Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 3. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om stormflod og stormfald

 

    Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til økonomiministeren og miljø- og energiministeren, som disse har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

    Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra:

Dansk Familielandbrug,

Dansk Skovforening,

De danske Landboforeninger,

EBL Agro A/S,

Nepenthes og

WWF Verdensnaturfonden.

    Der er af økonomiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

    Økonomiministeren har over for udvalget oplyst følgende:

»Mere natur i skovene

    Etablering af løvtræ og andre robuste træarter med henblik på hurtigt at få etableret en kvalitetsskov på private, fredskovspligtige arealer ramt af stormfaldet i december 1999 har meget høj prioritet med dette lovforslag. Ministeren tillægger det afgørende betydning, at der i definitionen af robust skov indgår kriterier som mulighed for selvforyngelse og mulighed for naturnære skovdriftssystemer.

    Målet med stormfaldsordningen er at understøtte etablering af langsigtet robuste skove med større stabilitet til at modstå kraftige vindpåvirkninger, men også skove, der kan producere træ og forynge sig selv. Det kan tage flere trægenerationer at nå dette mål. Decemberorkanen har betydet et stort tilbageskridt i denne langsigtede omstillingsproces, da de væltede skove helt har mistet skovklimaet, og der skal startes forfra med en ny kulturskov. Det afgørende er at komme hurtigt i gang med genopbygningen af kvalitetsskov og samtidig kunne bygge videre på de naturelementer, der eksisterer. Men det vil tage tid at nå målene.

    Ønsker man løvtræer hurtigt, er der behov for en intensiv indsats. Andre steder kan man vælge en mere ekstensiv indsats på nuværende tidspunkt med udpræget brug af forkulturer med pionertræarter. Disse skaber et skovklima, og på et senere tidspunkt måske først om 30 år indplantes blivende træarter, såkaldte klimakstræarter som f.eks. bøg. Klimakstræarterne er frostfølsomme og kan derfor ikke plantes på steder helt uden skovklima. Denne model giver samtidig en aldersmæssig spredning af de fremtidige bevoksninger, hvorved skoven bliver mere spændende og varieret.

    På steder, hvor der er naturlig opvækst, lægger ministeren vægt på, at der gives mulighed for at understøtte dette med såning eller ved brug af naturlig tilgroning, ligesom der skal gives mulighed for at skabe spændende naturområder i skoven.

    Der er i lovforslaget lagt op til at graduere tilskuddet efter andelen af robuste arter, der indplantes i de nye kulturer. Miljø- og energiministeren er indstillet på, at andelen af robuste arter kan øges til henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 80 pct. på de magre jorder, ligesom der på de gode jorder bør ske en forbedring, så der opereres med to satser, henholdsvis 50 pct. og 80 pct. robuste arter, for løvtræs-kulturer dog mindst 80 pct. robuste arter.

    Regeringen har stillet ændringsforslag, således at det præciseres, at robust skov omfatter en væsentlig andel hjemmehørende træarter. Der vil i forbindelse med den endelige udformning af tilskudsordningen endvidere blive lagt vægt på træartsblandinger og plantningsmønstre, der med den aktive pleje, skovejeren forventes at gennemføre, kan udvikle sig til varieret, robust skov.

    Regeringen er indstillet på, når alle ansøgninger om gentilplantning efter stormfaldet den 3.-4. december 1999 og den 28.-29. januar 2000 er behandlet, at evaluere lovens effekt på de genrejste skove. Udvalget vil blive orienteret herom.

    I forbindelse med fladefald er det vanskeligt alene at basere etableringen af den nye skov på naturlig foryngelse. Ved spredt stormfald bør skovejeren i videst muligt omfang udnytte mulighederne for naturlig foryngelse fra de omkringstående træer. Tilskud til genetablering af skovene vil blive tilrettelagt, så naturlig foryngelse efter spredt stormfald kan tilgodeses, hvis det spredte stormfald samlet udgør mere end 1/3 af den enkelte bevoksnings vedmasse.

Mere økologi

    Ministeren tillægger etablering af løvtræ og andre robuste træarter med henblik på hurtigt at få etableret en kvalitetsskov meget høj prioritet med dette lovforslag.

