Den fulde tekst

Fremsat den 8. februar 2002 af Christian H.Hansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om kulegravning af dyreværnslovgivningen

 

Folketinget pålægger regeringen at iværksætte en kulegravning af dyreværnsloven og loven om dyreforsøg. Formålet med kulegravningen skal for det første være at vurdere, i hvilken udstrækning lovgivningen er tidssvarende for at leve op til befolkningens forventninger om dyrevelfærd. For det andet skal formålet være at undersøge, i hvilken udstrækning nedennævnte problemområder varetages henholdsvis ikke varetages i den nugældende lovgivning, og i givet fald hvordan de kan indpasses i en ny lov.

Intentionen er, at dyreværnslovgivningen skal forbedres til fordel for dyrene, og at overtrædelser af dyreværnsloven, specielt i forbindelse med dyremishandling, vanrøgt og lignende, skal straffes meget hårdere, end det sker i dag. Herudover skal områder, der i dag ikke er reguleret i loven, omfattes.

Kulegravningen skal med udgangspunkt i dyreværnsloven og loven om dyreforsøg tage stilling til følgende problemområder og se på, hvordan reglerne kan forbedres med hensyn til:

erhvervsmæssig pasning og pleje af dyr,

forbrugerinformation til private i forbindelse med køb af kæledyr,

private personers handel med dyr, f.eks. som dyrehandlere, fra kræmmermarkeder og tilsvarende steder,

om myndighederne i tilstrækkelig grad og med rimelig seriøsitet efterforsker anmeldelser om overtrædelser af dyreværnsloven, herunder om politiet er uddannet godt nok til opgaven,

domspraksis på området, herunder hvordan man kan skærpe straffene for dyremishandling og få flere domfældt,

reglerne for transport af dyr, om afstands- og tidskrav skal strammes op, eventuelt med et forbud mod eksport af slagtedyr,

om lovens krav til aflivning af dyr er i overensstemmelse med etiske og moralske forventninger i befolkningen og moderne slagtemetoder,

dyreforsøg, bl.a. således, at antallet af forsøg kan blive nedbragt og der kan blive indført forbud mod brug af forsøgsdyr i kosmetikproduktionen,

muligheden for at få sammenskrevet alle de bestemmelser, der er udstedt i medfør af dyreværnsloven, så lovgivningsområdet bliver forenklet og mere overskueligt.

Der skal herudover ses på tilstødende lovgivning samt domstols- og myndighedspraksis, der har forbindelse til dyreværnsloven og loven om dyreforsøg, med henblik på at vurdere, om de er i overensstemmelse med og lever op til en forbedret dyreværnslov.

Kulegravningen skal være afsluttet inden udgangen af 2002, således at udmøntningen af forslag til en forbedret dyreværnslovgivning vil kunne ske i folketingsåret 2002-2003.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at dyreværnsloven og loven om dyreforsøg trænger til en kulegravning. Der har de seneste år været mange eksempler fremme i dagspressen på, at dyr er blevet behandlet forkert, direkte mishandlet eller vanrøgtet.

Det er indlysende, at loven ikke i sig selv kan forhindre dyremishandling, men i mange af de tilfælde, der har været fremme i dagspressen, er der enten ikke sket noget fra myndighedernes side, eller også har overtrædelserne af loven kun medført en meget lav straf ved domstolene, som oftest en mindre bøde.

Derudover er der en række områder, hvor dyr i dag indgår, der ikke er omfattet af den nuværende dyreværnslov, men som efter forslagsstillernes mening trænger til at blive reguleret i en ny lov.

Forslagsstillerne mener, at man i forbindelse med en revision af dyreværnsloven og loven om dyreforsøg bør se nærmere på følgende problemområder:

Erhvervsmæssig pasning og pleje af dyr. Der tænkes her på den pasning og pleje, som erhvervsdrivende giver dyr, f.eks. i zoologiske haver.

