Fremsat den 18. februar 2004 af
økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed
m.v.
(Bestemmelser om dørmænd, bestyrere og diskoteker)
§ 1
I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 163 af 11. marts 2003, foretages følgende ændringer:
1
.
Ove
Overskriften til § 15 affattes således:
»Bestyrere, dørmænd og andre ansatte i virksomheder
med alkoholbevilling«
2.
I
§ 15, stk. 2, 2. pkt.
ophæves: », og
kan tilbagekaldes, såfremt bestyreren ikke længere opfylder betingelserne i
stk. 1, 3. pkt.«.
3.
§ 15, stk. 3-5
ophæves.
4.
Efter
§ 15 indsættes:
»§ 15 a
.
Dør
Dørmænd i virksomheder med alkoholbevilling skal være autoriserede.
Autorisationen meddeles af politimesteren, i København af politidirektøren, i
den politikreds, hvor ansøgeren bor. Har ansøgeren ikke bopæl her i riget,
meddeles autorisationen af politidirektøren. En autorisation gælder for hele
landet.
Stk. 2.
Autorisation kan meddeles en person, der
1)
er fyldt 18 år,
2)
opfylder de krav til
uddannelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter, jf. § 15 b,
stk. 3,
3)
ikke er dømt for
strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet,
jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
4)
ikke har udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve
hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 3.
Personer,
som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive
vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale kan uden anden
autorisation varetage hvervet som dørmand i virksomheder med
alkoholbevilling.
Stk. 4.
En
autorisation som dørmand kan efter omstændighederne begrænses og betinges.
Stk. 5.
Politiet
kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, hvis en
person har de fornødne kvalifikationer.
§ 15 b.
Bevillingsmyndigheden kan meddele påbud om, at der i en virksomhed med
alkoholbevilling skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn
til forsvarlig drift af virksomheden.
Stk. 2.
Politiet
kan undtagelsesvis bestemme, at reglerne om dørmænd i § 15 a og regler
udstedt i medfør af § 15 b, stk. 3, ikke eller kun delvis finder
anvendelse i en virksomhed med alkoholbevilling.
Stk. 3.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om dørmandsvirksomhed,
herunder om uddannelse, uniformering og legitimation samt om gebyr for
legitimationskort.
§ 15 c.
Bevillingsmyndigheden kan træffe bestemmelse om, at andre ansatte eller
bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling udover
bestyrere og dørmænd skal være godkendt af politiet. Godkendelse af ansatte
kan
nægtes, såfremt den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til
at antage, at vedkommende ikke vil kunne udføre hvervet på betryggende måde.
Kan en person, der er ansat på det tidspunkt, hvor bevillingsmyndigheden
træffer afgørelse om, at godkendelse skal finde sted, ikke godkendes,
betragtes
det som en tilbagekaldelse af en godkendelse, jf. § 15 d.
§ 15 d.
Godkendelse som bestyrer i medfør af § 15, stk. 2, autorisation som
dørmand i medfør af § 15 a eller godkendelse som ansat i medfør af
§ 15 c kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis
1)
bestyreren, dørmanden
eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af
vilkår for autorisationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter
udstedt i medfør af loven eller
2)
der er særlig grund
til at antage, at bestyreren, dørmanden eller den ansatte ikke vil varetage
sit
hverv på forsvarlig måde.
Stk. 2.
Afgørelse i
sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene.
Afgørelse
i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af den
myndighed,
som har givet godkendelsen til bestyreren, autorisationen til dørmanden eller
godkendelse af den ansatte. Afgørelse om tilbagekaldelse kan af bestyreren,
dørmanden eller den ansatte kræves indbragt for domstolene. Afgørelse skal
indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen
herfor.
Stk. 3.
Bestyrerens
begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos
bevillingsmyndigheden senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse
er
meddelt bestyreren. Bevillingsmyndigheden oversender sagen til den stedlige
politimester.
Stk. 4.
Dørmandens
eller den ansattes begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget
hos politiet senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse er meddelt
dørmanden eller den ansattte.
Stk. 5.
Politimesteren indbringer sager om tilbagekaldelse for retten efter reglerne
i
retsplejelovens kapitel 81.
Stk. 6.
Begæring om
sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, i
hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må drive hvervet som
bestyrer, dørmand eller ansat. Såfremt bevillingsmyndighedens eller
politimesterens afgørelse ved dommen findes lovlig, kan det i denne dom
bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 7.
En
frakendelse eller tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år.«
5.
§ 29, stk. 5,
affattes således:
»
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder ikke servering i selskabslokaler og
virksomheder omfattet af § 21, nr. 1, medmindre de lokaler, der benyttes
som selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller lignende
restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.«
6.
I
§ 34, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»godkendelse efter § 15, stk. 3« til: »autorisation efter § 15
a«.
7.
I
§ 35, stk. 1,
indsættes efter
»§ 10, stk. 4, 1. pkt.,«: »§ 15 b, stk. 1,«.
8.
I
§ 35, stk. 2,
ændres »godkendelse
efter § 15« til: »autorisation som dørmand og godkendelse som ansat
efter
§ 15 d, stk. 1, nr. 2,«.
9.
I
§ 37, stk. 1, nr. 2,
ændres »af
bevillingsmyndigheden i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt.« til: »i
medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., § 15 a, stk. 4«.
10.
I
§ 37, stk. 1, nr. 3,
ændres »eller«
til: «,«.
11.
§ 37, stk. 1, nr. 4,
ophæves, og
i stedet indsættes:
»4)
overtræder påbud
meddelt i medfør af § 15 b, stk. 1, og § 32, stk. 4,
eller
5)
beskæftiger dørmænd,
som ikke er autoriseret i medfør af § 15 a.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
§ 3
Personer, som ved lovens ikrafttræden havde ansættelse
som dørmand i en restauration med alkoholbevilling, kan fortsætte hermed
indtil
den 1. januar 2006 uden at skulle have autorisation til at udføre hvervet i
henhold til § 15 a.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den gældende lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
trådte i kraft den 1. august 1993, og der er siden foretaget mindre
ændringer.
Senest er reglerne om fratagelse af alkoholbevilling, forbud mod ophold samt
straf ændret.