    Skovbruget udvikler sig hen imod en mere økologisk dyrkningsform, og i statsskovene udfases brugen af pesticider i henhold til aftalen fra 1998 om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. For at tilskynde til, at brugen af pesticider i forbindelse med genetablering efter stormfaldet bliver så lille som overhovedet muligt, vil ordningen blive tilrettelagt således, at anvendelsen af pesticider begrænses til et minimum. Der vil i den forbindelse kunne ydes et forhøjet tilskud til gentilplantning uden brug af pesticider. En forudsætning er dog, at der ikke samtidig dybdepløjes.

    Det væsentlige er at se pesticidanvendelsen i et udviklingsperspektiv, hvor den begrænsede pesticidanvendelse kan være med til at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet af skovene, herunder andel løvtræ og andre hjemmehørende arter på udsatte lokaliteter, men at der samtidig er tale om et afviklingsperspektiv. Når der viser sig holdbare metoder for gentilplantning uden brug af pesticider, vil det blive overvejet som et fremtidigt vilkår for at opnå tilskud, at disse metoder anvendes.

Stabile og robuste skove

    Lovforslaget omhandler to delelementer: Dels tilskud til gentilplantning af de arealer, der væltede under stormen i december 1999, dels en forsikringsordning for skovejerne. Forsikringen skal medvirke til, at erhvervet selv bliver i stand til at foretage den nødvendige oprydning og gentilplantning efter storme, der måtte komme fremover. Der er tale om en slags hjælp til selvhjælp for erhvervet.

    Regeringen har stillet et ændringsforslag, der medfører, at forsikringen ikke længere er lovpligtig. Det vil dog være en forudsætning for at modtage tilskud fra stormflods- og stormfaldspuljen til genetablering af skoven, at denne er forsikret. Regeringen finder, at lovens formål med at understøtte etablering af stabile og robuste skove endnu bedre opfyldes, såfremt forsikringspræmien differentieres. Hvis præmien til en vis grad afspejler den reelle stormfaldsrisiko for den enkelte skov, vil skov-ejeren også herigennem blive motiveret til at plante stabile og robuste skove.

    Ud fra en miljømæssig vurdering bør dette incitament være kraftigt med halvt så høje præmier for løvskov som for nåleskov. Rent forsikringsmæssigt kan der imidlertid vise sig uforudsigelige problemer forbundet med en frivillig ordning med så stærkt differentierede satser. De indkomne tilbud med differentierede satser vil derfor blive grundigt overvejet ud fra miljø- og forsikringsmæssige hensyn.«

    Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

    Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) tilkendegiver, at der er gået for lang tid i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget til fremsættelsen i Folketinget. Stormen fandt sted natten mellem den 3. og 4. december 1999. Men først den 16. marts 2000 blev lovforslaget fremsat i Folketinget. Det er for lang tid, når man tager i betragtning, at de mennesker, som lovforslaget vedrører, har levet i en uvis situation uden at kunne gå i gang med oprydnings- og plantearbejdet, fordi de har afventet regeringens lovforslag.

    Mindretallet lægger vægt på, at forsikringsordningen bliver frivillig, således at kun skovejere, der ønsker at kunne modtage tilskud nu og i fremtiden, bliver omfattet af et krav om tegning af en forsikring. Mindretallet finder det desuden positivt, at det i lovforslaget er bestemt, at det er stormfaldet på den enkelte ejendom, der er afgørende for, om forsikringserstatningen kommer til udbetaling ikke om en hel region er ramt af stormfaldet.

    Mindretallet lægger desuden vægt på, at forsikringsordningen som den er skitseret bliver lidt billigere for skovejerne, end det fremgik af lovforslagets bemærkninger. Dog finder man stadig, at forsikringspræmien er vel dyr i forhold til erhvervets indtjeningsmuligheder nu og i fremtiden.

    Mindretallet ser positivt på, at økonomiministeren under samråd i udvalget har oplyst, at skov-ejerne vil få meddelt resultatet af den internationale udbudsrunde af forsikringsordningen, herunder præmie og forsikringsbeløb, inden fristen for tilmelding til ordningen udløber. Ministerens udmelding under samrådet om, at resultatet af denne udbudsrunde herunder præmie og forsikringsbeløb vil blive meddelt skovejerne, der herefter kan melde sig til ordningen, er derfor positiv, fordi det betyder, at den nødvendige information er til stede, for at skovejerne kan tage en kvalificeret beslutning om at melde sig til ordningen eller lade være.

