Den fulde tekst

Fremsat den 24. februar 2005 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af søloven

(Ansvar for forureningsskade forvoldt af bunkersolie og ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer)

 

§ 1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1172 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 151 indsættes:

» § 152. Ved tonnage forstås i denne lov skibets bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med tonnagemålingsbestemmelserne i bilag 1 til den internationale skibsmålingskonvention af 1969.

Stk. 2. Ved SDR forstås i denne lov de af Den internationale Valutafond anvendte særlige trækningsrettigheder (SDR). Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter kursen på den dag, hvor der stilles sikkerhed for ansvaret, eller, hvis sikkerhed ikke stilles, efter kursen på betalingsdagen. Såfremt der oprettes begrænsningsfond efter kapitlerne 9, 9 a, 10 eller 11, sker omregningen dog efter kursen på den dag, hvor begrænsningsfonden anses for oprettet efter § 234, stk. 3, medmindre der inden fondsoprettelsen er stillet sikkerhed for ansvaret.«

2. § 173, nr. 2 , affattes således:

»2) krav i anledning af skade eller udgifter af den art, som er nævnt i § 191, og som er omfattet af § 206, stk. 1, samt krav i anledning af skade eller udgifter af den art, som er nævnt i § 211, og som er omfattet af § 227.«

3. § 175, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

4. I § 182, stk. 1, 1. pkt. , udgår », jf. § 170, stk. 1«.

5. Kapitel 9 a affattes således:

»Kapitel 9 a

Om ansvar for skade forvoldt af bunkersolie

§ 183. Et skibs ejer er uden hensyn til skyld ansvarlig for enhver forureningsskade. Forvoldes forureningsskade ved en række af hændelser, der har samme oprindelse, påhviler ansvaret den, som på tidspunktet for den første af disse hændelser var ejer af skibet.

Stk. 2. Ved forureningsskade forstås i dette kapitel tab eller skade uden for skibet, som skyldes forurening forårsaget af bunkersolie, der udtømmes eller udflyder fra skibet, dog således at erstatning for forringelse af miljøet, ud over tabt fortjeneste ved en sådan forringelse, begrænses til udgifterne ved rimelige forholdsregler for genopretning, der allerede er taget, eller som skal tages. Ved forureningsskade forstås endvidere udgifter, skade eller tab, som følger af rimelige forholdsregler truffet for at afværge eller begrænse forureningsskade, efter at hændelser, som forårsager forureningsskade eller medfører alvorlig og umiddelbar fare for forureningsskade, er indtruffet.

Stk. 3. Ved bunkersolie forstås i dette kapitel enhver mineralsk olie med carbonhydrider, herunder smøreolie, der anvendes eller skal anvendes til skibets drift eller fremdrift, dog ikke sådan bunkersolie, som er omfattet af reglerne i kapitel 10.

Stk. 4. Ved ejer forstås i dette kapitel skibets ejer, herunder den registrerede ejer, reder, bareboat befragter, disponent eller andre, der i ejerens sted varetager skibets drift.

Stk. 5. Ved registreret ejer forstås i dette kapitel for registrerede skibe den, der er registreret som ejer, eller hvis skibet ikke er registreret, den som er ejer af skibet. Ejes et skib af en stat, men benyttes det af et selskab, der i denne stat er registreret som skibets bruger, anses selskabet som skibets ejer.

Stk. 6. Hvor mere end én person er ansvarlig efter reglerne i denne bestemmelse, er disse personer solidarisk ansvarlige.

Stk. 7. Ved Bunkerskonventionen forstås den internationale konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkersolie 2001.

§ 184. Ejeren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende godtgør, at skaden

1) er en følge af krigshandlinger, krigslignende handlinger, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter,

2) i det hele skyldes en handling foretaget af tredjemand med forsæt til at volde skade eller

3) i det hele skyldes fejl eller forsømmelse af en offentlig myndighed med hensyn til at vedligeholde fyr eller andre hjælpemidler for navigeringen.

Stk. 2. Ejerens ansvar kan nedsættes eller helt bortfalde, såfremt denne godtgør, at skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.

§ 185. Krav mod ejeren om erstatning for forureningsskade kan alene rejses efter reglerne i dette kapitel. Dette kapitel berører ikke retten til ansvarsbegrænsning efter kapitel 9.

Stk. 2. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke gøres gældende mod

1) besætningsmedlemmer, ejerens agenter eller andre, der er ansat i ejerens tjeneste,

2) lodsen eller andre, der udfører tjenester for skibet,

3) enhver person, der udfører bjærgning med ejers, reders eller skibsførers samtykke eller efter den kompetente offentlige myndigheds instrukser,

4) enhver person, der træffer rimelige forholdsregler for at afværge eller begrænse forureningsskade, eller

5) ansatte hos eller andre for hvem, de i nr. 2 - 4 nævnte personer, svarer,

medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt.

Stk. 3. Regresansvar for forureningsskade kan ikke gøres gældende mod personer, som er nævnt i stk. 2, nr. 1 - 5, medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget. Om regres i øvrigt gælder de almindelige retsregler.

§ 186. Den registrerede ejer af et dansk skib, hvis tonnage overstiger 1.000 BT, skal have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af ansvar som nævnt i § 183 og inden for den ansvarsgrænse, der er anført i § 175. Der skal udstedes certifikat, som bekræfter, at der foreligger en sådan forsikring eller garanti. Uden gyldigt certifikat må skibet ikke benyttes.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skibe, der ikke er hjemmehørende her i riget, og som anløber eller forlader dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, såfremt disse skibes tonnage overstiger 1.000 BT. Skibe, der er registreret i en stat, som har tilsluttet sig bunkerskonventionen, skal have det i konventionen fastsatte certifikat, som viser, at der foreligger forsikring eller anden garanti.

Stk. 3. Med de undtagelser, der følger af § 190 b, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 også anvendelse på skibe, som ejes af den danske stat eller af en anden stat, idet disse skibe i stedet for at være udstyret med den ovennævnte forsikring eller garanti kan være udstyret med et certifikat udstedt af vedkommende myndighed, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for de i § 175 anførte begrænsningsbeløb.

Stk. 4 . Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter i overensstemmelse med Bunkerskonventionen de nærmere regler om forsikring og garanti, herunder om, hvilke krav forsikringen eller garantien skal opfylde, for at den kan godkendes, samt om certifikatet, dets form, indhold, udstedelse og gyldighed. Økonomi- og erhvervsministeren kan overlade udstedelsen af certifikater til andre, herunder private.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan udstede certifikat til et skib, som er ejerregistreret i Danmark, men som er bareboatregistreret i et fremmed lands register.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af elektroniske registre i forbindelse med de i denne bestemmelse omhandlede certifikater.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for udstedelse af certifikat.

§ 187. Såfremt et skib ikke har den i § 186 påbudte forsikring eller garanti eller det påbudte certifikat, kan Søfartsstyrelsen eller andre myndigheder, som af økonomi- og erhvervsministeren er bemyndiget hertil, nægte skibet adgang til eller forbyde det at forlade dansk havn eller andet laste- og lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel samt foretage sig, hvad der skønnes nødvendigt for at forhindre forureningsskade.

§ 188. Krav om erstatning for forureningsskade kan rettes direkte mod forsikringsgiveren, herunder mod den, som har stillet garanti for den registrerede ejers erstatningsansvar. Forsikringsgiveren kan påberåbe sig bestemmelserne om ansvarsbegrænsning efter § 175, selv om ejeren ikke har ret til ansvarsbegrænsning. Forsikringsgiveren kan endvidere påberåbe sig de bestemmelser om ansvarsfritagelse, som ejeren selv kunne have gjort gældende. Derimod kan forsikringsgiveren ikke over for fordringshaveren påberåbe sig indsigelser, som forsikringsgiveren ville kunne påberåbe sig over for den registrerede ejer med undtagelse af indsigelsen om, at skaden er forårsaget forsætligt af den registrerede ejer selv.

§ 189. Sag mod skibets ejer eller forsikringsgiveren om ansvar for forureningsskade kan anlægges for dansk domstol, såfremt forureningsskade er opstået på dansk territorium eller den danske eksklusive økonomiske zone, eller forholdsregler er truffet med henblik på at afværge eller begrænse forureningsskade på sådant område uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

Stk. 2. Når dansk domstol er kompetent i henhold til stk. 1, omfatter kompetencen tillige sagsanlæg vedrørende forureningsskade, der skyldes samme hændelse eller række af hændelser, der har samme oprindelse, og som er indtruffet i en fremmed stat, der har tilsluttet sig Bunkerskonventionen, eller i dennes eksklusive økonomiske zone eller andet område fastlagt i overensstemmelse med folkeretten, eller som skyldes forholdsregler, der er taget for at afværge eller begrænse skade på en sådan stats territorium uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

Stk. 3. I øvrigt kan sag om forureningsskade efter reglerne i dette kapitel ikke anlægges her i landet.

Stk. 4. Når dansk domstol er kompetent efter stk. 1, skal sagen anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

§ 190. Retskraftig og eksigibel dom mod skibets ejer eller den registrerede ejers forsikringsgiver, som er afsagt i en stat, som har tilsluttet sig Bunkerskonventionen, har bindende virkning og kan fuldbyrdes her i riget, når dommen er afsagt af en domstol, der er kompetent i henhold til Bunkerskonventionens artikel 9.

§ 190 a. Bestemmelserne i §§ 183-185 og 188-190 om ansvar for forureningsskade finder anvendelse på forureningsskade, som er opstået her i riget eller i den danske eksklusive økonomiske zone, eller i en anden stat, som har tilsluttet sig Bunkerskonventionen, eller i dennes eksklusive økonomiske zone eller andet tilsvarende område fastlagt i overensstemmelse med folkeretten samt på forholdsregler, der tages med henblik på at afværge eller begrænse sådan forureningsskade uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

§ 190 b. For krigsskibe eller andre skibe, som ejes eller benyttes af en stat, og som på det tidspunkt, da olien udtømmes eller udflyder fra skibet, udelukkende anvendes i statsligt, ikke-kommercielt øjemed, finder dette kapitel ikke anvendelse. Dog finder §§ 183-185 og 175 anvendelse i tilfælde, hvor der her i riget eller i dansk eksklusiv økonomisk zone er opstået forureningsskade.

§ 190 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse, såfremt dette ville stride mod Danmarks konventionsmæssige forpligtelser over for stater, som ikke har tilsluttet sig Bunkerskonventionen.«

6. I § 191, stk. 1 , indsættes som 2. pkt. :

»Forvoldes forureningsskade ved en række af hændelser, der har samme oprindelse, påhviler ansvaret den, som på tidspunktet for den første af disse hændelser var ejer af skibet.«

7. I § 191, stk. 2 , indsættes efter »Ved forureningsskade forstås«: »i dette kapitel«.

8. I § 191, stk. 5 , ændres »til skibsregisteret er anmeldt som ejer« til: »er registreret som ejer, eller hvis skibet ikke er registreret, den som er ejer af skibet«.

9. § 191, stk. 6 , ophæves.

Stk. 7 - 9 bliver herefter stk. 6 - 8.

10. § 192, stk. 1, affattes således:

» § 192. Ejeren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende godtgør, at skaden

1) er en følge af krigshandlinger, krigslignende handlinger, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter,

2) i det hele skyldes en handling foretaget af tredjemand med forsæt til at volde skade eller

3) i det hele skyldes fejl eller forsømmelse af en offentlig myndighed med hensyn til at vedligeholde fyr eller andre hjælpemidler for navigeringen.«

11. § 193, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke gøres gældende mod

1) besætningsmedlemmer, ejerens agenter eller personer, der er ansat i ejerens tjeneste,

2) lodsen eller andre personer, der udfører tjenester for skibet,

3) skibets reder eller disponent, hvor denne ikke er ejer af skibet, enhver befragter, aflaster, afsender, ejer eller modtager af lasten,

4) enhver person, der udfører bjærgning med ejers, reders eller skibsførers samtykke eller efter den kompetente offentlige myndigheds instrukser,

5) enhver person, der træffer rimelige forholdsregler for at afværge eller begrænse forureningsskade,

6) ansatte eller andre for hvem de i nr. 2 - 5 nævnte personer svarer, medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt.

Stk. 3. Regresansvar for forureningsskade kan ikke gøres gældende mod nogen, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, 2, 4, 5 eller 6, medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget. Om regres i øvrigt gælder almindelige retsregler.«

12. I § 194, stk. 1 , 1. pkt. , ændres »drægtighed« til: »tonnage«, og i 3. pkt. indsættes efter SDR : », jf. dog stk. 3«.

13. § 194, stk. 4 , ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

14. I § 195, stk. 1 , ophæves », i Danmark ved Sø- og Handelsretten i København og ellers«, og som 2. pkt. , indsættes: »I Danmark skal dette ske ved Sø- og Handelsretten i København.«

15. I § 196, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »arrest«: » for sådanne krav«, og efter »ejeren« udgår », for sådanne krav«.

16. I § 197, stk. 2, ændres »losseplads« til: »lossested«.

17. I § 198 indsættes som 2. pkt. : »Økonomi- og erhvervsministeren kan overlade udstedelsen af certifikater til andre, herunder private.«

18. I § 198 indsættes som stk. 2 og 3 :

» Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan udstede certifikat til et skib, som er ejerregistreret i Danmark, men som er bareboatregistreret i et fremmed lands register.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af elektroniske registre i forbindelse med de i denne bestemmelse omhandlede certifikater.«

19. I § 199 ændres »er udstyret med« til: »har«, og »skibstilsynet« ændres til: »Søfartsstyrelsen«, og »losseplads« ændres til »lossested«.

20. § 200, stk. 1 , 5. pkt. , ophæves.

21. I § 201, stk. 1 , udgår: »og bekendtgøres ved økonomi- og erhvervsministerens foranstaltning i dens engelske og franske originaltekst og i dansk oversættelse«.

22. I § 202, stk. 1, 1. pkt., udgår »samt stille sikkerhed for disse bidrag efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren«.

23. I § 202, stk. 4 , 1. pkt. , udgår »i overensstemmelse med forskrifter, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren«, og efter 1. pkt. indsættes: »Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt.«

24. § 202, stk. 5 , ophæves.

25. I § 203, stk. 1 , ændres »dennes forsikringsgiver« til: »forsikringsgiveren«, »kun« udgår, og »eksklusive økonomiske zoner« ændres til: »den danske eksklusive økonomiske zone«.

26. I § 203 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. I øvrigt kan sag om forureningsskade efter reglerne i dette kapitel ikke anlægges her i landet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

27. § 204 affattes således:

» § 204. Sag om erstatning efter 1992-fondskonventionen kan anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde dog kun, dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 1992-fondskonventionen. Sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen kan anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde dog kun dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 2003-fondsprotokollen.

Stk. 2. Når en sag om erstatning er anlagt mod 1992-fonden ved en domstol i en stat, som er tilsluttet 1992-fondskonventionen, men ikke 2003-fondsprotokollen, kan sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen vedrørende samme hændelse, uanset stk. 1, anlægges her i landet i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde.

Stk. 3. I øvrigt kan sag om forureningsskade efter reglerne i dette kapitel ikke anlægges her i landet.

Stk. 4. Sag mod 1992-fonden og den supplerende fond skal her i landet anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

Stk. 5. 1992-fonden og den supplerende fond kan indtræde eller inddrages som part i enhver sag mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver om erstatning efter dette kapitel.

Stk. 6. Når sag er rejst mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver, kan hver af parterne underrette 1992-fonden og den supplerende fond om sagen. Dommen får da bindende virkning for den pågældende fond, således at fonden ikke kan bestride sagens afgørelse i realiteten, når dommen er retskraftig og eksigibel, og hvis underretningen har fundet sted i så god tid, at fonden effektivt har kunnet varetage sine interesser.«

28. I § 206 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i det omfang særlige bestemmelser i denne lov om ansvar for forureningsskader, som omhandlet i § 191, stk. 2, regulerer tilfældet.«

29. I § 207, 2. pkt., ændres »eksklusive økonomiske zoner« til: »den danske eksklusive økonomiske zone«.

30. Efter kapitel 10 indsættes:

»Kapitel 11

Om ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer efter reglerne i HNS-konventionen

§ 211. Ejeren af et skib er uden hensyn til skyld ansvarlig for enhver HNS-skade, der opstår under søtransport af HNS-stoffer som last, og som er forvoldt af de farlige eller forurenende egenskaber ved HNS-stoffet. Forvoldes HNS-skade ved en række af hændelser, der har samme oprindelse, påhviler ansvaret den, som på tidspunktet for den første af disse hændelser, var ejer af skibet.

Stk. 2. Ved HNS-skade forstås skade, som resulterer i

1) tab af liv eller personskade om bord på eller uden for det skib, der transporterer HNS-stoffer,

2) tab af eller skade på ejendom uden for det skib, der transporterer HNS-stoffer,

3) tab eller skade på grund af forurening af miljøet, dog således at erstatning for forringelse af miljøet bortset fra tabt fortjeneste som følge af en sådan forringelse begrænses til udgifterne ved rimelige forholdsregler i forbindelse med genoprettelse, der er truffet eller vil blive truffet, og

4) udgifter, skade eller tab, som følger af rimelige forholdsregler, der er truffet for at afværge eller begrænse en HNS-skade, efter at hændelser, som forårsager eller medfører alvorlig og umiddelbar fare for HNS-skade, er indtruffet.

Stk. 3. Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse

1) på sådan forureningsskade, som beskrevet i § 191, stk. 2,

2) på skader forårsaget af radioaktivt materiale af klasse 7 enten i den internationale kode for maritimt farligt gods (IMDG-koden), eller i bilag B til koden for sikker transport af gods i fast form i bulk (BC-koden),

3) på krav i henhold til kontrakter om godstransport og passagerbefordring, eller

4) i det omfang de er uforenelige med den lovgivning om erstatning til arbejdstagere eller sociale sikringsordninger, som finder anvendelse.

Stk. 4. Er det ikke muligt på rimelig måde at adskille skader forårsaget af HNS-stoffer og skade forvoldt på anden måde, anses den samlede skade for at være forårsaget af HNS-stoffer. Det gælder ikke i det omfang, der er tale om forureningsskade omfattet af § 191 eller skade forvoldt af radioaktivt materiale som nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2.

§ 212. Ved HNS-stoffer forstås i dette kapitel

1) olie, der transporteres i bulk, som beskrevet i tillæg I til bilag I til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (MARPOL 73/78),

2) skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk, som beskrevet i tillæg II til bilag II til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil af 1978 (MARPOL 73/78), samt stoffer og blandinger, der midlertidigt er kategoriseret som hørende til i forureningskategori A, B, C eller D i overensstemmelse med regel 3(4) i ovennævnte bilag II,

3) farlige flydende stoffer, der transporteres i bulk, som beskrevet i kapitel 17 i den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, 1983 (IBC-koden), samt de farlige produkter, for hvilke midlertidige transportbetingelser er fastlagt i overensstemmelse med kodens paragraf 1.1.3,

4) farlige og forurenende stoffer, materialer og genstande i emballeret form, som er omfattet af den internationale maritime farligt gods kode (IMDG-koden),

5) flydende gas som beskrevet i kapitel 19 i den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk, 1983, (IGC-koden) samt de produkter, for hvilke midlertidige transportbetingelser er fastlagt i overensstemmelse med kodens paragraf 1.1.6,

6) flydende stoffer, der transporteres i bulk, med et flammepunkt, der ikke overstiger 60° C (målt ved en prøve i lukket beholder),

7) gods i fast form i bulk med farlige kemiske egenskaber, som er omfattet af bilag B til koden for sikker transport af gods i fast form i bulk (BC-koden), i det omfang disse stoffer også er underlagt bestemmelserne i den internationale kode for maritimt farligt gods (IMDG-koden), når de transporteres i emballeret form,

8) rester fra den forrige bulktransport af stoffer, som er omhandlet i nr. 1 - 3 og 5 - 7.

Stk. 2. De i stk. 1 og § 211, stk. 3, nr. 2, nævnte koder og konventioner gælder med senere ændringer, når disse er vedtaget af de relevante organer i FN’s internationale maritime organisation, IMO, og er trådt i kraft.

Stk. 3. Ved skib forstås i dette kapitel enhver flydende indretning, konstrueret eller indrettet til søtransport.

Stk. 4. Ved ejer forstås i dette kapitel for registrerede skibes vedkommende den, der er registreret som ejer, eller hvis skibet ikke er registreret, den som er ejer af skibet. Ejes et skib af en stat, men benyttes det af et selskab, der i denne stat er registreret som skibets bruger, anses selskabet som skibets ejer.

Stk. 5. Ved søtransport forstås i dette kapitel perioden fra det tidspunkt, hvor HNS-stof ved lastning bringes ind i en del af skibets udstyr, til det tidspunkt, hvor det ved losning ophører med at være til stede i en del af skibets udstyr. Hvis der ikke anvendes noget udstyr, begynder og slutter perioden, når HNS-stoffet bringes over skibets side.

Stk. 6. Ved HNS-konventionen forstås den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer (Hazardous and Noxious Substances). Ved HNS-fonden forstås Den Internationale Fond for Farlige og Forurenende Stoffer oprettet i medfør af HNS-konventionen.

Stk. 7. Ved konventionsstat forstås i dette kapitel en stat, der har tilsluttet sig HNS-konventionen.

§ 213. Ejeren er ikke ansvarlig, såfremt denne godtgør, at skaden

1) er en følge af krigshandlinger, krigslignende handlinger, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter,

2) i det hele skyldes en handling foretaget af tredjemand med forsæt til at volde skade,

3) i det hele skyldes fejl eller forsømmelse af en offentlig myndighed med hensyn til at vedligeholde fyr eller andre hjælpemidler for navigeringen, eller

4) er en følge af forsømmelse fra afsenderens eller enhver anden persons side med hensyn til tilvejebringelse af oplysninger om de transporterede stoffers farlige og forurenende karakter, når forsømmelsen

a) har forårsaget skaden helt eller delvis eller

har medført, at ejeren ikke har tegnet forsikring i henhold til § 219

forudsat, at hverken ejeren, dennes ansatte eller andre personer, som denne svarer for, var bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med de transporterede stoffers farlige og forurenende karakter.

Stk. 2. Ejerens ansvar kan nedsættes eller helt bortfalde, såfremt denne godtgør, at skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.

§ 214. Krav mod ejeren om erstatning efter § 211 for HNS-skade kan alene rejses efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Krav om erstatning for HNS-skade kan ikke gøres gældende mod

1) besætningsmedlemmer, personer, der er ansat i ejerens tjeneste, eller andre personer, som denne svarer for,

2) lodsen eller andre personer, der udfører tjenester for skibet,

3) skibets reder eller disponent, hvor denne ikke er ejer af skibet, enhver befragter, aflaster, afsender, ejer eller modtager af lasten,

4) enhver person, der udfører bjærgning med ejers, reders eller skibsførers samtykke eller efter den kompetente offentlige myndigheds instrukser,

5) enhver person, der træffer rimelige forholdsregler for at afværge eller begrænse HNS-skade, eller

6) ansatte hos eller andre for hvem, de i nr. 2 - 5 nævnte personer, svarer,

medmindre denne har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt.

Stk. 3. Uanset reglen i stk. 2, nr. 3, kan erstatningsansvar gøres gældende mod personer, som er skyldige i en forsømmelse i medfør af § 213, stk. 1, nr. 4, i det omfang ejeren er fri for ansvar.

Stk. 4. Regresansvar for HNS-skade kan ikke gøres gældende mod nogen, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, 2, 4, 5 eller 6, medmindre denne har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget. Om regres gælder i øvrigt almindelige retsregler.

§ 215. Ejeren har ret til at begrænse sit ansvar efter § 211 til 10 mio. SDR for et skib, hvis tonnage ikke overstiger 2.000 tonnageenheder. For et skib med større tonnage forhøjes dette beløb med 1.500 SDR for hver tonnageenhed fra 2.001 til 50.000 tonnageenheder og med yderligere 360 SDR for hver tonnageenhed over 50.000 tonnageenheder. Det samlede erstatningsbeløb kan ikke i noget tilfælde overstige 100 mio. SDR, jf. dog stk. 3. For renter og sagsomkostninger hæfter ejeren uden begrænsning.

Stk. 2. Den nævnte ansvarsgrænse gælder for alt ansvar, som er opstået ved en og samme hændelse eller ved en række hændelser, der har samme oprindelse.

Stk. 3. Ansvaret kan ikke begrænses, hvis ejeren selv har forvoldt HNS-skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan ændre ansvarsgrænsen i stk. 1 i overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til artikel 48 i HNS-konventionen.

§ 216. Er HNS-skade opstået ved en hændelse, som involverer to eller flere skibe, som hver især transporterer HNS-stof, er hver ejer ansvarlig efter reglerne i §§ 211 – 213. Ejerne hæfter solidarisk for skade, som ikke på rimelig måde kan henføres til et af skibene.

Stk. 2. Hver ejer har ret til ansvarsbegrænsning i medfør af § 215.

Stk. 3. Om regres mellem ejerne gælder i øvrigt almindelige retsregler.

§ 217. Såfremt ejeren ønsker at begrænse sit ansvar i overensstemmelse med § 215, må denne oprette en begrænsningsfond ved en domstol eller anden kompetent myndighed, hvor sag om erstatning efter § 211 er anlagt eller kan anlægges. I Danmark skal dette ske ved Sø- og Handelsretten i København.

Stk. 2. Fonden fordeles forholdsmæssigt mellem alle fordringer opstået ved en og samme begivenhed eller række af begivenheder, der har samme oprindelse. Ved fordelingen af fonden har krav i anledning af tab af menneskeliv og skade på person fortrinsret. Fortrinsretten gælder ikke den del af summen af sådanne krav, som overstiger to tredjedele af det samlede erstatningsbeløb, jf. § 215. § 176, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende.

Stk. 3. Krav, som vedrører rimelige udgifter til forholdsregler eller opofrelser, som ejeren frivilligt har taget med henblik på at afværge eller begrænse HNS-skade, er ligestillet med andre krav ved fordelingen af fonden.

Stk. 4. De nærmere regler om fondens oprettelse og fordeling m.v. følger af kapitel 12.

Stk. 5. Har ejeren i overensstemmelse med HNS-konventionen oprettet begrænsningsfond i en fremmed konventionsstat, har det samme virkning for dennes ret til ansvarsbegrænsning som oprettelse af en fond ved Sø- og Handelsretten i København.

§ 218. Har ejeren ret til at begrænse sit ansvar efter § 215, og har denne oprettet en fond i overensstemmelse med § 217, stk. 1, kan der ikke gøres arrest eller udlæg i eller udøves andre rettigheder over skib eller anden ejendom, som tilhører ejeren, for krav, som kan gøres gældende mod fonden. Er der foretaget arrest for sådanne krav i skib eller anden ejendom, som tilhører ejeren, eller har ejeren stillet sikkerhed for at undgå arrest, skal arresten ophæves, eller sikkerheden frigives.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når ejeren i overensstemmelse med HNS-konventionen har oprettet en begrænsningsfond i en fremmed konventionsstat, forudsat at fordringshaveren har adgang til den domstol eller anden myndighed, der administrerer fonden, og denne faktisk er tilgængelig for denne.

§ 219. Ejeren af et dansk skib, som medfører HNS-stoffer som last, skal have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af ansvar som nævnt i § 211 og inden for den ansvarsgrænse, der er anført i § 215. Der skal udstedes certifikat, som bekræfter, at der foreligger en sådan forsikring eller garanti. Uden gyldigt certifikat må skibet ikke benyttes.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skibe, der ikke er hjemmehørende her i riget, og som anløber eller forlader dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, såfremt sådanne skibe medfører HNS-stoffer. Skibe, der er registreret i en konventionsstat, skal have det i konventionen fastsatte certifikat, som viser, at der foreligger forsikring eller anden garanti.

Stk. 3. Med de undtagelser, der følger af § 228, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 også anvendelse på skibe, som ejes af den danske stat eller af en anden stat, idet disse skibe i stedet for at være udstyret med den ovennævnte forsikring eller garanti kan være udstyret med et certifikat udstedt af vedkommende myndighed, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for de i § 215 anførte begrænsningsbeløb.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter i overensstemmelse med HNS-konventionen de nærmere regler om forsikring og garanti, herunder om, hvilke krav forsikringen eller garantien skal opfylde, for at den kan godkendes, samt om certifikatet, dets form, indhold, udstedelse og gyldighed. Økonomi- og erhvervsministeren kan overlade udstedelsen af certifikater til andre, herunder private.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan udstede certifikat til et skib, som er ejerregistreret i Danmark, men som er bareboatregistreret i et fremmed lands register.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af elektroniske registre i forbindelse med de i denne bestemmelse omhandlede certifikater.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for udstedelse af certifikat.

§ 220. Såfremt et skib ikke har den i § 219 påbudte forsikring eller garanti eller det påbudte certifikat, kan Søfartsstyrelsen eller andre myndigheder, som af økonomi- og erhvervsministeren er bemyndiget hertil, nægte skibet adgang til eller forbyde det at forlade dansk havn eller andet laste- og lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel eller påbyde, at det bliver losset eller forhalet.

§ 221. Krav om erstatning for HNS-skade kan rettes direkte mod forsikringsgiveren, herunder mod den, som har stillet garanti for ejerens erstatningsansvar. Forsikringsgiveren kan påberåbe sig bestemmelserne om ansvarsbegrænsning efter § 215, selv om ejeren ikke har ret til ansvarsbegrænsning. Forsikringsgiveren kan endvidere påberåbe sig de bestemmelser om ansvarsfritagelse, som ejeren selv kunne have gjort gældende. Derimod kan forsikringsgiveren ikke over for fordringshaver påberåbe sig indsigelser, som denne ville kunne påberåbe sig over for ejeren med undtagelse af indsigelsen om, at skaden er forårsaget forsætligt af ejeren selv.

Stk. 2. Forsikringsgiveren kan oprette en begrænsningsfond i medfør af § 217 med samme virkning, som hvis den var oprettet af ejeren selv. En sådan fond kan oprettes, uanset at ejeren ikke har ret til ansvarsbegrænsning, men oprettelsen begrænser i sådanne tilfælde ikke fordringshaverens rettigheder mod ejeren.

§ 222. Hvor skadelidte ikke har fået fuld erstatning efter §§ 211 – 217 og 221, har denne ret til erstatning efter reglerne om erstatning fra HNS-fonden i HNS-konventionen. Reglerne om HNS-fonden i HNS-konventionens kapitel III samt bilag II gælder her i riget.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 214 om afskæring af adgangen til regres mod de der nævnte personer finder tilsvarende anvendelse på HNS-fondens regreskrav.

Stk. 3. Såfremt det i HNS-konventionens artikel 14, stk. 5, nævnte samlede erstatningsbeløb forhøjes efter proceduren i konventionens artikel 48, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om de nye samlede erstatningsbeløb.

§ 223. Den, som modtager mere end 20.000 tons HNS-stoffer transporteret i skib som last pr. år, skal betale bidrag til HNS-fonden efter reglerne i HNS-konventionens artikel 16 til 20. Dog skal bidrag for flydende naturgas af lette kulbrinter med metan som hovedbestanddel (LNG) betales af den, der umiddelbart inden losningen havde adkomst til stoffet, uanset mængden af LNG. Bidragspligten for den, som modtager tung olie omfattet af § 191, stk. 4, indtræder dog for disse stoffer, når denne har modtaget mere end 150.000 tons pr. år.

Stk. 2. Som modtager anses den, som fysisk modtager bidragspligtig gods i danske havne eller terminaler. Sker modtagelsen på vegne af en fuldmagtsgiver underlagt en kontraherende stats jurisdiktion, anses fuldmagtsgiveren for at være modtager i stedet, såfremt den fysiske modtager oplyser fuldmagtsgiverens identitet overfor HNS-fonden.

Stk. 3. Gods i transit, som helt eller delvis er overført direkte eller i havn eller lossested fra et skib til et andet skib som led i søtransporten fra det oprindelige lastested til det endelige bestemmelsessted, anses ikke for bidragspligtig gods. Sådant gods anses for modtaget på bestemmelsesstedet.

Stk. 4. Modtagere her i landet er pligtige at give oplysninger om det modtagne kvantum. Ligeledes er de, der umiddelbart inden losningen havde adkomst til LNG, pligtige til at give oplysning om mængden. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt. Såfremt virksomheden drives i selskabsform, påhviler det medlemmerne af direktionen, eller dem der må sidestilles hermed, at påse, at oplysningspligten overholdes. Ved manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten kan økonomi- og erhvervsministeren skønsmæssigt fastsætte og indberette de formodede importerede mængder.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger den offentlige myndighed, der kan foretage den direkte kontrol med virksomhedernes oplysninger om HNS-import. Med henblik på eftersøgning og kontrol af HNS-stoffer har denne myndighed ret til uden retskendelse at foretage kontrol af indførsel af bidragspligtige HNS-stoffer, der modtages af danske virksomheder, herunder adgang til virksomheder, som importerer disse stoffer, og virksomhedernes regnskaber, optegnelser eller lignende, der udgør dokumentation for import.

§ 224. Sag mod skibets ejer eller forsikringsgiveren om ansvar for HNS-skade kan anlægges ved dansk domstol, hvis

1) HNS-skade er opstået på dansk territorium, herunder søterritoriet, eller hvis skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, nr. 3, er opstået i den danske eksklusive økonomiske zone, eller hvis skade skyldes forholdsregler for at afværge eller begrænse sådanne skader, uanset hvor disse er truffet.

2) Der er indtruffet en hændelse, som udelukkende har medført HNS-skade udenfor en hvilken som helst stats territorium, herunder søterritorium, og denne skade hverken er en forureningsskade af den art som omtalt i § 211, stk. 2, nr. 3, eller skyldes forholdsregler for at afværge eller begrænse sådan forureningsskade. Sag kan i dette tilfælde kun anlægges ved dansk domstol, hvis

a) skibet er registreret i Danmark eller, hvis det ikke er registreret, må sejle under dansk flag,

b) ejeren har sin sædvanlige bopæl eller sit hovedforretningssted i Danmark, eller

c) begrænsningsfond i henhold til § 217 er oprettet i Danmark.

Stk. 2. Når dansk domstol er kompetent efter stk. 1, nr. 1, kan den pådømme alle krav om ansvar for HNS-skade som følge af samme hændelse eller serie af hændelser, uanset hvor skaden er opstået.

Stk. 3. I øvrigt kan sag om HNS-skade efter reglerne i dette kapitel ikke anlægges her i landet.

Stk. 4. Krav om fordeling af og udbetaling af en begrænsningsfond som nævnt i § 217 kan ikke rejses ved danske domstole, når fonden er oprettet i en anden konventionsstat.

Stk. 5. Når dansk domstol er kompetent efter stk. 1, skal sagen anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

§ 225. Sag om erstatning mod HNS-fonden kan anlægges ved dansk domstol i de i § 224, stk. 1, nævnte tilfælde, dersom sag i anledning af samme HNS-skade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke allerede er rejst i en anden konventionsstat.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, kan sag mod HNS-fonden anlægges ved dansk domstol i de i § 224, stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde, såfremt det skib, der transporterede de HNS-stoffer, der forårsagede skaden, ikke er identificeret, dersom sag i anledning af samme HNS-skade mod HNS-fonden ikke allerede er rejst i en anden konventionsstat.

Stk. 3. I øvrigt kan sag mod HNS-fonden ikke anlægges her i landet.

Stk. 4. Sag mod HNS-fonden skal her i landet anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

Stk. 5. HNS-fonden kan indtræde eller inddrages som part i enhver sag mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver om erstatning efter dette kapitel.

Stk. 6. Når sag er rejst mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver, kan hver af parterne underrette HNS-fonden om sagen. Dommen får da bindende virkning for fonden, således at fonden ikke kan bestride sagens afgørelse i realiteten, når dommen er retskraftig og eksigibel, hvis underretningen har fundet sted i så god tid, at fonden effektivt har kunnet varetage sine interesser.

§ 226. Retskraftig og eksigibel dom over skibets ejer eller dennes forsikringsgiver, som er afsagt i en konventionsstat, har bindende virkning og kan fuldbyrdes her i riget, når dommen er afsagt af en domstol, der er kompetent i henhold til HNS-konventionens artikel 38.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for domme afsagt mod HNS-fonden i en konventionsstat af en domstol, der er kompetent i henhold til HNS-konventionens artikel 39, nr. 1, 2 og 4.

§ 227. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på

1) HNS-skade, som er opstået her i riget, herunder søterritoriet eller i en anden konventionsstat,

2) skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, nr. 3, i den danske eksklusive økonomiske zone eller i den eksklusive økonomiske zone eller andet område fastlagt i overensstemmelse med folkeretten i en anden konventionsstat,

3) anden HNS-skade end skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, nr. 3, der er opstået uden for en stats territorium, herunder søterritoriet, hvis denne skade er forvoldt af gods transporteret som last i et skib registreret her i riget eller i en anden konventionsstat eller, hvis der er tale om et uregistreret skib, et skib, der er berettiget til at føre en kontraherende stats flag, og

4) forholdsregler, der tages med henblik på at afværge eller begrænse HNS-skade, som nævnt i nr. 1 - 3 uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

§ 228. For krigsskibe eller andre skibe, som ejes eller benyttes af en stat, og som på det tidspunkt, da HNS-skade indtræffer, udelukkende anvendes i statsligt, ikke-kommercielt øjemed, finder dette kapitel ikke anvendelse. Dog finder §§ 211-215, anvendelse i tilfælde, hvor der her i riget eller i den danske eksklusive økonomiske zone, er opstået HNS-skade forårsaget af HNS-stoffer som nævnt i § 212, stk. 1, eller hvor der er truffet forholdsregler med henblik på at afværge eller begrænse sådan skade uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

Stk. 2. Endvidere finder de i stk. 1 nævnte bestemmelser anvendelse på danske statsskibe, hvis anden HNS-skade end skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, nr. 3, alene er opstået uden for en stats territorium, herunder søterritoriet, eller forholdsregler er truffet med henblik på at afværge eller begrænse HNS-skade på sådant område uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

§ 229. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse, såfremt dette ville stride mod Danmarks konventionsmæssige forpligtelser over for stater, som ikke har tilsluttet sig HNS-konventionen.«

31. Efter kapitel 11 indsættes:

»Kapitel 11 a

Om forsikring af skibe optaget i et dansk bareboatregister

§ 229 a. For skibe, der er optaget i bareboatregistret i medført af § 22, stk. 1, eller i §11 a, stk. 1, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister, gælder nærværende lovs regler om forsikringspligt og certifikater, herunder bestemmelser om erstatningsansvar for skader forvoldt af sådanne skibe.

Stk. 2. B areboatbefragteren påser og indestår for, at pligten til at have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af ansvar i medfør af denne lov overholdes. Bareboatbefragteren er ansvarlig for følgerne af, at dette ikke er opfyldt.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om forsikringspligt og certifikater i medfør af denne lovs bestemmelser om erstatningsansvar for skader forvoldt af sådanne skibe, herunder konsekvenserne af en manglende forsikring.«

32. I § 231, stk. 1, ændres »§§ 177, 183 og 195« til: »§§ 177, 195 og 217«.

33. I § 232, stk. 1 , udgår »eller § 183« og »henholdsvis« og » og § 184«.

34. I § 232, stk. 2 , indsættes som 2 pkt.: »En begrænsningsfond efter § 217 skal svare til begrænsningsbeløbet efter § 215.«

35. I § 234, stk. 2 , udgår »eller § 183«.

36. I § 235, stk. 1 , og § 244, stk. 1, udgår », 183«.

37. I § 280, stk. 1, 2. pkt., og § 422, stk. 5 , ændres »§ 505« til: »§ 152, stk. 2«.

38. I § 502, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 191, 206, stk. 2, eller 207« til: »§§ 183, 190 b, 191, 206, stk. 2, eller 207«, og 2. pkt. affattes således: »Forældelsesfristen vedrørende krav mod 1992-fonden eller den supplerende fond afbrydes foruden ved retsskridt i medfør af § 204, stk. 6.«

39. § 502, stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. Dog kan krav ikke i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 6 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 6-års-fristen fra den første af disse hændelser.«

40. Efter § 502 indsættes:

» § 503. Krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 211 eller 228, eller om erstatning eller refusion fra HNS-fonden forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden eller udgifterne. Forældelsesfristen vedrørende krav mod HNS-fonden afbrydes tillige ved retsskridt i medfør af § 225, stk. 6.

Stk. 2. Krav kan ikke i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 10 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 10-års-fristen fra den første af disse hændelser.«

41. Kapitel 20 ophæves.

42. I § 514 b, stk. 1, indsættes efter »§ 202« : »og § 223« og efter »§ 202, stk. 4,« : »§ 223, stk. 4,«.

§ 2

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I 1996 vedtog FN’s Internationale Søfartsorganisation, IMO, HNS-konventionen (konventionen om ansvar for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer – Hazardous and Noxious Substances), og i 1999 konventionen om ansvar for forureningsskade forvoldt af bunkersolie (Bunkerskonventionen).

Forslaget gør det muligt for Danmark at ratificere HNS-konventionen og Bunkerskonventionen. Forslaget bringer Danmark på forkant med den internationale udvikling, og en dansk ratifikation vil være med til at sætte de nye regler i kraft internationalt. Lovforslaget følger dermed op på regeringens tilsagn i forbindelse med Folketingets behandling af B 190 om forbedring af ansvarsforholdene for skibe m.m.

Med de nye regler forbedres mulighederne for at få erstatning ved forureningsuheld, og der skabes således et tidssvarende og nødvendigt supplement til de regler, der i dag gælder i sølovens kapitel 10 om ansvar ved transport af tung og forurenende olie.

2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre HNS-konventionen og Bunkerskonventionen om ansvar for forureningsskader forvoldt af skibe i søloven. Lovforslaget bygger på Sølovsudvalgets Betænkning nr. 1451/2004 om ansvar for forureningsskade forvoldt af bunkersolie og ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer. Der henvises til de almindelige bemærkninger i betænkningen. Herudover foreslås enkelte tekniske tilpasninger af søloven.

Med de nye regler indføres blandt andet

1) objektivt ansvar for rederen ved søtransport af HNS-stoffer,

2) højere ansvarsgrænser for rederen ved forureningsuheld forvoldt af HNS-stoffer,

3) krav om, at skibe skal have en pligtmæssig forsikring til dækning af ansvaret for forureningsskader ved transport til søs med farlige eller forurenende stoffer, de såkaldte HNS-stoffer,

4) mulighed for dækning på op til ca. 2,2 mia. kr. pr. uheld ved de store uheld via en international erstatningsfond for HNS-skader, når denne kommer i kraft,

5) betalingsforpligtelse til HNS-fonden for større importører af HNS-stoffer,

6) krav om, at skibe med en tonnage over 1.000 BT, uanset anvendelse, skal have en tvungen forsikring for bunkersolieskader (bunkersolie er skibets brændstof),

7) krav om certifikat, som dokumentation for forsikring for henholdsvis HNS- og bunkersskader,

8) gebyr til dækning af det offentliges omkostninger ved udstedelsen af certifikaterne, samt

9) krav om, at danske skibe ikke må sejle uden de lovpligtige certifikater, og at fremmede skibe ikke må sejle på dansk havn uden certifikaterne.

De nye regler om ansvar ved søtransport af farlige og forurenende stoffer omfatter en lang række stoffer, som netop på grund af deres egenskaber, skal transporteres under iagttagelse af særlige forholdsregler. De omfatter både stoffer, som transporters i bulk og i emballeret form. Følgende stoffer falder under kategorien HNS-stoffer:

1) olie, der transporteres i bulk, som beskrevet i tillæg I til bilag I til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (MARPOL 73/78),

2) skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk, som beskrevet i tillæg II til bilag II til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil af 1978 (MARPOL 73/78), samt stoffer og blandinger, der midlertidigt er kategoriseret som hørende til i forureningskategori A, B, C eller D i overensstemmelse med regel 3(4) i ovennævnte bilag II,

3) farlige flydende stoffer, der transporteres i bulk, som beskrevet i kapitel 17 i den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, 1983 (IBC-koden), samt de farlige produkter, for hvilke midlertidige transportbetingelser er fastlagt i overensstemmelse med kodens paragraf 1.1.3,

4) farlige og forurenende stoffer, materialer og genstande i emballeret form, som er omfattet af den internationale maritime farligt gods kode (IMDG-koden),

5) flydende gas som beskrevet i kapitel 19 i den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk, 1983, (IGC-koden) samt de produkter, for hvilke midlertidige transportbetingelser er fastlagt i overensstemmelse med kodens paragraf 1.1.6,

6) flydende stoffer, der transporteres i bulk, med et flammepunkt, der ikke overstiger 60° C (målt ved en prøve i lukket beholder),

7) gods i fast form i bulk med farlige kemiske egenskaber, som er omfattet af bilag B til koden for sikker transport af gods i fast form i bulk (BC-koden), i det omfang disse stoffer også er underlagt bestemmelserne i den internationale kode for maritimt farligt gods (IMDG-koden), når de transporteres i emballeret form.

I IMO foretages løbende vurderinger af, hvorvidt nye stoffer skal føjes til listen over farlige og forurenende stoffer. Det af regeringen den 11. november 2004 fremsatte forslag til ændring af lov om sikkerhed til søs (L 93), indeholder en bestemmelse om kundgørelsen af de i medfør af loven udstedte regler. Det fremgår heraf, at de ovennævnte IMO-koder vil kunne sættes i kraft, selvom de ikke er oversat til dansk. Baggrunden herfor er dels den meget store risiko for fejl, som et krav om oversættelse vil indebære, dels ressourcemæssige hensyn samt det forhold, at oversættelser i praksis ikke efterspørges. De ovennævnte IMO-koder kan erhverves imod betaling, ligesom de ligger til gennemsyn på Søfartsstyrelsens hoved- og regionalkontorer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5 i L 93.

Svarende til hvad der gælder ved søtransport af tung olie, indføres der i søloven et objektivt ansvar for den registrerede ejer af skibet i forbindelse med forureningsskader, som følge af transport af HNS-stoffer. Bunkerskonventionen indeholder også regler om objektivt ansvar, men et sådant strengt ansvar er allerede indført i søloven.

Efter HNS-konventionen gradueres rederens ansvarsgrænse efter skibets tonnage. Hermed følges det system, der allerede findes i søloven om transport af tung olie. De nye højere ansvarsgrænser for rederen medfører, at ansvarsgrænsen for de mindre skibe med en bruttotonnage under 2.000 er 10 mio. SDR (pt. svarende til ca. 85 mio. kr.), mens ansvarsgrænsen for de største skibe maksimalt er 100 mio. SDR (pt. svarende til ca. 850 mio. kr. Der sker hermed en forhøjelse af rederens maksimale ansvarsgrænse.

Ved større forureningsuheld, hvor skaderne overstiger dette beløb, kan der kræves betaling af en international erstatningsfond til dækning af HNS-skader svarende til det system, der gælder ved søtransport af tung og forurenende olie. I lighed med hvad der gælder ved transport af olie, finansieres fonden af importørerne af HNS-stofferne. Fonden dækker for forureningsskader i de lande, der tilslutter sig systemet.

Når HNS-konventionen træder i kraft internationalt, vil der i tilfælde af forureningsulykker med HNS-stoffer være betydeligt flere midler til rådighed til erstatning blandt andet til fiskere og til oprydning og genopretning af miljøet end, hvad tilfældet er i dag. Samlet vil rederens forsikring sammen med HNS-fonden dække HNS-skader på i alt 250 mio. SDR (pt. svarende til ca. 2,1 mia. kr.) for hvert uheld. HNS-fonden dækker både for skader forvoldt af skibe fra konventionslande, men også skader fra skibe, som ikke kommer fra konventionslande, men som blot passerer forbi en konventionsstats kyst uden at anløbe havn.

Også svarende til den erstatningsordning, der i dag gælder ved transport af olie, indføres der hermed et to-delt erstatningssystem, hvor rederen og dennes ansvarsforsikring udgør det underste lag, mens HNS-fonden udgør det øverste lag. Bidraget fra importørerne af de farlige stoffer og rederne, der sejler med farlige stoffer, er en udmøntning af ønsket om at få forureneren til at betale for omkostningerne ved uheld.

I lighed med hvad der gælder ved transport af olie, tilvejebringes fondens midler af importørerne, her importørerne af HNS-stoffer, dvs. de firmaer som modtager HNS ad søvejen. Der indføres således en betalingsforpligtelse til HNS-fonden for større importører af HNS-stoffer. Kun importører, som modtager mere end 20.000 tons, er bidragspligtige. For tung olie indtræder bidragspligten først ved 150.000 tons. For LNG (flydende naturgas) påhviler betalingsforpligtelsen den, der umiddelbart inden losningen havde adkomst til stoffet. Skønsmæssigt vil de største danske bidragsydere være importører af gødning og importører af andre kemikalier samt olieindustrien.

De deltagende lande i HNS-konventionen forpligter sig til at sikre en korrekt indberetning af import af HNS-stoffer, der er bidragspligtige. De forpligter sig også til at sikre, at skibe, som fører deres flag, har forsikring, og til at kontrollere, at fremmede skibe, der anløber deres havne, sejler med forsikring. Hermed skabes en gensidig solidaritetsordning, som er med til at sikre, at skadelidte – det være sig fiske- eller turistindustrien eller andre ofre for forureningsuheld – får mulighed for at få erstatning. Det samme gælder for det offentlige, som ofte vil have et erstatningskrav efter oprydning efter forureningsuheld.

Også ved bunkersuheld indføres nu krav om tvungen forsikring for skibe. Forsikringspligten omfatter skibe med en bruttotonnage over 1.000. For bunkersskader reguleres rederens ansvarsgrænser gennem Globalbegrænsningskonventionen, der er gennemført i sølovens kapitel 9. Danmark gennemførte som et af de første lande de nye forhøjede ansvarsgrænser, der følger af 1996-prokollen til Globalbegrænsningskonventionen.

Fælles for både HNS-konventionen og Bunkerskonventionen er, at der skal udstedes et certifikat, som dokumentation for, at skibet har tegnet den nødvendige forsikring. Et sådant certifikat udstedes normalt af en offentlig myndighed. Certifikatets løbetid kan variere, da løbetiden afhænger af, hvorvidt det underliggende forsikringsforhold er tidsbegrænset, idet certifikatet ikke kan dække en længere periode end forsikringen. Der er i lovforslaget indsat en mulighed for at kræve gebyr for dækning af det offentliges omkostninger i forbindelse med certifikatudstedelsen. Der henvises her til de nedenfor anførte afsnit om økonomiske konsekvenser for det offentlige og for erhvervslivet.

Lovforslaget medfører, at det vil være forbudt for danske skibe at sejle uden de lovpligtige certifikater. Tilsvarende må udenlandske skibe ikke anløbe dansk havn uden et certifikat.

De nærmere regler om indberetning af importerede HNS-stoffer og betaling til HNS-fonden m.m. samt om certifikatudstedelse m.v. vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter forudgående høring af de berørte parter.

Søloven er i dag i meget stort omfang udtryk for nordisk retsenhed. Som det fremgår af Sølovsudvalgets betænkning, har der været kontakt med det norske Sølovsudvalg, som samtidig med det danske udvalg, har arbejdet på et forslag til de norske regler om gennemførelsen af HNS-konventionen. Der har været en konstruktiv dialog, og det forslag, som det norske sølovsudvalg fremlagde for nylig, svarer stort set til det danske. De andre nordiske lande er blevet orienteret om det danske sølovsarbejde og har fået tilsendt betænkningen. Dermed kan denne indgå i de andre nordiske landes lovforberedende arbejde. Disse lande er dog ikke så langt fremme som Norge. Ingen af de andre nordiske lande er så langt i deres lovforberende arbejde, at de har udarbejdet forslag til gennemførelse af Bunkerskonventionen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Som nævnt ovenfor vil gennemførelsen af HNS-konventionen og Bunkerskonventionen indebære store fordele for det offentlige, idet mulighederne for at få erstatning til dækning af udgifter til oprydning i forbindelse med forureningsuheld forbedres væsentligt. Også det offentlige vil kunne anmelde krav om erstatning i den nye HNS-fond, når denne træder i kraft.

Ressourceforbruget til udstedelse af forsikringscertifikater skønnes at blive på op til ca. 6.500 timer. Det foreslåede gebyr for det nye HNS- og bunkerscertifikat skal dække Søfartsstyrelsens omkostninger ved udstedelsen af certifikaterne. Gebyret skønnes at blive af mindre størrelse. Skønsmæssigt vil der kunne blive tale om en indtægt på mellem 2,2 mio. kr. – 2,8 mio. kr. årligt.

Det skønnes, at der skal udstedes ca. 400 bunkerscertifikater, heraf ca. 10 til fiskeskibe, og op til ca. 1.800 HNS-certifikater. Da skibene kun skal have HNS-certifikater, når de transporterer HNS-stoffer, er antallet af skibe, der har behov for et certifikat, skønnet på baggrund af, hvorvidt skibene vil have mulighed for at kunne transportere HNS-stoffer. Omvendt er antallet af HNS-stoffer meget omfattende, så en række skibe – både passagerskibe, containerskibe og andre lastskibe – vil i et eller andet omfang transportere sådanne stoffer. Certifikatets løbetid kan variere, da dette afhænger af, hvorvidt det underliggende forsikringsforhold er tidsbegrænset, idet certifikatet ikke kan dække en længere periode end forsikringen.

