Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 22. marts 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love

(Førtidspensionsreform)

[af socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2000 og var til 1. behandling den 25. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Lovforslaget blev behandlet sammen med L 135 (forslag til lov om fleksydelse) og L 136 (forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love) som tilsammen udgør »førtidspensionsreformen«.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Alzheimerforeningen,

Carsten Andersen, Grenaa,

Jørgen Anthon, Fårevejle,

Niels Dam, Odense SV,

Dansk Handicap Forbund,

Diabetesforeningen,

Foreningen af Førtidspensionister,

Foreningen for Førtidspensionister i Storstrøms Området,

Landsforeningen for Førtidspensionister,

ME/CFS Foreningen,

PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede og

SiD, Kerteminde.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Carsten Andersen, Grenaa,

Diabetesforeningen,

Landsforeningen for Førtidspensionister,

ME/CFS Foreningen,

PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede og

SiD, Silkeborg.

 

Spørgsmål

Udvalget har stillet 42 spørgsmål til socialministeren, 2 til justitsministeren og 1 til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti ønsker at præcisere, at indførelsen af en metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet ikke alene kan højne kvaliteten i afgørelsesgrundlaget. En generel kvalitetsforhøjelse kræver, at kommunerne ansætter kvalificeret og veluddannet arbejdskraft til at afdække borgerens ressourceprofil i henhold til metoden. Metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet har ikke til hensigt at fungere som en facitliste for førtidspensionsansøgere, men er alene egnet til at systematisere sagsbehandlingen for den uddannede socialrådgiver/formidler.

Centrum-Demokraterne har under det forberedende arbejde om de tre love, der tilsammen danner lovkomplekset »Den ny Førtidspensionsreform«, været meget optaget af det ændrede menneskesyn, der er det grundlæggende nye i reformen.

Udgangspunktet for sagsbehandlingen bliver med reformen det enkelte menneskes ressourcer, det enkelte menneskes værdi. Det er ikke det, ansøgeren ikke formår, der tæller, men det, man kan klare.

Skal reformen fungere optimalt, er det nødvendigt at få det rummelige arbejdsmarked til at fungere. Der skal såvel lovgivningsmæssigt som hos den enkelte arbejdsgiver skabes forståelse for dette.

Centrum-Demokraterne tilkendegav ved begyndelsen af forhandlingerne ønsket om at få løst de økonomiske problemer, der knytter sig til at gå fra førtidspension til folkepension. Mange førtidspensionister har jo ikke haft muligheder for på samme måde som andre med tilknytning til arbejdsmarkedet at etablere en alderspensionsordning.

Centrum-Demokraterne er derfor meget tilfredse med i forhandlingerne at være imødekommet på netop dette punkt. Der vil således fremover være to former for alderspension gældende. En udvidet obligatorisk og en valgfri favorabel model, som vi kender fra arbejdsmarkedet.

Lovkomplekset er samtidig en prøvesten for kommunernes evne til, også i de små kommuner, at kunne løfte det sociale ansvar, der følger med gennemførelsen af reformen. De Samvirkende Invalideorganisationer har givet udtryk for bekymring i så henseende, en bekymring som Centrum-Demokraterne deler. På den baggrund støtter Centrum-Demokraterne De Samvirkende Invalideorganisationers ønske om, at man i kommunerne kan oprette handicapråd.

Centrum-Demokraterne mener, at de særlige problemer, som især yngre handicappede har med kommunernes forvaltning af loven, bedre kunne varetages af et handicapråd i den enkelte kommune.

Et mindretal (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti har ikke på noget tidspunkt været indkaldt til forhandlinger om førtidspensionsreformen, som er blevet endeligt besluttet af reformpartierne (S, V, KF, SF, CD, RV og KRF) bag totalt lukkede døre. Dansk Folkeparti har derfor heller ikke haft nogen indflydelse på udformningen af det foreliggende lovforslag.

Dansk Folkeparti finder det dybt beklageligt, at der i dansk lovgivning med disse lovforslag indføres et princip, hvor en befolkningsgruppe førtidspensionisterne deles op i et A- og et B-hold. De nuværende og de kommende førtidspensionister tildeles økonomiske ydelser efter to forskellige regelsæt, og denne forskelsbehandling kan strække sig over en periode på op til flere årtier.

Dansk Folkeparti finder det ikke usandsynligt, at denne uholdbare retstilstand vil blive underkendt ved Højesteret eller Menneskerettighedsdomstolen som værende diskriminerende. Derfor skal de nuværende førtidspensionister, der ønsker det, have mulighed for at overgå til den kommende førtidspensionsordning, uden at deres status som førtidspensionister i øvrigt bliver ændret.

Den kommende enstrengede ydelse på dagpengemaksimum er en forbedring, men det er uforståeligt og diskriminerende, at ægtefæller eller samlevende førtidspensionister skal straffes med et fradrag på 15 pct.

