Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Tillægsbetænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 26. maj 1999

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion

 

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Udvalget har endvidere til forslag til lov om elforsyning, L 234, stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren vedrørende den samlede elreform. Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Endvidere har udvalget til lovforslaget og/eller lovforslag nr. L 234 modtaget skriftlige henvendelser fra:

Andersen, Jan Bruhn, Svendborg,

Christensen, Flemming, borgmester i Vejle Kommune,

Dahlstrøm, Steen, borgmester i Middelfart Kommune,

Hvejsel, Peder, fungerende borgmester i Fredericia Kommune,

Skov, Leif, borgmester i Børkop Kommune og

I/S Vestjyske Net.

 

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) har i forbindelse med afgivelse af tillægsbetænkning lagt vægt på, at der er tale om en foreløbig CO2 -kvotefordeling mellem Elkraft og Elsam, således som det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 195 til lovforslag nr. L 234, som er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen. Det fremgår endvidere af svaret, at der er visse beregningstekniske detaljer, der skal fastlægges, inden kvoterne kan fordeles endeligt. Det vil sige, at selv om kvotefordelingen i hovedtræk fastlægges i lovforslaget, er der visse fortolkningsmuligheder. De berørte elproducenter vil desuden blive hørt, inden udledningstilladelserne fordeles endeligt.

Et mindretal (Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

 

 

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Frank Dahlgaard (KF) Tom Beck (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (FP)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

 

 


Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 30:

Hvordan sikres en samfundsøkonomisk og miljømæssigt optimal produktionsfordeling øst og vest for Storebælt, og hvorledes vil CO2-kvoterne være fordelt?

Svar:

Produktionsfordelingen foretages i det daglige efter selskabsøkonomiske dispositioner. En samfundsøkonomisk og miljømæssigt optimal produktionsfordeling kan sikres ved, at elproducenterne har de rigtige prissignaler i den daglige lastfordeling. Brændsels- og elpriserne er overvejende internationalt bestemt. Incitamenter til miljømæssigt optimal produktionsfordeling kan fås ved at internalisere miljøomkostningerne i de almindelige produktionsomkostninger. Dette er allerede sket med hensyn til elproducenternes udledning af f.eks. svovldioxid og kvælstofoxider. Med lovforslag nr. L 235 sikres, at producenterne nu også tager CO2 -mæssige hensyn i lastfordelingen.

Med hensyn til fordelingen af kvoterne mellem øst og vest henvises til svaret på spørgsmål 195 (L 234 bilag 94).

Spørgsmål nr. 31:

Hvordan vil et elkabel mellem øst og vest i Danmark påvirke produktionsfordelingen, samfundsøkonomisk og miljømæssigt?

Svar:

I rapporten »Fordele og ulemper ved etablering af en elektrisk forbindelse under Storebælt« fra 1996, udarbejdet af elselskaberne og Energistyrelsen, blev det vurderet, at der ville kunne opnås driftsbesparelser på 3-3,5 mio. kr. årligt som følge af bedre optimering af driften af elsystemerne i Nordel-området. Dette er et lille beløb i forhold til de økonomiske fordele, der opnås ved handel på de andre elforbindelser. Forklaringen er, at forskellen mellem elsystemerne i Øst- og Vestdanmark er langt mindre end de tilsvarende forskelle mellem Danmark og Norge/Sverige.

Rapporten siger endvidere: En elektrisk storebæltsforbindelse vil kun have miljømæssige fordele i den udstrækning, der er forskel på den miljømæssige standard af elforsyningen i Elsam og Elkraft. Der er imidlertid kun små forskelle i virkningsgrader og røgrensningsudstyr, så muligheden for at reducere udledningen af SO2 og NOx samt muligheden for CO2-besparelser er meget lille, når der tages hensyn til energitabet ved overføring.

Spørgsmål nr. 32:

Hvordan vil produktionsfordelingen mellem Elkraft og Elsam være for perioden 2000-2003, såfremt der kun fandtes én national CO2-kvote?

Svar:

Svaret på dette spørgsmål hviler på et meget stort antal forudsætninger om elpriser, brændselspriser og tekniske data for de enkelte produktionsanlæg og er derfor forbundet med stor usikkerhed.

