Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
En 56-årig mand havde gennem adskillige år haft gener nedadtil i venstre side af maven med trykkende smerter mere eller mindre hele tiden. En klinisk undersøgelse hos egen læge viste, at maven var blød og uden smerter, og omkring kønsorganerne var der ingen tegn på brok. En fingerundersøgelse af endetarmen (exploratio rectalis) viste ligeledes normale forhold, og egen læge vurderede, at der var tale om irritabel tyktarm (colon irritable).
Egen læge henviste til en røntgenundersøgelse af tyktarmen (colon), som viste normale forhold bortset fra en enkelt udposning svarende til den S-formede del af tyktarmen.

Efter røntgenundersøgelsen blev der ikke givet orientering om resultatet, fordi røntgenbillederne først skulle gennemgås endnu en gang. I stedet kunne der efter tre dage rettes henvendelse til den læge, som havde rekvireret undersøgelsen, og den 56- årige fik senere hos egen læge at vide, at der ved tyktarmsundersøgelsen var fundet normale forhold uden tegn på noget ondartet.

Da den 56- årige 4 måneder senere på ny henvendte sig hos egen læge, viste en afføringsprøve positiv reaktion for blod. Han blev henvist til parenkymkirurgisk afdeling, hvor en ultralydscanning af øvre del af maven viste multiple forandringer i højre og venstre leverlap, der senere viste sig at være udsæd fra en ondartet svulst i tyktarmen, som blev bortopereret samtidig med anlæggelse af stomi.

Den fulde tekst

Klage over forsinket diagnostik af tyktarmskræft

 

 

Patientklagenævnet fandt, at egen læge havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved i forbindelse med den 56-åriges første henvendelser ikke at have iværksat tilstrækkelige undersøgelser til at kunne udelukke diagnosen tarmkræft.

Nævnet lagde vægt på, at det er almindelig anerkendt faglig praksis, at der for at kunne udelukke tilfælde af tarmkræft udover en røntgenundersøgelse af tyktarmen også skal foretages en kikkertundersøgelse (rektoskopi) af endetarmen, idet en betydelig del af tarmkræfttilfældene i tarmen er placeret helt nedadtil i endetarmen.

Nævnet fandt således, at selvom egen læge forud for røntgenundersøgelsen af tyktarmen havde foretaget en endetarmsundersøgelse (exploratio rectalis), burde der være suppleret med en kikkertundersøgelse af endetarmen (rektoskopi) for med sikkerhed at kunne udelukke diagnosen tarmkræft.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af de læger, som var involveret i den senere røntgenundersøgelse.

Nævnet lagde lagt vægt på, at det forud for røntgenundersøgelsen af tyktarmen var kontrolleret, at der forelå en relevant sygehistorie, samt at der af henvisende læge var foretaget undersøgelse af endetarmsåbningen.

Nævnet lagde ligeledes lagt vægt på, at det i forbindelse med røntgenundersøgelsen var i overensstemmelse med sædvanlig anerkendt lægefaglig praksis ikke umiddelbart at orientere om det endelige svar på denne, men i stedet henvise til den læge, der havde rekvireret undersøgelsen, og som derfor også var ansvarlig for det videre undersøgelsesforløb.