Fremsat den 18. februar 2004 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

(Bestemmelser om dørmænd, bestyrere og diskoteker)

 

§ 1

I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 163 af 11. marts 2003, foretages følgende ændringer:

1 . Ove Overskriften til § 15 affattes således:

»Bestyrere, dørmænd og andre ansatte i virksomheder med alkoholbevilling«

2. I § 15, stk. 2, 2. pkt. ophæves: », og kan tilbagekaldes, såfremt bestyreren ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, 3. pkt.«.

3. § 15, stk. 3-5 ophæves.

4. Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a . Dør Dørmænd i virksomheder med alkoholbevilling skal være autoriserede. Autorisationen meddeles af politimesteren, i København af politidirektøren, i den politikreds, hvor ansøgeren bor. Har ansøgeren ikke bopæl her i riget, meddeles autorisationen af politidirektøren. En autorisation gælder for hele landet.

Stk. 2. Autorisation kan meddeles en person, der

1)   er fyldt 18 år,

2)   opfylder de krav til uddannelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter, jf. § 15 b, stk. 3,

3)   ikke er dømt for strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og

4)   ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 3. Personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale kan uden anden autorisation varetage hvervet som dørmand i virksomheder med alkoholbevilling.

Stk. 4. En autorisation som dørmand kan efter omstændighederne begrænses og betinges.

Stk. 5. Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, hvis en person har de fornødne kvalifikationer.

§ 15 b. Bevillingsmyndigheden kan meddele påbud om, at der i en virksomhed med alkoholbevilling skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden.

Stk. 2. Politiet kan undtagelsesvis bestemme, at reglerne om dørmænd i § 15 a og regler udstedt i medfør af § 15 b, stk. 3, ikke eller kun delvis finder anvendelse i en virksomhed med alkoholbevilling.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om dørmandsvirksomhed, herunder om uddannelse, uniformering og legitimation samt om gebyr for legitimationskort.

§ 15 c. Bevillingsmyndigheden kan træffe bestemmelse om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling udover bestyrere og dørmænd skal være godkendt af politiet. Godkendelse af ansatte kan nægtes, såfremt den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil kunne udføre hvervet på betryggende måde. Kan en person, der er ansat på det tidspunkt, hvor bevillingsmyndigheden træffer afgørelse om, at godkendelse skal finde sted, ikke godkendes, betragtes det som en tilbagekaldelse af en godkendelse, jf. § 15 d.

§ 15 d. Godkendelse som bestyrer i medfør af § 15, stk. 2, autorisation som dørmand i medfør af § 15 a eller godkendelse som ansat i medfør af § 15 c kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis

1)   bestyreren, dørmanden eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven eller

2)   der er særlig grund til at antage, at bestyreren, dørmanden eller den ansatte ikke vil varetage sit hverv på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afgørelse i sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af den myndighed, som har givet godkendelsen til bestyreren, autorisationen til dørmanden eller godkendelse af den ansatte. Afgørelse om tilbagekaldelse kan af bestyreren, dørmanden eller den ansatte kræves indbragt for domstolene. Afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Bestyrerens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos bevillingsmyndigheden senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse er meddelt bestyreren. Bevillingsmyndigheden oversender sagen til den stedlige politimester.

Stk. 4. Dørmandens eller den ansattes begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos politiet senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse er meddelt dørmanden eller den ansattte.

Stk. 5. Politimesteren indbringer sager om tilbagekaldelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.

Stk. 6. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, i hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må drive hvervet som bestyrer, dørmand eller ansat. Såfremt bevillingsmyndighedens eller politimesterens afgørelse ved dommen findes lovlig, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 7. En frakendelse eller tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år.«

5. § 29, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder ikke servering i selskabslokaler og virksomheder omfattet af § 21, nr. 1, medmindre de lokaler, der benyttes som selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller lignende restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.«

6. I § 34, stk. 1, 1. pkt., ændres »godkendelse efter § 15, stk. 3« til: »autorisation efter § 15 a«.

7. I § 35, stk. 1, indsættes efter »§ 10, stk. 4, 1. pkt.,«: »§ 15 b, stk. 1,«.

8. I § 35, stk. 2, ændres »godkendelse efter § 15« til: »autorisation som dørmand og godkendelse som ansat efter § 15 d, stk. 1, nr. 2,«.

9. I § 37, stk. 1, nr. 2, ændres »af bevillingsmyndigheden i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt.« til: »i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., § 15 a, stk. 4«.