Beregninger fra Energistyrelsen tyder på, at en økonomisk lastfordeling for hele det danske elsystem under ét med én fælles national CO2-kvote vil have en tendens til at flytte en del af elproduktionen vestpå i år 2000 og 2001 i forhold til beregninger for øst og vest hver for sig. Forklaringen herpå er, at Elsam i øjeblikket har flest nye og effektive produktionsanlæg.

I 2002 og 2003 vil dette ændre sig væsentligt, idet Avedøre 2 går i drift i slutningen af 2001. Det betyder, at der tages et stort naturgasfyret anlæg i brug med høj virkningsgrad. Dette anlæg vil forskyde produktionsfordelingen mere østpå.

Spørgsmål nr. 33:

Kan ministeren bekræfte, at CO2-kvotefordelingen mellem Elkraft og Elsam ikke forhindrer en fortsat effektivisering af kraftvarmeværkerne?

Svar:

Ja. En effektivisering medfører mindre CO2-udledning. Desuden fratrækkes varmesidens bidrag til CO2-udledningen i opgørelsen af elproducenternes CO2-udledning, således at en øgning af kraftvarmeleverancen alt andet lige normalt medfører en reduktion af elsidens CO2-udledning.

Den reducerede CO2-udledning vil i begge tilfælde have en værdi, som ikke fandtes før lovforslag nr. L 235. Værdien kan realiseres ved at sælge overskydende kvoter eller bruge det reducerede udslip til at øge elproduktionen og opnå en indtægt herfra.

Spørgsmål nr. 195 til lovforslag nr. L 234:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. maj 1999 fra Elkraft, jf. L 234 - bilag 93.

Svar:

Der henvises til vedlagte notat fra Energistyrelsen, som belyser kvotefordelingen nærmere. Ud over at kommentere Elkrafts forslag kommenterer notitsen også et forslag fra Elsam.

På baggrund af analyserne i notatet og de drøftelser, der har været, vil jeg fremlægge et ændringsforslag til L 235 (forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion), som løser det af Elkraft rejste spørgsmål vedrørende anvendelse af orimulsion, og som desuden fjerner bemyndigelsen til at tilbageholde kvoter til nye producenter. Herved opnås en ligestilling af eksisterende og nye producenter med hensyn til at erhverve udledningstilladelser til nye anlæg.

Energistyrelsen, den 20. maj 1999

NOTAT

Fordelingen af CO2-udledningstilladelser.

Papiret beskriver dels det kvotefordelingsprincip, som ligger i lovforslag nr. L 235, dels forslag fra hhv. Elkraft og Elsam. Det understreges, at papiret ikke kan bruges som udgangspunkt for den endelige tildeling af udledningstilladelser. Denne vil efter lovforslaget skulle finde sted efter en høring af elproducenterne.

Lovforslagets kvotefordeling.

Efter lovforslaget tænkes kvoterne fordelt på de enkelte elproducenter med udgangspunkt i CO2-udledningerne i 1994-98 under hensyntagen til eventuelle nye elproducenters budgetterede CO2 -udledning samt efter høring af de berørte elproducenter. Den enkelte producent eller evt. efter ønske en sammenslutning af elproducenter modtager hvert år en udledningstilladelse gældende for det følgende år. Anvendelse af historiske udledninger som grundlag genfindes i den amerikanske kvoteordning for svovludledning fra kraftværker.

Producenterne får herudover en mulighed for at opspare ikke brugte udledningstilladelser. Opsparingsmuligheden fordeles på samme måde som udledningstilladelserne. Både udledningstilladelser og opsparet CO 2 kan handles.

Fordelingen af kvoten forventes efter lovbemærkningerne at ske på den måde, at der beregningsmæssigt først reserveres en udledningstilladelse til den del af elproduktionen, der knytter sig til kraftvarme. Denne kaldes »modtrykskvoten«.

Herefter fordeles resten af kvoten i forhold til den historiske CO2-udledning fra elproduktion uden ledsagende varmeproduktion. Denne kaldes »kondenskvoten«.