Forbrugerinformation til private i forbindelse med køb af kæledyr. Ved ethvert køb af en genstand i en forretning medfølger en brugsanvisning om korrekt brug af den indkøbte genstand. I forbindelse med køb af kæledyr, hund, kat osv., gives der ingen skriftlig information om korrekt pasning og pleje af dyret. Forslagsstillerne forestiller sig, at en køber fremover skal have en skriftlig vejledning udleveret i forbindelse med købet, som udførligt beskriver den korrekte pasning og pleje, herunder korrekt kost til dyret, motion m.v., samt oplysninger om, at dyr skal behandles ordentligt, og at det er forbundet med strafansvar at overtræde reglerne. Det skal overvejes, om der skal være en nedre aldersgrænse for køb af dyr, f.eks. 15 år, og om køb af dyr til børn skal ske via forældrene og på deres ansvar.

Private personers handel med dyr. I dag er privates handel med dyr ikke reguleret i dyreværnsloven. Enhver kan frit nedsætte sig som dyrehandler uden egentlig uddannelse eller øvrige forudsætninger for at have med dyr at gøre. Mange dyrehandlere driver naturligvis deres forretning samvittighedsfuldt, men det ændrer ikke ved, at der måske er nogle i branchen, som ikke har de fornødne forudsætninger for at give en ordentlig forbrugerinformation. Der er ligeledes en omfattende handel med kæledyr på kræmmermarkeder, som heller ikke er omfattet af dyreværnsloven.

Myndighederne skal være mere seriøse i efterforskning af anmeldelser om overtrædelse af dyreværnsloven. Det er forslagsstillernes opfattelse, at et af de alvorligste problemer i dag er, at myndighederne ikke er til at råbe op i sager om overtrædelse af dyreværnsloven. Sådan oplever mange borgere det i hvert fald. Der kan med rette stilles det spørgsmål, om politiet er godt nok uddannet til at efterforske sager om dyremishandling m.v., og det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at der i hver politikreds skal være en eller flere politibetjente, der har modtaget særlig uddannelse i efterforskning af denne type sager, og som har overtrædelser af dyreværnsloven som særligt prioriteret arbejdsområde. En anden model kunne være, at der blev oprettet et egentligt dyreværnspoliti.

Domstolenes praksis. Det er forslagsstillernes indtryk, at den generelle opfattelse i befolkningen er, at dyremishandling, vanrøgt m.v. i dag straffes alt for mildt. Derfor ønsker forslagsstillerne, at straffene for overtrædelser af dyreværnsloven skærpes betydeligt, specielt i alle de tilfælde, hvor der er tale om grov dyremishandling. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at mishandling og vanrøgt af dyr er en hjerteskærende skændsel og en moralsk fuldstændig forkastelig handling, som der ikke kan eller skal gives undskyldninger for. Mishandlede og vanrøgtede dyr kan ikke selv tale deres sag, og det er derfor samfundets opgave at varetage dyrenes tarv og tale deres sag. Mishandling og vanrøgt af dyr skal koste ubetinget fængsel, og retten til at have med dyr at gøre skal frakendes langt hurtigere og for mindre forseelser, end det sker i dag. Privates udsætning af kæledyr, som de ikke længere gider eller magter at have, skal tillige straffes hårdt.

Transport af dyr. Der skal ses alvorligt på reglerne om transport af dyr. Gentagne gange har der de seneste år været tilfælde fremme i medierne om, hvordan reglerne overtrædes med mishandling af dyr tilfølge. Der er derfor et stort behov for, at reglerne om transport af levende dyr strammes gevaldigt op. Det er forslagsstillernes opfattelse, at transport af slagtedyr ud af landet skal forbydes. Slagtedyr skal slagtes på slagterier i Danmark. Det har ofte været i forbindelse med transporter af levende slagtedyr, at reglerne er blevet overtrådt, og konsekvenserne heraf skal efter forslagsstillernes opfattelse være et forbud mod transport af slagtedyr ud af landet. Forslagsstillerne er opmærksomme på, at et sådant forbud muligvis vil medføre et indtægtstab hos visse landmænd og vognmænd, men dyrenes velfærd må gå forud. De mange og gentagne overtrædelser af de nugældende regler har blot vist, at nu går den ikke længere. Skulle et sådant transportforbud være i strid med EU-lovgivning, er det forslagsstillernes opfattelse, at Danmark trods det skal fastholde et forbud. Danmark vil med et transportforbud efter forslagsstillernes mening bestemt have moralen på sin side, og hele EU må trækkes i den retning.

