Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 11. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

(Lån til meget risikobetonede udviklingsprojekter, medfinansiering af innovationsfonde og udviklingsselskaber og VækstFondens overtagelse af administrationen af loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed)

 

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af erhvervsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål samt ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) havde foretrukket, at lovforslagets oprindelige idé om en call-in-beføjelse for ministeren var blevet opretholdt. Mindretallet kan dog som et kompromis acceptere de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige ændringsforslag. Mindretallet noterer sig med tilfredshed ministerens besvarelse og supplerende besvarelse af udvalgets spørgsmål 4, som er optrykt som bilag til betænkningen.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag. Mindretallet mener ikke, medfinansieringen af udviklingsselskaber via en skatteyderbetalt vækstfond er den store hjælp på udviklingen.

Mindretallet er af den opfattelse, at den virkelige udvikling opstår, når enkeltpersoner eller en virksomhed får en idé og i samarbejde med ekspertisen inden for området beslutter at sætte et udviklingsprogram i gang.

Ændringsforslag

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. § 2, stk. 3, som bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Medfinansiering kan ydes til projekter med et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne ventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af medfinansieringen. VækstFondens stillingtagen til projekter skal ske uafhængigt af, om den virksomhed, der søger medfinansiering, helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden har medfinansieret ved kapitalindskud eller garanti. Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle produkter kan opnå medfinansiering.««

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3, stk. 1, affattes 1. pkt. således:

»Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og fem andre medlemmer.«

3) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3, stk. 1, affattes 3. pkt. således:

»Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet.«

4) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 3, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fondens daglige ledelse varetages af en direktør, der refererer til bestyrelsen. Fondens direktør udnævnes af erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.««

5) Nr. 7 udgår.

6) Nr. 11 udgår.

7) Efter nr. 11 indsættes som nye numre:

»03. I § 4 a ændres »§ 2, stk. 3« til: »2, stk. 5«.

04. I § 4 b, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2, stk. 4«.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen skal gøre det klart, at VækstFonden i sin vurdering af projektansøgninger ikke må tage hensyn til, om de virksomheder, der søger medfinansiering, helt eller delvis er ejet af et udviklingsselskab, som Vækstfonden har indskudt kapital i eller ydet garanti til.

Til nr. 2-5

Forslaget om, at Erhvervsministeriet skal have et medlem af fondens bestyrelse med call-in, trækkes tilbage. Det vil sige, at VækstFondens bestyrelse alene foreslås udvidet med et medlem med indsigt i finansiering og ventureinvestering. Erhvervsministeriet vil herefter som hidtil alene være repræsenteret i bestyrelsen ved en observatør. Der vil som hidtil ikke være nogen mulighed for at indbringe bestyrelsens afgørelser for erhvervsministeren. Det foreslås samtidig, at erhvervsministeren nu skal udnævne direktøren for VækstFonden efter indstilling fra bestyrelsen. Direktøren skal i det daglige arbejde referere til bestyrelsen.

Til nr. 6

Der findes allerede i den gældende lovs § 4 en adgang for ministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed. Denne bestemmelse vil fremover blive anvendt til i bekendtgørelsen om VækstFondens virke at fastsætte, at VækstFonden en gang årligt skal udarbejde en forretningsplan, som skal godkendes af erhvervsministeren. Forretningsplanen skal indeholde en kort beskrivelse af det seneste års aktiviteter, herunder en omtale af de generelle udviklingstendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter fondens produkter. Forretningsplanen skal også indeholde et begrundet oplæg til, hvor store beløb der bør afsættes til de forskellige produkter det følgende år. Endelig skal forretningsplanen indeholde oplæg til budgetter for de næste 5 år. Den godkendte forretningsplan sendes til Folketingets Erhvervsudvalg. Såfremt ministeren ikke umiddelbart har kunnet godkende VækstFondens oplæg til forretningsplan, skal Folketingets Erhvervsudvalg have en begrundelse herfor.

Til nr. 7

Der er tale om tekniske ændringer i bestemmelserne om muligheden for at foretage modregning af eventuelle restancer til det offentlige som følge af, at der er indsat nye stykker i § 2.

René Skau Johansen (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) Frode Sørensen (S) nfmd. Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvordan det vil påvirke sagsbehandlingen i VækstFonden, at der skal inddrages miljømæssige og etiske aspekter i ansøgninger om medfinansiering.

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at ansøgere fremover skal oplyse, hvilke etiske og miljømæssige overvejelser de har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret.

Dette betyder, at udviklingsselskaberne og innovationsfondene skal oplyse, hvilke etiske og miljømæssige overvejelser de vil inddrage i deres overvejelser om investeringer i de nye, små og uafhængige virksomheder.

Det betyder også, at virksomheder, der søger om støtte til konkrete udviklingsprojekter, skal redegøre for, hvilke etiske og miljømæssige overvejelser de har gjort sig om det projekt, der søges medfinansieret.

