Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Generelt udtalt, at bestemmelsen i forvaltningslovens § 2, stk. 1, indebærer, at loven som hovedregel kun finder anvendelse i forbindelse med behandling af sager, hvori der er eller vil blive "truffet afgørelse". Med dette udtryk sigtes der til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved tre forhold. Der skal for det første være tale om en beslutning, der træffes af en forvaltningsmyndighed. For det andet skal denne beslutning rette sig mod fysiske eller juridiske personer uden for forvaltningen. For det tredje skal beslutningen efter sit indhold fastlægge, hvad der i et retsforhold skal være gældende, på baggrund af forvaltningsmyndighedens hjemmel til på offentligretligt grundlag ensidigt at træffe beslutning herom.

Endvidere udtalt, at sager om ansættelse og afskedigelse i det offentlige normalt er at betragte som afgørelsessager omfattet af forvaltningsloven. Ligeledes er tjenstlige reaktioner som degradation og forflyttelse i tjenestemandsregulativets forstand afgørelser, der er omfattet af forvaltningsloven. Tjenestebefalinger om den nærmere udførelse af tjenesten og andre tjenesteforskrifter, herunder stillingsændringer, der falder inden for den tjenestemandsretlige forflyttelsesgrænse, og som tjenestemænd derfor må tåle, er derimod som udgangspunkt ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Beslutninger om den administrative struktur, herunder beslutninger om f.eks. oprettelse og nedlæggelse af afdelinger, institutioner, stillinger og funktioner, er normalt udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed og udgør derfor ikke i sig selv afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Det forhold, at en stillingsændring udspringer af en omstrukturering, har normalt betydning ved vurderingen af, om der er tale om en stillingsændring inden for den tjenestemandsretlige forflyttelsesgrænse. Der må imidlertid også i tilfælde, hvor en stillingsændring udspringer af en omstrukturering, foretages en konkret vurdering af, om den berørte medarbejders stilling ændres så væsentligt, at der kan siges at være tale om en afgørelsessag i forvaltningslovens forstand.

Det antages, at en stillingsændring, som falder inden for den tjenestemandsretlige forflyttelsesgrænse, og som derfor som udgangspunkt ikke er afgørelser i forvaltningslovens forstand, alligevel kan have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand, såfremt ændringerne er begrundet i den ansattes forhold, og ændringerne har sanktionspræg.

I den foreliggende sag var det Indenrigsministeriets opfattelse, at der ved bedømmelsen af, om beslutningen om ændring af tjenesteforholdet kunne anses for en afgørelse, måtte lægges vægt på, i hvilket omfang vedkommendes ansvarsområde og arbejdsopgaver blev ændret i en sådan grad, at det gik ud over, hvad vedkommende måtte tåle. Indenrigsministeriet fandt ud fra de faktiske forhold i sagen ikke grundlag for at antage, at ændringen af vedkommendes tjenesteforhold havde karakter af en sanktion over for vedkommende på grund af dennes varetagelse af sin stilling.

Indenrigsministeriet var i den foreliggende sag mest tilbøjelig til at mene, at amtskommunens ændring af vedkommendes tjenesteforhold ikke var truffet af amtskommunen på offentligretligt grundlag, men på baggrund af amtskommunens almindelige ledelsesret. Indenrigsministeriet var således mest tilbøjelig til at mene, at beslutningen om at ændre vedkommendes tjenesteforhold ikke var at anse som en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Da amtskommunen ikke traf en afgørelse i forvaltningslovens forstand, fandt forvaltningslovens § 19, stk. 1, ikke anvendelse i forhold til amtskommunens ændring af vedkommendes tjenesteforhold, og amtskommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre vedkommende i forbindelse med beslutningen om, at vedkommende skulle omplaceres til en stilling som sagsbehandler. Indenrigsministeriet kunne ikke tage stilling til, om amtskommunen i medfør af principperne om god forvaltningsskik burde have partshørt vedkommende.

Det forhold, at amtskommunen i forbindelse med ændring af vedkommendes tjenesteforhold ikke traf afgørelse i forvaltningslovens forstand, indebar endvidere, at reglerne om begrundelse i § 22-24 i forvaltningsloven ikke fandt anvendelse. Amtskommunen havde derfor ikke tilsidesat disse i forbindelse med ændringen af vedkommendes tjenesteforhold.

(Indenrigsministeriets brev af 19. juni 2001 til en borger - 4. k.kt. j.nr. 1999/1220/015-16)

Den fulde tekst

Udtalelse om en beslutning om ændring af tjenesteforhold var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og der derfor var pligt til at partshøre vedkommende samt give begrundelse efter reglerne i forvaltningsloven

 

 

De har ved brev af 14. juli 1999 klaget til Indenrigsministeriet over, at amtskommunen efter Deres opfattelse ikke har iagttaget forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse i forbindelse med amtskommunens ændring af Deres tjenesteforhold først i 1996 og derefter i 1998/99.

Indenrigsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen. Ministeriet beklager den sene besvarelse af Deres klage.

Indenrigsministeriet er mest tilbøjeligt til at mene, at amtskommunens beslutning om ændringen af Deres tjenesteforhold i 1996 ikke er at anse som en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, finder derfor ikke anvendelse i forhold til amtskommunens ændring af Deres tjenesteforhold i 1996, og amtskommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre Dem i forbindelse med beslutningen om, at De skulle omplaceres til stillingen som sagsbehandler. Da amtskommunen ikke traf en afgørelse i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1996, finder reglerne om begrundelse i forvaltningslovens §§ 22-24 ligeledes ikke anvendelse, og amtskommunen har derfor ikke tilsidesat disse i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1996.

Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at amtskommunen ikke traf en afgørelse i forvaltningslovens forstand i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1998/99. Amtskommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre Dem i forbindelse med beslutningen om, at De skulle gøre tjeneste som sekretariatsmedarbejder. Amtskommunen var endvidere ikke forpligtet til at iagttage reglerne om begrundelse i forvaltningslovens §§ 22-24 i denne forbindelse.

Ministeriet foretager herefter ikke videre i sagen.

Her følger først en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for Indenrigsministeriets opfattelse.

Sagens baggrund:

De har i en årrække været ansat som tjenestemand i amtskommunen. I 1993 blev De souschef med tjeneste indtil videre ved serviceafdelingen i amtskommunens centralforvaltning ("Fælles Service"). Deres løn- og ansættelsesvilkår blev opretholdt uændret i overensstemmelse med Deres ansættelsesbrev som fuldmægtig af 14. juli 1992. Det fremgik ikke af ansættelsesbrevet, hvilke arbejdsopgaver De skulle varetage i stillingen som fuldmægtig.

Indenrigsministeriet har fra amtskommunen modtaget stillingsbeskrivelsen for Deres funktion som souschef. Af stillingsbeskrivelsen fremgår følgende om Deres arbejdsopgaver og om kvalifikationskravene til stillingen:

" Beskrivelse af arbejdsopgaver

- Stedfortræder for servicechef

- Forestå kontraktforhold for serviceafdelingen

- Forestå inventar herunder indkøb for hele området

- Forestå annoncering herunder indgå kontrakter m.v.

- Forestå rapportering af skader, person eller bygning til ejendomsinspektøren.

- Daglig kontor- og træffetid

- Kontakt til og fra lejere

- Jævnlige møder med inspektøren og administrator

- Fakturakontrol

- Anvisningsret til serviceafdelingens konti

- Booking i samarbejde med sekretær

Kvalifikationer

Ledelsesmæssig erfaring ønskelig.

Serviceminded.

Relevant uddannelse: Forvaltningshøjskolens diplomkursus, merkonom eller lignende."

De havde reference til servicechef X.

Ved ansættelsesbrev af 4. september 1995 blev Deres stilling omklassificeret til en stilling som ekspeditionssekretær. Denne omklassificering medførte en ændret aflønning, men havde ikke betydning for indholdet af Deres arbejdsopgaver. Det fremgik ikke af ansættelsesbrevet, hvilke opgaver De skulle varetage i stillingen som ekspeditionssekretær.

amtskommunens centralforvaltning gennemførte i perioden fra oktober 1995 til og med maj 1996 i samarbejde med konsulentfirmaet Deloitte & Touche en undersøgelse af centralforvaltningens struktur, funktioner og opgaver. På grundlag af denne undersøgelse blev der udarbejdet en rapport med titlen "X Amt. Centralforvaltningens struktur og opgaver". Rapporten forelå i maj 1996 og udgjorde grundlaget for amtsrådets beslutning om omstrukturering af amtskommunens centralforvaltning.

Rapportens hovedformål var at fastlægge en sammensætning af funktioner og opgaver på afdelingsniveau, som kunne understøtte den overordnede rolle for amtskommunens centralforvaltning. Rapporten rummede i denne forbindelse en analyse af, hvilke ressourcer og kvalifikationer det ville kræve at gennemføre denne målsætning, ligesom rapporten rummede en handlingsplan for gennemførelsen af de nødvendige forandringer.

