Sagsforløb 2001/2 BF 62
Sagsforløb 2001/2 BF 67
Sagsforløb 2001/2 BF 82
Den fulde tekst

Beretning afgivet af Retsudvalget den 31. maj 2002

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om bedre dyrevelfærd

[af Frank Jensen (S) m.fl.]

 

Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af dyreværnslovgivningen

[af Christian H.  Hansen (DF) m.fl.]

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dyreværnslovgivningen

[af Keld Albrechtsen (EL) m.fl.]

Indledning

Retsudvalget har i folketingsåret 2001-02, 2. samling, behandlet en række forslag til folketingsbeslutning om forbedring af dyrevelfærden (B 62, Forslag til folketingsbeslutning om bedre dyrevelfærd (fremsat af Socialdemokratiet), B 67, Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af dyreværnslovgivningen (fremsat af Dansk Folkeparti), og B 82, Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dyreværnslovgivningen (fremsat af Enhedslisten)). Regeringen har fremlagt en handlingsplan for bedre dyrevelfærd: Dyrs velfærd vores ansvar. Udvalget har stillet spørgsmål til justitsministeren og fødevareministeren, som de har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Med denne beretning ønsker udvalget at gøre status over det videre arbejde med at forbedre retstilstanden og håndhævelsen af reglerne for transport af levende dyr, primært produktions- og slagtedyr.

Udvalget vil i forbindelse med den planlagte fælles høring mellem Retsudvalget og Fødevareudvalget om dyrevelfærd til oktober 2002 vende tilbage til de øvrige initiativer i beslutningsforslagene.

Der er store velfærdsproblemer forbundet med transport af slagtedyr over lange afstande og i mange timer. Det skyldes dels, at det i sig selv er belastende for dyr at blive transporteret i mere end 8 timer, dels at transporten i flere tilfælde ikke lever op til de regler og krav, der gælder for transport af dyr. Der læsses for mange dyr på transportbilerne, dyrene er slet ikke transportegnede, de får ikke vand eller foder undervejs, og krav om hviletider overtrædes. Der dukker til stadighed sager op med misrøgt af dyr under transport, og det skyldes i høj grad, at kontrollen af transporterne er utilstrækkelig. Den manglende kontrol blev allerede påpeget i den rapport, Europa-Kommissionen i 2000 udsendte om transport af dyr. Der er bred enighed om, at det eksisterende direktiv om beskyttelse af dyr under transport skal forbedres væsentligt og som minimum indeholde en maksimal transporttid, der ikke overstiger 8 timer for transport af slagtedyr.

Det er imidlertid usikkert, om kravet om maksimalt 8 timers transport bliver indført i de kommende ændringer af transportdirektivet. Det er derfor nødvendigt at få skærpet kravene til forholdene under selve transporten samt at få indført en bedre kontrol med dyretransporterne. Strengere krav under transport skal selvfølgelig først og fremmest sikre dyrenes velfærd under transport, men kravene vil også gøre det mere besværligt og medføre flere omkostninger og derigennem indirekte reducere antallet af dyr, der transporteres langt til slagtning.

Kravene til transport af slagtedyr er i vidt omfang reguleret i fælles regler i EF-direktiver og forordninger. EU-reglerne er næsten fuldstændig harmoniserede. Det betyder, at Danmark kun kan regulere forhold i forbindelse med transport af dyr, der enten ikke omfattes af EU-reglerne eller omfattes af de undtagelsesmuligheder, EU-reglerne indeholder. Nedenfor opstilles forslag, der kan gennemføres på nationalt plan inden for en kortere tidsramme, og forslag, der kun kan gennemføres, hvis EU-reglerne ændres. Kommissionen har oplyst, at et kommissionsforslag om ændring af EU-reglerne om beskyttelse af dyr under transport forventes fremsat inden for få måneder.