    Mindretallet finder det afgørende, at der indføres en differentieret præmiebetaling i forsikringsordningen.

    Mindretallet finder det positivt, at regeringen har fremlagt et aktstykke, således at der kan ydes tilskud til orkanramte frugt- og bæravlere.

    Mindretallet tillægger det stor betydning, at der ikke i forbindelse med ydelsen af tilskud bliver stillet krav om restriktioner på de dele af en ejendom, der ikke er berørt af stormfaldet og derfor ikke skal modtage tilskud. Mindretallet finder det således vigtigt, at Skov- og Naturstyrelsen ikke ved fastsættelsen af grænserne for fredskovspligtens udstrækning medtager mere end de bevoksninger, som af rent arronderingsmæssige hensyn er påkrævede.

    Mindretallet finder, at det er et problem, at regeringens lovforslag ikke åbner mulighed for en delvis dækning af skovejernes værditab i forbindelse med orkanen.

    I forbindelse med den kommende administration af loven lægger mindretallet vægt på, at man i arbejdet med udmøntningen af de nærmere regler sikrer, at myndighederne ved godkendelsen af tilplantningsplaner og lign. tager de fornødne lokale hensyn, således at man ikke bliver fastlåst i stive administrative og bureaukratiske regler. En stor del af variationen og diversiteten fremkommer nemlig ved, at forskellige ejere anvender forskellige metoder og træarter, hvor blot det fælles mål om etablering af stabile og varierede skove holdes for øje.

    Endvidere lægger mindretallet vægt på, at man ved den efterfølgende udarbejdelse af bekendtgørelsen udvider listen over godkendte robuste træarter, idet det indgåede forlig indeholder en formulering om, at en »væsentlig andel« af træerne skal bestå af hjemmehørende træarter. Dette må samtidig betyde, at der er stabile træarter, som ikke behøver at opfylde kravet til at være hjemmehørende. Om disse træarter udgøres af 5, 10 eller 15 arter, finder mindretallet uden betydning, idet kravet til disse træarter alene er, at de skal være stabile alt under forudsætning af, at kravet til andelen af hjemmehørende træarter er opfyldt. Jo flere stabile træarter, des større variation.

    Mindretallet lægger ikke skjul på, at man gerne havde set ordningen anderledes på blandt andet følgende punkter:

I stedet for at kræve en forsikringsordning for de skovejere, der skal have stormfaldshjælp, så man gerne etableret en ordning, efter hvilken skovejerne indbetaler et beløb i størrelsesordenen 5-10 kr./ha/år direkte til stormfalds- og stormflodsfonden. En sådan ordning ville dels sikre, at der ikke overføres penge fra skovbruget til forsikringsselskaberne, dels sikre, at samtlige indbetalte beløb bliver anvendt til etablering af robust og varieret skov.

  • Man så endvidere gerne, at skovejere kunne tegne den krævede forsikring i eget forsikringsselskab, blot dette overholder de krav til udbetaling, der bliver resultatet af den forsikringsindbetaling, regeringen lægger op til.
  • Herudover havde man gerne set, at de skovejere, der i fremtiden måske får mulighed for at tegne en reel tabsforsikring mod stormfald, kunne anvende denne forsikring til erstatning for den sumerstatningsforsikring, der bliver resultatet af denne lov.

Man havde gerne set, at private træindustrier og større private skovejendomme fik mulighed for at vandlagre træ på samme vilkår, som staten oplagrer træ.

Man havde også gerne set, at der var sikret Forskningscentret for Skov & Landskab og Skovskolen de fornødne midler til at gennemføre den vejledning og rådgivning, erhvervet har så hårdt brug for i tiden efter et stormfald af den aktuelle størrelse. Det drejer sig om oparbejdning af stormfaldstræer, lagringen heraf og de betydelige vanskeligheder, der opstår i forbindelse med genkultiveringen af arealerne.

Man så endvidere gerne en fjernelse af bestemmelsen i lovforslaget om, at skovejere, der i første omgang måtte vælge ikke at tilmelde sig ordningen inden for den i loven fastsatte frist, ikke senere kan tilmelde sig ordningen. Da der ikke kan spekuleres i ordningen, såfremt man blot stiller krav om, at man for at være omfattet af denne skal være tilmeldt på tidspunktet for stormfaldets indtræden, synes lovforslagets krav urimeligt og unødvendigt. Især set i lyset af, at ejerskifte inden for familien ikke betragtes som et ejerskifte, der kan betinge efterfølgende tilmelding.

