Den fulde tekst

Fremsat den 30. april 2003 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om visse betalingsmidler

(Mulighed for at opkræve gebyr i den fysiske handel når der betales med betalingskort)

 

§ 1

I lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler, som ændret ved § 39 i lov nr. 502 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter » § 14, stk. 1 « : » -3 « .

2. I § 3 indsættes som stk. 5 :

» Stk. 5. Ved fysisk handel forstås afvikling af en betalingstransaktion, der forudsætter fysisk tilstedeværelse af bruger og betalingsmodtager. «

3. § 14 affattes således:

» § 14. Udsteder og indløser kan til dækning af omkostninger til driften af betalingssystemet pålægge betalingsmodtager et gebyr på 0,50 kr. pr. betalingstransaktion i den fysiske handel, hvis betalingstransaktionen sker ved fysisk anvendelse af et betalingsmiddel forsynet med chip omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at brugeren anvender underskrift eller personlig, hemmelig kode eller tilsvarende sikker identifikation, jf. dog stk. 2 og 4.

Stk. 2. Udsteder og indløser kan til dækning af omkostninger til driften af betalingssystemet pålægge betalingsmodtager et gebyr på 0,75 kr. pr. betalingstransaktion i den fysiske handel, hvis betalingstransaktionen sker ved fysisk anvendelse af et betalingsmiddel,   der er

1)   forsynet med chip,

2)   udstedt til personer under 18 år,

3)   undergivet saldokontrol og

4)   omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at brugeren anvender underskrift eller personlig, hemmelig kode eller tilsvarende sikker identifikation, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Der kan ikke pålægges betalingsmodtager gebyr for betalingstransaktioner i fysisk handel, hvor der betales med et betalingsmiddel, der alene er magnetstribebaseret og ikke forsynet med chip.

Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan der inden for et kalenderår ikke pålægges gebyr for de første 5000 betalingstransaktioner, der afvikles med et Dankort, der er forsynet med chip. Udsteder og indløser kan dog foreløbigt opkræve gebyr for de transaktioner, der er nævnt i 1. pkt., såfremt det for meget opkrævede gebyr efterfølgende tilbagebetales. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, for eksempel hvis betalingsmodtager er en kapitalkæde.

Stk. 5. Opkræver udsteder gebyr fra bruger for brugerens anvendelse af et betalingsmiddel, skal gebyret fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagers forhold.

Stk. 6. Betalingsmodtager kan opkræve gebyr for betalingstransaktionen hos bruger, når bruger betaler med et betalingsmiddel. Gebyrets størrelse må ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til udsteder og indløser. Uanset at betalingsmodtager ikke skal betale gebyr for de første 5000 betalingstransaktioner jf. stk. 4, kan bruger dog opkræves gebyr herfor.

Stk. 7. Undlader betalingsmodtager at opkræve gebyr, jf. stk. 1 og 2, hos bruger for afviklingen af en betalingstransaktion med et betalingsmiddel, skal betalingsmodtager ligeledes undlade at opkræve sådanne gebyrer hos bruger for afviklingen af en betalingstransaktion med andre betalingsmidler.

Stk. 8. Opkræver betalingsmodtager gebyr hos bruger for anvendelse af et betalingsmiddel, skal betalingsmodtager forud for aftalens indgåelse på tydelig måde oplyse bruger om, hvilke gebyrer der kræves. «

4. § 15, stk. 2 , ophæves.

5. I § 17, stk. 1 , ændres » § 14, stk. 2 og 3 « til: » § 14, stk. 5 og 6 « .

6. I § 17, stk. 2, ændres: » § 14, stk. 1-3 « til: » § 14, stk. 1-6 « .

7. I § 20, stk. 2 , indsættes efter » Forbrugerombudsmandens « : » og Konkurrencestyrelsens « .

8. § 21, stk. 1, affattes således:

» Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med §§ 14-16. Konkurrencestyrelsen kan udstede de fornødne påbud til opfyldelse af §§ 14-16, herunder påbud om

1)   at angivne priser og avancer ikke må overskrides, eller

2)   at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler. «

9. I § 21, stk. 2 , ændres » § 14 og § 15, stk. 1 « til: » §§ 14-16 « .

10. I § 21, stk. 3 , ændres » § 15 « til: » § 21, stk. 1 « .

11. I § 21, stk. 6 , udgår » eller for Konkurrencestyrelsens rapport til erhvervsministeren, jf. stk. 9 « .

12. I § 21, stk. 7 , udgår » samt rapporten til erhvervsministeren efter stk. 9 « .

13. § 21, stk. 9, affattes således:

» Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren afgiver hvert andet år en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget. Konkurrencestyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for ministeren i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. «

14. Efter § 21 indsættes:

» § 21 a. Underlader nogen at give de oplysninger, som Konkurrencestyrelsen kan kræve efter denne lov, eller at efterkomme et påbud meddelt i medfør af denne lov, kan Konkurrencestyrelsen som tvangsmiddel pålægge den pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan inddrives ved udpantning. «

15. § 22, stk. 1, nr. 2, affattes således:

» 2)   undlader at efterkomme påbud efter § 6, stk. 4, § 18, stk. 3 eller § 21, stk. 1, 2. pkt. «

16. § 22, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Forældelsesfristen for ansvar efter stk. 1 er 5 år, for så vidt angår overtrædelse af bestemmelserne om opkrævning af gebyrer efter § 14, undladelse af at efterkomme påbud efter § 21, stk. 1, 2. pkt., og undladelse af at afgive oplysninger samt afgivelse af urigtige oplysninger efter § 21, stk. 2. «

§ 2

I lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler, som ændret ved § 39 i lov nr. 502 af 7. juni 2001 og ved § 1 i denne lov, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår: » -3 « .

2. § 14 affattes således:

» § 14. Der kan ikke pålægges betalingsmodtager gebyr for betalingstransaktioner i fysisk handel, hvor der betales med et betalingsmiddel, der alene er magnetstribebaseret og ikke forsynet med chip.

Stk. 2. Der kan ikke inden for et kalenderår pålægges betalingsmodtager gebyr for de første 5000 betalingstransaktioner, der afvikles med et Dankort, der er forsynet med chip. Udsteder og indløser kan dog foreløbigt opkræve gebyr for de transaktioner, der er nævnt i 1. pkt., såfremt det for meget opkrævede gebyr efterfølgende tilbagebetales. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, for eksempel hvis betalingsmodtager er en kapitalkæde.

Stk. 3. Opkræver udsteder gebyr fra bruger for brugerens anvendelse af et betalingsmiddel, skal gebyret fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagers forhold.

