Betænkning afgivet af Socialudvalget den 22. marts 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love

(Førtidspensionsreform)

[af socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2000 og var til 1. behandling den 25. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Lovforslaget blev behandlet sammen med L 135 (forslag til lov om fleksydelse) og L 136 (forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love) som tilsammen udgør »førtidspensionsreformen«.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Alzheimerforeningen,

Carsten Andersen, Grenaa,

Jørgen Anthon, Fårevejle,

Niels Dam, Odense SV,

Dansk Handicap Forbund,

Diabetesforeningen,

Foreningen af Førtidspensionister,

Foreningen for Førtidspensionister i Storstrøms Området,

Landsforeningen for Førtidspensionister,

ME/CFS Foreningen,

PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede og

SiD, Kerteminde.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Carsten Andersen, Grenaa,

Diabetesforeningen,

Landsforeningen for Førtidspensionister,

ME/CFS Foreningen,

PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede og

SiD, Silkeborg.

 

Spørgsmål

Udvalget har stillet 42 spørgsmål til socialministeren, 2 til justitsministeren og 1 til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti ønsker at præcisere, at indførelsen af en metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet ikke alene kan højne kvaliteten i afgørelsesgrundlaget. En generel kvalitetsforhøjelse kræver, at kommunerne ansætter kvalificeret og veluddannet arbejdskraft til at afdække borgerens ressourceprofil i henhold til metoden. Metode til god sagsbehandling på førtidspensionsområdet har ikke til hensigt at fungere som en facitliste for førtidspensionsansøgere, men er alene egnet til at systematisere sagsbehandlingen for den uddannede socialrådgiver/formidler.

Centrum-Demokraterne har under det forberedende arbejde om de tre love, der tilsammen danner lovkomplekset »Den ny Førtidspensionsreform«, været meget optaget af det ændrede menneskesyn, der er det grundlæggende nye i reformen.

Udgangspunktet for sagsbehandlingen bliver med reformen det enkelte menneskes ressourcer, det enkelte menneskes værdi. Det er ikke det, ansøgeren ikke formår, der tæller, men det, man kan klare.

Skal reformen fungere optimalt, er det nødvendigt at få det rummelige arbejdsmarked til at fungere. Der skal såvel lovgivningsmæssigt som hos den enkelte arbejdsgiver skabes forståelse for dette.

Centrum-Demokraterne tilkendegav ved begyndelsen af forhandlingerne ønsket om at få løst de økonomiske problemer, der knytter sig til at gå fra førtidspension til folkepension. Mange førtidspensionister har jo ikke haft muligheder for på samme måde som andre med tilknytning til arbejdsmarkedet at etablere en alderspensionsordning.

Centrum-Demokraterne er derfor meget tilfredse med i forhandlingerne at være imødekommet på netop dette punkt. Der vil således fremover være to former for alderspension gældende. En udvidet obligatorisk og en valgfri favorabel model, som vi kender fra arbejdsmarkedet.

Lovkomplekset er samtidig en prøvesten for kommunernes evne til, også i de små kommuner, at kunne løfte det sociale ansvar, der følger med gennemførelsen af reformen. De Samvirkende Invalideorganisationer har givet udtryk for bekymring i så henseende, en bekymring som Centrum-Demokraterne deler. På den baggrund støtter Centrum-Demokraterne De Samvirkende Invalideorganisationers ønske om, at man i kommunerne kan oprette handicapråd.

Centrum-Demokraterne mener, at de særlige problemer, som især yngre handicappede har med kommunernes forvaltning af loven, bedre kunne varetages af et handicapråd i den enkelte kommune.

Et mindretal (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti har ikke på noget tidspunkt været indkaldt til forhandlinger om førtidspensionsreformen, som er blevet endeligt besluttet af reformpartierne (S, V, KF, SF, CD, RV og KRF) bag totalt lukkede døre. Dansk Folkeparti har derfor heller ikke haft nogen indflydelse på udformningen af det foreliggende lovforslag.

Dansk Folkeparti finder det dybt beklageligt, at der i dansk lovgivning med disse lovforslag indføres et princip, hvor en befolkningsgruppe førtidspensionisterne deles op i et A- og et B-hold. De nuværende og de kommende førtidspensionister tildeles økonomiske ydelser efter to forskellige regelsæt, og denne forskelsbehandling kan strække sig over en periode på op til flere årtier.