10. I § 37, stk. 1, nr. 3, ændres »eller« til: «,«.

11. § 37, stk. 1, nr. 4,  ophæves, og i stedet indsættes:

»4)   overtræder påbud meddelt i medfør af § 15 b, stk. 1, og § 32, stk. 4, eller

5)   beskæftiger dørmænd, som ikke er autoriseret i medfør af § 15 a.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

§ 3

Personer, som ved lovens ikrafttræden havde ansættelse som dørmand i en restauration med alkoholbevilling, kan fortsætte hermed indtil den 1. januar 2006 uden at skulle have autorisation til at udføre hvervet i henhold til § 15 a.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den gældende lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. trådte i kraft den 1. august 1993, og der er siden foretaget mindre ændringer. Senest er reglerne om fratagelse af alkoholbevilling, forbud mod ophold samt straf ændret.

Der forslås en autorisationsordning for dørmænd, således at der stilles krav om, at de har den fornødne uddannelse og dermed de nødvendige kvalifikationer. Samtidig opretholdes den gældende mulighed for at stille krav om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling udover bestyrere og dørmænd skal være godkendt af politiet.

Som led i regeringens handlingsplan »Kampen mod Narko« indeholder lovforslaget desuden en tydelig hjemmel til regulering af forholdene ved brug af restaurationslokaler i forbindelse med visse private fester. Ved sådanne arrangementer forbydes servering af alkohol for unge under 18 år. Herved vil diskotekerne ikke være tilskyndet til at afholde disse arrangementer. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at komme de unges narkotikamisbrug ved disse arrangementer til livs.

Narkotika forhandles og misbruges i stadig større omfang i restaurations- og festmiljøet. Regeringen finder, at der som led i kampen mod narkotikakriminalitet er behov for at supplere allerede tagne initiativer rettet mod unges alkohol- og misbrugsrelaterede vold i dette miljø ved at udbygge indsatsen til at omfatte narkotikahandel og -misbrug. Målsætningen for denne indsats er et narkotikafrit restaurations- og festmiljø.

Efter regeringens opfattelse er der i forhold til især unge lejlighedsvise narkotikamisbrugere i restaurations- og festmiljøet behov for at sende et klart signal om, at enhver besiddelse og brug af euforiserende stoffer er ulovligt og har klare strafferetlige konsekvenser. Denne nultolerance søger regeringen nu gennemført med justitsministerens lovforslag om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven.

Med nærværende lovforslag søger regeringen at skabe grundlag for gennemførelse af en egentlig uddannelse og autorisation af dørmænd og for etablering af en tydelig hjemmel til regulering af forholdene ved brug af restaurationslokaler i forbindelse med visse private fester.

Forslaget om en uddannelses- og autorisationsordning skal ses i lyset af, at ansvaret for at sikre et narkotikafrit restaurations- og festmiljø ikke mindst påhviler de dørmænd, der er ansvarlige for den faktiske adgangs- og kontrolvirksomhed på diskoteker m.v. Ordningen vil bl.a. give bedre mulighed for at forebygge, at unge udsættes for tilbud om narkotika i festmiljøet.

Baggrunden for forslaget om en tydelig hjemmel til regulering af forholdene ved brug af restaurationslokaler i forbindelse med visse private fester er, at narkotikahandel og -misbrug også finder sted i forbindelse med lukkede fester både i og uden for det etablerede restaurations- og festmiljø. Det er nødvendigt, at der findes klare og faste retningslinjer for indsatsen her, hvilket ikke i tilstrækkeligt omfang er tilfældet i dag.

2. Lovforslagets baggrund

Reglerne vedrørende dørmænd tager udgangspunkt i et stillet forslag til folketingsbeslutning (B 140) om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed, som blev 1. behandlet i Folketinget den 5. maj 2003 (Folketingets forhandlinger, spalte 8470). Det blev besluttet, at reglerne for dørmænds godkendelse og virke skal reguleres i restaurationsloven.

Forud for beslutningsforslaget havde en arbejdsgruppe nedsat af politiets personaleorganisationer den 10. december 2002 afgivet en beretning vedrørende politiets forhold til dørmandsvirksomhed. Lovforslagets regler om dørmænd er i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger.

Arbejdsgruppen har ud fra de tal, som arbejdsgruppen har modtaget fra landets politikredse, skønsmæssigt anslået, at 4000-5000 personer virker som dørmænd. Der er ca. 580 restaurationer i politikredsene, der har ansat eller tilknyttede dørmænd. Restaurationer kan have ansat dørmænd, men også have truffet aftale med et godkendt vagtselskab, således at det er personer herfra, som virker som dørmænd.

