Sagsforløb 2002/1 BF 157
Den fulde tekst

Fremsat den 22. april 2003 af Nicolai Wammen (S), Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S), Pernille Blach Hansen (S), Torben Hansen (S) og Helge Mortensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra
farlige stoffer

 

Folketinget opfordrer regeringen til at gøre en aktiv indsats for at forhindre, at børn udsættes for påvirkning fra farlige stoffer.

Herunder opfordres regeringen til:

1.   At arbejde for et forbud på EU- eller nationalt niveau mod alle ftalater i alt børnelegetøj.

2.   At arbejde for en ændring af EU’s legetøjsdirektiv, så grænseværdierne for tungmetaller i legetøj fastsættes efter totalindhold og ikke efter indholdet af opløselige tungmetaller. Hvis det ikke er muligt at få bedre regler igennem på EU-niveau, må Danmark gå foran med nationale regler.

3.   At iværksætte en opprioriteret forskningsindsats rettet mod børns og gravides følsomhed over for farlige stoffer, herunder hormonforstyrrende stoffer bl.a. ftalater, brommerede flammehæmmere og dioxiner. Samt at iværksætte en undersøgelse af forekomsten af brommerede flammehæmmere i danske kvinders brystmælk.

Bemærkninger til forslaget

Dette beslutningsforslag er en del af Socialdemokratiets udspil på miljø- og sundhedsområdet: » Miljø og sundhed dit og mit liv «.

Ad 1

Der er mange eksempler på, at børn reagerer på påvirkninger fra hormonlignende stoffer.

Krop og adfærd er styret af hormoner. En fin balance mellem de forskellige hormoner afgør, om mennesket fungerer rigtigt, og forskubbes balancen, vil kroppen reagere. Alt efter køn og alder er der store forskelle i kønshormoner.

Helt nye rapporter fra Puerto Rico peger på brystudvikling hos børn på helt ned til under 2 år, som har været eksponeret for stoffer med hormonforstyrrende effekter (WHO Document: WHO/PCS/EDC/02.2 » Global Assesment of the State of the Science of Endocrine Disruptors «).

Børn er specielle, fordi deres egne kønshormoner før puberteten er ekstremt lave, og børn påvirkes ved selv meget små stigninger i østrogen.

Selv om der på mange områder er for lidt viden om kemikaliers hormonforstyrrende effekter, er det nødvendigt, at der skrides til handling på de områder, hvor der allerede i dag kendes eller er mistanke om negativ påvirkning af børns sundhed fra farlige stoffer.

Et af de stoffer, som efterhånden er velkendt for at have en negativ påvirkning af børnenes sundhed, er ftalater (blødgørere). Ftalater er et kemisk fremstillet plastblødgørende materiale, som anvendes i legetøj og mange andre produkter. Ftalater frigøres fra legetøjet, når børn sutter på det eller bider i det og kan forårsage skader på lever, nyrer og testikler.

Blødgørere er under mistanke for at:

  nedsætte evnen til at få børn (risiko for blandt andet testikelskader),

  have hormonlignende virkning,

  have langtidseffekter på organismer i vandmiljøet, og herunder

  er nogle ftalater kræftfremkaldende.

Der er i dag forbud mod at sælge legetøj med blødgørere til børn under 3 år. Men der findes stadig ftalater i blødt plastlegetøj beregnet til større børn. Blødgørere findes især i bløde legeting som dukker, badedyr, bolde, badebassiner og svømmevinger m.v. I barnevogne kan der være indtræk af blød pvc, ligesom de bløde regnslag til barnevogne kan være af pvc. Samtidig er en række ftalater undtaget fra det eksisterende forbud til trods for, at de mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter.

Der er udviklet alternativer til blød pvc-plast, blandt andet EVA-plast, som ikke indeholder blødgørere.

Socialdemokratiet ønsker i forlængelse heraf, at den danske regering arbejder for et EU-forbud, der gælder alle ftalater i alt legetøj også til børn over 3 år. Såfremt regeringen ikke kan få tilslutning til vedtagelse af fælles EU-regler, skal der vedtages et nationalt forbud i stedet.