Stk. 4. Betalingsmodtager kan opkræve gebyr for betalingstransaktionen hos bruger, når bruger betaler med et betalingsmiddel. Gebyrets størrelse må ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til udsteder og indløser. Uanset at betalingsmodtager ikke skal betale gebyr for de første 5000 betalingstransaktioner, jf. stk. 2, kan bruger dog opkræves gebyr herfor.

Stk. 5. Undlader betalingsmodtager at opkræve gebyr hos bruger for afviklingen af en betalingstransaktion med et betalingsmiddel, skal betalingsmodtager ligeledes undlade at opkræve sådanne gebyrer hos bruger for afviklingen af en betalingstransaktion med andre betalingsmidler.

Stk. 6. Opkræver betalingsmodtager gebyr hos bruger for anvendelse af et betalingsmiddel, skal betalingsmodtager forud for aftalens indgåelse på tydelig måde oplyse bruger om, hvilke gebyrer der kræves. «

3. I § 17, stk. 1, ændres » § 14, stk. 5 og 6 « til: » § 14, stk. 3 og 4 « .

4. I § 17, stk. 2 , ændres » § 14, stk. 1-6 « til: » § 14, stk. 1-4 « .

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2003, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 5, 6 og 11-13 træder dog først i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 3. § 2 træder i kraft den 1. januar 2010.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for og formål med lovforslaget

Lovforslaget fremsættes for at sikre den fremtidige teknologiske udvikling af betalingskort. Lovforslaget går derfor ud på at sikre det økonomiske grundlag for denne teknologiske videreudvikling gennem mulighed for at opkræve gebyr hos den fysiske handel, dvs. forretningerne.

Dankortsystemet har, siden det blev etableret i 1984, været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: Forbrugerne har fået et velfungerende betalingsmiddel med høj sikkerhed, pengeinstitutterne har sparet omkostninger som følge af færre udgifter til håndtering af checks og kontanter, og detailhandelen har sparet tid ved kasseapparaterne og udgifter til håndtering af kontanter.

Det er væsentligt at bevare et billigt og fælles Dankort med nem adgang for forbrugere og virksomheder, så brugen af kontanter fortsat er begrænset. Derudover bør Dankortet fastholdes som et effektivt og sikkert betalingsmiddel.

Dette nødvendiggør, at det nuværende Dankort moderniseres i takt med udviklingen af nye teknologier, så Dankortet ikke sakker bagud i forhold til udviklingen i andre lande, og i forhold til andre betalingskort. På denne baggrund forventes det, at Dankortet og andre betalingskort over de kommende år forsynes med en chip, mens det nuværende magnetstribebaserede Dankort forventes udfaset. Chipbaserede betalingskort vil betyde, at betalingskortene bliver sikrere.

Forbrugerombudsmanden, der i følge betalingsmiddelloven fører tilsyn med, om betalingssystemerne er sikre og velfungerende, har tilkendegivet, at magnetstribeteknologien - som blandt andet det nuværende Dankort baserer sig på - inden for en kort årrække ikke mere vil være sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Af hensyn til sikkerheden og tilliden til betalingssystemerne er det således nødvendigt, at de nuværende magnetstribebaserede betalingskort inden for en kort årrække erstattes med chipbaserede kort.

Chipbaserede betalingskort kan yderligere have den fordel, at det inden for en overskuelig årrække vil blive muligt at anvende kortene til andre funktioner, fx digital signatur, hvis kortene forsynes med multiapplikationschip.

2. Lovforslagets indhold

Ifølge den gældende betalingsmiddellov kan betalingsmodtager ikke pålægges omkostninger ved drift af betalingssystemet ved betalingstransaktioner i den fysiske handel, jf. § 14, stk. 1. Det formindsker incitamentet til at udvikle nye og sikrere betalingskort i takt med udviklingen af nye teknologier, at ikke alle de parter, der har glæde af et betalingssystem, bidrager til finansieringen heraf.

Det foreslås derfor, at det fra 1. januar 2005 bliver tilladt at pålægge betalingsmodtager i den fysiske handel gebyr for betalingstransaktioner foretaget med chipbaserede betalingskort. Lovforslaget indebærer blandt andet, at forretningerne kan pålægges et gebyr på op til 0,50 kr. pr. transaktion, når der betales med chipbaserede betalingskort. For chipbaserede betalingskort, der er undergivet saldokontrol, der kan udstedes til personer under 18 år, foreslås det, at gebyret kan fastsættes til op til 0,75 kr. Herved forventes det, at der skabes tilstrækkelig incitamentet for pengeinstitutterne til at udvikle betalingssystemerne.

Det foreslås, at gebyret alene kan pålægges betalingsmodtager for betalingstransaktioner, som inden for et kalenderår overstiger 5000 betalingstransaktioner, gennemført med Dankort med chip, jf. dog de specielle bemærkninger til § 1, vedrørende den konkrete administration.

Disse regler skal gælde indtil 2010. Derefter foreslås det, at pengeinstitutternes gebyrer overfor forretningerne ikke må fastsættes ved anvendelse af urimelige priser og avancer, jf. den gældende lovs § 15, stk. 1. Ved den nærmere vurdering af dette spørgsmål bør udgangspunktet være, at gebyrer, der dækker op til halvdelen af omkostningerne til driften af et betalingssystem, ikke er urimelige efter § 15.

Derudover foretages der nogle enkelte justeringer af Konkurrencestyrelsens kompetencer, jf. de specielle bemærkninger til § 1.

Den foreslåede lovændring vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Med den foreslåede ændring af betalingsmiddelloven ophæves den gældende § 14, stk. 1 og dermed de forudsætninger, som lå bag. Det kan bl.a. indebære en centralisering af indløsningen.

Det skal understreges, at loven gælder for alle betalingskort - både danske og internationale - der anvendes i Danmark.

3. Internationale kort

De internationale kort udstedt i Danmark er omfattet af betalingsmiddelloven. Det betyder, at de foreslåede ændringer til de gældende gebyrregler også vil gælde for internationale kort. Der er derudover i dag en praksis for, at der kan opkræves 0,75% af transaktionsbeløbet til dækning af markedsføringsomkostninger. Denne praksis påregnes at fortsætte uforandret indtil de relevante lovbestemmelser træder i kraft 1. januar 2005.

For at sikre, at markedet for internationale betalingskort i Danmark fortsat er velfungerende og præget af konkurrence, skal det også fremover være muligt at udbyde internationale kort i Danmark på rimelige vilkår. I udlandet er der generelt mulighed for at opkræve højere gebyrer for valutaindlændinges brug af internationale kort end i Danmark.