Dansk Folkeparti er i øvrigt positive over for de intentioner, der ligger i forslaget om det rummelige arbejdsmarked, således at personer med nedsat arbejdsevne ved hjælp af de nødvendige støtteforanstaltninger og hjælpemidler kan klare et fleksjob eller andre former for jobtilbud og dermed kan blive selvforsørgende. Men det skal ske uden pres fra de kommunale sagsbehandlere.

Ligeledes er det vigtigt, at den meget betydelige og forventelige stigning i efterspørgslen efter alle former for hjælpemidler bliver dækket, således at disse er til rådighed samtidig med det tilbudte job. Det har vist sig, at dette allerede nu er et stort problem, og at jobmuligheden derfor er glippet.

Dansk Folkeparti frygter, at specielt de ældre fysisk eller psykisk nedslidte stadig vil blive slæbt gennem gentagne resultatløse forsøg på aktivering, revalidering og arbejdsprøvninger, da formålet med førtidspensionsreformen er, at så få som muligt bliver tilkendt førtidspension uanset restarbejdsevnen.

I øvrigt er det således, at førtidspensionsreformen er en kolos på lerfødder, der vælter, hvis der ikke kan etableres det fornødne antal fleksjob. Det har der fra mange sider været en meget stor skepsis over for, og blandt andet Kommunernes Landsforening skriver i høringssvaret, at »udmøntningen af førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked vil være den absolut største udfordring, kommunerne bliver stillet over for i de kommende år.« Og det er vist meget diplomatisk sagt.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne bliver kompenseret gennem refusionsordningerne, således at incitamentet til kassetænkning på førtidspensionsområdet minimeres.

Dansk Folkeparti er stærkt utilfreds med de kommunale lægekonsulenters rolle i førtidspensionssager, hvor speciallægeerklæringerne ofte tilsidesættes, og ansøgerne må vente i årevis på at få deres sag endeligt afgjort.

Reglerne om frakendelse af førtidspension er så uklart formuleret, at Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede har udtalt, at det med sikkerhed vil føre til sager, hvor Ombudsmanden og Højesteret ad åre vil underkende praksis.

Retssikkerhedslovens § 69 forhindrer, at kommunernes kommende skønsmæssige tilkendelse af handicapkompenserende ydelser kan efterprøves af Det Sociale Nævn og af Den Sociale Ankestyrelse. Derfor finder Dansk Folkeparti, at det er en klar forringelse, når de nuværende faste ydelser til pleje og bistandstillæg samt invaliditetsydelsen bortfalder, og ydelserne overgår til socialministerens ressort og dermed til kommunernes skønsmæssige afgørelser.

Dansk Folkeparti mener i øvrigt, at de handicapkompenserende ydelser skal fortsætte ud over folkepensionsalderen. Funktionsnedsættelsen forsvinder ikke fordi man fylder de 65 år, som folkepensionsalderen bliver nedsat til.

Bagatelgrænsen for handicapkompensationen på 6.000 kr. om året skal fjernes, da et beløb i den størrelsesorden ikke kan kompenseres på anden vis af en meget handicappet førtidspensionist, der reelt har udgifter af den størrelsesorden.

Førtidspensionsreformen finansieres hovedsageligt af satspuljemidlerne. Det betyder, at det er alle pensionister og personer, der modtager overførselsindkomster, der mister 0,3 pct. af den årlige satsregulering af deres ydelser.

Det vil sige, at det er en »fodre hunden med sin egen hale« finansiering, som førtidspensionsforligspartierne benytter sig af. Det finder Dansk Folkeparti uacceptabelt.«

Enhedslisten er enig i, at der er behov for en førtidspensionsreform. Men forslaget er ikke nogen forbedring. Formuleringerne i forslaget tager i høj grad udgangspunkt i mistro og kontrol i forhold til de borgere, der er så uheldige af have en varigt nedsat arbejdsevne. Der er næppe nogen af dem, der som små drømte om en tilværelse som førtidspensionist. Ethvert anstændigt møde mellem det sociale system og en borger må tage udgangspunkt i, at borgeren har en god grund til at bede om hjælp, og målet bør derfor være, at man i samarbejde finder den bedste løsning.

Hvis borgeren har lyst og mod til en revalidering, er det altid den bedste løsning. En selektiv arbejdsplacering, f.eks. i fleksjob, kan også være en god løsning, men der vil også være situationer, hvor det at trække en borger igennem diverse aktiveringer og arbejdsprøvninger tenderer mishandling. Derfor er det et urimeligt udgangspunkt for en reform, at antallet af nye førtidspensionister næsten skal halveres.

