desuden forventes lovforslaget af medvirke til at øge løvtræsarealet i de stormfældede skove. Løvtræ er almindeligvis vigtige levesteder for plante- og dyrelivet og har generelt større positiv effekt på beskyttelse af grundvand.

ad stormflodsvarsling

    Forslaget indebærer miljømæssige fordele som følge af en begrænsning af skaderne i antal og omfang, idet ressourceanvendelsen til genopretning efter skader bliver mindre, ligesom affaldsmængden begrænses.

Forholdet til EU-retten

ad stormfald

    Statens tilskud til genopbygning af de private skove skal notificeres over for Europa-Kommissionen.

    Tilskud til genopbygning af de private skove kan endvidere eventuelt medfinansieres efter henholdsvis artikel 30, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (Landdistriktforordningen), ifølge hvilken der er mulighed for at yde tilskud til genopbygning af skovproduktionspotentiale, der er blevet beskadiget ved naturkatastrofer. Mulighederne for medfinansiering afhænger dels af Kommissionens godkendelse af et sådant støtteelement, dels af, at den økonomiske ramme, som Danmark tildeles, forøges, eller der afsættes en særlig EU-pulje hertil.

    Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser til gennemførelse af en støtteordning til skovbrugsforanstaltninger efter Rådets forordning (EF) nr. 1257/99 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (Landdistriktforordningen).

    Lovforslaget pålægger al privat fredskov at være dækket af en basisforsikring mod stormfald. For at undgå en prisdifferenciering der vil være problematisk for en række skovejere, vil der blive gennemført et udbud af den samlede forsikringsordning. Der vil blive tale om, at det berørte antal ha udbydes på de i lovforslaget anførte vilkår, hvorefter forsikringsselskaber, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed i henhold til § 5 i lov om forsikringsvirksomhed, kan byde på ordningen.

ad stormflodsvarsling

    Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget:

    

 

Positive konsekvenser-/mindre-udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Med lovforslaget dækkes statens udgifter til Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts stormflodsvarsling.

For DMI er der i bemærkningerne til FL 2000 anført, at der budgetteres med provenuet fra en forventet ændring af lov om erstatning for skader forårsaget ved stormflod.

For så vidt angår Kystinspektoratets drift, vil forslaget medføre en budgetforbedring for staten på 1,6 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører udgifter for staten til og administration af de af lovforslaget omfattede ordninger. Udgifterne dækkes via afgifter opkrævet af Stormrådet.

Lovforslaget medfører udgifter for staten på ca. 500.000 kr. til Økonomiministeriets administration af loven.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre øgede udgifter for kommuner/amtskommuner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

 

Lovforslaget indebærer nye administrative opgaver for staten som følge af etableringen af ordningen.

Kommuner og amtskommuner betaler via deres brandforsikringer til stormflodspuljen. Med lovforslaget stiger denne afgift fra 10 til 20 kr. pr. police.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes samlet set at have positive økonomiske konsekvenser for skovejerne, idet der tilvejebringes muligheder for, efter ansøgning, at få tilskud til oprydning og gentilplantning mv. efter de alvorlige stormfaldssituationer som omfattes af loven, og som har vist sig at optræde med jævne mellemrum.

Lovforslaget bidrager endvidere til en begrænsning af udgifterne til stormflodsskader til gavn for bl.a. virksomhederne.

Lovforslaget indebærer nye administrative omkostninger for skovejerne, idet private ejere af fredskov over 5 ha, som har en lovpligtig gentilplantningsforpligtelse, pålægges en lovpligtig basisforsikring mod stormfald. Udgiften forventes at andrage i størrelsesordenen ca. 35 kr. pr. ha årligt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

Den lovpligtige forsikring vil medføre administrative konsekvenser for skovejerne. Da der bliver tale om en forsikring der skal ud i samlet udbud, forventes den administrative byrde at blive meget beskeden, men det er ikke muligt at vurdere den præcise belastning.

Miljømæssige konsekvenser for erhvervslivet

Lovforlaget skønnes at have positive, miljømæssige konsekvenser, idet der ved tilplantningen lægges vægt på etablering af varierede og robuste skove.

Lovforslaget indebærer miljømæssige fordele som følge af begrænsningerne i antal om omfang af stormflodsskader og - på sigt - stormfaldsskader.

 

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Afgiften på brandforsikringer stiger fra 10 til 20 kr. pr. police.

 

Forholdet til EU-retten

Statens tilskud til genopbygning af de private skove skal notificeres over for Europa-Kommissionen.

I lovforslaget fastsættes regler, der er nødvendige for anvendelse af Landdistriktforordningen ((EF) 1257/99) i Danmark for så vidt angår foranstaltninger vedrørende stormfald.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

    § 1, nr. 1, svarer til § 1, stk. 1, i lov nr. 340 af 6. juni 1991 om erstatning for skader forårsaget af stormflod (herefter »stormflodsloven«).

ad nr. 2

    Formålet med den tilskudsordning, som loven etablerer, er at yde tilskud til dækning af meromkostninger ved gentilplantning med robust skov på stormfaldsramte private fredskovsarealer. Ved robust skov forstås skove, som gennem strukturer (f.eks. ydre skovbryn, indre løvtræskelleter, bevoksningers lokalisering i skoven, bevoksningernes størrelse og sammensætning), og træartsvalg er opbygget således, at de i vid udstrækning vil kunne modstå høje vindstyrker, uden at dette fører til omfattende stormfald. I begrebet robust skov indgår desuden en skovs indbyggede evne til at regenerere (selvforynge) sig selv gennem naturlige processer, f.eks. efter en ekstrem påvirkning som storm og orkan. Selve skovdriften har også stor betydning for skovens robusthed, og den skal derfor gennemføres under hensyntagen til opbygningen af en robust skov.

    I mange skove vil det beskyttende skovklima efter et stormfald helt eller delvist være borte. Dette sætter grænser for, hvilke træarter der kan plantes og i hvilket omfang. Mange af de hjemmehørende arter er klimaksarter, som forudsætter et beskyttende skovklima. Det er således nødvendigt i nogen grad af benytte sig af ikke-hjemmehørende arter, der kan klare barske klimatiske vilkår og magre jordbundsforhold. Omstilling mod robust skov skal således ske over en længere periode, hvor skovklimaet gradvist retableres.

    Det er et krav for at få tilskud, at arealet er fredskovspligtigt. Arealer, der ikke er fredskovspligtige på tidspunktet for et stormfald, vil dog kunne få tilskud, hvis arealet bliver fredskovspligtigt senest på tidspunktet for udbetaling af det aktuelle tilskud.

Til § 2

    Stk. 1 svarer til § 1, stk. 2, i stormflodsloven.

ad stk. 2

    Bestemmelsen indebærer, at Stormrådet kan yde tilskud til stormfaldsramte skove i forbindelse med såvel landsdels- som landsdækkende hændelser. Som et eksempel på en landsdel kan nævnes Bornholm.

    Hensigten er at yde hjælp til private skovejere i katastrofelignende situationer, svarende til de stormfald, der er sket i 1967, 1981 og 1999, hvor en eller flere landsdele ramtes hårdt af stormfald, og hvor store dele af det danske skovbrugserhverv blev påvirket af stormfaldet.

    Den årlige hugst i de danske skove opgøres af Danmarks Statistik. I 1999 er denne ca. 2 mio. m3. I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 er stormfaldet vurderet til samlet ca. 3,4 mio. m3.

ad stk. 3

    Hvis Stormrådet beslutter, at der er tale om en stormfaldshændelse efter stk. 2, omfatter loven alle stormfald i landet uanset geografisk lokalisering.

    

Stk. 3 og 4 svarer i øvrigt til § 1, stk. 3 og 4, i stormflodsloven, dog således at bestemmelserne nu også omfatter stormfald.