Der kan herudover blive behov for en begrænset offentlig administration, herunder til mulig stikprøvekontrol af de indberettede HNS-oplysninger fra importørerne, samt til kontrol af HNS- og bunkerscertifikater, når fremmede skibe anløber danske havne. Kontrol af certifikater vil ske i forbindelse med den såkaldte havnestatskontrol.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører en yderst begrænset administration for rederne til indhentelse af forsikringscertifikat for henholdsvis HNS- og bunkers.

Indførelse af gebyr for henholdsvis HNS- og bunkerscertifikater kan medføre en begrænset merudgift for den enkelte reder. Da Danmark er længere fremme i sine overvejelser end andre lande, er det usikkert, hvorledes andre lande vil forholde sig til gebyrspørgsmålet, men på baggrund af de foreløbige tilbagemeldinger, som Søfartsstyrelsen har modtaget, forventes flere lande at indføre brugerbetaling.

Når konventionerne er trådt i kraft, vil det for danske redere i øvrigt kunne være en fordel, at Danmark deltager i HNS- og Bunkerskonventionen, idet de påbudte certifikater vil kunne fås i Danmark frem for ved ansøgning hos de forskellige havnestater, som danske skibe måtte anløbe.

I tillæg hertil på der påregnes øgede forsikringsudgifter for rederne idet ansvaret for de omfattede skader forøges.

Bidragspligten til HNS-fonden fra industrier, som importerer HNS-stoffer, afhænger af mængden af importeret HNS. Dog skal en virksomhed som minimum importere 20.000 tons årligt for at blive bidragyder eller 150.000 tons tung olie. Som nævnt ovenfor, vil de største mængder bidragspligtig import hidrøre fra olie, gødning og andre kemikalier. Skønsmæssigt vil et mindre antal danske virksomheder blive berørt.

Det er ikke muligt at skønne nærmere over det endelige bidrag fra danske virksomheder. Det skyldes, at deres bidrag ikke kun afhænger af deres egen import, men – da der er tale om en solidarisk ordning for de deltagende lande – tillige af antallet af udenlandske bidragspligtige modtagere og den samlede mængde af modtaget HNS-stof i de deltagende lande, samt af antallet af uheld og skadernes omfang. I øjeblikket har 6 lande ratificeret konventionen, heraf ingen EU-lande, men EU-landene er blevet enige om – om muligt – at ratificere konventionen inden den 30. juni 2006.

Der lægges op til en selvindberetningspligt for virksomhederne til HNS-fonden. Denne forventes at blive ubureaukratisk, idet der internationalt er brugt en del ressourcer på at etablere et let og brugerorienteret indberetningssystem . Lovforslaget har ikke andre administrative konsekvenser af nævneværdig betydning for erhvervslivet.

Endeligt vil forslaget kunne forbedre fiskernes og turistindustriens muligheder for at få erstatning ved forureningsuheld.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har miljømæssige fordele dels via de forbedrede muligheder for at få erstatning, dels via krav om forsikring for henholdsvis HNS- og bunkerskader.

6. Forholdet til EU-retten

Rådets beslutning af 19. september 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at undertegne og ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie (bunkeroliekonventionen) (EFT. L 256 af 25. september 2002, s. 7) og Rådets afgørelse af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen) (EFT. L 337 af 13. december 2002, s. 55) pålægger medlemsstaterne – om muligt – at ratificere konventionerne inden den 30. juni 2006. Da disse beslutningerne er vedtaget i medfør af TEF afsnit IV, gælder disse beslutninger ikke for Danmark , på grund af det danske forbehold for det retlige samarbejde.

7. Høring

Sølovsudvalgets betænkning har været udsendt til en bred kreds af de direkte berørte interessenter herunder Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre Skibe, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Danmarks Fiskeriforening, Forsikringen af danske Fiskefartøjer, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Dansk Industri, Landbrugsrådet og Dansk Landbrugs Grovvareselskab.

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre Skibe, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Danmarks Fiskeriforening, Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, Fiskernes Forbund, Forsikringen af danske Fiskefartøjer, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Landbrugsrådet, Dansk Landbrugs Grovvareselskab, Danske Havne og Sølovsudvalget.

8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

 

 

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget medfører, at statens mulighed for at få erstatning for udgifter i forbindelse med forureningsskader forbedres væsentligt. I lighed med hvad der gælder for staten vil kommuner og amtskommuner få forbedrede muligheder for at få dækket udgifter i forbindelse med oprydning efter miljøuheld.

Det offentliges merudgifter i forbindelse med udstedelse af certifikater for bevis for HNS- og bunkersforsikringer søges dækket ind via gebyr. Herudover vil der være mindre offentlige udgifter i forbindelse med kontrol af fremmede skibes certifikater ved anløb af dansk havn og til administration af indberetning af importeret HNS-mængde, herunder til en eventuel stikprøvekontrol. Der skønnes ikke at være meradministration eller merudgifter for kommuner og amtskommuner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil først og fremmest forbedre fiske- og turistindustriens samt andre private interessenters muligheder for at få erstatning ved forureningsuheld.

Forslaget kan føre til, at større danske importører af HNS-stoffer vil kunne pålægges bidrag til dækning af forureningsuheld. Forslaget skønnes at kunne få mindre økonomiske konsekvenser for danske redere i forbindelse med certifikatudstedelsen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vil for danske redere kunne være en fordel, at Danmark deltager i HNS- og Bunkerskonventionen, idet de påbudte certifikater vil kunne fås i Danmark frem for ved ansøgning hos de forskellige havnestater, som danske skibe måtte anløbe.

 

Forslaget medfører, at danske importører af HNS-stoffer vil få en mindre administration til indberetning af bidragspligtige mængder. Forslaget medfører en yderst begrænset administration til indhentelse af forsikringscertifikat for henholdsvis HNS- og bunkers.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har miljømæssige fordele dels via de forbedrede muligheder for at få erstatning, dels via krav om forsikring for henholdsvis HNS- og bunkersskader.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Rådets beslutning af 19. september 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at undertegne og ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie (bunkeroliekonventionen) (EFT. L 256 af 25. september 2002, s. 7) og Rådets afgørelse af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen) (EFT. L 337 af 13. december 2002, s. 55) pålægger medlemsstaterne – om muligt – at ratificere konventionerne inden den 30. juni 2006. Da disse beslutningerne er vedtaget i medfør af TEF afsnit IV, gælder disse beslutninger ikke for Danmark , på grund af det danske forbehold for det retlige samarbejde.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen medfører, at også skibe, der er omfattet af de nye kapitler 9 a og 11 omfattes af samme regler vedrørende beregning af tonnage, som gælder for andre skibe samt at regler om omregning af SDR m.v. også finder anvendelse, når de nye regler sættes i kraft.

Sølovsudvalget udtaler i betænkningens afsnit VII, Til § 152 m.fl. om SDR og tonnage: »Definitionen af tonnage er den samme som definitionen af drægtighed i § 194, stk. 4, 2. pkt. og definitionen i § 175, stk. 6, om end i en anden sproglig variant. Udvalget har fundet, at man med stor nytte kunne samle definitionerne af ”tonnage” og ”SDR” i kapitel 7 (almindelige bestemmelser) og dermed ophæve kapitel 20 om SDR.«

Til nr. 2

Den nye formulering af § 173, nr. 2, er en følge af, at krav som følge af forurening med HNS-stoffer, nu ikke længere bliver omfattet af reglerne om globalbegrænsning, men omfattes af de nye regler i kapitel 11.

Sølovsudvalget udtaler i betænkningens afsnit VII, Til Kapitel 9: »§ 173, der undtager visse krav fra retten til ansvarsbegrænsning i medfør af globalbegrænsningsreglerne, skal også have en henvisning til § 211, da begrænsning af ansvaret i medfør af udkastets § 211 reguleres af § 215. Bestemmelsen undtager efter sin nuværende ordlyd ”krav i anledning af skade eller udgifter af den art, som er nævnt i ”, hvilket kan forstås som at krav, der abstrakt ville kunne være omfattet af § 211, undtages fra globalbegrænsningsretten. Ejeren vil da kunne risikere at stå med et ubegrænset ansvar på et andet grundlag end § 211 for skader, der er af en art, der er omfattet af § 211, men er undtaget for ansvar eksempelvis i medfør af § 213. Det er ikke sigtet med undtagelsen i § 173, nr. 2, at fratage ejeren begrænsningsretten i de nævnte situationer, og det er således alene faktisk etableret skade i medfør af § 211, som undtages fra globalbegrænsning.«

Til nr. 3

Der er tale om en teknisk ændring, som følge af ændringen omtalt under nr. 1.

Til nr. 4

Danmark opsagde den 25. marts 2004 Globalbegrænsningskonventionen af 1976 med virkning fra 1. april 2005. Som følge heraf blev en række bestemmelser i søloven ophævet, jf. bekendtgørelse nr.1042 af 28. oktober 2004. Ændringen er alene af ordensmæssigt karakter, idet henvisningen til de ophævede bestemmelser om globalbegrænsning udgår.

Til nr. 5

Der indføres et nyt kapitel 9 a, som gennemfører Bunkerskonventionen. Som nævnt i de almindelige bemærkninger fremsættes lovforslaget på baggrund af Sølovsudvalgets betænkning nr. 1451/2004.

Sølovsudvalget har fundet det hensigtsmæssigt at placere de nye regler om ansvar for forurening fra bunkerolie i et nyt kapitel 9 a. Hermed erstatter de nye regler det hidtidige kapitel 9 a, der indeholdt overgangsregler, som følger af, at Danmark i en overgangsperiode både var kontraherende part til Globalbegræsningskonventionen fra 1976 og den nye protokol hertil fra 1996. Disse regler er nu ophævet med virkning fra den 1. april 2005 ved bekendtgørelse nr. 1042 af 28. oktober 2004.

Bortset fra visse lovtekniske tilpasninger følger lovforslaget det af udvalget foreslåede udkast. Det afviger dog på enkelte punkter fra Sølovsudvalgets udkast. Et af disse punkter er spørgsmålet om opkrævning af gebyrer for udstedelse af forsikringscertifikater til de omfattede skibe. Sølovsudvalget fandt under behandlingen af dette spørgsmål, at det faldt uden for udvalgets mandat at tage stilling til gebyrspørgsmålet.

Der er nu indsat en bestemmelse i forslagets § 186, stk. 7, som muliggør opkrævning af et omkostningsbestemt gebyr for udstedelse af de nye certifikater, der som udgangspunkt skal udstedes af det offentlige i medfør af konventionen. Det bemærkes, at en eventuel etablering af et elektronisk register i medfør af § 186, stk. 6, ville skulle ske i overensstemmelse med gældende dansk ret om registre. Certifikatet er dokumentation for, at rederen har opfyldt sin forsikringsforpligtelse. Inden lovens ikraftsættelse vil der blive taget en drøftelse med de berørte parter om, hvorvidt der kan ske en privatisering af certifikatudstedelsen og i givet fald under hvilke betingelser. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

I forslagets § 186, stk. 4, 2. pkt., foreslår Sølovsudvalget, at lovforslaget åbner mulighed for, at udstedelsen af certifikater skal kunne overlades til andre, herunder private. I det omfang denne bestemmelse tænkes benyttet til at overlade certifikatudstedelsen til private, bør det overvejes om reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven skal finde anvendelse.

En anden afvigelse er af rent sproglig karakter. I § 185, stk. 2, opregnes en række persongrupper, som er undtaget fra ansvar, medmindre de har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt. I Sølovsudvalgets udkast har man kvalificeret grov uagtsomhedsnormen med ”og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget”, som følger konventionens ordlyd tæt. Denne kvalifikation er udeladt, da reglen i dens foreslåede udformning betyder, at ansvar ifaldes, såfremt skaden er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt, og det er dermed en betingelse for ansvar, at vedkommende havde en forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget.

Endelig er der særlige bestemmelser omkring forsikring ved bareboatchartrede skibe samlet i en ny bestemmelse, § 229 a. Der er samtidig sket en mindre tilpasning af indholdet. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen under § 1, nr. 30.

Sølovsudvalget udtaler om kapitlet:

»De foreslåede regler om ansvar for skader forårsaget af bunkersolie svarer i vid udstrækning til reglerne i sølovens kapitel 10 om ansvar for skader forårsaget af olie fra tankskibe. Bunkersreglerne adskiller sig imidlertid på en række væsentlige punkter, og Sølovsudvalget har derfor valgt at placere disse regler i et selvstændigt kapitel i søloven. På denne vis undgås de problemer, som forskellene mellem regelsættene ellers ville afstedkomme ved en sammensmeltning. På grund af de mange lighedspunkter mellem reglerne i kapitel 10 og bunkersreglerne har Sølovsudvalget fundet, at det ville være hensigtsmæssigt i videst mulig udstrækning at lade bunkersreglerne udforme efter samme systematik som reglerne i kapitel 10.

Da søloven i 1994 blev omstruktureret blev der ikke afsat plads til regler om ansvar for bunkersolieskader. Danmark opsagde den 25. marts 2003 Globalbegrænsningskonventionen af 1976 med virkning fra 1. april 2005. Fra dette tidspunkt vil reglerne i sølovens kapitel 9 a blive ophævet. Dette efterlader en række ledige paragraffer i søloven mellem reglerne om globalbegrænsning i kapitel 9 og reglerne i kapitel 10 om ansvar for olieforureningsskade. Da reglerne i udkastet er tæt knyttet til såvel kapitel 10, som nævnt ovenfor, som til kapitel 9, da der ikke indføres en særlig ansvarsgrænse for bunkersskader, er det fundet naturligt, at placere reglerne om ansvar for bunkersskader i et nyt kapitel 9 a i de ledige paragraffer mellem kapitlerne 9 og 10.

Til § 183

I lighed med systematikken i sølovens § 191, indeholder § 183, stk. 1 , den generelle ansvarsregel om objektivt ansvar, efterfulgt af en række definitioner til brug for kapitlet i de følgende stykker. Ansvarsgrundlaget er objektivt, men i modsætning til § 191, stk. 1, er der flere mulige ansvarssubjekter, jf. definitionen af ”ejer” i stk. 4. Stk. 1, 2. pkt., indeholder en bestemmelse om skade opstået som følge af flere hændelser. Bestemmelsen svarer til § 191, stk. 6, der også foreslås flyttet til § 191, stk. 1, som et nyt sidste pkt. Baggrunden for denne mindre omstrukturering er, at denne bestemmelse er tæt knyttet til ansvarsreglen.

I Bunkerskonventionen defineres ”skib” som ”ethvert søgående fartøj og flydende indretning af en hvilken som helst type”. Med hensyn til begrebet ”skib” menes i dette kapitel et registrérbart fartøj i overensstemmelse med sølovens §§ 10 og 11.

Stk. 2 , definerer begreberne ”forureningsskade” og ”forebyggende foranstaltninger”. Bestemmelsen implementerer Bunkerskonventionens artikel 1, stk. 7 og 9, der svarer til artikel I, stk. 6 og 7, i 1992-ansvarskonventionen. Bestemmelsen er derfor enslydende med sølovens § 191, stk. 2, bortset fra at begrebet ”bunkersolie” er anvendt i stedet for ”olie”.

Stk. 3, definerer begrebet ”olie”. I modsætning til 1992-ansvarskonventionen artikel I, stk. 5, omtaler Bunkerskonventionens artikel 1, stk. 5, udtrykkeligt rester af olie. Til trods for, at dette ikke udtrykkeligt er nævnt i 1992-ansvarskonventionen, er det Sølovsudvalgets opfattelse, at forureningsskade efter rester af olie vil være omfattet af reglerne i 1992-ansvarskonventionen og sølovens kapitel 10 uden en udtrykkelig regel herom. Man har derfor ikke fundet anledning til at foreslå en udtrykkelig bestemmelse i dette udkast. Herudover er definitionen af olie i Bunkerskonventionen bredere, da den ikke er begrænset til bestandige olier. Dette betyder, at lettere olier, som eksempelvis marinediesel, er omfattet. For de skibe, der er omfattet af kapitel 10 gælder reglerne om forureningsskade i det kapitel uanset om olien medføres på skibet som last eller bunkers. Olie af den type, der omfattes af kapitel 10 (bestandig mineralsk olie med carbonhydrider), er kun omfattet af reglerne i dette kapitel i det omfang det ikke medføres på skibe omfattet af kapitel 10. Bestandig mineralsk olie med carbonhydrider, der medføres som bunkers i alle andre skibe end de, der omfattes af kapitel 10 er således omfattet, ligesom andre typer af mineralsk olie med carbonhydrider (lettere olier) er omfattet, uanset hvilken type fartøj de medføres ombord på.

Stk. 4, indeholder definitionen af ”ejer”. I modsætning til reglerne i kapitel 10 er der i bunkersreglerne ikke sket ansvarskanalisering til ét ansvarssubjekt, men reglerne opererer med en gruppe af ansvarlige. Fælles for denne gruppe er, at de alle i et eller andet omfang er ansvarlige for skibets drift og dermed har en grad af rederværdighed. Det har ifølge forhandlingsdokumenterne i IMO været tilsigtet at anvende et begreb svarende til Globalbegrænsningskonventionens definition af ”shipowner” med de fornødne tilpasninger. Begrebet ”shipowner” kan oversættes til såvel ”reder” som ”ejer”. Her er begrebet ”ejer” valgt, da man har fundet, at dette udtryk bedst dækkede konventionens ”owner”, og fordi udtrykket ”owner” er et andet end rederbegrebet, som det er anvendt andre steder i søloven. Dette betyder, at man ikke har valgt samme terminologi som i kapitel 9 om globalbegrænsning, der til trods for store ligheder ikke vedrører den helt samme gruppe af ansvarssubjekter som under disse regler. Det er dog forudsat, de, der bliver ansvarlige i henhold til disse regler, tillige har ret til ansvarsbegrænsning efter reglerne i kapitel 9. ”Bareboat charterer” kan oversættes til ”bareboat befragter”, hvilket er et kendt begreb. Tilbage står begreberne ”operator” og ”manager”. Man har fundet, at udtrykket ”disponenten eller andre, der i rederens sted varetager skibets drift” dækker over disse to begreber.

I Stk. 5, defineres begrebet ”den registrerede ejer”. Bestemmelsen implementerer Bunkerskonventionens artikel 1, stk. 4, der med enkelte sproglige forbedringer svarer til definitionen af ”ejer” i artikel I, stk. 3, i 1992-ansvarskonventionen. Bestemmelsen svarer således til sølovens § 191, stk. 5, bortset fra, at der her refereres til ”registrerede ejer” i stedet for ”ejer”.

Stk. 6, foreskriver, at hvor flere af de mulige ansvarlige ”ejere” er ansvarlige, er disse solidarisk ansvarlige. Denne bestemmelse er ny i forhold til kapitel 10, da muligheden for flere ansvarssubjekter efter disse regler er ny.

Stk. 7 , definerer ”Bunkerskonventionen”. Dette svarer til den anvendte metode i kapitel 10, hvor 1992-ansvarskonventionen og 1992-fondskonventionen defineres.

Bunkerskonventionens artikel 1 indeholder en definition af 1992-ansvarskonventionen. 1992-ansvarskonventionen er allerede defineret i sølovens § 191, stk. 7, men i dette kapitel anvendes ingen referencer til 1992-ansvarskonventionen og definitionen er derfor ikke medtaget i dette udkast til kapitel 9 a.

Definitioner af ”person” og ”hændelse” findes i såvel 1992-ansvarskonventionen som i Bunkerskonventionen, men da disse begreber anvendes i overensstemmelse med almindelig dansk sprogbrug, er en særlig definition derfor ikke skønnet nødvendig i denne sammenhæng.

Til § 184

Bestemmelserne om undtagelserne fra ejerens ansvar i Bunkerskonventionens artikel 3, stk. 3 og 4 er identiske med 1992-ansvarskonventionens artikel III, stk. 2 og 3. § 184 er derfor identisk med § 192. Som nævnt i bemærkningerne til § 183, påhviler der ejeren et objektivt ansvar for bunkersolieforureningsskader. Denne regel suppleres i nærværende bestemmelse af en regel om visse tilfælde af ansvarsfritagelse samt om tilfælde af skadelidtes egen skyld.

Stk. 1 fastsætter under pkt. a) [I betænkningen anvendtes litra i stedet for numre. Af lovtekniske grunde, er dette blevet ændret. Litra a er derfor nr. 1 i lovforslaget], i overensstemmelse med Bunkerskonventionens artikel 3, stk. 3, litra a, ansvarsfritagelse, når skaden skyldes krigshandlinger, krigslignende handlinger, borgerkrig eller oprør. Krigshandlingen må her være den direkte årsag. Hvor dette ikke er tilfældet, og der alene er tale om en indirekte årsag, må ejeren være ansvarlig. Dernæst er ejeren ansvarsfri, såfremt skaden skyldes en naturbegivenhed af en betydelig størrelse, som ikke kunne forventes på det pågældende sted på det konkrete tidspunkt.

I de to følgende punkter b) og c) [nr. 2 og 3] kræves det yderligere, at skaden i sin helhed er forårsaget af en af de nævnte begivenheder, nemlig typisk sabotage, fejl eller forsømmelser fra myndigheders side med hensyn til at vedligeholde fyr og lignende hjælpemidler for navigeringen. Dette medfører, at såfremt skaden kun delvis er forårsaget af en af de under b) eller c) [nr. 2 eller 3]nævnte begivenheder, er ejeren dog ansvarlig. Er skaden derimod delvis forårsaget af begivenheder, som nævnt under b) [2] og delvis af begivenheder som nævnt under c) [3] og der ikke er andre årsager til skaden, er ejeren ansvarsfri. Tilsvarende vil være tilfældet, såfremt skaden delvis skyldes sabotage, men i øvrigt er forårsaget af en krigshandling.

Bevisbyrden for, at de ansvarsfritagende begivenheder foreligger, påhviler ejeren.

Stk. 2 gengiver Bunkerskonventionens artikel 3, stk. 4, og indeholder en bestemmelse om, at ejerens ansvar kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis han beviser, at skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.

Til § 185

Bestemmelsen inkorporerer Bunkerskonventionens artikel 3, stk. 5 og 6, artikel 4, stk. 1 samt en resolution om beskyttelse af personer, der foretager rimelige forholdsregler for at afværge eller begrænse forureningsskade, som blev vedtaget på konferencen.

Stk. 1 udelukker, at ansvar for forureningsskade kan rejses efter andre ansvarsregler end dem, der er indeholdt i kapitlet. Bunkerskonventionens regler finder ikke anvendelse på forureningsskade omfattet af 1992-ansvarskonventionen, jf. Bunkerskonventionens artikel 4, stk. 1. Reglerne i det foreslåede kapitel 9 a finder således ikke anvendelse på forureningsskade omfattet af kapitel 10. Det er ikke skønnet nødvendigt at medtage en udtrykkelig regel om dette, da forureningsskade i dette kapitel i udkastets § 183, stk. 2, er defineret som skade, der følger af bunkersolie, der i § 183, stk. 3, er defineret som olie til skibets fremdrift i modsætning som olie i last. Da også bunkersolie i de skibe, der er omfattet af kapitel 10, er omfattet af kapitel 10, undtages sådan bunkersolie fra kapitel 9 a i § 183, stk. 3. Muligheden for at anvende reglerne i udkastet på tilfælde, der omfattes af kapitel 10, er således afskåret.

Bunkerskonventionen indeholder ingen selvstændige regler om ansvarsbegrænsning, men henviser i artikel 6 til ansvarsbegrænsning efter Globalbegrænsningskonventionen. Globalbegrænsningskonventionens regler er indarbejdet i søloven kapitel 9, hvorfor bestemmelsen henviser dertil. Det fremgår ikke helt klart af Bunkerskonventionen, hvorvidt krav i henhold til Bunkerskonventionen er underlagt globalbegrænsning sammen med alle andre eventuelle krav inden for det samme fælles begrænsningsbeløb, eller om bunkerskrav tillige separat kan gøres gældende mod den tvungne forsikring og således opnå en bedre dækning end andre krav. Af forarbejderne til konventionen fremgår det imidlertid, at krav i medfør af Bunkerskonventionen indgår på lige fod i globalbegrænsningsfonden (Rapporten fra LEG 78, par. 117). Bestemmelsen berører ikke det generelle princip om retten til ansvarsbegrænsning i kapitel 9, men da de øvrige kapitler i søloven om ansvar for forureningsskade indeholder udtrykkelige bestemmelser om ansvarsbegrænsning er det fundet hensigtsmæssigt også at medtage en bestemmelse derom her. Endvidere må henvisningen til Globalbegrænsningskonventionen i Bunkerskonventionens artikel 6 medføre, at retten til ansvarsbegrænsning også kan påberåbes ved fuldbyrdelse i Danmark af domme fra stater, der alene er tilsluttet Bunkerskonventionen, men ikke Globalbegrænsningskonventionen, og såfremt kravet ville være underlagt ansvarsbegrænsning, hvis sagen havde været anlagt i Danmark.

Stk. 2 opregner i lighed med § 193, stk. 2, en række persongrupper, som besætningsmedlemmer og bjærgere mv., som er undtaget fra ansvar. Hvor § 193, stk. 2, direkte er baseret på artikel III, stk. 4, i 1992-ansvarskonventionen, er tilsvarende undtagelser ikke medtaget i Bunkerskonventionen. Til trods for, at man på konferencen ikke kunne nå til enighed om at medtage disse undtagelser, vedtog man en resolution hvorefter medlemslandende opfordredes til at indføre sådanne undtagelser i forbindelse med implementeringen. Undtagelsen i § 193, stk. 2, litra c, [§ 193, stk. 2, nr. 3] om reder eller disponent, der ikke er ejer af skibet og befragtere mm. er imidlertid ikke medtaget i denne bestemmelse eller i resolutionen, da disse persongrupper i modsætning til kapitel 10 er gjort ansvarlige i medfør af § 183, stk. 1, jf. stk. 4. I litra d [nr. 4] kan forholdsregler, der er i strid med den kompetente offentlige myndigheds instrukser, sædvanligvis ikke være at anse for rimelige.

Stk. 3 fastsætter i lighed med § 193, stk. 2, at den ansvarlige ejers adgang til regres mod de undtagne persongrupper også er begrænset, og det er udtrykkeligt anført, at de almindelige regler om regres finder anvendelse uden for de undtagne områder.

Bunkerskonventionens artikel 5 indeholder en bestemmelse vedrørende skade, der skyldes at bunkersolie udflyder eller udtømmes fra flere skibe, uden at skaden kan henføres til et bestemt skib. I så fald vil ejerne af alle de implicerede skibe være solidarisk ansvarlige for skaden. Ved indarbejdelsen i dansk ret af 1969-ansvarskonventionen, som i artikel IV indeholder en tilsvarende bestemmelse, fandt Sølovsudvalget, at det ikke ville være nødvendigt at medtage en bestemmelse i loven derom, da en regel om solidarisk hæftelse i det nævnte tilfælde efter dansk ret ville følge af almindelige erstatningsretlige principper. Da dette også er tilfældet her, har man fundet, at der ikke er anledning til at indføje en særlig bestemmelse herom i dette kapitel.

Til § 186

Denne bestemmelse fastlægger, at den registrerede ejer af et dansk skib på mere end 1.000 BT, skal have en forsikring eller anden finansiel garanti for sit ansvar i medfør af konventionen. Bestemmelsen svarer i vid udstrækning til § 197, men der er foretaget nogle tilpasninger i forhold til det anderledes anvendelsesområde. Uanset at kredsen af ansvarlige er udvidet i bunkersreglerne, er det alene den registrerede ejer, der har pligt til at udtage forsikring. Størrelsen af den pligtige forsikring svarer til det beløb, hvortil ansvaret kan begrænses efter reglerne i kapitel 9, og afhænger dermed af skibets størrelse. Den registrerede ejer er i § 183, stk. 5, defineret som den, der er registreret som ejer.

Stk. 3 fastsætter i overensstemmelse med Bunkerskonventionens artikel 7, stk. 14, en særregel om forsikring mv. for statsskibe med de undtagelser, der følger af lovforslagets § 190 b om krigsskibe og andre statsskibe, der anvendes i ikke-kommercielt øjemed. Statsskibe kan i stedet for de i bestemmelsen nævnte forsikringer eller garantier være udstyret med et certifikat, hvori den kompetente myndighed dels bekræfter, at skibet er statsejet, dels at dets ansvar efter konventionen er dækket.

Stk. 4 , der svarer til § 198, giver ministeren bemyndigelse til i overensstemmelse med Bunkerskonventionens artikel 7 og det til konventionen bilagte paradigme til certifikater, at fastsætte de mere detaljerede regler i form af en bekendtgørelse om de i nævnte forsikringer, garantier og certifikater.

Endvidere bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til i overensstemmelse med Bunkerskonventionens artikel 7, stk. 3, a t uddelegere myndigheden til at udstede forsikringscertifikater. Ved en sådan delegation er staten stadig ansvarlig for validiteten af de udstedte certifikater. Ved anvendelse af adgangen til delegation skal IMO’s generalsekretær notificeres derom. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i 1992-ansvarskonventionen og HNSC. I Danmark vil forsikringspligten omfatte ca. 430 skibe, hvoraf hovedparten er lastskibe.

Stk. 5. I stk. 1 pålægges den registrerede ejer forsikringspligten. I tilfælde af bareboatbefragtning er det ikke afklaret, om det til trods for flagskiftet alligevel er den registrerede ejer, der skal udtage forsikring, eller om det påhviler bareboatbefragteren. For et skib, der er ejerregistreret i Danmark, men som er optaget i et fremmed lands bareboatregister og dermed sejler under det fremmede lands flag, giver bestemmelsen mulighed for at økonomi- og erhvervsministeren kan udstede certifikat til disse skibe, selvom de ikke sejler under dansk flag.

Stk. 6 bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til i overensstemmelse med Bunkerskonventionen at fastsætte nærmere regler om brug af elektroniske registre. Bunkerskonventionens artikel 7, stk. 12, pålægger de kontraherende stater at kontrollere certifikaterne på de skibe, der anløber deres havne. Artikel 7, stk. 13, åbner som noget nyt adgang til, at kontraherende stater kan undtage skibe fra certifikatkravet og alligevel opfylde deres forpligtelse efter artikel 7, stk. 12, ved at føre elektroniske registre med et tilsvarende indhold. Denne bestemmelse er medtaget for det formål at lette den administrative byrde i forbindelse med udstedelse af og kontrol med certifikater.

[Sølovsudvalget foreslog ingen bestemmelse om gebyr for udstedelse af certifikater. Om den foreslåede gebyrbestemmelse i stk. 7, henvises til de indledende bemærkninger til pkt. 5.]

Til § 187

Efter denne bestemmelse kan Søfartsstyrelsen eller andre myndigheder, som af økonomi- og erhvervsministeren er bemyndiget hertil, nægte et skib, som ikke er udstyret med den i § 186 påbudte forsikring eller garanti eller det påbudte certifikat, adgang til eller forbyde det at forlade dansk havn eller andet laste- og lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel eller påbyde, at det bliver losset eller forhalet samt foretage sig, hvad der skønnes nødvendigt for at forhindre forureningsskade. Kontrollen kan finde sted i forbindelse med almindelige havnestatssyn, og hvor det i øvrigt skønnes nødvendigt.

Til § 188

Bestemmelsen giver skadelidte adgang til at rejse krav direkte mod forsikringsgiveren eller den, der har stillet sikkerhed for den registrerede ejers erstatningsansvar. Bestemmelsen gengiver Bunkerskonventionens artikel 7, stk. 10. En sådan adgang til direkte at rette et krav mod forsikreren kendes fra 1992-ansvarskonventionen og bestemmelsen svarer til § 200, stk. 1, i kapitel 10. Uanset om den registrerede ejer har mistet sin begrænsningsret, vil forsikringsgiveren kunne påberåbe sig bestemmelserne om ansvarsbegrænsning i kapitel 9, jf. udkastets § 185. Forsikringsgiverens ansvar kan ikke overstige det til enhver tid gældende maksimum i kapitel 9, hvilket betyder, at de indskrænkninger i den registrerede ejers begrænsningsret, der gælder efter § 173, herunder om renter og sagsomkostninger, ikke gælder for forsikringsgiveren. Dog er det Sølovsudvalgets opfattelse, at en forsikrer i tilfælde, hvor hovedkravet overstiger ansvarsgrænsen, i tillæg til begrænsningsbeløbet er pligtig at betale renter og sagsomkostninger fra indledningen af et eventuelt berettiget sagsanlæg, men at renter, der påløber indtil sagen anlægges, ikke som udgangspunkt kan afkræves forsikreren. Forsikreren kan endvidere påberåbe sig samme ansvarsfritagelsesgrunde som den registrerede ejer kunne have gjort gældende. Bunkerskonventionens artikel 7, stk. 10, nævner dog, at fritagelsesgrunde, der er begrundet i den registrerede ejers konkurs eller likvidation, ikke skal kunne gøres gældende af forsikringsgiveren. Da den registrerede ejers fritagelsesgrunde udtømmende er opregnet i § 184, og da konkurs ikke er en fritagelsesgrund efter de almindelige erstatningsretlige principper her i landet, har man fundet det overflødigt at medtage dette. Forsikringsgiveren kan ikke overfor skadelidte gøre særlige ansvarsfritagelsesklausuler i forsikringsaftalen gældende bortset fra tilfælde, hvor den registrerede ejer forsætligt har forårsaget skaden. Dette betyder eksempelvis, at en forsikrer ikke over for skadelidte kan anføre, at præmien ikke var betalt, eller den i P&I forsikringer almindelige klausul om ”pay to be paid”. Bunkerskonventionens artikel 7, stk. 10, anfører endvidere i sidste punktum, at forsikringsgiveren har ret til at adcitere ejeren. En udtrykkelig bestemmelse om forsikringsgiverens ret til at adcitere ejeren findes i sølovens § 200, stk. 1, sidste pkt. Sølovsudvalget har imidlertid fundet, at en sådan bestemmelse er overflødig, da forsikringsgiveren efter de almindelige regler i retsplejeloven udstyres med denne ret. De i retsplejelovens § 250, stk. 2, opstillede betingelser for adcitation vil efter udvalgets opfattelse altid være opfyldt i den omhandlede situation, da såvel ejeren som forsikringsgiveren er underlagt værnetingsbestemmelsen i § 189, og krav rejst i medfør af kapitlets regler altid vil have den nødvendige sammenhæng.

§ 200, stk. 2, giver forsikreren ret til at oprette en begrænsningsfond i medfør af § 195 med samme virkning, som hvis den var oprettet af ejeren selv. Retten til at oprette en begrænsningsfond er ikke i kapitel 9 (§ 177) begrænset til eksempelvis den registrerede ejer. Bunkerskonventionen indeholder ikke en bestemmelse svarende til 1992-ansvarskonventionens artikel V, stk. 11, hvor forsikringsgiveren udstyres med en ret til at oprette en fond uden at der er taget forudgående retslige skridt af en skadelidt, men henviser til Globalbegrænsningskonventionens regler. Der er derfor ikke medtaget en tilsvarende bestemmelse i dette kapitel, hvilket betyder, at et retsligt skridt skal være taget førend en begrænsningsfond kan oprettes.

Til § 189

Bestemmelsen, der gengiver Bunkerskonventionens artikel 9, stk. 1, regulerer danske domstoles internationale kompetence ved søgsmål mod et skibs ejer eller forsikringsgiver samt ved søgsmål om fordeling af en begrænsningsfond. Bestemmelsen svarer til 1992-ansvarskonventionens artikel IX, stk. 1, og sølovens § 203, stk. 1 og 2. Ved søgsmål mod andre ansvarlige regulerer nærværende bestemmelse ikke domstolenes kompetence. Bestemmelsen er ufravigelig, og der er således ikke adgang for parterne til at aftale værneting i modstrid med bestemmelsen.

Hovedprincippet, der er gengivet i stk. 1, er, at søgsmål om erstatning for olieskader alene kan rejses for dansk domstol, såfremt skaden er opstået på dansk territorium eller i den danske eksklusive økonomiske zone, eller der er taget forholdsregler uden for dansk territorium eller eksklusiv økonomiske zone, f. eks. på det åbne hav eller på en anden stats territorium, for at afværge eller begrænse skade på dansk territorium eller eksklusiv økonomiske zone. Formuleringen af stk. 1 er blevet tilpasset for at tydeliggøre, at der er tale om en værnetingsbestemmelse.

Stk. 2 bygger på reglen i artikel 9, stk. 1, i Bunkerskonventionen om, at alle krav, som har deres oprindelse i en og samme begivenhed, der har foranlediget olieskader i flere lande, skal kunne pådømmes i en og samme konventionsstat, forudsat at den er kompetent efter hovedreglen i stk. 1. Sag efter stk. 2 vil kunne rejses her, selv om der ikke er rejst sag efter stk. 1, når blot betingelserne for at rejse en sådan sag foreligger.

Den negative regel om, at sag i tilfælde, der ikke falder under stk. 1, ikke kan anlægges i Danmark, er placeret i stk. 3.

[Sølovsudvalgets betænkning indeholder ingen bemærkninger til stk. 4, hvorefter sager, hvor dansk domstol er kompetent, henvises til Sø- og Handelsretten. Baggrunden er, at Sø- og Handelsretten gennem sin erfaring med de internationale søretlige regler, må anses for at besidde en vigtig ekspertise til at bedømme sager omfattet af kapitlet. Samtidig forventes reglerne kun at give anledning til et begrænset antal sager, og der er derfor fundet hensigtsmæssigt at lade sådanne sager bedømme af Sø- og Handelsretten.]

Til § 190

Denne bestemmelse, der gengiver Bunkerskonventionens artikel 10, indeholder regler om udenlandske dommes retskraft og eksigibilitet, dvs. i hvilket omfang fremmede domme afsagt mod ejeren og den registrerede ejers forsikringsgiver kan fuldbyrdes her i landet. Bestemmelsen svarer med de fornødne tilpasninger til § 205, stk. 1 i sølovens kapitel 10. Hovedprincippet er, at domme, der er afsagt af en ifølge konventionen kompetent domstol, skal anerkendes af andre konventionsstater og kunne fuldbyrdes der, når de kan fuldbyrdes i den stat, hvor de er afsagt. Den stat, hvor dommen ønskes fuldbyrdet, kan stille formelle krav til fuldbyrdelsesproceduren, men kan ikke tage sagens realiteter op på ny. Eksekutionskraften gælder dog naturligvis med det forbehold, der følger af, at alle krav skal have forholdsmæssig dækning, hvor ansvarsbegrænsningsreglerne, jfr. udkastets § 185, stk. 1, 1. pkt., medfører, at der ikke kan gives fuld dækning. Har ejeren således oprettet en begrænsningsfond, kan erstatningskravet alene fuldbyrdes i fonden, og fordringshaveren må tåle en forholdsmæssig reduktion af sit krav, såfremt de samlede krav overstiger begrænsningsbeløbet.

Det er endvidere efter konventionen en betingelse for fuldbyrdelse i andre konventionsstater, at dommen ikke er opnået ved svig, og at sagsøgte har fået et rimeligt varsel. I stedet for at gengive disse to undtagelser, har man i udvalget fundet, at disse principper vil gælde, hvad enten de anføres eller ej, jf. retsplejelovens § 479, og man er blevet enige om ikke at anføre noget herom i lovteksten. Selve fuldbyrdelsen må ske efter retsplejelovens almindelige regler.

Til § 190 a

Denne bestemmelse giver regler om anvendelsesområdet og gengiver Bunkerskonventionens artikel 2. Bestemmelsen svarer til § 206, stk. 1, i kapitel 10.

Ifølge bestemmelsen finder en række regler, nemlig §§ 183-185 og 188-190 anvendelse på skade, som er opstået ved, at bunkersolie udtømmes eller udflyder fra et skib, såfremt skaden er opstået her i riget eller i den eksklusive økonomiske zone eller i en anden stat, som har tilsluttet sig Bunkerskonventionen.

De nævnte bestemmelser finder endvidere anvendelse på udgifter, som forårsages af forholdsregler, der tages med henblik på at afværge eller begrænse sådan skade i Danmark eller en anden konventionsstat uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er taget. Dette vil således omfatte forholdsregler taget på det åbne hav eller på en anden konventionsstats område eller eksklusive økonomiske zone, og der er ikke noget krav om, at der skal være forvoldt skade på en konventionsstats område.

De bestemmelser, der ikke er taget med i opregningen, er reglerne om forsikringspligt i §§ 186 og 187, der selv indeholder bestemmelser om deres anvendelsesområde.

Reglerne i § 190 a skal forstås således, at de ikke blot fastsætter reglernes anvendelsesområde, men også gælder som lovvalgsregler. Når sag om bunkersolieansvar rejses ved dansk domstol, skal disse regler anvendes, uanset om skaden er opstået i Danmark eller udlandet, og uanset hvad dansk international privatret i øvrigt ville føre til. Kun hvis det er en følge af lovudkastets § 190 a, at ansvarsreglerne ikke finder anvendelse, eksempelvis hvor skaden er indtruffet i en stat, som ikke har tiltrådt Bunkerskonventionen, men sagen alligevel rejses i Danmark, kan der blive tale om på grundlag af almindelige internationale privatretlige regler at undersøge, om der efter det ifølge disse regler anvendelige retssystem kan blive tale om ansvar. Hvis således sagen vedrører skade i en fremmed stat, som ikke er tilsluttet konventionen, finder konventionen ikke anvendelse på skader indtruffet dér, og det kan da tænkes, at denne stats regler om ansvar finder anvendelse. Det følger da imidlertid af sølovens § 180, at de almindelige danske ansvarsbegrænsningsregler kan anvendes.

Til § 190 b

Bunkerskonventionens artikel 4, stk. 2, fastsætter, at konventionens regler ikke finder anvendelse for krigsskibe eller andre statsskibe, som udelukkende anvendes i statsligt ikke-kommercielt øjemed. I artikel 4, stk. 3, overlades det udtrykkeligt til de enkelte stater at lade konventionens bestemmelser finde anvendelse for egne statsskibe.

Spørgsmålet om, hvilke ansvarsregler der skal gælde for krigsskibe og andre statsskibe, der anvendes i egentlig statsligt øjemed, kan ikke anses for reguleret af konventionen og er derfor overladt til de kontraherende staters nationale lovgivning. I forhold til reglernes anvendelse på udenlandske statsskibe mv. må sådanne regler dog ikke være i strid med de folkeretslige forpligtelser, som i øvrigt påhviler Danmark.

I denne sammenhæng kan specielt henvises til konventionen om immunitet for statsskibe fra 1926, der er tiltrådt af Danmark og gennemført ved lov nr. 198 af 16. maj 1950 om fremmede statsskibe m.v. Uanset en forskel i definitionerne på statsskibe i ansvarskonventionens artikel XI, 1 og 1926-konventionens artikel 3 må det være de samme skibe, der er tale om i de to konventioner. Efter 1926-konventionen kan krigsskibe og de nævnte andre statsskibe ikke gøres til genstand for udlæg, udpantning, arrest eller anden retslig tilbageholdelse. Sager vedrørende sådanne skibe kan alene rejses ved en kompetent domstol i den stat, som ejer eller benytter skibet.

Som anført foran er formålet med de foreslåede bestemmelser at sikre de skadelidte erstatning for olieskader. Dette formål tilsiger, at disse regler også bør gælde for krigsskibe m.v., dersom olieudflydning fra sådanne skibe medfører skader her i landet, eller der tages forholdsregler for at afværge eller begrænse sådanne skader.

Herefter vil bestemmelserne i hvert fald finde anvendelse på olieskader forårsaget af danske krigsskibe her i landet. Hvad angår udenlandske krigsskibe, er det nok tvivlsomt, om der her i landet vil kunne anlægges sag mod sådanne skibe, jf. § 2 i den ovennævnte lov om fremmede statsskibe. I sådanne tilfælde må erstatningsspørgsmålet finde sin løsning gennem forhandlinger med den pågældende fremmede stat. Det vil i så fald være en fordel for eventuelle danske skadelidende at kunne henvise til, at selv udenlandske statsskibe er underkastet lovens regler om objektivt ansvar for olieskader i Danmark. Det er i øvrigt et almindeligt internationalt privatretligt princip, at ”lex loci delicti”, dvs. loven, i det land, hvor skaden er sket, skal anvendes ved afgørelsen af et erstatningsspørgsmål.

Hvad dernæst angår spørgsmålet om, hvorvidt udkastets regler om ansvarsbegrænsning skal gælde for krigsskibe og andre statsskibe, kan henvises til, at sølovens regler om begrænsning af rederes ansvar, der bygger på Globalbegrænsningskonventionen af 1976 som ændret ved protokollen af 1996, ikke indeholder bestemmelser, der undtager disse skibe.

Efter udvalgets opfattelse vil det være rimeligt at lade krigsskibe og andre statsskibe have en tilsvarende ansvarsbegrænsning som for handelsskibe, og man foreslår derfor, at sølovens almindelige regler om ansvarsbegrænsning også finder anvendelse på krigsskibe m.v.

Hvad endelig forsikringspligten angår, har man fundet det naturligt at anvende princippet i lovudkastets § 186 også på disse statsskibe. Det er unødvendigt at kræve forsikring af danske krigsskibe m.v., og det vil være i strid med de internationale regler om disse skibes immunitet at forlange det af udenlandske krigsskibe m.v.

Til § 190 c

Med henblik på at regulere eventuelle konflikter mellem de i udkastet fastsatte bestemmelser og Danmarks konventionsmæssige forpligtelser i øvrigt fastsætter denne bestemmelse, at dette kapitel ikke finder anvendelse, såfremt dette ville stride mod Danmarks konventionsmæssige forpligtelser over for stater, som ikke har tilsluttet sig Bunkerskonventionen.

Sådanne konflikter vil ikke kunne opstå i forhold til stater, som har tilsluttet sig Bunkerskonventionen, idet artikel 11 fastsætter, at konventionens regler skal gælde frem for mulige ældre konventionsbestemmelser. Derimod regulerer denne konventionsbestemmelse ikke forholdet til stater, som ikke har tilsluttet sig Bunkerskonventionen.

Sådanne konflikter vil kunne opstå i relation til Kollisionskonventionen fra 1910, der er tiltrådt af Danmark og indarbejdet i søloven i kapitel 8.

Kollisionskonventionen af 1910 er i dag tiltrådt af ca. 80 stater, herunder de fleste europæiske stater. Af ikke-europæiske stater med en vis tanktonnage er konventionen tiltrådt af Argentina, Brasilien og Japan, mens hverken Liberia, Panama eller USA har tiltrådt konventionen. Denne konvention indeholder regler om ansvar for skade, som påføres skib eller gods ved skibssammenstød. Ejeren er efter konventionen alene ansvarlig for skade på det andet skib eller dets ladning, såfremt der fra hans skibs side har været udvist uagtsomhed. Det vil derfor være i strid med denne konvention, der som nævnt ovenfor er indarbejdet i sølovens 8. kapitel, om man pålagde ejeren af et ”1910-skib”, jfr. herved Kollisionskonventionens artikel 11 og 12, fra en stat, der ikke har tiltrådt Bunkerskonventionen, et objektivt ansvar for skader, der falder ind under 1910-konventionens område. Det vil dog næppe være særlig ofte, at en sådan konflikt kan opstå, idet dette må forudsætte, at bunkersolie, der udflyder som følge af sammenstød, medfører forureningsskade på et andet skib eller dets ladning. En sådan situation kan dog tænkes, og i så fald må 1910-konventionens regler gå forud for Bunkerskonventionen.«

Til nr. 6 – 11

Sølovsudvalget bemærker i betænkningens afsnit VII, Til Kapitel 10 om ansvar for olieforureningsskade: »Lovudkastet introducerer to nye kapitler til søloven, der i struktur og indhold lægger sig tæt op ad kapitel 10. Mange af formuleringerne i de tre kapitler hviler på formuleringer, der er ens i de omhandlede konventioner. Sølovsudvalget har således overvejet en række af de i kapitel 10 anvendte formuleringer i lyset af, at der nu er tre kapitler. Der foreslås derfor en række rettelser til formuleringerne af bestemmelserne i kapitel 10.« Udvalget anfører endvidere: »Baggrunden for de enkelte ændringer kan søges i bemærkningerne til de tilsvarende bestemmelser i de nye kapitler. Af særlige punkter kan nævnes: Om ændringen af § 191, stk. 5, henvises til bemærkningerne til § 211, stk. 4 i udkastets kapitel 11. Om flytningen af § 191, stk. 7, til stk. 1, 2. pkt. henvises til bemærkningerne til § 183, stk. 1 i udkastets kapitel 9 a. Om ændringen af § 193, stk. 2, henvises til bemærkningerne til § 214, stk. 2 i udkastets kapitel 11. Ændringen af § 193, stk. 2, litra f skyldes, at b åde HNS-konventionen, Bunkerskonventionen og 1992-ansvarskonventionen anvender begrebet ”agenter”. Sølovsudvalget har fundet det mere passende at anvende udtrykket ”andre, denne svarer for”, og at dette udtryk skal anvendes i de tre kapitler, hvor konventionerne er indarbejdede.«

Sølovsudvalgets forslag til ændringer af § 192, stk. 1 og § 193, stk. 2, er blevet samlet i ét ændringspunkt for hver bestemmelse. På denne vis forenes Sølovsudvalgets ændringsforslag med et lovteknisk ønske om, at opregningerne i de to bestemmelser ændres fra litra til numre, samt at kvalifikationen af begrebet grov uagtsomhed i § 193, stk. 2, udgår fra lovteksten. Ændringerne er alene af ordensmæssig karakter. Se nærmere om grov uagtsomhed i bemærkningerne til nr. 5 og 29.

Til nr. 12 – 13

Ændringerne er en følge af, at bestemmelserne om SDR og tonnage samles i § 152 under almindelige bestemmelser. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 14 – 20

Ændringerne omhandler en række tekniske præciseringer. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6 – 11. Sølovsudvalget bemærker nærmere: »Forslagene til ændringer af §§ 197 og 199 skyldes ønsket om at ensrette sproget i de tre kapitler. Om tilføjelsen af et nyt stk. 1, 2. pkt. og nye stk. 2 og 3 i § 198 henvises til bemærkningerne til § 219, stk. 4 til 6. Om ophævelsen af § 200, stk. 1, sidste pkt. henvises til bemærkningerne til §§ 188 og 221. Ændringen i § 202 skyldes, at man i lighed med udkastets § 223 har ønsket at samle bemyndigelsesbestemmelserne i et stykke.«

Til nr. 21

Ordlyden i § 201 stammer fra lov nr. 227 af 24. april 1974 om ændring af søloven, som inkorporerede de oprindelige regler om olieerstatningsfonden af 1971. Den beskrevne procedure var i overensstemmelse med den almindelige kundgørelsespraksis i 1974, men proceduren for kundgørelse af internationale aftaler har ændret sig siden da. I dag er kundgørelse i Lovtidende C tilstrækkelig, også for internationale regler, der binder borgerne uden en særlig transformationslov. Forslaget lader det være op til den til enhver tid gældende praksis at afgøre kundgørelsesformen. I dag er den altovervejende hovedregel, at udenrigsministeren foranstalter kundgørelsen i Lovtidende C i dansk oversættelse og eventuelt den engelske originaltekst.

Til nr. 22 – 23

Ændringerne omhandler en række tekniske præciseringer. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6 – 11. Sølovsudvalget bemærker nærmere: »Ændringen i § 202 skyldes, at man i lighed med udkastets § 223 har ønsket at samle bemyndigelsesbestemmelserne i et stykke.« Kravet om, at bidragspligtige modtagere skal stille sikkerhed for bidragene, stammer fra 1971-fondskonventionens artikel 12(5). Denne bestemmelse gik ud ved revisionen af konventionen i 1992 og er derfor ikke længere gældende. Det foreslås på baggrund heraf at ophæve reglen, der aldrig er blevet benyttet.

Til nr. 24

Den særlige bestemmelser om tavshedspligt vedrørende importørernes oplysninger i sølovens § 202, stk. 5, blev introduceret til søloven ved lov nr. 227 af 24. april 1974. I dag er forholdet omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt og der er derfor ikke længere behov for en særlig bestemmelse om tavshedspligt. Forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7 anfører: »Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.« Ophævelsen medfører således ingen ændringer i realiteten.

