Spørgsmål 6:

Vil ministeren overveje at fastsætte retningslinjer, hvorefter der sikres åbenhed i procedurerne i forbindelse med nedlæggelse af de jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange, som ikke er omfattet af den i lovforslaget foreslåede høringsprocedure?

Svar:

Lovforslagets procedurer om høring i forbindelse med nedlæggelse af jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange omfatter som udgangspunkt udelukkende jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange, der både er offentligt tilgængelige og åbne for almindelig færdsel.

Ved nedlæggelse af private overkørsler og overgange, hvortil uvedkommende i medfør af banestyrelseslovens § 6 a, stk. 7, ikke har adgang, vil der normalt ikke finde en offentlig høring sted.

Visse private jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange i skove og andre naturområder benyttes trods forbuddet i banestyrelseslovens § 6 a, stk. 7, i praksis af offentligheden. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved nedlæggelse af sådanne overkørsler og overgange vil blive foretaget en offentlig høring svarende til den, der finder sted ved nedlæggelse af overkørsler og overgange, der er omfattet af lovforslaget.

Jeg mener derfor ikke, at der er behov for yderligere at fastsætte procedurer i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler og overgange, der ikke er omfattet af lovforslaget.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren give tilsagn om, at der ved alle fremtidige projekteringslove vil blive fastsat samme bestemmelser om forlods overtagelse af ejendomme, som efter lovforslagets § 38, stk. 1, skal gælde for ejere, der er pålagt byggelinjer efter § 34 eller § 35, for ejere af ejendomme, der med stor sandsynlighed vil skulle eksproprieres på et senere tidspunkt?

Svar:

Jeg kan i overensstemmelse med det jeg anførte i min skriftlige fremsættelse af lovforslaget den 9. december 1998, og som jeg gentog ved 1. behandlingen af lovforslaget den 14. januar 1999 bekræfte, at det er regeringens hensigt, at der i alle fremtidige projekteringslove skal fastsættes bestemmelser om forlods overtagelse af ejendomme i særlige tilfælde, svarende til den forslåede bestemmelse i vejlovens § 38, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren give tilsagn om, at der ved alle fremtidige projekteringslove vil blive fastsat en bestemmelse om, at projekteringsloven gælder for en periode af højst 10 år?

Svar:

Jeg er enig i det synspunkt, som synes at ligge til grund for spørgsmålet, at borgerne bør kunne forvente, at en projekteringslov for et nyt statsligt bane- eller vejanlæg enten bliver fulgt op af en anlægslov for det pågældende anlæg inden for en periode af 10 år efter, at projekteringsloven er vedtaget eller, at der træffes beslutning om, at anlægget opgives.

Som det fremgår af Trafikudvalgets beretning af 23. juni 1998 over forslag til folketingsbeslutning om redegørelse om offentlige anlægsprojekter (B 17), har jeg givet tilsagn om, at jeg for fremtiden vil give Trafikudvalget en årlig skriftlig statusredegørelse for projekter, for hvilke der er givet projekterings-bemyndigelse mere end fem år tilbage, og som ikke er fulgt op af anlægslove. Redegørelsen vil bl.a. indeholde en indstilling om, hvorvidt den pågældende projekteringslov skal søges opretholdt, ændret eller ophævet.

Folketingets Trafikudvalg vil således allerede, når der er gået fem år efter, at en projekteringslov er vedtaget og herefter hvert år få lejlighed til at drøfte, hvad der skal ske med en given projekteringsbemyndigelse til trafikministeren, når bemyndigelsen ikke er blevet fulgt op af en anlægsbemyndigelse.

Jeg mener, at der hermed er sikret den fornødne parlamentariske kontrol med opfølgningen af fremtidige projekteringsbemyndigelser og ser derfor ikke noget behov for generelt at tidsbegrænse projekteringsbemyndigelser til at gælde i højst 10 år.