I rapporten blev der opstillet en række målsætninger for den fremtidige organisering af centralforvaltningens sekretariatsafdeling. I denne forbindelse anførtes der vedrørende Fælles Service, hvori De gjorde tjeneste, at organiseringen skulle understøtte en ledelsesmæssig og administrativ styrkelse af opgavevaretagelsen i Fælles Service, og at de administrative og andre kontorbundne funktioner skulle understøtte varetagelsen af driftsopgaverne.

Det blev i rapporten anbefalet at organisere sekretariatsafdelingen i fire enheder: Forkontoret, Informationskontoret, Amtsrådssekretariatet og Fælles Service. Om Fælles Service fremgik bl.a. følgende:

"Med henblik på at styrke kontorets [Fælles Service] administrative opgavevaretagelse oprettes en tværgående administrativ enhed, der varetager opgaver i forbindelse med budget og regnskab, lokalebooking, omstilling og reception etc. Enheden foreslås ledet af en "supersagsbehandler", der samtidig er stedfortræder for kontorchefen. Som konsekvens heraf nedlægges souscheffunktionen."

Den 30. april 1996 blev der på baggrund af rapportens anbefaling holdt en samtale med Dem. De blev orienteret om, at det var besluttet at nedlægge Deres hidtidige souschefstilling, og at De ikke længere skulle være stedfortræder for kontorchefen.

Viceamtsdirektør X noterede følgende om mødet i notat af 30. april 1996 til Deres personalesag:

"I forbindelse med omstruktureringen af sekretariatsafdelingen april/maj 1996 er det vedtaget at samle en række administrative funktioner i Fælles Service i en enhed. Da der samtidig er konstateret behov for at styrke den administrative indsats generelt i afdelingen, er det besluttet, at der skal nynormeres en stilling som "supersagsbehandler" (arbejdstitel under analyseforløbet) til at varetage disse funktioner.

Som i de øvrige afdelinger i CF opereres der ikke i fremtiden med egentlig souscheffunktioner i sekretariatsafdelingen.

X har hidtil varetaget en samlet administrativ funktion i Fælles Service og har samtidig været afdelingens souschef.

Ved personligt møde på mit kontor tirsdag den 30. april 1996, hvor også kontorchef X deltog har jeg orienteret X om konsekvenserne for ham personligt:

1. Indskrænkning af arbejdsfelt

2. Nedlæggelse af souscheffunktionen

Den nynormerede stilling vil blive færdigbeskrevet under hensyn til at de arbejdsopgaver X skal bestride fremover i afdelingen skal matche hans lyst og faglige baggrund så langt som det er muligt.

Beklageligvis måtte jeg meddele X, at der i den nye stilling ville være en funktion som stedfortræder for kontorchefen. Når stedfortræderfunktionen ikke tillægges X skyldes det, at jeg mener, at han ikke har de motiverende evner, som denne opgave kræver. Nærmere udspurgt har jeg supplerende oplyst, at Xs lederstil er for kontrollerende.

Jeg opfordrede X til at kontakte sin faglige organisation lige som jeg stod til rådighed for uddybende kommentarer, hvis han måtte ønske det."

Den 11. juni 1996 afholdt personalechefen og kontorchefen i personaleafdelingen et møde med Deres faglige organisation, HK/Kommunal , og Deres lokale HK-tillidsrepræsentant. På dette møde blev der foretaget en indledende drøftelse af bl.a. Deres fremtidige placering. På et efterfølgende møde den 26. juni 1996 drøftedes indholdet af Deres stilling på ny med repræsentanter for HK.

Ved brev af 27. juni 1996 pålagde amtskommunen Dem at indtræde i en stilling som sagsbehandler i centralforvaltningens sekretariatsafdeling. Af stillingsbeskrivelsen for denne stilling fremgår følgende om Deres arbejdsopgaver:

"Opgaver:

Økonomi (efter delegation fra Servicechefen)

 

budget, regnskab og forbrugsopfølgning
fakturakontrol
anvisning

Amtsgårdens fysiske sikkerhed

 

adgangskontrol (kort/nøgler)
kriminalpræventive foranstaltninger

Information

 

opdatering af serviceinformation
introduktion for medarbejdere og politikere ang. bygningens sikkerhed og drift
skiltning udendørs og indendørs

Inventar

 

indkøb af møbler til Bygning A og den politiske ledelse
samordne afhændelse af brugt inventar

Viceværtfunktion

 

kontakt til/fra lejere
rapportering af skader på person og ejendom

Administrative opgaver

 

sekretariatsopgaver
sagsfremstillinger
Fælles systemer
Kopimaskinelogistik

Stillingsindehaveren skal i øvrigt ad hoc påtage sig andre administrative og serviveprægede opgaver, som falder inden for afdelingens samlede arbejdsområde."

De havde reference til servicechef X.