Det findes hensigtsmæssigt fremover at lave en sondring mellem debet- og kreditkort. Dels fordi den økonomiske risiko for udstederne er forskellig for de to kort, dels fordi det kun er debetkortene, som bør ses som mulige konkurrenter til Dankortet. Derfor bør der sikres rimelige konkurrencevilkår mellem debetkortene på det danske marked.

Med et debetkort (fx Dankort, Visa Electron eller Maestro) trækkes beløbet fra kortindehavers konto så hurtigt, det er praktisk muligt. Ofte vil beløbene blive trukket på kortindehavers konto næste dag, men der kan gå længere tid, fx hvis der er betalt via en "fluesmækker", hvor bilagene skal samles ind pr. post, indtastes og transmitteres til indløsning, clearing og bogføring. Tilsvarende vil der gå nogle dage, hvis et debetkort er brugt til at hæve penge i udlandet.

Kreditkort (fx Eurocard og MasterCard) giver kortindehaver ret til en vis kredit. Der vil normalt være et beløbsmaksimum og en vis aftalt kredittid. Disse forhold kan aftales individuelt, men det forudsætter normalt en nøje kreditvurdering af kortindehaver. Hertil kommer deferred debet-cards , som er kort, hvor kortindehaver har en vis kredit på selve kortet, normalt til udgangen af måneden. Disse kort er almindelige i udlandet. Kreditkort indebærer en større risiko for udstederne end debetkort, da der ikke er samme sikkerhed for betaling.

Omkostningerne til udbud og drift af et internationalt kreditkort i Danmark samt risikoprofilen gør, at det er hensigtsmæssigt, at der gælder særlige regler for kreditkort. Økonomi- og erhvervsministeren vil derfor i medfør af betalingsmiddellovens § 1, stk. 7, dispensere fra betalingsmiddellovens § 14, for så vidt angår anvendelsen af dansk udstedte internationale kreditkort. Dispensationen vil indebære, at udstederne af internationale kreditkort kan vælge at kræve op til 0,75% af transaktionsbeløbet hos forretningerne i forbindelse med valutaindlændinges anvendelse af kortet i forretninger i Danmark. Det forudsættes, at gebyret fra detailhandelen skal gå til dækning af driftsomkostninger, herunder sædvanlige markedsføringsomkostninger.

Hvis udenlandske indløsere kan dokumentere, at disse har særlige ekstraomkostninger, kan gebyret forhøjes konkret efter ansøgning.

Omkostningerne til udbud og drift af et internationalt debetkort i Danmark vil typisk være højere end omkostningerne til udbud og drift af Dankortet - men ikke så høje som udgifterne til internationale kreditkort. Økonomi- og erhvervsministeren vil derfor i medfør af betalingsmiddellovens § 1, stk. 7, dispensere fra betalingsmiddellovens § 14 for anvendelsen af dansk udstedte internationale debetkort i Danmark. Dispensationen vil indebære, at udstederne af internationale kort fra 1. januar 2005 kan vælge at kræve op til 0,4% af transaktionsbeløbet hos forretningerne, dog højst 4 kr., i forbindelse med valutaindlændinges anvendelse af kortet i forretninger i Danmark.

Det forudsættes, at gebyret fra detailhandelen skal gå til dækning af driftsomkostninger, herunder sædvanlige markedsføringsomkostninger, inklusive rimelig avance.

Hvis udenlandske indløsere kan dokumentere, at disse har særlige ekstraomkostninger, kan gebyret forhøjes konkret efter ansøgning.

Hvad særligt angår valutaudlændinges brug her i landet af internationale kort udstedt i udlandet, har det daværende Industriministerium i et brev fra 1986 givet American Express International Inc, Diners Club Denmark A/S, Eurocard Danmark A/S og Visa Credit Card Denmark ApS dispensation fra lov om betalingskort m.v. (som svarer til den nuværende § 14 i betalingsmiddelloven), således at denne bestemmelse ikke finder anvendelse for de pågældende kort. Forbrugerstyrelsen gav i 1999 Barclay Card en tilsvarende dispensation. Disse dispensationer fortsætter indtil videre uforandret.

Økonomi- og erhvervsministeren vil løbende følge den europæiske udvikling og tilpasse dispensationspraksis i lyset af denne udvikling.

Det skal understreges, at regeringen ikke har til hensigt at udnytte muligheden for, at Danmark tilslutter sig Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF 2550/2001) om grænseoverskridende betalinger i euro. Implementering af EU-regler, herunder Danmarks eventuelle deltagelse i euroen og markedsudviklingen i øvrigt, kan imidlertid ændre forudsætningerne for lovforslaget, således at det kan blive nødvendigt at justere lovgivningen på området.

4. Konkurrencestyrelsens tilsyn

Konkurrencestyrelsen skal løbende føre tilsyn med, at lovens bestemmelser overholdes. Konkurrencestyrelsen skal påse, at der er et rimeligt forhold mellem omkostningerne inklusive en rimelig avance og de gebyrer, der samlet opkræves hos henholdsvis betalingsmodtagerne og forbrugerne, samt udstede påbud om, at de af styrelsen angivne priser og avancer ikke må overskrides. Konkurrencestyrelsen kan endvidere bestemme, at der ved beregning af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler. Der vil blive afsat tilstrækkelige ressourcer i Konkurrencestyrelsen hertil.

Det bemærkes, at Konkurrencestyrelsens løbende tilsyn med betalingskortmarkedet, jf. betalingsmiddellovens § 21, også vedrører internationale kort og de dispensationer, der er givet i den forbindelse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Konkurrencen mellem pengeinstitutterne antages at betyde, at de eventuelle merindtægter, pengeinstitutterne vil få gennem gebyrer, modsvares af lavere rentemarginal. Renteindtægterne er skattepligtige.

Lovforslaget indebærer en række nye og udvidede opgaver for Konkurrencestyrelsen. I lovforslaget forudsættes det derfor, at s tyrelsens ressourceforbrug til administration af loven fremover bliver dækket af gebyrer, jf. lovens § 20, lige som det gælder for dækning af Forbrugerombudsmandens udgifter . Forslaget er i overensstemmelse med regeringens retningslinjer for gebyrpolitik.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Omkostningerne til drift af et chipbaseret Dankort vil være højere end det nuværende system. Det skyldes bl.a., at betalingskort med chip er noget dyrere at fremstille end kort med magnetstribe. I en overgangsperiode kommer hertil afskrivninger på investeringer i udvikling af chip og i udskiftning af de nuværende Dankort til chipkort inden 1. januar 2005. I de første år vil det skønsmæssigt medføre samlede årlige meromkostninger på ca. 120 mio. kr.

