Sagsforløb 2000/1 BF 83
Den fulde tekst

Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 30. maj 2001

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme renovering af private kloakker

[af Ole M. Nielsen (KRF) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. januar 2001 og var til 1. behandling den 22. februar 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 11 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Udtalelse fra miljø- og energiministeren

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst følgende:

1. Sammenhængen mellem offentlig og privat kloakrenovering

Utætte private kloakker er et miljøproblem, der kan og skal tackles. Det er ikke hensigtsmæssigt at renovere de offentlige kloakker, hvis de private ledninger fortsat er utætte og derfor fortsat vil være kilde til indsivning af grundvand eller udsivning af spildevand. Det er derfor væsentligt at udnytte mulighederne for at koordinere indsatsen over for private og offentlig kloakker.

Samlet inspektion en fordel for kommunerne

Det vil i mange situationer være praktisk og økonomisk hensigtsmæssigt for kommunerne at lade det private ledningsnet inspicere samtidig med det offentlige ledningsnet. For det første opnås en systematisk tilgang til tilsynet med de private stikledninger. For det andet kan samtidighed i inspektionen af de private og offentlige ledninger være sagligt hensigtsmæssig ud fra et aldersperspektiv. Såfremt de private og offentlige ledninger er etableret samtidig, kan der være en god grund til, at kommunerne får informationer om de private ledningers tilstand, samtidig med at kommunerne inspicerer de offentlige kloakker.

En tredje grund til at koordinere tilsynet af offentlige og private kloakker er, at der kan opnås en økonomisk synergieffekt. Et koordineret tilsyn vil alt andet lige være billigere for både kloakforsyningen, der er ansvarlig for de offentlige ledninger, og kommunen, der efter loven er ansvarlig for tilsyn af de private kloakker, fordi inspektionen af begge typer ledninger kan foregå i en samlet entreprise.

Koordinering af renoveringsindsatsen en fordel for grundejerne

Hvis kommunerne efter at have ført tilsyn med de private ledninger, konstaterer miljømæssigt uforsvarlige forhold, kan en yderligere koordination af selve renoveringsindsatsen af offentlige og private ledninger endvidere betyde økonomiske fordele for de berørte grundejere.

Dette sker f.eks. i Københavns Kommune, hvor kommunen lader et påbud om forbedring af de private stikledninger følge af et tilbud om at lade renoveringen udføre af kommunens entreprenør. Et sådant tilbud vil typisk være billigere for grundejeren, fordi der som ved det koordinerede tilsyn er tale om en samlet entreprise, der kan foregå i et tidsmæssigt samlet forløb.

2. Kommunernes pligter og muligheder

Tilsyn og påbud

Efter den nugældende lovgivning er kommunerne forpligtet til at føre tilsyn med de private stikledninger. Den lovgivningmæssige tilsynsforpligtelse, der påhviler kommunerne, indebærer, at kommunerne skal sikre, at ledningsanlæggene er i forsvarlig stand og ikke udgør et miljømæssigt problem.

Hvis en kommune ved et sådant tilsyn konstaterer, at en privat stikledning er i en miljømæssigt uforsvarlig stand, f.eks. at ledningen er tæret, skal kommunen endvidere efter miljøbeskyttelseslovens § 30 påbyde grundejeren at foretage de nødvendige forbedringer af ledningen.

Hvis grundejeren ikke efterkommer dette påbud, kan kommunen endvidere lade de påbudte foranstaltninger udføre for grundejerens regning.

Kommunerne har således allerede i dag de nødvendige redskaber i miljøbeskyttelsesloven til at håndtere det miljøproblem, som utætte private kloakker udgør.

Prioritering

Kommunerne skal med udgangspunkt i de lokale forhold vurdere, om der skal ske en samtidig inspektion af de offentlig kloakker og de private stikledninger.

Det er en kommunal myndighedsopgave at etablere offentligt kloaknet og det er således også kommunerne, der kender de lokale afledningsforhold herunder etableringstidspunktet for ledningerne og andre forhold, der kan have indflydelse på ledningernes tilstand.

I nogle tilfælde er de offentlige og private ledninger som nævnt etableret samtidig. I andre tilfælde byggemodner kommuner områder med etablering af offentlig kloak m.v. flere år før, der sker bebyggelse og faktisk tilslutning via private stikledninger. De private stikledninger kan således være etableret langt senere end de offentlige ledninger. De private ledninger kan også være renoveret senere, f.eks. i forbindelse med ombygninger på ejendommen m.v. Endelig er spildevandsbelastningen af de enkelte stikledninger også en faktor, der indvirker på de enkelte ledningers tilstand.

Det bør være kommunernes kendskab til de lokale spildevandsforhold og private ledninger, der er afgørende for, om kommunerne foretager en inspektion af de private ledninger, samtidig med at de tilser de offentlige kloakker.

Med udgangspunkt i dette lokale kendskab kan kommunerne prioritere, planlægge og koordinere renoveringsindsatsen således at der til enhver tid opnås mest miljø for de penge, vi anvender til disse foranstaltninger.

Initiativer til fremme af en koordineret indsats

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at kommunerne er bevidste om den økonomiske og også den miljømæssige synergieffekt, som kan opnås ved samtidighed i undersøgelserne af de offentlige og private kloakledninger.

Kommunernes Landsforening har i efteråret 2000 skrevet til kommunerne om fordelen ved og muligheden for at koordinere den offentlige og private kloakrenovering. I brevet beskrives det, hvordan kommunen, når den planlægger at renovere hovedledninger, kan foretage tilsyn med de private kloakker. Opdages forhold i de private kloakledninger, der skal udbedres, kan kommunen udstede påbud, således at renoveringen af hovedledninger og private stikledninger kan ske samtidig.

En sådan koordinering af renoveringsindsatsen over for både private og offentlige kloakker sker, som det tidligere er nævnt, allerede i dag i Københavns Kommune.

Miljø- og energiministeren følger området med henblik på at sikre, at der sker en fornyelse og vedligeholdelse af kloaknettet. Ministeriet vil således tage kontakt til Kommunernes Landsforening for at drøfte mulighederne for at fremskaffe et vidensgrundlag om kommunernes indsats i forhold til renovering af de private kloakker, herunder hvorvidt kommunerne gør brug af de ovennævnte muligheder for koordinering af indsatsen. Dette vil for eksempel kunne ske som led i den undersøgelse, der skal iværksættes omkring kommunernes renovering af de offentlige kloakker. Endvidere vil ministeriet gøre kommunerne opmærksomme på de tidsmæssige og økonomiske fordele, der i mange tilfælde vil være ved at føre tilsyn med de private kloakker, samtidig med at kommunerne inspicerer de offentlige kloakker.

3. Udvalgets udtalelse

Udvalget støtter det af miljø- og energiministeren anførte.

P. u. v.
Jørn Jespersen
formand

 


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 83

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om konsekvenserne af at finansiere undersøgelsen af private stikledninger, til miljø- og energiministeren

Spm. 2 om, i hvilket omfang kommunerne undersøger private stikledninger, til miljø- og energiministeren

2

Svar på spm. 1 om konsekvenserne af at finansiere undersøgelsen af private stikledninger, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 2 om, i hvilket omfang kommunerne undersøger private stikledninger, fra miljø- og energiministeren

3

Betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren

4

1. udkast til betænkning

5

1. udkast til beretning

6

Beretningsbidrag fra miljø- og energiministeren