Man finder det ligeledes utilfredsstillende, at ministeren ikke finder det acceptabelt at anvende musemidler og vildtafværgningsmidler samtidig med, at der opnås forhøjet tilskud til pesticidfri etablering. Konsekvensen bliver såfremt anvendelsen af disse midler måtte blive påkrævet i en given kultur at man så samtidig anvender herbicider mod ukrudtet, når man alligevel ikke kan modtage det forhøjede tilskud.

    Mindretallet finder det betænkeligt, at lovforslaget ikke omfatter kvæg- og svineproducenter, som har haft tab i forbindelse med stormen. Kvæg- og svineproducenternes tab udgør skønsmæssigt 7 mio. kr. Tabene vedrører et begrænset antal landmænd, der er ramt hårdt af orkanen, idet de ikke har kunnet forsikre sig mod tabene.

    For mælkeproducenterne drejer det sig om produktionstab som følge af manglende strømforsyning, idet elforsyningen i lokalområder har været afbrudt i flere dage. Disse svigtende elforsyninger har egnsvis været meget udbredte afhængigt af elselskabernes prioritering af nedgravede elkabler. Skaderne skyldes således, at elselskaberne har prioriteret forsyningssikkerheden lavere end driftsomkostningerne.

    For frilandssvinebesætninger drejer det sig om direkte skader på hytter og hegn samt dræbte og aflivede dyr. I opgørelsen af tabet er ikke medregnet det efterfølgende driftstab ved manglende produktion og meromkostninger til pasning og oprydning.

    Mindretallet så gerne, at lovforslaget også dækkede disse grupper, da der er tale om tab, der ikke har været tradition for at forsikre sig imod, fordi disse tab aldrig er opstået tidligere. Det må samtidig sikres, at fremtidige tab ved lignende situationer dækkes ved almindelige forsikringer.

    Endelig finder mindretallet det kritisabelt, at stormskader på fredede bygninger ikke er omfattet af regeringens lovforslag. Stormen den 3. december 1999 forvoldte store skader på hundreder af fredede ejendomme rundtomkring i landet. Der er tale om værdifulde og umistelige bygninger, som er en del af den danske kulturarv. Disse stormramte bevaringsværdige ejendomme står nu i fare for at forsvinde for altid.

Ændringsforslag

Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

1) I nr. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

     »Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende træarter.«

Til § 4

2) I stk. 2, nr. 1, ændres ordene »her i landet koncessioneret selskab« til: » forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed, jf. § 5 i lov om forsikringsvirksomhed«.

Til § 11

3) Paragraffen affattes således:

    

»§ 11. Tilskud ydes kun til skovarealer, som er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Arealet skal være dækket af basisforsikringen inden for en frist, som fastsættes af økonomiministeren.

    Stk. 2. Efter fristens udløb kan et skovareal kun blive omfattet af lovens bestemmelser om tilskud ved ejerskifte, og hvis arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter ejerskiftet, som fastsættes af økonomiministeren.

    Stk. 3. Forsikringen kan kun opsiges i forbindelse med et nyt udbud af forsikringsordningen.

    Stk. 4. Opsiges forsikringen, kan arealet kun blive omfattet af lovens bestemmelser om tilskud igen i forbindelse med ejerskifte, og hvis arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter ejerskiftet, som fastsættes af økonomiministeren.

    Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter regler om, hvornår arealer, som ønskes omfattet af loven, herunder ved ejerskifte, skal være omfattet af en basisforsikring.

    Stk. 6. Ved ejerskifte forstås ikke overdragelse til personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og til virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.

    Stk. 7. Økonomiministeren fastsætter efter drøftelse med miljø- og energiministeren nærmere regler til gennemførelse af forsikringsordningen.«

Til § 12

4) I stk. 1, 1. pkt., ændres »fredskovsarealer« til: »fredskov «, og », og som er omfattet af en basisforsikring« udgår.

5) I stk. 1, 2. pkt., udgår ordet »dog«, og »fredskovspligtigt « ændres til: »fredskov«.

6) I stk. 2 ændres ordene »på fredskovspligtige arealer« til: »i fredskov «.

