Den fulde tekst

Fremsat den 12. december 2001 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven

(Nedsættelse af den kommunale grundkapital)

 

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 118, stk. 1 og 2, indsættes efter »beboerindskud«: », jf. dog § 118 a«.

2. Efter § 118 indsættes:

»§ 118 a. For tilsagn efter § 115, stk. 1-4, der meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004 forhøjes de i § 118, stk. 1 og 2, nævnte realkreditlån til 91 pct. samtidig med, at den i § 118, stk. 1, nævnte kommunale grundkapital nedsættes til 7 pct. og den i § 118, stk. 2, nævnte amtskommunale grundkapital nedsættes til 7 pct.«.

§ 2

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 4, udgår »til 84 pct.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning for tilsagn, som er meddelt eller som meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget

Som led i kommuneaftalen for 2002 blev det aftalt, at regeringen skulle søge tilslutning til, at den (amts)kommunale grundkapital i forbindelse med etablering af nyt alment byggeri i perioden 2002 til 2004 nedsættes fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen, samt at realkreditbelåningen og dermed den statslige ydelsesstøtte tilsvarende forøges.

Den forrige regering fremsatte forslag herom den 24. oktober 2001 (L 45, Folketinget 2001-02, 1. samling), som imidlertid bortfaldt i forbindelse med folketingsvalgets udskrivelse.

I regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse indgår, at regeringen vil videreføre byggeriet af støttede almene udlejningsboliger.

Med dette lovforslag søges aftalen om kommunernes økonomi for 2002 derfor gennemført for så vidt angår den aftalte nedsættelse af grundkapitalen. Da kommunerne i deres tilsagnsgivning har disponeret i forhold til en forventning om, at nedsættelsen af grundkapitalen ville have virkning fra kommuneaftalens indgåelse den 15. juni 2001, foreslås det tillige, at lovforslaget får virkning for tilsagn meddelt efter denne dato.

Nedsættelsen af grundkapitalen vil gælde alment byggeri, dvs. både almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, og vil tilskynde kommunerne til at igangsætte yderligere alment byggeri, herunder flere ungdoms- og ældreboliger. Det bemærkes, at hvis der som følge af store lønstigninger eller kapacitetspres i hele eller dele af bygge- og anlægssektoren er behov for at bremse byggeaktiviteten, vil økonomi- og erhvervsministeren i henhold til almenboliglovens § 103 have mulighed herfor.

Lovforslagets indhold

På den baggrund foreslås det, at den kommunale grundkapital i forbindelse med opførelsen af nyt alment byggeri nedsættes fra 14 pct. til 7 pct. af anskaffelsessummen samt at realkreditbelåningen tilsvarende øges. Huslejen vil ikke blive påvirket af ændringen, idet den statslige ydelsesstøtte tilsvarende forøges, så den dækker den øgede betaling på realkreditlånet.

Da en række kommuner har disponeret i henhold til den forrige regerings tilsagn om at søge tilslutning til, at nedsættelsen af grundkapitalen fremrykkes, således at den får virkning for alle tilsagn afgivet fra datoen for kommuneaftalens indgåelse den 15. juni 2001 og frem til og med 14. juni 2004, foreslås denne fremrykning bibeholdt.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget indebærer merudgifter for stat og kommuner på grund af det forudsatte øgede almene byggeri. Hertil kommer en forhøjet statsstøtte og en modsvarende lavere kommunal betaling vedrørende den hidtidige byggeaktivitet.

For 2002-2004 forventes den reducerede kommunale betaling at øge det almene boligbyggeri med 600 boliger årligt. For 2001 forventes op til 3.300 boliger omfattet af de nye finansieringsregler.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser er herefter sammensat af 2 effekter:

1) Finansieringsomlægningen indebærer statslige merudgifter i årene 2002-2004, da den halverede kommunale grundkapital slår igennem som en statslig merudgift til ydelsesstøtte. Opgjort til nutidsværdi udgør den samlede statslige merudgift 578 mio. kr. pr. årgang i de tre år, heraf 198 mio. kr. til den øgede aktivitet. Den kommunale mindreudgift udgør samlet 344 mill. kr.