Førtidspensionen bør være så høj, at man rent faktisk kan leve anstændigt af den. Men dagpengemaksimum er ikke et anstændigt livslangt forsørgelsesgrundlag. Da reformen fjerner muligheden for personlige tillæg til førtidspensionister og samtidig forringer boligstøtten, betyder det, at mange borgere henvises til livslang fattigdom. Særlig slemt ser det ud for enlige forsørgere, fordi også det særlige børnetilskud fjernes. En naturlig konsekvens havde været at fastsætte en pensionsstørrelse, som modsvarer det indtægtstab, førtidspensionister reelt har.

Førtidspensionen er en erstatning for manglende løn. Derfor er det urimeligt, at »lønnens« størrelse fortsat skal være afhængig af en ægtefælles eller samlevers indtægt.

Ideen om at frigøre handicapkompensationen fra forsørgelsen er rigtig. Men der er stor fare for, at ydelsen af kompensation drukner i administration. Handicappede har mange små merudgifter, som det er svært at dokumentere. Hvornår er f.eks. den ekstra biograf- eller teaterbillet udtryk for nødvendigheden af at have en ledsager?

Enhedslisten er også bekymret for, at de skærpede opfølgningsregler kan få en negativ drejning. Også mennesker med varigt nedsat arbejdsevne bør have ret til et aktivt liv, hvor de deltager i demokratiet, engagerer sig i foreningslivet, uden at de hele tiden skal frygte, at de nu har tilegnet sig nogle kompetencer, der udgør en trussel mod tilkendelsen af pension.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

Til § 1

1) I indledningen indsættes efter »13. december 2000,« ordene: »§ 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og lov nr. 1309 af 20. december 2000,«.

[Konsekvensrettelse]

2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 29, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

[Konsekvensændring som følge af ændring af ligningsloven]

3) I den under nr. 15 foreslåede § 32 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

[Konsekvensændring som følge af ændring af ligningsloven]

4) Nr. 19 udgår.

[ATP-bidrag bliver obligatorisk]

5) I den under nr. 22 foreslåede § 33 b, stk. 3, ændres: »Arbejdsmarkedets Tillægspension« til: »Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til andet pensionsselskab efter modtagerens valg.«

[Mulighed for indbetaling til andet pensionsselskab end ATP]

6) Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 49, stk. 4, ændres »nr. 2, 4, 5 og 13« til: » nr. 2, 4-6 og 13«.«

[Korrektion]

7) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af § 49, stk. 1, udgår nr. 14.

Nr. 15 bliver herefter nr. 14.

[Konsekvensrettelse]

8) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af § 49, stk. 4, ændres »nr. 2, 4-7, 10 og 14« til: »nr. 2, 4-7 og 10«.

[Konsekvensrettelse]

9) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af § 62, stk. 2, udgår 3. pkt.

[Ændring af vurderingsgrundlag for personer med bopæl i udlandet]

Til § 2

10) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 84, stk. 1, ændres »forsørgelsen« til: »den daglige livsførelse«.

Til § 5

11) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 2 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »husstandsfællesskab med «: »en lejer,«.

[Præcisering vedrørende boligsikringsmodtager, der er husstandsmedlem hos en lejer]

12) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 2 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Andelshavere, der bor i kollektivt bofællesskab i en støttet privat andelsboligforening, jf. § 24 a, stk.1, nr. 5, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.«

[Præcisering af boligstøtte til andelshavere i bofællesskaber]

13) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»01. Efter § 2 a indsættes som ny paragraf:

»§ 2 b. Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer finder anvendelse på.«

[Præcisering af personkredsen af førtidspensionister]

02. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.««

[Fravigelse af den maksimale leje for stærkt bevægelseshæmmede, der anvises en egnet bolig]

14) Nr. 6 affattes således:

»6. I § 22, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3, og § 22 a, stk. 1, stk. 4, nr. 4, stk. 5 og 6, indsættes efter »boligudgift, jf. kapitel 2«: »og 3«.«

[Præcisering vedrørende boligudgiften for boligsikring til ejere og andelshavere]

15) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

[Fravigelse af den maksimale boligstøtte for stærkt bevægelseshæmmede, der anvises en egnet bolig]

16) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 35, 2. pkt., ændres: »pensionisten« til: » låntageren«.«

[Præcisering vedrørende modtagere af boligstøtte som lån]

Til § 6

17) I stk. 1 ændres »stk. 3-7« til: »stk. 3-8«, og efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. § 1, nr. 01, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

 

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af § 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter) og lov nr. 1309 af 20. december 2000 om ændring af lov om social pension (Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte m.v.).

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af § 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter).

Til nr. 4

Grænsen på 20.000 kr. for obligatorisk bidrag til ATP-ordningen foreslås ophævet, dvs. at bidrag til ATP-ordningen bliver obligatorisk for alle kommende førtidspensionister. For en obligatorisk ordning for alle taler, at grænsen på 20.000 kr. vil være administrativt meget besværlig. Det blev i lovforslaget forudsat, at opgørelsen af pensionstilsagn skulle følge de regler, der gælder i efterlønsordningen, men opgørelsen skal dog her typisk ske mange år før det fyldte 60. år, og det kan i princippet ske mange gange for den enkelte. Dette vil medføre en meget større administrativ belastning. For en obligatorisk ordning for alle taler også, at ordningen er så fordelagtig, at mange næppe vil fravælge denne, men at det måske netop er de førtidspensionister, som har mindst økonomisk råderum, der fravælger denne gunstige ordning, hvilket er uheldigt.

Til nr. 5

Der foreslås givet mulighed for indbetaling til et andet pensionsselskab end ATP, f.eks. til en arbejdsmarkedspensionsordning, som førtidspensionisten tidligere har bidraget til. Dette kan være et bidrag til at sikre lidt mere overskuelighed for den enkelte over sine forskellige pensionsopsparingsordninger. Det er i givet fald en forudsætning, at indbetalingerne alene anvendes til de ydelser, der er specificeret i lovforslaget, dvs. alderspension og udbetalinger ved dødsfald.

Til nr. 6 og 17

I forbindelse med vedtagelsen af L 111 Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte m.v.) blev konsekvensændring af afrundingsbestemmelsen i lovens § 49, stk. 4, ikke foretaget fuldt ud korrekt (manglende afrunding af § 49, stk. 1, nr. 6).

Med ændringsforslaget rettes der op på dette.

Denne ændring træder efter forslaget i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændring i nr. 4.

Til nr. 9

Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at personer med bopæl i udlandet bliver vurderet på samme grundlag som personer med bopæl i Danmark. Den Sociale Sikringsstyrelse, som administrerer pensionsloven for personer med bopæl i udlandet, har påpeget, at lovforslagets affattelse af § 62, stk. 2, vil medføre, at der vil blive tilkendt pension til ansøgere med bopæl i et land, hvor muligheder for at opnå beskæftigelse på særlige vilkår ikke foreligger eller er begrænsede. Ændringsforslaget indebærer, at Den Sociale Sikringsstyrelse foretager en fiktiv vurdering af ansøgerens beskæftigelsesmuligheder efter danske regler, det vil sige en vurdering, som om ansøgeren var bosat i Danmark. Dette er i overensstemmelse med Den Sociale Sikringsstyrelses praksis i forbindelse med vurderingen efter den gældende bestemmelse i pensionslovens § 15, stk. 2, om afprøvning af alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger.

Til nr. 10

 

Baggrunden for ændringsforslaget er høringssvar fra DSI og PTU om en mere præcis og tidssvarende formulering i stedet for den gældende »ved forsørgelsen «, som blot var en videreførelse af bistandslovens oprindelige formulering. Der er således alene tale om en sproglig præcisering.

 

Til nr. 11

Ved ændringen præciseres, at den person, der modtager førtidspension, og som er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp, har ret til boligstøtte til en lejebolig, selv om det er et husstandsmedlem, der er lejer ifølge lejekontrakten.

Ændringen præciserer, at der for disse persongrupper kan udbetales boligsikring efter den fravigelse af 15 pct.-reglen, der er foreslået ved lovforslagets § 5, nr. 7, selv om det er et husstandsmedlem, der er lejer.

Til nr. 12

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 13 og 15

Ad nr. 01

Ved ændringsforslaget fastslås, at de foreslåede særlige regler for boligsikring til førtidspensionister også gælder personer, der modtager en social pension svarende til en dansk førtidspension fra et EU/EØS-land, når forordning nr. 1408/71 med senere ændringer finder anvendelse på denne pension.

Efter den gældende lovs § 2 ligestilles modtagere af en sådan udenlandsk social pension med modtagere af dansk førtidspension ved beregningen af individuel boligstøtte. Der er ikke ved lovforslaget tilsigtet nogen ændring heraf.

Det foreslås derfor som § 2 b fastsat i boligstøtteloven, at retten til boligsikring efter de foreslåede regler for førtidspensionister omfatter personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på.

Antallet af personer med udelukkende udenlandske pensioner, som modtager boligstøtte, er yderst begrænset.

Ad nr. 02 og nr. 15

For stærkt bevægelseshæmmede, der bor i en bolig, der er egnet herfor, forøges den maksimale leje, hvortil boligstøtte kan ydes, med 50 pct. efter den gældende boligstøttelovs § 14, stk. 2.

Efter lovens § 23, stk. 1, forøges den boligstøtte, der kan ydes, tilsvarende med 50 pct. for denne persongruppe. Reglerne gælder modtagere af såvel boligsikring som boligydelse.

For boligydelsesmodtagere, der af kommunen anvises en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov eller en almen bolig, gælder der ikke noget maksimum for den leje, der kan ydes boligydelse til eller for boligydelsens størrelse, jf. lovens §§ 14, stk. 3, og 23, stk. 2.

De Samvirkende Invalideorganisationer har anført, at fysisk handicappede, der af kommunen anvises en bolig, der er egnet for deres handicap, efter førtidspensionsreformen kan blive stillet i en økonomisk vanskelig situation, hvis lejen i den anviste bolig er meget høj. Baggrunden herfor er, at der efter de gældende regler ikke kan ydes boligsikring til den del af lejen, der måtte overstige lovens maksimum med mere end 50 pct., og at der ikke kan ydes boligsikring med et beløb, der overstiger lovens maksimum med mere end 50 pct.

Ved det i ændringsforslag nr. 13 foreslåede nr. 02 foreslås, at lovens maksimum for den leje, der kan ydes boligsikring til, ikke skal gælde, hvor en stærkt bevægelseshæmmet på grund af sit handicap får anvist en egnet ældrebolig eller almen bolig af kommunen.

Ved ændringsforslag nr. 15 foreslås, at lovens maksimum for den boligsikring, der kan ydes, ikke skal gælde, hvor en stærkt bevægelseshæmmet på grund af sit handicap får anvist en sådan egnet ældrebolig eller almen bolig af kommunen.

Forslagene skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Til nr. 14

Ændringen er en redaktionel konsekvens af, at der efter lovforslagets § 5, nr. 4, i nogle tilfælde kan ydes boligsikring også til ejer- og andelsboliger, hvor boligudgiften opgøres efter lovens kapitel 3.

Til nr. 16

Ændringen er redaktionel.

Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S) Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V) Pia Christmas-Møller (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF) Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

 

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

 

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

 

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

 

 


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 137

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 7/1-01 fra Foreningen af Førtidspensionister

2

Pressemeddelelse fra Dansk Blindesamfund

3

Henvendelse af 5/1-01 fra PTU Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelsen fra PTU, til socialministeren

5

LO's høringssvar samt LO-notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

6

Henvendelse af 12/1-01 fra Ældre Sagen

7

Artikel fra Socialrådgiveren 2/2001: Ringere vilkår for samlevende

8

Fremsendelse af høringssvar

9

Henvendelse af 18/1-01 fra PTU

10

Henvendelse af 18/1-01 fra Niels Dam, Odense SV

11

Henvendelse af 22/1-01 fra Alzheimerforeningen

12

Spm. 2 om kommentar til høringssvar fra LO, til socialministeren

13

Spm. 3 om kommentar til høringssvar fra Ældre Sagen, til socialministeren

14

Spm. 4 om kommentar til høringssvar fra PTU, til socialministeren

15

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 18/1-01 fra Niels Dam, til socialministeren

16

Spm. 6 om kommentar til henvendelsen fra Alzheimerforeningen, til socialministeren

17

Yderligere høringssvar på lovforslaget

18

Socialministerens kommentarer til høringssvarene

19

Henvendelse af 24/1-01 fra Dansk Handicap Forbund

20

Spm. 7 om kommentar til henvendelse fra Dansk Handicap Forbund, til socialministeren

21

Talepapir fra SiD til brug for deres foretræde for udvalget den 1. februar 2001

22

Henvendelse af 29/1-01 fra PTU

23

Henvendelse af 31/1-01 fra SiD, Kerteminde

24

Spm. 8 om kommentar til skrivelse fra PTU, til socialministeren

25

Spm. 9 om kommentar til henvendelse fra SiD, Kerteminde, til socialministeren

26

Spm. 10 om kommentar til beregninger fra Bureau 2000 for DSI og om børnetilskud for eneforsørgere på førtidspension, til socialministeren

Spm. 11 om skattereformens virkning, til socialministeren

Spm. 12 om handicapkompensation til en stor del af dem, der i dag får tilkendt højeste førtidspension, til socialministeren

Spm. 13 om, hvor mange der vil blive frakendt pensionen om året, til socialministeren

Spm. 14, om ministeren kan bekræfte, at det ikke er tanken med den nye førtidspensionsreform, at flere skal frakendes pension, til socialministeren

Spm. 15 om, hvilke tanker ministeren har gjort sig om hjemmearbejdspladser, til socialministeren

Spm. 16 om ministerens overvejelser om det rummelige arbejdsmarked og hjælpemidler, når der kommer flere handicappede på arbejdsmarkedet, til socialministeren

Spm. 17 om opgørelse over de eksisterende fleksjobs fordeling på ufaglærte og faglærte jobs, til socialministeren

27

Tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget

28

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen fra PTU, fra socialministeren

Svar på spm. 2 om kommentar til høringssvar fra LO, fra socialministeren

Svar på spm. 3 om kommentar til høringssvar fra Ældre Sagen, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om kommentar til høringssvar fra PTU, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse fra Niels Dam, fra socialministeren

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelsen fra Alzheimerforeningen, fra socialministeren

29

Notat fra Socialministeren med høringssvar fra Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde

30

Henvendelse af 8/2-01 fra Jørgen Anthon, Fårevejle

31

Spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Jørgen Anthon, Fårevejle, til socialministeren

32

Henvendelse af 13/2-01 fra Diabetesforeningen

33

Spm. 19 om kommentar til henvendelse fra Diabetesforeningen, til socialministeren

34

Bilaget er udgået

35

Bilaget er udgået

36

Henvendelse af 18/2-01 fra Foreningen for Førtidspensionister i Storstrøms Området

37

Spm. 21 om kommentar til henvendelse fra Foreningen for Førtidspensionister i Storstrøms Området, til socialministeren

38

Henvendelse af 1/3-01 fra Landsforeningen for Førtidspensionister

39

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse fra Dansk Handicap Forbund, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om kommentar til skrivelse fra PTU, fra socialministeren

Svar på spm. 9 om kommentar til SiD, Kertemindes henvendelse, fra socialministeren

Svar på spm. 10 om kommentar til beregninger fra Bureau 2000 for DSI og retten til børnetilskud for eneforsørgere på førtidspension, fra socialministeren

Svar på spm. 11 om skattereformens virkning, fra socialministeren

Svar på spm. 12 om handicapkompensation til en stor del af dem der i dag får tilkendt højeste førtidspension, fra socialministeren

Svar på spm. 13 om, hvor mange der vil blive frakendt pension om året, fra socialministeren

Svar på spm. 14, om ministeren kan bekræfte, at det ikke er tanken, at flere skal frakendes pension, fra socialministeren

Svar på spm. 15 om, hvilke tanker ministeren har gjort sig om hjemmearbejdspladser, fra socialministeren

Svar på spm. 16 om ministerens overvejelser om det rummelige arbejdsmarked og hjælpemidler, når der kommer flere handicappede på arbejdsmarkedet, fra socialministeren

Svar på spm. 17 om opgørelse over de eksisterende fleksjobs fordeling på ufaglærte og faglærte jobs, fra socialministeren

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Jørgen Anthon, Fårevejle, fra socialministeren

40

Spm. 22 om betydningen af, at begrebet mellemste førtidspension udgår af lovgivningen, til justitsministeren

Spm. 23 om retstilstanden for de personer, som i årtier har indbetalt til ordningen, til justitsministeren

41

Henvendelse af 26/2-01 fra Carsten Andersen, Grenaa

42

Spm. 24 om kommentar til henvendelse fra Carsten Andersen, Grenaa, til socialministeren

43

Spm. 25 om kommentar til henvendelse fra Landsforeningen for Førtidspensionister, til socialministeren

44

Spm. 26 om kommentar til henvendelse fra Carsten Andersen, til undervisningsministeren

45

Spm. 27 om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil medføre, hvis personer tildelt førtidspension før 1. januar 2003 bliver omfattet af lovforslaget, til socialministeren

Spm. 28 om, hvilke administrative problemer det vil medføre, at der i en periode skal administreres efter to forskellige regelsæt for tildeling af førtidspension, til socialministeren

Spm. 29 om indføjelse af tidshorisont for, hvornår de nuværende førtidspensionister kan overgå til de nye regelsæt for tildeling af førtidspension, til socialministeren

Spm. 30, om en læge ansat af kommunerne som lægekonsulent er uvildig i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, til socialministeren

Spm. 31, om der fremover vil blive lagt større vægt på speciallægeerklæringer, til socialministeren

Spm. 32, om det er korrekt, at en kommunal lægekonsulent ikke må være den afgørende faktor i en førtidspensionssag, til socialministeren

Spm. 33, om i hvor stort omfang der er genoptaget førtidspensionssager, til socialministeren

Spm. 34, om Folketingets Ombudsmand har været inddraget i lægekonsulenters rolle i førtidspensionssager, til socialministeren

Spm. 35, om der er mulighed for at indføje lempeligere regler for handicappedes overgang til folkepension, til socialministeren

Spm. 36, om der er taget højde for eventuelle konjunkturændringer i forbindelse med fleksjob, til socialministeren

46

Spm. 37 om kommentar til Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Kommunalt fokus om regionale forskelle på førtidspension, til socialministeren

47

Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse fra Diabetesforeningen, fra socialministeren

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse fra Foreningen for Førtidspensionister i Storstrøms Området, fra socialministeren

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse fra Andersen, Carsten, Grenaa, fra socialministeren

Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse fra Landsforeningen for Førtidspensionister, fra socialministeren

48

Spm. 38 om ministeren vil sikre, at der ved udmåling af merudgifter tages højde for udefinerbare småudgifter samt til den enkelte brugers retssikkerhed, til socialministeren