Til nr. 25 – 27

Ændringerne omhandler en række tekniske præciseringer. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6 – 11. Sølovsudvalget bemærker nærmere: »Den foreslåede ændring af § 203 skyldes også en tilpasning til de foreslåede kapitler. Sølovsudvalget har her ønsket at gøre stk. 1 til en ren værnetingsbestemmelse. Den negative regel om begrænsning af valget af danske værneting placeres i et selvstændigt stykke. Det samme gælder den tilsvarende ændring af § 204. Ændringerne af de to sidste stykker i § 204 skyldes, at man har ønsket at forlade udtrykkene hovedintervention og adcitation, som hverken anvendes i konventionerne eller i retsplejeloven, men i stedet bruge en mere konventionsnær ordlyd. Endvidere finder man, at reglen har savnet en udtrykkelig bestemmelse om virkningen for fondene af en procesunderretning ”litis denuntiatio”.«

§ 204 svarer til forslagets § 225 for så vidt angår sager mod HNS-fonden, og der henvises til Sølovsudvalgets bemærkninger dertil. Der påtænkes ingen realitetsændringer af § 204, alene en ændring af ordlyden, så den bringes i overensstemmelse med den nutidige beskrivelse af hovedintervention i retsplejeloven, samt udtrykkeligt at anføre reglen om procesunderretning i 1992-fondskonventionens artikel 7(6).

Til nr. 28

Den forslåede § 206, stk. 3, tager højde for samspillet mellem de hidtidige regler om ansvar efter § 206, stk. 2, og de nye regler. § 206, stk. 2, foreskriver et objektivt ansvar for forureningsskade, der stammer fra olie, der udtømmes eller udflyder fra andre skibe end de tankskibe, som er omfattet af § 191, stk. 3. Olie må forstås som bestandig olie, jf. § 191, stk. 4. Reglen finder derfor anvendelse på skibe, der transporterer olie som last i pakket form, eksempelvis i tønder, dvs. ikke i bulk, samt bunkersolie fra andre skibe end tankskibe, der er omfattet af § 191, stk. 3.

Som følge af de nye regler i kapitel 9 a om forureningsskader ved udslip eller udtømning af bunkersolie fra andre skibe end de tankskibe, der er omfattet af § 191, stk. 3, og reglerne i kapitel 11, som nu dækker blandt andet de olietransporter, der ikke sker som bulklaster, bliver de forureningstilfælde, som bestemmelsen omfatter, i realiteten dækket af de nye regler, når disse træder i kraft. Dette beror på, hvornår henholdsvis Bunkerskonventionen og HNS-konventionen træder i kraft, og da det er tvivlsomt, hvorvidt de to konventioner træder i kraft samtidigt, er bestemmelsen udformet således, at det sikres, at bestemmelsen fortsat finder anvendelse, indtil de nye regler gælder.

Til nr. 29

Der er alene tale om en teknisk tilpasning.

Til nr. 30

Ved ændringen indsættes et nyt kapitel 11 i søloven, der gennemfører reglerne i HNS-konventionen. Som nævnt i de almindelige bemærkninger er lovforslaget udarbejdet på baggrund af Sølovsudvalgets betænkning nr. 1451/2004. For så vidt angår de i betænkningen indeholdte forslag til kapitel 11 i søloven, henvises til udvalgets bemærkninger. Lovforslaget afviger dog på enkelte punkter fra Sølovsudvalgets udkast. Et af disse punkter er spørgsmålet om straf for modtageres tilsidesættelse af oplysningspligten. Sølovsudvalget fandt under behandlingen af dette spørgsmål, at det faldt uden for udvalgets mandat at tage stilling hertil. Om strafansvaret henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 42, om ændring af sølovens § 514 b.

Efter den foreslåede § 223, stk. 4, er modtagere af HNS-stoffer her i landet pligtige til at give oplysninger om det modtagne kvantum. Såfremt den pågældende ikke giver oplysninger herom, eller oplysningerne ikke afgives rettidigt, kan vedkommende straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år efter den foreslåede § 514 b, stk. 1. Efter § 223, stk. 5, kan en af økonomi- og erhvervsministeren udpeget offentlig myndighed foretage direkte kontrol med virksomhedernes oplysninger om HNS-import. Med henblik på eftersøgning og kontrol af HNS-stoffer har denne myndighed ret til uden retskendelse at foretage kontrol af indførsel af bidragspligtige HNS-stoffer, der modtages af danske virksomheder, som importerer disse stoffer, og virksomhedernes regnskaber, optegnelser eller lignende, der udgør dokumentation for import.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1 og 2, at bestemmelserne beskytter en sigtet mod at inkriminere sig selv, dvs. ved trussel om straf at afgive oplysninger, der kan bruges mod den pågældende under en igangværende eller imødeset straffesag, jf. f.eks. Weh mod Østrig, dom af 8/4 2004. Forbuddet mod selvinkriminering er derimod ikke til hinder for at pålægge borgerne og virksomhederne en generel strafsanktioneret pligt til at afgive korrekte faktuelle oplysninger til myndighederne, når der hverken formelt eller reelt er rejst sigtelse i en straffesag, jf. Allen mod UK, afvisningsafgørelse af 10/9 2002.

Et virksomhedsbesøg efter den foreslåede § 223, stk. 5, udført af en af økonomi- og erhvervsministeren udpeget offentlig myndighed sker som led i denne myndigheds almindelige tilsyns- og kontrolfunktion. Imidlertid kan denne myndighed som følge af forbuddet mod selvinkriminering ikke under virksomhedsbesøget pålægge virksomheden at afgive nærmere oplysninger, såfremt myndigheden – når besøget aflægges – får en begrundet mistanke om, at virksomheden har overtrådt sølovens bestemmelser. En sådan mistanke kan for eksempel opstå, når myndigheden sammenholder de oplysninger, myndigheden får under virksomhedsbesøget, med oplysninger, som myndigheden allerede er i besiddelse af. I et sådant tilfælde ville håndhævelsen af oplysningspligten medføre, at den, der efter den foreslåede § 223, stk. 4, er pligtig til at give oplysninger om det modtagne kvantum, risikerede straf for overtrædelse af sølovens § 514 b, stk. 1. Derfor må sagen i disse situationer behandles i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om straffeprocessuelle indgreb.

Hjemmelen i § 223, stk. 5, til at udpege en kontrolmyndighed kan anvendes til at udpege myndigheder uden for økonomi- og erhvervsministerens område. Der er drøftelser i gang med ToldSkat, om denne myndighed vil have mulighed for at påtage sig den direkte kontrol med HNS-import. Dette forventes udmøntet i en skriftlig aftale omkring vilkår og betaling m.v. Søfartsstyrelsen har allerede i medfør af Lov om sikkerhed til søs ret til at gå om bord på danske skibe i dansk havn uden retskendelse for at kontrollere skibenes certifikater.

Den af udvalget foreslåede regel om tavshedspligt i § 223, stk. 5 (stk. 6 efter indsættelsen af ovennævnte stk. 5) er ikke taget med, da forholdet er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Se også bemærkningerne til § 1, nr. 24.

En anden afvigelse er forslaget om hjemmel til at opkræve et omkostningsbestemt gebyr for det certifikat, som det offentlige skal udstede som dokumentation for, at et skibs reder opfylder sin forsikringsforpligtelse. Dette er indsat i § 219, stk. 7. Inden lovens ikraftsættelse vil der blive taget en drøftelse med de berørte parter om, hvorvidt der kan ske en privatisering af certifikatudstedelsen og i givet fald under hvilke betingelser. Der henvises tillige til bemærkningerne til § 1, nr. 8, samt til lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at en eventuel etablering af et elektronisk register i medfør af § 219, stk. 5, ville skulle ske i overensstemmelse med persondataloven.

I forslagets § 219, stk. 4, 2. pkt., foreslår Sølovsudvalget, at lovforslaget åbner mulighed for, at udstedelsen af certifikater skal kunne overlades til andre, herunder private. I det omfang denne bestemmelse tænkes benyttet til at overlade certifikatudstedelsen til private, bør det overvejes om reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven skal finde anvendelse.

Herudover er der som nævnt under bemærkningerne til § 1, nr. 5, indsat en ny bestemmelse, § 229 a, om bareboatchartrede skibe. Der henvises til de særlige bemærkninger under § 1, nr. 31.

En anden afvigelse er af rent sproglig karakter. I § 214, stk. 2, opregnes en række persongrupper, som er undtaget fra ansvar, medmindre de har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt. I Sølovsudvalgets udkast har man kvalificeret grov uagtsomhedsnormen med ”og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget”, som følger konventionens ordlyd tæt. Denne kvalifikation er udeladt, da reglen i dens foreslåede udformning betyder, at ansvar ifaldes, såfremt skaden er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt, og det er dermed en betingelse for ansvar, at vedkommende havde en forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget.

Sølovsudvalget udtaler om kapitlet:

»Til § 211

I lighed med systematikken i sølovens kapitel 10, indledes kapitel 11 med en bestemmelse indeholdende den generelle ansvarsregel. I kapitel 10 er denne bestemmelse efterfulgt af en række definitioner til brug for kapitlet i de følgende stykker. Da en sådan struktur i dette udkast ville afstedkomme en meget lang og vanskeligt læselig paragraf, er de tekniske definitioner udskilt til en selvstændig paragraf i § 212.

Stk. 1 pålægger den registrerede ejer af et skib objektivt ansvar for HNS-skader. Der er dog to betingelser for ansvaret. For det første skal skaden være forvoldt af HNS-stoffets farlige eller forurenende egenskaber, og for det andet skal skaden være opstået under en søtransport af HNS-stoffer, jf. udkastets § 212, stk. 5, 2. pkt. vedrører skade opstået som følge af flere hændelser.

Stk. 2 definerer begrebet ”HNS-skade”. Bestemmelsen implementerer HNS-konventionens artikel 1, stk. 6 og 7. Skadesbegrebet i dette kapitel er bredere end i kapitel 10 og dermed artikel I, stk. 6 og 7, i 1992-ansvarskonventionen, der alene omfatter forureningsskade, jf. § 191, stk. 2. Til trods for at der er tale om et bredere skadesbegreb end forureningsskade, er der dog tale om et særligt afgrænset skadesbegreb. Begrebet ”HNS-skade” er valgt for at signalere, at der er tale om en særlig afgrænset type af skader, jf. HNS-konventionens artikel 1, stk. 6. Reglerne i dette kapitel omfatter således også tab af liv eller personskade om bord eller uden for det skib, der transporterer HNS-stoffer og som er forårsaget af disse stoffer samt tab af eller skade på ejendom uden for det skib, der transporterer HNS-stoffer og som er forårsaget af disse stoffer. Omvendt er passagerer på det skadevoldende skib ikke omfattet i det omfang ansvaret er omfattet af kontraktsforholdet mellem passageren og transportøren og dermed udtrykkeligt undtaget, jf. stk. 3, litra b [nr. 3]. Bortset fra, at gruppen af forurenende stoffer, der er omfattet af disse regler, adskiller sig fra de, der er omfattet af kapitel 10, tilsigtes, trods den ændrede ordlyd som følge af det udvidede skadesbegreb, en tilsvarende forståelse af forureningsskadebegrebet i dette kapitel.

Stk. 3 anfører en række områder, hvor reglerne i dette udkast ikke skal finde anvendelse. Bestemmelsen inkorporerer HNS-konventionens artikel 4, stk. 1-3. De opregnede områder omhandler en række situationer, hvor andre regler regulerer forholdet. At reglerne i dette kapitel ikke finder anvendelse, udelukker således ikke, at andre regler kan finde anvendelse i de opregnede tilfælde. Bestemmelsen i litra a [nr. 1] gør det klart, at ansvar ikke kan gøres gældende efter reglerne i dette kapitel, i det omfang ansvar kan gøres gældende efter kapitel 10. Dette betyder bl.a. at forureningsskade forårsaget af tung olie omfattet af kapitel 10 er undtaget, men at personskade og anden materiel skade end forureningsskade, eksempelvis som følge af en eksplosion forårsaget af olien, er omfattet. Denne undtagelse skal forstås abstrakt. Det er tilstrækkeligt, at skaden er af en art, der falder under kapitel 10 for at være undtaget. Det er således ikke en betingelse, at ansvar konkret skal være pådraget i medfør af kapitel 10. Skader forårsaget af radioaktivt materiale af klasse 7 enten i den internationale kode for maritimt farligt gods, som ændret, eller i bilag B til koden for sikker transport af massegods i bulk, som ændret, er også undtaget. I medfør af litra c, [nr. 3] gælder reglerne i kapitlet ikke kontraktretlige krav, hvilket som nævnt ovenfor betyder, at skade på passagerer på det skadevoldende skib ikke er omfattet, ligesom skade på gods transporteret om bord ej heller er omfattet. En tilsvarende bestemmelse er ikke at finde i kapitel 10 og 1992-ansvarskonventionen. Litra d [nr. 4] er ligesom litra c [nr. 3] ny. Der tænkes her eksempelvis på lov om arbejdsskadeforsikring, hvorefter der ikke anerkendes en ret for ejeren til at begrænse sit ansvar.

Stk. 4 vedrører den situation, hvor samme hændelse afstedkommer såvel HNS-skade som anden skade. I disse tilfælde skal den samlede skade anses for at være HNS-skade, hvis det ikke er muligt på rimelig måde at adskille skaderne. Indsættelsen af ”på rimelig måde” medfører, at bevisbyrden for adskillelsen af de forskellige skadestyper lempes. Denne tilbagefaldsregel gælder imidlertid ikke i forhold til forureningsskader omfattet af § 191 eller skade forvoldt af radioaktivt materiale som nævnt i forslagets § 211, stk. 3, litra a og b [nr. 1 og 2].

Til § 212

Stk. 1 definerer begrebet ”HNS-stoffer”. Det er fundet hensigtsmæssigt at anvende et ord, der udtrykker, at der er tale om en særlig gruppe af stoffer. Dette vil gøre læsningen af de foreslåede regler lettere. Gruppen af omfattede stoffer er meget bred og er defineret gennem henvisning til andre internationale regelsæt, der løbende ændres. Om et stof er omfattet afhænger ikke blot af stoftypen, men også i en række tilfælde af, hvorledes dette er transporteret. Eksempelvis vil visse stoffer være omfattet, hvis de transporteres i bulk, da de derfor omfattes af IBC-koden om transport af farlige flydende stoffer i bulk, mens det samme stof ikke er omfattet, hvis det transporteres i pakket form, da det ikke er medtaget i IMDG-koden om transport af farligt gods i pakket form. Således er kamferolie transporteret i bulk omfattet, hvorimod kamferolie transporteret i pakket form ikke er omfattet.

De i bestemmelsen nævnte regelsæt opregner stoffer på tre forskellige måder: Egentlige lister over stoffer, beskrivelser af stofegenskaber, og stoffer, for hvilke, der er givet en konkret midlertidig tilladelse til søtransport.

Til den første gruppe hører det i litra a [nr. 1] nævnte tillæg I til bilag I til MARPOL 73/78, det i litra b [nr. 2] nævnte tillæg II til bilag II til MARPOL 73/78 (der blot henviser til kapitel 17 og 18 i IBC-koden), det i litra c [nr. 3] nævnte kapitel 17 i IBC-koden, den i litra d [nr. 4] nævnte IMDG-kode, det i litra e [nr. 5] nævnte kapitel 19 i IGC-koden og endelig det i litra g [nr. 7] nævnte bilag B til BC-koden.

Til den anden gruppe, der beskriver stofegenskaber, hører de i litra f [nr. 6] nævnte flydende stoffer, der transporteres i bulk, med et flammepunkt, der ikke overstiger 60 °C.

Den tredje gruppe omfatter tilfælde, hvor stoffer, der ikke optræder på de nævnte lister, men hvor de pågældende stoffer udviser lignende farlige eller forurenende egenskaber, som de opregnede stoffer. I disse tilfælde kan nationale myndigheder give en midlertidig tilladelse til søtransport af stofferne og eventuelt stille betingelser for den tekniske udførelse af transporten. Sådanne midlertidige tilladelser skal notificeres til IMO, der udsteder et cirkulære om det pågældende stof. Det vil derpå blive vurderet, om stoffet skal optages permanent på en af de ovennævnte lister. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der som ansvarlig for havmiljøloven, kan udstede midlertidige tilladelser til søtransport af forurenende stoffer i denne tredje gruppe. Det vil i hovedsagen dreje sig om de stoffer, der omfattes af proceduren omtalt i litra b [nr. 2]. For farlige stoffer, dvs. stoffer, der primært udgør en sikkerhedsrisiko, er det Søfartsstyrelsen, der kan udstede de pågældende tilladelser. Dette vedrører primært de stoffer, der falder under proceduren omtalt i litra c og e [nr. 3 og 5]. I tillæg hertil kan de konkret involverede havnemyndigheder stille krav til lastning og losning af sådanne stoffer.

De opregnede regelsæt, der allerede er en del af de danske regler om søtransport af farlig og forurenende gods, er inkorporeret i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B: Det i litra a [nr. 1] nævnte tillæg I til bilag I til MARPOL 73/78, er inkorporeret i kapitel XXI; det i litra b [nr. 2] nævnte tillæg II til bilag II til MARPOL 73/78, i kapitel XXII; det i litra c [nr. 3] nævnte kapitel 17 i IBC-koden, i kapitel VII, afsnit B; den i litra d [nr. 4] nævnte IMDG-kode, i kapitel VII, afsnit A og AA; det i litra e [nr. 5] nævnte kapitel 19 i IGC-koden, i kapitel VII, afsnit C; og endelig er det i litra g [nr. 7] nævnte bilag B til BC-koden, inkorporeret i kapitel VII, afsnit A-1. Indarbejdelsen i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B er i vid udstrækning sket gennem henvisning til de relevante IMO instrumenter. Disse kan anskaffes hos IMO. Denne praksis har fungeret tilfredsstillende hidtil. At listerne ikke offentliggøres efter de almindelige regler i lovtidendeloven skyldes, at listerne er meget omfattende, ændres regelmæssigt og henvender sig til en afgrænset gruppe af borgere. At listerne tillige ikke oversættes, skyldes, at brugerne, der primært består af internationale operatører, anvender de engelske udtryk. Reglerne har ikke hidtil været rettet mod modtagere af de pågældende stoffer, men det må forventes, at antallet af modtagere, som modtager mere end 20.000 tons HNS-stof i Danmark vil være begrænset og sandsynligvis besidder en ekspertise indenfor omgang med farlig gods. Af denne grund skønner Søfartsstyrelsens repræsentant i Sølovsudvalget det ikke nødvendigt at ændre på den gældende metode for offentliggørelse af listerne. Som bistand til brugerne er sekretariatet for Den internationale fond for Olieskadeerstatning (IOPC), der efter al sandsynlighed skal varetage administrationen af HNS-fonden, i færd med at udarbejde et elektronisk værktøj, der skal gøre det lettere for brugerne at identificere de omfattede stoffer. Sølovsudvalgets flertal forventer en mere adækvat og let tilgængelig kundgørelse.

Stk. 2 gør det klart, at ændringer i de i stk. 1 nævnte instrumenter har virkning for nærværende regler, når disse er vedtaget af de relevante organer i FN’s internationale maritime organisation, IMO, og er trådt i kraft. Det er således ikke nok, at ændringer blot er vedtaget, de skal også være trådt i kraft, hvilket bl.a. kan afhænge af en efterfølgende tidsperiode, og at ændringerne får den nødvendige tilslutning.

Stk. 3. I HNS-konventionen defineres ”skib” som ”ethvert søgående fartøj og flydende indretning af en hvilken som helst type”. Da en lignende ordlyd er anvendt i kapitel 10, har Sølovsudvalget valgt at definitionen af skib i dette udkast bør ligge tæt på definitionen i § 191, stk. 3, se også Sølovsudvalgets 5. betænkning nr. 694 fra 1973. Definitionen i § 191, stk. 3, tager alene sigte på skibe, som transporterer olie eller er indrettet til transport af olie, hvorimod dette kapitel gælder for alle typer af skibe. Det har derfor ikke været muligt helt at kopiere definitionen fra § 191, stk. 3. I dette kapitel defineres skib som: ”enhver flydende indretning, konstrueret eller indrettet til søtransport”. Det første led ”enhver flydende indretning” er meget bredt, men begrænses af andet led ”konstrueret eller indrettet til søtransport”. Indretningen skal således være formgivet til søtransport. En tømmerflåde vil være en flydende indretning, men kan ikke anses for at være konstrueret eller indrettet til søtransport.

I stk. 4 defineres begrebet ”ejer”. Bestemmelsen implementerer HNS-konventionens artikel 1, stk. 4, der svarer til definitionen af ”ejer” i artikel I, stk. 3, i 1992-ansvarskonventionen. Ordlyden af bestemmelsen er her lidt anderledes end i § 191, stk. 5, da man har ønsket at anvende en formulering, der ligger tættere på konventionens ordlyd. Det foreslås derfor også at ændre § 191, stk. 5, i overensstemmelse hermed.

Stk. 5 definerer ”søtransport” og dermed den periode, hvor reglerne i forslaget finder anvendelse. Bestemmelsen betyder, at ansvaret for HNS-skade hidrørende fra HNS-stoffer, der befinder sig på kajen ved siden af skibet, ikke skal bedømmes efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 6 definerer ”HNS-konventionen”. Dette svarer til den anvendte metode i kapitel 10, hvor 1992-ansvarskonventionen og 1992-fondskonventionen defineres. Det engelske udtryk for de omfattede stoffer ”hazardous and noxious substances” er medtaget for at vise sammenhængen med forkortelsen ”HNS”.

Stk. 7 definerer ”konventionsstat”, som en stat, der har tilsluttet sig HNS-konventionen. Begrebet anvendes bredt rundt om i udkastet og en definition letter læsningen af flere af udkastets bestemmelser.

Definitioner af ”person” og ”hændelse” findes i 1992-ansvarskonventionen, Bunkerskonventionen og HNS-konventionen, men da disse begreber anvendes i overensstemmelse med almindelig dansk sprogbrug, er en særlig definition ikke skønnet nødvendig.

Til § 213

Bestemmelserne om undtagelserne i ejerens ansvar i HNS-konventionens artikel 7, stk. 2, litra a-c og stk. 4, er identiske med 1992-ansvarskonventionens artikel III, stk. 2 og 3.

Stk. 1 fastsætter under litra a [nr. 1], i overensstemmelse med HNS-konventionens artikel 7, stk. 2, litra a, ansvarsfritagelse, når skaden skyldes krigshandlinger, krigslignende handlinger, borgerkrig eller oprør. Krigshandlingen må her være den direkte årsag. Hvor dette ikke er tilfældet, og der alene er tale om en indirekte årsag, må ejeren være ansvarlig. Dernæst er ejeren ansvarsfri, såfremt skaden skyldes en naturbegivenhed af en betydelig størrelse, som ikke kunne forventes på det pågældende sted på det konkrete tidspunkt. Det står åbent, hvorvidt terrorhandlinger omfattes af udtrykket "krigshandlinger" i litra a [nr. 1] eller falder under litra b [nr. 2].

I de to følgende litra b og c [2 og 3] kræves det yderligere, at skaden i sin helhed er forårsaget af en af de nævnte begivenheder, nemlig typisk sabotage, fejl eller forsømmelser fra myndigheders side med hensyn til at vedligeholde fyr og lignende hjælpemidler for navigeringen. Dette medfører, at såfremt skaden kun delvis er forårsaget af en af de under b eller c [2 eller 3] nævnte begivenheder, er ejeren dog ansvarlig. Er skaden derimod delvis forårsaget af begivenheder, som nævnt under b [2] og delvis af begivenheder som nævnt under c [3] og der ikke er andre årsager til skaden, er ejeren ansvarsfri. Tilsvarende vil være tilfældet, såfremt skaden delvis skyldes sabotage, men i øvrigt er forårsaget af en krigshandling.

Litra d [nr. 4] er ny i forhold til 1992-ansvarskonventionen og Bunkerskonventionen. Bestemmelsen foreskriver, at ejeren er ansvarsfri, såfremt afsenderen eller andre ikke oplyser om de transporterede stoffers farlige og skadelige karakter, medmindre ejeren eller nogen, han svarer for, med rimelighed burde have været bekendt med de transporterede stoffers farlige og forurenende karakter. HNS-konventionen anvender begrebet ”shipper”, der må antages at dække over afsenderen, som ofte er den person, der har en oplysningspligt om godsets farlige karakter. Se eksempelvis bekendtgørelse nr. 710 af 27. juli 1994 om afsenders pligter i forbindelse med søtransport af farligt gods mv., der pålægger afsendere under strafansvar at oplyse om farlige karakteregenskaber ved farligt gods. Imidlertid omfatter reglen også ” enhver anden persons” forsømmelse af sin oplysningspligt og kan således omfatte en aflaster, befragter eller andre, der i et konkret tilfælde har forsømt at tilvejebringe oplysninger om godsets farlige karakter. Oplysningspligten omfatter en pligt til at give tilstrækkelige oplysninger om godsets karakter, så transportøren sættes i stand til at vurdere, om godset er omfattet af reglerne i dette kapitel.

I stedet for konventionens terminologi ”agenter” anvendes ”andre personer, som ejeren svarer for”, da dette er i overensstemmelse med den engelske forståelse af ordet ”agent”.

Bevisbyrden for, at de ansvarsfritagende begivenheder foreligger, påhviler ejeren.

Stk. 2 gengiver HNS-konventionens artikel 7, stk. 3, og indeholder en bestemmelse om, at ejerens ansvar kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis denne beviser, at skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.

Til § 214

Bestemmelsen inkorporerer HNS-konventionens artikel 7, stk. 4-6. Stk. 1 udelukker, at ansvar for forureningsskade kan rejses efter andre ansvarsregler end dem, der er indeholdt i kapitlet.

Stk. 2 opregner i lighed med § 193, stk. 2, en række persongrupper, som besætningsmedlemmer og bjærgere mv., som er undtaget fra ansvar. Sølovsudvalget har valgt at anvende udtrykket ”krav om erstatning” i stedet for ”ansvar”, da man fandt, at dette var mere præcist. En tilsvarende præcision foreslås gennemført i § 193, stk. 2. I litra d [nr. 4] kan forholdsregler, der er i strid med den kompetente offentlige myndigheds instrukser, sædvanligvis ikke være at anse for rimelige.

Stk. 3 indeholder en undtagelse til ansvarskanaliseringen. Undtagelsen hænger sammen med bestemmelsen i § 213, stk. 1, litra d [nr. 4], hvorefter ejeren i visse tilfælde er ansvarsfri, såfremt skaden er en følge af forsømmelse fra afsenderens eller enhver anden persons side med hensyn til tilvejebringelse af oplysninger om de transporterede stoffers farlige eller forurenende karakter. I disse tilfælde bør skadelidte ikke være afskåret fra at rejse krav mod den person, der har forsømt sin oplysningspligt. Erstatningskravet mod den, der således forsømmer sin oplysningspligt må da rejses på grundlag af almindelige erstatningsretlige regler.

Stk.4 fastsætter i lighed med § 193, stk. 2, at den ansvarlige ejers adgang til regres mod de undtagne persongrupper også er begrænset, og det er udtrykkeligt anført, at de almindelige regler om regres finder anvendelse uden for de undtagne områder.

Til § 215

I denne bestemmelse gengives HNS-konventionens regler om ejerens ansvarsbegrænsning.

Stk. 1 anfører de nominelle ansvarsgrænser, der er progressiv efter skibets størrelse. I fjerde punktum er det fastsat, at ejerens begrænsningsret ikke omfatter renter og sagsomkostninger. I lighed med 1992-ansvarskonventionen indeholder HNS-konventionen ikke udtrykkelige regler om dette spørgsmål. Sølovsudvalget fandt ved udformningen af kapitel 10 i søloven, at man var frit stillet i forhold til reguleringen af ansvarsbegrænsningen i forhold til renter og sagsomkostninger, da de ikke som i Globalbegrænsningskonventionen udtrykkeligt er omtalt i 1992-ansvarskonventionen. Baggrunden for, at man i kapitel 10 har ønsket at holde disse beløb uden for begrænsningsbeløbet, var, at det medfører en stor lettelse af administrationen af en begrænsningsfond. Det samme gør sig gældende ved HNS-konventionen, og udvalget har derfor fundet, at man burde følge samme linie.

I denne forbindelse kan spørgsmålet om, hvorvidt den forsikrings- eller anden garanti, der skal stilles efter udkastets § 219 (konventionens artikel 12) også skal dække disse beløb, rejses. Sølovsudvalget har i den forbindelse fundet, at garantiforpligtelsen kun strækker sig til ansvarsbeløbet, jf. § 214, stk. 1, 1.-3. pkt., da ordlyden af artikel 12(1) refererer til ”de i artikel 9, stk. 1, fastsatte ansvarsgrænser”. Artikel 9(1) indeholder ingen særregel om renter og omkostninger. I overensstemmelse hermed henviser udkastets § 219 til ”den ansvarsgrænse, der er anført i § 215”.

Udvalget finder dog ikke, at en forsikrer ifølge § 219 kan nægte at betale renter og sagsomkostninger i alle tilfælde, hvor hovedkravet overstiger ansvarsgrænsen. En forsikrer er i tillæg til begrænsningsbeløbet pligtig at betale renter og sagsomkostninger fra indledningen af et eventuelt berettiget sagsanlæg, mens renter, der er påløbet indtil sagen anlægges, ikke som udgangspunkt kan afkræves forsikreren

Stk. 2, der gennemfører HNS-konventionens artikel 9, stk. 1, 1. led og artikel 1, nr. 8, anfører, at begrænsningen i stk. 1 omfatter ansvaret for en hændelse eller en række hændelser, der har samme oprindelse. Afgørelsen af, om en hændelse må betragtes som en isoleret hændelse eller som en del af en række af hændelser, vil få betydning for fastsættelse af ansvarsbegrænsningsbeløbet, idet der afhængigt af rettens vurdering i den konkrete sag enten kan blive tale om, at ejeren må hæfte med det fulde begrænsningsbeløb for hver af de pågældende hændelser eller med et enkelt begrænsningsbeløb for en række af sammenhængende hændelser.

I stk. 3 har udvalget svarende til reglen i sølovens § 194, stk. 3, foreslået en bestemmelse om, at ejeren ikke kan begrænse sit ansvar, såfremt ejeren selv har forvoldt HNS-skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget. Denne bestemmelse indarbejder HNS-konventionens a rtikel 9, stk. 2.

Bevisbyrden for, at ejeren er afskåret fra at begrænse sit ansvar, vil i overensstemmelse med almindelige retsprincipper påhvile den, der påstår, at der er tale om egen fejl på ejerens side.

Stk. 4 gør det muligt for økonomi- og erhvervsministeren at forhøje ejerens ansvarsgrænse i overensstemmelse vedtagelser, der er blevet til gennem anvendelse af den særlige procedure i HNS-konventionens artikel 48. Proceduren kendes fra de eksisterende søretlige konventioner, der indeholder regler om begrænsning af ansvar og erstatning.

Ændring af grænsen kan ske efter forslag fra mindst halvdelen af de kontraherende stater, hvorefter IMO’s juridiske komite, med to tredjedels flertal blandt de tilstedeværende kontraherende stater, kan vedtage ændringerne. Det er dog en forudsætning, at mindst halvdelen af konventionsstaterne er til stede ved afstemningen. Derved sikres en bred opbakning bag de nye beløb. Ændringerne skal herefter udsendes af IMO til godkendelse. De stater, der ikke reagerer, anses for at støtte ændringsforslagene. Hvis en fjerdedel af de stater, der var parter i konventionen, da ændringerne blev vedtaget, udtrykkeligt modsætter sig ændringerne, kan de ikke vedtages. Opnår man ikke dette, træder de ændrede beløbsgrænser i kraft for alle kontraherende stater, med mindre det pågældende land opsiger konventionerne.

Ved behandling af forslag om ændring af beløbsgrænserne skal IMO’s juridiske komité tage hensyn til erfaringerne fra indtrufne hændelser og i særdeleshed omfanget af de skader, som disse har forårsaget, ændringer i pengeværdierne og ændringsforslagets indvirkning på forsikringsomkostningerne. Efter HNS-konventionen kan beløbsgrænserne hæves med op til 6% om året, dog maksimalt til det tredobbelte af de nuværende grænser.

Til § 216

Bestemmelsen inkorporerer HNS-konventionens artikel 8 og omhandler skade der er forårsaget af en hændelse, som involverer HNS-stoffer fra flere skibe, uden at skaden kan henføres til et eller flere bestemte skibe. I så fald vil ejerne af alle de implicerede skibe være solidarisk ansvarlige for skaden. Ved indarbejdelsen i dansk ret af 1969-ansvarskonventionen, som i artikel IV indeholder en tilsvarende bestemmelse, fandt Sølovsudvalget, at det ikke ville være nødvendigt at medtage en bestemmelse i loven derom, da en regel om solidarisk hæftelse i det nævnte tilfælde efter dansk ret ville følge af almindelige erstatningsretlige principper. Bestemmelsen i HNS-konventionen adskiller sig imidlertid fra bestemmelsen i 1969-ansvarskonventionen ved, at den udtrykkeligt giver hvert af de involverede skibe ret til ansvarsbegrænsning efter § 215. Bestemmelsen reflekterer almindelige principper om fordeling af ansvar mellem flere skibe.

Til § 217

Denne bestemmelse indeholder de i HNS-konventionens artikel 9, stk. 3-8 og artikel 11 anførte regler om oprettelse og fordeling af en begrænsningsfond. Reglerne svarer i vid udstrækning til § 195 i søloven.

Stk. 1 gengiver HNS-konventionens artikel 9, stk. 3, hvorefter det er en forudsætning for ejerens adgang til at begrænse sit ansvar, jf. udkastets § 215, at denne opretter en begrænsningsfond svarende til det fulde begrænsningsbeløb. Ifølge konventionen skal fonden oprettes ved en domstol eller anden kompetent myndighed i den stat, hvor erstatningssagen er anlagt eller kan anlægges i overensstemmelse med konventionens jurisdiktionsbestemmelser i artikel 38. Er sag rejst flere steder, herunder i flere lande, kan ejeren vælge stedet for fondens oprettelse. I lighed med § 195, er det ved indarbejdelsen af denne bestemmelse fundet naturligt her i landet at gøre Sø- og Handelsretten til kompetent myndighed.

Stk. 2 anfører, hvorledes fonden skal fordeles mellem fordringshaverne. Udgangspunktet er, at fordringerne skal fordeles forholdsmæssigt, men såfremt der er krav hidrørende fra dødsfald eller personskade skal disse gives højere prioritet end andre krav, medmindre de førstnævnte krav samlet overstiger to tredjedele af det samlede erstatningsbeløb fastlagt i medfør af § 215. I tilfælde, hvor der er krav af begge typer, må det forudsættes, at kravene i hver kategori indbyrdes stilles lige. Bemærk, at de to tredjedele skal beregnes i forhold til det samlede erstatningsbeløb således som begrænset i medfør af § 215 og ikke i forhold til summen af anerkendte krav i fonden . Er skibets samlede begrænsningsbeløb eksempelvis på 10 mio. SDR, skal to tredjedele af dette beløb (6,67 mio. SDR) reserveres til dækning af krav som følge af dødsfald eller personskader, såfremt summen af sådanne krav overstiger eller er lig med 6,67 mio. SDR. Udækkede krav som følge af dødsfald eller personskade og andre krav fordeles forholdsmæssigt i resten af fondsbeløbet (3,33 mio. SDR).

Stk. 3 giver ejeren mulighed for at anmelde k rav, som vedrører dennes rimelige udgifter til foranstaltninger eller opofrelser med henblik på at afværge eller begrænse forureningsskade. Sådanne krav ligestilles med andre krav. For at kunne få disse krav anerkendt skal ejeren frivilligt have foretaget disse tiltag.

Stk. 4 henviser til reglerne i sølovens kapitel 12 vedrørende fondens oprettelse og fordeling m.v.

Stk. 5 foreskriver, at ejerens ret til ansvarsbegrænsning efter dette kapitel også gælder ved oprettelse af en fond i en anden konventionsstat, når denne er oprettet i overensstemmelse med konventionens regler.

Til § 218

Denne bestemmelse indeholder i overensstemmelse med HNS-konventionens artikel 10 bestemmelser om de retsvirkninger, der følger af oprettelsen af en begrænsningsfond.

Af stk. 1 fremgår det, at såfremt en ejer, der har ret til at begrænse sit ansvar, har oprettet en begrænsningsfond, kan der ikke gøres arrest eller udlæg i anden ejendom, som tilhører ejeren, eller udøves andre rettigheder herover til dækning af krav, som kan gøres gældende mod fonden.

Er der foretaget arrest i skib eller anden ejendom, som tilhører ejeren, skal arresten ophæves, og såfremt ejeren har stillet sikkerhed for at undgå en arrest, skal sikkerheden tilbagebetales.

Efter stk. 2 finder bestemmelserne i stk. 1 også anvendelse, når ejeren har oprettet en begrænsningsfond i en anden konventionsstat, såfremt fordringshaveren har adgang til den domstol eller anden myndighed, der administrerer fonden, og denne faktisk er tilgængelig for ham. Dette må ses som et krav om, at det ikke blot teoretisk, men også i praksis skal være muligt for fordringshaveren at opnå betaling for et krav, som er anerkendt ved dom afsagt af en domstol med kompetence i medfør af HNS-konventionens artikel 38. Det må endvidere være en forudsætning, at lovgivningen i den pågældende konventionsstat tillader at rejse sag om fordeling af fonden.

Er der derfor i en konkret sag tale om skader i flere konventionsstater, herunder i Danmark, vil en dansk skadelidt ikke kunne søge dækning i skadevolderens eventuelle ejendom her i landet eller kræve skibet arresteret, såfremt ejeren i overensstemmelse med konventionens regler har oprettet en begrænsningsfond i en af de øvrige berørte konventionsstater. Omvendt er oprettelsen af en begrænsningsfond i en ikke-konventionsstat uden betydning i Danmark eller andre konventionsstater.

Såfremt det under retsforfølgningen gøres gældende, at en begrænsningsfond oprettet i henhold til stk. 1 eller stk. 2 ikke er tilstrækkelig stor eller i øvrigt ikke opfylder konventionens eller lovens krav, eller det gøres gældende, at ejeren i henhold til § 215, stk. 3, ikke har ret til at begrænse sit ansvar, må fogden og domstolene tage stilling hertil efter de gældende regler om behandling af indsigelser under en fogedsag.

Til § 219

Stk. 1 gengiver HNS-konventionens artikel 12, stk. 1, og omhandler forsikringskravene til danske skibe. Her skal den registrerede ejer af skibe, der medfører HNS-stoffer som last, tegne og opretholde en forsikring eller stille anden garanti, som dækker ansvaret for de af konventionen omfattede skader. Den stillede sikkerhed kan f.eks. have form af en bankgaranti. Der er ikke sat en nedre grænse for mængden af HNS-stoffer, som skibet transporterer, hvilket betyder, at kravet indtræder uanset at den medtagne mængde er ganske beskeden. I 2. pkt. er det i overensstemmelse med HNS-konventionens artikel 12, stk. 10, fastsat, at skibe, der ikke er i besiddelse af gyldigt certifikat, ikke må benyttes. Med hensyn til begrebet ”skib” menes i denne bestemmelse et registrérbart fartøj i overensstemmelse med sølovens §§ 10 og 11. Der er således teoretisk set tale om et snævrere skibsbegreb end efter udkastets § 211, stk. 3. HNS-konventionens artikel 12, stk. 1 omtaler ”[ ]skib, der er registreret i en kontraherende stat [ ], hvilket må forstås således, at forsikringspligten kun udstrækkes til registrérbare skibe.

Stk. 2 fastsætter i overensstemmelse med HNS-konventionens artikel 12, stk. 11, at de i stk. 1 stillede krav vedrørende forsikring m.v. for så vidt angår danske skibe også gælder for udenlandske skibe. Der må her sondres mellem skibe, der er hjemmehørende i en konventionsstat, og skibe fra ikke-konventionsstater. Skibe fra konventionsstater skal have det i HNS-konventionens artikel 12, stk. 2, fastsatte certifikat udstedt af registreringslandet, som bekræfter, at der foreligger en godkendt forsikring eller anden garanti. Skibe, der er registreret i ikke-kontraherende stater, kan anvende en kontraherende stats myndigheder til at udstede et forsikringscertifikat. Et certifikat kan udstedes til brug for anløb i et bestemt land eller generelt.

Stk. 3 fastsætter i overensstemmelse med HNS-konventionens artikel 12, stk. 12, en særregel om forsikring m.v. for statsskibe med de undtagelser, der følger af lovudkastets § 228. Disse kan i stedet for de i udkastets § 218 anførte forsikringer eller garantier være udstyret med et certifikat, hvori den kompetente myndighed dels bekræfter, at skibet er statsejet, dels at dets ansvar efter konventionen er dækket. Om ansvarsbestemmelsernes anvendelse på statsskibe henvises til udkastets § 228.

Efter stk. 4 bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til i overensstemmelse med HNS-konventionens artikel 12 at fastsætte de mere detaljerede regler i form af en bekendtgørelse om de omhandlede forsikringer, garantier og certifikater.

HNS-konventionen selv indeholder ikke som Bunkerskonventionen udtrykkelige bestemmelser om muligheden for den kompetente myndighed for at delegere udstedelsen af certifikater og brug af elektroniske registre. Til trods for, at HNS-konventionen ikke indeholder en sådanne udtrykkelige bestemmelser, foreslår udvalget indført en mulighed for, at ministeren kan uddelegere certifikatudstedelsen.

Stk. 5. Ejeren er i § 212, stk. 4, defineret som den, der er registreret som ejer. I stk. 1 pålægges den registrerede ejer forsikringspligten. I tilfælde af bareboatbefragtning er det ikke afklaret, om det til trods for flagskiftet alligevel er den registrerede ejer, der skal udtage forsikring, eller om det påhviler bareboatbefragteren. For et skib, der er ejerregistreret i Danmark, men som er optaget i et fremmed lands bareboatregister og dermed sejler under det fremmede lands flag, giver bestemmelsen mulighed for at økonomi- og erhvervsministeren kan udstede certifikat til disse skibe, selvom de ikke sejler under dansk flag.

I stk. 6 er der indsat en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om brug af elektroniske registre i forbindelse med de i denne paragraf omhandlede certifikater. En sådan adgang er udtrykkeligt givet i Bunkerskonventionen, se bemærkningerne til udkastets § 186, stk. 6, men er ikke at finde i HNS-konventionen. Sølovsudvalget har dog fundet, at man ikke er udelukket fra at indføre regler om dette i Danmark, da det må stå de enkelte kontraherende stater frit, om de vil acceptere elektroniske certifikater. Bestemmelsen i Bunkerskonventionen giver ikke kontraherende stater mulighed for at nægte at godkende papirscertifikater, der i øvrigt opfylder konventionens krav.

Spørgsmålet om betaling for udstedelse af certifikater blev drøftet i udvalget, men der var ikke flertal for at indsætte en hjemmel til at kræve betaling for udstedelse af certifikater. [Sølovsudvalget foreslog ingen bestemmelse om gebyr for udstedelse af certifikater. Om den foreslåede gebyrbestemmelse i stk. 7, henvises til de indledende bemærkninger til pkt. 29.]

Til § 220

Efter denne bestemmelse kan Søfartsstyrelsen eller andre myndigheder, som af økonomi- og erhvervsministeren er bemyndiget hertil, nægte et skib, som ikke er udstyret med den i § 219 påbudte forsikring eller garanti eller det påbudte certifikat, adgang til eller forbyde det at forlade dansk havn eller andet laste- og lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel eller påbyde, at det bliver losset eller forhalet samt foretage sig, hvad der skønnes nødvendigt for at forhindre HNS-skade. Kontrollen kan finde sted i forbindelse med almindelige havnestatssyn, og hvor det i øvrigt skønnes nødvendigt.

Til § 221

Stk. 1 giver skadelidte adgang til at rejse krav direkte mod forsikringsgiveren eller den, der har stillet sikkerhed for den registrerede ejers erstatningsansvar. Bestemmelsen gengiver HNS-konventionens artikel 12, stk. 8. En sådan adgang til direkte at rette et krav mod forsikreren kendes fra 1992-ansvarskonventionen og bestemmelsen svarer til § 200, stk. 1, i kapitel 10. Uanset at den registrerede ejer har mistet sin begrænsningsret, vil forsikringsgiveren kunne påberåbe sig bestemmelserne om ansvarsbegrænsning i medfør af § 215. Forsikringsgiverens ansvar kan ikke overstige det til enhver tid gældende maksimum i § 215, hvilket betyder, at de indskrænkninger i den registrerede ejers begrænsningsret vedrørende renter og sagsomkostninger i medfør af § 215, stk. 1, 4. pkt. ikke gælder for forsikringsgiveren. Dog er det Sølovsudvalgets opfattelse, at en forsikrer i tilfælde, hvor hovedkravet overstiger ansvarsgrænsen, i tillæg til begrænsningsbeløbet er pligtig at betale renter og sagsomkostninger fra indledningen af et eventuelt berettiget sagsanlæg, men at renter, der påløber indtil sagen anlægges, ikke som udgangspunkt kan afkræves forsikreren. Forsikreren kan endvidere påberåbe sig samme ansvarsfritagelsesgrunde som den registrerede ejer kunne have gjort gældende. HNS-konventionens artikel 12, stk. 8, nævner dog, at fritagelsesgrunde, der er begrundet i den registrerede ejers konkurs eller likvidation, ikke skal kunne gøres gældende af forsikringsgiveren. Da den registrerede ejers fritagelsesgrunde udtømmende er opregnet i § 213, og da konkurs ikke er en fritagelsesgrund efter de almindelige erstatningsretlige principper her i landet, har man fundet det overflødigt at medtage dette. Forsikringsgiveren kan ikke overfor skadelidte gøre særlige ansvarsfritagelsesklausuler i forsikringsaftalen gældende bortset fra tilfælde, hvor den registrerede ejer forsætligt har forårsaget skaden. Dette betyder eksempelvis, at en forsikrer ikke over for skadelidte kan anføre, at præmien ikke var betalt, eller den i P&I forsikringer almindelige klausul om ”pay to be paid”. HNS-konventionens artikel 12, stk. 8, anfører endvidere i sidste punktum, at forsikringsgiveren har ret til at adcitere ejeren. En udtrykkelig bestemmelse om forsikringsgiverens ret til at adcitere ejeren findes i sølovens § 200, stk. 1, sidste pkt. Sølovsudvalget har imidlertid fundet, at en sådan bestemmelse er overflødig, da forsikringsgiveren efter de almindelige regler i retsplejeloven udstyres med denne ret. De i retsplejelovens § 250, stk. 2, opstillede betingelser for adcitation vil efter udvalgets opfattelse altid være opfyldt i den omhandlede situation, da såvel ejeren som forsikringsgiveren er underlagt værnetingsbestemmelsen i § 224, og krav rejst i medfør af kapitlets regler altid vil have den nødvendige sammenhæng.

Stk. 2 giver i overensstemmelse med HNS-konventionens artikel 9, stk. 11, forsikringsgiveren ret til at oprette en begrænsningsfond i medfør af § 217 med samme virkning, som hvis den var oprettet af ejeren selv, uanset om skaden skyldes ejerens egen fejl eller forsømmelse. I de tilfælde, hvor ejeren hæfter uden begrænsning, kan skadelidte holde sig til denne for krav, som ikke dækkes af fonden.

Til § 222

Formålet med reglerne om HNS-fonden i HNS-konventionen er at udbetale erstatning for HNS-skader i medlemsstaterne i tillæg til den erstatning, skadelidte kan få i kraft af reglerne om ejerens ansvar, når der ikke er opnået fuld erstatning. I lighed med metoden for inkorporering af reglerne om Den internationale fond for erstatning for skader ved Olieforurening i sølovens kapitel 10, foreslår udvalget, at reglerne om HNS-fonden ikke indarbejdes i søloven, men sættes i kraft i Danmark ved, at økonomi- og erhvervsministeren foranlediger, at HNS-konventionen bekendtgøres i dens engelske originaltekst samt i dansk oversættelse. En bestemmelse herom er indsat i stk. 1. Visse af HNS-konventionens bestemmelser om HNS-fonden vil få direkte anvendelse i Danmark, og udfyldende regler er derfor indarbejdet i nærværende lovudkast. Det drejer sig i første række om regler, der regulerer enkeltpersoners rettigheder og pligter overfor HNS-fonden, f.eks. skadelidtes ret til erstatning efter artikel 14 i udkastets § 222, om bidrag til fonden i § 223, visse processuelle bestemmelser i udkastets § 225 og forældelsesreglerne i § 503.

I stk. 2 er indsat en bestemmelse om, at også HNS-fondens regresret er begrænset af reglen i udkastets § 214, da fonden ikke bør have en videregående adgang til regres mod andre, end ejeren selv ville have haft.

HNS-konventionens artikel 41, stk. 1, anfører, at HNS-fonden, når den har udbetalt erstatning, indtræder i modtagerens ret overfor ejeren eller hans forsikringsgiver. I medfør af artikel 41, stk. 2, skal fonden mindst have den samme adgang til regres som skadelidtes forsikringsselskab ville have haft i medfør af den i øvrigt gældende lovgivning, såfremt det havde udbetalt erstatning ved en HNS-skade. Endelig foreskriver artikel 41, stk. 3, at en kontraherende stat, der har udbetalt erstatning for skade i henhold til egen national lovgivning indtræder i de rettigheder, som erstatningsmodtageren ville have haft i henhold til HNS-konventionen. Da reglerne i HNS-konventionens artikel 41 er i overensstemmelse med de almindelige danske erstatningsregler, har Stk. 3. Sølovsudvalget fundet, at der ikke er behov for en særlig bestemmelse derom i lovudkastet.

Når de kontraherende stater gennem proceduren i HNS-konventionens artikel 48 vedtager en forhøjelse af det i HNS-konventionens artikel 14, stk. 5, nævnte samlede erstatningsbeløb, bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at gennemføre forhøjelsen i dansk ret. En tilsvarende bestemmelse om forhøjelser af det samlede erstatningsbeløb i 1992-fondskonventionen findes i sølovens § 201, stk. 3.

[Sølovsudvalgets betænkning indeholder ingen bemærkninger til stk. 3, der gør det muligt for økonomi- og erhvervsministeren at forhøje den samlede erstatningsgrænse i overensstemmelse vedtagelser, der er blevet til gennem anvendelse af den særlige procedure i HNS-konventionens artikel 48. Proceduren kendes fra de eksisterende søretlige konventioner, der indeholder regler om begrænsning af ansvar og erstatning.]

Til § 223

Denne regel, der gengiver dele af HNS-konventionens artikel 16 til 20, indeholder bestemmelser om bidragspligt til HNS-fonden og i forbindelse hermed pligt til at give oplysninger om, hvor meget HNS-stof, der er modtaget samt en regel om tavshedspligt. [Reglen om tavshedspligt er udgået af lovforslaget, da de almindelige regler om tavshedspligt i forvaltningsloven dækker indholdet af den foreslåede bestemmelse, se bemærkningerne til nr. 23.]

Stk. 1, anfører, at modtagere af bidragspligtig last er pligtige at betale bidrag til HNS-fonden efter reglerne om denne i HNS-konventionen. Som bidragspligtig last anses HNS-stoffer transporteret i skib som last. Dog undtages last i transit, jf. stk. 3.

Bidragspligten omfatter som hovedregel enhver, der modtager mere end 20.000 tons HNS-stoffer. Der er dog to undtagelser til dette. For det første indtræder bidragspligten for disse stoffer for den, som modtager tung olie omfattet af § 191, stk. 4, når denne har modtaget mere end 150.000 tons pr. år. For det andet er den, som umiddelbart inden losningen af flydende naturgas af lette kulbrinter med metan som hovedbestanddel (LNG – liquid natural gas) havde adkomst hertil, pligtig at betale bidrag for disse stoffer uanset mængden. HNS-konventionen anvender i artikel 19, stk. 1, litra b udtrykket ”held title”, og bidrager ikke til en tydeliggørelse af hvem, der er adkomsthaver. Hvem, der kan anses for at være adkomsthaver må således afgøres efter dansk rets almindelige regler.

Reglerne i HNS-konventionen om HNS-fonden er baseret på de gældende regler om Den internationale fond for Olieskadeerstatning (IOPC), der er inkorporeret i sølovens kapitel 10. Der er imidlertid en række forskelle, der bl.a. grunder sig i, at gruppen af omfattede stoffer i HNS-konventionen er meget bredere og omfatter stoffer af meget forskellig karakter.

HNS-fonden består af en generel konto og tre separate konti, jf. HNS-konventionens artikel 16, stk. 1 og 2. De tre separate konti består af en konto for olie, som defineret i § 211, litra a, [§ 212, stk. 1, nr. 1] en konto for naturgas (LNG) og en konto for flydende petroleums gasser af lette kulbrinter med propan og butan som hovedbestanddele (LPG – liquid petroleum gas). Hver konto skal dække skader hidrørende fra de pågældende stoffer. Skader hidrørende fra LNG skal således dækkes af ejere af LNG, skader hidrørende fra LPG dækkes af modtagere af LPG mv. Oprettelsen af de separate konti udskydes indtil den samlede mængde af bidragspligtig last i alle kontraherende stater under den enkelte konto når et vist niveau. Disse niveauer er: 350 mio. tons olie, som defineret i § 211, litra a [§ 212, stk. 1, nr. 1], 20 mio. tons naturgas (LNG) og 15 mio. tons LPG. Indtil disse niveauer er nået, betales til den generelle konto.