Til § 3

ad stk. 1

    Tilskud kan alene ydes til private ejere. Tilskud vil ikke blive givet til stat, kommuner og folkekirken eller selskabskonstruktioner, hvor disse myndigheder har en betydelig indflydelse på driften. Dette gælder både danske og udenlandske offentlige myndigheder.

ad stk. 2

    Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved en privat ejer. Såfremt en privat ejer har indgået driftsoverenskomst med det offentlige, dvs. at det offentlige driver visse arealer for ejeren, eller ejeren modtager et ikke-øremærket tilskud til driften fra det offentlige, kan der ikke udbetales tilskud til arealet efter denne lov. Bestemmelsen sigter til den situation, hvor en privat ejer modtager vederlag fra det offentlige for at tage en række hensyn, der kan siges at omfatte sigtet med denne lov, nemlig etablering af robust skov. Situationer, hvor en privat ejer modtager tilskud til skovdriften gennem f.eks. ordningen om »god & flersidig skovdrift«, er ikke omfattet af denne bestemmelse. Dette forhold behandles i § 13, stk. 4.

ad stk. 3

    Bestemmelsen fastslår, hvem tilskuddet udbetales til i de tilfælde, hvor der er flere ejere til det areal, der ydes tilskud til.

ad stk. 4

    Bestemmelsen fastslår, at i forbindelse med ejerskifte kan den nye ejer overtage rettigheder og forpligtelser ifølge tilsagnet om tilskud.

Til § 4

    Bestemmelsen svarer til § 2 i stormflodsloven.

Til § 5

    Bestemmelsen svarer til § 3 i stormflodsloven.

Til § 6

    Bestemmelsen svarer til § 4 i stormflodsloven.

Til § 7

    Bestemmelsen svarer til § 5 i stormflodsloven.

Til § 8

    Stk. 1-3 svarer til § 13, stk. 1-3, i stormflodsloven.

    

Stk. 4 svarer til § 13, stk. 4, 1. pkt., i stormflodsloven.

Til § 9

    Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 4, i stormflodsloven.

Til § 10

    Stk. 1 svarer til § 13, stk. 4, 2. pkt., i stormflodsloven.

    

Stk. 2 svarer til § 13, stk. 5, i stormflodsloven.

Til § 11

ad stk. 1

    Den ordning, der etableres som hjælp til private skovejere efter stormfald, består af to elementer, dels en forsikringsordning, som finansieres af skovejerne ved en forsikringspræmie, dels en tilskudsordning, som finansieres ved en udvidelse af den eksisterende stormflodsordning.

    Formålet med basisforsikringen mod stormfald er at sikre, at den enkelte ejer fremover kan få en sumerstatning - dvs. et fast beløb uden formålsangivelse - for tab i forbindelse med stormfald. Hermed bliver skovejerne ligesom andre erhvervsvirksomheder omfattet af en stormforsikring.

    Der etableres en forsikringstype, der mod en årlig hektarbaseret præmie yder en grunddækning for tab i forbindelse med stormfald. Udbetalingen af sumforsikringen er ikke afhængig af, at stormflods- og stormfaldsordningen er aktiveret. Det ligger imidlertid fast, at der i relation til forsikringsordningen skal være tale om betingelser henholdsvis vilkår, der svarer til de kriterier, der vil blive lagt til grund, når Stormrådet afgør, om stormfaldsordningen skal aktiveres.

    Der er tale om en forsikring med en sumudbetaling på ca. 10.000 kr. pr. ha i forbindelse med stormfald. Forsikringsbranchen har oplyst, at en sådan forsikring forventes at kunne tegnes for en gennemsnitlig præmie på ca. 35 kr. pr. ha årligt.

    En gennemsnitspræmie på 35 kr. pr. ha, vil medføre højere præmier for nogle skovejere og lavere præmier for andre skovejere. Det er forudset, at det kan vise sig at være problematisk for en række ejere. Det er derfor nødvendigt at gennemføre et udbud af den samlede forsikringsordning. Der vil blive tale om, at det berørte antal ha udbydes på de i lovforslaget anførte vilkår, hvorefter forsikringsselskaber, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed, jf. § 5, i lov om forsikringsvirksomhed, kan byde på ordningen. Det eller de selskaber, der vinder udbuddet, vil herefter indgå forsikringsaftalen med den enkelte skovejer. Der vil blive tale om en »enhedspræmie«, således at alle skovejere betaler det samme beløb pr. ha. Det forventes, at beløbet vil komme til at andrage i størrelsesordenen 35 kr. pr. ha. Forsikringsordningen vil skulle i fornyet udbud med jævne mellemrum.

    Det afgørende for fastlæggelsen af niveauet for sumerstatningen har været koblingen mellem tilskudsordningens samlede omfang og skovejernes egenbetaling via forsikringspræmien. Set over en periode på 10 år vil denne egenbetaling beløbe sig til mindre end 100 mio. kr. Dette skal sammenholdes med det forhold, at de midler, der via forhøjelsen af den generelle afgift på brandforsikringer, altså fra en bred kreds af personer, som ikke nødvendigvis ejer skov, akkumuleres i stormflods- og stormfaldspuljen, over en tilsvarende periode forventes at andrage ca. 400 mio. kr. Endvidere kan det anføres, at det solidariske element alene er fremadrettet: skovejerne kan trække på tilskudsordningen i forbindelse med skaderne forårsaget af orkanen den 3. 4. december 1999, men egenbetalingen er af gode grunde alene fremadrettet.

    Hvor der allerede efter Skovloven eksisterer en lovmæssig forpligtelse til gentilplantning af fældede arealer, dvs. for fredskovene, gøres ordningen lovpligtig. Baggrunden for, at ordningen gøres lovpligtig, er, at en solidarisk løsning for skovejerne kan sikre et fornuftigt forhold mellem præmie og udbetaling samt en vis volumen er nødvendig, for at ordningen reelt er forsikringsbar.

    Kun fredskove med et skovbevokset areal på 5 ha eller derover omfattes af den lovpligtige basisforsikring. For fredskove under denne størrelse er forsikringen frivillig men en forudsætning, såfremt der nu eller ved et senere stormfald skal modtages tilskud fra stormflods- og stormfaldspuljen til oprydning og gentilplantning. Det skovbevoksede areal omfatter alle egentlige skovbevoksninger samt midlertidigt ubevoksede arealer, dvs. arealer som efter fældning atter skal gentilplantes, samt områder, der har været udsat for skovbrand, stormfald eller lignende.

    Det private skovbevoksede areal inkl. midlertidigt ubevoksede arealer i landet var i følge skovtællingen i 1990 ca. 289.000 ha fordelt på ca. 20.200 skovejere. Private skove mindre end 5 ha udgør i alt ca. 24.000 ha fordelt på ca. 13.300 ejere. Det skønnes, at ca. 85 pct. af de private skove er fredskove. Dette betyder, at i alt ca. 225.000 ha privat fredskov omfattes af den lovpligtige basisforsikring. Det forhold, at forsikringen gøres lovpligtig, må forventes at holde præmieniveauet nede, idet det hermed tilsikres, at der er en vis volumen i ordningen.

    Oplysninger om fredskovspligt fremgår af matriklen, på matrikelkortet og i tingbogen. Oplysningerne om fredskovspligt i matriklen ajourføres løbende. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov som f.eks. moser, heder, enge samt hjælpearealer som veje, brandlinier o.l.

    Økonomiministeriet gennemfører en informationskampagne om kravet om lovpligtig basisforsikring mod stormfald over for skovejerne.

ad stk. 2

    Det foreslås, at økonomiministeren, efter forhandling med miljø- og energiministeren og Forsikring & Pension, fastsætter nærmere regler for, hvorledes den lovpligtige forsikring skal gennemføres. Dette svarer til den måde, hvorpå andre lovpligtige forsikringer er gennemført.

    Reglerne skal bl.a. omfatte en nærmere præcisering af omfanget af forsikringspligten, dækningsgraden og forsikringsselskabernes forpligtelser.

Til § 12

ad stk. 1

    Der skal være opfyldt to grundlæggende betingelser, for at der kan opnås tilskud efter denne ordning. Arealet skal være fredskovspligtigt, og det skal være omfattet af en basisforsikring.