De accepterede ikke på dette tidspunkt at indtræde i denne stilling, som var klassificeret som en ekspeditionssekretærstilling.

Den 26. september 1996 accepterede De stillingen og afstod herefter fra at videreføre en sag, De havde rejst om rådighedsløn.

Ved amtskommunens budgetvedtagelse den 9. oktober 1998 blev det besluttet at reducere Fælles Services budget med 400.000 kr. i 1999, 700.000 kr. i 2000 og 1 million kr. i 2001.

Den 3. december 1998 blev De på et møde med Deres chef, X, orienteret om, at der skulle ske ændringer af Deres arbejdsopgaver.

Ved e-post af 4. december 1998 anmodede De viceamtsdirektør X om en skriftlig redegørelse for det nærmere grundlag for beslutningen om, at Deres arbejdsopgaver skulle ændres.

Ved brev af 22. december 1998 indkaldte viceamtsdirektøren Dem til et møde den 13. januar 1999. Brevet havde følgende ordlyd:

"Reduktion i Fælles Service

Amtsrådet har som bekendt vedtaget reduktioner i det samlede Fælles Service. Rengøringsområdet skal i udbud, kantinens budget reduceres med 500.000 kr., og på Fælles Service i øvrigt skal der frem til år 2001 reduceres med 400.000 kr., 700.000 kr. og 1.000.000 kr.

Der har i den anledning været nedsat en række arbejdsgrupper. Rapporterne fra disse arbejdsgrupper var færdige primo december 1998 med henblik på forelæggelse for samarbejdsudvalgene den 16. december 1998.

Ledelsens konklusioner er truffet på baggrund af det arbejdsgruppearbejde, der har pågået. I forbindelse med, at rapporterne ville blive offentlige - indeholdende ledelsens konklusioner for normering og fremtidig drift af de enkelte områder - har jeg fundet det mest hensigtsmæssigt, at de konkret berørte medarbejdere fik en direkte og mundtlig besked om sin egen situation fra nærmeste foresatte. Intet kunne dog effektueres før samarbejdsudvalget havde udtalt sig.

Du blev derfor den 03.12.98 af kontorchef X orienteret om, at du i forbindelse med reduktionen og den deraf følgende vurdering af hvilke kvalifikationskrav, der stilles til de enkelte stillingsindehavere, skal omplaceres til anden passende stilling i amtet.

Den formelle del af et sådant omplaceringsforløb skal selvfølgelig foregå efter reglerne med den foreskrevne høring mv.

Jeg holder derfor møde med dig og HK ved tillidsrepræsentant X den 13.01.99 kl. 11.00 på mit kontor. I mødet deltager endvidere X fra personaleafdelingen og kontorchef X."

Ved brev af 8. januar 1999 til viceamtsdirektør X kommenterede De brevet til Dem af 22. december 1998 og stillede en række spørgsmål. De anmodede bl.a. om viceamtsdirektørens redegørelse for baggrunden for beslutningen om, at Deres arbejdsopgaver skulle ændres.

Den 13. januar 1999 afholdt viceamtsdirektøren et møde, hvori bl.a. De og Deres tillidsrepræsentant deltog. På dette møde blev den påtænkte ændring af Deres tjenesteforhold begrundet med, at De efter amtskommunens ledelses opfattelse ikke kunne leve op til de skærpede krav og forventninger, der stilledes til Dem i forbindelse med varetagelsen af sagsbehandlerstillingen. Det blev på mødet aftalt, at der efterfølgende skulle holdes møder til drøftelse af sagens videre forløb.

Ændringen af Deres tjenesteforhold blev herefter behandlet på møder den 14. januar 1999 mellem Dem, Deres tilllidsrepræsentant og amtskommunen, den 28. januar 1999 mellem Dem og amtskommunen og den 19. februar 1999 mellem Dem, Deres tillidsrepræsentant og amtskommunen. På mødet den 19. februar 1999 tilkendegav De, at De ikke anså en tilbudt stilling som sekretariatsmedarbejder for passende, og at De havde kontaktet HK/Kommunal for at få deres vurdering af sagen.

Den 7. april 1999 blev der afholdt et møde med deltagelse af Deres tillidsrepræsentant, en repræsentant for HK/Kommunal samt amtskommunen. På dette møde blev det diskuteret, om en stilling som sekretariatsmedarbejder kunne anses for passende. Det blev endvidere drøftet, på hvilke betingelser De i givet fald ville kunne afskediges. HK/Kommunal og amtskommunen kunne ikke opnå enighed om en eventuel fratrædelsesaftale.

I brev af 19. april 1999 til amtsrådet anmodede De om at blive afskediget med rådighedsløn.