Lovforslaget opererer med en bagatelgrænse på 100.000 tons CO2. Kraftvarmeproducenter under bagatelgrænsen får ikke udmeldt en udledningstilladelse. Deres udledning medregnes dog ved tildelingen af udledningstilladelser, således at summen af uddelte udledningstilladelser og udledning fra anlæg under bagatelgrænsen ikke overskrider den samlede kvote.

Der åbnes i lovforslaget for, at der kan tilbageholdes en del af kvoten til nye elproducenter. Med det fremsatte ændringsforslag ændres dette til, at der ikke reserveres udledningstilladelse til nye elproducenter. Desuden er der visse beregningstekniske detaljer, der skal fastlægges, inden kvoterne kan fordeles endeligt. Her tænkes blandt andet på virkningsgrader for de enkelte elproduktionsanlæg. Selv om kvotefordelingen altså i hovedtræk fastlægges i lovforslaget, er der visse fortolkningsmuligheder. Derfor er der i lovforslaget indlagt en høring af de berørte elproducenter, førend udledningstilladelserne fordeles.

Energistyrelsen har haft en drøftelse med Elkraft og Elsam hver for sig om kvotefordelingsprincipperne. Begge har meddelt, at de har alternative forslag til, hvordan kvoterne kunne fordeles. Elkraft har skrevet til miljø- og energiministeren, og Elsam har skrevet til Energistyrelsen herom den 18. maj 1999.

Elkrafts forslag.

Elkraft mener ikke, det er rigtigt at benytte et historisk udgangspunkt. Elkraft er desuden af den opfattelse, at de får for lidt af den såkaldte »modtrykskvote«. Endvidere mener Elkraft, at de på grund af det historiske udgangspunkt for kvoterne straffes for miljøvenlige brændselsomlægninger, der tidligere er foretaget, f.eks. orimulsion på Asnæsværket. Endelig har Elkraft påpeget, at tildelingen af kvoter til nye producenter diskriminerer de eksisterende producenter.

Elkraft foreslår, at der tages hensyn til disse forhold, men foreslår ikke en operativ metode som alternativ. Nedenfor belyses en fortolkning af Elkrafts metode.

Elsams forslag.

Elsam mener heller ikke, det er rigtigt at benytte et historisk udgangspunkt. Elsam peger desuden på tekniske vanskeligheder i lovforslaget ved håndtering af nye producenter.

Elsam foreslår en metode, hvor den installerede eleffekt i naturgasfyrede anlæg samt kulfyrede anlæg med afsvovling anvendes som fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen vil således ændre sig, når eksisterende anlæg bliver skrottet, og nye anlæg går i drift.

Sammenligning.

Nedenfor sammenstilles konsekvenserne for kvotefordelingen øst-vest af de forskellige forslag. Der er vist Elkrafts og Elsams andel af kvoten til centrale værker. Dvs. kvoten til decentrale værker er holdt uden for beregningen (med en mindre undtagelse).

I tabel 1 vises en foreløbig beregnet kvotefordeling efter lovforslaget. Der er foretaget en ren historisk baseret fordeling uden korrektioner og uden nye producenter. Det bemærkes, at fordelingen 42/58 svarer til fordelingen af den historiske elproduktion på de samme anlæg. Dette er til dels et tilfælde, som må tilskrives, at Elsam og Elkraft historisk i gennemsnit har haft lige god elproduktion i CO2 -mæssig henseende, når der tages hensyn til kraftvarmeleverancer, eleksport m.m. Elkraft har haft en lidt højere andel af kraftvarmeleverancen end de 42 %, men til gengæld en mindre del af eleksporten og formentlig en lavere virkningsgrad på grund af færre nye anlæg.

L 235

2000

2001

2002

2003

Elkraft

42 %

42 %

42 %

41 %

Elsam

58 %

58 %

58 %

59 %

Tabel 1. Fordeling af central elværkskvote. Inklusive elværksejede decentrale værker. Foreløbig beregning.

Det bemærkes desuden, at hvis man kun betragter kvoten til de centrale værker, får Elkraft 41 % heraf. Forskellen til de 42 % skyldes, at de centrale kraftværker ejer relativt flere decentrale værker i Elkraft-området.