    Kravet om, at arealet skal være fredskovspligtigt, udspringer af, at tilskuddet finansieres af offentlige midler. Der sker således en væsentlig samfundsmæssig investering i gentilplantning af de stormfældede skove, og samfundet betinger sig derfor en sikkerhed for, at der kommer blivende skov ud af investeringen. Tilsvarende er der også krav om fredskovspligt, når der ydes tilskud til privat skovrejsning.

    At tilskuddet kun ydes til fredskovsarealer skyldes desuden, at der på disse arealer efter Skovloven vil være en forpligtelse til oprydning og gentilplantning af arealet efter stormfald. En tilsvarende forpligtelse gælder ikke for ikke-fredskovspligtige arealer, der rammes af stormfald.

    I forbindelse med lovens anvendelse på stormfaldet den 3. 4. december 1999 kan ikke-fredskovspligtige arealer noteres som fredskovspligtige i forbindelse med ansøgning om tilskud, hvis arealet i øvrigt opfylder Skovlovens betingelser for pålæggelse af fredskovspligt. Hovedparten af de stormfaldsramte skove er fredskovspligtige.

    Den anden betingelse for at modtage tilskud er, at skoven er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Enhver privat ejer af fredskovspligtige arealer skal inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren, jf. stk. 5, have tegnet en sådan forsikring. Ejeren af fredskovspligtige arealer under 5 ha skal også have tegnet en forsikring inden en frist fastsat af økonomiministeren, hvis de fremover vil kunne modtage tilskud efter loven, selv om der ikke er pligt efter loven til at tegne en sådan forsikring. Ved en kontrol af en sag om tilskud til stormfald skal ejeren kunne dokumentere, at der er tegnet en basisforsikring.

    Arealet skal, for at der kan opnås tilskud til det, senest være fredskovspligtigt på tidspunktet for udbetaling af tilskuddet. Arealer, der ved lovens ikrafttræden ikke er fredskovspligtige og ikke er ramt af stormfald, og som derfor ikke har anledning til at søge tilskud i forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999, udelukkes således ikke fra ved et senere stormfald at opnå tilskud. Det kræves dog, jf. stk. 3, at arealet forsikres inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren.

    Et areal, der pålægges fredskovspligt, skal opfylde Skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det kan derfor blive nødvendigt at stille en række vilkår, når der pålægges fredskovspligt på ikke-fredskovspligtige skove.

    Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift vil normalt kun blive omfattet af fredskovspligten, når de indgår som enklaver i det skovareal, der skal pålægges fredskovspligt. Sådanne arealer må efter Skovloven højst udgøre 10 pct. af skovens areal. Der kan dog, såfremt særlige grunde taler for det, gives en tilladelse til at fravige denne bestemmelse.

    I de tilfælde, hvor der ønskes lagt fredskovspligt på skove, som ønskes omfattet af stormflods- og stormfaldsloven, vil der kunne være tale om sådanne særlige grunde, der giver mulighed for efter Skovloven at give en frist frem til f.eks. 1. juli 2010 til at nedbringe eksisterende arealer i kort omdrift, så de ikke overstiger 10 pct. af skovens areal. Det forudsættes, at der er tale om arealer i kort omdrift, der er anlagt inden 1. januar 2000. Arealer i kort omdrift, der er beliggende som »udposninger« i forhold til skoven, vil normalt ikke skulle omfattes af fredskovspligten.

ad stk. 2

    I forbindelse med høje vindstyrker, typisk ved storm og orkan, vil der være risiko for, at træer i skove vælter eller knækker. Situationen betegnes som stormfald, og der skelnes traditionelt mellem fladefald og spredte enkelttræsfald.

    Hjælpen i medfør af denne lov retter sig mod større arealer med fladefald. Fald af enkelttræer skaber ikke nødvendigvis behov for gentilplantning. Spredte fald af enkelttræer fordelt over store arealer giver derfor normalt ikke katastrofemæssige problemer for skovdriften og påvirker ikke de samfundsmæssige goder ved skovene mærkbart.

ad stk. 3

    Betingelsen om tegning af en forsikring som forudsætning for tilskud gælder, uanset om skoven er fredskovspligtig eller ej. For arealer, der ikke er fredskovspligtige ved lovens ikrafttræden, skal der således også tegnes en basisforsikring mod stormfald inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren, som betingelse for, at der senere kan ydes tilskud fra stormflods- og stormfaldspuljen til stormfald på arealet.

    Hvis en ejer af ikke-fredskovspligtig skov ikke tegner basisforsikring for sin skov inden den nævnte frist, kan han ikke senere blive omfattet af loven. Hvis der var en sådan mulighed for at fortryde, ville en ejer kunne spekulere i at melde sig til og fra ordningen, og det ville stride imod det solidaritetsprincip, som ordningen i øvrigt bygger på. Det synes imidlertid ikke rimeligt, at en ny ejer af arealet skal være udelukket fra at blive omfattet af loven, hvis han ønsker at være omfattet.

ad stk. 4

    I forbindelse med tilplantning med skov efter lovens ikrafttræden forekommer flere forskellige situationer. Ved tilplantning med tilskud fra staten (tilskud til privat skovrejsning) pålægges arealet automatisk fredskovspligt. Det er i den forbindelse ejerens ansvar at sikre, at der er tegnet en basisforsikring mod stormfald i forbindelse med noteringen af fredskovspligten. Ved private tilplantninger, hvor der ikke pålægges fredskovspligt, er det ejerens eget valg, om der tegnes en basisforsikring mod stormfald. For at kunne modtage tilskud til stormfald skal skoven dog være dækket af en basisforsikring mod stormfald senest på det tidspunkt, hvor skoven udsættes for stormfald. Ejeren kan altså frit vælge, fra hvilket tidspunkt han ønsker skoven forsikret, men hvis den ikke er forsikret på tidspunktet for en stormfaldshændelse, vil der ikke kunne opnås tilskud efter denne lov.

    For arealer, hvor fredskovspligten ophæves, bortfalder kravet om basisforsikring mod stormfald samtidigt.

ad stk. 5

    Det ligger ikke på nuværende tidspunkt klart, hvornår der kan tilbydes en forsikring med det indhold, som beskrives i stk. 1. Da forsikring er lovpligtig for fredskovspligtige arealer, og da ikke alle disse er ramt at stormfald og derfor ikke har umiddelbar anledning til at lade sig forsikre for at få udbetalt tilskud, må der fastsættes en frist for, hvornår de senest skal være forsikret. En sådan kan ikke fastsættes, før muligheden for at tegne en forsikring er til stede. Det foreslås derfor, at fristen fastsættes ved bekendtgørelse af økonomiministeren, og det forudsættes, at fristen bliver på 6 måneder, efter at forsikringen kan tegnes. Det forventes, at muligheden for at tegne forsikring foreligger inden udgangen af år 2000.

    For de arealer, der ikke har pligt til at forsikre sig, men som ønskes omfattet af loven, herunder ved ejerskifte, fastsættes en lignende frist for at tegne forsikring. Indtil denne frist er udløbet, vil ikke blot de arealer, der er omfattet af stormfaldet den 3. 4. december, men også arealer, der omfattes af senere stormfaldshændelser, jf. lovens § 2, stk. 2, være omfattet af lovens muligheder for tilskud til gentilplantning mv.

Til § 13

    Bestemmelsen beskriver det tilskud, der kan ydes til stomfaldsramte arealer. Ved stormfald er der tale om en ekstraordinær situation, hvor det er ønskeligt, at der hurtigt sættes gang i oprydning og gentilplantning. Der vil imidlertid altid gå nogen tid fra et stormfald er sket, og til tilskud kan udbetales, og en ejer, som har mulighed for at komme i gang med oprydningen og tilplantning inden da, bør ikke sinkes i arbejdet. Der vil derfor under forudsætning af at betingelserne i øvrigt er opfyldt også kunne ydes tilskud til arealer, hvor oprydning og gentilplantning er igangsat, inden ansøgningen og tilskud indsendes. Der vil endvidere blive ydet tilskud til fladefald, der sker i perioden efter stormfaldet og frem til anmeldelsesfristen udløber, fordi det i praksis ikke vil være muligt at adskille den primære hændelse fra stormfald, der sker efterfølgende.

ad stk. 1

    Tilskuddet ydes til arealer med fladefald på mindst 0,5 ha pr. skov. Tilskuddet opgøres for hver enkelt skov. Ved en skov forstås en topografisk velafgrænset enhed med samme ejer. For topografisk velafgrænsede skove med flere ejere opgøres tilskuddet for hver ejer ud fra den enkelte ejers andel af skoven.