Ved brev af 26. april 1999 gav amtskommunen afslag på Deres anmodning om at blive afskediget med rådighedsløn.

Den 7. maj 1999 blev der igen afholdt møde i sagen. I mødet deltog De selv, Deres tillidsrepræsentant og amtskommunen. De afleverede ved denne lejlighed en kopi af Deres brev af 7. maj 1999 til amtsrådet.

I dette brev anførte De bl.a., at amtskommunen efter Deres opfattelse havde tilsidesat sin pligt til at partshøre Dem og give Dem en begrundelse i forbindelse med nedlæggelsen af Deres stilling som souschef i Fælles Service i 1996 og i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold som sagsbehandler i Fælles Services administrative enhed.

Ved brev af 7. maj 1999 pålagde amtskommunen Dem at indtræde i en stilling som sekretariatsmedarbejder i Fælles Services administrative sektion. Funktionsbeskrivelsen for denne stilling har følgende ordlyd:

"Funktionsbeskrivelse for Sekretariatsmedarbejder X, Fælles Service

Organisatorisk indplacering og reference

Stillingen er placeret i den administrative sektion, der foruden en økonomimedarbejder og telemedarbejder omfatter amtsgårdens telefonomstilling og mødelokalebooking.

Den administrative sektion indgår i Fælles Service, som er en afdeling af centralforvaltningens sekretariatsafdeling.

Sekretariatsmedarbejderen refererer til lederen af den administrative sektion.

Uddannelsesbaggrund

Medarbejderen forudsættes at have gennemgået en kommunal uddannelse. Herudover fordres en selvstændig, energisk og initiativrig indsats.

Opgaver

Sekretariatsmedarbejderen skal varetage følgende

- opgaver vedr. amtsgårdens fysiske sikkerhed, nøgleadministration, adgangskort, kriminalpræventiv indsats

- skiltning

- serviceinformation til amtsgårdens medarbejdere

- vareindkøb

- administration af vindepot

- samordning af fjernarkiv på X-centret

- referent- og sekretæropgaver, herunder mindre sagsfremstillinger

- Fælles Service's kontaktperson ved Hjemmeside/Internet og kommende Intranet

- Bidragyder ved fremstilling af mediekombinerede præsentationsprogrammer

- IT-funktioner, herunder undervisning og instruktion af kolleger vedr. powerpoint mv.

Sekretariatsmedarbejderen skal i lighed med øvrige medarbejdere i Fælles Service fungere som back up ved øvrige administrative funktioner - omstilling, reception, booking mv.

Sekretariatsmedarbejderen skal i øvrigt ad hoc påtage sig andre administrative og serviceprægede opgaver inden for afdelingens samlede arbejdsområde.

Forhold til øvrige medarbejdere

Der forventes et nært samarbejde med alle grupper i Fælles Service, samt en servicepræget holdning til øvrige afdelinger og ansatte på amtsgården.

Denne funktionsbeskrivelse revurderes en gang årligt."

Også denne stilling er klassificeret som en ekspeditionssekretærstilling.

I brev af 25. maj 1999 besvarede amtskommunen Deres brev af 7. maj 1999 til amtsrådet. Amtskommunen anførte i dette brev bl.a., at det var amtskommunens opfattelse, at forvaltningslovens bestemmelser om partshøring og begrundelse var overholdt.

I Deres klage i brev af 14. juli 1999 til Indenrigsministeriet har De bl.a. anført, at Deres forudsætninger for at have accepteret stillingen som sagsbehandler den 26. september 1996 er bristede, og at den stilling som sekretariatsmedarbejder, som De er blevet pålagt at indtræde i den 7. maj 1999, ikke er en passende stilling. De har endvidere anført, at amtskommunen efter Deres opfattelse ikke har iagttaget forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse i forbindelse med amtskommunens ændring af Deres tjenesteforhold først i 1996 og derefter i 1998/99.

I brev af 22. juli 1999 har Indenrigsministeriet anmodet amtskommunen om en udtalelse i sagen. Ved brev af 20. september 1999 til Indenrigsministeriet har amtskommunen bl.a. anført følgende:

"Den i Deloitte og Touche rapporten omtalte medarbejdersamtale med X blev som det fremgår af vedlagte kopi af notat af 30.04.1996 afholdt den 30.04.1996. I mødet, der blev afholdt af viceamtsdirektøren, deltog foruden X også den kontorchef, der er hans leder i Fælles Service. På mødet blev baggrunden for nedlæggelsen af Xs stilling begrundet. X blev orienteret om, hvilke konsekvenser det havde for ham. Han blev opfordret til at kontakte sin faglige organisation og fik at vide, at viceamtsdirektøren stod til rådighed for uddybende kommentarer, hvis han ønskede dette.