Der forslås en autorisationsordning for dørmænd, således at
der stilles krav om, at de har den fornødne uddannelse og dermed de
nødvendige
kvalifikationer. Samtidig opretholdes den gældende mulighed for at stille
krav
om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med
alkoholbevilling udover bestyrere og dørmænd skal være godkendt af politiet.
Som led i regeringens handlingsplan »Kampen mod Narko«
indeholder lovforslaget desuden en tydelig hjemmel til regulering af
forholdene
ved brug af restaurationslokaler i forbindelse med visse private fester. Ved
sådanne arrangementer forbydes servering af alkohol for unge under 18 år.
Herved vil diskotekerne ikke være tilskyndet til at afholde disse
arrangementer. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at komme de unges
narkotikamisbrug ved disse arrangementer til livs.
Narkotika forhandles og misbruges i stadig større omfang i
restaurations- og festmiljøet. Regeringen finder, at der som led i kampen mod
narkotikakriminalitet er behov for at supplere allerede tagne initiativer
rettet mod unges alkohol- og misbrugsrelaterede vold i dette miljø ved at
udbygge indsatsen til at omfatte narkotikahandel og -misbrug. Målsætningen
for
denne indsats er et narkotikafrit restaurations- og festmiljø.
Efter regeringens opfattelse er der i forhold til især unge
lejlighedsvise narkotikamisbrugere i restaurations- og festmiljøet behov for
at
sende et klart signal om, at enhver besiddelse og brug af euforiserende
stoffer
er ulovligt og har klare strafferetlige konsekvenser. Denne nultolerance
søger
regeringen nu gennemført med justitsministerens lovforslag om ændring af lov
om
euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven.
Med nærværende lovforslag søger regeringen at skabe
grundlag for gennemførelse af en egentlig uddannelse og autorisation af
dørmænd
og for etablering af en tydelig hjemmel til regulering af forholdene ved brug
af restaurationslokaler i forbindelse med visse private fester.
Forslaget om en uddannelses- og autorisationsordning skal
ses i lyset af, at ansvaret for at sikre et narkotikafrit restaurations- og
festmiljø ikke mindst påhviler de dørmænd, der er ansvarlige for den faktiske
adgangs- og kontrolvirksomhed på diskoteker m.v. Ordningen vil bl.a. give
bedre
mulighed for at forebygge, at unge udsættes for tilbud om narkotika i
festmiljøet.
Baggrunden for forslaget om en tydelig hjemmel til
regulering af forholdene ved brug af restaurationslokaler i forbindelse med
visse private fester er, at narkotikahandel og -misbrug også finder sted i
forbindelse med lukkede fester både i og uden for det etablerede
restaurations-
og festmiljø. Det er nødvendigt, at der findes klare og faste retningslinjer
for indsatsen her, hvilket ikke i tilstrækkeligt omfang er tilfældet i dag.
2. Lovforslagets baggrund
Reglerne vedrørende dørmænd tager udgangspunkt i et stillet
forslag til folketingsbeslutning (B 140) om indførelse af krav til
dørmandsvirksomhed, som blev 1. behandlet i Folketinget den 5. maj 2003
(Folketingets forhandlinger, spalte 8470). Det blev besluttet, at reglerne
for
dørmænds godkendelse og virke skal reguleres i restaurationsloven.
Forud for beslutningsforslaget havde en arbejdsgruppe
nedsat af politiets personaleorganisationer den 10. december 2002 afgivet en
beretning vedrørende politiets forhold til dørmandsvirksomhed. Lovforslagets
regler om dørmænd er i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger.
Arbejdsgruppen har ud fra de tal, som arbejdsgruppen har
modtaget fra landets politikredse, skønsmæssigt anslået, at 4000-5000
personer
virker som dørmænd. Der er ca. 580 restaurationer i politikredsene, der har
ansat eller tilknyttede dørmænd. Restaurationer kan have ansat dørmænd, men
også have truffet aftale med et godkendt vagtselskab, således at det er
personer herfra, som virker som dørmænd.
Reglerne vedrørende brug af restaurationslokaler til
lukkede fester tager udgangspunkt i regeringens handlingsplan »Kampen mod
Narko«, der blev fremlagt i oktober 2003. Heri lægges der bl.a. op til en
indsats mod unges misbrug af euforiserende stoffer i fest- og
restaurationsmiljøet. Som led i denne indsats er det efter regeringens
opfattelse nødvendigt samtidig at styrke indsatsen mod mindreåriges forbrug
af
alkohol i fest- og restaurationsmiljøet. Denne kombinerede indsats har til
formål at formindske risikoen for, at mindreårige på et meget tidligt
tidspunkt
kommer i kontakt med ikke bare alkohol men også med de euforiserende stoffer,
der findes i fest- og restaurationsmiljøet i dag.
En arbejdsgruppe, nedsat af Foreningen af Politimestre i
Danmark, fremlagde i 1998 rapporten »Alkohol- og narkokontrol«, der
indeholder
en række konkrete forslag til styrkelse af indsatsen mod unges misbrug af
alkohol og euforiserende stoffer i fest- og restaurationsmiljøet.
Det fremgår bl.a. af rapporten, at der opstår en række problemer
i de situationer, hvor restaurationslokaler benyttes til lukkede selskaber i
åbningstiden. Restaurationslokalerne omdannes i disse tilfælde til
selskabslokaler, hvor der formelt ikke er offentlig adgang, hvilket
indebærer,
at forbuddet i restaurationsloven mod at servere stærke drikke til personer
under 18 år ikke finder anvendelse.
Politimesterforeningens rapport anfører i den forbindelse
eksempler på, at diskoteksejere har omgået restaurationslovens
serveringsforbud
ved at invitere unge til såkaldt lukkede »gymnasiefester« og lignende
arrangementer på diskoteket. Under arrangementet er der herefter foretaget
udskænkning for mindreårige under påskud af, at det drejede sig om et lukket
selskab.
Lovforslaget har således til formål at forhindre ejere af
diskoteker og lignende restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling i at
omgå
forbuddet i restaurationsloven mod at servere stærke drikke for personer
under
18 år.
