Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (3. november 1999)

 

Skatteministeren (Ole Stavad):

    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

    

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Justering af pinsepakken m.m.).

    (Lovforslag nr. L 85).

    Lovforslagets hovedformål er at følge op på pinsepakkens omfattende ændringer.

    Størsteparten af forslagene udspringer af det forløbne års gennemgang af ændringerne. Gennemgangen er primært foregået i en bredt sammensat følgegruppe, hvor forskellige interesseorganisationer m.v. har været repræsenteret.

    De foreslåede ændringer vedrører hovedsageligt beskatningen af erhvervsbygninger m.v., herunder bygninger, der både bruges privat og erhvervsmæssigt. De ændrede regler omhandler dels, hvordan erhvervsbygningen m.v. skal afskrives skattemæssigt, dels hvordan beskatningen sker ved salget af bygningen m.v.

    Følgegruppen har ikke kun peget på justeringer af de ændringer af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, der blev gennemført ved pinsepakken, men er også fremkommet med forslag til nye ændringer, som er uafhængige af pinsepakkeændringerne.

    Endelig indeholder lovforslaget mindre ændringer af fondsbeskatningsloven m.v. om fradrag for uddelinger til almenvelgørende formål, virksomhedsskatteloven om ægtefællers skattemæssige fordeling af resultatet fra fælles drevet erhvervsvirksomhed, lov om skattefri virksomhedsomdannelse samt fusionsskatteloven.

    Lovforslaget indeholder ændringer på 4 hovedområder.

Afskrivningsloven

    For det første foreslås, at afskrivningsmetoden for blandet benyttede installationer ændres. Virksomheden skal efter forslaget beregne afskrivning på hele installationen, og den får så et fradrag hvert år svarende til den erhvervsmæssige benyttelse i året. Formålet er at opnå administrative fordele.

    For det andet foreslås en regel for bygninger, hvor der sker en ændring af den del, der anvendes afskrivningsberettiget. Forslaget skyldes, at gældende regler er uklare.

    For det tredje foreslås, at når en bygning eller installation ejet af en eller flere personer sælges til et selskab m.v., og ejerkredsen har bestemmende indflydelse i selskabet, kan der ikke opnås fradrag for tab.

    For det fjerde foreslås ændringer af gældende regler om, at parternes fordeling af en salgssum skal anvendes ved opgørelsen af sælgers afståelsessum henholdsvis købers anskaffelsessum. Der skal ske fordeling af en samlet overdragelsessum for aktiver omfattet af afskrivningsloven og ikke kun ved overdragelse af fast ejendom. Der foreslås endvidere en udbygning af reglerne for skatteansættelse og klagebehandling.

    For det femte foreslås ændringer i form af forskellige præciseringer m.v. Disse ændringer angår navnlig adgangen til afskrivning på accessoriske bygninger, straksfradrag af udgifter til ombygning og forbedring af en bygning, adgangen til fradrag ved nedrivning af blandet benyttede bygninger m.v., og afskæring af adgangen til at afskrive på udgifter til ombygning af lejede lokaler og bygninger på lejet grund ved interessefællesskab.

Ejendomsavancebeskatningsloven

    For det første foreslås det, at fradrag for en ejerbolig ved afståelse af landbrug m.m. og blandet benyttede ejendomme ophæves. Det foreslås i stedet, at den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, er skattefri ligesom for parcelhuse.

    For det andet foreslås det, at der skal ske en forholdsmæssig fordeling af de genvundne afskrivninger på indkomstår før og efter 1993, til brug for opgørelsen af foretagne, ikke-genvundne afskrivninger, der skal fragå i ejendommens anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven.

    For det tredje foreslås en ændret regulering af vederlag for afståelse af mælkekvoter, når der er tale om delsalg af en landbrugsejendom.

    For det fjerde foreslås en ændring af reglen om adgang til at overføre en ejendomsfortjeneste til en anden ejendom. Fortjeneste, der vedrører den erhvervsmæssige del af en ejendom, kan altid anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt. Det vil således ikke længere være et krav for overførsel af ejendomsfortjeneste, at ejendommene anvendes erhvervsmæssigt med mere end 50 pct.

Kildeskatteloven, dødsboskatteloven og boafgiftsloven

    For det første foreslås det, at der indsættes en betingelse om, at ved succession i genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven skal der også succederes i ejendomsavancen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

    For det andet foreslås det, at beregningen af den skattebyrde, som den nye ejer overtager ved successionen og som udløser et nedslag i gave- eller boafgiften, altid skal ske ud fra den lavest mulige avance.

Ejendomsværdiskatteloven

    Der foreslås justeringer, så ejendomsværdiskattelovens regler kommer på linje med de tilsvarende principper for beregning af lejeværdi. Dette smidiggør overgangen fra lejeværdi til ejendomsværdiskat fra og med indkomståret 2000.

    Der foreslås for det første en justering af reglen om ejendomsværdiskat for lejligheder i mindre udlejningsejendomme, således at den svarer til den nugældende bestemmelse om standardiseret lejeværdi efter ligningsloven.

    Det foreslås for det andet, at beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for tofamilieshuse bliver den del af ejendomsværdien, der vedrører ejerens lejlighed. Eventuelle nedslag i ejendomsværdiskatten svarende til det nuværende standardfradrag beregnes derimod af den samlede ejendomsværdi, ligesom tilfældet er for standardfradraget.

    Boligejere der har erhvervet deres ejendom senest 1. juli 1998 får efter gældende regler visse nedslag i ejendomsværdiskatten. Det foreslås for det tredje, at nedslagene ikke bortfalder ved ejerskifte mellem ægtefæller, f.eks. i forbindelse med en bodeling.

    For det fjerde foreslås det at præcisere, at det maksimale nedslag i ejendomsværdiskatten for pensionister, der bor i sommerhuse, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, udgør 6.000 kr., svarende til en regulær helårsbolig.

    For det femte foreslås det, at ejendomsværdiskatten ved salg af ejendommen på linje med lejeværdien beregnes indtil overtagelsesdagen.

Lovforslagets konsekvenser

    Samlet set skønnes ændringerne i de forskellige love at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 25 mill. kr., heraf ca. 15 mill. kr. vedrørende den kommunale indkomstskat. Provenuet ligger primært i ejendomsavancebeskatningsloven. Ændringerne i afskrivningsloven skønnes alt i alt at være provenuneutrale, mens ændringerne i ejendomsværdiskatteloven skønnes at medføre et beskedent provenutab.

    Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på 3,0 mill. kr. hovedsagelig til edb-udvikling.

    Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser og skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

    Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets testpanel, men testpanelvurderingens validitet er lav. Lovforslaget forventes dog at medføre visse administrative byrder for virksomhederne.

    Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige behandling.