Dansk Folkeparti finder det ikke usandsynligt, at denne uholdbare retstilstand vil blive underkendt ved Højesteret eller Menneskerettighedsdomstolen som værende diskriminerende. Derfor skal de nuværende førtidspensionister, der ønsker det, have mulighed for at overgå til den kommende førtidspensionsordning, uden at deres status som førtidspensionister i øvrigt bliver ændret.

Den kommende enstrengede ydelse på dagpengemaksimum er en forbedring, men det er uforståeligt og diskriminerende, at ægtefæller eller samlevende førtidspensionister skal straffes med et fradrag på 15 pct.

Dansk Folkeparti er i øvrigt positive over for de intentioner, der ligger i forslaget om det rummelige arbejdsmarked, således at personer med nedsat arbejdsevne ved hjælp af de nødvendige støtteforanstaltninger og hjælpemidler kan klare et fleksjob eller andre former for jobtilbud og dermed kan blive selvforsørgende. Men det skal ske uden pres fra de kommunale sagsbehandlere.

Ligeledes er det vigtigt, at den meget betydelige og forventelige stigning i efterspørgslen efter alle former for hjælpemidler bliver dækket, således at disse er til rådighed samtidig med det tilbudte job. Det har vist sig, at dette allerede nu er et stort problem, og at jobmuligheden derfor er glippet.

Dansk Folkeparti frygter, at specielt de ældre fysisk eller psykisk nedslidte stadig vil blive slæbt gennem gentagne resultatløse forsøg på aktivering, revalidering og arbejdsprøvninger, da formålet med førtidspensionsreformen er, at så få som muligt bliver tilkendt førtidspension uanset restarbejdsevnen.

I øvrigt er det således, at førtidspensionsreformen er en kolos på lerfødder, der vælter, hvis der ikke kan etableres det fornødne antal fleksjob. Det har der fra mange sider været en meget stor skepsis over for, og blandt andet Kommunernes Landsforening skriver i høringssvaret, at »udmøntningen af førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked vil være den absolut største udfordring, kommunerne bliver stillet over for i de kommende år.« Og det er vist meget diplomatisk sagt.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne bliver kompenseret gennem refusionsordningerne, således at incitamentet til kassetænkning på førtidspensionsområdet minimeres.

Dansk Folkeparti er stærkt utilfreds med de kommunale lægekonsulenters rolle i førtidspensionssager, hvor speciallægeerklæringerne ofte tilsidesættes, og ansøgerne må vente i årevis på at få deres sag endeligt afgjort.

Reglerne om frakendelse af førtidspension er så uklart formuleret, at Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede har udtalt, at det med sikkerhed vil føre til sager, hvor Ombudsmanden og Højesteret ad åre vil underkende praksis.

Retssikkerhedslovens § 69 forhindrer, at kommunernes kommende skønsmæssige tilkendelse af handicapkompenserende ydelser kan efterprøves af Det Sociale Nævn og af Den Sociale Ankestyrelse. Derfor finder Dansk Folkeparti, at det er en klar forringelse, når de nuværende faste ydelser til pleje og bistandstillæg samt invaliditetsydelsen bortfalder, og ydelserne overgår til socialministerens ressort og dermed til kommunernes skønsmæssige afgørelser.

Dansk Folkeparti mener i øvrigt, at de handicapkompenserende ydelser skal fortsætte ud over folkepensionsalderen. Funktionsnedsættelsen forsvinder ikke fordi man fylder de 65 år, som folkepensionsalderen bliver nedsat til.

Bagatelgrænsen for handicapkompensationen på 6.000 kr. om året skal fjernes, da et beløb i den størrelsesorden ikke kan kompenseres på anden vis af en meget handicappet førtidspensionist, der reelt har udgifter af den størrelsesorden.

Førtidspensionsreformen finansieres hovedsageligt af satspuljemidlerne. Det betyder, at det er alle pensionister og personer, der modtager overførselsindkomster, der mister 0,3 pct. af den årlige satsregulering af deres ydelser.