Aflivning af dyr. Religiøst betingede slagtninger skal forbydes og straks ophøre. Forslagsstillerne er opmærksomme på, at visse eksportslagterier har indkomst i forbindelse med religiøse slagtninger af f.eks. kyllinger. Religiøse slagtninger skal ikke længere foregå i Danmark. Forslagsstillerne finder ikke, at der længere er belæg for at opretholde forældede slagtemetoder, når moderne teknik kan aflive slagtedyr smertefrit og på en skånsom måde. Overtrædelse af slagtereglerne skal straffes med ubetinget fængsel.

Forsøgsdyr. Loven skal strammes med henblik på at nedbringe antallet af dyreforsøg samt antallet af dyr, der indgår i disse forsøg. Der skal tillige oprettes databaser med henblik på at kunne udveksle informationer om allerede foretagne dyreforsøg i udlandet, således at tilsvarende forsøg ikke igangsættes i Danmark. En af metoderne til at nedbringe antallet af dyreforsøg er at sætte det gebyr op, som ansøgeren til et dyreforsøg skal betale. Prisen er altid en regulerende faktor, og enkelt sagt vil en fordobling af gebyret for et dyreforsøg medføre en halvering af antallet af dyreforsøg. Forslagsstillerne ønsker et forbud mod brug af forsøgsdyr i kosmetikproduktion. Herudover bør forslaget om forsøgsdyr fra foreningen Dyrenes Beskyttelse indgå i arbejdet med en ny lovgivning om forsøgsdyr. Dette forslag er fremsendt til Folketingets Retsudvalg, folketingsåret 2001-02 (2. samling), alm. del bilag 126.

Slutteligt ønsker forslagsstillerne en sammenskrivning af de mange bestemmelser, der er udstedt i medfør af dyreværnsloven. Der er i dag en mængde cirkulærer og vejledninger, og for den enkelte borger er det helt uoverskueligt. En regelforenkling må være i alles interesse.

Herudover skal der ses på lovgivning, der har indvirkning på eller forbindelse til dyreværnsloven, samt ikke mindst på domstols- og myndighedspraksis. Det er forslagsstillernes opfattelse, at straffene for overtrædelse af dyreværnsloven ofte er meget milde. Strafferammen er 1 års fængsel for den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde har behandlet dyr uforsvarligt, dog op til 2 år i gentagelsestilfælde. For øvrige overtrædelser er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Der skal ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne ønsker langt flere dyremishandlere idømt ubetingede fængselsstraffe. Det er forslagsstillernes indtryk, at der er et udbredt ønske i befolkningen om, at dyremishandlere skal have en straf, der kan mærkes, og det er bl.a. et af formålene med den foreslåede revision af dyreværnsloven.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at arbejdet med en revision af dyreværnsloven skal gå hurtigt, og at arbejdet helst skal være afsluttet inden udgangen af 2002, således at udmøntningen af forslag til en forbedret dyreværnslov vil kunne ske i folketingsåret 2002-2003. Men det er vigtigt, at der hurtigt sker noget, og at revisionsarbejdet ikke blot bliver en årelang syltekrukke. For dyrenes skyld er det vigtigt, at der arbejdes hurtigt med denne revision.

Skriftlig fremsættelse

Christian H.Hansen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af dyreværnslovgivningen.

(Beslutningsforslag nr. B 67).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.