7) Stk. 3-5 udgår.

Til § 19

8) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:

    

»Stk. 2. Opsiges basisforsikringen for et areal, hvortil der er ydet tilskud efter loven, inden for 15 år efter udbetaling af sidste rate af tilskuddet, skal tilskuddet tilbagebetales efter Stormrådets nærmere bestemmelser.

    Stk. 3. Stormrådet drager omsorg for, at forpligtelsen efter stk. 2 registreres i matriklen på de berørte ejendomme«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Til § 31

9) Stk. 1, nr. 6, udgår.

Til § 33

10) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

    

»Ønsker ansøgeren efterfølgende alligevel ikke at tegne forsikringen, skal tilskuddet tilbagebetales efter Stormrådets nærmere bestemmelser «.

    

11) I stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »Ikke-fredskovspligtige arealer omfattes af loven, hvis de er pålagt fredskovspligt senest « til: »Arealer, der ikke er fredskov, omfattes af loven, hvis de bliver fredskov senest«.

12) I stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Tilskuddet udbetales«: »efter Stormrådets godkendelse«.

Bemærkninger

Til nr. 1

    Med dette ændringsforslag gøres det klart, at der ud fra en langsigtet betragtning kun er tale om robust skov, hvis den omfatter en væsentlig andel hjemmehørende træarter. Det vil således være en betingelse for at få godkendt tilplantningsplanen, at der indgår en væsentlig andel hjemmehørende arter. I øvrigt henvises til definitionen af robust skov i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

    Der er tale om en redaktionel præcisering.

Til nr. 3 og 4

    Der har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget været rejst det spørgsmål, om forsikringsordningen nødvendigvis skulle være obligatorisk.

    Det foreslås på den baggrund, at forsikringsordningen gøres frivillig for den enkelte skovejer. Det enkelte skovareal skal være dækket af en basisforsikring, såfremt skovejeren ønsker at modtage tilskud fra stormfaldsordningen til det pågældende areal. Når et areal er blevet omfattet af en basisforsikring og dermed af lovens bestemmelser om tilskud, skal arealet til stadighed være omfattet af en basisforsikring for fremover at være omfattet af lovens bestemmelser om tilskud.

    Forsikringsordningen vil blive udbudt internationalt. Der tilstræbes en dækning på op til 10.000 kr. pr. ha. Udbudet skal sikre, at det sker til de laveste præmier.

    Det er endvidere hensigten i lyset at de afgivne høringssvar at lade forsikringspræmien differentiere, således at præmien til en vis grad afspejler den reelle stormfaldsrisiko for det enkelte skovareal. Herigennem vil skovejeren blive motiveret til at plante stabil og robust skov.

    I det fremsatte lovforslag, som indeholder en obligatorisk forsikringsordning, er det forudsat, at en basisforsikring mod stormfald kan tegnes med en sumudbetaling på ca. 10.000 kr. pr. ha for en gennemsnitlig præmie på ca. 35 kr. pr. ha/årligt.

    Forsikringen gøres nu frivillig, hvilket forventes at betyde, at færre vil tilmelde sig ordningen. At ordningen samtidig skal udbydes med differentieret præmie, betyder, at det ikke er muligt at fastlægge præmieniveauet på forhånd, idet dette alene afhænger af det ovenfor nævnte udbud, hvormed der tilstræbes et omkostningseffektivt forsikringstilbud. Præmierne skal ses i forhold til, at den forsikrede ved et stormfald ikke alene får en forsikringsdækning, men også et tilskud fra stormflods- og stormfaldspuljen.

    De indkomne tilbud med differentierede præmier vil blive grundigt overvejet ud fra såvel miljø- som forsikringsmæssige hensyn.

    At forsikringsordningen bliver frivillig, har betydning for udbudet af den samlede forsikringsordning, idet der ikke på nuværende tidspunkt er viden om, hvor mange ha der vil blive tilmeldt ordningen.

    Udbudet af forsikringsordningen vil blive foretaget ud fra den forventede tilslutning til ordningen. Den endelige aftale med forsikringsselskabet/forsikringsselskaberne vil blive indgået, når skovejerne har haft mulighed for at tilmelde sig ordningen. Det må derfor forventes, at processen vil komme til at løbe over minimum ½ år.

