Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven

(Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og goodwill m.v.)

 

    Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Håndværksrådet.

    Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

    Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

    Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, DF, CD, RV, FP og KRF):

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 7 O, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 40, stk. 8« til: »§ 40, stk. 9«.«

2) I det under nr. 3 foreslåede § 12 B, stk. 5, udgår 5. pkt., og i stedet indsættes:

    »Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.«

Ny paragraf

3) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

    I lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.), som ændret ved § 6 i den af Folketinget ved 3. behandling den 27. april 1999 vedtagne lov om ændring af ligningsloven og andre love. (Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber) foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 1, ændres »litra e« til: »litra d«.

2. I § 2, nr. 2, ændres »litra f« til: »litra e«.

3. I § 2, nr. 3, ændres »litra g« til: »litra f«.«

Bemærkninger

Til nr. 1

    Der er tale om en konsekvensrettelse af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen henviser til afskrivningslovens § 40, stk. 8, der ifølge lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås ændret til § 40, stk. 9.

Til nr. 2

    Det foreslås at præcisere ordlyden af det under lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 12 B, stk. 5, 5. pkt.

    Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, reguleres dette i ophørsåret ved, at modtager får fradrag for et beløb svarende til saldoen på ophørstidspunktet, jf. det foreslåede § 12 B, stk. 4, mens yderen skal medregne et tilsvarende beløb ved indkomstopgørelsen, jf. samme bestemmelses stk. 5. Modtageren får dog ikke fradrag, hvis der har været tale om en overdragelse af et aktiv, hvor avancen ikke var skattepligtig. Yderen skal ikke beskattes, hvis anskaffelsessummen for det pågældende aktiv ikke er skatterelevant.

    Med lovforslagets formulering kan der opstå tvivl om, hvorvidt der ved vurderingen af, om restsaldoen skal indtægtsføres, ses på den skattemæssige behandling af avancen ved den oprindelige afståelse fra modtager til yder, eller om det er den skattemæssige behandling af avancen ved yders afståelse af aktivet, der er afgørende.

    Hensigten med bestemmelsen er, at der skal tages udgangspunkt i yderens forhold. Restsaldoen skal således ikke medregnes i opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i de tilfælde, hvor beløbet svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved yderens afståelse af aktivet. Beløbet skal medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, blot ét af de nævnte forhold gør sig gældende.

    Det er under lovforslagets behandling blevet påpeget, at yder, som ordningen er konstrueret i lovforslaget, kan komme ud for en urimelig tidlig beskatning. Problemet opstår i den situation, hvor den løbende ydelse ophører, inden saldoen er gået i nul, og yder derfor skal beskattes af restsaldoen. Restsaldoen beskattes på ophørstidspunktet, mens yderen først får glæde af den for høje anskaffelsessum på det tidspunkt, hvor aktivet afstås, med mindre yderen har kunnet afskrive på anskaffelsessummen.

    Af hensyn til de erhvervsdrivende, der delvis finansierer erhvervelsen af deres virksomhed ved hjælp af en løbende ydelse, foreslås der som en imødekommelse af denne kritik indsat en bestemmelse om nedsættelse af anskaffelsessummen frem for beskatning.

    Bestemmelsen er udformet således, at yderen ikke beskattes af restsaldoen i de tilfælde, hvor et ikkeafskrivningsberettiget aktiv ikke er afstået på det tidspunkt, hvor ydelsen ophører. I stedet sker der en nedsættelse af yderens anskaffelsessum for aktivet til det faktisk betalte beløb. I de tilfælde, hvor aktivet er afstået på det tidspunkt, hvor ydelsen ophører, finder den almindelige regel om beskatning af restsaldoen i kapitalindkomst anvendelse.

    Ordningen skal kun gælde for ikkeafskrivningsberettigede aktiver, da yderen for så vidt angår afskrivningsberettigede aktiver fra aftalens indgåelse drager fordel af den høje anskaffelsessum. En nedsættelse af anskaffelsessummen i disse situationer ville endvidere indebære, at der skulle ske genoptagelse af alle indkomstår fra aftalens indgåelse til ophøret af den løbende ydelse med henblik på korrektion af afskrivningerne.

    Hvis aktivet ikke er afstået, når ydelsen ophører, skal der som nævnt hverken ske genoptagelse eller beskatning her og nu, men alene en korrektion af den anskaffelsessum, som først skal bruges ved den senere avanceopgørelse, når aktivet afstås.

    Bestemmelsen om nedsættelse af yderens anskaffelsessum for aktivet til det faktisk betalte beløb tager endvidere højde for, at der ved afståelse af aktier, der er betalt med en løbende ydelse, kan opstå den situation, at det på tidspunktet for ophør af den løbende ydelse ikke vides, om yderen ved afståelsen af aktierne bliver skattepligtig af avancen. Det gælder eksempelvis, hvis yderen er et selskab, og den løbende ydelse ophører inden tre år, uden at aktierne er videresolgt. Frem for en regel om, at der i første omgang skal ske beskatning af restsaldoen med efterfølgende mulighed for genoptagelse, løses problemet ved, at der i den situation blot sker en nedsættelse af yderens anskaffelsessum. Afstås aktierne efterfølgende inden for de tre år, vil den lavere anskaffelsessum slå igennem ved beskatningen.

Til nr. 3

    Der er tale om lovtekniske ændringer som følge af vedtagelsen af lov om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (lov nr. 143 af 17. marts 1999). Ved denne lov blev boafgiftslovens § 3, stk. 1, ændret, således at litra a-f blev ændret til litra a-e. Det foreslås derfor i lov nr. 166 af 24. marts 1999 at foretage de nødvendige konsekvensrettelser.

 

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd. Mariann Fischer Boel (V) Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FP)