Når loven er trådt i kraft, vil det være inden for bestyrelsens kompetence at udarbejde de nærmere retningslinjer for, hvordan miljømæssige og etiske aspekter helt konkret kan inddrages i vurderingen af virksomhedernes udviklingsprojekter og vurderingerne af tilbudene fra de udviklingsselskaber og innovationsfonde, der byder på et kapitalindskud fra VækstFonden.

Helt overordnet er lovforslaget udtryk for, at miljømæssige og etiske aspekter skal inddrages i vurderingen af ansøgningerne, og at hensyntagen til disse forhold vil tælle positivt i vurderingen af ansøgningerne.

I den tænkte situation, hvor VækstFonden kun har mulighed for at yde medfinansiering til et af to i øvrigt lige kvalificerede projekter, er det naturligt, at VækstFonden giver støtte til den ansøger, der i overbevisende grad inddrager miljømæssige og etiske hensyn.

I situationer, hvor projekterne ikke kan sammenlignes, men hvor der foretages en vurdering af en række hensyn, skal VækstFonden lade det indgå i vurderingen, at erhvervspolitikken kan understøtte miljøpolitikken, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Spørgsmål 4:

»Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvordan det vil påvirke sagsbehandlingen i VækstFonden, at der skal inddrages miljømæssige og etiske aspekter i ansøgninger om medfinansiering.«

Supplerende besvarelse:

I forlængelse af min besvarelse af 7. december 1998 kan jeg oplyse, at lovforslaget er udtryk for:

- at miljømæssige og etiske aspekter fremover skal inddrages i VækstFondens vurdering af ansøgninger om medfinansiering,

- at det skal fastsættes i bekendtgørelsen om VækstFondens virke, at de virksomheder, der søger om medfinansiering, skal foretage en vurdering af projektets miljømæssige og etiske konsekvenser,

- at det skal indgå som et positivt element i vurderingerne af ansøgningerne, hvis ansøgerne kan dokumentere, at der er tale om udvikling af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller der er tale om et økologisk alternativ,

- at ansøgninger ikke kan komme i betragtning, hvis der ikke er foretaget en vurdering af miljømæssige og etiske aspekter,

- at det selvfølgelige udgangspunkt for vurderingen af miljømæssige og etiske aspekter er de love og beslutninger, Folketinget har vedtaget.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at habilitetsproblemer ikke må få indflydelse på sagsbehandlingen i VækstFonden.

Svar:

Lovforslaget betyder, at VækstFonden som noget nyt får mulighed for at medfinansiere udviklingsselskaber med kapitalindskud eller garanti. Instrumenterne kan anvendes med forskellig intensitet afhængigt af efterspørgslen og det erhvervspolitiske perspektiv. Det er ikke intentionen, at et udviklingsselskab både skal kunne få en garanti og et kapitalindskud fra VækstFonden. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at VækstFonden ikke skal deltage i ledelsen af de udviklingsselskaber, fonden har indskudt kapital i. VækstFonden kan alene være repræsenteret i bestyrelserne.

VækstFondens medfinansiering i form af kapitalindskud og garantier ydes til udviklingsselskaberne. Herefter foretager udviklingsselskaberne kapitalindskud og tilfører kompetence til små, nye og uafhængige virksomheder. VækstFonden kan alene foretage investeringer i udviklingsselskaberne. VækstFonden kan ikke ligesom udviklingsselskaberne investere direkte i de nye, små og uafhængige virksomheder.

De små, nye og uafhængige virksomheder, der helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden har ydet garanti eller indskudt kapital i, har på lige fod med andre virksomheder mulighed for at søge et lån i VækstFonden til et konkret udviklingsprojekt.

Det svarer til, at de virksomheder, der helt eller delvis ejes af udviklingsselskaber, der har fået en garantiramme efter lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, også i dag kan søge VækstFonden om støtte til konkrete udviklingsprojekter.

Det vil ikke være et sagligt hensyn, hvis VækstFondens bestyrelse ved vurderingen af disse projekter tager hensyn til, hvilken betydning ydelsen af lån vil have for udviklingsselskabets mulige afkast af investeringen. Projekterne skal vurderes efter samme kriterier, uanset om de virksomheder, der søger projektfinansiering, helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden igen ejer en del af.

For at klargøre dette forhold vil jeg anmode udvalget om ved lovforslagets 2. behandling på mine vegne at stille følgende ændringsforslag:

1) I § 2, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som ny sætning:

»VækstFondens stillingtagen til projekter skal ske uafhængigt af, om den virksomhed, der søger medfinansiering, helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden har medfinansieret ved kapitalindskud eller garanti.«

Bemærkninger:

Ændringen skal gøre det klart, at VækstFonden i sin vurdering af projektansøgninger ikke må tage hensyn til, om den virksomhed, der søger medfinansiering, helt eller delvis er ejet af et udviklingsselskab, som VækstFonden har indskudt kapital i eller ydet garanti til.