Ad 2

Legetøj indeholder ofte tungmetaller, som blandt andet bruges til at farve legetøj med. Tungmetaller er miljøgifte, som børn er særlig følsomme over for. » Legetøjsreglerne « sætter kun grænser for afgivelse af tungmetaller, hvilket betyder, at der ikke er nogen samlet grænse for indhold af eksempelvis sundheds- og miljøskadelige tungmetaller. Udsivningsreglerne betyder konkret, at der måles, hvor meget tungmetal der afgives, hvis et barn sutter på eller sluger legetøjet. Man tester, hvor meget tungmetal der kan sive ud i en syreopløsning, og indbygger en sikkerhedsfaktor, før man ser, om de afgivne mængder tungmetal overstiger grænseværdierne.

Men det er ikke nok at se på afgivelse . I andre produkter regulerer man det samlede indhold af tungmetaller. Man kan nemlig ikke altid forudse, hvordan tungmetallerne frigives. Der er således eksempler på stærkt blyholdigt legetøj, hvor der ved slid frigives blyholdigt støv selv om grænsen for afgivelse ikke overskrides.

Der er altså stærkt behov for at sikre bedre regler for indhold af blandt andet tungmetaller i legetøj. Regeringen bør således arbejde for at få ændret legetøjsdirektivet, så grænseværdierne fastsættes efter totalindholdet af tungmetaller i legetøj.

Hvis det ikke er muligt at få bedre regler igennem på EU-niveau, må Danmark gå foran med nationale regler.

Danmark har nationale regler for forekomsten af bly, cadmium og kviksølv, der er fastsat ud fra miljøhensyn, og det er således oplagt at udvide disse nationale regler til også at omfatte legetøj. Det er helt uholdbart, at totalindholdet af tungmetaller i legetøj kan være mellem 10 og 100 gange højere end det totalindhold, der må forekomme i emballage. Og der kan være 25 gange så meget kviksølv i legetøj, som der tillades i f.eks. en loftsmaling. Regeringen må tage konkrete skridt til at komme ud af den uholdbare situation, at der er slappere regler for tungmetaller i legetøjet end i andre produkter.

Ad 3

Allerede i dag er det kendt, at kemikalier og andre farlige stoffer kan påvirke natur og mennesker meget voldsomt. Det gælder i forhold til kræft, hormonforstyrrelser, allergi og en lang række andre sygdomme.

Samtidig tyder meget på, at især gravide og børn er særlig følsomme. Eksempelvis viste en omfattende   undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) i foråret 2002, at 40 pct. af alle sygdomme, der skyldes miljømæssige forhold, rammer børn under 5 år (European Environment Agency and WHO Regional Office for Europe, Childrens Health and Environment, En~vironmental Issue Report No 29, 2002).

Eksponering fra kemiske stoffer, for eksempel hormonforstyrrende ftalater i kosmetik under graviditeten, mistænkes for at kunne medføre spontan abort og for at have skadelige effekter, som eventuelt først ses hos barnet senere i opvæksten. Bekymringen for ftalater bunder i, at flere forskere har påvist reproduktionsskader hos dyreunger, når gravide forsøgsdyr udsættes for dem. De observerede effekter er misdannelse af hanners kønsorganer, manglende nedstigning af testiklerne i pungen og små og dårligt udviklede testikler. I befolkningen ses tilsvarende misdannelser, og f.eks. misdannet penis og manglende nedstigning af testiklerne i pungen synes at forekomme hyppigere. Dårlig sædkvalitet kan også skyldes dårlig udvikling af testiklerne i fostertilværelsen.

Set i dette lys mener Socialdemokratiet, at der er behov for særlig fokus på en bedre beskyttelse af børn og gravide mod farlige stoffer.

Det er dybt problematisk, at der findes så begrænset viden om sammenhængen mellem sygdomme hos børn, aborter m.v. og eksponeringen fra kemiske stoffer, som tilfældet er i dag. Det er derfor afgørende, at der her og nu iværksættes en stærkere forskningsindsats på området for at få kastet lys over, hvilke initiativer der kan tages, for eksempel i form af særlig lave grænseværdier, for at sikre børn og gravide bedre imod påvirkninger fra skadelige stoffer. Herunder bør det også prioriteres at iværksætte forskning, der ser på kombinationseffekterne ved farlige stoffer.

Socialdemokratiet vil samtidig opfordre regeringen til at iværksætte en undersøgelse af forekomsten af brommerede flammehæmmere i danske kvinders brystmælk.

Skriftlig fremsættelse

Nicolai Wammen (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats for at sikre børn mod påvirkninger fra farlige stoffer.

(Beslutningsforslag nr. B 157).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.