Den generelle konto består af fem sektorer, jf. bilag II til HNS-konventionen: Farlig gods i fast form, omfattet af § 212, stk. 1, litra g [§ 212, stk. 1, nr. 7], olie, LNG, LPG og andre stoffer. Udgangspunktet er, at der betales det samme beløb til HNS-fonden for hvert ton modtaget HNS-stof. I kraft af reglerne om sektoropdelingen i bilag II til HNS-konventionen sker der en modificering af bidragspligten i forhold til skadeserfaringerne med det pågældende stof i en periode, der strækker sig ti år bagud. Er der i perioden sket særligt mange eller særligt omkostningskrævende skader i forbindelse med søtransport af stof i en af sektorerne i forhold til den samlede mængde af stof i sektoren, anses stof i denne sektor for at have et større skadespotentiale end gennemsnitligt HNS-stof, og modtagere af HNS-stof i denne sektor vil blive pålagt en øget bidragspligt pr. ton. På den anden side lettes bidragspligten tilsvarende for modtagere af stoffer i sektorer, der har en bedre ulykkesstatistik.

Den, som modtager mindre end de gældende grænseværdier efter HNS-konventionen, er ikke forpligtet til at betale bidrag til HNS-fonden. Dette skyldes, at man ikke har ønsket at ville pålægge HNS-fonden at inddrive en række mindre beløb fra et meget stort antal personer. Det har i IMO været foreslået, at man på nationalt plan kunne indføre en lavere tærskelværdi for indberetningspligten selvom den ikke udløser bidragspligt. Dette vil lette overvågningen af de modtagere, der ligger tæt på grænsen. En sådan lavere tærskelværdi overvejes gennemført i Danmark. Dette vil i givet fald ske gennem forskrift udstedt i medfør af stk. 4.

For at sikre, at afgiftspligten ikke omgås ved dannelse af en række selskaber, som importerer mindre end grænseværdierne, indeholder HNS-konventionens artikel 16, stk. 5 og 6, en særlig ”koncern-bestemmelse” for at modvirke dette, som overlader det til medlemsstaterne at afgøre, om der i det konkrete tilfælde er tale om en sådant interessefællesskab, at der foreligger bidragspligt. I Danmark vil det som udgangspunkt være reglerne i selskabslovgivningen, eksempelvis § 2 i aktieselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, § 3 i anpartsselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002.

I stk. 2 defineres ”modtager” som den, der fysisk modtager bidragspligtig last i danske havne eller terminaler. Modtagere af HNS-stof, der transporteres ad søvejen, skal således bidrage til HNS-fonden, uanset om der er tale om en international transport eller ej. HNS-stof, der transporteres mellem havne eller terminaler i Danmark, skal derfor bidrage til fonden, såfremt den pågældende modtager mere end de gældende grænseværdier. Reglen i 1992-fondskonventionens artikel 10, stk. 1, litra b, om, at last, der efter søtransport losses i en ikke-konventionsstat og derefter transporteres til Danmark ad anden vej, også er bidragspligtig, er ikke medtaget i HNS-konventionen. En regel svarende til sølovens § 202, stk. 1, 2. pkt., 2. led, er derfor ikke medtaget i udkastet.

Handler den fysiske modtager på vegne af en anden person, der er underlagt en kontraherende stats jurisdiktion, anses fuldmagtsgiveren for ”modtager” i stedet for den fysiske modtager, såfremt denne oplyser fuldmagtsgiverens identitet overfor HNS-fonden. Reglen er baseret på HNS-konventionens artikel 1 (4), litra a. Litra b åbner mulighed for, at kontraherende stater i national ret kan definere modtageren anderledes end efter litra a, såfremt den samlede mængde bidragspligtig last i det væsentlige er den samme som den, der ville være modtaget efter litra a. Man har ikke vurderet, at der fra dansk side er behov for en anden definition af modtager end efter litra a. Ingen lande har givet udtryk for at ville bringe litra b i anvendelse.

I HNS-konventionen defineres ”terminal” som ”ethvert sted til opbevaring af farlige og skadelige stoffer, der er modtaget fra en transport ad søvejen, herunder ethvert offshoreanlæg, som er forbundet med et sådant sted ved rørledninger eller på anden vis”. Begrebet anvendes i § 223, stk. 2, der siger: ” Som modtager anses den, som fysisk modtager bidragspligtig gods i danske havne eller terminaler.” Reglens funktion er at afgrænse alle faste danske installationer, hvor et skib kan tænkes at losse HNS-stoffer. Det må antages, at terminal i forhold til hvilken indretning, som der teknisk set er tale om, således skal forstås bredt, idet det for nærværende regler alene er relevant, om HNS-stof kan siges at være modtaget i Danmark. Da dette synes at være den naturlige læsning af § 223, stk. 2, skønnes det ikke nødvendigt at medtage en definition af ”terminal”.

Stk. 3 anfører, at gods, der alene er i transit, ikke skal anses for bidragspligtigt. Bidragspligten for sådant gods indtræder i den havn eller terminal, hvor godset endeligt losses på rejsen.

I stk. 4 er medtaget en bestemmelse om modtagernes pligt til at give de oplysninger, der er en forudsætning for, at den relevante myndighed kan udarbejde en liste over bidragspligtige modtagere i Danmark efter HNS-konventionens artikel 21, stk. 2. De nærmere regler om informationspligten udfærdiges af økonomi- og erhvervsministeren. Økonomi- og erhvervsministeren udsteder også de nærmere regler om bidragsbetaling og sikkerhedsstillelse. [Bestemmelsen om sikkerhedsstillelse er udgået fra lovforslaget. Der henvises til bemærkningerne til nr. 22.]

Da de nævnte oplysninger kan indeholde forretningshemmeligheder, er der i stk. 5 indsat en bestemmelse om tavshedspligt. [Bestemmelsen om tavshedspligt er udgået fra lovforslaget, se bemærkningerne til nr. 24.]

[Sølovsudvalget forholdt sig ikke til spørgsmålet om kontrol af oplysningerne om modtagne mængder HNS-stof. Om det foreslåede stk. 5, henvises til de indledende bemærkninger til nr. 30.]

Til § 224

Bestemmelsen, der bygger på HNS-konventionens artikel 38, regulerer danske domstoles internationale kompetence ved søgsmål mod et skibs ejer eller forsikringsgiver samt ved søgsmål om fordeling af en begrænsningsfond. Ved søgsmål mod andre ansvarlige regulerer nærværende bestemmelse ikke domstolenes kompetence. Bestemmelsen svarer i sin funktion til 1992-ansvarskonventionens artikel IX, stk. 1, og sølovens § 203, stk. 1 og 2, men er udvidet for så vidt angår andre skader end skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, litra c) [§ 211, stk. 2, nr. 3], jf. nedenfor om stk. 1, litra b [stk. 1, nr. 2].

Hovedprincippet, der er gengivet i stk. 1, litra a , [stk. 1, nr. 1] er, at søgsmål om erstatning for HNS-skader kan rejses for dansk domstol, såfremt skaden er opstået på dansk territorium og for forureningsskade såfremt denne er opstået i den danske eksklusive økonomiske zone, og for skade, der følger af forholdsregler der er taget uden for dansk territorium eller eksklusiv økonomiske zone, f.eks. på det åbne hav eller på en anden stats territorium, for at afværge eller begrænse skade på dansk territorium eller eksklusiv økonomiske zone.

Stk. 1, litra b [stk. 1, nr. 2] gengiver HNS-konventionens artikel 38, stk. 2, der er ny i forhold til 1992-ansvarskonventionen. I medfør af bestemmelsen kan danske domstole pådømme sager, hvor skade udelukkende er opstået uden for en konventionsstats område. Der er i den forbindelse dog kun tale om HNS-skader omfattet af artikel 1, stk. 6, litra a) og b), dvs. andre skader end forureningsskader, og forebyggende foranstaltninger i forbindelse med forureningsskader. Bestemmelsen giver danske domstole kompetence i alle tilfælde af HNS-skade, bortset fra forureningsskade og de i den forbindelse foretagne forebyggende foranstaltninger. Da HNS-skade som defineret i forslagets § 211, stk. 2, også omfatter forebyggende foranstaltninger, er det ikke fundet nødvendigt udtrykkeligt at nævnte de af litra b [nr. 2] omfattede forebyggende foranstaltninger i bestemmelsen, dvs. forebyggende forholdsregler foretaget i forbindelse med anden HNS-skade end forureningsskade. Det er i de tilfælde, som er omfattet af litra b [nr. 2], en betingelse for dansk værneting, at skibet er dansk, at ejeren har sin sædvanlige bopæl eller hovedforretningssæde i Danmark, eller at begrænsningsfond i medfør af § 217 er oprettet i Danmark.

Efter Stk. 2 har dansk domstol kompetence for alle HNS-skader, der hidrører fra samme hændelse eller serie af hændelser i de tilfælde, der omfattes af litra a [nr. 1]. Dette gælder også for HNS-skader opstået på en anden konventionsstats territorium. På denne vis er der skabt adgang for at alle krav kan pådømmes ved samme domstol, hvilket vil være meget praktisk, ikke mindst i de tilfælde, hvor der oprettes en begrænsningsfond efter § 217. Da litra b [nr. 2] vedrører tilfælde, hvor skade udelukkende er sket udenfor for en konventionsstats område, er der ikke lavet en tilsvarende reference til denne bestemmelse i stk. 2. Dette betyder, at § 224 i disse tilfælde kun giver danske domstole adgang til at pådømme krav om anden HNS-skade end forureningsskade. Bestemmelsen giver således ikke danske domstole kompetence til at pådømme krav om forureningsskade omfattet af HNS-skadesbegrebet eller andre krav end krav som følge af HNS-skade i de situationer, som er omhandlet i litra b [nr. 2]. Opstår der i sådanne tilfælde en forureningsskade i Danmark eller på dansk søterritorium omfattet af HNS-skadesbegrebet, falder denne ikke længere under litra b [nr. 2], men under litra a [nr. 1], og dansk domstol kan gennem henvisningen til litra a [nr. 1] i stk. 2, pådømme alle krav som følge af HNS-skade. For så vidt angår andre krav end krav som følge af HNS-skade, er der intet i bestemmelsen, som afskærer danske domstole fra at tiltage sig kompetence på et andet grundlag end udkastets regler. § 224 omhandler kun danske domstoles kompetence i anledning af HNS-skade.

Det skal bemærkes, at denne bestemmelse er undergivet de begrænsninger, der følger af anvendelsesområdet, jf. § 227.

Den negative regel om, at sag i tilfælde, der ikke falder under stk. 1, ikke kan anlægges i Danmark, er placeret i stk. 3.

Stk. 4 afskærer muligheden for at rejse krav om fordeling af og udbetaling af en begrænsningsfond ved danske domstole, når en fond er oprettet i en anden konventionsstat.

[Sølovsudvalgets betænkning indeholder ingen bemærkninger til stk. 5, hvorefter sager, hvor dansk domstol er kompetent, henvises til Sø- og Handelsretten. Baggrunden er, at Sø- og Handelsretten gennem sin erfaring med de internationale søretlige regler, må anses for at besidde en vigtig ekspertise til at bedømme sager omfattet af kapitlet. Samtidig forventes reglerne kun at give anledning til et begrænset antal sager, og der er derfor fundet hensigtsmæssigt at lade sådanne sager bedømme af Sø- og Handelsretten.]

Til § 225

Stk. 1 anfører hvornår dansk domstol er kompetent til at pådømme sager mod HNS-fonden. Bestemmelsen svarer til § 204, men hvor § 204 omtaler ”Sag om erstatning efter 1992-fondskonventionen ”, refereres i dette forslag i stedet til sager ”mod HNS-fonden”, da reglerne om ansvar og fond er samlet i ét instrument.

Stk. 2 omhandler de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at identificere det skib, som HNS-stofferne hidrører fra. I disse tilfælde kan skadelidte ikke rejse et krav mod skibets ejer eller forsikringsgiver. Bestemmelsen gør det muligt for skadelidte i disse tilfælde at rejse krav mod HNS-fonden ved en dansk domstol, såfremt skaden er indtruffet i Danmark, og sag mod HNS-fonden ikke er rejst i en anden kontraherende stat, hvor der også er indtruffet HNS-skade som følge af den samme hændelse. Denne bestemmelse indarbejder HNS-konventionens artikel 39, stk. 2, som er ny i forhold til 1992-fondskonventionen.

Stk. 3 anfører, at de i stk. 1 og 2 nævnte værnetingsregler for søgsmål mod HNS-fonden er eksklusive.

[Sølovsudvalgets betænkning indeholder ingen bemærkninger til stk. 4, hvorefter sager, hvor dansk domstol er kompetent, henvises til Sø- og Handelsretten. Baggrunden er, at Sø- og Handelsretten gennem sin erfaring med de internationale søretlige regler, må anses for at besidde en vigtig ekspertise til at bedømme sager omfattet af kapitlet. Samtidig forventes reglerne kun at give anledning til et begrænset antal sager, og der er derfor fundet hensigtsmæssigt at lade sådanne sager bedømme af Sø- og Handelsretten.]

Stk. 5 indeholder en bestemmelse, der, i sager, der er anlagt mod ejeren eller dennes forsikringsgiver, giver HNS-fonden ret til at indtræde som hovedintervenient, samt parterne ret til at adcitere fonden. Den bindende virkning af en dom overfor HNS-fonden fremgår af udkastets § 226.

Endvidere kan parterne efter stk. 6 procesunderrette fonden med den retsvirkning, at dommen får bindende virkning for fonden i den forstand, at den ikke skal kunne bestride, sagens afgørelse i realiteten. Det er dog en betingelse, at fonden er blevet underrettet i så god tid, at denne effektivt har kunnet varetage sine interesser. Underretningen skal opfylde dansk rets almindelige regler om procesunderretning. Med begrebet ”sagens realitet” menes de fakta, som er blevet lagt til grund i sagen, samt de retlige vurderinger deraf, hvorimod udtrykket ikke omfatter de processuelle regler, der finder anvendelse på omstændighederne omkring selve retsafgørelsen. HNS-konventionen anvender udtrykket ”facts and findings”, jf. artikel 39, stk. 7.

Til § 226

Denne bestemmelse, der gengiver HNS-konventionens artikel 40, indeholder regler om udenlandske dommes retskraft og eksigibilitet, dvs. i hvilket omfang fremmede domme afsagt mod ejeren og den registrerede ejers forsikringsgiver kan fuldbyrdes her i landet. Bestemmelsen svarer med de fornødne tilpasninger til § 205 i kapitel 10. Hovedprincippet er, at domme, der er afsagt af en ifølge konventionen kompetent domstol, skal anerkendes af andre konventionsstater og skal kunne fuldbyrdes der, når de kan fuldbyrdes i den stat, hvor de er afsagt. Den stat, hvor dommen ønskes fuldbyrdet, kan stille formelle krav til fuldbyrdelsesproceduren, men kan ikke tage sagens realiteter op på ny. Eksekutionskraften gælder dog naturligvis med det forbehold, der følger af, at alle krav skal have forholdsmæssig dækning, hvor ansvarsbegrænsningsreglerne medfører, at der ikke kan gives fuld dækning. Har ejeren således oprettet en begrænsningsfond, kan erstatningskravet alene fuldbyrdes i fonden, og fordringshaveren må tåle en forholdsmæssig reduktion af sit krav, såfremt de samlede krav overstiger begrænsningsbeløbet.

Det er endvidere efter konventionen en betingelse for fuldbyrdelse i andre konventionsstater, at dommen ikke er opnået ved svig, og at sagsøgte har fået et rimeligt varsel. I stedet for at gengive disse to undtagelser, har udvalget fundet, at disse principper vil gælde, hvad enten de anføres eller ej, jf. retsplejelovens § 479, og man er blevet enige om ikke at anføre noget herom i lovteksten. Selve fuldbyrdelsen må ske efter retsplejelovens almindelige regler.

Henvisningen i stk. 2 til HNS-konventionens artikel 39, stk. 1, 2 og 4, bygger på konventionens artikel 40, stk. 3. I denne artikel refereres der imidlertid til artikel 39, stk. 1 og 3. Årsagen til, at der i lovforslaget ikke som i konventionen refereres til artikel 39, stk. 1 og 3 er, at konventionens reference til artikel 39, stk. 3 ikke kan være korrekt, da stk. 3 ikke anfører et værneting, men alene foreskriver at kontraherende stater skal sørge for, at deres domstole er udstyret med den fornødne kompetence i medfør af artikel 39, stk. 1. Referencen til artikel 39, stk. 1 må dog være korrekt, idet den medfører, at domme afsagt af kompetente domstole efter artikel 38 skal anerkendes. Artikel 39, stk. 2, findes ikke tilsvarende i 1992-fondskonventionen, men det må kunne lægges til grund, at domme afsagt af en domstol, der har kompetence i medfør af artikel 39, stk. 2, skal kunne anerkendes og fuldbyrdes i andre kontraherende stater. At der således ikke er en reference til artikel 39, stk. 2, må være en utilsigtet fejl i konventionsteksten. Selvom det er overvejende sandsynligt, at referencen er en fejl, kan Danmark ikke ensidigt ændre konventionens bestemmelser. Det må dog anses for ikke at stride mod konventionen, at man i Danmark efter de danske regler anerkender og tillader fuldbyrdelse af domme, der er afsagt af en domstol i en anden konventionsstat, der er kompetent i medfør af artikel 39, stk. 2. Referencen til artikel 39, stk. 3, giver som ovenfor nævnt ikke mening, og undladelsen af at referere til denne bestemmelse kan derfor ikke antages at være i strid med konventionen. Årsagen til den fejlagtige konventionstekst kan måske forklares ved, at bestemmelsen i artikel 40, stk. 3, svarer til 1992-fondskonventionens artikel 8, der henviser til denne konventions relevante værnetingsbestemmelser i artikel 7, stk. 1 og 3. Man har i udarbejdelsen af HNS-konventionens artikel 40 ladet sig kraftigt inspirere af 1992-fondskonventionens artikel 8 og har sandsynligvis kopieret denne artikel, men ved en fejl ikke fået tilpasset referencen i lyset af, at HNS-konventionen i artikel 39 indeholder et nyt stykke (stk. 2), som ikke findes i 1992-fondskonventionens artikel 7. Artikel 39, stk. 4 er ikke en værnetingsbestemmelse, men anfører, at værneting i medfør af artikel 39, stk. 1 og 2, er eksklusivt. En tilsvarende reference kendes fra 1992-fondskonventionen, hvor eksklusivitetsbestemmelsen findes i artikel 7, stk. 3, og det er fundet hensigtsmæssigt at tage referencen med her.

Til § 227

Denne bestemmelse giver regler om anvendelsesområdet og gengiver HNS-konventionens artikel 3.

Ifølge bestemmelsen finder kapitlets regler anvendelse på HNS-skade, såfremt skaden er opstået her i riget eller i en anden stat, som har tilsluttet sig HNS-konventionen. Det samme gør sig gældende, for forureningsskade opstået i den danske eksklusive økonomiske zone eller en anden konventionsstats eksklusive økonomiske zone. Reglerne finder også anvendelse på andre skader end forureningsskader, der har fundet sted uden for en konventionsstats territorium, hvis skaden hidrører fra et skib registreret i en konventionsstat.

De nævnte bestemmelser finder endvidere anvendelse på udgifter, som forårsages af foranstaltninger, der træffes med henblik på at afværge eller begrænse sådan skade i Danmark eller en anden konventionsstat uden hensyn til, hvor de nævnte foranstaltninger er truffet. Dette vil således omfatte foranstaltninger truffet på det åbne hav eller på en anden konventionsstats område eller eksklusive økonomiske zone, og der er ikke noget krav om, at der skal være forvoldt skade på en konventionsstats område.

Reglerne i § 227 skal forstås således, at de ikke blot fastsætter reglernes anvendelsesområde, men også gælder som lovvalgsregler. Når sag om ansvar for HNS-skade rejses ved dansk domstol, skal disse regler anvendes, uanset om skaden er opstået i Danmark eller udlandet, og uanset hvad dansk international privatret i øvrigt ville føre til. Kun hvis det er en følge af lovudkastets § 227, at ansvarsreglerne ikke finder anvendelse, eksempelvis hvor skaden er indtruffet i en stat, som ikke har tiltrådt HNS-konventionen, men sagen alligevel rejses i Danmark, kan der blive tale om på grundlag af almindelige internationale privatretlige regler at undersøge, om der efter det ifølge disse regler anvendelige retssystem kan blive tale om ansvar. Hvis således sagen vedrører skade i en fremmed stat, som ikke er tilsluttet konventionen, finder konventionen ikke anvendelse på skader indtruffet dér, og det kan da tænkes, at denne stats regler om ansvar finder anvendelse.

Til § 228

HNS-konventionens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at konventionens regler ikke finder anvendelse for krigsskibe eller andre statsskibe, som udelukkende anvendes i statsligt ikke-kommercielt øjemed. I artikel 4, stk. 5, overlades det udtrykkeligt til de enkelte stater at lade konventionens bestemmelser finde anvendelse for egne statsskibe.

Spørgsmålet om, hvilke ansvarsregler der skal gælde for udenlandske statsskibe mv., kan ikke anses for reguleret af konventionen og er derfor overladt til de kontraherende staters nationale lovgivning. Sådanne regler dog ikke være i strid med de folkeretslige forpligtelser, som i øvrigt påhviler Danmark.

I denne sammenhæng kan specielt henvises til konventionen om immunitet for statsskibe fra 1926, der er tiltrådt af Danmark og gennemført ved lov nr. 198 af 16. maj 1950 om fremmede statsskibe m.v. Uanset en forskel i definitionerne på statsskibe i HNS-konventionens artikel 4, stk. 4 og 1926-konventionens artikel 3 må det være de samme skibe, der er tale om i de to konventioner. Efter 1926-konventionen kan krigsskibe og de nævnte andre statsskibe ikke gøres til genstand for udlæg, udpantning, arrest eller anden retslig tilbageholdelse. Sager vedrørende sådanne skibe kan alene rejses ved en kompetent domstol i den stat, som ejer eller benytter skibet.

Som anført foran er formålet med de foreslåede bestemmelser at sikre de skadelidte erstatning for HNS-skader. Dette formål tilsiger, at disse regler også bør gælde for krigsskibe mv., dersom HNS-skader fra sådanne skibe medfører skader her i landet, eller der træffes foranstaltninger for at afværge eller begrænse sådanne skader.

Herefter vil bestemmelserne i hvert fald finde anvendelse på HNS-skader forårsaget af danske krigsskibe her i landet. Hvad angår udenlandske krigsskibe, er det nok tvivlsomt, om der her i landet vil kunne anlægges sag mod sådanne skibe, jf. § 2 i den ovennævnte lov om fremmede statsskibe. I sådanne tilfælde må erstatningsspørgsmålet finde sin løsning gennem forhandlinger med den pågældende fremmede stat. Det vil i så fald være en fordel for eventuelle danske skadelidende at kunne henvise til, at selv udenlandske statsskibe er underkastet lovens regler om objektivt ansvar for HNS-skader i Danmark. Det er i øvrigt et almindeligt internationalt privatretligt princip, at ”lex loci delicti”, dvs. loven, i det land, hvor skaden er sket, skal anvendes ved afgørelsen af et erstatningsspørgsmål.

Hvad dernæst angår spørgsmålet om, hvorvidt udkastets regler om ansvarsbegrænsning skal gælde for krigsskibe og andre statsskibe, kan henvises til, at sølovens regler om begrænsning af rederes ansvar, der bygger på Globalbegrænsningskonventionen af 1976 som ændret ved protokollen af 1996, ikke indeholder bestemmelser, der undtager disse skibe.

Efter udvalgets opfattelse vil det være rimeligt at lade krigsskibe og andre statsskibe have en tilsvarende ansvarsbegrænsning som for handelsskibe, og man foreslår derfor, at lade konventionens regler om ansvarsbegrænsning finde anvendelse på krigsskibe mv.

I medfør af udkastets § 227, litra d, [§ 227, nr. 4] finder reglerne også anvendelse på anden HNS-skade end skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, litra c) [§ 211, stk. 2, nr. 3], såfremt HNS-skaden alene er opstået uden for en stats territorium, herunder søterritoriet, eller foranstaltninger er truffet med henblik på at afværge eller begrænse forureningsskade på sådant område uden hensyn til, hvor de nævnte foranstaltninger er truffet. Betingelserne for denne anvendelse overfor civile fartøjer er, at skibet er registreret i Danmark, at ejeren har sin sædvanlige bopæl eller hovedforretningssæde i Danmark, eller at begrænsningsfond i medfør af § 217 er oprettet i Danmark. Der er bortset fra det sidste krav tale om egentlige tilknytningskrav til Danmark. For at sidestille behandlingen af danske statsskibe og andre danske skibe mest muligt i denne forbindelse foreslås det, at disse HNS-skader også behandles efter reglerne i dette kapitel, når de hidrører fra statsskibe.

Hvad endelig forsikringspligten angår, har man fundet det naturligt at anvende princippet i lovudkastets § 219, stk. 3 på statsskibe. Det er unødvendigt at kræve forsikring af danske krigsskibe mv., og det vil være i strid med de internationale regler om disse skibes immunitet at forlange det af udenlandske krigsskibe mv.

Sølovsudvalget har overvejet spørgsmålet om, hvorvidt det ville være berettiget at medtage en forhøjet minimumsansvarsgrænse for statsskibe i lighed med bestemmelsen i § 181 om globalbegrænsning. Spørgsmålet, om en tilsvarende regel er hensigtsmæssig her, afhænger af, om denne særlige regel, der skyldes, at tonnagemålingsreglerne for visse typer af orlogsfartøjer ikke afspejler fartøjets skadespotentiale, kan begrundes i forhold til HNS-skader. § 181 blev medtaget pga. de af en ubåd påførte skader på trawl. I det pågældende tilfælde førte tonnagemålingsreglerne til en efter omstændighederne urimelig lav ansvarsgrænse. En ubåd vil imidlertid næppe medføre store mængder HNS-stoffer som last. Skulle statsskibe medføre HNS-stoffer som last, vil det efter al sandsynlighed være på fartøjer, som er indrettede til transport, og tonnagemålingsreglerne vil da sidestille disse skibe med den civile søfart. Udvalget fandt på denne baggrund, at man ikke kunne sidestille reglen i kapitel 9 om globalbegrænsning med reglerne i udkastet, og at der ikke var skellig grund til at give statsskibe negativ særbehandling her. Man valgte derfor ikke at medtage en sådan særregel i dette udkast.

Til § 229

Med henblik på at regulere eventuelle konflikter mellem de i udkastet fastsatte bestemmelser og Danmarks konventionsmæssige forpligtelser i øvrigt fastsætter denne bestemmelse, at dette kapitel ikke finder anvendelse, såfremt dette ville stride mod Danmarks konventionsmæssige forpligtelser over for stater, som ikke har tilsluttet sig HNS-konventionen.

Sådanne konflikter vil ikke kunne opstå i forhold til stater, som har tilsluttet sig HNS-konventionen, idet artikel 42 fastsætter, at konventionens regler skal gælde frem for mulige ældre konventionsbestemmelser. Derimod regulerer denne konventionsbestemmelse ikke forholdet til stater, som ikke har tilsluttet sig HNS-konventionen.

Sådanne konflikter vil kunne opstå i relation til Kollisionskonventionen fra 1910, der er tiltrådt af Danmark og indarbejdet i søloven i kapitel 8.

Kollisionskonventionen af 1910 er i dag tiltrådt af ca. 80 stater, herunder de fleste europæiske stater. Af ikke-europæiske stater med en vis tanktonnage er konventionen tiltrådt af Argentina, Brasilien og Japan, mens hverken Liberia, Panama eller USA har tiltrådt konventionen. Denne konvention indeholder regler om ansvar for skade, som påføres skib eller gods ved skibssammenstød. Ejeren er efter konventionen alene ansvarlig for skade på det andet skib eller dets ladning, såfremt der fra hans skibs side har været udvist uagtsomhed. Det vil derfor være i strid med denne konvention, der som nævnt ovenfor er indarbejdet i sølovens 8. kapitel, om man pålagde ejeren af et ”1910-skib”, jfr. herved Kollisionskonventionens artikel 11 og 12, fra en stat, der ikke har tiltrådt HNS-konventionen, et objektivt ansvar for skader, der falder ind under 1910-konventionens område. En sådan situation kan tænkes, og i så fald må 1910-konventionens regler gå forud for HNS-konventionen.«

Til nr. 31

Sølovsudvalget bemærker i betænkningens afsnit VII, Til § 27 om bareboat: »Efter reglerne i kapitel 9a, 10 og 11 pålægges den registrerede ejer pligt til at tegne forsikring for ansvaret i medfør af disse kapitler. I tilfælde af bareboatbefragtning er det ikke afklaret, om det til trods for flagskiftet alligevel er den registrerede ejer, der skal udtage forsikring, eller om det påhviler bareboatbefragteren. For et skib, der er ejerregistreret i et fremmed lands register, men som er optaget i dansk bareboatregister og dermed sejler under dansk flag, pålægger bestemmelsen bareboatbefragteren at påse og indestå for, at pligten er overholdt. Bestemmelsen bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at udstede nærmere regler om pligtig forsikring og certifikater efter reglerne i søloven til skibe i dansk bareboatregister.«

Udgangspunktet i de internationale konventioner om ansvar og forsikring herfor er, at forsikringspligten påhviler den registrerede ejer. Dette følger både af Olieansvarskonventionen, HNS-konventionen og Bunkerskonventionen. Det rejser et spørgsmål om, hvorledes man skal forholde sig i de tilfælde, hvor et skib ikke er ejerregistreret i Danmark, men registreret som følge af en bareboataftale.

Hidtil har søloven ikke taget særskilt stilling til, hvorledes man skal forholde sig til pligten til at tage ansvarsforsikring i medfør af sølovens kapitel 9 om olieansvar for disse skibe, der bareboatregistreres i Danmark, enten i det almindelige Skibsregister i medfør af sølovens § 22 eller § 11, stk. 2, i Lov om Dansk Internationalt Skibsregister.

Da skibe, der bareboatregistres ind i et dansk register, anses som danske skibe og fører dansk flag, vil den registrerede ejer som udgangspunkt, uanset denne ikke er registreret i Danmark, være forpligtet til at tegne forsikring og til at sikre sig, at skibet har et certifikat herfor. Da bareboatbefragteren har overtaget en række af ejerens forpligtelser med hensyn til driften af skibet, er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at denne også indestår for, at skibet har den fornødne forsikring. Ved forsømmelser hæfter bareboatbefragteren for erstatningsansvaret.

Til nr. 32 – 34

Der er alene tale om tekniske tilpasninger af loven. Sølovsudvalget bemærker i betænkningens afsnit VII, Til Kapitel 12 om begrænsningsfonde: »Da reglerne om begrænsningsfonde i sølovens kapitel 12 også skal finde anvendelse på begrænsningsfonde oprettet i medfør af udkastets kapitel 9 a og 11, skal enkelte bestemmelser i kapitel 12 rettes til. Kapitel 9 a etablerer ikke som kapitel 11 en ny type begrænsningsfond, men henviser til de almindelige regler om globalbegrænsning, hvorfor, der ikke er behov for en særlig henvisning i § 231.«

Til nr. 35 – 36

Der er tale om en teknisk tilpasning, der skyldes, at det nye kapitel 9 a erstatter de hidtidige bestemmelser. Se bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 37

Ændringen er en følge af, at bestemmelserne om SDR og tonnage samles i § 152 under overskriften almindelige bestemmelser. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 38 – 39

Der er tale om tekniske tilpasninger af § 502. Sølovsudvalget bemærker i betænkningens afsnit VII, Til Kapitel 19 om forældelse: »Forældelsesreglerne i søloven er samlet i 19. kapitel. Dette gælder også for forældelsesreglerne efter 1992-ansvarskonventionen, der findes i § 502, stk. 1. Da forældelsesreglerne i Bunkerskonventionen er identiske med reglerne i 1992-ansvarskonventionen, er der tilføjet en reference til ansvarsreglerne i §§ 183 og 190 b.

Da der er i den nye § 503 er benyttet en mere konventionsnær struktur af bestemmelsen, foreslås det, at bytte om på stk. 1, 2. pkt. om den absolutte 6-årsfrist og stk. 2, om den særlige fristafbrydelsesregel for sager, der involverer fondene. Dette vil give reglerne i de foreslåede §§ 502 og 503 en så ensartet udformning som muligt. Endvidere er ordene ”ved sagsanlæg” slettet.«

Til nr. 40

Der er tale om en teknisk tilpasning af § 503 af forældelsesreglerne. Sølovsudvalget bemærker i betænkningens afsnit VII, Til Kapitel 19 om forældelse: »HNS-konventionens artikel 37 om begrænsning af søgsmålsadgang ligner meget den tilsvarende bestemmelse i 1992-ansvars- og fondskonventionerne. HNS-konventionen anvender ikke tidspunktet for skaden opståen, men tidspunktet hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden. § 503 er derfor udformet i overensstemmelse hermed. Der er i øvrigt anvendt en mere konventionsnær strukturering end i den gældende § 502. 10-års fristen foreslås placeret i stk. 2, da dette synes mere i overensstemmelse med HNS-konventionens artikel 37.«

Til nr. 41

En ophævelse af kapitel 20 er en konsekvensrettelse som følge af den nye § 152. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 42

Som nævnt i de almindelige bemærkninger fremsættes lovforslaget på baggrund af Sølovsudvalgets betænkning nr. 1451/2004. Sølovsudvalget fandt under behandlingen, at spørgsmålet om straf faldt uden for udvalgets mandat. En skærpelse af strafansvar for manglende overholdelse af oplysningspligten for modtagere af bidragspligtig olielast i Danmark blev introduceret i søloven med lov nr. 1172 af 19. december 2003 om Den Supplerende Fond for Olieskadeerstatning. I den forbindelse fandt man, at det burde specificeres, at ansvaret for juridiske personer påhviler direktionen eller dem, der kan sidestilles hermed, samt at indføre hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren i tilfælde af misligholdelse skønsmæssigt kan fastsætte og indberette de formodede importmængder. Det foreslås i nærværende forslag, at disse nye strafbestemmelser også skal gælde for modtagere af bidragspligtige HNS-stoffer. Baggrunden herfor er at sikre, at importører af HNS-stoffer også opfylder deres oplysningsforpligtelse. HNS-konventionen er på dette område noget mere kompliceret end olieansvarskonventionerne, idet der er tale om en lang række forskellige stoffer. Der henvises til den nye bestemmelse i § 223 i det nye kapitel 11 samt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Lovforslaget skal som nævnt i de almindelige bemærkninger gøre det muligt for Danmark at ratificere Bunkerskonventionen og HNS-konventionen. Ingen af disse konventioner er imidlertid trådt i kraft internationalt. Det er hensigten, at en vedtagelse af loven skal danne grundlag for en dansk ratifikation. Hermed kan Danmark medvirke til, at konventionerne træder i kraft internationalt.

Bunkerskonventionen træder i kraft, når 18 lande med en samlet tonnage på mindst 1 mio. bruttoton har tiltrådt den. Pr. 1. december 2004 var konventionen tiltrådt af Jamaica, Samoa, Slovenien, Spanien og Tonga. Danmark undertegnede konventionen med forbehold for ratifikation den 27. september 2002. EU-landenes søtransportministre har i Rådets (transport) beslutning af 19. september 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at tiltræde Bunkerskonventionen, sat sig som mål, at medlemsstaterne skal tiltræde konventionen om muligt inden den 30. juni 2006.

HNS-konventionen træder i kraft, når 12 stater, hvoraf 4 stater med hver en samlet tonnage på mindst 2 mio. bruttotons, har tiltrådt den, og den samlede mængde bidragspligtigt gods modtaget det forudgående kalenderår udgør 40 mio. tons. Konventionen er tiltrådt af 6 lande. Danmark undertegnede konventionen med forbehold for ratifikation den 25. september 1997. EU-landenes søtransportministre har i Rådets (transport) beslutning af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at tiltræde HNS-konventionen sat sig som mål, at medlemsstaterne skal tiltræde konventionen om muligt inden den 30. juni 2006.

Bestemmelsen bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at sætte reglerne i kraft i Danmark. Dette gør det muligt at sætte reglerne i lovforslaget i kraft samtidig med konventionernes internationale ikrafttræden.

Da det ikke kan forudsiges, hvilken konvention, der træder i kraft først, eller om de træder i kraft samtidig, må reglerne i lovforslaget kunne sættes i kraft under hensyn til rækkefølgen af konventionernes ikrafttræden. Der kan dog være behov for at sætte reglerne om indberetning af bidragspligtig import, af HNS-stoffer efter den ny § 223 i kraft før HNS-konventionen træder i kraft. Det skyldes, at Danmark i forbindelse med ratifikationen skal give oplysninger om importeret HNS-mængde, da dette så indgår i beregningerne over, hvorvidt der blandt de ratificerende lande kan opnås den mængde HNS-import – 40 mio. tons – der skal til for at sætte konventionen i kraft internationalt. Herudover sikres det, at fonden, hvis der kort tid efter at denne er trådt i kraft, opstår et uheld, hvor fonden skal træde til med betalinger, har mulighed for at opkræve de nødvendige midler til at påbegynde udbetaling af erstatning.

Til § 3

Bestemmelsen fastslår, at ændringsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens bestemmelser ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske eller færøske forhold tilsiger.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

 

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

§ 1

 

 

 

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1172 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:

 

§§ 152-160. (ubenyttede)

 

1. Efter § 151 indsættes:

 

 

 

» § 152. Ved tonnage forstås i denne lov skibets bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med tonnagemålingsbestemmelserne i bilag 1 til den internationale skibsmålingskonvention af 1969.

Stk. 2. Ved SDR forstås i denne lov de af Den internationale Valutafond anvendte særlige trækningsrettigheder (SDR). Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter kursen på den dag, hvor der stilles sikkerhed for ansvaret, eller, hvis sikkerhed ikke stilles, på betalingsdagen. Såfremt der oprettes begrænsningsfond efter kapitlerne 9, 9 a, 10 eller 11, sker omregningen dog efter kursen på den dag, hvor begrænsningsfonden anses for oprettet efter § 234, stk. 3, medmindre der inden fondsoprettelsen er stillet sikkerhed for ansvaret.«

 

§ 173. Retten til ansvarsbegrænsning omfatter ikke

 

 

2. § 173, nr. 2 , affattes således:

 

1) krav på bjærgeløn, herunder krav på særligt vederlag efter § 449, vederlag i henhold til kontrakt for forholdsregler som nævnt i § 172, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6 eller groshaveribidrag,

2) krav i anledning af skade eller udgifter af den art, som er nævnt i § 191 eller § 210, og som er omfattet af henholdsvis § 206, stk. 1, eller § 225, stk. 1,

3) krav undergivet en international konvention eller national lov, som regulerer eller forbyder begrænsning af ansvaret for atomskader,

4) krav i anledning af atomskade forårsaget af et atomdrevet skib,

5) krav i anledning af skade på person eller ejendom, som påføres ansatte hos personer, der er nævnt i § 171, stk. 1, og som udfører arbejde i skibets tjeneste eller i forbindelse med bjærgning,

6) krav på renter og sagsomkostninger.

 

 

»2) krav i anledning af skade eller udgifter af den art, som er nævnt i § 191, og som er omfattet af § 206, stk. 1, samt krav i anledning af skade eller udgifter af den art, som er nævnt i § 211, og som er omfattet af § 227.«

 

 

 

 

§ 175. For krav som følge af, at skibets egne passagerer dør eller kommer til skade, er ansvarsgrænsen 175.000 SDR multipliceret med det antal passagerer, som skibet ifølge dets certifikat har tilladelse til at medføre.

Stk. 2. For andre krav i anledning af dødsfald eller personskade er ansvarsgrænsen 2 mio. SDR for skibe med en tonnage på 2.000 tons og derunder. For et skib med en større tonnage forhøjes ansvarsgrænsen således:

1) For hvert ton fra 2.001 til 30.000 tons med 800 SDR,

2) for hvert ton fra 30.001 til 70.000 tons med 600 SDR og

3) for hvert ton over 70.000 tons med 400 SDR.

Stk. 3. Ansvarsgrænsen for alle andre krav samt en eventuel udækket del af krav som nævnt i stk. 2 er 1 mio. SDR for skibe med en tonnage på 2.000 og derunder. For et skib med en større tonnage forhøjes ansvarsgrænsen således:

1) For hvert ton fra 2.001 til 30.000 tons med 400 SDR,

2) for hvert ton fra 30.001 til 70.000 tons med 300 SDR og

3) for hvert ton over 70.000 tons med 200 SDR.

Stk. 4. Ansvarsgrænserne i stk. 1-3 gælder summen af alle krav, som opstår ved en og samme hændelse, mod rederen, ejeren, brugeren, befragteren og disponenten samt de personer, som de svarer for.

Stk. 5. Hvis bjærgere ikke opererer fra skib eller kun opererer fra det skib, som bjærgningen gælder, beregnes ansvarsgrænserne efter en tonnage på 2.000 tons. Ansvarsgrænserne gælder summen af alle krav, som opstår ved en og samme hændelse, mod bjærgerne og de personer, de svarer for.

Stk. 6. Med skibets tonnage menes bruttotonnagen beregnet efter reglerne om måling af tonnage i annex I til den internationale konvention om måling af skibe fra 1969. Ved SDR forstås den i § 505 omhandlede regneenhed.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan ændre ansvarsgrænserne i stk. 1-3 i overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til artikel 8 i 1996-protokollen. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte særlige ansvarsgrænser for skibe under 300 tons.

 

 

3. § 175, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

 

§ 182. §§ 171-181 finder anvendelse i alle tilfælde, hvor begrænsning af ansvaret påberåbes ved dansk domstol, jf. § 170, stk. 1. For så vidt angår krav som nævnt i § 173, nr. 5, skal spørgsmålet om, hvorvidt ansvaret er begrænset og i bekræftende fald til hvilket beløb, afgøres efter lovgivningen i det land, hvis lovgivning finder anvendelse på tjenesteaftalen, såfremt det pågældende land er en konventionsstat.

Stk. 2. §§ 171-181 er ikke til hinder for anvendelsen af ellers gældende regler om adgang til at lempe en skadevolders ansvar over for en skadelidt.

 

 

4. I § 182, stk. 1, 1. pkt. , udgår », jf. § 170, stk. 1«.

 

 

 

5. Kapitel 9 a affattes således:

 

 

 

Kapitel 9 a

Om ansvar for skade forvoldt af bunkersolie

 

 

 

§ 183. Et skibs ejer er uden hensyn til skyld ansvarlig for enhver forureningsskade. Forvoldes forureningsskade ved en række af hændelser, der har samme oprindelse, påhviler ansvaret den, som på tidspunktet for den første af disse hændelser var ejer af skibet.

Stk. 2. Ved forureningsskade forstås i dette kapitel tab eller skade uden for skibet, som skyldes forurening forårsaget af bunkersolie, der udtømmes eller udflyder fra skibet, dog således at erstatning for forringelse af miljøet, ud over tabt fortjeneste ved en sådan forringelse, begrænses til udgifterne ved rimelige forholdsregler for genopretning, der allerede er taget, eller som skal tages. Ved forureningsskade forstås endvidere udgifter, skade eller tab, som følger af rimelige forholdsregler truffet for at afværge eller begrænse forureningsskade, efter at hændelser, som forårsager forureningsskade eller medfører alvorlig og umiddelbar fare for forureningsskade, er indtruffet.

Stk. 3. Ved bunkersolie forstås i dette kapitel enhver mineralsk olie med carbonhydrider, herunder smøreolie, der anvendes eller skal anvendes til skibets drift eller fremdrift, dog ikke sådan bunkersolie, som er omfattet af reglerne i kapitel 10.

Stk. 4. Ved ejer forstås i dette kapitel skibets ejer, herunder den registrerede ejer, reder, bareboat befragter, disponent eller andre, der i ejerens sted varetager skibets drift.

Stk. 5. Ved registreret ejer forstås i dette kapitel for registrerede skibe den, der er registreret som ejer, eller hvis skibet ikke er registeret, den som er ejer af skibet. Ejes et skib af en stat, men benyttes det af et selskab, der i denne stat er registreret som skibets bruger, anses selskabet som skibets ejer.

Stk. 6. Hvor mere end én person er ansvarlig efter reglerne i denne bestemmelse, er disse personer solidarisk ansvarlige.

Stk. 7. Ved Bunkerskonventionen forstås den internationale konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkersolie 2001.

 

 

 

§ 184. Ejeren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende godtgør, at skaden

1) er en følge af krigshandlinger, krigslignende handlinger, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter,

2) i det hele skyldes en handling foretaget af tredjemand med forsæt til at volde skade eller

3) i det hele skyldes fejl eller forsømmelse af en offentlig myndighed med hensyn til at vedligeholde fyr eller andre hjælpemidler for navigeringen.

Stk. 2. Ejerens ansvar kan nedsættes eller helt bortfalde, såfremt denne godtgør, at skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.

 

 

§ 185. Krav mod ejeren om erstatning for forureningsskade kan alene rejses efter reglerne i dette kapitel. Dette kapitel berører ikke retten til ansvarsbegrænsning efter kapitel 9.

Stk. 2. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke gøres gældende mod

1) besætningsmedlemmer, ejerens agenter eller andre, der er ansat i ejerens tjeneste,

2) lodsen eller andre, der udfører tjenester for skibet,

3) enhver person, der udfører bjærgning med ejers, reders eller skibsførers samtykke eller efter den kompetente offentlige myndigheds instrukser,

4) enhver person, der træffer rimelige forholdsregler for at afværge eller begrænse forureningsskade, eller

5) ansatte hos eller andre for hvem, de i nr. 2 - 4 nævnte personer, svarer,

medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget.

Stk. 3. Regresansvar for forureningsskade kan ikke gøres gældende mod personer, som er nævnt i stk. 2, nr. 1 - 5, medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget. Om regres i øvrigt gælder de almindelige retsregler.

 

 

§ 186. Den registrerede ejer af et dansk skib, hvis tonnage overstiger 1.000 BT, skal have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af ansvar som nævnt i § 183 og inden for den ansvarsgrænse, der er anført i § 175. Der skal udstedes certifikat, som bekræfter, at der foreligger en sådan forsikring eller garanti. Uden gyldigt certifikat må skibet ikke benyttes.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skibe, der ikke er hjemmehørende her i riget, og som anløber eller forlader dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, såfremt disse skibes tonnage overstiger 1.000 BT. Skibe, der er registreret i en stat, som har tilsluttet sig bunkerskonventionen, skal have det i konventionen fastsatte certifikat, som viser, at der foreligger forsikring eller anden garanti.

Stk. 3. Med de undtagelser, der følger af § 190 b, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 også anvendelse på skibe, som ejes af den danske stat eller af en anden stat, idet disse skibe i stedet for at være udstyret med den ovennævnte forsikring eller garanti kan være udstyret med et certifikat udstedt af vedkommende myndighed, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for de i § 175 anførte begrænsningsbeløb.

Stk. 4 . Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter i overensstemmelse med Bunkerskonventionen de nærmere regler om forsikring og garanti, herunder om, hvilke krav forsikringen eller garantien skal opfylde, for at den kan godkendes, samt om certifikatet, dets form, indhold, udstedelse og gyldighed. Økonomi- og erhvervsministeren kan overlade udstedelsen af certifikater til andre, herunder private.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan udstede certifikat til et skib, som er ejerregistreret i Danmark, men som er bareboatregistreret i et fremmed lands register.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af elektroniske registre i forbindelse med de i denne bestemmelse omhandlede certifikater.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for udstedelse af certifikat.

 

 

§ 187. Såfremt et skib ikke har den i § 186 påbudte forsikring eller garanti eller det påbudte certifikat, kan Søfartsstyrelsen eller andre myndigheder, som af økonomi- og erhvervsministeren er bemyndiget hertil, nægte skibet adgang til eller forbyde det at forlade dansk havn eller andet laste- og lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel samt foretage sig, hvad der skønnes nødvendigt for at forhindre forureningsskade.

 

 

§ 188. Krav om erstatning for forureningsskade kan rettes direkte mod forsikringsgiveren, herunder mod den, som har stillet garanti for den registrerede ejers erstatningsansvar. Forsikringsgiveren kan påberåbe sig bestemmelserne om ansvarsbegrænsning efter § 175, selv om ejeren ikke har ret til ansvarsbegrænsning. Forsikringsgiveren kan endvidere påberåbe sig de bestemmelser om ansvarsfritagelse, som ejeren selv kunne have gjort gældende. Derimod kan forsikringsgiveren ikke over for fordringshaveren påberåbe sig indsigelser, som forsikringsgiveren ville kunne påberåbe sig over for den registrerede ejer med undtagelse af indsigelsen om, at skaden er forårsaget forsætligt af den registrerede ejer selv.

 

 

§ 189. Sag mod skibets ejer eller forsikringsgiveren om ansvar for forureningsskade kan anlægges for dansk domstol, såfremt forureningsskade er opstået på dansk territorium eller den danske eksklusive økonomiske zone, eller forholdsregler er truffet med henblik på at afværge eller begrænse forureningsskade på sådant område uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

Stk. 2. Når dansk domstol er kompetent i henhold til stk. 1, omfatter kompetencen tillige sagsanlæg vedrørende forureningsskade, der skyldes samme hændelse eller række af hændelser, der har samme oprindelse, og som er indtruffet i en fremmed stat, der har tilsluttet sig Bunkerskonventionen, eller i dennes eksklusive økonomiske zone eller andet område fastlagt i overensstemmelse med folkeretten, eller som skyldes forholdsregler, der er taget for at afværge eller begrænse skade på en sådan stats territorium uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

Stk. 3. I øvrigt kan sag om forureningsskade efter reglerne i dette kapitel ikke anlægges her i landet.

Stk. 4. Når dansk domstol er kompetent efter stk. 1, skal sagen anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

 

 

§ 190. Retskraftig og eksigibel dom mod skibets ejer eller den registrerede ejers forsikringsgiver, som er afsagt i en stat, som har tilsluttet sig Bunkerskonventionen, har bindende virkning og kan fuldbyrdes her i riget, når dommen er afsagt af en domstol, der er kompetent i henhold til Bunkerskonventionens artikel 9.

 

 

 

§ 190 a. Bestemmelserne i §§ 183-185 og 188-190 om ansvar for forureningsskade finder anvendelse på forureningsskade, som er opstået her i riget eller i den danske eksklusive økonomiske zone, eller i en anden stat, som har tilsluttet sig Bunkerskonventionen, eller i dennes eksklusive økonomiske zone eller andet tilsvarende område fastlagt i overensstemmelse med folkeretten samt på forholdsregler, der tages med henblik på at afværge eller begrænse sådan forureningsskade uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

 

 

§ 190 b. For krigsskibe eller andre skibe, som ejes eller benyttes af en stat, og som på det tidspunkt, da olien udtømmes eller udflyder fra skibet, udelukkende anvendes i statsligt, ikke-kommercielt øjemed, finder dette kapitel ikke anvendelse. Dog finder §§ 183-185 og 175 anvendelse i tilfælde, hvor der her i riget eller i dansk eksklusiv økonomisk zone er opstået forureningsskade.

 

 

§ 190 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse, såfremt dette ville stride mod Danmarks konventionsmæssige forpligtelser over for stater, som ikke har tilsluttet sig Bunkerskonventionen.«

§ 191. Ejeren af et skib er uden hensyn til skyld ansvarlig for enhver forureningsskade.

 

6. I § 191, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.: »Forvoldes forureningsskade ved en række af hændelser, der har samme oprindelse, påhviler ansvaret den, som på tidspunktet for den første af disse hændelser var ejer af skibet.«

Stk. 2. Ved forureningsskade forstås tab eller skade uden for skibet, som skyldes forurening forårsaget af olie, der udtømmes eller udflyder fra skibet, dog således at erstatning for forringelse af miljøet, ud over tabt fortjeneste ved en sådan forringelse, begrænses til udgifterne ved rimelige forholdsregler for genopretning, der allerede er taget, eller som skal tages. Ved forureningsskade forstås endvidere udgifter, skade eller tab, som følger af rimelige forholdsregler truffet for at afværge eller begrænse forureningsskade, efter at hændelser, som forårsager forureningsskade eller medfører alvorlig og umiddelbar fare for forureningsskade, er indtruffet.

 

 

7. I § 191, stk. 2 , indsættes efter »Ved forureningsskade forstås«: »i dette kapitel«.

Stk. 3. Ved skib forstås i dette kapitel, jf. dog § 206, stk. 2, enhver flydende indretning konstrueret eller indrettet til transport af olie i bulk som last, dog således at et skib, der kan transportere olie og anden last, udelukkende anses for et skib, når det faktisk transporterer olie i bulk som last, og under enhver efterfølgende rejse, medmindre det godtgøres, at der ikke findes nogen rester om bord fra en sådan transport.

Stk. 4. Ved olie forstås i dette kapitel enhver bestandig mineralsk olie med carbonhydrider herunder råolie, brændselsolie, tung dieselolie, og smøreolie.