3. Lovforslagets indhold
Der foreslås en autorisationsordning, som forudsætter, at
dørmænd har den fornødne uddannelse til at kunne udfylde deres rolle i
restaurationer. De situationer og begivenheder, som dørmændene uundgåeligt
kommer ud for i udøvelsen af deres hverv, stiller særlige krav til
dørmændenes
evner og kompetencer. I det miljø, som dørmændene arbejder i, kommer mange
helt
unge mennesker, som har indtaget alkohol, og der er derfor et særligt behov
for
at sikre, at de personer, der er beskæftiget i miljøet, er kompetente og
ansvarlige. Praksis viser, at der er opstået en række uheldige episoder, som
dørmændene ikke har håndteret tilfredsstillende. Ved autorisation af en
dørmand
vil det ifølge forslaget blive en betingelse, at ansøgeren ikke er straffet
for
et forhold, som indebærer en nærliggende risiko for misbrug af stillingen.
Med kravet om uddannelse sikres, at alle dørmænd er
kvalificerede til at håndtere de opgaver, som deres arbejde som dørmand
medfører. Uddannelsen skal bl.a. give den enkelte dørmand kvalifikationer
inden
for følgende områder: kommunikation og konflikthåndtering, personlig
sikkerhed,
retsregler, førstehjælp og den praktiske håndtering af store menneskemængder.
Uddannelsen etableres som en arbejdsmarkedsuddannelse, hvor indhold og omfang
fastsættes mellem arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet, der
godkender uddannelsen. Uddannelsen følger de almindelige regler, der er
gældende for arbejdsmarkedsuddannelser, herunder regler for deltagerbetaling
og
løntabsgodtgørelse.
Ifølge forslaget vil der kunne opstilles krav om, at
dørmænd under udøvelsen af deres virksomhed bærer et personlegitimationskort,
som er udstedt af Rigspolitiet. Der foreslås indført hjemmel til at opkræve
gebyr for udstedelse af personlegitimationskort.
Som led i narkotikabekæmpelsen indeholder lovforslaget en
tydelig hjemmel til regulering af forholdene ved brug af restaurationslokaler
i
forbindelse med visse private fester. Som restaurationsloven er i dag, er det
muligt, at f.eks. diskoteker kan lukke for almindeligt publikum og holde
arrangementer, hvor der serveres alkohol for unge under 18 år.
Lovforslaget indeholder således en ændring af
restaurationslovens § 29 om forbud mod servering af stærke drikke for
personer under 18 år. § 29 forbyder, at man på restaurationer og andre
serveringssteder serverer eller lader servere, herunder gennem automater,
stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år. Efter § 29,
stk. 5, gælder forbuddet dog ikke servering i bl.a. selskabslokaler. Det
foreslås ved lovændringen at begrænse denne undtagelse ved at tilføje, at
undtagelsen ikke gælder tilfælde, hvor de lokaler der konkret benyttes som
selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller lignende
restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.
Lovændringen sigter ikke på restaurationsvirksomhed af den
karakter, der foregår i restauranter, kroer, cafeer og lignende, hvor
hovedformålet består i bespisning af kunderne med eventuel tilhørende
servering
af stærke drikke. Derimod retter forbuddet sig direkte mod den form for
virksomhed, der finder sted i forbindelse med servering ved såkaldte lukkede
fester på diskoteker.
Autorisationsordning for dørmænd, der virker i
restaurationer, skal også ses som et led i narkotikabekæmpelsen. Det er
dørmænd, som står for adgangskontrollen i diskoteker, og uddannelsen af
dørmænd
vil styrke disses mulighed for at hindre handel med og misbrug af narkotika i
restaurationsmiljøet.
Administrationen af autorisationen af dørmænd skal
foretages af politiet, dvs. den lokale politimester, i København af
Politidirektøren. Der vil blive udarbejdet ansøgningsformularer med angivelse
af de spørgsmål, der skal besvares ved en ansøgning. Der vil endvidere blive
udarbejdet en fortrykt samtykkeerklæring til indhentelse af oplysninger i
Kriminalregisteret og til registrering af oplysninger i Det centrale
Rettighedsregister.
Den gældende bestemmelse, hvorefter der kan stilles krav
om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med
alkoholbevilling skal være godkendt af politiet, opretholdes. Der kan f.eks.
være tale om tjenere.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
stat, kommune og amter
Gennemførelsen af den obligatoriske uddannelse for dørmænd
har negative økonomiske konsekvenser for staten på 24 mio. kr. årligt i 2004
og
2005 samt 12 mio. kr. årligt i 2006 og 2007 i alt 72 mio. kr. for perioden
2004
- 2007. Udgiften finansieres inden for Undervisningsministeriets eksisterende
rammer.
Lovforslaget forventes at medføre mindre udgifter for
politiet på i alt ca. 0,7 mio. kr. årligt i 2004 og 2005 og herefter ca. 0,3
mio.kr. årligt i forbindelse med politiets administration af
autorisationsordningen. Merudgifterne forventes at kunne afholdes inden for
Justitsministeriets eksisterende bevilling.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR). CKR
vurderer, at der kan være mindre administrative opgaver for restauratører
forbundet med krav om at bære legitimationskort. CKR vurderer imidlertid
ikke,
at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et
omfang, der nødvendiggør en test i et virksomhedspanel.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget betyder at personer der ønsker at uddanne sig til
dørmænd skal gennemgå obligatorisk uddannelse. Antallet af personer, der
udøver
dørmandsvirksomhed som fritidsbeskæftigelse, forventes derfor at falde.
7. Konsekvenser for miljøet
Lovforslaget forventes ikke at få konsekvenser for miljøet.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Følgende myndigheder og organisationer er hørt over et
udkast til forslaget:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Bager- og
Konditormestrene i Danmark, Danmarks Restauranter og Caféer - DRC, Dansk
Handel
og Service, Danmarks Turistråd, Den Danske Dommerforening, Finansministeriet,
Forbrugerrådet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Frederiksberg Kommune,
Hotel-, Restaurations & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening - HORESTA,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Politidirektøren i København,
Restaurations
Branchens Forbund - RBF, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen og
Undervisningsministeriet.
10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
|
Positive konsekvenser/mindreudgifter
|
Negative konsekvenser/merudgifter
|
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
|
Ingen
|
Forslaget medfører udgifter for staten på 24 mio. kr.