.....

For så vidt angår stillingen som sagsbehandler i Fælles Services administrative enhed i 1998/1999 skal amtet udtale følgende:

.....

Grundet de budgetmæssige besparelser og hermed ændret organisering og opgavefordeling til følge, har det tillige været nødvendigt, at højne det faglige niveau og som følge heraf, at ændre på kvalifikationskravene til de enkelte stillingsindehavere.

.....

Den individuelle orientering af X blev foretaget af Fælles Services kontorchef på et møde den 03.12.1998. Efterfølgende indkaldte viceamtsdirektøren med brev af 22.12.1998 (sendt til Indenrigsministeriet af X) til et møde den 13.01.1999 med X, Xs lokale HK-tillidsrepræsen- tant, lederen af Fælles Service og en repræsentant fra Personaleafdelingen. Det blev i brevet præciseret, at den formelle del af et omplaceringsforløb selvfølgelig skal foregå efter reglerne med den foreskrevne høring.

.....

På mødet den 13.01.1999 (mødereferat er sendt til Indenrigsministeriet af X) blev omplaceringen af X begrundet. Begrundelsen for, at omplacere X er, at amtets ledelse ikke finder, at han kan leve op til de skærpede og forventninger, der stilles i forbindelse med varetagelse af sagsbehandlerstillingen. Der blev aftalt efterfølgende møder til drøftelse af sagens videre forløb. Det fremgår af mødereferatet, at mødet er et høringsmøde. De efterfølgende møder resulterede i, at der på et møde den 07.04.1999 med deltagelse af HK/Kommunal, den lokale HK-tillidsrepræsentant, viceamtsdirektøren og to repræsentanter fra Personaleafdelingen blev indgået forlig om en anden stilling i Fælles Service.

.....

For så vidt angår Xs breve til amtsrådet, der er besvaret med brev af 26.04.1999 og 25.05.1999 bemærkes, at amtet i besvarelsen har henvist til sagens hændelsesforløb, hvor der mundtligt er givet begrundelser for Amtets handlemåde, og hvor man af det skriftlige materiale kan se, at der har været afholdt et antal møder, herunder høringsmøde, hvor sagen har været forhandlet, og der har været anledning for X til at fremkomme med spørgsmål og få disse besvaret på møderne. I svarbrevet af 25.05.1999 har amtet igen blandt andet henvist til høringsmødet og gentaget den på dette møde fremsatte begrundelse, der fremgår af mødereferat for høringsmødet. (Breve til amtsrådet og svarbreve er af X sendt til Indenrigsministeriet.)

Med hensyn til Xs bemærkninger om, at hans forudsætninger for den 26.09.1996 at acceptere et ændret stillingsindhold og tilbagekalde en dengang rejst sag om rådighedsløn bristet, bemærker amtet, at der ikke er tale om nedlæggelse af stillingen som sagsbehandler i Fælles Services administrative enhed, men derimod en omplacering til anden passende stilling som sekretariatsmedarbejder i Fælles Service."

I breve af 29. november 1999 og 8. januar 2001 til Indenrigsministeriet har De fremsat yderligere bemærkninger.

Efter anmodning fra Indenrigsministeriet har amtskommunen den 10. april 2001 fremsendt kopi af Deres ansættelsesbreve samt stillings- og funktionsbeskrivelser.

Indenrigsministeriets udtalelse:

Det tilsyn, som Indenrigsministeriet udøver over for amtskommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999).

Indenrigsministeriet kan ikke tage stilling til, om amtskommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Tilsynet omfatter alene den lovgivning, der særligt retter sig til kommunerne og offentlige myndigheder. Indenrigsministeriet kan ikke tage stilling til spørgsmål af privatretlig karakter. Indenrigsministeriet kan - som oplyst i ministeriets brev af 22. juli 1999 til Dem - herunder ikke tage stilling til ansættelsesretlige spørgsmål.

Dette indebærer, at Indenrigsministeriet ikke kan tage stilling til, hvorvidt Deres forudsætninger for at tiltræde sagsbehandlerstillingen er bristede, ligesom ministeriet ikke kan tage stilling til, om amtskommunens dispositioner vedrørende Deres ansættelsesforhold er at anse som forflyttelser eller stillingsnedlæggelser i tjenestemandsregulativets forstand. Indenrigsministeriet kan heller ikke tage stilling til, hvorvidt de stillinger, De har fået tilbudt, er passende, ligesom det falder uden for ministeriets kompetence at tage stilling til, hvorvidt De er berettiget til rådighedsløn.

Indenrigsministeriet fører endvidere ikke tilsyn med, om god forvaltningsskik overholdes.