 

 

Stk. 5. Ved ejer forstås for registrerede skibes vedkommende den, der til skibsregisteret er anmeldt som ejer. Ejes et skib af en stat, men benyttes det af et selskab, der i denne stat er registreret som skibets bruger, anses selskabet som skibets ejer.

 

 

8. I § 191, stk. 5 , ændres »til skibsregisteret er anmeldt som ejer« til »er registreret som ejer, eller hvis skibet ikke er registret, den som er ejer af skibet«.

Stk. 6. Forvoldes forureningsskade ved en række af hændelser, der har samme oprindelse, påhviler ansvaret den, som på tidspunktet for den første af disse hændelser var ejer af skibet.

 

 

Stk. 7. Ved 1992-ansvarskonventionen forstås den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening 1992.

 

 

9. § 191, stk. 6 , ophæves.

Stk. 7 - 9 bliver herefter stk. 6 - 8.

Stk. 8. Ved 1992-fondskonventionen forstås den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening 1992. Ved 1992-fonden forstås Den Internationale Erstatningsfond (1992) oprettet i medfør af 1992-fondskonventionen.

 

 

 

Stk. 9. Ved 2003-fondsprotokollen forstås protokollen af 2003 til 1992-fondskonventionen om oprettelse af en supplerende international fond for erstatning af skader ved olieforurening. Ved den supplerende fond forstås Den Supplerende Internationale Erstatningsfond (2003) oprettet i medfør af 2003-fondsprotokollen.

 

 

 

 

 

§ 192. Ejeren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende godtgør, at skaden er en følge af

a) krigshandlinger, krigslignende handlinger, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter,

b) i det hele skyldes en handling foretaget af tredjemand med forsæt til at volde skade eller

c) i det hele skyldes fejl eller forsømmelse af nogen offentlig myndighed med hensyn til at vedligeholde fyr eller andre hjælpemidler for navigeringen.

 

 

10. § 192, stk. 1, affattes således:

» § 192. Ejeren er ikke ansvarlig, såfremt vedkommende godtgør, at skaden

1) er en følge af krigshandlinger, krigslignende handlinger, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter,

2) i det hele skyldes en handling foretaget af tredjemand med forsæt til at volde skade eller

3) i det hele skyldes fejl eller forsømmelse af en offentlig myndighed med hensyn til at vedligeholde fyr eller andre hjælpemidler for navigeringen.«

 

 

 

§ 193. Krav mod ejeren om erstatning for forureningsskade kan alene rejses efter reglerne i dette kapitel.

 

 

11. § 193, stk. 2 og 3, affattes således:

Stk. 2. Ansvar for forureningsskade kan ikke gøres gældende mod

a) besætningsmedlemmer, ejerens agenter eller personer, der er ansat i ejerens tjeneste,

b) lodsen eller andre personer, der udfører tjenester for skibet,

c) skibets reder eller disponent, hvor denne ikke er ejer af skibet, enhver befragter, aflaster, afsender, ejer eller modtager af lasten,

d) enhver person, der udfører bjærgning med ejers, reders eller skibsførers samtykke eller efter den kompetente offentlige myndigheds instrukser,

e) enhver person, der træffer rimelige forholdsregler for at afværge eller begrænse forureningsskade,

f) ansatte eller agenter for de i litra b, c, d eller e nævnte personer, medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget.

 

 

 

» Stk. 2. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke gores glædende mod

1) besætningsmedlemmer, ejerens agenter eller personer, der er ansat i ejerens tjeneste,

2) lodsen eller andre personer, der udfører tjenester for skibet,

3) skibets reder eller disponent, hvor denne ikke er ejer af skibet, enhver befragter, aflaster, afsender, ejer eller modtager af lasten,

4) enhver person, der udfører bjærgning med ejers, reders eller skibsførers samtykke eller efter den kompetente offentlige myndigheds instrukser,

5) enhver person, der træffer rimelige forholdsregler for at afværge eller begrænse forureningsskade, eller

6) ansatte eller andre for hvem de i nr. 2 - 5 nævnte personer svarer, medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt.

Stk. 3. Regresansvar for forureningsskade kan ikke gøres gældende mod nogen, som er nævnt i stk. 2, litra a, b, d, e eller f, medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget. Om regres i øvrigt gælder almindelige retsregler.

 

 

Stk. 3. Regresansvar for forureningsskade kan ikke gøres gældende mod nogen, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, 2, 4, 5 eller 6, medmindre vedkommende har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget. Om regres i øvrigt gælder almindelige retsregler.«

 

§ 194. Ejeren har ret til at begrænse sit ansvar efter § 191 til 3 mio. SDR for et skib, hvis drægtighed ikke overstiger 5.000 tonnageenheder. For et skib med større tonnage forhøjes dette beløb med yderligere 420 SDR for hver ekstra tonnageenhed. Det samlede erstatningsbeløb kan dog ikke i noget tilfælde overstige 59,7 mio. SDR. For renter og sagsomkostninger hæfter ejeren uden begrænsning.

 

12. I § 194, stk. 1 , 1. pkt. , ændres »drægtighed« til: »tonnage«, og i 3. pkt. indsættes efter SDR : », jf. dog stk. 3«.

Stk. 2. Den nævnte ansvarsgrænse gælder for alt ansvar, som er opstået ved en og samme hændelse eller ved en række hændelser, der har samme oprindelse.

 

 

Stk. 3. Ansvaret kan dog ikke begrænses, hvis det grunder sig på, at ejeren selv har forvoldt forureningsskaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget.

 

 

Stk. 4. Ved SDR forstås den i § 505 omhandlede regneenhed. Ved drægtighed forstås skibets bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med tonnagemålingsbestemmelserne i bilag 1 til den internationale skibsmålingskonvention af 1969.

 

13. § 194, stk. 4 , ophæves.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan ændre ansvarsgrænsen i stk. 1 i overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til artikel 15 i 1992-ansvarskonventionen, jf. kapitel 10.

 

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 195. Såfremt ejeren ønsker at begrænse sit ansvar i overensstemmelse med § 194, må denne oprette en begrænsningsfond, i Danmark ved Sø- og Handelsretten i København og ellers ved en domstol eller anden kompetent myndighed, hvor sag er anlagt eller kan anlægges.

Stk. 2. Fonden fordeles forholdsmæssigt mellem alle fordringer opstået ved en og samme begivenhed eller række af begivenheder, der har samme oprindelse. § 176, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende.

Stk. 3. Krav, som vedrører rimelige udgifter til forholdsregler eller opofrelser, som ejeren frivilligt har foretaget med henblik på at afværge eller begrænse forureningsskade, er ligestillet med andre krav ved fordelingen af fonden.

Stk. 4. De nærmere regler om fondens oprettelse og fordeling m.v. følger af kapitel 12.

Stk. 5. Har ejeren i overensstemmelse med 1992-ansvarskonventionen oprettet begrænsningsfond i en fremmed stat, som har tilsluttet sig konventionen, har det samme virkning for vedkommendes ret til ansvarsbegrænsning som oprettelse af en fond ved Sø- og Handelsretten i København.

 

14. I § 195, stk. 1 , ophæves », i Danmark ved Sø- og Handelsretten i København og ellers«, og som 2. pkt. indsættes: »I Danmark skal dette ske ved Sø- og Handelsretten i København.«

§ 196. Har ejeren ret til at begrænse sit ansvar efter § 194, og har denne oprettet en fond i overensstemmelse med § 195, kan der ikke gøres arrest eller udlæg i eller udøves andre rettigheder over for skib eller anden ejendom, som tilhører ejeren, for krav, som kan gøres gældende mod fonden. Er der foretaget arrest i skib eller anden ejendom, som tilhører ejeren, for sådanne krav, eller har ejeren stillet sikkerhed for at undgå arrest, skal i sådanne tilfælde arresten ophæves eller sikkerheden frigives.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når ejeren i overensstemmelse med 1992-ansvarskonventionen har oprettet en begrænsningsfond i en fremmed stat, som har tilsluttet sig denne konvention, forudsat at fordringshaveren har adgang til den domstol eller anden myndighed, der administrerer fonden, og denne faktisk er tilgængelig for vedkommende.

 

15. I § 196, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »arrest«: » for sådanne krav«, og efter »ejeren« udgår », for sådanne krav«.

§ 197. Ejeren af et dansk skib, som medfører over 2.000 t olie i bulk som last, skal have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af ansvar som nævnt i § 191 og inden for den ansvarsgrænse, der er anført i § 194. Der skal udstedes certifikat, som bekræfter, at der foreligger en sådan forsikring eller garanti. Uden gyldigt certifikat må skibet ikke benyttes.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skibe, der ikke er hjemmehørende her i riget, og som anløber eller forlader dansk havn eller anden laste- eller losseplads i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, såfremt sådanne skibe medfører over 2.000 t olie i bulk som last. Skibe, der er registreret i en stat, som har tilsluttet sig 1992-ansvarskonventionen, skal have det i konventionen fastsatte certifikat, som viser, at der foreligger forsikring eller anden garanti.

Stk. 3. Med de undtagelser, der følger af § 207, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 også anvendelse på skibe, som ejes af den danske stat eller af en anden stat, idet dog disse skibe i stedet for at være udstyret med den ovennævnte forsikring eller garanti kan være udstyret med et certifikat udstedt af vedkommende myndighed, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for de i § 194 anførte begrænsningsbeløb.

 

16. I § 197, stk. 2, ændres »losseplads« til: »lossested«.

§ 198. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter i overensstemmelse med 1992-ansvarskonventionen de nærmere regler om forsikring og garanti, herunder om, hvilke krav forsikringen eller garantien skal opfylde, for at den kan godkendes, samt om certifikatet, dets form, indhold, udstedelse og gyldighed.

 

17. I § 198 indsættes som 2. pkt. : »Økonomi- og erhvervsministeren kan overlade udstedelsen af certifikater til andre, herunder private.«

 

 

18. I § 198 indsættes som stk. 2 og 3 :

 

 

» Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan udstede certifikat til et skib, som er ejerregistreret i Danmark, men som er bareboatregistreret i et fremmed lands register.

 

 

 

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af elektroniske registre i forbindelse med de i denne bestemmelse omhandlede certifikater.«

 

 

 

§ 199. Såfremt et skib ikke er udstyret med den i § 197, jf. § 198, påbudte forsikring eller garanti eller med det påbudte certifikat, kan skibstilsynet eller andre myndigheder, som af økonomi- og erhvervsministeren er bemyndiget hertil, nægte skibet adgang til eller forbyde det at forlade dansk havn eller anden laste- og losseplads i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel eller påbyde, at det bliver losset eller forhalet.

 

19. I § 199 ændres »er udstyret med« til: »har«, og »skibstilsynet« ændres til: »Søfartsstyrelsen«, og »losseplads« ændres til »lossested«.

§ 200. Krav om erstatning for forureningsskade kan rettes direkte mod forsikringsgiveren, herunder mod den, som har stillet garanti for ejerens erstatningsansvar. Forsikringsgiveren kan påberåbe sig bestemmelserne om ansvarsbegrænsning efter § 194, selv om ejeren ikke har ret til ansvarsbegrænsning. Forsikringsgiveren kan endvidere påberåbe sig de bestemmelser om ansvarsfritagelse, som ejeren selv kunne have gjort gældende. Derimod kan forsikringsgiveren ikke over for fordringshaver påberåbe sig indsigelser, som vedkommende ville kunne påberåbe sig over for ejeren med undtagelse af indsigelsen om, at skaden er forårsaget forsætligt af ejeren selv. Forsikringsgiveren har ret til at adcitere ejeren.

Stk. 2. Forsikringsgiveren kan oprette en begrænsningsfond i medfør af § 195 med samme virkning, som hvis den var oprettet af ejeren selv. En sådan fond kan oprettes, uanset at ejeren ikke har ret til ansvarsbegrænsning, men oprettelsen begrænser i sådanne tilfælde ikke fordringshaverens krav mod ejeren.

 

 

20. § 200, stk. 1 , 5. pkt. , ophæves.

§ 201. Reglerne i 1992-fondskonventionen gælder her i riget og bekendtgøres ved økonomi- og erhvervsministerens foranstaltning i dens engelske og franske originaltekst og i dansk oversættelse.

 

21. I § 201, stk. 1 , udgår: »og bekendtgøres ved økonomi- og erhvervsministerens foranstaltning i dens engelske og franske originaltekst og i dansk oversættelse«.

§ 202. Den, som i danske havne eller olieterminaler i alt pr. år modtager mere end 150.000 t råolie, tung brændselsolie eller tunge destillater som bestemt i 1992-fondskonventionens artikel 1, stk. 3, skal betale bidrag til 1992-fonden og til den supplerende fond samt stille sikkerhed for disse bidrag efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Afgørelse af, om det modtagne kvantum overstiger 150.000 t olie, træffes i overensstemmelse med 1992-fondskonventionens artikel 10, stk. 2. Den nævnte olie omfatter olie, som ad søvejen transporteres til eller inden for Danmark.

Stk. 2. Bidragspligten til 1992-fonden omfatter tillige olie, som kommer til Danmark på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 1992-fondskonventionen, og derfra er blevet videretransporteret til Danmark uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har tilsluttet sig konventionen.

Stk. 3. Bidragspligten til den supplerende fond omfatter tillige olie, som kommer til Danmark på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 2003-fondsprotokollen, og derfra er blevet videretransporteret til Danmark uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har tilsluttet sig protokollen.

 

22. I § 202, stk. 1, 1. pkt., udgår »samt stille sikkerhed for disse bidrag efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren«.

Stk. 4. Den, som modtager olie her i landet, er pligtig at give oplysninger om det modtagne kvantum i overensstemmelse med forskrifter, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Såfremt virksomheden drives i selskabsform, påhviler det medlemmerne af direktionen eller dem, der må sidestilles hermed, at påse, at oplysningspligten overholdes. Ved manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten kan økonomi- og erhvervsministeren skønsmæssigt fastsætte og indberette de formodede importerede mængder.

 

23. I § 202, stk. 4 , 1. pkt. udgår »i overensstemmelse med forskrifter, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren«, og efter 1. pkt. indsættes: »Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt.«

 

 

Stk. 5. Med de begrænsninger, der følger af lovmæssige forpligtelser, skal enhver iagttage tavshed om, hvad vedkommende får kundskab om i medfør af nærværende bestemmelse, for så vidt angår oplysninger om tekniske indretninger og fremgangsmåder samt vedrørende drifts- eller forretningsforhold, som det af konkurrencemæssige grunde ville være af betydning at hemmeligholde af hensyn til den, oplysningerne vedrører.

 

24. § 202, stk. 5, ophæves.

§ 203. Sag mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver om ansvar for forureningsskade kan kun anlægges for dansk domstol, såfremt forureningsskade er opstået på dansk territorium eller eksklusive økonomiske zoner, eller forholdsregler er truffet med henblik på at afværge eller begrænse forureningsskade på sådant område uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

Stk. 2. Når dansk domstol er kompetent i henhold til stk. 1, omfatter kompetencen tillige sagsanlæg vedrørende forureningsskade, der skyldes samme hændelse eller række af hændelser, der har samme oprindelse, og som er indtruffet i en fremmed stat, der har tilsluttet sig 1992-ansvarskonventionen, eller i dennes eksklusive økonomiske zone eller andet område fastlagt i overensstemmelse med folkeretten, eller som skyldes forholdsregler, der er taget for at afværge eller begrænse skade på en sådan stats territorium uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

 

25. I § 203, stk. 1 , ændres »dennes forsikringsgiver« til: »forsikringsgiveren«, »kun« udgår, og »eksklusive økonomiske zoner« ændres til: »den danske eksklusive økonomiske zone«.

 

 

26. I § 203 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

 

 

» Stk. 3. I øvrigt kan sag om forureningsskade efter reglerne i dette kapitel ikke anlægges her i landet.«

Stk. 3. Krav om fordeling af og udbetaling af en begrænsningsfond nævnt i § 195 kan ikke rejses ved danske domstole, når fonden er oprettet i en anden stat, der har tilsluttet sig 1992-ansvarskonventionen.

Stk. 4. Når dansk domstol er kompetent efter denne paragraf, skal sagen anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

 

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

 

27. § 204 affattes således:

§ 204. Sag om erstatning efter 1992-fondskonventionen kan kun anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde og kun, dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 1992-fondskonventionen.

Stk. 2. Når en sag om erstatning er anlagt mod 1992-fonden for en domstol i en stat, som er tilsluttet 1992-fondskonventionen, men ikke 2003-fondsprotokollen, kan sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen vedrørende samme hændelse, uanset stk. 1, anlægges her i landet i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde.

Stk. 3. Sag mod 1992-fonden og den supplerende fond skal her i landet anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

Stk. 4. Såvel 1992-fonden som den supplerende fond kan indtræde som hovedintervenient i enhver sag mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver om erstatning efter dette kapitel. Dommen får bindende virkning for den pågældende fond, når den er retskraftig og eksigibel.

Stk. 5. Når sag om erstatning efter dette kapitel er anlagt her i landet mod ejeren eller dennes forsikringsgiver, kan hver af sagens parter adcitere 1992-fonden respektive den supplerende fond. Har adcitation fundet sted i så god tid, at den pågældende fond effektivt har kunnet varetage sine interesser, får dommen bindende virkning for den pågældende fond, når den er retskraftig og eksigibel.

 

» § 204. Sag om erstatning efter 1992-fondskonventionen kan anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde dog kun, dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 1992-fondskonventionen. Sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen kan anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde dog kun dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 2003-fondsprotokollen.

Stk. 2. Når en sag om erstatning er anlagt mod 1992-fonden ved en domstol i en stat, som er tilsluttet 1992-fondskonventionen, men ikke 2003-fondsprotokollen, kan sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen vedrørende samme hændelse, uanset stk. 1, anlægges her i landet i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde.

Stk. 3. I øvrigt kan sag om forureningsskade efter reglerne i dette kapitel ikke anlægges her i landet.

Stk. 4. Sag mod 1992-fonden og den supplerende fond skal her i landet anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

Stk. 5. 1992-fonden og den supplerende fond kan indtræde eller inddrages som part i enhver sag mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver om erstatning efter dette kapitel.

Stk. 6. Når sag er rejst mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver, kan hver af parterne underrette 1992-fonden og den supplerende fond om sagen. Dommen får da bindende virkning for den pågældende fond, således at fonden ikke kan bestride sagens afgørelse i realiteten, når dommen er retskraftig og eksigibel, og hvis underretningen har fundet sted i så god tid, at fonden effektivt har kunnet varetage sine interesser.«

§ 206. Bestemmelserne i §§ 191-196, 200 og 203-205 om ansvar for forureningsskade finder anvendelse på forureningsskade, som er opstået her i riget eller i eksklusive økonomiske zoner, eller i en anden stat, som har tilsluttet sig 1992-ansvarskonventionen, eller i dennes eksklusive økonomiske zone eller andet område fastlagt i overensstemmelse med folkeretten samt på forholdsregler, der tages med henblik på at afværge eller begrænse sådan forureningsskade uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

Stk. 2. Endvidere finder bestemmelserne i §§ 191 og 192 tilsvarende anvendelse i alle tilfælde, hvor der her i riget eller i eksklusive økonomiske zoner, er opstået forureningsskade som nævnt i § 191, stk. 2, som udtømmes eller udflyder fra andet skib end nævnt i § 191, stk. 3, eller hvor der er truffet forholdsregler for at afværge eller begrænse sådan skade uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet. Ejeren har i disse tilfælde ret til at begrænse ansvaret efter reglerne i kapitel 9.

 

 

28. I § 206 indsættes som stk. 3:

 

 

 

 

 

» Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i det omfang særlige bestemmelser i denne lov om ansvar for forureningsskader, som omhandlet i § 191, stk. 2, regulerer tilfældet.«

§ 207. For krigsskibe eller andre skibe, som ejes eller benyttes af en stat, og som på det tidspunkt, da olien udtømmes eller udflyder fra skibet, udelukkende anvendes i statsligt, ikkekommercielt øjemed, finder dette kapitel ikke anvendelse. Dog finder §§ 191-194 og 206, stk. 2, anvendelse i tilfælde, hvor der her i riget eller i eksklusive økonomiske zoner, er opstået forureningsskade forårsaget af olie som nævnt i § 191, stk. 2, eller hvor der er truffet forholdsregler med henblik på at afværge eller begrænse sådan skade uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

 

 

29. I § 207, 2. pkt., ændres »eksklusive økonomiske zoner« til: »den danske eksklusive økonomiske zone«.

 

 

30. Efter kapitel 10 indsættes:

Kapitel 11 (Ubenyttet)

 

 

»Kapitel 11

Om ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer efter reglerne i HNS-konventionen

§ 211. Ejeren af et skib er uden hensyn til skyld ansvarlig for enhver HNS-skade, der opstår under søtransport af HNS-stoffer som last, og som er forvoldt af de farlige eller forurenende egenskaber ved HNS-stoffet. Forvoldes HNS-skade ved en række af hændelser, der har samme oprindelse, påhviler ansvaret den, som på tidspunktet for den første af disse hændelser, var ejer af skibet.

 

 

Stk. 2. Ved HNS-skade forstås skade, som resulterer i

1) tab af liv eller personskade om bord på eller uden for det skib, der transporterer HNS-stoffer,

2) tab af eller skade på ejendom uden for det skib, der transporterer HNS-stoffer,

3) tab eller skade på grund af forurening af miljøet, dog således at erstatning for forringelse af miljøet bortset fra tabt fortjeneste som følge af en sådan forringelse begrænses til udgifterne ved rimelige forholdsregler i forbindelse med genoprettelse, der er truffet eller vil blive truffet, og

4) udgifter, skade eller tab, som følger af rimelige forholdsregler, der er truffet for at afværge eller begrænse en HNS-skade, efter at hændelser, som forårsager eller medfører alvorlig og umiddelbar fare for HNS-skade, er indtruffet.

 

 

Stk. 3. Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse

1) på sådan forureningsskade, som beskrevet i § 191, stk. 2,

2) på skader forårsaget af radioaktivt materiale af klasse 7 enten i den internationale kode for maritimt farligt gods (IMDG-koden), eller i bilag B til koden for sikker transport af gods i fast form i bulk (BC-koden),

3) på krav i henhold til kontrakter om godstransport og passagerbefordring, eller

4) i det omfang de er uforenelige med den lovgivning om erstatning til arbejdstagere eller sociale sikringsordninger, som finder anvendelse.

 

 

Stk. 4. Er det ikke muligt på rimelig måde at adskille skader forårsaget af HNS-stoffer og skade forvoldt på anden måde, anses den samlede skade for at være forårsaget af HNS-stoffer. Det gælder ikke i det omfang, der er tale om forureningsskade omfattet af § 191 eller skade forvoldt af radioaktivt materiale som nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2.

 

 

§ 212. Ved HNS-stoffer forstås i dette kapitel

1) olie, der transporteres i bulk, som beskrevet i tillæg I til bilag I til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (MARPOL 73/78),

2) skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk, som beskrevet i tillæg II til bilag II til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil af 1978 (MARPOL 73/78), samt stoffer og blandinger, der midlertidigt er kategoriseret som hørende til i forureningskategori A, B, C eller D i overensstemmelse med regel 3(4) i ovennævnte bilag II,

3) farlige flydende stoffer, der transporteres i bulk, som beskrevet i kapitel 17 i den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, 1983 (IBC-koden), samt de farlige produkter, for hvilke midlertidige transportbetingelser er fastlagt i overensstemmelse med kodens paragraf 1.1.3,

4) farlige og forurenende stoffer, materialer og genstande i emballeret form, som er omfattet af den internationale maritime farligt gods kode (IMDG-koden),

5) flydende gas som beskrevet i kapitel 19 i den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk, 1983, (IGC-koden) samt de produkter, for hvilke midlertidige transportbetingelser er fastlagt i overensstemmelse med kodens paragraf 1.1.6,

6) flydende stoffer, der transporteres i bulk, med et flammepunkt, der ikke overstiger 60° C (målt ved en prøve i lukket beholder),

7) gods i fast form i bulk med farlige kemiske egenskaber, som er omfattet af bilag B til koden for sikker transport af gods i fast form i bulk (BC-koden), i det omfang disse stoffer også er underlagt bestemmelserne i den internationale kode for maritimt farligt gods (IMDG-koden), når de transporteres i emballeret form,

8) rester fra den forrige bulktransport af stoffer, som er omhandlet i nr. 1 - 3 og 5 - 7.

 

 

Stk. 2. De i stk. 1 og § 211, stk. 3, nr. 2, nævnte koder og konventioner gælder med senere ændringer, når disse er vedtaget af de relevante organer i FN’s internationale maritime organisation, IMO, og er trådt i kraft.

Stk. 3. Ved skib forstås i dette kapitel enhver flydende indretning, konstrueret eller indrettet til søtransport.

 

 

Stk . 4. Ved ejer forstås i dette kapitel for registrerede skibes vedkommende den, der er registreret som ejer, eller hvis skibet ikke er registreret, den som er ejer af skibet. Ejes et skib af en stat, men benyttes det af et selskab, der i denne stat er registreret som skibets bruger, anses selskabet som skibets ejer.

 

 

Stk. 5. Ved søtransport forstås i dette kapitel perioden fra det tidspunkt, hvor HNS-stof ved lastning bringes ind i en del af skibets udstyr, til det tidspunkt, hvor det ved losning ophører med at være til stede i en del af skibets udstyr. Hvis der ikke anvendes noget udstyr, begynder og slutter perioden, når HNS-stoffet bringes over skibets side.

 

 

Stk. 6. Ved HNS-konventionen forstås den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer (Hazardous and Noxious Substances). Ved HNS-fonden forstås Den Internationale Fond for Farlige og Forurenende Stoffer oprettet i medfør af HNS-konventionen.

 

 

Stk. 7. Ved konventionsstat forstås i dette kapitel en stat, der har tilsluttet sig HNS-konventionen.

 

 

§ 213. Ejeren er ikke ansvarlig, såfremt denne godtgør, at skaden

1) er en følge af krigshandlinger, krigslignende handlinger, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter,

2) i det hele skyldes en handling foretaget af tredjemand med forsæt til at volde skade,

3) i det hele skyldes fejl eller forsømmelse af en offentlig myndighed med hensyn til at vedligeholde fyr eller andre hjælpemidler for navigeringen, eller

4) er en følge af forsømmelse fra afsenderens eller enhver anden persons side med hensyn til tilvejebringelse af oplysninger om de transporterede stoffers farlige og forurenende karakter, når forsømmelsen

a) har forårsaget skaden helt eller delvis eller

b) har medført, at ejeren ikke har tegnet forsikring i henhold til § 219

forudsat, at hverken ejeren, dennes ansatte eller andre personer, som denne svarer for, var bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med de transporterede stoffers farlige og forurenende karakter.

Stk. 2. Ejerens ansvar kan nedsættes eller helt bortfalde, såfremt denne godtgør, at skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.

 

 

§ 214. Krav mod ejeren om erstatning efter § 211 for HNS-skade kan alene rejses efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Krav om erstatning for HNS-skade kan ikke gøres gældende mod

1) besætningsmedlemmer, personer, der er ansat i ejerens tjeneste, eller andre personer, som denne svarer for,

2) lodsen eller andre personer, der udfører tjenester for skibet,

3) skibets reder eller disponent, hvor denne ikke er ejer af skibet, enhver befragter, aflaster, afsender, ejer eller modtager af lasten,

4) enhver person, der udfører bjærgning med ejers, reders eller skibsførers samtykke eller efter den kompetente offentlige myndigheds instrukser,

5) enhver person, der træffer rimelige forholdsregler for at afværge eller begrænse HNS-skade, eller

6) ansatte hos eller andre for hvem, de i litra 2 - 5 nævnte personer, svarer,

medmindre denne har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt.

Stk. 3. Uanset reglen i stk. 2, nr. 3, kan erstatningsansvar gøres gældende mod personer, som er skyldige i en forsømmelse i medfør af § 213, stk. 1, nr. 4, i det omfang ejeren er fri for ansvar.

Stk. 4. Regresansvar for HNS-skade kan ikke gøres gældende mod nogen, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, 2, 4, 5 eller 6, medmindre denne har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget. Om regres gælder i øvrigt almindelige retsregler.

 

 

§ 215. Ejeren har ret til at begrænse sit ansvar efter § 211 til 10 mio. SDR for et skib, hvis tonnage ikke overstiger 2.000 tonnageenheder. For et skib med større tonnage forhøjes dette beløb med 1.500 SDR for hver tonnageenhed fra 2.001 til 50.000 tonnageenheder og med yderligere 360 SDR for hver tonnageenhed over 50.000 tonnageenheder. Det samlede erstatningsbeløb kan ikke i noget tilfælde overstige 100 mio. SDR, jf. dog stk. 3. For renter og sagsomkostninger hæfter ejeren uden begrænsning.

Stk. 2. Den nævnte ansvarsgrænse gælder for alt ansvar, som er opstået ved en og samme hændelse eller ved en række hændelser, der har samme oprindelse.

Stk. 3. Ansvaret kan ikke begrænses, hvis ejeren selv har forvoldt HNS-skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan ændre ansvarsgrænsen i stk. 1 i overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til artikel 48 i HNS-konventionen.

 

 

§ 216. Er HNS-skade opstået ved en hændelse, som involverer to eller flere skibe, som hver især transporterer HNS-stof, er hver ejer ansvarlig efter reglerne i §§ 211 – 213. Ejerne hæfter solidarisk for skade, som ikke på rimelig måde kan henføres til et af skibene.

Stk. 2. Hver ejer har ret til ansvarsbegrænsning i medfør af § 215.

Stk. 3. Om regres mellem ejerne gælder i øvrigt almindelige retsregler.

 

 

§ 217. Såfremt ejeren ønsker at begrænse sit ansvar i overensstemmelse med § 215, må denne oprette en begrænsningsfond ved en domstol eller anden kompetent myndighed, hvor sag om erstatning efter § 211 er anlagt eller kan anlægges. I Danmark skal dette ske ved Sø- og Handelsretten i København.

Stk. 2. Fonden fordeles forholdsmæssigt mellem alle fordringer opstået ved en og samme begivenhed eller række af begivenheder, der har samme oprindelse. Ved fordelingen af fonden har krav i anledning af tab af menneskeliv og skade på person fortrinsret. Fortrinsretten gælder ikke den del af summen af sådanne krav, som overstiger to tredjedele af det samlede erstatningsbeløb, jf. § 215. § 176, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende.

Stk. 3. Krav, som vedrører rimelige udgifter til forholdsregler eller opofrelser, som ejeren frivilligt har taget med henblik på at afværge eller begrænse HNS-skade, er ligestillet med andre krav ved fordelingen af fonden.

Stk. 4. De nærmere regler om fondens oprettelse og fordeling m.v. følger af kapitel 12.

Stk. 5. Har ejeren i overensstemmelse med HNS-konventionen oprettet begrænsningsfond i en fremmed konventionsstat, har det samme virkning for dennes ret til ansvarsbegrænsning som oprettelse af en fond ved Sø- og Handelsretten i København.

 

 

§ 218. Har ejeren ret til at begrænse sit ansvar efter § 215, og har denne oprettet en fond i overensstemmelse med § 217, stk. 1, kan der ikke gøres arrest eller udlæg i eller udøves andre rettigheder over skib eller anden ejendom, som tilhører ejeren, for krav, som kan gøres gældende mod fonden. Er der foretaget arrest for sådanne krav i skib eller anden ejendom, som tilhører ejeren, eller har ejeren stillet sikkerhed for at undgå arrest, skal arresten ophæves, eller sikkerheden frigives.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når ejeren i overensstemmelse med HNS-konventionen har oprettet en begrænsningsfond i en fremmed konventionsstat, forudsat at fordringshaveren har adgang til den domstol eller anden myndighed, der administrerer fonden, og denne faktisk er tilgængelig for denne.

 

 

§ 219. Ejeren af et dansk skib, som medfører HNS-stoffer som last, skal have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af ansvar som nævnt i § 211 og inden for den ansvarsgrænse, der er anført i § 215. Der skal udstedes certifikat, som bekræfter, at der foreligger en sådan forsikring eller garanti. Uden gyldigt certifikat må skibet ikke benyttes.

 

 

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skibe, der ikke er hjemmehørende her i riget, og som anløber eller forlader dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, såfremt sådanne skibe medfører HNS-stoffer. Skibe, der er registreret i en konventionsstat, skal have det i konventionen fastsatte certifikat, som viser, at der foreligger forsikring eller anden garanti.

 

 

Stk. 3. Med de undtagelser, der følger af § 228, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 også anvendelse på skibe, som ejes af den danske stat eller af en anden stat, idet disse skibe i stedet for at være udstyret med den ovennævnte forsikring eller garanti kan være udstyret med et certifikat udstedt af vedkommende myndighed, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for de i § 215 anførte begrænsningsbeløb.

 

 

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter i overensstemmelse med HNS-konventionen de nærmere regler om forsikring og garanti, herunder om, hvilke krav forsikringen eller garantien skal opfylde, for at den kan godkendes, samt om certifikatet, dets form, indhold, udstedelse og gyldighed. Økonomi- og erhvervsministeren kan overlade udstedelsen af certifikater til andre, herunder private.

 

 

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan udstede certifikat til et skib, som er ejerregistreret i Danmark, men som er bareboatregistreret i et fremmed lands register.

 

 

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af elektroniske registre i forbindelse med de i denne bestemmelse omhandlede certifikater.

 

 

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for udstedelse af certifikat.

 

 

§ 220. Såfremt et skib ikke har den i § 219 påbudte forsikring eller garanti eller det påbudte certifikat, kan Søfartsstyrelsen eller andre myndigheder, som af økonomi- og erhvervsministeren er bemyndiget hertil, nægte skibet adgang til eller forbyde det at forlade dansk havn eller andet laste- og lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel eller påbyde, at det bliver losset eller forhalet.

 

 

§ 221. Krav om erstatning for HNS-skade kan rettes direkte mod forsikringsgiveren, herunder mod den, som har stillet garanti for ejerens erstatningsansvar. Forsikringsgiveren kan påberåbe sig bestemmelserne om ansvarsbegrænsning efter § 215, selv om ejeren ikke har ret til ansvarsbegrænsning. Forsikringsgiveren kan endvidere påberåbe sig de bestemmelser om ansvarsfritagelse, som ejeren selv kunne have gjort gældende. Derimod kan forsikringsgiveren ikke over for fordringshaver påberåbe sig indsigelser, som denne ville kunne påberåbe sig over for ejeren med undtagelse af indsigelsen om, at skaden er forårsaget forsætligt af ejeren selv.

Stk. 2. Forsikringsgiveren kan oprette en begrænsningsfond i medfør af § 217 med samme virkning, som hvis den var oprettet af ejeren selv. En sådan fond kan oprettes, uanset at ejeren ikke har ret til ansvarsbegrænsning, men oprettelsen begrænser i sådanne tilfælde ikke fordringshaverens rettigheder mod ejeren.

 

 

§ 222. Hvor skadelidte ikke har fået fuld erstatning efter §§ 211 – 217 og 221, har denne ret til erstatning efter reglerne om erstatning fra HNS-fonden i HNS-konventionen. Reglerne om HNS-fonden i HNS-konventionens kapitel III samt bilag II gælder her i riget.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 214 om afskæring af adgangen til regres mod de der nævnte personer finder tilsvarende anvendelse på HNS-fondens regreskrav.

Stk. 3. Såfremt det i HNS-konventionens artikel 14, stk. 5, nævnte samlede erstatningsbeløb forhøjes efter proceduren i konventionens artikel 48, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om de nye samlede erstatningsbeløb.

 

 

§ 223. Den, som modtager mere end 20.000 tons HNS-stoffer transporteret i skib som last pr. år, skal betale bidrag til HNS-fonden efter reglerne i HNS-konventionens artikel 16 til 20 samt stille sikkerhed for disse. Dog skal bidrag for flydende naturgas af lette kulbrinter med metan som hovedbestanddel (LNG) betales af den, der umiddelbart inden losningen havde adkomst til stoffet, uanset mængden af LNG. Bidragspligten for den, som modtager tung olie omfattet af § 191, stk. 4, indtræder dog for disse stoffer, når denne har modtaget mere end 150.000 tons pr. år.

 

 

Stk. 2. Som modtager anses den, som fysisk modtager bidragspligtig gods i danske havne eller terminaler. Sker modtagelsen på vegne af en fuldmagtsgiver underlagt en kontraherende stats jurisdiktion, anses fuldmagtsgiveren for at være modtager i stedet, såfremt den fysiske modtager oplyser fuldmagtsgiverens identitet overfor HNS-fonden.

 

 

Stk. 3. Gods i transit, som helt eller delvis er overført direkte eller i havn eller lossested fra et skib til et andet skib som led i søtransporten fra det oprindelige lastested til det endelige bestemmelsessted, anses ikke for bidragspligtig gods. Sådant gods anses for modtaget på bestemmelsesstedet.

 

 

Stk. 4. Modtagere her i landet er pligtige at give oplysninger om det modtagne kvantum. Ligeledes er de, der umiddelbart inden losningen havde adkomst til LNG, pligtige til at give oplysning om mængden. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt. Såfremt virksomheden drives i selskabsform, påhviler det medlemmerne af direktionen, eller dem der må sidestilles hermed, at påse, at oplysningspligten overholdes. Ved manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten kan økonomi- og erhvervsministeren skønsmæssigt fastsætte og indberette de formodede importerede mængder.

 

 

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger den offentlige myndighed, der kan foretage den direkte kontrol med virksomhedernes oplysninger om HNS-import. Med henblik på eftersøgning og kontrol af HNS-stoffer har denne myndighed ret til uden retskendelse at foretage kontrol af indførsel af bidragspligtige HNS-stoffer, der modtages af danske virksomheder, herunder adgang til virksomheder, som importerer disse stoffer, og virksomhedernes regnskaber, optegnelser eller lignende, der udgør dokumentation for import.

 

 

§ 224. Sag mod skibets ejer eller forsikringsgiveren om ansvar for HNS-skade kan anlægges ved dansk domstol, hvis

1) HNS-skade er opstået på dansk territorium, herunder søterritoriet, eller hvis skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, nr. 3, er opstået i den danske eksklusive økonomiske zone, eller hvis skade skyldes forholdsregler for at afværge eller begrænse sådanne skader, uanset hvor disse er truffet.

2) Der er indtruffet en hændelse, som udelukkende har medført HNS-skade udenfor en hvilken som helst stats territorium, herunder søterritorium, og denne skade hverken er en forureningsskade af den art som omtalt i § 211, stk. 2, nr. 3, eller skyldes forholdsregler for at afværge eller begrænse sådan forureningsskade. Sag kan i dette tilfælde kun anlægges ved dansk domstol, hvis

a) skibet er registreret i Danmark eller, hvis det ikke er registreret, må sejle under dansk flag,

b) ejeren har sin sædvanlige bopæl eller sit hovedforretningssted i Danmark, eller

c) begrænsningsfond i henhold til § 217 er oprettet i Danmark.

Stk. 2. Når dansk domstol er kompetent efter stk. 1, nr. 1, kan den pådømme alle krav om ansvar for HNS-skade som følge af samme hændelse eller serie af hændelser, uanset hvor skaden er opstået.

Stk. 3. I øvrigt kan sag om HNS-skade efter reglerne i dette kapitel ikke anlægges her i landet.

Stk. 4. Krav om fordeling af og udbetaling af en begrænsningsfond som nævnt i § 217 kan ikke rejses ved danske domstole, når fonden er oprettet i en anden konventionsstat.

Stk. 5. Når dansk domstol er kompetent efter stk. 1, skal sagen anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

 

 

§ 225. Sag om erstatning mod HNS-fonden kan anlægges ved dansk domstol i de i § 224, stk. 1, nævnte tilfælde, dersom sag i anledning af samme HNS-skade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke allerede er rejst i en anden konventionsstat.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, kan sag mod HNS-fonden anlægges ved dansk domstol i de i § 224, stk. 1, nr. 1), nævnte tilfælde, såfremt det skib, der transporterede de HNS-stoffer, der forårsagede skaden, ikke er identificeret, dersom sag i anledning af samme HNS-skade mod HNS-fonden ikke allerede er rejst i en anden konventionsstat.

Stk. 3. I øvrigt kan sag mod HNS-fonden ikke anlægges her i landet.

Stk. 4. Sag mod HNS-fonden skal her i landet anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.

Stk. 5. HNS-fonden kan indtræde eller inddrages som part i enhver sag mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver om erstatning efter dette kapitel.

Stk. 6. Når sag er rejst mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver, kan hver af parterne underrette HNS-fonden om sagen. Dommen får da bindende virkning for fonden, således at fonden ikke kan bestride sagens afgørelse i realiteten, når dommen er retskraftig og eksigibel, hvis underretningen har fundet sted i så god tid, at fonden effektivt har kunnet varetage sine interesser.

 

 

§ 226. Retskraftig og eksigibel dom over skibets ejer eller dennes forsikringsgiver, som er afsagt i en konventionsstat, har bindende virkning og kan fuldbyrdes her i riget, når dommen er afsagt af en domstol, der er kompetent i henhold til HNS-konventionens artikel 38.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for domme afsagt mod HNS-fonden i en konventionsstat af en domstol, der er kompetent i henhold til HNS-konventionens artikel 39, nr. 1, 2 og 4.

 

 

§ 227. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på

1) HNS-skade, som er opstået her i riget, herunder søterritoriet eller i en anden konventionsstat,

2) skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, nr. 3, i den danske eksklusive økonomiske zone eller i den eksklusive økonomiske zone eller andet område fastlagt i overensstemmelse med folkeretten i en anden konventionsstat,

3) anden HNS-skade end skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, nr. 3, der er opstået uden for en stats territorium, herunder søterritoriet, hvis denne skade er forvoldt af gods transporteret som last i et skib registreret her i riget eller i en anden konventionsstat eller, hvis der er tale om et uregistreret skib, et skib, der er berettiget til at føre en kontraherende stats flag, og

4) forholdsregler, der tages med henblik på at afværge eller begrænse HNS-skade, som nævnt i nr. 1 til 3 uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

 

 

§ 228. For krigsskibe eller andre skibe, som ejes eller benyttes af en stat, og som på det tidspunkt, da HNS-skade indtræffer, udelukkende anvendes i statsligt, ikke-kommercielt øjemed, finder dette kapitel ikke anvendelse. Dog finder §§ 211-215, anvendelse i tilfælde, hvor der her i riget eller i den danske eksklusive økonomiske zone, er opstået HNS-skade forårsaget af HNS-stoffer som nævnt i § 212, stk. 1, eller hvor der er truffet forholdsregler med henblik på at afværge eller begrænse sådan skade uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

Stk. 2. Endvidere finder de i stk. 1 nævnte bestemmelser anvendelse på danske statsskibe, hvis anden HNS-skade end skade på grund af forurening af miljøet, jf. § 211, stk. 2, nr. 3, alene er opstået uden for en stats territorium, herunder søterritoriet, eller forholdsregler er truffet med henblik på at afværge eller begrænse HNS-skade på sådant område uden hensyn til, hvor de nævnte forholdsregler er truffet.

 

 

§ 229. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse, såfremt dette ville stride mod Danmarks konventionsmæssige forpligtelser over for stater, som ikke har tilsluttet sig HNS-konventionen.«

 

 

31. Efter kapitel 11 indsættes:

 

 

»Kapitel 11 a

Om forsikring af skibe optaget i et dansk bareboatregister

§ 229 a. For skibe, der er optaget i bareboatregistret i medført af § 22, stk. 1, eller i §11 a, stk. 1, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister, gælder nærværende lovs regler om forsikringspligt og certifikater, herunder bestemmelser om erstatningsansvar for skader forvoldt af sådanne skibe.

Stk. 2. B areboatbefragteren påser og indestår for, at pligten til at have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af ansvar i medfør af denne lov overholdes. Bareboatbefragteren er ansvarlig for følgerne af, at dette ikke er opfyldt.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om forsikringspligt og certifikater i medfør af denne lovs bestemmelser om erstatningsansvar for skader forvoldt af sådanne skibe, herunder konsekvenserne af en manglende forsikring.«

§ 231. Reglerne i dette kapitel gælder begrænsningsfonde oprettet efter §§ 177, 183 og 195.

Stk. 2. En begrænsningsfond skal oprettes ved Sø- og Handelsretten i København.

 

 

32. I § 231, stk. 1, ændres »§§ 177, 183 og 195« til: »§§ 177, 195 og 217«.

§ 232. En begrænsningsfond efter § 177 eller § 183 skal svare til det fulde begrænsningsbeløb efter henholdsvis § 175 og § 184 for de krav, med hensyn til hvilke ansvarsbegrænsningen gøres gældende, og som er opstået ved samme hændelse. Fonden skal tillige omfatte renter af begrænsningsbeløbet fra den ansvarspådragende hændelse og indtil oprettelsen af fonden med et beløb, der svarer til den procesrente, der følger af renteloven.

 

 

33. I § 232, stk. 1 , udgår »eller 183« og »henholdsvis« og » og § 184«.

Stk. 2. En begrænsningsfond efter § 195 skal svare til begrænsningsbeløbet efter § 194.

 

34. I § 232, stk. 2 , indsættes som 2 pkt.:

 

 

»En begrænsningsfond efter § 217 skal svare til begrænsningsbeløbet efter § 215.«

§ 234. Retten træffer ved kendelse afgørelse om fondsbeløbets størrelse samt om, hvorvidt en eventuel tilbudt sikkerhed kan godkendes.

Stk. 2. I kendelsen skal fastsættes, at der tillige skal stilles sikkerhed for et tillægsbeløb til dækning af omkostningerne ved administration af fonden, herunder sagsomkostninger, samt til dækning af eventuelle rentekrav. I forbindelse med en begrænsningsfond efter § 177 eller § 183 kan der kun kræves sikkerhed for renter efter fondens oprettelse.

Stk. 3. Fremgår det af kendelsen, at beløbene efter §§ 232 og 234, stk. 2, er deponeret kontant, eller at der er stillet anden tilstrækkelig sikkerhed herfor, anses fonden for oprettet ved kendelsens afsigelse. I øvrigt anses fonden for oprettet, når retten ved påtegning på kendelsen bekræfter, at indbetalingen er sket eller sikkerheden er stillet.

Stk. 4. Retten kan ved senere kendelse forhøje sikkerhedsstillelsen for tillægsbeløbet efter stk. 2.

 

35. I § 234, stk. 2 , udgår »eller § 183«.

§ 235. Retten skal straks indrykke en bekendtgørelse om fondsoprettelsen i Statstidende, hvorved man indkalder eventuelle fordringshavere til inden en i indkaldelsen fastsat tid, der ikke må være kortere end 2 måneder, at anmelde krav om andel i fonden. I indkaldelsen skal der gøres opmærksom på indholdet af §§ 177, stk. 3, 183, 238 og 245.

Stk. 2. Indkaldelsen kan tillige kundgøres her i landet på en anden af retten fastsat måde og bør, når forholdene tilsiger det, kundgøres i stater, hvor skade eller tab kan være opstået. Særskilt indkaldelse bør ved anbefalet brev tilstilles alle kendte fordringshavere.

§ 244. Når samtlige tvister er afgjort, skal retten ved dom fordele fonden efter §§ 176, 183 eller 195.

Stk. 2. Fonden og tillægsbeløbet skal fordeles, selv om der ikke er ret til ansvarsbegrænsning. Retten kan på begæring afsige fuldbyrdelsesdom for den del af fordringen, som ikke bliver dækket af fonden.

 

 

36. I § 235, stk. 1, og § 244, stk. 1, udgår », 183«.

§ 280. Transportørens ansvar skal ikke overstige 667 SDR for hvert kollo eller anden enhed af godset eller 2 SDR pr. kilo bruttovægt af det gods, som er tabt, skadet eller forsinket, afhængigt af, hvad der giver det højeste beløb. Ved SDR forstås den i § 505 omhandlede møntenhed.

Stk. 2. Transportørens ansvar for forsinkelse med godsets udlevering er begrænset til et beløb svarende til to og en halv gange den fragt, der skal betales for det forsinkede gods. Ansvaret skal dog ikke overstige den samlede fragt ifølge transportaftalen.

Stk. 3. Transportørens samlede ansvar i henhold til stk. 1 og 2 skal ikke overstige den i stk. 1 anførte ansvarsgrænse, som ville være gældende i tilfælde af tab af alt det gods, som erstatningsansvaret omfatter.

§ 422. Bortfragterens ansvar skal ikke overstige 175.000 SDR for hver passager, som er død eller kommet til skade. Ansvaret for forsinkelse i forbindelse med befordringen af passageren kan ikke overstige 4.150 SDR.

Stk. 2. Bortfragterens ansvar for tab som følge af, at rejsegods er gået tabt, er blevet beskadiget eller forsinket, kan ikke overstige

1) 1.800 SDR pr. passager for håndbagage,

2) 6.750 SDR for værdigenstande som nævnt i § 419, stk. 2,

3) 10.000 SDR pr. køretøj og

4) 2.700 SDR pr. passager for andet rejsegods.

Stk. 3. Begrænsningsbeløbene i stk. 1 og 2 gælder for hver enkelt rejse.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte grænser for erstatningens størrelse omfatter ikke renter og sagsomkostninger.

Stk. 5. Ved SDR forstås den i § 505 omhandlede regneenhed.

Stk. 6. Ved aftale mellem passageren og bortfragteren kan der fastsættes en højere ansvarsgrænse end den i stk. 1 og 2 anførte.

 

37. I § 280, stk. 1, 2. pkt., og § 422, stk. 5 , ændres »§ 505« til: »§ 152, stk. 2«.

§ 502. Krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 191, 206, stk. 2, eller 207, eller om erstatning eller refusion fra 1992-fonden eller den supplerende fond forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, skaden eller udgifterne opstod. Dog kan krav ikke i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 6 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 6-års-fristen fra den første af disse hændelser.

 

 

38. I § 502, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 191, 206, stk. 2, eller 207« til: »§§ 183, 190 b, 191, 206, stk. 2, eller 207«, og 2. pkt. affattes således: »Forældelsesfristen vedrørende krav mod 1992-fonden eller den supplerende fond afbrydes foruden ved retsskridt i medfør af § 204, stk. 6.«

 

 

 

 

39. § 502, stk. 2 affattes således:

Stk. 2. Forældelsesfristen vedrørende krav mod 1992-fonden eller den supplerende fond afbrydes foruden ved sagsanlæg ved retsskridt i medfør af § 204, stk. 4.

 

» Stk. 2. Dog kan krav ikke i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 6 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 6-års-fristen fra den første af disse hændelser.«

 

 

 

40. Efter § 502 indsættes:

 

§§ 503-504. (ubenyttede)

 

 

» § 503. Krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 211 eller 228, eller om erstatning eller refusion fra HNS-fonden forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden eller udgifterne. Forældelsesfristen vedrørende krav mod HNS-fonden afbrydes tillige ved retsskridt i medfør af § 225, stk. 6.

Stk. 2. Dog kan krav ikke i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 10 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 10-års-fristen fra den første af disse hændelser.«

Kapitel 20

Om de særlige trækningsrettigheder

§ 505. Ved SDR forstås de af Den internationale Valutafond anvendte særlige trækningsrettigheder (SDR). Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter kursen på den dag, da der stilles sikkerhed for ansvaret, eller, hvis sikkerhed ikke stilles, på betalingsdagen. Såfremt der oprettes begrænsningsfond efter kapitel 7 eller 10, sker omregningen dog efter kursen på den dag, hvor begrænsningsfonden anses for oprettet efter § 234, stk. 3, medmindre der inden fondsoprettelsen er stillet sikkerhed for ansvaret.