    Der foretages en reduktion i det beregnede tilskud svarende til det gennemsnitlige årlige genkultiveringsbehov i skoven, dvs. den genkultivering ejeren under normale omstændigheder selv skulle have finansieret. Reduktionen beregnes ud fra skovens samlede areal og ud fra en betragtning om behovet for genkultivering i en normalskov. Ved en normalskov forstås en skov med en arealmæssig ligelig fordeling af alle aldersklasser. Reduktionen i tilskuddet fastsættes som 1/60 af skovens bevoksede areal inklusive midlertidigt ubevoksede arealer. Dette gælder for alle skove.

ad stk. 2

    Gentilplantning omfatter flere forskellige kulturmetoder: plantning, selvforyngelse og såning.

    Tilskud kan således også ydes til selvforyngelser i løvtræ, hvor mere end 50 pct. af overstanderne er stormfældede, men hvor selvforyngelse alligevel kan gennemføres. Denne genkultiveringsmetode er billigere end plantning eller såning og ydes derfor efter en lavere sats.

    I forbindelse med gentilplantningen ydes separate tilskud til hegn og udarbejdelse af tilplantningsplaner.

    For at fremme korrekt træartsvalg på den konkrete lokalitet ydes separat tilskud til lokalitetskortlægning, som der kræves særlige faglige kundskaber for at kunne gennemføre.

    Oprydning omfatter oparbejdning og fjernelse af det stormfældede træ. Oprydningen skal sikre, at gentilplantningen kan ske rationelt og skovbrugsfagligt forsvarligt. I forbindelse med stormfald udgør oprydning på arealet en særlig stor udgiftspost for skovejeren.

    I forbindelse med såvel oprydning som gentilplantning kan det være hensigtsmæssigt at tage særlige hensyn til fortidsminder på arealerne. Skovarealer er ofte rige på fortidsminder, stedvist med stor koncentration. Det kan have stor værdi at bevare fladedækkende og ikke-beskyttede fortidsminder som f.eks. højryggede agre, men det vil bl.a. kræve skånsom behandling af jordbunden i forbindelse med oprydning på arealerne. Særlige hensyn til fortidsminder skal aftales individuelt, ligesom tilskuddet fastsættes på baggrund af den konkrete situation.

ad stk. 3

    Tilskudsordningen skal først og fremmest sikre, at de stormfaldsramte skove genplantes som robust skov. Der kan således ikke ydes tilskud til oprydning alene. Hvis der imidlertid i gentilplantningsplanen udlægges arealer til fri succession eller som ubevoksede, jf. bemærkningerne til § 16, stk. 3, vil der kunne ydes tilskud til oprydning på arealet men ikke til gentilplantning.

ad stk. 4

    Bestemmelsen fastslår, at der ikke kan ydes tilskud til en aktivitet på et areal, der allerede modtager tilskud fra det offentlige til de i stk. 2 nævnte foranstaltninger. Dette kan f.eks. være tilskud til gentilplantning i henhold til Skovlovens § 19.

ad stk. 5

    Når Stormrådet har truffet afgørelse om tilskud, meddeles afgørelsen ansøgeren.

ad stk. 6

    Det foreslås, at Stormrådet forestår udbetalingen af tilskud.

Til § 14

    Tilskuddet udbetales i 2 rater, hvor hensigten med første rate er en hurtig likviditetshjælp til at få afviklet oprydning på arealer med henblik på senere gentilplantning.

    Første rate indeholder kun tilskud til oprydning. Udbetaling heraf sker normalt i forbindelse med, at der gives tilsagn. Der vil blive fastsat en generel øvre grænse for, hvor stort et beløb der kan udbetales a conto som første rate. I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 vil der for ejere være mulighed for at få udbetalt første rate af tilskuddet i forbindelse med anmeldelsen af stormfaldet. Tilskuddet vil blive udbetalt med vilkår om, at beløbet tilbagebetales, såfremt ejeren vælger ikke at gennemføre gentilplantningen med tilskud.

    I forbindelse med anden rate udbetales resten af tilskuddet. Det udbetales, efterhånden som arealerne gentilplantes. Dette sker på baggrund af en indberetning fra ejeren om, at gentilplantningen er afsluttet. Det vil være muligt at opdele gentilplantning af større arealer i et passende antal etaper. Hvis man ønsker dette, skal det fremgå af ansøgningen om tilskud. Tilskud til hegn, lokalitetskortlægning og tilskud for særlige hensyn til fortidsminder udbetales samtidig med indberetning om, at gentilplantning er afsluttet.

Til § 15

    Stormrådet er den ansvarlige myndighed for administration af midler fra stormflods- og stormfaldspuljen til tilskud til stormfald. Det er således Stormrådet, der fastsætter tilskuddets størrelse i forbindelse med hver enkelt stormfaldshændelse, og det er Stormrådet, der træffer afgørelse om tilskud.

    Stormrådet fastsætter tilskuddets størrelse f.eks. pr. ha. Fastsættelsen af tilskuddet sker i forbindelse med en stormfaldshændelse, jf. § 2. Stormrådet kan vælge at fastholde de gældende satser, forhøje eller sænke disse alt efter behovet i den konkrete situation. Det forudsættes, at der kun sker ændringer i form af justeringer af tilskudssatserne. Stormrådet har mulighed for at indhente en udtalelse om stormfaldets størrelse og karakter samt en vurdering af behovet for økonomisk hjælp fra Miljø- og Energiministeriet.

    Tilskudsmulighederne tænkes at afspejle de varierende dyrkningsvilkår og dermed de forskellige muligheder for at indføre robuste træarter efter stormfald. Tilskuddet tænkes derfor gradueret efter andelen af robuste træarter, der indplantes i de nye kulturer. Der lægges op til 3 niveauer; mindst 20 pct., mindst 40 pct. og mindst 80 pct. robuste træarter. For løvtrækulturer skal der i alle tilfælde plantes mindst 80 pct. robuste arter. Tilskuddet opdeles desuden efter gode og magre jorder. Landets opdeling i gode og magre jorder fremgår af eksisterende tilskudsordninger til skov. I tilskuddet indbygges et tilskud til fordyrende oprydning på ca. 10.000 kr./ha. Tilskuddet til gentilplantning inklusive oprydning tænkes samlet at udgøre:

ca. 35.000 kr./ha for løvtrækulturer, idet det for gode jorder dækker meromkostninger til en intensiv løvtrækultur, mens det for magre jorder dækker meromkostningerne for en mere ekstensiv kultur.

ca. 15.000-30.000 kr./ha for nåletrækulturer alt efter andelen af robuste træarter.

    Tilskudssatser til selvforyngelse af løvtræ, forkulturer, såning og fri succession vil være lavere end ovennævnte satser.

    Der kan ikke ydes tilskud til oprydning alene. Der forventes i forbindelse med tilskud til gentilplantning fastsat særskilte tilskudssatser til hegn, særlige hensyn til fortidsminder, lokalitetskortlægning og til udarbejdelse af tilplantningsplaner.

    Om overgangsbestemmelser i forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 henvises til § 33 med bemærkninger.

Til § 16

ad stk. 1

    Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 1, i Stormflodsloven. I opgørelsen af stormfaldet kan medtages al fladefald, der er sket inden for fristen for anmeldelse af stormfaldet, dvs. 2 måneder efter hændelsen, og som opfylder § 13, stk. 1.

ad stk. 2

    Når der gives en længere frist til udarbejdelse af den endelig ansøgning end til anmeldelsen, er det fordi, ansøgningen i forbindelse med fladefald på arealer på mindst 5 ha skal indeholde en tilplantningsplan.