Et generelt gebyr pr. transaktion som angivet i den foreslåede affattelse af § 14, stk. 1 og 4, vil medføre, at forretningerne/andre modtagere af Dankort vil få en meromkostning i forhold til i dag på ca. 180 mio. kr., mens pengeinstitutterne vil få en tilsvarende merindtægt. Det vil fortrinsvis være store forretninger og detailkæder, der får en merudgift, mens små og mellemstore betalingsmodtagere ikke vil få merudgifter på grund af grænsen på 5.000 betalingstransaktioner, jf. den foreslåede affattelse af § 14, stk. 4.

Det bliver muligt at tage 0,75 kr. i gebyr for et chipbaseret Dankort med saldokontrol. Derudover bliver det gebyr, der kan tages for internationale debetkort med saldokontrol nedsat fra 0,75% til 0,4%, dog højst 4 kr. En konkret vurdering af konsekvenserne af den foreslåede affattelse af § 14, stk. 2, for kort med saldokontrol er imidlertid meget vanskelig at foretage.

Disse kort er i øjeblikket ikke særligt udbredte, det skønnes dog, at forslaget vil medføre, at forretningerne kan spare gebyrer i forhold til de nugældende regler, hvor der opkræves 0,75% af transaktionsbeløbet. Pengeinstitutterne vil miste tilsvarende i indtægter.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i virksomhedspanel. Erhvervsudvalget vil under udvalgsbehandlingen blive underrettet om resultatet heraf.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, idet det er Europa-Kommissionens praksis, at reguleringer af nationale betalingssystemer ikke påvirker samhandelen. Reguleringen af internationale kort vurderes ikke at udgøre en markedsbarriere for udenlandske udstedere eller indløsere, bl.a. på grund af lovens dispensationsmuligheder.

9. Sammenfattende skema

 

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ingen væsentlige nettoprovenuvirkninger.

Ingen, da Konkurrencestyrelsens nye opgaver dækkes af gebyr.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Ingen

Konkurrencestyrelsen får nye opgaver.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

 

Pengeinstitutterne for en merindtægt på ca. 180 mio. kr.

Pengeinstitutterne får en samlet meromkostning på 120 mio. kr. til at sætte chip på betalingskort.

 

Forretningerne for en meromkostning på 180 mio. kr. til gebyr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Større sikkerhed ved betalinger med betalingskort.

 

Resultat af virksomhedspanel afventes.

Resultat af virksomhedspanel afventes.

Miljømæssige konsekvenser

 

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

 

Forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, idet det er EU-Kommissionens praksis, at reguleringer af nationale betalingssystemer ikke påvirker samhandelen.

10. Høring

I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget vil følgende myndigheder og organisationer m.v. blive hørt over forslaget:

Advokarådet (Advokatsamfundet), Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri, COOP Danmark (FDB), Dankort A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, DDK - Dansk Detail Kreditråd, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Postordreforening, Danske Andelsselskaber, Danske Biludlejere, Danske Finansieringsselskabers Forening, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring og Pension, HK Danmark, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, PBS, Realkreditrådet, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, og Trafikministeriet.

Erhvervsudvalget vil under udvalgsbehandlingen modtage høringssvar og høringsnotat.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen foreslås indsat som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye gebyrregler i § 14, stk. 2 og 3.

Til nr. 2

Da begrebet fysisk handel indgår som et element i § 14, findes det hensigtsmæssigt, at dette begreb defineres.

Til nr. 3

Stk. 1 .

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, er det ved fysisk handel forbudt at kræve, at betalingsmodtager betaler for at være tilknyttet og benytte et betalingskortsystem. Forbudet mod at opkræve gebyr i den fysiske handel, hvor brugen af betalingskort er mest udbredt, har dog betydet, at betalingskort - fx Dankortet - ikke har udviklet sig teknologisk.

Det foreslås derfor, at udsteder og indløser får mulighed for at opkræve et gebyr på op til 0,50 kr. hos forretningerne, når der betales med betalingskort forsynet med chip. Hvis betalingskort udstedes, indsamles eller indløses af andre end pengeinstitutter, gælder de samme regler. Det bemærkes, at det samlede gebyr dog ikke må overstige omkostningerne til driften af betalingssystemet inklusive rimelig avance, jf. den foreslående § 14, stk. 1 og 2.

En chip er en lille computer med tilhørende datalager, der er i stand til at håndtere og gemme en eller flere applikationer. Chippen vil formentlig være den såkaldte EMV-chip, som alene sikrer kortet mod kopiering. Skal kortet kunne anvendes til andre funktioner, fx digital signatur, loyalitetsprogrammer eller adgangskort, kræver det en mere avanceret chip, en såkaldt multiapplikationschip. Det bemærkes, at når der betales med betalingskort forsynet med chip, kan gebyret opkræves, uanset om betalingen er gennemført via en terminal med chiplæser eller ej.

Gebyret på op til 0,50 kr. skal gå til delvis dækning af omkostningerne til driften af betalingssystemet inklusive en rimelig avance. Ved en rimelig avance forstås en avance, der ikke er højere end forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence.

Den foreslåede regel om, at der må opkræves gebyr på op til 0,50 kr. gælder ikke for ikke-fysisk handel, fx internet-handel. Reglerne for ikke-fysisk handel foreslås således ikke ændret.

Formålet med at gøre det muligt for udstederne at opkræve gebyr af forretninger i den fysiske handel er, at de parter, der har glæde af et betalingssystem, er med til at finansiere, at de eksisterende betalingskort videreudvikles med chip. En videreudvikling af betalingskort med chip er nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager.

Da omkostningsstrukturen på betalingskortmarkedet løbende ændrer sig, foreslås det, at gebyret fastsættes frem til den 1. januar 2010. Herefter skal Konkurrencestyrelsen påse, jf. § 15, at de gebyrer, pengeinstitutterne opkræver - hvoraf op til halvdelen af omkostningerne kan dækkes af gebyrer på forretningerne - ikke overstiger omkostningerne inklusive en rimelig avance, jf. nærmere bemærkningerne til forslagets § 2, samt at gebyrerne samlet set - dvs. gebyrer opkrævet fra såvel forbrugere som forretninger - ikke overstiger de samlede omkostninger inklusive en rimelig avance.