Udvalget konstaterer, at der har været udtrykt ønske om at indhente Kommissionens vurdering af, i hvilket omfang Danmark kan indføre skærpede krav til transport af dansk opdrættede dyr fra Danmark til andre EU-lande eller tredjelande inden for rammerne af Rådets direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport, som ændret ved direktiv 95/29/EF. Det gælder eksempelvis i relation til en kortere maksimal transporttid for slagtedyr og dyr til opfedning og i relation til skærpede arealkrav, så alle dyr får mulighed for at ligge ned samtidig og hvile om bord på transportmidlet. Udvalget har noteret sig, at justitsministeren på den baggrund har rettet henvendelse til Kommissionen herom. Såfremt Kommissionen besvarer denne henvendelse positivt, ønsker udvalget, at regeringen kommer med forslag til nye nationale regler inden udgangen af indeværende år om kortere maksimale transporttider for slagtedyr i overensstemmelse med det nedenfor under afsnit II anførte og om skærpede arealkrav, der går videre end de nedenfor under afsnit I anførte.

Enhedslistens medlem af udvalget ønsker, at Danmark skal gennemføre skærpede regler for transporter af slagtedyr og dyr til opfedning, uanset hvad Europa-Kommissionen måtte melde tilbage på den danske forespørgsel. Enhedslisten ønsker maksimale transportafstande på 300 km eller maksimale transporttider på 3-4 timer, idet det anerkendes, at de mål, beretningen sætter for regler i EU, er et fremskridt.

I. Forbedring af de nationale regler

Udvalget pålægger regeringen inden udgangen af 2002 og efter at have hørt berørte erhvervs- og dyreværnsorganisationer at fremlægge forslag til forbedringer af de nationale regler omhandlende transport af levende slagtedyr efter nedenstående model inden for rammerne af de gældende EU-regler:

Skærpede krav for transport af slagtedyr

  • Reduktion af belægningsgraden

Dyr skal have plads for at kunne holde balancen. Der skal endvidere være plads nok til, at alle dyr kan ligge ned. Pladskravet skal udregnes i forhold til dyrets vægt og være baseret på videnskabelige undersøgelser. (EU-rapporten om transport fra 2002 anfører f.eks., at svin skal have 0,60 m2/100 kg, for at alle grise kan have adgang til foder og vand om bord på køretøjet ved transport over 8 timers varighed). Arealkravene er fuldstændig harmoniserede, men direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at indføre skærpede arealkrav på 10-20 pct. til heste og 20 pct. til svin og for at vælge det største af de i direktivet anførte arealkrav for kvæg, får og geder alt under hensyntagen til bl.a. transportens varighed.

Der skal på transportbilen anføres, hvor stort det tilgængelige gulvareal i transportbilen er, således at det bliver lettere for de kontrollerende myndigheder at beregne, om arealkravene er opfyldt.

  • Indvendige mål

Dyrene skal kunne stå naturligt oprejst, og der skal være plads til, at de kan rejse hovedet. Der skal være tilstrækkelig luft over ryggen på dyrene for at sikre ordentlige ventilationsforhold. Den indvendige højde har også betydning for muligheden for at tilse dyrene undervejs. (EU-rapporten om transport fra 2002 anfører, at fornøden inspektion forudsætter en indvendig højde på 1,40 m).Ved en skærpelse af den administrative praksis i overensstemmelse hermed vil det fremover kun være tilladt at transportere svin i 2 dæk og kreaturer (dog ikke kalve) i 1 dæk i over 8 timer.

  • Automatisk ventilation

Der skal tages højde for de situationer, hvor transportbilen holder stille i varmt vejr, f.eks. i en kø på motorvejen. Den automatiske ventilation skal være uafhængig af bilens motor. Det skal være muligt for chaufføren at se temperaturen og luftfugtigheden inde hos dyrene, og temperaturforholdene skal automatisk registreres.

  • Samlestalde

Det er i dag almindeligt at samle slagtesøer fra forskellige besætninger i samlestalde, før søerne transporteres til slagtning i Tyskland og Holland. Med udgangspunkt i Dyreværnsrådets kommende anbefalinger skal der fastsættes regler for, hvilke forhold omkring bl.a. pladskrav, fodring, strøelse og sammenblanding af dyr der skal være opfyldt i samlestalden.