49

Henvendelse af 3/3-01 fra Jørgen Anthon, Fårevejle

50

Kopi af spm. 85, alm. del bilag 400, om førtidspension ifm. invaliditetsydelsen, til socialministeren

Kopi af spm. 86, alm. del bilag 400, om pensionstillæg, til socialministeren

Kopi af spm. 87, alm. del bilag 400, om et økonomisk løft, til socialministeren

51

Svar på spm. 27 om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil medføre, hvis personer tildelt førtidspension før 1. januar 2003 bliver omfattet af lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 28 om, hvilke administrative problemer det vil medføre, at der administreres efter to forskellige regelsæt, fra socialministeren

Svar på spm. 29 om indføjelse af tidshorisont for, hvornår de nuværende førtidspensionister kan overgå til de nye regelsæt for tildeling af førtidspension, fra socialministeren

Svar på spm. 30, om en læge ansat af kommunerne som lægekonsulent er uvildig i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, fra socialministeren

Svar på spm. 31, om der fremover vil blive lagt større vægt på speciallægeerklæringer, fra socialministeren

Svar på spm. 32, om det er korrekt, at en kommunal lægekonsulent ikke må være den afgørende faktor i en førtidspensionssag, fra socialministeren

Svar på spm. 33 om, i hvor stort omfang der er genoptaget førtidspensionssager, fra socialministeren

Svar på spm. 34, om Folketingets Ombudsmand har været inddraget i førtidspensionssager, fra socialministeren

Svar på spm. 35, om der er mulighed for at indføje lempeligere regler for handicappedes overgang til folkepension, fra socialministeren

Svar på spm. 36, om der er taget højde for eventuelle konjunkturændringer i forbindelse med fleksjob, fra socialministeren

Svar på spm. 37 om kommentar til Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Kommunalt fokus om regionale forskelle på førtidspension, fra socialministeren

52

Spm. 39 om, hvordan det sikres, at det ikke blot bliver de socialfaglige medarbejdere, der kommer til at arbejde efter den ny tilkendelsespraksis, til socialministeren

Spm. 40 om, hvordan man vil sikre, at de, der efteruddannes i metoden, ikke kun lærer at anvende metoden rent teknisk, til socialministeren

53

Spm. 41 om kommentar til artikel i Socialrådgiveren nr. 2, af 17/1-01 »Ringere vilkår for samlevende«, til socialministeren

54

Henvendelse af 12/3-01 fra PTU

55

Spm. 42 om kommentar til henvendelse fra PTU, til socialministeren

56

Henvendelse af 14/3-01 fra ME/CFS Foreningen

57

Spm. 43 om kommentar til henvendelse fra ME/CFS Foreningen, til socialministeren

58

Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelsen fra Carsten Andersen, fra undervisningsministeren

59

Spm. 44 om, hvilken holdning Ankestyrelsen har til de begrænsninger, som retssikkerhedslovens § 69 fastlægger, når domstolene senere foretager en vurdering af de udøvede skøn, til socialministeren

Spm. 45 om, hvordan formuleringen af lovforslagets § 17 stemmer overens med det grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, til socialministeren

60

Ændringsforslag fra socialministeren

61

Henvendelse af 17/2-01 fra Niels Dam om førtidspensionisters invaliditetsbeløb, kopi af alm. del bilag 342

62

Udkast til betænkning

63

Svar på spm. 34, om Folketingets Ombudsmand har været inddraget i lægekonsulenters rolle i førtidspensionssager, fra socialministeren

Svar på spm. 38 om ministeren vil sikre, at der ved udmåling af merudgifter tages højde for udefinerbare småudgifter samt til den enkelte brugers retssikkerhed, fra socialministeren

Svar på spm. 39 om, hvordan det sikres, at det ikke blot bliver de socialfaglige medarbejdere, der kommer til at arbejde efter den ny tilkendelsespraksis, fra socialministeren

Svar på spm. 40 om, hvordan man vil sikre, at de, der efteruddannes i metoden, ikke kun lærer at anvende metoden rent teknisk, fra socialministeren

Svar på spm. 41 om kommentar til artikel i Socialrådgiveren nr. 2, af 17/1-01 »Ringere vilkår for samlevende«, fra socialministeren

Svar på spm. 42 om kommentar til henvendelse fra PTU, fra socialministeren

Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse fra ME/CFS Foreningen, fra socialministeren

Svar på spm. 44 om, hvilken holdning Ankestyrelsen har til de begrænsninger, som retssikkerhedslovens § 69 fastlægger, når domstolene senere foretager en vurdering af de udøvede skøn, fra socialministeren

Svar på spm. 45 om, hvordan formuleringen af lovforslagets § 17 stemmer overens med det grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, fra socialministeren

64

Kopi af socialministerens svar på spm. 85, alm. del bilag 449, om førtidspension ifm. invaliditetsydelsen