Indenrigsministeriet finder på baggrund af sagens oplysninger anledning til at udtale sig om følgende spørgsmål:

1. amtskommunens fremgangsmåde i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1996.

2. amtskommunens fremgangsmåde i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1998/1999.

Ad 1. amtskommunens fremgangsmåde i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1996.

Ved vurderingen af, om amtskommunen har været forpligtet til at iagttage forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse, er det afgørende, hvorvidt amtskommunens beslutninger kan anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand.

§ 2, stk. 1, i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) er sålydende:

"Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed."

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i forvaltningsloven indebærer, at loven som hovedregel kun finder anvendelse i forbindelse med behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive "truffet afgørelse". Med dette udtryk sigtes der til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Der henvises til Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 115. Folketingets Ombudsmand har i sin årsberetning for 1990, side 355 f. anført, at en afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved tre forhold. Der skal for det første være tale om en beslutning, der træffes af en forvaltningsmyndighed. For det andet skal denne beslutning rette sig mod fysiske eller juridiske personer uden for forvaltningen. For det tredje skal beslutningen efter sit indhold fastlægge, hvad der i et retsforhold skal være gældende, på baggrund af forvaltningsmyndighedens hjemmel til på offentligretligt grundlag ensidigt at træffe beslutning herom.

Sager om ansættelse og afskedigelse i det offentlige er normalt at betragte som afgørelsessager omfattet af forvaltningsloven. Ligeledes er tjenstlige reaktioner som degradation og forflyttelse i tjenestemandsregulativets forstand afgørelser, der er omfattet af forvaltningsloven. Tjenestebefalinger om den nærmere udførelse af tjenesten og andre tjenesteforskrifter, herunder stillingsændringer, der falder inden for den tjenestemandsretlige forflyttelsesgrænse, og som tjenestemænd derfor må tåle, er derimod som udgangspunkt ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Beslutninger om den administrative struktur, herunder beslutninger om f.eks. oprettelse og nedlæggelse af afdelinger, institutioner, stillinger og funktioner, er normalt udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed og udgør derfor ikke i sig selv afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Det forhold, at en stillingsændring udspringer af en omstrukturering, har normalt betydning ved vurderingen af, om der er tale om en stillingsændring inden for den tjenestemandsretlige forflyttelsesgrænse. Der må imidlertid også i tilfælde, hvor en stillingsændring udspringer af en omstrukturering, foretages en konkret vurdering af, om den berørte medarbejders stilling ændres så væsentligt, at der kan siges at være tale om en afgørelsessag i forvaltningslovens forstand.

Der henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, side 40 f. og 151, John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave 1999, side 118 f. og 121 f., Oluf Emborg og Peer Schaumburg-Müller, Offentlig arbejdsret, s. 236 ff., og Jørgen Mathiassen, Forvaltningspersonellet, 2. udgave 2000, s. 116 ff.

Det antages, at stillingsændringer, som falder inden for den tjenestemandsretlige forflyttelsesgrænse, og som derfor som udgangspunkt ikke er afgørelser i forvaltningslovens forstand, alligevel kan have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand, såfremt ændringerne er begrundet i den ansattes forhold, og ændringerne har sanktionspræg.

Der henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, side 151 f.

Baggrunden for amtskommunens beslutning om ændring af Deres tjenesteforhold i 1996 var, at funktionen som souschef blev nedlagt som følge af den generelle omstrukturering af centralforvaltningen.

Ved bedømmelsen af, om amtskommunens beslutning kan anses som en afgørelse i forvaltningslovens forstand, er det Indenrigsministeriets opfattelse, at der må lægges vægt på, i hvilket omfang Deres ansvarsområde og arbejdsopgaver blev ændret i en sådan grad, at det gik ud over, hvad De som ekspeditionssekretær måtte tåle.

Af stillingsbeskrivelsen for Deres funktion som souschef fremgår, at De i denne stilling bl.a. varetog en funktion som stedfortræder for servicechefen, at De forestod kontraktforhold for serviceafdelingen, og at De forestod annoncering, herunder indgik kontrakter. Ingen af disse funktioner genfindes i stillingsbeskrivelsen for Deres stilling som sagsbehandler i Fælles Services administrative enhed. Andre funktioner, herunder fakturakontrol og kontakt til og fra lejere, findes derimod også i sagsbehandlerstillingen. En række nye funktioner, bl.a. opgaver vedrørende amtsgårdens fysiske sikkerhed, en række informationsopgaver og visse administrative opgaver, blev herudover tillagt Dem i sagsbehandlerstillingen. De skulle i denne stilling fortsat referere til servicechef X.

amtskommunen har ikke oplyst Indenrigsministeriet om omfanget af Deres ledelsesopgaver som souschef. Indenrigsministeriet lægger imidlertid på baggrund af stillingsbeskrivelsen til grund, at Deres funktion som stedfortræder for servicechefen udgjorde en mindre del af Deres arbejdsopgaver, og at De ikke har haft selvstændige ledelsesopgaver.