Øget tilsyn og kontrol

  • Flere ressourcer

Øget kontrol betyder, at der skal tilføres flere økonomiske ressourcer til området. Der skal derfor indføres brugerbetaling for de nye opgaver, der indføres på kontrolområdet. Dyreværnsloven indeholder hjemmel til at opkræve betaling for omkostninger i forbindelse med tilladelser, godkendelser, autorisationer eller dispensationer m.v., men ikke for omkostninger i forbindelse med efterfølgende kontrol af dyreværnsmæssig karakter. Der skal derfor fremsættes forslag til lov om ændring af dyreværnsloven, så hjemmelsbestemmelsen udvides til at omfatte brugerbetaling for dyreværnsmæssige kontrolopgaver.

Rigsadvokaten undersøger for øjeblikket sanktionsniveauet i dyreværnssager. Hvis undersøgelsen viser, at der ikke er sket en skærpelse af sanktionsniveauet over de sidste par år, skal der indføres skærpede straffe ved overtrædelser af bl.a. reglerne om transport af dyr.

  • Ruteplaner

Der skal strammes op på den efterfølgende kontrol af ruteplanerne. Efter transportens afslutning skal den returnerede ruteplan tjekkes af de veterinære myndigheder i det land, dyrene oprindelig kommer fra. Det betyder, at fødevareregionerne skal kontrollere, om transporten er gennemført i overensstemmelse med den godkendte ruteplan.

  • Inspektion på rampen af de dyr, der sendes af sted fra samlesteder

Ved pålæsning af dyr fra samlesteder skal dyrene inspiceres af en dyrlæge for at sikre, at de er egnede til transport. Den ansvarlige dyrlæge attesterer på ruteplanen.

  • Inspektion af dyr undervejs

Det skal være muligt at inspicere hvert enkelt dyr undervejs. Der henvises til punktet om indvendige mål.

II. Forbedring af EU-reglerne

Udvalget bemærker at regeringen arbejder for at gennemføre Europa-Parlamentets beslutning om beskyttelse af dyr under transport. Europa-Parlamentet finder, at transporttiden for kvæg, heste, geder, får og svin, som ikke skal anvendes til specifikke opdræts- eller sportsformål, bør begrænses til maksimalt 8 timer eller 500 kilometer. Såfremt transporten overskrider et tidsrum på 4 timer eller en distance på 250 kilometer, skal dyrene have mulighed for at ligge ned samtidig samt have adgang til frisk vand. Derudover skal transportmidlet have automatisk ventilation (uafhængig af motoren), og temperaturen i transportmidlet må ikke være under 5 grader C og ikke over 30 grader C.

Udvalget har noteret sig, at der i regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd ud over arbejdet med transporttiden også ligger, at man vil arbejde for forbedrede krav til transportmidlernes indretning og bedre kontrol med dyretransporter.

Udvalget ønsker endvidere, at regeringen arbejder for følgende forbedringer af EU-reglerne:

  • Definition af transporttiden

Ophold på markeder og opsamlingssteder skal medregnes i den samlede transporttid, således at en transport starter med pålæsningen af det første dyr i oprindelsesbesætningen og slutter, når det sidste dyr er læsset af bilen på bestemmelsesstedet.

  • Reduktion af belægningsgraden

Dyr skal have plads nok om bord på transportmidlet til, at alle dyr kan ligge ned samtidig under transport.

  • Øget kontrol

Der bør gennemføres en intensiveret kontrol i alle EU-lande.

  • Ruteplaner

Ruteplanen skal udvides til at være en slags velfærdsrapport for transporten, dvs. at den bl.a. skal indeholde informationer om dyrenes transportegnethed, hvorvidt belægningsgraden er overholdt, at transportbilen er i orden, samt registreringer af døde, tilskadekomne og syge dyr undervejs. Ruteplanen skal endvidere tage højde for chaufførens hviletider.

  • Transportegnethed

Definitionen af, hvornår et dyr ikke er egnet til transport, skal præciseres.

  • Inspektion af dyr ved ankomsten til bestemmelsesstedet

Ved transportens afslutning skal dyrene inspiceres af en dyrlæge, der attesterer ruteplanen og sender den tilbage til de veterinære myndigheder i det land, dyrene kommer fra (måske endda til den dyrlæge, der attesterede ruteplanen ved transportens begyndelse).

  • Individuel opstaldning af heste

Heste skal transporteres enkeltvis, medmindre der er tale om en stabil flok.

P. u. v.
Anne Baastrup
formand