 

41. Kapitel 20 ophæves.

»§ 514 b. Den modtager, som er omfattet af § 202, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt der ikke gives oplysninger, eller disse ikke gives rettidigt i overensstemmelse med § 202, stk. 4, og de forskrifter, der er udstedt i medfør af denne bestemmelse. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 202, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år, jf. stk. 2, for overtrædelse af reglerne.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3. Undlader nogen rettidigt at opfylde den oplysningspligt, der påhviler dem efter § 202, stk. 4, eller efter regler udstedt i medfør heraf, kan økonomi- og erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. «

 

 

42. I § 514 b, stk. 1, indsættes efter »§ 202« : »og § 223« og efter »§ 202, stk. 4,« : »§ 223, stk. 4,«.

 

 

§ 2

 

 

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

 

 

§ 3

 

 

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.«

 



Bilag 2

Bunkerskonventionen

INTERNATIONAL KONVENTION OM CIVILRETLIGT ANSVAR FOR FORURENINGSSKADERFORÅRSAGET AF BUNKEROLIE, 2001

INTERNATIONAL CONVENTION ON CIVIL LIABILITY FOR BUNKER OIL POLLUTIONDAMAGE, 2001

 

 

 

PARTERNE I DENNE KONVENTION

 

 

 

THE STATES PARTIES TO THIS CONVENTION,

 

SOM HENVISER TIL artikel 194 i de Forenede Nationers havretskonvention fra 1982, ifølge hvilken enhver stat skal tage alle nødvendige foranstaltninger til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet,

 

 

RECALLING Article 194 of the United Nations Convention on the Law of the Sea, 1982, which provides that States shall take all measures necessary to prevent, reduce and control pollution of the marine environment,

 

SOM LIGELEDES HENVISER TIL artikel 235 i ovennævnte konvention, ifølge hvilken staterne, med henblik på at sikrehurtig og passende erstatning for enhver skade forårsaget af forurening af havmiljøet, skal samarbejde om den videreudvikling af de relevante bestemmelser i folkeretten,

 

 

RECALLING ALSO Article 235 of that Convention, which provides that, with the objective of assuring prompt and adequate compensation in respect of all damage caused by pollution of the marine environment, States shall cooperate in the further development of relevant rules of international law,

 

SOM NOTERER SIG, at den internationale konvention af 1992 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening og den internationale konvention af 1992 om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening har haft held med at sikre, at der ydes erstatning til personer, der lider skade som følge af forurening forårsaget af udslip eller udtømning af olie, der transporteres i bulk som last til søs,

 

 

NOTING the success of the International Convention on Civil Liability for Oil Pollution Damage, 1992 and the International Convention on the Establishment of an International Fund for Compensation for Oil Pollution Damage, 1992, in ensuring that compensation is available to persons who suffer damage caused by pollution resulting from the escape or discharge of oil carried in bulk at sea by ships,

 

SOM OGSÅ NOTERER SIG vedtagelsen af den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med henblik på at kunne yde tilstrækkelig, øjeblikkelig og effektiv erstatning for skader forårsaget af hændelser i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer,

 

 

NOTING ALSO the adoption of the International Convention on Liability and Compensation for Damage in Connection With the Carriage of Hazardous and Noxious Substances by Sea, 1996, in order to provide adequate, prompt and effective compensation for damage caused by incidents in connection with the carriage by sea of hazardous and noxious substances,

 

SOM ERKENDER betydningen af at fastsætte objektivt ansvar for alle former for olieforurening, kombineret med en passende begrænsning af ansvarsniveauet,

 

 

RECOGNISING the importance of establishing strict liability for all forms of oil pollution which is linked to an appropriate limitation of the level of that liability,

 

SOM TAGER I BETRAGTNING, at supplerende forholdsregler er nødvendige for at sikre betaling af en passende, øjeblikkelig og effektiv erstatning for skader som følge af forurening forårsaget af udslip eller udtømning af bunkerolie fra skibe,

 

 

CONSIDERING that complementary measures are necessary to ensure the payment of adequate, prompt and effective compensation for damage caused by pollution resulting from the escape or discharge of bunker oil from ships,

 

SOM ØNSKER at vedtage ensartede internationale regler og procedurer til afgørelse af erstatningsansvaret og for ydelsen af passende erstatning i sådanne tilfælde,

 

 

DESIRING to adopt uniform international rules and procedures for determining questions of liability and providing adequate compensation in such cases,

 

ER BLEVET ENIGE om følgende:

 

 

HAVE AGREED as follows:

 

 

Artikel 1

 

 

Article 1

Definitioner

 

 

Definitions

I denne konvention forstås ved:

 

 

For the purposes of this Convention:

1 »Skib«: ethvert søgående fartøj og flydende indretning af en hvilken som helst type.

 

 

1 ship’ means any seagoing vessel and seaborne craft, of any type whatsoever,

 

2 »Person«: enhver fysisk person eller sammenslutning af personer eller enhver juridisk person på det offentligretlige eller privatretlige område, herunder medregnet en stat og dens politiske underafdelinger.

 

 

2 person’ means any individual or partnership or any public or private body, whether corporate or not, including a State or any of its constituent subdivisions,

 

3 »Reder«: skibets ejer, herunder den registrerede ejer, bareboat befragter, disponenten eller andre, der i rederens sted varetager skibets drift.

 

 

3 shipowner’ means the owner, including the registered owner, bareboat charterer, manager and operator of the ship,

 

4 »Registreret ejer«: den eller de personer, der er registreret som ejer af skibet eller, i mangel af registrering, den eller de personer, der ejer skibet. I tilfælde af, at et skib, der ejes af en stat, bruges af et selskab, som i den pågældende stat er registreret som skibets bruger, skal dog med »registreret ejer« forstås dette selskab.

 

 

4 registered owner’ means the person or persons registered as the owner of the ship or, in the absence of registration, the person or persons owning the ship. However, in the case of a ship owned by a State and operated by a company which in that State is registered as the ship's operator, registered owner’ shall mean such company,

 

 

5 »Bunkerolie«: enhver mineralsk olie med carbonhydrider, herunder smøreolie, der anvendes eller skal anvendes til skibets drift eller fremdrift samt alle rester af sådanne olier.

 

 

5 bunker oil’ means any hydrocarbon mineral oil, including lubricating oil, used or intended to be used for the operation or propulsion of the ship, and any residues of such oil,

 

6 »Ansvarskonventionen af 1992«: den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening af 1992, som ændret.

 

 

6 Civil Liability Convention’ means the International Convention on Civil Liability for Oil Pollution Damage, 1992, as amended,

 

7 »Forebyggende foranstaltninger«: alle rimelige foranstaltninger truffet af en person, efter at en hændelse er indtruffet, med det formål at forhindre eller formindske forureningsskade.

 

 

7 preventive measures’ means any reasonable measures taken by any person after an incident has occurred to prevent or minimise pollution damage,

 

8 »Hændelse«: enhver begivenhed eller række af begivenheder, som har samme oprindelse, og som forårsager forureningsskade eller fremkalder alvorlig og overhængende fare for at forårsage en sådan skade.

 

 

8 incident’ means any occurrence or series of occurrences having the same origin, which causes pollution damage or creates a grave and imminent threat of causing such damage,

 

9 »Forureningsskade«:

 

 

9 pollution damage’ means:

 

tab eller skade forårsaget uden for skibet ved forurening hidrørende fra udflydning eller udtømning af bunkerolie fra skibet, uanset hvor en sådan udflydning eller udtømning måtte ske, dog således at erstatning for ødelæggelse af miljøet bortset fra tabt fortjeneste ved en sådan ødelæggelse, begrænses til udgifterne ved rimelige foranstaltninger i forbindelse med en anskaffelse, der allerede er eller vil blive truffet, og

 

 

loss or damage caused outside the ship by contamination resulting from the escape or discharge of bunker oil from the ship, wherever such escape or discharge may occur, provided that compensation for impairment of the environment other than loss of profit from such impairment shall be limited to costs of reasonable measures of reinstatement actually undertaken or to be undertaken, and

 

udgifterne ved forebyggende foranstaltninger samt yderligere tab eller skade forårsaget af forebyggende foranstaltninger.

 

 

the costs of preventive measures and further loss or damage caused by preventive measures,

 

10 »Skibets registreringsstat«: for et registreret skib den stat, hvor skibet er registreret, og for uregistrerede skibe den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre.

 

10 State of the ship's registry’ means, in relation to a registered ship, the State of registration of the ship and, in relation to an unregistered ship, the State whose flag the ship is entitled to fly,

 

 

11 »Bruttotonnage«: bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med tonnagemålingsbestemmelserne i bilag 1 til den internationale konvention om tonnagemåling af skibe fra 1969.

 

11 gross tonnage’ means gross tonnage calculated in accordance with the tonnage measurement regulations contained in Annex 1 of the International Convention on Tonnage Measurement of Ships, 1969,

 

 

12 »Organisation«: Den Internationale Søfartsorganisation.

 

 

12 Organisation’ means the International Maritime Organisation,

 

13 »Generalsekretær«: organisationens generalsekretær.

 

 

13 Secretary-General’ means the Secretary-General of the Organisation.

 

 

 

 

Artikel 2

 

 

Article 2

 

Anvendelsesområde

 

 

Scope of application

 

Denne konventionen skal udelukkende finde Anvendelse på:

 

 

This Convention shall apply exclusively:

 

a) forurening forårsaget:

 

 

(a) to pollution damage caused:

 

inden for en kontraherende stats territorium, herunder søterritoriet, og

 

 

in the territory, including the territorial sea, of a State Party, and

 

inden for en kontraherende stats eksklusive økonomiske zone oprettet i overensstemmelse med international ret eller, hvis en kontraherende stat ikke har etableret en sådan zone, på et område, der ligger ud over eller grænser op til denne stats søterritorium, der er fastlagt af staten i overensstemmelse med international ret, og som ikke strækker sig længere end 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af dens søterritorium måles

 

 

in the exclusive economic zone of a State Party, established in accordance with international law, or, if a State Party has not established such a zone, in an area beyond and adjacent to the territorial sea of that State determined by that State in accordance with international law and extending not more than 200 nautical miles from the baselines from which the breadth of its territorial sea is measured;

 

b) forebyggende foranstaltninger, hvor end de træffes, for at forhindre eller formindske sådan skade.

 

 

(b) to preventive measures, wherever taken, to prevent or minimise such damage.

 

 

 

 

Artikel 3

 

 

Article 3

 

Rederens erstatningsansvar

 

 

Liability of the shipowner

 

1 Bortset fra de i stk. 3 og 4 fastsatte undtagelser er den, som på tidspunktet for hændelsen, eller, hvor hændelsen består af en række begivenheder, på tidspunktet for den første af disse begivenheder, var skibets reder, ansvarlig for forureningsskade fremkaldt af bunkerolie om bord på eller stammende fra skibet.

 

1 Except as provided in paragraphs 3 and 4, the shipowner at the time of an incident shall be liable for pollution damage caused by any bunker oil on board or originating from the ship, provided that, if an incident consists of a series of occurrences having the same origin, the liability shall attach to the shipowner at the time of the first of such occurrences.

 

 

2 Hvis mere end en person er ansvarlig i henhold til stk. 1, hæfter de solidarisk.

 

2 Where more than one person is liable in accordance with paragraph 1, their liability shall be joint and several.

 

 

3 Rederen er fritaget for ansvar, såfremt han beviser, at forureningsskaden

 

3 No liability for pollution damage shall attach to the shipowner if the shipowner proves that:

 

 

a) hidrører fra krigshandlinger, krigslignende operationer, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter, eller

 

 

(a) the damage resulted from an act of war, hostilities, civil war, insurrection or a natural phenomenon of an exceptional, inevitable and irresistible character; or

 

b) idet hele er forårsaget af en tredjemand ved en handling eller undladelse med den hensigt at forvolde skade, eller

 

 

(b) the damage was wholly caused by an act or omission done with the intent to cause damage by a third party; or

 

c) i det hele skyldes uagtsomhed eller anden retsstridig handling begået af nogen regering eller anden myndighed med hensyn til vedligeholdelse af fyr eller andre hjælpemidler for navigationen for hvilke den er ansvarlig.

 

 

(c) the damage was wholly caused by the negligence or other wrongful act of any Government or other authority responsible for the maintenance of lights or other navigational aids in the exercise of that function.

 

4 Såfremt rederen beviser, at forureningsskaden helt eller delvis hidrører enten fra en handling eller undladelse, hvorved skade har været tilsigtet, og som kan henføres til den person, som har lidt skaden, eller fra en af denne person udvist uagtsomhed, kan rederen fritages helt eller delvis for sit ansvar over for denne person.

 

 

4 If the shipowner proves that the pollution damage resulted wholly or partially either from an act or omission done with intent to cause damage by the person who suffered the damage or from the negligence of that person, the shipowner may be exonerated wholly or partially from liability to such person.

 

5 Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke rejses mod rederen på anden måde end efter denne konvention.

 

5 No claim for compensation for pollution damage shall be made against the shipowner otherwise than in accordance with this Convention.

 

 

6 Bestemmelserne i denne konvention skal ikke afskære rederens ret til regres, der eksisterer uafhængigt af denne konvention.

 

 

6 Nothing in this Convention shall prejudice any right of recourse of the shipowner which exists independently of this Convention.

 

 

 

Artikel 4

 

 

Article 4

 

Undtagelser

 

 

Exclusions

 

1 Denne konvention gælder ikke for forureningsskade som defineret i ansvarskonventionen af 1992, uanset om erstatning skal betales i henhold til den pågældende konvention.

 

 

1 This Convention shall not apply to pollution damage as defined in the Civil Liability Convention, whether or not compensation is payable in respect of it under that Convention.

 

2 Bortset fra bestemmelserne i stk. 3 finder bestemmelserne i denne konvention ikke anvendelse på krigsskibe, flådehjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i statsligt, ikke-kommercielt øjemed.

 

 

2 Except as provided in paragraph 3, the provisions of this Convention shall not apply to warships, naval auxiliary or other ships owned or operated by a State and used, for the time being, only on Government non-commercial service.

 

3 En kontraherende stat kan beslutte, at denne konvention skal gælde for dens krigsskibe eller andre skibe som beskrevet i stk. 2; i så tilfælde skal den pågældende stat oplyse generalsekretæren herom og specificere betingelserne for en sådan anvendelse.

 

 

3 A State Party may decide to apply this Convention to its warships or other ships described in paragraph 2, in which case it shall notify the Secretary-General thereof specifying the terms and conditions of such application.

 

4 Med hensyn til skibe, der ejes af en kontraherende stat og anvendes i kommercielt øjemed, skal hver stat kunne undergives retsforfølgning ved de domstole, som er kompetente efter artikel 9, og staten skal afstå fra enhver indsigelse, der bygger på dens stilling som suveræn stat.

 

 

4 With respect to ships owned by a State Party and used for commercial purposes, each State shall be subject to suit in the jurisdictions set forth in Article 9 and shall waive all defences based on its status as a sovereign State.

 

 

 

 

Artikel 5

 

 

Article 5

 

Hændelser med to eller flere involverede skibe

 

 

Incidents involving two or more ships

 

Når en hændelse indtræder, der omfatter to eller flere skibe, med forureningsskade til følge, er de pågældende skibes redere, medmindre de er fritaget for ansvar ifølge artikel 3, solidarisk ansvarlige for al sådan skade, som ikke med rimelighed kan henføres til et bestemt skib.

 

 

When an incident involving two or more ships occurs and pollution damage results therefrom, the shipowners of all the ships concerned, unless exonerated under Article 3, shall be jointly and severally liable for all such damage which is not reasonably separable.

 

 

 

 

Artikel 6

 

 

Article 6

 

Ansvarsbegrænsning

 

 

Limitation of liability

 

Intet i denne konvention skal berøre den ret, rederen eller den eller de personer, der yder forsikring eller stiller anden økonomisk sikkerhed, har til at begrænse deres ansvar i overensstemmelse med relevante nationale eller internationale ordninger, såsom konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav, som ændret.

 

 

Nothing in this Convention shall affect the right of the shipowner and the person or persons providing insurance or other financial security to limit liability under any applicable national or international regime, such as the Convention on Limitation of Liability for Maritime Claims, 1976, as amended.

 

 

 

 

Artikel 7

 

 

Article 7

 

Obligatorisk forsikring eller økonomisk sikkerhed

 

 

Compulsory insurance or financial security

 

1 Til dækning af sit ansvar for forureningsskade er den registrerede ejer af et skib med en bruttotonnage på mere end 1 000, der er registreret i en kontraherende stat, forpligtet til at have en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, såsom en garanti fra en bank eller lignende finansiel institution, til dækning af sit ansvar for forureningsskader på et beløb svarende til ansvarsgrænserne i henhold til de relevante nationale eller internationale ordninger herom, men under alle omstændigheder således, at det ikke overstiger et beløb beregnet i overensstemmelse med konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav, som ændret.

 

 

1 The registered owner of a ship having a gross tonnage greater than 1 000 registered in a State Party shall be required to maintain insurance or other financial security, such as the guarantee of a bank or similar financial institution, to cover the liability of the registered owner for pollution damage in an amount equal to the limits of liability under the applicable national or international limitation regime, but in all cases, not exceeding an amount calculated in accordance with the Convention on Limitation of Liability for Maritime Claims, 1976, as amended.

 

2 Til hvert skib udstedes et certifikat til bekræftelse af, at forsikring eller anden økonomisk sikkerhed er i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, når den kompetente myndighed i en kontraherende stat har forvisset sig om, at kravene i stk. 1 er opfyldt. For et skib, der er registreret i en kontraherende stat, skal et sådant certifikat udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat; for et skib, der ikke er registreret i en kontraherende stat, kan certifikatet udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i enhver kontraherende stat. Certifikatet skal være affattet i overensstemmelse med modellen i bilaget og skal indeholde følgende oplysninger:

 

 

2 A certificate attesting that insurance or other financial security is in force in accordance with the provisions of this Convention shall be issued to each ship after the appropriate authority of a State Party has determined that the requirements of paragraph 1 have been complied with. With respect to a ship registered in a State Party such certificate shall be issued or certified by the appropriate authority of the State of the ship's registry; with respect to a ship not registered in a State Party it may be issued or certified by the appropriate authority of any State Party. This certificate shall be in the form of the model set out in the Annex to this Convention and shall contain the following particulars:

 

a) skibets navn, kendingstal eller -bogstaver og hjemsted

 

 

(a) name of ship, distinctive number or letters and port of registry;

 

b) den registrerede ejers navn og hovedforretningssæde

 

 

(b) name and principal place of business of the registered owner;

 

c) IMO-skibsidentifikationsnummer

 

 

(c) IMO ship identification number;

 

d) sikkerhedens art og gyldighedstid

 

 

(d) type and duration of security;

 

e) navn og hovedforretningssæde for forsikringsgiveren eller en anden, som har stillet sikkerhed, og i påkommende tilfælde det forretningssted, hvor forsikringen er ydet eller sikkerheden stillet

 

 

(e) name and principal place of business of insurer or other person giving security and, where appropriate, place of business where the insurance or security is established;

 

f) certifikatets gyldighedsperiode, som ikke må være længere end gyldighedstiden for forsikringen eller sikkerheden.

 

 

(f) period of validity of the certificate which shall not be longer than the period of validity of the insurance or other security.

 

3

3

a) En kontraherende stat kan bemyndige en af denne anerkendt institution eller organisation til at udstede det i stk. 2 nævnte certifikat. En sådan institution eller organisation skal oplyse den pågældende stat om udstedelsen af hvert enkelt certifikat. I alle tilfælde skal den kontraherende stat fuldt ud garantere for fuldstændigheden og nøjagtigheden af de således udstedte certifikater, ligesom den skal påtage sig at sørge for, at de nødvendige foranstaltninger for at opfylde denne forpligtelse bliver truffet.

 

 

(a) A State Party may authorise either an institution or an organisation recognised by it to issue the certificate referred to in paragraph 2. Such institution or organisation shall inform that State of the issue of each certificate. In all cases, the State Party shall fully guarantee the completeness and accuracy of the certificate so issued and shall undertake to ensure the necessary arrangements to satisfy this obligation.

 

b) En kontraherende stat skal oplyse generalsekretæren om:

 

 

(b) A State Party shall notify the Secretary-General of:

 

i) det konkrete ansvar og de konkrete betingelser, der er knyttet til bemyndigelsen af en af den anerkendt institution eller organisation

 

 

the specific responsibilities and conditions of the authority delegated to an institution or organisation recognised by it;

 

ii) tilbagekaldelsen af en sådan bemyndigelse, og

 

 

the withdrawal of such authority; and

 

iii) den dato, fra hvilken en sådan bemyndigelse eller tilbagekaldelse heraf træder i kraft.

 

 

the date from which such authority or withdrawal of such authority takes effect.

 

En sådan bemyndigelse træder ikke i kraft tidligere end tre måneder fra den dato, hvor generalsekretæren er blevet oplyst herom.

 

 

An authority delegated shall not take effect prior to three months from the date on which notification to that effect was given to the Secretary-General.

 

 

c) Den institution eller organisation, der er bemyndiget til at udstede certifikater i overensstemmelse med dette stykke, skal som et minimum være bemyndiget til at tilbagekalde sådanne certifikater, hvis de betingelser, i henhold til hvilke de er udstedt, ikke længere er opfyldt. I alle tilfælde skal institutionen eller organisationen oplyse den stat, på hvis vegne certifikatet er blevet udstedt, om en sådan tilbagekaldelse.

 

 

(c) The institution or organisation authorised to issue certificates in accordance with this paragraph shall, as a minimum, be authorised to withdraw these certificates if the conditions under which they have been issued are not maintained. In all cases the institution or organisation shall report such withdrawal to the State on whose behalf the certificate was issued.

 

 

4 Certifikatet udfærdiges på det eller de officielle sprog i den udstedende stat. Såfremt det anvendte sprog hverken er engelsk, fransk eller spansk, skal teksten indeholde en oversættelse til et af disse sprog, og hvis staten beslutter det, kan statens officielle sprog udelades.

 

 

4 The certificate shall be in the official language or languages of the issuing State. If the language used is not English, French or Spanish, the text shall include a translation into one of these languages and, where the State so decides, the official language of the State may be omitted.

 

 

5 Certifikatet skal medføres om bord på skibet, og en kopi skal deponeres hos skibets registreringsmyndighed eller, hvis skibet ikke er registreret i en kontraherende stat, hos myndighederne i den stat, der udsteder eller bekræfter certifikatet.

 

 

5 The certificate shall be carried on board the ship and a copy shall be deposited with the authorities who keep the record of the ship's registry or, if the ship is not registered in a State Party, with the authorities issuing or certifying the certificate.

 

 

6 En forsikring eller anden økonomisk sikkerhed opfylder ikke bestemmelserne i denne artikel, såfremt den af anden grund end udløbet af den i stk. 2 omhandlede gyldighedstid kan ophøre med at have gyldighed før udløbet af tre måneder fra den dato, på hvilken meddelelse om dens ophør er givet til den i stk. 5 nævnte myndighed, medmindre certifikatet er tilbagegivet til denne myndighed, eller et nyt certifikat er blevet udstedt inden udløbet af den nævnte tidsfrist. De foranstående bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på enhver ændring, som medfører, at forsikringen eller sikkerheden ikke længere opfylder de i denne artikel indeholdte krav.

 

 

6 An insurance or other financial security shall not satisfy the requirements of this Article if it can cease, for reasons other than the expiry of the period of validity of the insurance or security specified in the certificate under paragraph 2 of this Article, before three months have elapsed from the date on which notice of its termination is given to the authorities referred to in paragraph 5 of this Article, unless the certificate has been surrendered to these authorities or a new certificate has been issued within the said period. The foregoing provisions shall similarly apply to any modification which results in the insurance or security no longer satisfying the requirements of this Article.

 

 

7 Registreringsstaten bestemmer under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikel betingelserne for certifikatets udstedelse og gyldighed.

 

 

7 The State of the ship's registry shall, subject to the provisions of this Article, determine the conditions of issue and validity of the certificate.

 

 

8 Intet i denne konvention skal fortolkes som værende til hinder for, at en kontraherende stat kan fæste lid til oplysninger modtaget fra andre stater eller organisationen eller andre internationale organisationer om den økonomiske situation, som forsikringsgivere eller stillere af økonomisk sikkerhed i henhold til denne konvention befinder sig i. I sådanne tilfælde fritages en kontraherende stat, der fæster lid til sådanne oplysninger, ikke fra sit ansvar som en stat, der har udstedt det i stk. 2 krævede certifikat.

 

 

8 Nothing in this Convention shall be construed as preventing a State Party from relying on information obtained from other States or the Organisation or other international organisations relating to the financial standing of providers of insurance or financial security for the purposes of this Convention. In such cases, the State Party relying on such information is not relieved of its responsibility as a State issuing the certificate required by paragraph 2.

 

 

9 Certifikater, der er udstedt eller bekræftet af myndigheden i en kontraherende stat, skal anerkendes af de andre kontraherende stater for så vidt angår anvendelsen af denne konvention og skal af de andre kontraherende stater anerkendes som havende samme gyldighed som de af dem udstedte eller bekræftede certifikater, også selv om disse er udstedt eller bekræftet for et skib, der ikke er registreret i en kontraherende stat. En kontraherende stat kan når som helst udbede sig forhandling med den udstedende eller bekræftende stat, såfremt den har formodning om, at den i forsikringscertifikatet nævnte forsikringsgiver eller garant ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser i henhold til denne konvention.

 

 

9 Certificates issued or certified under the authority of a State Party shall be accepted by other States Parties for the purposes of this Convention and shall be regarded by other States Parties as having the same force as certificates issued or certified by them even if issued or certified in respect of a ship not registered in a State Party. A State Party may at any time request consultation with the issuing or certifying State should it believe that the insurer or guarantor named in the insurance certificate is not financially capable of meeting the obligations imposed by this Convention.

 

10 Krav om erstatning for forureningsskade kan rejses direkte over for forsikringsgiveren eller anden person, der har stillet økonomisk sikkerhed for den registrerede ejers ansvar for forureningsskade. I et sådant tilfælde kan den sagsøgte gøre de frifindelsesgrunde gældende (bortset fra rederens konkurs eller likvidation), som rederen ville have været berettiget til at gøre gældende, herunder ansvarsbegrænsning efter artikel 6. Endvidere kan den sagsøgte, selv om rederen ikke er berettiget til ansvarsbegrænsning i henhold til artikel 6, begrænse ansvaret til et beløb svarende til størrelsen af den i medfør af stk. 1 krævede forsikring eller økonomiske sikkerhed. Endvidere kan sagsøgte gøre gældende som frifindelsesgrund, at forureningsskaden skyldes rederens forsætlige fejl, men sagsøgte kan ikke gøre anden frifindelsesgrund gældende, som sagsøgte kunne have været berettiget til at gøre gældende i et søgsmål rejst af rederen mod sagsøgte. Sagsøgte har i alle tilfælde ret til at kræve, at rederen indtræder i retssagen.

 

 

10 Any claim for compensation for pollution damage may be brought directly against the insurer or other person providing financial security for the registered owner's liability for pollution damage. In such a case the defendant may invoke the defences (other than bankruptcy or winding up of the shipowner) which the shipowner would have been entitled to invoke, including limitation pursuant to Article 6. Furthermore, even if the shipowner is not entitled to limitation of liability according to Article 6, the defendant may limit liability to an amount equal to the amount of the insurance or other financial security required to be maintained in accordance with paragraph 1. Moreover, the defendant may invoke the defence that the pollution damage resulted from the wilful misconduct of the shipowner, but the defendant shall not invoke any other defence which the defendant might have been entitled to invoke in proceedings brought by the shipowner against the defendant. The defendant shall in any event have the right to require the shipowner to be joined in the proceedings.

 

 

11 En kontraherende stat må ikke tillade et skib, der fører dens flag, og på hvilket denne artikel finder anvendelse, at operere på noget tidspunkt, medmindre et certifikat er blevet udstedt i henhold til stk. 2 eller 14.

 

 

11 A State Party shall not permit a ship under its flag to which this Article applies to operate at any time, unless a certificate has been issued under paragraphs 2 or 14.

 

12 Enhver kontraherende stat skal i sin nationale ret, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne artikel, drage omsorg for, at gyldig forsikring eller anden sikkerhed i det i stk. 1 foreskrevne omfang foreligger for ethvert skib med en bruttotonnage på mere end 1 000, uanset hvor dette er registreret, som anløber eller forlader en havn inden for dens territorium eller anløber eller forlader et offshoreanlæg inden for dens søterritorium.

 

 

12 Subject to the provisions of this Article, each State Party shall ensure, under its national law, that insurance or other security, to the extent specified in paragraph 1, is in force in respect of any ship having a gross tonnage greater than 1 000, wherever registered, entering or leaving a port in its territory, or arriving at or leaving an offshore facility in its territorial sea.

 

13 Uanset bestemmelserne i stk. 5 kan en kontraherende stat meddele generalsekretæren, at for så vidt angår stk. 12 kræves det ikke af skibe, at de medbringer det i stk. 2 krævede certifikat om bord, eller at de fremlægger det, når de anløber eller forlader havne eller anløber eller forlader offshoreanlæg inden for dens territorium, såfremt den kontraherende stat, som udsteder det i stk. 2 krævede certifikat, har meddelt generalsekretæren, at den har elektroniske registre som er tilgængelige for alle kontraherende stater, og som bekræfter certifikatets eksistens og sætter de kontraherende stater i stand til at overholde deres forpligtelser i medfør af stk. 12.

 

 

13 Notwithstanding the provisions of paragraph 5, a State Party may notify the Secretary-General that, for the purposes of paragraph12, ships are not required to carry on board or to produce the certificate required by paragraph 2, when entering or leaving ports or arriving at or leaving from offshore facilities in its territory, provided that the State Party which issues the certificate required by paragraph 2 has notified the Secretary- General that it maintains records in an electronic format, accessible to all States Parties, attesting the existence of the certificate and enabling States Parties to discharge their obligations under paragraph12.

 

14 Såfremt et skib, der ejes af en kontraherende stat, ikke er dækket af en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, finder bestemmelserne herom i denne artikel ikke anvendelse på et sådant skib. Dog skal skibet være forsynet med et af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat udstedt certifikat til bekræftelse af, at skibet ejes af den pågældende stat, og at dets ansvar er dækket inden for den i stk. 1 foreskrevne grænse. Et sådant certifikat skal i det omfang det er praktisk muligt, være i overensstemmelse med den i stk. 2 foreskrevne model.

 

 

14 If insurance or other financial security is not maintained in respect of a ship owned by a State Party, the provisions of this Article relating thereto shall not be applicable to such ship, but the ship shall carry a certificate issued by the appropriate authority of the State of the ship's registry stating that the ship is owned by that State and that the ship's liability is covered within the limit prescribed in accordance with paragraph 1. Such a certificate shall follow as closely as possible the model prescribed by paragraph 2.

 

15 En stat kan, på tidspunktet for sin ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention eller til enhver tid derefter erklære, at denne artikel ikke gælder for skibe, der kun opererer inden for statens område som nævnt i artikel 2, litra a), nr. i).

 

 

15 A State may, at the time of ratification, acceptance, approval of, or accession to this Convention, or at any time thereafter, declare that this Article does not apply to ships operating exclusively within the area of that State referred to in Article 2(a)(i).

 

 

 

 

Artikel 8

 

 

Article 8

 

Tidsfrister

 

 

Time limits

 

Ret til erstatning i henhold til denne konvention bortfalder, medmindre en sag i henhold til konventionens bestemmelser er anlagt inden tre år efter dagen for skadens indtræden. Dog kan en sag i intet tilfælde anlægges, når der er forløbet seks år efter den dag, på hvilken den hændelse indtraf, som har forårsaget skaden. Når hændelsen udgøres af en række af begivenheder, regnes seksårsfristen fra dagen for den første af disse begivenheder.

 

 

Rights to compensation under this Convention shall be extinguished unless an action is brought thereunder within three years from the date when the damage occurred. However, in no case shall an action be brought more than six years from the date of the incident which caused the damage. Where the incident consists of a series of occurrences, the six-year period shall run from the date of the first such occurrence.

 

 

 

 

Artikel 9

 

 

Article 9

 

Jurisdiktion

 

 

Jurisdiction

1 Har en hændelse medført forureningsskade på en eller flere kontraherende staters territorium, herunder søterritoriet, eller et område nævnt i artikel 2, litra a), nr. ii), eller er forebyggende foranstaltninger truffet for at forhindre eller formindske forureningsskade på et sådant territorium, herunder søterritoriet eller området, kan krav om erstatning mod rederen, forsikringsgiveren eller en anden person, der stiller sikkerhed for rederens erstatningsansvar, kun rejses ved domstolene i sådanne kontraherende stater.

 

 

1 Where an incident has caused pollution damage in the territory, including the territorial sea, or in an area referred to in Article 2(a)(ii) of one or more States Parties, or preventive measures have been taken to prevent or minimise pollution damage in such territory, including the territorial sea, or in such area, actions for compensation against the shipowner, insurer or other person providing security for the shipowner's liability may be brought only in the courts of any such States Parties.

 

2 Der skal i rimelig tid gives enhver sagsøgt underretning om fremsættelse af et krav i henhold til stk. 1.

 

 

2 Reasonable notice of any action taken under paragraph1 shall be given to each defendant.

 

3 Enhver kontraherende stat skal sørge for, at dens domstole har den fornødne kompetence til at behandle erstatningskrav i henhold til denne konvention.

 

 

3 Each State Party shall ensure that its courts have jurisdiction to entertain actions for compensation under this Convention.

 

 

 

 

Artikel 10

 

 

Article 10

 

Anerkendelse og fuldbyrdelse

 

 

Recognition and enforcement

 

1 Enhver afgørelse truffet af en domstol med kompetence i henhold til artikel 9, som kan fuldbyrdes i oprindelseslandet, og dér ikke længere med sædvanlige retsmidler kan indbringes for en højere instans, skal anerkendes i enhver anden kontraherende stat undtagen:

 

 

1 Any judgement given by a court with jurisdiction in accordance with Article 9 which is enforceable in the State of origin where it is no longer subject to ordinary forms of review, shall be recognised in any State Party, except:

 

a) hvor afgørelsen er opnået ved svig, eller

 

(a) where the judgement was obtained by fraud; or

 

 

b) hvor der ikke er givet sagsøgte passende frist og rimelig mulighed for at føre sin sag.

 

(b) where the defendant was not given reasonable notice and a fair opportunity to present his or her case.

 

 

2 En afgørelse, som anerkendes ifølge denne artikels stk. 1, kan fuldbyrdes i hver af de kontraherende stater, så snart de i staten krævede formaliteter er iagttaget. Den formelle behandling må ikke medføre en genoptagelse af sagens realitet.

 

 

2 A judgement recognised under paragraph1 shall be enforceable in each State Party as soon as the formalities required in that State have been complied with. The formalities shall not permit the merits of the case to be reopened.

 

 

 

 

Artikel 11

 

 

Article 11

Undtagelsesklausul

 

 

Supersession clause

 

Denne konvention træder i stedet for enhver konvention, som er i kraft eller åben for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse den dag, på hvilken konventionen åbnes for undertegnelse, men kun idet omfang sådanne konventioner måtte være i modstrid med den. Intet i denne artikel skal dog ændre kontraherende staters forpligtelser over for ikke-kontraherende stater i henhold til sådanne konventioner.

 

 

This Convention shall supersede any Convention in force or open for signature, ratification or accession at the date on which this Convention is opened for signature, but only to the extent that such Convention would be in conflict with it; however, nothing in this Article shall affect the obligations of States Parties to States not party to this Convention arising under such Convention.

 

 

 

 

Artikel 12

 

 

Article 12

 

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

 

 

Signature, ratification, acceptance, approval and accession

 

1 Denne konvention er åben for undertegnelse i organisationens hovedkontor fra 1. oktober 2001 til 30. september 2002 og er herefter åben for tiltrædelse.

 

 

1 This Convention shall be open for signature at the Headquarters of the Organisation from 1 October 2001 until 30 September 2002 and shall thereafter remain open for accession.

 

2 Stater kan give udtryk for deres samtykke til at være forpligtet af denne konvention gennem:

 

 

2 States may express their consent to be bound by this Convention by:

 

a) undertegnelse uden forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse

 

 

(a) signature without reservation as to ratification, acceptance or approval;

 

b) undertegnelse med forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

 

 

(b) signature subject to ratification, acceptance or approval followed by ratification, acceptance or approval; or

 

c) tiltrædelse.

 

 

(c) accession.

 

3 Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et instrument herom.

 

3 Ratification, acceptance, approval or accession shall be effected by the deposit of an instrument to that effect with the Secretary-General.

 

 

4 Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, der er deponeret efter, at en ændring af denne konvention er trådt i kraft i forhold til alle eksisterende kontraherende stater, eller efter at alle de foranstaltninger, der kræves for at en ændring kan træde i kraft for disse kontraherende stater er afsluttet, skal anses for at gælde for den således ændrede konvention.

 

 

4 Any instrument of ratification, acceptance, approval or accession deposited after the entry into force of an amendment to this Convention with respect to all existing State Parties, or after the completion of all measures required for the entry into force of the amendment with respect to those State Parties shall be deemed to apply to this Convention as modified by the amendment.

 

 

 

 

Artikel 13

 

 

Article 13

 

Stater med mere end et retssystem

 

 

States with more than one system of law

 

1 Hvis en stat består af to eller flere territorialenheder, hvor der anvendes forskellige retssystemer for så vidt angår spørgsmål, der er omhandlet i denne konvention, kan den på tidspunktet for undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse erklære, at denne konvention skal gælde for alle territorialenheder eller kun for en eller flere af dem, og kan til enhver tid ændre denne erklæring ved at afgive en ny erklæring.

 

 

1 If a State has two or more territorial units in which different systems of law are applicable in relation to matters dealt with in this Convention, it may at the time of signature, ratification, acceptance, approval or accession declare that this Convention shall extend to all its territorial units or only to one or more of them and may modify this declaration by submitting another declaration at any time.

 

2 En sådan erklæring skal meddeles generalsekretæren og skal udtrykkeligt angive, for hvilke territorialenheder konventionen gælder.

 

2 Any such declaration shall be notified to the Secretary-General and shall state expressly the territorial units to which this Convention applies.

 

 

3 I forbindelse med en kontraherende stat, som har afgivet en sådan erklæring, gælder følgende:

 

 

3 In relation to a State Party which has made such a declaration:

 

a) i definitionen af en »registreret ejer« i artikel 1, nr. 4), skal henvisninger til en stat fortolkes som henvisninger til en sådan territorialenhed

 

 

(a) in the definition of registered owner’ in Article 1(4), references to a State shall be construed as references to such a territorial unit;

 

b) henvisninger til et skibs indregistreringsstat og, for så vidt angår et obligatorisk forsikringscertifikat, til den udstedende eller bekræftende stat skal fortolkes som henholdsvis den territorialenhed, hvor skibet er indregistreret, og den territorialenhed, der udsteder eller bekræfter certifikatet

 

 

(b) references to the State of a ship's registry and, in relation to a compulsory insurance certificate, to the issuing or certifying State, shall be construed as referring to the territorial unit respectively in which the ship is registered and which issues or certifies the certificate;

 

c) henvisninger i denne konvention til kravene i national ret skal fortolkes som henvisninger til kravene i den relevante territorialenheds ret, og

 

(c) references in this Convention to the requirements of national law shall be construed as references to the requirements of the law of the relevant territorial unit; and

 

 

d) henvisninger i artikel 9 og 10 til domstole og domme, som skal anerkendes i kontraherende stater, skal fortolkes som henvisninger til henholdsvis domstole i og domme, som skal anerkendes af den relevante territorialenhed.

 

(d) references in Articles 9 and 10 to courts, and to judgements which must be recognised in States Parties, shall be construed as references respectively to courts of, and to judgements which must be recognised in, the relevant territorial unit

 

 

 

 

 

Artikel 14

 

 

Article 14

 

Ikrafttræden

 

 

Entry into force

 

1 Denne konvention træder i kraft et år efter den dato, på hvilken 18 stater, hvoraf fem stater har skibe med en samlet bruttotonnage på ikke under 1 mio., enten har undertegnet den uden forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse, eller har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter hos generalsekretæren.

 

1 This Convention shall enter into force one year following the date on which eighteen States, including five States each with ships whose combined gross tonnage is not less than 1 million, have either signed it without reservation as to ratification, acceptance or approval or have deposited instruments of ratification, acceptance, approval or accession with the Secretary-General.

 

 

2 Denne konvention skal for enhver stat, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder den, efter at betingelserne i stk. 1 for ikrafttrædelse er opfyldt, træde i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken staten deponerede det relevante instrument.

 

 

2 For any State which ratifies, accepts, approves or accedes to it after the conditions in paragraph 1 for entry into force have been met, this Convention shall enter into force three months after the date of deposit by such State of the appropriate instrument.

 

 

 

 

Artikel 15

 

 

Article 15

 

Opsigelse

 

 

Denunciation

 

1 Denne konvention kan opsiges af enhver kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken den træder i kraft for den deltagende stat.

 

 

1 This Convention may be denounced by any State Party at any time after the date on which this Convention comes into force for that State.

 

2 Opsigelsen sker ved deponering af et instrument hos generalsekretæren.

 

2 Denunciation shall be effected by the deposit of an instrument with the Secretary-General.

 

 

3 En opsigelse træder i kraft et år efter deponering hos generalsekretæren eller efter en sådan længere periode, som måtte være angivet i instrumentet.

 

 

3 A denunciation shall take effect one year, or such longer period as may be specified in the instrument of denunciation, after its deposit with the Secretary-General.

 

 

 

 

Artikel 16

 

 

Article 16

 

Revidering eller ændring

 

 

Revision or amendment

 

1 Organisationen kan indkalde til en konference med det formål at revidere eller ændre denne konvention.

 

 

1 A conference for the purpose of revising or amending this Convention may be convened by the Organisation.

 

2 På begæring af mindst en tredjedel af de kontraherende stater skal organisationen indkalde til en konference mellem de kontraherende stater med henblik på at revidere eller ændre denne konvention.

 

 

2 The Organisation shall convene a conferen ce of the States Parties for revising or amending this Convention at the request of not less than one-third of the States Parties.

 

 

 

 

Artikel 17

 

 

Article 17

 

Depositar

 

 

Depositary

 

1 Denne konvention deponeres hos generalsekretæren.

 

 

1 This Convention shall be deposited with the Secretary-General.

 

2 Generalsekretæren skal:

 

 

2 The Secretary-General shall:

 

a) underrette alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen, om:

 

 

(a) inform all States which have signed or acceded to this Convention of:

 

enhver ny undertegnelse eller deponering af et instrument med angivelse af datoen herfor

 

 

each new signature or deposit of instrument together with the date thereof;

 

datoen for konventionens ikrafttrædelse

 

 

the date of entry into force of this Convention;

 

 

deponering af ethvert instrument til opsigelse af denne konvention med angivelse af deponeringsdato og ikrafttrædelsesdato, og

 

 

the deposit of any instrument of denunciation of this Convention together with the date of the deposit and the date on which the denunciation takes effect; and

 

 

andre erklæringer og notifikationer, der foretages i henhold til denne konvention

 

 

other declarations and notifications made under this Convention.

 

b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen.

 

 

(b) transmit certified true copies of this Convention to all Signatory States and to all States which accede to this Convention.

 

 

 

 

Artikel 18

 

 

Article 18

 

Fremsendelse til De Forenede Nationer

 

 

Transmission to United Nations

 

Så snart denne konvention træder i kraft, skal generalsekretæren fremsende teksten til De Forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

 

As soon as this Convention comes into force, the text shall be transmitted by the Secretary-General to the Secretariat of the United Nations for registration and publication in accordance with Article 102 of the Charter of the United Nations.

 

 

 

 

 

Artikel 19

 

 

Article 19

 

Sprog

 

 

Languages

 

Denne konvention er udfærdiget i et enkelt originaleksemplar på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

 

 

This Convention is established in a single original in the Arabic, Chinese, English, French, Russian and Spanish languages, each text being equally authentic.

 

UDFÆRDIGET I LONDON den treogtyvende marts to tusind og en.

 

 

DONE AT LONDON this twenty-third day of March, two thousand and one.

 

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.

 

 

IN WITNESS WHEREOF the undersigned being duly authorised by their respective Governments for that purpose have signed this Convention.

 

__________________

__________________

 

 


BILAG

 

CERTIFIKAT VEDRØRENDE FORSIKRING ELLER ANDEN ØKONOMISK SIKKERHEDSSTILLELSE I FORBINDELSE MED CIVILRETLIGT ANSVAR FOR FORURENINGSSKADER FORÅRSAGET AF BUNKEROLIE

 

Udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 i den internationale konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie af 2001

 

 

Skibets navn

 

Kendingstal

eller -bogstaver

 

IMO-skibsidentifi-kationsnummer

 

Hjemsted

 

Den registrerede ejers navn og fuldstændige forretningsadresse

 

 

 

 

 

 


Hermed attesteres, at en forsikringspolice eller anden økonomisk sikkerhedsstillelse, der opfylder kravene i artikel 7 i den internationale konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie af 2001, er i kraft for ovennævnte skib.

 

Sikkerhedsstillelsens type .

 

Sikkerhedsstillelsens gyldighed

 

Navn og adresse på forsikringsgiver(e) og/eller garant(er)

 

Navn .

 

Adresse :

 

...

 

Dette certifikat er gyldigt indtil

 

Udstedt eller bekræftet af regeringen i .

(statens fulde navn)


ELLER

 

Følgende tekst bør anvendes, når en kontraherende stat benytter sig af artikel 7, stk. 3

 

Dette certifikat er udstedt efter bemyndigelse fra regeringen i

 

(statens fulde navn)

 

 

af .. .

(institutionens eller organisationens navn)

 

, den ..

(Sted) (Dato)

 

..

(Udstedende eller bekræftende embedsmands underskrift og titel)


Forklarende bemærkninger:

 

1 Såfremt det ønskes, kan statens navn omfatte en henvisning til den kompetente offentlige myndighed i det land, hvor certifikatet er udstedt.

 

2 Hvis det totale beløb, der er stillet sikkerhed for, er blevet skaffet fra mere end en kilde, skal beløbet fra hver kilde angives.

 

3 Hvis der stilles sikkerhed i flere forskellige former, skal disse nævnes.

 

4 Under punktet ”Sikkerhedsstillelsens gyldighed” skal den dato, hvor sikkerheden træder i kraft, angives.

 

5 Under punktet ”Navn og adresse på forsikringsgiver(e) og/eller garant(er)” skal dennes eller disses hovedforretningsadresse angives. Hvis det er relevant, skal forretningsadressen på det sted, hvor forsikringen eller anden sikkerhedsstillelse er oprettet, angives.

 

 

 

_______________
ANNEX

 

CERTIFICATE OF INSURANCE OR OTHER FINANCIAL SECURITY IN RESPECT OF CIVIL LIABILITY FOR BUNKER OIL POLLUTION DAMAGE

 

Issued in accordance with the provisions of Article 7 of the International Convention on Civil Liability for Bunker Oil. Pollution Damage, 2001

 

 

Name of ship

 

 

Distinctive number or letters

 

IMO ship identification number

 

Port of registry

 

Name and full address of the principal place of business of the registered owner

 

 

 

 

 

 

 

This is to certify that there is in force in respect of the above named ship a policy of insurance or other financial security satisfying the requirements of Article 7 of the International Convention on Civil Liability for Bunker Oil. Pollution Damage, 2001.

 

Type of Security

 

Duration of Security

 

Name and address of the insurer(s) and/or guarantor(s)

 

Name ...

 

Address

 

..

 

This certificate is valid untill .

 

Issued or certified by the Government of ..

.

(Full designation of the State)


OR

 

The following text should be used when a State Party avails itself of article 7(3)

 

The present certificate is issued under the authority of the Government of ..

 

 

(full designation of the state)

 

by .

(name of institution or organization)

 

At On ..

(place) (date)

 

 

..

(Signature and title of issuing or certifying official)


Explanatory notes:

 

1. If desired, the designation of the state nay include a reference to the competent public authority of the country where the certificate is issued.

 

2. If the total amount of security has been furnished by more than one source, the amount of each of them should be indicated.

 

3. If security is furnished in several forms, these should be enumerated.

 

4. The entry “Duration of the Security” must stipulate the date on which such security takes effect.

 

5. The entry “address of the insurer(s) and/or guarantor(s)” must indicate the principal place of business of the insurer(s) and/or guarantor(s). If appropriate, the place of business where the insurance or other security is established shall be indicated.

 

 

 

_______________



Bilag 3

HNS-konventionen

INTERNATIONAL KONVENTION OM ANSVAR OG ERSTATNING FOR SKADER OPSTÅET I FORBINDELSE MED SØTRANSPORT AF FARLIGE OG SKADELIGE STOFFER, 1996

(HNS-KONVENTIONEN)

INTERNATIONAL CONVENTION ON LIABILITY AND COMPENSATION FOR DAMAGE IN CONNECTION WITH THE CARRIAGE OF HAZARDOUS AND NOXIOUS SUBSTANCES BY SEA, 1996

(HNS CONVENTION)

 

 

 

 

DE KONTRAHERENDE STATER I DENNE KONVENTION ER

 

 

 

THE STATES PARTIES TO THE PRESENT CONVENTION,

 

I ERKENDELSE AF de farer, som den verdensomspændende søtransport af farlige og skadelige stoffer medfører,

 

 

CONSCIOUS of the dangers posed by the world-wide carriage by sea of hazardous and noxious substances,

 

I FORVISNING OM nødvendigheden af at sikre, at passende, øjeblikkelig og effektiv erstatning kan ydes til personer, der lider skade forårsaget af hændelser i forbindelse med søtransport af sådanne stoffer,

 

 

CONVINCED of the need to ensure that adequate, prompt and effective compensation is available to persons who suffer damage caused by incidents in connection with the carriage by sea of such substances,

 

I ØNSKET OM at tilvejebringe ensartede internationale regler og fremgangsmåder til afgørelse af spørgsmål om ansvar og erstatning i forbindelse med sådanne skader,

 

 

DESIRING to adopt uniform international rules and procedures for determining questions of liability and compensation in respect of such damage,

 

SOM MENER, at de økonomiske følger af skader i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer bør deles mellem skibsfarten og de berørte ladningsejere,

 

 

 

CONSIDERING that the economic consequences of damage caused by the carriage by sea of hazardous and noxious substances should be shared by the shipping industry and the cargo interests involved,

 

BLEVET ENIGE om følgende:

 

 

HAVE AGREED as follows:

 

 

 

 

KAPITEL I

 

 

CHAPTER I

GENERELLE BESTEMMELSER

 

 

GENERAL PROVISIONS

Definitioner

 

 

Definitions

 

 

 

 

Artikel 1

 

 

Article 1

I denne konvention betyder:

 

 

For the purposes of this Convention:

 

1 "skib": ethvert søgående fartøj og anden flydende indretning af en hvilken som helst type.

 

 

1 Ship’ means any seagoing vessel and seaborne craft, of any type whatsoever.

 

2 "person": enhver fysisk person eller sammenslutning af personer eller enhver juridisk person på det offentligretlige eller privatretlige område, herunder medregnet en stat og dens politiske underafdelinger.

 

 

2 Person’ means any individual or partnership or any public or private body, whether corporate or not, including a State or any of its constituent subdivisions.

 

3 "ejer": den eller de personer, der er registreret som ejer af skibet eller, i mangel af registrering, den eller de personer, der ejer skibet. I tilfælde af, at et skib, der ejes af en stat, bruges af et selskab, som i den pågældende stat er registreret som skibets bruger, skal dog med "ejer" forstås dette selskab.

 

 

3 Owner’ means the person or persons registered as the owner of the ship or, in the absence of registration, the person or persons owning the ship. However, in the case of a ship owned by a State and operated by a company which in that State is registered as the ship's operator, owner’ shall mean such company.

 

4 "modtager":

 

 

4 Receiver’ means either:

 

a) den person, der fysisk modtager en bidragspligtig last, som losses i en kontraherende stats havne eller terminaler; hvis den person, der fysisk modtager lasten, på tidspunktet for modtagelsen handler som agent for en anden person, der er underlagt en kontraherende stats jurisdiktion, anses fuldmagtsgiveren for at være modtageren, hvis agenten røber hans identitet over for HNS-fonden, eller

 

 

(a) the person who physically receives contributing cargo discharged in the ports and terminals of a State Party; provided that if at the time of receipt the person who physically receives the cargo acts as an agent for another who is subject to the jurisdiction of any State Party, then the principal shall be deemed to be the receiver, if the agent discloses the principal to the HNS Fund; or

 

b) den person i en kontraherende stat, der i overensstemmelse med den kontraherende stats nationale ret anses for at være modtageren af en bidragspligtig last, som losses i en kontraherende stats havne eller terminaler, hvis den samlede bidragspligtige last, der modtages i overensstemmelse med sådanne nationale regler, i det væsentlige er den samme som den, der ville være modtaget i henhold til litra a).

 

 

(b) the person in the State Party who in accordance with the national law of that State Party is deemed to be the receiver of contributing cargo discharged in the ports and terminals of a State Party, provided that the total contributing cargo received according to such national law is substantially the same as that which would have been received under (a).