    Tilplantningsplanen skal på korresponderende kort og lister vise, hvilke slags bevoksninger der anlægges hvor og i hvilken rækkefølge. Af tilplantningsplanen skal det bl.a. fremgå, hvordan stormfaldsarealet er beliggende i forhold til den resterende del af skoven. Det skal også fremgå, hvilke arealer der tilplantes med tilskud, og hvilke der eventuelt tilplantes uden tilskud. Det er således muligt for skovejeren at vælge, hvor stor en andel af stormfaldsarealet, der skal tilplantes med tilskud. Samlet set skal gentilplantningen kunne understøtte robust skov, for at tilskud kan ydes.

    Den endelige ansøgning skal være sendt til Stormrådet inden for en frist, som fastsættes af Stormrådet. Fristen må fastsættes individuelt fra stormfald til stormfald, idet skovejernes muligheder for at have udarbejdet en ansøgning med alle detaljer, herunder en tilplantningsplan, afhænger af omfanget af stormfaldet og hvor kompliceret det har været. Det forventes, at en frist på mellem ½ og 1 år efter stormfaldshændelsen normalt vil være rimelig. I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 fastsættes fristen for ansøgninger til 1 år, jævnfør § 33, stk. 2.

ad stk. 3

    Hensigten med bemyndigelsen i denne bestemmelse er at give økonomiministeren mulighed for, efter forhandling med miljø- og energiministeren og Stormrådet, administrativt at kunne tilpasse tilskudsordningen som følge af ændrede forudsætninger, budgetmæssige forhold, ændringer i EU s forordningsgrundlag, direktiver eller beslutninger, eller en anderledes prioritering inden for de budgetmæssige eller forordningsmæssige rammer.

    Bestemmelsen giver også økonomiministeren mulighed for at fastsætte regler om kontrol og tilsyn samt at fastsætte, hvem der skal være myndigheder, idet det må forudses, at der kan være behov for at bemyndige Skov- og Naturstyrelsen til at udføre dele af sagsbehandlingen af ansøgningerne om tilskud, herunder indhente supplerende oplysninger. Endvidere forudsættes det, at Skov- og Naturstyrelsen bemyndiges som tilsynsmyndighed.

    Det er hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere betingelser for tilskud samt at fastsætte regler for hvilke foranstaltninger, der er berettigede til tilskud.

    I forbindelse med udarbejdelse af de nærmere regler vil Skovrådet, som er rådgivende for miljø- og energiministerens område, blive hørt.

    Der tænkes således fastsat mindstekrav til hvor stor en andel af den enkelte skovkultur, der skal bestå af stabile træarter som f.eks. skovfyr, lærk, douglasgran, ædelgran, bøg, eg, ask og lind. Arterne er fastlagt ud fra deres evne til at understøtte robust skov, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. Det foreslås, at mindstekravet bliver på 20 pct. af kulturens plantetal, idet tilskuddet vil være stigende med stigende andel stabile træarter.

    Tilskud skal ikke kunne ydes til monokulturer, det vil sige bevoksninger, der kun består af een træart. Der vil blive stillet krav om, at ydre rande skal genkultiveres som løvskovbryn, og at den nuværende løvtræandel i skoven fastholdes. I tilfælde, hvor denne andel er lav, vil der blive stillet krav om, at den hæves til et bestemt niveau. Det foreslås, at andelen af løvtræ på de gentilplantede arealer som minimum skal udgøre 10 til 20 pct. For at sikre levedygtige og robuste skove skal der anvendes lokalitetstilpassede arter og provenienser (oprindelsessted) efter godkendt liste.

    For fladefald på arealer på 5 ha eller derover skal der udarbejdes en tilplantningsplan, der viser hvilke kulturer, der påtænkes anvendt ved genkultiveringen, og den tidsmæssige følge af disse. Tilplantningsplanen skal desuden vise, hvordan gentilplantningen ud fra en helhedsbetragtning medvirker til sikring af, at den kommende skov bliver mere robust.

    Der vil blive stillet krav om opfyldelse af bestemte plantetal afhængig af de forskellige kulturtyper. Desuden vil der blive stillet krav om, at der i den øvrige del af skoven (den del, der ikke ydes stormfaldstilskud til) skal opretholdes løvtræbevoksninger og stabile bevoksninger, indtil sidste rate af tilskuddet er udbetalt.

    Der bliver mulighed for, at skovejeren i forbindelse med genkultiveringen på magre jorder kan anvende forkulturer og såning på op til 30 pct. af det areal, der gentilplantes med tilskud. Der vil også være mulighed for udlæg af arealer som ubevoksede, hvor disse kan indgå i en landskabelig, kulturhistorisk, naturmæssig eller friluftsmæssig sammenhæng. De mange stormfældede arealer efter orkanen der 3. 4. december 1999 har skabt en ekstraordinær situation, hvor det synes velbegrundet også ud fra hensynet til en naturnær drift i højere omfang end hidtil at udlægge arealer til fri succession. Udlæg af arealer til fri succession vil ske efter en konkret vurdering. Det forventes, at op til 10 pct. af de stormfældede arealer i en skov kan udlægges til fri succession. På magre jorder kan der i en stormfaldssituation være særlige grunde, der betinger, at der kan udlægges større arealer end 10 pct. af en skov til fri succession.

    Der kan dog ikke gives gentilplantningstilskud til sådanne arealer, jf. bemærkningerne til § 13, stk. 3. Udlægning af arealer i fri succession og som ubevoksede arealer kræver særlig tilladelse efter Skovloven. En sådan tilladelse vil kunne gives samtidig med tilsagn om tilskud, hvis Skovlovens krav hertil i øvrigt er opfyldt.

    Hjemmelen til at fastsætte regler om udbetaling af tilskud forudsættes udnyttet således, at overførsel af tilskud skal ske til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut eller et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Baggrunden herfor er, at konto-til-konto overførsler er en hurtigere og sikrere betalingsmåde end via crossede checks. Samtidig er det en betalingsmåde, der bliver stadig mere sædvanlig. Krav om angivelse af konto til udbetaling af støttebeløb vil i øvrigt også omfatte f.eks. den, der har fået overdraget fordringen til eje eller pant efter dansk rets almindelige regler.

    Økonomiministeriet informerer over for mulige ansøgere om tilskudsmulighederne og de tilknyttede regler.

    Administrationen af ordningen skal ske på følgende måde: Ved en stormfaldshændelse træder Stormrådet sammen og beslutter, om stormfaldet er dækket af bestemmelserne i lovens § 2. I givet fald annonceres i dagspressen, skovbrugsblade o.lign herom med angivelse af hvortil og med hvilken frist anmeldelse af stormfaldet og ansøgning om tilskud skal ske.

    Stormrådet fastsætter efter udtalelse fra miljø- og energiministeren taksterne på basis af de rammer, der er fastlagt i bemærkningerne til loven.

    Anmeldelse skal ske til forsikringsselskabet inden for en frist på 2 måneder efter stormfaldet. Anmeldelsen skal indeholde tilstrækkeligt præcise oplysninger til, at der på baggrund heraf vil kunne gives tilsagn om udbetaling af et a conto beløb til udbedring af de skadede arealer. Der vil blive udarbejdet en standardblanket til brug for anmeldelsen. Anmeldelsen vedlægges dokumentation for at arealet er omfattet af basisforsikring. Forsikringsselskabet videresender anmeldelsen til Stormrådet, som videresender anmeldelserne til Skov- og Naturstyrelsen. På baggrund af anmeldelsen kan Stormrådet udbetale 1. rate af tilskuddet, som dækker oprydning af arealerne.

    Inden for den frist, der fastsættes af Stormrådet, skal der indsendes en ansøgning, som for fladefald over 5 ha skal være vedlagt en tilplantningsplan. Ansøgningen sendes til Stormrådet, som videresender den til Skov- og Naturstyrelsen, som foretager den egentlige sagsbehandling, herunder vurdering af tilplantningsplanen. Skov- og Naturstyrelsen udarbejder en indstilling til Stormrådet, som træffer den endelige afgørelse om udbetaling af tilskud og meddeler det til ansøgeren.