Formålet med at gøre det muligt for udstederne at opkræve gebyr af forretninger i den fysiske handel er, at de parter, der har glæde af et betalingssystem, er med til at finansiere, at de eksisterende betalingskort videreudvikles med chip. En videreudvikling af betalingskort med chip er nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager.

Med lovforslaget indføres der ikke restriktioner på muligheden for at opkræve gebyr eller betaling i forbindelse med brugen af funktioner, der ikke er omfattet af betalingsmiddelloven, ligesom det ikke er intentionen med lovændringen at ændre på den nuværende praksis for definitionen af, hvilke funktioner der er omfattet af betalingsmiddelloven.

Stk. 2

Ifølge forslagets § 14, stk. 2, kan kortudsteder til dækning af omkostninger til driften af betalingssystemet for betalingskort med chip med saldokontrol udbudt til personer under 18 år pålægge betalingsmodtager et gebyr på op til 0,75 kr.

For at personer under 18 år kan få et betalingskort, uden at forældre eller andre skal garantere for, at der er dækning på kontoen, kræves det, at der er saldokontrol på betalingskortet. Heri ligger, at kortet giver online-forbindelse til den kortudstedende bank, hvorved det kontrolleres, at der er dækning til den pågældende betalingstransaktion på kortindehaverens konto. Kortet er ikke præget, dvs. det kan ikke bruges i en "fluesmækker".

Kravet om online-forbindelse til kortudsteder i forbindelse med saldokontrol medfører meromkostninger i forhold til et normalt betalingskort. Dette skyldes, at hver enkel betaling med betalingskort med saldokontrol skal autoriseres og godkendes i det enkelte pengeinstitut. Ved betalinger med betalingskort uden saldokontrol bliver kortet autoriseret og godkendt i en fælles betalingscentral, som fx PBS.

Da pengeinstitutternes omkostninger til et betalingskort med saldokontrol således er højere end omkostningerne til et betalingskort uden saldokontrol, foreslås det gebyr, udstederne kan opkræve hos forretningerne i den fysiske handel, fastsat til op til 0,75 kr. pr. betalingstransaktion for betalingskort med saldokontrol til personer under 18 år.

Stk. 3

Det foreslås, at den gældende regel om, at der ikke kan pålægges betalingsmodtager i den fysiske handel   gebyr for transaktioner, hvor der betales med et betalingsmiddel, der alene er magnetstribebaseret, opretholdes, jf. den gældende § 14, stk. 1. Det vil omvendt være tilladt at tage gebyr for betalingsmidler, der er forsynet med både magnetstribe og chip.

Baggrunden for, at de nuværende gebyrregler fastholdes for magnetstribebaserede betalingskort er, at der dermed ikke vil være incitament til at udvikle betalingskort med chip.

Stk. 4

Ifølge forslagets § 14, stk. 4, kan kortudsteder ikke pålægge betalingsmodtager i den fysiske handel gebyr for de første 5000 betalingstransaktioner med chipbaserede Dankort. Af hensyn til en hensigtsmæssig administration af ordningen, kan det dog være nødvendigt foreløbigt at opkræve gebyr for de første 5000 transaktioner i et kalenderår, men således at de opkrævede gebyrer efterfølgende refunderes i forbindelse med en opgørelse over årets transaktioner.

Det foreslås derudover i bestemmelsen, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at 1. pkt. ikke gælder, fx hvis betalingsmodtager er en kapitalkæde.

Den foreslåede bestemmelse, der friholder de første 5000 betalingstransaktioner med chipbaserede Dankort for gebyr, skal sikre, at mindre forretninger rammes forholdsvist mildere af et gebyr, så butiksnettet kan forblive fintmasket med mange små nærbutikker.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at pengeinstitutterne skal dække de første 5000 betalingstransaktioner med chipbaserede Dankort. Dermed sikres det, at pengeinstitutterne er med til at dække en del af omkostningerne til betalingssystemet, som også pengeinstitutterne har fordel af.

Der er valgt en regel, som er nem at administrere, men da der konkret kan være behov for i visse tilfælde at lave undtagelser, foreslås det, at ministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler. Det vil fx være tilfældet i de situationer, hvor den samme ejer - enten en fysisk eller juridisk person - har flere eller mange forretninger - såkaldte kapitalkæder. Ministeren vil fastsætte nærmere regler herom i en bekendtgørelse, herunder om hvilke betalingsmodtagere, der ikke er omfattet af bundgrænsen på de 5000 transaktioner. Inden udstedelsen af bekendtgørelsen vil den blive sendt i høring hos de berørte parter.

Denne bundgrænse kan administreres på flere måder. Fx kan bundgrænsen administreres ved, at betalingsmodtager opkræves gebyr for alle betalingstransaktioner. Ved kalenderårets udgang udarbejdes en refusionsopgørelse, således at betalingsmodtager fra udstederen/pengeinstituttet får refunderet det gebyr, som modtageren er blevet opkrævet i forbindelse med de første 5000 betalingstransaktioner.

Stk. 5

Stk. 5 er stort set en videreførelse af den gældende § 14, stk. 2. Gebyret, som udsteder eller indløser opkræver direkte af bruger, kan bl.a. anvendes til dækning af omkostninger til udstedelse og administration af kort.

Stk. 6

1. og 2. pkt. er en videreførelse af den gældende § 14, stk. 3.

Den foreslåede formulering af 3. pkt. i bestemmelsen betyder, at betalingsmodtager kan overvælte gebyret på brugeren for de første 5000 betalingstransaktioner med chipbaserede Dankort, selvom betalingsmodtageren efterfølgende får refunderet gebyret i forbindelse med en opgørelse over årets transaktioner.

Ifølge den gældende lov er det ikke muligt for betalingsmodtager at overvælte et gebyr på brugeren, der overstiger det gebyr, betalingsmodtageren selv bliver opkrævet, jf. § 14, stk. 3. Den foreslåede § 14, stk. 4, giver mulighed for, at betalingsmodtageren opkræves gebyr for alle transaktioner og får refunderet opkrævet gebyr for de første 5000 transaktioner ved kalenderårets udgang. Hvis betalingsmodtager vælger at følge samme praksis - dvs. at overvælte gebyret for de første 5000 transaktioner på brugeren - ville konsekvensen af at opretholde den gældende § 14, stk. 3 være, at betalingsmodtager skulle refundere de gebyrer, der var opkrævet fra hver enkelt bruger, svarende til de gebyrer betalingsmodtager selv havde fået refunderet.