 

5 "farlige og skadelige stoffer" (HNS):

 

 

5 Hazardous and noxious substances’ (HNS) means:

 

 

a) stoffer, materialer og genstande, der transporteres om bord på et skib som last, og som er beskrevet i nr. i)-vii):

 

 

(a) any substances, materials and articles carried on board a ship as cargo, referred to in (i) to (vii) below:

 

i) olie, der transporteres i bulk, som anført i tillæg I til bilag I til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978, som ændret;

 

 

(i) oils carried in bulk listed in Appendix I to Annex I to the International Convention for the Prevention of Pollution from Ships, 1973, as modified by the Protocol of 1978 relating thereto, as amended;

 

ii) skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk, som anført i tillæg II til bilag II til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978, som ændret, samt stoffer og blandinger, der foreløbig er kategoriseret som hørende til i forureningskategori A, B, C eller D i overensstemmelse med bestemmelse 3(4) i ovennævnte bilag II;

 

 

(ii) noxious liquid substances carried in bulk referred to in Appendix II to Annex II to the International Convention for the Prevention of Pollution from Ships, 1973, as modified by the Protocol of 1978 relating thereto, as amended, and those substances and mixtures provisionally categorised as falling in pollution category A, B, C or D in accordance with Regulation 3(4) of the said Annex II;

 

iii) farlige flydende stoffer, der transporteres i bulk, som anført i kapitel 17 i den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, 1983, som ændret, og farlige produkter, for hvilke de foreløbige passende transportbetingelser er fastlagt af Administrationen og de berørte havnemyndigheder i overensstemmelse med kodens paragraf 1.1.3;

 

 

(iii) dangerous liquid substances carried in bulk listed in Chapter 17 of the International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous Chemicals in Bulk, 1983, as amended, and the dangerous products for which the preliminary suitable conditions for the carriage have been prescribed by the Administration and port administrations involved in accordance with paragraph 1.1.3 of the Code;

 

iv) farlige og skadelige stoffer, materialer og genstande i emballeret form, som er omfattet af den internationale maritime farligt gods-kode (IMDG-koden), som ændret;

(iv) dangerous, hazardous and harmful substances, materials and articles in packaged form covered by the International Maritime Dangerous Goods Code, as amended;

 

 

v) flydende gas som anført i kapitel 19 i den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk, 1983, som ændret, og produkter, for hvilke de foreløbige passende transportbetingelser er fastlagt af Administrationen og de berørte havnemyndigheder i overensstemmelse med kodens paragraf 1.1.6;

 

 

(v) liquefied gases as listed in Chapter 19 of the International Code for the Construction and Equipment of Ships carrying Liquefied Gases in Bulk, 1983, as amended, and the products for which preliminary suitable conditions for the carriage have been prescribed by the Administration and port administrations involved in accordance with paragraph 1.1.6 of the Code;

 

vi) flydende stoffer, der transporteres i bulk, med et flammepunkt, der ikke overstiger 60 °C (målt ved en prøve i lukket beholder);

 

 

(vi) liquid substances carried in bulk with a flashpoint not exceeding 60 °C (measured by a closed cup test);

 

vii) massegods i bulk med farlige kemiske egenskaber, som er omfattet af bilag B til koden for sikker transport af massegods i bulk, som ændret, hvis disse stoffer også er underlagt bestemmelserne i den internationale maritime farligt gods kode, når de transporteres i emballeret form, og

 

 

(vii) solid bulk materials possessing chemical hazards covered by Appendix B of the Code of Safe Practice for Solid Bulk Cargoes, as amended, to the extent that these substances are also subject to the provisions of the International Maritime Dangerous Goods Code when carried in packaged form; and

 

b) restprodukter fra den forrige bulktransport af stoffer som er omhandlet i litra a), nr. i)-iii) og nr. v)-vii).

 

 

(b) residues from the previous carriage in bulk of substances referred to in (a)(i) to (iii) and (v) to (vii) above.

 

6 "skade":

 

 

6 Damage’ means:

 

a) tab af liv eller personskade om bord på eller uden for det skib, der transporterer de farlige og skadelige stoffer, og som er forårsaget af disse stoffer;

 

 

(a) loss of life or personal injury on board or outside the ship carrying the hazardous and noxious substances caused by those substances;

 

b) tab af eller skade på ejendom uden for det skib, der transporterer de farlige og skadelige stoffer, og som er forårsaget af disse stoffer;

 

 

(b) loss of or damage to property outside the ship carrying the hazardous and noxious substances caused by those substances;

 

c) tab eller skade på grund af forurening af miljøet forårsaget af farlige og skadelige stoffer, dog således at erstatning for forringelse af miljøet bortset fra tabt fortjeneste som følge af en sådan forringelse begrænses til udgifterne ved rimelige foranstaltninger i forbindelse med genoprettelse, der rent faktisk er truffet eller vil blive truffet, og

 

 

(c) loss or damage by contamination of the environment caused by the hazardous and noxious substances, provided that compensation for impairment of the environment other than loss of profit from such impairment shall be limited to costs of reasonable measures of reinstatement actually undertaken or to be undertaken; and

 

d) udgifterne til forebyggende foranstaltninger samt yderligere tab eller skade forårsaget af forebyggende foranstaltninger.

 

 

(d) the costs of preventive measures and further loss or damage caused by preventive measures.

 

Når det ikke på fornuftig vis er muligt at adskille skader forårsaget af farlige og skadelige stoffer og skader forårsaget af andre faktorer, skal sådanne skader anses for at være forårsaget af farlige og skadelige stoffer, bortset fra og i det omfang de skader, der er forårsaget af andre faktorer, er af den type, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3.

 

 

Where it is not reasonably possible to separate damage caused by the hazardous and noxious substances from that caused by other factors, all such damage shall be deemed to be caused by the hazardous and noxious substances except if, and to the extent that, the damage caused by other factors is damage of a type referred to in Article 4(3).

 

I dette stykke betyder "forårsaget af disse stoffer" forårsaget af stoffernes farlige og skadelige karakter.

 

 

In this paragraph, caused by those substances’ means caused by the hazardous or noxious nature of the substances.

 

7 "forebyggende foranstaltninger": alle rimelige foranstaltninger truffet af en person, efter at en hændelse er indtruffet, med det formål at forhindre eller begrænse skaden.

 

 

7 Preventive measures’ means any reasonable measures taken by any person after an incident has occurred to prevent or minimise damage.

 

8 "hændelse": enhver begivenhed eller række af begivenheder, som har samme oprindelse, og som forårsager skade eller fremkalder alvorlig og overhængende fare for at forårsage skade.

 

 

8 Incident’ means any occurrence or series of occurrences having the same origin, which causes damage or creates a grave and imminent threat of causing damage.

 

9 "søtransport": perioden fra det tidspunkt, hvor de farlige og skadelige stoffer ved lastning bringes ind i en del af skibets udstyr, til det tidspunkt, hvor de ved losning ophører med at være til stede i en del af skibets udstyr. Hvis der ikke anvendes noget udstyr, henholdsvis begynder og slutter perioden, når de farlige og skadelige stoffer bringes over skibets ræling.

 

 

9 Carriage by sea’ means the period from the time when the hazardous and noxious substances enter any part of the ship's equipment, on loading, to the time they cease to be present in any part of the ship's equipment, on discharge. If no ship's equipment is used, the period begins and ends respectively when the hazardous and noxious substances cross the ship's rail.

 

10 "bidragspligtig last": alle farlige og skadelige stoffer, der transporteres ad søvejen som last til en havn eller terminal på en kontraherende stats område og losses i denne kontraherende stat. Last i transit, som overføres direkte, eller via en havn eller terminal, fra et skib til et andet, enten helt eller delvist, i løbet af transporten fra den oprindelige lastningshavn eller -terminal til havnen eller terminalen på det endelige bestemmelsessted, betragtes kun som bidragspligtig last i forbindelse med modtagelse på det endelige bestemmelsessted.

 

 

10 Contributing cargo’ means any hazardous and noxious substances which are carried by sea as cargo to a port or terminal in the territory of a State Party and discharged in that State. Cargo in transit which is transferred directly, or through a port or terminal, from one ship to another, either wholly or in part, in the course of carriage from the port or terminal of original loading to the port or terminal of final destination shall be considered as contributing cargo only in respect of receipt at the final destination.

 

11 "HNS-fonden": den internationale fond for farlige og skadelige stoffer oprettet i henhold til artikel 13.

 

 

11 The HNS Fund’ means the International Hazardous and Noxious Substances Fund established under Article 13.

 

12 "regningsenhed": den særlige trækningsrettighed, som er fastlagt af Den Internationale Valutafond.

 

 

12 Unit of account’ means the Special Drawing Right as defined by the International Monetary Fund.

 

13 "skibets registreringsstat": for et registreret skib den stat, hvor skibet er registreret, og for et uregistreret skib den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre.

 

 

13 State of the ship's registry’ means in relation to a registered ship the State of registration of the ship, and in relation to an unregistered ship the State whose flag the ship is entitled to fly.

 

14 "terminal": ethvert sted til opbevaring af farlige og skadelige stoffer, der er modtaget fra en transport ad søvejen, herunder ethvert offshoreanlæg, som er forbundet med et sådant sted ved rørledninger eller på anden vis.

 

 

14 Terminal’ means any site for the storage of hazardous and noxious substances received from waterborne transportation, including any facility situated off-shore and linked by pipeline or otherwise to such site.

 

15 "direktør": direktøren for HNS-fonden.

 

15 Director’ means the Director of the HNS Fund.

 

 

16 "organisation": Den Internationale Søfartsorganisation.

 

 

16 Organisation’ means the International Maritime Organisation.

 

17 "generalsekretær": organisationens generalsekretær.

 

 

17 Secretary-General’ means the Secretary-General of the Organisation.

 

 

 

 

Bilag

 

 

Annexes

 

 

 

 

Artikel 2

 

 

Article 2

Bilagene til denne konvention udgør en integreret del af denne konvention.

 

 

The Annexes to this Convention shall constitute an integral part of this Convention.

 

 

 

 

Anvendelsesområde

 

 

Scope of application

 

 

 

 

Artikel 3

 

 

Article 3

Denne konvention skal udelukkende finde anvendelse på:

 

 

This Convention shall apply exclusively:

 

a) skade forårsaget inden for en kontraherende stats territorium, herunder søterritoriet

 

 

(a) to any damage caused in the territory, including the territorial sea, of a State Party;

 

b) skade på grund af forurening af miljøet forårsaget inden for en kontraherende stats eksklusive økonomiske zone etableret i overensstemmelse med folkeretten eller, hvis en kontraherende stat ikke har etableret en sådan zone, på et område, der ligger ud over eller grænser op til denne stats søterritorium som fastlagt af staten i overensstemmelse med folkeretten, og som ikke strækker sig længere end 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af dens søterritorium måles

 

 

(b) to damage by contamination of the environment caused in the exclusive economic zone of a State Party, established in accordance with international law, or, if a State Party has not established such a zone, in an area beyond and adjacent to the territorial sea of that State determined by that State in accordance with international law and extending not more than 200 nautical miles from the baselines from which the breadth of its territorial sea is measured;

 

c) anden skade end skade på grund af forurening af miljøet forårsaget uden for en stats territorium, herunder søterritoriet, hvis denne skade er forårsaget af et stof, der transporteres om bord på et skib, som er registreret i en kontraherende stat, eller, hvis der er tale om et uregistreret skib, på et skib, som er berettiget til at føre en kontraherende stats flag, og

 

 

(c) to damage, other than damage by contamination of the environment, caused outside the territory, including the territorial sea, of any State, if this damage has been caused by a substance carried on board a ship registered in a State Party or, in the case of an unregistered ship, on board a ship entitled to fly the flag of a State Party; and

 

d) forebyggende foranstaltninger, hvor de end træffes.

 

 

(d) to preventive measures, wherever taken.

 

 

 

 

Artikel 4

 

 

Article 4

1 Denne konvention finder anvendelse på krav, bortset fra krav i henhold til en kontrakt om godstransport og passagerbefordring, for skade i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer.

 

 

1 This Convention shall apply to claims, other than claims arising out of any contract for the carriage of goods and passengers, for damage arising from the carriage of hazardous and noxious substances by sea.

 

2 Denne konvention finder ikke anvendelse i det omfang dens bestemmelser er uforenelige med bestemmelserne i den gældende lovgivning om erstatning til arbejdstagere eller sociale sikringsordninger.

 

 

2 This Convention shall not apply to the extent that its provisions are incompatible with those of the applicable law relating to workers' compensation or social security schemes.

 

3 Denne konvention finder ikke anvendelse

 

 

3 This Convention shall not apply:

 

a) på forureningsskader som defineret i den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969, som ændret, uanset om der skal ydes erstatning eller ej i henhold til denne konvention, eller

 

 

(a) to pollution damage as defined in the International Convention on Civil Liability for Oil Pollution Damage, 1969, as amended, whether or not compensation is payable in respect of it under that Convention; and

 

b) på skader forårsaget af radioaktivt materiale af klasse 7 enten i den internationale kode for maritimt farligt gods, som ændret, eller i bilag B til koden for sikker transport af massegods i bulk, som ændret.

 

 

(b) to damage caused by a radioactive material of class 7 either in the International Maritime Dangerous Goods Code, as amended, or in appendix B of the Code of Safe Practice for Solid Bulk Cargoes, as amended.

 

4 Bortset fra bestemmelserne i stk. 5 finder bestemmelserne i denne konvention ikke anvendelse på krigsskibe, flådehjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i statsligt, ikke kommercielt øjemed.

 

 

4 Except as provided in paragraph 5, the provisions of this Convention shall not apply to warships, naval auxiliary or other ships owned or operated by a State and used, for the time being, only on Government non-commercial service.

 

5 En kontraherende stat kan beslutte, at denne konvention skal gælde for dens krigsskibe eller andre fartøjer som beskrevet i stk. 4; i så tilfælde skal den pågældende stat oplyse generalsekretæren herom og angive betingelserne for en sådan anvendelse.

 

 

5 A State Party may decide to apply this Convention to its warships or other vessels described in paragraph 4, in which case it shall notify the Secretary-General thereof specifying the terms and conditions of such application.

 

6 Med hensyn til skibe, der ejes af en kontraherende stat og anvendes i kommercielt øjemed, skal hver stat kunne undergives retsforfølgning ved de domstole, som er kompetente efter artikel 38, og skal afstå fra enhver indsigelse, der bygger på dens stilling som suveræn stat.

 

 

6 With respect to ships owned by a State Party and used for commercial purposes, each State shall be subject to suit in the jurisdictions set forth in Article 38 and shall waive all defences based on its status as a sovereign State.

 

 

 

 

Artikel 5

 

 

Article 5

1 En stat kan på tidspunktet for konventionens ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse eller på et hvilket som helst tidspunkt erklære, at denne konvention ikke finder anvendelse på skibe,

 

 

1 A State may, at the time of ratification, acceptance, approval of, or accession to, this Convention, or any time thereafter, declare that this Convention does not apply to ships:

 

a) som ikke overstiger 200 bruttotons, og

 

 

(a) which do not exceed 200 gross tonnage; and

 

b) som kun transporterer farlige og skadelige stoffer i emballeret form, og

 

 

(b) which carry hazardous and noxious substances only in packaged form; and

 

c) mens de foretager rejser mellem denne stats havne eller faciliteter.

 

 

(c) while they are engaged on voyages between ports or facilities of that State.

 

2 Hvis to nabostater er enige om, at denne konvention ikke finder anvendelse på skibe, der er omfattet af stk. 1, litra a) og b), når de foretager rejser mellem disse staters havne eller faciliteter, kan de pågældende stater erklære, at undtagelsen fra konventionens anvendelsesområde i henhold til stk. 1 også omfatter skibe, der er omhandlet i dette stykke.

 

 

2 Where two neighbouring States agree that this Convention does not apply also to ships which are covered by paragraph 1(a) and (b) while engaged on voyages between ports or facilities of those States, the States concerned may declare that the exclusion from the application of this Convention declared under paragraph 1 covers also ships referred to in this paragraph.

 

3 En stat, der har afgivet en erklæring i henhold til stk. 1 eller 2, kan på et hvilket som helst tidspunkt trække en sådan erklæring tilbage.

 

 

3 Any State which has made the declaration under paragraph 1 or 2 may withdraw such declaration at any time.

 

4 En erklæring afgivet i henhold til stk. 1 eller 2 og tilbagetrækningen af en erklæring i henhold til stk. 3 deponeres hos generalsekretæren, som efter dens ikrafttræden meddeler denne til direktøren.

 

 

4 A declaration made under paragraph 1 or 2, and the withdrawal of the declaration made under paragraph 3, shall be deposited with the Secretary-General who shall, after the entry into force of this communicate it to the Director.

 

5 Hvis en stat har afgivet en erklæring i henhold til stk. 1 eller 2 og ikke trukket den tilbage, betragtes farlige og skadelige stoffer, der transporteres i skibe, der er omfattet af det pågældende stykke, ikke som bidragspligtig last i forbindelse med anvendelse af artikel 18, 20, 21, stk. 5, og artikel 43.

 

 

5 Where a State has made a declaration under paragraph 1 or 2 and has not withdrawn it, hazardous and noxious substances carried on board ships covered by that paragraph shall not be considered to be contributing cargo for the purpose of application of Articles 18, 20, Article 21(5) and Article 43.

 

6 HNS-fonden er ikke forpligtet til at betale erstatning for skade forårsaget af stoffer, der transporteres i et skib, som konventionen ikke finder anvendelse på i medfør af en erklæring, der er afgivet i henhold til stk. 1 eller 2, i det omfang

 

 

6 The HNS Fund is not liable to pay compensation for damage caused by substances carried by a ship to which the Convention does not apply pursuant to a declaration made under paragraph 1 or 2, to the extent that:

 

a) skaden som defineret i artikel 1, stk. 6, litra a), b) eller c), er forårsaget

 

 

(a) the damage as defined in Article 1, paragraph 6(a), (b) or (c) was caused in:

 

i) på territoriet, herunder søterritoriet, af en stat, som har afgivet erklæringen, eller, når der er tale om nabostater, som har afgivet en erklæring i henhold til stk. 2, på en af disse staters territorium, herunder søterritoriet, eller

 

 

(i) the territory, including the territorial sea, of the State which has made the declaration, or in the case of neighbouring States which have made a declaration under paragraph 2, of either of them; or

 

ii) inden for den eksklusive økonomiske zone eller det område, der er omhandlet i artikel 3, litra b), i den eller de stater, der er nævnt i nr. i)

 

 

(ii) the exclusive economic zone, or area mentioned in Article 3(b), of the State or States referred to in (i);

 

b) skaden omfatter foranstaltninger, der er truffet for at forhindre eller begrænse skaden.

 

(b) the damage includes measures taken to prevent or minimise such damage.

 

 

 

 

De kontraherende staters pligter

 

Duties of State Parties

 

 

 

 

Artikel 6

 

 

Article 6

 

Den enkelte kontraherende stat skal sikre, at enhver forpligtelse som følger af denne konvention opfyldes, og skal træffe passende foranstaltninger i sin nationale ret, herunder pålæggelse af sanktioner, som den måtte anse for at være nødvendige, med henblik på effektiv opfyldelse af en sådan forpligtelse.

 

Each State Party shall ensure that any obligation arising under this is fulfilled and shall take appropriate measures under its law including the imposing of sanctions as it may deem necessary, with a view to the effective execution of any such obligation.

 

 

 

 

KAPITEL II

 

 

CHAPTER II

 

ANSVAR

 

 

LIABILITY

Ejers ansvar

 

 

Liability of the owner

 

 

 

Artikel 7

 

 

Article 7

1 Med de i denne artikels stk. 2 og 3 gjorte undtagelser er den, som på tidspunktet for hændelsen var ejer af skibet, ansvarlig for skader forårsaget af farlige og skadelige stoffer i forbindelse med søtransport heraf om bord på et skib, forudsat at hvis en hændelse består af en række begivenheder med samme oprindelse, hviler ansvaret på den, der var ejer på tidspunktet for den første af sådanne begivenheder.

 

 

1 Except as provided in paragraphs 2 and 3, the owner at the time of an incident shall be liable for damage caused by any hazardous and noxious substances in connection with their carriage by sea on board the ship, provided that if an incident consists of a series of occurrences having the same origin the liability shall attach to the owner at the time of the first of such occurrences.

 

2 Ejeren er fritaget for ansvar, såfremt han beviser,

 

 

2 No liability shall attach to the owner if the owner proves that:

 

a) at skaden hidrører fra krigshandlinger, krigslignende operationer, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter, eller

 

 

(a) the damage resulted from an act of war, hostilities, civil war, insurrection or a natural phenomenon of an exceptional, inevitable and irresistible character; or

 

b) at skaden i det hele er forårsaget af en tredjemand ved en handling eller en undladelse med den hensigt at forvolde skade, eller

 

 

(b) the damage was wholly caused by an act or omission done with the intent to cause damage by a third party; or

 

c) at skaden i det hele skyldes uagtsomhed eller anden retsstridig handling begået af nogen regering eller en anden myndighed med hensyn til vedligeholdelse af fyr og andre hjælpemidler for navigationen, for hvilke den er ansvarlig, eller

 

 

(c) the damage was wholly caused by the negligence or other wrongful act of any Government or other authority responsible for the maintenance of lights or other navigational aids in the exercise of that function; or

 

d) at forsømmelse fra afskiberens eller en anden persons side med hensyn til fremlæggelse af oplysninger om de transporterede stoffers farlige og skadelige karakter enten

 

 

(d) the failure of the shipper or any other person to furnish information concerning the hazardous and noxious nature of the substances shipped either

 

i) har forårsaget skaden helt eller delvis eller

 

 

(i) has caused the damage, wholly or partly; or

 

ii) har bevæget ejeren til ikke at tegne forsikring i henhold til artikel 12

 

 

(ii) has led the owner not to obtain insurance in accordance with Article 12;

 

forudsat at hverken ejeren eller dennes ansatte eller agenter var bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med de transporterede stoffers farlige og skadelige karakter.

 

 

provided that neither the owner nor its servants or agents knew or ought reasonably to have known of the hazardous and noxious nature of the substances shipped.

 

3 Såfremt ejeren beviser, at skaden helt eller delvis hidrører enten fra en handling eller undladelse, hvorved skade har været tilsigtet, og som kan henføres til den person, som har lidt skaden, eller fra en af denne person udvist uagtsomhed, kan ejeren fritages helt eller delvist for sit ansvar over for denne person.

 

 

3 If the owner proves that the damage resulted wholly or partly either from an act or omission done with intent to cause damage by the person who suffered the damage or from the negligence of that person, the owner may be exonerated wholly or partially from liability to such person.

 

4 Krav om erstatning for skade kan ikke rejses mod ejeren på anden måde end efter denne konvention.

 

 

4 No claim for compensation for damage shall be made against the owner otherwise than in accordance with this Convention.

 

5 Med forbehold af stk. 6 kan krav om erstatning for skade i henhold til denne konvention eller på andet grundlag ikke rejses mod:

 

 

5 Subject to paragraph 6, no claim for compensation for damage under this Convention or otherwise may be made against:

 

a) personer, som er ansat i ejerens tjeneste, eller ejerens agenter eller besætningsmedlemmer

 

 

(a) the servants or agents of the owner or the members of the crew;

 

b) lodsen eller andre personer, der udfører tjenesteydelser for skibet, men ikke er besætningsmedlemmer

 

 

(b) the pilot or any other person who, without being a member of the crew, performs services for the ship;

 

c) enhver befragter (uanset beskrivelse, herunder en totalbefragter), leder eller driftsleder af skibet

 

(c) any charterer (howsoever described, including a bareboat charterer), manager or operator of the ship;

 

 

d) enhver person, der udfører bjærgningsaktioner med ejerens samtykke eller efter instruks fra en kompetent offentlig myndighed

 

 

(d) any person performing salvage operations with the consent of the owner or on the instructions of a competent public authority;

 

e) enhver person, der træffer forebyggende foranstaltninger, eller

 

 

(e) any person taking preventive measures; and

 

f) ansatte hos eller agenter for de i litra c), d) og e), nævnte personer

 

 

(f) the servants or agents of persons mentioned in (c), (d) and (e);

 

medmindre skaden sker som følge af en personlig handling eller undladelse med den hensigt at forvolde sådan skade eller hensynsløst og vel vidende, at en sådan skade sandsynligvis ville blive forvoldt.

 

 

unless the damage resulted from their personal act or omission, committed with the intent to cause such damage, or recklessly and with knowledge that such damage would probably result.

 

6 Bestemmelserne i denne konvention skal ikke afskære ejerens eksisterende ret til regres mod tredjemand, herunder, men ikke begrænset til, afskibers eller modtager af det stof, der har forårsaget skaden, eller de i stk. 5 omhandlede personer.

 

 

6 Nothing in this Convention shall prejudice any existing right of recourse of the owner against any third party, including, but not limited to, the shipper or the receiver of the substance causing the damage, or the persons indicated in paragraph 5.

 

 

 

 

Hændelser, der involverer to eller flere skibe

 

 

Incidents involving two or more ships


Artikel 8

 

 

Article 8

 

1 Når en skade skyldes en hændelse, der involverer to eller flere skibe, som hver især transporterer farlige og skadelige stoffer, er hver enkelt ejer ansvarlig for skaden, medmindre han er fritaget i henhold til artikel 7. Ejerne hæfter solidarisk for hele skaden, hvis den ikke med rimelighed kan opdeles.

 

 

1 Whenever damage has resulted from an incident involving two or more ships each of which is carrying hazardous and noxious substances, each owner, unless exonerated under Article 7, shall be liable for the damage. The owners shall be jointly and severally liable for all such damage which is not reasonably separable.

 

2 Ejerne vil dog være berettiget til de ansvarsbegrænsninger, der gælder for hver enkelt af dem i henhold til artikel 9.

 

 

2 However, owners shall be entitled to the limits of liability applicable to each of them under Article 9.

 

3 Intet i denne artikel berører en ejers regresret over for en anden ejer.

 

3 Nothing in this Article shall prejudice any right of recourse of an owner against any other owner.

 

 

 

 

 

Ansvarsbegrænsning

 

 

Limitation of liability

 

 

 

 

Artikel 9

 

 

Article 9

 

1 Ejeren af et skib har ret til at begrænse sit ansvar i henhold til denne konvention for enhver enkelt hændelse til et samlet beløb, der beregnes som følger:

 

 

1 The owner of a ship shall be entitled to limit liability under this Convention in respect of any one incident to an aggregate amount calculated as follows:

 

a) 10 mio. regningsenheder for et skib, der ikke overstiger 2.000 tonnageenheder, og

 

 

(a) 10 million units of account for a ship not exceeding 2 000 units of tonnage; and

 

b) for et skib med en større tonnage, følgende beløb i tillæg til beløbet i litra a):

 

(b) for a ship with a tonnage in excess thereof, the following amount in addition to that mentioned in (a):

 

 

–– 1.500 regningsenheder for hver tonnageenhed fra 2.001 til 50.000 tonnageenheder

 

 

–– for each unit of tonnage from 2 001 to 50 000 units of tonnage, 1 500 units of account;

 

–– 360 regningsenheder for hver tonnageenhed over 50.000 tonnageenheder,

 

 

–– for each unit of tonnage in excess of 50 000 units of tonnage, 360 units of account;

 

dog således at det samlede beløb i intet tilfælde kan overstige 100 mio. regningsenheder.

 

provided, however, that this aggregate amount shall not in any event exceed 100 million units of account.

 

 

2 Ejeren er ikke berettiget til at begrænse sit ansvar i henhold til denne konvention, hvis det godtgøres, at skaden skyldes dennes personlige handling eller undladelse begået i den hensigt at forvolde sådan skade eller hensynsløst og vel vidende, at en sådan skade sandsynligvis ville blive forvoldt.

 

 

2 The owner shall not be entitled to limit liability under this Convention if it is proved that the damage resulted from the personal act or omission of the owner, committed with the intent to cause such damage, or recklessly and with knowledge that such damage would probably result.

 

3 Ejeren skal, for at kunne benytte sig af den ret til begrænsning, som er givet i stk. 1, oprette en fond på et beløb svarende til det fulde begrænsningsbeløb, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 1 ved en domstol eller anden kompetent myndighed i hvilken som helst af de kontraherende stater, i hvilken sag er rejst i medfør af artikel 38, eller, hvis der ikke rejses sag, ved enhver domstol eller anden kompetent myndighed i hvilken som helst kontraherende stat, hvor sag kan rejses i henhold til artikel 38. Fonden kan oprettes enten ved deponering af beløbet eller ved, at der stilles en bankgaranti eller en anden garanti, som kan anerkendes efter lovgivningen i den kontraherende stat, hvor fonden er oprettet, og som af domstolen eller anden kompetent myndighed betragtes som tilfredsstillende.

 

 

3 The owner shall, for the purpose of benefitting from the limitation provided for in paragraph 1, constitute a fund for the total sum representing the limit of liability established in accordance with paragraph 1 with the court or other competent authority of any one of the States Parties in which action is brought under Article 38 or, if no action is brought, with any court or other competent authority in any one of the States Parties in which an action can be brought under Article 38. The fund can be constituted either by depositing the sum or by producing a bank guarantee or other guarantee, acceptable under the law of the State Party where the fund is constituted, and considered to be adequate by the court or other competent authority.

 

4 Med forbehold af bestemmelserne i artikel 11 skal fonden fordeles mellem fordringshaverne i forhold til størrelsen af deres anerkendte krav.

 

4 Subject to the provisions of Article 11, the fund shall be distributed among the claimants in proportion to the amounts of their established claims.

 

 

5 Såfremt ejeren eller nogen, som er ansat i hans tjeneste eller hans agent eller nogen, som har ydet ejeren forsikring eller anden økonomisk sikkerhed som følge af den pågældende hændelse, før fondens fordeling har udbetalt erstatning for skade, indtræder den pågældende for det beløb, han har betalt, i de rettigheder, som i henhold til denne konvention tilkom den person, som har modtaget beløbet.

 

 

5 If before the fund is distributed the owner or any of the servants or agents of the owner or any person providing to the owner insurance or other financial security has as a result of the incident in question, paid compensation for damage, such person shall, up to the amount that person has paid, acquire by subrogation the rights which the person so compensated would have enjoyed under this Convention.

 

6 Den i stk. 5 omhandlede ret til indtrædelse i skadelidtes ret tilkommer også andre personer end de nævnte med hensyn til ethvert erstatningsbeløb for forureningsskade, som sådanne personer måtte have udbetalt, men kun i det omfang indtrædelsen er hjemlet i vedkommende nationale lovgivning.

 

 

6 The right of subrogation provided for in paragraph 5 may also be exercised by a person other than those mentioned therein in respect of any amount of compensation for damage which such person may have paid but only to the extent that such subrogation is permitted under the applicable national law.

 

7 Såfremt ejere eller andre personer godtgør, at de på et senere tidspunkt kan blive forpligtet til at betale helt eller delvis et erstatningsbeløb, med hensyn til hvilket de ville have haft ret til indtrædelse i skadelidtes rettigheder i henhold til denne artikels stk. 5 eller 6, såfremt erstatningen var blevet betalt før fondens fordeling, kan domstolen eller anden kompetent myndighed i den stat, hvor fonden er oprettet, bestemme, at der midlertidigt tilbageholdes et beløb, som er tilstrækkeligt til, at den pågældende person på det senere tidspunkt kan gennemføre sit krav mod fonden.

 

 

7 Where owners or other persons establish that they may be compelled to pay at a later date in whole or in part any such amount of compensation, with regard to which the right of subrogation would have been enjoyed under paragraphs 5 or 6 had the compensation been paid before the fund was distributed, the court or other competent authority of the State where the fund has been constituted may order that a sufficient sum shall be provisionally set aside to enable such person at such later date to enforce the claim against the fund.

 

8 Krav, som støttes på rimelige udgifter eller opofrelser, som ejeren frivilligt har påtaget sig for at forhindre eller formindske forureningsskade, er sidestillet med andre krav imod fonden.

 

8 Claims in respect of expenses reasonably incurred or sacrifices reasonably made by the owner voluntarily to prevent or minimise damage shall rank equally with other claims against the fund.

 

 

9

9

De i stk. 1 nævnte beløb skal omregnes til den nationale valuta på grundlag af denne valutas værdi i forhold til den særlige trækningsrettighed på datoen for oprettelsen af den i stk. 3 omhandlede fond. Den nationale valutas værdi udtrykt i den særlige trækningsrettighed for en kontraherende stat, som er medlem af den Internationale Valutafond, beregnes i henhold til den Internationale Valutafonds gældende metode til ansættelse af værdien af dens operationer og transaktioner på den pågældende dato. Beregningen af den nationale valutas værdi udtrykt i den særlige trækningsrettighed for en kontraherende stat, som ikke er medlem af den Internationale Valutafond, fastsættes af den pågældende stat.

 

 

(a) The amounts mentioned in paragraph 1 shall be converted into national currency on the basis of the value of that currency by reference to the Special Drawing Right on the date of the constitution of the fund referred to in paragraph 3. The value of the national currency, in terms of the Special Drawing Right, of a State Party which is a member of the International Monetary Fund, shall be calculated in accordance with the method of valuation applied by the International Monetary Fund in effect on the date in question for its operations and transactions. The value of the national currency, in terms of the Special Drawing Right, of a State Party which is not a member of the International Monetary Fund, shall be calculated in a manner determined by that State.

 

En kontraherende stat, der ikke er medlem af Den Internationale Valutafond, og hvis lovgivning ikke tillader anvendelse af bestemmelserne i litra a), kan på tidspunktet for konventionens ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter alligevel erklære, at den i litra a) nævnte regningsenhed skal være lig med 15 guldfranc. Den i dette stykke omhandlede guldfranc svarer til 65,5 milligram guld af ni hundrede tusindedels finhed. Omregning af guldfranc til national valuta sker i henhold til den pågældende stats lovgivning.

 

(b) Nevertheless, a State Party which is not a member of the International Monetary Fund and whose law does not permit the application of the provisions of paragraph 9(a) may, at the time of ratification, acceptance, approval of or accession to this Convention or at any time thereafter, declare that the unit of account referred to in paragraph 9(a) shall be equal to 15 gold francs. The gold franc referred to in this paragraph corresponds to sixty-five-and-a-half milligrammes of gold of millesimal fineness nine hundred. The conversion of the gold franc into the national currency shall be made according to the law of the State concerned.

 

 

Den i sidste punktum af litra a) nævnte beregning og den i litra b) nævnte omregning skal foregå på en sådan måde, at den så vidt muligt i den kontraherende stats nationale valuta udtrykker samme realværdi for beløbene i stk. 1, som ville fremkomme ved anvendelsen af de to første punktummer i litra a). Kontraherende stater skal underrette generalsekretæren om, hvorvidt de anvender beregningsmetoden i henhold til litra a) eller resultatet af den i litra b) nævnte omregning ved deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne konvention, og når der indtræder ændringer til nogen af disse.

 

(c) The calculation mentioned in the last sentence of paragraph 9(a) and the conversion mentioned in paragraph 9(b) shall be made in such manner as to express in the national currency of the State Party as far as possible the same real value for the amounts in paragraph 1 as would result from the application of the first two sentences of paragraph 9(a). States Parties shall communicate to the Secretary-General the manner of calculation pursuant to paragraph 9(a), or the result of the conversion in paragraph 9(b) as the case may be, when depositing an instrument of ratification, acceptance, approval of or accession to this Convention and whenever there is a change in either.

 

10 Ved anvendelsen af denne artikel skal skibets drægtighed forstås som skibets bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med tonnagemålingsbestemmelserne i bilag I til den internationale konvention om tonnagemåling af skibe 1969.

 

10 For the purpose of this Article the ship's tonnage shall be the gross tonnage calculated in accordance with the tonnage measurement regulations contained in Annex I of the International Convention on Tonnage Measurement of Ships, 1969.

11 Forsikringsgiveren eller anden person, som har stillet økonomisk sikkerhed, er berettiget til at oprette en fond i overensstemmelse med denne artikel på samme betingelser og med samme virkning, som om fonden var oprettet af ejeren. En sådan fond kan oprettes også i tilfælde af, at ejeren i henhold til bestemmelserne i stk. 2 ikke er berettiget til at begrænse sit ansvar, men i så fald skal dens oprettelse være uden virkning for de rettigheder, som nogen fordringshaver har over for ejeren.

 

 

11 The insurer or other person providing financial security shall be entitled to constitute a fund in accordance with this Article on the same conditions and having the same effect as if it were constituted by the owner. Such a fund may be constituted even if, under the provisions of paragraph 2, the owner is not entitled to limitation of liability, but its constitution shall in that case not prejudice the rights of any claimant against the owner.

 

 

 

 

Artikel 10

 

 

Article 10

 

1 Har ejeren efter en hændelse oprettet en fond i overensstemmelse med artikel 9, og har han ret til at begrænse sit ansvar,

 

 

1 Where the owner, after an incident, has constituted a fund in accordance with Article 9 and is entitled to limit liability:

 

a) kan krav om erstatning for skade hidrørende fra den pågældende hændelse ikke søges fyldestgjort i ejerens øvrige formue

 

(a) no person having a claim for damage arising out of that incident shall be entitled to exercise any right against any other assets of the owner in respect of such claim; and

 

 

b) skal domstolen eller anden kompetent myndighed i en kontraherende stat beordre frigivelse af et skib eller anden ejendom tilhørende ejeren, som er blevet arresteret til sikkerhed for erstatningskrav for skade forårsaget af denne hændelse, og skal på tilsvarende måde frigive enhver kaution eller anden sikkerhed, der er stillet for at undgå sådan arrest.

 

 

(b) the court or other competent authority of any State Party shall order the release of any ship or other property belonging to the owner which has been arrested in respect of a claim for damage arising out of that incident, and shall similarly release any bail or other security furnished to avoid such arrest.

 

2 Foranstående bestemmelser finder dog kun anvendelse, såfremt fordringshaveren har adgang til den domstol, der administrerer fonden, og fonden faktisk er tilgængelig for hans krav.

 

2 The foregoing shall, however, only apply if the claimant has access to the court administering the fund and the fund is actually available in respect of the claim.

 

 

 

Død og personskade

 

 

Death and injury

 

 

 

 

Artikel 11

 

 

Article 11

 

Krav i forbindelse med død og personskade prioriteres højere end andre krav, bortset fra hvis sådanne krav samlet overstiger to tredjedele af det samlede beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1.

 

Claims in respect of death or personal injury have priority over other claims save to the extent that the aggregate of such claims exceeds two-thirds of the total amount established in accordance with Article 9(1).

 

 

 

Obligatorisk forsikring for ejeren

 

 

Compulsory insurance of the owner

 

 

 

 

Artikel 12

 

 

Article 12

1 Til dækning af sit ansvar for forureningsskade i henhold til denne konvention er ejeren af et skib, der er registreret i en kontraherende stat, og som rent faktisk transporterer farlige og skadelige stoffer, forpligtet til at have en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, såsom en garanti fra en bank eller en lignende finansiel institution, på et beløb svarende til de i artikel 9, stk. 1, fastsatte ansvarsgrænser.

 

 

1 The owner of a ship registered in a State Party and actually carrying hazardous and noxious substances shall be required to maintain insurance or other financial security, such as the guarantee of a bank or similar financial institution, in the sums fixed by applying the limits of liability prescribed in Article 9(1), to cover liability for damage under this Convention.

 

2 Til hvert skib udstedes der et obligatorisk forsikringscertifikat til bekræftelse af, at en forsikring eller en anden økonomisk sikkerhed er i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, når den kompetente myndighed i en kontraherende stat har forvisset sig om, at kravene i stk. 1 er opfyldt. For et skib, der er registreret i en kontraherende stat, skal et sådant obligatorisk forsikringscertifikat udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat; for et skib, der ikke er registreret i en kontraherende stat, kan certifikatet udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i enhver kontraherende stat. Dette obligatoriske forsikringscertifikat skal være affattet i overensstemmelse med modellen i bilag I og skal indeholde følgende oplysninger:

 

 

2 A compulsory insurance certificate attesting that insurance or other financial security is in force in accordance with the provisions of this Convention shall be issued to each ship after the appropriate authority of a State Party has determined that the requirements of paragraph 1 have been complied with. With respect to a ship registered in a State Party such compulsory insurance certificate shall be issued or certified by the appropriate authority of the State of the ship's registry; with respect to a ship not registered in a State Party it may be issued or certified by the appropriate authority of any State Party. This compulsory insurance certificate shall be in the form of the model set out in Annex I and shall contain the following particulars:

 

a) skibets navn, kendingstal eller -bogstaver og hjemsted

 

 

(a) name of the ship, distinctive number or letters and port of registry;

 

b) ejerens navn og hovedforretningssæde

 

(b) name and principal place of business of the owner;

 

 

c) IMO-skibsidentifikationsnummer

 

 

(c) IMO ship identification number;

 

d) sikkerhedens art og gyldighed

 

 

(d) type and duration of security;

 

e) navn og hovedforretningssæde på forsikringsgiveren eller en anden, som har stillet sikkerhed, og i påkommende tilfælde det forretningssted, hvor forsikringen er ydet eller sikkerheden stillet, og

 

 

(e) name and principal place of business of insurer or other person giving security and, where appropriate, place of business where the insurance or security is established; and

 

f) certifikatets gyldighedsperiode, som ikke må være længere end gyldighedstiden for forsikringen eller sikkerheden.

 

 

(f) period of validity of certificate, which shall not be longer than the period of validity of the insurance or other security.

 

3 Det obligatoriske forsikringscertifikat udfærdiges på det eller de officielle sprog i den udstedende stat. Såfremt det anvendte sprog hverken er engelsk, fransk eller spansk, skal teksten indeholde en oversættelse til et af disse sprog.

 

 

3 The compulsory insurance certificate shall be in the official language or languages of the issuing State. If the language used is neither English, nor French nor Spanish, the text shall include a translation into one of these languages.

 

4 Det obligatoriske forsikringscertifikat skal medføres om bord på skibet, og en kopi skal deponeres hos skibets registreringsmyndighed eller, hvis skibet ikke er registreret i en kontraherende stat, hos myndigheden i den stat, hvor certifikatet er udstedt eller bekræftet.

 

 

4 The compulsory insurance certificate shall be carried on board the ship and a copy shall be deposited with the authorities who keep the record of the ship's registry or, if the ship is not registered in a State Party, with the authority of the State issuing or certifying the certificate.

 

5 En forsikring eller anden økonomisk sikkerhed opfylder ikke bestemmelserne i denne artikel, såfremt den af anden grund end udløbet af den i stk. 2 omhandlede gyldighedstid kan ophøre med at have gyldighed før udløbet af tre måneder fra den dato, på hvilken meddelelse om dens ophør er givet til den i stk. 4 nævnte myndighed, medmindre det obligatoriske forsikringscertifikat er blevet udstedt inden udløbet af den nævnte tidsfrist. De foranstående bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på enhver ændring, som medfører, at forsikringen eller sikkerheden ikke længere opfylder de i denne artikel indeholdte krav.

 

 

5 An insurance or other financial security shall not satisfy the requirements of this Article if it can cease, for reasons other than the expiry of the period of validity of the insurance or security specified in the certificate under paragraph 2, before three months have elapsed from the date on which notice of its termination is given to the authorities referred to in paragraph 4, unless the compulsory insurance certificate has been issued within the said period. The foregoing provisions shall similarly apply to any modification which results in the insurance or security no longer satisfying the requirements of this Article.

 

6 Registreringsstaten bestemmer under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikel betingelserne for det obligatoriske forsikringscertifikats udstedelse og gyldighed.

 

 

6 The State of the ship's registry shall, subject to the provisions of this Article, determine the conditions of issue and validity of the compulsory insurance certificate.

 

7 Obligatoriske forsikringscertifikater, der er udstedt eller bekræftet af myndigheden i en kontraherende stat i overensstemmelse med stk. 2, skal anerkendes af andre kontraherende stater for så vidt angår anvendelsen af denne konvention og skal af andre kontraherende stater anerkendes som havende samme gyldighed som de af dem udstedte eller bekræftede obligatoriske forsikringscertifikater, også selv om disse er udstedt eller bekræftet for et skib, der ikke er registreret i en kontraherende stat. En kontraherende stat kan når som helst udbede sig forhandling med den udstedende eller bekræftende stat, såfremt den har formodning om, at den i det obligatoriske forsikringscertifikat nævnte forsikringsgiver eller garant ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser i henhold til denne konvention.

 

 

7 Compulsory insurance certificates issued or certified under the authority of a State Party in accordance with paragraph 2 shall be accepted by other States Parties for the purposes of this Convention and shall be regarded by other States Parties as having the same force as compulsory insurance certificates issued or certified by them even if issued or certified in respect of a ship not registered in a State Party. A State Party may at any time request consultation with the issuing or certifying State should it believe that the insurer or guarantor named in the compulsory insurance certificate is not financially capable of meeting the obligations imposed by this Convention.

 

8 Krav om skadeserstatning kan rejses direkte over for forsikringsgiveren eller anden person, der har stillet økonomisk sikkerhed for ejerens skadesansvar. I et sådant tilfælde kan den sagsøgte, uanset om ejeren ikke er berettiget til at begrænse sit ansvar, påberåbe sig de i stk. 1, foreskrevne ansvarsgrænser. Sagsøgte kan yderligere gøre sådanne indsigelser gældende, som ejeren selv ville have kunnet fremføre, bortset fra sådanne, som grundes på ejerens konkurs eller likvidation. Sagsøgte kan endvidere som fritagelsesgrund anføre, at forureningsskaden skyldes ejerens forsætlige fejl, men han kan ikke benytte andre indsigelser, som han ville have været berettiget til at fremføre i en mod ham af ejeren anlagt sag. Sagsøgte har i alle tilfælde ret til at kræve, at ejeren indtræder i retssagen.

 

8 Any claim for compensation for damage may be brought directly against the insurer or other person providing financial security for the owner's liability for damage. In such case the defendant may, even if the owner is not entitled to limitation of liability, benefit from the limit of liability prescribed in accordance with paragraph 1. The defendant may further invoke the defences (other than the bankruptcy or winding up of the owner) which the owner would have been entitled to invoke. Furthermore, the defendant may invoke the defence that the damage resulted from the wilful misconduct of the owner, but the defendant shall not invoke any other defence which the defendant might have been entitled to invoke in proceedings brought by the owner against the defendant. The defendant shall in any event have the right to require the owner to be joined in the proceedings.

 

 

9 Beløb, der hidrører fra forsikring eller anden økonomisk sikkerhed tilvejebragt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, kan udelukkende anvendes til opfyldelse af krav i henhold til denne konvention.

 

 

9 Any sums provided by insurance or by other financial security maintained in accordance with paragraph 1 shall be available exclusively for the satisfaction of claims under this Convention.

 

10 En kontraherende stat må ikke tillade et skib, der fører dens flag, og på hvilket denne artikel finder anvendelse, at bruges til transport, medmindre et certifikat er blevet udstedt i henhold til stk. 2 eller 12.

 

 

10 A State Party shall not permit a ship under its flag to which this Article applies to trade unless a certificate has been issued under paragraph 2 or 12.

 

11 Enhver kontraherende stat skal i sin nationale lovgivning, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne artikel, drage omsorg for, at gyldig forsikring eller anden sikkerhed i det i stk. 1 foreskrevne omfang foreligger for ethvert skib, uanset hvor dette er registreret, som indkommer til eller forlader en havn på dens territorium eller indkommer til eller forlader et offshoreanlæg på dens søterritorium.

 

 

11 Subject to the provisions of this Article, each State Party shall ensure, under its national law, that insurance or other security in the sums specified in paragraph 1 is in force in respect of any ship, wherever registered, entering or leaving a port in its territory, or arriving at or leaving an offshore facility in its territorial sea.

 

12 Såfremt et skib, der ejes af en kontraherende stat, ikke er dækket af en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, finder bestemmelserne herom i denne artikel ikke anvendelse på et sådant skib. Dog skal skibet være forsynet med et af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat udstedt obligatorisk forsikringscertifikat til bekræftelse af, at skibet ejes af den pågældende stat, og at dets ansvar er dækket inden for den i stk. 1 foreskrevne grænse. Et sådant obligatorisk forsikringscertifikat skal i det omfang, det er praktisk muligt, være i overensstemmelse med den i stk. 2 foreskrevne model.

 

 

12 If insurance or other financial security is not maintained in respect of a ship owned by a State Party, the provisions of this Article relating thereto shall not be applicable to such ship, but the ship shall carry a compulsory insurance certificate issued by the appropriate authorities of the State of the ship's registry stating that the ship is owned by that State and that the ship's liability is covered within the limit prescribed in accordance with paragraph 1. Such a compulsory insurance certificate shall follow as closely as possible the model prescribed by paragraph 2.

 

 

 

 

KAPITEL III

 

 

CHAPTER III

 

ERSTATNING FRA DEN INTERNATIONALE FOND FOR FARLIGE OG SKADELIGE STOFFER (HNS-FONDEN)

 

 

COMPENSATION BY THE INTERNATIONAL HAZARDOUS AND NOXIOUS SUBSTANCES FUND (HNS FUND)

 

Oprettelse af HNS-fonden

 

 

Establishment of the HNS Fund

 

 

 

 

Artikel 13

 

 

Article 13

 

1 Den Internationale Fond for Farlige og Skadelige Stoffer (HNS-fonden) oprettes hermed med følgende formål:

 

 

1 The International Hazardous and Noxious Substances Fund (HNS Fund) is hereby established with the following aims:

 

a) at yde erstatning for skader i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer, i det omfang den beskyttelse, som kapitel II giver, er utilstrækkelig eller ikke eksisterer, og

 

(a) to provide compensation for damage in connection with the carriage of hazardous and noxious substances by sea, to the extent that the protection afforded by Chapter II is inadequate or not available; and

 

 

b) at virke for de beslægtede formål, som anføres i artikel 15.

 

 

(b) to give effect to the related tasks set out in Article 15.

 

2 HNS-fonden skal i hver af de kontraherende stater anerkendes som en juridisk person, der i henhold til statens lov kan erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser samt optræde som part i retssager for statens domstole. Enhver kontraherende stat skal anerkende fondens direktør som HNS-fondens lovlige repræsentant.

 

 

2 The HNS Fund shall in each State Party be recognised as a legal person capable under the laws of that State of assuming rights and obligations and of being a party in legal proceedings before the courts of that State. Each State Party shall recognise the Director as the legal representative of the HNS Fund.

 

 

 

 

Erstatning

 

 

Compensation

 

 

 

 

Artikel 14

 

 

Article 14

 

1 Til opfyldelse af det i artikel 13, stk. 1, litra a), angivne formål skal HNS-fonden betale erstatning til enhver person, der har lidt skade, såfremt denne ikke har kunnet opnå fuld erstatning for skaden i henhold til kapitel II:

 

1 For the purpose of fulfilling its function under Article 13(1)(a), the HNS Fund shall pay compensation to any person suffering damage if such person has been unable to obtain full and adequate compensation for the damage under the terms of Chapter II:

 

 

a) fordi der ikke foreligger noget ansvar for skaden i henhold til kapitel II;

 

 

(a) because no liability for the damage arises under Chapter II;

 

b) fordi den ejer, der er ansvarlig for skaden i medfør af kapitel II, af økonomiske årsager er ude af stand til at opfylde forpligtelserne i henhold til denne konvention fuldt ud, og en økonomisk sikkerhed, der måtte være stillet i henhold til kapitel II, ikke dækker eller er utilstrækkelig til at imødekomme kravene om skadeserstatning; en ejer anses for at være ude af stand til at opfylde disse økonomiske forpligtelser, og en økonomisk sikkerhed anses for at være utilstrækkelig, såfremt den skadelidte efter at have taget alle rimelige skridt for at udnytte de retslige midler, han har til rådighed, ikke har været i stand til at inddrive hele det erstatningsbeløb, som han har krav på ifølge kapitel II;

 

 

(b) because the owner liable for the damage under Chapter II is financially incapable of meeting the obligations under this Convention in full and any financial security that may be provided under Chapter II does not cover or is insufficient to satisfy the claims for compensation for damage; an owner being treated as financially incapable of meeting these obligations and a financial security being treated as insufficient if the person suffering the damage has been unable to obtain full satisfaction of the amount of compensation due under Chapter II after having taken all reasonable steps to pursue the available legal remedies;

 

c) fordi skaden overstiger ejerens ansvar i henhold til kapitel II.

 

 

(c) because the damage exceeds the owner's liability under the terms of Chapter II.

 

2 Udgifter og tab, som ejeren frivilligt har pådraget sig for at forhindre eller formindske skade, skal, i det omfang de er rimelige, anses som skade ved anvendelsen af denne artikel.

 

 

2 Expenses reasonably incurred or sacrifices reasonably made by the owner voluntarily to prevent or minimise damage shall be treated as damage for the purposes of this Article.

 

3 HNS-fonden er uden ansvar i henhold til de foregående stykker, såfremt:

 

 

3 The HNS Fund shall incur no obligation under the preceding paragraphs if:

 

a) den beviser, at skaden skyldtes krigshandlinger, krigslignende operationer, borgerkrig eller oprør eller er forårsaget af farlige og skadelige stoffer, der var udflydt eller udtømt fra et krigsskib eller et andet skib, som ejes eller drives af en stat, og som på tidspunktet for hændelsen udelukkende blev benyttet i statsligt ikke-kommercielt øjemed; eller

 

 

(a) it proves that the damage resulted from an act of war, hostilities, civil war or insurrection or was caused by hazardous and noxious substances which had escaped or been discharged from a warship or other ship owned or operated by a State and used, at the time of the incident, only on Government non-commercial service; or

 

b) fordringshaveren ikke kan bevise, at der er en rimelig sandsynlighed for, at skaden skyldes en hændelse, der berører et eller flere skibe.

 

 

(b) the claimant cannot prove that there is a reasonable probability that the damage resulted from an incident involving one or more ships.

 

4 Såfremt HNS-fonden beviser, at forureningsskaden helt eller delvis hidrører fra en handling eller undladelse, som kan henføres til den skadelidte som forsætlig eller uagtsom og med det formål at forvolde skade, kan HNS-fonden fritages helt eller delvis fra sin erstatningsforpligtelse over for denne person. HNS-fonden er under alle omstændigheder fritaget for ansvar i samme omfang, som skibsrederen måtte være fritaget ifølge artikel 7, stk. 3. Sådan fritagelse skal dog ikke gives med hensyn til forebyggende foranstaltninger.