2) Fremrykningen af finansieringsomlægningen til 15. juni 2001 indebærer tilsvarende statslige merudgifter i 2001. Det vurderes, at op mod 3.300 boliger vil kunne blive omfattet af de nye finansieringsregler. De statslige merudgifter skønnes på den baggrund højest at kunne udgøre 213 mio. kr. opgjort til nutidsværdi. Merudgifterne vil afhænge af den kommunale tilsagnsgivning i den sidste del af 2001. Den statslige merudgift vil blive modsvaret af en tilsvarende kommunal besparelse til grundkapital.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser opgjort til nutidsværdi fremgår af nedenstående tabel 1:

Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser opgjort i nutidsværdi

(mio. kr. 2002-prisniveau)

2001

2002

2003

2004

2005

Ændret finansiering vedr.

2002-2004

-

234

234

234

-

Ændret finansiering vedr.

2001

0

-

-

-

-

I alt

- heraf staten

- heraf kommunerne

0

213

-213

234

578

-344

234

578

-344

234

578

-344

-

-

-

Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift.

 

Lovforslaget indebærer dermed for årene 2002-2004 en samlet offentlig merudgift på 234 mio. kr. pr. år opgjort til nutidsværdi, fordelt med en statslig merudgift på 578 mio. kr. og en kommunal mindreudgift på 344 mio. kr. Som led i kommuneaftalen reduceres det kommunale bloktilskud ikke med denne mindreudgift.

For 2001 er lovforslaget samlet set udgiftsneutralt for det offentlige, men finansieringsændringen indebærer statslige merudgifter på op til 213 mill. kr. opgjort til nutidsværdi og en tilsvarende kommunal mindreudgift. Den statslige merudgift for 2001 optages på forslag til tillægsbevillingslov.

De kommunaløkonomiske konsekvenser i 2001 skal forhandles med de kommunale parter, dvs. optages som et punkt på det kommunale lov- og cirkulæreprogram.

Den forventede forøgelse af investeringerne i byggeriet, svarende til en meraktivitet på 600 boliger årligt, vurderes under de aktuelle forventninger til aktivitetsniveauet ikke at føre til inflationsskabende flaskehalse i bygge- og anlægssektoren.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget indebærer behov for ændringer i Økonomi- og Erhvervsministeriets edb-baserede informations- og forvaltningssystem for det støttede byggeri (BOSSINF), herunder regulering af afgivne tilsagn i 2001. Udgifterne hertil afholdes indenfor Økonomi- og Erhvervsministeriets eksisterende rammer.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet er under vurdering i et fokuspanel i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi. Resultatet heraf vil hurtigst muligt blive fremsendt til Folketingets Boligudvalg.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Lovforslaget har tidligere været sendt i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Lejernes Landsorganisation, Administratorforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Danmarks Lejerforening, Advokatrådet, KommuneKredit, Realkreditrådet, Finansstyrelsen, Landsforeningen Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Ældreboligrådet, Ungdomsboligrådet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Kommunale mindreudgifter på op til 213 mio. kr. i 2001 og på 344 mio. kr. pr. årgang 2002-2004

Statslige merudgifter på op til 213 mio. kr. i 2001 og på 578 mio. kr. pr. årgang 2002-2004

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Fokuspanel

Fokuspanel

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Fokuspanel

Fokuspanel

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at den (amts)kommunale grundkapital for tilsagn om støtte til byggeri af almene boliger, der meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004, nedsættes fra de nuværende 14 pct. af byggeriets anskaffelsessum til 7 pct., samt at realkreditbelåningen forhøjes fra de nuværende 84 pct. af byggeriets anskaffelsessum til 91 pct.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at øge realkreditbelåningen af nyt alment boligbyggeri, jf. § 1, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Samtidig foreslås, at nedsættelsen af grundkapitalen og den tilsvarende forhøjelse af realkreditbelåningen får virkning for tilsagn om støtte, der er meddelt eller meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

   

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages følgende ændringer:

§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 1-3, finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4, finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. amtskommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

 

1. I § 118, stk. 1 og 2, indsættes efter »beboerindskud«: », jf. dog § 118 a«.

   

2. Efter § 118 indsættes:

   

»§ 118 a. For tilsagn efter § 115, stk. 1-4, der meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004 forhøjes de i § 118, stk. 1 og 2, nævnte realkreditlån til 91 pct. samtidig med, at den i § 118, stk. 1, nævnte kommunale grundkapital nedsættes til 7 pct. og den i § 118, stk. 2, nævnte amtskommunale grundkapital nedsættes til 7 pct.«.