Elkraft har anført, at med lovforslagets kvotefordeling vil Elkraft-området ikke i år 2000 kunne forsyne sig selv med el under kvoten. Energistyrelsen er ikke enig heri. Ifølge Energistyrelsens beregninger vil Elkraft-området under kvoten i år 2000 kunne producere sit eget elforbrug. Der er yderligere plads til en eleksport i størrelsesordenen 4 TWh, men eleksporten vil hovedsageligt finde sted fra Elsams område. Der er to forklaringer herpå. Den ene er, at halvdelen af Sønderjyllands Højspændingsværk er tysk ejet og producerer omkring 2 TWh til eksport. Det har været tilfældet i mange år og er derfor også forudsat i kvoteberegningen på grund af det historiske udgangspunkt. Den anden del af forklaringen er, at størsteparten af den private decentrale kraftvarme og vindkraft ligger i Elsam-området. En del af Elsams »hjemmemarked« er derfor »optaget«, hvorfor en del af Elsams produktion på centrale værker må sælges på eksportmarkedet. Det betyder ikke i sig selv, at Elsam »har fået for meget«, hvis kvoten fordeles som i tabel 1.

I tabel 2 ses en foreløbig beregning ud fra Elkrafts forslag. Der er indregnet effekten af, at der korrigeres for eleksport, inden kvoten udregnes (giver Elkraft ca. 2½ procentpoint mere). Desuden er det antaget, at Asnæsværkets blok 5 historisk har fyret med kul i stedet for orimulsion (giver Elkraft godt ½ procentpoint mere). Effekten af Elkrafts forslag om en anden fordeling af »modtrykskvoten« har ikke kunnet beregnes, da det endnu ikke er velbeskrevet. Et første forsøg på en beregning efter Elkrafts forslag gav ikke anledning til ændring af den centrale kvotefordeling mellem Elsam og Elkraft.

Elkrafts forslag giver altså Elkraft en større andel af kvoten end efter lovforslaget.

Elkrafts forslag

2000

2001

2002

2003

Elkraft

45 %

45 %

45 %

44 %

Elsam

55 %

55 %

55 %

56 %

Tabel 2. Fordeling af central elværkskvote. Foreløbig beregning.

I tabel 3 ses kvotefordelingen efter Elsams forslag. For at udføre beregningen har det været nødvendigt at foretage en del fortolkninger af Elsams metode. Det er valgt ikke at betragte Kyndbyværket som naturgasfyret, selv om en af blokkene på værket kan fyre med naturgas. Blokken kører meget lidt, og når den kører, bruger den sædvanligvis olie. Til gengæld er det valgt at medregne Herningværket og Østkrafts blok 6, selv om det er kulfyrede værker uden afsvovling. Det er antaget, at der ikke bygges afsvovlingsanlæg på de gamle 270 MW-enheder, som er ved at gå ud af drift, men som ikke er skrottet. Hvis dette skete, kunne det forrykke billedet i Elsams favør.

Elsams forslag giver altså en væsentligt højere kvote til Elsam i de to første år end den kvote, de ville få efter lovforslaget. Når Avedøre 2 går i drift, er forskellen mindre.

Elsams forslag

2000

2001

2002

2003

Elkraft

34 %

34 %

40 %

40 %

Elsam

66 %

66 %

60 %

60 %

Tabel 3. Fordeling af central elværkskvote iflg. Elsams forslag (uden Kyndbyværket).

Sammenfatning og vurdering.

Elkrafts forslag giver Elkraft en større andel af kvoten. Ligeledes giver Elsams forslag Elsam en større andel af kvoten. Begge set i forhold til lovforslagets metode.

Energistyrelsen vurderer ikke på det foreliggende grundlag, at der er anledning til at ændre væsentligt i lovforslagets kvotefordelingsprincip. Dog kan der være anledning til at tage højde for problematikken omkring orimulsion.

Desuden er der anledning til at se nærmere på håndteringen af nye elproducenter i lovforslaget. En måde at løse problemet på kunne være at fjerne bemyndigelsen til at tilbageholde en del af kvoten til nye producenter fra lovforslaget. Herved opnås, at de, der modtager udledningstilladelser, er dem, der har investeret eller fået godkendt anlæg under de eksisterende regler uden CO2-kvoter.