    Det bemærkes, at den samlede forsikringsordning forventes at skulle i fornyet udbud hvert 5. år.

    Efter første udbudsrunde vil skovejerne skulle tilmelde sig ordningen, og den vil herefter blive lukket for tilgang.

    Ved ejerskifte samt etablering af ny skov vil det være muligt for ejerne at tilmelde sig ordningen ved næste udbud.

    For at undgå, at der spekuleres i at vente med at tilmelde sig ordningen, foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter overdragelse til personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og til virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører, ikke betragtes som ejerskifte.

    Forsikringen kan kun opsiges ved fornyet udbud. Opsigelse af en forsikring i forbindelse med et fornyet udbud medfører, at eventuelle tilskud modtaget inden for en 15-årig periode efter datoen for udbetaling af sidste rate af tilskuddet skal tilbagebetales, jf. bemærkningerne til nr. 8, og det vil ikke være muligt på et senere tidspunkt at tilmelde de pågældende arealer til ordningen, medmindre der sker et ejerskifte, som ikke er omfattet af spekulationsreglen. Tilbagebetalingsforpligtelsen vil blive registreret i matriklen, så købere af ejendommen på den måde orienteres om forpligtelsen.

    Udarbejdelsen af udbudsmateriale samt selve udbudet vil blive gennemført efter drøftelse med Miljø- og Energiministeriet.

    Bestemmelsen indebærer som hidtil, at der kun kan udbetales tilskud til skovarealer, der er ramt af fladefald på over 0,5 ha for den enkelte skov, idet spredt fald normalt ikke vil medføre et behov for gentilplantning. Men typisk i løvskove kan forekomme en del spredt fald, der samlet for en skovejendom medfører et betydeligt behov for gentilplantning. Det anses derfor for rimeligt, at tilskud også skal kunne gives til at understøtte naturlig foryngelse efter spredt stormfald. Tilskuddet tænkes administreret således, at det kan ydes i situationer, hvor mere end 1/3 af vedmassen i den enkelte bevoksning er stormfældet.

Til nr. 5, 6 og 7

    Der er tale om konsekvensrettelser og redaktionelle ændringer.

Til nr. 8

    Efter stk. 2 bestemmes, at hvis basisforsikringen for et areal, hvortil der er ydet tilskud efter loven, opsiges inden for 15 år efter udbetaling af sidste rate af tilskuddet, skal tilskuddet tilbagebetales efter Stormrådets nærmere bestemmelser. Det forudsættes, at kravet om tilbagebetaling gradueres afhængigt af, hvor lang tid der er gået, siden tilskuddet blev udbetalt.

    Efter stk. 3 pålægges Stormrådet en pligt til at sikre, at forpligtelsen til at tilbagebetale tilskuddet, hvis basisforsikringen opsiges inden for 15 år efter udbetaling af den sidste rate af tilskuddet, registreres i matriklen og føres ajour. Registreringen i matriklen indebærer, at en tinglysning af tilbagebetalingsforpligtelsen på de berørte ejendomme ikke er nødvendig. Matrikelmyndigheden videregiver i henhold til udstykningslovens bestemmelser oplysning om registreringen til tinglysningskontorerne, så oplysningerne i form af notering i tingbogen er umiddelbart tilgængelige her. Den foreslåede metode er også taget i anvendelse i skovloven, for så vidt angår fredskovspligt, i landbrugsloven vedrørende landbrugsejendomme og i naturbeskyttelsesloven vedrørende strandbeskyttelses- og klitfredningslinjer.

    Registreringen vil kræve omkostninger i forbindelse med udviklingen af og registreringen i matriklen. Disse udgifter afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.

Til nr. 9

    Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 10 og 11

    Med den nye frivillige forsikringsordning kan den situation opstå, at en ansøger ikke ønsker at tegne en basisforsikring, når vilkårene herfor bliver kendt. Hvis denne situation opstår, fastslår bestemmelsen, at tilskuddet skal tilbagebetales.

Til nr. 12

    Der er tale om en teknisk ændring, der klargør, at det også i forbindelse med tilsagnene i forbindelse med stormfaldet i december 1999 og januar 2000 er Stormrådet, der giver tilsagnet om tilskud.

Martin Glerup (S) Carsten Koch (S) Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Gitte Seeberg (KF) Arne Kirkelund (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

    Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.