   

§ 2

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august 2001, foretages følgende ændring:

§ 26. Inden for en lånegrænse på 80 pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier:

1) Ejerboliger til helårsbrug,

2) private andelsboliger,

3) private beboelsesejendomme til udlejning,

4) alment boligbyggeri,

5) ungdomsboliger,

6) ældreboliger m.v. samt

7) ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.

Stk. 2. Inden for en lånegrænse på 60 pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier:

1) Fritidshuse,

2) kontor- og forretningsejendomme,

3) industri- og håndværksejendomme samt

4) kollektive energiforsyningsanlæg.

Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 40 pct. kan ydes lån til andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde.

Stk. 4. Til etablering af alment boligbyggeri kan lånegrænsen forhøjes til 84 pct. mod garanti for den del af lånet, der ligger over 65 pct.

Stk. 5. Inden for en lånegrænse på 70 pct. kan der ydes lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v.

 

 

1. I § 26, stk. 4, udgår »til 84 pct.«.

   

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning for tilsagn, som er meddelt eller som meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004.


Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Folketingsåret 1995-96: (L 158)

FF 2909, 3182, 6156, 6450.

Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

Folketingsåret 1999-2000: (L 109)

FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1004)

Folketingsåret 1996-97: (L 42)

FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.

Loven stadfæstet 2. april 1997.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1999-2000: (L 34)

FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121.

Loven stadfæstet 20. december 1999.

(Lovtidende nr. 935)

Folketingsåret 1996-97: (L 186)

FF 5285, 6868, 7450.

Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C 463.

Loven stadfæstet 10. juni 1997.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1999-2000: (L 124)

FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C 297.

Loven stadfæstet 29. december 1999.

(Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98: (L 48 A)

FF 2227. Till. C 73.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 969)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000: (L 211)

FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 404)

Folketingsåret 1997-98: (L 48 B)

FF 2228. Till. B 106, till. C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000: (L 286)

FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 407)

Folketingsåret 1998-99: (L 46)

FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C 129.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1001)

Folketingsåret 2000-2001: (L 82)

FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346.

Loven stadfæstet 20. december 2000.

(Lovtidende nr. 1256)

Folketingsåret 2001-02, 1. samling: L 45

Till. A 1282, 1292


Bilag 3

Folketingets forhandlinger vedrørende realkreditloven

Folketingsåret 1989-90: (L 26)

FF 386, 662, 3297, 4060.

Till. A 843, till. B 135, 429, till. C 129.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 841)

FF 6069, 6393, 6785, 7234. ( 204)

Till. A 6403, till. B 1461, 1677, till. C 869.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 377)

FF 1989, 2790, 8314, 8734. (L 72)

Till. A 1795, till. B 665, 772, till. C 461.

Loven stadfæstet 2. maj 1990.

(Lovtidende nr. 269)

Folketingsåret 1991-92: (L 65)

FF 779, 1408, 4271, 4568.

Till. A 1279, till. B 233, till. C 185.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 932)

FF 95556, 9944, 10593, 11165. (L 236)

Till. A 5705, till. B 1877, 2171, till. C 1039.

Loven stadfæstet 8. juni 1990.

(Lovtidende nr. 367)

Folketingsåret 1992-93: (L 77)

FF 822, 1203, 4028, 4353.

Till. A 2007, till. B 5559, 643, till. C 571.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende 1042)

FF 8856, 9011, 10202, 10798. (L 220)

Till. A 5461, till. B 1423, 1841, till. C 899.