Dette skønnes at ville medføre uforholdsmæssige store administrative byrder for betalingsmodtager, hvorfor det i bestemmelsen foreslås, at betalingsmodtager også kan pålægge brugeren at betale gebyr for så vidt angår de første 5000 betalingstransaktioner. Det gebyr, betalingsmodtager pålægger brugeren for de første 5000 betalingstransaktioner, må ikke overstige de almindelige gebyrer som fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 7

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at såfremt betalingsmodtager undlader at opkræve gebyr hos brugeren for afviklingen af en betalingstransaktion med et betalingskort, jf. den foreslåede § 14, stk. 1 og 2, skal betalingsmodtageren ligeledes undlade at opkræve sådanne gebyrer hos brugeren for andre betalingskort. Hvis betalingsmodtager ikke er pålagt gebyr fra fx udsteder og derfor ikke i henhold til den foreslåede § 14, stk. 6, kan overvælte gebyret på brugeren, vil der være tale om "undladelse" af at opkræve gebyr, jf. den foreslåede formulering af bestemmelsen.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er et ønske om at sikre, at forretningerne ikke forskelsbehandler accepterede betalingskort, således at alle betalingskort får lige vilkår.

Her tænkes fx på, at en forretning, som modtager flere forskellige betalingskort, ikke kan vælge at undlade at overvælte et gebyr for nogle betalingskort, men ikke for andre. Dvs. at hvis en forretning undlader at overvælte et gebyr på brugeren for fx Dankortet skal forretningen også undlade at overvælte et gebyr på brugeren for andre betalingskort.

Stk. 8

Stk. 8 er en videreførelse af det nugældende stk. 4.

Til nr. 4

§ 15, stk. 2 foreslås ophævet. Bestemmelsen foreslås flyttet til § 21, stk. 1, 2. pkt., jf. nærmere bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 5 og 6

Bestemmelserne foreslås indsat som konsekvens af forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 6

Bestemmelsen foreslås indsat som konsekvens af forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 7

Da forslaget betyder, at Konkurrencestyrelsens opgaver i forbindelse med tilsynet af loven udvides markant til også at omfatte hele den fysiske handel, foreslås det, at der indsættes en hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, at Konkurrencestyrelsen kan opkræve gebyr til dækning af omkostninger forbundet med disse opgaver. Forbrugerombudsmanden har allerede i henhold til den gældende lov en lignende hjemmel.

Til nr. 8

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, flyttes til § 21, stk. 1, 2. pkt., dog således at Konkurrencestyrelsen også kan udstede de fornødne påbud til opfyldelse af § 14 og § 16.

Formålet med at udvide Konkurrencestyrelsens adgang til også at meddele påbud til opfyldelse af § 14 og § 16 er at sikre et effektivt tilsyn, særligt som følge af forslaget til nye regler for gebyr ved anvendelse af betalingskort, jf. forslagets § 14.

Som følge af den foreslåede udvidelse i adgangen til at meddele påbud, er det mest hensigtsmæssigt at flytte den gældende § 15, stk. 2, til § 21, stk. 1.

Til nr. 9

Det foreslås, at Konkurrencestyrelsen også skal have hjemmel til at kræve oplysninger i forbindelse med, at styrelsen skal påse, at § 16 overholdes.

Herved sikres, at Konkurrencestyrelsen har det bedst oplyste grundlag, når styrelsen skal træffe afgørelse.

Til nr. 10

Det foreslås, at også afgørelser efter lovens § 14 og § 16 af retssikkerhedsmæssige årsager kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, således som det er tilfældet med afgørelser efter § 15.

Til nr. 11, 12 og 13

Ifølge den gældende § 21, stk. 9, udarbejder Konkurrencestyrelsen én gang årligt en rapport til økonomi- og erhvervsministeren om de vilkår og priser, som fastsættes af udsteder over for henholdsvis betalingsmodtagere og brugere på det danske marked. Bestemmelsen blev indført i 1999 ved indførelsen af den gældende betalingsmiddellovs § 14. Som konsekvens af, at § 14 foreslås ændret, foreslås det, at § 21, stk. 9, også ændres, således at økonomi- og erhvervsministeren hvert andet år afgiver en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget.

Formålet er, at der løbende skal være fokus på, om pengeinstitutternes gebyrstruktur afspejler de reelle omkostninger, der er forbundet med driften af et betalingssystem inklusive en rimelig avance.

Derudover vil en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet betyde, at Folketinget løbende bliver holdt underrettet om prisstrukturerne på betalingskortmarkedet. Rapporten erstatter Konkurrencestyrelsens årlige rapport til ministeren.

Da Konkurrencestyrelsen tidligere har beskæftiget sig indgående med forholdene på betalingskortmarkedet og har en stor faglig ekspertise på området, foreslås det, at styrelsen varetager sekretariatsfunktionen for ministeren i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.

Økonomi- og erhvervsministeren afgiver sin første rapport den 1. januar 2006, efter at ændringerne i § 14 er trådt i kraft.

Til nr. 14

Bestemmelsen giver Konkurrencestyrelsen mulighed for at anvende tvangsbøder. Formålet er at indføre en sanktion, som i højere grad end truslen om at rejse straffesag med henblik på pålæggelse af bødestraf kan formå virksomhederne til at afgive oplysninger eller efterkomme et påbud. Da der er tale om let konstaterbare forhold, er det i overensstemmelse med lovgivningspraksis, at der kan pålægges tvangsbøder.

Formuleringen svarer til den tilsvarende bestemmelse i konkurrenceloven.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring, jf. bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 2

I ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 3, kun har gyldighed til 1. januar 2010. Herefter vil der ikke være fastsat et fast gebyrbeløb i loven.

Derfor vil det være den almindelige regel i den gældende § 15, stk. 1, der finder anvendelse, hvorefter der ikke må anvendes urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner. Efter bestemmelsen forstås urimelige priser og avancer som avancer og priser, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.

Ved den nærmere vurdering af dette spørgsmål bør udgangspunkt være, at gebyrer på betalingsmodtager, der dækker op til halvdelen af omkostningerne til driften af et betalingssystem, ikke er urimelige efter § 15. Pengeinstitutternes udgifter til bundgrænsen kan indregnes i omkostningerne.  

Dette sikrer, at gebyret er rimeligt i forhold til driftsomkostningerne, og at de parter, der har glæde af et betalingssystem, er med til at finansiere driften og den fortsatte udvikling heraf.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2003.