Indenrigsministeriet finder ikke grundlag for at antage, at ændringen af Deres tjenesteforhold i 1996 havde karakter af en sanktion over for Dem på grund af Deres varetagelse af Deres stilling.

Indenrigsministeriet er på den baggrund mest tilbøjeligt til at mene, at amtskommunens beslutning om at ændre Deres tjenesteforhold i 1996 ikke er truffet af amtskommunen på offentligretligt grundlag, men på baggrund af amtskommunens almindelige ledelsesret. Indenrigsministeriet er således mest tilbøjeligt til at mene, at beslutningen om at ændre Deres tjenesteforhold ikke er at anse som en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Da amtskommunen ikke traf en afgørelse i forvaltningslovens forstand, finder forvaltningslovens § 19, stk. 1, ikke anvendelse i forhold til amtskommunens ændring af Deres tjenesteforhold i 1996, og amtskommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre Dem i forbindelse med beslutningen om, at De skulle omplaceres til stillingen som sagsbehandler. Indenrigsministeriet kan ikke tage stilling til, om amtskommunen i medfør af principperne om god forvaltningsskik burde have partshørt Dem.

Det forhold, at amtskommunen i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1996 ikke traf en afgørelse i forvaltningslovens forstand, indebærer endvidere, at reglerne om begrundelse i §§ 22-24 i forvaltningsloven ikke finder anvendelse. amtskommunen har derfor ikke tilsidesat disse i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1996.

Ad 2. amtskommunens fremgangsmåde i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1998 /99

Baggrunden for amtskommunens ændring af Deres tjenesteforhold i 1998/99 var, at amtsrådet havde vedtaget at reducere Fælles Services budget i årene frem til 2001. Der blev på denne baggrund stillet skærpede krav til sagsbehandlerstillingen.

Det fremgår af stillingsbeskrivelsen for Deres stilling som sekretariatsmedarbejder, at de opgaver vedrørende budget, regnskab, forbrugsopfølgning og kontakt til og fra lejere, som De varetog i sagsbehandlerstillingen, ikke er omfattet af denne stilling. Når bortses fra disse opgaver, er opgavebeskrivelserne for stillingen som sagsbehandler og for stillingen som sekretariatsmedarbejder i det væsentlige sammenfaldende. Begge stillinger omfatter således varetagelsen af opgaver vedrørende amtsgårdens fysiske sikkerhed, skiltning, serviceinformation til amtsgårdens medarbejdere, vareindkøb samt en række administrative opgaver, herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger og ad hoc-opgaver.

Ændringen af Deres tjenesteforhold i 1998/1999 indebar således efter Indenrigsministeriets opfattelse en mindre væsentlig ændring af Deres ansvarsområde og arbejdsopgaver.

Indenrigsministeriet finder endvidere ikke grundlag for at antage, at ændringen af Deres tjenesteforhold i 1998/99 havde karakter af en sanktion over for Dem på grund af Deres varetagelse af Deres stilling.

Det er på denne baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at amtskommunen ikke traf en afgørelse i forvaltningslovens forstand i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1998/99. Det forhold, at De i stillingen som sekretariatsmedarbejder refererer til lederen af den administrative sektion og ikke til servicechefen, kan efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke føre til andet resultat.

Da amtskommunen ikke traf en afgørelse i forvaltningslovens forstand, finder forvaltningslovens § 19, stk. 1, ikke anvendelse i forhold til amtskommunens ændring af Deres tjenesteforhold i 1998/1999, og amtskommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre Dem i forbindelse med beslutningen om, at De skulle omplaceres til stillingen som sekretariatsmedarbejder. Indenrigsministeriet kan ikke tage stilling til, om amtskommunen i medfør af principperne om god forvaltningsskik burde have partshørt Dem.

Det forhold, at amtskommunen i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold i 1998/99 ikke traf en afgørelse i forvaltningslovens forstand, indebærer endvidere, at reglerne om begrundelse i §§ 22-24 i forvaltningsloven ikke finder anvendelse. amtskommunen har derfor ikke tilsidesat disse i forbindelse med ændringen af Deres tjenesteforhold 1998/99.

Ministeriet foretager herefter ikke videre i sagen.

Kopi af dette brev er sendt til amtskommunen.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen