Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som
denne har besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål nr. 6, 8 og 9
og trafikministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger
og Friluftsrådet.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)
støtter lovforslaget, men vil gerne understrege, at det efter
Enhedslistens opfattelse havde været ønskeligt, at der i
lovforslaget var medtaget bestemmelser, som kunne bidrage til at forbedre
lejernes retsstilling i forbindelse med større byggeprojekter,
herunder regler om opsigelsesvarsel og bestemmelser om økonomisk
kompensation for flytteomkostninger m.v. i forbindelse med opsigelse.
Mindretallet opfordrer regeringen til at undersøge disse aspekter
nærmere med henblik på en eventuel senere revision af loven.
Endvidere havde mindretallet gerne set forslaget fra det
lovforberedende udvalgsarbejde om at indføre en offentlig
høring inden fremsættelse af en projekteringslov
gennemført.
Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 6:
Vil ministeren overveje at fastsætte retningslinjer, hvorefter der
sikres åbenhed i procedurerne i forbindelse med nedlæggelse af de
jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange, som ikke er omfattet af den
i lovforslaget foreslåede høringsprocedure?
Svar:
Lovforslagets procedurer om høring i forbindelse med
nedlæggelse af jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange omfatter
som udgangspunkt udelukkende jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange,
der både er offentligt tilgængelige og åbne for almindelig
færdsel.
Ved nedlæggelse af private overkørsler og overgange, hvortil
uvedkommende i medfør af banestyrelseslovens § 6 a, stk. 7, ikke har
adgang, vil der normalt ikke finde en offentlig høring sted.
Visse private jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange i skove og
andre naturområder benyttes trods forbuddet i banestyrelseslovens § 6
a, stk. 7, i praksis af offentligheden. Det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, at der ved nedlæggelse af sådanne
overkørsler og overgange vil blive foretaget en offentlig
høring svarende til den, der finder sted ved nedlæggelse af
overkørsler og overgange, der er omfattet af lovforslaget.
Jeg mener derfor ikke, at der er behov for yderligere at fastsætte
procedurer i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler og
overgange, der ikke er omfattet af lovforslaget.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren give tilsagn om, at der ved alle fremtidige
projekteringslove vil blive fastsat samme bestemmelser om forlods overtagelse
af ejendomme, som efter lovforslagets § 38, stk. 1, skal gælde for
ejere, der er pålagt byggelinjer efter § 34 eller § 35, for ejere af
ejendomme, der med stor sandsynlighed vil skulle eksproprieres på et
senere tidspunkt?
Svar:
Jeg kan i overensstemmelse med det jeg anførte i min skriftlige
fremsættelse af lovforslaget den 9. december 1998, og som jeg gentog
ved 1. behandlingen af lovforslaget den 14. januar 1999 bekræfte, at
det er regeringens hensigt, at der i alle fremtidige projekteringslove skal
fastsættes bestemmelser om forlods overtagelse af ejendomme i
særlige tilfælde, svarende til den forslåede bestemmelse i
vejlovens § 38, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren give tilsagn om, at der ved alle fremtidige
projekteringslove vil blive fastsat en bestemmelse om, at projekteringsloven
gælder for en periode af højst 10 år?
Svar:
Jeg er enig i det synspunkt, som synes at ligge til grund for
spørgsmålet, at borgerne bør kunne forvente, at en
projekteringslov for et nyt statsligt bane- eller vejanlæg enten bliver
fulgt op af en anlægslov for det pågældende anlæg
inden for en periode af 10 år efter, at projekteringsloven er vedtaget
eller, at der træffes beslutning om, at anlægget opgives.
Som det fremgår af Trafikudvalgets beretning af 23. juni 1998 over
forslag til folketingsbeslutning om redegørelse om offentlige
anlægsprojekter (B 17), har jeg givet tilsagn om, at jeg for fremtiden
vil give Trafikudvalget en årlig skriftlig statusredegørelse for
projekter, for hvilke der er givet projekterings-bemyndigelse mere end fem
år tilbage, og som ikke er fulgt op af anlægslove.
Redegørelsen vil bl.a. indeholde en indstilling om, hvorvidt den
pågældende projekteringslov skal søges opretholdt,
ændret eller ophævet.
Folketingets Trafikudvalg vil således allerede, når der er
gået fem år efter, at en projekteringslov er vedtaget og herefter
hvert år få lejlighed til at drøfte, hvad der skal ske med
en given projekteringsbemyndigelse til trafikministeren, når
bemyndigelsen ikke er blevet fulgt op af en anlægsbemyndigelse.
Jeg mener, at der hermed er sikret den fornødne parlamentariske
kontrol med opfølgningen af fremtidige projekteringsbemyndigelser og
ser derfor ikke noget behov for generelt at tidsbegrænse
projekteringsbemyndigelser til at gælde i højst 10 år.