Kopi af socialministerens svar på spm. 86, alm. del - bilag 449, om pensionstillæg

Kopi af socialministerens svar på spm. 87, alm. del - bilag 449, om et økonomisk løft

65

Svar på spm. 22 om betydningen af, at begrebet mellemste førtidspension udgår af lovgivningen, fra justitsministeren

Svar på spm. 23 om retstilstanden for de personer, som i årtier har indbetalt til ordningen, fra justitsministeren

66

Henvendelse af 22/3-01 fra Diabetesforeningen

67

Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 22/3-01 fra Diabetesforeningen, til socialministeren

 

 

 

 


Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 22 og 23 og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra KF

Spørgsmål nr. 22:

I hvilket omfang får det betydning for private pensions- og ulykkesforsikringer, at begrebet mellemste førtidspension udgår af lovgivningen, idet det i mange såvel private som kollektive pensions- og ulykkesforsikringer er en betingelse for udbetaling af pension eller forsikring, at der fra det offentlige tilkendes mindst mellemste førtidspension?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. Udtalelsen vedlægges.

Som det bl.a. fremgår af udtalelsen, er det Forsikring & Pensions opfattelse, at afskaffelsen af begrebet »mellemste førtidspension« i lov om social pension næppe vil have den store praktiske betydning for den sikredes retsstilling efter en privat forsikringsordning mv.

Det skyldes bl.a., at ulykkesforsikringer ofte kun vil gælde i ét år, og at gruppelivsforsikringer kun gælder i ét år. Forsikringsselskabet vil derfor have mulighed for at varsle ændringer i forsikringsbetingelserne med virkning fra den 1. januar 2003, på hvilket tidspunkt førtidspensionsreformen foreslås at træde i kraft.

Det skyldes endvidere, at forsikringsbetingelserne for flerårige livs- eller ulykkesforsikringer, der er tegnet i de seneste år, ikke er udformet således, at tilkendelse af mellemste førtidspension er en forudsætning for udbetaling fra den private forsikringsordning. Det kan dog ikke udelukkes, at der i ældre forsikringsbetingelser kan være en direkte sammenkædning mellem tilkendelse af mellemste førtidspension fra det offentlige og udbetaling fra den private forsikringsordning mv. I disse tilfælde må det efter Forsikring & Pensions opfattelse afgøres ved en formålsfortolkning af den enkelte forsikringsaftale, om livsforsikringsselskabet eller pensionskassen er forpligtet til at følge fremtidige tilkendelser af offentlig førtidspension efter arbejdsevnekriteriet, eller om selskabet eller pensionskassen skal vurdere sagen ud fra et erhvervsevnetabskriterium, der svarer til det oprindeligt aftalte.

Spørgsmål nr. 23:

Hvad vil ministeren gøre for at indrette lovgivningen eller på anden måde pålægge forsikringsselskaberne at fjerne denne betingelse i forsikringsaftalerne, og hvordan er retstilstanden for de personer, der i årtier har indbetalt til ordningen og/eller tidligere har fået afslag på udbetaling med henvisning til netop den betingelse?

Svar:

Det beror på en fortolkning af den enkelte forsikringsaftale, om afskaffelse af begrebet »mellemste førtidspension« i lov om social pension vil have betydning for udbetaling fra en privat forsikringsordning mv., jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 22.

Jeg finder ikke, at der bør lovgives om, hvilken virkning det skal have for allerede indgåede forsikringsaftaler mv., at begrebet »mellemste førtidspension « afskaffes i lov om social pension. En sådan lovregel, der regulerer eksisterende private aftaleforhold, ville ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige grundsætninger give anledning til principielle betænkeligheder.

Som det fremgår af udtalelsen fra Forsikring & Pension, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 22, vil følgerne af førtidspensionsreformen blive nøje analyseret såvel af de enkelte forsikringsselskaber mv. som af Forsikring & Pension. Der vil i den forbindelse blive truffet beslutning om, hvilken praksis man fremover vil følge med hensyn til udformningen af forsikringsvilkårene.

Hvis private forsikringer, der dækker mod lønnedgang i forbindelse med tab af erhvervsevne, knytter forsikringsdækningen til det offentliges afgørelser om tilkendelse af førtidspension, er det i øvrigt et generelt problem, at forsikringernes dækningsomfang bliver påvirket, hvis det offentliges praksis med hensyn til tilkendelse af førtidspension ændres. Kommer f.eks. flere i revalidering, vil forsikringsdækningen blive udløst i færre tilfælde.

Jeg kan oplyse, at jeg har anmodet Justitsministeriets udvalg om revision af forsikringsaftaleloven om at overveje de aftalemæssige aspekter af lønsikringsordninger mv., der knytter forsikringsdækningen til det offentliges afgørelser om førtidspension mv.