årligt i 2004 og 2005 samt 12 mio. kr. årligt i 2006 og 2007 i alt 72 mio.
kr. for perioden 2004 - 2007.
|
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
|
|
Mere administrativt arbejde i forbindelse med politiets
administration af autorisationsordningen.
|
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
|
Ingen
|
Forslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR). CKR
vurderer, at der kan være mindre administrative opgaver for restauratører
forbundet med krav om at bære legitimationskort. CKR vurderer imidlertid
ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i
et omfang, der nødvendiggør en test i et virksomhedspanel.
|
Miljømæssige konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative konsekvenser for borgerne
|
Ingen
|
Forslaget betyder at personer der ønsker at uddanne sig
til dørmænd skal gennemgå obligatorisk uddannelse. Antallet af personer, der
udøver dørmandsvirksomhed som fritidsbeskæftigelse, forventes derfor at
falde.
|
Forholdet til EU-retten
|
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Overskriften foreslås ændret, således at det angives, at de
følgende paragraffer omhandler bestyrere og andre ansatte og som noget
nyt
dørmænd.
Til nr. 2
Den gældende § 15, stk. 2, indeholder en mulighed
for tilbagekaldelse af en bestyrergodkendelse. Denne mulighed flyttes til
§ 15 d, således at reglerne for frakendelse og tilbagekaldelse af
bestyrergodkendelser, autorisationer som dørmænd og godkendelse af andre
ansatte er samlet i de nye regler i § 15 d. Nr. 2 indeholder derfor en
konsekvensændring.
Til nr. 3
Reglen i den gældende § 15, stk. 3, om, at
bevillingsmyndigheden kan træffe bestemmelse om, at andre ansatte eller
bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling skal være
godkendt af politiet, er medtaget i forslagets § 15 c.
Bestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, om
tilbagekaldelse af godkendelse af bestyrere og andre ansatte er medtaget
under
forslaget til § 15 d under nr. 4.
Til nr. 4
Det foreslås, at dørmænd i virksomheder med
alkoholbevilling skal være autoriserede. Stiller politiet krav om, at der
skal
være dørmænd ved et lejlighedsarrangement i henhold til lovens § 22,
skal
dørmændene ikke nødvendigvis være autoriserede. Ved lejlighedstilladelser vil
en forening selv kunne stille adgangskontrollerende personer til rådighed,
uden
at disse personer har autorisation som dørmænd. Politiet kan dog stille krav
om
autorisation.
Det er politiet, som behandler en ansøgning og meddeler
autorisation som dørmand. Ansøgningen om godkendelse skal indgives til
politiet
i den politikreds, hvor ansøgeren bor.
Ved udtrykket »dørmand« forstås først og fremmest en
person, som udøver adgangskontrol i forbindelse med gæsters adgang til
restaurationer. Dørmanden vil herudover kunne have en række andre opgaver til
sikring af, at ophold i og uden for restaurationer sker på en for gæster samt
det øvrigt personale betryggende måde.
Derimod vil f.eks. en tjener, en billetkontrollør i et
teater med alkoholbevilling eller en receptionist på et hotel ikke være
omfattet af begrebet »dørmand« i lovens forstand, da det ikke er disses
primære
opgave at varetage disse opgaver og funktioner. Hvis en spiserestaurant
ønsker
at have en servicemedarbejder i døren til at tage imod gæsten, eller et hotel
ønsker at have servicemedarbejdere, som er gæsterne behjælpelig med at komme
af
med biler og henviser gæsterne tilrette i hotellobbyen m.v., vil disse
servicemedarbejdere heller ikke være dørmand i lovens forstand. Disse
servicearbejdere fører ikke adgangskontrol. I disse tilfælde kan der ikke
forventes at opstå situationer, der har ordensmæssige eller
ædruelighedsmæssige
konsekvenser, og der vil kunne meddeles dispensation i medfør af § 15 b,
stk. 2, hvis der i det konkrete tilfælde skønnes at være tale om en
dørmand
i lovens forstand.
Dørmandens arbejdsfunktioner kan være følgende, når gæster
kommer og går:
At undersøge
gæsters alder, påklædning, beruselse.
At udelukke
potentielle/kendte ballademagere.
At sikre, at våben
ikke medbringes.
At tilse, at der
ikke ligger flasker og glas ved indgangspartiet eller andet der kan
anvendes
som kasteskyts eller til at slå med.
At sikre, at
gæsterne ikke medtager glas og flasker, før de forlader restaurationen.
At sikre orden i en
eventuel kø foran restaurationen.
Under gæsternes ophold kan en dørmand have følgende opgaver
over for gæsterne:
At føre opsyn.
At støtte øvrigt
personale ved kontakt med aggressive/voldelige gæster.
At hjemsende
gæster, der ikke opfører sig efter ordensreglerne.
At tilkalde politi,
hvis situationen ser ud til at komme ud af kontrol, eller der er foregået en
kriminel handling.
At civilanholde
personer og sikre, at vidner bliver, til politiet ankommer.
At undersøge
arbejdsredskaber, bånd i videoovervågning, at lygter og nødlys kan lyse, at
førstehjælpskasse er fyldt, at alarm virker og eventuelt udløse
overfaldsalarm.
En dørmand kan også have opgaver i relation til
brandbekæmpelse, sikkerhed og førstehjælp:
At foretage
brandrundering - tilse brandmateriel, sikre at brandveje er farbare.
At være bekendt med
hvem der gør hvad i en katastrofesituation og branddørenes placering.
At yde førstehjælp
til ambulance eller læge ankommer.
Der er tale om eksempler og ikke en arbejdsbeskrivelse i
forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Forslaget til § 15 a, stk. 2, nr. 3 og 4,
indeholder krav, der kan stilles til ansøgerens livsførelse. En autorisation
vil i medfør af nr. 3 kunne nægtes, hvis ansøgeren er dømt for strafbart
forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf.
straffelovens § 78, stk. 2. Et afslag i medfør af nr. 3, der er
givet, fordi ansøgeren er dømt for strafbart forhold, som indebærer en
nærliggende fare for misbrug af hvervet, vil i henhold til straffelovens
§ 78, stk. 3, kunne kræves underkastet en særlig domstolsprøvelse,
idet anklagemyndigheden på ansøgerens begæring skal indbringe et afslag for
retten. Ansøgeren må i henhold til nr. 4 ikke have udvist en sådan adfærd, at
der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på
forsvarlig
måde. Tilsvarende krav om forsvarlig udøvelse af et hverv kendes fra
vagtvirksomhedsloven og inkassoloven. Herved er der mulighed for at nægte
autorisation, selv om der ikke er tale om begåede strafbare forhold, som
indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, men der dog er grund
til
at antage, at ansøgeren ikke vil udøve virksomhed på forsvarlig måde. Efter
en
konkret vurdering vil der f.eks. kunne være tale om at nægte at udstede
autorisation som dørmand, hvis ansøgeren er psykisk ude af balance, har
alkoholproblemer eller andre misbrugsproblemer. Afgørelse i medfør af nr. 4,
der er givet, fordi ansøgeren har udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, kan i
henhold til § 34, stk. 1, indbringes for justitsministeren.
I forslaget til § 15 a, stk. 3, er angivet, at
personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive
vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale kan virke som
dørmænd
i restaurationer uden autorisation. Det skyldes, at deres uddannelse gør dem
kvalificeret hertil.
Dørmænd, der ikke ansættes
direkte af bevillingshaveren, men gennem et vagtselskab, kan således virke
som
dørmænd i restaurationer.
Vagtuddannede personer, som ikke længere er
ansat i en vagtvirksomhed, skal ved ansættelse som dørmand i en restauration
have autorisation som dørmand i henhold til restaurationsloven. Det skyldes,
at
autorisationen som vagtmand er knyttet til ansættelsen i en vagtvirksomhed.
Vagtuddannede personer vil imidlertid sædvanligvis opfylde betingelse for at
blive autoriseret som dørmand.
I lighed med andre tilladelser i medfør af
restaurationsloven kan en autorisation som dørmand efter omstændighederne
begrænses og betinges, jf. forslaget til § 15 a, stk. 4.
Formuleringen svarer til § 10, stk. 2, hvorefter en
alkoholbevilling
efter omstændighederne begrænses og betinges. En betingelse skal være
motiveret
af de hensyn, som skal varetages med loven.
I henhold til forslaget til § 15 a, stk. 5, har
politiet en generel dispensationsadgang og kan derved give autorisation til
personer, som har de fornødne kvalifikationer, uanset at de ikke i øvrigt
opfylder betingelserne om uddannelse i § 15 a, stk. 2. Som eksempel
kan nævnes, at politifolk vil have tilstrækkelige uddannelsesmæssige
kvalifikationer til at kunne fungere som dørmænd uden den forudgående ekstra
uddannelse. Der kan være tale om tidligere politifolk.
Forslaget til § 15 b, stk. 1, giver
bevillingsmyndigheden adgang til at stille krav om, at der anvendes dørmænd i
en virksomhed, herunder i en igangværende virksomhed. Det vil ofte være
politiet, som foreslår dette. For at kunne stille kravet, skal det være
blevet
nødvendigt med den kontrol, som dørmænd udøver, for at sikre forsvarlig drift
af virksomheden Den forsvarlige drift skal ses på baggrund af lovens
overordnede hensyn nemlig ædrueligheds-, ordens- og samfundsmæssige hensyn.
Der
skal efter en konkret vurdering være en grund til at påbyde en restauratør,
at
der skal anvendes dørmænd i restaurationen. Dette kan især komme på tale, når
en virksomhed har skiftet karakter, f.eks. hvis restaurationen får et yngre
publikum og bliver meget besøgt på sene tidspunkter. Der kan også ses på, om
der ofte er kø foran restaurationen. Der kan endvidere være en særlig risiko
for vold, som kan have vist sig ved tidligere episoder. Et sådant påbud skal
forinden drøftes med bevillingshaveren, og det skal indeholde en rimelig
frist
for bevillingshaveren til at etablere en dørmandsordning.
Bevillingsmyndigheden
skal være opmærksom på, at kravet om en dørmandsordning kan medføre store
udgifter for virksomheden.
Krav om dørmænd vil fortsat kunne stilles af
bevillingsmyndigheden som et vilkår i forbindelse med tildeling af
alkoholbevilling og tilladelse til udvidet åbningstid. Politiet kan også
stille
krav om, at der medvirker dørmænd som en betingelse ved en
lejlighedstilladelse
i medfør af loven § 22,
Forslagets § 15 b, stk. 2, skal muliggøre, at
politiet undtagelsesvis kan bestemme, at reglerne om dørmænd ikke finder
anvendelse eller kun delvis finder anvendelse i en virksomhed. Politiet kan
således undtage fra kravet om, at dørmænd i en virksomhed skal være
autoriserede. Det kan komme på tale, hvis en restauration ved en enkelt
lejlighed ønsker adgangskontrol, eller en restauration har en karakter, hvor
der ikke forventes at opstå situationer, der har ordensmæssige eller
ædruelighedsmæssige konsekvenser.
I henhold til forslaget til § 15 b, stk. 3, skal
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udstede en bekendtgørelse, hvori der
fastsættes
nærmere bestemmelser om dørmandsvirksomhed, herunder om uddannelse og
legitimation. I bekendtgørelsen vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte,
hvilken uddannelse en ansøger skal have gennemgået, men styrelsen skal ikke
fastsætte det nærmere indhold af uddannelsen. Ved en arbejdsmarkedsuddannelse
er indholdet udarbejdet i samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, og
uddannelsen er godkendt af Undervisningsministeriet. Da der indføres et
uddannelseskrav som betingelse for at udøve hvervet som dørmand, er der tale
om
et lovreguleret erhverv, der er omfattet af de generelle EU-direktiver om
gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, og bekendtgørelsen vil derfor
indeholde mulighed for autorisation af personer, som har en uddannelse, som
kan
ligestilles med dørmandsuddannelsen. Styrelsen vil kunne fastsætte regler om
uniformering, herunder om at dørmænd i visse virksomheder skal bære uniform.
Kravet om uniformering vil ikke skulle gælde generelt. Personlegitimation
skal
udstedes af Rigspolitichefen, og der vil af kontrolmæssige grunde blive
stillet
krav om, at dørmænd skal være i besiddelse af denne billedlegitimation, som
ikke skal bæres synligt.
Bestemmelsen giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel
til at fastsætte, at der skal betales et gebyr for udstedelse af
legitimationskort. Gebyret skal dække udgifterne hertil.
§ 15 c omhandler godkendelse af andre ansatte end
bestyrere og dørmænd. Ordlyden svarer til gældende § 15, stk. 3,
idet
bestemmelsen dog ikke længere omfatter dørmænd. Autorisation som dørmænd er
nu
reguleret i § 15 a. Reglerne om tilbagekaldelse af en godkendelse af en
ansat er reguleret i § 15 d.
Forslaget til § 15 d indeholder regler om frakendelse
og tilbagekaldelse af en godkendelse som bestyrer en autorisation som dørmænd
eller en godkendelse som ansat svarer til restaurationslovens § 19 om
frakendelse og tilbagekaldelse af en alkoholbevilling, for så vidt angår
betingelserne for frakendelse og tilbagekaldelse samt den hertil knyttede
domstolsprøvelse.
Frakendelse ved domstolene sker i de tilfælde, hvor der er
begået et strafbart forhold. Det er således en forudsætning, at der verserer
en
straffesag for domstolene. Frakendelse af retten til at udøve
dørmandsvirksomhed under en straffesag sker i medfør af straffelovens
§ 79,
stk. 1, jf. § 78, stk. 2. Under straffesagen kan der nedlægges
påstand om, at godkendelsen som bestyrer, autorisationen som dørmand eller
godkendelsen som ansat skal frakendes. Bestemmelsen finder alene anvendelse
under en straffesag, hvor en bestyrer, en dørmand eller en ansat kendes
skyldig
i strafbart forhold. Retten tager stilling til både straf og frakendelse, og
retten foretager en samlet vurdering heraf. En autorisation kan ved
udstedelsen
begrænses og betinges. Overtrædes lovens bestemmelser, en bekendtgørelses
bestemmelser eller vilkår for autorisationen groft eller gentagne gange
dvs.
to eller flere gange kan retten frakende autorisationen. Grovheden
beror på
en konkret vurdering af overtrædelsens karakter.
Tilbagekaldelse sker administrativt. Det er en betingelse
for tilbagekaldelsen af godkendelsen som bestyrer, autorisation som dørmand
eller godkendelse som ansat, at der er en særlig grund til at antage, at
hvervet ikke varetages på forsvarlig vis. Ved tilbagekaldelse af en
godkendelse
eller en autorisation må der kræves mere graverende forhold, end der kræves
ved
nægtelse i forbindelse med ansøgning om autorisation, da der er tale om
fratagelse af en erhvervet rettighed.
Det forhold, at dørmanden ikke udfører sit hverv på
forsvarlig vis, vil også kunne føre til, at bevillingshaveren eller
bestyreren
ikke driver virksomheden på forsvarlig vis. Det vil således kunne være
tilfældet, at uforsvarlig adfærd hos dørmanden kan påtales som uforsvarlig
adfærd over for bevillingshaveren eller bestyreren.
Forslaget til § 15 d, stk. 2, indeholder regler
om domstolsprøvelse af tilbagekaldelser. Bestyreren, dørmanden eller den
ansatte kan forlange, at en tilbagekaldelse indbringes for domstolene.
En godkendelse af en bestyrer kan tilbagekaldes af den
stedlige bevillingsmyndighed, dvs. kommunalbestyrelse, bevillingsnævnet eller
den kommunale administration. Er godkendelsen givet af Landsbevillingsnævnet,
er det dog også nævnet, som skal tilbagekalde godkendelsen.
Det er politiet, som giver autorisationen som dørmand, og
det er derfor også politiet, som kan tilbagekalde godkendelsen. På samme måde
er det politiet, som godkender og tilbagekalder godkendelsen af andre
ansatte.
Forslaget til § 15 d, stk. 3, omhandler det
forhold, at en bestyrergodkendelse er tilbagekaldt, og bestyreren ønsker
herefter, at tilbagekaldelsen skal indbringes for retten. Begæring herom skal
gives til den stedlige bevillingsmyndighed, hvis denne har givet tilladelse,
og
til Landsbevillingsnævnet, hvis dette har givet tilladelsen. Begæringen skal
være modtaget hos den pågældende myndighed senest 4 uger efter, at
tilbagekaldelsen er meddelt bestyreren. Myndigheden oversender herefter sagen
til politiet, som indbringer sagen for retten.
I forslaget til § 15 d, stk. 4, er angivet
fremgangsmåden, når en dørmand eller en godkendt ansat ønsker politiets
tilbagetagelse af autorisationen som dørmand eller godkendelsen som ansat
indbragt for retten. Begæring herom skal gives til politiet og skal være
modtaget senest 4 uger efter, at tilbagekaldelsen er meddelt vedkommende.
I henhold til forslaget til § 15 d, stk. 5,
indbringer politimesteren sager om tilbagekaldelse af godkendelsen som
bestyrer
m.v. eller autorisationen som dørmand for retten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 81.
Sagen indbringes således af anklagemyndigheden, som det
også er tilfældes ved begæring om domstolsprøvelse ved tilbagekaldelse af en
alkoholbevilling, jf. lovens § 19.
Begæring om sagsanlæg har som hovedregel opsættende
virkning, men retten kan bestemme, at bestyreren, dørmanden eller den ansatte
må virke under sagens behandling, jf. stk. 6.
I henhold til stk. 7 kan en frakendelse eller
tilbagekaldelsen ske for et tidsrum af 1 til 5 år.
Til nr. 5
Efter den gældende restaurationslovs § 29,
stk. 1, nr. 1, er det forbudt i restaurationer og andre serveringssteder
at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke drikke for
personer, der ikke er fyldt 18 år.
Efter lovens § 29, stk. 5, gælder forbuddet ikke
servering i selskabslokaler.
Lovændringen indebærer, at forbuddet mod servering af
stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år, også gælder i
selskabslokaler, hvor der ikke er offentlig adgang, hvis de lokaler, der
konkret benyttes som selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller
lignende restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.
Med begrebet »diskotek eller lignende
restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling« forstås steder, hvor der
primært
foregår servering af alkohol, og kun i mindre grad bespisning. Lovændringen
vil
således navnlig omfatte diskoteker, natklubber, værtshuse og lignende.
Derimod retter forbuddet sig ikke mod restauranter, kroer,
cafeer mv., hvor hovedformålet består i bespisning af kunderne med eventuel
tilhørende servering af stærke drikke. Sådanne restaurationsvirksomheder vil
derfor fortsat kunne servere stærke drikke for personer under 18 år i
forbindelse med lukkede selskaber, herunder ved konfirmationer og lignende.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring, da bestemmelserne om
autorisation af dørmænd findes i § 15 a. § 15 stk. 3, er
således
foreslået ophævet under nr. 3.
Til nr. 7
§ 35 omhandler politiets afgørelser, som ikke kan
indbringes for justitsministeren. Det er ikke politiet, men
bevillingsmyndigheden, som meddeler påbud om, at der skal virke dørmænd i en
restauration. Med forslaget fastslås det, at politiets forslag i medfør af
§ 15 b, stk. 1, til bevillingsmyndigheden om, at der i skal virke
dørmænd, ikke kan indbringes for justitsministeren. Det samme gælder, hvis
politiet afslår at stille et sådant forslag.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring, fordi bestemmelserne
om tilbagekaldelse af autorisation som dørmand og godkendelse som ansat nu
findes i § 15 d, stk.1, nr. 2. Politiets afgørelse om tilbagekaldelse af
en autorisation som dørmand eller godkendelse som ansat kan således ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Til en sådan administrativ
tilbagekaldelse er der knyttet en særlig domstolsprøvelse. Dørmanden eller
den
ansatte kan forlange tilbagekaldelsen indbragt for domstolene.
Til nr. 9
Med denne tilføjelse i § 37, stk. 1, nr. 2, kan
der pålægges straf for tilsidesættelse af de begrænsninger og betingelser,
som
i medfør af § 15 a, stk. 4, er givet i en autorisation som dørmand.
Til nr. 10 og 11
Der er først og fremmest tale om en tilføjelse, idet
§ 37, stk. 1, nr. 5, giver hjemmel til, at en bevillingshaver, som
beskæftiger en dørmand, som ikke er autoriseret, kan straffes herfor.
Samtidig
er det i nr. 4 indført, at overtrædelse af et påbud til en bevillingshaver
om, at
der i virksomheden skal anvendes dørmænd, kan straffes.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli
2004.
Til § 3
Det foreslås, at personer, som ved lovens ikrafttræden
havde ansættelse som dørmand, kan fortsætte hermed indtil den 1. januar 2006
uden at skulle have autorisation. Det skønnes, at de nye krav til uddannelse
af
dørmænd nødvendiggør en længere overgangsperiode. Herved opnås, at de
dørmænd,
som virker i dag, får tid til at tage uddannelsen. Samtidig undgås det, at de
alle skal gennem et uddannelsesforløb samtidig. Fristen er foreslået til den
1.
januar 2006.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
§ 1
I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 163 af 11. marts 2003, foretages følgende ændringer:
|
|
|
|
Ansatte i virksomheder med alkoholbevilling
|
|
1
.
Ove
Overskriften til § 15 affattes således:
»Bestyrere, dørmænd og andre ansatte i virksomheder
med alkoholbevilling«
|
|
|
|
Stk. 2.
Bestyrere
i virksomheder med alkoholbevilling skal godkendes af bevillingsmyndigheden.
Godkendelsen bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelserne
i stk. 1, 1. og 2. pkt., og kan tilbagekaldes, såfremt bestyreren ikke
længere opfylder betingelserne i stk. 1, 3. pkt.
|
|
2.
I
§ 15,
stk. 2
,
2. pkt
. ophæves:
», og kan tilbagekaldes, såfremt bestyreren ikke længere opfylder
betingelserne i stk. 1, 3. pkt.«.
|
|
|
|
Stk. 3.
Bevillingsmyndigheden
kan træffe bestemmelse om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af
ansatte i virksomheder med alkoholbevilling skal være godkendt af politiet.
Godkendelse af ansatte kan nægtes eller tilbagekaldes, såfremt den pågældende
har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil kunne udføre hvervet på betryggende måde. Kan en person, der er
ansat på det tidspunkt, hvor bevillingsmyndigheden træffer afgørelse om, at
godkendelse skal finde sted, ikke godkendes, betragtes det som en
tilbagekaldelse af en godkendelse, jf. stk. 4 og 5.
|
|
3
. § 15,
stk. 3-5 ophæves.
|
Stk. 4.
En
tilbagekaldelse efter stk. 2 og 3 af en godkendelse kan ske for et
tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre. En afgørelse om tilbagekaldelse
kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen hertil og om fristen herfor.
|
|
|
Stk. 5.
Anmodning
om domstolsprøvelse efter stk. 4 skal være modtaget hos den myndighed,
der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Fremsættes anmodningen over for politiet, indbringes sagen for
retten efter reglerne om straffesager. Fremsættes anmodningen over for
bevillingsmyndigheden, anlægger denne sag mod den pågældende i den borgerlige
retsplejes former. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har
opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under
sagens behandling ikke må udøve hvervet. Ankes en dom, hvorved en fratagelse
ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller hvortil sagen
er indbragt, bestemme, at hvervet ikke må udøves under ankesagens behandling.
|
|
|
|
|
|
|
|
4.
Efter
§ 15 indsættes:
|
|
|
»§ 15 a
.
Dør
Dørmænd i virksomheder med alkoholbevilling skal være autoriserede.
Autorisationen meddeles af politimesteren, i København af politidirektøren, i
den politikreds, hvor ansøgeren bor. Har ansøgeren ikke bopæl her i riget,
meddeles autorisationen af politidirektøren. En autorisation gælder for hele
landet.
|
|
|
Stk. 2.
Autorisation kan meddeles en person, der
|
|
|
1)
er fyldt 18 år,
2)
opfylder de krav
til uddannelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter, jf. § 15
b, stk. 3,
3)
ikke er dømt for
strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet,
jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
4)
ikke har udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve
hvervet på forsvarlig måde.
|
|
|
Stk
.
3
. Personer, som i henhold til lov om
vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed, og en
vagtvirksomheds godkendte personale kan uden anden autorisation varetage
hvervet som dørmand i virksomheder med alkoholbevilling.
|
|
|
Stk. 4
. En
autorisation som dørmand kan efter omstændighederne begrænses og betinges.
|
|
|
Stk. 5.
Politiet
kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, hvis en
person har de fornødne kvalifikationer.
|
|
|
§ 15 b
.
Bev
Bevillingsmyndigheden kan efter forslag fra politiet meddele påbud om, at der
i en virksomhed med alkoholbevilling skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes
nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden.
|
|
|
Stk. 2
. Politiet
kan undtagelsesvis bestemme, at reglerne om dørmænd i § 15 a og regler
udstedt i medfør af § 15 b, stk. 3, ikke eller kun delvis finder
anvendelse i en virksomhed med alkoholbevilling.
|
|
|
Stk. 3
. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om dørmandsvirksomhed,
herunder om uddannelse, uniformering og legitimation samt om gebyr for
legitimationskort.
|
|
|
§ 15 c
.
Bev
Bevillingsmyndigheden kan træffe bestemmelse om, at andre ansatte eller
bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling udover
bestyrere og dørmænd skal være godkendt af politiet. Godkendelse af ansatte
kan nægtes, såfremt den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er
grund til at antage, at vedkommende ikke vil kunne udføre hvervet på
betryggende
måde. Kan en person, der er ansat på det tidspunkt, hvor
bevillingsmyndigheden træffer afgørelse om, at godkendelse skal finde sted,
ikke godkendes, betragtes det som en tilbagekaldelse af en godkendelse, jf.
§ 15 d.
|
|
|
§ 15 d
.
God
Godkendelse som bestyrer i medfør af § 15, stk. 2, autorisation som
dørmand i medfør af § 15 a eller godkendelse som ansat i medfør af
§ 15 c kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis
|
|
|
1)
bestyreren,
dørmanden eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse
af vilkår for autorisationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter
udstedt i medfør af loven eller
2)
der er særlig grund
til at antage, at bestyreren, dørmanden eller den ansatte ikke vil varetage
sit hverv på forsvarlig måde.
|
|
|
Stk. 2
. Afgørelse
i sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene.
Afgørelse i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af den
myndighed, som har givet godkendelsen til bestyreren, autorisationen til
dørmanden eller godkendelse af den ansatte. Afgørelse om tilbagekaldelse kan
af bestyreren, dørmanden eller den ansatte kræves indbragt for domstolene.
Afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse
og om fristen herfor.
|
|
|
Stk. 3
.
Bes
Bestyrerens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos
bevillingsmyndigheden senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse
er meddelt bestyreren. Bevillingsmyndigheden oversender sagen til den
stedlige politimester.
|
|
|
Stk. 4
.
|
|
|
Stk. 5
.
Pol
Politimesteren indbringer sager om tilbagekaldelse for retten efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 81.
|
|
|
Stk. 6
. Begæring
om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, i
hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må drive hvervet som
bestyrer, dørmand eller ansat. Såfremt bevillingsmyndighedens eller
politimesterens afgørelse ved dommen findes lovlig, kan det i denne dom
bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
|
|
|
Stk. 7.
En
frakendelse eller tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år.«
|
|
|
|
|
|
5
.
§ 29, stk. 5
, affattes
således:
|
Stk. 5.
Bestemmelsen
i stk. 1, nr. 1, gælder ikke servering i selskabslokaler og virksomheder
omfattet af § 21, nr. 1.
|
|
»
Stk. 5.
Bestemmelsen
i stk. 1, nr. 1, gælder ikke servering i selskabslokaler og virksomheder
omfattet af § 21, nr. 1, medmindre de lokaler, der benyttes som
selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller lignende
restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.«
|
|
|
|
§ 34.
Politiets
afgørelser om nægtelse af godkendelse efter § 15, stk. 3, samt
politiets afgørelser efter § 26, stk. 2 og 3, § 29,
stk. 4, § 31 og § 32, stk. 4, kan indbringes for
justitsministeren. Andre afgørelser efter denne lov, der træffes af
politimesteren, i København af politidirektøren eller kommunalbestyrelsen,
kan med de i § 35 nævnte undtagelser indbringes for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
|
|
6
. I
§ 34, stk. 1
,
1. pkt
., ændres »godkendelse efter
§ 15, stk. 3« til: »autorisation efter § 15 a«.
|
|
|
|
§ 35.
Afgørelser
truffet af politimesteren, i København af politidirektøren eller
kommunalbestyrelsen, i medfør af nedenstående bestemmelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed: § 7, stk. 2, 4 og
stk. 5, 3. pkt., § 8, stk. 5, § 10, stk. 4, 1. pkt.,
§ 17, stk. 2, § 19, stk. 2, 2. pkt., § 23,
stk. 3, § 24, stk. 3, § 27, stk. 2, § 28,
stk. 3, 4, 6, 7 og 8, og § 32, stk. 3.
|
|
7
. I
§ 35, stk. 1
, indsættes
efter »§ 10, stk. 4, 1. pkt.,«: »§ 15 b, stk. 1,«.
|
|
|
|
Stk. 2.
Afgørelser
truffet af politimesteren, i København af politidirektøren, om
tilbagekaldelse af en godkendelse efter § 15 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
|
|
8.
I
§ 35, stk. 2
, ændres
»godkendelse efter § 15« til: »autorisation som dørmand og godkendelse
som ansat efter § 15 d, stk. 1, nr. 2,«.
|
|
|
|
2)
tilsidesætter
betingelser eller begrænsninger fastsat af bevillingsmyndigheden i medfør af
§ 10, stk. 2, 4. pkt., og § 33,
|
|
9.
I
§ 37, stk. 1, nr. 2
, ændres» af
bevillingsmyndigheden i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt.« til: »i
medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., § 15 a, stk. 4«.
|
|
|
|
3)
overtræder forbud i
henhold til § 20, stk. 5, § 22, stk. 1, 4. pkt.,
§ 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 26, stk. 3,
§ 27, stk. 2, § 29, stk. 4, og § 31 eller
|
|
10.
I
§ 37, stk. 1, nr. 3
, ændres
»eller« til: «,«.
|
|
|
|
|
|
11.
§ 37, stk. 1, nr. 4,
ophæves
,
og i stedet indsættes:
|
4)
overtræder påbud
meddelt i medfør af § 32, stk. 4.
|
|
»4)
overtræder
påbud meddelt i medfør af § 15 b, stk. 1, og § 32,
stk. 4, eller
5)
beskæftiger
dørmænd, som ikke er autoriseret i medfør af § 15 a.«
|