Da der vil være en periode, hvor man går fra de nuværende magnetstribebaserede betalingskort til chipbaserede betalingskort, foreslås det i stk. 2, at § 1, nr. 1-3, 5, 6 samt 11-13 først træder i kraft den 1. januar 2005. Den 1. januar 2005 må det forventes, at hovedparten af de udstedte betalingskort er chipbaserede.

I stk. 3 foreslås det, at lovforslagets § 2 først træder i kraft den 1. januar 2010.

Til § 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 1

 

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

§ 1

 

 

I lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler, som ændret ved § 39 i lov nr. 502 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 2. Lovens § 11 og § 14, stk. 1, gælder ikke for forudbetalte betalingsmidler, jf. § 1, stk. 3. Bestemmelserne i § 11 gælder dog for forudbetalte betalingsmidler, hvis betalingsmidlets værdi kan overstige 3.000 kr., eller hvis der er mulighed for en automatisk genopladning af betalingsmidlet for brugers regning.

 

1. I § 2, stk. 1 , indsættes efter » § 14, stk. 1 « : » -3 « .

 

 

 

§ 3.   ......

 

2. I § 3 indsættes som stk. 5:

Stk. 4 . Ved betalingsmodtager forstås den, hos hvem brugeren kan anvende betalingsmidlet til at erhverve varer eller tjenesteydelser, foranledige overførsel af beløb eller foretage andre betalingstransaktioner.

 

 

 

 

» Stk. 5. Ved fysisk handel forstås afvikling af en betalingstransaktion, der forudsætter fysisk tilstedeværelse af bruger og betalingsmodtager. «

 

 

 

 

 

3. § 14 affattes således:

§ 14. Udsteders og indløsers omkostninger ved drift af betalingssystemet kan ikke pålægges betalingsmodtager, hvis afviklingen af en betalingstransaktion

1)   forudsætter fysisk tilstedeværelse af bruger og betalingsmodtager og

2) sker ved fysisk anvendelse af et betalingsmiddel, der er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, og som ikke er forudbetalt, samtidig med at brugeren anvender underskrift eller personlig, hemmelig kode eller tilsvarende sikker identifikation.

 

» § 14. Udsteder og indløser kan til dækning af omkostninger til driften af betalingssystemet pålægge betalingsmodtager et gebyr på 0,50 kr. pr. betalingstransaktion i den fysiske handel, hvis betalingstransaktionen sker ved fysisk anvendelse af et betalingsmiddel forsynet med chip omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at brugeren anvender underskrift eller personlig, hemmelig kode eller tilsvarende sikker identifikation, jf. dog stk. 2 og 4.

 

 

Stk. 2. Udsteder og indløser kan til dækning af omkostninger til driften af betalingssystemet pålægge betalingsmodtager et gebyr på 0,75 kr. pr. betalingstransaktion i den fysiske handel, hvis betalingstransaktionen sker ved fysisk anvendelse af et betalingsmiddel, der er

 

 

1)   forsynet med chip,

 

 

2)   udstedt til personer under 18 år,

 

 

3)   undergivet saldokontrol, og

 

 

4)   omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at brugeren anvender underskrift eller personlig, hemmelig kode eller tilsvarende sikker identifikation, jf. dog stk. 4.

 

 

Stk. 3. Der kan ikke pålægges betalingsmodtager gebyr for betalingstransaktioner i fysisk handel, hvor der betales med et betalingsmiddel, der alene er magnetstribebaseret og ikke forsynet med chip.

 

 

Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan der inden for et kalenderår ikke pålægges gebyr for de første 5000 betalingstransaktioner, der afvikles med et Dankort, der er forsynet med chip. Udsteder og indløser kan dog foreløbigt opkræve gebyr for de transaktioner, der er nævnt i 1. pkt., såfremt det for meget opkrævede gebyr efterfølgende tilbagebetales. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, for eksempel hvis betalingsmodtager er en kapitalkæde.

Stk. 2. Opkræver udsteder gebyr fra brugeren for brugerens anvendelse af et betalingsmiddel, skal gebyret fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagerens forhold

 

Stk. 5. Opkræver udsteder gebyr fra bruger for brugerens anvendelse af et betalingsmiddel, skal gebyret fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagers forhold.

Stk. 3. Betalingsmodtager kan opkræve gebyr for betalingstransaktionen hos bruger, når brugeren betaler med et betalingsmiddel. Gebyrets størrelse må ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til indløser

 

Stk. 6. Betalingsmodtager kan opkræve gebyr for betalingstransaktionen hos bruger, når bruger betaler med et betalingsmiddel. Gebyrets størrelse må ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til udsteder og indløser. Uanset at betalingsmodtager ikke skal betale gebyr for de første 5000 betalingstransaktioner jf. stk. 4, kan bruger dog opkræves gebyr herfor.

 

 

Stk. 7. Undlader betalingsmodtager at opkræve gebyr, jf. stk. 1 og 2, hos bruger for afviklingen af en betalingstransaktion med et betalingsmiddel, skal betalingsmodtager ligeledes undlade at opkræve sådanne gebyrer hos bruger for afviklingen af en betalingstransaktion med andre betalingsmidler.

Stk. 4. Opkræver betalingsmodtager gebyr hos brugeren for anvendelse af et betalingsmiddel, skal betalingsmodtager forud for aftalens indgåelse på tydelig måde oplyse bruger om, hvilke gebyrer der opkræves.

 

Stk. 8. Opkræver betalingsmodtager gebyr hos bruger for anvendelse af et betalingsmiddel, skal betalingsmodtager forud for aftalens indgåelse på tydelig måde oplyse bruger om, hvilke gebyrer der kræves. «

 

 

 

§ 15. Ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner må der ikke anvendes urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.

 

 

Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan til opfyldelse af stk. 1 udstede de fornødne påbud, herunder påbud om

1)   at angivne priser og avancer ikke må overskrides, eller

2)   at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.

 

4. § 15, stk. 2 , ophæves.

 

 

 

§ 17. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1 og 2, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5, og § 14, stk. 2 og 3, kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for brugeren.

 

5. I § 17, stk. 1 , ændres » § 14, stk. 2 og 3 « til: » § 14, stk. 5 og 6 « .

Stk. 2. § 9, stk. 3, § 12, stk. 3 og 4, og § 14, stk. 1-3, kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for betalingsmodtager.

 

6. I § 17, stk. 2, ændres: » § 14, stk. 1-3 « til: » § 14, stk. 1-6. «

 

 

 

§ 20. Omkostninger ved administration af denne lov pålignes anmeldte udstedere i forhold til betalingssystemets omsætning.

 

 

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrets fastsættelse og om Forbrugerombudsmandens opkrævning heraf.

 

7. I § 20, stk. 2 , indsættes efter » Forbrugerombudsmandens « : » og Konkurrencestyrelsens « .

 

 

 

 

§ 21. Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af § 14, § 15, stk. 1, og § 16.

 

8. § 21, stk. 1, affattes således:

» Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med §§ 14-16. Konkurrencestyrelsen kan udstede de fornødne påbud til opfyldelse af §§ 14-16, herunder påbud om

1)   at angivne priser og avancer ikke må overskrides, eller

2)   at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler. «

Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dens virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af § 14 og § 15, stk. 1.

 

9. I § 21, stk. 2 , ændres » § 14 og § 15, stk. 1 « til: » §§ 14-16 « .

Stk. 3. Konkurrencestyrelsens afgørelser efter § 15 kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 20 finder tilsvarende anvendelse.

 

10. I § 21, stk. 3 , ændres » § 15 « til: » § 21, stk. 1 « .

Stk. 6 . Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager efter stk. 1 eller for Konkurrencestyrelsens rapport til erhvervsministeren, jf. stk. 9. Dog finder § 4, stk. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende anvendelse på sager efter stk. 1.

 

11. I § 21, stk. 6 , udgår » eller for Konkurrencestyrelsens rapport til erhvervsministeren, jf. stk. 9 « .

Stk. 7 . Kon Konkurrencestyrelsens afgørelser efter stk. 1 samt rapporten til erhvervsministeren efter stk. 9 kan offentliggøres, jf. dog stk. 8.

 

12. I § 21, stk. 7 , udgår » samt rapporten til erhvervsministeren efter stk. 9. «

Stk. 9. Konkurrencestyrelsen udarbejder én gang årligt en rapport til erhvervsministeren om de vilkår og priser, som fastsættes af udstedere over for henholdsvis betalingsmodtagere og brugere på det danske marked.

 

13. § 21, stk. 9, affattes således:

» Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren afgiver hvert andet år en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget. Konkurrencestyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for ministeren i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. «

 

 

 

 

 

14. Efter § 21 indsættes:

 

 

» § 21 a. Underlader nogen at give de oplysninger, som Konkurrencestyrelsen kan kræve efter denne lov, eller at efterkomme et påbud meddelt i medfør af denne lov, kan Konkurrencestyrelsen som tvangsmiddel pålægge den pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan inddrives ved udpantning. «

 

 

 

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

 

 

1)   overtræder § 5, § 6, stk. 1-3, § 7, stk. 1, § 13, stk. 2-4, § 14 eller § 16,

 

 

2)   undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 6, stk. 4, § 15, stk. 2, eller § 18, stk. 3,

 

15. § 22, stk. 1, nr. 2, affattes således:

» 2)   undlader at efterkomme påbud efter § 6, stk. 4, § 18, stk. 3 eller § 21, stk. 1, 2. pkt. «

3)   undlader at meddele oplysninger, som afkræves efter § 18, stk. 2, eller § 21, stk. 2,

 

 

4)   i forhold, der er omfattet af § 21, stk. 1, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Konkurrencestyrelsen eller Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag, eller i forhold, der i øvrigt er omfattet af loven, meddeler Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger.

 

 

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 8, og § 7, stk. 2, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

 

 

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

 

 

Stk. 4. Forældelsesfristen for ansvar efter stk. 1, for så vidt angår overtrædelse af bestemmelserne om opkrævning af gebyrer efter § 14, undladelse af at efterkomme påbud efter § 15, stk. 2, og undladelse af at afgive oplysninger samt afgivelse af urigtige oplysninger efter § 21, stk. 1 og 2, er 5 år.

 

16. § 22, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Forældelsesfristen for ansvar efter stk. 1 er 5 år, for så vidt angår overtrædelse af bestemmelserne om opkrævning af gebyrer efter § 14, undladelse af at efterkomme påbud efter § 21, stk. 1, 2. pkt., og undladelse af at afgive oplysninger samt afgivelse af urigtige oplysninger efter § 21, stk. 2. «

 

 

 

 

 

§ 2

 

 

I lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler, som ændret ved § 39 i lov nr. 502 af 7. juni 2001 og ved § 1 i denne lov, foretages følgende ændringer:

Se lovforslagets tekst under § 1

 

1. I § 2, stk. 1, udgår: » -3 « .

 

 

 

 

 

2. § 14 affattes således:

 

 

» § 14. Der kan ikke pålægges betalingsmodtager gebyr for betalingstransaktioner i fysisk handel, hvor der betales med et betalingsmiddel, der alene er magnetstribebaseret og ikke forsynet med chip.

 

 

Stk. 2. Der kan ikke inden for et kalenderår pålægges betalingsmodtager gebyr for de første 5000 betalingstransaktioner, der afvikles med et Dankort, der er forsynet med chip. Udsteder og indløser kan dog foreløbigt opkræve gebyr for de transaktioner, der er nævnt i 1. pkt., såfremt det for meget opkrævede gebyr efterfølgende tilbagebetales. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, for eksempel hvis betalingsmodtager er en kapitalkæde.

 

 

Stk. 3. Opkræver udsteder gebyr fra bruger for brugerens anvendelse af et betalingsmiddel, skal gebyret fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagers forhold.

 

 

Stk. 4. Betalingsmodtager kan opkræve gebyr for betalingstransaktionen hos bruger, når bruger betaler med et betalingsmiddel. Gebyrets størrelse må ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til udsteder og indløser. Uanset at betalingsmodtager ikke skal betale gebyr for de første 5000 betalingstransaktioner, jf. stk. 2, kan bruger dog opkræves gebyr herfor.

 

 

Stk. 5. Undlader betalingsmodtager at opkræve gebyr hos bruger for afviklingen af en betalingstransaktion med et betalingsmiddel, skal betalingsmodtager ligeledes undlade at opkræve sådanne gebyrer hos bruger for afviklingen af en betalingstransaktion med andre betalingsmidler.

 

 

Stk. 6. Opkræver betalingsmodtager gebyr hos bruger for anvendelse af et betalingsmiddel, skal betalingsmodtager forud for aftalens indgåelse på tydelig måde oplyse bruger om, hvilke gebyrer der kræves. «

 

 

 

 

 

3. I § 17, stk. 1, ændres » § 14, stk. 5 og 6 « til: » § 14, stk. 3 og 4 « .

 

 

 

 

 

4. I § 17, stk. 2 , ændres » § 14, stk. 1-6 « til: » § 14, stk. 1-4 « .