Den fulde tekst

Tillægsbetænkning afgivet af Kommunaludvalget den 15. marts 2002

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner

 

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkeparti har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2002 og var til 1. behandling den 20. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget. Udvalget afgav betænkning den 1. marts 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 12. marts 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 13. marts 2002. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til miljøministeren og indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Miljøministeren har besvaret disse spørgsmål skriftligt. Spørgsmålene og miljøministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og 2 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Studietur

Udvalget drøftede den 11. marts 2002 kommunesammenlægningen på Bornholm med formandskabet for sammenlægningen, repræsentanter for de politiske partier på Bornholm og repræsentanter for Erhvervscentret under 2 møder på Bornholm.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

For udvalget har det været afgørende, at Bornholm får det bedst mulige afsæt til den spændende, men vanskelige proces det er at samle fem kommuner og et amt til en regionskommune. Udvalget har været glad for de mange kontakter og det tætte samarbejde med bornholmske politikere, der har været frem til lovens tilblivelse.

Senest havde udvalget et særdeles positivt møde på Bornholm mandag den 11. marts 2002 for endnu engang at drøfte lovgivningen inden færdiggørelsen i Folketinget. Under mødet fremkom en række spørgsmål, som udvalget efterfølgende har drøftet også i et samråd med indenrigs- og sundhedsministeren.

For udvalget er det vigtigt, at der er fundet tilfredsstillende løsninger på en række spørgsmål:

Indenrigs- og sundhedsministeren har tilkendegivet, at en enig henvendelse fra regionsrådet om en etårig dispensation fra en ens vandafledningsafgift vil blive imødekommet.

At der lægges afgørende vægt på, at den repræsentant, som miljøministeren udpeger til fredningsnævnet, er en lokalt forankret person bosiddende på Bornholm.

At den nye regionskommune ikke pålægges mere vidtgående forpligtelser i forhold til revision af regionsplan og kommuneplan end det, der er gældende tilsammen for øvrige amter og kommuner.

Udvalget vil endvidere undersøge mulighederne for større åbenhed på udvalgsmøder generelt på det kommunale område.

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL):

Til § 38

1) Nr. 2 affattes således:

»2. § 35, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner vælger vedkommende kommunalbestyrelse 1 medlem. Det andet medlem udpeges af miljøministeren. I Bornholms Kommune vælger kommunalbestyrelsen 2 medlemmer.««

[Medlemmer i fredningsnævnet]

Bemærkninger

Til nr. 1

 

Forslaget skal sikre, at der ikke unødigt flyttes kompetence fra den kommende bornholmske kommune, samtidig med at det skal sikre den lokale forankring i fredningsnævnet.

 

Thor Gunnar Kofoed (V) Gudrun Laub (V) Anders Møller (V) Marianne Pedersen (V) nfmd. Jens Vibjerg (V) Poul Nødgaard (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF) Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S) Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

 

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

     

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 66 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

13

Betænkning

14

Samrådsspm. A om, hvordan ministeren vil sikre, at erfaringerne fra Bornholm opsamles, så andre kan bruge dem som eventuelt grundlag for en lignende beslutning, til indenrigs- og sundhedsministeren

Samrådsspm. B om, hvilke udgifter ministeren forventer, at staten skal afholde som følge af sammenlægningen, til indenrigs- og sundhedsministeren

15

Spm. 6 om udpegning af medlemmer til fredningsnævnet, til miljøministeren

Spm. 7 om hjælp til teknisk bistand, til miljøministeren

16

Udkast til tillægsbetænkning

17

Samrådsspm. C om vandafledningsafgift, til indenrigs- og sundhedsministeren

18

Svar på spm. 6 om udpegning af medlemmer til fredningsnævnet, fra miljøministeren

Svar på spm. 7 om hjælp til teknisk bistand, fra miljøministeren

19

Spm. 8 om oversendelse af talepapir, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 9 om ansøgning om dispensation i forbindelse med vandafledningsafgift, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 10 om fordeling af statens udgifter, til indenrigs- og sundhedsministeren

20

Samrådsspm. D om medlemmer i fredningsnævnet, til miljøministeren og indenrigs- og sundhedsministeren

Samrådsspm. E om kommuneplaner, til miljøministeren og indenrigs- og sundhedsministeren

21

2. udkast til tillægsbetænkning

22

Svar på spm. 8 om oversendelse af talepapir, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 9 om ansøgning om dispensation i forbindelse med vandafledningsafgift, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 10 om fordeling af statens udgifter, fra indenrigs- og sundhedsministeren

23

Ændringsforslag til 3. behandling

24

Svar fra miljøministeren på samrådsspørgsmål D og E

 

 


Bilag 2

3 af udvalgets spørgsmål og miljøministerens henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Samrådsspørgsmål D:

Under henvisning til miljøministerens besvarelse af spørgsmål 6, jf. L 65 bilag 18, bedes redegjort for bestemmelsens indhold herunder, hvad der vil blive lagt vægt på ved miljøministerens udpegning af det ene medlem til fredningsnævnet i Bornholms Kommune.