Reglerne vedrørende brug af restaurationslokaler til lukkede fester tager udgangspunkt i regeringens handlingsplan »Kampen mod Narko«, der blev fremlagt i oktober 2003. Heri lægges der bl.a. op til en indsats mod unges misbrug af euforiserende stoffer i fest- og restaurationsmiljøet. Som led i denne indsats er det efter regeringens opfattelse nødvendigt samtidig at styrke indsatsen mod mindreåriges forbrug af alkohol i fest- og restaurationsmiljøet. Denne kombinerede indsats har til formål at formindske risikoen for, at mindreårige på et meget tidligt tidspunkt kommer i kontakt med ikke bare alkohol men også med de euforiserende stoffer, der findes i fest- og restaurationsmiljøet i dag.

En arbejdsgruppe, nedsat af Foreningen af Politimestre i Danmark, fremlagde i 1998 rapporten »Alkohol- og narkokontrol«, der indeholder en række konkrete forslag til styrkelse af indsatsen mod unges misbrug af alkohol og euforiserende stoffer i fest- og restaurationsmiljøet.

Det fremgår bl.a. af rapporten, at der opstår en række problemer i de situationer, hvor restaurationslokaler benyttes til lukkede selskaber i åbningstiden. Restaurationslokalerne omdannes i disse tilfælde til selskabslokaler, hvor der formelt ikke er offentlig adgang, hvilket indebærer, at forbuddet i restaurationsloven mod at servere stærke drikke til personer under 18 år ikke finder anvendelse.

Politimesterforeningens rapport anfører i den forbindelse eksempler på, at diskoteksejere har omgået restaurationslovens serveringsforbud ved at invitere unge til såkaldt lukkede »gymnasiefester« og lignende arrangementer på diskoteket. Under arrangementet er der herefter foretaget udskænkning for mindreårige under påskud af, at det drejede sig om et lukket selskab.

Lovforslaget har således til formål at forhindre ejere af diskoteker og lignende restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling i at omgå forbuddet i restaurationsloven mod at servere stærke drikke for personer under 18 år.

3. Lovforslagets indhold

Der foreslås en autorisationsordning, som forudsætter, at dørmænd har den fornødne uddannelse til at kunne udfylde deres rolle i restaurationer. De situationer og begivenheder, som dørmændene uundgåeligt kommer ud for i udøvelsen af deres hverv, stiller særlige krav til dørmændenes evner og kompetencer. I det miljø, som dørmændene arbejder i, kommer mange helt unge mennesker, som har indtaget alkohol, og der er derfor et særligt behov for at sikre, at de personer, der er beskæftiget i miljøet, er kompetente og ansvarlige. Praksis viser, at der er opstået en række uheldige episoder, som dørmændene ikke har håndteret tilfredsstillende. Ved autorisation af en dørmand vil det ifølge forslaget blive en betingelse, at ansøgeren ikke er straffet for et forhold, som indebærer en nærliggende risiko for misbrug af stillingen.

Med kravet om uddannelse sikres, at alle dørmænd er kvalificerede til at håndtere de opgaver, som deres arbejde som dørmand medfører. Uddannelsen skal bl.a. give den enkelte dørmand kvalifikationer inden for følgende områder: kommunikation og konflikthåndtering, personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp og den praktiske håndtering af store menneskemængder. Uddannelsen etableres som en arbejdsmarkedsuddannelse, hvor indhold og omfang fastsættes mellem arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet, der godkender uddannelsen. Uddannelsen følger de almindelige regler, der er gældende for arbejdsmarkedsuddannelser, herunder regler for deltagerbetaling og løntabsgodtgørelse.

Ifølge forslaget vil der kunne opstilles krav om, at dørmænd under udøvelsen af deres virksomhed bærer et personlegitimationskort, som er udstedt af Rigspolitiet. Der foreslås indført hjemmel til at opkræve gebyr for udstedelse af personlegitimationskort.

Som led i narkotikabekæmpelsen indeholder lovforslaget en tydelig hjemmel til regulering af forholdene ved brug af restaurationslokaler i forbindelse med visse private fester. Som restaurationsloven er i dag, er det muligt, at f.eks. diskoteker kan lukke for almindeligt publikum og holde arrangementer, hvor der serveres alkohol for unge under 18 år.

Lovforslaget indeholder således en ændring af restaurationslovens § 29 om forbud mod servering af stærke drikke for personer under 18 år. § 29 forbyder, at man på restaurationer og andre serveringssteder serverer eller lader servere, herunder gennem automater, stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år. Efter § 29, stk. 5, gælder forbuddet dog ikke servering i bl.a. selskabslokaler. Det foreslås ved lovændringen at begrænse denne undtagelse ved at tilføje, at undtagelsen ikke gælder tilfælde, hvor de lokaler der konkret benyttes som selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller lignende restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.