Det vil sige, at det er en »fodre hunden med sin egen hale« finansiering, som førtidspensionsforligspartierne benytter sig af. Det finder Dansk Folkeparti uacceptabelt.«

Enhedslisten er enig i, at der er behov for en førtidspensionsreform. Men forslaget er ikke nogen forbedring. Formuleringerne i forslaget tager i høj grad udgangspunkt i mistro og kontrol i forhold til de borgere, der er så uheldige af have en varigt nedsat arbejdsevne. Der er næppe nogen af dem, der som små drømte om en tilværelse som førtidspensionist. Ethvert anstændigt møde mellem det sociale system og en borger må tage udgangspunkt i, at borgeren har en god grund til at bede om hjælp, og målet bør derfor være, at man i samarbejde finder den bedste løsning.

Hvis borgeren har lyst og mod til en revalidering, er det altid den bedste løsning. En selektiv arbejdsplacering, f.eks. i fleksjob, kan også være en god løsning, men der vil også være situationer, hvor det at trække en borger igennem diverse aktiveringer og arbejdsprøvninger tenderer mishandling. Derfor er det et urimeligt udgangspunkt for en reform, at antallet af nye førtidspensionister næsten skal halveres.

Førtidspensionen bør være så høj, at man rent faktisk kan leve anstændigt af den. Men dagpengemaksimum er ikke et anstændigt livslangt forsørgelsesgrundlag. Da reformen fjerner muligheden for personlige tillæg til førtidspensionister og samtidig forringer boligstøtten, betyder det, at mange borgere henvises til livslang fattigdom. Særlig slemt ser det ud for enlige forsørgere, fordi også det særlige børnetilskud fjernes. En naturlig konsekvens havde været at fastsætte en pensionsstørrelse, som modsvarer det indtægtstab, førtidspensionister reelt har.

Førtidspensionen er en erstatning for manglende løn. Derfor er det urimeligt, at »lønnens« størrelse fortsat skal være afhængig af en ægtefælles eller samlevers indtægt.

Ideen om at frigøre handicapkompensationen fra forsørgelsen er rigtig. Men der er stor fare for, at ydelsen af kompensation drukner i administration. Handicappede har mange små merudgifter, som det er svært at dokumentere. Hvornår er f.eks. den ekstra biograf- eller teaterbillet udtryk for nødvendigheden af at have en ledsager?

Enhedslisten er også bekymret for, at de skærpede opfølgningsregler kan få en negativ drejning. Også mennesker med varigt nedsat arbejdsevne bør have ret til et aktivt liv, hvor de deltager i demokratiet, engagerer sig i foreningslivet, uden at de hele tiden skal frygte, at de nu har tilegnet sig nogle kompetencer, der udgør en trussel mod tilkendelsen af pension.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

Til § 1

1) I indledningen indsættes efter »13. december 2000,« ordene: »§ 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og lov nr. 1309 af 20. december 2000,«.

[Konsekvensrettelse]

2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 29, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

[Konsekvensændring som følge af ændring af ligningsloven]

3) I den under nr. 15 foreslåede § 32 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

[Konsekvensændring som følge af ændring af ligningsloven]

4) Nr. 19 udgår.

[ATP-bidrag bliver obligatorisk]

5) I den under nr. 22 foreslåede § 33 b, stk. 3, ændres: »Arbejdsmarkedets Tillægspension« til: »Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til andet pensionsselskab efter modtagerens valg.«

[Mulighed for indbetaling til andet pensionsselskab end ATP]

6) Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 49, stk. 4, ændres »nr. 2, 4, 5 og 13« til: » nr. 2, 4-6 og 13«.«

[Korrektion]

7) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af § 49, stk. 1, udgår nr. 14.

Nr. 15 bliver herefter nr. 14.

[Konsekvensrettelse]

8) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af § 49, stk. 4, ændres »nr. 2, 4-7, 10 og 14« til: »nr. 2, 4-7 og 10«.

[Konsekvensrettelse]

9) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af § 62, stk. 2, udgår 3. pkt.

[Ændring af vurderingsgrundlag for personer med bopæl i udlandet]

Til § 2

10) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 84, stk. 1, ændres »forsørgelsen« til: »den daglige livsførelse«.

Til § 5

11) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 2 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »husstandsfællesskab med «: »en lejer,«.