Loven stadfæstet 13. juni 1990.

(Lovtidende nr. 417)

FF 7015, 7693, 8487, 9008. (L 246)

Till. A 891, till. B 329, 337, till. C 267.

Loven stadfæstet 6. maj 1993.

(Lovtidende nr. 253)

FF 11260, 11262, 11351, 11378.

(L 244)

Till. A 5911, till. B 2277, till. C 1057.

Loven stadfæstet 20. august 1990.

(Lovtidende nr. 584)

FF 7017, 7554, 8627. 9018. (L 246)

Till. A 8023, till. B 1175, till. C 1151.

Loven stadfæstet 6. maj 1993.

(Lovtidende nr. 255)

Folketingsåret 1990-91: (2. samling)

(L 3) FF 37, 72, 130, 155.

Till. A 7, till. B 25, 337, till. C 1.

Loven stadfæstet 28. december 1990.

(Lovtidendes nr. 900)

FF 9180, 9740, 11193, 11227. (L 319)

Till. A 10085, till. B 2093, till. C 1509.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 440)

FF 199, 874, 4235, 4509. (L 48)

Till. A 891, till. B 329, 337, till. C 267.

Loven stadfæstet 24. april 1991.

(Lovtidende nr. 254)

FF 9182, 9759, 11198, 11882. (L 320)

Till. A 10137, till. B 2103, till. C 1509.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441)

 

Folketingsåret 1993-94: (L 106)

FF 2820, 3592, 8322, 8440

A, B, C.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 279)

Folketingsåret 1997-98: (L 116)

FF 1878, 2355,26.

Till. A 2812, 2808, till. B 362, till. C 644.

Loven stadfæstet 1. juli 1998.

(Lovtidende nr. 491)

Folketingsåret 1994-95: (L 204)

FF. 4708, 6081, 6215.

Loven stadfæstet 6. juni 1995.

(Lovtidende nr. 353)

Folketingsåret 1998-99: (L 6)

FF 885, 2415, 2516.

Till. A 311, 270, till. B 176, till. C 150.

Loven stadfæstet 23. december 1998

(Lovtidende nr. 1051)

FF 4776, 6081, 6215. (L 205)

Loven stadfæstet 6. juni 1995.

(Lovtidende nr. 354)

FF 719, 2418, 2517. (L 49)

Till. A 1328, 1273, till. B 210, till. C 173.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1054)

FF 5544, 6082, 6216. (L 248)

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 363)

FF 5204, 6812, 7129. (L 215)

Till. A 5202, 5173, till. B 973, till. C 7360.

Loven stadfæstet 31. maj 1000.

(Lovtidende nr. 328)

Folketingsåret 1995-96: (L 84)

FF 1433, 1674, 4114, 4301.

Till. A 2313, till. B 354, till. C 304.

Loven stadfæstet 22. marts 1996.

(Lovtidende nr. 220)

Folketingsåret 1999-00: (L 113)

FF 7859, 7646, 7786, 8536-

Till. A 3155, 3123, till. B 718, 1212, till. C 657, 780.

Loven stadfæstet 16. maj 2000.

(Lovtidende nr. 333)

FF 2118, 2641, 6630, 6745. (L 129)

Till. A 2997, till. B 696, till. C 714.

Loven stadfæstet 28. maj 1996.

(Lovtidende nr. 434)

FF 5790, 7645, 7785. (L 223)

Till. A 6177, till. B 626, 750, till. C 659.

Loven stadfæstet 17. maj 2000.

(Lovtidende 348)

Folketingsåret 1996-97: (L 173)

FF 4604, 6240, 6337.

Till. A 3693, 3687, till. B 664, till. C 383.

Loven stadfæstet 14. maj 1997.

(Lovtidende nr. 314)

Folketingsåret 2000-01: (L 75)

FF 1004, 2486, 2794.

Till A 1897, till. B 470, till. C 316.

Loven stadfæstet 20. december 2000.

(Lovtidende nr. 1328)

Folketingsåret 2001-02, 1. samling:

L 45:

Till. A 1282, 1292