    Tilsagn skal udnyttes inden en bestemt frist, som fremgår af tilsagnet. Når betingelserne for udbetaling af sidste rate af tilskuddet er opfyldt, meddeles dette Stormrådet, som udbetaler beløbet.

    Der er i loven åbnet mulighed for, at økonomiministeren kan delegere kompetence til Skov- og Naturstyrelsen, og at Stormrådet kan aftale med Skov- og Naturstyrelsen, hvordan styrelsen skal inddrages i arbejdet. Det forventes, at Skov- og Naturstyrelsen, som i forvejen har opbygget et administrativt system for behandling og udbetaling af tilskud, bemyndiges til i vidt omfang at foretage den egentlige behandling af ansøgningerne og til i nogle sammenhænge at udbetale tilskuddet. Stormrådet kan således vælge alene at foretage egentlig sagsbehandling af sager, hvor tilskudsbeløbet overstiger f.eks. 1 mio. kr., eller hvor der opstår tvister med ansøger om tilskudsfastsættelsen. Det er dog erfaringen fra den nuværende tilskudsadministration i Skov- og Naturstyrelsen, at sådanne tvister kun sjældent opstår.

    Skov- og Naturstyrelsens udgifter ved administration af ordningen opgøres på baggrund af en timeregistrering og tilhørende timelønninger for de funktionærgrupper, der har udført arbejdet. I opgørelsen indregnes også udgifter til lokaler, varme, telefon og tilhørende følgeudgifter samt udgifter til udvikling, drift og vedligeholdelse af nødvendig EDB-software/hardware. Alle udgifter dokumenteres, og der fremsendes en årlig regning til betaling af Stormrådet.

Til § 17

    Kontrol, tilsyn og revision sker for at sikre, at betingelserne for tilskud er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere såvel nationale midler som EU-midler.

Til § 18

ad stk. 1

    For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de foranstaltninger, der er givet tilskud til, må myndighederne til enhver tid have adgang til at foretage kontrol på stedet. Adgangen omfatter hele skovejendommen, herunder den private bolig og alle andre lokaler på ejendommen. Det bemærkes, at kontrollen ofte skal gennemføres på ejendomme, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er muligt. I disse tilfælde er det ikke muligt at begrænse adgangen til den forretningsmæssige del af bedriften.

    Det forudsættes endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med bedriftens eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale der opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Omtalen af materiale i elektronisk form medtages af præciseringsårsager, da det altid har været antaget, at også sådant materiale kan efterses af de kontrollerende myndigheder.

    Bestemmelsen om adgang uden retskendelse svarer i sit indhold til bestemmelserne i anden støttelovgivning. Da bestemmelsen alene regulerer spørgsmålet om stikprøvekontrol, skal der i overensstemmelse med almindelige lovgivningsprincipper ikke indhentes retskendelse. Hvis der før gennemførelsen af kontrolbesøget foreligger mistanke om et strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler, kan der ikke som et led i kontrollen ske adgang uden retskendelse. Spørgsmålet om adgang skal i så fald behandles af domstolene efter retsplejelovens regler om ransagning.

    Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at andre, såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU's Revisionsret, i følge med repræsentanter for danske myndigheder, kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed indebærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden for lovens område af betydning for den enkelte støttemodtager kan kun træffes af de danske myndigheder.

    Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for, at de kontrollerende myndigheder i specielle tilfælde kan inddrage personer med særlig fagkundskab i kontrollen.

ad stk. 2-5

    Bestemmelserne sikrer de fornødne hjemmeler til at administrere tilskudsordningen i overensstemmelse med Finansministeriets forskrifter om tilskudsadministration.

ad stk. 6

    Samkøring af registre kan blive nødvendigt for at kontrollere, at alle ejere af fredskov tegner den lovpligtige forsikring. De ejere, der har haft stormfald den 3. 4. december 1999 har en umiddelbar anledning til at tegne en forsikring, fordi det er en forudsætning for at få udbetalt tilskud, mens de ejere som ikke har haft stormfald, ikke har denne umiddelbare anledning. De registre, det kan komme på tale at samkøre, er registre hos Told & Skat, der indeholder oplysninger om vurdering af ejendomme, og som derfor indeholder oplysninger om, hvor meget fredskov der er på ejendomme, Skov- og Naturstyrelsens og Kort- og Matrikelstyrelsens registre over ejendomme med fredskovspligt og forsikringsselskabernes eventuelle registrering af hvem, der har tegnet forsikring for fredskovspligtige arealer.

    Samkøring af registre i kontroløjemed vil ske under behørig hensyn til Retsudvalgets betænkning til lovforslag nr. L 50 af 16. juni 1991 om lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre. I betænkningen forudsatte et flertal i udvalget, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på.

    Flertallet lagde desuden vægt på, at de borgere, som berøres af kontrolordningen, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøringen i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

    Endelig gav flertallet udtryk for, at forudgående kontrol, det vil sige den kontrol, som myndighederne iværksætter, før der træffes afgørelse i en sag, så vidt muligt burde anvendes frem for kontrol, der først iværksættes, efter at afgørelsen er truffet.

     I forbindelse med det generelle informationmateriale, der vil blive udarbejdet om loven og mulighederne for at søge tilskud til gentilplantning af stormfaldsramte arealer, vil der også blive informeret om, at tilsynsmyndigheden i forbindelse med kontrol har mulighed for at foretage samkøring af offentlige og private registre. I forbindelse med en ansøgning om tilskud vil ansøgeren skulle dokumentere, at arealet er fredskovspligtigt, og at det er omfattet af en forsikring. Derudover er det ikke muligt at udøve forudgående kontrol. Kontrol af om fredskovsarealer, der ikke er ramt af stormfald, lader sig forsikre, samt kontrol af om vilkårene for tilskud i øvrigt opfyldes, må derfor ske ved efterfølgende stikprøvevist tilsyn.

Til § 19

ad stk. 1

    Ligesom det er Stormrådet, der træffer afgørelse om tilskud, er det Stormrådet, der træffer den endelige beslutning om eventuelt bortfald eller tilbagebetaling af tilskud.

    Bestemmelsen i nr. 4 om tilbagebetaling, såfremt forudsætningerne for støtte i øvrigt efter Stormrådets skøn er væsentlig ændret, findes tilsvarende i andre love, der indeholder regler om statstilskud til private. Vurderingen af, om der skal ske tilbagebetaling, beror på et skovbrugsfagligt skøn.

ad stk. 2

    Det er hensigten at fastsætte regler om Stormrådets mulighed for at inddrive beløb, der skal tilbagebetales, og regler om beregningen af renter, idet der som udgangspunkt tillægges renter fra fremsættelsen af tilbagebetalingkravet, og beløbet forrentes med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

Til § 20

    Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning vedrørende Landdistriktforordningen, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL).

    Det er hensigten, at reglerne om udelukkelse fra støtte skal fastsættes i overensstemmelse med Europa-Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til Landdistriktforordningen.

Til § 21

    Bestemmelsen svarer til § 10 i stormflodsloven. Dog foreslås det, at formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen, og at Økonomiministeriets repræsentant i Rådet fungerer som næstformand. Endvidere foreslås Rådet udvidet med et medlem med skovteknisk kendskab, som følge af, at stormfald på skovarealer nu foreslås omfattet af loven. Endelig foreslås en opdeling, hvorefter repræsentanterne for Forbrugerrådet og Amtsrådsforeningen i Danmark ikke deltager i behandlingen af sager vedrørende stormfald, og medlemmet med skovteknisk kendskab ikke deltager i behandlingen af sager vedrørende stormflod.

Til § 22

    Stk. 1 svarer til § 11, stk. 1, i stormflodsloven. Det er imidlertid ikke fundet nødvendigt at anføre, at Stormrådet varetager administrationen af loven. Det foreslås i stedet formuleret således, at dette sker i samarbejde mellem Rådet og et sekretariat. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt, at det af loven fremgår, hvem der varetager sekretariatsfunktionen for Rådet. Det er dog ikke hensigten med lovforslaget at udskifte det nuværende sekretariat, der i dag varetages af Forsikring & Pension.