[Præcisering vedrørende boligsikringsmodtager, der er husstandsmedlem hos en lejer]

12) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 2 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Andelshavere, der bor i kollektivt bofællesskab i en støttet privat andelsboligforening, jf. § 24 a, stk.1, nr. 5, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.«

[Præcisering af boligstøtte til andelshavere i bofællesskaber]

13) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»01. Efter § 2 a indsættes som ny paragraf:

»§ 2 b. Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer finder anvendelse på.«

[Præcisering af personkredsen af førtidspensionister]

02. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.««

[Fravigelse af den maksimale leje for stærkt bevægelseshæmmede, der anvises en egnet bolig]

14) Nr. 6 affattes således:

»6. I § 22, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3, og § 22 a, stk. 1, stk. 4, nr. 4, stk. 5 og 6, indsættes efter »boligudgift, jf. kapitel 2«: »og 3«.«

[Præcisering vedrørende boligudgiften for boligsikring til ejere og andelshavere]

15) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

[Fravigelse af den maksimale boligstøtte for stærkt bevægelseshæmmede, der anvises en egnet bolig]

16) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 35, 2. pkt., ændres: »pensionisten« til: » låntageren«.«

[Præcisering vedrørende modtagere af boligstøtte som lån]

Til § 6

17) I stk. 1 ændres »stk. 3-7« til: »stk. 3-8«, og efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. § 1, nr. 01, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

 

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af § 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter) og lov nr. 1309 af 20. december 2000 om ændring af lov om social pension (Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte m.v.).

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af § 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter).

Til nr. 4

Grænsen på 20.000 kr. for obligatorisk bidrag til ATP-ordningen foreslås ophævet, dvs. at bidrag til ATP-ordningen bliver obligatorisk for alle kommende førtidspensionister. For en obligatorisk ordning for alle taler, at grænsen på 20.000 kr. vil være administrativt meget besværlig. Det blev i lovforslaget forudsat, at opgørelsen af pensionstilsagn skulle følge de regler, der gælder i efterlønsordningen, men opgørelsen skal dog her typisk ske mange år før det fyldte 60. år, og det kan i princippet ske mange gange for den enkelte. Dette vil medføre en meget større administrativ belastning. For en obligatorisk ordning for alle taler også, at ordningen er så fordelagtig, at mange næppe vil fravælge denne, men at det måske netop er de førtidspensionister, som har mindst økonomisk råderum, der fravælger denne gunstige ordning, hvilket er uheldigt.

Til nr. 5

Der foreslås givet mulighed for indbetaling til et andet pensionsselskab end ATP, f.eks. til en arbejdsmarkedspensionsordning, som førtidspensionisten tidligere har bidraget til. Dette kan være et bidrag til at sikre lidt mere overskuelighed for den enkelte over sine forskellige pensionsopsparingsordninger. Det er i givet fald en forudsætning, at indbetalingerne alene anvendes til de ydelser, der er specificeret i lovforslaget, dvs. alderspension og udbetalinger ved dødsfald.

Til nr. 6 og 17

I forbindelse med vedtagelsen af L 111 Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte m.v.) blev konsekvensændring af afrundingsbestemmelsen i lovens § 49, stk. 4, ikke foretaget fuldt ud korrekt (manglende afrunding af § 49, stk. 1, nr. 6).

Med ændringsforslaget rettes der op på dette.

Denne ændring træder efter forslaget i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændring i nr. 4.

Til nr. 9

Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at personer med bopæl i udlandet bliver vurderet på samme grundlag som personer med bopæl i Danmark. Den Sociale Sikringsstyrelse, som administrerer pensionsloven for personer med bopæl i udlandet, har påpeget, at lovforslagets affattelse af § 62, stk. 2, vil medføre, at der vil blive tilkendt pension til ansøgere med bopæl i et land, hvor muligheder for at opnå beskæftigelse på særlige vilkår ikke foreligger eller er begrænsede. Ændringsforslaget indebærer, at Den Sociale Sikringsstyrelse foretager en fiktiv vurdering af ansøgerens beskæftigelsesmuligheder efter danske regler, det vil sige en vurdering, som om ansøgeren var bosat i Danmark. Dette er i overensstemmelse med Den Sociale Sikringsstyrelses praksis i forbindelse med vurderingen efter den gældende bestemmelse i pensionslovens § 15, stk. 2, om afprøvning af alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger.

Til nr. 10

 

Baggrunden for ændringsforslaget er høringssvar fra DSI og PTU om en mere præcis og tidssvarende formulering i stedet for den gældende »ved forsørgelsen «, som blot var en videreførelse af bistandslovens oprindelige formulering. Der er således alene tale om en sproglig præcisering.