Lovændringen sigter ikke på restaurationsvirksomhed af den karakter, der foregår i restauranter, kroer, cafeer og lignende, hvor hovedformålet består i bespisning af kunderne med eventuel tilhørende servering af stærke drikke. Derimod retter forbuddet sig direkte mod den form for virksomhed, der finder sted i forbindelse med servering ved såkaldte lukkede fester på diskoteker.

Autorisationsordning for dørmænd, der virker i restaurationer, skal også ses som et led i narkotikabekæmpelsen. Det er dørmænd, som står for adgangskontrollen i diskoteker, og uddannelsen af dørmænd vil styrke disses mulighed for at hindre handel med og misbrug af narkotika i restaurationsmiljøet.

Administrationen af autorisationen af dørmænd skal foretages af politiet, dvs. den lokale politimester, i København af Politidirektøren. Der vil blive udarbejdet ansøgningsformularer med angivelse af de spørgsmål, der skal besvares ved en ansøgning. Der vil endvidere blive udarbejdet en fortrykt samtykkeerklæring til indhentelse af oplysninger i Kriminalregisteret og til registrering af oplysninger i Det centrale Rettighedsregister.

Den gældende bestemmelse, hvorefter der kan stilles krav om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling skal være godkendt af politiet, opretholdes. Der kan f.eks. være tale om tjenere.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune og amter

Gennemførelsen af den obligatoriske uddannelse for dørmænd har negative økonomiske konsekvenser for staten på 24 mio. kr. årligt i 2004 og 2005 samt 12 mio. kr. årligt i 2006 og 2007 i alt 72 mio. kr. for perioden 2004 - 2007. Udgiften finansieres inden for Undervisningsministeriets eksisterende rammer.

Lovforslaget forventes at medføre mindre udgifter for politiet på i alt ca. 0,7 mio. kr. årligt i 2004 og 2005 og herefter ca. 0,3 mio.kr. årligt i forbindelse med politiets administration af autorisationsordningen. Merudgifterne forventes at kunne afholdes inden for Justitsministeriets eksisterende bevilling.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR). CKR vurderer, at der kan være mindre administrative opgaver for restauratører forbundet med krav om at bære legitimationskort. CKR vurderer imidlertid ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der nødvendiggør en test i et virksomhedspanel.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget betyder at personer der ønsker at uddanne sig til dørmænd skal gennemgå obligatorisk uddannelse. Antallet af personer, der udøver dørmandsvirksomhed som fritidsbeskæftigelse, forventes derfor at falde.

7. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget forventes ikke at få konsekvenser for miljøet.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Følgende myndigheder og organisationer er hørt over et udkast til forslaget:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Bager- og Konditormestrene i Danmark, Danmarks Restauranter og Caféer - DRC, Dansk Handel og Service, Danmarks Turistråd, Den Danske Dommerforening, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Frederiksberg Kommune, Hotel-, Restaurations & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening - HORESTA, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Politidirektøren i København, Restaurations Branchens Forbund - RBF, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen og Undervisningsministeriet.

10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Forslaget medfører udgifter for staten på 24 mio. kr. årligt i 2004 og 2005 samt 12 mio. kr. årligt i 2006 og 2007 i alt 72 mio. kr. for perioden 2004 - 2007.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner		Mere administrativt arbejde i forbindelse med politiets administration af autorisationsordningen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR). CKR vurderer, at der kan være mindre administrative opgaver for restauratører forbundet med krav om at bære legitimationskort. CKR vurderer imidlertid ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der nødvendiggør en test i et virksomhedspanel.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Forslaget betyder at personer der ønsker at uddanne sig til dørmænd skal gennemgå obligatorisk uddannelse. Antallet af personer, der udøver dørmandsvirksomhed som fritidsbeskæftigelse, forventes derfor at falde.
Forholdet til EU-retten	Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Overskriften foreslås ændret, således at det angives, at de følgende paragraffer omhandler bestyrere og andre ansatte – og som noget nyt – dørmænd.

Til nr. 2

Den gældende § 15, stk. 2, indeholder en mulighed for tilbagekaldelse af en bestyrergodkendelse. Denne mulighed flyttes til § 15 d, således at reglerne for frakendelse og tilbagekaldelse af bestyrergodkendelser, autorisationer som dørmænd og godkendelse af andre ansatte er samlet i de nye regler i § 15 d. Nr. 2 indeholder derfor en konsekvensændring.

Til nr. 3

Reglen i den gældende § 15, stk. 3, om, at bevillingsmyndigheden kan træffe bestemmelse om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling skal være godkendt af politiet, er medtaget i forslagets § 15 c.

Bestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, om tilbagekaldelse af godkendelse af bestyrere og andre ansatte er medtaget under forslaget til § 15 d under nr. 4.