    

Stk. 2 svarer til § 11, stk. 2, i stormflodsloven. Det foreslås dog præciseret, at de nærmere regler for sekretariatets arbejde også omfatter samarbejdet med Miljø- og Energiministeriet. Desuden præciseres det, at hjemmelen til at fastsætte nærmere regler vedrørende erstatningens beregning alene vedrører stormflod.

    

Stk. 3 svarer til § 11, stk. 3, i stormflodsloven.

    

Stk. 4 svarer til § 11, stk. 5, i stormflodsloven.

    

Stk. 5 svarer til § 11, stk. 6, i stormflodsloven. Dog foreslås det præciseret, at fremmed bistand også omfatter bistand fra Miljø- og Energiministeriet.

    

Stk. 6 svarer til § 11, stk. 7, i stormflodsloven.

Til § 23

    Stk. 1 og 2 svarer til § 12, stk. 1 og 2, i stormflodsloven.

    Med stk. 3 sikres Rigsrevisionens adgang til Stormrådets regnskabsmateriale, herunder revisionsprotokollater mv., jf. § 4 i lov om revision af statens regnskaber m.v. vedrørende gennemgang af regnskaber fra institutioner m.v., der modtager garanti fra staten.

    

Stk. 4 og 5 svarer til § 12, stk. 3 og 4, i stormflodsloven. Dog er det præciseret, at fremmed bistand også omfatter bistand fra Miljø- og Energiministeriet, samt at det er økonomiministeren, der fastsætter nærmere regler om regnskabsførelsen. Sidstnævnte hjemmel forventes delegeret til Finanstilsynet.

Til § 24

    Stk. 1 og 2 svarer til § 6, stk. 1 og 2, i stormflodsloven.

    

Stk. 3 svarer til § 6, stk. 3, i stormflodsloven. Det foreslås imidlertid, at den afgift, der er pålagt forsikringer mod brand på fast ejendom og løsøre, forhøjes fra 10 til 20 kr. Da ca. 4 mio. policer er omfattet, vil forhøjelsen indbringe et beløb på ca. 40 mio. kr. årligt. Det er vurderingen, at den kapital, der herved genereres, vil være hensigtsmæssig i relation til en kombineret stormflods- og stormfaldsordning.

    

Stk. 4 svarer til § 6, stk. 4, i stormflodsloven.

Til § 25

    Bestemmelsen svarer til § 7 i stormflodsloven.

Til § 26

    Stk. 1 svarer til § 8, stk. 1, i stormflodsloven.

    

Stk. 2 svarer til § 8, stk. 2, i stormflodsloven. Dog foreslås det beløb, der skal betales i månedlig rente, såfremt afgiften ikke betales rettidigt, forhøjet fra 10 til 20 kr. som en parallel til forhøjelsen af selve afgiften.

    

Stk. 3 svarer til § 8, stk. 3, i stormflodsloven.

Til § 27

    Bestemmelsen svarer til § 9 i stormflodsloven.

Til § 28

    Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, er i anmærkninger til de årlige Finanslove tillagt en forpligtelse til at » udgøre et afbalancerende element i landets samlede skovbrugserhverv samt medvirke til at mindske behovet for import af udenlandsk træ«.

    I en stormfaldssituation er et væsentligt virkemiddel hertil lagring af betydelige mængder af det mest værdifulde træ. Dels mindsker dette udbuddet i en periode, hvor markedet er overforsynet med råtræ, dels sikrer det, at den hjemlige træindustri kan forsynes med råvarer i den tid, der følger efter et stormfald, og hvor udbuddet fra de stormfaldsramte skove mindskes. Lagring medvirker således til en roligere afvikling af stormfaldet, som både mindsker tabet for private skovejere og tilgodeser industriens behov.

Til § 29

    Med henblik på at skabe mulighed for at forbedre det eksisterende målernet til stormflodsvarsling og forbedre det grundlag, hvorpå Stormrådet træffer sine beslutninger om erstatning, foreslås det, at der bliver mulighed for af stormflods- og stormfaldspuljen at afholde de udgifter, der er nødvendige for etablering af nye vandstandsmålere, og de udgifter, der i Kystinspektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut er forbundet med varsling af stormflod i det danske område og med et forbedret grundlag for bistand til Stormrådet.

    Baggrunden for forslaget er et svar fra erhvervsministeren til Folketingets Erhvervsudvalg i folketingssamlingen 1995-96 (spm. 61, alm. del - bilag 136) hvori erhvervsministeren oplyste, at ministeren ville tage initiativ til at forbedre det eksisterende målernet, når en arbejdsgruppe havde undersøgt forholdene omkring antallet af pålidelige målere i danske farvande. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde med en indstilling om, at det eksisterende målernet forbedres af hensyn til Stormflodsrådets arbejde med opstilling af et antal nye vandstandsmålere.

    Det er afgørende for Stormrådet at have et dækkende og pålideligt grundlag for at træffe beslutning om stormflod. Efter den gældende lov beslutter Stormflodsrådet, om der har været stormflod i et område på grundlag af en udtalelse fra Kystinspektoratet. Rådet ser også på de faktiske forhold ved stormfloden. Der kan derfor indgå flere forhold end Kystinspektoratets udtalelse. Rådet har på denne baggrund overvejet muligheden for at forbedre grundlaget. Det gælder både Kystinspektoratets eget grundlag, og det som inspektoratet indhenter fra bl.a. offentlige institutioner (Danmarks Meteorologiske Institut og Farvandsvæsenet) og lokale myndigheder. Kystinspektoratets udtalelser bygger dels på de ekstreme vandstande, der registreres ved højvande, dels på eksisterende statistikker om vandstande. Det varierer meget, hvor pålidelige de målte vandstande er. Det afhænger bl.a. af målerens kvalitet.

    Der har hidtil været et udbygget varslingssystem for Nordsøen, hvilket har været til gavn for beboere og virksomheder langs vestkysten, mens varslingssystemet for de indre danske farvande er mindre udbygget. Grundlaget kan således udbygges ved at forbedre det statistiske grundlag og forøge antallet af vandstandsmålere.

    En arbejdsgruppe vedrørende Oceanografi bestående af repræsentanter for Danmarks Meteorologiske Institut, Farvandsvæsenet og Kystinspektoratet har behandlet problemstillingen omkring pålidelige vandstandsmålere i de indre danske farvande. Det var arbejdsgruppens opfattelse, at der er behov for forbedring af det eksisterende målernet primært af hensyn til Stormflodsrådets arbejde, men i øvrigt for at forbedre den generelle overvågning af aktuelle vandstande i de danske farvande. Gruppen har på denne baggrund foreslået, at der etableres 9 nye vandstandsmålere, som er markeret på vedlagte bilag.

    Indhøstede erfaringer fra de seneste storme omkring årsskiftet 1999/2000 kunne derudover tyde på, at der vil være behov for yderligere vandstandsmålere i Limfjorden og Isefjorden. Dette spørgsmål vil blive behandlet mellem de ansvarlige interessenter på et senere tidspunkt.

    Da Aabenraa kommune i mellemtiden selv har bekostet opstilling af én ny vandstandsmåler, er behovet for tiden 8 nye vandstandsmålere, hvoraf én måler dog ikke skal opstilles men anvendes som reservemåler til udskiftning ved reparation af målerne.

    Samtidig er der behov for at få dækning for udgifterne i Kystinspektoratet til etablering og drift af de nye målere til brug for stormflodsvarsling samt forbedret grundlag for udtalelser til Stormrådet, idet der ikke i bevillingen til Kystinspektoratet er afsat midler hertil. Såfremt midlerne ikke tages af stormflods- og stormfaldspuljen, vil målerne ikke kunne anskaffes og drives til brug for Stormrådet.

    Endvidere foreslås, at udgiften til drift af Kystinspektoratets eksisterende anlæg for så vidt angår brug af anlæggene til henholdsvis stormflodsvarsling og som grundlag for Kystinspektoratets udtalelser bliver dækket af stormflods- og stormfaldspuljen. Udgiften til stormflodsvarslingen er skønnet til en årlig fast udgift på 1,6 mio. kr. samt en ekstra udgift på 0,5 mio. kr. pr. stormflod.