 

Til nr. 11

Ved ændringen præciseres, at den person, der modtager førtidspension, og som er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp, har ret til boligstøtte til en lejebolig, selv om det er et husstandsmedlem, der er lejer ifølge lejekontrakten.

Ændringen præciserer, at der for disse persongrupper kan udbetales boligsikring efter den fravigelse af 15 pct.-reglen, der er foreslået ved lovforslagets § 5, nr. 7, selv om det er et husstandsmedlem, der er lejer.

Til nr. 12

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 13 og 15

Ad nr. 01

Ved ændringsforslaget fastslås, at de foreslåede særlige regler for boligsikring til førtidspensionister også gælder personer, der modtager en social pension svarende til en dansk førtidspension fra et EU/EØS-land, når forordning nr. 1408/71 med senere ændringer finder anvendelse på denne pension.

Efter den gældende lovs § 2 ligestilles modtagere af en sådan udenlandsk social pension med modtagere af dansk førtidspension ved beregningen af individuel boligstøtte. Der er ikke ved lovforslaget tilsigtet nogen ændring heraf.

Det foreslås derfor som § 2 b fastsat i boligstøtteloven, at retten til boligsikring efter de foreslåede regler for førtidspensionister omfatter personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på.

Antallet af personer med udelukkende udenlandske pensioner, som modtager boligstøtte, er yderst begrænset.

Ad nr. 02 og nr. 15

For stærkt bevægelseshæmmede, der bor i en bolig, der er egnet herfor, forøges den maksimale leje, hvortil boligstøtte kan ydes, med 50 pct. efter den gældende boligstøttelovs § 14, stk. 2.

Efter lovens § 23, stk. 1, forøges den boligstøtte, der kan ydes, tilsvarende med 50 pct. for denne persongruppe. Reglerne gælder modtagere af såvel boligsikring som boligydelse.

For boligydelsesmodtagere, der af kommunen anvises en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov eller en almen bolig, gælder der ikke noget maksimum for den leje, der kan ydes boligydelse til eller for boligydelsens størrelse, jf. lovens §§ 14, stk. 3, og 23, stk. 2.

De Samvirkende Invalideorganisationer har anført, at fysisk handicappede, der af kommunen anvises en bolig, der er egnet for deres handicap, efter førtidspensionsreformen kan blive stillet i en økonomisk vanskelig situation, hvis lejen i den anviste bolig er meget høj. Baggrunden herfor er, at der efter de gældende regler ikke kan ydes boligsikring til den del af lejen, der måtte overstige lovens maksimum med mere end 50 pct., og at der ikke kan ydes boligsikring med et beløb, der overstiger lovens maksimum med mere end 50 pct.

Ved det i ændringsforslag nr. 13 foreslåede nr. 02 foreslås, at lovens maksimum for den leje, der kan ydes boligsikring til, ikke skal gælde, hvor en stærkt bevægelseshæmmet på grund af sit handicap får anvist en egnet ældrebolig eller almen bolig af kommunen.

Ved ændringsforslag nr. 15 foreslås, at lovens maksimum for den boligsikring, der kan ydes, ikke skal gælde, hvor en stærkt bevægelseshæmmet på grund af sit handicap får anvist en sådan egnet ældrebolig eller almen bolig af kommunen.

Forslagene skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Til nr. 14

Ændringen er en redaktionel konsekvens af, at der efter lovforslagets § 5, nr. 4, i nogle tilfælde kan ydes boligsikring også til ejer- og andelsboliger, hvor boligudgiften opgøres efter lovens kapitel 3.

Til nr. 16

Ændringen er redaktionel.

Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S) Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V) Pia Christmas-Møller (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF) Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)	64	*	Det Radikale Venstre (RV)	7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	43	*	Enhedslisten (EL)	5
Det Konservative Folkeparti (KF)	17	**	Kristeligt Folkeparti (KRF)	4
Socialistisk Folkeparti (SF)	13		Valgt på Færøerne (FÆR)	1
Dansk Folkeparti (DF)	10		Demokratisk Folkeparti (DMF)	1
Centrum-Demokraterne (CD)	8		Uden for partierne (UP)	6

*	Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**	Heraf 1 medlem valgt på Færøerne