 

 

4 If the HNS Fund proves that the damage resulted wholly or partly either from an act or omission done with intent to cause damage by the person who suffered the damage or from the negligence of that person, the HNS Fund may be exonerated wholly or partially from its obligation to pay compensation to such person. The HNS Fund shall in any event be exonerated to the extent that the owner may have been exonerated under Article 7(3). However, there shall be no such exoneration of the HNS Fund with regard to preventive measures.

 

5

5

Medmindre andet gælder i henhold til litra b), skal det samlede erstatningsbeløb, som HNS-fonden skal udbetale efter denne artikel i forbindelse med en hvilken som helst hændelse, være begrænset, så den samlede sum af dette beløb og et eventuelt erstatningsbeløb, der rent faktisk udbetales efter kapitel II for skade inden for rammerne af denne konventions anvendelsesområde, som fastlagt i artikel 3, ikke overstiger 250 mio. regningsenheder.

 

 

(a) Except as otherwise provided in subparagraph (b), the aggregate amount of compensation payable by the HNS Fund under this Article shall in respect of any one incident be limited, so that the total sum of that amount and any amount of compensation actually paid under Chapter II for damage within the scope of application of this Convention as defined in Article 3 shall not exceed 250 million units of account.

 

Det samlede erstatningsbeløb, som HNS-fonden ifølge denne artikel skal betale for skade, som skyldes en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter, kan ikke overstige 250 mio. regningsenheder.

 

 

(b) The aggregate amount of compensation payable by the HNS Fund under this Article for damage resulting from a natural phenomenon of an exceptional, inevitable and irresistible character shall not exceed 250 million units of account.

 

Eventuelle renter, der påløber en fond, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, skal ikke tages i betragtning ved beregningen af det maksimale erstatningsbeløb, der skal betales af HNS-fonden i henhold til denne artikel.

 

 

(c) Interest accrued on a fund constituted in accordance with Article 9(3), if any, shall not be taken into account for the computation of the maximum compensation payable by the HNS Fund under this Article.

 

De i denne artikel omtalte beløb, omregnes til national valuta på grundlag af denne valutas værdi i forhold til den særlige trækningsrettighed på den dato, hvor HNS-fondens forsamling fastlægger tidspunktet for den første udbetaling af erstatning.

 

 

(d) The amounts mentioned in this Article shall be converted into national currency on the basis of the value of that currency with reference to the Special Drawing Right on the date of the decision of the Assembly of the HNS Fund as to the first date of payment of compensation.

 

 

6 Såfremt summen af de anerkendte krav mod HNS-fonden overstiger det samlede erstatningsbeløb, som skal udbetales i medfør af stk. 5, skal det til rådighed værende beløb fordeles på en sådan måde, at forholdet mellem ethvert anerkendt krav og det erstatningsbeløb, som fordringshaver faktisk modtager i henhold til denne konvention, er det samme for alle fordringshavere. Krav i forbindelse med død og personskade prioriteres højere end andre krav, bortset fra hvis sådanne krav tilsammen udgør mere end to tredjedele af det samlede beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 5.

 

 

6 Where the amount of established claims against the HNS Fund exceeds the aggregate amount of compensation payable under paragraph 5, the amount available shall be distributed in such a manner that the proportion between any established claim and the amount of compensation actually recovered by the claimant under this Convention shall be the same for all claimants. Claims in respect of death or personal injury shall have priority over other claims, however, save to the extent that the aggregate of such claims exceeds two-thirds of the total amount established in accordance with paragraph 5.

 

 

7 HNS-fondens forsamling kan beslutte i specielle tilfælde at betale erstatning i henhold til denne konvention, selv om skibets ejer ikke har oprettet en fond i overensstemmelse med kapitel II. I sådanne tilfælde finder stk. 5, litra d), anvendelse.

 

 

7 The Assembly of the HNS Fund may decide that, in exceptional cases, compensation in accordance with this Convention can be paid even if the owner has not constituted a fund in accordance with Chapter II. In such cases paragraph 5(d) applies accordingly.

 

 

 

 

HNS-fondens opgaver

 

 

Related tasks of the HNS Fund

 

 

 

 

Artikel 15

 

 

Article 15

 

Med henblik på opfyldelse af formålet i artikel 13, stk. 1, litra a), har HNS-fonden følgende opgaver:

 

 

For the purpose of fulfilling its function under Article 13(1)(a), the HNS Fund shall have the following tasks:

 

a) at vurdere krav, der rejses mod HNS-fonden

 

(a) to consider claims made against the HNS Fund;

 

 

b) at udarbejde et skøn i form af et budget for hvert kalenderår for så vidt angår:

 

(b) to prepare an estimate in the form of a budget for each calendar year of:

Udgifter:

 

 

Expenditure:

 

i) omkostninger og udgifter ved fondens administration i det pågældende år samt eventuelt underskud fra driften i de foregående år; og

 

 

(i) costs and expenses of the administration of the Fund in the relevant year and any deficit from operations in the preceding years; and

 

ii) udbetalinger fra HNS-fonden det pågældende år;

 

 

(ii) payments to be made by the HNS Fund in the relevant year;

 

Indtægter:

 

 

Income:

 

iii) overskud fra driften i de foregående år, herunder eventuelle renter;

 

 

(iii) surplus funds from operations in preceding years, including any interest;

 

iv) grundbidrag, der indbetales i løbet af året;

(iv) initial contributions to be paid in the course of the year;

 

 

v) årlige bidrag, hvis nødvendigt for at bringe balance i budgettet; og

 

(v) annual contributions if required to balance the budget; and

 

vi) andre indtægter;

 

 

(vi) any other income;

 

c) på en kontraherende stats begæring at yde bistand i det omfang, det er nødvendigt for at hjælpe denne stat til hurtigt at råde over sådant personale, materiel og tjenesteydelser, som staten har brug for for at kunne træffe foranstaltninger til at forhindre eller begrænse skade som følge af en hændelse, for hvilken HNS-fonden kan blive erstatningspligtig efter denne konvention; og

 

 

(c) to use at the request of a State Party its good offices as necessary to assist that State to secure promptly such personnel, material and services as are necessary to enable the State to take measures to prevent or mitigate damage arising from an incident in respect of which the HNS Fund may be called upon to pay compensation under this Convention; and

 

d) at tilvejebringe kreditfaciliteter på betingelser, der er fastlagt i de interne bestemmelser med henblik på at træffe foranstaltninger til forebyggelse af en skade, der skyldes en bestemt hændelse, i forbindelse med hvilken HNS-fonden kan blive erstatningspligtig i henhold til denne konvention.

 

(d) to provide, on conditions laid down in the internal regulations, credit facilities with a view to the taking of preventive measures against damage arising from a particular incident in respect of which the HNS Fund may be called upon to pay compensation under this Convention.

 

 

 

 

Generelle bestemmelser om bidrag

 

 

General provisions on contributions

 

 

 

 

Artikel 16

 

 

Article 16

 

1 HNS-fonden har en generel konto, som er opdelt i sektorer.

 

 

1 The HNS Fund shall have a general account, which shall be divided into sectors.

 

2 HNS-fonden har med forbehold af artikel 19, stk. 3 og 4, også separate konti for

 

2 The HNS Fund shall, subject to Article 19(3) and (4), also have separate accounts in respect of:

 

 

a) olie som defineret i artikel 1, stk. 5, litra a), nr. i) (oliekonto);

 

 

(a) oil as defined in Article 1(5)(a)(i) (oil account);

 

b) flydende naturgas af lette kulbrinter med metan som hovedbestanddel (LNG) (LNG-konto); og

 

 

(b) liquefied natural gases of light hydrocarbons with methane as the main constituent (LNG) (LNG account); and

 

c) flaskegas af lette kulbrinter med propan og butan som hovedbestanddele (LPG) (LPG-konto).

 

 

(c) liquefied petroleum gases of light hydrocarbons with propane and butane as the main constituents (LPG) (LPG account).

 

3 Der skal indbetales grundbidrag og efter behov årlige bidrag til HNS-fonden.

 

 

3 There shall be initial contributions and, as required, annual contributions to the HNS Fund.

 

4 Bidrag til HNS-fonden indsættes på den generelle konto i overensstemmelse med artikel 18, på separate konti i overensstemmelse med artikel 19 og på enten den generelle konto eller separate konti i overensstemmelse med artikel 20 eller artikel 21, stk. 5. Med forbehold af artikel 19, stk. 6, skal den generelle konto kunne anvendes til at udbetale erstatning for skader forårsaget af farlige og skadelige stoffer, som er omfattet af denne konto, og en separat konto skal kunne anvendes til at udbetale erstatning for skader forårsaget af farlige og skadelige stoffer, som er omfattet af denne konto.

 

 

4 Contributions to the HNS Fund shall be made into the general account in accordance with Article 18, to separate accounts in accordance with Article 19 and to either the general account or separate accounts in accordance with Article 20 or Article 21(5). Subject to Article 19(6), the general account shall be available to compensate damage caused by hazardous and noxious substances covered by that account, and a separate account shall be available to compensate damage caused by a hazardous and noxious substance covered by that account.

 

5 I forbindelse med artikel 18, artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i), og nr. ii), og litra c), artikel 20 samt artikel 21, stk. 5, skal en person, når mængden af en given type bidragspligtig last, som modtages på en kontraherende stats territorium af denne person i et kalenderår, sammenlagt med de mængder af samme type last, som modtages i samme stat i samme år af en eller flere associerede personer, overstiger de mængder, der er anført i de respektive stykker, betale bidrag i forhold til den faktiske mængde, personen har modtaget, selv om mængden ikke overstiger den anførte mængde.

 

 

5 For the purposes of Article 18, Article 19(1)(a)(i) and (ii) and (1)(c), Article 20 and Article 21(5), where the quantity of a given type of contributing cargo received in the territory of a State Party by any person in a calendar year when aggregated with the quantities of the same type of cargo received in the same State Party in that year by any associated person or persons exceeds the limit specified in the respective subparagraphs, such a person shall pay contributions in respect of the actual quantity received by that person notwithstanding that that quantity did not exceed the respective limit.

 

6 Ved "associeret person" forstås ethvert datterselskab eller en fælles kontrolleret enhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en person omfattes af denne definition, skal afgøres i henhold til vedkommende stats nationale lovgivning.

 

6 Associated person’ means any subsidiary or commonly controlled entity. The question whether a person comes within this definition shall be determined by the national law of the State concerned.

 

 

 

 

Generelle bestemmelser om årlige bidrag

 

 

General provisions on annual contributions

 

 

 

 

Artikel 17

 

 

Article 17

 

1 Årlige bidrag til den generelle konto og til de enkelte separate konti opkræves kun, hvis det er påkrævet for at kunne foretage udbetalinger fra den pågældende konto.

 

 

1 Annual contributions to the general account and to each separate account shall be levied only as required to make payments by the account in question.

 

2 De årlige bidrag, der skal indbetales i medfør af artikel 18, 19 samt artikel 21, stk. 5, fastsættes af Forsamlingen og beregnes i overensstemmelse med disse artikler på grundlag af de enheder af bidragspligtig last, der er modtaget eller, for så vidt angår den i artikel 19, stk. 1, litra b), omhandlede last, losset i løbet af det foregående kalenderår eller et andet år, som Forsamlingen måtte bestemme.

 

 

2 Annual contributions payable pursuant to Articles 18, 19 and Article 21(5) shall be determined by the Assembly and shall be calculated in accordance with those Articles on the basis of the units of contributing cargo received or, in respect of cargoes referred to in Article 19(1)(b), discharged during the preceding calendar year or such other year as the Assembly may decide.

 

3 Forsamlingen træffer afgørelse om den samlede størrelse af de årlige bidrag, der skal opkræves til den generelle konto og til hver enkelt separat konto. På baggrund af denne afgørelse beregner direktøren for hver enkelt kontraherende part, hvor meget hver enkelt person, som skal betale bidrag i overensstemmelse med artikel 18, artikel 19, stk. 1, samt artikel 21, stk. 5, skal betale i årligt bidrag til hver enkelt konto på grundlag af et fast beløb for hver enhed bidragspligtig last, der indberettes vedrørende denne person i løbet af det foregående kalenderår eller et andet år, som Forsamlingen måtte bestemme. I forbindelse med den generelle konto beregnes ovennævnte faste beløb pr. enhed bidragspligtig last for hver sektor i henhold til bestemmelserne i bilag II til denne konvention. I forbindelse med hver enkelt separat konto beregnes ovennævnte faste beløb pr. enhed bidragspligtig last ved at dele det samlede årlige bidrag, der skal opkræves til denne konto, med den samlede mængde last, der bidrager til denne konto.

 

 

3 The Assembly shall decide the total amount of annual contributions to be levied to the general account and to each separate account. Following that decision the Director shall, in respect of each State Party, calculate for each person liable to pay contributions in accordance with Article 18, Article 19(1) and Article 21(5), the amount of that person's annual contribution to each account, on the basis of a fixed sum for each unit of contributing cargo reported in respect of the person during the preceding calendar year or such other year as the Assembly may decide. For the general account, the abovementioned fixed sum per unit of contributing cargo for each sector shall be calculated pursuant to the regulations contained in Annex II to this Convention. For each separate account, the fixed sum per unit of contributing cargo referred to above shall be calculated by dividing the total annual contribution to be levied to that account by the total quantity of cargo contributing to that account.

 

4 Forsamlingen kan også opkræve årlige bidrag til dækning af administrationsomkostninger og træffe afgørelse om fordelingen af sådanne omkostninger mellem den generelle kontos sektorer og de separate konti.

 

 

4 The Assembly may also levy annual contributions for administrative costs and decide on the distribution of such costs between the sectors of the general account and the separate accounts.

 

5 Forsamlingen træffer også afgørelse om fordelingen på de relevante konti og sektorer af beløb, der udbetales som erstatning for skade forårsaget af to eller flere stoffer, som falder ind under forskellige konti eller sektorer, på grundlag af et skøn over omfanget af hvert enkelt af de pågældende stoffers bidrag til skaden.

 

5 The Assembly shall also decide on the distribution between the relevant accounts and sectors of amounts paid in compensation for damage caused by two or more substances which fall within different accounts or sectors, on the basis of an estimate of the extent to which each of the substances involved contributed to the damage.

 

 

 

 

Årlige bidrag til den generelle konto

 

 

Annual contributions to the general account

 

 

 

 

Artikel 18

 

 

Article 18

 

1 Med forbehold af artikel 16, stk. 5, skal der for hver enkelt kontraherende part betales årlige bidrag til den generelle konto af enhver person, der var modtager i denne stat i det foregående kalenderår eller et andet år, som Forsamlingen måtte bestemme, af samlede mængder på over 20000 tons bidragspligtig last, bortset fra de i artikel 19, stk. 1, omhandlede stoffer, som falder ind under følgende sektorer:

 

 

1 Subject to Article 16(5), annual contributions to the general account shall be made in respect of each State Party by any person who was the receiver in that State in the preceding calendar year, or such other year as the Assembly may decide, of aggregate quantities exceeding 20 000 tonnes of contributing cargo, other than substances referred to in Article 19(1), which fall within the following sectors:

 

a) massegods i bulk, jf. artikel 1, stk. 5, litra a), nr. vii);

 

 

(a) solid bulk materials referred to in Article 1(5)(a)(vii);

 

b) stoffer som omhandlet i stk. 2; og

 

 

(b) substances referred to in paragraph 2; and

 

c) andre stoffer.

 

 

(c) other substances.

 

2 Der skal desuden indbetales årlige bidrag til den generelle konto af personer, der skulle have indbetalt bidrag til en separat konto i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, hvis dens oprettelse ikke var blevet udskudt eller suspenderet i overensstemmelse med artikel 19. Hver enkelt separat konto, hvis oprettelse er blevet udskudt eller suspenderet efter artikel 19, udgør en separat sektor inden for den generelle konto.

 

 

2 Annual contributions shall also be payable to the general account by persons who would have been liable to pay contributions to a separate account in accordance with Article 19(1) had its operation not been postponed or suspended in accordance with Article 19. Each separate account the operation of which has been postponed or suspended under Article 19 shall form a separate sector within the general account.

 

 

 

 

Årlige bidrag til separate konti

 

 

Annual contributions to separate accounts

 

 

 

 

Artikel 19

 

 

Article 19

 

1 Med forbehold af artikel 16, stk. 5, skal der for hver enkelt kontraherende stat betales årlige bidrag til separate konti

 

 

1 Subject to Article 16(5), annual contributions to separate accounts shall be made in respect of each State Party:

 

a) for så vidt angår oliekontoen,

 

 

(a) in the case of the oil account,

 

i) af enhver person, der i denne stat i det foregående kalenderår eller et andet år, som Forsamlingen måtte beslutte sig for, har modtaget samlede mængder på over 150000 tons afgiftspligtig olie som defineret i artikel 1, stk. 3, i den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening, 1971, som ændret, og som skal eller ville skulle betale bidrag til den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening i overensstemmelse med artikel 10 i nævnte konvention; og

 

 

(i) by any person who has received in that State in the preceding calendar year, or such other year as the Assembly may decide, total quantities exceeding 150 000 tonnes of contributing oil as defined in Article 1(3) of the International Convention on the Establishment of an International Fund for Compensation for Oil Pollution Damage, 1971, as amended, and who is or would be liable to pay contributions to the International Oil Pollution Compensation Fund in accordance with Article 10 of that Convention; and

 

ii) af enhver person, der i denne stat i det foregående kalenderår eller et andet år, som Forsamlingen måtte bestemme, var modtager af samlede mængder på over 20000 tons anden olie transporteret i bulk, jf. tillæg I til bilag I til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978, som ændret;

 

 

(ii) by any person who was the receiver in that State in the preceding calendar year, or such other year as the Assembly may decide, of total quantities exceeding 20 000 tonnes of other oils carried in bulk listed in Appendix I to Annex I to the International Convention for the Prevention of Pollution from Ships, 1973, as modified by the Protocol of 1978 relating thereto, as amended;

 

 

b) for så vidt angår LNG-kontoen af enhver person, der i det foregående kalenderår eller et andet år, som Forsamlingen måtte bestemme, umiddelbart inden losningen havde adkomst til en LNG-last, som blev losset i en havn eller terminal i denne stat;

 

 

(b) in the case of the LNG account, by any person who in the preceding calendar year, or such other year as the Assembly may decide, immediately prior to its discharge, held title to an LNG cargo discharged in a port or terminal of that State;

 

c) for så vidt angår LPG-kontoen af enhver person, der i det foregående kalenderår eller et andet år, som Forsamlingen måtte bestemme, i denne stat var modtager af samlede mængder på over 20.000 tons LPG.

 

 

(c) in the case of the LPG account, by any person who in the preceding calendar year, or such other year as the Assembly may decide, was the receiver in that State of total quantities exceeding 20 000 tonnes of LPG.

 

2 Med forbehold af stk. 3 oprettes de separate konti, der er omhandlet i stk. 1, samtidig med den generelle konto.

 

2 Subject to paragraph 3, the separate accounts referred to in paragraph 1 above shall become effective at the same time as the general account.

 

 

3 Oprettelsen af en separat konto som omhandlet i artikel 16, stk. 2, udskydes, indtil mængderne af bidragspligtig last i forbindelse med denne konto i det foregående kalenderår eller et andet år, som forsamlingen måtte bestemme, overstiger følgende niveauer:

 

3 The initial operation of a separate account referred to in Article 16(2) shall be postponed until such time as the quantities of contributing cargo in respect of that account during the preceding calendar year, or such other year as the Assembly may decide, exceed the following levels:

 

 

a) 350 mio. tons bidragspligtig last for så vidt angår oliekontoen;

 

 

(a) 350 million tonnes of contributing cargo in respect of the oil account;

 

b) 20 mio. tons bidragspligtig last for så vidt angår LNG-kontoen; og

 

 

(b) 20 million tonnes of contributing cargo in respect of the LNG account; and

 

c) 15 mio. tons bidragspligtig last for så vidt angår LPG-kontoen.

 

 

(c) 15 million tonnes of contributing cargo in respect of the LPG account.

 

4 Forsamlingen kan suspendere oprettelsen af en separat konto:

 

 

4 The Assembly may suspend the operation of a separate account if:

 

a) hvis mængderne af bidragspligtig last i forbindelse med denne konto i løbet af det foregående kalenderår kommer ned under det i stk. 3 anførte niveau; eller

 

 

(a) the quantities of contributing cargo in respect of that account during the preceding calendar year fall below the respective level specified in paragraph 3; or

 

b) hvis de samlede ikke indbetalte bidrag til denne konto seks måneder fra den dato, hvor bidragene skulle have været indbetalt, overstiger 10 % af det senest indbetalte beløb til denne konto i overensstemmelse med stk. 1.

 

 

(b) when six months have elapsed from the date when the contributions were due, the total unpaid contributions to that account exceed ten percent of the most recent levy to that account in accordance with paragraph 1.

 

5 Forsamlingen kan genoprette en separat konto, som har været suspenderet efter stk. 4.

 

5 The Assembly may reinstate the operation of a separate account which has been suspended in accordance with paragraph 4.

 

 

6 En person, som skulle have betalt bidrag til en separat konto, hvis oprettelse er blevet udskudt i overensstemmelse med stk. 3 eller suspenderet i overensstemmelse med stk. 4, skal til den generelle konto indbetale de bidrag, som skulle være indbetalt til den separate konto. Med henblik på beregning af fremtidige bidrag skal den udskudte eller suspenderede separate konto udgøre en ny sektor inden for den generelle konto og underlægges HNS-pointsystemet i bilag II.

6 Any person who would be liable to pay contributions to a separate account the operation of which has been postponed in accordance with paragraph 3 or suspended in accordance with paragraph 4, shall pay into the general account the contributions due by that person in respect of that separate account. For the purpose of calculating future contributions, the postponed or suspended separate account shall form a new sector in the general account and shall be subject to the HNS points system defined in Annex II.

 

 

 

 

 

Grundbidrag

 

 

Initial contributions

 

 

 

 

Artikel 20

 

 

Article 20

1 For så vidt angår hver kontraherende stat skal der betales et grundbidrag, der for hver enkelt person, som skal betale bidrag i overensstemmelse med artikel 16, stk. 5, artikel 18 og 19 samt artikel 21, stk. 5, beregnes på grundlag af et fast beløb, der er det samme for den generelle konto og for hver enkelt separat konto, for hver enhed bidragspligtig last, der er modtaget eller, for så vidt angår LNG, losset i denne stat i løbet af det kalenderår, der går forud for det, hvor konventionen træder i kraft for denne stat.

 

 

1 In respect of each State Party, initial contributions shall be made of an amount which shall for each person liable to pay contributions in accordance with Article 16(5), Articles 18, 19 and Article 21(5) be calculated on the basis of a fixed sum, equal for the general account and each separate account, for each unit of contributing cargo received or, in the case of LNG, discharged in that State, during the calendar year preceding that in which this Convention enters into force for that State.

 

2 Det faste beløb og enhederne for de forskellige sektorer inden for den generelle konto og for hver enkelt separat konto som omhandlet i stk. 1 fastsættes af Forsamlingen.

 

 

2 The fixed sum and the units for the different sectors within the general account as well as for each separate account referred to in paragraph 1 shall be determined by the Assembly.

 

3 Grundbidragene skal betales inden tre måneder efter den dato, hvor HNS-fonden for hver enkelt kontraherende stat udsender opkrævninger til personer, der skal betale bidrag i overensstemmelse med stk. 1.

 

 

3 Initial contributions shall be paid within three months following the date on which the HNS Fund issues invoices in respect of each State Party to persons liable to pay contributions in accordance with paragraph 1.

 

 

 

 

Rapporter

 

 

Reports

 

 

 

 

Artikel 21

 

 

Article 21

 

1 Hver enkelt kontraherende stat drager omsorg for, at enhver person, der skal betale bidrag i overensstemmelse med artikel 18, 19 eller stk. 5, i denne artikel bliver opført på en liste, der skal udarbejdes og ajourføres af direktøren i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

 

 

1 Each State Party shall ensure that any person liable to pay contributions in accordance with Articles 18, 19 or paragraph 5 of this Article appears on a list to be established and kept up to date by the Director in accordance with the provisions of this Article.

 

2 Til det i stk. 1 angivne formål meddeler hver kontraherende stat på det tidspunkt og på den måde, der foreskrives i HNS-fondens interne reglement, til direktøren navn og adresse på enhver person, der i denne stat skal betale bidrag i overensstemmelse med artikel 18, 19 eller stk. 5, i denne artikel samt oplysninger om de relevante mængder bidragspligtig last, for hvilke denne person skal bidrage for det foregående kalenderår.

 

2 For the purposes set out in paragraph 1, each State Party shall communicate to the Director, at a time and in the manner to be prescribed in the internal regulations of the HNS Fund, the name and address of any person who in respect of the State is liable to pay contributions in accordance with Articles 18, 19 or paragraph 5 of this Article, as well as data on the relevant quantities of contributing cargo for which such a person is liable to contribute in respect of the preceding calendar year.

 

 

3 Ved afgørelse af, hvilke personer der på et givet tidspunkt skal betale bidrag i overensstemmelse med artikel 18, 19 eller stk. 5, i denne artikel og i påkommende tilfælde, hvilke mængder last der skal medtages i beregningen for hver sådan person ved beregningen af bidragets størrelse, skal de på listen optagne oplysninger anses som rigtige, indtil andet bevises

 

3 For the purposes of ascertaining who are, at any given time, the persons liable to pay contributions in accordance with Articles 18, 19 or paragraph 5 of this Article and of establishing, where applicable, the quantities of cargo to be taken into account for any such person when determining the amount of the contribution, the list shall be prima facie evidence of the facts stated therein.

 

 

4 Hvis en kontraherende stat ikke opfylder sine forpligtelser til at meddele direktøren de i stk. 2 nævnte oplysninger, og dette fører til et økonomisk tab for HNS-fonden, skal den pågældende kontraherende stat erstatte HNS-fonden dette tab. Forsamlingen beslutter efter henstilling fra direktøren, om den kontraherende stat skal betale en sådan erstatning

 

4 Where a State Party does not fulfil its obligations to communicate to the Director the information referred to in paragraph 2 and this results in a financial loss for the HNS Fund, that State Party shall be liable to compensate the HNS Fund for such loss. The Assembly shall, on the recommendation of the Director, decide whether such compensation shall be payable by a State Party.

 

 

5 Med hensyn til bidragspligtig last, der transporteres fra en havn eller terminal i en kontraherende stat til en anden havn eller terminal i samme stat og losses der, skal de kontraherende stater have mulighed for at forelægge HNS-fonden en rapport med en årlig samlet mængde for hver konto, som omfatter al modtaget bidragspligtig last, herunder mængder, for hvilke der skal betales bidrag i henhold til artikel 16, stk. 5. Den kontraherende stat skal i forbindelse med indberetningen enten

 

 

5 In respect of contributing cargo carried from one port or terminal of a State Party to another port or terminal located in the same State and discharged there, States Parties shall have the option of submitting to the HNS Fund a report with an annual aggregate quantity for each account covering all receipts of contributing cargo, including any quantities in respect of which contributions are payable pursuant to Article 16(5). The State Party shall, at the time of reporting, either:

 

a) meddele HNS-fonden, at staten vil indbetale det samlede beløb for hver konto for det pågældende år som et engangsbeløb til HNS-fonden, eller

 

 

(a) notify the HNS Fund that that State will pay the aggregate amount for each account in respect of the relevant year in one lump sum to the HNS Fund; or

 

b) anmode HNS-fonden om at opkræve det samlede beløb for hver konto ved at udsende opkrævninger til de enkelte modtagere eller, for så vidt angår LNG, den person, der har adkomst til en last, og som losser den inden for denne kontraherende stats jurisdiktion, på det beløb, som de hver især skal betale. Disse personer identificeres i overensstemmelse med den pågældende stats nationale ret.

 

(b) instruct the HNS Fund to levy the aggregate amount for each account by invoicing individual receivers or, in the case of LNG, the title holder who discharges within the jurisdiction of that State Party, for the amount payable by each of them. These persons shall be identified in accordance with the national law of the State concerned.

 

 

 

 

Manglende indbetaling af bidrag

 

 

Non-payment of contributions

 

 

 

 

Artikel 22

 

 

Article 22

 

1 Bidrag, der er forfaldne i henhold til artikel 18, 19, 20 eller artikel 21, stk. 5, og som ikke er blevet indbetalt, tilskrives renter med en sats, der fastlægges i overensstemmelse med HNS-fondens interne bestemmelser, idet forskellige rentesatser dog skal kunne fastsættes for forskellige forhold.

 

 

1 The amount of any contribution due under Articles 18, 19, 20 or Article 21(5) and which is in arrears shall bear interest at a rate which shall be determined in accordance with the internal regulations of the HNS Fund, provided that different rates may be fixed for different circumstances.

 

2 Når en person, der skal betale bidrag i henhold til artikel 18, 19, 20 eller artikel 21, stk. 5, ikke opfylder sine forpligtelser til at indbetale et sådant bidrag eller en del deraf og er i restance, skal direktøren på HNS-fondens vegne tage ethvert fornødent skridt, herunder anlæggelse af retssag mod en sådan person for at inddrive det forfaldne beløb. Hvis imidlertid den bidragspligtige, som ikke har betalt, er åbenbart insolvent, eller omstændighederne i øvrigt taler derfor, kan Forsamlingen efter forslag fra direktøren beslutte, at forholdsregler ikke skal tages eller fortsættes mod den bidragspligtige.

 

2 Where a person who is liable to pay contributions in accordance with Articles 18, 19, 20 or Article 21(5) does not fulfil the obligations in respect of any such contribution or any part thereof and is in arrears, the Director shall take all appropriate action, including court action, against such a person on behalf of the HNS Fund with a view to the recovery of the amount due. However, where the defaulting contributor is manifestly insolvent or the circumstances otherwise so warrant, the Assembly may, upon recommendation of the Director, decide that no action shall be taken or continued against the contributor.

 

 

 

 

 

De kontraherende staters fakultative ansvar for indbetaling af bidrag

 

 

Optional liability of States Parties for the payment of contributions

 

 

 

 

Artikel 23

 

 

Article 23

 

1 Med forbehold af artikel 21, stk. 5, kan en kontraherende stat på tidspunktet for deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet eller på ethvert senere tidspunkt erklære, at den påtager sig ansvaret for forpligtelser, som denne konvention pålægger enhver person, der skal betale bidrag i henhold til artikel 18, 19, 20 eller artikel 21, stk. 5, for så vidt angår farlige og skadelige stoffer, som modtages eller losses på denne stats område. En sådan erklæring skal afgives skriftligt og angive, hvilke forpligtelser den kontraherende stat påtager sig.

 

 

1 Without prejudice to Article 21(5), a State Party may at the time when it deposits its instrument of ratification, acceptance, approval or accession or at any time thereafter declare that it assumes responsibility for obligations imposed by this Convention on any person liable to pay contributions in accordance with Articles 18, 19, 20 or Article 21(5) in respect of hazardous and noxious substances received or discharged in the territory of that State. Such a declaration shall be made in writing and shall specify which obligations are assumed.

 

2 Hvis en erklæring som omhandlet i stk. 1 afgives, før denne konvention i henhold til artikel 46 træder i kraft, skal den deponeres hos generalsekretæren, der efter konventionens ikrafttræden videresender den til direktøren.

 

2 Where a declaration under paragraph 1 is made prior to the entry into force of this Convention in accordance with Article 46, it shall be deposited with the Secretary-General who shall after the entry into force of this Convention communicate the declaration to the Director.

 

 

3 En erklæring som omhandlet i stk. 1, der afgives efter denne konventions ikrafttræden, skal deponeres hos direktøren.

 

 

3 A declaration under paragraph 1 which is made after the entry into force of this Convention shall be deposited with the Director.

 

4 En erklæring, som afgives i henhold til denne artikel, kan tilbagekaldes af den pågældende stat ved skriftlig meddelelse til direktøren. En sådan meddelelse får virkning tre måneder efter, at den er modtaget af direktøren.

 

 

4 A declaration made in accordance with this Article may be withdrawn by the relevant State giving notice thereof in writing to the Director. Such a notification shall take effect three months after the Director's receipt thereof.

 

5 Enhver stat, som er bundet af en erklæring, afgivet i henhold til denne artikel, skal under enhver sag, som rejses imod den ved en kompetent domstol med hensyn til nogen af de i erklæringen angivne forpligtelser, frafalde enhver immunitet, som den ellers ville kunne påberåbe sig.

 

5 Any State which is bound by a declaration made under this Article shall, in any proceedings brought against it before a competent court in respect of any obligation specified in the declaration, waive any immunity that it would otherwise be entitled to invoke.

 

 

 

 

Organisation og administration

 

 

Organisation and administration

 

 

 

 

Artikel 24

 

 

Article 24

 

HNS-fonden skal have en forsamling og et sekretariat forestået af en direktør.

 

 

The HNS Fund shall have an Assembly and a Secretariat headed by the Director.

 

 

 

 

Forsamlingen

 

 

Assembly

 

 

 

 

Artikel 25

 

 

Article 25

 

Forsamlingen består af alle de kontraherende stater.

 

 

The Assembly shall consist of all States Parties to this Convention.

 

 

 

 

Artikel 26

 

 

Article 26

Forsamlingens opgaver skal være:

 

 

The functions of the Assembly shall be:

 

a) på hver ordinær samling at vælge sin formand og to næstformænd, der skal bestride dette hverv indtil næste ordinære samling;

 

 

(a) to elect at each regular session its President and two Vice-Presidents who shall hold office until the next regular session;

 

b) at fastsætte sin forretningsorden med forbehold af sådanne regler, der er fastlagt i konventionen;

 

 

(b) to determine its own rules of procedure, subject to the provisions of this Convention;

 

c) at udarbejde, anvende og overvåge de interne og finansielle reglementer vedrørende formålet med HNS-fonden, jf. artikel 13, stk. 1, litra a), og HNS-fondens hermed forbundne opgaver, jf. artikel 15;

 

 

(c) to develop, apply and keep under review internal and financial regulations relating to the aim of the HNS Fund as described in Article 13(1)(a), and the related tasks of the HNS Fund listed in Article 15;

 

d) at udnævne direktøren og udfærdige forskrifter om ansættelse af andet nødvendigt personale samt fastsætte ansættelsesvilkår for direktøren og andet personale;

 

(d) to appoint the Director and make provisions for the appointment of such other personnel as may be necessary and determine the terms and conditions of service of the Director and other personnel;

 

 

e) at vedtage det årlige budget, som er opstillet i overensstemmelse med artikel 15, litra b);

 

 

(e) to adopt the annual budget prepared in accordance with Article 15(b);

f) at overveje og om nødvendigt godkende eventuelle henstillinger fra direktøren vedrørende rækkeviden af definitionen af bidragspligtig last;

 

 

(f) to consider and approve as necessary any recommendation of the Director regarding the scope of definition of contributing cargo;

 

 

g) at udnævne revisorer og godkende HNS-fondens regnskaber;

 

 

(g) to appoint auditors and approve the accounts of the HNS Fund;

 

 

h) at godkende opgørelser af krav mod HNS-fonden, træffe beslutninger om fordelingen mellem fordringshavere i henhold til artikel 14 af det erstatningsbeløb, som er til rådighed, og fastsætte vilkårene og betingelserne for forskudsvise udbetalinger med henblik på at sikre, at de skadelidte modtager erstatning så hurtigt som muligt;

 

 

(h) to approve settlements of claims against the HNS Fund, to take decisions in respect of the distribution among claimants of the available amount of compensation in accordance with Article 14 and to determine the terms and conditions according to which provisional payments in respect of claims shall be made with a view to ensuring that victims of damage are compensated as promptly as possible;

 

 

i) at nedsætte et udvalg for erstatningskrav bestående af mindst syv og højst femten medlemmer samt at oprette de midlertidige eller permanente underorganer, som den anser for nødvendige, at definere disses kommissorium og give dem den nødvendige bemyndigelse til at udføre de funktioner, de har fået overdraget; når medlemmer udpeges til sådanne organer, skal Forsamlingen bestræbe sig på at sikre en retfærdig geografisk fordeling af medlemmer og sikre, at de kontraherende stater er hensigtsmæssig repræsenteret; Forsamlingens forretningsorden kan med de fornødne tillempelser anvendes tilsvarende for disse underorganers arbejde;

 

 

(i) to establish a Committee on Claims for Compensation with at least seven and not more than 15 members and any temporary or permanent subsidiary body it may consider to be necessary, to define its terms of reference and to give it the authority needed to perform the functions entrusted to it; when appointing the members of such body, the Assembly shall endeavour to secure an equitable geographical distribution of members and to ensure that the States Parties are appropriately represented; the Rules of Procedure of the Assembly may be applied, mutatis mutandis , for the work of such subsidiary body;

 

j) at afgøre, hvilke ikke-kontraherende stater, hvilke associerede medlemmer af organisationen og hvilke mellemstatslige og internationale ikke-statslige organisationer der skal have adgang til Forsamlingens og underorganernes møder uden stemmeret;

 

(j) to determine which States not party to this Convention, which Associate Members of the Organisation and which intergovernmental and international non-governmental organisations shall be admitted to take part, without voting rights, in meetings of the Assembly and subsidiary bodies;

 

 

k) at give direktøren og underorganerne instrukser om administrationen af HNS-fonden;

 

(k) to give instructions concerning the administration of the HNS Fund to the Director and subsidiary bodies;

 

 

l) at overvåge den rette gennemførelse af denne konvention og Forsamlingens egne beslutninger;

 

 

(l) to supervise the proper execution of this Convention and of its own decisions;

 

m) hvert femte år at tage gennemførelsen af denne konvention op til fornyet overvejelse i særlig henseende til de resultater, der er opnået med afgiftsberegningssystemet og bidragsmekanismen vedrørende indenrigstrafikken; og

 

 

(m) to review every five years the implementation of this Convention with particular reference to the performance of the system for the calculation of levies and the contribution mechanism for domestic trade; and

 

n) at udføre eventuelle andre funktioner, som den får pålagt i henhold til denne konvention, eller som på anden vis er nødvendige for, at HNS-fonden kan fungere hensigtsmæssigt.

 

(n) to perform such other functions as are allocated to it under this Convention or are otherwise necessary for the proper operation of the HNS Fund.

 

 

 

 

Artikel 27

 

 

Article 27

 

1 Forsamlingen afholder ordinære samlinger een gang i hvert kalenderår efter indkaldelse af direktøren.

 

 

1 Regular sessions of the Assembly shall take place once every calendar year upon convocation by the Director.

 

2 På begæring af mindst en tredjedel af Forsamlingens medlemmer indkalder direktøren Forsamlingen til ekstraordinære samlinger. Sådanne samlinger kan også indkaldes på direktørens eget initiativ efter samråd med Forsamlingens formand. Direktøren skal give medlemmerne mindst 30 dages varsel om sådanne møder.

 

2 Extraordinary sessions of the Assembly shall be convened by the Director at the request of at least one-third of the members of the Assembly and may be convened on the Director's own initiative after consultation with the President of the Assembly. The Director shall give members at least 30 days' notice of such sessions.

 

 

 

 

 

Artikel 28

 

 

Article 28

 

Forsamlingen er beslutningsdygtig, når et flertal af dens medlemmer er tilstede.

 

 

A majority of the members of the Assembly shall constitute a quorum for its meetings.

 

 

 

 

Sekretariatet

 

 

Secretariat

 

 

 

 

Artikel 29

 

 

Article 29

 

1 Sekretariatet består af direktøren og det for HNS-fondens administration nødvendige personale.

 

 

1 The Secretariat shall comprise the Director and such staff as the administration of the HNS Fund may require.

 

2 Direktøren er HNS-fondens lovlige repræsentant.

 

2 The Director shall be the legal representative of the HNS Fund.

 

 

 

 

Artikel 30

 

 

Article 30

 

1 Direktøren er HNS-fondens øverste administrative embedsmand. Under iagttagelse af de af Forsamlingen givne instrukser skal direktøren udføre de opgaver, som er tillagt direktøren i denne konvention, i HNS-fondens interne reglement og af Forsamlingen.

 

 

1 The Director shall be the chief administrative officer of the HNS Fund. Subject to the instructions given by the Assembly, the Director shall perform those functions which are assigned to the Director by this Convention, the internal regulations of the HNS Fund and the Assembly.

 

2 Direktøren skal navnlig:

 

 

2 The Director shall in particular:

 

a) ansætte det til HNS-fondens administration nødvendige personale;

 

 

(a) appoint the personnel required for the administration of the HNS Fund;

 

b) træffe alle fornødne foranstaltninger med henblik på en passende forvaltning af HNS-fondens midler;

 

 

(b) take all appropriate measures with a view to the proper administration of the assets of the HNS Fund;

 

c) inddrive de bidrag, der skal indbetales i henhold til denne konvention, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 22, stk. 2;

 

 

(c) collect the contributions due under this Convention while observing in particular the provisions of Article 22(2);

 

d) gøre brug af juridisk, økonomisk og anden sagkundskab i det omfang, det er nødvendigt for at tage stilling til krav mod HNS-fonden og udføre HNS-fondens andre opgaver;

 

 

(d) to the extent necessary to deal with claims against the HNS Fund and to carry out the other functions of the HNS Fund, employ the services of legal, financial and other experts;

 

e) træffe alle passende foranstaltninger til afgørelse af krav mod HNS-fonden inden for de grænser og på de betingelser, der skal fastsættes i HNS-fondens interne regulativer, herunder den endelige betaling af krav uden forudgående godkendelse fra Forsamlingen, når dette bestemmes i regulativerne;

 

 

(e) take all appropriate measures for dealing with claims against the HNS Fund, within the limits and on conditions to be laid down in the internal regulations of the HNS Fund, including the final settlement of claims without the prior approval of the Assembly where these regulations so provide;

 

f) udarbejde regnskabsoversigt og budgetoverslaget for hvert kalenderår og forelægge dem for Forsamlingen;

 

 

(f) prepare and submit to the Assembly the financial statements and budget estimates for each calendar year;

 

g) udarbejde, i samråd med forsamlingens formand, og offentliggøre en rapport over fondens virksomhed i det forudgående kalenderår; og

 

(g) prepare, in consultation with the President of the Assembly, and publish a report on the activities of the HNS Fund during the previous calendar year; and

 

 

h) udarbejde, indsamle og distribuere de dokumenter og oplysninger, som måtte være nødvendige for Forsamlingens og underorganernes arbejde.

 

 

(h) prepare, collect and circulate the documents and information which may be required for the work of the Assembly and subsidiary bodies.

 

 

 

 

Artikel 31

 

 

Article 31

 

Under udførelsen af deres pligter må direktøren samt det personale og de eksperter, han har udnævnt, ikke søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller fra nogen anden myndighed uden for HNS-fonden. De skal afholde sig fra enhver handling, der kan anfægte deres stilling som internationale tjenestemænd. Hver kontraherende stat påtager sig for sit vedkommende at respektere den udelukkende internationale karakter af det ansvar, som påhviler direktøren, hans personale og sagkyndige og ikke at søge at påvirke dem i opfyldelsen af deres pligter.

 

 

In the performance of their duties the Director and the staff and experts appointed by the Director shall not seek or receive instructions from any Government or from any authority external to the HNS Fund. They shall refrain from any action which might adversely reflect on their position as international officials. Each State Party on its part undertakes to respect the exclusively international character of the responsibilities of the Director and the staff and experts appointed by the Director, and not to seek to influence them in the discharge of their duties.

 

 

 

 

Økonomi

 

 

Finances

 

 

 

 

Artikel 32

 

 

Article 32

 

1 Hver af de kontraherende stater afholder vederlag, rejseudgifter samt andre udgifter til dens egen delegation til Forsamlingen og til dens repræsentanter i underorganerne.

 

 

1 Each State Party shall bear the salary, travel and other expenses of its own delegation to the Assembly and of its representatives on subsidiary bodies.

 

2 Alle andre udgifter, som HNS-fondens virksomhed medfører, afholdes af HNS-fonden.

 

2 Any other expenses incurred in the operation of the HNS Fund shall be borne by the HNS Fund.

 

 

 

 

 

Afstemning

 

 

Voting

 

 

 

 

Artikel 33

 

 

Article 33

 

Følgende bestemmelser gælder for afstemning i Forsamlingen:

 

 

The following provisions shall apply to voting in the Assembly:

 

a) hvert medlem har én stemme;

 

 

(a) each member shall have one vote;

 

b) medmindre andet er fastsat i artikel 34, skal beslutninger i Forsamlingen vedtages med stemmeflerhed af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer;

 

 

(b) except as otherwise provided in Article 34, decisions of the Assembly shall be made by a majority vote of the members present and voting;

 

c) beslutninger, som kræver totredjedeles flertal, skal vedtages med et flertal på totredjedele af de tilstedeværende medlemmer; og

 

 

(c) decisions where a two-thirds majority is required shall be a two-thirds majority vote of members present; and

 

d) i denne artikel betyder udtrykket "tilstedeværende medlemmer" "de medlemmer, der er til stede på mødet på afstemningstidspunktet" og ved ordene "tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer" forstås "de medlemmer, der er til stede og afgiver stemme for eller imod". Medlemmer, der afholder sig fra at stemme, anses for ikke at stemme.

 

(d) for the purpose of this Article the phrase members present’ means members present at the meeting at the time of the vote’, and the phrase members present and voting’ means members present and casting an affirmative or negative vote’. Members who abstain from voting shall be considered as not voting.

 

 

 

 

Artikel 34

 

 

Article 34

Følgende beslutninger truffet af Forsamlingen kræver totredjedeles flertal:

 

 

The following decisions of the Assembly shall require a two-thirds majority:

 

a) en beslutning i henhold til artikel 19, stk. 4 eller 5, om at suspendere eller genoprette en separat konto;

 

 

(a) a decision under Article 19(4) or (5) to suspend or reinstate the operation of a separate account;

 

b) en beslutning i henhold til artikel 22, stk. 2, om, at forholdsregler ikke skal tages eller fortsættes mod den bidragspligtige;

 

 

(b) a decision under Article 22(2), not to take or continue action against a contributor;

 

c) udnævnelse af direktøren i henhold til artikel 26, litra d);

 

 

(c) the appointment of the Director under Article 26(d);

 

d) oprettelse af underorganer i henhold til artikel 26, litra i), og spørgsmål vedrørende en sådan oprettelse; og

 

 

(d) the establishment of subsidiary bodies, under Article 26(i), and matters relating to such establishment; and

 

e) en beslutning i henhold til artikel 51, stk. 1 om, at denne konvention skal fortsætte med at være i kraft.

 

 

(e) a decision under Article 51(1), that this Convention shall continue to be in force.

 

 

 

 

Skattefritagelser og valutabestemmelser

 

 

Tax exemptions and currency regulations

 

 

 

 

Artikel 35

 

 

Article 35

 

1 HNS-fonden, dens beholdninger, indtægter, herunder bidrag, og anden ejendom, som er nødvendig for udførelsen af dens opgaver, jf. artikel 13, stk. 1, er fritaget for enhver direkte beskatning i alle kontraherende stater.

 

 

1 The HNS Fund, its assets, income, including contributions, and other property necessary for the exercise of its functions as described in Article 13(1), shall enjoy in all States Parties exemption from all direct taxation.

 

2 Når HNS-fonden foretager større indkøb af løsøre eller fast ejendom eller af tjenesteydelser, som er nødvendige for udførelsen af dens officielle virksomhed, for at den kan nå sine mål som fastsat i artikel 13, stk. 1, og hvortil omkostningerne omfatter indirekte skatter eller omsætningsafgifter, træffer de kontraherende staters regeringer, når det er muligt, passende foranstaltninger til at eftergive eller refundere disse afgifter og skatter. Varer, som er anskaffet på denne måde, må ikke sælges mod betaling eller foræres bort, medmindre det sker på betingelser, som er godkendt af regeringen i den stat, der har indrømmet eller støttet eftergivelsen eller refusionen.

 

 

2 When the HNS Fund makes substantial purchases of movable or immovable property, or of services which are necessary for the exercise of its official activities in order to achieve its aims as set out in Article 13(1), the cost of which include indirect taxes or sales taxes, the Governments of the States Parties shall take, whenever possible, appropriate measures for the remission or refund of the amount of such duties and taxes. Goods thus acquired shall not be sold against payment or given away free of charge unless it is done according to conditions approved by the Government of the State having granted or supported the remission or refund.

 

3 Der indrømmes ikke fritagelse for afgifter, skatter eller gebyrer, som kun udgør betaling for tjenester fra offentlige forsyningsvirksomheder.

 

 

3 No exemption shall be accorded in the case of duties, taxes or dues which merely constitute payment for public utility services.

 

4 HNS-fonden skal være fritaget for enhver form for told, skatter og tilsvarende afgifter på varer, som indføres eller udføres til tjenestebrug af HNS-fonden eller på dennes vegne. Varer, der indføres på denne måde, må ikke afhændes mod vederlag eller vederlagsfrit i det land, hvortil de er indført, undtagen på betingelser, som regeringen i dette land har fastsat.

 

 

4 The HNS Fund shall enjoy exemption from all customs duties, taxes and other related taxes on articles imported or exported by it or on its behalf for its official use. Articles thus imported shall not be transferred either for consideration or gratis on the territory of the country into which they have been imported except on conditions agreed by the Government of that country.

 

5 Personer, der bidrager til HNS-fonden, samt skadelidte og ejere, der modtager erstatning fra HNS-fonden, er undergivet skattelovgivningen i den stat, hvori de er skattepligtige, og de nyder ingen særlig fritagelse eller anden fordel i denne henseende.

 

 

5 Persons contributing to the HNS Fund as well as victims and owners receiving compensation from the HNS Fund shall be subject to the fiscal legislation of the State where they are taxable, no special exemption or other benefit being conferred on them in this respect.

 

6 Uanset eksisterende eller fremtidige bestemmelser om valuta eller overførsler skal de kontraherende stater uden nogen begrænsning tillade overførsel og indbetaling af ethvert bidrag til HNS-fonden og af enhver erstatning, som udbetales af HNS-fonden.

 

6 Notwithstanding existing or future regulations concerning currency or transfers, States Parties shall authorize the transfer and payment of any contribution to the HNS Fund and of any compensation paid by HNS Fund without any restriction.

 

 

 

 

Oplysningernes fortrolighed

 

 

Confidentiality of information

 

 

 

 

Artikel 36

 

 

Article 36

 

Oplysninger vedrørende individuelle bidragydere, som afgives i henhold til denne konvention, må ikke videregives uden for HNS-fonden, undtagen i den udstrækning, det måtte være absolut nødvendigt for at sætte HNS-fonden i stand til at gennemføre sin virksomhed, herunder som sagsøger eller sagsøgt i retssager.

 

 

Information relating to individual contributors supplied for the purpose of this Convention shall not be divulged outside the HNS Fund except in so far as it may be strictly necessary to enable the HNS Fund to carry out its functions including the bringing and defending of legal proceedings.

 

 

 

 

KAPITEL IV

 

 

CHAPTER IV

 

KRAV OG SØGSMÅL

 

 

CLAIMS AND ACTIONS

 

Begrænsning af søgsmålsadgang

 

 

Limitation of actions

 

 

 

 

Artikel 37

 

 

Article 37

 

1 Ret til erstatning i henhold til kapitel II bortfalder, hvis der ikke er anlagt sag i henhold til bestemmelserne deri senest tre år efter den dag, hvor den skadelidte person var bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden.

 

 

1 Rights to compensation under Chapter II shall be extinguished unless an action is brought thereunder within three years from the date when the person suffering the damage knew or ought reasonably to have known of the damage and of the identity of the owner.

 

2 Ret til erstatning i henhold til kapitel III bortfalder, hvis der ikke er anlagt sag i henhold til bestemmelserne deri eller foretaget underretning i henhold til artikel 39, stk. 7, senest tre år efter den dag, hvor den skadelidte person var bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden.

 

 

2 Rights to compensation under Chapter III shall be extinguished unless an action is brought thereunder or a notification has been made pursuant to Article 39(7), within three years from the date when the person suffering the damage knew or ought reasonably to have known of the damage.

 

3 Dog kan der i intet tilfælde anlægges sag senere end ti år efter den dag, på hvilken den hændelse, som har forårsaget skaden, indtraf.

 

 

3 In no case, however, shall an action be brought later than 10 years from the date of the incident which caused the damage.

 

4 Når hændelsen udgøres af en række begivenheder, regnes den tiårsfrist, der er omhandlet i stk. 3, fra dagen for den sidste af disse begivenheder.

 

4 Where the incident consists of a series of occurrences, the 10-year period mentioned in paragraph 3 shall run from the date of the last of such occurrences.

 

 

 

 

Kompetence med hensyn til søgsmål mod ejeren

 

 

Jurisdiction in respect of action against the owner

 

 

 

 

Artikel 38

 

 

Article 38

 

1 Hvis en hændelse har medført skade på en eller flere kontraherende staters territorium, herunder søterritoriet, eller et område som nævnt i artikel 3, litra b), eller der er truffet forebyggende foranstaltninger for at forhindre eller begrænse skade på et såd