    Kystinspektoratet forventer, at etableringsudgiften til 8 nye målere vil udgøre 0,5 mio. kr. som en engangsudgift. Derefter skønnes udgiften til drift af målere og edb-udstyr på årsbasis at udgøre 0,4 mio. kr. Honorering af den tid, som medgår til udtalelser til Stormrådet, skønnes på grundlag af et gennemsnit for de seneste år at blive ca. 0,1 mio. kr. Denne honorering vil ske efter regning i forhold til tidsforbruget det enkelte år. Antallet af udtalelser vil afhænge af antallet af stormflodssituationer. Eventuel øvrig bistand til Stormrådet vil ligeledes blive afregnet i forhold til forbrugt tid.

    Der er endvidere behov for, at udgifterne ved Danmarks Meteorologiske Instituts bearbejdning af de indsamlede og forøgede data til brug for stormflodsvarslingen bliver dækket, herunder udvikling af systemer til forbedring af varslingen, idet der ikke i bevillingen til DMI er afsat midler til et sådant arbejde. Såfremt midlerne ikke tages af stormflods- og stormfaldspuljen, vil det ikke være muligt for DMI at udføre dette arbejde til brug for Stormrådet.

    Endvidere foreslås, at udgiften til drift af Danmarks Meteorologiske Instituts eksisterende anlæg for så vidt angår brug af anlæggene til stormflodsvarsling bliver dækket af stormflods- og stormfaldspuljen. Danmarks Meteorologiske Institut forventer, at udgiften vil udgøre 7,3 mio. kr. på årsbasis bestående af 1,1 mio. kr. vedrørende de nye målere mm., og 6,2 mio. kr. for så vidt angår de eksisterende anlæg mm.

    Eventuel bistand i øvrigt fra Danmarks Meteorologiske Institut til Stormrådet vil blive honoreret efter regning.

    Virkningen af et forbedret varslingssystem for stormflod er, dels at muligheden for at forebygge og begrænse skader bliver større, og dels at grundlaget for erstatninger, hvor er sket skader, bliver mere sikkert. Det forbedrede varslingssystem må således forventes at kunne bidrage til, at samfundsværdier ikke går tabt, og i tilfælde hvor der er sket skader på fast ejendom og løsøre, at spørgsmålet om erstatninger efter denne lov bliver baseret på et mere velfunderet grundlag.

    I stk. 1 fastslås Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts ansvar for stormvarslingen.

    Med stk. 2 foreslås, at udgifterne ved stormflodsvarslingen afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Det er endvidere præciseret, at Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts bistand til Stormrådet ligeledes afholdes af puljen.

    De anlæg, hvis anskaffelse og drift vil være omfattet af den foreslåede ordning, omfatter primært vandstandsmålere, men det kan ikke udelukkes, at andre tekniske installationer, f.eks. til brug for transmission af data fra målerne, vil komme på tale. Ud over drift af vandstandsmålerne indgår almindelig overvågning af varslingssystemet.

    Udvikling af forbedrede varslingssystemer er en løbende proces, hvor de erfaringer, der gøres fra det udvidede varslingsområde, skal bruges til udvikling af et dynamisk varslingssystem for de indre farvande. Der er således tale om en udvidet administration af det eksisterende system.

    Med stk. 3 foreslås det, at hvis der er anledning til at ændre varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførelse, kan der justeres i de skønnede årlige omkostninger, der skal dækkes af stormflods- og stormfaldspuljen. Det foreslås derfor, at ændringer, der har betydning i forhold til den betaling, der skal ydes af stormflods- og stormfaldspuljen, skal godkendes af Stormrådet efter indstilling fra Trafikministeriet og Økonomiministeriet. Efter en justering ændres a conto-udbetalingerne, således at udbetalingen svarer til halvdelen af det nye skøn for de årlige faste udgifter i de to institutioner.

Til § 30

    Bestemmelsen svarer til § 14 i stormflodsloven.

Til § 31

    Stk. 1, nr. 1, svarer til § 15, stk. 1, nr. 2 i stormflodsloven. Når der i stk. 1, nr. 1, kræves grov uagtsomhed, mens der i de øvrige stykker kræves simpel uagtsomhed, så skyldes det, at den nuværende stormflodslov foreskriver grov uagtsomhed, mens der på tilskudsområdet, jf. Skovloven, er fundet behov for også at kunne straffe simpel uagtsomhed.

    

Stk. 1, nr. 6, giver hjemmel til, at den som undlader at tegne en lovpligtig basisforsikring mod stormfald, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., kan straffes med bøde.

    Den resterende del af bestemmelsen angår straf vedrørende tilskud og svarer til bestemmelserne i Skovloven herom.

    

Stk. 4 angår straf vedrørende tilskud og svarer til bestemmelserne i Skovloven herom. Forældelsesfristen på 5 år, som er en fravigelse af straffelovens almindelige 2 års forældelse, er begrundet i, at mange overtrædelser af Skovloven først kommer til tilsynsmyndighedernes kendskab mere end 2 år efter, at de er begået, bl.a. fordi tilsynet sker stikprøvevis.

Til § 32

ad stk. 1

    Det er regeringens opfattelse, at loven skal notificeres over for Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens art. 88, stk. 3, om statsstøtte. Loven vil først kunne træde i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt lovens forenelighed med EU-retten. Det foreslås derfor, at økonomiministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Da der er tale om en hel ny affattelse af lov nr. 340 af 6.juni 1991 om erstatning for skader forårsaget af stormflod, foreslås det samtidig, at denne lov ophæves.

ad stk. 2

    Da der som tidligere nævnt i forhold til Danmarks Meteorologiske Institut allerede er budgetteret med den forventede indtægt på FL 2000, og da loven først vil kunne sættes i kraft efter notifikation over for Europa-Kommissionen, foreslås det, at der i relation til § 29, stk. 2, sker dækning af udgifter tilbage til 1. januar 2000.

Til § 33

ad stk. 1

    Bestemmelsen fastsætter overgangsbestemmelser, der sikrer, at der efter en hasteprocedure kan udbetales tilskud efter loven i forbindelse med det stormfald, der fandt sted den 3. 4. december 1999.

    Der vil også kunne ydes tilskud i forbindelse med skader forårsaget af stormen den 28.-29. januar 2000, selvom dette stormfald ikke i sig selv opfylder de kriterier, som lovforslaget opstiller for »katastrofelignende situationer«.

    For så vidt angår kravet om tegning af en basisforsikring, vil det på grund af behovet for gennemførelsen af et EU-udbud på dette område ikke være sandsynligt, at produktet vil kunne udbydes allerede på tidspunktet for ansøgning om tilskud. Den enkelte skovejer vil derfor kunne opfylde kravet om tegning af basisforsikring ved - i forbindelse med indsendelse af ansøgning om tilskud - at give tilsagn om at ville tegne en basisforsikring, når en sådan bliver udbudt. Hvis dette ikke efterfølgende sker, vil beløbet skulle tilbagebetales.

    På grund af ønsket om hurtigst muligt at kunne udbetale tilskud til oprydning, må det forudses, at det kan opstå »flaskehalsproblemer«, for så vidt angår pålæggelse af fredskovspligt. Det foreslås derfor som overgangsbestemmelse, at fredskovspligten blot skal være pålagt senest ved udbetaling af sidste rate af tilskuddet.

ad stk. 2

    I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 vil anmeldelse og ansøgning om tilskud skulle sendes til Skov- og Naturstyrelsen, ligesom Skov- og Naturstyrelsen vil skulle fastsætte tilskudssatser og udbetale tilskuddene. I øvrigt vil proceduren være som beskrevet i bemærkningerne til § 16, stk. 3.

ad stk. 3

    Det foreslås, at det i forbindelse med stormfaldet efter orkanen den 3. 4. december 1999 er miljø- og energiministeren, der udbetaler a conto-beløbet af 1. rate.

ad stk. 4

    Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen har med de begrundelser, der er anført til lovforslagets § 28 påbegyndt forhandlinger med danske træindustrier om etablering af vandlagring af nåletræstømmer.

Til § 34

    Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

    


    

Bilag 1