Miljøministerens skriftlige besvarelse:

Miljøministeren nedsætter et fredningsnævn for hvert amt, jf. § 35 i lov om naturbeskyttelse. For Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune nedsættes et fælles fredningsnævn. Fredningsnævnet består af en formand, der vælges af ministeren og som skal være dommer, et medlem der vælges af amtsrådet, og et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det pågældende areal er beliggende.

I forbindelse med nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989, blev det ved lov nr. 192 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet besluttet, at det medlem af fredningsnævnet i Københavns og Frederiksberg Kommuner, som hidtil blev udpeget af Hovedstadsrådet, udpeges af miljøministeren, medens det andet medlem udpeges af de to kommunalbestyrelser.

Baggrunden for denne konstruktion var at sikre, at fredningsnævnets sammensætning bliver så bred som muligt samt at imødegå en eventuel kritik, der ville kunne rejses vedrørende spørgsmålet om nævnet som uvildig instans, hvis man i Københavns og Frederiksberg Kommuner efter Hovedstadsrådets nedlæggelse skulle udpege hver 2 medlemmer til fredningsnævnet.

Forslaget til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner vil medføre, at Bornholms Kommune får beføjelser både som sekundær- og primærkommune på tilsvarende måde, som det er tilfældet for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Der gør sig derfor den samme begrundelse gældende for ikke at lade Bornholms Kommune udpege 2 medlemmer til fredningsnævnet.

Fredningsnævnet for Bornholms Kommune ville med en sådan sammensætning være det eneste fredningsnævn i Danmark, der, ud over formanden, består af to medlemmer, der er udpeget af samme myndighed.

Jeg vil ved udpegningen af det medlem, der efter lovforslaget skal udpeges af miljøministeren, finde at det er en naturlig forudsætning, at vedkommende er bosiddende på Bornholm og har et godt kendskab til området.

Samrådsspørgsmål E:

Ministrene bedes redegøre for, om det forholder sig således, at regionsplanen og kommuneplanen forhindrer en fortsat brug af den emneopdelte planlægning, som kommunerne hidtil har kunnet benytte med henvisning til planloven. Der bedes herudover redegjort for baggrunden herfor.

Miljøministerens skriftlige besvarelse:

Jeg går ud fra, at baggrunden for spørgsmålet er forslaget om, at der på Bornholm i stedet for én regionplan og én kommuneplan skal tilvejebringes én region- og kommuneplan, og at denne plan skal revideres efter reglerne for regionplaner, dvs. hvert fjerde år.

Dette forslag skyldes, at Miljøministeriet har vurderet, at det ville være en forenkling, at der på Bornholm kun skulle tilvejebringes én plan i stedet for to planer.

Forslaget har som konsekvens, at kommuneplandelen af planen ikke kan revideres efter de procedureregler som gælder for kommuneplaner. Det vil sige, at hele region- og kommuneplanen skal tages op til revision hvert fjerde år, men bestemmelser i planen, som det ikke er nødvendigt at ændre, kan naturligvis videreføres i planen for den nye fire års periode.

For kommuneplaner gælder, at kommunalbestyrelsen hvert fjerde år skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. I denne strategi beslutter kommunalbestyrelsen, om kommuneplanen skal revideres helt eller delvis eller om planen kan genvedtages for en ny 4 års periode.

Den delvise revision kan bestå i revision af planbestemmelserne for enkelte emner eller områder i kommunen. Ved genvedtagelse videreføres hele planen uændret.

Jeg har bemærket mig, at formandskabet for sammenlægningen i en henvendelse til Kommunaludvalget af 21. februar 2002 har udtrykt ønske om, at regionskommunen for så vidt angår de kommuneplanrelaterede emner bliver omfattet af de procedureregler, der gælder for revisionen af kommuneplaner, jf. planlovens §§ 23 a-f.

En mulighed er derfor, at forslaget om én region- og kommuneplan for Bornholm udelades, og at de gældende regler bibeholdes. Det vil sige, at der for Bornholms Regionskommune skal udarbejdes både en regionplan og en kommuneplan, og at de to planer tilvejebringes og revideres efter de regler, der gælder for henholdsvis regionplaner og kommuneplaner.

Den nye regionskommune pålægges herved ikke mere vidtgående forpligtelser i forhold til revision af regionplan og kommuneplan, end det der er gældende tilsammen for øvrige amter og kommuner.

De gældende regler forhindrer ikke, at Bornholms Regionskommune kan vælge samtidighed i offentlighedsfaserne.

Spørgsmål 9:

Under henvisning til ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C bedes det oplyst, om ministeren vil se velvilligt på en ansøgning fra et enigt regionsråd på Bornholm om dispensation fra opkrævning af ens vandledningsafgifter i 1 år.

Indenrigs- og sundhedsministerens svar:

Ja.