Til nr. 4

Det foreslås, at dørmænd i virksomheder med alkoholbevilling skal være autoriserede. Stiller politiet krav om, at der skal være dørmænd ved et lejlighedsarrangement i henhold til lovens § 22, skal dørmændene ikke nødvendigvis være autoriserede. Ved lejlighedstilladelser vil en forening selv kunne stille adgangskontrollerende personer til rådighed, uden at disse personer har autorisation som dørmænd. Politiet kan dog stille krav om autorisation.

Det er politiet, som behandler en ansøgning og meddeler autorisation som dørmand. Ansøgningen om godkendelse skal indgives til politiet i den politikreds, hvor ansøgeren bor.

Ved udtrykket »dørmand« forstås først og fremmest en person, som udøver adgangskontrol i forbindelse med gæsters adgang til restaurationer. Dørmanden vil herudover kunne have en række andre opgaver til sikring af, at ophold i og uden for restaurationer sker på en for gæster samt det øvrigt personale betryggende måde.

Derimod vil f.eks. en tjener, en billetkontrollør i et teater med alkoholbevilling eller en receptionist på et hotel ikke være omfattet af begrebet »dørmand« i lovens forstand, da det ikke er disses primære opgave at varetage disse opgaver og funktioner. Hvis en spiserestaurant ønsker at have en servicemedarbejder i døren til at tage imod gæsten, eller et hotel ønsker at have servicemedarbejdere, som er gæsterne behjælpelig med at komme af med biler og henviser gæsterne tilrette i hotellobbyen m.v., vil disse servicemedarbejdere heller ikke være dørmand i lovens forstand. Disse servicearbejdere fører ikke adgangskontrol. I disse tilfælde kan der ikke forventes at opstå situationer, der har ordensmæssige eller ædruelighedsmæssige konsekvenser, og der vil kunne meddeles dispensation i medfør af § 15 b, stk. 2, hvis der i det konkrete tilfælde skønnes at være tale om en dørmand i lovens forstand.

Dørmandens arbejdsfunktioner kan være følgende, når gæster kommer og går:

  At undersøge gæsters alder, påklædning, beruselse.

  At udelukke potentielle/kendte ballademagere.

  At sikre, at våben ikke medbringes.

  At tilse, at der ikke ligger flasker og glas ved indgangspartiet – eller andet der kan anvendes som kasteskyts eller til at slå med.

  At sikre, at gæsterne ikke medtager glas og flasker, før de forlader restaurationen.

  At sikre orden i en eventuel kø foran restaurationen.

Under gæsternes ophold kan en dørmand have følgende opgaver over for gæsterne:

  At føre opsyn.

  At støtte øvrigt personale ved kontakt med aggressive/voldelige gæster.

  At hjemsende gæster, der ikke opfører sig efter ordensreglerne.

  At tilkalde politi, hvis situationen ser ud til at komme ud af kontrol, eller der er foregået en kriminel handling.

  At civilanholde personer og sikre, at vidner bliver, til politiet ankommer.

  At undersøge arbejdsredskaber, bånd i videoovervågning, at lygter og nødlys kan lyse, at førstehjælpskasse er fyldt, at alarm virker og eventuelt udløse overfaldsalarm.

En dørmand kan også have opgaver i relation til brandbekæmpelse, sikkerhed og førstehjælp:

  At foretage brandrundering - tilse brandmateriel, sikre at brandveje er farbare.

  At være bekendt med hvem der gør hvad i en katastrofesituation og branddørenes placering.

  At yde førstehjælp til ambulance eller læge ankommer.

Der er tale om eksempler og ikke en arbejdsbeskrivelse i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Forslaget til § 15 a, stk. 2, nr. 3 og 4, indeholder krav, der kan stilles til ansøgerens livsførelse. En autorisation vil i medfør af nr. 3 kunne nægtes, hvis ansøgeren er dømt for strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2. Et afslag i medfør af nr. 3, der er givet, fordi ansøgeren er dømt for strafbart forhold, som indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, vil i henhold til straffelovens § 78, stk. 3, kunne kræves underkastet en særlig domstolsprøvelse, idet anklagemyndigheden på ansøgerens begæring skal indbringe et afslag for retten. Ansøgeren må i henhold til nr. 4 ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde. Tilsvarende krav om forsvarlig udøvelse af et hverv kendes fra vagtvirksomhedsloven og inkassoloven. Herved er der mulighed for at nægte autorisation, selv om der ikke er tale om begåede strafbare forhold, som indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, men der dog er grund til at antage, at ansøgeren ikke vil udøve virksomhed på forsvarlig måde. Efter en konkret vurdering vil der f.eks. kunne være tale om at nægte at udstede autorisation som dørmand, hvis ansøgeren er psykisk ude af balance, har alkoholproblemer eller andre misbrugsproblemer. Afgørelse i medfør af nr. 4, der er givet, fordi ansøgeren har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, kan i henhold til § 34, stk. 1, indbringes for justitsministeren.

I forslaget til § 15 a, stk. 3, er angivet, at personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale kan virke som dørmænd i restaurationer uden autorisation. Det skyldes, at deres uddannelse gør dem kvalificeret hertil. Dørmænd, der ikke ansættes direkte af bevillingshaveren, men gennem et vagtselskab, kan således virke som dørmænd i restaurationer. Vagtuddannede personer, som ikke længere er ansat i en vagtvirksomhed, skal ved ansættelse som dørmand i en restauration have autorisation som dørmand i henhold til restaurationsloven. Det skyldes, at autorisationen som vagtmand er knyttet til ansættelsen i en vagtvirksomhed. Vagtuddannede personer vil imidlertid sædvanligvis opfylde betingelse for at blive autoriseret som dørmand.

I lighed med andre tilladelser i medfør af restaurationsloven kan en autorisation som dørmand efter omstændighederne begrænses og betinges, jf. forslaget til § 15 a, stk. 4. Formuleringen svarer til § 10, stk. 2, hvorefter en alkoholbevilling efter omstændighederne begrænses og betinges. En betingelse skal være motiveret af de hensyn, som skal varetages med loven.

I henhold til forslaget til § 15 a, stk. 5, har politiet en generel dispensationsadgang og kan derved give autorisation til personer, som har de fornødne kvalifikationer, uanset at de ikke i øvrigt opfylder betingelserne om uddannelse i § 15 a, stk. 2. Som eksempel kan nævnes, at politifolk vil have tilstrækkelige uddannelsesmæssige kvalifikationer til at kunne fungere som dørmænd uden den forudgående ekstra uddannelse. Der kan være tale om tidligere politifolk.

Forslaget til § 15 b, stk. 1, giver bevillingsmyndigheden adgang til at stille krav om, at der anvendes dørmænd i en virksomhed, herunder i en igangværende virksomhed. Det vil ofte være politiet, som foreslår dette. For at kunne stille kravet, skal det være blevet nødvendigt med den kontrol, som dørmænd udøver, for at sikre forsvarlig drift af virksomheden Den forsvarlige drift skal ses på baggrund af lovens overordnede hensyn nemlig ædrueligheds-, ordens- og samfundsmæssige hensyn. Der skal efter en konkret vurdering være en grund til at påbyde en restauratør, at der skal anvendes dørmænd i restaurationen. Dette kan især komme på tale, når en virksomhed har skiftet karakter, f.eks. hvis restaurationen får et yngre publikum og bliver meget besøgt på sene tidspunkter. Der kan også ses på, om der ofte er kø foran restaurationen. Der kan endvidere være en særlig risiko for vold, som kan have vist sig ved tidligere episoder. Et sådant påbud skal forinden drøftes med bevillingshaveren, og det skal indeholde en rimelig frist for bevillingshaveren til at etablere en dørmandsordning. Bevillingsmyndigheden skal være opmærksom på, at kravet om en dørmandsordning kan medføre store udgifter for virksomheden.

Krav om dørmænd vil fortsat kunne stilles af bevillingsmyndigheden som et vilkår i forbindelse med tildeling af alkoholbevilling og tilladelse til udvidet åbningstid. Politiet kan også stille krav om, at der medvirker dørmænd som en betingelse ved en lejlighedstilladelse i medfør af loven § 22,

Forslagets § 15 b, stk. 2, skal muliggøre, at politiet undtagelsesvis kan bestemme, at reglerne om dørmænd ikke finder anvendelse eller kun delvis finder anvendelse i en virksomhed. Politiet kan således undtage fra kravet om, at dørmænd i en virksomhed skal være autoriserede. Det kan komme på tale, hvis en restauration ved en enkelt lejlighed ønsker adgangskontrol, eller en restauration har en karakter, hvor der ikke forventes at opstå situationer, der har ordensmæssige eller ædruelighedsmæssige konsekvenser.

I henhold til forslaget til § 15 b, stk. 3, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udstede en bekendtgørelse, hvori der fastsættes nærmere bestemmelser om dørmandsvirksomhed, herunder om uddannelse og legitimation. I bekendtgørelsen vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte, hvilken uddannelse en ansøger skal have gennemgået, men styrelsen skal ikke fastsætte det nærmere indhold af uddannelsen. Ved en arbejdsmarkedsuddannelse er indholdet udarbejdet i samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, og uddannelsen er godkendt af Undervisningsministeriet. Da der indføres et uddannelseskrav som betingelse for at udøve hvervet som dørmand, er der tale om et lovreguleret erhverv, der er omfattet af de generelle EU-direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, og bekendtgørelsen vil derfor indeholde mulighed for autorisation af personer, som har en uddannelse, som kan ligestilles med dørmandsuddannelsen. Styrelsen vil kunne fastsætte regler om uniformering, herunder om at dørmænd i visse virksomheder skal bære uniform. Kravet om uniformering vil ikke skulle gælde generelt. Personlegitimation skal udstedes af Rigspolitichefen, og der vil af kontrolmæssige grunde blive stillet krav om, at dørmænd skal være i besiddelse af denne billedlegitimation, som ikke skal bæres synligt.

Bestemmelsen giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte, at der skal betales et gebyr for udstedelse af legitimationskort. Gebyret skal dække udgifterne hertil.

§ 15 c omhandler godkendelse af andre ansatte end bestyrere og dørmænd. Ordlyden svarer til gældende § 15, stk. 3, idet bestemmelsen dog ikke længere omfatter dørmænd. Autorisation som dørmænd er nu reguleret i § 15 a. Reglerne om tilbagekaldelse af en godkendelse af en ansat er reguleret i § 15 d.

Forslaget til § 15 d indeholder regler om frakendelse og tilbagekaldelse af en godkendelse som bestyrer en autorisation som dørmænd eller en godkendelse som ansat svarer til restaurationslovens § 19 om frakendelse og tilbagekaldelse af en alkoholbevilling, for så vidt angår betingelserne for frakendelse og tilbagekaldelse samt den hertil knyttede domstolsprøvelse.

Frakendelse ved domstolene sker i de tilfælde, hvor der er begået et strafbart forhold. Det er således en forudsætning, at der verserer en straffesag for domstolene. Frakendelse af retten til at udøve dørmandsvirksomhed under en straffesag sker i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2. Under straffesagen kan der nedlægges påstand om, at godkendelsen som bestyrer, autorisationen som dørmand eller godkendelsen som ansat skal frakendes. Bestemmelsen finder alene anvendelse under en straffesag, hvor en bestyrer, en dørmand eller en ansat kendes skyldig i strafbart forhold. Retten tager stilling til både straf og frakendelse, og retten foretager en samlet vurdering heraf. En autorisation kan ved udstedelsen begrænses og betinges. Overtrædes lovens bestemmelser, en bekendtgørelses bestemmelser eller vilkår for autorisationen groft eller gentagne gange – dvs. to eller flere gange – kan retten frakende autorisationen. Grovheden beror på en konkret vurdering af overtrædelsens karakter.

Tilbagekaldelse sker administrativt. Det er en betingelse for tilbagekaldelsen af godkendelsen som bestyrer, autorisation som dørmand eller godkendelse som ansat, at der er en særlig grund til at antage, at hvervet ikke varetages på forsvarlig vis. Ved tilbagekaldelse af en godkendelse eller en autorisation må der kræves mere graverende forhold, end der kræves ved nægtelse i forbindelse med ansøgning om autorisation, da der er tale om fratagelse af en erhvervet rettighed.

Det forhold, at dørmanden ikke udfører sit hverv på forsvarlig vis, vil også kunne føre til, at bevillingshaveren eller bestyreren ikke driver virksomheden på forsvarlig vis. Det vil således kunne være tilfældet, at uforsvarlig adfærd hos dørmanden kan påtales som uforsvarlig adfærd over for bevillingshaveren eller bestyreren.

Forslaget til § 15 d, stk. 2, indeholder regler om domstolsprøvelse af tilbagekaldelser. Bestyreren, dørmanden eller den ansatte kan forlange, at en tilbagekaldelse indbringes for domstolene.

En godkendelse af en bestyrer kan tilbagekaldes af den stedlige bevillingsmyndighed, dvs. kommunalbestyrelse, bevillingsnævnet eller den kommunale administration. Er godkendelsen givet af Landsbevillingsnævnet, er det dog også nævnet, som skal tilbagekalde godkendelsen.

Det er politiet, som giver autorisationen som dørmand, og det er derfor også politiet, som kan tilbagekalde godkendelsen. På samme måde er det politiet, som godkender og tilbagekalder godkendelsen af andre ansatte.

Forslaget til § 15 d, stk. 3, omhandler det forhold, at en bestyrergodkendelse er tilbagekaldt, og bestyreren ønsker herefter, at tilbagekaldelsen skal indbringes for retten. Begæring herom skal gives til den stedlige bevillingsmyndighed, hvis denne har givet tilladelse, og til Landsbevillingsnævnet, hvis dette har givet tilladelsen. Begæringen skal være modtaget hos den pågældende myndighed senest 4 uger efter, at tilbagekaldelsen er meddelt bestyreren. Myndigheden oversender herefter sagen til politiet, som indbringer sagen for retten.

I forslaget til § 15 d, stk. 4, er angivet fremgangsmåden, når en dørmand eller en godkendt ansat ønsker politiets tilbagetagelse af autorisationen som dørmand eller godkendelsen som ansat indbragt for retten. Begæring herom skal gives til politiet og skal være modtaget senest 4 uger efter, at tilbagekaldelsen er meddelt vedkommende.

I henhold til forslaget til § 15 d, stk. 5, indbringer politimesteren sager om tilbagekaldelse af godkendelsen som bestyrer m.v. eller autorisationen som dørmand for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.

Sagen indbringes således af anklagemyndigheden, som det også er tilfældes ved begæring om domstolsprøvelse ved tilbagekaldelse af en alkoholbevilling, jf. lovens § 19.

Begæring om sagsanlæg har som hovedregel opsættende virkning, men retten kan bestemme, at bestyreren, dørmanden eller den ansatte må virke under sagens behandling, jf. stk. 6.

I henhold til stk. 7 kan en frakendelse eller tilbagekaldelsen ske for et tidsrum af 1 til 5 år.

Til nr. 5

Efter den gældende restaurationslovs § 29, stk. 1, nr. 1, er det forbudt i restaurationer og andre serveringssteder at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år.

Efter lovens § 29, stk. 5, gælder forbuddet ikke servering i selskabslokaler.

Lovændringen indebærer, at forbuddet mod servering af stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år, også gælder i selskabslokaler, hvor der ikke er offentlig adgang, hvis de lokaler, der konkret benyttes som selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller lignende restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.

Med begrebet »diskotek eller lignende restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling« forstås steder, hvor der primært foregår servering af alkohol, og kun i mindre grad bespisning. Lovændringen vil således navnlig omfatte diskoteker, natklubber, værtshuse og lignende.

Derimod retter forbuddet sig ikke mod restauranter, kroer, cafeer mv., hvor hovedformålet består i bespisning af kunderne med eventuel tilhørende servering af stærke drikke. Sådanne restaurationsvirksomheder vil derfor fortsat kunne servere stærke drikke for personer under 18 år i forbindelse med lukkede selskaber, herunder ved konfirmationer og lignende.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring, da bestemmelserne om autorisation af dørmænd findes i § 15 a. § 15 stk. 3, er således foreslået ophævet under nr. 3.

Til nr. 7

§ 35 omhandler politiets afgørelser, som ikke kan indbringes for justitsministeren. Det er ikke politiet, men bevillingsmyndigheden, som meddeler påbud om, at der skal virke dørmænd i en restauration. Med forslaget fastslås det, at politiets forslag i medfør af § 15 b, stk. 1, til bevillingsmyndigheden om, at der i skal virke dørmænd, ikke kan indbringes for justitsministeren. Det samme gælder, hvis politiet afslår at stille et sådant forslag.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring, fordi bestemmelserne om tilbagekaldelse af autorisation som dørmand og godkendelse som ansat nu findes i § 15 d, stk.1, nr. 2. Politiets afgørelse om tilbagekaldelse af en autorisation som dørmand eller godkendelse som ansat kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Til en sådan administrativ tilbagekaldelse er der knyttet en særlig domstolsprøvelse. Dørmanden eller den ansatte kan forlange tilbagekaldelsen indbragt for domstolene.

Til nr. 9

Med denne tilføjelse i § 37, stk. 1, nr. 2, kan der pålægges straf for tilsidesættelse af de begrænsninger og betingelser, som i medfør af § 15 a, stk. 4, er givet i en autorisation som dørmand.

Til nr. 10 og 11

Der er først og fremmest tale om en tilføjelse, idet § 37, stk. 1, nr. 5, giver hjemmel til, at en bevillingshaver, som beskæftiger en dørmand, som ikke er autoriseret, kan straffes herfor. Samtidig er det i nr. 4 indført, at overtrædelse af et påbud til en bevillingshaver om, at der i virksomheden skal anvendes dørmænd, kan straffes.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2004.

Til § 3

Det foreslås, at personer, som ved lovens ikrafttræden havde ansættelse som dørmand, kan fortsætte hermed indtil den 1. januar 2006 uden at skulle have autorisation. Det skønnes, at de nye krav til uddannelse af dørmænd nødvendiggør en længere overgangsperiode. Herved opnås, at de dørmænd, som virker i dag, får tid til at tage uddannelsen. Samtidig undgås det, at de alle skal gennem et uddannelsesforløb samtidig. Fristen er foreslået til den 1. januar 2006.